TRYK HER - Jenle

Jeppe Aakjærs sociale syn og holdning frem.
Han nævner, at julen er den fagre d, hvor
alle skel udslees. Ja, selv ggersken går
gumlende ud af bondens gård. Vel, det er jul,
Juleaen Juleaen Juleaen
Når sitrer din sjæl som en tonende streng,
og når skinner lysene blidest,
hvornår går du nødigst med sorg l din seng,
hvornår tykkes sneen dig hvidest?
Mon ej, når bag ruden det pyntede træ
og barnet med strålende blik ved dit knæ
fortæller, at nu har vi julen.
Da vugger de tanker som fugle i rør,
mens vildt over mosen det fyger,
og spurvene puer sig ind mod din dør,
for vejrets fortørnede byger;
med krummer og kærner for fuglen du strør,
hvad vindene fryser det hjerterne tør,
den lære vi hented hos julen.
Til daglig vort hjerte af tusinde savn
blev gnavet i mer end i barken,
og oe du sendte i suk eer havn
din sidste due af arken
men alt, hvad der gjorde dit hjerte fortræd,
det standser i kvæld bag det skærmende led,
der værne for hjemmet og julen.
Derinde du sidder, mens haglene slår;
og hører de hjemlige klokker,
og minderne kommer og minderne går
på julens snepudrede sokker,
og grantræet duer fra storstuen ind,
og børnene ivrer sig røde om kind
med alt, der skal hænde i julen.
16
men fra Aakjærs øvrige produkon kender vi
jo hans sociale engagement, så det er ikke så
mærkeligt, at han fremhæver det her.