Placering af gødning - DLG Tele
Placering af gødning - DLG Tele
Placering af gødning - DLG Tele
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Spark <strong>af</strong>grøden i gang!<br />
Agronom Andreas Østergaard<br />
<strong>DLG</strong> Qvade<br />
Vækstforum 18.-19. Januar 2012
Spark <strong>af</strong>grøden i gang!<br />
• Så tidligt i et godt såbed<br />
• Brug sund og certificeret udsæd<br />
• Sørg for at planterne har noget at<br />
leve <strong>af</strong> fra dag 1<br />
• Undgå konkurrence fra ukrudt, sygdomme og<br />
skadedyr
Spark <strong>af</strong>grøden i gang<br />
• Næringsstofferne skal være der<br />
– I jorden<br />
– Tilføres med <strong>gødning</strong>en<br />
• Næringsstofferne skal være tilgængelige for<br />
planterne og rødderne<br />
– Fysisk tilstede<br />
– Kemisk til stede<br />
• Rødderne skal være/blive veludviklede<br />
• Ved lave fosfortal (
Akut effekt <strong>af</strong> næringsstoftilførsel<br />
Næringsstof <br />
Hovedsaglig<br />
kortsigtet<br />
effekt<br />
Både<br />
kort- og<br />
langsigtet<br />
effekt<br />
Hovedsaglig<br />
langsigtet<br />
effekt<br />
Merudbytte<br />
ved en her<br />
og nu<br />
tilførsel, pct.<br />
N *** * 100<br />
K **(*) ** *** 1-2<br />
Ca *** 0 (5)<br />
Mg ** ** ** 1-5<br />
P *(*) ** *** 1-3<br />
S *** 2-5<br />
B * ** ** 0-5<br />
Mn *** 1-2 (30)<br />
Zn * * * 0-1<br />
Cu * * * 0-5
Her vil blive sat fokus på:<br />
• Kvælstof<br />
• Mangan<br />
• <strong>Placering</strong> <strong>af</strong> <strong>gødning</strong> vintersæd forår/efterår<br />
• <strong>Placering</strong> <strong>af</strong> <strong>gødning</strong> vår<strong>af</strong>grøder
Kvælstofmangel<br />
NO 3- optages bedst ved lav pH, mens<br />
NH 4+ optages bedst ved neutral pH.<br />
Ringe frøsætning og kernesætning
Manganmangel<br />
Mangan indgår i klorofyl<br />
Ved mangel reduceres vokslag og<br />
fordampningen øges<br />
Lyse pletter i marken<br />
Bladene mister s<strong>af</strong>tspændingen og<br />
knækker sammen
Næringsstoffernes tilgængelighed i relation<br />
til jorden surhedsgrad (Rt = pH + 0,5)
Kvælstof<strong>gødning</strong>ers kalkforbrug<br />
Gødningstype Kalkforbrug i kg pr. kg N<br />
Kalksalpeter -0,5<br />
Svovlsur ammoniak 6,0<br />
Fl. Ammoniak 3,0<br />
Urea 3,0<br />
Ammoniumnitrat 3,0<br />
Kalkammonsalpeter 1,0<br />
Kvælstof<strong>gødning</strong>er virker forsurende akut og på lang sigt!<br />
Der skal bruges omkring 500 kg jordbrugskalk om året til<br />
vedligeholdelse <strong>af</strong> jordens reaktionstal!
Hvordan giver vi planterne den bedste start, og<br />
dermed får den bedste udnyttelse <strong>af</strong> de dyre<br />
næringsstoffer?
Konklusion:<br />
Næringsstofferne skal være lige hvor<br />
planterne optager dem, og det er ved<br />
rødderne!!!<br />
Men det kan vi da ikke i vinter<strong>af</strong>grøder<br />
om foråret!!!
Nedfældning <strong>af</strong> flydende ammoniak
<strong>Placering</strong> – så er det helt optimalt
Forskel på placering og nedfældning<br />
Ved placering ligger <strong>gødning</strong>en altid 5 cm ved siden <strong>af</strong> frøet<br />
Ved nedfældning ligger <strong>gødning</strong>en horisontalt tilfældigt i forhold til kernen
<strong>Placering</strong> kontra nedfældning<br />
• <strong>Placering</strong> forener 3 arbejdsgange (harvning,<br />
<strong>gødning</strong>sudbringning og såning) hvilket er mere<br />
bøvlet<br />
• Det reducerer kapacitet på såmaskinen og<br />
<strong>gødning</strong>sudbringningen<br />
• Der spares en arbejdsgang ved placering
1000 ha<br />
Arealfordeling i Danmark i 2011, 1000 ha<br />
800<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
Vinterhvede<br />
Vårbyg<br />
Majs<br />
Vinterraps<br />
Vinterbyg<br />
Rug<br />
Roer<br />
Kartofler
Nedfældningsskaden er ofte 3-4 hkg pr. ha
Foto: VFL<br />
<strong>Placering</strong> i vintersæd<br />
om foråret er bøvlet, koster<br />
penge og energi, og har<br />
slet ikke samme kapacitet<br />
som bredspredning
Skal vi til at placere<br />
<strong>gødning</strong> om efteråret ved<br />
såning <strong>af</strong> vintersæd?
Landsforsøg 1991, konklusion:<br />
”Efterårsgødsning <strong>af</strong> vintersæd (hvede, rug og byg)<br />
bør generelt indskrænke sig til udsprøjtning <strong>af</strong><br />
mangan på jorde, hvor lyspletsyge normalt<br />
optræder. Kun i helt specielle tilfælde kan der<br />
være behov for at tilføre andre næringsstoffer til<br />
vintersæden om efteråret”
Efterårsgødskning <strong>af</strong> vinterhvede<br />
Efterår 0 kg N<br />
Forår N-min.anbefaling<br />
Efterår 15 kg N placeret<br />
Forår 15 kg N under N-min.anbefaling<br />
Efterår 0 kg N<br />
Forår 50 kg N under N-min.anbefaling<br />
Efterår 15 kg N placeret<br />
Forår 65 kg N under N-min.anbefaling<br />
LSD: 2,9<br />
Udbytte og merudbytte<br />
hkg pr. ha<br />
71,9<br />
-2,5<br />
-4,6<br />
-5,4<br />
Kilde: 6 Landsforsøg 2003
Merudbytte for kvælstofgødskning <strong>af</strong> vinterhvede<br />
18 kg N pr. ha placeret ved såning om efteråret eller spredt<br />
Hkg pr. ha<br />
3<br />
2,5<br />
2<br />
1,5<br />
1<br />
0,5<br />
0<br />
om foråret, 21 fs. JB 5-9, 2007-2009<br />
20 N efterår 20 N efterår<br />
netto<br />
20 N forår 20 N forår<br />
netto<br />
Kilde: VFL
Merudbytte for kvælstofgødskning <strong>af</strong> vinterhvede<br />
18 kg N pr. ha placeret ved såning om efteråret eller spredt<br />
Hkg pr. ha<br />
7<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
om foråret, 4 fs. LF og Sydsjælland<br />
2007 2008 2009 2009<br />
18 kg N efterår<br />
Netto efterår<br />
18 kg N forår<br />
Netto forår<br />
Kilde: DLS
Manganbehandling efterår i vinterbyg<br />
2 fs. 2009. Kilde VFL<br />
Kg N placeret efterår<br />
i svovlsur ammoniak<br />
Antal sprøjtninger<br />
efterår med mangan<br />
Merudbytte hkg pr.<br />
ha<br />
0 3 4,4<br />
15 0 6,1<br />
15 1 8,9<br />
Fra andre Landsforsøg ved vi at kvælstofeffekten er ca. 2 hkg pr. ha<br />
En gødskning er billigere og mere sikker end tre sprøjtninger, da vi er sikre på at<br />
<strong>af</strong>grøden får behandlingen uanset vejret og arbejdsprioritering i efteråret
Hvorfor går det i retning <strong>af</strong> merudbytte for<br />
efterårsgødskning <strong>af</strong> vintersæd?<br />
Jorden bliver mere og mere udpint for alle<br />
næringsstoffer, navnlig på østdanske<br />
plantaavlsbrug, derfor skal de få<br />
næringsstoffer der er koncentreres<br />
omkring rødderne. Herved udvikles<br />
rødderne også hurtigere, så de bedre kan<br />
<strong>af</strong>søge resten <strong>af</strong> rodzonen for alle de<br />
nødvendige næringsstoffer!
Hvornår skal der placeres <strong>gødning</strong> om efteråret<br />
til vintersæd?<br />
• Når jorden er meget udpint for kvælstof<br />
• Når fosfortallet er meget lavt<br />
• Når der er stor risiko for manganmangel (humusjord,<br />
løs jord, let jord, højt reaktionstal)<br />
• Alle N-<strong>gødning</strong>er vil give effekt, men svovlsur<br />
ammoniak er bedst<br />
• Brug svovlsur ammoniak coated med mangan (330<br />
g/hkg) i vinterbyg og andre <strong>af</strong>grøder hvor der er risiko<br />
for manganmangel, og dermed udvintring<br />
• Hermed sikres hurtig rodudvikling og dermed hurtig<br />
start igen i foråret.
Merudbytte for placering <strong>af</strong> NPK-<strong>gødning</strong> til vårbyg<br />
Hkg pr. ha<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
60 N 90 N 120 N<br />
Kvælstofmængde<br />
1980 Tørt<br />
29 forsøg 1980 og 28 forsøg 1981<br />
1981 Vådt
Fordele ved <strong>gødning</strong>splacering i vårbyg<br />
• 2-3 hkg pr. ha i merudbytte for N, mest i tørre år<br />
• Ca. 1 hkg pr. ha i merudbytte for P og K<br />
• -20 kg N pr. ha i forhold til bredspredning giver<br />
samme udbytte<br />
• 0,2 procentpoint mere protein (kan være en ulempe)<br />
• 10 kg N pr. ha mere i kerne<br />
• 250-400 kr pr. ha højere DB I
Gyllenedfældning – et krav med fordele og ulemper
Konklusioner på Spark <strong>af</strong>grøden i gang<br />
• Næringsstofferne skal være ved rødderne<br />
• Næringsstofferne skal være tilgængelige<br />
• <strong>Placering</strong> <strong>af</strong> <strong>gødning</strong> til vår<strong>af</strong>grøder er meget rentabelt<br />
(korn, roer, majs)<br />
• <strong>Placering</strong> <strong>af</strong> <strong>gødning</strong> om efteråret til vintersæd kan være<br />
rentabelt på udpinte jorde og til vinterbyg<br />
• Hvor der er manganproblemer anvendes svovlsur<br />
ammoniak Mn om efteråret<br />
• Vintersæd skal sparkes i gang tidligt i foråret ved<br />
vækststart med alle næringsstoffer<br />
• Raps bør have placeret en NPKMg-<strong>gødning</strong> om efteråret
Change language