26.07.2013 Views

5 - Grønt Miljø

5 - Grønt Miljø

5 - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

4 Højst et trin på 25 mm til terrassen<br />

12 Træer og buske fra hele verden<br />

20 Regnbed<br />

24 Mellemrummet som byrum<br />

28 Byen skal ikke bygges færdig<br />

32 At lege er at leve<br />

36 Omfangsdræn<br />

42 <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> i fængslet<br />

46 Med Block som guide<br />

54 Rodspærrer virker, men det bedste er en tæt kloak<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

5 / JUNI 2011<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 1


2<br />

www.skag.dk<br />

Velkommen til en verden<br />

af grønne fingeraftryk.<br />

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør - kontakt@skag.dk<br />

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke - oelstykke@skag.dk<br />

ODENSE: T 66 11 47 04 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ - odense@skag.dk<br />

KALUNDBORG: T 58 16 47 00 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg - kontakt@skag.dk<br />

www.johansens-planteskole.dk<br />

VIDEN, RÅDGIVNING<br />

& PLANTER TIL TIDEN<br />

Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt<br />

Damhusvej 103 · Brøndsted · 7080 Børkop · Tlf +45 75 86 62 22<br />

Fax +45 75 86 93 08 · salg@johansens-planteskole.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


RUL DIN<br />

GRÆSPLÆNE UD<br />

ÅRET RUNDT<br />

SMÅ RULLER:<br />

61 x 164 x 1,5 cm<br />

= 1m2 pr. rulle<br />

STORE RULLER:<br />

Bredde 50-81 cm.<br />

Længde op til 35 meter.<br />

25 års<br />

jubilæum<br />

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,-<br />

25-99 m2 ................................................... kr. 25,-<br />

100-299 m2 ............................................kr. 18,-<br />

300-999 m2 ............................................kr. 15,-<br />

1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,-<br />

Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,-<br />

Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,-<br />

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />

................. kr. 30,-<br />

2 excl. moms & transport:<br />

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />

KOMMENTAR<br />

HENSYNETS GRÆNSE<br />

Traditionelt har handicaphensyn i det fysiske miljø været<br />

præget af specialløsninger. F.eks. en rampe med repos ved<br />

siden af trappe. Tendensen er nu at vi skal indrette os så<br />

der overalt er tilgængeligt for alle uden løsninger der<br />

signalerer handicap. Det er i fin overensstemmelse med den<br />

brede betydning af handicap der samtidig er ved at blive<br />

fastslået. Man er ikke kun handicappet når man bruger kørestol<br />

eller er blind. Det er man f.eks. også når man har barnevogn<br />

med eller har brækket benet. Hensyn til handicappede<br />

er hensyn til alle. Før eller siden.<br />

Hensyn til handicappede har stærkt politisk medløb. Det er<br />

politisk selvmord at gå mod strømmen. De så man bl.a. da<br />

Bygningsreglementet 2008 skærpede tilgængelighedskravene<br />

med eksakte krav hvor den generelle tendens ellers<br />

var mere generelle krav. Og de eksakte krav gælder ikke<br />

kun det offentlige miljø. Også det private. Dansk Handicap<br />

Forbund kunne derfor anmelde en bygherre for ikke at<br />

holde kravet om niveaufri indgang fra havedør til terrasse.<br />

Springet var nogle få cm for højt. Og Aarhus Kommune<br />

måtte derfor kræve over for de senere huskøbere at bringe<br />

det i orden. Eller blive politianmeldt. Efter et indslag i TV 2<br />

Østjylland opstod en hed debat i flere aviser. Tendensen i<br />

indlæggene var at det var i orden med vidtgående hensyn i<br />

det offentlige miljø, men ikke i private hjem. Og det ville<br />

være meget billigere først at indbygge handicaphensynene<br />

når der var brug for dem.<br />

Den aktuelle sag er ikke mindst interessant for landskabsarkitekter<br />

og anlægsgartnere. Når man bygger nye terrasser<br />

- eller gør mere ved en gammel terrasse end der hører<br />

under almindelige reparation - så skal der være niveaufri<br />

adgang ved havedøren. Det gør det i praksis umuligt at anlægge<br />

nye forsænkede terrasser, for det vil kræve en nærmest<br />

gigantisk rampe. I praksis er det et krav der ikke altid<br />

holdes, men det bør det. Ellers bør fagmanden tage forbehold<br />

for ikke at komme i klemme bagefter.<br />

I et bredere perspektiv er debatten relevant,fordi handicaphensynene<br />

i alle tilfælde har en grænse. Princippet om<br />

tilgængelighed for alle kan ikke gennemføres konsekvent<br />

alle steder. Så udelukkes for mange arkitektoniske og tekniske<br />

muligheder. Og det kan blive svært at bevare eksisterede<br />

bygninger, byer og anlæg når man i den nødvendige<br />

fornyelse skal holde de stramme krav. Søren Holgersen<br />

FORSIDEN. Podede kirsebær i Statsfængslet i Ringe hvor<br />

man kan blive uddannet som anlægsgartner. En ny start,<br />

både for træet og de indsatte. Foto: Lars Thorsen.<br />

GRØNT MILJØ<br />

www.grontmiljo.dk<br />

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507.<br />

Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 2065 4507.<br />

Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000.<br />

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.<br />

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.<br />

Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S.<br />

Drift: Gror ApS, Maglekrogen 11, 2860 Søborg.<br />

Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: 5.000.<br />

Oplag: 1.7.09-30.6.10: 4.109 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol.<br />

Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler.<br />

Medlem af Danske Specialmedier. 29. årgang. ISSN 0108-4755.<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af<br />

have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig<br />

virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende.<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster<br />

425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 3


Højst et trin på 25 mm til terrassen<br />

Anmeldelse i Århus har rejst debat om handicaphensynets grænse og mulige dispensationer.<br />

At anlægge nye sænkede terrasser er i praksis en umulighed efter de nuværende regler<br />

Dansk Handicapforbund<br />

har kørt rundt i Malling<br />

ved Århus og tjekket nyopførte<br />

boliger for at se om man<br />

kan komme ud på terrasserne<br />

i kørestol. I syv huse var trinet<br />

for højt. Det endte med en anmeldelse<br />

til kommunen der<br />

krævede at ejerne byggede<br />

terrasserne om for egen regning.<br />

Inden 14 dage. Ellers ville<br />

husejerne blive meldt til politiet<br />

og få dagbøder indtil arbejdet<br />

var gjort.<br />

Husene blev opført af byggefirmasammenslutningen<br />

Byg og Bo som led i en boligudstilling.<br />

Og Byg og Bo er<br />

den bygherre som Dansk Handicapforbund<br />

Aarhus har<br />

meldt til kommunen. Men det<br />

er altså huskøberne - de nuværende<br />

ejere - der mødes med<br />

kommunens krav.<br />

„Loven siger at der ikke må<br />

være mere end 2,5 cm i niveauforskel.<br />

Og det er der i de<br />

huse vi har anmeldt i Malling.<br />

Og det er naturligvis ikke købernes<br />

skyld at husene er opført<br />

for dårligt,“ sagde Claus<br />

Bjarne Christensen, næstformand<br />

i Dansk Handicap Forbund<br />

Aarhus til Arhus Stiftstidende<br />

11. maj. Det var to<br />

dage efter at et indslag i TV 2<br />

Østjylland indledte debatten.<br />

Christensen forklarede her at<br />

kommunerne ikke mere har<br />

lov til at kontrollere et byggeri<br />

efter at det er opført. Derfor<br />

4<br />

har hans organisation lavet<br />

stikprøvekontrollen i Malling.<br />

Ikke en bagatel<br />

Bygningsreglementet angiver<br />

at der ved alle yderdøre skal<br />

være ‘niveaufri adgang’. Uden<br />

for yderdøre skal der være et<br />

vandret og plant areal på 1,5 x<br />

1,5 meter, og derfra skal niveauforskelle<br />

‘reguleres i adgangsarealet<br />

uden for bygningen’<br />

med f.eks. ramper. Er døren<br />

udadgående, skal arealet<br />

være 1,7 meter bredt.<br />

Vejledende anføres at reglen<br />

også omfatter have-, altanog<br />

terrassedøre, og at niveaufri<br />

adgang betyder at trin mellem<br />

husets gulv og terrassens<br />

gulv højst bør være 25 mm. Og<br />

det er vel at mærke dørtrinshøjden,<br />

altså helt op til dørtærsklens<br />

overkant som det<br />

forklares ifølge SBi-anvisning<br />

230 ‘Anvisning om Bygningsreglement<br />

2010’ der uddyber<br />

og eksemplificerer bygningsreglementet.<br />

I tv-indslagets eksempel er<br />

trinene cirka 8 cm. På spørgsmålet<br />

om der ikke er en grænse<br />

for hvor småt det kan blive,<br />

svarede bygningsinspektør<br />

Thomas Brun i Århus Kommune:<br />

„Der er bagatelgrænser,<br />

men der er ingen af de her sager<br />

vi har fat i der er en bagatel.<br />

Loven er til for at blive<br />

holdt. Og det er en meget<br />

sund og naturlig regel at han-<br />

NIVEAUFRI ADGANG<br />

TIL PARCELHUSE<br />

■ Der skal være niveaufri<br />

adgang ved alle yderdøre,<br />

også til terrassen.<br />

■ Der accepteres et trin på<br />

højst 25 mm målt til tærsklens<br />

overkant.<br />

■ Ramper skal være 130<br />

cm brede og ikke stejlere<br />

end 1:20.<br />

■ Reglerne gælder alle nyanlæg,<br />

også ved ældre huse.<br />

Ved reperationer udløses<br />

reglen ikke.<br />

■ Man kan søge dispensation,<br />

men det er svært.<br />

■ Som fagmand skal kunden<br />

oplyses om reglerne.<br />

Vil kunden ikke følge dem,<br />

skal man tage forbehold.<br />

dicappede skal have adgang til<br />

enfamiliehuse.“<br />

Kravet var det samme i reglementets<br />

tidligere udgave,<br />

BR08. I dens forgænger, Bygningsreglement<br />

for Småhuse,<br />

hed det at der skulle være ‘niveaufri<br />

adgang’, men at kommunalbestyrelsen<br />

i det enkelte<br />

tilfælde kunne se bort fra kravet<br />

ved fritliggende enfamiliehuse<br />

når de opførtes til ejerens<br />

eget brug eller når særlige<br />

terrænforhold talte for det.<br />

Småhusreglementet virkede<br />

indtil 1. februar 2008. Det er<br />

TV 2 Østjylland den 9. maj. Husejer Rasmus Jensen måler trinet til terrassen til cirka 8 cm. Det er 65 mm for<br />

meget. Man skal dog måle helt op til dørtærsklens overkant, og så bliver forskellen det større.<br />

derfor kun adgange til huset<br />

opført efter denne dato der<br />

kan komme i klemme.<br />

Det er dog stadig muligt for<br />

kommunen at dispensere, oplyser<br />

arkitekt i Erhvervs- og<br />

Byggestyrelsen Carsten Graversen.<br />

Men man skal ansøge<br />

kommunen om det, og efter<br />

styrelsens anvisninger skal der<br />

skal være ‘meget væsentlige<br />

grunde’ til at dispensere fra<br />

tilgængelighedskravene.<br />

Samtidig er kommunerne<br />

holdt op med at kontrollere<br />

om kravene til tilgængelighed<br />

er opfyldt når et byggeri er<br />

færdigt. Det skete med en ændring<br />

af Byggeloven i 2008.<br />

Kontrollen blev reserveret<br />

bygningens placering på grunden,<br />

mens de mere tekniske<br />

forhold - herunder tilgængelighedsforholdene<br />

- ikke skulle<br />

eller må kontrolleres. Men<br />

bygherren er lige forpligtet til<br />

at holde kravene selv om kommunen<br />

ikke længere tjekker.<br />

Tekniske fugtproblemer<br />

Byggeteknisk set er kravet om<br />

niveaufri adgang problematisk,<br />

især hvor der skal anlægges<br />

nye indgange og terrasser<br />

ved ældre huse. Hvis belægningen<br />

på mindre eller større<br />

strækninger hæves op over<br />

soklen og fugtspærren, er der<br />

risiko for fugtskader som bl.a.<br />

kan resultere i skimmelsvamp.<br />

I nye huse kan man derimod<br />

indbygge fugtspærren så problemet<br />

ikke opstår.<br />

Tidligere bygningsreglementer<br />

krævede en given sokkelhøjde,<br />

men det blev i 1995 afløst<br />

af en generel regel om at<br />

der ikke må kunne opstå fugtskader.<br />

Således også i BR10:<br />

„Bygninger skal udføres så<br />

vand og fugt ikke medfører<br />

skader eller brugsmæssige gener,<br />

herunder forringet holdbarhed<br />

og utilfredsstillende<br />

sundhedsmæssige forhold ...“<br />

Det betyder at kravet om<br />

niveaufri adgang og kravet<br />

om at undgå fugt kan komme<br />

i strid med hinanden, og problemet<br />

kan tiltage med klima-<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


Ups, det går ikke. Ny terrasse med et niveauspring på langt over 25 mm fra stue til terrasse. Men langt fra et ualmindeligt syn. Foto: Kim Tang.<br />

ændringerne med kraftigere<br />

regnskyl og stigende grundvandsspejl.<br />

Grænsen på de 25<br />

mm trin er dog kun vejledende.<br />

Det kan altså fraviges hvis<br />

der er gode grunde, f.eks. risiko<br />

for fugtskader. Hvor stor<br />

trinet kan være uden at fravige<br />

princippet om ‘niveaufri<br />

adgang’ er dog uafklaret.<br />

Byggeteknisk Erfaringsformidling<br />

anbefaler i et Erfablad<br />

fra 2001 at der skal være en vis<br />

sokkelhøjde fra 10 til 30 cm afhængig<br />

af facademateriale og<br />

terræn. Anbefalingen er gengivet<br />

i Normer og vejledning<br />

for anlægsgartnerarbejde hvor<br />

det dog også hedder at ‘sokkelhøjder<br />

bør vurderes i de enkelte<br />

tilfælde i forhold til bygningens<br />

konstruktion og især<br />

fugtspærrens placering’. I ældre<br />

huse ligger fugtspærren<br />

gerne lige over soklen. I nye<br />

huse kan den ligge på forskellige<br />

måder, men man kan ikke<br />

uden videre etablere belægninger<br />

op til sokkelhøjde.<br />

Teknisk kan man bl.a. omgå<br />

problemet ved at indbygge en<br />

spalte mellem soklen og belægningen,<br />

dække den med<br />

en rist og ellers sørge for en<br />

effektiv afdræning. Det kan<br />

f.eks. ske med en forsænket<br />

afdækket afvandingsrende<br />

(ACO Drain o.l.)<br />

Arkitektonisk problem<br />

Kravet om niveaufri adgang<br />

har også arkitektoniske følger.<br />

Soklen kan næsten forsvinde<br />

når der er flere udgange eller<br />

hvis man f.eks. vælger at hæve<br />

hele terrassen til stueplanshøjde.<br />

Det kan virke som om huset<br />

trykkes i jorden.<br />

Problemet er igen mest udtalt<br />

for ældre huse. For nye<br />

huse kan man tænke niveaufri<br />

adgang ind i projektet fra starten<br />

som det også bemærkes i<br />

SBi-anvisning 230 ‘Anvisning<br />

om Bygningsreglement 2010’<br />

der uddyber og eksemplificerer<br />

bygningsreglementet. Den<br />

niveaufri adgang kan da indgå<br />

som en naturlig del af bygningen<br />

og ‘ikke som specialhjælp<br />

til personer med handicap’.<br />

Hvad angår terrasser er problemet<br />

størst i huse med høj<br />

kælder. Her kan man skelne<br />

mellem to situationer, terrasse<br />

i stueplan og i terrænplan.<br />

Med terrasse i stueplan er<br />

det lettest fordi man bare skal<br />

sørge for at trinet ved havedøren<br />

højst er 25 mm. Byggereg-<br />

lementets krav om niveaufri<br />

adgang gælder nemlig ikke<br />

adgangen fra terrassen til haven,<br />

oplyser Carsten Graversen,<br />

Erhvervs- og Byggestyrelsen.<br />

Her kan man nu som før<br />

nøjes med en trappe - med<br />

mindre man frivilligt gør mere<br />

ud af det og anlægger en rampe<br />

eller regulerer terrænet. De<br />

forudsætter dog at der er<br />

plads og at der ikke er kældervinduer<br />

m.v. i vejen.<br />

Bygningsreglementets krav<br />

er rettet mod at handicappede<br />

kan komme ud på terrassen,<br />

men ikke fra terrassen ud i haven.<br />

Her må man tage omvejen<br />

hen til hoveddøren hvorfra<br />

der skal være rampe ned til<br />

terrænhøjde.<br />

Med terrasse i terrænplan<br />

gælder derimod hele den pakke<br />

der også gælder for andre<br />

adgange til huset: Der skal være<br />

en mindst 1,5 x 1,5 meter<br />

platform ved døren med rampe<br />

ned til terrassen. Rampen<br />

skal være mindst 130 cm bred,<br />

ikke stejlere end 1:20, og for<br />

hver ende af rampen skal der<br />

være en vandret plads på<br />

mindst 130 x 130 cm.<br />

Hvis rampen skal udligne 80<br />

cm, skal den være 20 meter<br />

lang og fylde 26 m 2 . Alene<br />

pladsen kan derfor blive et<br />

problem i små haver, og rampen<br />

vil i alle tilfælde næppe<br />

undgå at blive dominerende<br />

og svær at integrere smukt i<br />

haven. Reglerne begunstiger<br />

med andre ord at anlægge<br />

terrasser højt. I praksis er det<br />

nærmest umuligt at bygge nye<br />

terrasser på terræn ved huse<br />

med høj sokkel.<br />

Nyanlæg eller vedligehold<br />

Bygningsreglementets krav<br />

gælder ikke blot for nye huse,<br />

men også når man laver væsentlige<br />

ændringer i ældre huse.<br />

Man skal her skelne mellem<br />

om ændringen har karakter af<br />

vedligeholdelse eller har karakter<br />

af nyanlæg, forklarer<br />

Carsten Graversen.<br />

Hvis man f.eks. kun udskifter<br />

terrassens toplag, er der tale<br />

om vedligeholdelse. Så udløses<br />

ikke kravet om niveaufri adgang<br />

fra havedøren. Men hvis<br />

man konstruerer terrassen helt<br />

om og ændrer terrænforholdene,<br />

er der tale om nyanlæg,<br />

og så udløses kravet om niveaufri<br />

adgang. Det samme<br />

krav gælder andre indgange<br />

til boligen. Det kan være svært<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 5


Heller ikke ved nye villaers hoveddøre holder man altid de krav om<br />

tilgængelighed som bygningsreglementet kræver.<br />

at trække grænsen mellem<br />

vedligeholdelse og nyanlæg,<br />

så derfor anbefaler Carsten<br />

Graversen at man får kommunen<br />

til at tage stilling før man<br />

sætter arbejdet i gang.<br />

Regler holdes ikke<br />

Der leves ikke altid op til kravet<br />

om niveaufri adgang, især<br />

ikke i forbindelse med terrasser,<br />

vurderer fagkonsulent Kim<br />

Tang, Danske Anlægsgartnere:<br />

„Stort set alle de nye terrasser<br />

jeg har set, lever ikke op til<br />

reglen. Men som anlægsgartner<br />

er man nødt til at sige til<br />

kunden at der skal være niveaufri<br />

adgang, også til terrassen.<br />

Man må undersøge hvad<br />

huset kan tåle og lave løsningen<br />

derefter, f.eks. med en<br />

overdækket spalte eller grøft<br />

mellem terrasse og hus.“<br />

Hvis anlægsgartneren ikke<br />

oplyser husejeren om kravet<br />

om niveaufri adgang, kan ejeren<br />

- i tilfælde af en anmeldelse<br />

- hævde at anlægsgartneren<br />

burde have oplyst om det.<br />

Anlægsgartneren bør derfor<br />

tage et skriftligt forbehold<br />

hvis der ikke etableres niveaufri<br />

adgang. I Danske Anlægsgartneres<br />

nyhedsbrev foreslås<br />

denne formulering: ‘Niveaufri<br />

adgang til bygningen er fravalgt,<br />

på trods af at det er et<br />

krav i henhold til bygningsreglementet’.<br />

Kim Tang understreger samtidig<br />

at det kan være nærmest<br />

umuligt at etablere fornuftige<br />

løsninger når der en høj sokkel,<br />

og man vil have er terrasse<br />

i terrænhøjde. Derfor vil Danske<br />

Anlægsgartnere nu sammen<br />

med Håndværksrådet<br />

prøve at få indført en dispensationsregel<br />

så man til i hvert<br />

6<br />

fald ældre huse ikke behøver<br />

niveaufri adgang fra hus til<br />

terrasse.<br />

Tilgængelighed for alle<br />

Handicaphensynene er blevet<br />

udvidet gennem mange år og<br />

blev senest skærpet i Bygningsreglementet<br />

2008 hvor<br />

især tilgængeligheden for kørestolsbrugere<br />

og synshandicappede<br />

er strammet op.<br />

‘Tilgængelighed for alle’ er<br />

det princip som bygningsreglementet<br />

generelt hviler på. Alle<br />

bygninger og deres udearealer<br />

skal kunne bruges lige godt af<br />

alle uanset handicap. Så bliver<br />

flere mennesker selvhjulpne,<br />

og det bliver samtidig lettere<br />

for folk med barnevogne, rengøringsvogne,<br />

varetransporter,<br />

gangbesvær mv. Sådan begrundes<br />

princippet i SBi-anvisning<br />

230.<br />

Princippet håndteres så<br />

stringent at det også er ud-<br />

strakt til privatejede boliger.<br />

Her kan det bl.a. komme handicappede<br />

gæster til gode. Og<br />

så er huset klart hvis den næste<br />

ejer er handicappet. Kravene<br />

er endnu skrappere i Norge<br />

hvor alle huse opført efter 1.<br />

juli 2010 også skal have et<br />

handicaptoilet i huset.<br />

Der er dog også argumenter<br />

mod at privatejede boliger generelt<br />

skal handicapsikres: Det<br />

kan være dyrt og er oftest mere<br />

eller mindre unødvendigt.<br />

Det er billigere først at indbygge<br />

de nødvendige handicaphensyn<br />

når og hvis det bliver<br />

nødvendigt. Og så udhules<br />

boligejerens muligheder for<br />

selv at gøre med sin bolig som<br />

han vil. Hvad kan det ikke ende<br />

med? Det er navnlig det<br />

sidste argument som føres<br />

frem i debatten i Aarhus Stiftstidendes<br />

og Jyllandspostens<br />

hjemmesider efter at sagen i<br />

Malling kom frem.<br />

Gudhjem skal forbydes<br />

Der synes dog samtidig at være<br />

almindelige enighed om<br />

vidtgående hensyn i det offentlige<br />

rum, men også her<br />

bør der være en grænse.<br />

„Selvfølgelig skal der tages<br />

handicaphensyn, men vi kan<br />

ikke tage hensyn til de handicappede<br />

på alle måder. Handicaphensynene<br />

har med god<br />

grund haft politisk bevågenhed,<br />

men det bør heller ikke<br />

ende i det absurde. Til sidst bliver<br />

vi nødt til at forbyde Gudhjem<br />

og andre gamle byer<br />

med stejle gader. Politikerne<br />

må på et tidspunkt sige fra<br />

selv om jeg godt kan forestille<br />

mig at de frygter reaktionen, “<br />

forklarer Kim Tang.<br />

Politikerne skal desuden<br />

være opmærksomme på at det<br />

kan koste penge at tage hensyn.<br />

Penge som tages fra samme<br />

kasse der skal bruges til andre<br />

forbedringer. „Problemet<br />

er f.eks. at forbedringer af legepladser<br />

ved skoler udløser<br />

krav til f.eks. niveaufri indgange<br />

- hvorefter alle eller en stor<br />

del af de afsatte midler går til<br />

det,“ fortæller landskabsarkitekt<br />

Sara Klitsgaard. „Så må<br />

børnene nøjes med at lege på<br />

de nye ramper.“<br />

I Aarhus går sagen sin gang.<br />

Bygningsinspektør Thomas<br />

Brun: „Stille og roligt får vi<br />

lovliggjort de omtalte sager.<br />

Det tager tid, men det skal<br />

nok lykkes. Der er ikke i nogen<br />

af sagerne blevet givet dispensation,<br />

ej heller er der set en<br />

begrundelse for dispensation<br />

der ikke støder mod hensynet<br />

til reglen.“ sh<br />

KILDER<br />

Byggeteknisk Erfaringsformidling<br />

(2001): Niveaufri adgang til bygninger<br />

med terrændæk. Byg-Erfa Erfaringsblad<br />

011219.<br />

Danske Anlægsgartnere (2010): Normer<br />

og vejledning for anlægsgartnerarbejde.<br />

Danske Anlægsgarnere: Danske Anlægsgartneres<br />

Nyhedsbrev 5/2011.<br />

TV2 Øst 9.5.2011. http://<br />

www.tv2oj.dk/artikel/<br />

65789:Oestjylland--Ulovlige-terrasser.<br />

Jyllandsposten og Aarhus Stiftstidende,<br />

blogs med kommentarer.<br />

Korrespondance og samtale med Carsten<br />

Graversen, Erhvervs- og Byggestyrelsen,<br />

Maj-Britt Møller, A’bon Haver,<br />

Kim Tang, Danske Anlægsgartnere,<br />

Sara Klitsgaard, Landskabsværkstedet<br />

og Thomas Brun, Aarhus<br />

Kommune.<br />

Terrænet i Gudhjem gør det umuligt at holde alle bygningsreglementets krav. Foto: Kjeld Olesen, Scanpix.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


GRØNT MILJØ 5/2011 7


Bøgehækken er lige sprunget ud, men afslører samtidig en markant saltskade. 15. maj 2011.<br />

Korridor af saltskadede træer og buske<br />

Efter to vintre med massiv saltning ser skaderne meget alvorlige ud<br />

Af Lars Bo Pedersen<br />

Et massivt skadebillede efter<br />

vejsalt er dukket op igen i<br />

år i takt med at træer og buske<br />

skulle være sprunget ud.<br />

Det er tæt på at alle træer og<br />

buske i forreste række langs<br />

motor- og hovedvejene er skadet<br />

af vejsalt, og måske er<br />

halvdelen døde eller stærkt<br />

medtagne. Vi har ikke fået fyldestgørende<br />

meldinger fra byerne,<br />

men det er vores indtryk<br />

at skadebilledet er værre end<br />

sidste år, men ikke nær så<br />

slemt som ved landeveje og<br />

motorveje.<br />

Den lange og kolde forrige<br />

vinter medførte en ekstrem<br />

saltning af vejnettet. Det har<br />

ført til et massivt og hidtil uset<br />

omfang af saltskader. I et normalt<br />

år spreder vi i Danmark<br />

omkring 1 kilo vejsalt pr. m2 vej. Forrige vinter blev der saltet<br />

2,5 kg pr. m2 statsvej. Men<br />

det utrolige skete: Saltforbruget<br />

steg sidste vinter til 2,6 kg<br />

på statsvejene, og skal man tro<br />

de foreløbige statistikker på<br />

vinterman.dk, følger de kommunale<br />

veje samme tendens.<br />

Det gør skadebilledet også.<br />

En tur på motorvejene fra<br />

København til Århus i starten<br />

af maj afslørede et massivt<br />

skadebillede: Fyrretræer og<br />

grantræer har længe set forfærdelige<br />

ud fordi de for<br />

længst har tabt en masse af<br />

deres nåle som følge af den di-<br />

8<br />

rekte saltsvidning i løbet af<br />

både sidste og forrige vinter.<br />

Et hidtil uset omfang af løvtræer<br />

og buske fik dukket<br />

nakken to gange efter forrige<br />

vinter. I foråret efter udtørrede<br />

den direkte saltpålejring<br />

grene og knopper og dræbte<br />

sågar mange træer. Men ikke<br />

nok med det. I takt med at udtørringen<br />

af jorden voksede<br />

gennem træernes vækstperiode,<br />

så steg saltkoncentrationen<br />

i jorden. Og den salt optog<br />

planterne og fik således<br />

saltchock nummer to. Og nu<br />

sker det igen efter rekordvinter<br />

nummer to.<br />

Vejsalt er en stærk plantegift,<br />

og den udtørrer planter-<br />

ne der ligesom os bliver mere<br />

tørstige når man drikker saltvand.<br />

Planterne bruger en<br />

masse energi på at bekæmpe<br />

stresset fra vejsalt - energi de<br />

ellers ville have brugt til vækst<br />

og blomstring. Og det er det<br />

der er ved at ske igen i år. Vi<br />

har flere gange målt saltkoncentrationer<br />

i jordvandet der<br />

ikke står tilbage for saltkoncentrationerne<br />

i Østersøen. Og<br />

det kan vores grønne natur ikke<br />

tåle - slet ikke to år i træk<br />

fordi skadevirkningerne akkumuleres.<br />

Hvad kan vi gøre? Bruge<br />

mindre salt. Det er bare lettere<br />

sagt end gjort fordi vi er forpligtiget<br />

til at sikre fremkom-<br />

Flere af buskene i motorvejens midterrabat er gået helt ud. 13. maj 2011.<br />

meligheden på veje og gader.<br />

Måske kan en endnu mere<br />

strategisk og teknisk funderet<br />

vejsaltning mindske forbruget,<br />

og måske kan man i visse områder<br />

helt undlade at bruge<br />

vejsalt.<br />

Vi har store forhåbninger til<br />

brug af alternativer til vejsalt<br />

som vi for tiden tester sammen<br />

med Københavns Kommune i<br />

måske verdens største forskningsbaserede<br />

fuldskalaforsøg<br />

med alternative tømidler. For i<br />

byerne er der også behov for<br />

nytænkning fordi vejsalt også<br />

her skader træerne og ødelægger<br />

jorden. F.eks. fandt vi i<br />

København i en undersøgelse<br />

at mange års saltning havde<br />

skadet jorden så meget at den<br />

var helt uigennemtrængelig<br />

for luft og vand.<br />

Vejsalt er et godt og billigt<br />

tømiddel i indkøb, men det<br />

har så mange uheldige bivirkninger<br />

som bl.a. skal erholdes<br />

af den private bilist eller udbedres<br />

og betales af forskellige<br />

offentlige forvaltninger.<br />

Det er f.eks. dyrt at plante<br />

træer og beskytte dem med<br />

saltværn, men det også dyrt at<br />

lappe huller i vejbelægningen,<br />

skifte fortovsfliser og lappe<br />

revner i betonelementer. Så<br />

det kan være at alternativerne<br />

i det store regnestykke slet<br />

ikke er så dyre endda. Og der<br />

er flere alternativer til vejsalt<br />

på markedet, men de har både<br />

negative og positive sider og<br />

endnu er kun få af dem forskningsmæssigt<br />

afprøvet. ❏<br />

SKRIBENT. Lars Bo Pedersen er seniorforsker<br />

på Skov & Landskab, Københavns<br />

Universitet.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


GRØNT MILJØ 5/2011 9


Golfbaner til lidt af hvert<br />

Multifunktionelle baner kan være til fordel for<br />

alle - også de økonomisk trængte golfklubber<br />

Golfbaner skal ikke kun<br />

bruges til golf. De skal<br />

være multifunktionelle grønne<br />

områder med plads til mange<br />

andre rekreative funktioner<br />

som f.eks. orienteringsløb, ridning,<br />

fiskeri og skiløb. Eller<br />

bueskydning, crosscykling og<br />

legeplads. Man kan også gøre<br />

banen til en større naturoplevelse,<br />

f.eks. ved at etablere<br />

vådområder. Det er alt sammen<br />

også for golfspillernes<br />

egen skyld. Nye aktiviteter kan<br />

nemlig understøtte mange<br />

klubbers skrantende økonomi<br />

og i det hele taget gøre golfanlægget<br />

til en mere integreret<br />

del af lokalsamfundet.<br />

Det er budskabet i publikationen<br />

‘Multifunktionelle golfbaner,<br />

en uudnyttet ressource’.<br />

Den er udgivet af Dansk<br />

Golf Union gennem den skandinaviskegolfforskningsorganisation<br />

STERF (Scandinavian<br />

Turfgrass and Environment Research<br />

Foundation).<br />

„Grundtanken er at den moderne<br />

golfbane skal integreres<br />

i en moderne urbankultur.<br />

Mange golfbaner ligger i dag<br />

så tæt på byerne at de store<br />

grønne arealer med fordel kan<br />

benyttes til andet end golf.<br />

Det sker allerede i dag på<br />

10<br />

mange golfbaner, men potentialet<br />

er endnu større,“ siger<br />

banechef i Dansk Golf Union<br />

Torben Kastrup.<br />

„Golfbaner har store arealer<br />

som ikke anvendes til golfspil,<br />

og desuden er klubhuset ofte<br />

tomt i vinterhalvåret. Der er et<br />

stort potentiale for bedre udnyttelse<br />

af området hvilket<br />

kan give nye muligheder for<br />

det aktive friluftsliv, især ved<br />

beliggenhed i nærheden af<br />

tætbebyggede områder. Hvis<br />

flere foreninger udnytter golfbanen,<br />

kan de også bidrage til<br />

at styrke golfbanens økonomi<br />

og give en bredere forankring<br />

i samfundet,“ hedder det i<br />

publikationen.<br />

Forudsætningen er dog at<br />

golfbanens ledelse kan arbejde<br />

godt sammen med andre<br />

aktører: kommunen, statslige<br />

myndigheder, interesseorganisationer<br />

samt de lokale jordejere,<br />

beboere og erhvervsdrivende.<br />

Det har der ifølge publikationen<br />

ikke været stor tradition<br />

for, men det „er nu ved<br />

at ændre sig i positiv retning.“<br />

I Stockholm er man ved at<br />

udvikle en model for hvordan<br />

samarbejdet kan udvikles. Alle<br />

aktører skal indse at de på en<br />

eller anden måde vinder ved<br />

GOLFBANER I<br />

EKSTENSIV PLEJE<br />

■ De 900 golfbaner i Norden<br />

fylder over 60.000 ha, godt<br />

og vel som Bornholm.<br />

■ En golfbane med 18 huller<br />

optager i gennemsnit 65-70<br />

hektar hvoraf cirka 20 hektar<br />

er intensivt plejede, udnyttede<br />

spillearealer som<br />

tees, fairways og greens. Det<br />

resterende areal er ekstensivt<br />

plejede naturområder.<br />

■ Enkelte baner er private<br />

og kun åbne for medlemmer.<br />

De fleste baner er dog<br />

åbne for offentligheden.<br />

at samarbejde. Samarbejdet<br />

forudsætter tålmodighed, tillid<br />

til hinanden og forankring i<br />

ledelsen hele raden rundt. Og<br />

så skal der informeres, både<br />

direkte til golfbanens medlemmer<br />

og i medierne.<br />

De nordiske eksempler viser<br />

ikke mindst hvordan man kan<br />

udvikle golfbanernes natur,<br />

f.eks. med vandhuller og en<br />

naturpleje der fremmer den<br />

naturlige flora og fauna ved<br />

f.eks. høslæt og afgræsning.<br />

På Smørum Golfcenter havde<br />

man før problemer med bjørneklo<br />

i de fugtige dele af<br />

roughen. Problemet blev løst<br />

ved at sætte får og køer ud til<br />

græsning. De giver desuden til<br />

ekstra oplevelse, og om efteråret<br />

slagtes nogle af dyrene og<br />

sørger for lokalproduceret kød<br />

til restauranten.<br />

Mere natur er en af de mere<br />

konfliktfri ændringer. Undersøgelser<br />

viser at golfspillere<br />

selv værdsætter naturoplevelsen<br />

mere end selve spillet. Når<br />

der skal flere brugere ind på<br />

golfbanen, kan det blive nød-<br />

Fra Jægersborg Dyrehave hvor<br />

golfbanen er tæt integreret med<br />

anden rekreativ udnyttelse - og<br />

også frekventeres af kronvildt.<br />

vendigt at planlægge arealet<br />

med stier, skiltning, bevoksning<br />

mv. så aktiviteterne ikke<br />

kommer i konflikt. Ingen skal<br />

blokere et drive eller få en<br />

golfbold i panden. I forvejen<br />

er det dog meget få der skades<br />

på golfbanen.<br />

Københavns Golfklub ligger<br />

i Jægersborg Dyrehave hvor<br />

mange går tur, cykler, jogger,<br />

rider eller står på ski. Alle har<br />

lige stor ret til at opholde sig i<br />

området, og man tager hensyn<br />

til hinanden. Desuden går omkring<br />

2.000 hjorte frit rundt i<br />

området. Hvert år er der hubertusjagt,<br />

motionsløb og dragefestival<br />

med tusinder af fødder<br />

som også kommer hen<br />

over golfbanens areal. Det er<br />

også populært blandt svampeplukkere.<br />

I jagtsæsonen skydes<br />

en del af hjortene, også på<br />

golfbanen. Det fungerer.<br />

På golfbanen kan man også<br />

gøre noget særligt for at bevare<br />

og pleje gamle kulturspor.<br />

Ikke kun gravhøje, også senere<br />

spor fra landbruget som f.eks.<br />

grøfter og tørvegrave. Eller fra<br />

industrien. På Nes Verks Golfbane<br />

i Norge har man bevaret<br />

bygninger og haveanlæg fra<br />

et gammelt stålværk. Størst er<br />

sådanne muligheder når man<br />

anlægger nye baner. Men alle<br />

har en uudnyttet ressource. sh<br />

KILDER<br />

Multifunktionelle golfbaner. En uudnyttet<br />

ressource. Dansk Golfunion og<br />

STERF 2011. 32 s. dgu.org.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


GRØNT MILJØ 5/2011 11


Træer og buske fra hele verden<br />

Arboretet der havde 75-års fødselsdag 15. maj, bidrager til<br />

både undervisning og forskning<br />

Af Erik Dahl Kjær<br />

Arboretet ved Hørsholm er<br />

en samling af arter af<br />

træer og buske fra hele Verden.<br />

Samlingen indeholder<br />

cirka 2.000 taxa - arter, underarter<br />

eller kultivarer - på et<br />

område på 25 ha. Med de<br />

mange taxa fungerer Arboretet<br />

som et eksperimentarium<br />

for alle med interesse og nysgerrighed<br />

for at bruge nye og<br />

gammelkendte arter i skove,<br />

landskaber eller byer.<br />

Hen over året kan man blive<br />

inspireret af den enorme variation<br />

i barkfarver, blomsterfarver,<br />

dufte, bladformer, høstfarver,<br />

frugter og frø. Hvis udsigten<br />

til kommende klimaforandringer<br />

giver anledning til<br />

diskussionen om nye arter, er<br />

Arboretet også et godt sted at<br />

begynde. F.eks. kan man se 49<br />

forskellige arter af Acer, 34 arter<br />

af Betula eller 27 arter af<br />

Quercus. For hver af disse tre<br />

slægter kan kun to af arterne<br />

anses som naturligt hjemmehørende<br />

i Danmark, men i Arboretet<br />

kan man således se<br />

rigtig mange af deres udenlandske<br />

slægtninge.<br />

Arboretets historie går tilbage<br />

til 1936, og den 15. maj i<br />

12<br />

BESØG ARBORETET<br />

år kunne samlingen derfor<br />

fejre sin 75-års fødselsdag. I<br />

dagens anledning havde medarbejdere<br />

med tilknytning til<br />

Arboretet arrangeret rundvisninger<br />

hvor der ud over selve<br />

samlingen blev vist resultater<br />

på noget af den forskning som<br />

har foregået og stadig foregår<br />

i Arboretet.<br />

Fra forskningens verden<br />

Arboretet er en del af Københavns<br />

Universitet hvor det hører<br />

under det Biovidenskabelige<br />

Fakultet (tidligere KVL). Et<br />

vigtigt formål er at fungere<br />

som studiesamling til undervisning<br />

i botanik og relaterede<br />

emner. Men samlingen bidrager<br />

også til forskning. Siden<br />

oprettelsen i 1936 har Arboretet<br />

været knyttet til forskningsgruppen<br />

i skovgenetik og<br />

dendrologi der i dag er er en<br />

del af Skov & Landskab.<br />

På Arboretets 75-års fødselsdag<br />

præsenterede vi de cirka<br />

250 fremmødte gæster for<br />

’punktnedslag’ i Arboretets<br />

forskningshistorie hvor både<br />

meget gamle og meget nye<br />

forskningsinitiativer blev beskrevet<br />

i tilknytning til rele-<br />

Hvis man gik glip af 75-års fødselsdagen er Arboretet åbent<br />

for alle interesserede hver dag fra kl. 7.30 til solnedgang.<br />

Man kan læse meget mere om Arboretet på vores hjemmeside<br />

www.arboretet.dk hvor man f.eks. også finder:<br />

■ Liste over alle arter med angivelse af deres<br />

indsamlingslokalitet og -år.<br />

■ Plantesøgningsprogram hvor man kan søge efter<br />

individer af en specifik art og få angivet deres præcise<br />

placering på et zoom-bar kort (alle træer i samlingen er<br />

indmålt med præcisions-GPS).<br />

■ Billeder af arter som er særligt spektakulære på<br />

de fire årstider.<br />

■ Forslag til arter som er særligt spændende at se på<br />

den aktuelle måned (under ’månedens planter’).<br />

■ Et sæt temafoldere der foreslår forskellige ruter<br />

med hver deres tema.<br />

Interesserede brugere kan få flere omlysninger om<br />

specifikke individer eller arter fra Arboretets stamdatabase<br />

da det af hensyn til overskueligheden kun er en del af oplysningerne<br />

der ligger på nettet. Kontaktinformation findes<br />

på hjemmesiden. Velkommen i Arboretet!<br />

vante træer. Nedenfor er fire<br />

eksempler som vi drøftede<br />

med de fremmødte.<br />

1. Hybridlærk<br />

Hybridlærk er en krydsning<br />

mellem Larix decidua (europæisk<br />

lærk) og L. kaempferi<br />

(japansk lærk). Skabelsen af<br />

hybridlærk var blandt de første<br />

forskningsprojekter på Arboretet<br />

og har haft stor betydning<br />

i skovbruget hvor hybridlærk<br />

er blevet en vigtig<br />

træart. Det gælder i en række<br />

lande uden for Danmark, og<br />

hybridlærken var medvirkede<br />

til at Arboretet blev kendt i<br />

udlandet allerede tilbage i<br />

40’erne.<br />

Europæisk lærk har været<br />

dyrket i Danmark siden midten<br />

af 1700-tallet. Den er ret finkvistet<br />

med ret stammeform,<br />

men angribes af en svampesygdom<br />

(lærkekræft). Japansk<br />

lærk er modstandsdygtig mod<br />

lærkekræft, men har generelt<br />

kraftige sidegrene og ringere<br />

stammeform.<br />

Ved at krydse de to arter<br />

lykkedes det at skabe træer<br />

som ikke angribes af lærkekræft<br />

kombineret med god<br />

stammeform og finkvistethed.<br />

Samtidig opnåedes en betydelig<br />

krydsningsfrodighed, hvor<br />

hybriden vokser hurtigere end<br />

nogen af forældrene. Ekstratilvæksten<br />

kan være betydelig,<br />

og lærkehybrider har derfor<br />

været efterspurgt siden de første<br />

frøplantager for alvor kom<br />

i produktion i 1950’erne. I Arboretet<br />

kan man se ti lærkearter<br />

og forskellige typer hybrider,<br />

inklusiv eksempler på<br />

japansk lærk, europæisk lærk<br />

og deres hybrid.<br />

2. Ædelgraner<br />

Arboretet har med 32 arter en<br />

stor samling Abies-arter. To arter,<br />

A. nordmanniana (nordmannsgran)<br />

og A. procera<br />

(sølvgran, nobilis), er meget<br />

vigtige arter i skovbruget til<br />

henholdsvis juletræer og pyntegrønt.<br />

Andre bruges i vedproduktion,<br />

mens andre igen<br />

er interessante til haver og<br />

parker. I samlingen kan man<br />

blive inspireret til at undersøge<br />

om nye arter måske har et<br />

interessant potentiale.<br />

Genetisk forskning i Abies er<br />

et af de steder hvor Danmark<br />

er med i front på grund af juletræers<br />

og pyntegrønts store<br />

betydning, og der er i de senere<br />

år blevet forsket en del i at<br />

udnytte moderne DNA-baserede<br />

metoder til at understøtte<br />

forædlingen af juletræer og<br />

pyntegrønt. Samlingen af de<br />

mange slægtninge er en vigtig<br />

ressource i dette arbejde.<br />

3. Rododendron<br />

Arboretet har en spændende<br />

samling af rododendron. Særlig<br />

interessant er de over 150<br />

’vilde arter’, mens der kun i<br />

mindre omfang indgår foræd-<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


Seniorrådgiver Anders Ræbild fortæller om studier af frosttålsomhed<br />

i ’Rododendrondalen’ hvor mange arter er samlet på et sted.<br />

Foto: Morten Alban Knudsen.<br />

lede kultivarer. I samlingen<br />

kan man se mange arter som<br />

vokser og blomstrer fint i Danmark,<br />

men ikke har fundet vej<br />

til planteskolerne i større omfang.<br />

Man kan se arter der<br />

blomstrer så tidligt som marts,<br />

og arter som blomstrer om efteråret.<br />

Farver, former og dufte<br />

er mangfoldige.<br />

Rhododendron dækker over<br />

stor økologisk variation i arternes<br />

naturlige voksesteder. Der<br />

findes arter fra Arktis til tropiske<br />

regnskove. I Arboretet forsker<br />

vi for øjeblikket i frostfølsomhed<br />

af en række udvalgte<br />

arter. Det er baseret på både<br />

direkte observationer af respons<br />

på naturlige frostekstre-<br />

mer og kontrollerede frosttest.<br />

Resultaterne sammenholdes<br />

med detaljerede observationer<br />

af arternes fænologi og relateres<br />

til klimaet på de enkelte individers<br />

indsamlingssted.<br />

4. Asketoptørre<br />

De første danske observationer<br />

af asketoptørre (Hymenoscyphus<br />

pseudoalbidus) stammer<br />

fra omkring 2003, men<br />

sygdommen har allerede udviklet<br />

sig til en katastrofe for<br />

asketræer (Fraxinus excelsior) i<br />

skove, byer og landskab. Vi<br />

har siden 2007 undersøgt naturlig<br />

resistens mod sygdommen.<br />

Ét af de ældste træer i<br />

Arboretet er faktisk en pod-<br />

ning af én af de få kloner (V.1)<br />

som tilsyneladende klarer sig<br />

langt bedre end gennemsnittet.<br />

P.t. tyder det på at nogle<br />

få procent af de danske asketræer<br />

besidder stor modstandskraft.<br />

Ved rundturen i<br />

Arboretet fortalte vi om hvorledes<br />

vi tester denne modstandsevne<br />

ved hjælp af kunstig<br />

innokulering.<br />

For kollegaer i Asien og<br />

Nordamerika er det særligt interessant<br />

om andre Fraxinusarter<br />

er ligeså modtagelige<br />

som F. excelsior. Et spørgsmål<br />

som også tidligere er diskuteret<br />

i <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> fordi der i<br />

danske byer er plantet en del<br />

bytræer af de amerikanske<br />

askearter.<br />

I Arboretet vokser 27 forskellige<br />

Fraxinus-arter fra forskellige<br />

dele af verden. På<br />

rundvisningen fortalte vi om<br />

en undersøgelse baseret på<br />

kombination af DNA-test og<br />

kunstige innokuleringer som vi<br />

for øjeblikket arbejder med i<br />

Arboretets samling.<br />

Vi undersøger om de 26 andre<br />

askearter er modtagelige<br />

for asketoptørre, og om de i<br />

givet fald skades ligeså meget<br />

som vores egen ask. Resultater<br />

skulle være klar i 2012. Projektet<br />

er baseret på støtte fra G.B.<br />

Hartmanns familiefond som<br />

også støtter Arboretet på en<br />

række andre områder. Det<br />

gælder både forskning og formidling<br />

inklusiv elektroniske<br />

ressourcer på hjemmesiden. ❏<br />

SKRIBENT<br />

Erik Dahl Kjær er professor med speciale<br />

i vedplanters genressourcer på<br />

Skov & Landskab, Københavns Universitet.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 13


Yderområdets planlov<br />

I 29 kommuner bliver det nu lettere at få lov<br />

til at bygge ved kysten og på landet<br />

Planloven er ændret. Det er<br />

primært sket for at lempe<br />

planlægningsreglerne for landets<br />

yderområder og i det håb<br />

at give dem mere udvikling og<br />

vækst. Folketinget vedtog ændringen<br />

den 3. maj med et<br />

snævert flertal som partierne<br />

bag regeringen støttede mens<br />

oppositionspartierne stemte<br />

imod. Den nye regulering træder<br />

i kraft 1. september 2011.<br />

I yderområderne bliver det<br />

lettere at få tilladelse til at opføre<br />

nye boliger ved landsbyer<br />

og erhvervsbyggeri i landzone.<br />

Der skal bare ikke være væsentlige<br />

hensyn til bl.a. natur,<br />

landskab og naboer der taler<br />

imod. Desuden lempes reglerne<br />

for at planlægge i kystnærhedszonen<br />

(0,3-3 km fra kysten),<br />

men altså ikke inden for<br />

strandbeskyttelseslinjen. I denne<br />

zone vil en kommune nu<br />

lettere kunne planlægge erhvervs-<br />

og boligbyggeri. Den<br />

skal dog fortsat have en særlig<br />

tilladelse fra miljøministeren<br />

og byggeriet skal have positive<br />

lokaløkonomiske følger og må<br />

ikke tilsidesætte væsentlige<br />

natur- og landskabsinteresser.<br />

Ud over disse regler der kun<br />

gælder for yderområderne, er<br />

der ændringer der gælder generelt<br />

for hele eller det meste<br />

14<br />

af landet. Man kan lettere få<br />

lov til at udvide mindre erhvervsvirksomheder<br />

etableret i<br />

gamle landbrugsbygninger.<br />

Denne mulighed får hovedstadsområdet<br />

dog ikke fornøjelsen<br />

af. Endvidere lempes<br />

reglerne for detailhandlen så<br />

flere byer kan få større og<br />

mindre centre. Det gælder for<br />

hele landet.<br />

Lovændringens betydning<br />

skal ses i lyset af hvordan yderområderne<br />

defineres. De er<br />

defineret som 29 kommuner<br />

samt alle ikke brofaste øer.<br />

Det svarer til godt 40% af landets<br />

areal og godt 50% af<br />

kystnærhedszonen. Med kommunernes<br />

nye størrelse er det<br />

en grov inddeling der f.eks. indebærer<br />

at flere yderområder<br />

støder op til landets største<br />

bykommuner. Andre landområder<br />

er ikke yderområder fordi<br />

der langt væk i kommunen<br />

ligger en større by.<br />

<strong>Miljø</strong>minister Karen Ellemann<br />

lægger vægt på at yderområderne<br />

nu kan lave<br />

‘skræddersyede planløsninger’<br />

til lokalsamfundene. „Det vil<br />

forhåbentlig få flere mennesker<br />

til at bosætte sig og drive<br />

erhverv i yderområderne og<br />

dermed skabe øget vækst. Det<br />

skal selvfølgelig ske uden at<br />

belaste de værdifulde naturområder,“<br />

siger Ellemann.<br />

Der har været en faglig kritik<br />

af lovændringen, især fordi<br />

de berørte kommuner får udhulet<br />

deres mulighed for at<br />

planlægge og prioritere. De<br />

får svært ved at afvise byggeri<br />

de ikke ønsker. „Netop yderområderne<br />

har behov for at<br />

prioritere og koncentrere udviklingen<br />

og planlægge strategisk<br />

hvis man skal kunne opretholde<br />

det nuværende<br />

serviceniveau,“ siger Ellen Højgaard<br />

Jensen, direktør i Dansk<br />

Byplanlaboratorium.<br />

Kritikken har også været rettet<br />

mod at landskabet kan få<br />

forringet sin værdi på grund af<br />

nyt byggeri som bygherrer<br />

især ønsker på de mest attraktive<br />

steder i landskabet. Der er<br />

tilmed i forvejen mange ledige<br />

bygninger, og dem vil der blive<br />

flere af.<br />

Der er samfundsmæssige årsager<br />

til at der opstået udkantsområder,<br />

f.eks. dårlige<br />

DE 29 YDERKOMMUNER<br />

Assens<br />

Bornholm<br />

Brønderslev<br />

Faaborg-Midtfyn<br />

Fanø<br />

Guldborgsund<br />

Jammerbugt<br />

Kalundborg<br />

Langeland<br />

Lemvig<br />

Stevns<br />

Syddjurs<br />

Thisted<br />

Tønder<br />

Varde<br />

Vejen<br />

Vesthimmerland<br />

Vordingborg<br />

Ærø<br />

Lolland<br />

Læsø<br />

Mariagerfjord<br />

Morsø<br />

Norddjurs<br />

Nordfyn<br />

Odsherred<br />

Rebild<br />

Ringkøbing-<br />

Skjern<br />

Samsø<br />

uddannelses- og arbejdsmuligheder.<br />

Det løser loven ikke, lyder<br />

kritikken videre. „Den positive<br />

effekt vil samlet set være<br />

meget lille, men skaderne på<br />

natur og landskab kan omvendt<br />

blive uforholdsmæssig<br />

store,“ lyder det fra Henrik<br />

Knuth-Winterfeldt, Danmarks<br />

Naturfredningsforening.<br />

Ifølge professor Jørgen<br />

Primdahl ved Skov & Landskab,<br />

Københavns Universitet,<br />

kan man diskutere om ændringerne<br />

er væsentlige eller bare<br />

symbolpolitik der skal signalere<br />

vilje til at hjælpe, liberalisere<br />

og forenkle.<br />

Principielt er der dog den<br />

væsentlige ændring at man<br />

bryder det gamle princip fra<br />

1970 om at landzonereglerne<br />

er de samme for hele landet.<br />

Det er som udgangspunkt<br />

godt fordi presset på ikkelandbrugsmæssigt<br />

byggeri<br />

svinger meget, mener Primahl.<br />

Problemet er den grove inddeling.<br />

Hvad er f.eks. den saglige<br />

begrundelse for at kystnærhedszonen<br />

i Syddjurs Kommune<br />

- klos op ad Århus - skal forvaltes<br />

mere lempeligt end kysten<br />

i Struer Kommune, spørger<br />

Primdahl der samtidig efterlyser<br />

en afklaring af hvad<br />

der er ‘væsentlige natur- og<br />

landskabsinteresser’. sh<br />

KILDER<br />

<strong>Miljø</strong>ministeriet (2011): Ny udvikling<br />

styrker udvikling i danske yderområder.<br />

www.mim.dk 3.5.11.<br />

Byplan, 1.4.2011.<br />

Selv i det disede oktoberlys er<br />

der flot udsigt fra Vejrhøj i en af<br />

‘yderkommunerne’, Odsherred.<br />

Det er landskab der nu er skabt<br />

bedre muligheder for at bygge i.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


GRØNT MILJØ 5/2011 15


Brænderøgens<br />

relative usundhed<br />

Røg fra brændeovne forurener<br />

luften og kan være lige så<br />

usund som trafikos. Eller kan<br />

den? For at få mere sikker viden<br />

har Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />

undersøgt om brænderøgspartikler<br />

kan skade<br />

mennesker, bl.a. gennem dyreforsøg<br />

og dyrkede menneskeceller.<br />

Og vel kan de skade, viser<br />

resultaterne, men det ser<br />

ikke ud til at brænderøgspartikler<br />

er væsentligt mere toksiske<br />

i forhold til partikler generelt,<br />

og de er måske mindre<br />

toksiske end partikler fra trafik,<br />

i hvert fald når man ser på<br />

effekter på luftveje og hjertekarsystemet.<br />

Resultaterne giver<br />

ifølge <strong>Miljø</strong>styrelsen ikke<br />

anledning til at justere den<br />

mere overordnede risikovurdering<br />

af brændeovnspartikler.<br />

KILDE<br />

Pernille Høgh Danielsen, Peter Møller<br />

og Steffen Loft (2011): Helbredseffekter<br />

af danske brænderøgspartikler<br />

belyst eksperimentelt. <strong>Miljø</strong>projekt<br />

1357. Institut for Folkesundhedsvidenskab,<br />

Københavns Universitet og<br />

<strong>Miljø</strong>sstyrelsen.<br />

Spildevandet er et<br />

problem på landet<br />

Det er stadig langt fra alle<br />

ejendomme på landet der<br />

håndterer spildevandet korrekt,<br />

oplyser Licitationen (26.4.<br />

2011). Brancheforeningen<br />

Danske Kloakmestre har sammen<br />

med Mariagerfjord Kommune<br />

besøgt 106 landejendomme.<br />

Heraf ledte kun halvdelen<br />

spildevand til bundfældningstanke<br />

som de ellers<br />

skal og kun 35 havde nye effektive<br />

tanke der holder 2-3<br />

gange så meget slam tilbage<br />

som gamle tanke. En tredjedel<br />

ledte spildevandet direkte ud<br />

på jorden eller i en grøft.<br />

Undersøgelsen viste også at<br />

de indberetninger borgerne<br />

sender ind om behandlingen<br />

af spildevandet ikke altid<br />

stemmer overens med de faktiske<br />

forhold. Kommunerne<br />

har derfor ikke nødvendigvis<br />

det overblik de tror de har.<br />

Af landets cirka 360.000<br />

landejendomme er det under<br />

10.000 der har egentlige rensningsanlæg:<br />

mini renseanlæg,<br />

pileanlæg, sandfiltre eller beplantede<br />

filtre. Resten har kun<br />

bundfældningstanke - hvis de<br />

da har dét.<br />

16<br />

Regnormenes klatter på f.eks. greens kan være irriterende. Almindelig<br />

hvene til højre synes at være mere populær end rødsvingelen til venstre.<br />

Jordens egen plov<br />

Regnorme forbedrer jorden, men på greens og<br />

andre fine plæner er ormeklatterne et problem<br />

Regnormen er et nyttigt dyr<br />

der forbedrer jordens<br />

frugtbarhed og nedsætter<br />

svampetrykket, men på greens<br />

og andre fine plæner kan ormene<br />

også være et problem<br />

på grund af de små ekskrementbunker.<br />

Derfor ser man<br />

græspleje der sigter mod at<br />

holde ormenes antal nede.<br />

Regnorme graver gange i<br />

jorden og trækker visne blade,<br />

strå, småkviste mv. ned hvor<br />

det organiske materiale blandes<br />

med råjorden længere<br />

nede fra. Det ilter, dræner og<br />

løsner jorden og gør mineralerne<br />

mere tilgængelige for<br />

planternes rødder.<br />

Den vigtigste regnormeart<br />

er ‘stor regnorm‘. Den graver<br />

lodrette gange ned til flere<br />

meters dybde og har derfor<br />

særlig stor betydning for jordens<br />

dræning. Ellers er det<br />

kun arten ‘lang regnorm’ der<br />

graver lodrette gange. I alt er<br />

der cirka 20 regnormearter i<br />

Danmark.<br />

Regnorme transporterer jorden<br />

ved at æde den. Den store<br />

og den lange regnorm bakker<br />

derefter op til overfladen, stikker<br />

enden ud og afsætter sine<br />

ekskrementer i en lille top. Det<br />

er en klistret næringsrig bunke<br />

der består af jordpartikler,<br />

nedbrudt plantevæv og bakterierester.<br />

Bare én regnorm kan flytte<br />

omkring 300 g jord på et år.<br />

Hvor der er flest orme, kan der<br />

være op til 100 pr. m 2 . De flytter<br />

30 kg pr. år. På en hektar<br />

bliver det til 300 tons hvor dog<br />

kun en del ender på jordoverfladen.<br />

Ikke så mærkeligt at<br />

stor regnorm også kaldes ‘jordens<br />

egen plov’. Regnormenes<br />

aktivitet er størst forår og ef-<br />

terår, men er i gang lige til<br />

nattefrosten.<br />

Jo mere organisk materiale<br />

en jordoverflade byder på,<br />

desto bedre muligheder er der<br />

for en stor bestand af regnorme.<br />

Det er dog i mindre grad<br />

selve bladene og kvistene ormene<br />

lever af end de bakterieog<br />

svampebelægninger der er<br />

på overfladen. Derfor er de<br />

med til at mindske mængden<br />

af svampehyfer og svampesporer.<br />

I den økologiske frugtavl<br />

gør man af samme grund meget<br />

ud af at få flere regnorme<br />

i jorden. Det er meget muligt<br />

at regnormene også er med til<br />

at holde svampetrykket nede<br />

på golfbaner og andre plæner.<br />

Når ormeklatterne kan være<br />

et problem i fine plæner, er<br />

det fordi de næringsrige bunker<br />

kan skæmme i tætklippet<br />

græs og samtidig være en spiremulighed<br />

for ukrudtsfrø. På<br />

golfgreens kan bunkerne også<br />

genere selve spillet.<br />

Vil man derfor begrænse<br />

regnormemængden, handler<br />

det om at holde overfladen fri<br />

for det organiske materiale<br />

som regnormene trækker ned,<br />

f.eks. græsafklip og nedfaldsløv.<br />

Det har flere golfbaner<br />

gode erfaringer med. Man kan<br />

også bare nedsætte generne<br />

ved at topdresse græsset så<br />

ekskrementerne bliver mindre<br />

klistrede. Så bevarer man de<br />

fordele som ormene giver.<br />

Da regnorme foretrækker<br />

neutrale jorde, kan man også<br />

hæmme regnormene ved at<br />

gøde jorden mere sur, f.eks.<br />

med ammoniumsulfat. Endelig<br />

er det måske muligt at bruge<br />

græsarter der ikke er ormenes<br />

livret. De synes f.eks. at foretrække<br />

almindelig hvene frem<br />

for rødsvingel. sh<br />

KILDE<br />

Bente Mortensen (2010): Regnormen -<br />

ven eller fjende. Greenkeeperen 4/10.<br />

Af beton, men ikke klodsede<br />

Udemøbler kan også laves i ren beton, men<br />

derfor behøver de ikke at være store og klodsede.<br />

Et eksempel er Vestres nyt bord- og<br />

bænkesæt Kyoto der kom frem i 2010. Takket<br />

være brug af stål- og fiberarmeret beton er<br />

konstruktionen blevet slank samtidig med at<br />

man beholder betonens klassiske fordele: at<br />

den er meget robust og næsten vedligeholdelsesfri.<br />

Og så fremhæves inventaret for at være<br />

klimaneutralt. I Norge har møbelserien fået<br />

‘Merket for God Design’ af Norsk Designråd.<br />

www.vestre.com.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


GRØNT MILJØ 5/2011 17


På en grøn, grøn, grøn, grøn bakke bakketop<br />

Unik taghave bryder rammerne - og de horisontale dimensioner - for grønne tage<br />

Af Lars Thorsen<br />

På Nørrebro i København<br />

står bygningerne tit stablet<br />

så tæt at indbyggerne må tage<br />

over på Assistens Kirkegård og<br />

ligge oven på de døde hvis de<br />

vil nyde solen på en grøn plet.<br />

I mange baggårdes dyb er der<br />

nemlig så langt op til himlen<br />

at lyset aldrig finder ned. Sådan<br />

er det også i Birkegade<br />

der ligger klemt i skyggerne<br />

mellem høje bygninger. Men<br />

beboerne i A/B Birkegade 4-6<br />

har fundet en vej op i lyset, en<br />

vej som Stadsarkitekten i København<br />

har kaldt ‘sindssygt<br />

spændende’.<br />

18<br />

Birkegade 4-6 var indtil for<br />

nyligt en 120 år gammel ejendom<br />

i det centrale Nørrebro<br />

med fire etager, et loft og et<br />

klassisk københavnertag med<br />

tagpap øverst oppe hvor ingen<br />

havde adgang. Heroppe kunne<br />

kun fuglene nyde udsigten<br />

ud over Københavns tage og<br />

tårne. Sådan er det ikke længere.<br />

I dag har ejendommen<br />

etableret en enestående tagløsning<br />

der har fået både journalister,<br />

landskabsarkitekter<br />

og politikere til at trave op ad<br />

trappen til 5. sal for at beundre<br />

det nye tag. Logik & Co<br />

har stået for byggeriet, og<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> mødte daglig leder<br />

Balder Johansen deroppe i<br />

næste 22 meters højde.<br />

„Det er jo tænkt meget arkitektonisk<br />

med bløde former<br />

og forskellige niveauer og harmonerer<br />

på en helt anden måde<br />

end de gængse tagterrasser<br />

som bliver smækket op. Mange<br />

steder er det nærmest bare<br />

en udkigspost hvor der er<br />

plads til ti mennesker. Her var<br />

der cirka 200 til indvielsen, og<br />

der var stadig masser af plads.<br />

Og så er det det eneste tag<br />

som jeg kender til der har en<br />

grøn bakke på toppen,“ forklarer<br />

Balder Johansen.<br />

Samlet set består den 470 m 2<br />

store have af træterrasser, et<br />

udekøkken, legeområde med<br />

sportsturf, udkigstårn med udsyn<br />

over hele København og<br />

en græsbeklædt bakke der<br />

bugter sig fra gadesiden ind til<br />

gården. Derfor er ‘tagterrasse’<br />

måske ikke det rigtige ord.<br />

Flere har brugt ordet park, og<br />

det virker ikke helt forkert når<br />

du træder ud i den fri blæst på<br />

toppen af Birkegade og befinder<br />

dig på en græsklædt bakketop<br />

med en høj orange bøl-<br />

Balder Johansen fra Logik & Co<br />

sikrer sig at vandet i det nye udekøkken<br />

fungerer. Når man tager<br />

turen op af trappen fra bunden af<br />

opgangen i Birkegade, kommer<br />

man ud af døren på toppen af<br />

bakken. Det er en gåtur der kan<br />

mærkes. Afvandingen sker via<br />

dræn ned til det svagt hældende<br />

tagpaptag der er lagt under træterrasserne<br />

og fører videre ud til<br />

to nedløbsrør. Som det ses er den<br />

græsklædte bakke ikke helt godt<br />

kørende endnu. Det skyldes bl.a.<br />

vinterens tunge lag sne, men især<br />

den lange tørre periode i marts<br />

var slem ved græsset.<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> er kravlet op ad den<br />

sportsturfbeklædte orange bakke<br />

hvorfra alle byens spir, og hovedelementerne<br />

i den nye tagpark i<br />

Birkegade på Nørrebro kan ses -<br />

den græsklædte bakke, træterrassen,<br />

legeområdet, udkigsposten<br />

og ikke mindst den nye horisont<br />

som beboerne har fået adgang til.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


Der er langt ned fra toppen af 5. sal. På den anden side af rækværket i<br />

forgrunden og længst væk er et areal tagterrasse i overskud. Her vil der<br />

blive boret store krukker ned som beboerne kan beplante.<br />

ge på venstre hånd, en udkigspost<br />

bag dig, en stor træterrasse<br />

med udekøkken nedenfor<br />

og endnu en træterrasse<br />

på højre hånd. Herfra er der<br />

udsigt til både pøblen nede i<br />

de mørke gader og til Københavns<br />

fjerneste spir.<br />

Jeppe Ecklon fra JDS Architects<br />

som har tegnet projektet,<br />

håber at flere vil se nye muligheder<br />

på tagenes top nu hvor<br />

beboerne i Birkegade har fået<br />

endnu en horisont. „I Rom,<br />

hvor der jo er haver på hvert<br />

et tag, taler man om at byen<br />

har to horisonter: En i gadeniveau<br />

og en i tagniveau. De<br />

har selvfølgelig klimaet til det,<br />

men det kunne da også være<br />

fedt at tage en sneboldkamp<br />

med ungerne eller en smøg på<br />

toppen af byen om vinteren,“<br />

siger han til Magasinet KBH.<br />

Det er dog ikke kun på taget<br />

at tagparken har ændret<br />

ejendommen. Blandt andet<br />

har et kælderrum fået støbt et<br />

nyt betongulv oven på for at<br />

sikre at de gamle mure fra<br />

slutningen af 1800-tallet ikke<br />

kollapsede under vægten af<br />

den nye tagløsning. Den grønne<br />

bakke vejer omkring 110-<br />

120 kg pr. m 2 , mens et tag<br />

med tagpap eksempelvis vejer<br />

under 25 kg pr. m 2 .<br />

Samtidig er jernstolper blevet<br />

ført hele vejen ned gennem<br />

huset og på tværs for at<br />

sikre ejendommen, for det er<br />

ikke kun taghaven som har<br />

forøget presset på husets mursten.<br />

Faktisk blev hele loftsetagen<br />

taget af, og med byggeriet<br />

af fire nye lejligheder opstod<br />

en helt ny 5. sal som den<br />

nye taghave bølger hen over,<br />

og nogle har endda adgang<br />

direkte ud på en af de nye<br />

træterrasser.<br />

Salget af disse lejligheder<br />

har været med til at betale en<br />

del af den samlede entreprisesum<br />

på 20 millioner, men først<br />

og fremmest har A/B Birkegade<br />

4-6 dog været fornuftige<br />

og har sparet op i årevis, så<br />

den enestående drømmehave<br />

medfører ikke huslejestigninger<br />

for beboerne.<br />

Desværre for alle os andre er<br />

det kun beboerne i de to opgange<br />

i Birkegade som har adgang<br />

til den nyskabende tagpark.<br />

Til gengæld kan den<br />

grønne bakke, den orange top<br />

og udkigstårnet ses fra Rigshospitalet,<br />

så hvis nogle af <strong>Grønt</strong><br />

<strong>Miljø</strong>s læsere skulle være så<br />

uheldige at havne derover,<br />

kan de jo trods alt glæde sig<br />

over udsigten til Danmarks<br />

første boligtagpark. ❏<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 19


REGN<br />

BED<br />

En simpel bevokset<br />

lavning er et af de<br />

væsentlige indslag<br />

inden for lokal<br />

afledning af regnvand<br />

Det er bare en bevokset lavning<br />

i terrænet hvor regnen<br />

løber til og efterhånden<br />

siver ned. Men i al sin enkelhed<br />

er regnbeddet et af de<br />

væsentlige indslag inden for<br />

lokal afledning af regnvand.<br />

Det handler generelt om at<br />

fordampe, forsinke eller nedsive<br />

nedbøren så man letter<br />

trykket på kloakken og i stedet<br />

udnytter vandet til vanding,<br />

rekreativ oplevelse, biodiversitet<br />

eller bare for at spæde<br />

grundvandet op. Det kan<br />

man opnå med taghaver, render,<br />

grøfter, kanaler, faskiner,<br />

bassiner osv. Og altså med<br />

regnbede hvor man i haven eller<br />

parken skaber et lille frodigt<br />

vådområde - som dog kun<br />

af og til er vådt. Vandet vil<br />

20<br />

Stauder (havepræg)<br />

Acorus calamus, alm. kalmus<br />

Alchemilla mollis, lodden løvefod<br />

Aquilegia vugaris, akeleje<br />

Caltha palustris, engkabbeleje<br />

Circium, forskelligbladet tidsel<br />

Equisetum variegatum, liden padderok<br />

Euphorbia palustris, strandvortemælk<br />

Filipendula ulmaria ‘Nana’, mjødurt<br />

Geranium pratense, engstorkenæb<br />

Geum rivale, engnellikerod<br />

Glechoma hederacea, alm. korsknap<br />

Hydrocharis morsus-ranae, alm. frøbid<br />

Iris pseudacorus, gul iris<br />

Iris sibirica, sibirisk iris<br />

Ligularia hybrid ‘Weihenstephan’, nøkketunge<br />

Lychnis flos-cuculi, trævlekrone<br />

Lysimachia ciliata ‘Fire Cracker’, fredløs<br />

Lysimachia punctata, prikbladet fredløs<br />

Lythrum salicaria, kattehale<br />

Menyanthes trifoliata, bukkeblad<br />

normalt nemlig kun stå i regnbedet<br />

i få dage efter kraftig<br />

regn. Derefter vil det være fordampet<br />

eller sivet ned.<br />

De mange muligheder<br />

Beddet kan være bredt eller<br />

smalt, fladt eller dybt, med lavere<br />

eller højere bevoksning<br />

der både kan være havepræget<br />

eller naturpræget. Det kan<br />

være plæne, staudebed, eng,<br />

mosekrat eller grøft. Eller sø<br />

hvis den er dyb nok og fødes<br />

fra et større opland. I haven<br />

kan man satse på de intensivt<br />

plejede elementer, mens man i<br />

parken kan satse på de ekstensivt<br />

plejede, typisk krattet.<br />

Grøften er et motiv der kan<br />

udnyttes mere i haver og parker.<br />

Det gjorde havearkitekt<br />

ikonet G.N. Brandt i sin navnkundige<br />

have. „Det kunne væ-<br />

re sjovt hvis grøftekanten fik<br />

en revival i haverne. Lidt ligesom<br />

den vilde blomstereng der<br />

har været et populært haveelement<br />

de senere år,“ siger<br />

landskabarkitekt Lulu Jacobsen<br />

fra Haveselskabet.<br />

I stedet for ét bed kan man<br />

have flere hvor vandet kan løbe<br />

fra det ene bed til det næste.<br />

F.eks. en grøft, en sø og en<br />

grøft med hver deres planteliv.<br />

Eller et fladt engbed med<br />

overløb til at dybere bed med<br />

buske. Det øger både den biologiske<br />

værdi og oplevelsesværdien.<br />

Bl.a. bliver der bedre<br />

forhold for sommerfugle og<br />

bier. Temaet kan fortsættes ud<br />

i haven.<br />

Man kan godt dyrke spiselige<br />

afgrøder i regnbeddet,<br />

men det forudsætter at vandet<br />

er fra rene overflader som<br />

f.eks. tegltage og utrafikerede<br />

belægninger, advares det i<br />

Skov & Landskabs videnblade<br />

om regnbede. Vandet må ikke<br />

komme fra bilveje, tage af tagpap,<br />

bly og kobber samt overflader<br />

der er behandlet med<br />

alge- og ukrudtsmidler. Også<br />

tagrender af zink og kobber<br />

kan være et problem.<br />

Plantearter der passer<br />

Beplantningen skal kunne tåle<br />

at stå i vandmættet jord og<br />

stående vand i kortere eller<br />

længere tid, især i vinterhalvåret.<br />

Om sommeren skal planterne<br />

også tåle tørke når beddet<br />

tørrer ud. Frit vand i mere<br />

end tre døgn skal man ikke<br />

regne med. Derfor kan man<br />

normalt ikke bruge egentlige<br />

vådbundsplanter som tagrør<br />

og åkander.<br />

■ Den engelske regnhave RBC Rain Garden i London er anlagt med rislende vand og mange forskellige<br />

planter og ‘insekthuse’ der tiltrækker nyttige insekter. Haven er anlagt for at vise haveejere hvordan de kan<br />

opsamle og bruge regnvand i haven og samtidig få en skøn have med et rigt dyreliv. Foto: Danny Evans, RBC.<br />

EKSEMPLER PÅ PLANTER TIL REGNBEDDET Udvalget er foretaget blandt kilderne nævnt i artiklens slutning.<br />

Myosotis palustris, engforglemmigej<br />

Potentilla palustris, kragefod<br />

Ranunculus acris, bidende ranunkel<br />

Sagittaria sagittifolia, alm. pilblad<br />

Silene dioica, dagpragtstjerne<br />

Solanum dulcamara, bittersød natskygge<br />

Succisa pratensis, djævelsbid<br />

Trollius europaeus, europæisk engblomme<br />

Kraftige stauder (parkpræg)<br />

Filipendula ulmaria, alm. mjødurt<br />

Eupatorium fistulosum, hjortetrøst<br />

Glycera maxima, sødgræs<br />

Lysimachia ciliata, fredløs<br />

Lythrum salicaria, kattehale<br />

Græsser<br />

Alopecurus pratensis, engrævehale<br />

Carex riparai, star<br />

Carex elata, stiv star<br />

Cynosurus cristatus, alm. kamgræs<br />

Deschampsia cespitosa, mosebunke<br />

Festuca pratensis, engsvingel<br />

Juncus effusus, lysesiv<br />

Buske (havepræg)<br />

Aronia melancarpa, surbær<br />

Cornus sanguinea, rød kornel<br />

Hippophäe rhamnoides, havtorn<br />

Myrica gale, mosepors<br />

Ribes nigrum, solbær<br />

Ribes uva-crispa var. sativum, stikkelsbær<br />

Vaccinium corymbosum, amerikansk blåbær<br />

Småtræer og busktræer (parkpræg)<br />

Acer negundo, askbladet løn<br />

Alnus glutinosa, rødel<br />

Prunus padus, hæg<br />

Rhamnus frangula, tørst<br />

Sambucus nigra, hyld<br />

Salix capres, seljepil<br />

Viburnum opulus, kvalkved, ulfsrøn<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


Man kan bruge både stauder,<br />

græsser, buske og træer.<br />

Kilderne angiver ikke helt de<br />

samme arter og deler op efter<br />

forskellige kriterier (fugt, jordbund,<br />

plejekrav), men har dog<br />

også et vist overlap. Se et udpluk<br />

i skemaet hvor vægten<br />

ligger på robuste arter med<br />

stor jordbundstolerance.<br />

Generelt lever planter fra<br />

moser og våde enge op til kravene<br />

om at tåle fugt i perioder<br />

og tørke på andre tidspunkter.<br />

I haven kan man gå efter de<br />

mindre og de mere forædlede<br />

og plejekrævende arter og<br />

sorter. I parken kan man gå i<br />

den modsatte retning. Her er<br />

det mest konsekvente at plante<br />

hjemmehørende arter med<br />

vægt på buske og småtræer<br />

og ellers lade det udvikle sig<br />

selv. I sandet jord må man gå<br />

efter de lidt mere tørketålende<br />

arter da regnbeddet hurtigere<br />

bliver tørt igen.<br />

Forholdene varierer fra sted<br />

til sted, og der er kun få erfaringer<br />

med regnbede, så selv<br />

om man er omhyggelig med<br />

plantevalget, må man nok acceptere<br />

at noget måske skal laves<br />

om, lyder det i Skov &<br />

Landskabs videnblade. Her tilrådes<br />

derfor også en åben og<br />

fleksibel planteplan der tillader<br />

en vis naturlig dynamik.<br />

Placering og størrelse<br />

Regnbeddet placeres i et naturligt<br />

lavpunkt med fald fra<br />

den bygning eller belægning<br />

vandet skal komme fra. Man<br />

bør holde samme afstand fra<br />

bygninger som kræves for faskiner.<br />

Som vejledning anfører<br />

SBI-anvisning 185 mindst 5 meter<br />

fra beboede huse med eller<br />

uden kælder, 2 meter hvis<br />

bygningen er uden beboelse<br />

eller hvis risikoen for at opfugte<br />

bygningen er minimal. Som<br />

afstand til skel anføres mindst<br />

2 meter. Man bør endvidere<br />

ifølge Skov & Landskab holde<br />

sig lidt fra store og gamle træer<br />

for at undgå at stresse dem<br />

med unødvendige rodkapninger<br />

og skiftende vandindhold.<br />

Selve lavningen bør have en<br />

vis opstuvningskapacitet. Den<br />

skal være større, jo mere leret<br />

■ Torkild Pedersen fra Brønshøj<br />

har i sin kolonihave selv gravet et<br />

regnbed der består af en grøft<br />

(billedet) der ender i en lille sø. På<br />

de frodige grøftekanter vokser<br />

vilde og lidt mere kultiverede planter<br />

side om side. Kun vilde arter<br />

der er til at styre i en lille have, får<br />

lov at blive. I grøften har han<br />

plantet bl.a. naturprægede arter<br />

gul iris, bittersød natskygge og<br />

engnellikerod, men også mere almindelige<br />

haveplanter som engstorkenæb,<br />

kattehale og løvefod.<br />

Før anlægget blev haven tit<br />

oversvømmet når det regnede<br />

stærkt og den lavtliggende have<br />

fik overfladevand fra de omliggende<br />

grunde. Det sker ikke mere,<br />

heller ikke under den voldsomme<br />

regn i august 2010. Den efterlod<br />

vand i grøften i 3-5 dage og var<br />

derefter væk.<br />

Foto: Asger K. Jacobsen.<br />

jorden er - og jo langsommere<br />

vandet siver ned. Skov & Landskab<br />

tilråder en basiskapacitet<br />

så lavningen kan rumme en 50<br />

mm byge, selv når man ikke<br />

regner nedsivningen med. Det<br />

betyder at der skal være plads<br />

til 50 liter vand pr. m 2 afvandingsflade.<br />

Hvis denne flade er<br />

100 m 2 , skal man have en lavning<br />

på 5 m 3 , f.eks. 5x5 meter i<br />

20 cm dybde.<br />

Et regnskyl på 50 mm eller<br />

mere optræder normalt et par<br />

gange om året så der kan være<br />

plads til små oversvømmelser<br />

i en retning der ikke truer<br />

bygninger. Man kan også bare<br />

gøre regnbeddet større eller<br />

supplere det med overløb til<br />

en faskine eller et andet og<br />

større bed. Det er især rele-<br />

DEN ENGELSKE NORM<br />

Regnbeddybde, cm<br />

10-15 15-18 20<br />

Sandjord 0,10 0,15 0,08<br />

Siltjord 0,34 0,25 0,16<br />

Lerjord 0,43 0,32 0,20<br />

Man tager den flade der skal<br />

afvandes (tag, belægning)<br />

og ganger med den faktor<br />

der passer med jordtypen og<br />

beddets dybde. Med 150 m 2 ,<br />

leret jord og 15-18 cm beddybde,<br />

bliver beddets areal<br />

150 x 0,32 = 48 m 2 .<br />

KILDE. Nigel Dunnet, Andy Clayen<br />

(2007): Rain Gardens. Managing<br />

water sustainability in the garden<br />

and designed landscape. Gengivet<br />

i Julia Gram-Jensen (2011).<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 21


vant på leret jord hvor nedsivningen<br />

ikke kan hamle op<br />

med en langvarig regn. Med<br />

faskine kan man gøre lavningen<br />

mindre. Fra England kendes<br />

en norm for beddets kapacitet<br />

hvor man også indregner<br />

den løbende nedsivning, se<br />

skemaet.<br />

For at undgå erosion og ophobning<br />

af sediment i regnbeddet<br />

kan det være en fordel<br />

at lede vandet frem til regnbeddet<br />

i rør eller faste render<br />

frem for at bruge en jord- eller<br />

græsrende.<br />

Anlæg og pleje<br />

Hvis den naturlige lavning ikke<br />

er nok, kan man grave lidt<br />

tørv og muld af. Skal der graves<br />

dybere, slipper man ikke<br />

for at afrømme mulden, grave<br />

råjorden af og lægge mulden<br />

tilbage så planterne får ordentlige<br />

vækstvilkår. Man kan<br />

om nødvendigt løsne bunden<br />

og tilføre sand for at lette<br />

nedsivningen. Det er besværligt<br />

at etablere regnbeddet<br />

hvor det skråner for meget<br />

(20%). Hvis man sår beplantningen,<br />

f.eks. græs med engplanter,<br />

bør man vente med at<br />

oversvømme beddet til planterne<br />

er etableret.<br />

Prisen for et regnbed afhænger<br />

af hvem der udfører<br />

arbejdet, og om der skal etableres<br />

rør, render og faskine.<br />

Hertil kommer plantearbejdet.<br />

Flere kommuner refunderer<br />

dog hele eller en del af tilslutningsbidraget<br />

hvis man håndterer<br />

regnvandet på egen<br />

grund. Det kan udløse op til<br />

omkring 20.000 kr. Da myndighederne<br />

formelt set betragter<br />

regnvandet som spildevand,<br />

skal man ansøge kommunen<br />

om at nedsive det. sh<br />

KILDER<br />

Antje Backhaus, Ole Fryd, Marina B.<br />

Jensen (2009): Regnbede - kreativ<br />

håndtering af regn på egen grund.<br />

Videnblade Park & Landskab 4.3-1.<br />

Skov & Landskab 2009.<br />

Antje Backhaus, Marina B. Jensen<br />

(2009): Plantevalg til regnhaver. Videnblade<br />

Park & Landskab 4.3-2.<br />

Skov & Landskab 2009.<br />

Gusta Clasen (2011): Få en blomstrende<br />

grøftekant i haven. Haveselskabet<br />

17.3.2011.<br />

Gusta Clasen (2011): Få rislende vand<br />

og summende liv i haven. Haveselskabet<br />

26.4.2011.<br />

Gusta Clasen (2011): Torkilds grøftekant.<br />

Haven 3/2011.<br />

Julia Gram-Jensen (2011): Lav et<br />

regnbed. Praktisk Økologi 2/2011.<br />

Kaj Ovesen, Inge Faldager, Viggo<br />

Nielsen. (1997). Afløbsinstallationer.<br />

2. udgave. SBI-anvisning 185. Statens<br />

Byggeforskningsinstitut.<br />

22<br />

Forsøgsledene på Landvik gav et klart billede af iSeeds fordele på sandbaserede vækstlag. Foto: Bioforsk.<br />

iSeed mindsker kvælstofudvaskningen<br />

Det coatede græsfrø giver fremmer dog kun etableringen marginalt<br />

Når man bruger de gødningscoatede<br />

græsfrø<br />

‘iSeed’ får man kun en lidt<br />

hurtigere etablering, men til<br />

gengæld en meget mindre<br />

kvælstofudvaskning. I hvert<br />

fald når man sår rajgræs på de<br />

sandbaserede vækstlag der typisk<br />

bruges på golfgreens og<br />

stadionanlæg. Det viser et forsøg<br />

som Bioforsk har udført på<br />

forsøgsstationen Landvik i<br />

Norge i sommeren 2010.<br />

iSeed er udviklet af DLF-Trifolium<br />

og patenteret af gødningsproducenten<br />

Yara International.<br />

Hvert enkelt frø omgives<br />

af en gødningskappe<br />

med kvælstof (N) og fosfor (P)<br />

som gør frøet dobbelt så tungt<br />

og giver det en madpakke<br />

med som gradvis frigives i jorden.<br />

Det betyder at man kan<br />

gødske frøbeddet det mindre.<br />

Eller slet ikke.<br />

På greens og stadions gøder<br />

man heftigt for at få en hurtig<br />

og sikker græsetablering. Efter<br />

golfbanestandarden USGA<br />

skal man gøde med 100 kg P<br />

og 50 kg N pr. ha og følge op<br />

med 30 kg N pr. ha om ugen<br />

indtil græsset er helt etableret.<br />

Erfaringen har dog også vist at<br />

udvaskningen af næringsstoffer<br />

er stor, især i perioden før<br />

græsset er etableret og hvor<br />

man hyppigt må vande. Det<br />

samme kunne man se i norske<br />

forsøg hvor man ellers sparede<br />

lidt på gødningen.<br />

I det nye forsøg målte man<br />

etablering og udvaskning for<br />

iSeed uden gødskning og for<br />

to såninger med almindelige<br />

frø og gødskning. I alle tilfælde<br />

brugte man rajgræsfrø af<br />

sorten Berlioz 1 og såede i to<br />

slags jord: rent USGA sand og<br />

samme sand tilsat 20% haveparkkompost.<br />

iSeed blev sået med 4 kg pr.<br />

100 m 2 så man fik en gødningsmængde<br />

der svarer til 40<br />

kg N og 8 kg P pr. ha. I den<br />

ene såning med almindelige<br />

frø blev der grundgødet med<br />

samme mængde. I den anden<br />

såning blev der desuden eftergødet<br />

10 og 21 dage efter såning.<br />

En måned efter var der tendens<br />

til at iSeed gav et bedre<br />

og grønnere plantedække,<br />

nok fordi kvælstoffet i madpakken<br />

først frigives efter 2-3<br />

uger. Inden da kunne man også<br />

se at sandet med kompost<br />

sikrede et bedre plantedække<br />

end det rene sand.<br />

Resultatet bekræftede engelske<br />

forsøg. Her så man dog<br />

også at iSeed var en større fordel<br />

for langsomt spirende arter<br />

som rødsvingel, almindelig<br />

hvene og engrapgræs end for<br />

det hurtigt spirende rajgræs. I<br />

det norske forsøg konkluderes<br />

da også at iSeed er bedst til<br />

langsomt spirende arter, og<br />

hvor der ikke kræves en alt for<br />

hurtig etablering. Vil man alligevel<br />

have hurtig etablering,<br />

skal man gøde ekstra efter 2-3<br />

uger, og så mister man en del<br />

af iSeeds fordel.<br />

En del af iSeeds effekt er tilskrevet<br />

at fosforen ligger så<br />

tæt på frøet at det næsten<br />

kun kan gavne frøet, ikke<br />

ukrudtet. Man skulle derfor<br />

kunne få en hurtigere rodvækst.<br />

Denne effekt kunne<br />

man dog ikke påvise sikkert i<br />

det norske forsøg.<br />

iSeeds væsentligste virkning<br />

lå ikke i etableringshastigheden,<br />

men i den mindre udvaskning<br />

af kvælstof. Derimod var<br />

udvaskningen af fosfor i alle<br />

tilfælde ubetydelig. De første<br />

ti dage efter såning var kvælstofudvaskningen<br />

for iSeed<br />

omkring den halve af hvad<br />

den var for de almindelige frø,<br />

med og uden eftergødning.<br />

Denne forskel var næsten udlignet<br />

efter de ti dage når man<br />

sammenlignede iSeed og de<br />

almindelige frø uden eftergødning.<br />

Derimod så man en<br />

eksplosion i udvaskningen fra<br />

de felter hvor der var eftergødet.<br />

Man skal altså være<br />

varsom med at gøde ekstra før<br />

græsset er så etableret at rødderne<br />

kan optage næringsstofferne,<br />

understreges det i<br />

forsøgsrapporten. Her bemærkes<br />

også at komposten i sandet<br />

er en ekstra kvælstofkilde,<br />

men ikke nok som eneste<br />

kvælstofkilde. sh<br />

KILDE<br />

Trygve S. Aamlid (2010): iSeed testet<br />

på rajgræs. Greenkeeperen 4/2010.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


GRØNT MILJØ 5/2011 23


Mellemrummet som byrum<br />

Nyere byområder rummer kvaliteter, historier og traditioner som man bør have blik for i<br />

fornyelsen. Ny rapport sætter fokus på mellemrummene, f.eks. ved stationen eller storcentret<br />

Af Tilde Tvedt<br />

Den sorte maling skaller på<br />

træværket, og væggene<br />

er gråskimlede af vejr og vind.<br />

Skove af mælkebøtter i frø<br />

præger det grønne. Gårdhavehusene<br />

vender ryggen mod<br />

omverdenen næsten uden vinduer.<br />

En kvinde i bleggul vindjakke<br />

slæber på to proppede<br />

indkøbsposer. Denne gråvejrsdag<br />

i maj virker Albertslund<br />

Syd lettere ramponeret. Stedet<br />

kan lidt for nemt leve op til<br />

fordomme om nyere byområder<br />

som karakterløse og uinteressante.<br />

Skraber man lidt i overfladen,<br />

er Albertslund imidlertid<br />

meget mere end det. Her har i<br />

tusindvis af mennesker boet<br />

og levet i flere generationer<br />

og opbygget et forhold til byens<br />

rum som de er. Kvaliteterne<br />

er anderledes end i den historiske<br />

by, men de er der<br />

hvis man har blik for det. Og<br />

det bør man have når man fornyr<br />

den moderne by, fastslår<br />

en rapport fra Socialministeriet.<br />

Det handler både om at<br />

se på strukturen, historien og<br />

hverdagslivet.<br />

ISHØJ<br />

24<br />

Rapporten ’Mellemrum som<br />

byrum’ interesserer sig især for<br />

mellemrummene som tit betragtes<br />

som overskudsarealer<br />

uden værdi som byrum. Med<br />

enkle midler kan man i mange<br />

tilfælde styrke deres rolle i byens<br />

liv. Byparken i Albertslund<br />

Syd, Ishøj Bycenter og Lyngby<br />

Station fungerer som eksempler.<br />

Målet er at give planlæggere,<br />

boligselskaber og andre<br />

et redskab til at kortlægge<br />

kvaliteterne i den moderne by<br />

og bruge dem i fornyelsen.<br />

Rapporten er skrevet af arkitekter<br />

og landskabsarkitekter<br />

fra Dansk Bygningsarv A/S og<br />

Konglomerat Landskabsarkitekter.<br />

På egne præmisser<br />

Op mod 75% af bygningsmassen<br />

i Danmark er bygget<br />

efter anden verdenskrig og afspejler<br />

de drømme der førte til<br />

velfærdssamfundet. Alle skulle<br />

have lige muligheder, både i<br />

forhold til offentlige systemer,<br />

byer og boliger. Det skabte<br />

nogle centrale fortællinger<br />

som er vigtige at kende. F.eks.<br />

er Albertslund skabt ud fra en<br />

tanke om at det er bedst at bo<br />

tæt på naturen. Det overdækkede<br />

bycenter i Ishøj skulle<br />

sørge for service tæt på boligen,<br />

og stationen i Lyngby gav<br />

alle borgere mulighed for et<br />

hverdagsliv der rakte ud over<br />

deres egen bydel.<br />

Den moderne by adskiller<br />

sig fra den selvgroede, historiske<br />

by og skal derfor fornys på<br />

sine egne præmisser. En afgørende<br />

forskel er at centrum er<br />

opløst. Dimensionerne er større,<br />

materialerne er masseproducerede<br />

og omgivelserne mere<br />

planlagte. Dårlige vilkår for<br />

et godt byliv, vil nogle måske<br />

mene, men rapporten peger<br />

på at også her danser studenterne<br />

om en skulptur og lader<br />

det indgå i deres minder fra<br />

ungdommen.<br />

Spejlæg eller røræg<br />

Den britiske arkitekt Cedric<br />

Prices illustrerer forskellene<br />

mellem historiens centrale bytyper<br />

med æg. Den antikke by<br />

blev ofte angrebet og måtte<br />

derfor beskyttes med en by-<br />

Mængden af og størrelsen på mellemrummene i Ishøj viser at der er meget at arbejde med. De røde linjer<br />

signalerer de mellemrum eller grænseområder der etablerer overgangen fra en funktion til en anden.<br />

Illustration fra rapporten.<br />

mur - et æg med skal. Fra<br />

1700-tallet og frem til 1900tallet<br />

breder byen sig, men<br />

centrum er stadig inden for<br />

rækkevidde - et spejlæg.<br />

Den moderne by vokser i højere<br />

grad ud i landskabet og<br />

har ofte ikke et decideret centrum.<br />

Torvet kan f.eks. være<br />

indbygget i et indkøbscenter,<br />

hvor det er svært at skelne<br />

mellem byrummet og de kommercielle<br />

interesser. En del af<br />

byens rum fungerer snarere<br />

som forbindelseslinjer end som<br />

opholdsarealer. Kan sammenlignes<br />

med røræg.<br />

Zoner og mellemrum<br />

Den moderne by er typisk delt<br />

op i zoner (erhverv, boliger,<br />

indkøb, rekreation) hvor de<br />

forskellige dele vender indad<br />

mod sig selv. Det er f.eks. storcentret<br />

hvor facaden sjældent<br />

giver noget indblik til det der<br />

er indeni. Et utal af veje, stier,<br />

broer, tunneller og passager<br />

forbinder zonerne.<br />

Rapporten peger på at man<br />

kan se mellemrummene mellem<br />

zonerne som det der binder<br />

byen sammen - og ikke<br />

kun som noget der deler op.<br />

En analyse af Ishøj viser f.eks.<br />

at mellemrummene udgør forholdsvis<br />

store arealer, jævnt<br />

fordelt over hele byen. Derfor<br />

har de et stort potentiale som<br />

byrum.<br />

Rapporten mener at man<br />

skal se f.eks. stationsområderne,<br />

indkøbscentrene og offentlige<br />

arealer i boligområderne<br />

som fuldgyldige byrum<br />

med egne kvaliteter og potentialer.<br />

Problemet er at vi har<br />

en tendens til at overse hvad<br />

der fungerer og kan bruges til<br />

at bygge videre på. Opfordringen<br />

er at skærpe opmærksomheden<br />

på rummets historie,<br />

det reelle hverdagsliv og den<br />

struktur der kendetegner den<br />

moderne by.<br />

Historien råber ikke ret højt<br />

i den moderne by og er derfor<br />

let at glemme. Det kræver lidt<br />

mere undersøgelse at opdage<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


de kulturhistoriske lag og finde<br />

ud af hvordan beboerne reelt<br />

bruger deres by, og hvilken<br />

værdi de tillægger stederne.<br />

Rapporten peger på at dette<br />

gravearbejde både giver fornyelsen<br />

en bevidst retning og<br />

forankrer den hos borgerne.<br />

Forene interesser<br />

I Albertslund Syd ligger gårdhavehuse<br />

og toetagers rækkehuse<br />

skulder ved skulder med<br />

små haver og fælles friarealer.<br />

Ud til stien har beboerne i et<br />

af gårdhavehusene kronet deres<br />

to meter høje plankeværk<br />

med pigtråd. Her skal ingen<br />

komme for nær.<br />

Området er ellers født til<br />

fællesskab, men med tiden -<br />

og beboernes stigende alder -<br />

er det snarere ro end aktivitet<br />

der står på ønskeseddelen.<br />

Yngre generationers aktiviteter<br />

er forvist til bydelens yderkant.<br />

For at forene interesserne<br />

besluttede Albertslund<br />

Kommune at omdanne et mellemrum<br />

- et ubestemmeligt<br />

stykke med grønt midt i boligområdet<br />

- til en ny bypark.<br />

Byparken er først og fremmest<br />

skabt til aktivitet og pla-<br />

ceret sådan at den er let at<br />

holde øje med fra husene i<br />

nærheden. Det tager højde for<br />

de ældre beboeres frygt for at<br />

aktivitet følges af larm og<br />

hærværk. Den nye bypark har<br />

også fået en ret klar afgrænsning<br />

for at vise at her har vi et<br />

aktivitetsområde som er fælleseje.<br />

Alt i alt har et anonymt<br />

mellemrum fået en ny rolle<br />

som et byrum der forener<br />

nogle af de modsatrettede interesser<br />

i bydelen.<br />

Centrum i indkøbscenter<br />

Rapporten analyserer også Ishøj<br />

Bycenter og Lyngby Station<br />

som eksempler på hvordan<br />

man kan arbejde med<br />

byrum på en anden måde.<br />

I Ishøj er Bycentret centrum i<br />

byen. Her passer 6,5 millioner<br />

mennesker hvert år, lige fra<br />

tilbudsjægere langvejs fra til<br />

rødderne fra 9. klasse. 75% af<br />

indbyggerne bor mindre end<br />

halvanden kilometer fra centret.<br />

Her er både rådhus, turistkontor,<br />

bibliotek, svømmehal,<br />

butikker m.m., alt under et<br />

tag. Ved en fornyelse i 2004<br />

blev S-togsstationen også integreret<br />

i centret. Man arbejde-<br />

Byparken i Albertslund Syd åbner sig mod kanalen med sin kæmpeparasol.<br />

Denne onsdag eftermiddag er der ret stille, men motionsredskaberne,<br />

gyngen, legehusene og granitbordene med indbyggede<br />

skakspil venter tålmodigt på at beboerne igen skal indtage mellemrummet.<br />

Sliddet viser at de allerede har været her. Foto: Tilde Tvedt.<br />

de samtidig med at styrke oplevelsen<br />

af centret som et offentligt<br />

byrum. F.eks. hænger<br />

rådhusuret på Store Torv og<br />

sender sin klokkeklang ud<br />

over centret hver time. Desuden<br />

har man særligt tydelige<br />

skilte om de kulturelle og offentlige<br />

servicetilbud. For at<br />

styrke forbindelsen med omgivelserne<br />

er en vandhave omdannet<br />

til bypark der fungerer<br />

som scene for byfester og koncerter.<br />

Rapportens forfattere konkluderer<br />

bl.a. at indkøbscentre<br />

i dag præger hverdagslivet<br />

som sociale og kulturelle knudepunkter.<br />

Derfor bør de med<br />

i byrumsplanlægningen.<br />

I 2005 blev stationspladsen<br />

ved Lyngby Station fornyet i et<br />

samarbejde mellem DSB, Lyngby-Taarbæk<br />

Kommune og flere<br />

andre. Tidligere var fokus<br />

meget på trafikken og dens<br />

fordeling. I fornyelsen lagde<br />

man mere vægt på hvordan<br />

brugerne af stationen oplevede<br />

området. Målet var bl.a. at<br />

få det intense liv omkring stationen<br />

til at smitte af på byen.<br />

Det kræver at man har øje for<br />

hvordan baggårde, stier og<br />

passager kan virke som nye<br />

sluser for strømmen af mennesker<br />

til og fra stationen. Stationspladser<br />

er skabt til bevægelse,<br />

så det giver ikke mening<br />

at tro det er her folk opholder<br />

sig i længere tid. ❏<br />

KILDER<br />

Mellemrum som byrum. En lille bog<br />

om fornyelse af byrum omkring boligområder,<br />

indkøbscentre og stationer.<br />

Socialministeriet 2011. Udarbejdet<br />

af Dansk Bygningsarv A/S ved<br />

Helle Nysted Andersen, Rie Søgaard<br />

Jensen samt Nana Okholm og Konglomarat<br />

Landskabsarkitekter v. Mads<br />

Farsø, Mikkel Stolz og Margrethe D.<br />

Madsen. Se rapporten på www.sm.dk<br />

> Publikationer > 2011.<br />

Olaf Lind og Annemarie Lund (1996):<br />

Arkitekturguide København, Arkitektens<br />

Forlag.<br />

Besøg i Albertslund Syd 18.5.2011.<br />

SKRIBENT<br />

Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og<br />

fagjournalist.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 25


26<br />

BAGHAVEN 6<br />

Romantikkens<br />

beåndede natur<br />

Adam Oehlenschläger (1779-1850) er<br />

næsten ligeså glemt som hans værker.<br />

Nationalsangen undtaget. Men i<br />

1800-tallets begyndelse var Oehlenschläger<br />

med de sydslesvigske rødder<br />

den der med stor patos personificerede<br />

romantikken i litteraturen. Hans gennembrud<br />

kom i 1802-1803 med ‘Digte’<br />

indledt med monsterhittet ‘Guldhornene’<br />

der indkredser hele romantikkens<br />

idé: Der er ånd i alt. Natur er synlig ånd.<br />

Naturen blev fortættet i den romantiske<br />

landskabshave der i sit udgangspunkt<br />

var en engelsk landskabshave,<br />

men mere symbolfyldt og arrangeret<br />

for at skabe oplevelser og stemninger.<br />

Grotter, templer, ruiner og eksotiske<br />

planter indgik i kompositionen der hentede<br />

stærk inspiration i en fortidig<br />

‘guldalder’, især det antikke græske<br />

hyrdelandskab Arkadien.<br />

Arkadien var også forbilledet da Søndermarken<br />

blev omlagt fra barokhave<br />

til romantisk landskabshave i 1780’erne.<br />

Det samme blev Frederiksberg Have<br />

1798-1804. Begge parker kendte Oehlenschläger<br />

særdeles godt. Han blev<br />

født nærved. I Frederiksberg Slotskirke<br />

var faderen organist og lille Adam kunne<br />

lege i barokhaven der ellers var en<br />

lukket kongelig have. Senere i sit liv boede<br />

han i Fasangården der ligger inde i<br />

parken, ikke barndommens barokpark,<br />

men den nu romantiske have der var<br />

blevet offentlig tilgængelig.<br />

I 1802 blomstrede romantikken i kulturlivet.<br />

Naturvidenskabsmanden og filosoffen<br />

Henrik Steffens vendte hjem<br />

fra udlandet og berettede opflammet<br />

om hvordan natur, historie og digtning<br />

hænger sammen, og hvordan en fortidig<br />

guldalders tabte værdier kan genvindes<br />

på et højere plan ved store digteres<br />

mellemkomst. Herefter følger en berømt<br />

scene hvor Oehlenschläger opsøger<br />

Steffens:<br />

„Han begyndte at tale med mig kl. 11<br />

om Formiddagen, og saaledes bleve vi<br />

ved til Kl. 3 om natten; altsaa i fulde<br />

seksten Timer. Imidlertid spiste vi Beefsteak<br />

og drak vin hos Richters, spadserede<br />

til Frederiksberg, gik Søndermarken<br />

rundt, og begav os derfra til Kiøbenhavn,<br />

hvor jeg sov hos Steffens om Natten,<br />

men sprang drømmende ud af Sengen<br />

og larmede, da jeg havde slumret<br />

noget. Morgenen derpaa, efter frokosten,<br />

gik jeg hjem og satte mig strax<br />

Oehlenschläger, 1802<br />

Adam Oehlenschläger som bronzestatue i Søndermarken. Af billedhugger Julius Schultz 1897.<br />

hen at skrive det lyriske Digt: Guldhornene,<br />

for at bevise Steffens at jeg var en<br />

Digter.“ Citatet er fra Oehlenschlägers<br />

‘Erindringer’ (1850-51).<br />

Det er ‘summer of love’ 1802. Oehlenschläger<br />

er ung og ilter, besynger kærligheden<br />

og opponerer mod tidens rationelle<br />

tankegang. I et for tiden voldsomt<br />

sprog hælder han det litterære<br />

gennembrud ud af ærmet med udgangspunkt<br />

i den nordiske ‘guldalder’,<br />

vikingetiden. Og han danner et celebert<br />

par med den smukke Christiane der<br />

med sit lange lyse hår blev selve billedet<br />

på den fagre nordiske skjoldmø.<br />

Men det er en kort sommer. Kreativiteten<br />

falder og stilen tåler ikke mange<br />

gentagelser før den bliver en kliché.<br />

Oehlenschläger vender sig mod den<br />

ekstreme og næsten hedenske romantik,<br />

får professorembede og bliver derefter<br />

mest kendt for sine teaterstykker.<br />

Alle tragedier. Men skriver stadig digte.<br />

Også om den ophøjede natur i Søndermarken<br />

og Frederiksberg Have.<br />

I litteraturen fik hardcoreromantik-<br />

ken kun en kort levetid, men i Frederiksberg<br />

Have og Søndermarken kan man<br />

stadig opleve den romantiske natur. Mere<br />

og mere, faktisk. Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />

udvikler sine haver i hver sin<br />

havehistoriske retning. Frederiksberg<br />

Have og Søndermarken i den landskabsromantiske,<br />

bl.a. ved at genskabe de forsvundne<br />

kulturhistoriske bygninger. Her<br />

kan man opleve den beåndede natur<br />

hvis man tænker lidt med.<br />

Oehlenschläger personificerer- lige<br />

som Frederik den Sjette - havens historie<br />

og kultur. Slots- og Ejendomsstyrelsen<br />

har derfor valgt dem som de gennemgående<br />

historiske figurer i sin formidling af<br />

dobbeltparken, dens indhold og historie.<br />

Det lugter da lidt af comeback for nationalsangens<br />

tekstforfatter. sh<br />

BAGHAVEN. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> bor klos op ad Frederiksberg<br />

Have - i samme gård som slotsgartneren,<br />

parkbetjentene og gartnerne. Det udnytter vi i<br />

en serie hvor vi tager afsæt i en sag der er konkret<br />

i parken, men har et bredere perspektiv. Vi<br />

kalder i denne sammenhæng Frederiksberg Have<br />

for Baghaven. Det er den for os. Og med det<br />

anonyme navn understreger vi det almene sigte.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


Private golfbaner skal betale grundskyld<br />

Flere golfklubber der selv ejer<br />

deres bane, oplever nu at<br />

kommunen trækker fritagelsen<br />

for grundskyld tilbage,<br />

skriver Licitationen (11.4.2011).<br />

En af de berørte klubber er<br />

Ribe Golfklub der fra 2012 kan<br />

se frem til en grundskyld på<br />

212.000 kr. årligt. Formanden<br />

Poul Schmidt kalder skatten<br />

uretfærdig. Dels fordi baner<br />

på kommunal jord slipper for<br />

grundskyld. Dels fordi andre<br />

Petersen Tegls mørke og aflange<br />

Kolumba-sten - der bl.a.<br />

er brugt til Skuespilshuset i København<br />

- er også en glimrende<br />

og eksklusiv klinke til belægninger.<br />

Den kan nu fås i 11<br />

nye farver der spænder fra rød<br />

over rustfarvet til grå og sort<br />

Hako<br />

Citymaster 2000 E 5<br />

102 hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor<br />

Vedligeholdelsesfrit<br />

sod- og partikelfilter i<br />

helt lukket system - som det<br />

kendes fra personbiler<br />

Reducér CO 2<br />

og dieselpartikler !<br />

sportsgrene højst slipper med<br />

symbolsk betaling. „Kan man<br />

forestille sig at fodboldklubber<br />

selv skal til at købe jord, etablere<br />

fodboldbaner og vedligeholde<br />

banerne,“ spørger han.<br />

Kommunerne er dog i deres<br />

gode ret til at trække fritagelsen<br />

for grundskyld tilbage (jf.<br />

Ejendomsskatteloven §8), og<br />

det rammer aktuelt også andre,<br />

f.eks. private børnehaver<br />

og daginstitutioner.<br />

Kolumba-klinken i hele 11 nye farver<br />

i et ‘helt nyt, kraftfuldt farvespil’<br />

oplyser Petersen. Standardformatet<br />

er 528x108x37<br />

mm, men den kan også fremstilles<br />

i specialmål. Petersen<br />

Tegl kan nu byde på mere end<br />

50 forskellige klinketyper.<br />

www.petersen-tegl.dk.<br />

Ingen udgifter til at vedligeholde<br />

partikelfilter<br />

Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul<br />

Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster<br />

Rustfri beholder 2,0 m 3 , tiphøjde 1,45 m<br />

Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring<br />

Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste<br />

<strong>Miljø</strong>rigtig fejning i din by<br />

Leveres også i en version med 3 børster<br />

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />

Besøg os på<br />

stand 123<br />

Have & Landskab<br />

Slagelse<br />

NYHED!<br />

Odensevej 33,<br />

5550 Langeskov<br />

Tlf. 6538 1163<br />

hako@hako.dk<br />

www.hako.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 27


Byen skal ikke bygges færdig<br />

Byplanlægningens ‘endegyldige’ løsninger imødekommer ikke den dynamiske udvikling<br />

Af Lars Thorsen<br />

„En by bliver aldrig færdigbygget.<br />

Og heldigvis. Det er jo<br />

det der er så dejligt ved byer -<br />

at de er så dynamiske.“ Ordene<br />

er fra byplanlægger og forfatter<br />

Holger Bisgaard. Og de<br />

er udtalt om Ørestaden, den<br />

nye københavnske bydel der<br />

er kritiseret for at være overplanlagt<br />

og planlagt uden<br />

menneskelige proportioner.<br />

Arkitekternes golde legeplads<br />

hvor vinden og de store,<br />

ubrugte arealer mellem husene<br />

får mennesker til at holde<br />

sig væk eller inden døre.<br />

„For mig at se er det vigtigt<br />

at man forsøger at skabe nogle<br />

intime pladser så man i højere<br />

grad får en menneskelig<br />

skala i de store rammer. Og<br />

det er slået fejl i Ørestaden.<br />

Der mangler et pladshierarki<br />

så de store rum bliver nedbrudt,<br />

og der også opstår intime<br />

rum i en mere menneskelig<br />

skala,“ fortæller Bisgaard.<br />

Men han tror også på at der<br />

med tiden vil komme lokale<br />

initiativer som vil skabe et<br />

mere tåleligt udemiljø. Dynamikken<br />

kan redde bydelen.<br />

Ørestadens planlæggere<br />

mener dog heller ikke at bydelen<br />

er færdig. „Vi kæmper helt<br />

klart mod en forestilling om at<br />

Ørestad er en færdig bydel,<br />

28<br />

men i virkeligheden er vi kun<br />

lige begyndt,“ fortalte udviklingschef,<br />

Rikke Faaborg, leder<br />

i Københavns By og Havn til<br />

Urban 13. maj 2011. Indtil livet<br />

finder fodfæste med de rammer<br />

som byplanlæggerne har<br />

sat op, har Københavns Kommune<br />

heldigvis råd til at afsætte<br />

15 millioner kroner til<br />

kultur og aktiviteter i Ørestad i<br />

2013 og 2014.<br />

Spørgsmålet er om Ørestaden<br />

er så planlagt at den<br />

hæmmer det liv og den udvikling<br />

alle ønsker. Er der plads til<br />

at dyrke grøntsager, bygge<br />

huler og skure, stille bænke op<br />

i aftensolen eller tørre vasketøjet.<br />

Eller kan det kun foregå<br />

i parcelhushaver? Har moderne<br />

byer i det hele taget for lidt<br />

plads til uplanlagt udfoldelse?<br />

Planlægningens fallit<br />

Det er i hvert fald ikke kun<br />

Ørestaden som ikke helt passer<br />

til de mennesker der skal bo i<br />

den. De sidste 50 års byplanlægningshistorie<br />

er fyldt med<br />

planer der ikke rummer menneskets<br />

udfoldelser. Lektor og<br />

cand.phil. ved Arkitektskolen<br />

Aarhus Morten Daugaard mener<br />

at den klassiske byplanlægning<br />

har spillet fallit. „Byplanlægning<br />

forstået som pla-<br />

ner der bliver opfyldt, har spillet<br />

fallit. Det har vist sig at de<br />

stort set aldrig bliver opfyldt,“<br />

siger Daugaard.<br />

Et afgørende problem er at<br />

der ofte går år eller årtier fra<br />

de første, storslåede planer er<br />

færdige til projektet er afsluttet.<br />

I mellemtiden når alt at<br />

ændre sig: f.eks. brugernes behov<br />

og sammensætning, de<br />

omliggende arealer, de økonomiske<br />

forhold. 60’ernes og<br />

70’ernes betonforstæder blev<br />

udtænkt 20 år før i lyset af<br />

den sociale nød i den tætte<br />

bys slum. Men ikke så snart var<br />

folk flyttet ind i betonblokkene<br />

før nye idealer allerede<br />

havde forældet dem.<br />

Midlertidig anvendelse<br />

„Det er jo først nu at det er<br />

ved at gå op for beslutningstagerne<br />

at masterplaner ikke<br />

skal opfyldes. Og hvis jeg kigger<br />

på kommunerne nu efter<br />

finanskrisen, er de ved at opdage<br />

at områderne også har<br />

et liv inden planerne og afgørelserne<br />

udmøntes i virkeligheden.<br />

Tidligere satte man flueben<br />

ud for de færdige projekter,<br />

gik videre og så ikke på<br />

hvordan de egentlig virkede,“<br />

forklarer Morten Daugaard.<br />

Derfor mener han at det i<br />

langt højere grad handler om<br />

at se på områdernes midlertidige<br />

anvendelse. Den ender<br />

nemlig ofte med at være den<br />

reelle anvendelse. Det gælder<br />

eksempelvis Sadolins tidligere<br />

lagerhal på Prags Boulevard<br />

på Amager. Den stod tom i<br />

årevis, mens ejeren håbede på<br />

at sælge eller leje den ud til en<br />

stor virksomhed. I mellemtiden<br />

flyttede et væld af kunstnere,<br />

keramikværksteder og små,<br />

idérige foretagender ind og<br />

har i dag dannet en forening<br />

som vil købe bygningen.<br />

„Men den slags kræver fleksibilitet,<br />

og vores kommuneog<br />

lokalplaner som fastlægger<br />

hvad man må anvende områder<br />

til, har tidligere været et<br />

relativt stift redskab,“ siger<br />

Morten Daugaard. Det gælder<br />

blandt andet opdelingen i<br />

erhvervszoner og beboelseszoner<br />

der risikerer at forhindre<br />

at initiativer på tværs af de<br />

tegnede streger i planerne bliver<br />

til noget.<br />

Midlertidig dynamik<br />

Det er dog ikke kun i de forkromede<br />

planer i den store<br />

skala at brugere og beslutningstagere<br />

ikke altid taler<br />

samme sprog. Når små bypladser<br />

skal renoveres, bliver<br />

Ørestaden på Amager mangler ikke markante bygninger, f.eks. Bella Sky på 23 etager der er Nordens største ‘designerhotel’ (V’et til til højre).<br />

Mange mener at samme høje standard ikke findes i udearealerne, men By og Havn understreger at området ikke skal anses for færdigt endnu.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


Parc Eole er er en af de byparker der er anlagt i Paris’ gamle industriarealer, i dette tilfælde et gammelt jernbaneareal. De lokale udnytter pladsen på<br />

bedste beskub. Mange af brugerne er arbejdsløse. Foto: Morten Daugaard.<br />

de som regel bygget færdig<br />

med fornemme brostensbelægninger,<br />

robuste plantebede<br />

og støbejernsindrammede<br />

plantehuller til træerne som<br />

om pladsen skal se sådan ud<br />

for evigt. Men det er ikke nødvendigvis<br />

en by på menneskenes<br />

præmisser, mener anlægsgartnermester<br />

fra Stenbroens<br />

Træpleje, Jonas Olsen, der har<br />

deltaget i et væld af projekter<br />

som netop har midlertidig karakter<br />

og fokuserer på folks<br />

egen involvering og engagement<br />

- hvilket nogle vil kalde<br />

byens drivkraft.<br />

Eksempelvis blev Folkets<br />

Park på Nørrebro bygget og<br />

bygget om og forandret igen<br />

over et hav af lørdage med frivilligt<br />

arbejde fra 1996 til<br />

1999. Den samme involvering<br />

og frivillighed var til stede omkring<br />

haverne ved det gamle<br />

og det nye ungdomshus, mens<br />

projektet ‘Have på en nat’ forandrede<br />

en byggetomt til en<br />

sprudlende have som forsvandt<br />

igen da ejeren byggede<br />

et ejendomskompleks.<br />

„Som professionel kommer<br />

man tit til at opfatte et nyan-<br />

læg som en opgave der starter<br />

når man kommer og slutter<br />

når man går, men det er jo en<br />

dynamisk by. Jeg synes at folk<br />

bør overveje om de vil have en<br />

statisk by eller kvarter hvor alt<br />

er færdigt, eller om de vil anerkende<br />

at det hele tiden er<br />

en forandringsproces,“ fortæller<br />

Jonas Olsen.<br />

Netop fordi byen altid er i<br />

forandring, kan der være idé i<br />

at lade områder være op til<br />

den dynamiske midlertidighed<br />

frem for at bygge færdigt med<br />

det samme. Et grelt eksempel<br />

på dette er renoveringen af<br />

Nørrebroparken. Den blev forvandlet<br />

til et anlæg i topklasse<br />

for omkring 13 millioner. Fire<br />

år senere er det meste fjernet i<br />

en stor metroudgravning og<br />

resten skal renoveres i forbindelse<br />

med skabelsen af den<br />

nye ‘Superkilen’. Der er afsat<br />

58,8 millioner kr. til Superkilen<br />

fra Realdania, Københavns<br />

Kommune og Områdefornyelsen<br />

i Mimersgadekvarteret.<br />

„Når man vælger at lave sådan<br />

en dyr anlægsløsning og<br />

har så dårligt styr på fremtiden<br />

at det hele bliver fjernet fire år<br />

senere, så mener jeg at det åbner<br />

for diskussionen af hvordan<br />

vores byrum bliver indrettet.<br />

Man kan ikke vide alt på<br />

forhånd, men rent økonomisk<br />

er det jo dårlig styring ovenfra<br />

at vælge så dyr en færdig løsning<br />

i stedet for en mere midlertidig<br />

anvendelse,“ påpeger<br />

Jonas Olsen. Han mener at de<br />

midlertidige løsninger i højere<br />

grad invitere til at engagere<br />

sig, mens det formstøbte har<br />

en tendens til at gøre borgerne<br />

til tilskuere i deres egen by.<br />

Det giver lektor Morten<br />

Daugaard ham ret i. „Hvis man<br />

vil have folk til at tage et område<br />

i besiddelse og sige at<br />

‘det er vores’, så skal de måtte<br />

røre ved det. De skal have friheden<br />

til at ændre deres omgivelser<br />

selv om de måske ikke<br />

benytter sig af den. I din egen<br />

have laver du måske heller ikke<br />

en sø i hjørnet. Men du ved<br />

at du har mulighed for det, og<br />

det gør alverden til forskel,“<br />

fortæller han.<br />

Kolonihavepionerer<br />

Tanken om at åbne byplanlæggernes<br />

øjne for fornuften i<br />

det midlertidige er dog langt<br />

fra ny. I dag er de danske kolonihaver<br />

en integreret del af<br />

den danske selvforståelse, men<br />

i starten var der netop tale om<br />

en midlertidig anvendelse af<br />

områder som ellers ofte var tiltænkt<br />

andre formål fra myndighedernes<br />

side.<br />

„Det bedste eksempel er jo<br />

kolonihaverne, hvor folk bare<br />

begyndte at beplante ubrugte<br />

arealer i større skala i 1880’erne.<br />

Myndighederne opdagede<br />

det jo næsten ikke, før praksissen<br />

var så etableret at de måtte<br />

acceptere den,“ fortæller<br />

byplanlægger Holger Bisgaard.<br />

Hvis en lignende, spontan<br />

udnyttelse af byarealer der ender<br />

med at blive deres reelle<br />

anvendelse, skal blive en realitet<br />

i dag, stiller det dog krav til<br />

kommunerne, understreger<br />

Morten Daugaard. „Det kræver<br />

jo, at kommuneplanerne<br />

er så ‘rammeagtige’ at de kan<br />

rumme disse forandringer,<br />

som gør områderne beboelige<br />

på beboernes præmisser og<br />

ikke blot på planlæggernes<br />

præmisser.“ ❏<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 29


30<br />

ANALYSE<br />

IDÉUDVIKLING<br />

RÅDGIVNING<br />

PLANLÆGNING<br />

FORMIDLING<br />

STIEN<br />

BYEN<br />

SKOVEN<br />

LANDET<br />

VANDET<br />

FUNKTIONALITET<br />

VITALITET<br />

ÆSTETIK<br />

NATUR<br />

KLIMA<br />

ADGANG<br />

OPLEVELSER<br />

BEVÆGELSE<br />

SUNDHED<br />

OPHOLD<br />

KONTAKT<br />

33 36 38 76<br />

LANDSKAB.NU<br />

INFO@LANDSKAB.NU<br />

Fint arbejdsmiljø og kvikklip på skrænter<br />

Hvis man klipper stejle skråninger<br />

med en fjernbetjent<br />

klipper i stedet for at sende<br />

gartnerne ud med buskryddere,<br />

kan arbejdet klares næsten<br />

fire gange hurtigere.<br />

Samtidig eliminerer man et<br />

prekært arbejdsmiljøproblem.<br />

Det viser en test hvor Timans<br />

bæltedrevne og fjernstyrede<br />

‘skræntklipper’ RC-750 blev testet<br />

og sammenlignet med<br />

buskryddere. Testen blev udført<br />

med støtte fra Forebyggelsesfonden<br />

og inddrog 30<br />

offentligt og privatansatte<br />

medarbejdere i et halvt år.<br />

Slåning af stejle skrænter er<br />

et af de mere besværlige arbejder<br />

hvad enten man bruger<br />

små rotorklippere - der eventuelt<br />

trækkes op fra toppen -<br />

eller man bruger buskryddere.<br />

Det er meget belastende arbejdsmiljømæssigt<br />

og ikke<br />

særligt effektivt.<br />

I testen kunne en meget rutineret<br />

bruger af buskryddere<br />

på en time klippe 233 m2 skråning<br />

der hælder 35-45 grader.<br />

Men med den fjernstyrede ma-<br />

Shelteret er også et havehus<br />

Sheltere rykker ind i haven. Denne ‘Familieshelter’<br />

fra Grønagergård Savværk er ikke bare<br />

en primitiv overnatningsmulighed i skoven,<br />

men også et havehus der kan fungere som<br />

gæsteværelse, legehus og vinteropbevaring.<br />

Shelteren er 3,5 x 3,6 meter i ydre mål med<br />

et indre gulv på 2,10 x 2,10 meter. Det store<br />

udhæng ved åbningen kan forsynes med<br />

skodder eller myggenet. Det 170 cm høje<br />

shelter er bygget i kraftigt høvlet træ og står<br />

hævet 40 cm over jorden på fire robiniestolper.<br />

Det leveres samlet til 20.000 kr. Grønagergård<br />

producerer også et større og mere<br />

rustikt shelter med 3 x 3,50 meter gulv.<br />

skine kunne han klippe 864 m 2<br />

- uden at blive udsat for vibrationer<br />

og belastninger i skuldre,<br />

ryg, hofter og knæ. Og<br />

med langt mindre problemer<br />

med larm, os og støv. Derfor<br />

var der også stor tilfredshed<br />

blandt brugerne.<br />

Den fjernbetjente klipper<br />

kan også bruges andre besværlige<br />

eller farlige steder,<br />

f.eks. på skrænter ned mod<br />

regnvandsbassiner, under træer<br />

med lavthængende kroner<br />

og på heller og i vejrabatter.<br />

Samlet set vurderer Timan efter<br />

undersøgelsen at RC-750<br />

kan overtage knap 90% af de<br />

opgaver der ellers udføres<br />

med håndholdte buskryddere.<br />

Fjernbetjente klippere er ikke<br />

noget nyt, men Timans maskine<br />

er den mindste og billigste<br />

maskine og muliggør derfor<br />

en bredere anvendelse.<br />

Skrænteklipperen er hurtig<br />

som en plænetraktor og kan<br />

med sit lave tyngdepunkt køre<br />

på skrænter hvor plænetraktorer<br />

ifølge reglerne må<br />

stoppe ved 15 graders hæld-<br />

ning. Timans RC-750 kan arbejde<br />

hvor der er op til 58 grader.<br />

Maskinen er 50 cm høj, vejer<br />

330 kg, har en klippebredde<br />

på 75 cm og drives af en 15 hk<br />

motor. Det tager kun 2-3 timer<br />

at opnå rutine i at bruge fjernstyringen.<br />

„Man overraskes over hvor<br />

mange håndholdte buskryddere<br />

der hænger på væggen, når<br />

man kommer ind i kommunernes<br />

materialegårde. Mange<br />

kommuner har 15-25 mand i<br />

gang med buskryddere som<br />

udsættes for de mest belastende<br />

jobs,“ siger medejer Birger<br />

Pedersen, Timan A/S, der også<br />

understreger økonomien: Kører<br />

maskinen f.eks. 30 timer<br />

om måneden i 5 måneder, er<br />

den betalt efter 3½ år. sh<br />

KILDER<br />

Timan A/S (2011): Pressemeddelelse.<br />

Timan (2011): Arbejdsmiljø ved anvendelse<br />

af fjernstyret teknologi på<br />

buskrydder.<br />

www.timan.dk.<br />

Projektet er udført 13.3.-30.12.2010<br />

med tilskud fra Forebyggelsesfonden.<br />

Desuden deltog Arkil A/S, Kaj Bech<br />

Park & Vejservice, Herning Kommune<br />

og Ringkøbing-Skjern Kommune.<br />

Grønagergård Savværk har længe fokuseret<br />

på produktion af miljørigtigt dansk træ og har<br />

nu fået både PEFC og FSC certifikat der dokumenterer<br />

at savværkets træ er bæredygtigt.<br />

Lærk og douglas udgør det meste af produktionen.<br />

www.groenagergaard.dk.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


Private renser masser af forurenet jord<br />

Private bygherrer oprenser årligt mellem 95.000 og 370.000<br />

tons kraftigere forurenet jord. Og i alt koster de private oprensninger<br />

100-350 mio. kr. om året. Det svarer til mellem<br />

knap 1 mio. og 1½ mio. kr. eksklusiv moms for hver af de<br />

233 sager.<br />

Det anslår <strong>Miljø</strong>styrelsen i miljøprojektet ‘Opgørelse over<br />

private bygherrers oprensning af kraftig forurenet jord’.<br />

Kraftigt forurenet jord defineres som forurening over <strong>Miljø</strong>styrelsens<br />

såkaldte afskæringskriterier.<br />

Oprensningerne er næsten udelukkende gennemført som<br />

opgravning og bortskaffelse af jord og sker langt overvejende<br />

frivilligt og ikke som følge af påbud. Det antages at<br />

langt de fleste frivillige oprensninger sker i forbindelse med<br />

bygge- og anlægsarbejder.<br />

Til sammenligning har regionerne samlet set anvendt 90<br />

mio. kr. på oprensninger i 2009 og knap 50 mio. kr. på drift<br />

af oprensningsanlæg og overvågning. Altså langt mindre<br />

end private samlet set har. Man kan dog ikke direkte sammenligne,<br />

lyder det, for ved de offentlige projekter sker oprensningen<br />

typisk ved at udskifte den øverste halve meter<br />

forurenet jord. De private oprensninger er mere omfattende<br />

fordi der normalt graves ud til fundament, kælder eller<br />

terrænregulering.<br />

Opgørelsen har taget udgangspunkt i <strong>Miljø</strong>styrelsens database<br />

over kortlagte arealer, spørgeskemaer til København,<br />

Århus og Odense Kommuner, tidligere opgørelser<br />

over flyttede jordmængder, regionernes skriftlige indberetninger<br />

for 2009 samt data fra Kalvebod <strong>Miljø</strong>center. sh<br />

KILDE. Trine Bjerre Jensen, Inger Asp Fuglsang, Niras A/S (2011): Opgørelse<br />

over private bygherrers oprensning af kraftig forurenet jord. <strong>Miljø</strong>projekt<br />

1363. <strong>Miljø</strong>styrelsen. www.mst.dk.<br />

ENEMARK<br />

GRUPPEN<br />

H.G. ENEMARK A/S<br />

Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj<br />

www.hg-enemark.dk<br />

e-mail: hge-enemark.dk<br />

■ Vi lagerfører et meget bredt udvalg inden<br />

for snerydningsmateriel.<br />

■ 2- og 4-hjulede traktorer leveres i flere<br />

forskellige modeller med både diesel- og<br />

benzinmotorer og tilhørende fejemaskiner<br />

■ Ring for oplysning om nærmeste forhandler.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 31


At lege er at leve<br />

Odense Kommune har omskrevet H.C. Andersens motto. Han ville nok have smilet af den<br />

begejstring en ny klatrebane har skabt. Men inden da havde kommunen mange overvejelser<br />

Tekst og foto: Max Steinar<br />

Kommerciel udnyttelse af et<br />

kommunalt, grønt areal?<br />

Er det i orden? Det var en af<br />

de overvejelser som Odense<br />

Kommune stod over for da det<br />

private firma World Of Adventure<br />

(WOA) henvendte sig<br />

med forslaget om at lave en<br />

klatrebane i Gørtlerskoven.<br />

„Ja, det skabte en del grublerier<br />

hos os,“ fortæller forstkandidat<br />

Rasmus Dalhoff Andersen<br />

fra Park & Natur i<br />

Odense Kommune. „For det<br />

første er der tale om fredsskov,<br />

og for det andet kan det<br />

for nogle være et kontroversielt<br />

emne hvis et privat firma<br />

skal tjene på et kommunalt<br />

ejet areal. Og endelig, så kan<br />

vi jo ikke lave hvad som helst<br />

på grund af miljøregler og af<br />

hensyn til fauna og flora.“<br />

Ingen i kommunen vidste<br />

rigtigt hvad man skulle gøre i<br />

starten. Henvendelsen fra<br />

WOA kom i 2009, og da var<br />

der kun etableret en enkelt<br />

bane i Danmark, på et privat<br />

areal på Sjælland, og den<br />

kendte odenseanerne ikke.<br />

Derfor sendte kommunen to<br />

medarbejdere på ekskursion til<br />

et af de mange klatreanlæg i<br />

32<br />

Nordtyskland for at blive lidt<br />

klogere på emnet. Et længere<br />

forløb tog sin begyndelse.<br />

„Vi blev hurtigt enige om at<br />

ideen med banen er prisværdig,<br />

idet vi får folk ud af husene,<br />

ud at bruge sig selv, og<br />

kombinationen af fysisk udfoldelse,<br />

leg og bevægelse i skoven<br />

er positiv. Desuden passer<br />

formålet som fod i hose med<br />

Odense Kommunes motto ‘at<br />

lege er at leve’,“ oplyser Rasmus<br />

Dalhoff Andersen.<br />

Embedsmændene forelagde<br />

planen for kommunens grønne<br />

råd. Ingen havde nogen<br />

kommentarer, bortset fra repræsentanten<br />

for Danmarks<br />

Naturfredningsforening som<br />

udtalte at foreningen kunne<br />

bakke op om placeringen.<br />

Det spiller utvivlsomt en stor<br />

rolle at den cirka fem hektar<br />

store Gørtlerskov er omgivet<br />

af bebyggelse på alle sider og i<br />

forvejen ikke er det mest oplagte<br />

sted at besøge hvis man<br />

søger fred, ro og fordybelse.<br />

Heller ikke politikerne havde<br />

indvendinger, og da også Naurstyrelsen<br />

gav sin velsignelse,<br />

fik indehaveren af WOA, Søren<br />

Madsen, grønt lys til sit ret<br />

ambitiøse projekt. Det er det<br />

foreløbigt største af sin art i<br />

Danmark, og må siges at have<br />

et stort publikumspotentiale<br />

med sin placering blot cirka<br />

fire km fra Odense Centrum.<br />

Tager hensyn til naturen<br />

WOA havde spurgt til muligheden<br />

for at lave banen i en af<br />

tre andre og væsentlige større<br />

skove end Gørtlerskoven. Det<br />

sagde kommunen nej til på<br />

grund af naturværdierne, bl.a.<br />

fordi der i den ene skov er<br />

mange flagermus. For de to<br />

andre skoves vedkommende så<br />

vægtede kommunen ro og<br />

fred højere. „Vi kan som kommune<br />

ikke forsvare at komme<br />

bare antydningsvist i konflikt<br />

med naturhensyn. Tværtimod<br />

skal vi helst gå i spidsen og<br />

være et godt eksempel,“ mener<br />

Rasmus Dalhoff Andersen.<br />

Klatrebanen, navngivet Funky<br />

Monkey Park, fylder godt i<br />

Gørtlerskoven, cirka to hektar<br />

er inddraget, og i alt er der 85<br />

træer som fungerer som ‘stillads’<br />

for de forskellige baner<br />

rundt i terrænet. WOA har<br />

haft et hold af franske specialister<br />

til at opbygge banen.<br />

Helene Krohn og Alberte Nielsen ‘checker banen ud’, om den var brugbar til fælles fødselsdag. Det var den.<br />

Man har altid mindst én sikring<br />

fastgjort ad gangen, og når man<br />

går fra træ til træ, er der to sikringer<br />

fastgjort til wiren.<br />

„Franskmændene er langt<br />

foran os hvad klatreparker angår.<br />

Der er cirka 750 baner i<br />

Frankrig nu, cirka 500 i Tyskland,<br />

og flere kommer hele tiden<br />

til,“ oplyser Søren Madsen,<br />

WOA. „Derfor så jeg ingen<br />

grund til at eksperimentere<br />

med at lade et dansk<br />

firma forsøge sig.“<br />

Hensynet til træerne i området<br />

har vægtet tungt. Derfor<br />

er alle forankringer af wirerne<br />

omkring stammerne nænsomt<br />

beskyttet med ‘buffere’ af træ.<br />

Banen er opbygget med forskellige<br />

sværhedsgrader, så<br />

både børn, voksne og vovehalse<br />

kan ramme det rigtige<br />

niveau. Der er ni klatrebaner<br />

og 16 svævebaner fra en halv<br />

meters højde op til 15 meters<br />

højde. Og det længste svæv<br />

foregår netop fra 15 meters<br />

højde over en strækning på<br />

cirka 140 meter.<br />

Både læring og leg<br />

Søren Madsen mener at udfordringen<br />

og legen i trætoppene<br />

er guld værd for børn: „Generelt<br />

stilles børn ikke over for<br />

udfordringer længere. Vi har<br />

udviklet os til et kontrolsamfund<br />

hvor vi pakker børnene<br />

ind i et beskyttende lag hele<br />

tiden. Det udvikler de sig ikke<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


Hensynet til træerne har vægtet tungt. Derfor er alle forankringer af wirerne omkring stammerne nænsomt beskyttet med ‘buffere’ af træ.<br />

De lange svæv gennem den grønne<br />

skov begejstrer og fascinerer.<br />

Der er 16 af disse svævebaner.<br />

Den længste er over 130 meter.<br />

af. Man må godt føle at man<br />

er tæt på at miste den 100<br />

procent kontrol vi ellers er omgivet<br />

af hele tiden. Bare det er<br />

interessant og sjovt, så kan<br />

man fylde en masse lærdom<br />

på børnene samtidigt med.<br />

Der er noget med træer og<br />

mennesker, noget universelt<br />

og sjovt. Alle, både børn og<br />

voksne, komme ned fra banerne<br />

bagefter og er helt høje af<br />

oplevelsen. Og den ældre generation<br />

som måske med lidt<br />

bæven har fulgt deres ungers<br />

tur gennem træerne fra jorden<br />

af, er jublende lykkelige<br />

over at børnene får sig brugt.“<br />

Et par veninder er på vej<br />

gennem en af banerne. Alberte<br />

Nielsen, 12 år, og Helene<br />

Krohn, 11 år, er ude for at rekognoscere<br />

for om banen mon<br />

kan bruges til at afholde deres<br />

fælles fødselsdagsfest for skoleveninderne.<br />

Da de igen står<br />

på jorden, er deres udtryk såsom<br />

‘megasyret’ med til at<br />

fastslå at Funky Monkey Park<br />

har bestået testen.<br />

„Vi kan som kommune kun<br />

være tilfredse med at borgerne<br />

har fået en ny og spændende<br />

mulighed for fysisk udfoldelse<br />

og leg,“ mener Rasmus<br />

Dalhoff Andersen. „Inaktivitet<br />

og fedmeproblemer do-<br />

minerer ellers i medierne, så vi<br />

er godt tilfredse med at vi helt<br />

omkostningsfrit for kommunen<br />

kan være med til at stille<br />

denne aktivitet til rådighed.<br />

Da vi har lavet en lejekontrakt<br />

med World Of Adventure, tjener<br />

vi oven i købet penge på<br />

det.“<br />

Dufter af win-win<br />

Hvis ellers Søren Madsen får<br />

ret i sin profeti om at banen i<br />

år vil blive besøgt af cirka en<br />

niendedel af borgerne i Odense<br />

Kommune - 15.000-20.000<br />

klatrende gæster - så kan også<br />

hans firma være godt tilfreds.<br />

Kommunen tjener penge, den<br />

private udbyder tjener penge,<br />

og gæsterne tager fra Gørtlerskoven<br />

med både deres psykiske<br />

og fysiske behov dækket.<br />

Er der da slet ingen mislyde?<br />

Ifølge Rasmus Dalhoff Andersen<br />

er de svære at finde. En<br />

kontrovers lå og lurede med<br />

den nærmeste nabo til Gørtlerskoven,<br />

nemlig Rosengårdskolen.<br />

Med godt 800 elever<br />

(og en udvidelse på vej) er den<br />

Fyns største skole.<br />

„Børnene har i et vist omfang<br />

brugt skoven til leg, men<br />

det kan de for så vidt stadig<br />

idet alle må komme ind på<br />

området som ikke er hegnet.<br />

Det er først hvis man vil prøve<br />

klatrebanerne at det koster<br />

penge,“ siger Rasmus Dalhoff.<br />

„Der har også været lærere fra<br />

Rosengårdskolen ovre at kigge<br />

under etableringen fordi de<br />

skulle se ‘hvad der sker med<br />

vores vilde skov’ som en lærer<br />

sagde til mig. Men al forandring<br />

er svær og kan kalde på<br />

en reaktion. Jeg vil mene at<br />

alle i dag kan være tilfredse<br />

med resultatet. Vi har ikke<br />

fået én eneste indsigelse, og<br />

der har ikke været ét eneste<br />

læserbrev angående banen.<br />

Men vi har også været meget<br />

grundige i vort forarbejde,“<br />

erklærer Søren Madsen. „Vi<br />

har afholdt møder for at fortælle<br />

om projektet, og vi har<br />

f.eks. haft 25 lærere på et daglangt<br />

kursus omkring kombinationen<br />

leg og læring. Også i<br />

relation til børn med ADHD.“<br />

Det dufter af win-win. Og<br />

ifølge Søren Madsen, WOA,<br />

har vi kun set begyndelsen:<br />

„Hvad vi har lavet her i Odense,<br />

kan og bør kopieres af<br />

mange andre kommuner. Mit<br />

bud er at om tre år er der 20<br />

baner spredt over hele landet.<br />

Om ti år er der 40. Personligt<br />

planlægger jeg på vegne af en<br />

gruppe investorer at lave 20<br />

baner i hele Skandinavien. ❏<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 33


34<br />

Elkær Maskiner præsenterer<br />

Elk Elkær Elk ær T TTer<br />

T er ermit er mit 1 11300<br />

1 300 hækk hækkeklipper<br />

hækk hækkeklipper<br />

eklipper<br />

til til k kkom<br />

k kom<br />

om ompaktmaskiner<br />

om paktmaskiner<br />

Kan monteres på de fleste større græsklippere,<br />

f.eks. Stiga Park/Titan og Husqvarna PT 26D.<br />

• Slut med dårlige arbejdsstillinger<br />

• Nem og enkel manøvrering<br />

• Fleksibilitet. Højre, venstre,<br />

vandrette, skrå og lodrette<br />

positioner klares let<br />

• Flot og ensartet resultat hver gang<br />

• Et must til dig som vil klippe alt<br />

fra thuja til bøgehække uden at<br />

blive anstrengt.<br />

Kontakt os venligst for<br />

henvisning til nærmeste<br />

forhandler !<br />

Odensevej 82,<br />

DK-5853 Ørbæk<br />

Tlf. +45 6533 1331<br />

info@elkaer-maskiner.dk.<br />

www.elkaer-maskiner.dk<br />

Der er godt gang i skvalderkålen som høstanemonens blade er lidt for<br />

sent udviklede til at holde nede. Redaktørens have 10. maj 2011.<br />

Bekæmp skvalderkål med stærke stauder<br />

Dem der hader skvalderkål,<br />

men heller ikke gider luge den<br />

væk, kan bruge stauder der tåler<br />

skvalderkålen og tilmed<br />

kan undertrykke den. Sådanne<br />

stauder er storkenæb, rabarber,<br />

pæon, mjødurt, hosta og<br />

dagliljer viser forsøg i Haveselskabets<br />

Have hvor skvalderkål<br />

også har været en plage.<br />

For fem år siden blev der<br />

f.eks. plantet storkenæb (Geranium<br />

phaeum) i et bed med<br />

skvalderkål efter at den var<br />

slået af me le. Siden er der luget<br />

mellem storkenæbbene,<br />

men nu dækker de hele beddet,<br />

oplyser overgartner Michael<br />

Tilbury. Det er ingen mirakelkur,<br />

men på den anden<br />

side behøver man heller ikke<br />

at udkonkurrere skvalderkålen<br />

Gummipullert med<br />

lys til at sidde på<br />

Rubbie er en sort robust gummipullert<br />

med indbygget lys,<br />

og som man også kan sidde på<br />

i en snæver vending. Louis<br />

Poulsen Lighting A/S lancerede<br />

i 2010 det flerfunktionelle inventar<br />

som i år har udløst<br />

Lighting Design Award-prisen<br />

2011 i London. Pullerten er oprindeligt<br />

designet for næsten<br />

ti år siden af Peter Bysted der<br />

var inspireret af fortøjningspullerter<br />

i havne, men pullerten<br />

af EPDM-gummi blev holdt<br />

hen fordi man var usikker på<br />

materialet og gerne ville teste<br />

det. I mellemtiden blev LED<br />

udviklet som lyskilde og indbygget<br />

i pullerten der er 72 cm<br />

høj og 40 cm bred i bunden.<br />

helt. Man kan bevidst lade den<br />

indgå som en del af beddet,<br />

men så skal det være med arter<br />

som pæoner og dagliljer<br />

som med deres kraftige dybe<br />

rødder tåler konkurrencen.<br />

Generelt skal man gå efter<br />

arter og sorter der er tidligt<br />

fremme, er mindst 50 cm høje,<br />

har store blade, vokser hurtigt<br />

og har et dybt rodsystem. For<br />

at give de bedst mulige odds<br />

bør man bruge store og sunde<br />

planter og fore plantehullerne<br />

med pap eller papir. For at udsulte<br />

skvalderkålen bør man<br />

endvidere fjerne toppen (f.eks.<br />

med le) og de rødder man sådan<br />

nogenlunde kan få fat på.<br />

KILDE<br />

Gusta Clasen (2011): Slut fred med<br />

din skvalderkål. Haven 5/2011.<br />

Det blændfri vertikale lys giver<br />

en god ansigtsgenkendelse,<br />

som bidrager til en øget tryghedsfølelse<br />

hos forbipasserende.<br />

www.louispoulsen.com.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


Let forurenet rabatjord<br />

der kan genbruges<br />

Vejdirektoratet sætter tal på problemet<br />

Rabatjord er lidt forurenet,<br />

men næppe så meget at<br />

den kan forurene grundvandet.<br />

Så når rabatten er skrællet<br />

af, kan man genbruge jorden<br />

som kantstabilisering, mener<br />

Vejdirektoratet. Og en afskrælning<br />

kan være nødvendig<br />

for at sikre afvandingen<br />

ved vejene. Rabatten har det<br />

med at vokse fordi den samler<br />

støv og grus fra vejen, og fordi<br />

græsset selv danner humus.<br />

Vejdirektoratet fik i 2001 lov<br />

til at oplagre afhøvlet rabatjord<br />

i motorvejssløjfen ved<br />

Kolding. Her ligger der i dag<br />

knap 4400 m3 rabatjord i et 2-4<br />

meter tykt lag. Siden 2001 har<br />

man løbende målt koncentrationerne<br />

for ‘tunge’ kulbrinter,<br />

PAH og bly. Kulbrinter er ikke<br />

sig selv giftige.<br />

Al organisk stof som f.eks.<br />

plantedele og humus er mest<br />

kulbrinter. Men de såkaldte<br />

tunge kulbrinter og de polyaromatiske<br />

kulbrinter (PAH) er<br />

giftige i højere koncentrationer.<br />

De stammer begge mest<br />

fra olie, dvs. udstødning og<br />

nedbrydning af asfaltbitumen.<br />

Målingerne viser at rabatjorden<br />

falder i kategorien ‘lettere<br />

forurenet jord’ fordi indholdet<br />

af tunge kulbringer er<br />

Prøveudtagning i den afhøvlede<br />

rabatjord. Foto: Vejdirektoratet.<br />

MÅLINGER<br />

Tunge kulbrinter<br />

(C25 - C35) PAH Bly<br />

Rabatjord, målinger 2001-2004, snit 634 mg/kg 1,33 mg/kg 87 mg/kg<br />

Rabatjord, målinger 2008 af jord fra 2004, snit 453 mg/kg 1,03 mg/kg Ikke målt<br />

Rabatjord, målinger 2008 af jord fra 2004-2008, snit 212 mg/kg 0,67 mg/kg Ikke målt<br />

Markjord, målinger i 2009, snit 18 mg/kg 0,05 mg/kg 12 mg/kg<br />

Ren jord (<strong>Miljø</strong>styrelsens grænseværdier) 100 mg/kg 4 mg/kg 40 mg/kg<br />

Lettere forurenet jord (<strong>Miljø</strong>styrelsens grænseværdier) 300 mg/kg 40 mg/kg 400 mg/kg<br />

for højt. Indholdet af både<br />

tunge kulbringer og PAH har<br />

dog faldende tendens (se skemaet),<br />

men indholdet er ikke<br />

faldet så meget som forventet.<br />

Man har derfor gættet på at<br />

nedbrydningen af græstørven<br />

kan påvirke indholdet. Det har<br />

tidligere undersøgelser i engjord<br />

i hvert fald påvist.<br />

For at få et bedre billede af<br />

rabatjordens reelle giftighed<br />

bad Vejdiretoratet Orbicon om<br />

at måle hvor mange tunge<br />

kulbrinter, PAH og bly der er i<br />

almindelig ren markjord langt<br />

fra trafik. Noget er der som<br />

man ser af skemaet, men tallene<br />

rykkes ikke afgørende.<br />

I alle tilfælde har direktoratet<br />

nu bedt om lov til at bruge<br />

rabatjorden til kantstabilisering<br />

ved de veje jorden kommer<br />

fra, men vil også holde<br />

øje med rabatjorden gennem<br />

fremtidige målinger. Man vurderer<br />

at jorden nok er lettere<br />

forurenet, men trods alt ikke<br />

udgør nogen risiko for grundvandsressourcen<br />

i området. sh<br />

KILDE<br />

Gitte Falstrup, Erland Hansen (2011):<br />

Oplagsplads for ophøvlet rabatjord i<br />

motorvejssløjfen ved Kolding. Trafik<br />

& Veje, 5/2011.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 35


OMFANGSDRÆN<br />

Vigtig tjans for anlægsgartnere der også er autoriserede kloakmestre<br />

Man ser tit fugtskader i<br />

vægge og kældre i bygninger<br />

uden omfangsdræn.<br />

Men man ser dem også hvor<br />

der er dårlige eller dårligt vedligeholdte<br />

omfangsdræn.<br />

F.eks. dræn uden fald, rensemuligheder<br />

og filtermateriale<br />

eller med dårlige pumper.<br />

Omfangsdræn er en del af<br />

bygningen og en del af udemiljøet.<br />

I alle tilfælde er det<br />

ofte anlægsgartnerarbejde - i<br />

hvert fald for dem der også er<br />

autoriserede kloakmestre. De<br />

kan nu tjekke deres viden i<br />

Byg-Erfas reviderede erfaringsblad<br />

‘Omfangsdræn - ved enfamiliehuse<br />

og småhuse’.<br />

Grundlaget er fortsat DS 436<br />

Norm for dræning af bygværker<br />

mv. som Bygningsreglement<br />

2010 siger at omfangsdrænet<br />

skal udføres efter.<br />

Afhænger af jord og vand<br />

Meningen med dræn er at<br />

sænke grundvandsspejlet, men<br />

drænet kan samtidig bruges til<br />

at bortlede nedsivet overfladevand.<br />

Det gælder også omfangsdræn.<br />

De bruges til at<br />

sænke et højt grundvandsspejl<br />

så det kommer under funda-<br />

36<br />

mentets fugtspærre og kældergulvet.<br />

Omfangsdrænet er<br />

dog kun en del af et større<br />

drænsystem der også omfatter<br />

et vægdræn og/eller et gulvdræn<br />

der leder henholdsvis<br />

overfladevand og drænvand<br />

til omfangsdrænet.<br />

I tre situationer er omfangsdræn<br />

uaktuelt: Hvis bygningen<br />

er uden kælder. Hvis jorden er<br />

sandet og grundvandsspejlet<br />

er lavt - eller højt. Det sidste<br />

skyldes at grundvandet meget<br />

hurtigt løber til i permeabel<br />

porøse jord. Enten må man<br />

udføre en stor fladedækkende<br />

afdræning i hele området eller<br />

bygge vandtætte og opdriftssikre<br />

vægge og gulve under<br />

grundvandsspejlet.<br />

DS 436 skelner mellem fire<br />

klasser med hver sin kombination<br />

af jordbunds- og grundvandsforhold.<br />

I klasse 1 er jorden meget<br />

permeabel (sandjord) og<br />

grundvandsspejlet ligger under<br />

fundament og gulvplan.<br />

Her etableres normalt intet<br />

dræn af nogen art.<br />

I klasse 2 er jordens permeabilitet<br />

ringe (leret jord), men<br />

grundvandsspejlet er lige så<br />

lavt som før. Her etableres<br />

omfangsdræn og vægdræn,<br />

men ikke gulvdræn.<br />

I klasse 3 er jordens permeabilitet<br />

ringe og grundvandsspejlet<br />

over fundament og<br />

gulvplan. Her etableres både<br />

gulvdræn, vægdræn og<br />

omfangsdræn.<br />

I klasse 4 er jorden meget<br />

permeabel, men grundvandsspejlet<br />

ligger over fundament<br />

og gulvplan. Her etableres<br />

normalt ikke dræn.<br />

Undgå regnvandet<br />

Omfangsdrænet skal reserveres<br />

grundvand og nedsivningsvand.<br />

Regnvand må ikke ledes<br />

direkte til drænet. Undtaget er<br />

dog - ifølge DS 436 - småting<br />

som afløb fra mindre lyskasser<br />

og mindre, overdækkede kældernedgange.<br />

Risikoen er dog<br />

at afløbet også bliver brugt til<br />

spildevand. Vandet kan ledes<br />

direkte til drænet eller til filtermaterialet.<br />

For at begrænse nedsivningen<br />

af overfladevand langs<br />

fundamentet anbefales også<br />

et fald væk fra bygningen.<br />

Bygningsreglementet kræver<br />

at der ‘træffes foranstaltnin-<br />

Drænledningen er ødelagt og hindrer bortledning af vand langs bygningen og derved øges vandbelastningen<br />

på fundamentet og kældervæggen. Foto: Byg-Erfa.<br />

GULVDRÆN<br />

Et gulvdræn er et drænsystem<br />

til at bortlede tilstrømmende<br />

grundvand<br />

under gulvet. Det kan laves<br />

som netdræn eller et<br />

tæppedræn.<br />

■ Et netdræn er et netværk<br />

af drænrør under<br />

gulvet koblet til omfangsdrænet.<br />

De felter der dannes<br />

af netdrænet er normalt<br />

cirka 30 m 2 . Over netdrænet<br />

indbygges et kapillarbrydende<br />

lag der bremser<br />

opstigende fugt.<br />

■ Et tæppedræn dækker<br />

hele gulvet. Det er normalt<br />

et stendræn, altså et<br />

lag af sten (15-20 cm singels<br />

eller skærver) der<br />

samtidig fungerer som kapillærbrydende<br />

lag. Laget<br />

føres ned langs fundamentets<br />

indvendige side og<br />

forbindes med omfangsdrænet<br />

via stikdræn gennem<br />

fundamentet. Netdræn<br />

og stendræn kan<br />

kombineres med netdrænet<br />

nederst.<br />

■ Et indskudsdræn er et<br />

dræn der er skudt ind mellem<br />

to lag beton, typisk 15<br />

cm singels. Det anvendes i<br />

jordklasse 4 hvor der opbygges<br />

vandtætte gulve<br />

og vægge. Indskudsdrænet<br />

anlægges med fald.<br />

Vandet føres væk i tætte<br />

ledninger til pumpebrønd.<br />

Indskudsdræn skal udføres<br />

meget omhyggeligt da det<br />

er vanskeligt at reparere.<br />

VÆGDRÆN<br />

Vægdræn er et permeabelt<br />

lag på fundamentets<br />

yderside. Det bortleder<br />

nedsivende overfladevand<br />

og højt grundvand der<br />

strømmer til fra siden.<br />

Vægdrænet kan have lodrette<br />

eller skrå konstruktionssider.<br />

Det udføres af<br />

f.eks. grus, lecanødder eller<br />

drænmåtter og drænplader<br />

(f.eks. Platonplader).<br />

Før laget indbygges<br />

repareres muren (f.eks.<br />

ved en berapning) og<br />

dækkes eventuelt af en<br />

vandtæt membran. Man<br />

kan også anvende varmeisolerende<br />

plader af polystyren,<br />

mineraluld eller lignende<br />

(f.eks. ISO-dræn).<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


Der udføres omfangsdræn, men samtidig isoleres kældermuren med en sort plastemembran (Platonplade) inderst og polystyrenplader (Iso-dræn)<br />

yderst. Isodræn (fra Byggros) består af sammenlimede polystyrenkugler. Det bruges til både vægdræning og isolering. Fra www.hhhaps.dk.<br />

ger’, men ikke hvordan. Erfabladet<br />

anbefaler fald i mindst<br />

3 meters bredde bort fra bygningen,<br />

mindst 20 promille for<br />

jord og 15 promille for fliser,<br />

men gerne mere. Anlægsgartnernormerne<br />

anbefaler mindst<br />

to meter med mindre belægningen<br />

er tæt. Faldet er de almindelige<br />

og materialeafhængige<br />

afvandingsfald der varierer<br />

fra 10 til 40 promille.<br />

Hvor man etablerer lokal afledning<br />

af regnvand, kan om-<br />

Jordens evne til at lede vandet afgør om der skal anlægges omfangsdræn<br />

eller ej. En grov skelnen er sandjord og lerjord. DS 436 bruger dog<br />

permeabilitetskoefficienten (k) til at skelne. Når k >10-4 m/s, er jorden<br />

‘meget permeabel’, altså leder vandet hurtigt. Når k


Snit af anlæg med omfangsdræn som det er vist i ‘Kloakmesterarbejde -<br />

en håndbog’ på grundlag af DS 436.<br />

fald på mindst 5‰ som sikrer<br />

den vandhastighed der gør rørene<br />

selvrensende. DS 436 anbefaler<br />

mindst 3‰. Erfabladet<br />

siger ‘mindst 3‰ og helst 5‰’.<br />

Filter og rensebrønde<br />

Drænet virker kun så længe<br />

det ikke stopper til. Og det<br />

kan det let gøre fordi drænvandet<br />

fører fine jordpartikler<br />

med sig. De kan forebygges<br />

ved at omgive rørene med filtre<br />

og fjernes ved at etablere<br />

rensemuligheder.<br />

Filtret skal - uanset materiale<br />

- passe til jordtypen så det<br />

kan filtrere, men ikke stopper<br />

for let til. Bruger man grus,<br />

skal filterlaget ifølge DS 436<br />

være 100 mm tykt på alle sider<br />

af drænrøret. Desuden skal<br />

der være en ret nøje relation<br />

mellem den omgivende jords<br />

og filtermaterialets tekstur.<br />

Det er svært at opnå i praksis<br />

fordi man ikke kan få grus<br />

med valgfrie kornkurver og<br />

ikke altid har jordens kornkurve<br />

ved hånden. I stedet gør<br />

man i praksis gerne det næstbedste:<br />

bruger vasket grus og<br />

etablerer gode muligheder for<br />

at spule drænet.<br />

Filteret kan også udføres af<br />

en bevikling af f.eks. fiberdug<br />

Der sættes Platon-plader op af kældervæggen.<br />

38<br />

eller kokos. Eventuelt kan det<br />

udføres som et såkaldt kompositdræn<br />

hvor rør og filter er<br />

bygget sammen.<br />

Man skal kunne rense drænrørene.<br />

DS 436 anbefaler en 30<br />

cm rense- og inspektionsbrønd<br />

i hvert knæk og en for hver 60<br />

meter. Erfabladet anbefaler en<br />

brønd i hver andet knækpunkt<br />

og med højst 60 meters afstand.<br />

Hvis man ikke bruger<br />

præfabrikerede bøjninger, kan<br />

drænet også føres i ‘passende<br />

blød bue’ rundt om hjørnet så<br />

en spileslange kan passere, oplyser<br />

erfabladet.<br />

Tilslutning til afløb<br />

Omfangsdrænet kan sluttes direkte<br />

til en faskine. Det forudsætter<br />

dog at drænet er over<br />

den højeste grundvandsstand<br />

og terrænforholdene i det<br />

hele taget gør det muligt at<br />

føre forbindelsesrøret frem til<br />

faskinen med fald.<br />

Ellers tilsluttes omfangsdrænet<br />

det øvrige afløb. Det kan<br />

ske til nedløbsbrønd, nedgangsbrønd<br />

eller pumpebrønd.<br />

Uanset brøndtype gælder<br />

nogle fælles krav: Der skal<br />

være sandfang. Man skal koble<br />

på så tæt ved stikledningen<br />

som muligt. Man skal i sepa-<br />

GRUSFILTRE OMKRING DRÆNRØR<br />

I DS 436 defineres filtret i forhold til de jordpartikler der kan<br />

blive et problem i drænet. For en almindelig morænejord<br />

skal filtrets partikler være fire gange større end jordens partikler<br />

når man ser på kornkurvens punkt d15. Det er den maskevidden<br />

hvor 15% af jorden kan passere.<br />

Til fast lerjord anbefales 2/8 mm, 5/16 mm (ærte- og nøddesten)<br />

eller endnu grovere filtre, mens der anbefales velgraderet<br />

sand til sandjord og siltet lerjord. Velgraderet sand defineres<br />

sådan at mindst 10% af materialet skal kunne passere<br />

en sigte på 0,3 mm, mens 50% af materialet skal kunne<br />

passere sigter fra 1,5 til 2,5 mm (d10 > 0,3 mm og 1,5 mm <<br />

d50 < 2,5 mm). Det er noget grovere end afretningsgrus.<br />

ratsystemer altid koble til<br />

regnvandssystemet. Og tilslutningskoten<br />

skal være mindst<br />

30 cm over højeste opstemningskote.<br />

Det er den kote<br />

hvor spildevandet efter kloakvæsnets<br />

erfaring ikke løber tilbage,<br />

bl.a i drænene.<br />

Hvis man kobler på en nedløbsbrønd<br />

skal den være på<br />

mindst 30 cm og have vandlås<br />

og sandfang. For at undgå rotter<br />

i drænet bør tilslutningen<br />

ske mindst 20 cm over brøndens<br />

vandspejl - med mindre<br />

man sætter et rottegitter på<br />

drænudløbet.<br />

Hvis man kobler på en nedgangsbrønd,<br />

bør drænet forsynes<br />

med en rottespærre. Man<br />

skal være opmærksom på at<br />

der kan trænge spildevand tilbage<br />

i drænet hvis spildevandet<br />

stuver op i brønden.<br />

En pumpebrønd bruger man<br />

hvis tilslutningskoten ligger<br />

for højt. Pumpebrønden skal<br />

altid bruges når man skal afvande<br />

indskudsdræn og stendræn.<br />

I fællessystemer skal<br />

drænvandet tilmed have sin<br />

egen pumpebrønd så der ikke<br />

kan løbe spildevand tilbage i<br />

systemet.<br />

Når man slutter drænet til<br />

brønden skal samlingen være<br />

tæt for at undgå at føre for<br />

meget sand og grus i brønden.<br />

Når plastdræn tilsluttes plastbrønde,<br />

skal man bruge godkendte<br />

plastformstykker. Når<br />

plastdræn tilsluttes en betonbrønd,<br />

laver man en påboring<br />

og en tæt fleksibel samling.<br />

Ifølge Rørcentret på Teknologisk<br />

Institut får man stadig<br />

flere henvendelse om at drænvand<br />

er med til at belaste afløbssystemerne.<br />

Men man afviser<br />

at drænvand er problemet<br />

Heller ikke hvis grundvandsspejlet<br />

stiger. I så fald vil problemet<br />

snarere være indsiv-<br />

ning i afløbssysmet via utætte<br />

ledninger og samlinger.<br />

Autoriseret arbejde<br />

Al arbejde med omfangsdræn<br />

skal udføres af en autoriseret<br />

kloakmester. Kommunen kræver<br />

anmeldelse og skal give<br />

tilladelse til omfangsdrænet<br />

og skal også give tilladelse til<br />

enten tilslutning til offentlig<br />

kloak, nedsivning til faskine eller<br />

udledning til recipient.<br />

Når omfangsdrænet er udført<br />

skal kloakmesteren ifølge<br />

DS 426 lave en driftsvejledning.<br />

Den kan ifølge erfabladet<br />

bl.a. omfatte følgende: Tilsyn<br />

og rensning af rensebrønde<br />

mindst en gang om året.<br />

Jævnligt tilsyn med pumpebrønde.<br />

Tilsyn med pumper og<br />

el-installationer mindst en<br />

gang om året. Og spuling og<br />

eventuel tv-inspektion hvis<br />

drænsystemet svigter.<br />

Før man overhovedet begynder<br />

at etablere omfangsdræn<br />

ved et eksisterende hus,<br />

bør en fugtteknisk rådgiver<br />

vurdere sagen, anbefaler<br />

erfabladet. Der kan jo være<br />

andre grunde at kælderen er<br />

fugtig, og det er altid godt at<br />

kende fundamentes dybde og<br />

tilstand. Det kan også være at<br />

arbejdet med fordel kan kombineres<br />

med andre opgaver,<br />

f.eks. at varmeisolere kældervæggen<br />

udvendigt. sh<br />

KILDER<br />

Byg-Erfa (2011): Omfangsdræn - ved<br />

enfamiliehuse og småhuse. Erfaringsblad<br />

(50) 11 02 25. www.byg-erfa.dk.<br />

Dansk Standard (1993): DS 436. Norm<br />

for dræning af bygværker mv.<br />

www.ds.dk.<br />

Danske Anlægsgartnere (2010): Normer<br />

og vejledning for anlægsgartnerarbejde<br />

2010. www.dag.dk.<br />

Erhvervs- og Byggestyrelsen (2010).<br />

Bygningsreglement. Regler 2010.<br />

www.ebst.dk.<br />

Erhvervsskolernes Forlag (2007): Kloakmesterarbejde<br />

- en håndbog.<br />

Samtale med Inge Faldager, Teknologisk<br />

Institut.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


Fra Kløvermarken ser man fra den åbne græsfælled mod den bevoksede<br />

fæstningsvold med indre bys skyline i baggrunden. Et historisk vue.<br />

Det sidste åbne forterræn er nu fredet<br />

Kløvermarken på Amager er<br />

blevet fredet. Herfra ser man<br />

hen over den åbne græsfælled<br />

til Christianhavns volde med<br />

den indre bys skyline bagved.<br />

Det er det sidste sted hvor<br />

man kan opleve det historiske<br />

vue som i gamle dage kunne<br />

opleves hele byen rundt. Den<br />

sidste rest af fæstningsbyen<br />

Københavns forterræn med<br />

demarkationslinjer og frit skydefelt.<br />

Denne sammenhæng<br />

er nu sikret sammen med de<br />

fodboldbaner der optager<br />

græsset i stedet for fortidens<br />

heste. Kløvermarken var også<br />

engang Danmarks første flyveplads<br />

og har huset danmarkshistoriens<br />

største flygtningelejr<br />

med 18.000 flygtninge efter 2.<br />

verdenskrig. Når Kløvermarken<br />

ikke siden er bebygget,<br />

skyldes det især fodboldspillerne<br />

der ikke har andre steder at<br />

være. Senest hindrede fredningssagen<br />

- rejst af Danmarks<br />

Naturfredningsforening - en<br />

bebyggelse hele arealet rundt.<br />

Ifølge Fredningsnævnets kendelse<br />

skal Kløvermarken også i<br />

fremtiden være rekreativt område,<br />

og udsigten mod byens<br />

tårne og spir skal bevares.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 39


De små plæneklippere<br />

Tænk tester plæneklippere til haveejere -<br />

hvoraf de større også bruges af gartnere<br />

Alle plæneklippere kan<br />

klippe en velholdt plæne,<br />

men forskellene tiltager i<br />

langt, kraftigt eller vådt græs.<br />

Der er også forskel på hvor<br />

længe klipperne er om arbejdet,<br />

hvad de koster i el eller<br />

brændstof, og hvor brugervenlige<br />

de er. Det konkluderer<br />

forbrugerrådets blad Tænk efter<br />

en test af 38 plæneklippere<br />

til haveejere. Og for robotklipperne<br />

er resultatet ‘overraskende’<br />

godt.<br />

Testen er gennemført i samarbejde<br />

med de øvrige europæiske<br />

forbrugerblade i International<br />

Consumer Research &<br />

Testing. Gartnere har stået for<br />

den praktiske del af testen der<br />

omfatter både benzin-, el-,<br />

batteri- og hånddrevne modeller.<br />

Prisklassen er generelt under<br />

4000 kr., men enkelte er<br />

dyrere, og de fem robotklippe<br />

re er op til 15.000 kr. De dyre<br />

kraftige maskiner har også<br />

professionel interesse.<br />

Testen er mundet ud i en<br />

samlet bedømmelse og otte<br />

anbefalinger hvoraf nogle også<br />

får mærkaten ‘bedst i test’.<br />

Blandt de benzindrevne er<br />

Honda HRX 537c VK og Viking<br />

MB545V bedømt bedst. Blandt<br />

de eldrevne med ledning er<br />

det Viking ME 545 V. Blandt<br />

de batteridrevne er det Bosch<br />

Rotak 37 Li Battery. Blandt robotklipperne<br />

er det Husqvarna<br />

Automower 220 AC. Det er<br />

40<br />

klipperesultatet der vejer mest<br />

i den samlede bedømmelse.<br />

Forskellene i den samlede<br />

bedømmelse er dog ofte meget<br />

lille. Da der ikke tages højde<br />

for prisforskellene, er det<br />

for det meste den dyreste der<br />

vinder. For den enkelte bruger<br />

kan resultatet blive et andet<br />

fordi man har andre vægtninger.<br />

Set med professionelle<br />

kriterier savnes en stærkere<br />

vægtning af arbejdsmiljøet.<br />

Hver sine fordele<br />

Benzinplæneklippere er generelt<br />

velegnet til store plæner<br />

hvor græsset kan blive meget<br />

langt. Det er også i denne<br />

gruppe man finder de eneste<br />

selvkørende modeller. Men de<br />

larmer mest, er dyrest i brug<br />

og kræver mest vedligeholdelse.<br />

De billige er heller ikke altid<br />

bedre til højt græs end elmodellerne<br />

i samme prisklasse.<br />

Er plænen ikke for stor og<br />

langhåret, har en el-klipper<br />

med ledning flere fordele<br />

frem for den benzindrevne.<br />

Den er lettere at manøvrere,<br />

starte, løfte og vedligeholde,<br />

larmer mindre og er billigere i<br />

drift. Man skal dog lære at køre<br />

med ledningen, og den<br />

mindre klippebredde gør klippetiden<br />

længere.<br />

Batterimodeller kan være et<br />

alternativ til de eldrevne med<br />

ledning. Deres force er især at<br />

det er nemme at manøvrere,<br />

Robotklipperne - her Husqvarna Automower 220 AC - er længe om at<br />

klippe, men til gengæld de mest stille. Foto: Husqvarna.<br />

Blandt de benzindrevne er Honda HRX 537c VK i front. Foto fra TIMA.<br />

også på ujævn og skrånende<br />

grund. Plænen skal dog ikke<br />

være ret stor eller langhåret,<br />

for klippebredden er lille, og<br />

batteriet kører hurtigt fladt.<br />

Robotterne klipper fint, men<br />

de fire af dem er kun beregnet<br />

til plæner op til 400 m 2 , mens<br />

én (vinderen) når 2000 m 2 .<br />

Helt betjeningsfri er robotterne<br />

heller ikke. De to kræver en<br />

fysisk afspærring og skal startes<br />

og oplades manuelt. De<br />

andre programmeres til selv at<br />

starte og lade op, men skal have<br />

afgrænsningskabler. I forhold<br />

til andre klippere er de<br />

meget længe om klipningen,<br />

men også meget stille. På stejle<br />

skråninger har de tendens<br />

til at søge mod bunden og køre<br />

rundt for bakkens fod. Og<br />

langt og groft græs går ikke.<br />

Her må man bruge en almindelig<br />

græsslåmaskine først.<br />

Testens form<br />

Klipperne er testet i 40-50 mm<br />

græs, halvlangt græs, fugtigt<br />

højere græs og 30 cm kraftigt<br />

græs med ukrudt. Desuden er<br />

de bedømt på skrånende og<br />

ujævn grund og langs bede og<br />

hegn. Hver maskine er testet<br />

to gange med hver sin gartner<br />

der vurderer hvor let og hurtigt<br />

det er at klippe, og hvordan<br />

klippekvaliteten er lige efter<br />

klipning og efter tre dage.<br />

Klipperesultatet er i alle tilfælde<br />

fint under gode forhold,<br />

men varierer når græsset er<br />

langt, kraftigt eller vådt. Dårlig<br />

klipning viser sig f.eks. i<br />

form af uklippede frøstande<br />

eller uensartet klipning. Robotterne<br />

leverer også et fint<br />

resultat efter to uger og tre<br />

gennemkørsler. Klipperesultatet<br />

er vægtet med 45%, dog<br />

50% for robotterne.<br />

Brugervenligheden fokuserer<br />

mest på manøvredygtighed<br />

og indstillingsmuligheder. Forskellene<br />

viser sig især når man<br />

skal indstille klippehøjde og<br />

klippe tæt på bede og hegn.<br />

Brugervenligheden omfatter<br />

også specifikke ting for de enkelte<br />

typer, f.eks. hvor let det<br />

er at oplade og skifte batteri.<br />

Brugervenligheden er vægtet<br />

35% i samlet bedømmelse, for<br />

robotterne dog kun 15%.<br />

De øvrige kriterier er støj,<br />

energiforbrug og holdbarhed.<br />

Ikke overraskende larmer benzinmodellerne<br />

mest. Omkostningerne<br />

til energi ved at klippe<br />

250 m 2 plæne svinger meget:<br />

5-10 kr. for benzinmodellerne,<br />

½-1 kr. for de eldrevne<br />

og 0,1-5 kr. for batterimodellerne<br />

foruden deres standbyforbrug.<br />

Robotterne svinger<br />

fra 0,37 til 1,3 kWh for at slå<br />

400 m 2 plæne én gang. Holdbarheden<br />

er i høj grad en vurderingssag<br />

der bl.a. er baseret<br />

på de løse møtrikker, elektriske<br />

fejl og andre problemer<br />

der opstod under testen. sh<br />

KILDE<br />

Test: Plæneklippere. Tænk. Forbrugerrådet,<br />

maj 2011.<br />

Testen omfatter bl.a. et testskema<br />

hvor de enkelte modellers fordele og<br />

ulemper sammenfattes. På<br />

www.taenk.dk kan man bestille bladet<br />

i abonnement eller enkelttests.<br />

Den aktuelle test kan bestilles på<br />

http://taenk.dk/test/plæneklippere.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


Natur- og <strong>Miljø</strong>klagenævnets afgørelser<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> har tidligere refereret<br />

et - set med grønne øjne<br />

- bredt relevant udpluk af Naturklagenævnets<br />

afgørelser.<br />

Det gør vi ikke mere. Nu refererer<br />

vi kun sager af særlig<br />

principiel betydning. Det er<br />

der flere grunde til.<br />

For det første er der mange<br />

af nævnets afgørelser der har<br />

gentagelsens karakter. For det<br />

andet er der utroligt mange<br />

afgørelser. I 2010 havde Naturklagenævnet<br />

2051 sager.<br />

For det tredje kan man let og<br />

bekvemt se alle afgørelser på<br />

nævnets hjemmeside<br />

www.nmkn.dk. Her kan man<br />

også orientere sig om hvordan<br />

man klager, sagsbehandling<br />

mv.<br />

Natur- og <strong>Miljø</strong>klagenævnet<br />

er en uafhængig klagemyndighed<br />

for administrative afgørelser<br />

inden for plan-, naturog<br />

miljøområdet. Afhængigt<br />

af sagerne behandles de enten<br />

af formanden plus beskikkede<br />

sagkyndige medlemmer eller<br />

af formanden plus to højesteretsdommere<br />

og syv Folketingsmedlemmer.<br />

Fra 1. januar<br />

er Naturklagenævnet lagt<br />

sammen med <strong>Miljø</strong>klagenævnet<br />

under navnet ‘Natur- og<br />

<strong>Miljø</strong>klagenævnet’.<br />

Landbrugets lavthængende kuldioxid<br />

At tage lavbundet landbrugsjord<br />

ud af produktion vil give<br />

en stor og nem CO 2-besparelse.<br />

Så undgår man nemlig at<br />

frigive det kulstof der ellers er<br />

bundet i tørvejorden, fastslår<br />

lektor Alex Dubgaard fra Fødevareøkonomisk<br />

Institut i Ingeniøren<br />

(6.5.2011). I det hele<br />

taget er der flere ‘lavthængende<br />

frugter’ i landbruget<br />

Biologiske løsninger:<br />

når det gælder CO 2, f.eks. også<br />

skovrejsning og efterafgrøder.<br />

I analysen ‘Økonomisk vurdering<br />

af mere energivenlige<br />

bygninger’ beregner Erhvervsog<br />

Byggestyrelsen at den seneste<br />

stramning af bygningsreglementet<br />

sparer CO 2 til en pris<br />

af 2.000-6.000 kr. pr. ton. I<br />

landbruget kan man spare CO 2<br />

til 150-365 kr. pr. ton.<br />

Spil sammen med miljøet<br />

– sund fornuft, idag og for fremtiden!<br />

E. Marker er specialist i biologiske<br />

løsninger til pleje af parkanlæg,<br />

golfbaner, fodboldbaner og lign.<br />

Kontakt os – og hør mere om<br />

helt naturlige og bæredygtige<br />

produkter.<br />

Græspleje/græsfrø<br />

Organiske gødninger<br />

Specialgødninger<br />

Mykorrhiza<br />

Ukrudtsbekæmpelse<br />

Vandpleje<br />

Analyser og sygdomstests<br />

Chefgartner Jens Povlsen:<br />

OSMO er LEGOLAND ® Billunds<br />

foretrukne leverandør af<br />

organiske og miljøvenlige<br />

gødningsprodukter.<br />

E. Marker A/S<br />

Tlf.: +45 74 67 08 08<br />

salg@emarker.dk<br />

www.emarker.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 41<br />

www.syre.se<br />

Med en engcon tiltrotator skaber<br />

du dine egne mesterværker. Den er et<br />

professionelt stykke værktøj, som garanterer<br />

et topresultat – ganske enkelt et<br />

suverænt konkurrencemiddel.<br />

The noble art of digging<br />

Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg<br />

Tel 2020 3584 • Fax 6479 2110 • h.bolting@engcon.dk<br />

engcon, Box 111, SE-833 22 Strömsund<br />

Tel +46 (0)670 178 00 • Fax +46 (0)670 178 28<br />

info@engcon.se • www.engcon.se<br />

<strong>Grønt</strong>_92x134_DK_golf.indd 1 08-07-07 11.29.23<br />

LEGO, LEGO logo og LEGOLAND er varemærker tilhørende LEGO Gruppen og her anvendt med speciel tilladelse. © 2011 LEGO Gruppen.


<strong>Grønt</strong> miljø i fængslet<br />

Et nyt, grønt udeanlæg har fået stor betydning for Statsfængslet i Ringe. Det har bl.a. gjort<br />

det muligt for en lille gruppe fanger at begynde på erhvervsuddannelsen til anlægsgartner<br />

Af Lars Thorsen<br />

Den fem meter høje, grå<br />

betonmur omkring Statsfængslet<br />

i Ringe ligger hævet i<br />

terrænet, men skjult bag træer,<br />

så kun de høje lysmaster<br />

over trætoppene antyder at<br />

det er et fængsel med 79 indespærrede<br />

man nærmer sig.<br />

Men der er ingen at se da<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s udsendte dukker<br />

op. Hverken da jeg bliver trykket<br />

ind ad en lille dør ved siden<br />

af en massiv, blå port eller<br />

da jeg går igennem den garagelignende<br />

betonhal på den<br />

anden side med krydser på<br />

gulvet og en papskive der forestiller<br />

en mandekrop. Det er<br />

her at fængselsbetjentene skyder<br />

til måls med peberspray.<br />

Heller ikke da den næste<br />

dør brummer, og jeg kommer<br />

ud i ‘det fri’ på den anden side<br />

af indgangssystemet, er der<br />

nogen mennesker at se. Kun<br />

asfalt, græs, buske og muren<br />

der skaber en følelse af tyst<br />

ensomhed herinde. Men længere<br />

fremme ligger bygningerne,<br />

og dér er der nogen.<br />

Enten er de spærret inden, eller<br />

også holder de øje med<br />

dem der er spærret inden.<br />

Ok, helt alene er jeg ikke.<br />

Undtagelsen hedder Dennis<br />

42<br />

Mathiesen. Han holder øje<br />

med planterne, og han er en<br />

af grundene til, at <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

er kommet i fængsel.<br />

Fængslende udeanlæg<br />

I 2007 fik Statsfængslet i Ringe<br />

bevilliget 2,6 millioner af Egmont<br />

Fonden til at skabe et<br />

nyt udeanlæg. Det stod færdigt<br />

i 2009, og siden da har<br />

der ikke været andet end lovprisninger<br />

til projektet.<br />

Tidligere bestod fængslets<br />

16.000 m 2 udeområde blot af<br />

en græsplæne med to fodboldmål,<br />

en ubrugt firkant<br />

med sand til beachvolley og en<br />

gå-sti omkring, et stort, fladt<br />

ødeland. Når fangerne havde<br />

‘grøn fritid’ (fra kl. 15:00 til<br />

16:00 alle dage bortset fra<br />

torsdag), måtte de komme ud<br />

på arealet, hvor de kunne<br />

spille fodbold eller gå omkring<br />

og stirre over på den grå mur<br />

og træerne på den anden side.<br />

Sådan er det ikke længere.<br />

Både indsatte og personale<br />

fortæller at det nye udeanlæg<br />

har mindsket antallet af konflikter,<br />

ikke kun mellem de<br />

indsatte, men også mellem<br />

personale og indsatte.<br />

„Jeg mener helt klar at det<br />

har haft en positiv indvirkning<br />

på stemningen. Der er mere at<br />

foretage sig ude. Tidligere gik<br />

de meget rundt i kliker og sad<br />

i det fjerneste hjørne af hvor<br />

personalet var, og det synes<br />

jeg ikke jeg oplever nu. Det<br />

indbyder mere til at man foretager<br />

sig noget,“ fortæller en<br />

mandlig fængselsbetjent i den<br />

evaluering som kultursociolog<br />

Benny Schytte lavede til Egmont<br />

Fonden efter udeanlægget<br />

stod færdigt. Heri fortæller<br />

en mandlig indsat også:<br />

„Det er en helt anden udsigt,<br />

det er meget livligt med blomster<br />

og drivhus. Det ser helt<br />

anderledes ud. Man bliver i et<br />

helt andet humør når man<br />

kommer ud.“<br />

Humørskiftet skyldes de nye<br />

faciliteter såsom gruspladsen<br />

med pavillonen, et område<br />

med motionsredskaber, et<br />

væksthus, en oplyst multibane,<br />

haveanlæg med pergola, bede<br />

og træer. Dertil kommer renovering<br />

af stien, beachvolleybanen<br />

og omdannelse af den<br />

store græsplæne til to fodboldbaner.<br />

Det har skabt et<br />

helt andet, mere menneskevenligt,<br />

miljø i udeanlægget,<br />

og som en anden indsat siger i<br />

HVAD DE SIGER I<br />

FÆNGSLET<br />

INDSAT: „Nu skændes vi<br />

næsten ikke mere. Før var<br />

der slåskamp hver uge.“<br />

FÆNGSELSBETJENT:<br />

„Nogle gang er det nogle<br />

banale ting der foregår<br />

mellem de indsatte, men<br />

når de mødes udenfor, så<br />

er det anderledes, så er det<br />

ikke så oplagt med slåskamp.<br />

Her kan de bedre<br />

kommunikere med hinanden.<br />

Der er jo højere til loftet<br />

når man kommer ud og<br />

her er mere plads.“<br />

INDSAT: „Når der er bedre<br />

faciliteter, så er der også<br />

bedre muligheder for at<br />

lave noget. For når en indsat<br />

keder sig, så begynder<br />

han at være rigtig indsat,<br />

du ved, opfører sig som en<br />

indsat og er ligeglad. Når<br />

du laver aktiviteter hver<br />

uge, så har du også noget<br />

at se frem til.“<br />

DIREKTØR FOR KRIMINAL-<br />

FORSORGEN: „Jeg tror ikke<br />

der findes et fængsel i verden<br />

- og jeg har set rigtig<br />

mange - som kan prale af<br />

et sådan aktivitetsområde<br />

som dette. Det vil give<br />

genlyd i fængselsverden,<br />

ikke bare herhjemme, men<br />

også uden for landets<br />

grænser.“ (William Rentzmann<br />

ved indvielsen af det<br />

nye udeanlæg i Statsfængslet<br />

i Ringe 11.8.2009<br />

INDSAT: „Og så synes jeg<br />

også, at man kan føle sig<br />

mere fri.“<br />

Citater fra Egmont Fondens<br />

evalueringsrapport<br />

Et af projekterne som de indsatte<br />

på grunduddannelsen til anlægsgartner<br />

har stået før. Før stod<br />

bænkene blot på græsset, men<br />

Dennis Mathiasen nedlagde en<br />

flisegang så man kunne arbejde<br />

med stabilgrus, afretning og fliselægning.<br />

Billeder blev sendt til<br />

Kold College til godkendelse.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


evalueringen: „Man kan faktisk<br />

godt glemme at man er i<br />

fængsel når man et kort øjeblik<br />

kigger på tomaterne eller<br />

jordbærrene.“<br />

En ny fremtid spirer<br />

Det er dog ikke kun tomater<br />

og jordbær som har helt nye<br />

vækstbetingelser. Som det første<br />

lukkede fængsel i Danmark<br />

har Statsfængslet i Ringe netop<br />

fået mulighed for at give<br />

de indsatte grundforløbet til<br />

anlægsgartner, mens de sidder<br />

inde. Det sker i samarbejde<br />

med Kold College. Her er uddannelsesleder<br />

Hans Torp meget<br />

tilfreds med initiativet.<br />

„Hvis vi kan hjælpe med til at<br />

de har noget positivt at gå ud<br />

og fortætte med når de er<br />

færdig med at afsone, så det<br />

mener jeg at vi er forpligtet til<br />

at gøre, og jeg ser intet problem<br />

i det på nogen måde,“<br />

fortæller Hans Torp.<br />

På skolen i Dalum tæt på<br />

Odense tager det de almindelige<br />

elever 20 uger at gennemføre<br />

grundforløbet, men i<br />

fængslet har de indsatte ikke<br />

mulighed for at fokusere på<br />

uddannelsen fuld tid. Derfor<br />

tager grunduddannelsen til<br />

gartner i Statsfængslet i Ringe<br />

omkring et år at gennemføre.<br />

Der er dog nogle fag som de<br />

indsatte ikke kan tage i<br />

fængslet. Det gælder eksempelvis<br />

faget ‘Plantesundhed’<br />

hvor de skal have en del af<br />

sprøjtecertifikatet. Det kræver<br />

udstyr og lærer med sprøjtecertifikat,<br />

men der er også andre<br />

fag som fangerne ikke får<br />

lov til at forsøge sig med inden<br />

for murene.<br />

„Det er måske ikke så smart<br />

med levende ild inde i fængselsgården,<br />

så brandbekæmpelse<br />

kan de heller ikke tage<br />

dernede. Og de flest kan nok<br />

forstå at man heller ikke kan<br />

lade de indsatte tage traktorkørekortet<br />

i fængslet,“ forklarer<br />

Hans Torp.<br />

Det betyder at de indsatte<br />

er nødt til at tage ind til skolen<br />

i Dalum tæt på Odense for<br />

at få det komplette grundforløb.<br />

Det er så op til fængselsledelsen<br />

at vurdere om<br />

den indsatte kan håndtere ansvaret.<br />

Der har dog endnu<br />

ikke været nogle fanger på<br />

Kold College for forsøget med<br />

at uddanne indsatte til<br />

Gårdhave ved afdeling 4. Her står ‘Kasper’ som selv har lavet<br />

haven med højbede, blomstrende buske langs væggene og<br />

indrammet gangen med planter.<br />

gartnere, er startet op for allerførste<br />

gang dette forår.<br />

Fucker du med mig …<br />

Da <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> er blevet modtaget<br />

af Dennis Mathiesen og<br />

har afleveret mobiltelefoner<br />

hos vagten, går vi på græsstriben<br />

mellem bygningskomplekset<br />

og den høje betonmur for<br />

at komme om til den store<br />

gård bagerst i fængslet. Her<br />

passerer vi det lille udeområde<br />

som er ved at blive bygget til<br />

fængslets besøgsafdeling. Det<br />

er også støttet af Egmont Fonden<br />

og kommer til at have<br />

bl.a. stangtennis, minigolf og<br />

en lille vandløb hvor der tidligere<br />

blot var sand og to legeredskaber.<br />

Dette anlæg er dog<br />

praktisk talt vedligeholdesfrit,<br />

så betyder ikke ekstra arbejde<br />

for Dennis Mathiesen.<br />

Han blev ansat i forbindelse<br />

med renoveringen af udeanlægget,<br />

og han har i dag ansvaret<br />

for at vedligeholde<br />

fængslets store udeanlæg og<br />

uddanne sit lille hold arbejdende<br />

indsatte. Dem har han<br />

også inviteret til at møde<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, og få minutter efter<br />

at vi har sat os ved det hvi-<br />

de klapbord i væksthuset, går<br />

døren op bag os. Ind kommer<br />

Kasper, Jesper og Jonathan.<br />

(Navnene er synonymer, og<br />

fængslet ligger ikke i Kardemomme<br />

By. De rigtige navne<br />

er redaktionen bekendt.)<br />

Kasper og Jonathan er som<br />

de første i fængslet ved at<br />

tage grundforløbet til gartner,<br />

mens Jesper bliver løsladt<br />

ugen efter og er alene kommet<br />

med på holdet fra den sikrede<br />

afdeling 3 som arbejdsmand.<br />

Formålet er at give ham<br />

en fornemmelse af ansvaret,<br />

den ømme krop og de tidlige<br />

morgener der hører sammen<br />

med at arbejde hårdt, inden<br />

han kommer ud igen.<br />

Nu kan to ‘kursister’ virke<br />

som et meget lille hold at uddanne,<br />

men spørgsmålet om<br />

sikkerhed har betydning for<br />

næsten alle aspekter af Dennis<br />

Mathiesens daglige arbejde.<br />

Det gælder også størrelsen på<br />

hans sjak. Det kan ikke være<br />

på flere end tre personer, for<br />

det ville kræve at Dennis altid<br />

havde en ekstra fængselsfunktionær<br />

med. Men selv om han<br />

arbejder alene med Kasper,<br />

Jesper og Jonathan, er Dennis<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 43


I det røde skur i udeanlægget er alt hvad en havemand har brug. Her er også gasbrændere, river, beskæresakse,<br />

en motorsav og meget andet så skuret holdes altid forsvarligt låst.<br />

44<br />

DET BETYDER ET GRØNT MILJØ I FÆNGSLET<br />

Konklusioner fra Egmont Fondens evalueringsrapport<br />

■ Et attraktivt udeanlæg får flere indsatte til<br />

at komme udenfor.<br />

■ De indsatte er meget glade for at være<br />

ude. De vil gerne være meget mere ude end<br />

der er mulighed for nu.<br />

■ De indsatte sætter stor pris på mangfoldighed<br />

i udeanlægget, i hvert fald når der både<br />

er steder for individuel ro og refleksion, steder<br />

for fysisk aktivitet og udfoldelse samt steder<br />

for ophold og socialt samvær.<br />

■ De indsatte mener at et godt udeliv skaber<br />

en bedre stemning i fængslet samt mindre<br />

uvenskab og vold mellem de indsatte.<br />

■ De indsatte og ansatte mener at det giver en<br />

god, konstruktiv kontakt mellem de to parter<br />

når de er fysisk aktive sammen udendørs.<br />

■ Oprettelse af arbejdspladser for en mindre<br />

gruppe indsatte i forbindelse med udeanlægget<br />

har været meget konstruktivt.<br />

■ Et attraktivt udeanlæg appellerer ikke til<br />

hærværk.<br />

Mathiesen dog ikke bange for<br />

sin egen sikkerhed.<br />

„Jeg har aldrig været bange<br />

for at tage på arbejde. Jeg har<br />

måttet trykke på alarmknappen<br />

et par gange, og så kommer<br />

de blå skjorter fra alle sider<br />

i løbet af få øjeblikke, men<br />

det har mere drejet sig om<br />

misforståelser end egentlig fare,<br />

kan jeg se nu. Og det er jo<br />

eftertragtet at være på holdet.<br />

Så de lytter når jeg forklarer<br />

dem at ‘fucker du med mig, så<br />

fucker jeg med dig’. Så ryger<br />

de af holdet,“ siger Dennis.<br />

Fangerne i haven<br />

Fangerne har taget imod den<br />

grønne fornyelse af udeområdet<br />

med åbne arme. Intet sted<br />

er der blevet begået hærværk<br />

mod planter eller anlæg. Interessen<br />

for det nye anlæg er en<br />

af grundene til at der er en<br />

lang kø for at komme med på<br />

Dennis’ hold. Og så er det naturligvis<br />

også en måde at komme<br />

ud på, en måde at slippe<br />

for det kedelige arbejde i vaskeriet,<br />

pakkeriet, med rengøringen<br />

eller lignende.<br />

„Og det er i hvert fald bedre<br />

end én-mandsarbejde,“ siger<br />

Jesper henkastet, mens han<br />

står lænet op af bordet i drivhuset<br />

med tagetes og potter<br />

med krydderplanter som koriander,<br />

basilikum og oregano.<br />

De er valgt fordi de kan bruges<br />

i madlavningen og samtidig<br />

er nemme at tage stiklinger<br />

og frø af. Det giver en hurtig<br />

succesoplevelse så de unge<br />

bevarer gnisten. Én-mandsarbejde<br />

foregår alene i din celle.<br />

Så hellere klippe græs, lægge<br />

flisegange, pode kirsebærtræ<br />

eller luge hvidløgene.<br />

Der er mange ting at ordne i<br />

et fængsels udeanlæg, men<br />

det er ikke alt arbejde som kan<br />

give point i forhold til uddannelsen<br />

som gartner. Dennis<br />

Mathiesen vurderer hvad der<br />

relevant til uddannelsesforløbet,<br />

og nogle gange fotograferer<br />

han også arbejdet og<br />

sender det til Kold College<br />

som bevis for fremskridtene.<br />

Uddannelsesleder Hans Torp<br />

har ingen grund til at tvivle på<br />

hans vurderinger. Dennis<br />

Mathiesen har nemlig været<br />

lærer på Kold College. Desuden<br />

kommer der censor på<br />

når den tid kommer hvor en af<br />

de indsatte skal bestå grundforløbet.<br />

Selve eksamenen vil<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


foregå i fængslet hvor den håbefulde<br />

indsatte har en uge til<br />

at vise at han kan tænke et anlæg<br />

frem og bygge det selv.<br />

Fængslets vilkår<br />

Når man arbejder som anlægsgartner<br />

i et fængsel, er der<br />

visse ting som adskiller sig fra<br />

anlægsgartnernes virkelighed<br />

uden for murene.<br />

„Eksempelvis kan vi ikke bare<br />

få jord eller planteleverancer<br />

ind når det passer os, for<br />

alting skal tilrettelægges med<br />

vagten, porte skal lukkes op<br />

og i, og man skal tænke på<br />

hvornår der er almindelige<br />

fanger i anlægget. Desuden er<br />

det også meget vigtigt at holde<br />

styr på, hvor man gør af<br />

beskæresakse og andet værktøj.<br />

Samtidig udgør fængslet<br />

et særpræget fysisk miljø. Eksempelvis<br />

er drænet lagt for<br />

højt, så der tit står vand, f.eks.<br />

på fodboldbanen, og fordi vinden<br />

ikke kan trænge gennem<br />

muren, slår den nogle gange<br />

hårdt ned herinde på den anden<br />

side,“ fortæller Dennis<br />

Mathiesen.<br />

Grundlæggende fungerer<br />

de fysiske rammer i fængslet<br />

dog upåklageligt. For Kasper<br />

og Jonathan der er ved at uddanne<br />

sig, er der naturligvis<br />

også en del teoriundervisning,<br />

blandt andet biologitimer.<br />

Derfor er mange af planterne,<br />

som Dennis har valgt til højbedene<br />

også lette at formere da<br />

det er en hurtig måde at få en<br />

succesoplevelse på. Blandt andet<br />

guldjordbær der er let at<br />

formere og kan tåle at blive<br />

hårdt behandlet mens der bliver<br />

luget ud omkring den. I<br />

drivhuset eksperimenterer de<br />

med alt fra tomater og jordbær<br />

til duftgeranium, majs,<br />

kamfer og kardemomme, blåpuder,<br />

fluefanger, ingefær,<br />

druer og meget mere. „Hvis<br />

dette var et professionelt gartneri,<br />

så ville vi jo kun have haft<br />

én type afgrøde, men vi har<br />

tid til at lege og det hele skal<br />

jo ikke være så firkantet,“ understreger<br />

Mathiesen.<br />

Det gælder også i de små<br />

haver som hører til hver af<br />

fængslets afdelinger. Efter det<br />

nye udeanlæg blev færdigt, er<br />

flere af haverne blevet forvandlet<br />

på fangernes eget initiativ<br />

med kun lidt assistance<br />

fra Dennis Mathiesen. Eksempelvis<br />

har Kasper lavet gårdhaven<br />

der hører til afdeling 4.<br />

Den er bl.a. blevet beplantet<br />

langs alle vægge, der er kommet<br />

højbede og planter langs<br />

flisestien. Der er også blevet<br />

lavet en lille dam i haven ved<br />

afdeling 5 hvor fangerne bor<br />

med børn op til 3-årsalderen.<br />

Andre steder er en tidligere,<br />

ramponeret flisegang blevet<br />

gravet op, og fliserne brugt<br />

under bænke eller til at lave<br />

en ny gangsti andet steds, for<br />

man er nødt til at være god til<br />

at genbruge når man arbejder<br />

bag murene.<br />

For Kasper er der ingen tvivl,<br />

han er glad for fængslets tilbud<br />

om at give ham grundforløbet<br />

til anlægsgartner.<br />

„Det er superfedt. Man bliver<br />

godt til noget, og jeg anede<br />

faktisk ikke at man kunne blive<br />

sådan noget her og tjene<br />

gode penge,“ fortæller han,<br />

mens vi går i det forladte udeanlæg.<br />

Han har sin hættetrøje<br />

trukket dybt ned over hovedet<br />

for ikke at blive genkendt på<br />

billederne. Kasper kan nemlig<br />

se en fremtid som skal være<br />

anderledes end hans fortid.<br />

Og det er netop fremtiden,<br />

som Dennis Mathiesen prøver<br />

at gøre bedre for de unge<br />

med sit arbejde.<br />

„Unge har lettere ved at<br />

komme ind hos en mester hvis<br />

de har en EUD. Og jeg underviser<br />

dem også i at læse en arbejdstegning<br />

så de kan det,<br />

kan hitte ud af nivellering og<br />

så videre. Vi skal også have et<br />

fliseanlæg hvor vil kan træne<br />

afretning og den slags. De skal<br />

være så klar som muligt når de<br />

forlader os,“ fortæller Dennis<br />

Mathiesen. Han vil gerne give<br />

dem mulighed for at skabe sig<br />

et godt liv efter fængslet, og<br />

det er måske ikke helt urealistisk<br />

efter fængslet har fået de<br />

grønne faciliteter.<br />

I evalueringsrapporten spørges<br />

eksempelvist til en mandlig<br />

indsat: Tror I det nye udeanlæg<br />

betyder noget for jer<br />

når I kommer ud?<br />

Den indsatte svarer: „Selvfølgelig<br />

så tænker man: De<br />

har tænkt på dig og har tænkt<br />

på at du skal videre med dit<br />

liv. De har gjort noget godt, så<br />

vil du gøre noget godt for<br />

samfundet. Så har man ikke så<br />

meget had til samfundet. Hvis<br />

du er behandlet dårligt, så har<br />

du jo en vrede i dig. Men hvis<br />

du blive behandlet godt med<br />

respekt, så vil du give igen. Så<br />

har man flere positive minder<br />

når man tænker tilbage. Hvis<br />

du har en masse positive ting,<br />

så kan det være med til at<br />

hjælpe dig udenfor.“<br />

Og når man kan tage de første<br />

skridt til at blive gartner<br />

mens man sidder i fængsel, er<br />

chancen for at gå en god<br />

fremtid i møde pludselig ikke<br />

så langt fjern. Man behøver<br />

ikke en hvid straffeattest for at<br />

have grønne fingre. ❏<br />

Et af de nye, beplantede områder i fængslet. Forrest et bunddække af skovmærke med prydjordbær bag. I det næste bed ved pergolaen er der<br />

buketroser og storblomstrende roser. Træerne er fuglekirsebær. Høj stamme er et sikkerhedskrav, da indsatte ikke skal kunne gemme sig i et krat.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 45


gmPUBLIKATIONER<br />

ANMELD EN KLASSIKER 6<br />

Med Block<br />

som guide<br />

Den første danske<br />

havebog fra 1647<br />

beskriver et blandet<br />

fag der dyrker elitens<br />

renæssancehaver<br />

„Graff først et smuckt trint<br />

Hul, efter som Træet er stort<br />

til, og som Rødderne ere vide<br />

til paa Træet som du vil sætte,<br />

og vel dybt, paa det, at naar<br />

du vil sette Træet ned i Hullet,<br />

at du da icke bryder Rødderne,<br />

eller at somme Rødder sidder<br />

op og somme neder, det maa<br />

icke være. Men de skal haffve<br />

god Rum, paa det, naar du vil<br />

sette Træet neder, at Rødderne<br />

kand vel komme under. Og<br />

naar det er sat, oc du haffver<br />

øst noget lidet Jord paa Roden,<br />

så den er skjult, saa skalt<br />

du løffte Træet op oc neder,<br />

saa at det kand henge i Jorden<br />

med Rødderne, oc ryste Træet,<br />

saa kommer der Jord imellem<br />

Rødderne, træd så vel Jorden<br />

sammen der om, så groer de<br />

vel. Men er det imod Sommeren<br />

da bør de at vandis.“<br />

Et redskab til at flytte småplanter<br />

med. Den består af en jerncylinder<br />

med hængsel og låsepind. Den<br />

lukkede cylinder trykkes ned omkring<br />

planten som flyttes med rod<br />

og jord og åbnes på det nye<br />

plantested. Fra bogen.<br />

46<br />

Der plantes træer. Og både brønden og lænkehunden er kommet på tegningen der er gengivet fra bogen.<br />

Sprog og stavning er gammeldags,<br />

men indholdet er ikke<br />

meget anderledes end i vore<br />

dages fagnormer. Teksten<br />

er fra Horticultura Danica<br />

(dansk havebrug), skrevet af<br />

Hans Raszmussøn Block i 1647.<br />

Den første dansksprogede havebog<br />

når man ser bort fra en<br />

kortfattet bog der nogle år før<br />

var oversat fra tysk.<br />

Inde i bogen er titlen ‘Den<br />

danske urtehave’. Noget misvisende<br />

set med nutidsøjne.<br />

Den handler næsten lige så<br />

meget om træer og buske som<br />

om urter. Og selv om grøntsager<br />

og frugt er med, er prydplanterne<br />

vigtigere.<br />

I 1600-tallet er man meget<br />

langt fra nutidens faggrænser.<br />

Block beskriver et blandet fag<br />

hvor gartneren - eller urtegårdsmanden<br />

som Block kalder<br />

sig selv - både er planteskolemand,<br />

anlægsgartner og<br />

havearkitekt. Og lidt kok. Syltning<br />

af grøntsager og frugt er<br />

i hvert fald også med i bogen.<br />

Det er ikke urtegårdsmænd<br />

som ham selv Block skriver til,<br />

understreger han. Han skriver<br />

til de ‘store Herrer’ som ikke<br />

har urtegårdsmænd, men alligevel<br />

vil have en stor have. Og<br />

nok er principper og metoder<br />

hentet fra store haver, men<br />

man kan overføre meget til<br />

mindre haver - som Block skriver<br />

det i lidt andre ord.<br />

Block er selv urtegårdsmand<br />

på ‘Croneborgs Lysthave’ eller<br />

‘Lundehave’ der bruges som<br />

eksempel. Lundehave ejes af<br />

kongen selv, den aldrende<br />

Christian IV. På Kronborgs bastioner<br />

var der ikke plads til en<br />

have, så den blev lagt lidt længere<br />

ud af kysten ved kongsgården<br />

Lundegaard.<br />

Lundehave er en renæssancehave,<br />

og ‘Horticultura Danica’<br />

manifesterer i det hele taget<br />

renæssancehaven i dansk<br />

aftapning. En indhegnet have<br />

opdelt i firkantede kvarterer.<br />

Og gerne med terrænspring, i<br />

dette tilfælde den gamle kystskrænt.<br />

Haven eksisterer i dag,<br />

men uden renæssancens kvarterer<br />

og nu under navnet Marienlyst<br />

efter det lille slot der i<br />

1647 kun bestod af den nuværende<br />

midtersektion.<br />

Block fokuserer på plantedyrkningen<br />

og den indre haves<br />

kvarterer. Han bruger<br />

mange sider på at fortælle om<br />

de mange former de firkantede<br />

kvarterer kan antage. Og<br />

han fortæller omhyggeligt om<br />

planterne og om hvordan de<br />

formeres med frø, stiklinger,<br />

rodskud og nedkrogning. Og<br />

hvordan de plantes og plejes.<br />

Til arbejdet har man kun<br />

håndredskaber, men dog de<br />

fleste af dem vi kender i dag.<br />

Kvarterernes former trækkes<br />

op med kantplanter, især<br />

buksbum, men også arter som<br />

lavendel, timian og salvie.<br />

Mindre træer kan sættes i<br />

hjørnerne for at minimere deres<br />

skyggegener, gerne frugttræer<br />

og gerne suptropiske arter<br />

der så skal tages ind om<br />

vinteren. Bedene fyldes ellers<br />

op blomster og grøntsager.<br />

Blandt blomsterne dominerer<br />

de enårige, men også løgvækster<br />

og stauder er der. Systematikken<br />

er ikke den botani-<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


ske, men planternes praktiske<br />

anvendelse. F.eks. slås de tornede<br />

planter sammen under<br />

betegnelsen ‘Torn’. De kan<br />

bruges hvis hegnet uden om<br />

hele haven skal være levende.<br />

Ikke bare skal det være tornet,<br />

det skal også være meget tæt<br />

for at holde dyr ude. Derfor<br />

anbefales en nedskæring de<br />

første par år.<br />

Belægninger beskrives minimalt,<br />

men får dog denne anvisning:<br />

„De store Gange i Haven<br />

skal bestrøes med grov<br />

hvis Sand en halvff Fod høj, så<br />

kand mand gaa smuct der paa<br />

naar det regner, oc icke giøre<br />

Skoene skiden.“ Græs og plæner<br />

beskrives slet ikke. De hører<br />

en langt senere tid til.<br />

Block er ikke den moderne<br />

landskabsarkitekt der analyserer<br />

den landskabelige placering,<br />

forholdet mellem hus og<br />

have og udsigten. Han nøjes<br />

med at konstatere at der er<br />

meget smukt når man skuer<br />

ud over haven og dens omgivelser<br />

med Kronborg, Helsingør,<br />

skovene, markerne og havet<br />

med det danske Skåne<br />

bagved: „Dersom jeg ret skulle<br />

skulle skrifve oc sige ald den<br />

Zirlighed oc Lystighed som der<br />

udi sees oc findis, kunde jeg i<br />

to eller tre Dage det fuldkommenlige<br />

icke udsige.“<br />

Man må ikke glemme det<br />

himmelske som naturligvis er<br />

meget bedre, skynder han sig<br />

at tilføje. Man skal ikke udfordre<br />

„voor Gud allermægtigste<br />

som selv rettet den første Have<br />

an i Paradis.“ I det hele taget<br />

er tonen pompøs og underdanig<br />

- for ikke at sige slesk -<br />

over for gud, konge og mæcener<br />

der støtter ham. De ymyge<br />

toner - som vel hænger sammen<br />

med tidens høflighedsnormer<br />

- fortsætter over for<br />

læseren. „Nu vil jeg i GUDS<br />

Naffn undervise dig gantske<br />

Enfoldelig at giøre Bede,“ indleder<br />

han det lange kapitel om<br />

havens kvarterer.<br />

Over for fagfællerne er tonen<br />

en anden. De vil sikkert<br />

spørge, skriver Block, hvorfor<br />

han skriver en havebog når de<br />

selv kunne gøre det lige så<br />

godt. Ja det kunne de nok,<br />

men det gjorde de bare ikke.<br />

“Her seer du mit, lad nu see<br />

dit hvad du haffver gjort oc<br />

Titelbladet på Blocks bog fra 1647. Øverst en samling gartnerredskaber<br />

som stort set ligner dem vi bruger i dag.<br />

En af de mere komplicerede mønstre som Block anviser. Beddet tegnes<br />

af kantplanter (f.eks. buksbom) og fyldes op af blomster og grøntsager.<br />

hvad du kund giøre.“ Om podekviste<br />

er der åbenbart en<br />

faglig debat om hvor gamle<br />

kvistene skal være. Skal de have<br />

‘led’ altså være toårige? Det<br />

mener Block ikke, men det gør<br />

andre åbenbart. „De skal være<br />

så og så, og de veed slet intet<br />

der aff og kand dog lære andre,“<br />

kommenterer Block<br />

uvenligt sine kritikere. Og vel<br />

kan man pode flere arter på<br />

samme grundstamme. „Men<br />

nu er Lysten død og borte, og<br />

Profit oc gierighed kommer<br />

igien,“ skriver han. Block mener<br />

- fornemmer man - at andre<br />

urtegårdsmænd for ussel<br />

mammon har ført sig frem<br />

med lidt for billige tricks.<br />

Det er nemt at få fat i bogen<br />

for den blev optrykt i 1984<br />

som en affotografering af første<br />

udgave. Den er, de latinske<br />

navne undtaget, trykt med gotiske<br />

bogstaver som får bogen<br />

til at virke utilgængelig. Desværre,<br />

for bag de snørklede<br />

bogstaver er sproget forholdsvis<br />

let at forstå. Også selv om<br />

Block har det med at gøre hele<br />

sproget snørklet med masser<br />

af sætningsindskud mellem de<br />

skråstreger der bruges i stedet<br />

for kommaer.<br />

Langt de fleste ord og vendinger<br />

er de samme som i dag.<br />

Blandt undtagelserne er buller<br />

(stammer), rad (række), stakit<br />

(espalier), letter (stolper), zires<br />

(smykkes), sanke (samle), efter-<br />

høst (efterår) og møg (gødning)<br />

- for at tage nogle af de<br />

mere fagligt prægede udtryk.<br />

Det er mest ord vi kender,<br />

men de er bare blevet sjældne<br />

eller har fået en lidt anden betydning.<br />

De fleste plantenavne<br />

er også som i dag, især de danske,<br />

men uden den botaniske<br />

systematik som Linné indførte<br />

over 100 år senere.<br />

Flere af Blocks råd og vejledninger<br />

er ikke langt fra hvad<br />

kunne sige i dag. Andet er<br />

langt fra, især den regulære<br />

overtro man indimellem finder,<br />

f.eks. at buksbomhækkene<br />

skal klippes ‘strax efter<br />

Fuldmaane’. Eller den svagt<br />

udviklede afsætningsteknik<br />

der mest er baseret på snore,<br />

men tilsyneladende uden stokke<br />

mv. til flugtning.<br />

Bogen er ikke bare en kulturhistorisk<br />

milepæl. Den er<br />

også en interessant historisk<br />

haverejse der gør 1600-tallet<br />

meget nærværende. Det er<br />

næsten som at være på besøg<br />

i datidens Lundehave med<br />

Block som engageret guide. sh<br />

Hans Raszmussøn Block: Horticultura<br />

Danica. 150 s. Peter Hake / Jørgen<br />

Holst 1647.<br />

Forlaget Wormianum (Skalks forlag)<br />

genoptrykte bogen 1984 under titlen<br />

‘Ældste danske havebog’ og med<br />

med tre siders nyt forord. Genoptrykket<br />

er dog udsolgt og kan kun købes<br />

antikvarisk, f.eks. via antikvariat.net.<br />

Her findes også et restaureret originaleksemplar<br />

fra 1647 til 25.000 kr.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 47


gmPUBLIKATIONER<br />

Wasser sparen im garten.<br />

Af Walter von Kolb. Eugen Ulmer<br />

Verlag 2010. 164 s. www.<br />

ulmer.de. planterum.dk.<br />

Tysk bog om at udnytte<br />

regnvandet fra tag og belægning<br />

i haven, f.eks. ved at opsamle<br />

det til vanding, vask og<br />

toilet. Der anvises metoder og<br />

anlæg til at opsamle vandet<br />

samt haveplaner der udnytter<br />

regnvandet bedre, f.eks. via et<br />

tilpasset plantevalg.<br />

Naturkvalitetsanalyser i<br />

bynaturen. Af A.B. Hald. Danmarks<br />

<strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />

2011. Faglig rapport fra DMU<br />

nr. 829. 89 s. dmu.dk.<br />

Rapport om biologien i byens<br />

grønne områder. Den beskriver<br />

en metode til at beregne<br />

naturkvalitet for bynatur<br />

og beregner naturkvaliteten<br />

for konkrete grønne områder.<br />

Rapporten er en del af et<br />

større tværfagligt projekt om<br />

Livsstil og Naturkvalitet i byrummet<br />

hvor København har<br />

været genstand for projektets<br />

undersøgelser.<br />

Road Infrastructures. Tree<br />

Avenues in the Landscape.<br />

Af Chantal Pradines. Council of<br />

Europe 2009. 64 s.<br />

www.coe.int.<br />

Rapporten ser på europæiske<br />

vejbeplantninger, især alléer,<br />

og opgør - bl.a. med en<br />

række eksempler - deres deres<br />

kulturelle, landskabelige<br />

og miljømæssige værdier<br />

samt de sikkerhedsmæssige<br />

og økonomiske aspekter. Sigtet<br />

er, bl.a. med en række anbefalinger,<br />

at understøtte en<br />

bevaringspolitik der kan imødegå<br />

den generelle tendens<br />

til at træerne ofres af hensyn<br />

til biltrafikken.<br />

48<br />

Landskabets egne træningsmuligheder<br />

Af Helle Nebelong<br />

Det er sommer. Ferien lurer<br />

lige om hjørnet. Lange<br />

dage med tid til at ligge og<br />

dase i hængekøjen og læse<br />

bøger. En hyggelig og let bog<br />

at kaste sig over for den grønne<br />

sektor er ‘Motion i naturen’<br />

hvor man kan stifte bekendtskab<br />

med en helt ny faglig vinkel<br />

på de grønne områders potentiale<br />

som motions- og aktivitetsrum.<br />

For landskabsarkitekter, anlægsgartnere,<br />

forstmænd og<br />

andre grønne folk kan det<br />

være en tværfaglig øjenåbner<br />

at se to psykomotoriske terapeuters<br />

bud på hvordan sten,<br />

træer, sand og vand kan benyttes<br />

til indbydende og varieret<br />

træning af hele kroppen.<br />

Det hele foregår langt fra det<br />

indelukkede træningslokale i<br />

det overfyldte fitnesscenter<br />

hvor luften og lugten er alt<br />

andet end frisk, nemlig i naturen<br />

hvor sjælen og sanserne<br />

samtidig stimuleres med velbe-<br />

hagelige lyde, dufte og farver.<br />

Navnlig farven grøn som er så<br />

god for øjnene. Under åben<br />

himmel hvor der er masser af<br />

plads til at udfolde sig.<br />

Forfatterne Anne-Marie Olsen<br />

og Henriette Bjerre Tybjerg<br />

er begge uddannet psykomotorisk<br />

terapeut - det der<br />

tidligere hed afspændingspædagog.<br />

Fokus er på det enkelte<br />

menneskes selvværd og ressourcer,<br />

og hvordan samspillet<br />

mellem krop og psyke styrkes.<br />

„Motion i naturen handler<br />

om at benytte de træningsmuligheder,<br />

landskabet byder på.<br />

På en tur i skov og park vil<br />

man f.eks. finde træstubbe,<br />

fældede træer, stengærder,<br />

bænke og borde eller andet<br />

der kan benyttes til at styrketræne<br />

både arme og ben, ryg<br />

og mave,“ siger Anne-Marie<br />

Olsen. Henriette Bjerre Tybjerg<br />

supplerer: „Naturen virker afstressende<br />

på os. Her kan vi<br />

koble af fra hverdagens travlhed.<br />

Motion i naturen giver<br />

aktive pauser, hvor man ser<br />

omgivelserne i et andet perspektiv.<br />

Man kan nyde anemoner<br />

i skovbunden, mens man<br />

træner arme eller blive fascineret<br />

af trækronerne mens<br />

man laver mavebøjninger.“<br />

Bogen er både inspirerende,<br />

morsom og underholdende.<br />

Øvelserne er illustreret med<br />

farvefotos der i sig selv giver<br />

lyst til at komme ud i det grønne.<br />

Efter endt læsning er det<br />

bare med at komme ud i skoven<br />

og på stranden og nyde<br />

den danske sommer med masser<br />

af leg og kropslig aktivitet i<br />

naturens egne motionsparate<br />

elementer. Og så i øvrigt tænke<br />

det nye perspektiv ind i den<br />

grønne sektors arbejdsområder.<br />

God sommerlæsning!<br />

Anne-Marie Olsen og Henriette Bjerre<br />

Tybjerg: Motion i naturen. Frydenlund<br />

2011. 151 s. 249 kr.<br />

frydenlund.dk.<br />

ANMELDER<br />

Helle Nebelong er landskabsarkitekt<br />

og master of Public Mangement.<br />

Hun er specialist i indretning af<br />

sansehaver og legepladser og formand<br />

for Dansk Legepladsselskab.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


Multifunktionelle golfbaner.<br />

En uudnyttet ressource.<br />

Dansk Golfunion og STERF<br />

2011. 32 s. dgu.org.<br />

Guide der viser hvordan en<br />

golfbane kan bruges til alt andet<br />

end golf, bl.a. løb, ridning<br />

og skiløb. Grundtanken er at<br />

golfbaner - og især de bynære<br />

- skal integreres mere i den<br />

moderne urbankultur. Det<br />

kræver dog en planlægning,<br />

f.eks. af stier, af hensyn til sikkerheden.<br />

Der er også potentiale<br />

i vintertomme klubhuse.<br />

Hvis flere foreninger udnytter<br />

golfbanen, kan de også styrke<br />

golfbanens økonomi og give<br />

golfbanen en bredere forankring<br />

i samfundet.<br />

Med leg skal land bygges.<br />

Af Jørn Møller, red. af Karen-<br />

Lis Egedal Kirchhoff og Henning<br />

Eichberg. Forlaget Bavnebanke.<br />

239 s. bavnebanke.dk.<br />

En samling af afdøde Jørn<br />

Møllers vigtigste tekster om<br />

leg, legeteori og legens muligheder<br />

for udfoldelse i samfundet.<br />

Det at lege er en proces,<br />

lyder tanken. Den kræver en<br />

indstilling der er både seriøs,<br />

feststemt, fantasifuldt kreativ<br />

og eksperimenterende. Man<br />

skal gå op i legen, tage legen<br />

alvorlig inden for de rammer<br />

den angiver. Leg er alvor, men<br />

alvor af en anden orden end<br />

den som eksisterer uden for legens<br />

rammer.<br />

Good environmental practices.<br />

<strong>Miljø</strong>ministeriet og<br />

Dansk Initiativ for Etisk Handel<br />

2011. 70 s. dieh.dk<br />

Engelsksproget håndbog der<br />

skal gøre det lettere at at være<br />

en grøn virksomhed når man<br />

arbejder sammen med leverandører<br />

og samarbejdspartnere<br />

i udviklingslande og<br />

vækstøkonomier. Med konkrete<br />

eksempler anvises hvordan<br />

det kan være god forretning<br />

at tage miljøhensyn i produktionen,<br />

og hvordan danske<br />

virksomheder kan inspirere deres<br />

leverandører i andre lande<br />

til at tage et miljøansvar.<br />

Stier - inspiration til planlægning<br />

og forvaltning. Af<br />

Casper Lindemann, Johanne<br />

Leth Nielsen og Mads Ellegaard.<br />

Friluftsrådet 2011. 71 s.<br />

friluftsraadet.dk.<br />

Sammenkog af viden om<br />

planlægning, anlæg og forvaltning<br />

af rekreative naturstier<br />

samt gode erfaringer indsamlet<br />

fra kommuner, Naturstyrelsen,<br />

Danmarks Naturfredningsforening<br />

og andre<br />

der arbejder med stier. Bogen<br />

er i høj grad blevet til på basis<br />

af ideer og erfaringer samlet<br />

ind under møder og workshops<br />

i Friluftsrådets regi.<br />

Omfangsdræn - ved enfamiliehuse<br />

og småhuse. Erfaringsblad<br />

(50) 11 02 25. Byg-<br />

Erfa 2011. 4 s. 90 kr.<br />

byg-erfa.dk.<br />

Erfaringsbladet beskriver opbygningen<br />

af omfangsdræn<br />

baseret på DS 436, herunder<br />

hvornår omfangsdræn kan<br />

komme på tale, placering i forhold<br />

til bygningen, filtre, renebrønde<br />

og tilslutning. Erfabladet<br />

erstatter det gamle erfaringsblad<br />

‘Dræning af mindre<br />

bygværker’.<br />

AMU kurser på<br />

Selandia CEU<br />

Målrettede kurser inden for:<br />

Anlægsgartneri<br />

Jord og planter<br />

<br />

Muligheder med mere... C.A. Olesensvej 2 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 49<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Kirkegårde<br />

<br />

Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses-<br />

gave<br />

du beskæftiger dig med.<br />

Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV – Individuel<br />

<br />

individuelle mål.<br />

Se også vores kursuskalender på<br />

<br />

Eller kontakt os for yderligere information<br />

på telefon: 58 56 73 02<br />

LØSER ALLE<br />

VEDLIGEHOLDS-<br />

OG ANLÆGSOPGAVER<br />

Importør<br />

Sønderup Maskinhandel A/S<br />

Hjedsbækvej 464, 9541 Suldrup. Tlf. 9865 3255.<br />

mail@fbdk.dk. www.ferrarimaskiner.dk<br />

Sønderup Maskinhandel A/S har specialiseret sig i at levere alt<br />

professionelt udstyr til den grønne sektor. Vi har et bredt program<br />

af maskiner til renholdelse, vedligehold og anlæg.


BRANCHE<br />

Grontmij uden Carl<br />

Bro som efternavn<br />

Det rådgivende ingeniørfirma<br />

Carl Bro blev for fire år siden<br />

opkøbt af det hollandske ingeniørfirma<br />

Grontmij og fik navnet<br />

Grontmij Carl Bro. Nu er<br />

efternavnet strøget og navnet<br />

er udelukkende Grontmij.<br />

”Med vores fælles navn ønsker<br />

vi at vise at Grontmij er én<br />

virksomhed med ét fælles mål<br />

om at blive Europas førende<br />

rådgiver,“ forklarer Søren Larsen,<br />

administrerende direktør<br />

for Grontmijs danske selskab.<br />

Grontmij består i dag af<br />

11.000 rådgivere som fra 350<br />

kontorer, heraf 20 i Danmark,<br />

løser hen ved 70.000 projekter<br />

årligt over hele verden. Grontmij<br />

blev etableret i 1915 af<br />

den hollandske landmand Doedo<br />

Veenhuizen. I de første år<br />

rådgav virksomheden landbruget<br />

i forbindelse med oversvømmelser<br />

og indvinding og<br />

opdyrkning af nyt land. Navnet<br />

Grontmij kombinerer bogstaverne<br />

i de hollandske ord<br />

for jordforbedring (GRondverbetering)<br />

og landindvinding<br />

(ONTginningMaatschappIJ).<br />

Plantedirektoratet<br />

integreres i styrelse<br />

Fødevareministeriet sammenlægger<br />

fra 1. oktober de tre<br />

direktorater Plantedirektoratet,<br />

Fiskeridirektoratet og Fødevareerhverv<br />

til én styrelse.<br />

Målet er ifølge ministeriet at<br />

‘kunne imødegå økonomiske<br />

udfordringer rettidigt og styrke<br />

ministeriets faglighed’. Senest<br />

i 2014 flytter den nye styrelse<br />

ind i et nyt, fælles domicil.<br />

Indtil da vil den have adresse<br />

hos de tre nuværende direktorater.<br />

Den kommende<br />

nye styrelse får alt ansvar for<br />

erhvervs- og miljøpolitikken<br />

vedrørende landbrug, fiskeri<br />

og forarbejdning mv. Plantedirektoratets<br />

foder- og laboratorieområder<br />

bliver dog ført<br />

over i ministeriets anden styrelse,<br />

Fødevarestyrelsen. Ud<br />

over de to styrelser vil ministeriet<br />

bestå af et lidt slankere<br />

departement med skærpet fokus<br />

på ministerbetjening og<br />

politikudvikling.<br />

50 50<br />

Anlægsgartneren er ikke den mest bestilte håndværker, men får pæne karakterer. Kun 3% dumper.<br />

Den temmelig pålidelige anlægsgartner<br />

Villaejere har generelt tillid til håndværkerne, viser Idényts villapanel<br />

Blandt villaejere er der ret<br />

stor tilid til håndværkere,<br />

og anlægsgartnere placerer sig<br />

pænt i opløbet. Det viser en ny<br />

undersøgelse om håndværkeres<br />

omdømme og troværdighed<br />

foretaget i Idényts villapanel.<br />

Her har 10.628 villaejere<br />

bedømt de håndværkere de<br />

har brugt inden for de seneste<br />

tre år. Elektrikerne anses for at<br />

være de mest pålidelige<br />

blandt de 12 håndværkertyper,<br />

mens anlægsgartneren<br />

ligger på en delt fjerdeplads<br />

sammen med VVS’erne. Brolæggerne<br />

ligger i den tunge<br />

ende sammen med gulvlæggere<br />

og entreprenører.<br />

Det er kun 3% af kunderne<br />

der enten anser anlægsgartnerne<br />

for ‘meget upålidelige’<br />

eller ‘upålidelige’. Det er en<br />

meget fin score sammenlignet<br />

med de andre håndværkere.<br />

32% anser gartnerne for ‘påli-<br />

delige’, mens 10% ser dem<br />

som ‘meget pålidelige’. 15%<br />

mener at de hverken er pålidelige<br />

eller upålidelige. Kun 3%<br />

finder dem upålidelige elelr<br />

meget upålidelige. De resterende<br />

41% ‘ved ikke’ - og det<br />

er meget højt sammenlignet<br />

med de andre håndværkere.<br />

Samlet set mener 92% af<br />

husejerne at de bestilte håndværkere<br />

i ‘nogen grad’, ‘høj<br />

grad’ eller ‘meget høj grad’ er<br />

til at stole på. Blot 7% mener<br />

at man kun i ‘mindre grad’ eller<br />

‘slet ikke’ kan stole på<br />

håndværkere. Generelt opfattes<br />

håndværkerne som lidt<br />

mere pålidelige i 2011 end i<br />

2008 da en til svarende undersøgelse<br />

blev lavet. Måske det<br />

daværende byggeboom og de<br />

lange ventetider belastede forholdet<br />

til håndværkerne?<br />

Kun relativt få har oplevet<br />

problemer med håndværker-<br />

Nepenthes hedder Verdens Skove<br />

Verdens Skove. Det er det nye navn for Nepenthes som samtidig<br />

har fået nyt logo og ny hjemmeside. Verdens Skove er en<br />

miljøorganisation der arbejder for beskyttelse og bæredygtig<br />

brug af verdens skove - både de danske skove og regnskovene.<br />

En stor del af Verdens Skoves arbejde er også at påvirke<br />

den miljøpolitiske debat i Danmark.<br />

„Foreningens nye navn, Verdens Skove, fortæller meget enkelt<br />

hvad det er vi arbejder med og kæmper for. Og budskabet<br />

er at når du støtter os, så støtter du bevarelsen af verdens<br />

skove,“ forklarer foreningens formand Kristian Jørgensen.<br />

www.verdensskove.org.<br />

ne, men når der er problemer,<br />

er det hyppigst med tidsplanen.<br />

Problemer med kvaliteten,<br />

prisen og kommunikationen<br />

med håndværkerne følger<br />

kort efter. Håndværkernes opførsel<br />

giver anledning til færrest<br />

problemer. Der er en tendens<br />

til at håndværkerne er<br />

mest populære blandt de ældre<br />

villaejere og mindst populære<br />

blandt de rigeste.<br />

På spørgsmålet om hvilke<br />

håndværkere man har fravalgt<br />

for selv at udføre arbejdet, ligger<br />

malere og tømrere i top<br />

med anlægsgartner på en fjerdeplads.<br />

Ét sted ligger anlægsgarterne<br />

dog i bunden, nemlig<br />

når det gælder om hvilken<br />

type håndværkere boligejerne<br />

har bestilt inden for de seneste<br />

tre år. Kun 5% har bestilt en<br />

anlægsgartner. Desværre. sh<br />

KILDE. Idényt (2011): Håndværkere.<br />

Idényts villapanel.<br />

Foreningens nye logo<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


Brolæggerlaugets generalforsamling<br />

„Vi kan selvfølgelig godt mærke at der er mindre aktivitet<br />

end før krisen. Desværre er de ekstra to milliarder kroner<br />

som kommunerne har fået til anlægsinvesteringer gået til at<br />

anskaffe nyt it-udstyr frem for nye veje og fortove.“ Det<br />

sagde oldermand Claus Erik Johnsen der på Brolæggerlaugets<br />

generalforsamling den 28. april i Middelfart blev genvalgt<br />

som oldermand for fem år mere.<br />

Lauget vil nu igen tilbyde kurser rettet mod rådgivere og<br />

tilsynsførende i kommunerne. Desuden vil laugets sekretariat<br />

i Dansk Byggeri fortsat gerne svare på kommunernes<br />

faglige spørgsmål som hidtil mest har kredset om holdbare<br />

belægninger og fuger. „Men det sker også at vi får henvendelser<br />

fra medlemmer som sidder med et offentligt udbudsmateriale<br />

der vil føre til fejlkonstruktioner. I sådanne situationer<br />

kan vi hjælpe rådgiveren med at vælge den rigtige<br />

belægning og konstruktion,“ oplyste Johnsen.<br />

I beretningen beklagede han at antallet af nye brolæggerlærlinge<br />

er faldet cirka 30%. Det er en uheldig udvikling i lyset<br />

af at mange faglærte brolæggere vil gå på pension i de<br />

nærmeste år, understregede Johnsen der mindede medlemmerne<br />

om deres ansvar for at uddanne nye svende.<br />

Det er i øvrigt i år at Brolæggerlauget kan fejre sit 125-års<br />

jubilæum. Det sker lørdag den 25. juni 2011 i Moltkes Palæ i<br />

København hvor laugsmedlemmer, fruer og gæster kan se<br />

frem til en fin middag og underholdning.<br />

Den nye bestyrelse består - ud over Claus Erik Johnsen,<br />

Faxe Brolægning A/S - af Karsten Gram, Esbjerg Brolægning,<br />

Lars Bak Hansen, Hansen & Rasmussens Eftf., Peter Krogh<br />

Thomsen, P.P. Brolægning A/S, Niels Otto Nielsen, C. C. Brun<br />

Entreprise A/S og Stef Heijkoop, Dan Jord A/S.<br />

Karen Barfod fra UdeskoleNet overrækker Udeskoleprisen til Peter<br />

Bentsen. Med prisen følger et æbletræ og et certifikat.<br />

Udeskoleprisen gik til Peter Bentsen<br />

Udeskoleprisen gik i år til forsker<br />

Peter Bentsen fra Skov &<br />

Landskab, Københavns Universitet.<br />

Prisen uddeles af UdeskoleNet<br />

der er et tværfagligt<br />

netværk af folk der arbejder<br />

med udeskole og udendørspædagogik<br />

i Danmark.<br />

Bentsen fik ifølge motiveringen<br />

prisen for „sit vedholdende<br />

og meget grundige arbejde<br />

med at afdække realiteterne<br />

bag udeskole. Med sit kritiske<br />

blik, sin akademiske metode<br />

og sin store interesse har Peter<br />

Bentsen været en væsentlig<br />

faktor for at udeskole har fået<br />

en dansk videnskabelig baggrund<br />

...” Peter Bentsen er adjunkt<br />

ved Skov & Landskab.<br />

Han er kandidat i idræt og<br />

psykologi og ph.d. i udendørspædagogik<br />

og parkforvaltning<br />

med afhandlingen ‘Udeskole:<br />

outdoor teaching and use of<br />

green space in Danish schools’.<br />

Prisen blev overrakt på UdeskoleNets<br />

møde på Avnø Naturcenter<br />

12. april. Den uddeles<br />

hvert år til en person der<br />

har gjort noget særligt for<br />

udeskole og udeundervisning.<br />

PLAZA – DESIGN<br />

DIN EGEN FLISE<br />

Slip friheden løs og skab dine egne flise formater, dette giver unikke<br />

mulighed i dit Projekt. De mange størrelses muligheder som<br />

Plaza by Starka ® giver, er med til at gøre systemet fleksibelt, som<br />

smelter ind i dit design/miljø.<br />

Plaza kan produceres i størrelser mellem 30x200 cm. Tykkelsen er<br />

6 respektive 12 cm. Overfladen er plan med en god skrid sikkerhed,<br />

og produceres i to forskellige farver, lysegrå og antracit. Plaza By<br />

Starka kan evt. produceres med børstede overflade.<br />

Studér vores hjemmeside, starka.dk. med billeder der viser hvordan<br />

andre har brugt vores produkter på en kreativ vis.<br />

Og frem for alt … Lad dig inspirere<br />

Velkommen!<br />

www.starka.dk | info@starka.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 51


I forbindelse med Forskningens døgn 28. april 2011 gennemførte Hedeselskabet og Orbicon A/S på<br />

Naturvidenskabernes Hus forsøg sammen med 2. HTX på Viborg Tekniske Gymnasium. Forsøgene gik ud på at<br />

undersøge de fysiske processer der finder sted i et minivådområde.<br />

Elevers interesse for naturfag skal øges<br />

Naturvidenskabernes Hus introducerer ‘anvendelsesorienterede’ forløb<br />

Der er stadig mange der<br />

vil være anlægsgartnere,<br />

jordbrugsteknologer, have- og<br />

parkingeniører, skov- og landskabsingeniører,landskabsarkitekter<br />

og hvad de grønne<br />

uddannelser ellers heder. Måske<br />

fordi de ikke kun er naturfag.<br />

I alle tilfælde er interessen<br />

generelt faldende for naturvidenskabelige<br />

fag blandt børn<br />

og unge.<br />

Faktisk uddannes der alt for<br />

få inden for de naturvidenska-<br />

Branchenetværk<br />

for byggevarer<br />

Danske Byggematerialer er et<br />

nyt branchenetværk oprettet<br />

under brancheorganisationen<br />

Dansk Byggeri. Netværket, der<br />

omfatter cirka 500 virksomheder,<br />

vil „sætte dagsordenen inden<br />

for de områder som berører<br />

vores virksomheders hverdag,“<br />

fastslår Per Thomas<br />

Dahl, nyansat branchedirektør<br />

for Danske Byggematerialer.<br />

Han peger på miljøkrav til produkter<br />

og virksomheder, udvikling<br />

af nye produkter og<br />

løsninger samt udvikling af<br />

virksomhederne og deres markeder<br />

som de væsentligste<br />

indsatsområder.<br />

52<br />

belige og tekniske discipliner,<br />

og det kan ramme erhvervslivets<br />

og samfundets udvikling,<br />

hedder det fra Naturvidenskabernes<br />

Hus i Bjerringbro. Det<br />

blev indviet i 2009 netop med<br />

det formål at udvikle naturfagsundervisningen<br />

i skolen<br />

og gymnasiet. Undervisningen<br />

skal blive mere spændende og<br />

vedkommende så flere bliver<br />

interesset i naturfag og derfor<br />

vælger dem når de senere vælger<br />

uddannelse og karriere.<br />

Initiativet er realiseret på<br />

baggrund af donationer fra<br />

Realdania, Poul Due Jensens<br />

Fond, Viborg Kommune, Hedeselskabet,<br />

Nordea Danmark<br />

Fonden, Industriens Fond og<br />

Otto Mønsteds Fond.<br />

Naturvidenskabernes Hus arbejder<br />

i øjeblikket med at udvikle<br />

30 anvendelsesorienterede<br />

undervisningsforløb der<br />

skal vise gymnasieeleverne at<br />

naturvidenskaben har en helt<br />

konkret nytteværdi. En stor<br />

del af forløbene skal tage udgangspunkt<br />

i virkelige cases<br />

fra virksomheder. Eleverne<br />

skal på den måde få kendskab<br />

til virksomhedernes teknologi.<br />

Planen er at 15 forløb udvikles<br />

med tilhørende opstillinger<br />

og værksteder i Naturvidenskabernes<br />

Hus. Desuden udvikles<br />

15 forløb med et on-line<br />

virtuelle undervisningsrum og<br />

materialekasser som kan lånes<br />

af skoler og gymnasier.<br />

Senest har Hedeselskabet givet<br />

500.000 kroner mere til<br />

projektet. De er brugt til en<br />

case med forsøg, målinger og<br />

beregninger af effekten af<br />

etablering af minivådområder<br />

som et virkemiddel for landbrugets<br />

belastning af vandmiljøet.<br />

Helt konkret omhandlede<br />

forsøget gennemstrømningen<br />

af vand i forskellige materialer.<br />

Efter forsøget kunne eleverne<br />

beregne hvor stort et<br />

minivådområde skal være for<br />

at modtage og fjerne næringsstoffer<br />

fra drænvand fra et givet<br />

opland. Og hvor meget det<br />

koster at fjerne 1 kg kvælstof<br />

fra drænvandet ved etablering<br />

af et minivådområde.<br />

„Derved kan sådan et forsøg<br />

give eleverne mulighed for at<br />

se hvordan biologer og ingeniører<br />

spiller sammen, lære<br />

noget om næringsstofprocesser<br />

generelt og samtidig perspektivere<br />

et samfundsproblem<br />

og en teknisk løsning af<br />

problemet,“ lyder det fra Hedeselskabet.<br />

sh<br />

Naturvidenskabernes Hus, P. E. Eriksensvej<br />

1, 8850 Bjerringbro. Tlf. 2971<br />

5408. kontakt@nvhus.dk.<br />

www.nvhus.dk.<br />

TR Granit fusioneret med Steenex og DS Europe-koncernen<br />

De to naturstensleverandører<br />

TR Granit A/S og Stenex A/S er<br />

fusioneret med virkning fra 1.<br />

april. Baggrunden anføres som<br />

den skærpede konkurrence og<br />

de sidste års lave konjunkturer.<br />

Navnet på den fusionerede<br />

virksomhed er foreløbigt<br />

Stenex/TR Granit A/S, men et<br />

nyt navn præsenteres snart.<br />

Den sammenlagte virksomhed<br />

er en del af DS Europekoncernen<br />

ligesom Steenex før<br />

var det. Danske Stenhuggerier<br />

A/S er også med i koncernen<br />

der tilsammen har cirka 160<br />

medarbejdere og nu er Danmarks<br />

største leverandør af indendørs<br />

og udendørs natur-<br />

sten. Den er også landets eneste<br />

producent af de bornholmske<br />

natursten som TR Granit<br />

havde med sig. Den fusionerede<br />

virksomhed har afdelinger<br />

i København, Århus, Nørre<br />

Snede samt på Bornholm.<br />

”Med fusionen får vi en spiller<br />

som står stærkt inden for<br />

produktion og salg af alle typer<br />

naturstensprodukter, og<br />

som også har den fornødne<br />

styrke til at kunne markere sig<br />

internationalt,” siger administrerende<br />

direktør for DS Europe<br />

ApS, Henrik Søgaard<br />

Nielsen.<br />

TR Granit A/S blev grundlagt<br />

i 2006 da indehaveren Torben<br />

Enøe Rasmussen købte alle aktiviteter<br />

inden for granit i RGS<br />

90 A/S, herunder brudene på<br />

Bornholm. Firmaet havde indtil<br />

fusionen cirka 55 medarbejdere,<br />

heraf 30 på Bornholm.<br />

Torben Enøe Rasmussen fortsætter<br />

- ligesom Stenex-indehaveren<br />

- i det nye selskab.<br />

Stenex A/S er selv en fusion<br />

af flere stenhuggerier og marmorværker<br />

og har haft egen<br />

import direkte fra stenbrud i<br />

hele verden. Danske Stenhuggerier<br />

A/S har omkring 50<br />

værksteder fordelt i hele landet,<br />

men med hovedsæde i Nr.<br />

Snede hvor også DS Europe<br />

har sit hovedsæde.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


Fradrag for hjælp og istandsættelse<br />

Som led i sin nye ‘BoligJobplan’<br />

har regeringen indført<br />

en fradragsordning for hjælp<br />

og istandsættelse i hjemmet.<br />

Ordningen gælder fra 1. juni<br />

2011 til og med 2013, formelt<br />

som en forsøgsordning. Den<br />

giver fradrag på en tredjedel<br />

af lønudgiften, dog maksimalt<br />

årligt 15.000 kr. pr. person<br />

over 18 år. Fradraget gives til<br />

personer i både ejer- og lejeboliger,<br />

men kun til personer,<br />

ikke til erhvervsvirksomheder.<br />

Fradraget gives for serviceydelser<br />

i hjemmet, f.eks. rengøring,<br />

vinduespudsning, børnepasning<br />

og havearbejde<br />

samt udvendig og indvendig<br />

vedligeholdelse og reparation<br />

af helårsboliger. Havearbejdet<br />

omfatter dog kun pleje, ikke<br />

anlæg. Administrativt baseres<br />

ordningen på at køberen indberetter<br />

til SKATs TastSelv-system,<br />

men systemet vil dog ikke<br />

være klar med det samme.<br />

I dag eksisterer der en begrænsethjemmeserviceordning<br />

rettet mod rengøring for<br />

pensionister. Det sker efter lov<br />

om hjemmeservice, og den nye<br />

fradagsordning indføres formelt<br />

set som en ændring af<br />

den denne lov og af ligningsloven.<br />

Formålet er at stimulere<br />

det private forbrug, dæmpe<br />

sort arbejde, motivere til at investere<br />

i energibesparelser og<br />

løfte byggebranchen. Ordningen<br />

minder om en tilsvarende<br />

svensk ordning og giver også<br />

minder om den danske hjemmeserviceordning<br />

fra 90’erne.<br />

Læs mere på www.skat.dk. sh<br />

UDDRAG AF<br />

FRADRAGSORDNINGEN<br />

MED INTERESSE FOR<br />

ANLÆGSGARTNERE<br />

Under ‘almindeligt<br />

havearbejde mv.’ anføres:<br />

Græsslåning<br />

Hækkeklipning<br />

Lugning<br />

Beskæring af buske og træer<br />

Snerydning<br />

Under ‘vedligeholdelse og<br />

reparation af eksisterende<br />

helårsboliger’ anføres bl.a.<br />

Forbedringer af boligens<br />

tilgængelighed for<br />

handicappede<br />

Fornyelse eller etablering<br />

af dræn.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 53


54<br />

I ældre parcelhusområder er<br />

der typisk 1-6 kloakrotter<br />

pr. 100 meter hovedledning.<br />

I tætte boligområder med<br />

et mere forgrenet privat<br />

ledningsnet er der typisk<br />

5-10 kloakrotter pr. 100<br />

meter hovedledning.<br />

Rottespærrer virker, men det bedste er en tæt kloak<br />

Praktisk undersøgelse belyser både fordelene og ulemperne ved de forskellige slags spærrer<br />

Rottespærrer er gode til at<br />

holde rotter væk fra boligen,<br />

selv om enkelte rotter<br />

kan slippe igennem. Men den<br />

bedste løsning er nu som før<br />

tætte kloakrør, og har man<br />

det, behøver man ikke rottespærrer<br />

med mindre man vil<br />

sikre sig dobbelt. Desuden kan<br />

rottespærrerne øge risikoen<br />

for tilstopninger og sænke<br />

vandføringen så man får sværere<br />

ved at lede vand fra sin<br />

ejendom. Rottespærrerne skal<br />

derfor bruges med omtanke<br />

og efter en vurdering af de lokale<br />

forhold - og helst kun til<br />

at løse akutte problemer indtil<br />

kloaksystemet er renoveret.<br />

Det er konklusionen efter et<br />

forsøg som Københavns Energi,<br />

Københavns Kommune og<br />

Aarhus Universitet har gennemført.<br />

Europas første praktiske<br />

forsøg med rottespærrer.<br />

Det blev sat i værk i 2008 for<br />

TOKLAPSPÆRRER<br />

Toklapspærrer er flytbare spærrer der placeres i en eksisterende<br />

nedgangsbrønd eller rense- og inspektionsbrønd. De er<br />

forsynet med to klapper der forhindrer rotten i at passere. I<br />

forsøget blev der brugt fire fabrikater af denne type. Toklapspærrerne<br />

kaldes ‘særdeles effektive’, men sikrede dog ikke<br />

fuldstændigt. Vandføringsevnen blev sænket 5-35%.<br />

Toklapspærrerne er en forholdsvis billig og sikker beskyttelse,<br />

men kun til stikledninger. Til hovedledninger kan klapperne<br />

blive for tunge og give for lang lukketid og større risiko<br />

for tilstopninger.<br />

Toklapspærrer kan anvendes i både fællessystemer (regnvand<br />

+ husspildevand) og i separatsystemer (enten eller). De<br />

kan bruges i rør af både beton, plast og tegl og til dimensioner<br />

på 10, 15 og 20 cm.<br />

at undersøge hvor godt rottespærrer<br />

virker under københavnske<br />

kloakforhold. Fordele<br />

og ulemper skulle belyses med<br />

henblik på at bruge rottespærrer<br />

i den forebyggende rottebekæmpelse.<br />

Baggrunden var at antallet<br />

af rotteanmeldelser var steget<br />

markant fra 2003 til 2008. Rotter<br />

kan sprede flere sygdomme<br />

til mennesker, forurene fødevarer<br />

og skade bygninger<br />

og anlæg, f.eks. forværre eksisterende<br />

kloakskader. Derfor<br />

er rottebekæmpelse lovpligtig,<br />

og borgerne har pligt til at anmelde<br />

rotter til kommunen.<br />

Næsten rottetætte<br />

I forsøget blev der i 2009 sat<br />

150 spærrer og fælder op. Der<br />

var to slags rottespærrer: toklapspærrer<br />

og spærrebrønde.<br />

Og én type dræbende fælde.<br />

De blev placeret på skoler, re-<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


ROTTEN OG MYNDIGHEDEN<br />

■ Montering af rottespærrer på private ledninger kan eventuelt<br />

kræve anmeldelse eller en tilladelse fra byggemyndigheden.<br />

Det er op til den enkelte kommune.<br />

■ Rottespærrer skal monteres af en autoriseret kloakmester.<br />

■ Ved nybyggeri kan byggemyndigheden kræve at der monteres<br />

rottespærrer på stikledninger i rotteplagede områder.<br />

■ I eksisterende byggeri kan kommunen også påbyde grundejere<br />

at installere rottespærrer, men kun i specielle tilfælde<br />

med dokumenterede rotteproblemer.<br />

stauranter og etageejendomme<br />

og villaområder rundt om i<br />

byen og tjekket løbende. Forsøgets<br />

resultater er baseret på<br />

ét års erfaringer. De viser at<br />

alle tre typer er næsten rottetætte,<br />

men ikke helt. Enkelte<br />

rotter passerer, f.eks. hvis deres<br />

funktion hindres af toiletpapir.<br />

Det er forholdene det<br />

enkelte sted der afgør hvilken<br />

type spærre der er bedst.<br />

Rottespærrer øger dog samtidig<br />

risikoen for oversvømmelser<br />

ved voldsomme skybrud.<br />

Spærren nedsætter nemlig<br />

kloakrørets vandføringsevne<br />

med op til 45%. De ledninger<br />

hvor man vil indsætte rottespærrer,<br />

skal derfor være<br />

overdimensionerede.<br />

Rottespærrer øger endvidere<br />

risikoen for tilstopninger<br />

fordi der kan samle sig skidt<br />

omkring spærren. Typisk ser<br />

man gentagne stop i ældre<br />

systemer hvor der er installeret<br />

vandbesparende toiletter. Her<br />

er rottespærrer en dårlig idé.<br />

Generelt skal stikledninger<br />

med rottespærrer renses oftere<br />

end andre. Tilsyn en<br />

gang årligt af autoriseret kloakmester<br />

anbefales.<br />

Udrydder dem ikke<br />

Selv om rottespærrer lukker<br />

stikledningerne af, dør rottebestanden<br />

ikke, men den kan<br />

blive mindre fordi levevilkårene<br />

forringes. Det gælder især<br />

hvor kloakken har permanent<br />

vandføring. Her bruges stikledninger<br />

til at undslippe vandet<br />

og til at bygge reder i. I områder<br />

uden permanent vandføring<br />

har stikledningerne mindre<br />

betydning for rotterne.<br />

Effekten på rottebestanden<br />

er størst når alle stikledninger i<br />

et område er monteret med<br />

rottespærre. Det er bare ikke<br />

muligt. Ja, i Købehavn er det i<br />

praksis kun muligt at sætte effektive<br />

rottespærrer op på kun<br />

25-30% af stikkene. Mange<br />

stik er det umuligt for kloak-<br />

mestre overhovedet at komme<br />

til mens andre rør har en skæv<br />

form så rottespærrene ikke<br />

kan monteres ordentligt.<br />

Det betyder alt sammen at<br />

en effektiv forebyggelse kræver<br />

tætte kloakker. De reducerer<br />

rotternes mulighed for at<br />

bygge rede i jorden ved hullerne<br />

og holder samtidig rotterne<br />

inde i kloaksystemet.<br />

Voksne rotter kan passere<br />

sprækker større end 20 mm.<br />

Når man går hårdt til rotterne<br />

med gift, kan man stort set<br />

nedkæmpe rottebestanden i<br />

et område. De dræbende fælder<br />

kan give samme resultat.<br />

Men når bekæmpelsen stopper<br />

- f.eks. ved at fjerne fælderne<br />

igen - varer det ikke<br />

længe før rotteniveauet igen<br />

stiger. I forsøget med den<br />

dræbende fælde var kloakrottebestanden<br />

oppe på normal<br />

niveau igen efter 6-8 uger.<br />

Kloakrotterne<br />

Rotter er ikke kloakdyr, men<br />

kan udnytte kloakkerne hvor<br />

de ikke har naturlige fjender.<br />

Rotterne foretrækker lav<br />

vandføring, små rørdimensioner<br />

og mange stikledninger<br />

hvor de ubrugte stikledninger<br />

kan bruges til redepladser. Det<br />

er især redepladser der afgør<br />

hvor mange kloakrotter der<br />

kan være i et område.<br />

Undersøgelsen viser at der i<br />

ældre parcelhusområder typisk<br />

er 1-6 kloakrotter pr. 100 meter<br />

hovedledning. I tætte boligområder<br />

med et mere forgrenet<br />

privat ledningsnet er<br />

der typisk 5-10 kloakrotter pr.<br />

100 meter hovedledning. I<br />

begge tilfælde forudsættes<br />

det at der ikke bekæmpes rotter.<br />

De fleste kloakrotter lever<br />

i et begrænset område (50-100<br />

meter ledning) hvor de skal<br />

have adgang til både reder,<br />

føde og vand.<br />

De rotter man ser over jorden<br />

er ikke de samme som er i<br />

kloakkerne. Overfladerotter<br />

Hans - vogn 115<br />

Lene - vogn 86<br />

Lars - vogn 129<br />

Morten - vogn 123<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 55<br />

Ib<br />

Dokumentation for<br />

udført arbejde<br />

Med en klokkeklar dokumentation for udført arbejde med tidspunkt og<br />

adresse bliver timesedlen altid korrekt udfyldt, og du behøver ikke diskutere<br />

med kunden om fakturaen stemmer.<br />

(Ved hjælp af en monteret GPS enhed i f.eks. servicevogne eller maskiner)<br />

Safefleet er internetbaseret og kan således tilgås overalt i verden via en<br />

internetforbindelse.<br />

En GPS løsning fra Safetrack giver dig desuden:<br />

• Storskærmsvisning med køretøjets placering og status<br />

• Genfinding af køretøj efter tyveri<br />

• Automatisk kørebog som dokumentation over for skat<br />

• Servicemodul med driftinfo<br />

• Oprettelse af egne zoner og punkter på kort<br />

• Brugervenligt og med fri support<br />

Se flere muligheder samt udpluk af referencer på www.safetrack.dk<br />

Ring allerede i dag for online demonstration på tlf. 69 91 12 42<br />

Vi er billigere end du tror.<br />

Få vores<br />

iPhone app<br />

gratis på<br />

iTunes<br />

SafeFleet Lite<br />

Om Safetrack. Vi er veletableret og Danmarks største udbyder af software til GPS sporing,<br />

flådestyring og servicehåndtering. Vi sælger høj kvalitet til fornuftige priser. Softwaren er<br />

udviklet af vores egne programmører der er således mulighed for kundetilpasset rapporter<br />

eller eksportering af data til f.eks. lønsystemer m.m. Vi er certificeret Microsoft Partner. Vi har<br />

pt. over 28.000 GPS enheder koblet på systemet. GPS enheden er Dansk produceret.


56<br />

SPÆRREBRØNDE<br />

Spærrebrønde er skelbrønde med en indbygget<br />

rottespærre og kræver en højdeforskel<br />

mellem tilløb og afløb. Spærrebrønden er<br />

derfor mest oplagt når man etablerer ny kloak<br />

eller ombygger en gammel, og der i øvrigt<br />

er fald nok til rådighed.<br />

I forsøget indgik ét fabrikat (TJ-brønden)<br />

trives fint på overfladen og vil<br />

næppe benytte sig af andre<br />

rotters huller til at søge ned<br />

kloakken. Blodprøver der blev<br />

taget på indfangede rotter i<br />

henholdsvis kloakken og på<br />

overfladen i samme område,<br />

viste at de ikke var i familie<br />

med hinanden. Kloakrotter<br />

kan dog trænge op til overfladen,<br />

og denne risiko stiger når<br />

kloakken ikke er tæt.<br />

Rottespærrer har i alle tilfælde<br />

ingen indflydelse på de<br />

rottebestande der lever på<br />

jordoverfladen. „Det er derfor<br />

ikke nok blot at have fokus på<br />

DRÆBENDE FÆLDER<br />

Dræbende fælder er flytbare fælder der slår<br />

rotterne ihjel. De skal bruges hvor man decideret<br />

ønske at bekæmpe rotterne. I forsøget<br />

indgik ét fabrikat (WiseTrap) der virker ved at<br />

sænke en række spyd mod rotten.<br />

Fælden fremstilles til rørdiametre fra 10 til<br />

25 cm og alle materialer. Den er nem at montere<br />

og kan bruges i både fælles- og separatsystemer<br />

og kan placeres i både tilløbet og afløbet<br />

fra en brønd. Fælden reducerer vandføringsevnen,<br />

men kun med op til 15%.<br />

Fælderne anføres som ‘meget effektive’ til<br />

at slå kloakrotter ihjel og er et miljøvenligt al-<br />

kloakkerne. Der skal arbejdes<br />

på flere fronter,“ hedder det i<br />

undersøgelsesrapporten.<br />

Kommunale rotteplaner<br />

Resultaterne af undersøgelsen<br />

vil nu indgå i den kommende<br />

rotteplan som ventes udarbejdet<br />

af Københavns Kommune<br />

i løbet af 2011. Fra kommunen<br />

understreges dog samtidig at<br />

den enkelte grundejer har ansvar<br />

for at vedligeholde de<br />

små stik fra skelgrænsen og<br />

ind mod bygningerne.<br />

Københavns Kommune er<br />

ikke den eneste der skal i gang<br />

hvor en vandlås stopper rotterne. Højdeforskellen<br />

mellem til- og afløb er her 15 cm,<br />

mens tilløbs- og afløbsledninger skal være<br />

mindst Ø15 cm og ligge med 12 promille fald.<br />

Princippet er mest velegnet i fællessystemer<br />

hvor regnvand kan hælpe med at holde vandlåsen<br />

ren, men man skal være opmærksom på<br />

at vandlåsen sænker vandføringen 40-45%.<br />

Forsøget viser ikke hvor effektiv spærren<br />

var da man hverken havde rotteproblemer<br />

der hvor spærren var indbygget eller i det<br />

område uden spærre som man sammenlignede<br />

med. Til gengæld medførte spærren flere<br />

kloakstop. Det kan dog skyldes at man øgede<br />

spærrebrøndens dimension fra 10 til 20 cm.<br />

Sammen med vandbesparende toiletter gav<br />

det for lille vandstrøm.<br />

Man bør generelt ikke bruge spærrebrønde<br />

hvor der er separatsystemer og vandbesparende<br />

toiletter.<br />

med rotteplaner. Det skal alle<br />

kommuner nu til ifølge Naturstyrelsens<br />

‘Plan for forebyggelse<br />

og bekæmpelse af rotter i<br />

Danmark’. I forvejen arbejder<br />

omkring hver anden kommune<br />

med at forebygge rotteplagen<br />

for at få færre anmeldelser<br />

og forbedre arbejdsmiljøet<br />

for kloakfolket. sh<br />

KILDER<br />

Københavns Energi (2011): Forsøg<br />

med rottespærrer. www.ke.dk.<br />

Københavns Energi (2011): Rottespærreprojekt.<br />

Sammenfattende rapport<br />

for rottespærreprojektet i København.<br />

Til den sammenfattende<br />

rapport hører seks detaljerede forsøgsrapporter.<br />

www.ke.dk.<br />

ternativ til giftbekæmpelse. Desuden slipper<br />

man at rotter ligger og dør på uhensigtsmæssige<br />

steder.<br />

På de to fælleskloakerede lokaliteter hvor<br />

fælden blev testet, slap man dog ikke helt af<br />

med rotterne. Det tilskrives bl.a. enkelte utilgængelige<br />

ledningsstræk hvor man ikke kunne<br />

bekæmpe. Desuden kan rotter passere<br />

fælden, bl.a. i de to minutter der går mens<br />

fælden lader op til næste slag. Den følsomme<br />

elektronik kan desuden forringe driftssikkerheden.<br />

Antallet af fældenedslag var langt<br />

større end antallet af dræbte rotter.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


Affaldet på gaden<br />

dæmper humøret<br />

Vi bliver vrede og kede af det<br />

når der ligger affald der hvor<br />

vi bor. I hvert fald siger 67% at<br />

de bliver vrede over det, mens<br />

41% bliver kede af det når der<br />

er smidt affald i nærheden af<br />

hvor de bor. Det viser en ny<br />

undersøgelse fra organisationen<br />

Hold Danmark Rent. I undersøgelsen<br />

siger kun 13% at<br />

de selv kan finde på at smide<br />

noget fra sig i netop dét område.<br />

Svineriet kommer altså<br />

mest fra forbipasserende.<br />

Der ligger mere affald omkring<br />

etagebyggeri end ved<br />

f.eks. rækkehuse, villaer og<br />

gårde. Det betyder dog ikke at<br />

beboerne i etagebyggeri er<br />

mere kede af det eller vrede<br />

end andre. Til gengæld får det<br />

dem til at finde andre steder<br />

at opholde sig. 30% angiver,<br />

at de ‘mister lysten til at være<br />

der’ eller ‘finder andre steder’<br />

hvis der er henkastet affald.<br />

Mange siger dog også at de<br />

gerne vil være med til at gøre<br />

noget ved problemet. 83% har<br />

allerede samlet skrald op efter<br />

andre, og 70% vil gerne del-<br />

tage i en form for affaldsopsamling<br />

der hvor de bor, viser<br />

undersøgelsen.<br />

Hold Danmark Rent går nu i<br />

gang med projektet ‘Rent<br />

kvarter’ med støtte fra bl.a.<br />

Realdania og R98. Det omfatter<br />

tre pilotprojekter i hovedstadsområdet.<br />

Sigtet er at give<br />

boligforeninger, vejlaug osv.<br />

mulighed for - med lidt hjælp -<br />

selv atskabe renere rammer<br />

ved at bryde en dårlig affaldskultur-spiral.<br />

Det kan f.eks. begynde<br />

med en hyggelig effektiv<br />

opsamlingsdag. Så er der<br />

rent. Og det er altid sværest at<br />

smide det første affald.<br />

Hold Danmark rent (2011): Analyse af<br />

henkastet affald - der hvor vi bor. 24<br />

s. www.holddanmarkrent.dk.<br />

Hold Danmark rent (2011): Henkastet<br />

affald ødelægger humøret.<br />

www.holddanmarkrent.dk 18.5.11<br />

Gartnerens barkflis<br />

Den rigtige dækbark<br />

til den rigtige pris<br />

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />

en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi<br />

naturligvis fragtfrit.<br />

Pris kr./m<br />

SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />

Granbark, fra ................................ 175,- ............. 195,-<br />

Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 215,- ............. 235,-<br />

Vedflis/træflis, fra ......................... 180,- ............. 190,-<br />

Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,-<br />

3 excl. moms<br />

Varerne kan desuden afhentes ab lager RGS 90 A/S, Selinevej,<br />

2300 København S (tlf. 3248 9090) i.h.t. RGS prisliste.<br />

Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />

DSV Transport A/S<br />

www.dsvmiljoe.dk<br />

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818<br />

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 57


58<br />

VINDUET<br />

Elsker at hade politikere<br />

Planlæggerne skal være bedre til at koordinere<br />

de ekspertiser andre kaster ind<br />

i planlægningen og indtænke dem i en<br />

samlende enhed. Og fremfor alt skal politikerne<br />

have en mere aktiv rolle, siger<br />

seniorforsker Karina Sehested, Skov &<br />

Landskab i Byplan Nyt, marts 2011:<br />

„Planlægningens grundvilkår i kommunerne<br />

er det lokale demokrati, og<br />

det er pr. definitiom politikerne der fastlægger<br />

kommunes udvikling og principperne<br />

for ‘den gode by’. Jeg har talt<br />

med flere politikere om deres syn på<br />

byplanlægningen, og jeg hører ofte et<br />

vist forbehold over for samarbejdet med<br />

den kommunale planafdeling. Det skyldes<br />

at planlægningen, som den ser ud i<br />

dag, anses for politisk uvedkommende<br />

af politikerne. Når det sammenholdes<br />

med at en del planlæggere elsker at<br />

hade politikerne, har vi et alvorligt problem.<br />

Jeg vil faktisk vove den påstand at<br />

planlægningsprofessionen er i gang<br />

med at nedbryde sig selv hvis ikke planlæggerne<br />

bliver bedre til at forholde sig<br />

til demokratibegrebet og til at forstå<br />

den politiske proces som en del af planlægningsprocessen.“<br />

Det kirkelige landskab<br />

Kirkegårde er en stadig mere central del<br />

af byens grønne struktur, og forvaltningen<br />

har på få år haft meget at skulle<br />

indhente. Kirkegårdsleder ved Vejle Kirker<br />

og Kirkegårde Jens Zorn Thorsen gør<br />

i Kirkegården (3/2011) status efter 22 års<br />

ansættelse:<br />

“Jeg skønner at min rolle som kirkegårdsleder<br />

over de 22 år er blevet gradvis<br />

mere strategisk og legitimt fokuseret<br />

på samarbejde. Tiderne har i høj grad<br />

været en udfordring for vores stillinger,<br />

og den rolle vi udfylder over for vores<br />

menighedsråd på grund af besparelser.<br />

Menighedsrådene henter en stor del af<br />

den nødvendige viden om kirkegårdens<br />

drift og potentiale fra kirkegårdslederen<br />

og ikke mindst viden om personalepolitik<br />

og økonomi. Vi har fremover muligehed<br />

for at udbygge denne væsentlige<br />

rolle i et ligeværdigt samarbejde med de<br />

kirkelige og øvrige offentlige instanser<br />

da vi sidder inde med en viden om planlægning<br />

og drift- og personaleledelse<br />

som er unik i det kirkelige landskab.“<br />

Kun fliser i køresporet<br />

Haveselskabet kører en kampagne for at<br />

aflede regnvandet lokalt. Bl.a. ved at<br />

droppe moden med at lægge haven til i<br />

beton. Som Lulu Jacobsen skriver i Haven<br />

5/2011:<br />

Mere kræver bilen ikke. Hvorfor så belægge hele forhaven? Foto: Haveselskabet.<br />

„Tænk på hvor lille et areal bilens hjul<br />

egentlig optager når den holder stille.<br />

Ved at nøjes med at lægge fliser der<br />

hvor der reelt er behov for det, kan du<br />

få have og planter i indkørslen i stedet<br />

for sten eller fliser. Og nok så vigtigt giver<br />

du regnen mulighed for at indgå i sit<br />

naturlige kredsløb så vandet får lov til at<br />

løbe ned i jorden hvor det falder i stedet<br />

for at løbe ud på vejen og videre til kloakken<br />

med risiko for ovesvømmelse.“<br />

Konkurrence og borgerinddragelse<br />

Hvor der graves op til de nye københavnske<br />

metrostationer skal der laves<br />

nye pladser bagefter. Jacob Kamp, formand<br />

for Landskabsarkitektforeningen,<br />

er ikke imponeret over Metroselskabets<br />

planer selv om man har inddraget borgere<br />

og arkitekter. Politiken 7.5.2011:<br />

„Det er skandaløst at der ikke er afsat<br />

penge til arkitektkonkurrencer og udvikling<br />

af de 17 byrum oven på de nye<br />

metrostationer. Jeg forstår ikke at Københavns<br />

og Frederiksberg Kommuner<br />

ikke er gået mere aktivt ind i det. De er<br />

ikke deres ansvar voksent (...) „Borgerinddragelse<br />

skaber ikke nytænkning og<br />

nyt design. De fleste borgere har ikke<br />

den nødvendige faglighed til at kunne<br />

forestille sig noget helt nyt. De forestiller<br />

sig noget de kender. Derimod kan en<br />

arkitektkonkurrence give nogle helt nye<br />

og anderledes bud på pladserne som ingen<br />

havde forestillet sig, og som man så<br />

kan have en debat om.“<br />

DMU mister sit politiske bid<br />

Aarhus Universitet overtog i 1997 Danmarks<br />

<strong>Miljø</strong>undersøgelser (DMU) som<br />

fra 1. juli opløses i en ny universitetsstruktur.<br />

Formand for Det Økologiske<br />

Råd, Bo Normander, mener i Ingeniøren<br />

13.5. 2011 at DMU får fjernet sit bid - og<br />

at det politisk set er helt bevidst:<br />

„Fremover bliver det traditionel, biologisk<br />

orienteret universitetsforskning<br />

uden vurderinger af hvordan det f.eks.<br />

går med den samlede danske biodiversitet.<br />

Derved bliver sådan en bred og<br />

kritisk gennemgang af naturens tilstand<br />

som DMU’s Biodiversitet 2010-plan<br />

fremover ret usandsynlig. DMU’s proaktive<br />

rolle vil forsvinde og vi vil som<br />

borgere miste analyserne af hvordan<br />

det går med Danmarks natur og vejledningen<br />

om hvad vi kan gøre ved det.“<br />

Triste og grimme erhvervsområder<br />

Forstædernes erhvervskvarterer fylder<br />

op til 25% af byens areal. De er grimme<br />

og rodede. Det kan man gør noget ved,<br />

lyder det fra arkitekt Claus Bech-Danielsen,<br />

Statens Byggeforskningsinstitut, i<br />

Byggeplads.dk 13.4.2011:<br />

„Områdernes friarealer domineres af<br />

flade græsplæner uden æstetiske og<br />

landskabelige kvaliteter og uden nævneværdigt<br />

dyreliv. Landskabelig bearbejdning<br />

kan derfor let øge de oplevelsesmæssige<br />

og biologiske kvaliteter betragteligt,<br />

hvilket også vil styrke arbejdsmiljøet<br />

for virksomhedernes ansatte<br />

(...) Der er ofte i tæt tilknytning til<br />

byen et erhvervsområde der efter kl. 16<br />

og i weekenderne er helt øde og uden<br />

liv. Her kunne man nytænke og måske<br />

lægge rekreative funktioner ind i erhvervsområderne<br />

- eller åbne dem op<br />

og kombinere med offentlige parkstrøg<br />

eller kombinere bolig og erhverv.“<br />

Under overskriften ‘Vinduet’ refererer <strong>Grønt</strong><br />

<strong>Miljø</strong> udpluk fra den faglige debat. Skriv til<br />

sh@dag.dk med debatforslag eller kommentarer.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


Skovmaskiner fra<br />

Vimek til Bendz<br />

Viggo Bendz A/S i Høng har<br />

overtaget forhandlingen af<br />

Vimek der fremstiller udkørsels-<br />

og skovningsmaskiner i<br />

mindre størrelser. Ifølge Bendz<br />

er de svenske maskiner specielt<br />

udviklet til de nordiske skove.<br />

De opererer meget skånsomt<br />

og er gode til bl.a. tyndinger<br />

der ellers kan være vanskelige<br />

at gennemføre maskinelt uden<br />

strukturskader på jordbunden.<br />

Viggo Bendz importerer i forvejen<br />

Keslas større skovmaskiner.<br />

www.viggobendz.dk.<br />

Jacobsen med ny<br />

let fairwayklipper<br />

Inden for de lette fairwayklippere<br />

har Jacobsen præsenteret<br />

cylinderklipperserien LF 550/<br />

570 der erstatter LF 3400 og LF<br />

3800. En redesignet motorhjelm<br />

giver et nyt look, men<br />

ellers er der bedre elektronisk<br />

styring, en transmission der giver<br />

bedre træk på skråninger<br />

og et nyt vedligeholdelsefrit<br />

bremsystem med ‘våde’ bremser<br />

i hjulmotorerne. Bremserne<br />

aktiveres automatisk når kørepedalen<br />

slippes. Klipperne er<br />

forsynet med en 35 hk dieselmotor<br />

og kan monteres med<br />

kabine og diverse græsplejegrej.<br />

Jakobsen er som det andet<br />

klassiske ‘græsmærke’<br />

Ransomes i dag en del af Textron.<br />

Importør er Svenningsens<br />

www.svenningsens.com.<br />

– kvalitet ind til<br />

mindste detalje<br />

ELIET<br />

KOMPOSTKVÆRN<br />

ELIET har udviklet og patenteret<br />

sit eget skæresystem kaldet<br />

Chopping Principle.<br />

Knivene skærer<br />

med årerne<br />

af træet,<br />

hvilket giver<br />

en høj ydelse<br />

med lille<br />

motoreffekt.<br />

Se alle<br />

modelller<br />

på<br />

www.flextrading.dk<br />

Priser fra12.700,incl.<br />

moms 15.875,-<br />

ELIET KS240<br />

KANTSKÆRER<br />

Kraftig og enkel<br />

konstruktion,<br />

6 indstillinger af<br />

skæredybde/vinkel,<br />

5,0 hk. Honda GC160<br />

motor.<br />

Vejl.pris 6.396,incl.<br />

moms 7.996,-<br />

Priser fra7.396,incl.<br />

moms 9.245,-<br />

Hvidemøllevej 9-11 | 8920 Randers NV<br />

Tlf. 89 14 14 89 | Fax 89 14 14 90<br />

salg@flextrading.dk | www.flextrading.dk<br />

ELIET<br />

VERTIKALSKÆRER<br />

Kraftige vertikalskærere specielt<br />

til udlejning og professionelt brug.<br />

Findes i 40 og 50 cm arbejdsbredde.<br />

Vejl.pris 16.996,incl.<br />

moms 21.245,-<br />

ELIET EDGE<br />

STYLER PRO<br />

Kantskærer som<br />

skærer græsset helt fri.<br />

Motor 4,0 hk Honda<br />

GX120. Variabel hastighed<br />

(1–2,5 km/t.), afvibreret<br />

multijusterbart håndtag.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 59


Ikke stort held<br />

med bog i Tolne<br />

At så bøgetræer kræver mange<br />

bog for at få ganske enkelte<br />

planter til at etablere sig.<br />

Frøene spises af mus og kimplanterne<br />

af andre dyr. Bedst<br />

går det med frø der sås i blotlagt<br />

mineraljord og dækkes<br />

med lidt jord. Dårligst går det<br />

dem der sås direkte oven i<br />

græstørven mens såning i<br />

priklehuller i græsset ligger<br />

imellem. At udsprede minkgylle<br />

eller minkmøg som afskrækningsmiddel<br />

mindsker ikke<br />

musenes interesse for frøene,<br />

men fører dog til at færre kimplanter<br />

får gnav.<br />

Det er læren efter et mindre<br />

praktisk forsøg i Tolne Skov i<br />

Vendsyssel. Her har man noget<br />

af Europas nordligste naturligt<br />

forekommende bøgeskov. 166<br />

ha er fredet bl.a. for at udvikle<br />

bøgen naturligt, mens områdets<br />

ædelgran skal afvikles.<br />

Fredningen tillader at der sås<br />

bøg på de afdrevne arealer,<br />

men der må ikke plantes eller<br />

jordbehandles.<br />

Derfor forsøget med såning<br />

60<br />

Bidte kimplanter. Foto fra den angivne kilde.<br />

der fandt sted med lokale olden<br />

i et stormfaldsareal hvor<br />

der fem år før var ædelgran.<br />

De tre såmetoder blev kombineret<br />

med minkgylle og minkmøg,<br />

og alle forsøgsparceller<br />

blev dækket over med et dyrehegn<br />

for at forebygge gnav.<br />

Gyllen var i en mængde der<br />

svarer til 60 ton pr. ha.<br />

Spiringsprocenten i den<br />

blottede mineraljord var 1,2 -<br />

12,0% mens spiringsprocenten<br />

for frø oven på græstøren<br />

stort set var nede på 0%. Og<br />

mange af de spirede planter<br />

blev tilmed bidt af, men dog<br />

færrest hvor der var brugt<br />

gylle og møg. At musene tog<br />

så mange bog, forklares dels<br />

med frøene ikke blev udblødt<br />

først, dels med at mus normalt<br />

er hårde ved småsåninger.<br />

Kan det betale sig at slå alle<br />

disse krumspring for at etablere<br />

bøg ved såning, spørger<br />

Jens Peter Skovsgaard, Skov &<br />

Landskab, Jens Baggesen,<br />

Hjørring Kommune og Tor<br />

Skovsgaard, Lyngby HTX der<br />

stod for forsøget. De svarer<br />

selv: Det afhænger af situationen.<br />

Hvor er det, hvad må det<br />

koste, og hvad er formålet. sh<br />

KILDE. Jens Peter Skovsgaard, Jens<br />

Baggesen, Tor Skovsgaard (2011): Såning<br />

af bog: afværgning af museskader<br />

og vildtbid med minkgylle og<br />

minkmøg. Skoven 5/2011.<br />

Stiga-klipper fik<br />

Svanemærket<br />

Stigas rider Park Royal 4WD<br />

har fået Svanemærket der tildeles<br />

for minimale miljøpåvirkninger<br />

og godt arbejdsmiljø<br />

- og i dette tilfælde især for<br />

de fine værdier inden for støj,<br />

vibratio, brændstof og røgudslip.<br />

„Stiga har altid siddet i førersædet<br />

hvad angår ergonomi<br />

og brugervenlighed. Nu har<br />

vi sat udviklingen af miljørigtig<br />

teknik i højeste gear,“ lyder<br />

det fra Stiga-ejeren, GGP.<br />

Rideren har firhjulstræk,<br />

knæk- og servostyring. Den<br />

kan - ud over rotorklipper -<br />

monteres med diverse tilbehør,<br />

nu også et 100 cm combiaggregat<br />

med multiclip og<br />

bagudkast. www.stiga.dk.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


GAMLE NYHEDER<br />

50 år siden PROFESSOR GEORGSEN<br />

„Lektor Georgsen fejrede den 1. juni 40<br />

års jubilæum som lektor på Landbohøjskolen,<br />

og fik ved samme lejlighed den<br />

nye professorat i anlægsgartneri. Georgsen<br />

har altid været anlægsgartnerne en<br />

god mand, både gennem undervisningen<br />

og inden for foreningens rammer, og har<br />

da også siddet i bestyrelsen i Dansk Anlægsgartnerforening<br />

og Havearkitektforening<br />

ind til 1933. Når Georgsen har holdt<br />

foredrag eller givet rejsebeskrivelser i vores<br />

forening har det altid været den helt<br />

store oplevelse - det var fyrværkeri og<br />

spænding fra først til sidst.“ (H. Busch i<br />

Anlægsgartneren, juni 1961).<br />

75 år siden EN NY TIDS LEGEREDSKABER<br />

„I mere end een Henseende kan Wicksteed-Legepladsen<br />

vel nok siges at afvige fra det almindelige. Voksne saavel<br />

som Børn deltager i Fornøjelserne. Englænderen har ord<br />

for at være Dreng alle sine Dage. Her faar man Syn for<br />

Sagn (...) Blandt kollektive Redskaber maa foruden Plankegyngen<br />

især nævnes Karussel, ‘Bølge’(Ocean wawe), Gitter-<br />

eller Klatreræk og ikke mindst Legeslisken. Det sidstnævnte<br />

Redskab hæger alle Børn ved. Her er Spænding og<br />

Udløsning for Iver og Energi. Det er et Redskab der altid<br />

burde komme i Betragtning, selv paa mindre Pladser. Det<br />

er ganske ufarligt i den fuldkomne og bekvemme Konstruktion<br />

hvori det fremstilles i Kettering.“ (Hans Dragehjelm,<br />

Havekunst, 1936).<br />

25 år siden DEN REKREATIVE SKOV<br />

„I friarealerne er det muligt at arbejde med<br />

skovtyper og plejeformer som ikke sigter på<br />

produktion af tømmer m.v. Det er muligt at<br />

skabe en variation og en oplevelsesrigdom,<br />

som normalt ikke findes i den traditionelle<br />

produktionsskov. Af samme grund har gartnere<br />

og landskabsarkitekter været tilbøjelige<br />

til at afvise skovbrugets metoder som ubrugelige<br />

i rekreativ sammenhæng. Forstfolk er til<br />

gengæld skeptiske over for skove med et intensivt,<br />

gartnerisk tilsnit og et plantevalg præget<br />

af eksotiske og stærkt forædlede arter. En<br />

overgang har der været optræk til en regulær<br />

fejde mellem faggrupperne.“ (Jon Pape, <strong>Grønt</strong><br />

<strong>Miljø</strong>, maj 1986).<br />

Foto: ‘En af Wicksteeds udmærkede Karusseller.’ Havekunst, 1936.<br />

10 år siden ARBEJDMILJØET<br />

„Inden for park- og landskabsområdet<br />

har der hvert år i perioden<br />

1994-1999 været anmeldt<br />

knapt 200 arbejdsulykker og ca.<br />

35 arbejdsbetingede lidelser. Totalt<br />

inden for landbrug, skovbrug<br />

og gartneri har der hvert<br />

år i samme periode været anmeldt<br />

omkring 1000 arbejdsulykker<br />

og 300 arbejdsbetingede<br />

lidelser. Tallene er ret konstante<br />

og uden tegn på nedadgående<br />

tendens.“ (Camilla Sørensen<br />

og Palle Kristoffersen,<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, juni 2001).<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 61


62<br />

Danske Anlægsgartnere<br />

KLIPPEKORT & BOLIGJOB<br />

Politisk er der to emner som lige nu sætter dagsorden i<br />

Danske Anlægsgartnere:<br />

Det første emne er affaldsordningen som vi jo har beskæftiges<br />

os med i snart fire år uden at det er lykkes at får en ordning<br />

som kan bruges i praksis. F.eks. talte jeg med et medlem<br />

af Danske Anlæg som har en opgave på Fyn, men der<br />

kan han ikke aflevere affaldet fordi virksomheden ikke er<br />

registreret på Fyn. Det betyder at virksomheden kører affaldet<br />

tilbage til Sjælland hvor det i øvrigt blev afvist på den<br />

lokale genbrugsplads. Man ved ikke om man skal le eller<br />

græde!<br />

Det seneste nye er at miljøministeren og <strong>Miljø</strong>styrelsen<br />

overvejer at indføre en ‘klippekortmodel’ hvorefter den<br />

som afleverer affaldet betaler for den afleverede mængde<br />

dér hvor det bliver afleveret. Det er jo det vi har sagt hele<br />

tiden. Vi krydser fingre for at det denne gang bliver en realitet.<br />

Det andet emne er den såkaldte ‘boligjob-ordning’ som<br />

blev offentliggjort på et møde den 18. maj i Håndværksrådet<br />

hvor jeg var til stede. Jeg synes at regeringens initiativ<br />

på dette område skal roses. Der er ikke tvivl om at den nye<br />

ordning både vil skabe øget efterspørgsel på vore medlemmers<br />

ydelser, men også vil være med til at begrænse mængden<br />

af sort arbejde. Man kunne eventuelt ønske sig at få<br />

indføjet i loven at udenlandske tjenesteydere SKAL være registreret<br />

i RUT-registeret, således at kunden kan sikre sig at<br />

der er styr på moms, skat, arbejdsmiljø og overenskomster -<br />

også hos den virksomhed som kommer langvejs fra.<br />

Vi har tidligere haft sådanne ordninger. Senest havde vi<br />

‘hjemmeserviceordningen’ som gav især vore mindre medlemsvirksomheder<br />

en håndsrækning. Dengang vurderede<br />

økonomer at det sorte arbejde blev reduceret med over<br />

20%. Ordningen falder også godt i hak med at vi i 2011 i<br />

regi af Danske Anlægsgartnere kører en kampagne som<br />

netop henvender sig til forbrugere af grønne ydelser i villahaver.<br />

Her til sidst kunne man jo gøre sig sine egne tanker. Hvorfor<br />

skal man f.eks. så tæt på et valg før der rigtig sker noget?<br />

Ole Kjærgaard, landsformand<br />

www.dag.dk<br />

VI SIKRER DE GRØNNE VÆRDIER<br />

Her blomstrer den lilla Allium aflatunense i Battery Park, New York.<br />

Sene forårsløg til mellemsæsonen<br />

Fra midt i maj til lidt ind i juni<br />

er der en vis bølgedal i blomstringen<br />

mellem de forårs- og<br />

sommerblomstrende arter. Her<br />

kan løg med sen forårsblomstring<br />

tilføre kolorit. Især med<br />

prydløg (Allium), oplyser løgleverandøren<br />

Verver Export i<br />

Holland.<br />

Generelt foretrækker prydløg<br />

veldrænet jord og sol, men<br />

der er undtagelser, bl.a. den<br />

tidligt blomstrende Allium triquetrum<br />

med hvide, nedhængende<br />

klokkeblomster. Senere<br />

blomstrer den lilla Allium aflatunense,<br />

den blå Allium caeruleum<br />

og den sølv-hvide Allium<br />

‘Mount Everest’ der går flot<br />

sammen med sene tulipaner.<br />

Prydløg med store løg bevarer<br />

kun sine kvaliteter når løgene<br />

fjernes fra jorden hvert<br />

år efter blomstringen. Prydløg<br />

med små løg kan blomstre i<br />

flere år uden at blomstens kvalitet<br />

forringes. Hertil hører<br />

bl.a. A. Allium atropurpureum,<br />

christophii, moly, schubertii og<br />

sphaerocephalon. Nogle arter<br />

er også gode til at sprede sig<br />

selv (naturalisering).<br />

Med deres frøstande beholder<br />

de fleste Allium en dekorativ<br />

værdi længe efter blom-<br />

stringen. Bladdækket på de<br />

fleste Allium bliver dog gult<br />

og udtørrer straks efter blomsternes<br />

fremkomst. For at skjule<br />

det lidt kan Allium plantes<br />

mellem andre planter, f.eks.<br />

Hosta, Geranium, lavendel,<br />

prydgræsser, Astrantia og japansk<br />

anemone. Man kan også<br />

bare klippe bladdækket af<br />

fordi Allium ikke som andre<br />

løgplanter har brug for bladene<br />

til at udvikle et nyt løg.<br />

Ud over Allium er slægten<br />

Camassia et godt valg med arter<br />

som C. leichtlinii, f.eks. sorten<br />

‘Caerulea’ med himmelblå<br />

blomster i stjerneform med sildebensmønster<br />

på stilke med<br />

en højde på 70 cm. Den foretrækker<br />

en lidt fugtig placering<br />

i sol og halvskygge. Den<br />

forvilder sig fint i blomsterenge,<br />

men engen må først slås<br />

når frøene er modne sidst i<br />

juli. Den lavere C. quamash<br />

forvilder sig endnu hurtigere.<br />

En særpræget løgplante er<br />

Eremurus der er meget høj<br />

(120-200 cm) og har enorme<br />

blomsterakser med hvide, rosa<br />

eller gul-orange blomster. Den<br />

skal have varme og læ - men<br />

bliver så også en imponerende<br />

oplevelse. sh<br />

De visne blomsterstande kan længe have dekorativ værdi.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


Nordic Line 60x15 cm<br />

Nordic Line 60x30 cm<br />

Kassetrailer kan<br />

erstatte kassevogn<br />

I stedet for en stor kassevogn<br />

kan man nøjes med en mindre<br />

og mere driftsøkonomisk bil<br />

med trailer. I hvert fald hvis<br />

det er en trailer med lukket<br />

kasse som den nu fremstilles af<br />

Ifor Willams. Kassetraileren<br />

findes i flere størrelser med lasteevne<br />

fra 300 til 2600 kg og<br />

én eller to aksler. De kan bl.a.<br />

Store og koksgrå<br />

fliser fra RBR<br />

Betongruppen RBR har præsenteret<br />

Nordic Line betonfliser<br />

med nye overflader og store<br />

dimensioner. Fliserne har<br />

ifølge RBR et flot og eksklusivt<br />

udseende og en blød og behagelig<br />

overflade. Fliserne er<br />

koksfarvede, idet cementpastaens<br />

farve matcher det sorte<br />

granittilslag. Formaterne er<br />

90x60, 90x30 og 60x15 cm - og<br />

i 8 cm tykkelse som de almindelige<br />

betonfliser. „Vi har gennem<br />

de seneste år oplevet en<br />

stigende tendens i efterspørgslen<br />

på fliser i større formater,“<br />

oplyser RBR. www.rbr.dk.<br />

forsynes med ‘rampedøre’ der<br />

lukker nedad og bruges som<br />

rampe. Importør: Glad Trading<br />

A/S, www.iforwilliams.dk<br />

søger<br />

afdelingsledere<br />

i Østjylland<br />

Se annonce på<br />

nygaard-anlægsgartner.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 63


64<br />

ANNONCØRER<br />

I GRØNT MILJØ 5/2011<br />

MASKINER<br />

C. Havemose Maskinfabrik, 65<br />

Elkær Maskiner, 34<br />

Engcon, 41<br />

Flex Trading A/S, 59<br />

GGP Denmark A/S Stiga, 23<br />

H.G. Enemark, 31<br />

Hako Danmark A/S, 27, 65<br />

Husqvarna, 7<br />

Ketner Outdoor, 15<br />

Kärcher Group Belos, 17<br />

MaskinhandlerIndkøbs., 39<br />

ParkLand Maskinfabrik A/S, 53<br />

Safetrack, 55<br />

Svenningsens Maskinforr., 35<br />

Sønderups Maskinhandel, 49<br />

Texas Andreas Petersen A/S, 61<br />

Tiltmann, 57<br />

TIMA A/S, 9<br />

PLANTER & JORD<br />

Birkholm, 27<br />

DSV Transport, 57<br />

E. Marker A/S, 41<br />

Hjorthede Planteskole A/S, 65<br />

Johansens Planteskole, 2<br />

Leopolds Rullegræs, 3<br />

Lynge Naturgødning, 2<br />

P. Kortegaards Planteskole, 2<br />

RGS 90, 68<br />

Solum, 63<br />

Vognmand Kold, 3<br />

INVENTAR & BELÆGNING<br />

Betongruppen RBR A/S, 11<br />

Fokdal Springvand, 67<br />

G9 Udventar, 56<br />

Noles A/S, 55<br />

Norleg, 63<br />

Petersen Klinker, 31<br />

Starka, 51<br />

ENTREPRENØR & RÅDGIVER<br />

Henrik Ravn Træpleje, 63, 67<br />

Krogh & Molin, 2<br />

K&S Treecare, 67<br />

Landskabsværkstedet, 30<br />

Moe & Brødsgaard, 34<br />

P. Malmos, 2<br />

Plantefokus, 67<br />

Skælskør Anlægsgartnere, 2<br />

Sven Bech A/S, 67<br />

UDDANNELSE<br />

Erhvervsakademi Sjælland, 19<br />

Jordbrugets Udd.Center, 53<br />

Roskilde Tekniske Skole, 39<br />

Selandia CEU, 49<br />

Skov & Landskab Parkdip., 59<br />

UDSTILLINGER<br />

Have & Landskab, 60<br />

STILLINGSANNONCER<br />

OK grøn anlæg A/S, 66<br />

Se også www.grontmiljo.dk med<br />

alle årets annoncører og lænker<br />

til deres hjemmesider.<br />

søger<br />

afdelingsledere<br />

i Østjylland<br />

Se annonce på<br />

nygaard-anlægsgartner.dk<br />

Til fodbold bruges i dag ‘3.-generationsbaner’ hvor fibrene er fyldt med sand nederst og gummigranulat.<br />

Kunstgræs i superliga og divisioner<br />

Dansk Boldspilunion har givet tilladelse fra spilsæsonen 2012/13<br />

Dansk Boldspilunion, DBU,<br />

har tilladt kunstgræs til<br />

kampe fra sæsonen 2012/2013.<br />

Det betyder at superliga- og<br />

divisionsholdene nu også kan<br />

komme til at spille kampe på<br />

kunstgræs. Det har man i forvejen<br />

kunnet i seriekampene<br />

som lokalunionerne forvalter.<br />

Og til træning, naturligvis.<br />

„Undersøgelser afviser forskel<br />

i spillets karakter og skadesfrekvens<br />

på kunstgræs i<br />

forhold til naturgræs,“ lyder<br />

det fra unionen som dermed<br />

følger de regler som man i forvejen<br />

har i flere andre europæiske<br />

lande. Både det europæiske<br />

fodboldforbund, UEFA,<br />

og det internationale fodboldforbund,<br />

FIFA, tillader turneringskampe<br />

på kunstgræs,<br />

også landskampe. Behovet er<br />

skærpet i takt med at turneringerne<br />

er udvidet og til marts<br />

og december - uden for græssets<br />

vækstsæson.<br />

”Fodbold handler om følelser<br />

og traditioner. Vi vil jo alle<br />

helst spille og se fodbold spillet<br />

på en fantastisk flot, grøn<br />

og tæt naturgræsbane. Sådan<br />

er virkeligheden bare ikke.<br />

Derfor har vi nu forholdt os rationelt<br />

til et ellers meget irrationelt<br />

emne,” forklarer DBU’s<br />

formand Allan Hansen.<br />

Den basale holdning er at<br />

en god kunstgræsbane er bedre<br />

end en dårlig naturgræsbane.<br />

Også fordi man helt und-<br />

går aflysninger, sådan som<br />

bl.a. norske og svenske erfaringer<br />

viser. Til gengæld må man<br />

ærgre sig lidt om sommeren<br />

når naturgræsset topper.<br />

Et afgørende forhold har<br />

været om kunstgræs medfører<br />

flere skader end naturgræs. De<br />

videnskabelige kilder viser at<br />

det totale skadesniveau ikke<br />

ændrer sig ved overgangen fra<br />

spil på naturgræs til kunstgræs.<br />

Skaderne bliver dog lidt<br />

anderledes. Man kan f.eks.<br />

konstatere flere fodledsskader<br />

ved spil på kunstgræs, mens<br />

spil på naturgræs giver flere<br />

muskelskader. DBU støtte sig i<br />

denne sag ikke mindst til den<br />

svenske professor Jan Ekstrand<br />

som er medlem af UEFA’s medicinske<br />

komite.<br />

At selve spillet kan ændre<br />

karakter på kunstgræs, har<br />

også indgået i overvejelserne.<br />

FIFA har i samarbejde med<br />

analysefirmaet Prozone analyseret<br />

over 100 kampe. Hovedkonklusionen<br />

er at der ikke er<br />

signifikant forskel mellem spillet<br />

på naturgræs og spil på<br />

kunstgræs. Antal boldberøringer<br />

og vellykkede pasninger<br />

er stort set de samme. Det<br />

samme er den effektive spilletid.<br />

Man tackler lidt mere på<br />

naturgræs, men antallet af frispark<br />

og gule kort er ikke meget<br />

anderledes.<br />

Samtidig med reglen om<br />

kunstgræs indføres fra samme<br />

sæson et krav om varme i banerne,<br />

uanset om det er natureller<br />

kunstgræs. Som udgangspunket<br />

gælder kravet kun superligaklubber,<br />

men hvis klubberne<br />

længere nede etablerer<br />

kunstgræs på opvisningsbanerne,<br />

skal kravet også opfyldes<br />

her bl.a. for at fremtidssikre<br />

banen til kampe i superligaen<br />

og de afsluttende runder i<br />

pokalturneringen. I dag er det<br />

ikke alle superligaklubber der<br />

har varme i banerne, og som<br />

har måttet flytte deres kampe<br />

af samme årsag.<br />

Varmeinstallationen skal<br />

som udgangspunkt være underjordisk,<br />

men der forskes i<br />

alternative løsninger (bl.a.<br />

overjordiske løsninger med infrarødt<br />

lys og varmetelte) som<br />

DBU ikke vil udelukke som alternativer.<br />

Kunstgræsbanen skal rent<br />

teknisk være til ‘FIFA 2-Stjerne<br />

standard’ som er beskrevet i<br />

‘Handbook of test methods<br />

and Requirements for Artificial<br />

Turf Football Surfaces’ fra<br />

2009. For at bruge banen skal<br />

klubben have FIFA-licens som<br />

forudsætter at banen hvert år<br />

testes og godkendes af et<br />

FIFA-akkrediteret laboratorium.<br />

Banens overflade skal i øvrigt<br />

være grøn med hvide striber.<br />

Trods alt. sh<br />

KILDE<br />

Dansk Boldspilunion (2011): Kunstgræs<br />

i 2012. www.dbu.dk 14.5.11.<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


KALENDER<br />

KURSER & KONFERENCER<br />

JUNI 2011<br />

Cities without limits. København<br />

23-25/6. SL og European<br />

Urban Research Association.<br />

Studietur til Sävsjö & Enköping<br />

- de moderne parkers byer. Sverige<br />

27-30/6. KPN.<br />

AUGUST 2011<br />

Fokus på haven og rosenkåring.<br />

København, Valbyparken 7/8<br />

11-16. www.kk.dk/rosenkaaring.<br />

Friluftsaktiviteter på vand.<br />

Nødebo 17-19/8. SL.<br />

Stevns Klint og koldkrigsmuseum.<br />

Stevns 21/8. LAF.<br />

Byrumskursus. København og<br />

Malmø 23/8. DB.<br />

Byens vand 2011. Skanderborg<br />

23/8 og 27/10 samt Malmø 21-<br />

22/9. DB.<br />

SEPTEMBER<br />

Nordisk Kongres 2011. Roadtrip<br />

til det moderne landskab.<br />

2-4/9. DL.<br />

Regler for parkering. Nyborg<br />

19/9. VEU.<br />

Besøg os på<br />

stand 123<br />

Have & Landskab<br />

Slagelse<br />

Arbejdsmiljøuddannelse. Odense<br />

26/9, 27/9 og 24/10. DAG.<br />

Danske Parkdage. Den grønne<br />

sunde by. København 28-30/9. SL.<br />

KPN.<br />

OKTOBER<br />

Vinduer til verden. Det 61. Danske<br />

Byplanmøde. Ålborg 6-7/10.<br />

DB.<br />

Trafiksikkerhedsrevision. Middelfart<br />

26/10. VEU.<br />

NOVEMBER<br />

Etablering af cykel- og vandreruter.<br />

Vejle 1/11. VEU.<br />

AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser - ud<br />

i det grønne’.<br />

www.gront3fpunkt.dk.<br />

UDSTILLINGER<br />

Grøn fagmesse. Sandmosen,<br />

Brovst 16/6.<br />

www.amunordjylland.dk.<br />

Stone+tec. Nürnberg 22-25/6.<br />

Nürnberg Messe. www.stonetec.com.<br />

Have & Landskab 2011. Slagelse<br />

24-26/8. www.HL11.dk.<br />

DAG Danske Anlægsgartnere. www.dag.dk. T 3386 0860<br />

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281<br />

DL Dansk Landskabsarkitektforening. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354<br />

LAF Landskabsarkitekternes Forening. www.ja.dk. T 3321 2800<br />

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623<br />

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk<br />

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168<br />

45 hk Yanmar dieselmotor<br />

Komfortkabine med aircon, luftsæde og radio<br />

2 fuldramme døre med oplukkelige ruder<br />

Rustfri beholder, 1 m 3 / tiphøjde 1,4 m<br />

Automatisk 4 WD i arbejdsgear<br />

Transporthastighed 28 km/t<br />

To automotive kørepedaler til frem og bak<br />

Hydraulisk tippelad på redskabsbærer<br />

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />

Harley Powerrake - suveræn maskine til grønne områder<br />

Hako<br />

Citymaster 1200<br />

Citytrac 4200<br />

Professionel gadefejemaskine<br />

og redskabsbærer<br />

Igen en effektiv maskine fra:<br />

C. HAVEMOSE<br />

MASKINFABRIK ApS<br />

Svoldrupvej 18<br />

DK-9640 Farsø<br />

Tlf. +45 98 63 15 22<br />

Fax. +45 98 63 25 32<br />

E-mail: ph@havemose.dk<br />

www.saga-dan.dk<br />

Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />

Tlf. 6538 1163 hako@hako.dk<br />

www.hako.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 65


66<br />

GRØNT MILJØ 5/2011


GAMLE NORMER PÅ<br />

www.grontmiljo.dk<br />

Plant & Plej. Plantgruppens<br />

klassiske og basale paradigma<br />

fra 1975.<br />

Generel vejledning i<br />

plantning. Plantgruppens<br />

praktiske råd fra 1984.<br />

Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens<br />

faglige normer<br />

mv. siden den første i 1962.<br />

inkl. ‘Pleje af grønne områder’<br />

fra 1989. Man kan dog<br />

ikke se de normer der nu er<br />

gældelde.<br />

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77<br />

Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90<br />

Allindelille Fredskov på<br />

Midtsjælland er købt af<br />

Danmarks Naturfredningsforening.<br />

I protest mod regeringens<br />

udsalg af naturværdier,<br />

oplyser foreningen. Regeringen<br />

satte tidligere i år<br />

skoven til salg. Naturfredningsforeningen<br />

og mange<br />

frygtede at private købere ikke<br />

ville bevare det fredede naturområde<br />

som foreningen<br />

betegner som ‘enestående i<br />

europæisk sammenhæng’.<br />

Derfor opkøbet til fem millioner<br />

kroner som borgerne<br />

kan deltage i. Det kan ske ved<br />

at sende en sms til 1999 med<br />

ordet ’natur’ i beskedfeltet.<br />

Ved hver sms doneres 150 kroner<br />

til købet af skoven. Læs<br />

mere om det på dn.dk.<br />

”Vi ville gerne have indledt<br />

en folkeindsamling før købet,<br />

men vi måtte handle hurtigt<br />

da en gruppe af private investorer<br />

viste interesse for skoven.<br />

Private investorer skal have<br />

deres investering forrentet.<br />

Det ville kunne betyde at skovens<br />

naturværdier ville blive<br />

sat i baggrunden ligesom vi<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse<br />

Fax: 59 18 69 77<br />

www.ks-treecare.dk<br />

E-mail: ks@ks-treecare.dk<br />

Allindelille<br />

Fredskov er<br />

købt i protest<br />

Orkidéen flueblomst.<br />

Foto: Ole Andersen, Scanpix.<br />

kan se at private ejere ofte begrænser<br />

adgangen til skoven,”<br />

siger Ella Maria Bisschop-Larsen,<br />

formand for Danmarks<br />

Naturfredningsforening.<br />

Skoven er oprindelig ejet af<br />

Kongehuset, men skænket til<br />

Københavns Universitet i 1561.<br />

Skoven har en speciel flora<br />

fordi den ligger på en flage af<br />

skrivekridt aflejret i istiden.<br />

Skoven rummer derfor<br />

sjældne kalkrige overdrev og<br />

mange orkidéer, bl.a. den<br />

sjældne flueblomst der i Danmark<br />

kun vokser i denne skov.<br />

”Vi finder det grotesk at staten<br />

i et år hvor miljøministeren<br />

har bedyret en særlig indsats<br />

over for den biologiske<br />

mangfoldighed, vælger at<br />

sælge en skov af stor betydning<br />

for biodiversiteten,” siger<br />

Bisschop-Larsen der mener at<br />

Naturstyrelsen burde have<br />

købt skoven. Styrelsen, der har<br />

lang tradition som statslig arealforvalter,<br />

købte i 1976 den<br />

tilgrænsende Myrde Skov som<br />

sammen med Allindelille<br />

Fredsskov er et Natura 2000område.<br />

sh<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Østerled 28 4300 Holbæk<br />

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565<br />

www.fokdalspringvand.dk<br />

Svend Andersen<br />

Professionel træ- og planterådgivning<br />

Din direkte<br />

vej til faglig<br />

sparring og<br />

udvikling.<br />

Tlf.: 30 32 72 33<br />

www.plantefokus.dk<br />

GRØNT MILJØ 5/2011 67


68<br />

Al henvendelse: ia@teknovation.dk.<br />

Maskinel Magasinpost<br />

ID-nr. 42217<br />

GRØNT MILJØ 5/2011

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!