hvad er en mahatma? - ISKCON Danmark
hvad er en mahatma? - ISKCON Danmark
hvad er en mahatma? - ISKCON Danmark
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
MAHATMA<br />
OM VEDISK FILOSOFI,<br />
VISDOM OG MYSTIK<br />
HVAD ER EN MAHATMA?<br />
VEDISK OLDTIDSHISTORIE<br />
VI ER IKKE DISSE KROPPE
Sanskritordet <strong>mahatma</strong> <strong>er</strong> samm<strong>en</strong>sat af ord<strong>en</strong>e<br />
’maha’, d<strong>er</strong> betyd<strong>er</strong> stor, og ’atma’, ’sjæl’<br />
ell<strong>er</strong> ’selv’. Ordet betyd<strong>er</strong> altså ’stor sjæl’.<br />
Str<strong>en</strong>gt taget kan <strong>mahatma</strong> ikke bruges om<br />
os almindelige m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong>, for vi <strong>er</strong> alle små<br />
sjæle. Ifølge Padma Purana <strong>er</strong> vi alle hv<strong>er</strong><br />
især på størrelse med <strong>en</strong> titusindedel af spids<strong>en</strong><br />
af et hår ell<strong>er</strong> atomisk med andre ord. D<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> kun én stor sjæl – Gud ell<strong>er</strong> Krishna. Han<br />
<strong>er</strong> som d<strong>en</strong> umådelige sol, m<strong>en</strong>s alle vi andre<br />
<strong>er</strong> som små partikl<strong>er</strong> af Sol<strong>en</strong> – af samme<br />
natur og kvalitet, m<strong>en</strong> helt ulig i størrelse<br />
ell<strong>er</strong> kvantitet.<br />
Ifølge Bhagavad-gita kan vi små sjæle dog<br />
blive <strong>mahatma</strong>’<strong>er</strong>, hvis (og kun hvis) vi forbind<strong>er</strong><br />
os med d<strong>en</strong> eg<strong>en</strong>tlige <strong>mahatma</strong>, Gud.<br />
Krishna udtrykk<strong>er</strong> det således:<br />
”De, d<strong>er</strong> ikke <strong>er</strong> forvirrede, <strong>mahatma</strong>’<strong>er</strong>ne¸ de<br />
store sjæle, står und<strong>er</strong> beskyttelse af d<strong>en</strong> guddommelige<br />
natur. De <strong>er</strong> fuldt ud <strong>en</strong>gag<strong>er</strong>ede i<br />
Min h<strong>en</strong>givne tj<strong>en</strong>este, for de k<strong>en</strong>d<strong>er</strong> Mig som<br />
Guddomm<strong>en</strong>s Højeste P<strong>er</strong>sonlighed, som oprin-<br />
Hare Krishna Tempel<br />
Skjulhøj Allé 44<br />
2720 Vanløse<br />
tlf. 4828 6446<br />
e-mail: iskcond<strong>en</strong>mark@pamho.net<br />
<strong>ISKCON</strong> I DANMARK<br />
Hvad <strong>er</strong><br />
<strong>en</strong> maHatma?<br />
delig og uudtømmelig.” (Bg. 9.13)<br />
Ifølge Bhagavad-gita <strong>er</strong> det således ikke d<strong>en</strong><br />
store forretningsmand, politik<strong>er</strong>, musik<strong>er</strong>, forfatt<strong>er</strong>,<br />
ell<strong>er</strong> hvem d<strong>er</strong> ell<strong>er</strong>s nu om dage udråbes til<br />
store sjæle, d<strong>er</strong> virkeligt kvalific<strong>er</strong><strong>er</strong> til betegnels<strong>en</strong><br />
<strong>mahatma</strong>. D<strong>en</strong> rigtige <strong>mahatma</strong> <strong>er</strong> d<strong>en</strong><br />
sjældne store sjæl, d<strong>er</strong> kun lev<strong>er</strong> for at tj<strong>en</strong>e Gud.<br />
Dette blad <strong>er</strong> således for dem, d<strong>er</strong> beundr<strong>er</strong><br />
sådanne store sjæle og måske <strong>en</strong>dda g<strong>er</strong>ne<br />
selv vil være <strong>en</strong> af dem. I d<strong>en</strong> forstand antyd<strong>er</strong><br />
<strong>mahatma</strong> <strong>en</strong> p<strong>er</strong>sonlig udvikling – du kan også<br />
blive <strong>en</strong> <strong>mahatma</strong>.<br />
Udtrykket <strong>mahatma</strong> kan føres tilbage til<br />
Bhagavad-gita og d<strong>en</strong> vediske kundskab, og<br />
d<strong>er</strong>for <strong>er</strong> dette blad også et blad om vedisk visdom<br />
og filosofi og specielt viet til <strong>en</strong> af vor tids<br />
største <strong>mahatma</strong><strong>er</strong> og repræs<strong>en</strong>tant<strong>er</strong> for d<strong>en</strong><br />
vediske tradition, A.C. Bhaktivedanta Swami<br />
Prabhupada, grundlægg<strong>er</strong> af det Int<strong>er</strong>nationale<br />
Samfund for Krishna-bevidsthed.<br />
Dyk ned i sjæl<strong>en</strong>s dyb<strong>er</strong>e sid<strong>er</strong> og få <strong>en</strong> smag<br />
af, <strong>hvad</strong> det vil sige at være <strong>en</strong> <strong>mahatma</strong>.<br />
Krishnahuset<br />
Kystvej<strong>en</strong> 65a<br />
8000 Aarhus C.<br />
tlf. 2888 0377<br />
e-mail: kontakt@krishnahuset.dk<br />
Lyt også på Radio Krishna. Radio Krishna i Køb<strong>en</strong>havn s<strong>en</strong>d<strong>er</strong> alle ug<strong>en</strong>s dage på FM 87,6 MHz<br />
og 90,6 MHz på Hybridnet. Radio Krishna i Aarhus s<strong>en</strong>d<strong>er</strong> på 98.7 og 89.5 mhz, Kabel 96.5 (TDC<br />
i Århus), 94.8 (STOFA). For s<strong>en</strong>detid<strong>er</strong>, se www.krishna.dk og www.radiokrishna.dk.<br />
Hare Krishna udgiv<strong>er</strong> et fast månedsblad, Nyt fra Hare Krishna. For nærm<strong>er</strong>e information, kontakt<br />
lalitanatha@krishna.dk ell<strong>er</strong> ring på tlf. 5927 1930.<br />
Mahatma – Om vedisk filosofi, visdom og mystik<br />
Udgivet af Nyt fra Hare Krishna.<br />
Forfattet af Dandaniti Devi Dasi (Dorte Skou J<strong>en</strong>s<strong>en</strong>) og Lalitanatha Dasa (Leif Asmark J<strong>en</strong>s<strong>en</strong>). Layout: And<strong>er</strong>s Grønlund<br />
© Copyright 2012 ved Nyt fra Hare Krishna<br />
Adresse: Holsteinborgvej 20, 1th, 2720 Vanløse Tlf.: 59271930, e-mail: lalitanatha@krishna.dk
af Srila PrabHuPada<br />
Det første skridt i selvrealis<strong>er</strong>ing <strong>er</strong> at forstå,<br />
at <strong>en</strong>s id<strong>en</strong>titet <strong>er</strong> forskellig fra kropp<strong>en</strong>. ”Jeg<br />
<strong>er</strong> ikke d<strong>en</strong>ne krop, m<strong>en</strong> <strong>en</strong> åndelig sjæl,” <strong>er</strong> <strong>en</strong><br />
afgør<strong>en</strong>de <strong>er</strong>k<strong>en</strong>delse for alle, d<strong>er</strong> ønsk<strong>er</strong> at sætte<br />
sig ud ov<strong>er</strong> død<strong>en</strong> og komme til d<strong>en</strong> åndelige<br />
v<strong>er</strong>d<strong>en</strong> på d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> side. Det <strong>er</strong> ikke nok blot<br />
at sige: ”Jeg <strong>er</strong> ikke d<strong>en</strong>ne krop.” Nej, man skal<br />
virkelig forstå det. Det <strong>er</strong> ikke så <strong>en</strong>kelt, som<br />
det kan se ud til ved første øjekast. Selv om vi<br />
ikke <strong>er</strong> disse kroppe, m<strong>en</strong> r<strong>en</strong> bevidsthed, <strong>er</strong> vi<br />
på <strong>en</strong> ell<strong>er</strong> and<strong>en</strong> måde blevet indhyllet i det<br />
kropslige hylst<strong>er</strong>. Hvis vi virkelig ønsk<strong>er</strong> d<strong>en</strong><br />
lykke og frihed, d<strong>er</strong> ov<strong>er</strong>skrid<strong>er</strong> død<strong>en</strong>, <strong>er</strong> vi nødt<br />
til at etabl<strong>er</strong>e os selv i vores naturlige position<br />
som r<strong>en</strong> bevidsthed.<br />
Hvad <strong>er</strong> bevidsthed for noget? Ligesom varme<br />
ell<strong>er</strong> røg <strong>er</strong> ild<strong>en</strong>s symptom<strong>er</strong>, <strong>er</strong> bevidsthed<br />
symptomet på sjæl<strong>en</strong>. Bevidsthed bevis<strong>er</strong>, at<br />
sjæl<strong>en</strong> <strong>er</strong> til stede.<br />
Nogle som f.eks. buddhist<strong>er</strong>ne hævd<strong>er</strong>, at på et<br />
vist stadie giv<strong>er</strong> kombination<strong>en</strong> af mat<strong>er</strong>ie ophav<br />
til bevidsthed, m<strong>en</strong> dette argum<strong>en</strong>t modbevises<br />
af, at selv hvis vi har alle de mat<strong>er</strong>ielle ingredi<strong>en</strong>s<strong>er</strong><br />
til rådighed, kan vi ikke få bevidsthed<br />
ud af dem. Alle de mat<strong>er</strong>ielle elem<strong>en</strong>t<strong>er</strong> kan<br />
være d<strong>er</strong> i et dødt m<strong>en</strong>neske, m<strong>en</strong> vi kan ikke<br />
g<strong>en</strong>oplive m<strong>en</strong>nesket til bevidsthed. Sjæl<strong>en</strong> <strong>er</strong><br />
forskellig fra kropp<strong>en</strong>, og så længe sjæl<strong>en</strong> <strong>er</strong> d<strong>er</strong>,<br />
lev<strong>er</strong> kropp<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> det <strong>er</strong> ikke muligt at gøre<br />
kropp<strong>en</strong> lev<strong>en</strong>de ud<strong>en</strong> sjæl<strong>en</strong>.<br />
I bund og grund længes vi eft<strong>er</strong> lykke, for<br />
sjæl<strong>en</strong>s naturlige position <strong>er</strong> at være lykkelig.<br />
Sjæl<strong>en</strong> <strong>er</strong> <strong>en</strong> uadskillelig del af det Højeste<br />
Væs<strong>en</strong>, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> sac-cid-ananda-vigrahah,<br />
p<strong>er</strong>sonific<strong>er</strong>ing<strong>en</strong> af vid<strong>en</strong>, lykke og evighed.<br />
Ja, selve navnet Krishna betyd<strong>er</strong> ”d<strong>en</strong> største<br />
nydelse”. Krish betyd<strong>er</strong> ”størst”, og na betyd<strong>er</strong><br />
”nydelse”. Krishna <strong>er</strong> indbegrebet af nydelse,<br />
og som uadskillelige dele af Ham længes vi<br />
eft<strong>er</strong> nydelse, m<strong>en</strong> dette ønske forpurres af d<strong>en</strong><br />
vi <strong>er</strong> ikke<br />
diSSe kroPPe<br />
mat<strong>er</strong>ielle krop.<br />
Lige nu forsøg<strong>er</strong> vi at opnå evighed, lykke og<br />
vid<strong>en</strong> ved hjælp af et ufuldkomm<strong>en</strong>t redskab. I<br />
virkelighed<strong>en</strong> blok<strong>er</strong>es vi af d<strong>en</strong> mat<strong>er</strong>ielle krop,<br />
og d<strong>er</strong>for skal vi komme til <strong>er</strong>k<strong>en</strong>dels<strong>en</strong> af vores<br />
eksist<strong>en</strong>s ud<strong>en</strong> for kropp<strong>en</strong>. Teoretisk vid<strong>en</strong> om,<br />
at vi ikke <strong>er</strong> disse kroppe, <strong>er</strong> ikke nok. Man <strong>er</strong><br />
nødt til hele tid<strong>en</strong> at holde sig selv adskilt som<br />
kropp<strong>en</strong>s h<strong>er</strong>re og ikke som d<strong>en</strong>s tj<strong>en</strong><strong>er</strong>.<br />
Kropp<strong>en</strong> består af sans<strong>er</strong>, og sans<strong>er</strong>ne tragt<strong>er</strong><br />
altid eft<strong>er</strong> d<strong>er</strong>es objekt<strong>er</strong>. Øjn<strong>en</strong>e s<strong>er</strong> <strong>en</strong> smuk<br />
p<strong>er</strong>son og udbryd<strong>er</strong>: ”D<strong>er</strong> går d<strong>er</strong> <strong>en</strong> smuk pige<br />
ell<strong>er</strong> <strong>en</strong> flot fyr. Se!” Ør<strong>er</strong>ne sig<strong>er</strong> til os: ”H<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> d<strong>er</strong> noget god musik. Lyt!” Tung<strong>en</strong> sig<strong>er</strong>:<br />
”D<strong>er</strong>h<strong>en</strong>ne <strong>er</strong> d<strong>er</strong> <strong>en</strong> fin restaurant med god<br />
mad. Lad os tage d<strong>er</strong>h<strong>en</strong>!” På d<strong>en</strong> måde trækk<strong>er</strong><br />
sans<strong>er</strong>ne os fra sted til sted. Bhagavad-gita<br />
beskriv<strong>er</strong> dette (2.67):<br />
”Ligesom <strong>en</strong> båd på vandet føres med af<br />
<strong>en</strong> stærk vind, kan selv én af sans<strong>er</strong>ne,<br />
som sindet fæstn<strong>er</strong> sig ved, rive et m<strong>en</strong>neskes<br />
intellig<strong>en</strong>s med sig.”<br />
Det <strong>er</strong> tving<strong>en</strong>de nødv<strong>en</strong>digt, at vi lær<strong>er</strong> at<br />
beh<strong>er</strong>ske sans<strong>er</strong>ne. Navnet goswami gives til<br />
d<strong>en</strong>, d<strong>er</strong> har lært at beh<strong>er</strong>ske sans<strong>er</strong>ne. Go betyd<strong>er</strong><br />
’sans<strong>er</strong>’, og swami betyd<strong>er</strong> ’h<strong>er</strong>sk<strong>er</strong>’, så<br />
d<strong>en</strong>, d<strong>er</strong> kan styre sine sans<strong>er</strong>, anses for at være<br />
<strong>en</strong> goswami.<br />
Krishna bemærk<strong>er</strong>, at d<strong>en</strong>, d<strong>er</strong> id<strong>en</strong>tific<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
sig med d<strong>en</strong> illusoriske mat<strong>er</strong>ielle krop, ikke<br />
kan være forankret i sin eg<strong>en</strong>tlige id<strong>en</strong>titet som<br />
åndelig sjæl. Kropslig nydelse <strong>er</strong> flakk<strong>en</strong>de og<br />
b<strong>er</strong>us<strong>en</strong>de, og vi kan i virkelighed<strong>en</strong> ikke rigtigt<br />
nyde d<strong>en</strong> på grund af d<strong>en</strong>ne nydelses flygtige<br />
natur. Virkelig nydelse ligg<strong>er</strong> i sjæl<strong>en</strong>, ikke i<br />
kropp<strong>en</strong>. Vi skal d<strong>er</strong>for forme vores liv på <strong>en</strong> sådan<br />
måde, at vi ikke afledes af kropslig nydelse.<br />
Hvis vi på <strong>en</strong> ell<strong>er</strong> and<strong>en</strong> måde afledes, <strong>er</strong> det
4<br />
ikke muligt for os at etabl<strong>er</strong>e vores bevidsthed<br />
i d<strong>en</strong>s sande id<strong>en</strong>titet ud<strong>en</strong> for kropp<strong>en</strong>.<br />
Nydelse <strong>er</strong> vores fødselsret, for nydelse k<strong>en</strong>detegn<strong>er</strong><br />
d<strong>en</strong> åndelige sjæl, m<strong>en</strong> fejl<strong>en</strong> <strong>er</strong>, at<br />
d<strong>en</strong> åndelige sjæl forsøg<strong>er</strong> at nyde mat<strong>er</strong>ielt. I<br />
virkelighed<strong>en</strong> søg<strong>er</strong> vi eft<strong>er</strong> evig vid<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> det<br />
kan vi ikke få g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong>ne mat<strong>er</strong>ielle krop.<br />
Vi søg<strong>er</strong> alle nydelse g<strong>en</strong>nem disse kroppe, m<strong>en</strong><br />
kropslig nydelse <strong>er</strong> ikke vores virkelige nydelse.<br />
Kropp<strong>en</strong> må anses for at være <strong>en</strong> syg tilstand.<br />
Et sygt m<strong>en</strong>neske kan ikke nyde ord<strong>en</strong>tligt.<br />
Har man for eksempel gulsot, smag<strong>er</strong> sukk<strong>er</strong><br />
bitt<strong>er</strong>t, m<strong>en</strong> et raskt m<strong>en</strong>neske kan smage sukk<strong>er</strong>ets<br />
sødme. Medmindre vi bliv<strong>er</strong> helbredt for<br />
d<strong>en</strong>ne syge kropslige livsopfattelse, kan vi ikke<br />
smage d<strong>en</strong> søde natur af åndeligt liv. Ja, vi vil<br />
opleve det som bitt<strong>er</strong>t samtidigt med, at vi ved<br />
at forøge nydels<strong>en</strong> af mat<strong>er</strong>ielt liv komplic<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
vores syge tilstand yd<strong>er</strong>lig<strong>er</strong>e. En tyfuspati<strong>en</strong>t<br />
må ikke få fast føde, og hvis han alligevel forsøg<strong>er</strong><br />
at nyde det, komplic<strong>er</strong><strong>er</strong> han sin sygdom<br />
og bring<strong>er</strong> sit liv i fare. Hvis vi virkelig vil have<br />
frihed fra d<strong>en</strong> mat<strong>er</strong>ielle tilværelses lidels<strong>er</strong>, må<br />
vi begrænse vores kropslige behov og nydels<strong>er</strong><br />
til et minimum.<br />
I virkelighed<strong>en</strong> <strong>er</strong> mat<strong>er</strong>iel nydelse slet ikke<br />
nydelse ov<strong>er</strong>hovedet. Virkelig nydelse ophør<strong>er</strong><br />
ikke. I Mahabharata står d<strong>er</strong>, ramante yogino<br />
’nante, at yogi<strong>er</strong>ne, de, d<strong>er</strong> forsøg<strong>er</strong> at ophøje<br />
sig til d<strong>en</strong> åndelige platform, virkeligt nyd<strong>er</strong>,<br />
(ramante), m<strong>en</strong> d<strong>er</strong>es nydelse <strong>er</strong> anante, ud<strong>en</strong><br />
<strong>en</strong>de. Det <strong>er</strong> d<strong>en</strong>, fordi d<strong>er</strong>es nydelse sk<strong>er</strong> i relation<br />
til d<strong>en</strong> Højeste Nyd<strong>er</strong> (Rama), Sri Krishna.<br />
Krishna <strong>er</strong> d<strong>en</strong> virkelige nyd<strong>er</strong>. Han bemærk<strong>er</strong><br />
i Bhagavad-gita (5.29):<br />
”Vismænd<strong>en</strong>e, d<strong>er</strong> ved, at Jeg <strong>er</strong> d<strong>en</strong><br />
Højeste Nyd<strong>er</strong> af alle ofring<strong>er</strong> og askes<strong>er</strong>,<br />
d<strong>en</strong> Højeste H<strong>er</strong>re ov<strong>er</strong> alle planet<strong>er</strong><br />
og halvgud<strong>er</strong> og alle lev<strong>en</strong>de væs<strong>en</strong><strong>er</strong>s<br />
velgør<strong>er</strong> og velønsk<strong>er</strong>, får fred fra de<br />
mat<strong>er</strong>ielle lidels<strong>er</strong>.”<br />
Vores nydelse komm<strong>er</strong> fra at forstå vores<br />
position som dem, d<strong>er</strong> nydes. D<strong>en</strong> virkelige<br />
nyd<strong>er</strong> <strong>er</strong> d<strong>en</strong> Højeste H<strong>er</strong>re, og vi nydes af<br />
Ham. Et eksempel på et sådant forhold kan<br />
findes i d<strong>en</strong> mat<strong>er</strong>ielle v<strong>er</strong>d<strong>en</strong> mellem <strong>en</strong> mand<br />
og hans hustru. Mand<strong>en</strong> <strong>er</strong> nyd<strong>er</strong><strong>en</strong> (purusa),<br />
og hustru<strong>en</strong> d<strong>en</strong>, d<strong>er</strong> nydes (prakrti). Nydels<strong>en</strong><br />
deles imidl<strong>er</strong>tid af både mand<strong>en</strong> og kvind<strong>en</strong>.<br />
Når d<strong>er</strong> virkelig <strong>er</strong> nydelse, <strong>er</strong> d<strong>er</strong> ing<strong>en</strong> sådan<br />
forskel, at mand<strong>en</strong> nyd<strong>er</strong> m<strong>er</strong>e, ell<strong>er</strong> kvind<strong>en</strong><br />
nyd<strong>er</strong> mindre.<br />
I <strong>en</strong> dyb<strong>er</strong>e forstand <strong>er</strong> intet lev<strong>en</strong>de væs<strong>en</strong><br />
nyd<strong>er</strong><strong>en</strong>. Gud har ekspand<strong>er</strong>et Sig i mange, og<br />
vi <strong>er</strong> disse ekspansion<strong>er</strong>. Gud ville være mange<br />
for at nyde. Vi har <strong>er</strong>faring af, at d<strong>er</strong> kun <strong>er</strong> lille<br />
ell<strong>er</strong> ing<strong>en</strong> nydelse i at sidde al<strong>en</strong>e i et rum og<br />
tale med sig selv. M<strong>en</strong> hvis d<strong>er</strong> <strong>er</strong> fem p<strong>er</strong>son<strong>er</strong>,<br />
forøges vores nydelse, og hvis vi kan diskut<strong>er</strong>e<br />
Krishna samm<strong>en</strong> med mange m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong>, <strong>er</strong><br />
nydels<strong>en</strong> <strong>en</strong>dnu større. Nydelse betyd<strong>er</strong> afveksling.<br />
Gud blev mange for Sin nydelses skyld,<br />
og således <strong>er</strong> det vores position at være dem,<br />
d<strong>er</strong> nydes. Det <strong>er</strong> vores naturlige position og<br />
formålet med, at vi <strong>er</strong> til.<br />
Både nyd<strong>er</strong><strong>en</strong> og d<strong>en</strong>, d<strong>er</strong> nydes, har bevidsthed,<br />
m<strong>en</strong> d<strong>en</strong> nydtes bevidsthed <strong>er</strong> und<strong>er</strong>ordnet<br />
nyd<strong>er</strong><strong>en</strong>s bevidsthed. Selv om Krishna <strong>er</strong> nyd<strong>er</strong><strong>en</strong>,<br />
og vi <strong>er</strong> dem, d<strong>er</strong> nydes, kan alle deltage<br />
ligeligt i nydels<strong>en</strong>. Vores nydelse kan blive fuldkomm<strong>en</strong>,<br />
når vi tag<strong>er</strong> del i Guds nydelse. Det<br />
<strong>er</strong> ikke muligt at nyde separat på d<strong>en</strong> kropslige<br />
platform. Sri Krishna opfordr<strong>er</strong> os d<strong>er</strong>for til at<br />
sætte os ud ov<strong>er</strong> d<strong>en</strong> kropslige livsopfattelse og<br />
opnå vores virkelige åndelige liv:<br />
”Når det legemliggjorte lev<strong>en</strong>de væs<strong>en</strong><br />
kan sætte sig ud ov<strong>er</strong> d<strong>en</strong>ne mat<strong>er</strong>ielle<br />
natur, kan han blive fri for fødsel, død,<br />
ald<strong>er</strong>dom og d<strong>er</strong>es lidels<strong>er</strong> og kan nyde<br />
nektar selv i dette liv.” (Bg. 14.20)<br />
For at etabl<strong>er</strong>e os selv på d<strong>en</strong> åndelige platform,<br />
må vi <strong>en</strong>gag<strong>er</strong>e os i Krishna-bevidsthed.<br />
Sang<strong>en</strong> ell<strong>er</strong> recit<strong>er</strong>ing<strong>en</strong> af Krishnas navne –<br />
Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna,<br />
Hare Hare/ Hare Rama, Hare Rama, Rama<br />
Rama, Hare Hare – befordr<strong>er</strong> dette. D<strong>en</strong>ne<br />
metode kaldes bhakti-yoga ell<strong>er</strong> mantra-yoga<br />
og praktis<strong>er</strong>es af de største transc<strong>en</strong>d<strong>en</strong>talist<strong>er</strong>.
veda<strong>er</strong>neS filoSofi<br />
og HiStorieforStåelSe<br />
For mange tusinde år sid<strong>en</strong> blomstrede d<strong>en</strong><br />
vediske kultur i Syd- og Sydøstasi<strong>en</strong>. Ikke kun<br />
Indi<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> også Pakistan, Iran, Indonesi<strong>en</strong>,<br />
Thailand osv. såvel som områd<strong>er</strong> i Mellemøst<strong>en</strong><br />
var vediske samfund. D<strong>en</strong>ne kultur eksist<strong>er</strong>ede<br />
i titusindvis af år og begyndte først at smuldre<br />
som organis<strong>er</strong>et samfund i Indi<strong>en</strong> i Middelald<strong>er</strong><strong>en</strong><br />
und<strong>er</strong> påvirkning af udefrakomm<strong>en</strong>de<br />
magt<strong>er</strong>. Det var specielt mogul<strong>er</strong>ne, d<strong>er</strong> indledte<br />
d<strong>en</strong>ne æra af fremmed dominans, og det var også<br />
på d<strong>en</strong> tid, at ordet hindu opstod. Hindu stamm<strong>er</strong><br />
fra flod<strong>en</strong> Sindhu ell<strong>er</strong> Indus, som mogul<strong>er</strong>ne<br />
udtalte som Hindhu, fordi ’s’ <strong>er</strong> vanskeligt at<br />
udtale på p<strong>er</strong>sisk. Hindu ref<strong>er</strong><strong>er</strong>ede til dem, d<strong>er</strong><br />
boede øst for Indus, og var selvsagt intet præcist<br />
navn for d<strong>en</strong> vediske kultur.<br />
S<strong>en</strong><strong>er</strong>e ov<strong>er</strong>tog <strong>en</strong>glænd<strong>er</strong>ne i d<strong>er</strong>es jagt på<br />
råstoff<strong>er</strong> og billig arbejdskraft kontroll<strong>en</strong> med<br />
Indi<strong>en</strong>. Nogle vediske kong<strong>er</strong> reg<strong>er</strong>ede fortsat<br />
selv und<strong>er</strong> <strong>en</strong>glænd<strong>er</strong>ne, m<strong>en</strong> de sidste faldt,<br />
da Indi<strong>en</strong> blev selvstændigt og et demokrati<br />
indført eft<strong>er</strong> vestligt forbillede. Trods det lev<strong>er</strong><br />
d<strong>en</strong> vediske kultur i bedste velgå<strong>en</strong>de, og d<strong>en</strong><br />
vediske religion – hinduism<strong>en</strong> – <strong>er</strong> ikke blot<br />
v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>s ældste, m<strong>en</strong> også d<strong>en</strong> tredjestørste<br />
religion i v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>.<br />
Veda<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> forfattet på<br />
v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>s ældste skriftsprog, sanskrit.<br />
Hvad <strong>er</strong> veda<strong>er</strong>ne?<br />
Ordet vedisk komm<strong>er</strong> fra Veda<strong>er</strong>ne, Oldtid<strong>en</strong>s<br />
mest omfatt<strong>en</strong>de litt<strong>er</strong>atursamling, d<strong>er</strong> blev nedskrevet<br />
på sanskrit (oldindisk) for 5000 år sid<strong>en</strong>.<br />
Før Veda<strong>er</strong>ne blev skrevet ned, eksist<strong>er</strong>ede de i<br />
mundtlig ov<strong>er</strong>lev<strong>er</strong>ing. Oprindeligt blev de givet<br />
af Krishna Selv til Brahma, det første skabte<br />
lev<strong>en</strong>de væs<strong>en</strong>, ved univ<strong>er</strong>sets begyndelse for<br />
mange milliard<strong>er</strong> år sid<strong>en</strong>. Sid<strong>en</strong> gav Brahma<br />
Veda<strong>er</strong>ne vid<strong>er</strong>e til alle andre, og sådan blev de<br />
vid<strong>er</strong>egivet mundtligt fra g<strong>en</strong><strong>er</strong>ation til g<strong>en</strong><strong>er</strong>ation<br />
på alle univ<strong>er</strong>sets planet<strong>er</strong>.<br />
Vismand<strong>en</strong> Vyasadeva nedskrev samm<strong>en</strong> med<br />
<strong>en</strong> gruppe vismænd d<strong>en</strong>ne ov<strong>er</strong>lev<strong>er</strong>ede vediske<br />
vid<strong>en</strong> for 5000 år sid<strong>en</strong>, så d<strong>en</strong> ikke skulle gå<br />
tabt. Resultatet blev:<br />
1. De fire oprindelige Veda<strong>er</strong>: Rg Veda, Sama<br />
Veda, Yajur Veda og Atharva Veda. De 108<br />
Upanisad<strong>er</strong>, <strong>en</strong> række filosofiske bøg<strong>er</strong>, <strong>er</strong><br />
indeholdt i disse.<br />
2. Purana’<strong>er</strong>ne, 18 bøg<strong>er</strong> med ov<strong>er</strong>lev<strong>er</strong>ede<br />
historiske hændels<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> foregået ov<strong>er</strong><br />
million<strong>er</strong> og milliard<strong>er</strong> af år i dette såvel<br />
som andre univ<strong>er</strong>s<strong>er</strong>. Det primære <strong>er</strong> ikke<br />
det historiske, m<strong>en</strong> d<strong>en</strong> lære, man kan<br />
drage af de historiske hændels<strong>er</strong>. D<strong>er</strong>for<br />
<strong>er</strong> de ikke arrang<strong>er</strong>et i kronologisk ord<strong>en</strong>.<br />
3. Itihasa’<strong>er</strong>ne, også <strong>en</strong> række historiske<br />
bøg<strong>er</strong>, hvoraf d<strong>en</strong> vigtigste <strong>er</strong> Ramayana,<br />
d<strong>er</strong> beskriv<strong>er</strong> Kong Ramas liv.<br />
4. Mahabharata, <strong>en</strong> samtidshistorisk<br />
b<strong>er</strong>etning med beskrivelse af<br />
begiv<strong>en</strong>hed<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> fandt sted for 5000 år<br />
sid<strong>en</strong> i forbindelse med d<strong>en</strong> store krig på<br />
Kuruksetra. Mahabharata <strong>er</strong> Oldtid<strong>en</strong>s<br />
største bog (større <strong>en</strong>d Odysse<strong>en</strong>, Iliad<strong>en</strong>,<br />
Bibl<strong>en</strong> og Koran<strong>en</strong> tilsamm<strong>en</strong>). Midt inde<br />
i d<strong>en</strong> findes Bhagavad-gita, måske d<strong>en</strong><br />
mest læste bog fra d<strong>en</strong> vediske litt<strong>er</strong>atur,
6<br />
hvor Krishna ov<strong>er</strong>bevis<strong>er</strong> Sin v<strong>en</strong> Arjuna<br />
om det nødv<strong>en</strong>dige i at kæmpe i krig<strong>en</strong>.<br />
5. Vedanta-sutra. Ess<strong>en</strong>s<strong>en</strong> af Veda<strong>er</strong>nes lære<br />
kort formul<strong>er</strong>et i <strong>en</strong> række hovedpunkt<strong>er</strong>.<br />
6. Srimad-Bhagavatam ell<strong>er</strong> Bhagavata-<br />
Purana, Vyasadevas eg<strong>en</strong> forklaring af<br />
Vedanta-sutra.<br />
Ofte m<strong>en</strong><strong>er</strong> man med Veda<strong>er</strong>ne de fire oprindelige<br />
Veda<strong>er</strong>, m<strong>en</strong> h<strong>er</strong> ref<strong>er</strong><strong>er</strong> ordet samlet<br />
til alle disse bøg<strong>er</strong>. Ifølge Srimad-Bhagavatam<br />
blev alle ov<strong>en</strong>nævnte bøg<strong>er</strong> nedskrevet ind<strong>en</strong><br />
for Srila Vyasadevas liv.<br />
veda<strong>er</strong>neS HiStorieforStåelSe<br />
Ifølge mod<strong>er</strong>ne historieforståelse opstod<br />
Jord<strong>en</strong> for 4,5 milliard<strong>er</strong> år sid<strong>en</strong>. Livet blev<br />
gradvist til ov<strong>er</strong> million<strong>er</strong> af år fra primitive<br />
væs<strong>en</strong><strong>er</strong> til m<strong>er</strong>e avanc<strong>er</strong>et liv, indtil m<strong>en</strong>nesket<br />
trådte ind på sc<strong>en</strong><strong>en</strong> for måske 200.000<br />
år sid<strong>en</strong>. For 10.000 år sid<strong>en</strong> opstod de første<br />
kultur<strong>er</strong> og bysamfund, og sid<strong>en</strong> <strong>er</strong> udvikling<strong>en</strong><br />
skredet fremad til nutid<strong>en</strong>s højteknologiske<br />
industrisamfund.<br />
Veda<strong>er</strong>ne fortæll<strong>er</strong> også, at Jord<strong>en</strong> <strong>er</strong> fl<strong>er</strong>e<br />
milliard<strong>er</strong> år gammel, m<strong>en</strong> i modsætning til<br />
mod<strong>er</strong>ne historieskrivning <strong>er</strong> Veda<strong>er</strong>nes historieforståelse<br />
cyklisk, dvs. histori<strong>en</strong> går i ring og<br />
g<strong>en</strong>tag<strong>er</strong> sig selv. D<strong>er</strong> har også levet m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong><br />
i al d<strong>en</strong> tid, ligesom d<strong>er</strong> har været talrige fremskredne<br />
kultur<strong>er</strong> på Jord<strong>en</strong>.<br />
Jord<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nemløb<strong>er</strong> fire store tidsaldre ell<strong>er</strong><br />
yuga’<strong>er</strong>. D<strong>en</strong> første hedd<strong>er</strong> Satya-yuga, d<strong>en</strong><br />
gyldne tidsald<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> var<strong>er</strong> i 1.728.000 år. D<strong>en</strong><br />
and<strong>en</strong> tidsald<strong>er</strong> hedd<strong>er</strong> Treta-yuga ell<strong>er</strong> sølvald<strong>er</strong><strong>en</strong><br />
og var<strong>er</strong> i 1.296.000 år. D<strong>en</strong> tredje tidsald<strong>er</strong>,<br />
Dvapara-yuga ell<strong>er</strong> kobb<strong>er</strong>ald<strong>er</strong><strong>en</strong>, var<strong>er</strong><br />
864.000 år, og d<strong>en</strong> sidste tidsald<strong>er</strong>, Kali-yuga<br />
ell<strong>er</strong> j<strong>er</strong>nald<strong>er</strong><strong>en</strong>, var<strong>er</strong> i 432.000 år. Ligesom<br />
årstid<strong>er</strong>ne komm<strong>er</strong> og går, g<strong>en</strong>nemløb<strong>er</strong> Jord<strong>en</strong><br />
disse tidsaldre ig<strong>en</strong> og ig<strong>en</strong>.<br />
Satya-yuga k<strong>en</strong>detegnes af visdom og religion.<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> praktisk taget ing<strong>en</strong> ondskab og uvid<strong>en</strong>hed.<br />
Alle <strong>er</strong> fuldt oplyste og lev<strong>er</strong> i op til 100.000 år.<br />
I Treta-yuga lev<strong>er</strong> m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong> i 10.000 år og<br />
begynd<strong>er</strong> at udvise t<strong>en</strong>d<strong>en</strong>s<strong>er</strong> til ondskab. Dette<br />
modvirkes af store hellige kong<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> sætt<strong>er</strong><br />
samfundet i system med lovgivning.<br />
I d<strong>en</strong> tredje tid, Dvapara-yuga, tiltag<strong>er</strong> fordærvet.<br />
M<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong> lev<strong>er</strong> i højst 1000 år, og d<strong>er</strong><br />
bliv<strong>er</strong> fl<strong>er</strong>e krige. I Kali-yuga, d<strong>en</strong> fj<strong>er</strong>de og<br />
sidste tidsald<strong>er</strong>, <strong>er</strong> tilbageskridtet fuldstændigt<br />
med <strong>en</strong> ov<strong>er</strong>flod af stridighed<strong>er</strong>, uvid<strong>en</strong>hed,<br />
krig og mangel på religiøsitet. M<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong> lev<strong>er</strong><br />
højst i 100 år. Ved slutning<strong>en</strong> af Kali-yuga består<br />
m<strong>en</strong>neskesamfundet af kannibalske dværge,<br />
d<strong>er</strong> kun bliv<strong>er</strong> 20-30 år gamle. Da sk<strong>er</strong> d<strong>er</strong> <strong>en</strong><br />
guddommelig indgrib<strong>en</strong>, de fleste m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong><br />
udslettes, og <strong>en</strong> ny Satya-yuga sættes i gang.<br />
Disse fire yuga’<strong>er</strong> indgår selv i <strong>en</strong> større<br />
cyklus. 1000 yuga-kredsløb udgør én dag for<br />
skab<strong>er</strong><strong>en</strong> Brahma, ligesom hans nat <strong>er</strong> af samme<br />
varighed. Brahma lev<strong>er</strong> i 100 år ifølge sin eg<strong>en</strong><br />
tidsregning, hvoreft<strong>er</strong> han dør. Univ<strong>er</strong>set går til<br />
grunde samm<strong>en</strong> med ham, hvilket betyd<strong>er</strong>, at<br />
univ<strong>er</strong>set eksist<strong>er</strong><strong>er</strong> i 331 billion<strong>er</strong> og 40 milliard<strong>er</strong><br />
år. Eft<strong>er</strong> et tilsvar<strong>en</strong>de tidsrum fødes <strong>en</strong><br />
ny Brahma og et nyt univ<strong>er</strong>s.<br />
Vi <strong>er</strong> lige nu 5000 år inde i <strong>en</strong> Kali-yuga.<br />
Mange tror, at vi aldrig før har været så dygtige<br />
og vidst så meget, m<strong>en</strong> ifølge Veda<strong>er</strong>ne lev<strong>er</strong> vi<br />
i d<strong>en</strong> mest tilbagestå<strong>en</strong>de tid. Det betyd<strong>er</strong> dog<br />
ikke, at m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong> i Kali-yuga <strong>er</strong> fortabte. I de<br />
andre tidsaldre var m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong>s hukommelse så<br />
skarp, at de kunne huske <strong>en</strong> ting rest<strong>en</strong> af livet<br />
ved blot at høre d<strong>en</strong> én gang. D<strong>er</strong>for var d<strong>er</strong><br />
ikke behov for det skrevne ord, m<strong>en</strong> i Kali-yuga<br />
mist<strong>er</strong> m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>e d<strong>en</strong>ne evne. Af d<strong>en</strong> grund<br />
indførtes skrift<strong>en</strong>, og d<strong>en</strong> vediske visdom blev<br />
nedskrevet for at være tilgængelig i Kali-yuga.<br />
Dette <strong>er</strong> også begyndels<strong>en</strong> på d<strong>en</strong> såkaldte historiske<br />
tid, d<strong>er</strong> netop k<strong>en</strong>detegnes af, at man har<br />
skriftlige vidnesbyrd til rådighed. I modsætning<br />
til, <strong>hvad</strong> man normalt tror, s<strong>er</strong> Veda<strong>er</strong>ne dog<br />
ikke skrift som et fremskridt, m<strong>en</strong> som tegn på<br />
m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>es aftag<strong>en</strong>de åndsevn<strong>er</strong>.<br />
veda<strong>er</strong>neS lære<br />
Med h<strong>en</strong>syn til Veda<strong>er</strong>nes filosofiske og religiøse<br />
lære, sådan som man find<strong>er</strong> d<strong>en</strong> i f.eks.<br />
Bhagavad-gita og Srimad-Bhagavatam, <strong>er</strong> et<br />
grundlægg<strong>en</strong>de punkt, at vi alle <strong>er</strong> evige p<strong>er</strong>-
son<strong>er</strong>. Ikke kun m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong>, m<strong>en</strong> alle lev<strong>en</strong>de<br />
væs<strong>en</strong><strong>er</strong> <strong>er</strong> evige åndelige sjæle, d<strong>er</strong> ophold<strong>er</strong><br />
sig i mat<strong>er</strong>ielle kroppe. En sjæl k<strong>en</strong>detegnes af<br />
bevidsthed. Sjæl<strong>en</strong> <strong>er</strong> det bevidste ’jeg’, d<strong>en</strong><br />
bevidste iagttag<strong>er</strong> inde i kropp<strong>en</strong>. Sjæl<strong>en</strong> <strong>er</strong><br />
altså d<strong>en</strong> eg<strong>en</strong>tlige p<strong>er</strong>son, m<strong>en</strong>s kropp<strong>en</strong> blot<br />
<strong>er</strong> et hylst<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> <strong>en</strong> maskine, sjæl<strong>en</strong> har taget<br />
bolig i. Forskell<strong>en</strong> på <strong>en</strong> lev<strong>en</strong>de og <strong>en</strong> død krop<br />
<strong>er</strong>, at i d<strong>en</strong> lev<strong>en</strong>de krop bor d<strong>er</strong> <strong>en</strong> lev<strong>en</strong>de og<br />
bevidst p<strong>er</strong>son, m<strong>en</strong>s d<strong>er</strong> ikke læng<strong>er</strong>e <strong>er</strong> <strong>en</strong><br />
bevidst sjæl i d<strong>en</strong> døde krop. Dette gæld<strong>er</strong> for<br />
alt liv – m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong> såvel som dyr og plant<strong>er</strong>.<br />
Ifølge Veda<strong>er</strong>ne komm<strong>er</strong> alting fra <strong>en</strong> p<strong>er</strong>son.<br />
Fordi vi alle <strong>er</strong> evige, bevidste p<strong>er</strong>son<strong>er</strong>, kan man<br />
slutte, at kild<strong>en</strong> til alting <strong>er</strong> <strong>en</strong> bevidst p<strong>er</strong>son.<br />
Hvorfor? Fordi altings oprindelse må indeholde<br />
alle kvalitet<strong>er</strong>, man s<strong>er</strong> i alting, for hvor skulle<br />
disse kvalitet<strong>er</strong> ell<strong>er</strong>s komme fra? Hvis man<br />
f.eks. analys<strong>er</strong><strong>er</strong> et glas havvand, find<strong>er</strong> man, at<br />
det indehold<strong>er</strong> salt. Med det samme slutt<strong>er</strong> man,<br />
at hele havet også indehold<strong>er</strong> salt, for hvordan<br />
skulle vandprøv<strong>en</strong> ell<strong>er</strong>s kunne indeholde salt?<br />
Vi sjæle <strong>er</strong> som små prøv<strong>er</strong> af d<strong>en</strong> oprindelige<br />
kilde til alting. Da vi <strong>er</strong> uforand<strong>er</strong>lige, evige,<br />
bevidste p<strong>er</strong>son<strong>er</strong>, må d<strong>en</strong> oprindelige kilde til<br />
alting også være det.<br />
Ifølge Veda<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> d<strong>en</strong>ne Højeste P<strong>er</strong>son,<br />
Gud, Krishna, d<strong>en</strong> oprindelige årsag til alt inklusive<br />
tid, rum, stof og alle lev<strong>en</strong>de væs<strong>en</strong><strong>er</strong>,<br />
m<strong>en</strong> selv har Han ing<strong>en</strong> årsag. Gud <strong>er</strong> ikke skabt<br />
af nog<strong>en</strong> and<strong>en</strong>, og d<strong>er</strong> <strong>er</strong> ing<strong>en</strong> usynlig kraft<br />
ell<strong>er</strong> noget andet bag Ham. Han <strong>er</strong> evig og<br />
årsagsløs, og alt komm<strong>er</strong> fra Ham. Gud <strong>er</strong> <strong>en</strong><br />
p<strong>er</strong>son, Han har form og skikkelse som andre<br />
p<strong>er</strong>son<strong>er</strong>, m<strong>en</strong> Hans form begræns<strong>er</strong> Ham<br />
ikke, som vores form gør det. Tværtimod <strong>er</strong><br />
det selve Hans form, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> kild<strong>en</strong> til alt andet.<br />
Veda<strong>er</strong>ne har mange navne for Gud. Det<br />
mest almindelige <strong>er</strong> Krishna, d<strong>er</strong> betyd<strong>er</strong> ’d<strong>en</strong><br />
alttiltrækk<strong>en</strong>de’, hvormed m<strong>en</strong>es, at Krishna<br />
<strong>er</strong> så smuk, magtfuld, klog osv., at alle tiltrækkes<br />
af Ham, ligesom alt, som <strong>er</strong> tiltrækk<strong>en</strong>de,<br />
<strong>er</strong> det på grund af Ham. Han <strong>er</strong> <strong>en</strong> fuldt bevidst<br />
p<strong>er</strong>son, ligesom vi lev<strong>en</strong>de væs<strong>en</strong><strong>er</strong> også <strong>er</strong><br />
det. Forskell<strong>en</strong> på Ham og os <strong>er</strong>, at Han <strong>er</strong><br />
u<strong>en</strong>deligt stor, m<strong>en</strong>s vi <strong>er</strong> meget små. Gud <strong>er</strong><br />
som <strong>en</strong> evig sol, m<strong>en</strong>s vi <strong>er</strong> som små evige solstrål<strong>er</strong>.<br />
Han <strong>er</strong> H<strong>er</strong>r<strong>en</strong>, og vi beh<strong>er</strong>skes af Ham.<br />
Hvem <strong>er</strong> vi?<br />
Sjæl<strong>en</strong>s virkelige id<strong>en</strong>titet <strong>er</strong> at være Krishnas<br />
tj<strong>en</strong><strong>er</strong>. D<strong>en</strong> åndelige v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>s sjæle <strong>er</strong> fuldt bevidste<br />
om d<strong>er</strong>es id<strong>en</strong>titet som Krishnas tj<strong>en</strong><strong>er</strong>e<br />
og ud af eg<strong>en</strong> fri vilje <strong>en</strong>gag<strong>er</strong>et i tj<strong>en</strong><strong>en</strong>de<br />
kærlighedsforhold til Ham. D<strong>en</strong> mat<strong>er</strong>ielle<br />
v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>s sjæle forsøg<strong>er</strong> d<strong>er</strong>imod at glemme d<strong>er</strong>es<br />
tj<strong>en</strong><strong>er</strong>forhold til Krishna og være h<strong>er</strong>sk<strong>er</strong>e<br />
ov<strong>er</strong> v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>. Så snart <strong>en</strong> sjæl i d<strong>en</strong> mat<strong>er</strong>ielle<br />
v<strong>er</strong>d<strong>en</strong> g<strong>en</strong>optag<strong>er</strong> sit tj<strong>en</strong><strong>er</strong>forhold til Krishna,<br />
bryd<strong>er</strong> sjæl<strong>en</strong> ud af sit mat<strong>er</strong>ielle fang<strong>en</strong>skab og<br />
g<strong>en</strong>optag<strong>er</strong> sin position i d<strong>en</strong> åndelige v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>.<br />
Mange gys<strong>er</strong> ved ordet tj<strong>en</strong><strong>er</strong> med forestilling<strong>er</strong><br />
om slav<strong>er</strong> og grusomme h<strong>er</strong>r<strong>er</strong> ell<strong>er</strong><br />
und<strong>er</strong>betalte arbejd<strong>er</strong>e og griske kapitalist<strong>er</strong>.<br />
M<strong>en</strong> at tj<strong>en</strong>e uselvisk <strong>er</strong> i virkelighed<strong>en</strong> d<strong>en</strong><br />
mest naturlige ting, som giv<strong>er</strong> os d<strong>en</strong> dybeste<br />
tilfredsstillelse. Ethv<strong>er</strong>t forhold til andre <strong>er</strong> et<br />
tj<strong>en</strong><strong>er</strong>forhold. A tj<strong>en</strong><strong>er</strong> sin v<strong>en</strong> B, og B tj<strong>en</strong><strong>er</strong><br />
sin v<strong>en</strong> A, for d<strong>er</strong>es v<strong>en</strong>skab betyd<strong>er</strong>, at de kan<br />
lide at gøre ting for at glæde hinand<strong>en</strong> ud<strong>en</strong> at få<br />
noget til g<strong>en</strong>gæld. Børn tj<strong>en</strong><strong>er</strong> d<strong>er</strong>es forældre, og<br />
forældre tj<strong>en</strong><strong>er</strong> d<strong>er</strong>es børn. Husets h<strong>er</strong>re arbejd<strong>er</strong><br />
hårdt som <strong>en</strong> tj<strong>en</strong><strong>er</strong> for at skaffe det daglige brød<br />
til sin familie, og hans arbejdsgiv<strong>er</strong> tj<strong>en</strong><strong>er</strong> sin<br />
eg<strong>en</strong> familie, d<strong>er</strong> også tj<strong>en</strong><strong>er</strong> ham. At tj<strong>en</strong>e og<br />
leve for andre <strong>er</strong> så naturligt, at hvis man <strong>er</strong> helt<br />
al<strong>en</strong>e i v<strong>er</strong>d<strong>en</strong> og ing<strong>en</strong> har at tj<strong>en</strong>e, får man sig<br />
Ligesom sjæl<strong>en</strong> vandr<strong>er</strong> i d<strong>en</strong>ne krop fra barndom til ungdom<br />
til ald<strong>er</strong>dom, vandr<strong>er</strong> sjæl<strong>en</strong> ov<strong>er</strong> i <strong>en</strong> and<strong>en</strong> krop eft<strong>er</strong> død<strong>en</strong>.<br />
7
8<br />
<strong>en</strong> hund ell<strong>er</strong> <strong>en</strong> kat, som man tj<strong>en</strong><strong>er</strong>.<br />
M<strong>er</strong>e <strong>en</strong>d noget andet betyd<strong>er</strong> kærlighed, at<br />
man ønsk<strong>er</strong> at tj<strong>en</strong>e ell<strong>er</strong> gøre noget for at glæde<br />
<strong>en</strong> and<strong>en</strong>. Kærlighed <strong>er</strong> sjæl<strong>en</strong>s virkelige natur,<br />
hvilket betyd<strong>er</strong>, at uselvisk tj<strong>en</strong>este <strong>er</strong> vores<br />
virkelige natur.<br />
I d<strong>en</strong> mat<strong>er</strong>ielle v<strong>er</strong>d<strong>en</strong> bliv<strong>er</strong> vores ønske<br />
om kærlighed ikke tilfredsstillet, for i stedet for<br />
at tj<strong>en</strong>e udnytt<strong>er</strong> og misbrug<strong>er</strong> vi hinand<strong>en</strong>, og<br />
selv hvis vi har meget ideelle forhold til v<strong>en</strong>n<strong>er</strong>,<br />
ægtefæll<strong>er</strong>, familie ell<strong>er</strong> børn, brydes forhold<strong>en</strong>e<br />
altid, om ikke af andet, så af død<strong>en</strong>.<br />
Heldigvis <strong>er</strong> forholdet mellem Krishna og<br />
hv<strong>er</strong> <strong>en</strong>este sjæl ikke som forhold i d<strong>en</strong>ne<br />
v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> <strong>er</strong> et evigt og dybt kærligheds- og<br />
v<strong>en</strong>skabsforhold, d<strong>er</strong> giv<strong>er</strong> både Krishna og sjæl<strong>en</strong><br />
d<strong>en</strong> største glæde og tilfredsstillelse. Krishna<br />
<strong>er</strong> i stand til virkeligt at g<strong>en</strong>gælde vores<br />
kærlighed, og da både Han og sjæl<strong>en</strong> <strong>er</strong><br />
evige, brydes forholdet aldrig.<br />
Hvorfor har vi brudt vores oprindelige<br />
forhold til Krishna? Det har vi, fordi<br />
virkelig kærlighed indebær<strong>er</strong> frihed.<br />
Ud af kærlighed tj<strong>en</strong><strong>er</strong> d<strong>en</strong> åndelige<br />
v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>s sjæle frivilligt Krishna. Det<br />
betyd<strong>er</strong> også, at de kan vælge ikke at<br />
gøre det. Nogle sjæle i d<strong>en</strong> åndelige v<strong>er</strong>d<strong>en</strong><br />
vælg<strong>er</strong> ikke at tj<strong>en</strong>e Krishna, m<strong>en</strong><br />
ønsk<strong>er</strong> selv at være i c<strong>en</strong>trum og være<br />
h<strong>er</strong>re ov<strong>er</strong> og nyde af eg<strong>en</strong> og andres<br />
tj<strong>en</strong>este. For disse sjæle skab<strong>er</strong> Krishna<br />
d<strong>en</strong> mat<strong>er</strong>ielle v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>, <strong>en</strong> slags illusion,<br />
hvor det virk<strong>er</strong>, som om Han ikke findes<br />
ell<strong>er</strong> <strong>er</strong> meget langt væk. H<strong>er</strong> har sjæl<strong>en</strong>e<br />
chanc<strong>en</strong> for at prøve at leve for sig<br />
selv og tj<strong>en</strong>e d<strong>er</strong>es eg<strong>en</strong> tilfredsstillelse<br />
og <strong>er</strong>fare, hvordan dette aldrig vil give<br />
dem nog<strong>en</strong> virkelig tilfredsstillelse.<br />
Alle aktivitet<strong>er</strong> i d<strong>en</strong> mat<strong>er</strong>ielle v<strong>er</strong>d<strong>en</strong><br />
<strong>en</strong>d<strong>er</strong> i frustration, for i d<strong>en</strong> mat<strong>er</strong>ielle<br />
natur <strong>er</strong> alt inklusive vores egne kroppe<br />
midl<strong>er</strong>tidigt og lidelsesfyldt.<br />
Krishna ønsk<strong>er</strong> naturligvis ikke, at<br />
sjæl<strong>en</strong>e skal være i d<strong>en</strong>ne lidelsesfyldte<br />
v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>. Det <strong>er</strong> d<strong>er</strong>es eget ønske, som<br />
Krishna hele tid<strong>en</strong> forsøg<strong>er</strong> at få dem<br />
fra. I lav<strong>er</strong>e livsform<strong>er</strong> som dyr og plant<strong>er</strong><br />
lad<strong>er</strong> Han sjæl<strong>en</strong>e leve d<strong>er</strong>es eget liv, m<strong>en</strong> i<br />
m<strong>en</strong>neskeform<strong>en</strong> giv<strong>er</strong> Han dem <strong>en</strong> høj<strong>er</strong>e bevidsthed<br />
for at give dem mulighed for at forstå<br />
d<strong>er</strong>es situation. Hvis sjæl<strong>en</strong>e ikke b<strong>en</strong>ytt<strong>er</strong> sig<br />
af chanc<strong>en</strong> i d<strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskelige livsform, m<strong>en</strong><br />
kun lev<strong>er</strong> et pol<strong>er</strong>et dyreliv, glid<strong>er</strong> de tilbage<br />
i de lav<strong>er</strong>e livsform<strong>er</strong>, indtil de ig<strong>en</strong> får <strong>en</strong> ny<br />
mulighed som m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong>.<br />
Krishna har givet Veda<strong>er</strong>ne (og andre religiøse<br />
skrift<strong>er</strong>) for at hjælpe m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong> til åndelig<br />
<strong>er</strong>k<strong>en</strong>delse. Han s<strong>en</strong>d<strong>er</strong> også forskellige repræs<strong>en</strong>tant<strong>er</strong><br />
for at give åndelig vid<strong>en</strong> til v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>s<br />
m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong>, og Han komm<strong>er</strong> Selv med jævne<br />
mellemrum for at tiltrække os tilbage til Ham,<br />
således som Han gjorde det for 5000 år sid<strong>en</strong>,<br />
hvor Han var på Jord<strong>en</strong> i 125 år.<br />
Sri Krishna, Guddomm<strong>en</strong>s Højeste P<strong>er</strong>sonlighed.
Hvor kom Oldtid<strong>en</strong>s kultur<strong>er</strong> fra? Opstod<br />
v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>s forskellige oldtidskultur<strong>er</strong> uafhængigt<br />
af hinand<strong>en</strong>, som de fleste historik<strong>er</strong>e m<strong>en</strong><strong>er</strong> det<br />
i dag? Ell<strong>er</strong> var d<strong>er</strong> som hævdet i Veda<strong>er</strong>ne <strong>en</strong><br />
samm<strong>en</strong>hæng<strong>en</strong>de vedisk oldtidscivilisation,<br />
d<strong>er</strong> dækkede det meste af v<strong>er</strong>d<strong>en</strong> inklusive<br />
Asi<strong>en</strong>, Mellemøst<strong>en</strong>, Europa, Afrika og tilmed<br />
Am<strong>er</strong>ika.<br />
Ifølge de fleste mod<strong>er</strong>ne historiebøg<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
Veda<strong>er</strong>nes historieforståelse mytologi. Standardopfattels<strong>en</strong><br />
<strong>er</strong>, at de første organis<strong>er</strong>ede<br />
ag<strong>er</strong>brugs- og bysamfund fremspirede i Sum<strong>er</strong><br />
og Mesopotami<strong>en</strong> (det nuvær<strong>en</strong>de Irak) for<br />
7-8.000 år sid<strong>en</strong>. S<strong>en</strong><strong>er</strong>e opstod d<strong>er</strong> uafhængigt<br />
kultur<strong>er</strong> andre sted<strong>er</strong> som i Egypt<strong>en</strong>,<br />
Indi<strong>en</strong>, Kina og Syd- og Mellemam<strong>er</strong>ika.<br />
Indi<strong>en</strong> skal ikke <strong>en</strong>gang selv være oprindels<strong>en</strong><br />
til landets eg<strong>en</strong> kultur. Tværtimod skal det<br />
mest karakt<strong>er</strong>istiske ved det, vi nu k<strong>en</strong>d<strong>er</strong> som<br />
indisk – d<strong>en</strong> vediske kultur – være indført af de<br />
indoeuropæiske ari<strong>er</strong>e fra et sted i Asi<strong>en</strong>.<br />
<strong>er</strong> d<strong>en</strong> officielle<br />
HiStorie korrekt?<br />
Hvor velfund<strong>er</strong>et <strong>er</strong> d<strong>en</strong>ne officielle historie?<br />
I nogle h<strong>en</strong>se<strong>en</strong>d<strong>er</strong> s<strong>er</strong> d<strong>en</strong> faktisk ud til<br />
at være lige så meget udsprunget af et ønske<br />
i 1800-tallets Europa om at se Europa som<br />
ov<strong>er</strong>leg<strong>en</strong> alle andre kultur<strong>er</strong> som af upartisk<br />
historieskrivning. Som det britiske imp<strong>er</strong>iums<br />
vigtigste koloni blev Indi<strong>en</strong>s forhistorie<br />
ofte bevidst fordrejet for at give indtryk af et<br />
primitivt folkeslag. 1800-tallets europæiske<br />
historik<strong>er</strong>e forskede for de flestes vedkomm<strong>en</strong>de<br />
ikke al<strong>en</strong>e ud af akademisk int<strong>er</strong>esse<br />
i Indi<strong>en</strong>s fortid, m<strong>en</strong> også for at bevise, at<br />
det var et land med <strong>en</strong> und<strong>er</strong>udviklet civilisation,<br />
hvis <strong>en</strong>este håb var <strong>en</strong> omv<strong>en</strong>delse til<br />
krist<strong>en</strong>domm<strong>en</strong>. Således blev d<strong>en</strong> k<strong>en</strong>dteste<br />
af 1800-tallets indolog<strong>er</strong>, Oxford-professor<strong>en</strong><br />
vediSk<br />
oldtidSHiStorie<br />
Dr. Max Müll<strong>er</strong> (1823-1900), betalt af det<br />
britiske Østindisk Kompagni til at ov<strong>er</strong>sætte<br />
Veda<strong>er</strong>ne på <strong>en</strong> måde, d<strong>er</strong> kunne und<strong>er</strong>min<strong>er</strong>e<br />
ind<strong>er</strong>nes respekt for d<strong>er</strong>es egne traditionelle<br />
skrift<strong>er</strong>. 1<br />
Müll<strong>er</strong> blev med sine ov<strong>er</strong>sættels<strong>er</strong> af 51 bøg<strong>er</strong><br />
fra Veda<strong>er</strong>ne d<strong>en</strong> store autoritet i Indi<strong>en</strong>s<br />
historie og religion. Selv om Veda<strong>er</strong>nes eg<strong>en</strong><br />
angivelse for d<strong>er</strong>es nedskrivning <strong>er</strong> ca. 3.000<br />
f.Kr., angav han Rg-veda til kun 1200 f.Kr.,<br />
og de andre vediske tekst<strong>er</strong> fik <strong>en</strong>dnu yngre<br />
aldre. Hans ald<strong>er</strong>sangivels<strong>er</strong> var dog blot skud<br />
i tåg<strong>en</strong>. Müll<strong>er</strong> selv indrømmede i slutning<strong>en</strong><br />
af sit liv: ”Hvorvidt de vediske hymn<strong>er</strong> blev<br />
forfattet 1000, 1500, 2000 ell<strong>er</strong> 3000 år f.Kr.,<br />
vil ing<strong>en</strong> magt på Jord<strong>en</strong> nog<strong>en</strong>sinde kunne<br />
afgøre.” 2<br />
I dag drives indolog<strong>er</strong> ikke af ideologiske<br />
motiv<strong>er</strong> som 1800-tallets forsk<strong>er</strong>e. Ikke desto<br />
mindre bygg<strong>er</strong> indologiforskning<strong>en</strong> stadig på<br />
Müll<strong>er</strong> og andre tidlige indolog<strong>er</strong>s arbejde,<br />
som historiebøg<strong>er</strong>ne g<strong>en</strong>giv<strong>er</strong> ukritisk. Således<br />
g<strong>en</strong>find<strong>er</strong> man stadig Müll<strong>er</strong>s aldre for Veda<strong>er</strong>ne<br />
i mod<strong>er</strong>ne historiebøg<strong>er</strong>.<br />
I de sidste årti<strong>er</strong> <strong>er</strong> <strong>en</strong> del forsk<strong>er</strong>e begyndt at<br />
kritis<strong>er</strong>e dette. En af dem <strong>er</strong> d<strong>en</strong> am<strong>er</strong>ikanske<br />
historik<strong>er</strong> David Frawley, d<strong>er</strong> har stud<strong>er</strong>et Veda<strong>er</strong>ne<br />
i ov<strong>er</strong> 40 år. 3 Frawley bemærk<strong>er</strong>:<br />
”[mange nye opdagels<strong>er</strong>] vis<strong>er</strong> behovet<br />
for <strong>en</strong> radikal ny und<strong>er</strong>søgelse af områdets<br />
historie. Et omhyggeligt studium<br />
af det vid<strong>en</strong>skabelige mat<strong>er</strong>iale afslør<strong>er</strong>,<br />
at de eksist<strong>er</strong><strong>en</strong>de redegørels<strong>er</strong> for<br />
Oldtid<strong>en</strong>s Indi<strong>en</strong> og d<strong>er</strong>med også for<br />
v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>shistori<strong>en</strong>, i særdeleshed d<strong>en</strong> ariske<br />
invasionsteori, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> hjørnest<strong>en</strong><strong>en</strong> i<br />
d<strong>en</strong> euroc<strong>en</strong>triske fortolkning af Indi<strong>en</strong>,<br />
strid<strong>er</strong> mod alle bevis<strong>er</strong> og har brug for<br />
<strong>en</strong> fuldstændig omskrivning.” 4
10<br />
d<strong>en</strong> ariSke invaSionSteori<br />
Ifølge d<strong>en</strong> ariske invasionsteori blev Indi<strong>en</strong><br />
omkring år 1500–1000 f.Kr. invad<strong>er</strong>et af indoeuropæiske,<br />
lyshudede ariske folkeslag, d<strong>er</strong><br />
kom fra et område i det østlige Europa ell<strong>er</strong> det<br />
c<strong>en</strong>trale Asi<strong>en</strong>.<br />
D<strong>en</strong> første ariske invasionsteori blev fremsat<br />
i 1800-tallet af Max Müll<strong>er</strong>. Ifølge ham bragte<br />
ari<strong>er</strong>ne avanc<strong>er</strong>et kultur og civilisation med sig<br />
til det hidtil uudviklede indiske subkontin<strong>en</strong>t.<br />
D<strong>en</strong>ne teori måtte revid<strong>er</strong>es, da arkæolog<strong>er</strong> i<br />
begyndels<strong>en</strong> af det 20. århundrede opdagede<br />
Induskultur<strong>en</strong> ved udgravning<strong>en</strong> af by<strong>er</strong>ne Harappa<br />
og Moh<strong>en</strong>jodaro i det nordvestlige Indi<strong>en</strong><br />
ved Indusflod<strong>en</strong>. H<strong>er</strong> fandt man spor af <strong>en</strong> avanc<strong>er</strong>et<br />
oldtidskultur, d<strong>er</strong> kunne dat<strong>er</strong>es tilbage<br />
til 2000–2500 f.Kr., altså et årtusinde før d<strong>en</strong><br />
formodede ariske invasion.<br />
Fra at have været bær<strong>er</strong>e af civilisation og<br />
oplysning blev ari<strong>er</strong>ne da reduc<strong>er</strong>et til primitive<br />
nomadestamm<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> ov<strong>er</strong>vandt <strong>en</strong> tidlig<strong>er</strong>e og<br />
m<strong>er</strong>e avanc<strong>er</strong>et civilisation, hvorfra ari<strong>er</strong>ne<br />
tilegnede sig det meste af, <strong>hvad</strong> d<strong>er</strong> s<strong>en</strong><strong>er</strong>e blev<br />
til d<strong>en</strong> vediske civilisation. Alt, som ari<strong>er</strong>ne<br />
tilføjede af d<strong>er</strong>es eget, var d<strong>er</strong>es sprog, det<br />
indoeuropæiske sanskrit, og d<strong>er</strong>es præstekult,<br />
som s<strong>en</strong><strong>er</strong>e udviklede sig til det forhadte indiske<br />
kastesystem.<br />
Det <strong>er</strong> d<strong>en</strong>ne historie, som ifølge Frawley<br />
”… strid<strong>er</strong> imod alle bevis<strong>er</strong> og har brug <strong>en</strong><br />
fuldstændig omskrivning.” I modsætning til<br />
andre historiske teori<strong>er</strong> und<strong>er</strong>støttes d<strong>en</strong> hell<strong>er</strong><br />
ikke af arkæologiske fund. Man har aldrig<br />
fundet arkæologiske spor af ari<strong>er</strong>ne, som ikke<br />
blot skulle have invad<strong>er</strong>et Indi<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> også<br />
Mellemøst<strong>en</strong>, Tyrkiet og Græk<strong>en</strong>land, fra et sted<br />
i Europa ell<strong>er</strong> C<strong>en</strong>tralasi<strong>en</strong>.<br />
Ing<strong>en</strong> af Oldtid<strong>en</strong>s ov<strong>er</strong>lev<strong>er</strong>ede skriftlige<br />
kild<strong>er</strong> inklusive Veda<strong>er</strong>ne omtal<strong>er</strong> <strong>en</strong> arisk invasion,<br />
hvilket <strong>er</strong> påfald<strong>en</strong>de, da Veda<strong>er</strong>ne ifølge<br />
d<strong>en</strong> ariske invasionsteori skulle være skrevet af<br />
ari<strong>er</strong>ne selv omkring 500 år eft<strong>er</strong> d<strong>er</strong>es invasion<br />
af Indi<strong>en</strong>. Vi kan til samm<strong>en</strong>ligning forestille os<br />
mod<strong>er</strong>ne historiebøg<strong>er</strong> ikke omtale Columbus’<br />
opdagelse af Am<strong>er</strong>ika for 500 år sid<strong>en</strong> (bemærk<br />
også, at ”ari<strong>er</strong>” i Veda<strong>er</strong>ne slet ikke ref<strong>er</strong><strong>er</strong><strong>er</strong> til<br />
David Frawley<br />
<strong>en</strong> bestemt race ell<strong>er</strong> folkeslag, m<strong>en</strong> til <strong>en</strong>hv<strong>er</strong><br />
p<strong>er</strong>son, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> kultiv<strong>er</strong>et og åndeligt avanc<strong>er</strong>et,<br />
nærmest noget i stil med det <strong>en</strong>gelske ’g<strong>en</strong>tleman’.<br />
At forbinde arisk med race var blot <strong>en</strong><br />
t<strong>en</strong>d<strong>en</strong>tiøs tolkning fra de europæiske indolog<strong>er</strong><br />
for ikke at tale om d<strong>en</strong> betydning, ’ari<strong>er</strong>’ blev<br />
tillagt af fascism<strong>en</strong> i det 20. århundrede).<br />
Grundlaget for d<strong>en</strong> ariske invasionsteori <strong>er</strong><br />
udelukk<strong>en</strong>de lingvistik (sprogforskning). Da<br />
europæ<strong>er</strong>ne kom til Indi<strong>en</strong>, opdagede de, at indiske<br />
sprog som sanskrit og europæiske sprog som<br />
græsk og latin <strong>er</strong> tæt beslægtede som ”indoeuropæiske”<br />
sprog. Indi<strong>en</strong>s og Europas befolkning<strong>er</strong><br />
må nedstamme fra samme folkeslag.<br />
Hvorfra kom de første indoeuropæ<strong>er</strong>e?<br />
Nogle af de tidlige europæiske forsk<strong>er</strong>e foreslog<br />
Indi<strong>en</strong>, da sanskrit <strong>er</strong> det ældste k<strong>en</strong>dte<br />
indoeuropæiske sprog. D<strong>en</strong>ne ide var dog ikke<br />
i kolonitid<strong>en</strong>s ånd. For europæ<strong>er</strong>ne var det indlys<strong>en</strong>de,<br />
at ikke blot var europæisk kultur andre<br />
kultur<strong>er</strong> ov<strong>er</strong>leg<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> europæ<strong>er</strong>ne ov<strong>er</strong>gik<br />
også intellig<strong>en</strong>smæssigt alle andre rac<strong>er</strong>. Det<br />
oprindelige indoeuropæiske folk måtte d<strong>er</strong>for<br />
have været et europæisk folk, d<strong>er</strong> emigr<strong>er</strong>ede<br />
til andre sted<strong>er</strong> i v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>.
kritik af d<strong>en</strong> ariSke<br />
invaSionSteori<br />
Frawley og andre kritik<strong>er</strong>e af d<strong>en</strong> ariske invasionsteori<br />
gør opmærksom på følg<strong>en</strong>de:<br />
1. C<strong>en</strong>tralasi<strong>en</strong> kunne i Oldtid<strong>en</strong> næppe<br />
have brødfødet store befolkningsgrupp<strong>er</strong>.<br />
Hvordan skulle et folkeslag, d<strong>er</strong> kunne<br />
r<strong>en</strong>de Indi<strong>en</strong> og <strong>en</strong> stor del af Mellemøst<strong>en</strong><br />
og Europa ov<strong>er</strong> <strong>en</strong>de, være opstået d<strong>er</strong>?<br />
2. Hvad skulle have fået ari<strong>er</strong>ne til at flytte i<br />
så mange retning<strong>er</strong> til Europa, Mellemøst<strong>en</strong><br />
og Indi<strong>en</strong>? Når folkeslag emigr<strong>er</strong><strong>er</strong>, <strong>er</strong> det<br />
som regel i én retning. Folk, i særdeleshed<br />
ikke nomadefolk, d<strong>er</strong> g<strong>en</strong><strong>er</strong>elt <strong>er</strong> knyttede til<br />
d<strong>er</strong>es t<strong>er</strong>ritori<strong>er</strong>, flytt<strong>er</strong> ikke i alle retning<strong>er</strong><br />
med <strong>en</strong> sådan voldsomhed.<br />
3. Hvordan påtvang de primitive ari<strong>er</strong>e<br />
avanc<strong>er</strong>ede civilisation<strong>er</strong> d<strong>er</strong>es kultur<br />
og sprog? Specielt sprog <strong>er</strong> vanskelige<br />
at ændre. Områd<strong>er</strong> som Europa med<br />
krist<strong>en</strong>domm<strong>en</strong> og Iran med islam har<br />
antaget udefrakomm<strong>en</strong>de religion<strong>er</strong> og<br />
d<strong>er</strong>es tilhør<strong>en</strong>de kultur<strong>er</strong>, m<strong>en</strong> dette har<br />
ikke ændret d<strong>er</strong>es sprog. Hvordan kunne<br />
primitive ari<strong>er</strong>e have så stort held til at<br />
gøre dette, når de var analfabet<strong>er</strong>, mindre<br />
avanc<strong>er</strong>ede og mindre i antal <strong>en</strong>d de<br />
folkeslag, de ov<strong>er</strong>vandt?<br />
4. Afghanistan <strong>er</strong> meget uvejsomt. Selv<br />
Alexand<strong>er</strong> d<strong>en</strong> Store mistede <strong>en</strong> stor del af<br />
sin hær, da han gik ov<strong>er</strong> dette bj<strong>er</strong>gområde.<br />
Hvordan skulle et tilstrækkeligt stort antal<br />
uorganis<strong>er</strong>ede nomad<strong>er</strong> have gjort dette<br />
i Oldtid<strong>en</strong> til at kunne ov<strong>er</strong>mande d<strong>en</strong><br />
eksist<strong>er</strong><strong>en</strong>de befolkning i Nordindi<strong>en</strong>?<br />
5. Ing<strong>en</strong> spor af invad<strong>er</strong><strong>en</strong>de folkeslag med<br />
ødelagte by<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> massakr<strong>er</strong> af folk <strong>er</strong><br />
blevet fundet fra Oldtid<strong>en</strong>s Indi<strong>en</strong>. Nogle<br />
m<strong>en</strong><strong>er</strong> måske at have hørt om d<strong>en</strong> såkaldte<br />
Moh<strong>en</strong>jodaro-massakre, som Wheel<strong>er</strong>, <strong>en</strong><br />
af de tidlige Indus-arkæolog<strong>er</strong>, hævdede<br />
at have fundet spor af. Ifølge Frawley må<br />
Wheel<strong>er</strong>s fantasi have spillet ham et puds,<br />
for d<strong>er</strong> <strong>er</strong> ing<strong>en</strong> arkæologiske spor af <strong>en</strong><br />
sådan massakre. Moh<strong>en</strong>jodaro og andre<br />
11<br />
by<strong>er</strong> ved Indus blev gradvist forladt på<br />
grund af naturlige ændring<strong>er</strong> i miljøet.<br />
6. Midtpunktet for Harappa-kultur<strong>en</strong> ell<strong>er</strong><br />
Induskultur<strong>en</strong> var ikke Indus, m<strong>en</strong> flod<strong>en</strong><br />
Sarasvati, d<strong>er</strong> løb fra Himalaya ned ig<strong>en</strong>nem<br />
det c<strong>en</strong>trale Indi<strong>en</strong> og ud i det Arabiske Hav,<br />
indtil d<strong>en</strong> udtørrede for 4000 år sid<strong>en</strong>. Im<strong>en</strong>s<br />
man k<strong>en</strong>d<strong>er</strong> til omkring et halvhundrede<br />
vigtige oldtidsby<strong>er</strong> ved Indusflod<strong>en</strong>, har<br />
man fundet ov<strong>er</strong> 500 større oldtidslokalitet<strong>er</strong><br />
langs Sarasvati, hvis udtørring s<strong>er</strong> ud til<br />
at have ledt til afslutning<strong>en</strong> på Harappakultur<strong>en</strong><br />
omkring 1900 f.Kr. Eft<strong>er</strong>som<br />
Sarasvati omtales og spill<strong>er</strong> <strong>en</strong> c<strong>en</strong>tral rolle<br />
i Veda<strong>er</strong>ne, må Veda<strong>er</strong>ne være skrevet før<br />
Sarasvatis udtørring af folk, d<strong>er</strong> boede<br />
langs Sarasvati. Disse folk må have været<br />
Harappa-kultur<strong>en</strong>s folkeslag og i hv<strong>er</strong>t<br />
fald ikke nomadestamm<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> skulle have<br />
invad<strong>er</strong>et Indi<strong>en</strong> 1000 år eft<strong>er</strong>, at Sarasvati<br />
holdt op med at løbe.<br />
Frawley slutt<strong>er</strong>, at det vid<strong>en</strong>skabelige grundlag<br />
for d<strong>en</strong> ariske invasion <strong>er</strong> ikke-eksist<strong>er</strong><strong>en</strong>de,<br />
og at Veda<strong>er</strong>ne var Harappa-kultur<strong>en</strong>s egne<br />
skrift<strong>er</strong>. D<strong>en</strong> mest sandsynlige teori <strong>er</strong>, at de<br />
indoeuropæiske folkeslags hjemsted såvel som<br />
civilisation<strong>en</strong>s vugge var Indi<strong>en</strong>, hvorfra civilisation<strong>en</strong><br />
har spredt til rest<strong>en</strong> af Asi<strong>en</strong> og Europa.<br />
Not<strong>er</strong><br />
1 Devamrta Swami, Searching for Vedic India,<br />
Bhaktivedanta Book Trust 2007 (andet oplag), s. 52<br />
2 Moriz Wint<strong>er</strong>nitz, A History of Indian<br />
Lit<strong>er</strong>ature, vol. 1 (New Delhi: Ori<strong>en</strong>tal Books<br />
Reprint Corp., 1927, 1972), s. 293<br />
3 Eksempelvis: Gods, Sages and Kings<br />
(1991), Myth of the Aryan Invasion (1994, 2001),<br />
In Search of the Cradle of Civilization (1995)<br />
og Vedic Aryans and the Origins of Civilization<br />
(1994). Se http://www.vedanet.com/index.<br />
php?option=com_cont<strong>en</strong>t&task=view&id=20&I<br />
temid=99999999&limit=1&limitstart=2<br />
4 David Frawley, The Myth of the Aryan<br />
Invasion of India, se http://www.indiaforum.<br />
org/india/hinduism/aryan/index.html
En kvindelig receptionist tog telefon<strong>en</strong>: ”Brødr<strong>en</strong>e<br />
Dyring.”<br />
Brødr<strong>en</strong>e Dyring <strong>er</strong> et hævdvundet Roskildebas<strong>er</strong>et<br />
firma med speciale i kranarbejd<strong>er</strong>.<br />
Jeg præs<strong>en</strong>t<strong>er</strong>ede mig først og fortsatte: ”Kan I<br />
hjælpe mig med at flytte 800 tons st<strong>en</strong> én kilomet<strong>er</strong><br />
og d<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> anbringe dem i seks met<strong>er</strong>s højde.”<br />
”Det kan vi sagt<strong>en</strong>s, bare vi må gøre det ov<strong>er</strong> fl<strong>er</strong>e<br />
gange,” svarede dam<strong>en</strong>.<br />
”Nej, det <strong>er</strong> <strong>en</strong> <strong>en</strong>kelt st<strong>en</strong>blok, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> 20 met<strong>er</strong><br />
lang, 3,5 met<strong>er</strong> høj og 3 met<strong>er</strong> bred. D<strong>en</strong> skal flyttes<br />
i ét stykke.”<br />
”Du milde, jeg tror altså ikke, vi har kran<strong>er</strong> i<br />
<strong>en</strong> 800-tonS<br />
løfteoPgave<br />
<strong>Danmark</strong>, d<strong>er</strong> kan klare d<strong>en</strong> opgave. Vi bliv<strong>er</strong> nok<br />
nødt til at h<strong>en</strong>te <strong>en</strong> kran hjem fra udlandet. Hvor<br />
ligg<strong>er</strong> st<strong>en</strong>blokk<strong>en</strong>?<br />
”I det nordøstlige Libanon ca. 70 km fra Beirut.”<br />
”Lav<strong>er</strong> du sjov med mig?”<br />
Jeg forklarede, at jeg sådan set var alvorlig<br />
nok, m<strong>en</strong> var ved at skrive <strong>en</strong> artikel om v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>s<br />
største megalitt<strong>er</strong>, som man find<strong>er</strong> i <strong>en</strong> oldtidsmur<br />
i Libanon. Tre store st<strong>en</strong>blokke på hv<strong>er</strong> 800 tons<br />
<strong>er</strong> blevet udhugget fra et nærligg<strong>en</strong>de st<strong>en</strong>brud,<br />
transport<strong>er</strong>et én kilomet<strong>er</strong> og anbragt i <strong>en</strong> mur i<br />
seks met<strong>er</strong>s højde med så stor præcision, at man<br />
ikke kan få <strong>en</strong> nål ind imellem dem.<br />
Trilithon, tre st<strong>en</strong> på 800 tons, i <strong>en</strong> mur i Baalbek,<br />
Libanon. St<strong>en</strong><strong>en</strong>e <strong>er</strong> de største i noget bygningsværk<br />
i v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>. Bemærk, hvordan d<strong>er</strong>es forvitring i<br />
samm<strong>en</strong>ligning med de bagvedligg<strong>en</strong>de st<strong>en</strong> i de<br />
rom<strong>er</strong>ske mure fortæll<strong>er</strong> om <strong>en</strong> langt høj<strong>er</strong>e ald<strong>er</strong><br />
<strong>en</strong>d st<strong>en</strong><strong>en</strong>e fra Rom<strong>er</strong>tid<strong>en</strong>.<br />
Dette billede vis<strong>er</strong> d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e af to <strong>en</strong>dnu<br />
større megalitt<strong>er</strong>, som stadig ligg<strong>er</strong> tilbage i<br />
st<strong>en</strong>bruddet. St<strong>en</strong><strong>en</strong> på ov<strong>er</strong> 1000 tons <strong>er</strong> aldrig<br />
blevet flyttet. Var d<strong>en</strong> for tung selv for dem, d<strong>er</strong><br />
kunne transport<strong>er</strong>e mindre megalitt<strong>er</strong> på 800 tons? Machu Pichu
Jeg fortalte, at jeg var nysg<strong>er</strong>rig eft<strong>er</strong> at vide, om<br />
mod<strong>er</strong>ne ing<strong>en</strong>iør<strong>er</strong> kunne klare d<strong>en</strong> opgave. Vi talte<br />
lidt frem og tilbage, og jeg blev stillet vid<strong>er</strong>e til <strong>en</strong><br />
ing<strong>en</strong>iør, d<strong>er</strong> fortalte, at det ikke <strong>er</strong> <strong>en</strong> umulig opgave<br />
med mod<strong>er</strong>ne kranteknologi. Indtil 1970’<strong>er</strong>ne havde<br />
man godt nok ikke kran<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> kunne løfte m<strong>er</strong>e <strong>en</strong>d<br />
400 tons. M<strong>en</strong> i de sidste årti<strong>er</strong> <strong>er</strong> løftekapacitet<strong>en</strong><br />
steget så voldsomt, at nu kan v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>s største kran i<br />
Kina løfte hele 20.000 tons. Det skulle kunne lade<br />
sig gøre at flytte 800 tons i dag.<br />
Ud<strong>en</strong> mod<strong>er</strong>ne teknologi <strong>er</strong> det dog <strong>en</strong> noget<br />
and<strong>en</strong> historie. Arkæolog<strong>er</strong>ne m<strong>en</strong><strong>er</strong>, at det har<br />
krævet 40.000 mænd at flytte og løfte de 800 tons<br />
(<strong>en</strong> Boeing 747 vej<strong>er</strong> til samm<strong>en</strong>ligning 340 tons).<br />
Hvordan man logistisk set kunne organis<strong>er</strong>e så<br />
mange m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong> i Oldtid<strong>en</strong>, har arkæolog<strong>er</strong>ne<br />
ikke har givet noget bud på. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> også andre<br />
vanskelighed<strong>er</strong>. Hvis t<strong>er</strong>rænet, som st<strong>en</strong><strong>en</strong>e skulle<br />
rulles, væltes ell<strong>er</strong> trækkes h<strong>en</strong>ov<strong>er</strong>, ikke var blevet<br />
jævnet og forstærket til at kunne bære d<strong>en</strong> store<br />
vægt, ville st<strong>en</strong><strong>en</strong>e synke ned i jord<strong>en</strong>. Imidl<strong>er</strong>tid<br />
vis<strong>er</strong> t<strong>er</strong>rænet i Baalbek ikke tegn på at være blevet<br />
plan<strong>er</strong>et og fund<strong>er</strong>et på d<strong>en</strong> måde.<br />
Alligevel stød<strong>er</strong> vi på dem ov<strong>er</strong> hele v<strong>er</strong>d<strong>en</strong> i<br />
Mellem- og Sydam<strong>er</strong>ika, Egypt<strong>en</strong>, Mellemøst<strong>en</strong>,<br />
Indi<strong>en</strong>, Fj<strong>er</strong>nøst<strong>en</strong> osv. I <strong>en</strong> uk<strong>en</strong>dt fortid kunne<br />
m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong> håndt<strong>er</strong>e st<strong>en</strong> på fl<strong>er</strong>e hundrede tons,<br />
anbringe dem højt oppe i mure og tilpasse dem<br />
med millimet<strong>er</strong>agtig præcision. Hvordan gjorde<br />
de det? Og hvorfor, sid<strong>en</strong> de tilsynelad<strong>en</strong>de kunne<br />
have opnået det samme ved at dele st<strong>en</strong><strong>en</strong>e op i<br />
mindre, m<strong>er</strong>e håndt<strong>er</strong>lige stykk<strong>er</strong>? Sid<strong>en</strong> mod<strong>er</strong>ne<br />
historik<strong>er</strong>e ing<strong>en</strong> god forklaring har på, hvordan<br />
m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong> ud<strong>en</strong> avanc<strong>er</strong>et teknologi kan have<br />
gjort dette, <strong>er</strong> det vel mest op til én selv, hvilk<strong>en</strong><br />
forklaring man find<strong>er</strong> bedst – primitive st<strong>en</strong>ald<strong>er</strong>folk<br />
ell<strong>er</strong> <strong>en</strong> v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>somspænd<strong>en</strong>de civilisation<br />
med teknologi<strong>er</strong> og vid<strong>en</strong>, d<strong>er</strong> kan måle sig med<br />
det, vi har i dag.<br />
vediSk kultur i am<strong>er</strong>ika<br />
I 1995 opmålte <strong>en</strong> af Indi<strong>en</strong>s dygtigste traditionelle<br />
tempelarkitekt<strong>er</strong>, Ganapati Sthapati,<br />
bygningsværk<strong>er</strong> fra inka<strong>er</strong>ne og maya<strong>er</strong>ne og fandt<br />
slå<strong>en</strong>de lighed<strong>er</strong>. Det viste sig, at f.eks. Machu Pichu<br />
<strong>er</strong> bygget ov<strong>er</strong> de samme mål, som man find<strong>er</strong><br />
13<br />
i Veda<strong>er</strong>nes arkitektur (vastu-sastra), med h<strong>en</strong>syn<br />
til grundplan, plac<strong>er</strong>ing af indgange og vindu<strong>er</strong>,<br />
proportion<strong>er</strong> mellem længde og bredde, tagtyp<strong>er</strong>,<br />
tag<strong>en</strong>es hældningsvinkel, søjl<strong>er</strong>nes størrels<strong>er</strong>, vægg<strong>en</strong>es<br />
tykkelse osv. 1 Sthapati blev ov<strong>er</strong>bevist om,<br />
at de kultur<strong>er</strong>, som har eft<strong>er</strong>ladt bygningsværk<strong>er</strong><br />
som Machu Pichu i Am<strong>er</strong>ika, var forbundet med<br />
Indi<strong>en</strong> og d<strong>en</strong> vediske kultur.<br />
Lige fra Am<strong>er</strong>ikas opdagelse har et mindretal<br />
af forsk<strong>er</strong>e troet på <strong>en</strong> forbindelse mellem Indi<strong>en</strong><br />
og de før-columbianske kultur<strong>er</strong> i Am<strong>er</strong>ika. Alexand<strong>er</strong><br />
von Humbolt (1769-1859) foreslog som <strong>en</strong><br />
af de første <strong>en</strong> asiatisk oprindelse til de indianske<br />
civilisation<strong>er</strong>. Und<strong>er</strong> et ophold i Mexico fandt han<br />
slå<strong>en</strong>de lighed<strong>er</strong> mellem bl.a. indisk og mexicansk<br />
astrologi. Sir William Jones (1746-1794), d<strong>en</strong><br />
første store indolog og pion<strong>er</strong> i sanskritstudi<strong>er</strong>, var<br />
af samme opfattelse.<br />
Nogle ny<strong>er</strong>e historik<strong>er</strong>e m<strong>en</strong><strong>er</strong> det samme. F.eks.<br />
sluttede d<strong>en</strong> tyske antropolog Paul Kirchhoff<br />
(1900-1972), at det ikke kan være tilfældigt, at<br />
man kan g<strong>en</strong>k<strong>en</strong>de <strong>en</strong> kal<strong>en</strong>darisk klassific<strong>er</strong>ing<br />
af 28 hindugud<strong>er</strong> og d<strong>er</strong>es dyr i tolv grupp<strong>er</strong>, d<strong>er</strong><br />
ig<strong>en</strong> <strong>er</strong> delt i fire grupp<strong>er</strong> med <strong>en</strong> sekv<strong>en</strong>s af gud<strong>er</strong><br />
og dyr, d<strong>er</strong> repræs<strong>en</strong>t<strong>er</strong><strong>er</strong> skabelse, ødelæggelse og<br />
fornyelse, i <strong>en</strong> tilsvar<strong>en</strong>de klassific<strong>er</strong>ing i Mexico<br />
hos aztek<strong>er</strong>ne. 2 Antropolog<strong>en</strong> Gordon Ekholm<br />
(1909-1987) argum<strong>en</strong>t<strong>er</strong>ede på samme måde<br />
for <strong>en</strong> før-columbiansk forbindelse imellem D<strong>en</strong><br />
Gamle og D<strong>en</strong> Nye V<strong>er</strong>d<strong>en</strong> via Stillehavet. 3<br />
Selv om de fleste m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong> i dag sikk<strong>er</strong>t<br />
bliv<strong>er</strong> forbavset ov<strong>er</strong> ide<strong>en</strong> om <strong>en</strong> v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>somspænd<strong>en</strong>de<br />
vedisk kultur i Oldtid<strong>en</strong>, støttes<br />
d<strong>en</strong>ne opfattelse ikke desto mindre af nogle<br />
vid<strong>en</strong>skabsfolk såvel som af mange vidnesbyrd.<br />
Not<strong>er</strong><br />
1 Hinduism Today, juni 1995, se http://www.<br />
hinduismtoday.com/modules/smartsection/item.<br />
php?itemid=3433&keywords=machu ell<strong>er</strong> http://<br />
www.vastu-design.com/ht-article.htm.<br />
2 Fra http://www.arianuova.org/arianuova.it/arianuova.it/Compon<strong>en</strong>ts/English/A59-IndiaAm<strong>er</strong>ica.html.<br />
3 Læs nekrolog ov<strong>er</strong> Gordon Ekholm: http://www.<br />
nytimes.com/1987/12/19/obituaries/dr-gordon-ekholm-<br />
78-a-curator-at-the-museum-of-natural-history.html.
Uk<strong>en</strong>dt for de fleste har fl<strong>er</strong>e<br />
mod<strong>er</strong>ne vid<strong>en</strong>skabsmænd<br />
forsket i og kommet til d<strong>en</strong><br />
konklusion, at d<strong>er</strong> sandsynligvis<br />
<strong>er</strong> liv eft<strong>er</strong> død<strong>en</strong>. En<br />
af disse <strong>er</strong> d<strong>en</strong> am<strong>er</strong>ikanske<br />
hj<strong>er</strong>telæge Dr. Michael Sabom.<br />
Sabom var jævnligt ude<br />
for, at blandt pati<strong>en</strong>t<strong>er</strong>, d<strong>er</strong><br />
blev g<strong>en</strong>oplivet fra klinisk<br />
død, talte nogle om at have<br />
haft <strong>en</strong> oplevelse af at have<br />
været ud<strong>en</strong> for kropp<strong>en</strong> i fuld<br />
bevidsthed (de såkaldte nærdøds-oplevels<strong>er</strong><br />
ell<strong>er</strong> NDO).<br />
På trods af sin indled<strong>en</strong>de<br />
skepsis besluttede Sabom at<br />
stud<strong>er</strong>e fænom<strong>en</strong>et nærm<strong>er</strong>e.<br />
Ved sit første forsøg int<strong>er</strong>viewede han i alt 32<br />
pati<strong>en</strong>t<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> hævdede at have ov<strong>er</strong>været d<strong>er</strong>es<br />
g<strong>en</strong>oplivelse og op<strong>er</strong>ation fra et sted ov<strong>er</strong> d<strong>er</strong>es<br />
krop. Han int<strong>er</strong>viewede også <strong>en</strong> kontrolgruppe<br />
på 25 pati<strong>en</strong>t<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> i forbindelse med hj<strong>er</strong>testop<br />
havde g<strong>en</strong>nemgået tilsvar<strong>en</strong>de g<strong>en</strong>oplivels<strong>er</strong><br />
ud<strong>en</strong> at mindes nog<strong>en</strong> form for NDO. Resultatet<br />
var, at fra kontrolgrupp<strong>en</strong> kunne to pati<strong>en</strong>t<strong>er</strong><br />
intet sige om d<strong>er</strong>es op<strong>er</strong>ation<strong>er</strong>, 20 beskrev visse<br />
ting, m<strong>en</strong> begik alvorlige fejl i d<strong>er</strong>es fremstilling<strong>er</strong>,<br />
og tre gav korrekte, m<strong>en</strong> g<strong>en</strong><strong>er</strong>elle og begrænsede<br />
beskrivels<strong>er</strong>. Til samm<strong>en</strong>ligning gav<br />
26 ud af de 32 pati<strong>en</strong>t<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> havde oplevet NDO,<br />
g<strong>en</strong><strong>er</strong>elle beskrivels<strong>er</strong> af d<strong>er</strong>es op<strong>er</strong>ation<strong>er</strong> ud<strong>en</strong><br />
at begå fejl, og de sidste seks gav forbløff<strong>en</strong>de<br />
nøjagtige detalj<strong>er</strong>, som kun var foregået i d<strong>er</strong>es<br />
specielle tilfælde, og som s<strong>en</strong><strong>er</strong>e blev bekræftet<br />
af læg<strong>er</strong>apport<strong>er</strong>ne. 1<br />
D<strong>en</strong> hollandske hj<strong>er</strong>telæge Pim van Lommel<br />
har også und<strong>er</strong>søgt NDO. Fra 1988 til 2004<br />
int<strong>er</strong>viewede han 344 pati<strong>en</strong>t<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> havde ov<strong>er</strong>levet<br />
et hj<strong>er</strong>testop, alle ind<strong>en</strong> for <strong>en</strong> uge eft<strong>er</strong>,<br />
mod<strong>er</strong>ne vid<strong>en</strong>Skab<br />
og livet eft<strong>er</strong> død<strong>en</strong><br />
Sukla, <strong>en</strong> b<strong>en</strong>galsk j<strong>er</strong>nbanearbejd<strong>er</strong>s<br />
datt<strong>er</strong>, havde k<strong>en</strong>dskab til mange<br />
detalj<strong>er</strong> om Mana, <strong>en</strong> kvinde, d<strong>er</strong><br />
døde, før Sukla blev født.<br />
at de var blevet g<strong>en</strong>oplivet<br />
fra klinisk død. Når man <strong>er</strong><br />
klinisk død, skulle man forv<strong>en</strong>te,<br />
at man intet oplev<strong>er</strong>,<br />
m<strong>en</strong> 62 ell<strong>er</strong> 18 proc<strong>en</strong>t af<br />
disse ov<strong>er</strong>lev<strong>en</strong>de fortalte om<br />
<strong>er</strong>indring<strong>er</strong> fra det tidsrum,<br />
hvor de var klinisk døde. 7<br />
proc<strong>en</strong>t havde ”meget dybe”<br />
NDO. I tilsvar<strong>en</strong>de <strong>en</strong>gelske<br />
og am<strong>er</strong>ikanske und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong><br />
i 2001 og 2003 var tall<strong>en</strong>e for<br />
de dybe oplevels<strong>er</strong> h<strong>en</strong>holdsvis<br />
6,3 proc<strong>en</strong>t og 10 proc<strong>en</strong>t. 2<br />
Van Lommel fortæll<strong>er</strong> histori<strong>en</strong><br />
om <strong>en</strong> sygeplej<strong>er</strong>ske,<br />
d<strong>er</strong> fj<strong>er</strong>nede tandprotes<strong>en</strong> hos<br />
et 45-årigt hj<strong>er</strong>teoff<strong>er</strong> und<strong>er</strong><br />
hans g<strong>en</strong>oplivelse og anbragte dem i <strong>en</strong> skuffe<br />
i akutvogn<strong>en</strong>. Pati<strong>en</strong>t<strong>en</strong> blev g<strong>en</strong>oplivet fra sin<br />
bevidstløse tilstand. En uge s<strong>en</strong><strong>er</strong>e så d<strong>en</strong> samme<br />
sygeplej<strong>er</strong>ske ham ig<strong>en</strong> på hospitalsgang<strong>en</strong>. Hun<br />
fortalte: “I samme øjeblik han s<strong>er</strong> mig, udbryd<strong>er</strong><br />
han: ”Hov, d<strong>en</strong> sygeplej<strong>er</strong>ske ved, hvor mine<br />
protes<strong>er</strong> <strong>er</strong>.” Jeg <strong>er</strong> fuldstændigt ov<strong>er</strong>rasket. Så<br />
forklar<strong>er</strong> han: ”Du var d<strong>er</strong>, da jeg blev bragt<br />
ind på hospitalet, og du tog mine protes<strong>er</strong> ud<br />
af min mund og lagde dem ned i d<strong>en</strong> d<strong>er</strong> vogn.<br />
D<strong>er</strong> stod <strong>en</strong> masse flask<strong>er</strong> på d<strong>en</strong>, og d<strong>er</strong> var <strong>en</strong><br />
skydeskuffe ned<strong>en</strong>und<strong>er</strong>, og det var d<strong>er</strong>, du lagde<br />
mine tænd<strong>er</strong>.” Jeg var specielt forbavset, for jeg<br />
huskede, at dette skete, im<strong>en</strong>s mand<strong>en</strong> var i dybt<br />
koma og ved at blive g<strong>en</strong>oplivet.” 3<br />
Sabom konklud<strong>er</strong>ede:<br />
“Kunne sindet, d<strong>er</strong> skill<strong>er</strong> sig fra d<strong>en</strong> fysiske<br />
hj<strong>er</strong>ne, i bund og grund være sjæl<strong>en</strong>, d<strong>er</strong> ifølge<br />
nogle religiøse doktrin<strong>er</strong> fortsætt<strong>er</strong> med at leve<br />
eft<strong>er</strong> d<strong>en</strong> <strong>en</strong>delige kropslige død? Som jeg s<strong>er</strong><br />
det, <strong>er</strong> det det virkelige spørgsmål, som b<strong>er</strong>etning<strong>er</strong>ne<br />
om NDO har rejst.” 4
En and<strong>en</strong> forsk<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> beskæftigede sig med<br />
et ev<strong>en</strong>tuelt liv eft<strong>er</strong> død<strong>en</strong>, var d<strong>en</strong> canadiske<br />
psykiatriprofessor Dr. Ian Stev<strong>en</strong>son (1920-<br />
2007). Han blev tidligt i sin karri<strong>er</strong>e opmærksom<br />
på børn, d<strong>er</strong> i ald<strong>er</strong><strong>en</strong> 2-4 år m<strong>en</strong>te, at de havde<br />
levet tidlig<strong>er</strong>e, og han brugte næst<strong>en</strong> 50 år på at<br />
forske i dette. Ved at int<strong>er</strong>viewe disse børn og<br />
p<strong>er</strong>son<strong>er</strong> omkring dem såvel som p<strong>er</strong>son<strong>er</strong> fra<br />
børn<strong>en</strong>es påståede tidlig<strong>er</strong>e liv lykkedes det ham<br />
at dokum<strong>en</strong>t<strong>er</strong>e tæt ved 3000 tilfælde, hvor d<strong>er</strong><br />
faktisk s<strong>er</strong> ud til at have levet <strong>en</strong> afdød p<strong>er</strong>son,<br />
d<strong>er</strong> svarede til et barns beskrivelse af et tidlig<strong>er</strong>e<br />
livs p<strong>er</strong>sonlighed. Stev<strong>en</strong>son var i sag<strong>en</strong>s natur<br />
meget omhyggelig med at udelukke <strong>en</strong>hv<strong>er</strong><br />
normal måde, hvorpå barnet kunne have fået<br />
k<strong>en</strong>dskab til d<strong>en</strong> afdøde p<strong>er</strong>son.<br />
Et eksempel <strong>er</strong> Sukla Gupta, d<strong>er</strong> fødtes i 1954<br />
som datt<strong>er</strong> af <strong>en</strong> b<strong>en</strong>galsk j<strong>er</strong>nbanearbejd<strong>er</strong>. Da<br />
hun var lille, svøbte hun <strong>en</strong> træklods i et stykke<br />
tøj og vuggede d<strong>en</strong> i sine arme og kaldte d<strong>en</strong><br />
Minu. Hun fortalte, at Minu var h<strong>en</strong>des datt<strong>er</strong>,<br />
og hun talte også om Minus fad<strong>er</strong> og to brødre.<br />
Ifølge Sukla boede de i landsby<strong>en</strong> Bhatpara et<br />
stykke vej d<strong>er</strong>fra, hvor hun nu var født. Fire år<br />
gammel insist<strong>er</strong>ede hun på at blive bragt d<strong>er</strong>til.<br />
H<strong>en</strong>des far und<strong>er</strong>søgte sag<strong>en</strong> og fandt ud af, at<br />
<strong>en</strong> kvinde ved navn Mana, d<strong>er</strong> var død nogle<br />
år i forvej<strong>en</strong>, faktisk havde levet i Bhatpara og<br />
eft<strong>er</strong>ladt <strong>en</strong> spæd datt<strong>er</strong> ved navn Minu. Han<br />
tog Sukla med til Bhatpara, hvor hun af sig selv<br />
fandt frem til huset, hvor Mana <strong>en</strong>gang havde<br />
boet. Ud af ov<strong>er</strong> 30 m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong>, som skulle have<br />
været helt fremmede for h<strong>en</strong>de, udpegede Sukla<br />
Manas mand, svig<strong>er</strong>mor, svog<strong>er</strong> og Minu. 5<br />
Ian Stev<strong>en</strong>son anså de vidnesbyrd, d<strong>er</strong> peg<strong>er</strong><br />
stærkest på reinkarnation, for de tilfælde, hvor<br />
mod<strong>er</strong>mærk<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> fødselsdefekt<strong>er</strong> på et barns<br />
krop så ud til at svare til hændels<strong>er</strong> i livet hos<br />
<strong>en</strong> forudgå<strong>en</strong>de p<strong>er</strong>son, specielt hvis obduktionsrapport<strong>er</strong><br />
ell<strong>er</strong> andre lægelige dokum<strong>en</strong>t<strong>er</strong><br />
kunne fremskaffes. Hanumant Sax<strong>en</strong>a var et<br />
sådant tilfælde. Hanumant fødtes i 1955 i distriktet<br />
Farrukhabad i Uttar Pradesh, Indi<strong>en</strong>,<br />
med et antal mod<strong>er</strong>mærk<strong>er</strong> på tværs af d<strong>en</strong> nedre<br />
del af sin brystkasse. Tre år gammel begyndte<br />
han at tale om sit tidlig<strong>er</strong>e liv som Maha Ram,<br />
15<br />
<strong>en</strong> lokal bonde, d<strong>er</strong> var blevet skudt og dræbt<br />
i samme landsby af et haglgevær, d<strong>er</strong> ramte<br />
ham i d<strong>en</strong> lav<strong>er</strong>e del af brystkass<strong>en</strong>, et år før<br />
Hanumant blev født. Som lille fortalte Hanumant<br />
sine forældre, at han var blevet skudt d<strong>er</strong>,<br />
hvor han havde mod<strong>er</strong>mærk<strong>er</strong>, og han sagde<br />
andre ting om Maha Rams liv, d<strong>er</strong> viste sig at<br />
være rigtige. Da Stev<strong>en</strong>son und<strong>er</strong>søgte Maha<br />
Rams obduktionsrapport, konstat<strong>er</strong>ede han, at<br />
Maha Rams skudsår næst<strong>en</strong> nøjagtigt svarede<br />
til mod<strong>er</strong>mærk<strong>er</strong>ne på Hanumants brystkasse. 6<br />
Alt i alt konklud<strong>er</strong>ede Stev<strong>en</strong>son:<br />
“Jeg m<strong>en</strong><strong>er</strong>, at d<strong>er</strong> <strong>er</strong> så rigeligt med bevis<strong>er</strong><br />
for det, at <strong>en</strong> rationel p<strong>er</strong>son på basis d<strong>er</strong>af kan,<br />
hvis vedkomm<strong>en</strong>de ønsk<strong>er</strong> det, tro på reinkarnation.”<br />
7<br />
Not<strong>er</strong><br />
1 Recollections of Death: A Medical Investigation,<br />
Michael B. Sabom, New York, Harp<strong>er</strong><br />
& Row, 1982, s. s. 83-87.<br />
2 About the Continuity of Our Consciousness,<br />
Pim van Lommel. Oprindeligt bragt i<br />
Brain Death and Disord<strong>er</strong>s of Consciousness,<br />
redig<strong>er</strong>et af Machado, C. og Shewmon, D.A.,<br />
New York, Boston, Dordrecht, London, Moscow:<br />
Kluw<strong>er</strong> Academic/ Pl<strong>en</strong>um Publish<strong>er</strong>s,<br />
Advances in Exp<strong>er</strong>im<strong>en</strong>tal Medicine and Biology<br />
Adv Exp Med Biol. 2004; 550: 115-132.<br />
Tilgængelig på Int<strong>er</strong>nettet: http://www.iands.<br />
org/research/important_studies/dr._pim_van_<br />
lommel_m.d._continuity_of_consciousness.<br />
html.<br />
3 Samme som ov<strong>en</strong>for.<br />
4 Recollections of Death, s. 186.<br />
5 Tw<strong>en</strong>ty Cases Suggestive of Reincarnation,<br />
Ian Stev<strong>en</strong>son, and<strong>en</strong> udgave 1974, Univ<strong>er</strong>sity<br />
of Virginia Press, s. 52-67. Også udgivet på<br />
dansk af Borg<strong>en</strong> med titl<strong>en</strong> ‘Tyve tilfælde, d<strong>er</strong><br />
tyd<strong>er</strong> på reinkarnation’.<br />
6 Wh<strong>er</strong>e Reincarnation and Biology Int<strong>er</strong>sect,<br />
Ian Stev<strong>en</strong>son, Praeg<strong>er</strong> Publish<strong>er</strong>s 1997, s. 49-51.<br />
7 A matt<strong>er</strong> of Death and Life: Ian Stev<strong>en</strong>son’s<br />
Sci<strong>en</strong>tific Search for Evid<strong>en</strong>ce of Reincarnation,<br />
Tom Shrod<strong>er</strong>, Washington Post Magazine, d<strong>en</strong><br />
8. august 1999.
”Nu om dage arbejd<strong>er</strong> hele m<strong>en</strong>neskesamfundet<br />
und<strong>er</strong> d<strong>en</strong> kropslige livsopfattelse.<br />
D<strong>er</strong>for ref<strong>er</strong><strong>er</strong><strong>er</strong> sastra<strong>er</strong>ne [skrift<strong>er</strong>ne] til<br />
m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong> i d<strong>en</strong>ne tidsald<strong>er</strong> som dvipadapasu,<br />
tob<strong>en</strong>ede dyr.” (Srila Prabhupada<br />
i <strong>en</strong> komm<strong>en</strong>tar til Srimad-Bhagavatam<br />
5.10.10)<br />
Selv om Srila Prabhupada h<strong>er</strong> anv<strong>en</strong>d<strong>er</strong> udtrykket<br />
’tob<strong>en</strong>ede dyr’ nedsætt<strong>en</strong>de, har mange mod<strong>er</strong>ne<br />
m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong> selvfølgelig slet ikke noget problem<br />
med, at vi skulle være andet <strong>en</strong>d dyr. Specielt ind<strong>en</strong><br />
for det naturvid<strong>en</strong>skabelige samfund <strong>er</strong> det d<strong>en</strong> h<strong>er</strong>sk<strong>en</strong>de<br />
opfattelse, at vi m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong> <strong>er</strong> intet andet <strong>en</strong>d<br />
tilpassede ab<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> opstået ov<strong>er</strong> million<strong>er</strong> af år i<br />
<strong>en</strong> tilfældig udvikling. Livet <strong>er</strong> et kemisk fænom<strong>en</strong>,<br />
d<strong>er</strong> opstod af sig selv på d<strong>en</strong> tidlige jord. Fra simpel<br />
kemi opstod d<strong>en</strong> første celle, hvorfra alt andet liv<br />
har udviklet sig ov<strong>er</strong> de milliard<strong>er</strong> af år, Jord<strong>en</strong> har<br />
eksist<strong>er</strong>et.<br />
Hvis d<strong>en</strong>ne evolutionsteori, som vi kan takke<br />
Charles Darwin for, <strong>er</strong> rigtig, <strong>er</strong> vi intet andet <strong>en</strong>d<br />
dyr, og al tale om ’selvrealis<strong>er</strong>ing’, ’åndeligt liv’ ell<strong>er</strong><br />
’Gud’ <strong>er</strong> selvsagt m<strong>en</strong>ingsløs. Som bemærket af <strong>en</strong><br />
mod<strong>er</strong>ne evolutionsbiolog, Francisco Ayala:<br />
”Darwins største præstation var at vise, at<br />
d<strong>en</strong> komplekse ord<strong>en</strong> og funktion i lev<strong>en</strong>de<br />
skabning<strong>er</strong> kan forklares som resultat af <strong>en</strong><br />
naturlig proces…ud<strong>en</strong> at skulle h<strong>en</strong>vise til<br />
<strong>en</strong> Skab<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> and<strong>en</strong> ydre faktor.” 1<br />
Nu skal det dog siges, at Ayala ikke har helt ret i, at<br />
Darwin viste, at livets komplekse ord<strong>en</strong> kan forklares<br />
ud<strong>en</strong> <strong>en</strong> Skab<strong>er</strong>. Det kan han ikke have gjort af d<strong>en</strong><br />
simple grund, at hans oprindelige evolutionsteori<br />
viste sig at være fork<strong>er</strong>t og hurtigt blev modbevist af<br />
vid<strong>en</strong>skab<strong>en</strong> all<strong>er</strong>ede omkring 1875. Ing<strong>en</strong> vid<strong>en</strong>skabsmænd<br />
tror i dag på Darwins teori, sådan som<br />
han fremsatte d<strong>en</strong>. I stedet <strong>er</strong> de nu tilhæng<strong>er</strong>e af <strong>en</strong><br />
du,<br />
et tob<strong>en</strong>et dyr?<br />
s<strong>en</strong><strong>er</strong>e og noget and<strong>en</strong> teori, neodarwinism<strong>en</strong>. Al<strong>en</strong>e<br />
d<strong>er</strong>for kan Darwin ikke have vist, at livets komplekse<br />
ord<strong>en</strong> kan forklares ud<strong>en</strong> <strong>en</strong> Skab<strong>er</strong>.<br />
Hvad så med neodarwinism<strong>en</strong>, hvis c<strong>en</strong>trale ide <strong>er</strong>,<br />
at tilfældige mutation<strong>er</strong> giv<strong>er</strong> ophav til ny g<strong>en</strong>etisk<br />
variation, på basis af hvilk<strong>en</strong> <strong>en</strong> evolution kan finde<br />
sted (Darwin k<strong>en</strong>dte ikke til mutation<strong>er</strong> og foreslog<br />
<strong>en</strong> helt and<strong>en</strong> kilde til g<strong>en</strong>etisk variation, som viste<br />
sig at være fork<strong>er</strong>t)? Kan d<strong>en</strong>ne neodarwinistiske<br />
ide forklare livets komplekse ord<strong>en</strong> ud<strong>en</strong> <strong>en</strong> Skab<strong>er</strong>?<br />
Også det kan d<strong>er</strong> være grund til at tvivle på.<br />
Det <strong>er</strong> således meget sig<strong>en</strong>de, at i 2008 invit<strong>er</strong>ede<br />
Konrad Lor<strong>en</strong>z Instituttet i Wi<strong>en</strong>, et af v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>s<br />
før<strong>en</strong>de evolutionsforskningsc<strong>en</strong>tre, 16 af v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>s<br />
led<strong>en</strong>de evolutionsforsk<strong>er</strong>e til <strong>en</strong> konf<strong>er</strong><strong>en</strong>ce med<br />
titl<strong>en</strong> “Toward an Ext<strong>en</strong>ded Evolutionary Synthesis”<br />
[’Mod <strong>en</strong> udvidet evolutionssyntese’]. Konf<strong>er</strong><strong>en</strong>c<strong>en</strong><br />
var et forsøg på at formul<strong>er</strong>e <strong>en</strong> ny evolutionsteori, d<strong>er</strong><br />
især kan forklare d<strong>en</strong> kompleksitet, som biokemik<strong>er</strong>ne<br />
har afdækket i vores cell<strong>er</strong> de sidste 50 år. Organisator<strong>er</strong>ne<br />
forklarede problemet i d<strong>er</strong>es invitation:<br />
…vi ligg<strong>er</strong> simpelth<strong>en</strong> ikke inde med de<br />
teoretiske og analytiske redskab<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
nødv<strong>en</strong>dige for at kunne hitte rede i d<strong>en</strong><br />
forvirr<strong>en</strong>de variation og kompleksitet i<br />
lev<strong>en</strong>de organism<strong>er</strong>. 2<br />
Specielt cell<strong>en</strong>s oprindelse <strong>er</strong> et totalt myst<strong>er</strong>ium.<br />
I <strong>en</strong> nylig artikel i Astrobiology bemærk<strong>er</strong> biolog<strong>en</strong><br />
Chris McKay:<br />
”Hvordan livet først udviklede sig, <strong>er</strong> <strong>en</strong><br />
dårligt forstået proces. Selv i vore dage…<br />
<strong>er</strong> d<strong>er</strong> ikke <strong>en</strong>gang <strong>en</strong>ighed om, hvordan<br />
problemet skal angribes.” 3<br />
Francisco Ayala tog altså mund<strong>en</strong> lidt for fuld, da<br />
han skrev, at Darwin viste, hvordan livets kompleksitet<br />
kan forklares ud<strong>en</strong> <strong>en</strong> Skab<strong>er</strong>. Ikke <strong>en</strong>gang eft<strong>er</strong>
150 års neodarwinistiske just<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> af evolutiosteori<strong>en</strong><br />
<strong>er</strong> d<strong>er</strong> <strong>en</strong>ighed i det vid<strong>en</strong>skabelige samfund om,<br />
”hvordan problemet skal angribes,” kun et håb om,<br />
at det vil blive løst i fremtid<strong>en</strong>. Som Srila Prabhupada<br />
bemærkede i <strong>en</strong> samtale d<strong>en</strong> 19. april i Los<br />
Angeles, <strong>er</strong> det ikke vid<strong>en</strong>skab:<br />
Srila Prabhupada: Hvis livet opstod fra kemikali<strong>er</strong>,<br />
og hvis j<strong>er</strong>es vid<strong>en</strong>skab <strong>er</strong> så avanc<strong>er</strong>et,<br />
hvorfor kan I da ikke skabe liv ad biokemisk vej i<br />
j<strong>er</strong>es laboratori<strong>er</strong>?<br />
Karandhara: De sig<strong>er</strong>, at de vil skabe liv i<br />
fremtid<strong>en</strong>.<br />
Srila Prabhupada: Hvilk<strong>en</strong> fremtid? Når dette<br />
afgør<strong>en</strong>de punkt bringes op, svar<strong>er</strong> de: ”Det gør<br />
vi i fremtid<strong>en</strong>.” Hvorfor i fremtid<strong>en</strong>? Sikke noget<br />
vrøvl. “Stol ikke på fremtid<strong>en</strong>, hvor ros<strong>en</strong>rød d<strong>en</strong><br />
<strong>en</strong>d s<strong>er</strong> ud.” Hvis de <strong>er</strong> så avanc<strong>er</strong>ede, må de kunne<br />
vise nu, hvordan liv kan skabes af kemikali<strong>er</strong>.<br />
Hvad <strong>er</strong> ell<strong>er</strong>s m<strong>en</strong>ing<strong>en</strong> med d<strong>er</strong>es fremskridt?<br />
De vrøvl<strong>er</strong>.<br />
Karandhara: De sig<strong>er</strong>, at de <strong>er</strong> lige på nippet til<br />
at skabe liv.<br />
Srila Prabhupada: Det <strong>er</strong> bare <strong>en</strong> and<strong>en</strong> måde at<br />
sige det samme på: ”I fremtid<strong>en</strong>.” Vid<strong>en</strong>skabsmænd<strong>en</strong>e<br />
må indrømme, at de stadig ikke k<strong>en</strong>d<strong>er</strong> til livets<br />
oprindelse. D<strong>er</strong>es påstand om, at de snart vil bevise <strong>en</strong><br />
kemisk oprindelse til livet <strong>er</strong> noget i stil med at betale<br />
med <strong>en</strong> fremdat<strong>er</strong>et check. Lad os sige, at jeg giv<strong>er</strong><br />
dig <strong>en</strong> fremdat<strong>er</strong>et check, m<strong>en</strong> i virkelighed<strong>en</strong> ing<strong>en</strong><br />
p<strong>en</strong>ge har ov<strong>er</strong>hovedet. Hvad værdi har d<strong>en</strong> check?<br />
Vid<strong>en</strong>skabsmænd<strong>en</strong>e hævd<strong>er</strong>, at d<strong>er</strong>es vid<strong>en</strong>skab <strong>er</strong><br />
fantastisk, m<strong>en</strong> når vi bed<strong>er</strong> om et praktisk eksempel,<br />
svar<strong>er</strong> de, at det komm<strong>er</strong> de med i fremtid<strong>en</strong>.<br />
Vid<strong>en</strong>skabsmænd<strong>en</strong>e kan ikke fremstille så meget<br />
som et græsstrå i d<strong>er</strong>es laboratori<strong>er</strong>, og alligevel<br />
Darwin og Intellig<strong>en</strong>t Design - <strong>hvad</strong> handl<strong>er</strong> det om? Læs m<strong>er</strong>e i<br />
Darwin og Intellig<strong>en</strong>t Design:<br />
et nyt p<strong>er</strong>spektiv<br />
af Leif Asmark J<strong>en</strong>s<strong>en</strong>. Nok d<strong>en</strong> grundigste bog på dansk om intellig<strong>en</strong>t<br />
design. Udgivet af Skou & Asmark i 2012. 278 sid<strong>er</strong>. Fås i<br />
alle boghandl<strong>er</strong> og på Int<strong>er</strong>nettet. Se også www.intellig<strong>en</strong>tdesign.dk.<br />
17<br />
hævd<strong>er</strong> de, at liv frembringes af kemikali<strong>er</strong>. Hvad<br />
<strong>er</strong> det for noget sludd<strong>er</strong>? Er d<strong>er</strong> ing<strong>en</strong>, d<strong>er</strong> sætt<strong>er</strong><br />
spørgsmålstegn ved dette?<br />
Det <strong>er</strong> et klassisk filosofisk argum<strong>en</strong>t, at ord<strong>en</strong><br />
ikke opstår spontant af uord<strong>en</strong>. Et hus <strong>er</strong> <strong>en</strong> velordnet<br />
struktur af murst<strong>en</strong> og andre byggemat<strong>er</strong>ial<strong>er</strong>. Når<br />
vi s<strong>er</strong> huset, ved vi med det samme, at det <strong>er</strong> blevet<br />
bygget af <strong>en</strong> ell<strong>er</strong> and<strong>en</strong>, for huse kan ikke blive til<br />
på andre måd<strong>er</strong>. D<strong>en</strong> grad af ord<strong>en</strong>, man find<strong>er</strong> i<br />
natur<strong>en</strong>, f.eks. i de lev<strong>en</strong>de organism<strong>er</strong>s organ<strong>er</strong> og<br />
cell<strong>er</strong>, ov<strong>er</strong>går langt d<strong>en</strong> ord<strong>en</strong>, m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong> <strong>er</strong> i stand<br />
til at lave. D<strong>er</strong>for <strong>er</strong> det <strong>en</strong> nærligg<strong>en</strong>de slutning, at<br />
d<strong>er</strong> må være <strong>en</strong> <strong>en</strong>dnu større intellig<strong>en</strong>s bag v<strong>er</strong>d<strong>en</strong> og<br />
bag livet <strong>en</strong>d d<strong>en</strong> intellig<strong>en</strong>s, vi m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong> råd<strong>er</strong> ov<strong>er</strong>.<br />
Dette klassiske argum<strong>en</strong>t står i dag stærk<strong>er</strong>e <strong>en</strong>d<br />
nog<strong>en</strong>sinde, hvilket også <strong>er</strong> grund<strong>en</strong> til, at fl<strong>er</strong>e og<br />
fl<strong>er</strong>e ind<strong>en</strong> for det naturvid<strong>en</strong>skabelige samfund<br />
hæld<strong>er</strong> til <strong>en</strong> form for intellig<strong>en</strong>t design. I særdeleshed<br />
har det fejlslagne forsøg på at forklare cell<strong>en</strong>s kompleksitet<br />
med evolutionsteori<strong>en</strong> og andre r<strong>en</strong>t mat<strong>er</strong>ialistiske<br />
ell<strong>er</strong> mekaniske ide<strong>er</strong> medvirket til dette.<br />
At vi m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong> d<strong>er</strong>med kun skulle være udviklede<br />
dyr, mangl<strong>er</strong> vi således stadigvæk at få<br />
vid<strong>en</strong>skabeligt dokum<strong>en</strong>t<strong>er</strong>et.<br />
Not<strong>er</strong><br />
1 Darwin’s greatest discov<strong>er</strong>y: Design without<br />
design<strong>er</strong>, Francisco J. Ayala, Proceedings of the<br />
National Academy of Sci<strong>en</strong>ces, USA, Vol. 104, May<br />
15., 2007, s. 8567–8573.<br />
2 Darwin og Intellig<strong>en</strong>t Design - et nyt p<strong>er</strong>spektiv,<br />
af Leif Asmark J<strong>en</strong>s<strong>en</strong>, Skou & Asmark 2012, s. 28.<br />
3 Fra d<strong>en</strong> 25. maj 2012, se http://www.astrobio.<br />
net/index.php?option=com_retrospection&task=de<br />
tail&id=4778
Mahatma Gandhi udtalte <strong>en</strong>gang:<br />
”Jeg m<strong>en</strong><strong>er</strong>, at på et vist stadie forlang<strong>er</strong><br />
åndeligt fremskridt, at vi hold<strong>er</strong> op med<br />
at slå vores medskabning<strong>er</strong> ihjel for at tilfredsstillelse<br />
vores kropslige fornød<strong>en</strong>hed<strong>er</strong>…En<br />
nations storhed og d<strong>en</strong>s moralske<br />
fremskridt kan måles på d<strong>en</strong> måde, d<strong>en</strong><br />
behandl<strong>er</strong> sine dyr på.”<br />
D<strong>en</strong> rom<strong>er</strong>ske forfatt<strong>er</strong> Plutarch skrev:<br />
”Er d<strong>er</strong> virkelig grund til at spørge, <strong>hvad</strong><br />
grund Pythagoras havde til at afstå fra<br />
kød? For mit vedkomm<strong>en</strong>de undr<strong>er</strong> jeg<br />
mig snar<strong>er</strong>e ov<strong>er</strong>, ved hvilket tilfælde og i<br />
hvilk<strong>en</strong> sindstilstand det første m<strong>en</strong>neske<br />
førte størknet blod til sin mund og <strong>en</strong> død<br />
skabnings kød til sine læb<strong>er</strong>, dækkede<br />
borde med fordærvede lig og vovede at<br />
kalde legemsdele, d<strong>er</strong> for kort tid sid<strong>en</strong><br />
havde brølet og skreget, bevæget sig og<br />
levet, for mad…Det <strong>er</strong> så afgjort ikke<br />
løv<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> ulve, vi spis<strong>er</strong> ud af selvforsvar.<br />
Tværtimod ignor<strong>er</strong><strong>er</strong> vi disse og slagt<strong>er</strong><br />
harmløse, tamme dyr, d<strong>er</strong> ikke skad<strong>er</strong> os.<br />
For <strong>en</strong> smule køds skyld b<strong>er</strong>øv<strong>er</strong> vi dem<br />
sol, lys og det liv, som de <strong>er</strong> b<strong>er</strong>ettiget til<br />
ved at være født og være til.”<br />
Leo Tolstoy m<strong>en</strong>te på samme måde, at ved at<br />
slå dyr ihjel,<br />
”…und<strong>er</strong>trykk<strong>er</strong> m<strong>en</strong>nesket i sig selv<br />
unødv<strong>en</strong>digt sin største åndelige evne,<br />
nemlig at kunne føle sympati og medfølelse<br />
med andre væs<strong>en</strong><strong>er</strong> som det selv, og<br />
ved at gøre vold mod sine egne følels<strong>er</strong><br />
bliv<strong>er</strong> det grusomt og afstumpet.…Hvordan<br />
kan man forv<strong>en</strong>te ideelle tilstande på<br />
vegetariSme og<br />
SelvrealiS<strong>er</strong>ing<br />
Jord<strong>en</strong>, så længe vores kroppe <strong>er</strong> lev<strong>en</strong>de<br />
grave for myrdede dyr?”<br />
Leonardo da Vinci fordømte også kødspisning:<br />
”M<strong>en</strong>nesket <strong>er</strong> i sandhed dyr<strong>en</strong>es konge, for<br />
dets grusomhed ov<strong>er</strong>går d<strong>er</strong>es. Vi lev<strong>er</strong> på andres<br />
død. Vi <strong>er</strong> omvandr<strong>en</strong>de gravsted<strong>er</strong>!…<br />
D<strong>en</strong> tid vil komme, hvor m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong> s<strong>er</strong> på<br />
mord på dyr på samme måde, som de nu s<strong>er</strong><br />
på mord på m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong>.” 1<br />
Kødspisning <strong>er</strong> ikke blot grusomhed ov<strong>er</strong> for<br />
dyr, m<strong>en</strong> også ov<strong>er</strong> for vores medm<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong>.<br />
Det <strong>er</strong> d<strong>en</strong> største <strong>en</strong>keltårsag til sult i v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>. I<br />
virkelighed<strong>en</strong> mangl<strong>er</strong> d<strong>er</strong> ikke mad i v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>, m<strong>en</strong><br />
mad<strong>en</strong> <strong>er</strong> skævt fordelt. D<strong>en</strong> største skævhed <strong>er</strong>,<br />
at mad, som m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong> kunne have spist, bliv<strong>er</strong><br />
fodret til dyr. Kød <strong>er</strong> mad til få på bekostning af<br />
mange. At bruge korn, som m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong> kunne have<br />
spist, til produktion af kød, <strong>er</strong> et kolossalt spild.<br />
For hv<strong>er</strong> 16 kg korn, d<strong>er</strong> fodres til fedekvæg, får<br />
man kun ét kg kød tilbage. 2<br />
I Diet for a Small Planet bed<strong>er</strong> Frances Moore<br />
Lappe os om at forestille os, at vi sidd<strong>er</strong> til bords<br />
med <strong>en</strong> 200 grams bøf foran os. ”Forestil dig<br />
d<strong>er</strong>næst,” skriv<strong>er</strong> han, ”lokalet fyldt med 45 til 50<br />
m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong> med tomme tall<strong>er</strong>kn<strong>er</strong> foran sig. Med<br />
det, det har kostet at fremstille din bøf, kunne hv<strong>er</strong><br />
af disse have fået <strong>en</strong> hel tall<strong>er</strong>k<strong>en</strong>fuld af <strong>en</strong> middagsret,<br />
d<strong>er</strong> <strong>er</strong> lavet af korn [ris, brød, grød osv.].’’ 3<br />
I d<strong>en</strong> rige v<strong>er</strong>d<strong>en</strong> som Europa og Nordam<strong>er</strong>ika<br />
bruges ov<strong>er</strong> 90 proc<strong>en</strong>t af alt korn til opfostring<br />
af kreatur<strong>er</strong>, svin, får og høns, d<strong>er</strong> <strong>en</strong>d<strong>er</strong> på folks<br />
middagsborde. 4 Rige lande spild<strong>er</strong> ikke blot d<strong>er</strong>es<br />
eget korn på kødproduktion, m<strong>en</strong> import<strong>er</strong><strong>er</strong> også<br />
proteinrig planteføde fra fattige lande. De danske<br />
svin al<strong>en</strong>e spis<strong>er</strong> mad for ov<strong>er</strong> 100 million<strong>er</strong><br />
m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong>! 5
karma<br />
Sanskritordet karma betyd<strong>er</strong> ’handling’ ell<strong>er</strong><br />
m<strong>er</strong>e præcist <strong>en</strong>hv<strong>er</strong> mat<strong>er</strong>iel handling, d<strong>er</strong> bind<strong>er</strong><br />
os til d<strong>en</strong> mat<strong>er</strong>ielle v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>. Som Srila Prabhupada<br />
skriv<strong>er</strong> i sine forklaring<strong>er</strong> til Bhagavad-gita som<br />
et eksempel på karma:<br />
”De, d<strong>er</strong> slår dyr ihjel og unødigt giv<strong>er</strong><br />
dem lidelse, som folk gør på slagt<strong>er</strong>i<strong>er</strong>ne,<br />
vil blive dræbt på samme måde i det næste<br />
liv og i mange liv fremov<strong>er</strong>…I de jødiske/<br />
kristne skrift<strong>er</strong> står d<strong>er</strong> klart og tydeligt:<br />
”Du må ikke slå ihjel.” Ikke desto mindre<br />
komm<strong>er</strong> selv religiøse led<strong>er</strong>e med alle<br />
form<strong>er</strong> for undskyldning<strong>er</strong> og svælg<strong>er</strong> i at<br />
slå dyr ihjel samtidigt med, at de går for<br />
at være hellige m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong>. D<strong>en</strong>ne farce<br />
og dette hykl<strong>er</strong>i i m<strong>en</strong>neskesamfundet<br />
medfør<strong>er</strong> utallige katastrof<strong>er</strong> som store<br />
krige, hvor mass<strong>er</strong> af m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong> går ud<br />
på slagmark<strong>er</strong>ne og slår hinand<strong>en</strong> ihjel.”<br />
En ofte hørt indv<strong>en</strong>ding fra ikke-vegetar<strong>er</strong> <strong>er</strong>,<br />
at vegetar<strong>er</strong> <strong>er</strong> nødt til at slå plant<strong>er</strong> ihjel, hvilket<br />
også <strong>er</strong> vold. D<strong>er</strong>til kan svares, at ikke al vegetarisk<br />
mad indebær<strong>er</strong> vold. F.eks. slår man ikke træet<br />
ihjel ved at spise frugt<strong>en</strong> ell<strong>er</strong> ko<strong>en</strong> ihjel ved at<br />
drikke mælk<strong>en</strong>. M<strong>en</strong> selv d<strong>er</strong>, hvor <strong>en</strong> plante slås<br />
ihjel, <strong>er</strong> d<strong>er</strong> ikke tale om d<strong>en</strong> samme grad af vold,<br />
som når et dyr slås ihjel, da dyr har <strong>en</strong> langt høj<strong>er</strong>e<br />
udviklet bevidsthed og kan føle lidelse på <strong>en</strong> helt<br />
and<strong>en</strong> måde <strong>en</strong>d plant<strong>er</strong>. Det <strong>er</strong> vel også grund<strong>en</strong><br />
til, at d<strong>er</strong> findes love mod dyremishandling, m<strong>en</strong><br />
ikke mod plantemishandling.<br />
Ikke desto mindre <strong>er</strong> det rigtigt, at d<strong>er</strong> <strong>er</strong> også<br />
karma involv<strong>er</strong>et, når man <strong>er</strong> vegetar, selv om det<br />
<strong>er</strong> meget mindre <strong>en</strong>d for kødspis<strong>er</strong>e. D<strong>en</strong>ne karma<br />
kan man undgå, når man lær<strong>er</strong> kunst<strong>en</strong> at ofre al sin<br />
mad til Krishna, hvilket frigør én for <strong>en</strong>hv<strong>er</strong> form<br />
for karma. Som det står i Bhagavad-gita (3.13):<br />
”H<strong>er</strong>r<strong>en</strong>s h<strong>en</strong>givne befries for <strong>en</strong>hv<strong>er</strong><br />
form for synd, fordi de spis<strong>er</strong> mad, d<strong>er</strong><br />
først <strong>er</strong> blevet givet som off<strong>er</strong>. Andre, d<strong>er</strong><br />
tilb<strong>er</strong>ed<strong>er</strong> mad for d<strong>er</strong>es eg<strong>en</strong> sansetilfredsstillelses<br />
skyld, spis<strong>er</strong> kun synd.”<br />
19<br />
Dette før<strong>er</strong> os til et vigtigt punkt: selv om<br />
vegetarisme <strong>er</strong> ess<strong>en</strong>tielt, <strong>er</strong> det ikke et mål i<br />
sig selv. Vegetarisme al<strong>en</strong>e <strong>er</strong> stadig <strong>en</strong> mat<strong>er</strong>iel<br />
ting, d<strong>er</strong> bind<strong>er</strong> os til g<strong>en</strong>tag<strong>en</strong> fødsel og død i<br />
d<strong>en</strong> mat<strong>er</strong>ielle v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>. Srila Prabhupada skriv<strong>er</strong>:<br />
”M<strong>en</strong>nesket <strong>er</strong> bestemt til selvrealis<strong>er</strong>ing,<br />
og med det mål for øje må det ikke<br />
spise noget, d<strong>er</strong> ikke først <strong>er</strong> blevet ofret<br />
til H<strong>er</strong>r<strong>en</strong>. H<strong>er</strong>r<strong>en</strong> accept<strong>er</strong><strong>er</strong> fra Sin h<strong>en</strong>givne<br />
alle form<strong>er</strong> for mad, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> lavet af<br />
grønsag<strong>er</strong>, frugt<strong>er</strong>, mælkeprodukt<strong>er</strong> og<br />
korn. Forskellige slags frugt<strong>er</strong>, grønsag<strong>er</strong><br />
og mælkeprodukt<strong>er</strong> kan ofres til H<strong>er</strong>r<strong>en</strong>,<br />
og eft<strong>er</strong> at H<strong>er</strong>r<strong>en</strong> har accept<strong>er</strong>et mad<strong>en</strong>,<br />
kan d<strong>en</strong> h<strong>en</strong>givne spise prasada’<strong>en</strong><br />
[d<strong>en</strong> ofrede mad], hvorved al lidelse i<br />
kamp<strong>en</strong> for tilværels<strong>en</strong> gradvist vil blive<br />
mindsket.” 6<br />
At spise ofret mad (d<strong>er</strong> traditionelt kaldes<br />
prasada, ”Guds nåde”) indebær<strong>er</strong> ikke blot <strong>en</strong><br />
vegetars sunde livsstil, m<strong>en</strong> også Guds<strong>er</strong>k<strong>en</strong>delse.<br />
Prasada <strong>er</strong> m<strong>er</strong>e <strong>en</strong>d mad til sultne m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong>;<br />
det <strong>er</strong> også åndelig næring. Når Krishna accept<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
<strong>en</strong> ofring, indgyd<strong>er</strong> Han d<strong>en</strong> med Sin eg<strong>en</strong><br />
åndelige natur. Prasada <strong>er</strong> d<strong>er</strong>for ikke forskellig<br />
fra Krishna Selv, hvorfor at spise prasada i sig selv<br />
<strong>er</strong> <strong>en</strong> åndelig aktivitet, d<strong>er</strong> gør én selvrealis<strong>er</strong>et og<br />
Gudsrealis<strong>er</strong>et. Det <strong>er</strong> det virkelige resultat af kun<br />
at spise prasada, mad, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> ofret til Krishna, et<br />
resultat, d<strong>er</strong> langt ov<strong>er</strong>går blot at være vegetar og<br />
ikke m<strong>er</strong>e.<br />
Not<strong>er</strong><br />
1 Ov<strong>en</strong>stå<strong>en</strong>de citat<strong>er</strong> <strong>er</strong> alle fra The Hare<br />
Krishna Book of Vegetarian Cooking af Adiraja<br />
Dasa.<br />
2 Diet for a Small Planet, Frances Moore<br />
Lappe, New York Ballantine Books, 1975, s.<br />
10.<br />
3 Diet for a Small Planet, s. 235.<br />
4 Diet for a Small Planet, s. 12.<br />
5 Praktisk Økologi, septemb<strong>er</strong>/oktob<strong>er</strong> 2000.<br />
6 Fra komm<strong>en</strong>tar<strong>en</strong> til Srimad-Bhagavatam<br />
1.13.47.
Ifølge vedisk samfundsforståelse <strong>er</strong> grundlaget<br />
for et mat<strong>er</strong>ielt såvel som åndeligt stabilt<br />
og bæredygtigt samfund at have <strong>en</strong> nærmest<br />
religiøs beskyttelse af kø<strong>er</strong> og oks<strong>er</strong>. Til g<strong>en</strong>gæld<br />
for <strong>en</strong> sådan beskyttelse giv<strong>er</strong> disse to dyr et<br />
solidt økonomisk fundam<strong>en</strong>t for samfundet,<br />
ligesom <strong>en</strong> dygtig beskyttelse og anv<strong>en</strong>delse af<br />
kø<strong>er</strong> og oks<strong>er</strong> også skab<strong>er</strong> <strong>en</strong> p<strong>er</strong>fekt økologisk<br />
og bæredygtig tilstand.<br />
Kø<strong>er</strong> og oks<strong>er</strong> <strong>er</strong> <strong>en</strong> ideel kombination. En ko<br />
giv<strong>er</strong> mælk, som <strong>er</strong> mirakelføde for m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong>.<br />
En okse <strong>er</strong> <strong>en</strong> kastr<strong>er</strong>et tyr. Tyre, d<strong>er</strong> ikke <strong>er</strong> kastr<strong>er</strong>ede,<br />
kan være temp<strong>er</strong>am<strong>en</strong>tsfulde, hidsige<br />
og farlige og kan ikke bruges som arbejdsdyr.<br />
M<strong>en</strong> eft<strong>er</strong> kastr<strong>er</strong>ing <strong>er</strong> oks<strong>er</strong> lige så rolige og<br />
fredfyldte som kø<strong>er</strong>ne og elsk<strong>er</strong> at arbejde. Med<br />
ko<strong>en</strong> og oks<strong>en</strong> har m<strong>en</strong>nesket, <strong>hvad</strong><br />
d<strong>er</strong> skal d<strong>er</strong> til for at ov<strong>er</strong>leve<br />
– sund mad<br />
beSkyttelSe<br />
af kø<strong>er</strong> og okS<strong>er</strong><br />
og arbejdskraft. Ikke nok med det. Gødning<strong>en</strong><br />
fra disse dyr <strong>er</strong> så værdifuld, at selv om kø<strong>er</strong>ne<br />
ikke giv<strong>er</strong> mælk, og oks<strong>er</strong>ne bliv<strong>er</strong> for gamle til<br />
at arbejde, <strong>er</strong> d<strong>er</strong>es gødning, når d<strong>en</strong> kompost<strong>er</strong>es<br />
rigtigt, så værdifuldt et råstof, at dyr<strong>en</strong>e<br />
fortsat <strong>er</strong> økonomisk værdifulde til g<strong>en</strong>gæld<br />
for det fod<strong>er</strong> og d<strong>en</strong> pasning, de kræv<strong>er</strong>. Når de<br />
dør naturligt, kan d<strong>er</strong>es skind bruges til læd<strong>er</strong>.<br />
Ing<strong>en</strong> andre dyr dann<strong>er</strong> sådan <strong>en</strong> kombination.<br />
Ko<strong>en</strong> og oks<strong>en</strong> gør det muligt at holde dyr, d<strong>er</strong><br />
både <strong>er</strong> nyttige og økonomisk r<strong>en</strong>table hele livet<br />
ig<strong>en</strong>nem, så bond<strong>en</strong> ikke fristes til at slå dem<br />
ihjel, fordi han ikke har råd til at beholde dem.<br />
Kø<strong>er</strong> og oks<strong>er</strong> kan holdes ov<strong>er</strong>alt på Jord<strong>en</strong> i<br />
trop<strong>er</strong>ne såvel som på Grønland og alle sted<strong>er</strong><br />
ind imellem. Det <strong>er</strong> således muligt hvor som<br />
helst i v<strong>er</strong>d<strong>en</strong> at v<strong>en</strong>de tilbage til et naturligt og<br />
<strong>en</strong>kelt liv i harmoni med natur<strong>en</strong>, hvor d<strong>er</strong> også<br />
<strong>er</strong> ov<strong>er</strong>skud til åndeligt liv.
<strong>ISKCON</strong>, det Int<strong>er</strong>nationale Samfund for<br />
Krishna-bevidsthed, <strong>er</strong> k<strong>en</strong>dt und<strong>er</strong> navnet<br />
Hare Krishna, d<strong>er</strong> komm<strong>er</strong> fra Hare Krishnamantraet,<br />
som Krishnas h<strong>en</strong>givne både syng<strong>er</strong><br />
off<strong>en</strong>tligt og brug<strong>er</strong> som mantra i d<strong>er</strong>es daglige<br />
meditation.<br />
Hare Krishna-mantraet består af tre ord, Hare,<br />
Krishna og Rama, d<strong>er</strong> systematisk <strong>er</strong> sat samm<strong>en</strong><br />
til Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna<br />
Krishna, Hare Hare, Hare Rama, Hare Rama,<br />
Rama Rama, Hare Hare. Krishna og Rama <strong>er</strong><br />
navne på d<strong>en</strong> Højeste H<strong>er</strong>re, im<strong>en</strong>s Hare <strong>er</strong> d<strong>en</strong><br />
Højeste H<strong>er</strong>res åndelige <strong>en</strong><strong>er</strong>gi. Hare Krishnamantraet<br />
<strong>er</strong> <strong>en</strong> bøn til H<strong>er</strong>r<strong>en</strong>s åndelige <strong>en</strong><strong>er</strong>gi,<br />
Hara, om at måtte blive <strong>en</strong>gag<strong>er</strong>et i Krishnas<br />
h<strong>en</strong>givne tj<strong>en</strong>este. ”O Krishna, O Rama, O<br />
Krishnas <strong>en</strong><strong>er</strong>gi, <strong>en</strong>gag<strong>er</strong> mig i Din tj<strong>en</strong>este.”<br />
Mantraet kræv<strong>er</strong> ing<strong>en</strong> forudgå<strong>en</strong>de kvalifikation<strong>er</strong><br />
og kan anv<strong>en</strong>des af alle und<strong>er</strong> alle omstændighed<strong>er</strong>.<br />
Det giv<strong>er</strong> én de fordele, som meditation<br />
på ethv<strong>er</strong>t andet ægte mantra giv<strong>er</strong>, som r<strong>en</strong>selse<br />
af sindet, styrkelse af intellig<strong>en</strong>s<strong>en</strong> og kontakt med<br />
d<strong>en</strong> åndelige sjæl, m<strong>en</strong> det giv<strong>er</strong> også noget m<strong>er</strong>e.<br />
Fordi Hare Krishna-mantraet udelukk<strong>en</strong>de består<br />
af navne på Guddomm<strong>en</strong>s Højeste P<strong>er</strong>sonlighed,<br />
sætt<strong>er</strong> det én i direkte kontakt med Ham.<br />
For alle andre <strong>er</strong> d<strong>er</strong>es navn og dem selv to<br />
forskellige ting, m<strong>en</strong> med Gud <strong>er</strong> d<strong>er</strong> ing<strong>en</strong><br />
forskel på Ham og Hans navn. Ved at sige Hans<br />
navn oplev<strong>er</strong> man d<strong>er</strong>for at være samm<strong>en</strong> med<br />
Krishna. Man oplev<strong>er</strong> Hans tilstedeværelse lige<br />
så meget, som man oplev<strong>er</strong> <strong>en</strong> god v<strong>en</strong>s nærvær,<br />
når man sidd<strong>er</strong> i samme stue med ham. Mantraet<br />
giv<strong>er</strong> d<strong>er</strong>for direkte <strong>er</strong>k<strong>en</strong>delse af Gud. Selv om<br />
man fortsat <strong>er</strong> i d<strong>en</strong> mat<strong>er</strong>ielle v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>, forsvind<strong>er</strong><br />
d<strong>en</strong>s indflydelse på én, og v<strong>er</strong>d<strong>en</strong> opleves, som<br />
om man all<strong>er</strong>ede var i d<strong>en</strong> åndelige v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>.<br />
”Hvorfor ikke prøve det?” plejede Srila Prabhupada<br />
at sige. ”Det kost<strong>er</strong> ing<strong>en</strong>ting, det kan<br />
ikke skade, og fordel<strong>en</strong>e <strong>er</strong> mange.”<br />
Hare kriSHna<br />
mantraet<br />
Sådan gør du<br />
Det <strong>er</strong> meget <strong>en</strong>kelt, hvis det <strong>er</strong> første gang,<br />
du skal medit<strong>er</strong>e på Hare Krishna. Find dig et<br />
roligt sted, og g<strong>en</strong>tag mantraet ig<strong>en</strong> og ig<strong>en</strong>,<br />
stille og roligt, m<strong>en</strong> højt for dig selv. Det <strong>er</strong><br />
godt at sidde i skrædd<strong>er</strong>stilling, m<strong>en</strong> du kan<br />
også sidde på <strong>en</strong> stol ell<strong>er</strong> tilmed stå ell<strong>er</strong> gå<br />
frem og tilbage, hvis du har det bedst med det.<br />
Hav mantraet foran dig på et stykke papir,<br />
hvis du ikke kan huske det.<br />
Når du medit<strong>er</strong><strong>er</strong>, skal du huske tre ting:<br />
1) Du skal lytte så opmærksomt som<br />
muligt til mantraet.<br />
2) Du skal sige hele mantraet og kunne<br />
høre alle stavels<strong>er</strong> tydeligt.<br />
3) Hvis du mist<strong>er</strong> konc<strong>en</strong>tration<strong>en</strong>, og<br />
tank<strong>er</strong>ne vandr<strong>er</strong>, skal du tvinge dig<br />
selv til ig<strong>en</strong> at lytte opmærksomt. Det<br />
kan være lidt vanskeligt, m<strong>en</strong> øvelse<br />
gør mest<strong>er</strong>!<br />
Indviede h<strong>en</strong>givne brug<strong>er</strong> omkring to tim<strong>er</strong><br />
dagligt på d<strong>en</strong>ne meditation. For nybegynd<strong>er</strong>e<br />
lyd<strong>er</strong> det af meget, m<strong>en</strong> det bør ikke afholde<br />
nog<strong>en</strong> fra at prøve. Hvis man kan lide det eft<strong>er</strong><br />
at have prøvet det, kan man lægge ud med f.eks.<br />
et kvart<strong>er</strong> om dag<strong>en</strong>, og har man det godt med<br />
det, kan man gradvist øge eft<strong>er</strong> behag.<br />
Når man har afprøvet mantraet og g<strong>er</strong>ne vil<br />
fortsætte, <strong>er</strong> det <strong>en</strong> hjælp at bruge <strong>en</strong> kæde til at<br />
tælle mantra<strong>er</strong>ne på. En sådan kæde kaldes <strong>en</strong><br />
japa-kæde og består traditionelt af 108 p<strong>er</strong>l<strong>er</strong>.<br />
For hv<strong>er</strong> p<strong>er</strong>le sig<strong>er</strong> man et mantra og går vid<strong>er</strong>e<br />
til d<strong>en</strong> næste. Indviede h<strong>en</strong>givne recit<strong>er</strong><strong>er</strong> 16<br />
omgange dagligt på <strong>en</strong> sådan kæde, d<strong>er</strong> kan<br />
anskaffes ig<strong>en</strong>nem ethv<strong>er</strong>t Hare Krishna-c<strong>en</strong>t<strong>er</strong><br />
(se adress<strong>er</strong>ne side 2). Man kan også kontakte<br />
indviede h<strong>en</strong>givne og bede dem instru<strong>er</strong>e én i<br />
d<strong>en</strong> rigtige måde at medit<strong>er</strong>e på mantraet.
<strong>en</strong> mod<strong>er</strong>ne maHatma<br />
Srila PrabHuPara, grundlægg<strong>er</strong>/acarya af iSkcon,<br />
det int<strong>er</strong>nationale Samfund for kriSHna-bevidStHed<br />
A. C. Bhaktivedanta Swami<br />
Prabhupada fødtes som Abhay<br />
Caran De i 1896 i Calcutta.<br />
Han mødte sin åndelige mest<strong>er</strong><br />
Bhaktisiddhanta Sarasvati i<br />
1922 og blev indviet af ham i<br />
Gaudiya-vaisnava-tradition<strong>en</strong><br />
i 1933. All<strong>er</strong>ede ved d<strong>er</strong>es<br />
første møde i 1922 bad Bhaktisiddhanta<br />
Sarasvati d<strong>en</strong> unge<br />
Abhay udbrede k<strong>en</strong>dskabet til<br />
Krishna-bevidsthed og vedisk<br />
filosofi i d<strong>en</strong> <strong>en</strong>gelsktal<strong>en</strong>de<br />
v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>.<br />
På d<strong>en</strong> tid var Abhay nygift<br />
med kone og lille barn og kunne<br />
ikke se, hvordan han kunne<br />
hjælpe sin åndelige mest<strong>er</strong> i<br />
hans mission. Han glemte d<strong>en</strong> dog aldrig og forsøgte<br />
på sin eg<strong>en</strong> måde med de midl<strong>er</strong>, han rådede<br />
ov<strong>er</strong>. Han startede et magasin på <strong>en</strong>gelsk, Back to<br />
Godhead, i 1944 og arbejdede på <strong>en</strong> komm<strong>en</strong>t<strong>er</strong>et<br />
<strong>en</strong>gelsk ov<strong>er</strong>sættelse af Bhagavad-gita.<br />
I begyndels<strong>en</strong> af 1950’<strong>er</strong>ne valgte Srila Prabhupada<br />
at opgive familielivet til fordel for forsagels<strong>en</strong>s<br />
livsord<strong>en</strong>, sannyasa. I vedisk kultur <strong>er</strong> dette<br />
ikke ualmindeligt. En familiefar kan ov<strong>er</strong>lade<br />
ansvaret for famili<strong>en</strong> til <strong>en</strong> voks<strong>en</strong> søn for at kunne<br />
bruge rest<strong>en</strong> af sit liv på åndelige aktivitet<strong>er</strong> for at<br />
forb<strong>er</strong>ede sig til død<strong>en</strong> og det næste liv.<br />
Fra da af havde Srila Prabhupada kun ét mål<br />
i livet: at komme til Vest<strong>en</strong>. Som forb<strong>er</strong>edelse<br />
skrev han tre bøg<strong>er</strong>, <strong>en</strong> komm<strong>en</strong>t<strong>er</strong>et ov<strong>er</strong>sættelse<br />
på <strong>en</strong>gelsk af d<strong>en</strong> første af Srimad-Bhagavatams<br />
tolv bøg<strong>er</strong>. Han ov<strong>er</strong>talte <strong>en</strong> skibsred<strong>er</strong> til at give<br />
ham <strong>en</strong> fribillet til fragtskibet Jaladuta, d<strong>er</strong> sejlede<br />
i rutefart mellem Indi<strong>en</strong> og Am<strong>er</strong>ika. D<strong>en</strong> 13.<br />
august 1965 gik han om bord på skibet som <strong>en</strong>este<br />
passag<strong>er</strong>. Hans ej<strong>en</strong>dele udgjorde <strong>en</strong> kuff<strong>er</strong>t, <strong>en</strong><br />
paraply, <strong>en</strong> sæk tørrede gryn, syv dollars i indisk<br />
Srila Prabhupada<br />
valuta og nogle kass<strong>er</strong> med hans<br />
egne bøg<strong>er</strong>.<br />
Da Jaladuta lagde til i New<br />
Yorks havn 37 dage s<strong>en</strong><strong>er</strong>e,<br />
gik han fra borde ud<strong>en</strong> at vide,<br />
om han skulle gå til højre ell<strong>er</strong><br />
v<strong>en</strong>stre. Han ankom til USA<br />
næst<strong>en</strong> 70 år gammel ud<strong>en</strong><br />
p<strong>en</strong>ge, v<strong>en</strong>n<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> tilhæng<strong>er</strong>e,<br />
godt helbred ell<strong>er</strong> nog<strong>en</strong> klar ide<br />
om, <strong>hvad</strong> han nu skulle gøre.<br />
Hans <strong>en</strong>este styrke var <strong>en</strong> urokkelig<br />
tro på, at Krishna havde <strong>en</strong><br />
plan, og han bad til, at Han ville<br />
bruge ham i d<strong>en</strong> plan, hvis Han<br />
ønskede det.<br />
De første to måned<strong>er</strong> i USA<br />
boede han hos <strong>en</strong> familie, som<br />
han indirekte k<strong>en</strong>dte fra Indi<strong>en</strong>. D<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> rejste<br />
han al<strong>en</strong>e til New York, hvor han begyndte at<br />
holde foredrag i et lejet butikslokale og synge<br />
Hare Krishna off<strong>en</strong>tligt i <strong>en</strong> park, hvor fl<strong>er</strong>e unge<br />
m<strong>en</strong>nesk<strong>er</strong> begyndte at int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong>e sig for d<strong>en</strong><br />
eksotiske swami.<br />
I august 1966 grundlagde han Det Int<strong>er</strong>nationale<br />
Samfund for Krishna-bevidsthed (forkortet<br />
som <strong>ISKCON</strong>) ud<strong>en</strong> dog at have <strong>en</strong> <strong>en</strong>este fast<br />
tilhæng<strong>er</strong>. Hans første disciple kom nogle måned<strong>er</strong><br />
s<strong>en</strong><strong>er</strong>e. Med tålmodighed og vedhold<strong>en</strong>hed fik han<br />
startet et lille tempel i New York. Et halvt år s<strong>en</strong><strong>er</strong>e<br />
åbnede han numm<strong>er</strong> to i San Francisco. Gradvist<br />
blev fl<strong>er</strong>e tilhæng<strong>er</strong>e tiltrukket til hans ligefremme,<br />
m<strong>en</strong> dybtgå<strong>en</strong>de forklaring<strong>er</strong> af d<strong>en</strong> vediske<br />
filosofi, hans p<strong>er</strong>sonlige r<strong>en</strong>hed og uselviskhed<br />
og d<strong>en</strong> int<strong>er</strong>essante åndelige kultur og levestil,<br />
han stod for. Pludselig fængede hans bevægelse<br />
som <strong>en</strong> løbeild, og på få år gik <strong>ISKCON</strong> fra at<br />
være ing<strong>en</strong>ting til at have tusind<strong>er</strong> af medlemm<strong>er</strong><br />
og templ<strong>er</strong> v<strong>er</strong>d<strong>en</strong> ov<strong>er</strong>. Hare Krishna blev et<br />
hv<strong>er</strong>dagsudtryk.
Da Srila Prabhupada tolv år s<strong>en</strong><strong>er</strong>e døde i<br />
Vrindavana, Indi<strong>en</strong>, var d<strong>en</strong> Krishna-bevidste<br />
lære blevet udbredt til de fleste større by<strong>er</strong>, og<br />
hans int<strong>er</strong>nationale samfund bestod af tusind<strong>er</strong> af<br />
disciple og tilhæng<strong>er</strong>e. Han havde etabl<strong>er</strong>et 108<br />
templ<strong>er</strong> på seks kontin<strong>en</strong>t<strong>er</strong> og rejst Jord<strong>en</strong> rundt<br />
tolv gange for p<strong>er</strong>sonligt at uddanne sit voks<strong>en</strong>de<br />
samfunds medlemm<strong>er</strong>.<br />
Som om dette ikke var nok for <strong>en</strong> mand i hans<br />
ald<strong>er</strong>, havde han også skrevet 51 bøg<strong>er</strong> om vedisk<br />
filosofi og fået dem udgivet på 28 sprog. Han<br />
havde givet tusind<strong>er</strong> af foredrag, skrevet tusindvis<br />
af breve og mødtes p<strong>er</strong>sonligt med tusind<strong>er</strong> af<br />
tilhæng<strong>er</strong>e og beundr<strong>er</strong>e såvel som kritik<strong>er</strong>e og<br />
modstand<strong>er</strong>e. Han havde vundet agtelse i lærde<br />
kredse som sin tids før<strong>en</strong>de repræs<strong>en</strong>tant for d<strong>en</strong><br />
vediske tradition, og hans bøg<strong>er</strong> var blevet standardlæsning<br />
på mange univ<strong>er</strong>sitet<strong>er</strong>.<br />
Srila Prabhupada døde d<strong>en</strong> 14. novemb<strong>er</strong> 1977.<br />
I det samfund, han grundlagde, mærkes hans<br />
tilstedeværelse dog lige så stærkt som i tid<strong>en</strong> før<br />
hans bortgang, og hans lære og instruktion<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
blevet fastsat for altid som d<strong>en</strong> urokkelige norm i<br />
<strong>ISKCON</strong>, det Int<strong>er</strong>nationale Samfund for Krishnabevidsthed.<br />
Sid<strong>en</strong> Srila Prabhupadas bortgang <strong>er</strong><br />
ISCKON fortsat med at vokse og omfatt<strong>er</strong> i dag<br />
ov<strong>er</strong> 500 templ<strong>er</strong>, landbrugssamfund, skol<strong>er</strong> og<br />
million<strong>er</strong> af tilhæng<strong>er</strong>e. <strong>ISKCON</strong>’s størrelse <strong>er</strong><br />
mangedoblet sid<strong>en</strong> hans tid, så Hare Krishnah<strong>en</strong>givne<br />
<strong>er</strong> nu aktive i næst<strong>en</strong> alle lande i v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>.<br />
Srila PrabHuPadaS<br />
bøg<strong>er</strong> og forfatt<strong>er</strong>Skab<br />
Srila Prabhupada anså selv sine bøg<strong>er</strong> for<br />
sit vigtigste bidrag til v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>. Hans bøg<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
udkommet i et samlet oplag ov<strong>er</strong> hele v<strong>er</strong>d<strong>en</strong><br />
på tæt <strong>en</strong> milliard, hvilket gør ham til <strong>en</strong> af de<br />
mest public<strong>er</strong>ede forfatt<strong>er</strong>e nog<strong>en</strong>sinde. Alle<br />
Srila Prabhupadas bøg<strong>er</strong> <strong>er</strong> udgivet af forlaget<br />
The Bhaktivedanta Book Trust (BBT), som han<br />
selv grundlagde i 1970 og nu <strong>er</strong> v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>s største<br />
udgiv<strong>er</strong> af vediske bøg<strong>er</strong>.<br />
Srila Prabhupadas forfatt<strong>er</strong>skab omfatt<strong>er</strong> bl.a.<br />
(*<strong>er</strong> udkommet på dansk.):<br />
*Bhagavad-gita som d<strong>en</strong> <strong>er</strong>, ov<strong>er</strong>sættelse<br />
23<br />
fra sanskrit og komm<strong>en</strong>t<strong>er</strong>ing af klassik<strong>er</strong><strong>en</strong><br />
Bhagavad-gita.<br />
*Srimad-Bhagavatam, ov<strong>er</strong>sættelse fra sanskrit<br />
og komm<strong>en</strong>t<strong>er</strong>ing i 22 bind af d<strong>en</strong> vigtigste<br />
af Purana<strong>er</strong>ne, d<strong>er</strong> beskriv<strong>er</strong> vid<strong>en</strong>skab<strong>en</strong> om<br />
Krishna i detalj<strong>er</strong>.<br />
*Caitanya-caritamrta¸ <strong>en</strong> 17-binds ov<strong>er</strong>sættelse<br />
og komm<strong>en</strong>t<strong>er</strong>ing af Krishnadasa Kavirajas b<strong>en</strong>galske<br />
biografi ov<strong>er</strong> Caitanya Mahaprabhu fra 1600-tallet.<br />
(Halvdel<strong>en</strong> af s<strong>er</strong>i<strong>en</strong> <strong>er</strong> udkommet på dansk).<br />
Nectar of Devotion, <strong>en</strong> samm<strong>en</strong>fatning af Bhakti-rasamrta-sindhu<br />
af Rupa Goswami, skrevet på<br />
sanskrit i 1500-tallet.<br />
*Krishna, Guddomm<strong>en</strong>s Højeste P<strong>er</strong>sonlighed,<br />
<strong>en</strong> biografi i to bind ov<strong>er</strong> Krishnas liv på Jord<strong>en</strong><br />
for 5000 år sid<strong>en</strong>, <strong>en</strong> g<strong>en</strong>givelse fra Srimad-<br />
Bhagavatams 10. bog.<br />
*D<strong>en</strong> gyldne avatar, <strong>en</strong> introduktion til Sri<br />
Caitanya Mahaprabhus liv og lære.<br />
*Liv komm<strong>er</strong> fra liv, <strong>en</strong> kritik af mod<strong>er</strong>ne naturvid<strong>en</strong>skabelige<br />
teori<strong>er</strong>, specielt Darwins teori<strong>er</strong> om<br />
livets mat<strong>er</strong>ielle oprindelse.<br />
Dialectic Spiritualism, 35 vestlige filosoff<strong>er</strong><br />
fra Sokrates ov<strong>er</strong> Kirkegård til Sartre set med<br />
vediske øjne.<br />
Easy Journey to Oth<strong>er</strong> Planets, Srila Prabhupadas<br />
første bog fra 1960 med <strong>en</strong> Krishna-bevidst<br />
komm<strong>en</strong>tar til det netop påbegyndte rumkapløb.<br />
D<strong>er</strong>udov<strong>er</strong> <strong>er</strong> d<strong>er</strong> blevet trykt mange andre<br />
bøg<strong>er</strong> af Srila Prabhupada. På dansk findes<br />
Naturlig glæde og Smag<strong>en</strong> af <strong>en</strong> and<strong>en</strong> v<strong>er</strong>d<strong>en</strong>,<br />
d<strong>er</strong> <strong>er</strong> antologi<strong>er</strong> af fl<strong>er</strong>e af hans mindre bøg<strong>er</strong>.<br />
Hans samlede breve, d<strong>er</strong> spænd<strong>er</strong> ov<strong>er</strong> tid<strong>en</strong> fra<br />
1940’<strong>er</strong>ne frem til 1977, <strong>er</strong> udgivet i 5 bind. Hans<br />
samtal<strong>er</strong> og diskussion<strong>er</strong> <strong>er</strong> udgivet i 35 bind på<br />
400 sid<strong>er</strong> hv<strong>er</strong>. Hans mange foredrag <strong>er</strong> udkommet<br />
i bogform i 25 bind.<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> også skrevet mange biografi<strong>er</strong> ov<strong>er</strong> hans<br />
liv. På dansk <strong>er</strong> udkommet Prabhupada af Satsvarupa<br />
Dasa Goswami.<br />
Nævnes skal også det <strong>en</strong>gelsksprogede tidsskrift<br />
Back to Godhead, som han startede i 1944. Fra<br />
1966 blev det udgivet med hjælp fra hans vest<strong>er</strong>landske<br />
disciple, og det udkomm<strong>er</strong> fortsat hv<strong>er</strong><br />
and<strong>en</strong> måned (Se www.krishna.com).
MAHATMA – ET KIG IND I ØSTENS VISDOM OG<br />
MYSTIK EKSEMPLIFICERET I EN AF VOR TIDS<br />
STØRSTE MESTRE OG HANS TANKER OG LÆRE.