Kommunikative problemløsningsopgaver - hvad ... - Háskóli Íslands

mennta.hi.is

Kommunikative problemløsningsopgaver - hvad ... - Háskóli Íslands

historien og rækkefølgen af billederne, lægger de billederne ned på bordet og kontrollerer

om det opnåede resultatet holder.

Et af de afgørende kriterier for en task er at betydning går forud for form. Det primære

formål med en task er at få learnerne til at anvende sproget til autentisk kommunikation så

de derigennem kan opnå kommunikativ kompetence. Når en task egner sig til dette

formål, er det fordi, den indeholder en ”kløft” - f.eks. en informations- eller

holdningskløft – der gør den til en problemløsningsopgave som learnerne skal løse

gennem sproglig interaktion. At betydning går forud for form indebærer ikke at den

sproglige form er ligegyldig, tværtimod, men det er den sproglige forms bidrag til den

indholdsmæssige betydning der bliver afgørende.

I eksemplet med puslespilsopgaven er der tale om en informationskløft som learnerne

hjælper hinanden med at udfylde ved at give og modtage informationer om, hvad der er på

billederne. Gennem denne sproglige interaktion (exchange) når deltagerne frem til målet

(goal) med kommunikationen, nemlig at rekonstruere historien, og med den korrekte (eller

mulige) billedrække som et fælles resultat (outcome). Fordi learnerne ikke skal stille

spørgsmål som de på forhånd kender svarene på (display questions) eller skal bruge opgaven

som en øvelse til at træne og automatisere bestemte sproglige former (drills), får de med

task’en lejlighed til at udføre ægte sproghandlinger.

I andre definitioner af task lægges der vægt på task’ens virkelighedsrelatering, dvs. at den

relaterer sig til den kommunikative virkelighed learneren skal bruge sproget i (Long 1985,

Skehan 1991). For at sikre sig at der er den bedst mulige overensstemmelse mellem task’en

og den kommunikationssituation i learnerens virkelighed som den retter sig mod, kan

undervisningen tilrettelægges på grundlag af sprogbehovsanalyser. Mange tasks, f.eks. også

puslespilsopgaven med billedserien, må imidlertid siges at være pædagogiske tasks (pedagogic

tasks) snarere end virkelighedsrelaterede tasks (real-world tasks) (Nunan 1993). Sådanne

pædagogiske tasks kan være en mere motiverende måde for learnerne at få kommunikativ

kompetence på, og learnerne vil ofte kunne overføre de tilegnede kompetencer til

virkelighedens kommunikationssituationer.

I indkredsningen af kriterier for task bliver der også af flere forfattere lagt vægt på, at der

ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem den task læreren har planlagt (task-asworkplan),

og den måde learnerne bruger task’en på (task-as-process): ”[A]ny learning

outcome is the result of fairly unpredictable interaction between the learner, the task, and

the task situation.” (Breen 1987, p. 24).

At learnere omfortolker task-opgaver, bekræftes af mange undersøgelser, og når de gør

det, kan det skyldes at det fører til et mere naturligt sprog end oplægget (Mori 2002), eller

at task-opgaven, de interaktionsformer den lægger op til og det læringssyn den er udtryk

for, er i modstrid med learnernes kulturelle baggrund, deres erfaringer med undervisning

og læringsprocesser og deres personlige temperament. Dermed åbnes der for en forståelse

af at selve læringsrummet i sig selv udgør en socio-kulturel kontekst for læring.

Konsekvensen er at lærere og learnere må forhandle læreplanen, hvilket giver learnerne

3

More magazines by this user
Similar magazines