På vandretur i skov og have ved Sønderskov

sonderskov.dk

På vandretur i skov og have ved Sønderskov

vandretur i skov og have ved Sønderskov

Sønderskovs herregårdslandskab er et af landsdelens bedst bevarede med spor fra

renæssancens og barokkens anlæg. Museet driver hovedbygningen og et areal på 4

hektar med haveanlæg og lidt tilgrænsende skov.

Den fredede hovedbygning blev i 1985-86 udstykket af Statens Bygningsfredningsfond

og solgt videre til tømrermester Helge Kragelund, som i årene 1986-93 gennemførte en

gennemgribende restaurering. Fra 1989 startede museets etablering og indretning, og

det er i dag et statsanerkendt kulturhistorisk museum for Vejen Kommune. I Herregårdskælderen

har museet indrettet café og restaurant, som drives ved forpagtning.

Med midler fra Ny Carlsbergfondet blev der i 1989 iværksat en istandsættelse af voldsted

og voldgrav, og elementer af den gamle barokhave blev genskabt. I 1992 startede

museet opgaven med at rekonstruere en afdeling af urte- og køkkenhaven, og

Havehuset (2) blev bygget med midler fra Kulturfonden. Folkehaven, roserne, hækkene,

voldstedet og skovstien plejes af de frivillige i arbejdsgrupperne Sønderskov Folkehave

og Sønderskov Hovbønder.

Efter orkanen den 3, december 1999 er der med særlig bistand fra frivillige anlagt en

labyrint-sti rundt i skovterrænet i den nordlige del af Hjortehaven. Stien er markeret med

foreløbig 10 pæle i egetræ og med numre knyttet til væsentlige og interessante

lokaliteter. Disse lokaliteter er kort beskrevet i denne folder.

1. ”Bachmann Egetræet” og vanrisknuden

Orkanen den 3. december 1999 var århundredets værste storm. Her på egnen nåede

vindstyrken langt over orkanstyrke. Der blev målt vindstød på tæt ved 50 meter pr.

sekund (180 km i timen). Man siger, at det er orkan ved 32 meter pr. sekund. Omkring

kl. 18.50 til 19.00 faldt der på blot 10 minutter i Hjortehaven og videre ned mod

Kongeåen flere hundrede store bøge, egetræer og aske.

Den store eg er fra 1745 – der kan tælles 264 årringe inklusiv splintved og barkved. Det

var det år, Sønderskovs ejer Hans Bachmann døde. Den enorme stilkeg (Quercus robur)

væltede ned i Havehuset, og den strakte de viltre grene 45 meter væk. Da stammen blev

skåret fri fra roden i 1999, blev hovedstammen erhvervet af Ribe Vikingecenter. Her har

kunstneren Bernd Hobohm skåret de tre norner Urd, Verdande og Skuld – den nordiske

mytologis gudinder for Fortid, Nutid og Fremtid. De spinder på livets tråd for alle

mennesker.

Rodstykket har også leveret en stor skive til et ridderbord i Restaurant Herregårdskælderen,

som er fremstillet af et kæmpemæssigt asketræ, som også blev opsavet til

gavntræ efter orkanen. Der er i anledning af Skovens dag 2009 endvidere opsat en

egeskive på nordsiden af Havehuset, som vil være et godt tema til at fortælle et kvart

årtusindes egns- og Danmarkshistorie.

Til højre for skiltet ved lokalitet 1 er den enorme vanrisknude anbragt, som stammer fra

elmen, der voksede i skovpartiet vest for hovedbygningen (stiens lokalitet 10).

2. Havehuset - egeskiven

Der er skåret en stor skive af Bachmann egen, som Sønderskov Smedelaug har hjulpet med at

montere på Havehusets nordvæg. Egen blev plantet eller sået i 1745 – for 264 år siden. Det var

det år, hvor Sønderskovs ejer - kongelig overførster og vildtmester for Koldinghus og Haderslev

Amter samt Fyn og Als, Hans Bachmann – døde. Der vil på skiven blive monteret søm ved

vigtige årstal, og der bliver opsat en tidstavle ved siden af egeskiven.

Havehuset er bygget med støtte fra Kulturfonden som opholdshus og redskabsskur til museets

frivillige arbejdsgruppe Sønderskov Folkehave. Nu benyttes huset også flittigt af medlemmer af

Skolebigården Sønderskov og Sønderskovs Hovbønder.

3. Hjortehaven

Hjortehaven er den ene af de tre skovpartier omkring Herregården, som antagelig til ”alle tider”

været skov helt tilbage i middelalderen. Hovedgården blev anlagt på den vandrige skrænt

mellem Holsted Bakkeø og Kongeådalen i den ”Søndre Skov” i Folding Sogn (Fuldærn).

Etatsråd Johan Monrad, en bispesøn fra Ribe, omtaler i sin levnedsbeskrivelse blandt sine

barndomsminder fra området i midten af 1600-tallet: ”Især erindrer jeg det dejlige Sønderskov,

som fru Maren Bølle (Thomas Juels kone) boede på; det var den nærmeste skov på den side af

Ribe, og den prægtige bygning og den skønne sal, hvor vi altid lå, der kunne man om aftenen

stå i vinduerne og se hvor dyrene fra skoven kom ned til vandet ved gården og hele natten høre

på fuglesang og dyrene i skoven”

Stien rundt i museets driftsareal er skabt som en labyrint-sti efter oprydningen af de mange

store ege, bøge og aske, som lå hulter til bulter efter Decemberorkanen. Nu vedligeholdes stien

af frivillige fra Sønderskov Hovbønder. Der vil med tiden blive adgang til lysthøjen, og der vil

blive opsat gedigne hvilebænke. Stien indvies officielt på Skovens Dag den 3. maj 2009 – i 10året

for orkanen.

Som ejeren af den fredede hovedbygning, tømrermester Helge Kragelund, udtrykte det dagen

efter orkanen – ”Sikken en udsigt vi har fået ” – Det må man sandelig sige.

4. Kilden i vandrigt terræn

Flere steder i skrænterne ved Kongeådalen presser vandet ud fra bakkeøen. dette sted syd

for haveanlægget rinder der året igennem stærkt okkerholdigt vand. Vandtrykket i skrænten

kommer dels fra undergrunden og dels som en del af overløbet fra voldgraven og den sydlige

vandgrav. Voldgraven har også en dybtstående vandåre i den vestlige afdeling, som vi op-

levede det under istandsættelsen i 1990. Når der er tilstrækkelig tryk på grundvandet, forsynes

voldgraven med vand, og den tørrer kun sjældent ud.

5. Den sydlige vandgrav

Den sydlige vandgrav har afgrænset den gamle prydhaves 8 parterrebede tilbage i

renæssancen og barokken. Graven har afgrænset prydhaven fra Hjortehaven og den mere vilde

skov. Vandgraven har haft ”arme” op mod nord på begge sider af haveanlægget.

I vandgraven vokser vandplanten Krebseklo (Stratiotes aloides), som kan minde lidt om Aloe

vera planten i udseende. Krebseklo er naturligt hjemmehørende i Danmark, men den er gået

stærkt tilbage. Selve rosetten er nedsunket i vand, så kun blade og eventuelt blomsten bryder

vandoverfladen. Hunblomstens form er blevet sammenlignet med kløerne fra en krebs, deraf

det danske navn.


6. De to egetræer og Bodil Swenson

Bodil Rahr Momsen Swenson blev født på Sønderskov i 1900, hvor herregården var ejet

af forældrene Peter og Karla Momsen. Hun besøgte Sønderskov i 1988 under restaureringen,

hvor hun fejrede sin 88 års fødselsdag i Riddersalen. Hun bedyrede, at når hun

døde, ville hun begraves mellem de to egetræer. Her havde hun som barn bygget huler.

Hun emigrerede til USA i 1928, da forældrene havde solgt herregården. Hun boede i

delstaten Connecticut ved New York, og da hun døde i en alder af 96 år, vendte hun med

hjælp fra barnebarnet Wendy Hannibal tilbage i en urne. Det var usædvanligt, men med

Kirkeministeriets særlige tilladelse blev en urne af bark nedsat midt mellem de to

egetræer. familiens vegne plantede barnebørnene Wendy Hannibal og John Fritz

Olsen i 1996 en ægte kastanie (Castanea sativa) på plænen ved siden af bålpladsen. Den

kunne blive bestøver (”ammetræ”) til den store og ældre ægte kastanie på voldstedet ved

vestgavlen. For at få spiselige frugter, er det nødvendigt at have mindst to frøplanter inden

for en rimelig afstand. Der var i 2008 for første gang modne kastanier på begge træer.

7. Iskælder og lysthus

Der er ikke meget synligt bevaret, men stenkernen i jordhøjen tyder på, at der her lå en

stensat grotte. Det fortælles, at det kan have været en iskælder, hvor man havde fryseis

fra voldgraven til langt hen på foråret. Der er også fotografier fra Bodil Swensons album

fra begyndelsen af 1900-tallet, som viser, at der på højen har ligget et lille lysthus med udsigt

over markerne inden skelhegnene blev for tætte.

8. Frugthaverne

Sønderskovs såkaldte Udskiftningskort fra 1787 – fra landboreformernes tid – er et meget

spændende kort, som illustrerer herregårdens nære miljø med havestrukturen for 200 år

siden. Foruden haveanlægget giver kortet et meget detaljeret indblik i, det vi i dag kalder

kulturmiljøet med skove, marker, veje, moser, diger, grøfter osv. En kopi af det originale

kort er udstillet på museet. I den vestlige del af haveanlægget har der, at dømme efter

kortsignaturerne, tilsyneladende i ældre tid været frugthave. Men i løbet af 1800-tallet

vokser dette til som skov. Efter orkanen i 1999 blev den store plæne anlagt, og lindealléerne

blev fornyet.

9. Elmen med vanrisknuden

Elm (Ulmus sp.) er et af de træer, der har den bedste evne til at danne vanrisknuder. Den

enorme vanrisknude, som er opstillet ved siden af ”Bachmann egen” (Nr. 1) sad godt

6 meter oppe på hovedstammens nordside. Da træet knækkede under orkanen, blev vanrisknuden

skåret fri og dermed reddet. Der er ved plænen bevaret et stykke af hovedstammen,

som nu vokser til med klatrende vedbend. Den frilagte nord-sydgående grøft er

en del af systemet med de ydre vandgrave.

10. Tomten af et orangeri

Udskiftningskortet fra 1787 er der på dette sted markeret en bygning, som for længst er

forsvundet. Der er fundet skår af havevaser, og det kan ikke udelukkes, at dette er tomten

til et orangeri, hvor havevaser med eksotiske og frostfølsomme planter blev opbevaret om

vinteren. I 1988 fandt museet en stor samling af barokke havevaser fra det 17. og 18.

århundrede. Havevaserne stammer fra Sønderskovs barokhave. De blev fundet ved en

arkæologisk udgravning i kældertomten til det østre tårn. Terrakottavaser og postamenter

af sandsten er udstillet i havestuen på museet.

www.sonderskov.dk

1. ”Bachmann Egetræet”

og Vanrisknuden

2. Havehuset – Egeskiven

3. Hjortehaven

4. Kilden i vandrigt terræn

5. Den sydlige vandgrav

6. De to egetræer og Bodil

Swensson

7. Iskælder og lysthus

8. Frugthaverne

9. Elmen med Vanrisknuden

10. Tomten af et orangeri

More magazines by this user
Similar magazines