Grøn Vækst og vandplaner - LandboSyd

landbosyd.dk

Grøn Vækst og vandplaner - LandboSyd

Grøn Vækst og vandplaner

Grøn Vækst og de forestående vandplaner er så alvorlige for vores erhvervs fremtid, at det optager

os alle rigtigt meget i denne tid. Jeg har derfor valgt, at vi i aften skal diskutere Grøn Vækst og

vandplanerne særskilt.

Først vil jeg ridse op, hvordan nogle af udfordringerne i Grøn Vækst ser ud, set med mine øjne.

Bagefter vil jeg bede jer give udtryk for jeres holdninger. Bestyrelsen har brug for, at I melder klart

ud, hvad I ønsker, vi skal gøre.

Grøn Vækst-aftalen

• Politisk aftale mellem regeringen og DF

• Indgået den 16. juni 2009

Grøn Vækst har stor sammenhæng med

vand- og Natura 2000-planerne

• Landbrug & Fødevarer er Ikke en del

af aftalen!!

- Vi blev aldrig inviteret indenfor

- Et naturligt valg for den professionelle landmand

- Vi udvikler os sammen med dig

Grøn Vækst er en politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Planerne hænger sammen

med vand- og Natura 2000-planerne.

Grøn Vækst – grønne mål

• N-udledningen skal reduceres med 19.000 t

• P-udledningen skal reduceres med 210 t

• Forbedring af fysiske forhold i vandløb

• Pesticidmål ændres til belastningsomfang (nyt

indeks) – men der skal fortsat ske en

reduktion i anvendelsen

• Bedre pleje af Natura 2000- og § 3-områder

- Et naturligt valg for den professionelle landmand

- Vi udvikler os sammen med dig

1


Grøn Vækst skal blandt andet føre til en reduktion af N-udledningen med 19.000 tons og Pudledningen

med 210 tons årligt.

Indsats - vandmiljø

• 50.000 ha dyrkningsfrie randzoner

• 13.000 ha vådområder og ådale

• 140.000 ha flere efterafgrøder

• Ophør med 100 pct. vintergrønne marker

• Forbud mod jordbearbejdning efterår

• Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i

visse perioder

• Indsats på udvalgte vandløbsstrækninger

- Et naturligt valg for den professionelle landmand

- Vi udvikler os sammen med dig

Dette skal blandt andet ske ved, at vi skal tilså yderligere 140.000 hektar med efterafgrøder, og

desuden kan vintergrønne marker ikke længere erstatte de 10 procent efterafgrøder. Derved pilles

op mod 190.000 hektar vintergrønne marker ud af drift, og erstattes af vårsæd.

Vores lokale beregninger viser, at alene den del af Grøn Vækst kan koste primærlandbruget på

Jyllandssiden af Lillebælt cirka 350 millioner kroner. For en svineproducent med 100 hektar jord og

140 DE svin på ejendommen ligger regningen på cirka 2.700 kroner pr. hektar.

Omregnet skal denne kollega altså betale 270.000 kr. med sine i forvejen røde tal.

2


Pris =140.000 ha der hver påvirkes med 2.500 kr.

= 350 mio. kr.

Afledt effekt i andre erhverv er dobbelt så stor.

- Et naturligt valg for den professionelle landmand

- Vi udvikler os sammen med dig

Drænvandet fra vore marker, er ofte renere end det vandmiljø, det udledes til.

Miljø?????

Afstrømning 280 – 420 mm giver 0,03 – 0,05 mg

P/liter drænvand.

Vandløbsmålinger:

1- 4 gange mere rent vand fra dræn:

Pulverbækken på Als: 0,03-0,05 0,20 mg P/l

Bolbro Bæk: 0,03-0,05 0,07 mg P/l

Vidå: 0,03-0,05 0,10 mg P/l

- Et naturligt valg for den professionelle landmand

- Vi udvikler os sammen med dig

3


Pesticidafgift

Jordskat

Eksempler på afgifter og skatter

- Et naturligt valg for den professionelle landmand

- Vi udvikler os sammen med dig

Forskel

146 kr. pr. kg.

aktivt stof Ikke afgift 445 mio. kr.

I gennemsnit

327 kr. pr. ha

CO 2-afgift 254 mio. kr. Mindre end i

DK

Kvælstofnormer

(vinterhvede)

Grønne marker og

efterafgrøder – i dag

Efterafgrøder – efter

Grøn Vækst

Husdyrgødning –

regler v udbringning

- Et naturligt valg for den professionelle landmand

- Vi udvikler os sammen med dig

I gennemsnit

150 kr. pr. ha 528 mio. kr.

Eksempler på afgifter for

planteavl

Norm: 170 kg.

N pr. ha.

120.000 ha.

efterafgrøder

+ 190.000 ha.

efterafgrøder

Tilladt fra 1. feb.

til høst

Præcise

beløb endnu

ukendt

Forskel

Norm: 200 kg.

N pr. ha 600 mio. kr.

Frivillig

efterafgrøder 30 mio. kr.

Frivilligt

efterafgrøder 187 mio. kr.

Tilladt fra 1.

feb. til 1. nov. 100 mio. kr.

De nye omkostninger betyder, at vores konkurrenceevne, som i forvejen er hårdt belastet af danske

særregler, vil blive belastet yderligere. Det kan I se eksempler på her bag mig.

Før vi sætter ploven i jorden, er vi 2,4 mia. kroner bagud i forhold til vore konkurrenter i udlandet

– f.eks. Tyskland, som sammenligningen her viser.

4


Eksempler på afgifter for

svineproduktion

Særlig momsregler Betaling af fuld

moms

Antal dyreenheder

per ha.

Regionalt tilskud til

staldrenovering

1,4 DE per ha. 1,7 DE per ha.

- Et naturligt valg for den professionelle landmand

- Vi udvikler os sammen med dig

Forskel

Fritagelse for

momsregnskab 400 mio. kr.

100 mio. kr.

Intet 30 pct. af

udgiften ~ 50 mio. kr

Samlet forskel i konkurrencekraften 2,44 mia. kr.

Dertil kommer regningen til følgeindustrien. Regningen vil, ifølge vore beregninger, samlet løbe op

i tæt ved 1 milliard kroner, alene for de bebudede miljøforbedringer på Jyllandssiden i Lillebælt.

For den pris kan vi ifølge vore beregninger end ikke forvente, at vandmiljøet i Lillebælt bliver

nævneværdigt bedre end nu.

Ålegræs

- Et naturligt valg for den professionelle landmand

- Vi udvikler os sammen med dig

Det grundlag, som Danmarks Miljøundersøgelse har brugt i forbindelse med fastlæggelse af

reduktionskravene – den såkaldte ålegræsmetode – er både dårlig og usikker, og kan slet ikke stå

alene i vurderingen af, hvordan man kan nå de miljømål, der er sat.

Vi bliver pålagt en reduktion af N-tilførsel og N-udvaskning, der slet ikke er nødvendigt i forhold til

miljømålene.

F.eks. skyldes iltsvind i Lillebælt ikke alene næringssalte – men faktorer, såsom opblanding af

bundvand og såkaldt hydrauliske vandbevægelser har måske større betydning.

I den forbindelse hører det med, at vi i Danmark bruger dybdegrænsen for ålegræs som en reference

for vandkvaliteten i vandmiljøet. Vore rådgivere kan regne sig frem til, at ålegræsset i Lillebælt i

bedste fald, kun vil vokse få centimeter dybere i havmiljøet, hvis Grøn Vækst gennemføres.

5


Effekten vil ganske enkelt ikke være dokumenterbar.

De 19.000 tons kvælstof, politikerne går efter, er i øvrigt kun en brøkdel af den samlede mængde

kvælstof, der tilføres fra andre lande, og som finder vej til vore indre farvande.

For den milliard, der samlet er i spil på den jyske side af Lillebælt i Grøn Vækst, kunne vi som

samfund få løn til 5.500 hjemmehjælpere eller andre arbejdspladser.

Er Danmark bedre stillet end Grækenland?

• I kommunen mangler millioner

• I Statskassen mangler milliarder

Landbruget kunne bidrage med væsentligt mere til samfundskassen,

men overdrevne miljøhensyn, hvor miljøgevinsten er minimal, forhindrer

os i at kunne gøre det.

Lige nu har Statskassen et underskud på 90 mia. Da det gik godt havde staten et

overskud på 60 mia.. Landbruget bidrager med ca. 60 mia..

Uden landbruget ville Danmark have et underskud på 150 mia., det er den

størrelsesorden Grækenland opererer med, og hvor statsbankerotten truer.

Regeringens 2020-plan der skal give viden, vækst, velstand og velfærd harmonerer

dårligt med Grøn Vækst og nye vandplaner.

Disse tiltag er det stik modsatte af det ønskede – viden, vækst, velstand og velfærd.

Vi er en del af EU, og må kræve at kunne drive landbrug under samme EUrammevilkår.

- Et naturligt valg for den professionelle landmand

- Vi udvikler os sammen med dig

Det er derfor relevant at spørge, om det er den måde, vi ønsker at forvalte vores ressourcer på i en

krisetid?

Jeg må spørge: Er det på den måde, regeringen vil nå målene i sin 2020-plan, under overskriften

”Viden, vækst, velstand og velfærd?”

- Et naturligt valg for den professionelle landmand

- Vi udvikler os sammen med dig

PAUSE

6


Min holdning er, at politikerne på Christiansborg bør trykke på PAUSE-knappen. Vi har brug for, at

Grøn Vækst gennemtænkes på ny. Der er brug for, at vi får sikkerhed for, at vi forvalter

ressourcerne forsvarligt.

Vi landmænd vil gerne bære vores del af miljøansvaret. Men vi vil ikke være med til at hælde

milliarder ud på nye miljøtiltag, hvis ikke vi kan få dokumentation for, at pengene har en reel effekt.

Det kan vi ikke få i dag. Hvor meget miljø vil vi i samfundet reelt betale for, når det kommer til

stykket?

Samtidig peger anerkendte forskere på, at sammenhængen mellem miljøtilstanden og

næringsstoftilførsler er gjort for simpel i Danmark. Eller sagt på en anden måde: Måske spiller

tilførslen af kvælstof og andre næringsstoffer til vandmiljøet slet ikke den store skurkerolle, som

den danske miljøpolitik har bygget på i årtier. Derfor er der brug for at få en grundig tænkepause,

før vi sender nye regninger, som vi reelt ikke ved, om vi får noget fornuftigt for.

Senest har man politisk sendt samfundet det budskab, at vi landmænd nu får lettelser på i alt ½ mia.

om året. Hvad hjælper det, - når der om kort tid besluttes omkostninger på flere milliarder i Grøn

Vækst. Der er kun landbruget til at betale for en minimal miljøeffekt.

Det har hverken landbruget eller det danske samfund råd til.

Det er min holdning.

Men hvad nu hvis, vi ikke kan overbevise politikerne om, at der er brug for at holde pause? Hvad er

så vores Plan B?

Hvad ønsker I, vi som Jeres landboforening skal gøre? Hvad skal LandboSyd’s tiltag være, for at

gøre politikerne på Christiansborg opmærksomme på manglen på sund fornuft?

Det vil jeg nu bede Jer, give bestyrelsen og mig ideer til.

Mit forslag er, at vi arbejder for en stævning af Staten.

Kører retssager imod lovligheden af Grøn Vækst og nye vandplaner.

Om det er muligt, at rejse sagen i EU mod Danmark.

Landbrug & Fødevarer undersøger lige nu mulighederne på området.

Der er indkaldt til landsformandsmøde inden 14 dage.

Det forventer jeg mig en masse af.

7

More magazines by this user
Similar magazines