26.07.2013 Views

Tema: DeN DaNSKe FOLKeSKOLe - Arkitektforbundet

Tema: DeN DaNSKe FOLKeSKOLe - Arkitektforbundet

Tema: DeN DaNSKe FOLKeSKOLe - Arkitektforbundet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

7/2005<br />

TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR,<br />

DESIGN, BY OG LAND<br />

<strong>Tema</strong>: <strong>DeN</strong> <strong>DaNSKe</strong> <strong>FOLKeSKOLe</strong>


#


Udgiver<br />

ARKITEKTFORBUNDET<br />

ved direktør Ulrik Linvald<br />

Strandgade 27A<br />

1401 København K<br />

T (+45) 32 83 69 00<br />

F (+45) 32 96 81 12<br />

E sekr@arkitektforbundet.dk<br />

www.arkitektforbundet.dk<br />

Ekspedition<br />

Arkitektens Forlag<br />

Ovengaden oven Vandet 10, 1.<br />

1415 København K<br />

T (+45) 32 83 69 70<br />

F (+45) 32 83 69 40<br />

E eksp@arkfo.dk<br />

www.arkfo.dk<br />

Redaktion<br />

Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen<br />

Redaktionssekretær: Cornelius Colding<br />

Redaktion: Stine Munch-Nielsen, informationsmedarbejder<br />

i ARKITEKTFORBUNDET<br />

Grafiker<br />

Jesper Jans<br />

jesper@j-grafik.dk<br />

Inspirationsgruppe<br />

Axel Bendtsen, Jette Birkeskov Mogensen,<br />

Nicolai Steinø, Niels von Buchwald,<br />

Mads Uldall, Mikkel Frost, Pernille Herzberg,<br />

Peter Kjær, Sidse Grangaard,<br />

Søren Risager, Thomas Dickson.<br />

Forsiden<br />

Sagsarkitekt Torsten Stephensen fra Vilhelm<br />

Lauritzen Arkitekter A/S PAR viser rundt i<br />

Kundskabens Have på Trekroner Skole.<br />

Foto: Søren Kuhn<br />

Annoncer<br />

Steffen Petersen, E sp@arkfo.dk<br />

Per Christensen, E pc@arkfo.dk<br />

Lone Andersen, E la@arkfo.dk<br />

Repro og tryk<br />

PJ Schmidt Grafisk Produktion<br />

ISSN: 1604-8164<br />

Udkommer med 10 numre om året.<br />

Abonnement: 490 kr. årligt<br />

Artiklerne i ARKFOKUS står for den<br />

enkelte forfatters egen regning og er<br />

ikke nødvendigvis udtryk for bladets<br />

eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning.<br />

indhold:<br />

2 DANSK ARKITEKTUR – EN LUKKET FEST?<br />

De store tegnestuers monopol er “gift for dansk arkitektur”, mener<br />

arkitekt Christoffer Harlang i dette nummers ARKKLUMME.<br />

TEMA: DEN DANSKE FOLKESKOLE<br />

4 FRI ARKITEKTUR ELLER FASTE RAMMER?<br />

Skolebyggeri – fra den nyopførte Trekroner Skole ved Roskilde,<br />

til den hundrede år gamle Engelsborgskolen nord for København.<br />

Artikel af Dorthe la Cour og Marianne Hartz Thomas.<br />

11 ARKITEKTUREN GÅR TIL GRÆNSEN<br />

Interview med skolehistoriker ved Danmarks Pædagogiske Universitet,<br />

Ning de Coninck-Smith.<br />

12 BLOMSTER FRA BOONTJE<br />

Om det overraskende frugtbare sammenstød mellem designeren<br />

Tord Boontje og tekstilfabrikanten Kvadrat. Af Nanna Schacht.<br />

16 MØDET MED KINA<br />

ARKITEKTFORBUNDETs formand Mette Carstad har været med<br />

Akademikernes Centralorganisation i Kina. Her fortæller hun om<br />

sine oplevelser.<br />

20 JOB OG KARRIERE: ARKITEKTENS ARABISKE EVENTYR<br />

Han startede som tømrer i Gilleleje.<br />

Nu tegner Kim Højvang Nielsen pragtvillaer i Dubai!<br />

24 DET BLOMSTRENDE RÅDHUS<br />

Fra kapitlet “Stor dansk flora – Jens Møller-Jensens snørkler”<br />

i “Billedborgen – Københavns Rådhus 1905-2205”, udgivet i<br />

anledning af Københavns Rådhus’ 100-års fødselsdag.<br />

28 ZOOM<br />

Peter Olesens bog om butiksfacader i provinsen<br />

og udstillingen “DIN” på Dansk Arkitektur Center.<br />

30 FORBUNDSNYT<br />

ARKITEKTFORBUNDETs budget 2006.<br />

XX ARKFLASH<br />

Denne gang om det tilsandede fyrtårn ved Rubjerg Knude.


dansk arkitektur – en lukket fest?<br />

Af Christoffer Harlang<br />

Det går rigtig godt lige nu for dansk arkitektur. Der er tryk på kedlerne, og overalt meldes<br />

der om stigende beskæftigelse og travlhed. Ordrebøgerne svulmer og udviklingen af nye<br />

bydele, bolig- og erhvervsområder får fuld skrue. Og i tilgift til det hjemlige boom, henter<br />

landets største tegnestuer hovedparten af deres opgaver på det internationale marked.<br />

Det er ikke nemt at bevare pessimismen, og man skal vist ligefrem være fra landet for<br />

at kunne få armene ned i en tid hvor efterspørgslen efter arkitektonisk kompetence, og<br />

den politiske bevågenhed over for arkitekturen, er større end nogensinde før. Danish<br />

design, bredt forstået som værdiskabende problemløser i byggeri og produktion, er en<br />

eksportartikel der vil noget, og som nu for alvor nyder respekt, også på de bonede gulve:<br />

Byggeriet omsætter årligt for 400 mia. kr og hver fjerde privat ansatte dansker er<br />

beskæftiget inden for byggeriet! Samtidigt peger velfærdsrapporter på, at de samfundsøkonomier,<br />

der vil klare sig bedst i den globaliserede verden, er de samfund der netop<br />

er stærke inden for vore kerneområder: innovation og formgivning.<br />

Vi ser i stigende takt ens byggerier der er<br />

fortyndede udgaver af udenlandske trends,<br />

blanke og uden noget på hjerte.<br />

Men medaljen har også en bagside. Trods økonomisk højkonjuktur er dansk arkitektur<br />

blevet mere og mere profilløs, og mange af de positive træk og egenskaber, der gav dansk<br />

arkitektur internationalt omdømme, er udvisket til fordel for en lidenskabsløs mainstream.<br />

Vi ser i stigende takt ens byggerier der er fortyndede udgaver af udenlandske<br />

trends, blanke og uden noget på hjerte. Der falder barske ord fra såvel udenlandske og<br />

som hjemlige iagttagere, og det er nu snarere reglen end undtagelsen, at udenlandske<br />

arkitekter inviteres til danske konkurrencer, når bygherren ønsker at se fornyelse.<br />

Men kritikken kommer også fra egne rækker, bla fra selveste den administrerende<br />

direktør for supertankeren Arkitema, der selv mener at dansk arkitektur mangler<br />

“innovationskraft”.<br />

Derfor basler kulturminister Brian Mikkelsen nu også med en arkitekturpolitik, der skal<br />

medvirke til at optimere dansk arkitektur. Og der er en række oplagte steder at tage fat.<br />

Der skal investeres i international markedsføring af danske arkitekter og designere, i<br />

skarpere forskning og i bedre uddannelse, og så skal der strukturelle forandringer til, så<br />

kvaliteten af det offentlige byggeri kan blive bedre.<br />

For hovedårsagen til den manglende udvikling i dansk arkitektur kommer indefra og er<br />

af strukturel art. Stat og kommuner vælger arkitektur efter laveste honorar, og den danske<br />

fortolkning af EU’s udbudsregler, det såkaldte TUD, favoriserer ensidigt en lille håndfuld<br />

arkitektvirksomheder, der har fået en slags monopol på at deltage i konkurrencer.<br />

Man får det indtryk, at konkurrenceafleveringer i flere af disse firmaer nærmest er en<br />

ugentlig, hvis ikke daglig foreteelse, og at al tid til reflektion og udvikling er skåret værk.<br />

Udvælgelsen til at deltage i disse konkurrencer foregår i et lukket system, hvor den afgørende<br />

parameter er kapacitet, ikke kvalitet. Det er gift for dansk arkitektur, også for<br />

de få firmaer der lige nu har en stor forretningsmæssig fordel ud af systemet. Før EU-


direktivets indførelse, udvikledes dansk arkitektur først og fremmest gennem de åbne konkurrencer,<br />

og baggrunden for dansk arkitekturs store succes, også i udlandet, har netop<br />

været det særlige forhold, at danske arkitekter konstant har skullet skærpe og udvikle<br />

sig gennem konkurrencer. Det gav ægte fornyelse, naturlige generationsskift og en sund<br />

kappestrid. Og det er nærmest ironisk, at de arkitektvirksomheder der idag klamrer sig<br />

til deres monopol, alle er etableret ved i sin tid at vinde åbne arkitektkonkurrencer.<br />

Udvælgelsen til at deltage i disse konkurrencer foregår i et lukket<br />

system, hvor den afgørende parameter er kapacitet, ikke kvalitet.<br />

Det er gift for dansk arkitektur.<br />

I filmens verden gives også debuterende instruktører en chance for at lave film, og det er<br />

som bekendt ikke Balling og “Far til fire” der har ført dansk film frem i de seneste par år.<br />

Det skal vi lære af i arkitekturen, så det store uudnyttede potentiale af talent kan være<br />

med til at forny og nuancere arkitekturen. Og det offentlige skal gå foran. På den måde<br />

bliver den højkonjunktur, vi lige nu oplever, ikke kun af økonomisk art, men også af kulturel<br />

art, og det kan vise sig, på længere sigt, at blive en rigtig god forretning. For dansk<br />

arkitektur har masser af talent som vi intet ser til, dansk arkitektur er lige nu en lukket<br />

fest – og det er sgu for kedeligt!<br />

Christoffer Harlang<br />

Partner i arkitektfirmaet Harlang + Stephensen, lektor phd på Kunstakademiets<br />

Arkitektskole, formand for Statens Kunstfonds arkitekturudvalg<br />

ARKFOKUS 2006<br />

Næste nummer af ARKFOKUS udkommer<br />

i begyndelsen af februar 006. I det ny år vil<br />

ARKFOKUS fortsætte med at bringe små<br />

og store nyheder fra arkitekternes og designernes<br />

verden sammen med artikelserier<br />

og temaer, der tager fat på højaktuelle emner<br />

som globalisering og økonomisk vækst,<br />

arkitektuddannelsen, karrieren og de mange<br />

forskellige jobmuligheder, nye kontorhuse og<br />

genbrug af gamle industribygninger, det åbne<br />

land og landskabsarkitekterne, hospitaler og<br />

plejehjemsbyggeri, boliger og byrum.<br />

ARKFOKUS ønsker ARKITEKTFORBUNDETs<br />

medlemmer – og alle andre læsere – en dejlig<br />

jul og et forrygende nytår. På gensyn i 006!<br />

Anne-Marie Gregersen, ansv. redaktør<br />

ARKKLUMMEN


fri arkitektur eller<br />

faste rammer?<br />

Den danske folkeskole: Pædagogisk ånd og moderne arkitektur støder hovederne sammen – både i nye<br />

skoleprojekter og på gamle skoler, der skal ombygges eller udvides. ARKFOKUS har set på to forskellige<br />

skoletyper, der hver på sin facon forsøger at bakke op omkring tidens pædagogiske ånd.<br />

Af Dorthe la Cour og Marianne Hartz Thomas, Deadline Press.<br />

Skolebygninger og undervisningslokaler<br />

forældes i takt med tidens strøm af nye<br />

krav til undervisning og pædagogik. Det<br />

handler om optimal læring og sociale færdigheder<br />

– men også om begreber som<br />

erhvervslivets behov for omstillingsparathed,<br />

fleksibilitet og højteknologiske kompetencer.<br />

Vi har tårnhøje ambitioner på<br />

folkeskolens vegne, og der stilles stribevis<br />

af krav, til både lærere, elever og den arkitektur,<br />

der huser de yngste generationer<br />

af videbegærlige danskere.<br />

Traditionelle klasseværelser giver ikke<br />

længere den nødvendige fleksibilitet i<br />

undervisningen, så landet over er skoler<br />

blevet bygget om for milliarder af kroner,<br />

og helt nye er kommet til for at leve op til<br />

år 2005-kravene om selvbestemmelse og<br />

fleksibilitet i undervisningen. Og nye vinde<br />

i indholdet af folkeskolen blæser nyt liv i,<br />

hvordan børn og lærere kan og skal bruge<br />

bygninger og undervisningslokaler.<br />

I 1995 brugte kommunerne ca. 500 mio.<br />

kr. på de danske skoler, og i 2004 var tallet<br />

steget til over 3 mia. kr. I samme periode<br />

steg antallet af skolebørn fra 564.329 til<br />

682.208. Hvis man regner med gennemsnitligt<br />

500 elever pr. skole, svarer stigningen<br />

i børnetallet til ca. 235 nye skoler.<br />

Perspektiv af Engelsborgskolen i Lyngby nord for København. Om- og tilbygning, 005-7.<br />

Nielsen & Rubow A/S.


En kort folkeskolehistorie:<br />

1950’erne<br />

1950’ernes centralskoler består af tre bygningsfløje med spartansk indretning,<br />

gymnastiksal, faglokaler og alm. elevværelser, placeret langs den firkantede<br />

skolegårds tre sider, mens den sidste side åbner skolen ud mod omverdenen.<br />

Den enkelte elevklasse er i centrum som en lille familie i den store skoleorganisation.<br />

1960’erne<br />

I 1960’erne vokser skolerne i størrelse, og de får flere faglokaler, adskilte bygningsanlæg<br />

og funktionsopdelte sektioner med klasselokaler, faglokaler, idræt<br />

og administration.<br />

1970’erne<br />

1970’ernes åben-plan skoler er inspireret af nye undervisnings former fra bla<br />

USA og Sverige. De bryder radikalt med det danske skolebyggeris 200-årige<br />

historie. Elever fra flere klasser organiseres sammen i større afdelinger, hvor<br />

skillevægge el. interne opdelinger er flytbare, sådan at lokaler og fællesrum kan<br />

ændres i takt med nye undervisningsformer.<br />

1980’erne<br />

1980’ernes klyngeskoler er karakteristiske ved, at selve bygningsanlægget er<br />

organiseret i mindre enheder for at fremme samarbejdet mellem de enkelte fag,<br />

emneundervisningen og elevklasserne. Skolerne placeres helst som centrum<br />

i boligbebyggelser.<br />

Trekroner Skole ved Roskilde, nybygning, 00 - 005. Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S.<br />

Foto: Thomas Schytt Poulsen.<br />

I perioden 1995-2004 er<br />

antallet af skolebørn steget<br />

fra 564.329 til 682.208. Med<br />

gennemsnitligt 500 elever pr.<br />

skole, svarer stigningen i børnetallet<br />

til ca. 235 nye skoler.<br />

TEMA: SKOLEbyGGERI<br />

5


6<br />

ARKFOKUS har set på to skoler, der tager<br />

livtag med tidens pædagogiske ånd og de<br />

nye læreplaner. De to skolers udgangspunkter<br />

er forskellige, og resultaterne<br />

ligner slet ikke hinanden. Engelsborgskolen<br />

nord for København er en hundrede<br />

år gammel skole, der havde brug<br />

for mere plads, mens Trekroner Skole<br />

er en helt ny skole på en pløjemark uden<br />

for Roskilde.<br />

En funktionel udfordring<br />

Et stigende børnetal betyder, at Engelsborgskolen<br />

i Lyngby skal udbygges for<br />

tredje gang i sin næsten 100-årige levetid,<br />

så den kan rumme fire spor. Men i stedet<br />

for en traditionel tilbygning, valgte arkitektfirmaet<br />

Nielsen & Rubow at tænke<br />

anderledes. De startede med at lave en<br />

funktionel helhedsplan for skolen. Og<br />

resultatet blev en nytænkning af den gamle<br />

skole for 68 millioner kroner.<br />

“Den gamle skole fra 1909 er en ‘Lille<br />

Per-skole’, og den blev rent faktisk også<br />

brugt som kulisse i filmen “Far til fire i<br />

Denne og modstående side: Engelsborgskolen.<br />

Model: Nielsen & Rubow.<br />

sneen”. Dette område er en arkitektonisk<br />

og forståelig ramme for indskolingen, for<br />

den har en menneskelig dimension til de<br />

mindste unger. Det skaber en tryghed, fordi<br />

eleverne kan forholde sig til bygninger<br />

og friarealer og se, hvor de hører til. Der<br />

er sammenhæng mellem den indre og ydre<br />

pædagogiske dagligdag. Mellemtrinnet har<br />

vi valgt at placere i bygningen fra 1957,<br />

hvor vi med en mindre tilbygning kan integrere<br />

klasserne og faglokaler. De store<br />

elever, 7.-10. klasse, har ikke det samme<br />

behov for friarealer som de mindre klasser,<br />

de har nok mere brug for kyssekroge,<br />

og dem har vi placeret i den eksisterende<br />

3-etages bygning fra 1937,” siger Lars<br />

Hetland, arkitekt og partner hos Nielsen<br />

& Rubow.<br />

Den oprindelige skole blev i 1909 bygget<br />

på en bakketop uden for byen. Skolen er<br />

efterfølgende udbygget i 1937, 1970 og<br />

nu i 2005. Den består af mange bygninger<br />

fra hver sin udbygningsperiode, med gymnastiksalen<br />

placeret på den anden side af<br />

den stærkt befærdede Engelsborgvej.<br />

“Når man udbygger eksisterende skoler,<br />

sker det ofte ved knopskydning, og<br />

Engelsborg skolen er ét eksempel ud af<br />

mange. Men man skal lave en strategi for,<br />

hvad det er, man vil. Man skal starte med<br />

en helhedsplan – så får man en helt anden<br />

løsning, end den man troede”, siger<br />

Lars Hetland.<br />

Han lægger vægt på, at de nye pædagogiske<br />

tiltag i folkeskoleloven bliver understøttet<br />

gennem klarhed om de enkelte<br />

årganges tilknytning til faglokaler, til friarealer<br />

og til hinanden.<br />

“Vi gjorde faktisk det modsatte af det,<br />

kommunen lagde op til. Der var brug for<br />

2.600 kvm. til mellemtrinnet, og det ville<br />

man placere på den anden side af Engelsborgvej.<br />

Vi mente, at den løsning ville give<br />

en ‘skole i skolen’ uden sammenhæng,<br />

især med tanke på at Engelsborgvej er<br />

starten på Motorring 4”, forklarer Lars<br />

Hetland. “I stedet lavede vi en analyse af,<br />

hvordan skolen er organiseret i dag. For<br />

eksempel er de store elevers fagklasser


Skolen har altid fulgt udviklingen:<br />

I midten af 1800-tallet var skolernes<br />

udgangspunkt kirkebyggeri med<br />

adskillelse af drenge og piger under<br />

opsyn.<br />

I årene 1875-1900 var udgangspunktet<br />

for skolebyggeri at skabe et andet<br />

og bedre hjem for arbejderklassens<br />

børn. Her skulle børnene beskyttes<br />

mod forældrene, som havde mere brug<br />

for børnenes arbejdskraft end for, at<br />

de gik i skole.<br />

Fra 1930’erne til 1960’erne var funktionalistiske<br />

aula-skoler sagen. Udgangspunktet<br />

var stadig renlighed og<br />

overvågning. Men tanken var også, at<br />

disse skoler skulle fungere som kulturcentre<br />

i de nye forstadskvarterer.<br />

I 1970’erne, hvor åben-plan skolerne<br />

var in, dukkede der også friluftsskoler<br />

op med undervisning både<br />

inde og ude.<br />

Det fysiske rum og læringen:<br />

Elever, der undervises i lokaler<br />

med masser af dagslys, lærer op<br />

til 26% mere end elever, der får<br />

mindre dagslys.<br />

Støj påvirker elevernes adfærd<br />

negativt.<br />

Et uroligt fysisk miljø med mange<br />

stærke farver skaber urolige børn.<br />

Sanser aktiveres af forskellighed.<br />

Der er mere mobning i triste, asfalterede<br />

skolegårde end i velindrettede,<br />

udfordrende og varierede<br />

områder.<br />

Der er sammenhæng mellem følelser<br />

og læring. En god stemning<br />

i rummet skaber bedre indlæring.<br />

Kilde: Dansk Center for<br />

Undervisningsmiljø<br />

TEMA: SKOLEbyGGERI<br />

7


Trekroner Skole er anlagt, så bygningerne<br />

omkranser et grønt rum – “Kundskabens<br />

Have”, med boldbane, amfiteater, træer<br />

og legeplads.<br />

placeret ved siden af små elevers hjemmeområder.<br />

Brovtende 9.-klasses drenge går<br />

ved siden af bløde 2.-klasses piger, og<br />

friarealer til børnene ligger andre steder<br />

end der, hvor de er”, fortæller arkitekten.<br />

På baggrund af analysen blev en ny plan<br />

for anvendelsen af bygningerne skabt.<br />

Hvordan inspirerer en pløjemark?<br />

På en tidligere pløjemark øst for Roskilde<br />

finder man det store nye boligområde<br />

Trekroner. Kvarterets nyopførte skole<br />

fylder i sig selv en mindre mark og huser<br />

over 700 elever. De mange bygninger, der<br />

danner en større firlænget gård, var tænkt<br />

realiseret for 125 millioner kroner, da<br />

projektet blev planlagt i 2003. I dag står<br />

skolen næsten helt færdig og regningen<br />

lyder på 212 millioner kroner.<br />

Vilhelm Lauritzen Arkitekter, der vandt det<br />

offentlige udbud om at bygge Trekroner<br />

Skole, forklater, at prisen er steget, fordi<br />

skolen er bygget i materialer, der kan tåle<br />

at blive slidt. Til gengæld håber tegne-<br />

stuen, at man ikke skal bruge så mange<br />

penge på vedligeholdelse i fremtiden.<br />

“Her er så gedigent, at den kan tåle børnene<br />

og års væren og tæren,” siger Torsten<br />

Stephensen, arkitekt og partner hos<br />

Vilhelm Lauritzen Arkitekter.<br />

Skolen har en stor legeplads-have i midten,<br />

der indeholder både basketballbane, amfiteater<br />

og græs og asfalt, og som er et<br />

resultat af et samarbejde mellem arkitekterne,<br />

en landskabsarkitekt og en pædagogisk<br />

konsulent. Klasseværelserne har<br />

højt til loftet og store vinduer på begge<br />

sider. Der er ovenlys og naturlig udluftning,<br />

fleksible vægge og et væld af projektrum.<br />

Tanken er, at brugerne skal være<br />

med til at præge rummet. I nogle områder<br />

af gården er der lagt sten i stedet for asfalt,<br />

som med tiden kan flyttes, så skolen<br />

kan plante træer i fx biologitimerne.<br />

“Vores princip var, at det skal være en<br />

lille skole i den store skole, hvor de små<br />

også skal føle sig hjemme. Terrænet falder


Trekroner Skole. Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S.<br />

Fotos: Thomas Schytt Poulsen.<br />

TEMA: SKOLEbyGGERI


0<br />

en hel etage, og for de store klasser er der<br />

så bygget i to etager, for de kan godt administrere<br />

at gå på trapper. Kundskabens<br />

Have er tænkt som en del af indlæringen<br />

i fx naturfag. Også i hjemmekundskab –<br />

vi har lavet en urtehave, en køkkenhave,<br />

og der er frugttræer, så børnene kan lære<br />

årstidernes skiften og selv at høste maden.<br />

Jeg husker fra min egen skoletid, hvor<br />

dræbende kedsommeligt det var at sidde<br />

i de små gårde, der var helt asfalteret”,<br />

siger Torsten Stephensen.<br />

Annette Carlsen er skoleleder på Trekroner<br />

Skole, og som foregangskvinde på skolen<br />

er hun glad for bygningen.<br />

“Vi arbejder i projekter à seks uger ad<br />

gangen, hvor vi aldrig har et fast lokale.<br />

Vi hænger os ikke i timetal, men i om vi<br />

når målene. Derfor betyder det meget for<br />

os, at vi har de særlige holdrum, hvor vi<br />

blandt andet har specialundervisning som<br />

en integreret del af undervisningen. Meget<br />

af undervisningen foregår alligevel i grup-<br />

Trekroner Skole. Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S.<br />

Fotos: Thomas Schytt Poulsen.<br />

per, og derfor kan lærerne nemmere differentiere<br />

undervisningen, uden at det går<br />

ud over nogle elever. Rummene er store,<br />

og de fleste vægge kan flyttes. Det betyder,<br />

at vi nemt kan samle klasserne”,<br />

siger hun.<br />

Der er et par småting, som arkitekterne<br />

har justeret undervejs. Blandt andet er der<br />

ikke lagt garderobeplads nok ind til de<br />

små børn, der så må ud i gården og over<br />

til SFO’en for at hente deres overtøj. De<br />

mange vinduer betyder, at lærerne ofte<br />

står og mangler ophængningsplads, og så<br />

har ventilationssystemet og solafskærmningen<br />

kaldt på lidt begynderentusiasme.<br />

“Det har været småting, og alt i alt er<br />

vi meget tilfredse, især med alt lyset,<br />

der påvirker vores velbefindende”, siger<br />

Annette Carlsen.<br />

Tredje etape af byggeriet blev færdigt til<br />

den 1. august, og der var indvielse af<br />

gymnastiksalen i starten af september.<br />

Ny skolearkitektur i Danmark<br />

– 7 byggerier, som det er værd at<br />

kikke nærmere på:<br />

Asgård Skole, nord for Køge:<br />

‘Skole-by’ – klyngebygninger omkring<br />

et skole-torv. Nøhr & Sigsgaard<br />

Arkitektfirma A/S. 2005.<br />

www.koegekom.dk/290745/<br />

Engstrandskolen i Hvidovre:<br />

Renovering og ombygning af 25-år<br />

gammel åben-plan skole. Nielsen &<br />

Rubow Arkitekter A/S, 2003-2004.<br />

www.engstrandskolen.hvidovre.dk<br />

Hadsund Nye Skole:<br />

Indskoling, mellemtrin og udskoling<br />

– tre små skoler i én stor. Jensen +<br />

Jørgensen + Wohlfeldt Arkitekter A/S<br />

sammen med Kjeld Bjerg Arkitekter.<br />

www.hadsund-skole.dk<br />

Hellerup Skole:<br />

Gentofte Kommunes bud på en ny-<br />

fortolkning af rammerne for læring<br />

(projektet ‘Skub’). Arkitema K/S, 2002.<br />

www.hellerupskole.dk www.skub.dk<br />

Munkegårdsskolen, Vangede:<br />

Renovering og underjordisk udbygning<br />

af Arne Jacobsens berømte skole.<br />

Dorte Mandrup Arkitekter. 2006- .<br />

www.dortemandrup.dk<br />

www.munkegaardsskolen.dk<br />

Møllevangskolen i Århus:<br />

‘Grøn’ genopførelse af delvis nedbrændt<br />

byskole. Arkitema K/S. 2004-2005.<br />

www.moellevang-skole.dk<br />

Utterslev Skole:<br />

Bæredygtighed både ude og inde.<br />

Struktureret omkring et stiliseret<br />

vandløb. KHRAS Arkitekter. 2001-4.<br />

www.utterslevskole.dk


Foto: Søren Svendsen<br />

En skole skal have de rum og den form,<br />

man forventer, en skole skal have. Eller i<br />

hvert fald må elever og lærere ikke kunne<br />

blive forvirrede over, hvad de kan bruge<br />

de forskellige rum og bygninger til.<br />

Det mener skolehistoriker og lektor ved<br />

Danmarks Pædagogiske Universitet, Ning<br />

de Coninck-Smith. Hun arbejder i øjeblikket<br />

på et forskningsprojekt om, hvordan<br />

skoler og institutioners arkitektur afspejler<br />

forskellige perioders syn på børn<br />

og undervisning. Projektet har titlen “Ej<br />

blot til lyst”, idet pointen er, at bygning-<br />

erne altid er blevet bygget op ud fra en<br />

bestemt pædagogisk hensigt – ikke bare<br />

for sjov.<br />

“I skolebyggeri har man gennem tiden<br />

haft et register af muligheder at spille på.<br />

Spørgsmålet er, hvor langt man kan gå i<br />

arkitekturen, og om man er gået ud over<br />

grænsen”, påpeger Ning de Coninck-Smith.<br />

Det er særligt grænsen med hensyn til<br />

rummenes frie udformning, som Ning<br />

de Coninck-Smith er bekymret for. Den<br />

betyder nemlig noget for, hvordan vi<br />

arkitekturen<br />

går til grænsen<br />

i nye skoler<br />

De nye skolers frie arkitektur er på grænsen af, hvad<br />

man kan gøre i et skoleregi, mener skolehistoriker.<br />

Af Dorthe la Cour og Marianne Hartz Thomas<br />

opfører os på stedet og vores forhold<br />

til autoritet.<br />

“Det skal tydeligt fremgå, hvad bygningerne<br />

skal bruges til. Vi ved alle, hvad der<br />

sker i en kirke, og derfor larmer vi ikke<br />

i kirken. Formålet med kirkebygningen<br />

er klart for os. Sådan skal det også være<br />

med en skole. I 1990’erne bliver det i<br />

Danmark uklart, hvad skolen skal bruges<br />

til. Der er uklarhed om målsætningen, og<br />

det afspejler sig nok i arkitekturen. Vi er<br />

fanget i en usikkerhed om, hvad skolen er<br />

nu og i fremtiden”, vurderer hun.<br />

“I de nye skoler kan det være svært at orientere sig mod autoriteterne,<br />

og eleverne har helt fra starten ansvaret for egen læring – selvfølgelig<br />

med vejledning fra lærerne.” (Ning de Coninck-Smith)<br />

I “Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø” fra 00 står<br />

der, at elever og studerende har krav på et godt miljø og et sted, der<br />

er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.<br />

Der er dog ikke uklarhed om anvendelsesmulighederne<br />

af Engelsborgskolen, der nu<br />

bliver udbygget for tredje gang.<br />

“Det er helt i Engelsborgskolens ånd, at<br />

den nu udbygges igen. Skolen er en halvpavillonskole,<br />

som er bygget for at give<br />

arbejderbørnene luft og plads. Og tanken<br />

var, at skolen kunne udvides eller indskrænkes<br />

i takt med børnetallet. Så fleksibilitet<br />

i skolen er ikke noget nyt begreb.<br />

På de nye skoler som Trekroner og<br />

Hellerup er bygningernes funktion ikke<br />

så let at få øje på. Det er vigtigt at huske,<br />

at nye rammer ikke nødvendigvis skaber<br />

ny undervisning, meget hviler på lærerne”,<br />

siger skolehistorikeren.<br />

Og netop dette ansvar bliver om noget<br />

nærmest større i den nye slags skoler, som<br />

Trekroner Skole, hvor arkitekturen ikke<br />

underbygger den gamle pædagogik og<br />

hierarkiet i undervisningen.<br />

“Børn og forældre er opvokset med et<br />

andet billede af skolen, end det, som de<br />

nye skoler skaber. De nye skoler ligger op<br />

ad folkeskolelovens krav om ansvar for<br />

egen læring. Det gør det svært at identificere<br />

én autoritet i byggeriet, og der er vel<br />

snarere tale om huse, som forsøger at arbejde<br />

med respekt for læringen som proces,<br />

idet man forsøger at skabe de bedste<br />

rammer omkring børnenes egne læringsforløb.<br />

I de nye skoler kan det være svært<br />

at orientere sig mod autoriteterne, og eleverne<br />

har helt fra starten ansvaret for<br />

egen læring – selvfølgelig med vejledning<br />

fra lærerne”, siger Ning de Coninck-<br />

Smith.<br />

TEMA: SKOLEbyGGERI


TORD BOONTJE OM INSPIRATIONSKILDER:<br />

Mange mennesker inspirerer mig.<br />

Modedesignerne Vivienne Westwood<br />

og Alexander McQueen. Filmskaberne<br />

David Lynch og Tim Burton. En fotograf<br />

som Nick Knight. Møbeldesigneren<br />

Louise Campbell.<br />

TORD BOONTJE OM KVADRAT:<br />

Jeg har altid kendt til den danske tekstilvirksomhed<br />

Kvadrat, som er verdensberømt<br />

og meget velanset blandt designere.<br />

De er solide og en lille smule<br />

konservative, men samtidig laver de en<br />

masse eksperimenter og prøver nye produkter.<br />

Uldstofferne er behandlet bæredygtigt,<br />

hvilket er en svær teknik. Men<br />

Kvadrat udfordrer de teknologiske muligheder,<br />

og det har jeg stor respekt for.<br />

Boontjes værksted ligger i udkanten af Bourg-Argental i<br />

den lille bys nedlagte fabrik for spindespoler til silke.<br />

Blomster<br />

fra Boontje<br />

“Der var så meget sensualitet i både det 7., .<br />

og . århundredes mønstre og dekorationer,<br />

som vi på en måde har mistet i dag. Jeg vil gerne<br />

genskabe den sensualitet.”<br />

Af Nanna Schacht. Foto: Casper Sejersen<br />

Ordene er Tord Boontjes, og vi er til urpremiere<br />

– i den provencalske idyl Bourg-<br />

Argental uden for Lyon – på noget så<br />

traditionsrigt dansk som tekstilvirksomheden<br />

Kvadrats nye kollektion af gardin-<br />

og møbelstoffer. Tord Boontje er designeren<br />

bag de nye dekorationer og mønstre.<br />

Han er født og uddannet i Holland og har<br />

boet i England, indtil han i 2005 tog turen<br />

over Kanalen og flyttede til Frankrig,<br />

nærmere bestemt Bourg-Argental, hvor<br />

han har indrettet sit værksted i byens<br />

gamle fabrik for spindespoler til silke.<br />

Klip i kvalitetsstofferne<br />

Boontje regnes i dag for en af Europas<br />

mest lovende yngre designere. Og det var<br />

også i international sammenhæng, nemlig<br />

på møbelmessen i Milano i 2004, at<br />

Kvadrat næsten på egen krop fik Boontjes<br />

kræfter at føle. På den italienske producent<br />

Morosos stand havde Boontje med<br />

skødesløs elegance draperet møblerne.<br />

Ikke med et hvilket som helst stof, men<br />

med Kvadrats møbelstof Divina, som tilmed<br />

var udklippet med eventyr- og fantasifigurer<br />

som gigantiske papirklip. Kvadrat<br />

var vilde af begejstring over det passionerede<br />

modspil og fandt det oplagt at<br />

gå sammen med Boontje for at udforske<br />

tekstilerne, og resultatet kan nu både ses,<br />

nydes og købes – bla i Kvadrats ny butik<br />

i Illums Bolighus i København.<br />

Boontjes tilgang til Kvadrats stoffer er<br />

ikke alene en fascination af dekorationer<br />

på broderier og træsnit fra det 17.-19.<br />

århundrede, men også en dybfølt trang<br />

til at være tæt på naturen koblet sammen<br />

med den kendsgerning, at han for fem år<br />

siden blev far til Evelyn. Datteren fik tekstilkunstneren<br />

til – med hans egne ord –<br />

at tænke over, hvad der omgiver os, eller<br />

hvad vi omgiver os med, og det resulterede<br />

i, at hans arbejde gik fra at være<br />

modernistisk i udtrykket til at have en<br />

dekorativ sanselig æstetik.<br />

Flabet modspil<br />

Boontje fortsætter i den nye kollektion<br />

det flabede modspil til Kvadrats kvalitetsstoffer,<br />

som han demonstrerede sidste år<br />

i Milano.<br />

Som når han i Eternal Summer tager en<br />

af Kvadrats stoltheder, det kraftige, tætvævede<br />

mørklægningsgardin After Midnight,<br />

designet af Aggebo og Henriksen,<br />

og med laser skærer en hel blomsterfortælling<br />

af huller.


Inkjet og digitale print bruges efterhånden af hvem-som-helst til hvad-som-helst. Boontje<br />

skærer ind til benet og bruger kun sort. Resultatet er en naturtro, indtagende skyggeeffekt.<br />

DESIGN


“Mønstrene appellerer<br />

til en længsel mod mere<br />

dekoration og sanselighed.<br />

Nu skal der ske<br />

noget andet end beige og<br />

hvidt. Boontje er helt<br />

unik, men spiller alligevel<br />

godt sammen med<br />

den danske designtraditions<br />

enkle, rene linjer<br />

og Kvadrats farveglæde.”<br />

Eller når han på gardinstoffet Shadow<br />

bruger inkjet-teknik. Inkjet og digitale print<br />

bruges efterhånden af hvem-som-helst til<br />

hvad-som-helst. Men Boontje skærer ind<br />

til benet og bruger kun sort. Resultatet er<br />

en naturtro, indtagende skyggeeffekt.<br />

Dekorationerne på Wilderness er tydeligvis<br />

håndtegnede, inspireret af flora- og<br />

faunagengivelser fra det 17.-19. århundrede.<br />

Og alligevel er det ikke 100% naturalistisk<br />

og tegnet direkte af, men en twistet,<br />

romantiseret, perfektioneret natur:<br />

“Vi vil gerne lave vores egne liljer”, som<br />

han siger.<br />

I Sleeping Rose er blomstertegningens<br />

streg blæst op, så den fremstår grov og<br />

pixeleret. Man tænker på broderi, men<br />

også på en computer.<br />

Strategisk vendepunkt<br />

For Kvadrat er samarbejdet med Tord<br />

Boontje et vendepunkt, fordi det falder<br />

sammen med, at Kvadrat arbejder på at<br />

opnå mere synlighed på detailmarkedet,<br />

blandt andet med åbningen af en butik<br />

i Illums Bolighus i København, forklarer<br />

Dorthe Helm fra det verdenskendte<br />

danske tekstilfirma. Og så er blomstermotiverne<br />

også en satsning for en virksomhed,<br />

der sælger kilometervis af mere enkle<br />

tekstiler. For 10 år siden samarbejdede<br />

Kvadrat med den amerikanske maler<br />

Gary Bukovnic, der også benyttede blomster.<br />

Det var ikke en succes rent salgsmæssigt.<br />

Kvadrat har dog en stærk fornemmelse<br />

af, at markedet nu er klar til<br />

Tord Boontjes blomster, siger Dorthe<br />

Helm: “Mønstrene appellerer til en længsel<br />

mod mere dekoration og sanselighed.<br />

Nu skal der ske noget andet end beige<br />

og hvidt. Boontje er helt unik, men spiller<br />

alligevel godt sammen med den danske<br />

designtraditions enkle, rene linjer og<br />

Kvadrats farveglæde.”<br />

TORD BOONTJE OM MODERNE HOLLANDSK DESIGN:<br />

Jeg føler, at vi har samme meget stærke sans for at eksperimentere. Vi laver helst<br />

ikke noget, der passer ind i en trend, men har en trang til at udforske noget nyt og<br />

personligt. Jeg er sikker på, at mine produkter afspejler det miljø og den kultur,<br />

jeg er vokset op i. Det er tydeligt, at mit arbejde er europæisk. Det er ikke asiatisk,<br />

afrikansk eller islamisk. Men det betyder ikke, at jeg ikke er påvirket af mønstrene<br />

derfra – tværtimod.<br />

facts om tord Boontje<br />

Født 6 i Enschede, Holland.<br />

Uddannet fra designakademiet i Eindhoven og senere Royal College of Art, London.<br />

Udstillinger på bla Institute of Contemporary Arts og Tate Modern i London.<br />

Design for bla Moroso, Artecnica og Kvadrat.<br />

Har boet i London siden , men flyttede i 005 til Bourg-Argental, syd for Lyon.<br />

Gift med glasdesigner Emma Woffenden. Sammen har de datteren Evelyn, 5 år.<br />

Boontje regnes i dag for en af Europas mest lovende unge designere, der i høj grad<br />

repræsenterer den dekorative og sanselige æstetik.<br />

I december viser Paustian Århus en udstilling med møbelstoffer og gardiner af Tord Boontje.<br />

Her vil man bla kunne opleve de syv gardinstoffer, Boontje har designet for Kvadrat.<br />

I København kan tekstilerne ses i Kvadrats butik i Illums Bolighus.


Tord Boontje for Kvadrat: Shadow<br />

facts om kvadrat<br />

Tekstilvirksomhed grundlagt i 60’erne. Hovedsæde i Ebeltoft.<br />

Har samarbejdet med en lang række velestimerede designere, bla danskerne Nanna<br />

Ditzel og Finn Sködt, samt italienske Giulio Ridolfo og franske Jean Nouvel.<br />

omsætning:<br />

60 mio, og dermed en stigning på 50 % på fem år. En øget eksportandel fra 0 til 0<br />

% på ti år.<br />

Blandt kvadrats kunder er:<br />

Norman Foster, Jean Nouvel, Frank Gehry, Moroso, Ligne Roset, Vitra, Fritz Hansen,<br />

Jasper Morrison, Bouroullec, Piero Lissoni, Fredericia Furniture og Erik Jørgensen.<br />

Kvadrat faldt med et brag for Boontje i 00 , da han klippede eventyr- og<br />

fantasifigurer ud af Kvadrat-stoffet Divina og draperede det ud over møblerne<br />

på Morosos stand på møbelmessen i Milano. (Foto: Tord Boontje)<br />

DESIGN<br />

5


6<br />

kinesiske<br />

overraskelser<br />

ARKITEKTFORBUNDETs formand Mette Carstad<br />

var med, da forretningsudvalget i Akademikernes<br />

Centralorganisation var en tur i Kina for at bliver<br />

klogere på begreberne “globalisering” og “økonomisk<br />

vækst”. Der blev holdt en lang række møder<br />

med dansk diplomati, virksomheder, kinesiske<br />

myndigheder, universiteter og erhvervsorganisationer,<br />

og ARKFOKUS vil i 006 bringe en række<br />

artikler om globaliseringen med fokus på bla Kina.<br />

Her fortæller Mette om sit møde med kinesisk kultur.<br />

Tekst og fotos: Mette Carstad<br />

AC’s forretningsudvalg til møde i Undervisningsministeriet. Mette Carstad i Kina.


“Do you speak English?” kom den unge<br />

kineser hen og spurgte mig.<br />

Jeg stod alene midt på den Himmelske<br />

Freds Plads i Beijing og forsøgte at forstå<br />

de store dramaer, pladsen havde lagt rum til.<br />

“Yes, I do”, svarede jeg, en anelse irriteret<br />

over at blive forstyrret – men også<br />

nysgerrig efter, hvad han ville. Han lignede<br />

ikke en af de påtrængende sælgere,<br />

der om et øjeblik ville åbne en sæk fuld<br />

af Gucci-kopitasker eller falske Lacostebluser.<br />

“I am studying English at the University,<br />

and I want to practice. Where are you<br />

from?”<br />

“Denmark”, svarede jeg.<br />

“Oh, Hans Christian Andersen, Carlsberg,”<br />

sagde han og fortsætte til min store<br />

undren: “... and Jack & Jones!” Og vi<br />

snakkede videre, mens han viste mig rundt<br />

på den gigantiske plads.<br />

Gågade i Shanghai.<br />

Senere var jeg sammen med Akademikernes<br />

Centralorganisation (AC) til middag<br />

med en gruppe danske erhvervsfolk, og<br />

jeg blev klar over, at modekoncernen<br />

Bestseller har mere end 800 tøjbutikker<br />

i Kina, hvor især mærkerne Only og<br />

Jack & Jones har godt fat i den nye store<br />

kinesiske over- og middelklasse. Andre<br />

danske virksomheder forsøger også at<br />

få gang i forretningen i Kina, men det<br />

er ikke en ubetinget succeshistorie. Den<br />

meget anderledes kultur er svær at forstå,<br />

forbindelser er uhyre vigtige, og i øvrigt<br />

er kineserne lærenemme, så de kan selv<br />

det meste.<br />

Det kan være sin sag at bo på hotel<br />

klos op ad en byggeplads. Men Shanghais<br />

larm kunne ikke nå op til mit hotelværelse<br />

på 23. etage. Og udsigten var<br />

formidabel – byen strakte sig, så langt<br />

øjet rakte. Langt borte lå de endeløse<br />

“Den skandinaviske<br />

enkelhed og finesse<br />

har ikke fundet vej til<br />

kineserne. De vil have<br />

germansk arkitektur<br />

med granit, stål, glas.<br />

Og nej tak, det skal<br />

ikke være inspireret af<br />

den oprindelige kinesiske<br />

arkitektur, men<br />

stort, nyt og vestligt.”<br />

kvarterer af triste forstadshøjhuse – alle<br />

forbløffende ens. 25-30 etager høje, helt<br />

firkantede planer med “skår” ind mod<br />

midten af huset, så de inderste lejligheder<br />

i det mindste også kunne få et enkelt vindue.<br />

Granit, stål og glas<br />

Også danske arkitekter forsøger sig. Men<br />

de fleste har svært ved for alvor at slå<br />

igennem, selvom byggeaktiviteten er<br />

enorm. Arkitekter, ingeniører og især entreprenører<br />

har imidlertid gyldne tider, mens<br />

byggearbejdernes vilkår bestemt ikke er<br />

noget at råbe hurra for. Mange af dem<br />

kommer fra det vestlige Kina og bor 6-8<br />

arbejdere i en container indrettet med<br />

køjesenge. Familien kan de kun besøge et<br />

par uger om året. Lønnen er ikke imponerende,<br />

i bedste fald 500 kr. om måneden,<br />

i værste fald ingenting. Sidste år sprang et<br />

byggesjak på 20 arbejdere ud fra et højt<br />

GLObALISERING<br />

7


stillads i fælles selvmord for at gøre opmærksom<br />

på de usle forhold. Entreprenøren<br />

var gået fallit, og arbejderne havde<br />

netop fået at vide, at der – efter 10 måneders<br />

umenneskeligt knoklearbejde – desværre<br />

ikke var nogen løn til dem.<br />

De nye bygninger, der skyder i vejret,<br />

kunne ligge hvor som helst i en af verdens<br />

storbyer. Som en dansk/kinesisk arkitekt<br />

siger til mig, da jeg undrer mig over de<br />

mange klodsede og pralende byggerier:<br />

“Jamen, den skandinaviske enkelhed<br />

og finesse har ikke fundet vej til kineserne.<br />

De vil have germansk arkitektur med<br />

granit, stål, glas. Og det skal ikke være inspireret<br />

af den oprindelige kinesiske arkitektur,<br />

nej tak, men stort, nyt og vestligt.”<br />

Det er lykkedes at bevare ganske få oprindelige<br />

kinesiske bykvarterer i Beijing<br />

og Shanghai, der i løbet af få år vil stå tilbage<br />

som en slags museumsbydele i skyggen<br />

den nye skyline, der rejser sig flere<br />

hundrede meter over horisonten. Og så<br />

er der selvfølgelig Den Forbudte By, de<br />

mange smukke historiske bygninger og<br />

Den Kinesiske Mur. Det er man i fuld<br />

gang med at restaurere, så det hele kan<br />

Shanghai-bymodel: “Urban Planning Center”.<br />

være nymalet og forgyldt til Olympiaden<br />

i Beijing 2008.<br />

Ingen børn på gaden<br />

Man ser ingen børn på gaden i Beijing<br />

eller Shanghai. Da jeg endelig fik øje på<br />

en legeplads, viste det sig at være en gymnastikplads<br />

for voksne, placeret i en park<br />

med boldbaner, musik og cafeer. Men<br />

ingen børn!<br />

Forklaringen fik jeg om aftenen af en<br />

ung kineser, der sad ved siden af mig under<br />

middagen. Vi talte om familie og arbejdsliv.<br />

Han fortalte, at han og hans kone<br />

havde en lejlighed i en forstad til Beijing.<br />

Han sov der kun fra fredag til søndag.<br />

Nu var han netop blevet forfremmet til<br />

professor på universitetet, og det gav ham<br />

ret til en lejlighed på selve universitetet.<br />

Hidtil havde han kun haft ret til en seng.<br />

Hans kone, der var sekretær på et advokatkontor,<br />

havde også en seng på sit arbejde,<br />

og de kunne kun ses i weekenden.<br />

Jamen, hvad så med børn? spurgte jeg.<br />

Og blev forbløffet, da han fortalte, at de<br />

havde skam en datter på 4 år. Hun gik i<br />

børnehave. Fra mandag morgen til fre-<br />

dag eftermiddag, hvor de hentede pigen,<br />

så den lille familie kunne være sammen<br />

weekenden. Det var helt fint, sagde han<br />

– de var meget priviligerede. Andre måtte<br />

lade deres familie på landet passe deres<br />

barn, som de kun så et par gange om året.<br />

Pludselig var det lettere at forstå, hvorfor<br />

der ingen børn er at se i byerne. Og hvorfor<br />

kineserne kan arbejde så meget.<br />

Alle siger, at ingen kinesere sulter. Ingen<br />

behøver at tigge, og alle har tag over<br />

hovedet, forlyder det.<br />

En lille notits i den engelsksprogede<br />

Shanghai News er dog tankevækkende:<br />

“Hittebarn afleveret på hospital i forstad.<br />

En lille velskabt pige, viklet ind i et<br />

tæppe. Overlægen på hospitalet udtaler,<br />

at hospitalet hvert år får ca. 100 hittebørn<br />

– især piger, men også en del handicappede.”<br />

Den gode del af den historie<br />

for os danskere ses i flyet på vej hjem: to<br />

lykkelige danske ægtepar, der har været<br />

i Shanghai og hente hver deres lille kinesiske<br />

adoptivbarn.


Den Kinesiske Mur, Porten til Beijing<br />

Morgengymnastik for ansatte i butik i Shanghai<br />

Kort om Kina:<br />

Areal: ca. 9.600.000 km 2<br />

(220 gange Danmark)<br />

Befolkning: 1.300.000.000<br />

(240 gange Danmark)<br />

Politisk system:<br />

Socialistisk republik<br />

Største byer:<br />

Chongqing, 30 mio. indbyggere<br />

Beijing, 14 mio. indbyggere<br />

(hovedstad) Shanghai, 14 mio.<br />

indbyggere<br />

Bruttonationalprodukt 2003:<br />

10.000 milliarder kr. / 8.000 kr. pr.<br />

kineser. Vækst i BNP: 10 % årligt.<br />

Tempel-tagskæg ved Beijing-porten,<br />

Den Kinesiske Mur.<br />

GLObALISERING


0<br />

‘danske’<br />

paladser i duBai<br />

Kunne du tænke dig at tegne luksushoteller, eksklusive domiciler<br />

og gigantiske privatvillaer? Eller drømmer du om at bygge<br />

et pragtpalads til en vaskeægte arabisk sheik? Så er Dubai<br />

i de Forenede Arabiske Emirater måske noget for dig – et<br />

eventyrligt og stenrigt land fuldt af muligheder, men også<br />

begrænsninger: Fx er der ikke noget, der hedder fagforeninger<br />

i det lille emirat. Af Stine Munch-Nielsen<br />

Kim Højvang Nielsens projekter:<br />

The Godolphin Gallery:<br />

Museum for galopsporten i Dubai.<br />

Hilton Dubai Creek:<br />

Hotel med 20 etager og butikker.<br />

Al bayan Newspaper:<br />

Tilbygning, renovering og indretning<br />

af hovedkvarter for<br />

Dubai-regeringens officielle avis.<br />

National bank of Abu Dhabi:<br />

32-etagers kontorbygning i<br />

Abu Dhabi.<br />

Muslimske væddeløbsgæster bruger Nad al Sheba-tribunens glasplader som bedemåtter.<br />

Han er hovedarkitekten bag the Millenium<br />

Grandstand, den imponerende væddeløbstribune,<br />

der benyttes under Dubai<br />

World Cup, det højst præmierede hestevæddeløb<br />

i verden. Han har opført paladser<br />

og pragtvillaer på over 3.000 kvadratmeter<br />

til de kongelige i Dubai. I en alder<br />

af 45 år har arkitekten Kim Højvang<br />

Nielsen fået realiseret flere prestigeprojekter,<br />

end de fleste af hans danske kolleger<br />

tør drømme om.<br />

Eventyret begyndte tilbage i 80’erne,<br />

hvor Kim Højvang Nielsen var arbejdsløs<br />

tømrer i Gilleleje. Han tog springet til<br />

England og endte med at gennemgå en syvårig<br />

arkitektudddannelse derovre. Næste<br />

gigantiske karrierespring førte den nyuddannede<br />

arkitekt til Dubai, og her har han<br />

lige siden kastet sig ud i den ene arkitektoniske<br />

udfordring efter den anden – som<br />

regel i den helt store skala. For i Dubai er<br />

der gang i byggeriet. Indbyggertallet er<br />

stærkt stigende, og Sheik Mohammad, der<br />

er kronprins af Dubai, arbejder ihærdigt<br />

for at gøre storbyen Dubai til et moderne<br />

centrum for erhverv og turisme. ARKFO-<br />

KUS tog kontakt til arkitekten og fik en<br />

spændende snak om hans projekter og et<br />

kig ind i en fjern og anderledes verden.<br />

I Dubai er magten samlet på ganske få<br />

hænder. Det er primært sheikfamilien


al-Maktoum, der styrer landet. Sheikfamilien<br />

udlever sin passion for hestevæddeløb<br />

og store paladser, og det afspejler sig<br />

direkte i flere af de projekter, som Kim<br />

havde ansvaret for, da han arbejdede som<br />

tegnestuechef på kronprinsens private<br />

tegnestue, HH Sheikh Mohammad’s<br />

Engineer’s Office.<br />

The Millennium Grandstand<br />

Da Kim i år 2000 blev bedt om at aflægge<br />

visit hos kronprisen for at udarbejde et<br />

forslag til den ny tribune, kendte han<br />

endnu ikke baggrunden. Men det skulle<br />

han snart komme til. Kronprisen havde<br />

planer om at opføre en ny publikumstribune<br />

ved Nad al Sheba-galopbanen, der<br />

skulle være skueplads for Dubai World<br />

Cup – og det kunne ikke gå hurtigt nok.<br />

“Vi viste ham skitser i juli 2000, og bygningen<br />

skulle stå færdig i marts måned<br />

2001. Vi havde altså 9 måneder til projektering<br />

og opførelse!”<br />

Resultatet blev en tribune på 13.000m 2 .<br />

Den består af en 7 etager høj bygning<br />

udformet som en gigantisk hestesko, der<br />

ligger på siden, med skiftevis åbne og<br />

lukkede etager. Her finder man tilskuerpladser,<br />

eksklusive suiter, restauranter,<br />

kontorer og køkkenfaciliteter. Bygningens<br />

form er med til at skærme for solen, og<br />

tribunen er hævet en etage over jorden,<br />

så hestene kan gå direkte fra staldene ind<br />

på væddeløbsbanen.<br />

Transparente glasplader i gulvet lader<br />

lyset passere mellem etagerne, der om natten<br />

oplyses af blå spots. Glasfladerne ligner<br />

tæpper og fungerer som bedemåtter<br />

for de mange muslimske tilskuere: “Det<br />

er et rent tilfælde, at glaspladerne kom til<br />

at vende mod Mekka,” siger arkitekten,<br />

der er glad for, at form og funktion gik<br />

op i en højere enhed.”<br />

Da Kim i korte træk bekriver realiseringen<br />

af tribunen, står det klart, at man undervejs<br />

i processen blev stillet over for en<br />

række udfordringer. “Væddeløbsbanen er<br />

anlagt på inddæmmet jord. Derfor måtte<br />

vi først pilotere hele området, hvor tribunen<br />

skulle stå. For at kunne få det hele<br />

til at fungere inden for den stramme tidsramme,<br />

fandt vi frem til et system, hvor<br />

vi byggede og tegnede sideløbende. Ved<br />

at opdele projektet i mindre bidder, kunne<br />

vi arbejde os frem skridt for skridt. Det<br />

betød selvfølgelig, at mange beslutninger<br />

så måtte træffes undervejs. Heldigvis nåede<br />

vi lige at blive færdige – men jeg skal<br />

sent glemme de 24 timer op til åbningen,<br />

hvor vi arbejdede på fuldt tryk,” siger<br />

Kim, der også har bygget en kamelvæddeløbsbane<br />

til kronprinsen.<br />

The Millenium Grandstand. Væddeløbstribune i Dubai. .000 m fordelt på 7 etager.<br />

Indeholder bla restauranter, barer og selskabslokaler, en etage med offentlig adgang til udsigt<br />

over væddeløbsbanen og en etage med køkken, administrationskontorer og konferencelokaler.<br />

Vis mig din villa<br />

– og jeg skal sige dig, hvor rig du er<br />

Man undres over den rigdom, som kommer<br />

til udtryk i Kims byggeprojekter. Men<br />

i Dubai er det okay at være velhavende og<br />

at vise det:<br />

“Velstand er ikke noget, man viser gennem<br />

sin påklædning, som i Vesten. Alle<br />

mænd er iført en hvid dragt, en kandoura,<br />

og kvinderne går med en sort dragt, en<br />

abaya. Rigdom kommer i stedet til udtryk<br />

i store biler, kæmpe villaer og paladser –<br />

og det giver jo nogle fantastiske muligheder<br />

for os arkitekter. Nogle af de huse,<br />

som jeg har tegnet til de kongelige, er på<br />

over 3.000 m 2 . Det skal dog siges, at<br />

kvadratmeterprisen her er en tredjedel af<br />

de danske priser,” siger Kim.<br />

Mange villaer i de Forenede Arabiske<br />

Emirater har eget kontor, eget gymnastikrum<br />

og måske en decideret festafdeling.<br />

Kim Højvang Nielsen har sågar tegnet<br />

en villa med en vandrutschebane direkte<br />

fra soveværelset til den indendørs swimmingpool.<br />

Villaerne er som regel opdelt i tre enheder.<br />

En enhed til familien; en gæsteenhed, og<br />

separate bygninger til tjenestefolk og<br />

køkkensysler. En skarp opdeling mellem<br />

jOb OG KARRIERE


fakta om dubai<br />

Dubai indgår i de Forenede Arabiske<br />

Emirater (UAE) og ligger i det sydøstlige<br />

hjørne af den arabiske halvø. Føderationen<br />

består af 7 emirater, heriblandt Abu Dhabi<br />

og Dubai. Området er hovedsagelig ørken,<br />

med få spredte oaser. Dubai er dobbelt så<br />

stort som Danmark, og det næststørste<br />

og rigeste af emiraterne.<br />

I de Forenede Arabiske Emirater kan<br />

udlændinge ikke eje en forretning 00 %.<br />

Majoriteten af ejendomsretten skal kontrolleres<br />

af en person, som kommer fra<br />

Emiraterne eller en anden Golfstat. For<br />

at kunne arbejde i fx Dubai skal man have<br />

en sponsor, og det betyder, at man ikke<br />

på egen hånd kan skifte fra det ene job<br />

til det andet.<br />

Befolkningen: 5 % arabere, 75 % indvandrere,<br />

især fra Iran, Bangladesh, Indien,<br />

Pakistan og Sri Lanka.<br />

statsform: Parlamentarisk republik. Det<br />

Nationale Forbundsråd, der er den lovgivende<br />

forsamling, består af 0 medlemmer,<br />

som udpeges af emirerne. Politiske<br />

partier og fagforeninger er forbudte.<br />

forbundspræsident for emiraterne: Sheik<br />

Khalifa bin Zayed al-Nahyan, der overtog<br />

magten i 00 efter sin far.<br />

dubais emir: Sheik Maktoum bin Rashid<br />

al-Maktoum, der også er føderationens<br />

vicepræsident og premierminister.<br />

vigtigste storbyer: Abu Dhabi og Dubai.<br />

Privat villa på øde ø i Golfen. Bygget for<br />

Kronprins HH. Sheik Mohammad.<br />

familie og omverden afspejler sig direkte<br />

i husenes indretning og arkitektur. Alle<br />

huse indeholder et gæsteområde, en såkaldt<br />

‘majlis’, hvor mændene modtager<br />

besøg. Her har kvinder ikke adgang i besøgstiden.<br />

Om kvinderne slet ikke modtager<br />

besøgende, fik jeg ikke spurgt om,<br />

men nu skulle vi jo også primært tale om<br />

arkitektur og ikke nødvendigvis byde op<br />

til en større kulturdebat.<br />

AK Design<br />

I dag er Kim chef for tegnestuen AK<br />

Design, hvor det heller ikke skorter på opgaver<br />

for den velhavende elite i Dubai.<br />

“Jeg startede tegnestuen i Dubai for 11/2<br />

år siden. I begyndelsen var der kun mig<br />

og en teknisk tegner. I dag er vi 15 ansatte<br />

– og vi regner med fortsat at udvide,”<br />

siger Kim Højvang Nielsen. Ejeren af<br />

tegnestuen er Adel Al-Mojil. For ham er<br />

arkitektur blot én af mange interesser –<br />

men for Kim er det et kald. Adel Al-<br />

Mojils erhvervsinteresser er primært olie<br />

og gas. Han leder et familieforetagende<br />

med 5.000 ansatte, som har filialer i både<br />

Saudi Arabien og Emiraterne. Halvdelen<br />

af AK Designs projekter er direkte relateret<br />

til Adel Al-Mojils interesser eller til hans<br />

virksomhed. Den anden halvdel af opgaverne<br />

er eksterne og kommer primært<br />

Privat villa til kronprinsens søn. Fireetages<br />

bygning på 600 m .<br />

fra kontakter, som Kim har opbygget i de<br />

13 år, han har boet og arbejdet i Dubai.<br />

Kodeordet bag Kims succes er innovation.<br />

“For at kunne klare sig i konkurrencen,<br />

skal man være innovativ i sin byggestil.<br />

Jeg står for den moderne, enkle arkitektur<br />

– og det ønsker jeg ikke at gå på kompromis<br />

med. Ønsker en kunde et traditionelt<br />

arabisk hus med søjler og buegange,<br />

må jeg derfor sige pænt nej tak til<br />

opgaven. Det er også derfor, jeg gerne vil<br />

have danske arkitekter til tegnestuen. De<br />

kan nemlig være med til at udvikle det moderne<br />

formsprog, som AK Design står for.”<br />

Udfordringerne som arkitekt i Dubai er<br />

ikke til at komme udenom: Kims kommende<br />

projekter tæller bla to privatvillaer,<br />

som hver især skal opføres på en øde ø i<br />

Golfen. Et tredje hus skal bygges i ørkenen<br />

på en 525 hektar stor grund med egen<br />

skov. Endelig ser tegnestuechefen i øjeblikket<br />

på mulighederne for at bygge et<br />

hotel i bjergene. Selv beskriver Kim det<br />

sådan her: “Jeg har nok allerede fået lov<br />

til at bygge mere, end de fleste arkitekter<br />

kunne drømme om på et helt liv. Men jeg<br />

har endnu ikke prøvet at arbejde på en<br />

dansk tegnestue, og det ser jeg frem til at<br />

gøre en dag.”


fra gilleleje<br />

– via england<br />

– til araBien<br />

Kim Højvang Nielsen har en arkitektuddannelse fra England. Men<br />

uddannelsen var ikke en del af den oprindelige masterplan, da han<br />

i 0’erne drog til England. Dengang var det primære formål at finde<br />

et job som tømrer. Ledigheden i Danmark plagede alle i byggebranchen<br />

inklusiv ham selv. Det lykkedes da også Kim at finde et job i<br />

som tømrer i England – men noget manglede...<br />

“Da jeg en vinterdag stod på et snedkeri<br />

i Sydengland og lavede vinduer og døre,<br />

stoppede jeg op et øjeblik. Jeg så mig<br />

omkring og på mine kolleger; nogle var<br />

i 50-60 års alderen og enkelte var ældre.<br />

Pludselig slog det mig, at sådan her ville<br />

jeg ikke arbejde resten af livet.”<br />

Kim Højvang lod det ikke blive ved tanken.<br />

Han undersøgte, hvordan man kunne<br />

gå fra at være tømrer til at blive arkitekt.<br />

Og efter godt 7 år stod han med en<br />

arkitektuddannelse godkendt af RIBA,<br />

The Royal Institute of British Architects,<br />

arkitekternes standsorganisation i England.<br />

Den engelske arkitektuddannelses styrke<br />

“Min engelske arkitektuddannelse har<br />

åbnet døre til en international arena.<br />

Engelskuddannet arbejdskraft er i høj kurs<br />

i mange oversøiske lande på grund af den<br />

tidligere tilknytning til the British Empire<br />

– og det gælder også i Dubai. Den lokale<br />

befolkning hernede har ganske enkelt en<br />

større forståelse for det engelske uddannelsessystem.<br />

Men personligt har jeg også<br />

en stærk tilknytning til den danske byggetradition<br />

og stor respekt for danske arkitekters<br />

måde at arbejde på.”<br />

Kim Højvang har også på andre måder<br />

været glad for sin engelske uddannelse.<br />

Især praktikopholdene ser han som en<br />

fordel. “Når man på studiet så dem, der<br />

kom tilbage på skolebænken efter et praktikophold,<br />

skinnede det tydeligt igennem,<br />

at de havde fået en masse praktisk erfaring<br />

med sig.”<br />

I England ser man også et bredere spektrum<br />

af uddannelsesretninger inden for<br />

arkitekturen. “Der findes flere forskellige<br />

arkitektskoler, og de studerende specialiserer<br />

sig tidligere i forløbet, end man gør<br />

i Danmark. På nogle skoler specialiserer<br />

man sig i design, mens andre er mere teknisk<br />

orienteret. Trods de mange forskellige<br />

retninger er alle skolerne godkendt af<br />

The Royal Institute of British Architects”,<br />

siger Kim, der selv har specialiseret sig<br />

i design.<br />

I 1992 stod han som færdiguddannet arkitekt<br />

med udsigt til et engelsk boligmarked<br />

i total stilstand. – Noget måtte gøres,<br />

en familie skulle forsørges, og en række<br />

karrieremæssige ambitioner indfries. Efter<br />

6 måneders intensiv jobsøgning, kom Kim<br />

Højvang til samtale hos WS Atkins &<br />

Partners Overseas, Dubai – en tegnestue,<br />

der især er kendt som medansvarlig for<br />

tunnelen mellem Frankrig og England.<br />

Tippet om at søge job i Emiraterne fik Kim<br />

fra en ven, der netop selv var hjemvendt<br />

fra Arabien.<br />

Siden har Kim Højvang slået sine folder<br />

som arkitekt i Dubai. I dag kan han berette<br />

om et udfordrende og, set med danske<br />

øjne, ret usædvanligt karriereforløb.<br />

kort om den engelske<br />

arkitektuddannelse<br />

En arkitektuddannelse, godkendt af<br />

The Royal Institute of British Architects,<br />

svarende til den danske titel Arkitekt<br />

MAA, varer minimum 7 år og inkluderer<br />

ud over teori en række praktikophold.<br />

Uddannelsen er opdelt således:<br />

• En treårig bacheloruddannelse –<br />

BA in architecture<br />

• års lønnet praktik på en tegnestue,<br />

hvor man læser det tekniske ved siden<br />

af. Under praktikopholdet udarbeajdes<br />

en logbog med de erfaringer, man gør<br />

sig i løbet af året.<br />

• En toårig kandidatuddannelse –<br />

Master degree in architecture<br />

• års praktik med lønnet praktikophold<br />

• Skriftlig og mundtlig afgangsprøve i<br />

byggelovgivning og projektledelse<br />

jOb OG KARRIERE


stor dansk flora<br />

– jens møller-jensens snørkler<br />

I “Billedborgen – Københavns Rådhus 1905-2005” hylder arkitekturskribenten<br />

Allan de Waal og fotografen Lars Gundersen Martin Nyrops<br />

monumentale bygningsværk, der fyldte 100 år den 12. september 2005.<br />

Her bringer ARKFOKUS et uddrag fra bogen, der er en oplagt julegave<br />

– sprængfyldt med fine billeder, informationer og gode historier om<br />

arkitekturen, rådhusets hellige haller, tidens gang og de mange mennesker,<br />

der har præget stedet eller haft deres gang i det mangfoldige<br />

bygningsværk. Som fx dekorationsmaleren Jens Møller-Jensen:<br />

Det høje københavnske rådhustårn med<br />

gylden urskive, næsten som en omstigningsbillet<br />

fra sporvognenes tid, var<br />

svært at hamle op med for den internationale<br />

funktionalist Arne Jacobsen, da<br />

han en menneskealder senere blev tvunget<br />

til at sætte tårn på Århus Rådhus.<br />

Den stemning af blod og jord, som<br />

under anden verdenskrig drev et sådant<br />

politisk krav frem af den jyske muld, var<br />

til gengæld helt legitim, da arkitekten<br />

Martin Nyrop og dekorationsmaleren<br />

Jens Møller-Jensen trak åndeligt vod<br />

ved den danske friske strand for at give<br />

Københavns Rådhus identitet.<br />

De var ikke ene om det i tiden omkring<br />

det nye århundrede. Johannes V.<br />

Jensen skrev i sin roman “Einar Elkær”,<br />

1898, flere drivvåde bondebilleder op mod<br />

tidens spleen og teknik.<br />

“Det var Einar, der fik den underfundige<br />

idé, at de skulle i vandet.<br />

Betty ville gerne, det var kvælende<br />

varmt. Bag en lille brink, hvor der var en<br />

blød græsplet, tog de tøjet af. Einar måtte<br />

love at vende hovedet bort. Han gjorde<br />

det også, men pludselig vendte han sig alligevel<br />

og så på Betty, just som hun drog<br />

sin lille chemise over hovedet. Hun rød-<br />

mede over hele legemet – som en hvid<br />

rose, der glider ind i rødt lys.”<br />

Han er løbet stærkt for hemmeligt at besøge<br />

hende i nabobyen, så:<br />

“Einar havde mørke, bugtede tegninger<br />

ligesom af tusch ned ad benene, fordi han<br />

svedte så stærkt på turen. Hans ben var<br />

sammentrykte, og det rørte sig i dem, når<br />

han gik, Bettys var ganske runde og hvide.<br />

Over stenene sprang de ud i vandet,<br />

Einar først. Stranden var flad som et gulv<br />

langt ud, og vandet var lyst af bunden.<br />

Længere ude gik der mørke tangbælter.<br />

Hele fjorden lå blikstille. Hvor sandet var<br />

venligt at træde på, det var fint rillet af<br />

bølgeslag som et dyrs gane. Solspil for<br />

over bunden som revner i et spejl, når<br />

vandet kom i uro. Småbitte flynderunger,<br />

der havde solet sig inde i det varme fladvande,<br />

skyndte sig hovedkuls afsted foran<br />

de to, pilede bort som små visne blade, en<br />

høstvind fejer langs jorden.«<br />

Det er en potent storbytilflytter, der tænker<br />

bagud, og senere også vender tilbage<br />

sammen med sin besværlige kærlighed:<br />

“Et lille dampskib gik frem over en af<br />

Limfjordens breddinger, det var i maj<br />

måned.<br />

Einar og Betty stod på dækket, de kom<br />

“Det skulle være blæretang og blomstrende tidsler, der satte liv i monumentet, og stenportrætter<br />

af de involverede håndværkere, eller embedsmænd udstyret med store ører, der<br />

gjorde den italiensk inspirerede bygning til et årvågent og pæredansk forvaltningssystem.”


fra udlandet og havde endnu fremmed<br />

luft i deres klæder. Det var en solskinsdag,<br />

forårshimlen var let og luftigt skyet.<br />

Skummet skød sig fra skibets stævn som<br />

brede kniplinger. Hjulskovlene svuppede<br />

uafbrudt, det lød som om lemme lukkedes<br />

i for noget – hastigt og for bestandigt. Kysterne<br />

lå rundt om.”<br />

Men fjorbunden er synlig under farten:<br />

“Af og til rørte der sig noget i de mørke<br />

tangskove, som solen skinnede ned til, en<br />

olivenfarvet fisk bugtede sig dernede –<br />

Betty kaldte på Einar og viste ham en flok<br />

store rødspætter, der vandrede over sandbund,<br />

de røde rustpletter kunne skimtes<br />

gennem vandets grønne glar.<br />

– Kan du huske de små flynderunger, vi<br />

så den gang? spurgte Betty – det er måske<br />

dem, der er bleven store.”<br />

Både farver og faconer er som en beskrivelse<br />

af Jens Møller-Jensens mønstre<br />

i Martin Nyrops Rådhus.<br />

Arkitektens øjensynlige ønske om danske<br />

islæt er umiddelbart en underlig størrelse,<br />

for hvorfor bliver bygningen mere demokratisk<br />

af at tage duft og motiver fra hjemlige<br />

strande? Men sådan så man nu på<br />

det med Grundtvig i ørene ovre fra Vartov.<br />

Og den kun halvthundrede år gamle<br />

grundlov var vel også mere dansk end<br />

fransk eller græsk i sjæl og sind.<br />

Så det skulle ikke være romerske accantusblade<br />

eller parisiske pantheonmasker,<br />

der prydede facader og sale, det skulle<br />

være blæretang og blomstrende tidsler,<br />

der satte liv i monumentet, og stenportrætter<br />

af de involverede håndværkere,<br />

eller embedsmænd udstyret med store<br />

Udsmykning skulle der til, eller dekoration – hvad der ikke er det<br />

samme som pynt og opstadsning – men når det er bedst, udtryk for<br />

et program, et syn på samfundet og livet. Og Martin Nyrop gik forrest<br />

med udkast til møbler og lamper og dekorative detaljer.<br />

ører, der gjorde den italiensk inspirerede<br />

bygning til et årvågent og pæredansk forvaltningssymbol.<br />

Rådhuset synes med forkærlighed for<br />

ornamenter og figurfremspring inspireret<br />

af John Ruskin og William Morris’ eng-<br />

“Teknik er til for at bygge moderne, og de næsten naturalistiske mønstre i sten, glasur og<br />

kalkfarve en selvfølgelig konvention, på kanten af nye tider.”<br />

elske arts-and-craft fra midten af 1800tallet.<br />

Men i Martin Nyrops rådhus bliver<br />

efterligningen af Oxfords colleges erstattet<br />

af Valhalla-stemning i panoptikonfløjen<br />

og Rådhushallens italienske festivitas<br />

under stort moderne glastag.<br />

Udsmykning skulle der til, eller dekoration<br />

– hvad der ikke er det samme som<br />

pynt og opstadsning, men, når det er bedst,<br />

udtryk for et program, et syn på samfundet<br />

og livet. Og Martin Nyrop gik forrest<br />

med udkast til møbler og lamper og dekorative<br />

detaljer. Derfor kom Københavns<br />

nye rådhus ikke til at se ud som industriherrernes<br />

internationale Glyptotek på den<br />

anden side af boulevardhaven. Rådhuset<br />

skulle rumme hovedstadens Borgerrepræsentation<br />

og være folkeligt, selv om byens<br />

styreform lå langt fra nutidens forestillinger<br />

om demokrati.<br />

Den maler, som mest markant har sat penselaftryk<br />

på huset, er dekorationskunstneren<br />

Jens Møller-Jensen. Og historien om,<br />

hvordan han i bedste forstand blev sat<br />

til vægs, er karakteristisk for ånden bag<br />

Martin Nyrops arkitektpraksis.<br />

Nyrop havde bygget rammerne om Den<br />

Nordiske Industriudstilling i København<br />

ARKITEKTURHISTORIE<br />

5


6<br />

I Martin Nyrops rådhus bliver efterligningen af Oxfords colleges erstattet af<br />

Valhalla-stemning i panoptikonfløjen og Rådhushallens italienske festivitas<br />

under stort moderne glastag.<br />

1888, med kuppel af trægitterspær og vikingeagtig<br />

fremtræden i røde og hvide<br />

brædder.<br />

En enkelt pavillon fra det nedrevne udstillingskompleks<br />

mellem voldgaden og<br />

de gamle voldgrave i Tivoli stod tilbage<br />

som rådhustegnestue på Halmtorvet, og<br />

det var her, unge Møller-Jensen i slutningen<br />

af 1890´erne henvendte sig til Mester<br />

Nyrop for at få job som dekorationsmaler.<br />

Han havde gået på Kunstakademiet i<br />

København og derefter studeret freskoteknik<br />

i Italien, så han havde noget med i<br />

tegnemappen at vise overarkitekten, som<br />

sagde: “Tag rundt i Danmark og se<br />

på kalkmalerier!” – og det gjorde Jens<br />

Møller-Jensen så efter en prøveperiode<br />

på tegnestuen.<br />

Da han kom tilbage året efter fik Nyrop<br />

pudset og strøget en væg op til ham, så<br />

den unge hedspore kunne vise, hvad han<br />

duede til på den våde hvidtekalk. Det var<br />

tilfredsstillende, så han blev antaget og er<br />

herefter at finde overalt i den store bygning,<br />

på trappegange og over døre, med<br />

dansk botanik og havflora i dæmpede farver<br />

og sorte snørkler.<br />

Der er også drueklaser i sten ned ad den<br />

udvendige trappe til rådhuskælderen, der<br />

ærgerligt nok kun kom til at fungere som<br />

personalekantine. Billedhuggeren Anders<br />

Bundgaard har forsynet tagkanter og<br />

facadehjørner med både fantasi og realistiske<br />

figurer. Og i bryllupsgemakkerne<br />

blev der senere malet guirlander af Joakim<br />

Skovgaard, så man næsten glemmer,<br />

at det ikke er en kirkelig, men en borgerlig<br />

vielse, man deltager i.<br />

Den jyske teaterdekoratør Karl Hansen-<br />

Reistrup har udført en kragefrise i fajan-<br />

“Bindesbølls organiske islæt er botaniske rester, der fyger rundt i mønstrene sammen med<br />

fragmenter og kønslige tegn.”<br />

cefliser og formet måger i stuk. Og så har<br />

Møller-Jensen sammen med den norske<br />

freskomaler Emanuel Vigeland stået for<br />

udsmykningen af Borgertrappen. Vigeland<br />

(som er bror til Gustav med den monstrøse<br />

skulpturpark) har efterladt et morbidt<br />

og sanseligt freskokapel i Oslo. Men<br />

Rådhustrappen er i stueren figurativ stil<br />

med københavnske motiver, så det virkelig<br />

kunne blive et kunstfærdigt byens hus<br />

på kanten mod Vesterbro.<br />

Allan de Waal og Lars Gundersen:<br />

“Billedborgen, Københavns Rådhus<br />

1905-2005”. Redaktion: Asger Uhd<br />

Jepsen og ForlagsKompagniet.<br />

Forlag: Jepsen & co. 221 sider, rigt<br />

illustreret. 399 kr.


ARKITEKTURHISTORIE<br />

7


Foto: Suste Bonnen<br />

DANSKE byER<br />

HAR MEGET<br />

AT SKILTE MED<br />

Arkitekterne elsker vistnok stadig at hade ham. Men ingen har<br />

som journalist og forfatter Peter Olesen orket den lange seje<br />

kamp for smukkere bymiljøer i Danmark, og hans betydning<br />

for arkitekturbevidstheden i den danske befolkning bør ikke<br />

underkendes, selv om den store æstetikers hang til at reducere<br />

arkitekturspørgsmål til “valget mellem grimt og smukt” har en<br />

vis slagside.<br />

Siden begyndelsen af 1990’erne har Olesen rejst land og rige<br />

rundt for at holde sine smagsdommer-foredrag med udgangspunkt<br />

i den lokale arkitektur; hans billedrige bøger om bla byhuse,<br />

gågader, byinventar og sommerhuse har været en sand øjenåbner<br />

for mange mennesker, og nu er han på banen igen med<br />

“Pænere facader. Før og nu – mange danske byer rydder op i<br />

skilte- og facadekulturen” med fine fotos af Henrik Bjerregrav.<br />

Bogen illustrerer, at der i vid udstrækning har fundet en forskønnende<br />

udvikling sted, når det gælder facadekulturen herhjemme<br />

– men at der omvendt er langt igen, inden vi kan være<br />

tilfredse. Parolen “jo grimmere vi gør os, jo mere sælger vi” er<br />

mange steder afløst af et synspunkt om, “at pænhed, diskretion<br />

og enkelhed betaler sig”. Æstetikken virker ganske enkelt mere<br />

tillokkende og indbydende end simpel discount, og det er i øvrigt<br />

Olesens erfaring, at den holdning ikke har nogen bestemt<br />

politisk farve, og at det ofte er enkeltpersoner, der har gjort<br />

en forskel.<br />

De positive skilte- og facadevinde, der blæser over Danmark,<br />

er detaljeret behandlet i bogen med en levende gennemgang af<br />

16 + 7 byer, hvor det er gået enten skidt eller godt, og læseren<br />

får stor lyst til at gå på opdagelse i vore danske byer for selv at<br />

beskue og tage stilling til, hvad der er grimt, og hvad der er<br />

smukt. Og hvem ved, om ikke også denne bog fra Peter Olesen<br />

kan sætte ekstra skub i facadeudformningen i dansk byggeri?<br />

Peter Olesen: “Pænere facader. Før og nu – mange danske byer<br />

rydder op i skilte- og facadekulturen”, fotos Henrik Bjerregrav<br />

og Peter Olesen, Thaning & Appel, 120 sider, 250 kr.<br />

www.kroghsforlag.dk<br />

Pernille Olsen<br />

Skiltning i Helsingør – før og nu. Eksempel fra bogen.


UDSTILLINGEN “DIN”<br />

SÆTTER FORbRUGEREN<br />

I CENTRUM<br />

Køb et hus for en krone pr. kvadratmeter inklusiv abonnement<br />

på drift og vedligehold; eller skræddersy en miljørigtig villa<br />

med lavt varmeforbrug. “DIN” er en udstilling, der har fokus<br />

på forbrugeren. Her handler det om dine behov som forbruger,<br />

dine værdier og ønsker. På et barometer udstyret med knapper<br />

kan forbrugeren selv skue op og ned for kravene til æstetik,<br />

design, miljøvenlig mv. Det er det fremtidsscenarium, man møder<br />

på udstillingen “DIN”, som er aktuel netop nu. Gennem seks<br />

installationer får den besøgende en forsmag på, hvilke ydelser<br />

man helt konkret kan vente sig af bygningsvirksomheden “DIN”<br />

– en virksomhed som rummer alle fagkompetencer: arkitekter,<br />

designere, ingeniører, teknikere, finansmænd og forsikringsfolk.<br />

Ideen er ganske enkelt at effektivisere byggebranchen, gøre markedet<br />

mere overskueligt og gøre forbrugeren mere styrende.<br />

Virksomhederne bag visionen er Nykredit, Realdania, NCC,<br />

Arkitema, Carl Bro Gruppen og Montana DJOB.<br />

“DIN – en udstilling om fremtidens bygningsvirksomhed”<br />

vises fra 25. nov. til marts 2006 i Dansk Arkitektur Center,<br />

Strandgade 27B, 1401 Kbh. Åbent mandag til fredag kl. 10-17.<br />

Entré 40 kr.<br />

zOOM


0<br />

ARKITEKTFORbUNDETS bUDGET 2006<br />

Value for money<br />

ARKITEKTFORBUNDET arbejder ud fra princippet “Value for<br />

money”. Det afspejler sig direkte i forbundets lave kontingentsatser.<br />

Efter 5 år med uændret kontingent har Repræsentantskabet<br />

dog fundet det nødvendigt at gennemføre en minimal<br />

regulering af kontingentsatserne pr. 1. januar 2006. Reguleringen<br />

lyder på 20 kr. pr. kvartal og omfatter udelukkende<br />

aktive medlemmer.<br />

Hvad får du for dit kontingent?<br />

Bag kontingentstigningen ligger etableringen af vores eget blad<br />

ARKFOKUS, servicering af flere medlemmer og nye medlemskategorier<br />

såsom selvstændige uden ansatte og studerende.<br />

Først og fremmest bidrager kontingentet dog til den løbende<br />

udvikling af ARKITEKTFORBUNDETs mange medlemstilbud<br />

som fx:<br />

• Bistand ved lønforhandlinger og stillingsændringer<br />

• Juridisk bistand<br />

• Bistand til iværksættere og selvstændige uden ansatte<br />

• Rådgivning om jobsøgning<br />

• Gratis adgang til medlemsarrangementer og inspirationsmøder<br />

• Fordelagtige priser på bla forsikringer, indkøbsordninger<br />

o.lign.<br />

• Gratis adgang til faglige netværk<br />

• Abonnement på ARKFOKUS<br />

• Gratis adgang til ARKITEKTFORBUNDETs CAD-kamre<br />

Abonnement på ARKITEKTEN<br />

Stadig flere aktive medlemmer har valgt at stå som medlem af<br />

ARKITEKTFORBUNDET alene. For også at give disse medlemmer<br />

mulighed for fortsat at modtage bladet ARKITEKTEN,<br />

har vi forhandlet os frem til en fornuftig abonnementspris. Det<br />

betyder, at Repræsentantskabet også i 2006 kan tilbyde denne<br />

medlemsgruppe et abonnement på ARKITEKTEN til nu 150 kr.<br />

pr. kvartal.<br />

Bemærk, at kontingentet til ARKITEKTFORBUNDET er<br />

100 % fradragsberettiget, som ligningsmæssigt fradrag på<br />

selvangivelsen. Kontingentet til AA er ifølge det oplyste<br />

50 % fradragsberettiget.<br />

De nye Kontingentsatser er som følger<br />

Aktive medlemmer 1. år efter afgang: 400 kr. pr. kvartal<br />

Aktive medlemmer 2. år efter afgang: 875 kr. pr. kvartal<br />

Studerende medlemmer: 150 kr. pr. kvartal (hvis ARKITEKTEN<br />

ikke ønskes – 50 kr. pr. kvartal)<br />

Passive medlemmer: 400 kr. pr. kvartal (hvis ARKITEKTEN<br />

ikke ønskes – 200 kr. pr. kvartal)<br />

Budget 2006 – Bemærkninger<br />

Det af Repræsentantskabet godkendte budget for 2006 er som<br />

helhed i balance med et lille positivt overskud.<br />

Udgifter<br />

Af væsentlige ændringer på udgiftssiden, sammenlignet med<br />

budgettet for 2005, er:<br />

• Generelle fremskrivninger samt aftalebestemte lønregule-<br />

ringer på i alt 255 t.kr.<br />

• Efter modregning af besparelser i forbindelse med ophøret<br />

af samarbejdet med AA omkring bogholderifunktionen<br />

er den budgetmæssige merudgift på hovedgruppen i bud<br />

gettet ‘Medlemsservice og sekretariat, Kbh.’ i 2006 sam-<br />

menlignet med budget 2005 på i alt 891 t.kr.<br />

• Meromkostning ved etableringen af egen bladdrift på i<br />

alt 850 t.kr.<br />

• Gennemførte omkostningsbesparelser 505 t.kr.<br />

Den samlede udgiftsstigning i budget 2006 i forhold til 2005budgettet<br />

andrager hermed i alt 1.491 t.kr.<br />

Indtægter<br />

På indtægtssiden er regnet med:<br />

• En netto-medlemsfremgang på 104 medlemmer svarende<br />

til 294 t.kr.<br />

• En kvartalvis betaling for ARKITEKTEN på 150 kr.<br />

svarende til kr. 197 t.kr.<br />

• En kontingentstigning på 20 kr. i kvartalet for ARKITEKT-<br />

FORBUNDETs aktive medlemmer svarende til 333 t.kr.<br />

• Forøgede indtægter som følge af medlemstilgang i<br />

2005 664 t.kr.<br />

Den samlede budgetterede indtægtsstigning i 2006 udgør 1.488 t.kr.<br />

Resultat<br />

Resultatmæssigt betyder dette et budgetteret overskud på 12 t.kr.<br />

i 2006 mod det budgetterede overskud i 2005 på 15 t.kr.


ARKITEKTFORbUNDETS bUDGET FOR 2006 I HOVEDTAL:<br />

indtægter:<br />

Bud. 2006 Bud. 2005 afvig. rea. 04<br />

Kontingentindtægter . .57 . . 5<br />

Øvrige indtægter 67 7 0 7 7<br />

Indtægter i alt 5.77 . . .0<br />

udgifter:<br />

Det organisatoriske område . 76 .7 7 .50<br />

Faglige aktiviteter og medlemsmøder 5 5 0 - 6<br />

Informationsområdet .7 5 65 - 60<br />

Lokal aktivitet og netværk 5 55 0<br />

Kontingent til andre organisationer 75 60 0<br />

Fonde 5 - 0 6<br />

Medlemsservice, Kbh. & Århus 0.70 .5 6 - . 76 . 7<br />

Afskrivninger 0 60 -60 7<br />

Skat af årets resultat 50 50 0<br />

udgifter i alt 5.767 . 76 - . .055<br />

resultat 5 - .0 7<br />

Budgetteret egenkapital pr. 31/12: . 7 . 05 . 0<br />

FORbUNDSNyT


At forske i tekstiler<br />

Danmarks Grundforskningsfonds Centre<br />

for Textile Research, er et nyt forskningscenter<br />

ved Københavns Universitet.<br />

D. 26. januar vil Marie-Louise Nosch fortælle<br />

om tilblivelsen og ideerne bag centret<br />

og visionerne for forskning i et center.<br />

Tekstilforskning er et område, som især<br />

kvindelige forskere har arbejdet meget<br />

med. Danmark har en lang tradition på<br />

området, men forskningscenteret har samtidig<br />

et udpræget internationalt miljø.<br />

kom og hør centerleder, phd Marie-louise Nosch<br />

og deltag i debatten d. 26. januar 2006 kl. 19 i<br />

kompagnihuset, kompagnistræde 39, kbh.<br />

foreningen for kvindelige Akademikere<br />

står for dette gratis arrangement,<br />

og alle er velkomne.<br />

Arkitekternes Pensionskasse<br />

Rentesatser<br />

i AP 2005<br />

Pensionsordninger:<br />

• Livrenter 5 %<br />

Satser er excl. gruppeforsikring<br />

Opsparingsordninger:<br />

• Ratepension 5 %<br />

• Kapitalpension 5 %<br />

Arkitekternes Pensionskasse<br />

Søholm Park 1<br />

2900 Hellerup<br />

Telefon: 39626566<br />

Fax: 39400706<br />

e-mail: pension@soeholmpark.dk<br />

www.soeholmpark.dk<br />

arkitekternes-pension.indd 1 09/08/05 16:15:59


ARK FLASH Maskinel<br />

En sand historiE<br />

Tekst og foto: Søren Kuhn<br />

Helt ude ved vejen stod indtil for et par somre siden et skilt, der viste ned til Sandflugtsmuseet.<br />

Læsbarheden af skiltet var måske ikke den optimale, men ingen kunne være i<br />

tvivl om, at de var på rette vej; skiltet var halvt begravet i sand. Idag er skiltet væk; kun<br />

sandet og stativet er tilbage, og museet, der berettede om sandflugten ved Rubjerg Knude,<br />

er forlængst blevet fortid. Men klitten ved Rubjerg Knude fortæller stadig historien om<br />

den ulige kamp mod havet og sandet.<br />

På en 60 meter høj klint syd for Lønstrup ligger Rubjerg Knude Fyr. Der findes ingen oplysninger<br />

om arkitekten, og måske er det fyrdirektør Hans Viggo Ravn selv, der har tegnet,<br />

men sikkert er det, at fyret blev tændt for første gang den 27. december 1900 og viste<br />

skibene vej indtil den 1. august 1968. Oprindeligt var fyret bemandet med en fyrmester, en<br />

fyrassistent og en fyrpasser, der havde mange og alsidige arbejdsopgaver. De holdt øje med,<br />

at der var lys i fyret, fjernede sand, skuede efter skibe i nød, og indsamlede de fugle, som<br />

var fløjet mod linsehuset, for at sende dem til Zoologisk Museum.<br />

Dengang fyret blev opført, lå det omkring 200 meter inde i land, og klitten af flyvesand<br />

var kun et par meter høj. Men lige fra begyndelsen var blæsten og sandet årsag til problemer.<br />

Sandet trængte ind i husene, fyldte brønden og ødelagde fyrmesterens køkkenhave.<br />

Idag har klitten vundet kampen, og det 23 meter høje fyr ligger nu næsten begravet. Kun<br />

den turbulens, som vinden skaber omkring tårnet, beskytter det mod at forsvinde helt.<br />

I dag har man helt opgivet at redde bygningerne, men for at forhindre husene i at styrte<br />

sammen under sandets vægt, har man valgt fjerne tagene på bygningerne, så sandet i stedet<br />

fylder bygningerne op indefra. Håbet er, at klitten en dag vil blæse væk, og fyret igen<br />

komme til syne på den anden side. Men indtil da er det en helt særlig oplevelse at bestige<br />

klitten for – i øjenhøjde med fyrets top – at se ud over Vendsyssel og ned på det, der,<br />

engang for 100 år siden, var det højeste punkt på Lønstrup Klint.<br />

Skriv til os, hvis du har en god ARKFLASH-historie. E: amg@arkitektforbundet.dk<br />

Magasinpost<br />

ID-nr. 42475<br />

Afsender:<br />

P. J. Schmidt PortoService ApS<br />

Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!