Tema: DeN DaNSKe FOLKeSKOLe - Arkitektforbundet

More documents

Recommendations

Info

dansk arkitektur – en lukket fest? Af Christoffer Harlang Det går rigtig godt lige nu for dansk arkitektur. Der er tryk på kedlerne, og overalt meldes der om stigende beskæftigelse og travlhed. Ordrebøgerne svulmer og udviklingen af nye bydele, bolig- og erhvervsområder får fuld skrue. Og i tilgift til det hjemlige boom, henter landets største tegnestuer hovedparten af deres opgaver på det internationale marked. Det er ikke nemt at bevare pessimismen, og man skal vist ligefrem være fra landet for at kunne få armene ned i en tid hvor efterspørgslen efter arkitektonisk kompetence, og den politiske bevågenhed over for arkitekturen, er større end nogensinde før. Danish design, bredt forstået som værdiskabende problemløser i byggeri og produktion, er en eksportartikel der vil noget, og som nu for alvor nyder respekt, også på de bonede gulve: Byggeriet omsætter årligt for 400 mia. kr og hver fjerde privat ansatte dansker er beskæftiget inden for byggeriet! Samtidigt peger velfærdsrapporter på, at de samfundsøkonomier, der vil klare sig bedst i den globaliserede verden, er de samfund der netop er stærke inden for vore kerneområder: innovation og formgivning. Vi ser i stigende takt ens byggerier der er fortyndede udgaver af udenlandske trends, blanke og uden noget på hjerte. Men medaljen har også en bagside. Trods økonomisk højkonjuktur er dansk arkitektur blevet mere og mere profilløs, og mange af de positive træk og egenskaber, der gav dansk arkitektur internationalt omdømme, er udvisket til fordel for en lidenskabsløs mainstream. Vi ser i stigende takt ens byggerier der er fortyndede udgaver af udenlandske trends, blanke og uden noget på hjerte. Der falder barske ord fra såvel udenlandske og som hjemlige iagttagere, og det er nu snarere reglen end undtagelsen, at udenlandske arkitekter inviteres til danske konkurrencer, når bygherren ønsker at se fornyelse. Men kritikken kommer også fra egne rækker, bla fra selveste den administrerende direktør for supertankeren Arkitema, der selv mener at dansk arkitektur mangler “innovationskraft”. Derfor basler kulturminister Brian Mikkelsen nu også med en arkitekturpolitik, der skal medvirke til at optimere dansk arkitektur. Og der er en række oplagte steder at tage fat. Der skal investeres i international markedsføring af danske arkitekter og designere, i skarpere forskning og i bedre uddannelse, og så skal der strukturelle forandringer til, så kvaliteten af det offentlige byggeri kan blive bedre. For hovedårsagen til den manglende udvikling i dansk arkitektur kommer indefra og er af strukturel art. Stat og kommuner vælger arkitektur efter laveste honorar, og den danske fortolkning af EU’s udbudsregler, det såkaldte TUD, favoriserer ensidigt en lille håndfuld arkitektvirksomheder, der har fået en slags monopol på at deltage i konkurrencer. Man får det indtryk, at konkurrenceafleveringer i flere af disse firmaer nærmest er en ugentlig, hvis ikke daglig foreteelse, og at al tid til reflektion og udvikling er skåret værk. Udvælgelsen til at deltage i disse konkurrencer foregår i et lukket system, hvor den afgørende parameter er kapacitet, ikke kvalitet. Det er gift for dansk arkitektur, også for de få firmaer der lige nu har en stor forretningsmæssig fordel ud af systemet. Før EU-
direktivets indførelse, udvikledes dansk arkitektur først og fremmest gennem de åbne konkurrencer, og baggrunden for dansk arkitekturs store succes, også i udlandet, har netop været det særlige forhold, at danske arkitekter konstant har skullet skærpe og udvikle sig gennem konkurrencer. Det gav ægte fornyelse, naturlige generationsskift og en sund kappestrid. Og det er nærmest ironisk, at de arkitektvirksomheder der idag klamrer sig til deres monopol, alle er etableret ved i sin tid at vinde åbne arkitektkonkurrencer. Udvælgelsen til at deltage i disse konkurrencer foregår i et lukket system, hvor den afgørende parameter er kapacitet, ikke kvalitet. Det er gift for dansk arkitektur. I filmens verden gives også debuterende instruktører en chance for at lave film, og det er som bekendt ikke Balling og “Far til fire” der har ført dansk film frem i de seneste par år. Det skal vi lære af i arkitekturen, så det store uudnyttede potentiale af talent kan være med til at forny og nuancere arkitekturen. Og det offentlige skal gå foran. På den måde bliver den højkonjunktur, vi lige nu oplever, ikke kun af økonomisk art, men også af kulturel art, og det kan vise sig, på længere sigt, at blive en rigtig god forretning. For dansk arkitektur har masser af talent som vi intet ser til, dansk arkitektur er lige nu en lukket fest – og det er sgu for kedeligt! Christoffer Harlang Partner i arkitektfirmaet Harlang + Stephensen, lektor phd på Kunstakademiets Arkitektskole, formand for Statens Kunstfonds arkitekturudvalg ARKFOKUS 2006 Næste nummer af ARKFOKUS udkommer i begyndelsen af februar 006. I det ny år vil ARKFOKUS fortsætte med at bringe små og store nyheder fra arkitekternes og designernes verden sammen med artikelserier og temaer, der tager fat på højaktuelle emner som globalisering og økonomisk vækst, arkitektuddannelsen, karrieren og de mange forskellige jobmuligheder, nye kontorhuse og genbrug af gamle industribygninger, det åbne land og landskabsarkitekterne, hospitaler og plejehjemsbyggeri, boliger og byrum. ARKFOKUS ønsker ARKITEKTFORBUNDETs medlemmer – og alle andre læsere – en dejlig jul og et forrygende nytår. På gensyn i 006! Anne-Marie Gregersen, ansv. redaktør ARKKLUMMEN
Page 1 and 2: 7/2005 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, D
Page 3: Udgiver ARKITEKTFORBUNDET ved direk
Page 7 and 8: En kort folkeskolehistorie: 1950’
Page 9 and 10: Skolen har altid fulgt udviklingen:
Page 11 and 12: Trekroner Skole. Vilhelm Lauritzen
Page 13 and 14: Foto: Søren Svendsen En skole skal
Page 15 and 16: Inkjet og digitale print bruges eft
Page 17 and 18: Tord Boontje for Kvadrat: Shadow fa
Page 19 and 20: “Do you speak English?” kom den
Page 21 and 22: Den Kinesiske Mur, Porten til Beiji
Page 23 and 24: al-Maktoum, der styrer landet. Shei
Page 25 and 26: fra gilleleje - via england - til a
Page 27 and 28: fra udlandet og havde endnu fremmed
Page 29 and 30: ARKITEKTURHISTORIE 7
Page 31 and 32: UDSTILLINGEN “DIN” SÆTTER FORb
Page 33 and 34: ARKITEKTFORbUNDETS bUDGET FOR 2006
Page 36: ARK FLASH Maskinel En sand historiE

Tema: DeN DaNSKe FOLKeSKOLe - Arkitektforbundet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?