Tema: DeN DaNSKe FOLKeSKOLe - Arkitektforbundet

6
ARKFOKUS har set på to skoler, der tager
livtag med tidens pædagogiske ånd og de
nye læreplaner. De to skolers udgangspunkter
er forskellige, og resultaterne
ligner slet ikke hinanden. Engelsborgskolen
nord for København er en hundrede
år gammel skole, der havde brug
for mere plads, mens Trekroner Skole
er en helt ny skole på en pløjemark uden
for Roskilde.
En funktionel udfordring
Et stigende børnetal betyder, at Engelsborgskolen
i Lyngby skal udbygges for
tredje gang i sin næsten 100-årige levetid,
så den kan rumme fire spor. Men i stedet
for en traditionel tilbygning, valgte arkitektfirmaet
Nielsen & Rubow at tænke
anderledes. De startede med at lave en
funktionel helhedsplan for skolen. Og
resultatet blev en nytænkning af den gamle
skole for 68 millioner kroner.
“Den gamle skole fra 1909 er en ‘Lille
Per-skole’, og den blev rent faktisk også
brugt som kulisse i filmen “Far til fire i
Denne og modstående side: Engelsborgskolen.
Model: Nielsen & Rubow.
sneen”. Dette område er en arkitektonisk
og forståelig ramme for indskolingen, for
den har en menneskelig dimension til de
mindste unger. Det skaber en tryghed, fordi
eleverne kan forholde sig til bygninger
og friarealer og se, hvor de hører til. Der
er sammenhæng mellem den indre og ydre
pædagogiske dagligdag. Mellemtrinnet har
vi valgt at placere i bygningen fra 1957,
hvor vi med en mindre tilbygning kan integrere
klasserne og faglokaler. De store
elever, 7.-10. klasse, har ikke det samme
behov for friarealer som de mindre klasser,
de har nok mere brug for kyssekroge,
og dem har vi placeret i den eksisterende
3-etages bygning fra 1937,” siger Lars
Hetland, arkitekt og partner hos Nielsen
& Rubow.
Den oprindelige skole blev i 1909 bygget
på en bakketop uden for byen. Skolen er
efterfølgende udbygget i 1937, 1970 og
nu i 2005. Den består af mange bygninger
fra hver sin udbygningsperiode, med gymnastiksalen
placeret på den anden side af
den stærkt befærdede Engelsborgvej.
“Når man udbygger eksisterende skoler,
sker det ofte ved knopskydning, og
Engelsborg skolen er ét eksempel ud af
mange. Men man skal lave en strategi for,
hvad det er, man vil. Man skal starte med
en helhedsplan – så får man en helt anden
løsning, end den man troede”, siger
Lars Hetland.
Han lægger vægt på, at de nye pædagogiske
tiltag i folkeskoleloven bliver understøttet
gennem klarhed om de enkelte
årganges tilknytning til faglokaler, til friarealer
og til hinanden.
“Vi gjorde faktisk det modsatte af det,
kommunen lagde op til. Der var brug for
2.600 kvm. til mellemtrinnet, og det ville
man placere på den anden side af Engelsborgvej.
Vi mente, at den løsning ville give
en ‘skole i skolen’ uden sammenhæng,
især med tanke på at Engelsborgvej er
starten på Motorring 4”, forklarer Lars
Hetland. “I stedet lavede vi en analyse af,
hvordan skolen er organiseret i dag. For
eksempel er de store elevers fagklasser