DSRmidt_nr2_2010 - Dansk Sygeplejeråd

dsr.dk

DSRmidt_nr2_2010 - Dansk Sygeplejeråd

Nr. 2 · 2010

8

Fokus på

Fagidentitet

”Hold fokus

på ligeløn”

Henning Jørgensen,

arbejdsmarkedsforsker og professor, auC

i et anderledes

12 land

14

Hun kæmper

og bliver Hørt


iNdhold leder

21

DSR midt • magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland • 3. årgang. Nr. 2, juni 2010

dansk sygeplejeråd, kreds midtjylland

Marienlystvej 14

8600 Silkeborg

Fredericiagade 27-29

7500 Holstebro

Mindegade 10

8000 Århus C

midtjylland@dsr.dk

Tlf. 4695 4600

8

www.dsr.dk/midtjylland

4 MidtNyt

8 Baggrund

redaktion

Ditte Scharnberg (ansvh. redaktør),

Marie Adelstorp (DJ)

Fotos

Jonna Fuglsang Keldsen

skriv til redaktionen

midtjylland@dsr.dk

design og tryk

Datagraf

oplag

17.500

14

Fagidentitet – reportage fra Center of excellence,

regionshospitalet Silkeborg og interview med Tove

lindhardt, sygeplejerske, kandidat i sundhedsvidenskab og dr.med.

12 Øjeblikke

i et anderledes land

Billedreportage fra havanna, Cuba

14 Vores Midt

Kæmp for din sag og bliv hørt

Portræt af sundhedsplejerske lone Kjær hein, holstebro Kommune

16 Taleboblen

hvad gør i for at udvikle arbejdsmiljøet på din arbejdsplads?

18 Stafetten

Nye veje i kampen for ligeløn

interview med henning Jørgensen,

arbejdsmarkedsforsker, AUC

20 FagNyt

22 MidtNyt

23 Kalender

dsr midt

udkommer 4 gange årligt

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg udtrykker

ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter

12

stå sammen om de tillidsvalgte

og retten til at ytre jer

I mine mange år som fagligt aktiv

sygeplejerske, fællestillidsrepræsentant

og kredsformand har jeg

oplevet lidt af hvert fra arbejdsgiveres

side. Men fyringerne i Odder

Kommune overgår det meste.

Som del af kommunens spareplan

valgte politikerne ikke alene at

fyre halvdelen af sygeplejerskerne,

men også at varsle opsigelse af

både sikkerhedsrepræsentant og

tillidsrepræsentant; en tillidsrepræsentant,

der også er næstformand

i kommunens Hovedsamarbejdsudvalg.

De mest elementære samarbejdsnormer

og tillidsmandsreglerne

var hermed på det groveste

overtrådt.

Få timer efter fyringerne var

en realitet, sad jeg på Rådhuset;

fra organisationens side forlangte

vi straks at få foretræde. Udenfor

stod sygeplejerskerne, der havde

nedlagt arbejdet, sammen kolleger

fra andre kommuner, der hurtigt

rykkede ud og viste deres opbakning.

Socialdirektøren og personalechefen

mente ikke, der var noget

at komme efter. Det viste sig ikke

at holde stik; i skrivende stund har

borgmesteren bedt kommunaldirektøren

om at genoverveje fyringerne

af de tillidsvalgte.

Tidligere i forløbet havde forvaltningen

udsendt et notat til alle

kommunens ledere med pålæg

om ikke at udtale sig kritisk om de

igangværende besparelser. Folketingets

ombudsmand har kritiseret

kommunen og understreget, at

offentligt ansatte ”har en betydelig

frihed til offentligt at fremsætte

udtalelser, der er kritiske over for

den myndighed, hvor de er ansat.”

Kommunen har beklaget instruksen.

Jeg vil opfordre sygeplejersker

til ikke at vige en tomme i retten

til at ytre sig; den ret, der også er

understreget i Justitsministeriets

vejledning om offentligt ansattes

ytringsfrihed (September 2006).

Sammen med sygeplejerskernes tillidsvalgte

varslede kommunen også

fyringer af tillidsrepræsentanter

valgt af henholdsvis lærere, socialpædagoger

og akademikere. Det har

været en opmuntring at opleve samarbejdet

mellem de enkelte faglige

organisationer, LO og FTF om fælles

pres og protester mod fyringerne,

ligesom en lang række tillidsvalgte

i andre kommuner, på hospitaler og

fra det store fælles tillidsmandsmøde

i Fredericia 20. maj har krævet

fyringerne trukket tilbage. Der er

tegn på, at det lykkes …

Offentligt ansattes ret til at ytre

sig om forholdene i velfærdssamfundets

institutioner og tillidsrepræsentanters

ret til at udføre

deres arbejde på vegne af valgte

kolleger er hjørnestene ikke alene i

fagbevægelsen indsats, men også

grundlaget for selve vort demokrati

på arbejdspladserne. Læren af

sagen i Odder er, at de rettigheder

skal der fortsat kæmpes for.

Vig ikke en tomme

i retten til at ytre jer.”

2 DSR midt DSR midt

3

Else Kayser

Kredsformand


MidTNYT

Tekst ditte Scharnberg

Foto lisbeth Jakobsen

Sygeplejersker på regionshospitalet i

Viborg gav deres mening til kende

dine krav til ok 11?

hvad vægter medlemmerne højest som

krav til oK 11? det har dansk Sygeplejeråd

haft fokus på gennem en elektronisk

indsamling af krav via hjemmesiden dsr.

dk. Kravindsamlingen sluttede 16. maj,

og resultaterne præsenteres for kredsbestyrelserne

i løbet af juni. herefter skal

bestyrelserne og derefter hovedbestyrelsen

prioritere kravene, inden de sendes til

arbejdsgiverne.

Happening i Viborg

På regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup

gik nogle af tillidsrepræsentanterne

i gang med at forberede en lille aktion for

at få flest mulige kolleger til at diskutere

oK 11 og indsende krav.

Tillidsrepræsentanterne Trine Fabricius,

linna Skovgaard og Sanne rasmussen

stillede op og snakkede en majdag i skiftet

mellem dag- og aftenvagt med kolleger om

at få fremsendt krav til oK 11. i løbet af tre

kvarter udleverede de mere end 100 brugsanvisninger

på, hvordan man indtastede

krav elektronisk på dsr.dk

Tr´erne lavede samtidig en lille undersøgelse

af, hvilket af oK 11-temaerne – et

godt arbejdsliv, løn, og faglig udvikling –

der blev vægtet højest. Sygeplejerskerne

skulle putte en kugle i den flaske, som

repræsenterede det tema, de vægtede

højest. Mod slutningen af dagen viste det

sig at, blandt sygeplejersker i basisstillinger

var det gode arbejdsliv topscoreren.

Tillidsrepræsentanterne Trine Fabricius (tv), Linna

Skovgaard (th) samt Sanne Rasmussen (uden for

foto) snakkede i skiftet mellem dag- og aftenvagt

med kolleger om at få fremsendt krav til OK 11.

Blandt afdelingssygeplejersker var det

faglig udvikling og løn, der toppede.

Vigtig dialog

”det blev en rigtig fin aktion,” siger fællestillidsrepræsentant

helle engelsen.

”det viste sig at være en god form at

komme i dialog med kolleger på. de var

meget engagerede.”

endelig benyttede dSr-repræsentanterne

lejligheden til også at få en dialog

med ikke-medlemmer, som fik udleveret

dSrs pjece ”30 gode grunde til at være

medlem”.

”dialogen med ikke-medlemmer skal vi

hele tiden sørge for at være opmærksomme

på, hvor vi kan,” siger helle engelsen. ”Jo

flere medlemmer, jo stærkere organisation.”

Besparelser og fyringer

i sundhedsvæsenet

”Vi har brug for samling i fagbevægelsen,”

siger kredsformand else Kayser.

i løbet af foråret har bølge på bølge af nedskæringer

og fyringer rullet ind over landets

hospitaler – også de midtjyske. og det er ikke

slut endnu.

”i Midtjylland begyndte den voldsomme

strøm af nedskæringer allerede i 2009, men

da var der ikke så megen opmærksomhed i

den landsdækkende offentlighed omkring det,”

siger kredsformand else Kayser.

”Mere end 600 stillinger blev nedlagt på

det tidspunkt, så med de nye nedskæringer

vurderer jeg situationen for borgerne og de

ansatte som meget, meget alvorlig,” understreger

hun.

else Kayser fremhæver, at kredsen sætter

meget ind på at rådgive og vejlede både

medlemmer og tillidsvalgte, der bliver berørt af

nedskæringer og fyringer, ligesom der løbende

arbejdes på at tage til orde over for politikerne

og offentligheden.

Absurde fyringer i Odder

også i mange kommuner ser det sort ud. i

odder er halvdelen af sygeplejerskerne blevet

fyret – herunder både tillidsrepræsentant og

sikkerhedsrepræsentant.

”Fyringerne er helt uacceptable”. Sådan lyder

kommentaren både fra kredsformand else

Kayser og dSrs formand Grete Christensen.

”Fyringerne i odder vil få konsekvenser for

kvaliteten af sygeplejen i kommunen,” siger else

Kayser. ”Vi har protesteret kraftigt og gjort

opmærksom på, at fyringerne er helt i modstrid

med anbefalingerne fra Kommunernes landsforening

(Kl), der netop påpeger, at på grund

af det øgede antal opgaver i kommunerne,

at antallet af ældre syge

og kronikere stiger, og at patienter

udskrives hurtigere fra hospitalerne,

skal der tværtimod ansættes flere

sygeplejersker kommunalt.”

dansk Sygeplejeråd har anmodet Kl

om en drøftelse af den alvorlige situation,

ligesom dSr nu fagretsligt forfølger sagen

om fyringer af de tillidsvalgte.

”At fyre de tillidsvalgte er et klart brud

på den samarbejdskultur, som både tillidsmandsreglerne

og medbestemmelsesaftalen

er et udtryk for,” understreger else Kayser. ”Vi

sætter nu hele apparatet i gang for at kæmpe

de fyredes sag.”

Samling i fagbevægelsen

Nedskæringerne og fyringerne rammer bredt.

også faggrupper som social- og sundhedsassistenter,

lærere og pædagoger opsiges.

”i så en alvorlig situation skal vi under ingen

omstændigheder ud i at føre fagkrig,” siger else

Kayser. ”de igangværende nedskæringer og fyringer

– og dem vi kan vente, hvis regeringens

politik fortsætter – er et angreb på borgernes

velfærd, og vi må som faglige organisationer

stå sammen om at bekæmpe dem.”

hun henviser bl.a. til det store tillidsmandsmøde

i Fredericia 20. maj, som ti fagforbund

var fælles om at arrangere. og til det lokale

samarbejde, som kredsen har med lo og FTF.

”Situationen er virkelig alvorlig, og alle

gode kræfter må nu stå sammen,” opfordrer

else Kayser.

læs mere på temasiderne

på www.dsr.dk/midtjylland.

du finder link på forsiden

vedrørende besparelser

både på hospitaler og i

kommuner,

på portalen dsr.dk kan

du læse mere om nedskæringerne

og fælles faglige

initiativer på landsplan.

Her finder du også sundhedskartellets

nye pjece

”sygehuskrisen 2010

Hvordan undgår vi nye

kriser i fremtiden?”, der er

udgivet i samarbejde med

Foreningen af speciallæger,

Yngre læger, Foa og

Hk/kommunal.

4 DSR midt DSR midt

5


MidTNYT

Tekst Marie Adelstorp og ditte Scharnberg

midtjyske sygeplejersker på kongres

Falconer Centret i København var i

dagene 17.-20 maj 2010 ramme om

sygeplejerskernes kongres. Under

mottoet ”Fremtidens sygepleje –

forenet i fællesskab!” diskuterede de

delegerede fra hele landet dSrs kommende

arbejde ikke mindst i forhold til

bred erfaring blandt

fire nye faglige konsulenter

49årige Anne Thomsen (forrest), 38årige Peter Rask (th), 53årige Kirsten

Folke (bagest) og 46årige Susanne Andersen (tv) er kredsens nyansatte

faglige konsulenter.

Anne Thomsen er uddannet sygeplejerske i 1986 fra Sygeplejeskolen

ved Århus Amtssygehus. hun fortæller om sin karriere:

”Først arbejdede jeg 10 år ved Brørup Sygehus, fortrinsvis med

hjertemedicinske patienter. dernæst 12 år som faglig sekretær ved

dSr, ribe Amtskreds/Kreds Syddanmark, hvor jeg varetog tilsvarende

opgaver som i min nuværende stilling i forhold til ledere og

sygeplejersker i basisstillinger i såvel kommuner som på sygehuse

og i private ansættelser.”

fagets udvikling og den sundhedspolitiske

situation.

Livlig debat

den midtjyske kredsbestyrelse prægede

mange af debatterne. På kredsens

hjemmeside kan du under linket Kongres

2010 se reportage fra alle kongresdagene,

finde omtale af midtjyders indlæg

og se fotos fra kongressen.

på dsr.dk/kongres 2010 finder du

oversigt over de forslag og udtalelser,

kongressen vedtog.

efter en flytning tilbage til Århus arbejdede Anne Thomsen

i 2009 på hæmatologisk knoglemarvstransplantationsafsnit,

Århus Sygehus ThG, inden hun blev ansat som faglig konsulent

i dSr, Kreds Midtjylland.

Peter Rask har i syv år været Tr på ortopædkirurgisk Afdeling

og senest Tr for 100 sygeplejersker på intensivt Terapiafsnit

(iTA) på Århus Sygehus, hvor han arbejdede inden ansættelsen

som faglig konsulent i Kreds Midtjylland. han er uddannet som

sygeplejerske ved Sygeplejeskolen i Århus i 1997.

Kirsten Folke er ansat i et halvårigt vikariat startende 1. april

2010. hun er uddannet fra hillerød Sygehus i 1978

og har arbejdet i 16 år i psykiatrien i henholdsvis Aalborg og

Silke -borg – de 10 år som afdelingssygeplejerske.

”Fra 1994-2000 har jeg været ansat på Social- og Sundhedsskolen

i Silkeborg som underviser. i perioden 1995-2000

var jeg tillidsmand for sygeplejerskegruppen. Fra 2000 og

frem til 2010 arbejdede jeg som souschef på skolen,” fortæller

Kirsten Folke.

Susanne Andersen kommer fra et job som primærsygeplejerske

i hedensted Kommune, hvor hun også var Tr/FTr

og koordinator for internt vikarkorps og fælles natteam. Med

i bagagen har hun også en diplomuddannelse for erfarne Tr/

FTr udbudt af dSr i offentlig administration med særligt

fokus på sundhedsområdet. hun er uddannet fra herning

Sygeplejeskole i 1990

i bevægelse hele tiden

Kredsen satser på høj kvalitet i medlemsservice

Som leder af det administrativt-politiske

sekretariat har kredschef Ann dahy travlt,

meget travlt – hele tiden. For der er ikke

noget, der står stille i den midtjyske kreds.

”Vores fælles ambition, ansatte og

ledelse, er hele tiden at arbejde på at optimere

det, vi tilbyder medlemmerne og de

tillidsvalgte med de ressourcer, vi nu engang

har til rådighed,” siger Ann.

”det betyder, at samtidig med, at alle

opgaver klares i det daglige, evaluerer vi

løbende, om der er noget, vi kan gøre bedre

– måske på nye måder.”

hun nævner som et eksempel kredsens

telefoniske quick-skranke, der er indført for

at forbedre den telefoniske rådgivning og

vejledning af medlemmerne.

Nogle stopper; nye rykker ind

Personalet på kredskontoret har gennem

den sidste tid taget afsked med fire kolleger,

der enten har valgt efterløn, fundet

nyt arbejde eller er gået på pension.

”På vores arbejdsplads har vi været begunstiget

af medarbejdere, som har været

trofaste og loyale på ægte gammeldags

facon,” siger Ann.

”det betyder, at når to medarbejdere

går på efterløn/pension, mister vi mange

års værdifuld erfaring. Men vi møder trygt

fremtiden med de fire nyansatte kolleger,

der hver med deres baggrund kan bidrage

til det faglige fællesskab.”

Medarbejdere i Kreds Midtjylland rykker i flok.

Du finder en præsentation af alle medarbejdere

og deres arbejdsområder på dsr.dk/midtjylland

Ambitioner om optimal medlemsservice

Ann dahy lægger stor vægt på at understrege

kredsens ambition om et højt niveau i

medlemsservice og -aktiviteter.

”Vi lever i en tid, hvor medlemmerne på

deres arbejdspladser hele tiden konfronteres

med besparelser, fusioner, omlægninger af

arbejdsgange og et øget krav om effektivitet

– og hvor den enkelte sygeplejerske

derfor kan rammes af uvished og manglende

tryghed.

Vi har derfor været igennem en proces,

hvor vi har kigget os selv i kortene og

forsøgt at definere, hvordan et midtjysk

kredskontor i dansk Sygeplejeråd bedst kan

møde nutidens og fremtidens medlemmer.

Vores bud er, at det kræver teknologisk

understøttelse samt fokus på kerneopga-

ven og den nødvendige viden. og så skal

vi selvfølgelig kunne levere varen til dem,

der har brug for det, med både skarphed,

nærvær og hjertevarme. ”

Ny organisering på vej

På kredskontoret arbejdes der i øjeblikket

med en ny organisering af teams, der varetager

medlemsvejledning og -service.

”Vi vil meget gerne kunne leve op til,

at medlemmer og tillidsvalgte altid har en

kendt eller klart defineret kontakt blandt

medarbejderne. Samtidig vil vi gerne kunne

understøtte de politiske indsatsområder i

det sagsbehandlende arbejde,” understreger

Ann dahy.

den endelige plan for en ændret organisering

ventes klar 1. september 2010.

6 DSR midt DSR midt

7


FAGideNTiTeT

Tekst ditte Scharnberg

Vi KAN hAVe øJe For deN

enKelTe PATienT

Medicinske sygeplejersker på Center of excellence, regionshopitalet i Silkeborg

trives med nye faglige udfordringer.

et drejer sig om at ’se’ den enkelte

”dpatient for at kunne tilbyde et

optimalt behandlingsforløb.” Sådan

sammenfatter sygeplejerske Birthe

Korsgaard Andersen, Hjertemedicinsk

Afdeling, essensen i det nye Center of

Excellence på Regionshospital Silkeborg.

Region Midtjylland besluttede i

forbindelse med den nye hospitalsplan,

at Silkeborg skal udvikle et Center

of Excellence (COE) på det medicin-

ske område. At netop Silkeborg blev

valgt skyldes mange års indsats for at

udvikle det medicinske område, og at

regionshospitalet har den nødvendige

bredde i den medicinske faglighed med

alle ni grenspecialer repræsenteret i

samme afdeling.

Patienter skal opleve sammenhæng

”Center of Excellence er ikke et fysisk

sted på hospitalet; det er en tankegang,

et paradigme,” siger oversygeplejerske

Helle Andersen, Medicinsk Afdeling.

”Der er i virkeligheden tale om et

paradigmeskift. Det drejer sig om, at vi

flytter relevante dele af behandling fra

den stationære indlæggelse til ambulant

behandling, og at vi samtidig optimerer

indlæggelserne. Patienterne skal

på en helt ny måde opleve en koordineret

behandling.” Her er samarbejdet

med de praktiserende læger og kommunerne

helt afgørende for successen,

fremhæver Helle.

I COE arbejdes på den måde, at

der udformes ’pakker’ til den enkelte

patient, hvor hele behandlingsforløbet

tilrettelægges i sammenhæng. Patiententen

medinddrages i forhold til, hvad

patienten magter – hvornår – i forhold til

undersøgelser, behandling, kontrol mv.

Faglighed og arbejdsglæde

Helle understreger, at man på den

medicinske afdeling siden 2002 år har

arbejdet med at udskrive de indlagte

patienter til ambulante forløb.

”Det er min oprigtigste mening, at

vores sygeplejersker i mange år har arbejdet

på at effektivisere patientforløbene

og dermed udnytte ressourcerne bedre.”

Birthe synes, hverdagen som medicinsk

sygeplejerske er blevet langt

mere spændende, da der med COE er

skabt yderligere mulighed for at være

ansat i en kombinationsstilling, hvor

arbejdslivet er delt mellem sengeafsnit

og ambulatorie.

Arbejdet i AK/lipid ambulatoriet,

hvilket Birthe er en del af,

giver mulighed for mere

selvstændigt og intenst

arbejde i forhold til

patienten.

”Som sygeplejerske

er man

meget ’på’ både

fagligt og personligt

i den tid, der er

afsat til den enkelte

patient.”

Birthe mener end videre, at det

højner fagligheden og øger arbejdsglæden,

at der fx i AK/lipid ambulatoriet er

mulighed for at fordybe sig i en niche af

det hjertemedicinske område.

Medicinske sygeplejerskers

fagidentitet bliver styrket af

den måde, vi arbejder på.”

helle Andersen, oversygeplejerske,

Medicinsk Afdeling

Gevinster og vanskeligheder

Et af de nyere tiltag er den såkaldte

sammedagsudredning – dvs patienterne

får udført fx EKG, EKKO-scanninger og

cykeltest på én dag, hvilket gennemsnitligt

ellers foregik i løbet af 2,6 dags

indlæggelse.

”Det er en klar forbedring set fra

patientens side, der jo ikke ønsker –

eller har brug for – mere indlæggelse

end højst nødvendigt,” siger Birthe.

Helle peger på, at hele arbejdsgangen

i COE giver nogle økonomiske

udfordringer for ledelsen.

”Hvor vores arbejdsmåde er udtryk

for at respektere patienternes

Medicinsk sygeplejerske

Birthe Korsgaard

Andernsen (tv)

og oversygeplejerske

Helle Andersen.

livsverden, er hospitalsøkonomi skruet

sammen ud fra en systemverdens tænkning

- her afregnes alt i forhold til DRGtakster.

Når vi fx udfører fire undersøgelser

ambulant, afregnes det kun som en.

Var patienten indlagt, ville afregningen

basere sig på en takst som indlagt, der

er betydelig højere end den ambulante

takst.”

Nye initiativer

I øjebliket arbejdes på en omlægning,

hvor langt de fleste af de nuværende

ambulatorier, der i dag er organiseret

som selvstændige afsnit, skal organiseres

under de respektive grenspecialers

sengeafsnit.

”Formålet med omorganiseringen er,

at vi alle i sundhedsvæsenet skal lære at

se på tværs af nuværende opdelinger og

i stedet se patientforløbene i sammenhæng.

Det giver en masse udfordringer,

men også en masse positive gevinster

for både patienter og ansatte er vi allerede

nu sikre på,” siger Helle.

Der har også været tale om et betydeligt

fald i belægningsprocenten. Den er

fx faldet fra et gennemsnit på ca. 113 % i

2002 til nu at variere mellem ca. 80-95 %.

Styrket fagidentitet

Som leder peger Helle på, hvordan de

stigende krav om effektivitet spiller ind

i hverdagen.

”Jeg ved, at sygeplejersker ofte kan

føle sig presset og ikke mener, at de gør

det godt nok i forhold til patienterne.

Ledelsesmæssig skal vi derfor hjælpe

med til at foretage de nødvendige prioriteringer.

Samtidig oplever jeg, at sygeplejersker

er blevet meget mere opmærksomme

på hurtige udskrivelser, alternative

indlæggelsesforløb, vigtigheden

af at samarbejde på tværs af afdelinger

internt i huset, men også med eksterne

samarbejdspartnere som fx kommunen.”

Hvad angår fremtiden fremhæver

Helle især, at den nye arbejdsmåde har

gjort det nemmere at rekruttere personale

til det medicinske område:

Center of exCellenCe,

regionshopitalet

silkeborg skal på det

mediCinske område:

• være attraktiv for patienten

• have høj faglig kvalitet og

tværfaglig ekspertise

• være innovativt hospitalsmiljø

• normsættende.

læs mere på www.rm.dk

”Vi kan i forhold til andre medicinske

afdelinger tilbyde større variation i

opgaverne og en udtynding af vagtbelastningerne,”

siger hun. Og tilføjer:

”På sigt er jeg ikke i tvivl om, at

medicinske sygeplejerskers fagidentitet

vil blive styrket af den måde, vi arbejder

på i COE. Jeg er helt sikker på, at vi kan

fastholde de kompetente sygeplejersker,

idet vi fortsat kan tilbyde dem nye

og spændende opgaver.”

8 DSR midt DSR midt

9


FAGideNTiTeT

Tekst ditte Scharnberg

Vi skal Være

skarpe

Sygeplejersker skal

blive mere bevidste

om deres fagidentitet,

mener Tove lindhardt, sygeplejerske,

kandidat i sygeplejevidenskab og dr.med.

Sygeplejersker skal være mere bevidste

om, hvad netop de kan og skal

bidrage med i sygeplejen.”

Ordene er Tove Lindhardts, sygeplejerske,

kandidat i sygeplejevidenskab

og dr.med. Hun har i mere end ti år

arbejdet med sygeplejerskers fagidentitet

– både i praksis og forskning – ligesom

hun ofte holder foredrag om emnet.

I efteråret 2010 gæster hun bl.a. Kreds

Midtjylland på en kommende Fagdag.

Fagidentitet – hvorfor nu det?

Toves engagement i spørgsmålet om

fagidentitet går tilbage til slutningen

af 1990’erne, da hun arbejdede som

forsknings- og udviklingssygeplejerske på

Gentofte Hospital. I forbindelse med ind-

førelse af den nye dokumentationsmodel,

VIPS, opdagede hun, hvor svært sygeplejersker

havde ved at dokumentere.

”Det blev klart, at det skyldtes, at

sygeplejerskerne ikke havde en klar

opfattelse af, hvad de egentlig bidrog

med,” fortæller Tove.

”Som sygeplejersker skal vi være

skarpe på, hvordan vores faglighed

adskiller sig fra andre faggruppers

faglighed, også indenfor plejegruppen.

Det har jo vist sig, at anvendelsen af

sygeplejerskers faglighed har afgørende

konsekvenser for borgeres og patienters

sikkerhed og kvaliteten af den

pleje og omsorg, de modtager. Det er

’the bottomline’ i hele spørgsmålet om

faglighed, og derfor er det så vigtigt,

at sygeplejersker beskæftiger sig med

deres fagidentitet.”

Der ér forskel på folk

DSR har som del af sit indsatsområde

”Professionsudvikling og fagidentitet”

for nylig udgivet debatpjecen ”Sæt

kursen for fremtidens sygepleje”. Den

kan bruges af sygeplejersker til at sætte

gang i diskussioner og projekter på arbejdspladserne

om fagidentitet. I Kreds

Midtjylland ansættes i løbet af sommeren

en projektleder til at understøtte

initiativer på arbejdspladserne.

”Det er vigtigt, der bliver langt mere

opmærksomhed på arbejdspladserne

om betydningen af forskellige gruppers

faglighed,” siger Tove. Hun fortæller om

en oversygeplejerske, der mente, det

alene gjaldt om at få antallet af opgaver

og antallet af hænder til at gå op. ”Det

er ikke godt nok,” mener Tove. ”Det

handler først og fremmest om kvaliteten

af det arbejde, de forskellige hænder

kan udføre.”

Hun fortsætter:

”Dér er forskel på folk, på vores

uddannelser og kompetencer, og det

skal vi turde anerkende. Det gælder

om at forholde sig rationelt og konkret

hertil, når den samlede sygepleje planlægges,

så de rigtige hænder, øjne og

hoveder er til stede på rette tid og sted

i forhold til patientens og borgerens

forløb,” understreger hun.

Mere skarpe sygeplejersker

Den forskningsmæssige viden om

værdien af sygeplejefaglighed er omfattende

og entydig; der er i den grad

evidens for at sige, at sygeplejersker

gør en forskel, understreger Tove. Hun

Sygeplejersker skal være

mere bevidste om, hvad

netop de kan og skal bidrage

med i sygeplejen.”

Tove lindhardt, sygeplejerske, kandidat

i sygeplejeviden skab og dr.med.

henviser blandt til den amerikanske

Joint Commissisions rapport ”Health

Care at the Cross Road”, der viser,

at er sygeplejersker ikke til stede i

et patientforløb, risikerer borgerne

og patienterne flere komplikationer,

flere fejl, længere indlæggelsestid og i

værste fald at dø.

”Det er egentlig logik for burhøns,

men dén viden fylder alt for lidt i

måden, sygeplejen besluttes og tilrettelægges

på,” mener Tove.

”Jeg synes, sygeplejersker skal

være meget skarpere fortalere for

deres faglighed; ledere bør være

mere markante i deres sygeplejefaglige

ledelse og insistere på

faglighed, og DSR bør som organisation

blive langt tydeligere i profileringen

af betydningen og nødvendigheden

af sygeplejerskers

indsats – ikke mindst ved igen og

igen at argumentere med afsæt i

forskningens resultater.”

Du kan læse mere om betydning af sygeplejerskers

faglighed bl.a. i:

Health Care at the Crossroads (rapport fra den amerikanske Joint Commission),

oversat og udgivet af DSR. Find den på dsr.dk

Dreamteamrapporten, Socialstyrelsen, Sverige, 1997

hent pjeCen

Vil du gerne diskutere sygeplejerskers

fagidentitet på din arbejdsplads? Så er der

oplæg og inspiration at hente i DSRs pjece

”Sæt kursen for fremtidens sygepleje”.

Find den på dsr.dk under Udgivelser

eller kontakt kredsen.

10 DSR midt DSR midt

11


øJeBliKKe

Tekst og foto

Jonna Fuglsang Keldsen

hUn iler over gaden, sygeplejersken

med den hvide uniform

og noget, der ligner en pilleæske,

sat fast i håret.

Vi er på Cuba, i hovedstaden

Havanna, hvor det overalt

myldrer med mennesker, der

er på vej. Eller mennesker der

”hænger ud” foran husene, som

om de venter på et eller andet,

eller tålmodigt står i lange køer

for at få lov til at købe brød

eller andre dagligdags varer.

Liv er der alle vegne, og

venlige og smilende er de,

cubanerne, trods deres vanskelige

livsvilkår.

Sygeplejersken fra gadebilledet

får mig til at opsøge et

hospital i håb om at træffe

nogle sygeplejersker i det

anderledes land. Det lykkes …

Sygeplejersker

på Hospital Freyne

S´Antrate, Havanna:

Nidea (tv), arbejder på Skadestuen 9 timer dagligt,

på skift 5 og 6 dage om ugen. Har været

syge plejerske i 20 år og tjener, hvad der svarer

til 132 kr. om måneden. 42 år, har en søn på 21 år.

Yamitka, har været sygeplejerske i

9 år og arbejder på Medicinsk Afdeling,

tjener, hvad der svarer til 118

kr. om måneden. 30 år, ingen børn.

12 DSR midt DSR midt

13


VoreS MidT

Tekst Marie Adelstorp

kæmp for din sag

og bliv hørt ”Prisen

Sundhedsplejerske lone

Kjær hein fra holstebro

Kommune står i spidsen

for at forbedre unges

seksuelle sundhed.

Mange unge i folkeskolens ældste

klasser og elever på efter- og

ungdomsskoler i Holstebro Kommune

har mødt sundhedsplejerske Lone Kjær

Hein. Hun har i mange år kæmpet for

unges seksuelle sundhed, hvor hun

lægger stor vægt på den direkte dialog

med de unge.

”Man kan lettere sikre unges

seksuelle velbefindende, hvis man

møder dem ansigt til ansigt og

er villig til at tage en snak med de

unge,” mener Lone Kjær Hein.

Lones indsats på området har medført

en projektlederstilling på et 3årigt

projekt, der skal kvalitetssikre seksualundervisningen

i Holstebro Kommune.

Kommunen bliver dermed model for

resten af landet.

Forskel på seksualundervisning

Lone Kjær Hein arbejder som en del af

et team på seks sundhedsplejersker,

der i hold på to ad gangen besøger

Holstebro Kommunes skoler, efterskoler

og andre ungdomsuddannelser

for at afholde både Sikker-Sex Caféer,

kon domkampagner og seksualundervisning.

I folkeskolen fungerer sundhedsplejerskernes

undervisning som

et supplement til den undervisning,

skolerne allerede er forpligtet til at give.

”Vores undersøgelser viser dog, at

det er meget forskelligt, hvad elever har

modtaget af seksualundervisning, og

derfor hilser skolerne ofte vores tilbud

velkomment.”

Undervisningen betoner både de

fysiske aspekter og følelser om sex og at

have en kæreste. Grænser er et ligeledes

et nøgleord i undervisningen, da mange

unge har et vrangbillede af sex fra porno.

Grundig viden giver arbejdsglæde

Interessen for unges seksuelle sundhed

begyndte for Lone Kjær Heins vedkommende

med en kritisk undren.

”I mit arbejde stødte jeg på en rapport,

der viste, at der blandt de unge

i det nu daværende Ringkøbing Amt

var et rekordstort antal af klamydiasmittede

og provokerede aborter. Jeg

undrede mig over, hvorfor hverken jeg

eller mine kolleger tidligere var blevet

oplyst om disse tal.”

Med rapporten i hånden startede en

faglig interesse, der nu optager mange

af hendes vågne timer. Lone Kjær Hein

er involveret i mange udvalg og netværk,

der omhandler seksuel sundhed,

hvilket harmonerer godt med hendes

egen overbevisning om, at grundig

viden på specifikke områder giver

større arbejdsglæde.

Hovedpine er ingen undskyldning

I 2009 fik Lone Kjær Hein Fagbladet

Sygeplejerskens pris til fremme for

sygeplejerskers ytringsfrihed, Kirsten

Stallknecht-prisen.

Lone fik prisen for på eget initiativ

at tage et ømtåleligt emne som unges

seksuelle sundhed op. Gennem faglig

argumentation har hun formået at få forskellige

medier til at beskæftige sig med

emnet. Det er der mange eksempler på,

som fx dengang Lone Kjær Hein havde

kommunikeret med en journalist for at

få hende til at dække en kondomkampagne,

som Lone Kjær Hein og en kollega

havde arrangeret på en ungdomsuddannelse

i Holstebro. Aftalen var på

plads, troede Lone. Men kort før arrangementets

start fik hun en mail fra journalisten,

som forklarede, at hun havde travlt

og i øvrigt hovedpine. Derfor ville hun

skippe dækning af arrangementet.

”Så blev jeg gal og skrev til hende, at

det var synd for ungdommen i Holstebro,

at deres seksuelle sundhed skulle

være afhængig af en hovedpine. Kort

de unge er vilde med vores

forskellige kondomer, og

vores stand som er med til

at skabe dialog på ungdomsuddannelserne.”

lone Kjær hein, sundhedsplejerske

efter modtog jeg en mail. Der stod, at

journalisten ville ankomme – med en

fotograf.”

Pris som døråbner

Kirsten Stallknecht-prisen har tydeliggjort

Lone Kjær Heins arbejde for

omverdenen.

har åbnet nogle døre for

mig. Ingen tvivl om det. I tiden efter

prisoverrækkelsen fik jeg et utal af henvendelser

fra danske medier. ”

Men også kolleger, både kendte som

ukendte, fandt Lone Kjær Hein på Facebook

og sendte hende hilsener, hvor de

blandt andet skrev: ’Godt gået!’

”Det blev jeg glad for,” smiler hun.

Mange sundhedsplejersker har lige

siden kontaktet Lone for at få vejledning

i at starte en indsats op i deres

egen kommune.

Modelkommune for resten af landet

I 2009 ansøgte og fik Lone, i samarbejde

med den ledende sundhedsplejerske

i kommunen, knap en million

kroner af satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen.

Pengene skal benyttes til et

treårigt projekt, der skal kvalitetssikre

seksualundervisningen i Holstebro

Kommune. Lone Kjær Hein er projektleder.

Det betyder blandt andet, at hun

laver oplæg i Sundhedsstyrelsen og for

politikere.

”Med projektet er vi ved at revolutionere

skoleområdet mht. seksualundervisning

- det er ret enestående i Danmark.

Vi er modelkommune for resten

af landet med projektet,” fortæller Lone

Kjær Hein begejstret. Hun fortsætter.

”Trods unges seksuelle sundhed stadig

er tabubelagt, så kan jeg mærke, at

der er gang i området, og jeg håber og

tror, at den udvikling vil fortsætte.”

Lone Kjær Hein opfordrer andre

sygeplejersker til at ytre sig, hvis de

brænder for et område.

”Har man en sag, der er vigtig,

skal man ikke være bange for at sige

sin mening. Med de rigtige faglige

argumenter skal man nok blive taget

alvorligt.”

Blå bog:

1992: Uddannet fra Hillerød

Sygeplejeskole

1999: Uddannet som sundhedssygeplejerske

2000: Flyttede til Holstebro

2009: Modtog Kirsten

Stallknecht-prisen

Gift og mor til tre børn på hhv.

13, otte og seks år.

Sundhedsplejerske

Lone Kjær Hein ved den

stand, hun medbringer til

Sikker-Sex Cafeer.

14 DSR midt DSR midt

15


TAleBoBleN

Tekst Marie Adelstorp

hVAd er diN MeNiNG?

På www.dsr.dk/midtjylland kan du under

linket debat give din mening til kende.

På hjemmesiden kan du også tilmelde

dig kredsens nyhedsbrev.

hvad gør i for at udvikle

et godt arbejdsmiljø på

din arbejdsplads?

På vores afdeling gør vi

meget ved vores arbejdsmiljø. Ord

skaber handlinger, og jeg gør som

sikkerhedsrepræsentant meget ud af at

kommunikere om det, vi arbejder med. Jeg

taler højt om de ting, der lykkes, men også

om vilkår, som vi ikke kan gøre noget ved, så vi

ikke bruger kræfterne på noget, vi ikke kan lave

om. Både via mails og nogle gange orienterer jeg

også mine kolleger på onsdagsmøder. Jeg har arbejdet

seks og et halvt år som sikkerhedsrepræsentant, og jeg

er blevet ret vild med det. Vi har netop gennemgået vores

APV, hvilket for mig er den tredje som sikkerhedsrepræsentant,

og det er rart for mig at kunne konstatere, at vi har fået det væsentligt

bedre på nogle punkter.

Hvis man er sammen om en indsats, så sker der noget. Derfor er det vigtigt,

at man har en god ledelse, tillidsmand og kolleger i ryggen, og det synes jeg,

at jeg har. Men et godt arbejdsmiljø handler også om, at krav og ressourcer

passer rimeligt sammen.”

Else Røndal Olsen, sygeplejerske/stråleterapeut og Sr, stråleterapien

på onkologisk Afdeling Århus Sygehus, Nørrebrogade

Jeg ved ikke, om vi gør noget specielt for at udvikle et godt arbejdsmiljø,

men vi har en hel speciel og god ånd på afdelingen, der gør, at vi alle føler

os godt tilpasse. Jeg er glad for og har lyst til at gå på arbejde, hvilket

siger meget om arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, synes jeg. Vi hører

fra vores studerende, at de er glade for at være i praktik hos os.

Og vi har endda hørt fra flere patienter, at de kan mærke, at vi

ansatte har det godt og taler pænt med hinanden. Der er en god

humor, og vi griner faktisk en hel del.

Selvom vores uddannelseserfaring og alder er forskellig, så

er der intet hierarki. Samtidig drager vi omsorg for hinanden

og giver hinanden plads til at have mindre gode dage, hvis

dette er nødvendigt. Desuden synes jeg, at vi er gode til at

give hinanden en hjælpende hånd. Rent socialt betyder

det også meget, at vi sørger for at alle får deres pauser,

så vidt det er muligt, og gerne sammen, og der er altid

stor opbakning til vores årlige julefrokost og sommerfest.”

Henriette C. Bønnerup, sygeplejerske på M1,

regionshospitalet Silkeborg

For halvandet år siden arbejdede jeg i sygehusverdenen,

og jeg er blevet positivt overrasket over

skiftet til hjemmesygeplejerskers verden. Jeg havde

kun arbejdet her i fire måneder, da vi var til det første

teambuildingsarrangement. Et arrangement der gjaldt alle

– også på tværs af faggrupper, hvilket jeg synes var meget

givtigt. Generelt mener jeg, at vi bliver tilbudt mange gode og

relevante kurser, som vi er mange, der benytter os af.

I efteråret 2009 blev jeg sikkerhedsrepræsentant, og jeg

troede ærlig talt, at det handlede om, at jeg skulle anmelde

stikskader. Men jeg har indset, at titlen omfatter langt mere – bl.a.

fokus på arbejdsmiljø, og det synes jeg er rigtig spændende, men

jeg glæder mig også til at blive klædt bedre på.

Jeg og en hjemmehjælper er blevet spurgt, om vi vil være trivselsmedarbejdere,

hvilket vi har takket ja til. Vi skal derfor på kursus for

at få et indblik i, hvad titlen indebærer. Kurset har et kreativt fokus, hvor

en skuespiller eksempelvis skal give os et boost i forhold til arbejdsmiljø.

Jeg håber og tror på, at det er til gavn for arbejdspladsen, at vi får inputs og

lærer teknikker til at forbedre arbejdsmiljøet.”

Dorte Bach, hjemmesygeplejerske og Sr,

distrikt Sønderland Syd, holstebro

16 DSR midt DSR midt

17


STAFeTTeN

Tekst ditte Scharnberg

Stafetten stiller skarpt på centrale spørgsmål om fag og organisation i Kreden.

Den går på skift mellem medlemmer, tillidsvalgte, politikere og eksperter.

nye veje i kampen for ligeløn

Arbejdsmarkedsforsker og professor henning Jørgensen mener, at sygeplejersker har

gode muligheder for at udnytte den politiske opmærksomhed på uligelønnen.

an kan aldrig kæmpe den samme

”Mkamp to gange. Som gode generaler

gør, skal I finde nye strategier.”

Ordene kommer fra Henning Jørgensen

som bud på, hvordan overenstkomstsituationen

2011 for offentligt

ansatte tegner sig. Den største opmuntring

ser han i det politiske fokus på

uligelønnen.

”Ikke mindst med konflikten i 2008

har I fået kravet om ligeløn på den politiske

dagsorden. For mig at se har Dansk

Sygeplejeråd og andre offentligt ansattes

faglige organisationer store muligheder

for at udnytte det politikvindue, der med

Lønkommissionens arbejde nu er åbnet

i forhold til at erkende uligeløn som et

samfundsmæssigt problem,” siger Henning

Jørgensen.

Politikerne skal blande sig

Lønkommissionens netop udkomne

rapport viser klart, at der ”er en kønnet

løndannelse i Danmark – også på tværs

af den offentlige og den private sektor,”

siger Henning Jørgensen. Han ser uligelønnen

som et klart politisk anliggende.

”Al den snak om at politikerne ikke

skal blande sig er noget værre sludder.

Jeg mener, de faglige organisationer

skal bede politikerne om at blande sig,

ellers får vi aldrig løst problemerne med

uligeløn. Lønforskellene er så store, at

de ikke vil kunne udlignes gennem mindre

forbedringer tilkæmpet i overenskomsterne.”

Katedraler i smalhalstider

Hvad angår mulighederne for at komme

igennem med økonomiske krav i forbindelse

med OK 11 er Henning Jørgensens

vurderinger ikke opmuntrende:

”Jeg ser sort på det øknomiske råderum

for forhandlingerne for de offentligt

ansattes overenskomster 2011.

Hvor den økonomiske situation op til

forhandlingerne i 2008 gjorde det muligt

at stille krav om lønstigninger større

end på det private område - hvem

husker ikke kravet om de 15 % - så er

det helt indlysende, at det økonomiske

udgangspunkt med den megen

smalhals denne gang stort set er lig nul.

I 2008 var der desuden udtalt mangel

på arbejdskraft; i øjeblikket foregår der

nedskræinger og fyringer i sundhedsvæsenet.”

Henning Jørgensen understreger

desuden, at de indgåede aftaler på det

private område kun gav meget små

stigninger på normallønsområdet.

”Dertil kommer, at reguleringensordningen

(udligningen af lønstigninger

mellem det offentlige og det private

område, red.) betyder, at der allerede er

gnavet mellem 1,4-1,5% af den forventede

3% ramme for de nye forhandlinger.

Så det ser alt i alt meget tyndt ud …”

Han taler hurtigt og skarpt, den

engagerede arbejdsmarkedsforsker,

men opsummerer så lattermildt:

”Det kan være svært at bygge katedraler

i smalhalstider, men husk på:

læs mere om lønkommissionens rapport på dsr.dk

Man gjorde det alligevel, så man skal

ikke give op på forhånd.”

Folkestemning i medierne

Som en særlig udfodring peger Henning

Jørgensen på, at ’den danske model’

reelt er afskaffet.

”Det nuværende misk-mask med at

staten både er lovgiver og budgetmyndighed,

og at de regionale arbejdsgiveres

råderum er at sammeligne med at

køre skinnebil i Tivoli, gør forhandlingssituationen

utrolig udfordrende for de

faglige organisationer.

OK 2008 viste, at der i befolkningen er

stor opbakning til kravet om ordentlige

vilkår for offentligt ansatte – herunder til

kravet om ligeløn. Det bliver en udfordring

at holde fast i kravet – ikke mindst

at italesætte ligelønskampen gennem

medierne, for det er først og fremmest

folkestemningen, som den viser sig i

medierne, politikerne har respekt for.”

de faglige organisationer

skal bede politikerne om

at blande sig, ellers får vi

aldrig løst problemerne

med uligeløn.”

henning Jørgensen, professor til -

knyttet institut for økonomi, Politik

og Forvaltning og Center for Arbejdsmarkedsforskning

(CArMA), AUC.

18 DSR midt DSR midt

19


FAGNYT

Tekster Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

Kredsen har sammen med FoA vundet sag om arbejdsmiljø

på forsorgshjemmet østervang i Århus.

det hjælper at

tage kampen op

”løber man panden mod en mur i sager om

dårligt arbejdsmiljø på arbejdspladsen, så

tøv ikke med at kontakte kredsen.”

Sådan lyder opfordringen fra kredsnæstformand

Birgitte Krusell, der også

er formand for kredsbestyrelsen arbejdsgruppe

om arbejdsmiljø.

Ledelsen skal løse problemerne

Kredsen har sammen med FoA netop

vundet en sag om arbejdsmiljø på forsorgshjemmet

østervang i Århus. Gennem

længere tid havde der været problemer

med det psykiske arbejdsmiljø og mobning

på en afdeling på arbejdspladsen, og

da ledelsen ikke ville samarbejde med

de tillidssvalgte om en undersøgelse af

forholdene, valgte dSr og FoA at anmelde

arbejdspladsen til Arbejdstilsynet.

”Vi har fået fuldt medhold fra Arbejdstilsynet,

og ledelsen skal nu udarbejde en

tids- og handlingsplan, som inddrager de

tillidsvalgte. Planerne skal beskrive hvilke

initiativer, hvordan og hvornår, ledelsen

vil iværksætte for at løse, forebygge og

håndtere problemerne med mobning,” siger

Birgitte Krusell.

”det er en klar sejr for de ansatte og

for de faglige organisationer, som vi glæder

os over,” siger Birgitte Krusell.

Når samarbejdet svigtes

Birgitte Krusell gør opmærksom på, at i

langt de fleste tilfælde kan problemer med

arbejdsmiljøet løses ved at bruge de muligheder,

der findes på arbejdspladsen: sikkerhedsrepræsentant,

sikkerhedsorganisation

og Med-udvalg.

”Men i nogle situationer kører tingene

skævt, og så gælder det om ikke at give

op, men at henvende sig, så vi kan bruge

de andre muligheder, vi som faglig organisation

har, fx anmeldelser til Arbejdstilsynet.”

Kredsnæstformand Birgitte Krusell:

”Er der problemer med arbejdsmiljøet på arbejdspladsen,

så tøv ikke med at kontakte kredsen.”

er der brug for vejledning om arbejdsmiljø på din arbejdsplads, kan

din sikkerheds- eller tillidsrepræsentant kontakte kredsens arbejdsmiljøkonsulent

kirsten Holmboe; midt-kho@dsr.dk

Sengeafsnit på Århus Universitetshospital, risskov og regionspsykiatrien randers har

evalueret et projekt, der siden foråret 2009 har sat fokus på at forbedre arbejdsmiljøet.

bedre

arbejdsmiljø

i psykiatrien

Projekt ’Psykisk Arbejdsmiljø i Psykiatrien’

har haft som mål at lette arbejdsgange,

da hverdagen for mange medarbejdere

er blevet uoverskuelig. Projektet har

haft tre fokuspunkter. Balance mellem

arbejdsmængde/opgaver og ressourcer,

sikkerheden i forhold til patienter og kompetenceudvikling

for ledere og medarbejdere.

Udbyttet af projektet skulle gerne

blive en bedre hverdag med mindre stress

og sygefravær hos medarbejderne.

Psykiatrisk sygepleje er spændende

Anna Katrine Fly Mathiasen er 25 år og

uddannet sygeplejerske i 2009. hun er

begejstret for at arbejde med psykiatrisk

sygepleje.

”Jeg synes, at jeg arbejder på en rigtig

god afdeling, som er S2, en almenpsykiatrisk

afdeling i risskov, hvor den overvejende

del af indlæggelserne er patienter

med en skizofrenidiagnose,” fortæller

Anna Katrine Fly Mathiasen.

hun har ikke selv arbejdet på en

afdeling, der har været omfattet af projekt

Psykisk Arbejdsmiljø i Psykiatrien, men

hun kender projektet og ærgrer sig over

projektets blandede resultater.

”det er godt, at ledelsen arbejder på at

forbedre arbejdsmiljøet, og derfor er projektet

et virkeligt godt initiativ. det er dog

Anna Katrine Fly

Mathiasen: ”Der er

mange glæder ved

at arbejde med psykiatrisk

sygepleje.”

paradoksalt, at man forsøger at rekruttere

personale til psykiatrien, samtidig med at

man melder ud, at medarbejdere har ”røde”

dage, hvor de er under stort pres.”

Blandet succes

Af evalueringspjecen fremgår det, at

nogle afsnit og afdelinger bestemt ikke

havde nemt ved at implementere de tre

punkter, mens projektet for andre var

succesfyldt.

henrik ørskov, FTr på ’Psykiatri og Social’

i risskov, mener, at afsnit N8 i risskov

er succeshistorien i projektet.

”N8, som er et afsnit for voksne med

affektive lidelser, har haft fokus på struktur

og på at konkretisere kerneopgaver,”

fortæller han.

Konkretiseringen er foregået ved

hjælp af en ”blinklysordning,” hvor medarbejderen

starter dagen med at markere

med en rød, gul eller grøn farve på en

tavle. Farverne indikerer, hvilken type

arbejdsdag det ser ud til at blive.

”N8 har følt stort ejerskab til projektet,

og engagementet har derfor været meget

stort”, hedder det i evaluerings rapporten.

Ændret image nødvendigt

Anna Katrine Fly Mathiasen mener, at

løsningen til et bedre arbejdsmiljø højst

sandsynligt handler om flere tilførte midler

og bedre normeringer, hvilket kan være

svært at få gennemført. hun mener også,

at en imageændring er nødvendig, hvis

man lettere skal rekruttere og fastholde

personale i psykiatrien. der kan eksempelvis

være større fokus på glæden ved

relationsbehandling samt de mange smil,

det giver at arbejde med mennesker på så

nærværende plan.

”det er nødvendigt at aflive nogle

myter inden for feltet, og så er det vigtigt

at fremhæve, at personalet har et højt

fagligt niveau, og at der er masser af specialemuligheder

og kurser, der kan sikre én

udvikling i faget,” fortæller Anna Katrine

Fly Mathiasen og slår fast:

”der er så mange glæder ved at

arbejde med psykiatrisk sygepleje.”

20 DSR midt DSR midt

21


MidTNYT

Tekst Marie Adelstorp

Udstil i medlemshuset

har du en kreativ hobby, eller går du med en kunstner i maven, så får

du nu mulighed for at udstille dine værker i medlemshuset i Silkeborg.

”om det er lertøj, malerier eller noget helt tredje er underordnet.

det vigtigste er, at man har lyst til at dele sin kunnen med de personer,

der opholder sig i kredsens medlemshus,” fortæller sygeplejerske

og kredsbestyrelsesmedlem Annie Thomsen, der er en af initiativtagerne

bag projektet.

kontakt annie thomsen (anniethomsen@hotmail.com) hvis du

kunne tænke dig at udstille på marienlystvej 14 i silkeborg.

HAR DU STemT?

dansk Sygeplejeråd skal have to nye næstformænd. i den anledning

har fire kandidater meldt deres kandidatur til posterne.

Blandt Anni Pilgaard, kredsformand for dSr, Kreds Syddanmark,

dorte Steenberg, næstformand i dSr, Gert Petersen,

kredsnæstformand i Kreds Midtjylland og kredsformand i Kreds

hovedstaden, Vibeke Westh, skal de to næstformænd findes.

i dansk Sygeplejeråd vælges næstformændene direkte af de

aktive medlemmer, der tæller knapt 60.000 sygeplejersker.

Selve valghandlingen begyndte mandag den 17. maj og afsluttes

mandag den 7. juni. Alle stemmeberettigede sygeplejersker

har mulighed for at stemme via brev, sms eller elektronisk via

internettet.

hvis du ikke allerede har stemt, så husk at få det gjort inden

den 7. juni 2010.

læs mere på kredsens hjemmeside under

kredsen/valg/næstformandsvalg 2010

dSr er på Facebook – er du?

Flere end 1600 personer er allerede fan af dansk Sygeplejeråd

på Facebook. er du én af disse? ellers har du

stadig muligheden for at blive det.

dansk Sygeplejeråd har sin egen side på Facebook.

her har du mulighed for at blive fan af dansk Sygeplejeråd.

du kan også sende en guldfirkløver til en sygeplejerskeven

eller kollega, som du mener, er guld værd.

endelig kan du være med i diskussioner og kommentere

på artikler og oplysninger, som dansk Sygeplejeråd

løbende opdaterer sine gruppemedlemmer med.

gå ind på www.facebook.com/sygeplejersker

og se nærmere.

aktiviteter i Midt

du kan løbende holde dig orienteret om de seneste nye aktiviteter i Kreds Midtjylland på

www.dsr.dk/midtjylland

møder og temadage

tr

tr sundhedsplejersker

4. oktober 2010 kl. 9.00-15.00

Marienlystvej 14, 8600 Silkeborg

tr Hospice

9. september 2010 kl. 9.00-13.00

Marienlystvej 14, 8600 Silkeborg

sr

Introduktion til kredsen

for nye SR’ere og TR’ere

21. juni og 2. september 2010 kl. 9.30-15

(Nærmere information følger på hjemmesiden)

SR sekundær og psykiatri, Øst:

10. juni 2010

Mindegade 10, Århus

SR primær og sundhedsplejen, Øst:

9. juni 2010

Mindegade 10, Århus

SR primær og sekundær, Vest:

7. juni 2010

Fredericiagade 27-29, holstebro

informationer om tidspunkt og dagorden

ses på hjemmesiden

Ftr

Primær: 8. juni, 26. august og 28. september

2010 kl. 09.00 – 15.30

Sekundær: 30. august og 30. september

2010 kl. 09.00 – 15.30

seniorer

informationer om arrangementer

følger i Sygeplejersken og på

www.dsr.dk/midtjylland

der er landsmøde 5.-11. august 2010

på Bornholms højskole

Tilmelding til højskolen: 5697 4077

Ringkøbing

Kontaktperson, ringkøbing:

Birthe larsen 9785 2715

Viborg /Skive

15. juni 2010

Sommerudflugt til dSrs nye kontor i

Silkeborg og Midtjyllands Kunst Center

i Bryrup

16. september 2010

Besøg på hospice limfjord, Skive

6. december 2010

Julefrokost på ”dalsgaards Antik”,

dommerby, Skive

Kontaktpersoner, Viborg:

edna Mølgaard, 8660 2261 og

Annelise Møller, 9752 9080.

Århus

7. september 2010

Sensommertur til Silkeborg – bl.a. med

besøg og omvisning i det nye medlemshus

5. oktober 2010

“dragt med magt“ v. sygeplejelærer

Winnie høgså.

2. november 2010

et emne om kunst eller litteratur.

7. december 2010

Julefrokost

Arrangementerne foregår kl. 14.00-16.00,

Mindegade 10, kælderen, Århus C

Tilmelding 8625 6499 eller 8619 1708

Kontaktperson, Århus:

hanne Kristensen, 8698 5598

sygeplejestuderendes landssammenslutning

(sls)

Møde med repræsentanter fra kredsbestyrelsen.

Alle SlS’ere i kredsen er velkomne. Transportudgifter

dækkes.

Nærmere informationer følger på hjemmesiden.

kredsbestyrelsen

Kredsbestyrelsens møder er åbne for medlemmer

og foregår kl. 09.15 – 16.00.

oplysninger om tid og sted, dagsorden

og referater finder du på wwww.dsr.dk/

midtjylland

Møderne afholdes:

14. juni 2010

23. august 2010

13. september 2010

Generalforsamling

2010

KAleNder

Dansk Sygeplejeråd, Kreds

Midt jyllands ordinære general-

for samling afholdes tirsdag

26. oktober 2010 i Silkeborg.

Forslag, som ønskes behandlet på

generalforsamlingen, skal være

kredsbestyrelsen i hænde senest

fredag 1. oktober 2010.

22 DSR midt DSR midt

23


Åbningtider

Kontoret i DSR, Kreds Midtjylland i Silkeborg

Kontoret i dSr, Kreds Midtjylland

er åbent

i Silkeborg er åbent:

Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00

Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00.

Fredag kl. 10.00-13.00.

Fredag kl. 10.00-13.00.

Telefonerne bemærk: er åbne alle hverdage

mellem Kontorerne 10.00 og 15.00, i Århus dog og Holstebro har

ikke onsdag, fremover hvor ikke telefonerne faste åbningstider,

er lukket. men vi er stort set altid til rådighed.

Bemærk: Du skal bare ringe i forvejen og

Kontorerne aftale i Århus tid. og holstebro

har ikke faste åbningstider,

men vi er stort set altid til

rådighed. du skal blot ringe

i forvejen og aftale tid.

Find og vind!

Et sted i magasinet kan du finde de genstande,

der af afbilledet her. Find siden og send os din

besvarelse via kredsens hjemmeside.

Blandt alle de korrekte besvarelser trækker kredsens

lod om at finde en heldig vinder af en CD.

Du kan deltage i konkurrencen gennem en svarblanket

på www.dsr.dk/midtjylland.

Se genvejslink på forsiden under ’Lige nu’.

Konkurrencen kører til og med søndag d. 4. juli 2010.

Vindernavnet bliver offentliggjort på kredsens

hjemmeside i uge 27.

More magazines by this user
Similar magazines