DGI Rapport - visittaars.dk

visittaars.dk

DGI Rapport - visittaars.dk

Udvikling af Taars Hallen


Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund 3

1.1. Hovedtræk fra borgerundersøgelsen 4

1.2. Interessenterne og deres holdninger 5

2. Nuværende fysiske rammer 6

2.1. Særlige fordele ved anlægget 7

2.2. Særlige ulemper ved anlægget 8

3. Fremtidens idræts- og kulturhus i Taars 9

3.1. Brugere og aktiviteter 9

3.2. Nye aktiviteter og samarbejdspartnere 9

3.3. Ændringer af de fysiske rammer 11

3.3.1. Konkret udmøntning af ændringer 13

3.4 Udearealer 15

4. Anlægs- og driftsøkonomi 18

5. Organisering, drift og ledelse af Taars Hallen 19

6. Anbefaling 23

2


1. Indledning og baggrund

En gruppe bestående af repræsentanter for idrætsforenin gen, borgerforeningen,

erhvervsliv m.v. blev nedsat for at skabe et grundlag for udvikling

af Taars Hallen og de omkringliggende faciliteter.

Taars Hallen er kommunalt ejet og drevet, og der har i flere år foreligget

et kommunalt tilsagn om at renovere svømme salen. For flere år siden er

der også udarbejdet tegninger til en tilbygning indeholdende en træningshal

samt en gymna stik sal. Borgere og foreninger i Taars er interesseret i

at sætte gang i såvel renovering som udvikling af anlægget for at sikre, at

byen også i fremtiden vil være et attraktivt sted at bo.

I forbindelse med arbejdet omkring udviklingen af idræts anlægget, har

Hjørring Kommune vist sig villig til en dialog omkring den fremtidige organisering

af Taars Hallen.

På baggrund af indledende møder og gennemførelse af en spørgeskemaundersøgelse

blandt borgerne i området, blev der i sidste halvdel af april og

starten af maj gennem ført en borgerundersøgelse for at skabe et billede af

Taars-borger nes ideer og ønsker til Taars Hallen. Borgerundersøgelsen har

sekundært haft til formål at kortlægge borgernes idrætsvaner og tilfredshed

med de nuværende faciliteter. Efterfølgende blev der den 19.maj afholdt et

borgermøde i Taars Hallen, hvor hovedtrækkene fra borgerundersøgelsen

blev præsenteret som grundlag for en efterfølgende workshop, hvor de

fremmødte i grupper blev bedt om at pege på forskellige udviklingspotentialer

for Taars Hallen.

Initiativgruppen er meget opmærksom på, at Taars Hallen skal udvikles, og

der foreligger interessante perspektiver i forhold til at samle aktiviteter og

skabe synergi mellem idræt, kultur og sundhed, hvor der lægges vægt på at

skabe et fremtidigt anlæg med flere, nye og anderledes aktivitets mulig heder.

Tendenser

Som udtryk for nye vaner og tendenser blandt de idræts ak tive i Danmark

er der sket en markant udvikling af idræts mønsteret. Kort fortalt er ændringerne

karakteriseret ved:

• At flere og flere dyrker idræt, og flere og flere gør det uden for

idrætsforenin gerne.

• At væksten i idrætsdeltagelsen er båret af selvstændige og selvhjulpne

voksne og ældre.

• At mænd og kvinder er lige aktive.

• At aktivitetsmønstret er blevet langt mere varieret og mangfoldigt.

• At der blandt voksne kan konstateres en bevægelse væk fra aktiviteter,

der dyrkes på hold og på faste tidspunkter, til aktiviteter, der kan dyrkes

alene eller i mindre grupper og på selvvalgte tidspunkter.

• At væksten i idrætsdeltagelsen er størst i aktiviteter, hvor den

sundhedsmæssige og kropslige effekt er det primære.

Sammenfattende kan det konstateres, at der er en stadig stigende og

stadig mere differentieret efterspørgsel efter tidssvarende idrætsfaciliteter.

Især efter faciliteter af god kvalitet, og faciliteter der imødekommer

kravene om fleksibilitet og åbenhed.

Samtidig får idræt og motion en stadig stærkere placering i det forebyggende

arbejde i sundhedssektoren.

3


1.1. Hovedtræk fra borgerunder sø gelsen

De idrætsaktive

Borgerne i Taars foretrækker idrætter der kan dyrkes individuelt og fleksibelt

som f.eks. løb og turcykling, når det gælder udendørs idræt. Som

foreningsorganiseret idræt er fodbold den langt største aktivitet.

Indendørs er motionssvømning over ras kende stor, hvilket kan skyldes

tilstede værel sen af og driftsformen på svømmesalen i et forholdsvist lille

samfund som Taars.

Indendørs er det ellers traditionelle idrætter som fodbold, håndbold og

gymnastik, der dyrkes i regi af en forening, der har stor tilslutning. Atypisk

andre undersøgelser DGI-huse og haller har lavet, har holdidrætten håndbold

en meget stor tilslutning i Taars.

Også tværidrætslige aktiviteter som senioridræt og familieidræt dyrkes i

stort omfang i regi af en forening.

Det er meget vigtigt for respondenterne, at de fysiske rammer er i orden,

at det sted hvor man dyrker sin idræt og motion ligger tæt på bopælen.

Træneren betyder også en del, når der vælges idræt og motion, hvorimod

det for en stor del af respondenterne ikke betyder noget, om der er en café.

Borgerne i Taars har længere afstand til den idræt/motion de hyppigst deltager

i, set i forhold til andre sammenlignelige undersøgelser.

De ikke idrætsaktive

Der er et potentiale i forhold til at få flere til at dyrke idræt/motion. 50 %

af de respondenter der ikke er idrætsaktive har overvejet at påbegynde en

idræts- og motionsaktivitet. Helst en aktivitet der kan dyrkes individuelt og

fleksibelt som f.eks. motionssvømning, styrketræning, løb og cykling.

Hovedparten af de ikke idrætsaktive har valgt at bruge tiden på noget andet,

herunder: Arbejdet, familien og andre fritidsinteresser.

De eksisterende faciliteter

Hallen og gymnastiksalene: Respondenterne har speciel fokus på dårlige

opholdssteder, dårlige bruserum, utilstrækkelige depotforhold og dårlige

toiletforhold.

Motionsrummet: Specielt har respondenterne fokus på dårlige lokaler,

dårlig udluftning, ikke tilstrækkelige åbningstider og antallet af maskiner.

Næsten 55 % af respondenterne mener ikke lokalerne har gode rammer for

aktiviteten.

Svømmesalen: Der er generelt tilfredshed med de svømmetilbud, der er

i svømmesalen. Hallens beskaffenhed kunne ønskes mere tidssvarende.

Særligt er der et ønske om bedre muligheder for at komme til at svømme i

form af flere foreningstilbud eller endnu bedre: Offentlig åbningstid i svømmesalen.

De udendørs idrætsfaciliteter: Der er en overvejende tilfredshed med

beskaffenheden af de udendørs idrætsfaciliteter og udbuddet af aktiviteter.

Brugerne kunne dog godt ønske sig bedre omklædningsfaciliteter og toiletter.

Cafeteriet

Hvis udbuddet af produkter ændres fra fast food produkter til sunde

produkter herunder bl.a. sunde sandwiches (groft brød, salat og magert

kød), vil der være et større salgsvolumen i cafeteriet. De respondenter der

sjældent køber mad, og som opfatter maden som usund, vil i tilfælde af et

sundere udbud købe mad oftere. Ligeledes vil et sundere udbud givetvis

tiltrække de borgere, der ikke køber mad og drikke i cafeteriet i dag.

Indholdsmæssige potentialer for Taars Hallen

Svømning, fitness/styrketrækning og aktiviteter for familien (forskellige

idrætstilbud til familiens medlemmer på samme tid), er de aktiviteter flest

dyrker.

Respondenterne vægter aktivitetstilbud der beror på fællesskab, komme i

form, oplevelse og spænding meget højt.

Som tilgift til de nuværende aktiviteter i Taars Hallen er der stor interesse

for foredrag, adgang til behandling (læge, tandlæge, fysioterapi, kiropraktor

m.v.), bibliotek, indendørs wellness og velvære samt familieaktiviteter.

Ordentlige forhold til bad, adgang til toiletter, gode lyd- og lysforhold samt

depotmuligheder vægtes særligt højt af respondenterne.

4


Forsamlingshuset i Taars

1.2. Interessenterne og deres holdninger

I forlængelse af den gennemførte borgerundersøgelse og det efterfølgende

borgermøde i Taars Hallen, er der gennemført en række samtaler med en

række nuværende eller poten ti el le centrale aktører i udviklingen af Taars

Hallen.

Som den største af de idrætter der benytter sig af Taars Hallen, har håndbold

tilkendegivet, at de gerne ser en udvik ling af anlægget i den retning

som også borgerundersøgelsen anviser. Et større flow af brugere i anlægget

vil styrke håndboldens synlighed, og samspillet med de øvrige idrætter i

Taars, mener håndboldafdelingen er en positiv udfordring.

Gymnastikaktiviteterne i Taars foregår på nuværende tidspunkt udelukkende

på den nærliggende skole. Derfor er de ikke en del af livet i Taars Hallen.

Gymnastik savner den mulighed der blandt andet kunne være i forhold

til at skabe en parallel aktivitetsmulighed for medfølgende forældre og den

synergieffekt der eller kan opstå i Taars Hallen. Gymnastikafdelingen ville

kunne have endnu flere medlem mer, hvis de kunne råde over tidssvarende

lokaler, der kan rumme de aktiviteter, der efterspørges blandt medlemmerne.

Udover de to gymnastiksale der er på Taars Skole, bruges Taars Hallen i

høj grad til skolens idrætsundervisning. Både idræts hallen og svømmesalen,

hvor svømmesalen er en særlig positiv omstæn dighed, at kunne råde

over for skolen. Således ville elever og lærere være henvist til at tage til

Hjørring hvis ikke svømmesalen lå i Taars Hallen.

På samme måde vil svømmeklubben i sagens natur miste deres omdrejningspunkt

for aktiviteterne, hvis svømmesalen blev lukket. Med en henlæggelse

af svømmeafdelingens aktiviteter til en anden svømmehal, kan

der rejses tvivl om, hvorvidt svømmeafdelingen vil overleve en lukning af

Svømmesalen i Taars Hallen.

Svømmeafdelingen har i en periode oplevet et frafald af medlemmer, som

er blevet særligt udtalt i forbindelse med renoveringen af svømmesalens

omklædningsrum.

TUIFs fodboldafdeling er klar over den særlige situation, der er for deres aktiviteter.

Placeringen af deres klubhus et andet sted i byen er ikke med til at

understøtte livet i og driften af Taars Hallen, og fodboldafdelingen ville være

bedst tjent med at have deres aktiviteter samlet et sted. Således foregår de

fleste aktivitetstimer på banerne ved Taars Hallen, mens det sociale liv er

henlagt til klubhusbygningen ved stadionan læg get. Dette er ikke fordrende

for de aktives deltagelse i det sociale liv omkring fodbolden, samtidig med

at de fod bold aktive ikke indgår i en synergi med de øvrige aktiviteter i og

ved Taars Hallen. En betingelse for at fodboldafdelingens aktiviteter helt

kan flyttes til Taars Hallen er, at der en tilstrækkelig omklædningskapacitet,

der kan imødekomme deres behov.

Fitnesscenteret i Taars Hallen har eksisteret i godt 10 år og har en stabil

brugerkreds. I takt med at der i den mellem liggende periode er kommet

nye lignende steder til i de omkringliggende lokalsamfund, har fitnesscenteret

i Taars Hallen oplevet et lille fald i tilslutningen. Den lave deltagerbetaling

er med til at fastholde en del af medlemmerne. Omvendt begrænser

det også muligheden for at udvikle fitnesscenterets aktivi teter, da det vil

kræve investeringer på den ene eller anden måde.

Fitnesscenterets indhold og rammer trænger således til en opdatering, så

det lever op til de forventninger der stilles til denne form for aktiviteter.

Særligt synes der at være et stort potentiale i forhold til at udvikle den af

fitnessaktiviteterne der vedrører holdundervisning.

Forsamlingshuset danner næsten udelukkende ram men om private fester,

som lejer sig ind i lokalerne. Forsamlingshu sets byggetekniske stand er på

visse områder kritisk, hvorfor det ved et behov for en større investering

umiddelbart ikke vil være muligt at løfte større anlægs ud gif ter.

Den nuværende bestyrelse betvivler, hvorvidt der vil være nogen, der vil

tage over efter dem, når de ikke vil stille deres frivillige arbejdskraft til rådighed

for forsamlingshuset længere.

Nabo til Taars Hallen ligger lægehuset i Taars med to praktiserende læger.

Huset trænger efterhånden til en renovering, og det kan i den forbindelse

være grundlag for at indtænke et nyt sundhedshus ved Taars Hallen. Dette

sundhedshus kunne de to læger eventuelt blive en del af. Øvrige interessenter

i et sådan sundhedshus kunne være fysioterapi, kiropraktor, kostvejleder

m.v.

Flytningen til et nyt sundhedshus vil, for lægernes vedkommende, være

betinget af, at det ikke vil have unødvendige økonomiske omkostninger,

og at de kan afhænde deres nuværende ejendom. Etableringen af et sundhedshus

skal være i overensstemmelse med den overordnede regionale

strategi på området.

5


2. Nuværende fysiske rammer

Taars ligger midt i Vendsyssel, og som de nærmeste større byer der har

idrætsfaci li teter tilsvarende eller i et større omfang end i Taars, ligger Hjørring

og Sindal med en afstand på henholdsvis 9 og 13 kilometer i nordlig

retning. Der er 9 kilometer til Østervrå mod øst og 12 kilometer til Vrå mod

vest. Idrætsan læg get i Taars har således et naturligt opland i en radius på

cirka 5 kilometer.

Taars Hallen og det omkring liggende idrætsanlæg med boldbaner, tennisanlæg

mm. ligger centralt i Taars. Byen ligger således indenfor en afstand

af én kilo meter i fugle flugts linie, og mange bor endda inden for en afstand

på 500 meter til anlægget. Kun ganske få borgere i Taars by har en transportvej

til idræts anlægget på over 1000 meter, da vej og stisystemet i

området giver gode mulig he der for at skyde gen vej for gående og cyklen de

til anlægget.

Taars Hallens idrætsanlæg består af selve hal-byg ning en, et græsareal til

boldspil på godt 5 hektar samt øvrige udeare a ler vest for hallen på omkring

én hektar. Heraf er der om kring 3300 m² asfalteret parkeringsplads med

104 optegne de pladser, et tennisanlæg med to baner samt en lille legeplads,

skater rampe, beach volley- og petan quebane. Ved siden af Taars Hallen

ligger Taars Skole, der har to klassiske gymnastiksale på hver cirka 200

m².

Knap 500 meter nord for Taars Hallens idrætsanlæg ligger et mindre fod-

boldanlæg med et græsareal på godt 2

hektar med tilhørende klubhus. Ud over

cafeteriafaciliteter og møderum, indeholder

klubhuset omklæd ningsrum til stadionanlægget

som også anvendes i forbindelse med

træningsbanerne ved Taars Hallen.

Fodboldanlægget med de to baner og klubhus

bør, i et udviklings per spektiv, ses i sammenhæng

med Taars Hallens Idrætsanlæg.

Boldbanerne ved Taars Hallen er omkranset

af en dyb og høj bevoksning, der giver læ

til området og en landskabelig afgræns ning til de tilstødende arealer der

primært er villa haver. Mod vest er der en åbning til det omkring liggende

landskab med land brugsjord. Denne åbning udgør også udvi del sesmuligheden

for anlægget, såfremt der skal knyttes flere græsarealer til boldspil

til anlægget. Området er dog kun tilgænge ligt over en mindre trafikeret vej,

der fører til et bagvedliggende villakvarter.

Selve Taars Hallen er en enkeltstående og helt symestrisk 58 meter lang og

44 meter bred saddeltags bygning med gavle mod nord og syd. I alt rummer

huset cirka 2900 etagekvadratmeter.

Hal­bygningen rummer centralt en håndbold bane 20 x 40 meter med tre

tilskuerrækker på hver side Mod syd en svømmesal med en bane længde på

18 meter og et mindre vægt trænings lokale på godt 100 m² mod vest.

Mod syd ligger der desuden et par mindre aktivitetslokaler i stueplan, hvor

der desuden er servicefa ciliteter som toiletter, omklædningsrum og bad. På

1. sal ligger cafeteria med opholds- og mødelokaler.

Håndboldhallen i

Taars Hallen

• Aktivitetsrum

• Svømmesal

• Omklædning

og bad

• Ophold, cafeteria,

og møde på 1. og

2. sal

6


Bygningens konstruktion er baseret på traditionelle limtræs spær med

langsgående sidebygninger i begge sider uden på de bærende limtræs spær.

I halrummet er der fra den sydlige gavl et meget dybt dagslysindfald i 1.

sals højde gennem vinduer i cafeteriet. Ellers er halrummet visuelt afskåret

fra omverdenen, og de rum og gangarealer der ligger rundt om.

I forhold til aktivitetsmulighederne i Taars Hallen og de brugergrupper den

henvender sig til, er det nødvendigt at tage de to gymnastiksale ved Taars

Skole med i betragt ningen.

På trods af at de to sale er omkring 50 år gamle, og kun i meget begrænset

omfang er ændret siden opførelsen, opfyl der de stadig et vigtigt behov for

skolen og dele af forenings akti vi teterne – særligt gymnastik og lignende.

Med en afstand på omkring 300 meter til salene, kan de ikke ses i et direkte

sammenhæng til Taars Hallen. Derfor bør de inddrages i betragtningerne

omkring, hvad der er brug for at tilføre af funktioner i Taars Hallen, samtidig

med at det overvejes hvordan de gamle gymnastiksale overgå til en

anden funktion på skolen.

På næsten samme vis kan byens forsamlingshus også tages med på listen

over kultur- og fritidstilbuddene i Taars, hvor der af og til er sangaftner,

dilettant, store møder samt mange private fester den omkring 200 m²

store sal danner rammen om. Yderligere kan tilføjes Bålhøj Centrets aktivitetssal,

der ligger ved siden af forsamlings huset. Her holder bl.a. folkedanserne

til.

Aktiviteterne i hallen

De nuværende aktiviteter i Taars Hallen og det omkring liggende anlæg er

den vifte af tilbud som Taars-Ugilt Idrætsforening har i form af fodbold,

håndbold, svømning, tennis, fitness­træning og volleyball.

I løbet af året arrangeres der omkring 10 Sjov Lørdags ar ran gementer, som

hallens personale står for. Her skabes et alternativt idrætsmiljø i hallen for

områdets børn og unge.

Ellers er der i løbet af året omkring 7 dage hvor hallen an vendes til andre

formål end den traditionelle idrætsaktivi tet.

Svømmesalen bruges cirka 15 timer om ugen af områdets institutioner og

14 timer af idrætsforeningens svømme af deling

Fitnesscenteret, der har eksisteret siden ´99, er åbent mandag til lørdag i

tre timer om formiddagen og fem timer eftermiddag/aften. Søndag er der

lukket.

2.1. Særlige fordele ved anlægget

Det er særligt værd at bemærke den meget centrale place ring i Taars med

en meget kort transportvej til idrætsan lægget for alle byens borgere.

På trods af den centrale placering er anlægget ikke ”spærret inde”. Anlægget

har mulighed for at udvide med flere græsarealer til boldspil.

Oplandet til idrætsanlægget giver mange muligheder for at indtænke nye

typer af idrætsfaciliteter, der vil imødekomme ønsker og behov, der er

kommet frem gennem borger under søgelsen og som viser sig i tilsvarende

landsdæk kende undersøgelser.

Beplantningen rundt om anlæg get synes at have nogle helt særlige muligheder

for at kunne bru ges til et langt mere direkte rekreativt formål end

blot at fungere som læbælte og uudforsket naturområde.

Placeringen og orienteringen af hallen i forhold til udearea lerne er heldig i

forhold til at skabe attraktive opholds arealer og aktivitetsområder der har

et godt samspil med ankomst området og de indendørs opholdsarealer og

samlingssted til hallen, så det kan få karakter af at være byens mødested.

Byens størrelse taget i betragtning, er fore kom sten af en svøm me sal i

Taars Hallen en facilitet der ligger ud over det forven te lige. Kvaliteten ved

fore komsten af svøm mesalen under støttes af borger un der søgelsens resultat,

der også pointerer at der er et udviklings poten tiale mht. anvendelsen af

svøm me salen.

Svømmesalen i Taars Hallen

Læbæltet omkring

boldbanerne

ved Taars Hellen

7


Fodboldafdelingens

klubhus ved

stadionanlægget

Gymnastiksal på

Taars Skole

2.2. Særlige ulemper ved anlægget

Stadionanlægget

Placeringen af stadionanlægget, som omdrejningspunkt for fodboldklubbens

aktiviteter få hundrede meter væk fra Taars Hallen, er med til, at

sprede aktiviteterne og derved hindre den synergi, der ellers kunne være

mellem aktiviteterne og brugerne. Med to fodboldbaner er stadionanlægget

ikke stort nok til at rumme alle fodboldklubbens aktiviteter, og afstan den til

Taars Hallen er for lang til at der kan skabes et egentligt funktionelt sammenhæng

mellem de to anlæg.

En tilsigtet geografisk spredning af aktivitetsmulighederne i Taars kan ikke

forsvare placeringen, da anlægget ligger meget tæt på Taars Hallen, og

størrelsen på Taars by og placeringen af Taars Hallen ikke gør det nødvendigt

at spre aktivitetsmulighederne under hensyn til nærheds prin cip pet mellem

idrætsfaciliteter og dets brugere.

Tilnærmelsesvis kan forsamlingshuset og gymnastiksalene på Taars Skole

sættes i sammen bås. Upåagtet af historikken og skolens brug af de to

gymnastiksale til undervisning saktivi te ter, ville det være bedre, at det

aktivitetsmæssige indhold på kultur og fritidsområdet var placeret i direkte

forbindelse med Taars Hallen. På den måde vil synligheden af aktivite terne,

samhørigheden blandt de aktive og en samling af de kræfter der arbejder i

forhold til idræts- og fritidsområdet i Taars blive langt bedre.

Hallens interiør

Idrætshallen er et gedigent rum, der udspringer af de byggetraditioner og

måder at tænke faciliteter på, der ligger til grund for mange andre lignende

idrætshaller rundt i Danmark. De rumlige kvaliteter ligger derfor også på

linje med mange af disse øvrige faciliteter, kendetegnet ved et manglende

samspil med de øvrige funktioner i bygningen og de omkringliggende

udearealer. En sådan facilitet stemmer ikke over ens med de nutidige ønsker,

og hvad der fremadrettet kan forventes at have en høj prioritet blandt

nuværende og nye brugere.

Placeringen af cafeteriet på 1. sal, som en ”blindtarm” for de besøgende til

anlægget og uden at være et nemt tilgængeligt og naturligt centrum for

anlægget, er en stor hindring for, at gøre det til omdrejningspunkt for det

sociale liv der udspiller sig i forbindelse med idræts- og motionsaktiviteterne

på stedet.

Udearealernes indretning

I et forsøg på at imødekomme behovet hos nye bruger grup per er der flere

steder skabet udendørs aktivitetsom rå der, der indbyder til spontan og selvorganiseret

aktivitet. Velment men misforstået, ligger de spredt og langt

væk fra de steder på anlægget, hvor der kan opstå udendørs ophold og

sociale aktiviteter.

Placering og indhold på disse udearealer har således ikke den nødvendige

appel, til de brugere der normalt vil opsøge sådanne aktivitetsmulig heder

og derfor bliver de kun brugt i et meget begrænset omfang.

Symptomatisk for dette forhold ligger der en skaterrampe på anlægget, der

næppe har været brugt ret mange gange. Dette skal næppe tages som et

udtryk for, at der ikke er en potentiel skaterkultur i Taars, men nærmere

et udtryk for at placeringen er helt forkert, og at netop den brugerkreds

af skatere som rampen henven der sig til er et lille fragment af de skateraktiviteter

der er.

Samme tilgang til anlægs fasen kan spores i placerin gen af anlæggets

petanque baner, der også må ses som et fejlskud.

Anlægget har den rette udformning og opbygning, men placeringen er sket

uden indblik i petanquespillets kultur, og den betydning synlighed har for

deltagerne.

Petanquebaner

ved Taars Hallen

8


3. Fremtidens idræts- og kulturhus i Taars

Den overordnede vision for projektet omkring Taars Hallen er, at under søge

de muligheder der for at samle og udvikle synergien mellem idræts- og

motionsaktiviteterne og det sociale liv der udspiller sig i forbindelse med

disse og de øvrige aktiviteter på kultur- og sundheds om rådet for at skabe

et anlæg med flere, nye og anderledes akti vitets mulig heder.

Med fokus på såvel de indendørs rammer, de nærtliggende udearealer som

de mere perifere udendørs anlæg, skal Taars Hallen skal være det centrale

mødested og samlings punkt for disse dele af Taars-borgernes liv.

Med det nuværende brugsmønster lever Taars Hallen op til at være en

gedigen ramme om et foreningsorganiseret idrætsliv, der for en stor dels

vedkom men de ligner den brug af stedet der var, da Taars Hallen blev taget

i brug. Brugen af de omkringliggende boldbaner følger samme mønster,

og har sammen med hallen fjernet sig fra facilitetsmæssigt at afspejle det

idrætsmønster der gør sig gældende i dagens Danmark.

Et mere retvisende navn for ambitionerne med stedet, og de aktiviteter

der ønskes etableret som kerneydelser, vil måske være: Taars Idræts- og

Fritidscenter.

”Idræt og fritid” fordi stedet fortsat skal være omdrejnings punkt for de

mange idræts- og motionsaktiviteter i området, samtidig med at brugere,

der ikke nødvendigvis skal være fysisk aktive, har ærinde på stedet. Med

borgerunder søgel sens vægtning af en sundheds mæssig betydning af Taars

Hallen, kan denne dimension også være oplagt at inddrage som et arbejdsfelt

for anlægget.

”Center” fordi det vil give en bedre mulighed for synergi ved at samle funktionerne

i én organisatorisk og administrativ enhed.

Nedenstående beskriver både ønsker til nye idræts- og motionsaktiviteter,

og ønsker der udspringes af et behov for nemmere adgang til eksisterende

muligheder.

Desuden beskrives udviklingsmuligheder for anlægget, der ligger uden for

idræts- og motionsområdet, men som vil være med til at understøtte stedets

funktion som samlingssted for idræts-, kultur- og sundhedsaktiviteter

og de sociale aktiviteter der knytter sig til disse.

I forlængelse af disse ønsker er der en praktisk udmøntning, der stiller krav

til de driftsmæssige rammer og prioriteringer, adgangsforhold til faciliteterne

og tilretninger af de fysiske rammer, så de egner sig til de pågældende

aktiviteter.

3.1. Brugere og aktiviteter

Taars Hallens idrætsanlæg bruges af en meget stor bruger skare, der næsten

udelukkende er organiseret i Tårs Ugilt Idrætsforening (TUIF).

Gymnastikafdelingens aktiviteter foregår i den nærliggende skoles gymnastiksale

og en af lokalområdets øvrige haller der har en springgrav.

Øvrige foreninger i Taars og omegn med idræt og motion på programmet

er Tårs Billard Klub, Tårs Cykel & Motionistklub (Tårsløbet), Tårs og Omegns

Folkedanserforening,

Foreninger og sammenslutninger med aktiviteter parallelt til idræt og motion

er FDF Tårs, Fodbold i Tårs - support, Taars Jagtforening

Af andre kulturinstitutioner eller sammenslutninger med kulturrelaterede

aktiviteter i Taars er Lokalhistorisk Forening for Tårs og omegn, Tårs

Borgerforening, Taars Pensionist for ening, Tårs Forsamlingshus, Tårs og

omegns Husflidsforening og Bålhøj Centrets Venner. Dertil kommer Tårs

Erhvervsfor e ning, der også har aktivitetsmæssig snitflade til og betydning

for kultur- og fritidsområdet i Taars.

3.2. Nye aktiviteter og samarbejds partnere

Det er væsentligt at se på både de brugere der er i Taars Hallen på nuværende

tidspunkt og de brugergrupper, sammenslutning og foreninger

der potentielt kunne være med til at løfte aktivitetsniveauet på stedet,

så det lever op til de overordnede visioner om at Taars Hallen lever op til

moderne standarder og de udtrykte ønsker blandt borger ne. Der foreligger

inte res sante perspektiver i forhold til at samle aktiviteter og skabe synergi

mellem idræt, fritid, kultur og sundhed med henblik på at skabe et anlæg

med flere, nye og anderledes akti vitets mulig heder for at skabe det centrale

mødested og samlingspunkt for disse dele af borgerne i Taars og omegn.

Nye idræts- og motionsaktiviteter

I borgerundersøgelsen peges der på en række potentielle vækstområder

for aktiviteter i Taars Hallen. Særligt peges der på at svømning og fitness

(omfattende styrketræning og holdundervisning i f.eks. aerobic, gymnastik

og step). Men i høj grad også tværidrætslige aktiviteter som baseres på

varierende aktiviteter som f.eks. senioridræt og hold med varierende tilbud

og parallelle aktiviteter, som f.eks. familieidræt, hvor der arbejdes opdelt i

eller på tværs af køn, alder og færdigheder.

Også indendørs boldspil er en efterspurgt aktivitetsmulighed, på samme

måde som at Taars Hallen skal være udgangs punkt for de løbe og cykelaktiviteter

der er i området.

Det er dog afgørende, at aktiviteterne er tilgængelige i form af både at

være udbudt i den rette form.

Samme tendenser kan spores i landsdækkende undersø gel ser om danskernes

ønsker og behov i forhold til deres idræts- og motionsaktiviteter.

Andre aktiviteter

Ud over idræts- og motionsaktiviteter peges der på en række andre aktivitetsområder

som kunne knytte sig til Taars Hallen. Her er der tale om

aktiviteter som arrangementer med fokus på sundhed, adgang til behandling

og wellness, som evt. kunne ses i sammenhæng med etableringen af

et egentligt sundhedshus ved Taars Hallen.

Muligheden for afholdelse af møder, foredrag, arrange menter målrettet

familien, events og aktiviteter i forbindelse med private fester kommer i høj

grad også til udtryk, og det kan relateres til ønsket om at flytte funktionen

”forsamlinghuset” til Taars Hallen. Også det lokalhistoriske arkiv er bragt i

spil, som en insti tu tion der både kan få nyt liv ved at flytte til Taars Hallen

og bidrage til mangfoldigheden af de aktiviteter der kan foregå i et samlet

idræts- og fritidscenter. Det samme gælder for et bibliotek, der i et afstemt

9


Fællesopvarmning til familieidræt - genrebillede

forhold til behovet, kunne opgra deres fra en bogbus til en permanent funktion

af lignende karakter i Taars Hallen.

På baggrund af erfaringer DGI-huse og haller fra andre lignende steder og

projekter, kan det synes bemærkelses værdigt, at behovet for en ungdomsklub

ikke har fået større tilslutning.

Muligheden for at lade et sådan element indgå i udviklingen af anlægget

er derfor inddraget i nærværende rapport, da fravalget kan være et udtryk

for midlertidige omstændig he der for en sådan mulighed der ikke må ligge i

vejen for en god løsning på længere sigt.

På samme måde bør også spejdere eller lignende aktiviteter overvejes som

en mulig samarbejdspartner. De nærtlig gen de arealer rundt om anlægget

levner god plads til også at kunne rumme aktiviteter af denne karakter,

hvorved de vil opnå en langt større synlighed og mulighed for at tiltrække

nye medlemmer til deres aktiviteter.

Det sociale rum

De sociale aktiviteter der udspiller sig

ved siden af idrætten synes i Taars at

have meget svære vilkår. Med fodboldklub

bens samlingspunkt placeret væk fra

Taars Hallen, er deres bidrag til fællesskabet

fraværende, og med gymnastikafde

lingens aktiviteter henlagt til skolen,

hvor der ikke er plads til disse parallelle

aktiviteter, bidrager de kun i yderst begrænset

omfang til at skabe det ønskede

samlingspunkt for idræts- og fritidslivet

i Taars. Skal netop denne del af livet i

Taars Hallen udvikles, synes det nødvendigt

med en flytning af disse aktiviteter til

Taars Hallen.

Dertil kommer de aktiviteter i forsamlingshuset,

som også vil være et positivt

bidrag til såvel flowet af brugere som

økonomien i huset.

Overordnet set vil en sådan udvikling af

Taars Hallens aktiviteter kræve en bred

samarbejdsflade med forskellige personer

og institutioner. De skal i fællesskab

kunne se hensigten med at samle energien

omkring idræts- og fritidslivet i

Taars og i fællesskab bidrage til at skabe

et økonomisk sundt og veldrevet anlæg,

der har overskud til at være i en fortsat

udvikling af rammer og aktiviteter. Dynamikken

omkring en sådan institution

skabes gennem åbenhed, opbakning og

energi hvor tilstedeværelsen af disse forudsætninger

kan tage sit udgangspunkt

i en omorgani sering af Taars Hallen som

beskrives i afsnit 5.

Adgang og tilgængelighed.

Anvendelsen af moderne informationsteknologi, til at gøre aktiviteterne og

muligheder i Taars Hallen synlige, anvendes ikke, og det er nødvendigt.

Administrationen af såvel aktiviteter som faciliteter bør ajourføres i forhold

til at gøre tilbuddene synlige og let tilgæn ge lige via internettet.

Mange kræfter bliver brugt forgæves på at fastholde gamle procedurer

omkring administration og kommunikation. Ressourcerne var langt bedre

brugt på aktivitetsudvikling.

Der findes flere programmer og systemer på markedet, der kan løse opgaven

for Taars Hallen og dets brugere, og det vil være oplagt at lade hele

lokaleadministrationen blive synlig via et online bookingsystem.

10


Tungelund

Kulturhus i

Thorsø

Forpladsen

ved Vejen

Idrætscenter

3.3. Ændringer af de fysiske rammer

Ønsket til nye aktivitetsmuligheder i Taars Hallen kan sam men fattes til et

behov for nye faciliteter i form af:

­ Et større vægttræningslokale 200 – 300 m².

- Et centralt placeret opholds- og klubområde med tilhørende café og

mødefaciliteter.

­ Gymnastiksal/aktivitetsrum på 350 – 500 m² der kan deles op i 1/3 – 2/3.

- Større lokaler til vægttræning/motionscenter.

­ Lokaler til holdundervisning i forbindelse med fitness.

­ En forøgelse af omklædningskapaciteten på 150 – 200 m²

Desuden skal servicefaciliteter som depotrum, toiletter m.m. afstemmes

efter det flow af brugere, der for ventes at blive i et nyt center for idræts­ og

fritidslivet i Taars.

Upåagtet hvor omfat ten de lis ten over de nye faci liteter der tilføres Taars

Hallen bliver, er der en række forhold, der bør indgå som grundlæggende

kva li teter ved såvel ombygnin ger, udvi delser og tilbygninger.

Disse grundlæggende kvaliteter er:

• At det samlede anlæg så vidt muligt bliver løftet ved en udvidelse, og

ikke kun de funktioner der bygges på.

• Skabes sammenhæng i anlægget.

• Funktionel, visuel eller adgangs mæssig kontakt mellem de enkelte

funktioner.

• Nem tilgængelighed og overskuelig hed i anlægget.

• Sammenhæng mellem ude og inde med udblik og indblik, direkte lys fra

nord og dybt lys fra syd og vest i aktivi tets rum mene.

• Et anlæg med en stærk signal værdi udadtil der indbyder til aktivitet.

• Opholdsarealer der indbyder og fungerer – udendørs og indendørs – med

en central placering.

• Rigtig rækkefølge og indbyr des placering af omklædning, ophold og

aktivitetsområder.

Et opdeleligt aktivitetsrum på f.eks. 400 m² (16 x 25 meter) vil kunne

imødekomme mange behov. Etableringen af et sådan aktivitetsrum, skal

dog kobles til skolens to gymnastiksalen, der helt eller delvist bør overgå til

andre formål, for ikke at få gode kvadratmeter til at stå ledige.

Med de røde firkanter er der anvist mulige placeringer af et byggefelt til

et cirka 400 m² stort rum mod syd, vest eller nord for den nuværende

bygnings masse.

Fitness foreslås flyttet til det nuværende cafeteria på 1. sal med mulighed

for f.eks. spinning eller anden holdtræning på 2. sal.

Multihus Faster i

Astrup

• Aktivitetsrum

• Svømmesal

• Omklædning

og bad

11


Det efterlader så cafeteria, ophold og klublokaler hjemløse. Placeringen af

disse skal ses i et sammenhæng mellem akti vitetsområderne inde i huset,

nærliggende aktivitets områder på ude are alerne og muligheden for at skabe

attrak tive udendørs opholdsarealer i forhold til ankomst om råde, sol- og

vindforhold, så selv en solrig dag i f.eks. marts eller april, kan tiltrække

aktive og tilskuere til aktiviteter på for pladsen ved Taars Hallen. En oplagt

place ring er i den for bin delse i byg ningens sydvest lige hjørne. Her angivet

som et hjerte som udtryk for, at det kan være fra den place ring et nyt

caféom råde med opholds-, klub og møde faciliteter sætter pulsen i huset.

I den samlede ”rumkabale” bør der i place ringen af de for skellige funk tioner

tages højde for, at de nuvæ rende omklæd nings- og baderum, af hensyn til

omkostnings nive auet, i videst mulig omfang bevares på deres nuværende

placering. Samtidig bør den nuværende uhensigtsmæssige kobling mellem

ankomstområde og omklædningsrummene bearbejdes, så de ganglinjer

og færdselsveje der er i huset omlægges til at alle fritidsbrugere i hallens

åbningstid ankom mer og forlader anlægget gennem café/opholds området.

Dette vil kræve en bearbejdbing af de nuværende forhold, så det ikke give

unødige problemer med snavs på hallens gulv.

Sundhedshus

Et sundhedshus der f.eks. kunne indeholde et lægehus, tilsvarende det der

ligger nabo til Taars Hallen, en fysio terapi, kiropraktor m.m. vil nemt kunne

indpasses i forbin delse med en udvidelse af Taars Hallen og vil i sin placering

og udformning kunne tage højde for tilgænge lig hed, diskretion og samspil

med funktioner til f.eks. fysisk træning.

12


3.3.1 Konkret udmøntning af ændringer

Med henblik på at imødekomme behov og ønsker på idræts- og fritidsområdet

i Taars, præsenteres her en facilitetsmæs sig udmøntning af disse, for at

kaste lys over perspektiverne og de økonomiske konsekvenser det har for

en udvikling af Taars Hallen.

Udviklingsmulighederne er belyst i to scenarier der tager udgangspunkt i at

svømmesalen enten forbliver eller nedlægges i forbindelse en om- og udbygning

af Taars Hallen.

Placeringen af en ny bevægelsessal er i høj grad med til at diktere placeringen

af byggefellterne, hvor byggefelt 1 og 3 begge skal ses i et sammenhæng

med muligheden for at placere et godt opholds-, møde- og klubområde

i det sydvestlige hjørne af bygningskomplekset.

Byggefelt 2 nord for Taars Hallen, kan med fordel reserveres til et sundhedshus

indtil der ligger en endelig afklaring af muligheden for en sådan

funktion ved Taars Hallen.

Byggefelt 3 skal særligt ses i sammenhæng med en placering af en udvidelse,

hvis det viser sig, at svømmesalen løber ind i så stor en reparationsudgift,

at det ikke prioriteres at opret holde den funktion i Taars Hallen.

Den periode der vil går forud for at det bliver nødvendigt at træffe en

beslutning om svømmesalens eksistens vil indeholde afklaring omkring

forhold som: Finansiering af anlægs- og driftsud gif terne, de organisato riske

forhold, indholdsmæssige overvej elser, og hvilke over ordnede visioner der

skal være endeligt gældende for en udvidelse af Taars Hallen.

Sammen med de tilhørende omklædningsfaciliteter bringes svømmesalen i

spil, som et område der bør indgå i overvej elserne om, hvordan sagen skal

gribes an.

Udvikling med en svømmesal

Eksemplificeret i byggefelt 1, hvor svømmesalen med støttefunktioner forbliver

i sin nuværende form, opføres der en cirka 400 m² stor sal mod vest

(mørkeblåt felt). Syd for salen, primært som nyopførelse, bliver der cirka

300 m² til café/ophold med nyt køkken (mørkerødt felt), cirka 200 m² mellem

den nye sal og hallen (lyserødt) ombygges sammen med de knap 200

m² der ligger mellem nyt caféområde og svøm mesalen (lyserødt).

F.eks. skal området mellem den nye sal og hallen kunne fungere som

kobling mellem hallen og den nye sal, så husets indre kan fremstå som

et samlet hele og som over gangszone skal den indrettes til spontane og

selvor ga ni se rede aktivi te ter, med belægninger og interiør der kan absorbere

både stille og mere støjende aktiviteter samtidig.

Foyer i Vejen

Idrætscenter

13


Med fleksible indretningsmuligheder og en let adgang til at kunne ændre

rummenes størrelse og funktion, skal de ny- og ombyggede områder til

café, ophold og møder, sammen med den nye aktivitetssal, rumme for samlingshus-funktionen

og udstillingsområde for lokalhi sto risk arkiv og evt. en

biblioteksfunktion.

I videst muligt omfang skabes der funktionel eller visuel forbindelse mellem

de nybyggede og ombyggede områ der og hallen, lige som der mod nord i

hallen isættes vindues partier til at forbinde halrummet til udeare a lerne mod

nord.

Med nye adgangsforhold fra caféområdet ombygges 1. og 2. sal til fitness.

Forbindelse mellem ankomst/opholdsområde og den nuvæ rende omklædningsfløj

skal foregå gennem hallen (grøn linje), hvor en fjernelse af sidepodier

i den sydøstlige halvdel af hallen vil give god plads til en sådan adgangsvej.

Behovet for omklædningsrum, til erstatning for omklæd nings rummene i

klubhuset ved stadion, udgør mellem 150 og 200 m². Denne kapacitet skal

opføres ved Taars Hallen ved at udvide nuværende omklædningsrum eller

etablere et helt nyt afsnit.

Udvikling uden en svømmesal

Ud fra de samme idealer om sammenhæng og fleksibilitet som i det første

scenarium, giver inddragelsen af svømme salen og de tilhørende omklædningsrum

andre muligheder for at udvikle anlægget.

Udvidelsen vil primært finde sted i byggefelt 3, hvor svøm mesalen vil kunne

om- og udbygges til at rumme en tilsva rende aktivitetssal som i scenarium

1.

Området til café-, opholds- og mødefaciliteter skal have nogenlunde samme

placering og omfang som i scenarium 1, såvel som at fitness placeres på

1. og 2. sal. Mulighederne for at lade aktivitetssalen indgå i et samspil med

café- og opholdsområdet med henblik på en forsamlingshusfunktion er også

nogenlunde de samme.

Forbindelsen mellem ankomst/opholdsområde og omklæd ningsfløjen kan

om ønskeligt helt eller delvist lægges uden for det nuværende halrum (grøn

linje) igennem det lyseråde område syd for hallen og en overgangszone i

den tidligere svømmesal.

Kapaciteten af svømmesalens omklædningsrum svarer til det behov der er

ved en nedlæggelse af stadionanlægget.

Fælles for de to scenarier er, at en indpasningen af et sted til en ungdomsklub

kræver særlige overvejelser i forhold til at skabe et tilbud der både

kan tiltrække de unge og trække dem ind husets liv og fællesskab. En udbygget

1. sal, oven på café- og opholdsområdet, vil være det rigtige sted,

samtidig med at det vil bringe lokalerne inden for række vid de til et andet

formål, hvis udviklingen skulle gå i en anden retning. Under alle omstændigheder

bør en ungdomsklubfunktion stå i tæt relation til såvel udendørs-

som indendørsaktivitetsom rå der med vægt på mulighed for spontane og

selvorganise re de aktiviteter.

14


Parkeringspladsen

vest for Taars Hallen

3.4. Udearealer

I forhold til at se Idrætsanlægget ved Taars Hallen som et sted hvor den

aktive krop er i centrum, kan der i de nuværende forhold ses et paradoks i

prioriteringen mellem de asfalterede arealer til parkering og udearealer der

appellerer til aktivitet.

Hvad vil der ske ved

f.eks. en ombytning af

de to funktioner? Flere

ville tage cyklen eller gå

til hallen frem for at tage

bilen og flere ville bruge

det asfalterede aktivitetsområde.

I hvert fald er der grund

til at se på, om der ved

en omlæg ning af udearealerne

kan skabes bedre

for hold der under støt ter

visionerne om at skabe et

samlings sted der tiltrækker

borgerne fra Taars

og det omkringliggende

opland.

Trafikale forhold

Med den meget korte transportvej til anlægget for mange af byens borgere,

er det fristende, i forbindelse med en redefinering af Taars Hallen, at skabe

et trafikalt hierarki, der i højere grad tilskynder til fysisk aktivitet.

Med respekt for de mange der har brug for at køre i bil til anlægget, skal

der opret holdes en parkerings kapacitet på nuværende niveau. Særligt hvis

det forventes, at der fremover vil blive tiltrukket brugere fra et større op-

land. Placeringen kan i højere grad lægge op til, at have en adfærdsregulerende

virkning på de mange brugere der bor tæt på anlægget.

I en overordnet disponering af udearealerne kunne den nuværende genbrugsplads

omdannes til parke ringsplads for de brugere og besøgende til

anlægget, der vælger at tage bilen.

Til de bilister der blot skal sætte af eller samle op, kan der laves en kiss´n

ride nord for hallen, så den nuværende parkeringsplads frigøres til aktiviteter,

samtidig med at der sikres velegnet adgang til handicapparkering,

gode muligheder for afsætning og opsamling af gangbesvæ rede samt af-

og pålæsning af varer til og fra anlægget.

Sammen med åbne og venlige

stiforbindelser (de lyseblå

linjer)der gør det nemt

at skyde genvej til anlægget,

kan en sådan udvikling

yderligere understøttes ved

at der etableres over dækket

cykelpar ke ring på en central

placering ved hallen.

Denne vil samtidig kunne

fungere som samlingssted

for cykelmotio nis ter, der er

på vej ud på eller er kommet

tilbage fra områdets veje,

Rudersdal-ruten i Hørsholm

eller løbere der mødes for

at begive sig ud på f.eks. én

eller flere runder på den natur skønne løberute (markeret med mør ke blåt) i

området.

Stien kan belægges med grus eller barkflis for at maksimere bekvemligheden

for brugerne, samtidig med at det vil tiltrække endnu flere brugere,

der qua den øgede trafik vil øge trygheden som særligt har betyd ning

for kvinders opfat telse af tryghed.

Det angivne stiforløb er for en stor dels vedkom mende allerede anlagt og

kan med en begræn set indsats forbindes direkte til Taars Hallen som et

naturligt mødested og udgangspunkt for de mange løbe glade borgere der

er i Taars. Det cirka 2,5 kilometer lange stiforløb kan få et varieret forløb

både hvad angår terræn og omgivelser.

Boldbaner

En flytning af brugerne fra

stadionanlægget til anlægget

ved Taars Hallen vil

medføre en større brug af

boldbanerne der måske

medfører et behov for en

øget kapacitet af boldbaner

der vil kunne etableres dels

på de eksisterende arealer

og ved evt. at inddrage de

arealreserver der er ved

anlægget.

Kapaciteten på det eksister-

15


Forhindringsbane i

Knuthenborg Safaripark

ende anlæg kan sammen med nye mulige græsarealer absorbere brugerne

fra stadionanlægget.

Om nødvendigt kan der ved en bearbejdning af den omkransende bevoksning

af de nuværende baner skabes bedre muligheder for at udnytte de

eksisterende græsarealer, så der gives så stor fleksibilitet som muligt mht.

at kunne etablere og fordele sliddet fra henholdsvis 7 og 11- mands baner.

Boldbanernes omkran sen de bevoksning rummer dog en række kvaliteter,

der kunne udvikles til et attraktivt aktivitets om råde med mulig hed for

etablering af stier til løb eller moun tain bike eller klatre-/forhi n drings baner,

der udnytter de store træer i bevoksnin gen.

De øvrige områder ved hallen

De 10.000 m² udeareal der primært ligger vest for hallen kan ses som et

samlet område, der bortset fra tennis ba ner ne, er mulig at omlægge til et

meget attraktivt aktivitets og opholdsområde. Området skal ses i sammenspil

med ude/legeområdet ved skolen, så de to områder supplerer hinanden.

Som et opholdsmæssigt omdrejningspunkt for såvel livet indenfor som

udenfor Taars Hallen, synes det oplagt at placere et fælles opholdsareal ved

hallens sydvestlige hjørne for alle anlæggets brugere. Stedet udmærker sig

ved at være centralt placeret og have en god solorientering i forhold til at

kunne lave et velegnet område til udendørs ophold, der f.eks. kan ligge i

niveau med stueplanet i Taars Hallen og i niveau med boldbanerne syd for

hallen forbundet af en vestvendt opholdstrappe mellem de to niveauer.

Med udgangspunkt i

den nuværende udformning

af hallen bør

området mellem hallen

og tennisbanerne først

og fremmest bringes

i spil. Asfalten på den

nuværende parke ringsplads

kan blive til en 20

x 40 meter multi bane

med bander (sort felt)

til fodbold, basketball,

ruklleskøjte hoc key

m.m., mens et andet

område kan indrettes

med ramper og tricks

(grå) til rulleskøjter,

bmx­cykler, skateboards og lignende. I det orange felt kan der etableres

cykelpar ke ring og overdækket mødested med rindende vand for motionscyklister,

stavgængere og løbere (mørkeblå felt). – Et hovedgreb der vel

og mærket tager udgangspunkt i den nuværende udformning af Taars Hallen.

Området skal også indeholde legeredskaber og installationer til børn og

voksne (gule felter) og på det sydligste område kunne der etableres en

kunstgræsbane på f.eks. 30 x 50 meter.

Legepladsinstallationer med fokus på klatring, koor di na tion og styrke i

overkroppen findes i mange forskel lige materialer og sværheds grader, og i

en mere eller mindre konven tio nel udformning. Redskabernes signalværdi

og evne til at invitere til aktivitet og leg bør også indgå i overvejelserne om

materiale og udformning.

Samme område kan også være hjemsted for træningsred skaber (lilla felt),

der henvender sig til voksne. Denne form for redskaber kan lige så vel stå

på idrætsanlæg get, hvor det naturligt vil indgå i den synergi, der ønskes for

området.

Følsomheden for en rigtig eller forkert pla cering af sådanne red skaber er

altaf gø rende for, hvor vidt de bliver brugt eller ej. Forskellen på succes og

fiasko kan afhænge af ganske få meter eller tilfældighe der omkring placering,

der først viser sig, når de står der.

PlugN Play i Ørestad

Syd

Legeplads ved Vinderup

Skole

Træningspavilloner

ved Vedbæk Strand

16


Efterhånden er der dog draget en del generelle erfaringer, som bør indgå

ved en evt. placering af træningsin stallationer ved Taars Hallen.

Træningsredskaberne skal relatere sig til det overdækkede mødested og

legeredskaberne på pladsen.

Indholdet af udearea lernes aktivitetsmulig heder bør de ses i forhold til

skolens og institutio nens udeare aler der ligger på den anden side af hallen,

så der sikres den bedst mulige dækning af forskellige målgrup per og behov,

så arealer ne tilsammen sikrer størst mulig grad af anvendelighed for

både skolen institutioner og brugerne af idrætsanlægget. Samspillet mellem

udearealerne og de indendørs aktivitetsområder bør også tages i betragtning

i forhold til placeringen af de udendørs aktivitetsområder og deres

indhold.

Træningsredskaber

fra Norwell

Hoppepude ved

klubhuset i Holbøl

ved Kruså

17


4. Anlægs- og driftsøkonomi

Driftsudgifter

De opstillede driftsbudgetter tager udgangspunkt i de nuvæ rende regnskabstal/budgetter

for anlægget. I to fremtidige scenarier, hvor der arbejdes

med et anlæg henholdsvis med og uden svømmesal, er der opstillet to

driftsscenarier.

Efter en fuld udbygning vil anlægget have en størrelse på cirka 3700

etagemeter. Nedlægges svømmesalen reduceres den samlede størrelse på

anlægget til omkring 3300 m².

Investeringen på henholdsvis cirka 16 mio. og 13 mio. kroner afskrives og

forrentes med en procentsats på 7,5 % af beløbets størrelse. Behovet for

kommunal støtte ved det nuværende budgetterede indtægts- og udgiftsniveau,

vil være 1.432.800 kroner, vel vidende at det budget te re de kommunale

tilskud er mindre.

Omkostningerne til at bringe svømmesalen op på en nutidig standard, med

hensyn til de tekniske installationer og sikre bassin og bærende konstruktioner

mod yderligere nedbryd ning, foreligger der ikke beregninger eller

estimater på.

Det må derfor bero på en efterfølgende gen nemgang af disse for at danne

grundlag for en prioritering af, hvor vidt svøm mesalen skal bibeholdes i

Taars Hallen.

Anlægsudgifter med opretholdelse af svømmesal

Ombygning af 1. og 2. sal til fitness 0,4 mio.

Ny aktivitetssal 400 m² á 12.000 kroner 4,8 mio.

Depot til aktivitetssal 50 m² á 5000 kroner 0,25 mio.

Ombygning 400 m² á 5.000 kroner 2,0 mio.

Nyt depotrum til hallen 80 m² á 5000 kroner 0,4 mio.

Nybygning 300 m² cafe­, opholds­ og

mødeområde á 12.000 kroner 3,6 mio.

Køkkenfaciliteter 0,4 mio.

Yderligere omklædningsrum 200 m² á 15.000 3,0 mio.

Lysindfald fra nord i hallen 0,1 mio.

Rammebeløb til udearealer 1,0 mio.

I alt 15,95 mio.

Anlægsudgifter med nedlæggelse af svømmesal

Ombygning af 1. og 2. sal til fitness 0,4 mio.

Ny aktivitetssal i tidligere svømmesal incl. depot

­ Ombyg. 250 m² á 8.000 kroner 2,0 mio.

­ Nybyg. 250 m² á 12.000 kroner 3,0 mio.

Ombygning 300 m² á 5.000 kroner 1,5 mio.

Nyt depotrum til hallen 80 m² á 5000 kroner 0,4 mio.

Nybygning 300 m² cafe­, opholds­ og

mødeområde á 12.000 kroner 3,6 mio.

Tilretning af omklædningsrum 0,5 mio.

Køkkenfaciliteter 0,4 mio.

Lysindfald fra nord i hallen 0,1 mio.

Rammebeløb til udearealer 1,0 mio.

I alt 12,9 mio.

Nuværende Med svøm mesal Uden svøm mesal

Kommunal støtte 1.432.800 2.618.700 1.927.400

Ekstern udlejning af hal 0 30.000 30.000

Café – Netto 6.500 12.000 12.000

Fitness – lokaleafgift 0 60.000 60.000

Holdundervisning ­ fitness 0 30.000 30.000

Forsamlingshus/selskabsl. 23.000 100.000 100.000

Reklamer/andet 150.400 200.000 200.000

Indtægter i alt 179.900 432.000 417.000

Lønninger 717.300 720.000 620.000

Adm. PR og IT 19.400 19.400 19.400

El, vand og varme 626.300 706.300 425.000

Vask, reng. og vandprøver 36.400 40.000 25.000

Vedligehold INDE 57.900 160.000 120.000

Vedligehold UDE

Forsikringer 39.000 45.000 40.000

Nyanskaffelser 116.400 160.000 120.000

Ekstraordinære rep.

Udgifter i alt 1.612.700 1850.700 1369.400

Driftsresultat før afskrivn. 0 1.200.000 975.000

Afskrivning og renter 0 1.200.000 975.000

Resultat 0 0 0

Kommentarer til budgetposterne er:

Udlejning af hallen på timebasis til idræt forventes at kunne indbringe

30.000 kroner.

Selv med en stor forøgelse i omsætningen i caféen vil et overskud fra driften

være minimal. Betjeningen af caféen vil i højre grad skulle baseres på

lønnet arbejdskraft.

Lokaleafgiften fra fitness baseres på en for ventet medlemsfremgang på 50

personer.

Holdundervisningen i fitness vil kunne generere et overskud større end de

30.000, men bør afstemmes med i hvilket regi denne undervisning skal

finde sted. Ved etableringen af et nyt lokale til forsamlingshusfunktion og

en nedlæggelse af det nuværende forsamlingshus i Taars, vil denne del

af Taars Hallen kunne generere et overskud i omegnen af 100.000 kroner

om året. Den nuværende udlejning af hallen til andre formål end idræt og

sjov-lørdag arrangementerne vil med en bedre facilitetsdækning formentlig

kunne forøges til 200.000.

Ved en lukning af svømmesalen, vil lønudgifterne til rengø ring mv. reduceres.

Såfremt svømmesalen bibeholdes vil energiudgifterne stige qua flere brugere

og et større hus. Afvikles svømmesalen, vil energiudgifterne falde.

Tilsvarende vil udgifter til vandprøver også forsvinde.

18


I forhold til det nuværende budget/regnskab er det DGI-huse og hallers

vurdering, at det afsatte beløb til indvendig vedli ge holdelse og nyanskaffelser

tilsammen er urealistisk lave. Uanset hvad bør disse to tilsammen

udgøre et væsentligt højere beløb, hvorfor der er sket en fordobling af

beløbet til indvendig vedligehold.

Udgifter til udvendig vedligehold er ikke medtaget i budget tet, da der ikke

foreligger oplysninger om disse. De er dog ikke indeholdt i det hidtidige

regnskab og vil derfor ikke have konsekvens for et fremtidigt driftsbudget,

med mindre der på nuværende tidspunkt er tale om en under budgettering

på området.

Den væsentligste forskel i driftsscenariet for et fremtidigt anlæg med eller

uden svømmesal er, at der ved en nedlæggelse af svømmesalen ikke behøver

opføres nye omklædningsrum til udendørs aktiviteterne, og at de

primære driftsudgifter (rengøring, vandprøver, energi og vedligeholdelse) til

driften af svømmesalen falder væk.

Den primære driftsudgift til svømmesalen, med det nuværende omfang af

brugertimer, er omkring 485.000 kroner. Omregnet i antallet af brugertimer

(29 timer ugentligt á 15 personer, 30 uger om året – cirka 13.000 brugertimer)

giver det en driftsudgift på knap 40 kroner pr. brugertime.

5. Organisering, drift og ledelse af Taars-Hallen

Dette afsnit beskriver hvordan en omlægning af organisationsformen bag

Taars Hallen, kan medvirke til at understøtte den udvikling, der er beskrevet

i rapportens tidligere afsnit.

Først beskrives den nuværende organisationsform i Taars Hallen, hvorefter

denne sættes i forhold til andre organise ringsformer i danske idrætsfaciliteter.

Dernæst beskrives hvordan organisationen bør forandres for at

kunne spille sammen med de ønsker og behov, der er blandt borgerne og

ikke mindst i forholdt til den økonomiske virkelighed.

1. Hvis der ikke sker noget med den fysiske del af faciliteterne.

2. Hvis svømmesalen lukkes.

3. Hvis den samlede udbygning gennemføres.

4. Hvis svømmesalen lukkes og den samlede udbygning gennemføres uden

ekstra omklædningsrum.

5.1. Nuværende organisering og drift

Hallen er underlagt Hjørring kommunes kulturudvalg, herunder Fritid og

Kultur.

Den daglige ledelse forstås af halinspektøren der holder halbestyrelsens på

5 medlemmer orienteret om de overordnede beslutninger og dispositioner.

Bestyrelsen er sammensat af:

• 4 medlemmer valgt af hallens brugere

• 1 medlem valgt på Tårs Skole / Vrejlev Hæstrup Skole

• Halinspektør

Halbestyrelsens opgaver er at føre tilsyn med driften og vedligeholdelsen af

hallen. Halinspektøren har det endelige økonomiske ansvar, inden for den

af byrådet fastsatte beløbsramme.

Det nuværende personale i Taars Hallen er 1 :

• John Lilholt, halinspektør

• Arne Lilholt (afløser)

• Helle I Thomsen (flexjob)

• Finn Brobak

• Jeanette Andersen, livredder

• Ditte Rasmussen, livredder

• Rasmus Mølgård, livredder

5.2. Beskrivelse af de tre grundprincipper

Overordnet set er der tre hovedformer for organisation af idrætshaller i

Danmark.

A. Kommunalt ejet og kommunalt drevet

B. Kommunalt ejet og drevet af en selvstændig driftsorganisation

C. Selvejende og drevet

Taars Hallen er kommunalt ejet og kommunalt ejet. Det vil sige, at det er

Byrådet der er øverste myndighed både i forhold til idrætsfaciliteten, drift

og aktivitet.

Den væsentligste begrænsning i denne drifts form er, at den kommunale

driftsform betyder, at drif ten er underlagt kommunalfuldmagten, hvilket

blandt andet gør det svært at agere kommercielt.

Derudover er denne form normalt karakteriseret ved, at det lokale engagement

er begrænset, da brugerne ikke har en direkte indflydelse på driften.

5.2.1. B: Kommunalt ejet og drevet af fond,

forening m.m.

Her fastholder kommunen ejerskabet, mens der etableres en fond eller

forening, som driver hallen. Der kan eksempelvis foreligge en lejeaftale

mellem kommunen og fonden/for enin gen, der beskriver lejemålets betingelser

og kommunens forpligtigelser i forhold til hallens benyttelse og

betalingen herfor.

Denne driftsform åbner op for at hallen kan agere kommer cielt og vil også

indebære et større lokalt engagement idet foreninger og andre brugere vil

kunne indgå i ledelsen bag hallen. Da det stadig er kommunen der ejer

bygningerne, vil det ikke være muligt at tage lån i disse. Til gengæld vil et

nybyggeri som foretages af kommunen ikke være underlagt moms.

5.2.2. C: Ejet og drevet af fonden, foreningen

Fonden eller foreningen ejer og driver Taars Hallen.. Kommunen har som

oftest garanteret tilkøb af et antal haltimer.

Ved denne driftsform gælder de samme forhold, som ved den foregående.

Dog med den ændring at da det er driftsorganisationen der ejer

1 Taars Hallens

hjemmeside:

Ledelsesstruktur

19


ygningerne, vil de også kunne tage lån i disse. Dette er dog meget vanskeligt

netop nu, da der sjældent gives tilsagn fra kreditforeninger med

mindre der er udstedt en kommunalgaranti.

5.3. Hvordan går man fra model A til model B?

Kommunen ejer fortsat ejendommen men udlejer driften og aktiviteterne til

fonden/foreningen.

Reglerne for offentligt udbud gælder alene salg og ikke udlejning eller bortforpagtning

af kommunal ejendom. Et usædvanligt langtidslejemål vil dog

kunne blive betragtet som en omgåelse af reglerne om offentligt udbud

med den virkning, at udledningen er omfattet af reglerne om offentligt udbud.

Hvorvidt der er tale om et usædvanligt langtidslejemål afhænger af en

vurdering i den konkrete situation, herunder både af lejemålets løbetid og

omstændighederne i øvrigt. Forbeholdet om omgåelse ved udlejning i stedet

for salg må fortolkes snævert. Lejemål under 50 år kan i almindelighed

ikke anses for usædvanlige, når det gælder erhvervslejemål.

Fordele:

• Kommune ejer bygninger og der skal ikke betales moms ved nybygning.

• Der skal ikke afholdes offentligt udbud.

• Kommunen forpligtiger sig til at aftage et antal haltimer.

Ulemper:

• Der kan ikke lånes i bygningerne, da disse ikke ejes af fonden/foreningen.

Driften og samarbejdet mellem driftsorganisationen og kommunen er

beskrevet i en drift og lejeaftale. Af denne fremgår, de betingelser der er

gældende for lejemålet. Driftsaftalen er baseret på, at kommunen betaler

en pris for at foreninger og institutioner kan råde over faciliteten i et fastsat

antal timer.

Antallet af timer som denne aftale er baseret på er medbestemmende for,

hvor meget egen aktivitet hallen kan sætte i gang. Jo færre timer kommunen

”køber” dets flere timer har driftsorganisationen ansvaret for.

5.4. Hvordan går man fra model A til model C

Kommunen sælger ejendommen til fonden/foreningen til markedspris.

En kommune kan overdrage en idrætsfacilitet til en fond eller forening.

Overdragelse skal ske ved salg til markedsprisen, medmindre den skrevne

eller uskrevne lovgivning giver mulighed for, at kommunen ved varetagelse

af en saglig, kommunal interesse kan sælge ejendommen til en pris, der

er lavere end markedsprisen. Der påhviler kommunen en forpligtigelse til

at udfolde sædvanlige og rimelige bestræbelser på at konstatere markedsprisen,

f.eks. ved konsultation af en ejendomsmægler eller foretagelse af

undersøgelser af prisniveau for sammenlignelige ejendomme.

Fordele:

• Der kan lånes i bygningerne.

Ulemper:

• Der skal betales moms ved købet.

• Der skal afholdes offentligt udbud.

• Kommunen forpligtiger sig ikke nødvendigvis til at aftage et antal haltimer.

• Salget skal ske til markedspris.

5.5. Taars Hallens fremtidige drift

I de tidligere afsnit har vi beskrevet en række forhold, der har betydning for

en fremtidig drift af hallen:

• Et moderne idrætscenter skal være åbent for borgere, der dyrker idræt i

foreninger, i kommercielt regi og selvorganiseret.

• Der er behov for at forbedre anvendelsesgraden af Taars Hallen. Dels for

at forbedre idrætsfaciliteternes driftsmæssige grundlag ved at åbne

faciliteterne for nye brugergrupper og dels for at give kommunens

borgere flest mulige tilbud om idræt.

• Indførsel af nye IT­redskaber.

• Større fokus på kommercielle aktivitet. Dette skal opfattes således, at

når foreninger og institutioner ikke bruger hallen, så er det hallens

opgave at skabe aktivitet i de ledige lokaler

• Der er et stort ønske om, at de samværsmæssige forhold i hallen

forbedres: Café og aktive opholds arealer.

Et hurtigt kig på aktivitetsoversigten for hallen viser ikke, at der er særlig

meget ledig tid. Erfaringer fra andre idrætsfaciliteter viser dog, at når der

fokuseres på at finde ledig tid, så er der faktisk en del af den. Lad os nævne

eksempler:

• Foreningsaktivitet er især baseret på tiden fra august til april. Der er

lukket i de fleste ferier: Sommer, jul og efterår. Her ligger der gode

muligheder for at skabe omsætning, ikke mindst må det være muligt at

tiltrække en del af de mange turister, der er i området især om

sommeren.

• I skoletiden er der typisk timer, hvor hallen ikke bliver brugt. Typisk vil

der være en periode på 3 kvarter om kring spisefrikvarteret. 3 kvarter

er en super tid at lave aktivitet for især seniorer, som har fri i dagtimer ne.

• Der er typisk et gab fra skolen sender børnene hjem til foreningerne

starter, da de frivillige ledere ikke kan starte før de har fri fra arbejde.

Her er der god mulighed for at lave aktivitet for børn og unge samt

seniorer.

• I andre analyser er det også konstateret, at der er en del timer, hvor

foreningerne ikke har brug for en hel hal, men f.eks kunne nøjes med

en halv eller 2/3 af hallen. Ved at udnytte dette forhold, kan der skabes

grobund for en del mere aktivitet.

Det frivillige foreningsliv er det væsentligste grundlag for idrætsfaciliteterne.

Ved at gøre tilgængeligheden til facili te ten væsentligt større gennem

kommercielle tilbud og etablering af hallen som allemandsland, vil de

borgere, der ikke er medlemmer af foreningerne blive opmærksomme på

foreningernes tilbud. Baseret på erfaringer fra andre idræts centre vil dette

kunne bidrage til en vækst i foreningerne. Samtidig bør der hele tiden være

en nær dialog mellem hal og foreninger, således at den kommercielle aktivitet

ikke kommer til at være konkurrerende, men et væsentligt supplement

til foreningernes tilbud. En sådan dialog vil også kunne medføre, at

der måske på nogle områder er funk tio ner, som hallen vil kunne hjælpe

20


foreningen med. Det kunne være bogføring, markedsføring med mere.

En forbedring og nyetablering af de muligheder der er for ophold og samvær

vil betyde, at hallen kommer til at agere kommer cielt, hvilket også er

med til at stille krav om en anden driftsor ga nisation.

5.6. Organisation

På grundlag af de driftsmæssige udfordringer og muligheder, der er beskrevet

i det foregående afsnit vil DGI-huse og haller anbefale, at Hjørring Kommune

fastholder ejer ska bet af Taars Hallen, og at der dannes en selvstændig

drifts orga ni sation, som det er beskrevet i model B.

DGI-huse og haller anbefaler, at der etableres en erhvervs drivende fond

som driftsorganisation. Dette skyldes, at en erhvervsdrivende fond er underlagt

fonds-myndighederne og dermed er under tilsyn, hvilket giver kommunen

den fornød ne tryghed i forhold til drift af deres bygninger.

Bestyrelsen bag en fond er indsat som repræsentanter. Vi foreslår at

bestyrelsen sammensættes af syv personer. En mulig fordeling kunne

være, at brugerrepræsentantskabet indstiller 3 personer, kommunen indstiller

3 personer og den sidste person udpeges fra byens erhvervsliv.

Det er yderst vigtigt, at der sammensættes en kompetent bestyrelse der

ledelsesmæssigt har de nødvendige kompetencer. Dette forhold er vigtigere

end at eksempelvis foreningernes repræsentanter er rekrutteret fra

foreningernes bestyrelser.

For at sikre det lokale engagement bør der etableres et brugerrepræsentantskab,

hvor alle de væsentlige brugere af centret er repræsenteret.

Brugerrepræsentantskabet skal være et dialogforum, som formulerer indstillinger

til bestyrel sen. Det er oplagt, at der her tages udgangspunkt i

det nuværende og for nyligt etablerede brugerråd. Det skal overvejes om

institutioner skal være en del af dette, eller skal repræsenteres gennem de

kommunale repræsentanter. Hvis ikke institutionerne er med i repræsentantskabet,

bør der etableres et selvstændigt dialogforum, hvor samarbejdet

med denne væsentlige interessent kan finde sted.

En handlingsplan for etablering af en erhvervsdrivende fond kan se ud som

følger:

Handling

Udarbejdelse af forslag til vedtægter

og forretningsorden for den nye

erhvervsdrivende fond.

Godkendelse af vedtægter og

forretningsorden for den nye

erhvervsdrivende font.

Bestyrelsen nedsættes.

Der udarbejdes procedure for

brugerrådet, og der indkaldes til

det første møde.

Fonden anmoder om registrering

hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

som fører et særligt register over

erhvervsdrivende fonde. Anmeldelsen

skal være modtaget i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest 3 måneder

efter, at vedtægten er underskrevet

af bestyrelsen.

Placering af opgaven

Hjørring Kommune/ Kultur- og

Fritidsudvalget / den p.t. nedsatte

styregruppe.

Hjørring Kommune / Byrådet.

Hjørring Kommune/Kultur- og

Fritidsudvalget/Byrådet.

Bestyrelsen for den erhvervsdrivende

fond.

Bestyrelsen for den erhvervsdrivende

fond.

Anmodningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal indeholde følgende:

- Ansøgningsblanket.

- Underskreven vedtægt og eventuelt andre dokumenter, som oprettes i

anledning af stiftelsen. (Vedtægten skal være underskrevet af

bestyrelsen).

- Eventuelt oprettelsesgrundlag (testamente, gavebrev m.v.)

- Eventuelle retningslinjer for bestyrelsen om formål og anvendelse af

overskud.

- Bevis for, at den fastsatte grundkapital er indbetalt kontant (min.

300.000 kr.) kontant til fonden samt revisorerklæring om indskud/

overtagelse af ikke-kontante værdier.

- Opgørelse over stiftelsesomkostninger.

- Dokumentation for, at fonden er erhvervsdrivende (Budget).

- Oplysninger om, hvorvidt fonden modtager offentlige tilskud, og om

fonden er underlagt andet offentligt tilsyn.

Personalet bør afspejle den nye driftsform i forhold til, at der skabes et

væsentligt øget fokus på at skabe aktivitet i de ledige timer og faciliteter.

Der vil således være overvejelser i forhold til den nuværende sammensætning

af medarbejdere. Ideelt set bør alle medarbejder have flere funktioner:

Kunne være livredder – sætte aktivitet i gang – passe café, gøre rent

med mere. Nedenfor at skitseret de hovedopgaver der ligger for personalegruppen:

21


Halinspektøren/centerlederen opgaver

• Overordnet ledelse af Taars Hallen

• Ansvar for udvikling af aktiviteter og koncepter

• Økonomi og regnskab

• Overordnet indkøb

• Månedlig rapportering til bestyrelsen

• IT – booking

• Opsøgende salg og PR

De ansattes opgaver

Hovedopgaven for medarbejderstaben skal være, at opnå synergieffekt

mellem de mange muligheder et samlet center giver. Derfor er det vigtigt,

at organisationen fokuserer på primære aktiviteter, der henvender sig til

gæsterne og støttefunktioner, der sikrer gode fysiske rammer og tilgængelighed.

I dagligdagen vil medarbejdernes indsats fokusere på:

• Nye brugeres introduktion i centret.

• Events og aktivitetspakker (hal/svømmesal/ude og inde).

• Eventuel café og forsamlingshusdrift

• Administration / IT

• Hjemmesiden og anden PR

• Opgaverne i svømmesalen – herunder livredning

• Rengøring

Leje og driftsaftale

DGI-huse og haller foreslår at der laves en driftsaftale, hvor

driftsorganisatio nen har ansvaret for den daglige drift samt den almindelige

indvendige vedligeholdelse. Ved større vedligeholdelsesop gaver som udskiftning

af gulve eller tag søges der om ekstra midler til dette.

Driften bør baseres på at foreninger og institutioner kan benytte hallen, i

minimum det antal timer de har til rådighed i dag. Hvis faciliteterne udvikles

med alle de foreslåede initia tiver, vil der dog også blive mulighed for,

at foreninger ne kan udfylde flere timer end dem de benytter i dag. Der bør

derfor tages højde for dette i en driftsaftale.

En sådan driftsomstilling vil være en kulturel ændring af hele driften og livet

i Taars Hallen. Den vil helt sikkert medføre udfordringer og konflikter. Erfaringer

viser dog, at dialog og involvering af brugerne samt en klar vision,

kan være med til at skabe en positiv udvikling. Ledelsesmæssigt er det

også vores erfaring, at der er brug for sparring og støtte for at udviklingen

kommer i mål. En mulighed kunne være at lave en aftale med DGI-huse og

haller om dette.

5.7 Drift af fitnesscenter

Ved flytning af fitnessrummet til 1. salen (hvor cafeteriet er beliggende

i dag), skal Taars Hallen gøre sig sine overvejel ser, i forhold til fitnessafdelingens

driftsform. Skal det fortsat være foreningsdrevet eller vil det

være mere hensigtsmæs sigt at placere det i regi af Taars Hallen. At driften

overdra ges til en kommerciel aktør, vil formentlig ikke være aktuelt, da volumen

ikke vil være stor nok til at det vil være inte res sant. Det nuværende

fitnesscenter vil formentlig opleve en pæn vækst ved en flytning til større

og bedre lokaler, svarende til at opnå mellem 12 og 15 % af det lokale

befolkningsgrundlag. Den største vækst vil dog kunne ske ved også at tilbyde

den holdtræning der knytter sig til fitnessområdet. Denne holdtræning kan

enten ske i regi af Taars Hallen, i regi af den eksisterende fitnessforening eller

eventuelt laves i samarbejde med f.eks. gymnastikaf delin gen, som naturligt

vil have en del af de kompetencer der skal til for at skabe disse tilbud.

Hvis Taars Hallen selv driver fitnessafdelingen:

Fordele:

• Et eventuelt overskud tilfalder Taars Hallen og dermed Taars Hallens

formål.

• Taars Hallen har 100 procents indflydelse på driften og udviklingen.

Ulemper:

• Taars Hallen er ansvarlig for kyndige fitnessinstruktører. Således vil

fonden skulle påregne en udgift til personale, hvis ikke afdelingen kan

drives af frivillige instruktører.

• Hvis Taars Hallen drives som en fond vil fitnessafdelingen ikke kunne

have et repræsentantskab. Dette problem kan eventuelt løses ved

etablering af en brugerråd. Denne kan dog ikke være øverste

myndighed. I en fond vil det til enhver tid være bestyrelsen der er

øverste myndighed.

• Der vil være nogen administration forbundet ved driften af

fitnessafdelingen.

• Taars Hallen løber en eventuel risiko ved driften.

Hvis en brugerforening driver fitnessafdelingen:

Fordele:

• Taars Hallen løber ingen risiko ved driften.

• Taars Hallen udlejer lokalerne til brugerforeningen. Der vil således være

en fast indtægt på lokalerne.

• Der skal ikke ansættes fitnessinstruktører.

• Hvis Taars Hallen drives som en fond, kan man ved at lade en

brugerforening drive afdelingen sikre fitnessafdelingen/brugerforeningen

er repræsentantskab.

Ulemper:

• Et eventuelt overskud vil ikke pr. automatik tilfalde Taars Hallen.

• Taars Hallen har reelt ingen indflydelse på driften og udviklingen.

• Det kan være svært for foreningen, at finde frivillige til arbejdet.

Herunder instruktører og administrative ressourcer.

Hvis fitnessrummet udlejes til et privat center:

Fordele:

• Taars Hallen løber ingen risiko ved driften.

• Taars Hallen udlejer lokalerne til det private center. Der vil således være

en fast indtægt på lokalerne.

• Der skal ikke ansættes fitnessinstruktører.

• Der skal ikke bruges administrative ressourcer på driften.

Ulemper:

• Et eventuelt overskud vil ikke tilfalde Taars Hallen eller brugerforeningen.

• Taars Hallen har reelt ingen indflydelse på driften og udviklingen.

• Brugerne i det private fitnesscenter er ikke sikret via et

repræsentantskab.

22


6. DGI-huse og hallers Anbefalinger

Om og udbygning

Med udgangspunkt i én af de givne muligheder for at udbygge Taars Hallen

med en større aktivitetssal, er her illustreret hvordan en udvidelse kan

gribes an. Desuden er der tilføjet en placering af et nyt sundheds-/lægehus

som en af de mulige større funktioner, der kan tilføjes anlægget.

Lægehuset er eksemplificeret i det lyserøde felt mod nord. Øst for feltet er

der i det gule felt angivet et nyt og større depotrum der sammen med et

dagslysindtag mod nord, vil ændre hele den nordlige facade af bygningen.

Østsiden af hallen bibeholdes som hidtil – evt. med en tilføjelse af et dybt

lysindtag fra øst gennem gangarealet mellem omklædningsrummene.

Med eller uden vand

I afklaringsperioden omkring organisationsform, finansiering af anlæg og

drift afventes den videre udvikling omkring svøm mesalens tekniske tilstand

hvorefter der træffes en beslutning omkring projektets hovedgreb, hvor

aktivitets sa len enten placeres i det nordevestlige hjørne (blåt felt) uden på

den eksisterende bygning eller ved en om- og udbygning af svømmesalen

til aktivitetssal. Desuden skal der etableres et nyt ankomst område, opholdsområde

og klubområde (rødt felt ) mod vest suppleret med et køkken

(grønt felt). Fitness flyttes til 1. og 2. sal, mens det hidtidige vægttræningslokale

sammen med det nuværende lille aktivitetsrum og depotrum omdannes

til overgangszoner til uformelle aktiviteter, lege om råder, fest- møde

og klublokaler der kan tilpasses det aktuelle behov.

Udearealerne

Udearealerne vest for hallen udvikles med en inddragelse af først og fremmest

parkeringspladsen til aktivitetsområde samt de tilstødende græsarealer.

Endelig bør der anlægges et velegnet stiforløb, med for eksempel en

barkflisbelægning, i nærområdet til løbere og stavgængere, så Taars Hallen

bliver udgangspunkt for de mange der løbere og cyklende der benytter sig

af disse muligheder.

Omorganisering

Med hensyn til ejerskab og drift foreslås det, at anlægget forbliver i kommunens

eje, mens driften henlægges til en erhvervsdrivende fond der

indgår en driftsaftale med kommunen om at drive anlægget. Endvidere

foreslås det, at fitness forbliver en foreningsdrevet enhed, der gennem en

lokaleafgift, afstemmes med overskudsgraden, bidrager til de investeringer

der skal gøres i anlægget. Holdtræningsaktiviteter, kan placeres i regi af

enten fitnessforeningen eller i gymnastikafdelingen.

23

Similar magazines