Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet
Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet
Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Skattesnyderiet og indkomstfordelingen<br />
må det altså være, fordi – <strong>som</strong> manges forventninger også er gået ud på<br />
det – den egentlige skatteunddragelse ved ligningen til personlig indkomstskat<br />
især sker i toppen af indkomstskalaen.<br />
Den personlige indkomstfordeling i Danmark 1920-2000<br />
Der kan her først være grund til at pege på, at der allerede nu ved udgangspunktet<br />
– indkomstforskellene <strong>som</strong> skatteindkomststatistikken<br />
ufuldstændigt viser dem – foreligger et problem mellem data og behandlingen<br />
af det samfundsrelevante problem, data skal beskrive. Problemet er<br />
imidlertid her ikke data, eller foreliggende analyser af data, men derimod<br />
en tilsyneladende ganske bastant vilje i den offentlige debat i Danmark til<br />
at se bort fra disse data. Ifølge rigtig mange meningsdannere i den offentlige<br />
debat har Danmark i de senere tiår været præget af mangel på ”social<br />
balance”, ofte formuleret <strong>som</strong> en øget ”polarisering”, en ”marginalisering<br />
og udstødning”, og en tendens i indkomstfordelingen hen mod ”en ny fattigdom,”<br />
en 80/20-kløft”, eller ”et Overdanmark og Underdanmark.”<br />
Det må til formålet nu være tilstrækkeligt at pege på, at ifølge vel<strong>dokument</strong>erede<br />
økonomisk-historiske, og aktuelle statistiske, analyser på skatteindkomststatistikken<br />
er der ganske rigtigt i dag en ikke ubetydelig forskel<br />
på rig og fattig i Danmark.<br />
Men forskellen er, <strong>som</strong> vi skal se, blevet stadig mindre fra begyndelsen af<br />
1930’erne til midten af 1990’erne. I dette sidste årti af 1900-tallet indtrådte<br />
der først en stagnation i udligningen af forskelle, og derpå en fornyet,<br />
svag forøgelse af uligheden – men altså indtil videre slet ikke nogen tilbageglidning<br />
mod tidligere tiders tilstande mod et ”Overdanmark og Underdanmark”.<br />
Den svage forøgelse af ulighederne siden midten af 1990’erne er tilmed i<br />
et vist omfang af beregningsteknisk natur. Kort fortalt indregner statistikken<br />
her fordelene ved disse års stærkt stigende ejendomspriser for boligejerne,<br />
der jo typisk er relativt velstillede. Men statistikken medregner<br />
ikke den relative gevinst i købekraft, <strong>som</strong> lejerne i den regulerede boligmasse,<br />
der typisk er relativt svagere stillet økonomisk, opnår, fordi huslejereguleringen<br />
sørger for, at huslejen her ikke stiger med markedspriserne.<br />
- 100 -