Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Skattesnyderiet og indkomstfordelingen
En særkørsel, bestilt i Danmarks Statistiks nationalregnskabskontor efter
samme begrebsmæssige principper som arkivstudiet har brugt for den ældre
periode, viser her, at efter at underdeklarationen ifølge arkiverne gennem
1900-tallet var faldet relativt jævnt fra det førnævnte niveau på 25-30
pct. af de faktiske indkomster, og derpå fra 1960’erne til begyndelsen af
1980’erne så ud til at flade ud på et niveau omkring 5 pct., indtrådte der i
1990’erne et nyt fald, nemlig til nu af størrelsesordenen 20 mia. kr. eller
kun omkring 3 pct. af de faktiske indkomster. 4
Parallelle analyser, gennemført af økonomen Søren Pedersen, dokumenterer
i øvrigt, jf. også nedenfor, at rigtig meget af dette resterende skattesnyd
ved den personlige ligning i Danmark foregår som såkaldt sort aktivitet,
dvs. som håndværker- og andet arbejde uden betaling af personskat, moms
eller mestersalær m.v. En relativt større andel af snyderiet er i så fald delvis
flyttet ud i de gode personlige kontakters, og de grønne parcelhuskvarterers,
dybe og stille ro, hvor disse aktiviteter kun giver en meget beskeden
forurening med papir i form af regninger. Der er dermed også tilsvarende
ringere chancer for, at skattevæsenet kan afdække denne residual på underdeklarationen
– selvom en tilsyneladende pæn vækst i de senere år i
sort aktivitet, også i kiosk- og restaurantverdenen giver dog nogle muligheder
for kontrolindgreb gennem razziaer m.v. 5
Men bortset fra denne vanskelighed med at få presset underdeklarationen
ved ligningen til personlig indkomstskat ned under det øjeblikkelige
4 Resultaterne af særkørslen i Danmarks Statistik, og dens tekniske forudsætninger, er
dokumenteret i Claus Larsens 2002-speciale fra Økonomisk Institut ved Københavns
Universitet, jf. litteraturlisten, og i øvrigt sammenfattet (og yderligere svagt ajourført) i
nærværende forfatters Danmarks uformelle økonomi, jf. igen litteraturlisten.
5 Jf. Søren Pedersens bogpublicering på engelsk fra 2003, og det samtidige pædagogiske
overblik på 12 dansksprogede sider i et nyhedsbrev fra Rockwool Fondens Forskningsenhed,
cf. litteraturlisten. Søren Pedersen har gennem de senere år stået for denne forskningsenheds
studier i sorte aktiviteter, og har bl.a. uddybet de hidtidige analyser gennem
inddragelse af lønstrukturen på de sorte markeder, f.eks. med en konstatering af, at det
formelle markeds forskel på mands- og kvindelønninger også her lever i værste velgående.
Til hans centrale resultater her hører det også, at en brøk, der viser de sorte timer sat i
forhold til arbejdstimerne på det formelle (”hvide”) marked i samme branche, i 2001 var
hele 26 pct. i bygge- og anlægssektoren, 15 pct. i landbrug m.v., cf. det sorte havearbejde
m.v., samt 10 pct. i hotel- og restaurationsbranchen – og så meget lavere i de øvrige
brancher, at gennemsnittet for alle brancher lå lige i underkanten af 4 pct., jf. afsnit 4.5. i
hans 2003-bog. For en populær og kortfattet, men seriøs, introduktion til hele problemstillingen
omkring samfundets forhold til de sorte aktiviteter kan der henvises til Bent
Jensen (1995).
- 92 -