SINE kalder o - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

fkbnet.dk

SINE kalder o - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN




-


BRANDVÆSEN

NR. 6 AUGUST 2008 6. ÅRGANG

ISSN1603-0362

Udgiver

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB

www.fkbnet.dk

Redaktion

Ansvarshavende redaktør:

Peter Finn Larsen

Larsen & Partnere

Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52

E-mail: peter@0203.dk

Journalist Erik Weinreich

Larsen & Partnere

Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89

E-mail: erik@0203.dk

Ekspedition

LH Kontorassistance

Gestenvej 18, 6600 Vejen

Telefon: 75 58 01 43

E-mail: lthansen@stofanet.dk

Kontortid: Kl. 9.00-10.00

Annoncer

Ekström Annonce Service ApS

Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd

Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47

E-mail: brand@annonce-service.dk

Oplag, pris og udgivelse

Oplag: Forventet 4.000 eks.

Årsabonnement: Kr. 350,- inkl. moms

Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder.

Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto

Ældre numre kan bestilles så længe lager haves.

Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned

dog undtaget januar og juli

Bladudvalg

Beredskabschef Peter Staunstrup (formand),

beredskabschef Sven Urban Hansen,

beredskabschef Ole Nedahl,

Beredskabschef Jørgen Pedersen,

beredskabsinspektør Anders Enggaard

og brandchef Steen Finne Jensen

Lay out

Fingerprint reklame

www.fingerprint.dk

Telefon: 23 83 84 20

Tryk

Rosendahls Bogtrykkeri A/S

Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N

Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke

nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk

og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Regler om ophavsret er gældende.

Deadline for annoncer og artikler til

BRANDVÆSEN september 2008 er 20. august 2008

2

BRANDVÆSEN

Indhold


Af Peter Staunstrup, formand for FKB ....................................................... side 3

........................................ side 5

............................................. side 6


Jørgen Pedersen 60 år ........................................................................... side 8

Tim Juel Jensen ny beredskabschef på Stevns ............................................ side 9

Peter Allentoft konstitueret i Randers ........................................................ side 9

Hans Jørgen Salomonsen går af

af Knud Aage Eriksen ........................................................................... side 10

Poul Jørgensen på pension ...................................................................... side 11

Jan-Erik Rasmussen ny beredskabschef i Sønderborg .................................. side 11


Hvem er AG DIMSUN? ............................................................................. side 12

Arbejdsgruppens opgaver ........................................................................ side 12

DIMSUN ikke færdig ................................................................................ side 12

Ingen FKB kommentarer .......................................................................... side 13

Væk med støttepunkternes tankvogne ....................................................... side 13

Åbenhed frem for opdeling af Beredskabsstyrelsen ..................................... side 14

Det niveaudelte beredskab ....................................................................... side 14

Behov for mere materiel, mandskab, uddannelse og forskning ...................... side 15


af Jan Nezda ......................................................................................... side 16


af Anders Enggaard ................................................................................ side 18

.. side 20

........................................ side 21-52


af Jesper Djurhuus ................................................................................. side 53

......... side 53


Bekymret brev til fire ministre fra FKB og Falck ........................................... side 54

Stor ros til lyd og dækning i pilotområdet ................................................... side 55

Små ændringer i dagligdagen ................................................................... side 55

Det værste er den stramme tidsplan ........................................................ side 56

Tommy Johansen, Falcks radiomand ......................................................... side 56

Godkendelse af pilotprojektet udskudt ........................................................ side 57

Ligelig fordeling på Sjælland ..................................................................... side 57

Automatiske talegrupper ......................................................................... side 58

Lyd og dækning må være succeskriterier

af Niels Christensen ............................................................................ side 58

150 mio. DUT-kr. til kommunerne ............................................................. side 58

Statens kontrakt forhindrer fælles løsning for seks kommuner ...................... side 59

Sjælland er ved at finde samarbejdet om kontrolrum ................................... side 60

Kommunaldirektørernes rolle ................................................................... side 60

Stokkemarke først med SINE .................................................................... side 61

Fællesskab om kontrolrum contra selvstyre ............................................... side 62

Få kontrolrum giver bedre service ............................................................. side 62

Tænk stort – og tænk på borgerne

af Carsten Iversen .............................................................................. side 63

IHM: Billigst at koble nuværende kontrolrum direkte på SINE ........................ side 64

IBS: Alternativ til SINEs kontrolrum ............................................................ side 65

Næstved vil åbne sin vagtcentral .............................................................. side 66

Ingen driftsudgifter til Terma efter et integrationspunkt ............................... side 66

Faxe leder efter det bedste samarbejde ..................................................... side 67

Forslag om én kontrolcentral for hele regionen ........................................... side 67

Vordingborg: Den fulde Terma-løsning ....................................................... side 68

Falck: Op til 2 kr. mere pr. indbygger for kontrolrum .................................... side 69

Storkøbenhavn: Alarmcentralen bliver ....................................................... side 69

Odsherred afventer................................................................................. side 69

........................................................................................ side 70


Leder:


SINE er et godt projekt, der ikke bør ødelægges ved forhastet implementering

Årsmødet i Roskilde står lige for døren – heldigvis ser det ud til, at det igen bliver et velbesøgt

arrangement med mange udstillere, da vi kunne melde alle stande udsolgt for flere måneder

siden.

Hovedemnet på årsmødet er SINE, hvilket sikkert ikke kommer som den store overraskelse for

nogen af deltagerne.

Implementeringen af det nye radiosystem berører samtlige beredskaber – og tidsplanen har

skabt dønninger overalt i den kommunale verden.

FKB har i et fælles brev med Falck advaret de relevante ministre mod den efter vores mening

forhastede implementeringstidsplan – nu må vi have pilotprojektet på Lolland-Falster afsluttet og

erfaringerne evalueret, inden at resten af landets skal tage beslutning om indkøb af terminaler

og kontrolrum.

Og lyt nu til vore betænkeligheder, for det er i et samfund midt i en kæmpe omlægning, vi nu

også skal indføre et nyt kommunikationssystem, og det letter absolut ikke processen:

Politiet er i en stor omstillingsproces på grund af den meget omdiskuterede politikredsreform.

Regionerne ændrer sygehusstrukturen, er i udbud med både ambulance- og patientbefordring,

nogle indfører selvstændige vagtcentraler, og alle kæmper med eftervirkningerne af den lange

strejke.

Kommunerne sunder sig efter kommunalreformen, og de sidste har netop afsluttet arbejdet

med den risikobaserede dimensionering.

TILTRÆNGT TEKNOLOGI

Midt i al denne redelighed synes jeg dog , at vi skal holde fast i nogle positive karakteristika

ved SINE-projektet, som ikke må skubbes i baggrunden af nogle praktiske implementeringsproblemer:

Det er godt, at vi får et nyt kommunikationssystem, hvor vi kan arbejde tværfagligt. Det er

længe ønsket og tiltrængt.

Vi trænger til ny teknologi på beredskabsområdet. Det er godt, at politikerne nu – endelig –

har erkendt behovet og afsat endda betydelige midler til området.

Samtidigt ved vi, at indførelsen af ny teknologi altid medfører en del besværligheder og en del

spildte penge, men det er vilkårene: Udvikling koster!

Det kan der nævnes talrige eksempler på fra en lang række større udviklingsprojekter

i både det private erhvervsliv og i det offentlige. Vores job som embedsmænd er at

reducere disse udviklingsomkostninger til et absolut minimum, men trylle dem væk – det kan

vi ikke.

ØJENÅBNER FOR STORDRIFT

Omvendt medfører ny teknologi også en række fordele. Bl.a. kan der være lettere, billigere eller

mere smarte måder at udføre arbejdet på.

Lederen fortsætter på næste side

Foreningen af

Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN

3


Fortsat fra side 3

Således tror jeg, at SINE-kontrolrumsproblematikken kan være

en øjenåbner for et øget mellemkommunalt samarbejde på

beredskabsområdet på sigt, hvilket

der efter min opfattelse er behov for.

Kontrolrummene tvinger os af økonomiske grunde

ud i nogle fælles løsninger, der kan danne model for en lang

række andre områder, hvor det er muligt at hente nogle stordriftsfordele.

Eksempelvis:

Indkøb af nyt udstyr – herunder de nye SINE-terminaler.

Fælles værksteder, bl.a. til specialudstyr som rednings-,

røgdykkermateriel og kommunikationsudstyr.

Fælleskommunale vagtcentraler på ældre- og serviceområderne.

Specialkøretøjer – både fælles indkøb og brug på tværs af

kommunegrænser.

Specialuddannede medarbejdere i fx funktionsbaseret byggeri

Så fortsæt bestræbelserne med at få etableret nogle kommunale

beredskaber på et bæredygtigt grundlag, hvor vi

kan tilbyde medarbejderne et udviklende, fagligt miljø, og

hvor vi anvender de tildelte ressourcer så målrettet som

muligt, nemlig til at producere borgernært og – relevant

beredskab.

VEL MØDT I ROSKILDE!

PETER STAUNSTRUP








Pilkington Pyrostop (EI)

Pilkington Pyrodur (E, EW)

Klar sikker løsning – Pilkington brandbeskyttende glas

Pilkington Danmark A/S

Teknisk Kundetjenste Tlf. +45 43 96 72 02

Salg, Glas Engros, Aalborg Tlf. +45 98 15 54 00

pilkington@pilkington.dk www.pilkington.com


Vigtigt:



Af Erik Weinreich

Kære medlemmer og abonnenter

i Randers, Tune og

Osted. En del af jer har fået

nye postnumre, og det må I

meget gerne fortælle om i en

mail til Lizzy Hansen på bladets

ekspedition. Ellers kan

der gå fuldstændig kludder

i forsendelserne. Skriv til LH

Kontorassistance: lthansen@

stofanet.dk og oplys desuden

dit ”M nr.”, som står bag

på bladet sammen med din

adresse.

I kan også ringe til Lizzy

Hansen på 75 58 01 43, bedst

kl. 8.30-10.00.

DOBBELTE

VEJNAVNE

Det er Post Danmark, der

har indført nye postnumre

for visse beboere Randers

(8900), Tune (4000) og

Osted (4000), fordi nogle

vejnavne findes flere steder

inden for samme postnummer,

og det giver anledning

til fejlaflevering af post samt

forsinkelser for både ambulancer

og politi. Dette gælder

i Randers og Lejre.

Desuden opretter Post

Danmark et nyt distributionscenter

i Roskilde, hvorfor

adresserne i Osted, 4000 Roskilde

samt et antal husstande

i tilknytning hertil overføres

til 4320 Lejre.

KLUDDER

Efter ændringerne vil

Post Danmarks såkaldte

”adressevask” ikke længere

kunne genkende de gamle

adresser, og forsendelserne

vil kun skabe problemer

i omdelingen, oplyser Post

Danmark.

Lizzy Hansen har desværre

ingen mulighed for via

kartoteket selv at finde ud af,



hvem ændringerne gælder.

Derfor er det vigtigt, at I selv

henvender jer.

Tak.


6 BRANDVÆSEN

NYHED!

STP8000

BÆRBAR

Den seneste TETRA

terminal fra Sepura, er en

robust bærbar terminal

med høj sendeeffekt,

stort tydeligt display,

sidekonnektor og let

udskifteligt batteri

samt IP55.

A COMPANY IN THE VHF GROUP AS

43 74 44 60 | www.radiocom.dk





Tågegeneratorer bygget til hårdhændet

behandling

Af Erik Weinreich

Alle tågevæsker er ugiftige

og er bl.a. godkendt af

Det Kongelige Bibliotek til

brug under brandøvelser,

lyder det fra virksomheden

Howeni i Rødovre, der både

forhandler tågevæske og

sælger og udlejer tågegeneratorer.

Virksomheden anbefaler

især Heavy Fluid til øvelser,

hvor der ønskes en tæt tåge,

der er næsten uigennemsigtig

og er længe om at forsvinde,

mens Medium Fluid

benyttes til øvelser, hvor der

ønskes en mere transparent

og flygtig tåge.

Tågegeneratorerne er fra

Martin Security Smoke, der

er udviklet i samarbejde

med brandfolk og bygget

til den ofte hårdhændede

behandling, de får i forbindelse

med øvelser, fortæller

direktør Steen Brahe Bonke.

Eksempelvis er de galvaniserede,

stænktætte og mekanisk

forstærkede, så de kan

benyttes såvel indendørs som

udendørs.

Ud over en lille, batteridrevet

model kan den mindste

tågegenerator, Trainer 201,

leverer op til 500 kubik-

meter tåge pr. minut med

en opvarmningstid på kun

7 minutter, mens den største

model i serien, Trainer

X-stream, kan genererer op

til 5.000 kubikmeter tåge

pr. minut, og hvis det er for

meget, kan den indstilles

i flere styrker.

Howeni tilbyder desuden at

deltage aktivt i brandøvelser

og enten stå for tågedækningen

alene eller at gennemføre

en hel øvelse.


Kan et intelligent slukningssystem

forhindre en brand i et edb-rum?










Answers for infrastructure.


Flittig, ordholdende, viljefast,

regelret og besindig. Ordene

beskriver hver især den lune

jyde, Jørgen Pedersen, beredskabschef

i Aalborg, der den

25. september runder de 60 år.

Jørgen Pedersen er først og

fremmest chefen, der respekteres

dybt for altid at være

velforberedt både i forhold til

medarbejdere og ved forhandlinger

med andre myndigheder.

Ved dialog og samarbejde

er han også manden, der har

skabt en velsmurt virksomhed,

Beredskabscenter Aalborg, der

absolut ikke er som beredskaber

flest. Den blomstrende

virksomhed er altid i bevægelse,

og afsøger til stadighed

omgivelserne for nye

udviklingsmuligheder, som en

medarbejder udtrykker det.

Når muligheden for en ny

aktivitet viser sig, går Jørgen

forrest, og det lykkes ham altid

at få medarbejderne til at se

muligheder frem for begrænsninger.

Hvor ellers finder man

et redningsberedskab med fx

P-vagt og andre serviceydelser

indenfor logistik?

Som borgmester Henning

G. Jensen udtrykker det, så

beundres de resultater, som

Jørgen Pedersen har skabt

sammen med sine medarbejdere,

også af hans kritikere,

for mange var trods alt

skeptiske, da ville tjene penge

på beredskabet og samtidig

ville holde et højt fagligt og

sikkerhedsmæssigt niveau,

tilmed dengang for næsten

15 år siden med materiel af

ældre dato. Yderligere skete

dette på samme tid, som Aalborg

Brandvæsen og Aalborg

Civilforsvar, der ikke ligefrem

elskede hinanden, blev lagt

sammen.

8 BRANDVÆSEN

NAVNE



Beredskabschef Jørgen Pedersen, Aalborg, fylder 60

Af Erik Weinreich



Inden for FKB, hvor Jørgen

har siddet i bestyrelsen i fire

år, har han især gjort sig

gældende på det forebyggende

område, hvor revisionen

af hele regelsættet

omkring fyrværkeri efter

Seest-ulykken nok har været

den største enkeltopgave.

Han repræsenterede både de

kommunale interesser og den

brandtekniske faglighed på

en så overbevisende måde, at

resultatet med FKBs øjne blev

meget tilfredsstillende.

POSITIV OG ÅBEN

Også lokalt i Aalborg har

Jørgen Pedersen adskillige

gange løst store opgaver til

UG på grund af sin særlige

tilgang til at samarbejde

med alle parter, og selv om

Jørgen godt kan drille lidt ind

i mellem, er der stor ros fra

divisionsdirektør Lars Vester

Pedersen fra Falck: Der har

hele vejen igennem været

en meget positiv og åben

tilgang fra Jørgens side til de

muligheder, der er i offentlig/

privat samarbejde.

Dialogen skaber synergier

til gavn og glæde for beredskabet

og dermed for de

borgere, der på den ene eller

anden måde er i en situation,

hvor de skal hjælpes. Styrken

i det daglige samarbejde har

altid medført, man er klar

også ved de store indsatser,

siger Lars Vester.

For chefpolitiinspektør Jørn

Aabye fra Nordjyllands Politi,

er Jørgen Pedersen både

blevet indbegrebet af jysk besindighed

og lune og af den

regelrette beredskabschef

med en meget høj grad af

personlig integritet. Kombinationen

af disse egenskaber

gør, at Jørgen fremstår som

en meget respekteret og loyal

samarbejdspartner, lyder det.

DET ER PIBEN, DER GØR DET

Egentlig var Jørgen Pedersen

slet ikke uddannet i bered-

skabet, men stod i flere år i

spidsen for en større entreprenørvirksomhed.

Da han

så blev ansat ved Drift og

Anlæg i den daværende Give

Kommune, fulgte ansvaret

som viceberedskabsinspektør

med, og ingen er i dag i tvivl

om, at Jørgen fortsat ”brænder”

for beredskabet, og at

”hans” virksomhed fylder

rigtig meget i hans hverdag.

Det bliver til mange timer

på jobbet, men Jørgen Pedersen

er så også god til at

være til stede, når han holder

fri – måske med gode venner

(med sans for humor), god

mad og et godt glas rødvin –

eller måske virkelig slapper af

ved at nusse om frugttræerne

i sommerhuset og tager børnebørnene

med rundt på de

selvanlagte stier, og sidst men

ikke mindst få en pibe-stopper.

Der er reception for fødselaren

på dagen kl. 13-17 på

Beredskabsskolen på Rørdalsvej

i Aalborg.


Tim Juel Jensen, ny beredskabschef

i Stevns Kommune

fra den 1. juni, er ikke alene

født og opvokset i lokalområdet.

Han er også opvokset

med brandvæsenet, idet hans

far var brandmand i over 30

år. Med et nært tilhørsforhold

til såvel Stevns som brand

og redning kender Tim Juel

Jensen forhistorien til mange

lokale beslutninger.

Selv begyndte han sin

brandmæssige karriere

med 12 år som frivillig

brandmand, og efter en

periode hos Beredskabs-

styrelsen i Næstved, hvor

han tog en mellemlederuddannelse,

vendte han

for tre år siden tilbage til

Stevns som viceberedskabsinspektør.

Samtidig

bevarede han kontakten til

I forbindelse med en omstrukturering

i Miljø- og

teknikforvaltningen

i Randers Kommune er

beredskabsinspektør Peter

Allentoft den 20. juni

blevet konstitueret som

beredskabschef, mens Finn

Lundorff, der har været

brand- og bygningsinspektør

siden 2001, fortsætter

som beredskabsinspektør.

NAVNE

STEVNS VALGTE NY CHEF

FRA EGNE RÆKKER


Af Erik Weinreich




Beredskabsstyrelsen, nu som

underviser.

Egentlig søgte han slet

ikke stillingen som beredskabschef,

da Niels Mørup

flyttede til Nordsjællands

Brandvæsen, men da en

ellers egnet ansøger sprang

fra i sidste øjeblik, faldt valget

på Tim Juel Jensen som

den kapacitet, man havde

brug for.

ÆNDRINGER RANDERS


Af Erik Weinreich

RØGMASKINE TIL ØVELSESBRUG

Den mest realistiske simulation af røg giver de bedste træningsforhold

for brandmænd o.a. Brandøvelser med Smoke Trainer 112 skaber de

bedste forudsætninger for at undgå en virkelig katastrofe.

Ufarlig røg Efterlader ingen rester Mulighed for indstilling af røgmængde

og intervaller Stor 6-liters dunk Let at håndtere og betjene.

Peter Allentoft, 37 år,

begyndte sin karriere i

beredskabet i 1991 som værnepligtig

ved Beredskabsstyrelsen

i Næstved, blev senere

delingsfører på Fyn og i Hillerød,

inden han 1993-1995

fik en officersuddannelse på

Bernstorff Slot.

Efter fem år ved Beredskabsstyrelsen

på Bornholm

læste Peter Allentoft først jura




NYT NYT NYT PRODUKT

PRODUKT

PRODUKT

TIL TIL BRANDØVELSER

BRANDØVELSER

BRANDØVELSER






men ændrede studiet til bygningskonstruktør,

og det var

med den baggrund, han

i 2006 blev ansat ved Randers

Kommune som beredskabsinspektør.

Stillingen som beredskabschef

forventes opslået ledig til

efteråret.

Ring for demonstration!

BRANDVÆSEN

9


10

Hans Jørgen Salomonsen

af mange kendt som Salle

– er en dygtig brandtekniker,

der i høj grad har medvirket

til at skabe respekt om Århus

Brandvæsen – ikke alene i

lokalområdet, men også i det

ganske land. Gennem en årrække

har Salle været en af de

kommunale brandvæseners

markante personligheder, der

på en vis måde har videreført

arven efter civilingeniør

Harald Lundsgaard, der bl.a.

i det daværende Boligministerium

var manden bag de

forebyggende brandmæssige

regler i bygningsreglementet.

Jeg tror, det var Harald

Lundsgaard, der formulerede

det kendte slogan Ildebrande

slukkes bedst med blæk.

Salle, der er uddannet bygningskonstruktør,

begyndte

sin karriere ved Århus Brandvæsen

som brandinspektør

i september 1979. Han havde

forinden været ansat ved

byggeadministrationen

i Århus Kommunes Social-

og Sundhedsforvaltning og

havde en fortid som arkitekt i

et lokalt arkitektfirma. Det var

her, kimen blev lagt til hans

interesse for brandteknisk

forebyggelse, bl.a. i forbindelse

med projektering og opførelse

af skolebyggeri for Århus

BRANDVÆSEN

NAVNE


Viceberedskabschef Hans Jørgen Salomonsen, bedre kendt som Salle, fratræder

30. september efter 28 års tjeneste ved Århus Brandvæsen

Af Knud Aage Eriksen, tidligere beredskabschef i Århus



Kommune. 1972 var året,

hvor bygningsreglementets

brandmæssige bestemmelser

blev udvidet betragteligt.

Det er kendt, at Salle som

afdelingsleder fra 1991 har

stået for opbygningen og

udviklingen af Forebyggende

Afdeling ved Århus Brandvæsen.

Salle har imidlertid

også en stor del af æren

for gennemførelsen af mange

projekter ved Århus Brandvæsen,

fx etableringen af

Lystrup Brandstation

i 1989/90, ligesom han selvfølgelig

har deltaget operativt

som indsatsleder ved en lang

række indsatser gennem

årene. December 2000 blev

han formelt stedfortræder for

beredskabschefen.

Beredskabschef Jakob

Andersen gennemførte pr.

1. september 2006 en organisationsændring,

hvor Hans

Jørgen udnævntes til viceberedskabschef

med udvidede

beføjelser. Salles ansvarsområde

har her omfattet hele

Århus Brandvæsens brand-

og redningsberedskab,

vagtcentral, uddannelsescenter,

samt den forebyggende

afdeling.

Udadtil har Salle også

været meget aktiv. I perioden

1988-1995 var han redaktør

af tidsskriftet Brandværn, der

blev udgivet af Foreningen af

Kommunale Beredskabschefer

sammen med DBI.

Salle har medvirket som

censor ved flere af Bered-

skabsstyrelsenskompetencegivende uddannelser om

brandmæssig forebyggelse,

ligesom han en årrække

på Byggeteknisk Højskole

i Horsens var censor ved

afgangseksamen for bygningskonstruktører

med

speciale i brand.

Hertil kommer en række tillidsposter,

hvoraf skal nævnes

medlemskab af Dansk Brand-

og Sikringsteknisk Instituts

fagråd for information.

Foruden hæderstegnet

for 25 års tro tjeneste ved

brandvæsenet, som erhvervedes

for et par år siden,

modtog Hans Jørgen den

1. maj 2008 Civilforsvarets

25-års hæderstegn.

Ved pensioneringen kommer

Salle givetvis til at savne

brandvæsenet. Han har dog

rigtig mange spændende fritidsinteresser,

der nu bliver lejlighed

til at ofre mere tid på,

bl.a. interessen for (model)

brandbiler samt veteranbiler.

Hans Jørgen. Det har

været en fornøjelse at arbejde

sammen med dig. Tak for

din store indsats for dansk

brandvæsen og for Århus

Brandvæsen i særdeleshed –

og velkommen i pensionisternes

rækker.

Afskedsreception

Fredag den 26. september kl.

12.30 er der afskedsreception

for Hans Jørgen Salomonsen

på Ny Munkegade Brandstation.


Farvel til

jubilar

Vicebrandinspektør

Poul Jørgensen er efter 25

gode år stoppet i Dragør

Kommunale Brandvæsen.

Han nåede jubilæet og gik

på pension med udgangen

af juli.

Jan-Erik

Rasmussen,

38 år

og de sidste

fem år

kursusleder

ved Beredskabsstyrelsens

tekniske skole i Tinglev, er fra

den 1. september udnævnt til

ny beredskabschef i Sønderborg,

hvor han efterfølger

Thomas Ellegaard, der er

fratrådt.

De sidste tre år har Jan-Erik

Rasmussen som deltidsstudie

NAVNE

SØNDERBORG FÅR

NY BEREDSKABSCHEF



Af Erik Weinreich

gennemført en diplomuddannelse

i ledelse ved CVU

Sønderjylland, og han har

samtidig mange års erfaring

inden for beredskabet.

Efter afsluttet studentereksamen

i 1989 aftjente han

således sin værnepligt ved

den bornholmske CF-Kolonne,

fik uddannelse som

delingsfører og fungerede

som sådan et par år på Bornholm,

hvor han også er født

og opvokset.

Frem til 1995 havde Jan-

Erik Rasmussen forskelligt

arbejde og uddannelse, inden

han meldte sig til Beredskabsstyrelsensbefalingsmandsuddannelse,

som han afsluttede

1997 for at blive faggruppeleder

og senere uddannelsesleder

ved Beredskabsstyrelsen

Bornholm.

Ind i mellem fik Jan-Erik

Rasmussen også tid til en

chef- og lederuddannelse for

så i 2003 at blive kursusleder

i Tinglev.

Privat er han for længst

faldet godt til i det sønderjyske,

hvor han med hustru og

to børn bor i Avnbøl.











BRANDVÆSEN

11


12

ARBEJDSGRUPPENS OPGAVER


Af Erik Weinreich

Som en del af den politiske

aftale om redningsberedskabet

efter 2006 skulle der ses

nærmere på dimensioneringen

af det statslige redningsberedskab.

Opgaven

for AG DIMSUN er således

lagt politisk, og i kommissoriet

har arbejdsgruppen, AG

DIMSUN, bl.a. fået følgende

opgave:

BRANDVÆSEN

DIMSUN


Af Erik Weinreich

Arbejdsgruppen vedrørende

dimensionering af det statslige

redningsberedskab har kontorchef

i Forsvarsministeriet

Susan Nissen som formand. Fra

ministeriet deltager desuden

souschef Jens Jørgen Hansen.

Beredskabsstyrelsen, der

hører under Forsvarsministeriet,

er repræsenteret ved

chefen for direktionssekretariatet,

Flemming Klokager,

brigadechef Peter Wehler og

kolonnechef Henning Jensen

fra styrelsens Tekniske Skole i

Tinglev.

Desuden er følgende medlem

af arbejdsgruppen:

Beredskabschef Peter

Staunstrup, Foreningen af

Kommunale Beredskabschefer,

fuldmægtig Camilla Nordal

Rask, KL, vicebrandchef

Søren Vincent Brydholm som

En analyse af det statslige

redningsberedskabs organisation,

struktur og kapacitet

dels i forhold til risici og

trusler, dels i forhold til det

kommunale redningsberedskabs

kapaciteter (risikobaseret

dimensionering).

Forslag til eventuelle

ændringer i organiseringen

af det statslige rednings-

repræsentant for Københavns

Kommune, landschef Bent

Mortensen fra Beredskabsforbundet,

samt major og

militæranalytiker Henrik Jedig

Jørgensen fra Dansk Institut

for Militære Studier.

Ud over selve arbejdsgruppen

har en lang række

organisationer og andre vist

interesse for at deltage. Det

er bl.a. FOA, deltidsansatte

beredskab, herunder behovet

for fortsat at opretholde

de nuværende 9

kommunale støttepunkter,

der er statsligt finansieret,

og i givet fald fordelingen

af materiel mellem det kommunale

redningsberedskab

og det statslige redningsberedskab.

En undersøgelse af fordele

og ulemper ved eventuelt at

adskille de nuværende myndighedsopgaver

og operative

opgaver i Beredskabsstyrelsen.

DE YDRE RAMMER

Disse undersøgelser skal

foregå inden for følgende

rammer, der allerede er

fastlagt:

Fortsat forskydning af

redningsberedskabets

beredskab fra krigsrelaterede

civilforsvarsopgaver

til fredsmæssige opgaver.

Beredskabet skal være tilstrækkeligt

robust til at

kunne håndtere flere samtidige

og omfattende indsatser.

Udvikling af en større

brandfolk, Falck, Kommunaldirektørforeningen

og

Forsvarskommandoen. Disse

har udgjort en særlig referencegruppe.

Desuden har Forsvarsministeriet

bedt konsulentfirmaet

Capacent være behjælpelig

med dele af arbejdet.

DIMSUN

ikke færdig

I øjeblikket er rapporten om

dimensioneringen af det

statslige redningsberedskab

ude til en sidste høring

hos de implicerede parter,

og det er denne næsten

færdige rapport, der omtales

her.

Der kan derfor foretages

nogle sidste redigeringer,

inden den endelige rapport

afleveres til Forsvarsminister

Søren Gade den 1. september.

redundans (reservekapacitet)

i det statslige redningsberedskab.

Beredskabet må forventes

at skulle yde en intensiveret

indsats i forbindelse med

afhjælpning af følgerne af

voldsomme vejrfænomener,

herunder blandt andet

oversvømmelser.

Beredskabet skal kunne

bidrage til at afhjælpe


konsekvenserne af hændelser,

ulykker og katastrofer,

der opstår i andre lande,

men som hurtigt kan

ramme Danmark i form af

f.eks. pandemier og husdyrsygdomme.

Vilkårene for det kommunale

redningsberedskab

er blevet ændret med

kommunalreformen samt

indførelsen af den risiko-

baserede dimensionering

Niveau 2:

Ideen om kommunale støttepunkter,

niveau 2 i redningsberedskabet,

er god og

skal bevares, men flere ting

skal justeres – her og nu eller

senere.

Det kommunale støttepunkt

i Greve bør flyttes til

det statslige frivilligcenter

i Hedehusene for at opnå en

synergieffekt med centrets

300 frivillige og derved

styrke det statslige assistanceberedskab

i hovedstadsområdet.

Flytningen behøver ikke

afvente yderligere undersøgelser,

lyder anbefalingen fra

arbejdsgruppen DIMSUN.

En anden mulig ændring

bør derimod afvente nærmere

undersøgelser. Det er en

nedlæggelse af støttepunktet

i Fredericia og oprettelse af et

nyt i Hjørring.

Forslaget om nedlæggelse

af støttepunktet i Fredericia

begrundes bl.a. med, at

kommunerne i støttepunktets

dækningsområde inden for

en time kan nås fra to andre

kommunale støttepunkter

af de kommunale red-

ningsberedskaber, hvilket

indebærer, at de kom-

munale redningsbered-

skaber forventes at blive

mere bæredygtige og

effektive i forhold til løs-

ningen af de dagligdags

opgaver.

plus det statslige beredskabscenter

i Haderslev.

Omvendt ser det umiddelbart

ud i det nordligste

Jylland, hvor arbejdsgruppen

konkluderer, at niveau

2 dækningen inden for en

time i dag er mangelfuld. De

statslige midler, der frigøres

ved lukningen i Fredericia

vil derfor passende kunne

bruges til et nyt støttepunkt

i Hjørring.

ANALYSE

FØR ÆNDRINGER

Ud over disse ændringer ser

det ud til, at de kommunale

støttepunkter ligger hensigtsmæssigt,

og udbygningen af

vejnettet betyder generelt, at

hjælp fra både støttepunkter

og beredskabscentre i dag

kan nå hurtigere frem end

tidligere.

Målsætningen om dækning

af hele landet inden

for en time med niveau 2

assistance er imidlertid ikke

den eneste sandhed. Måske

burde niveau 2 beredskabet

være risikobaseret i forhold

DIMSUN



Forslag om lukning i Fredericia og åbning i Hjørring

Af Erik Weinreich


Selv om den foreløbige DIMSUN rapport er ude til høring

hos adskillige organisationer, der igen har mange medarbejdere

til at granske den, og rapporten derved ikke længere

er hemmelig, er der på nuværende tidspunkt ingen kommentarer

til indholdet fra FKBs formand, Peter Staunstrup.

Han ønsker ikke at udtale sig om den, før den foreligger i sin

endelige form.

Offentliggørelsen er planlagt til september, når arbejdsgruppen

har afleveret det færdige produkt til Forsvarsministeren.

til både antallet af støttepunkter,

deres placering

og materiel, nævnes det

i DIMSUN rapporten.

Dette vil kræve en analyse

af risikobilledet i alle områder

af Danmark for at finde

ud af, om nogle områder

har behov for niveau 2 assistance

inden for kortere

eller længere tid. En sådan

analyse vil med fordel kunne

gennemføres om nogle år,

når virkningerne af den

risikobaserede dimensionering

i kommunerne er slået

igennem.

SKAL KLARE SIG SELV

Efter kommunesammenlægningen

bør de store kommuner

i langt højere grad end

tidligere kunne klare sig selv.

Det kan ikke være meningen,

at støttepunkterne fortsat

skal køre ud med vandtankvogne,

lys og slanger, mener

arbejdsgruppen. Den slags

hører hjemme i de kommunale

beredskaber og kan

sagtens udfases fra støttepunkterne.

Støttepunkternes materiel

skal med andre ord ikke

dublere niveau 1, men bør

være særligt udstyr, der bl.a.

er tilpasset den forøgede terrortrussel

og konsekvenserne

af de igangværende klimaforandringer.

Her kan Logistisk Koordinationsudvalg

være et passende

forum for udredning af behovet

for materiel, fremgår det

af DIMSUN rapporten.

BRANDVÆSEN 13


14

Beredskabsstyrelsen kan

sagtens både have indsatsmæssige

opgaver og føre

tilsyn uden at blive inhabil,

og selv om der kan være visse

ulemper ved denne dobbeltrolle,

kan det ikke betale

sig at ændre væsentligt på

forholdene.

Sådan lyder konklusionen

hos arbejdsgruppen

DIMSUN, der dog foreslår,

at visse områder analyseres

nærmere.

I en rundspørge til samtlige

kommuner er der ikke fundet

konkrete eksempler på misbrug

af Beredskabsstyrelsens

myndighedsrolle, og på det

BRANDVÆSEN

DIMSUN

ÅBENHED

FREM FOR OPDELING


Af Erik Weinreich

operationelle plan er der et

glimrende samarbejde mellem

det statslige og det kommunale

redningsberedskab.

Arbejdsgruppen vurderer

derimod, at kritikken primært

retter sig mod de situationer,

hvor det gælder finansiering

og styring af opgavevare-

tagelsen inden for det samlede

redningsberedskab.

Dette problem kan løses

på to måder, vurderer

arbejdsgruppen, nemlig en

organisatorisk opdeling af

Beredskabsstyrelsens myndighedsopgaver

og operative

opgaver i to adskilte organisationer

– eller ved hjælp at

44447747#8400



større dialog, mere åbenhed

og et tættere samarbejde

mellem stat og kommuner.

Der skal ganske enkelt gøres

en større indsats for at skabe

en fælles kultur og en fælles

forståelse mellem parterne,

hedder det.

Hertil vil også mere uddannelse

og forskning hjælpe.

Brand og redning er i Danmark opdelt i tre niveauer, hvor

niveau 1 – det daglige beredskab – varetages af den enkelte

kommune, evt. suppleret med assistance fra nabokommune.

Niveau 2 er de ni støttepunkter, som drives af kommunerne

på Statens regning, samt de fem statslige beredskabscentre

med værnepligtige. Støttepunkterne har en geografisk

placering, så de burde kunne nå frem inden for en time.

Niveau 3 er de fem beredskabscentre, der inden for højst

to timer skal kunne indsættes overalt i Danmark til langvarige

og/eller mandskabs-krævende indsatser, eller indsatser,

der kræver specialviden eller specielt indsatsmateriel.

DIN SIKKERHED

I TRAFIKKEN


- EN DEL AF LS NORDIC APS

FOLDAGERVEJ 12A

4623 LILLE SKENSVED

TLF: 56 16 19 20

FAX: 56 16 19 29

WEB: WWW.AUTOTEC.DK


Niveau 3:

DIMSUN




Arbejdsgruppen DIMSUN anbefaler, at det statslige redningsberedskab får ere penge

Af Erik Weinreich

Materiellet på de statslige

beredskabscentre trænger til

et løft. Det er ikke avanceret

nok, og der skal være mere af

det for at kunne imødegå det

aktuelle trusselsbillede. Også

uddannelse og forskning

inden for redningsarbejde

trænger til en stor saltvandsindsprøjtning.

Derimod er der ikke behov

for at ændre hverken organisation

eller placering af

centrene, selv om Beredskabscenter

Thisted burde

ligge lidt mere centralt i

Nordjylland.

Sådan lyder den (foreløbige)

overordnede konklusion

fra AG DIMSUN om centrene,

men lige i øjeblikket er der

ikke afsat ekstra penge til

noget af ovenstående, og der

kan heller ikke findes større

besparelse til finansieringen.

NYT MATERIEL

I forhold til materiel anbefaler

arbejdsgruppen, at der

til niveau 3 indkøbes mere

moderne afstivningsmateriel,

flere store lænsepumper,

avanceret sporingsmateriel

samt større dekontaminerings-

og rensekapacitet

– især omkring hovedstadsområdet.

Præcis hvilket materiel, der

er behov for, vil passende

være en opgave for Logistisk

Koordinationsudvalg at finde

ud af. Her sidder såvel de

kommunale beredskaber som

Beredskabsstyrelsen. Materiel

behovet skal naturligvis

analyseres i forhold til det aktuelle

trusselsbillede og hvilke

kapaciteter, de kommunale

redningsberedskaber har.

FOKUS PÅ UDDANNELSE

Arbejdsgruppen anbefaler

også, at der generelt bør

være mere fokus på uddannelse

og udvikling inden

for redningsberedskabet.

Det gælder både nationalt

og internationalt. Der vil i

fremtiden blive stillet meget

høje krav til mandskabets

uddannelse og erfaring, og

uddannelse bør derfor indgå

som en vigtig del af et nyt

beredskabsforlig for perioden

efter 2010, hedder det.

Konsulentfirmaet Capacent

har blandt andet foreslået,

at der etableres en professionsbachelor-uddannelse

for

det samlede redningsberedskab.

Uddannelsen skal både

højne kompetenceniveauet

og samtidig være med til at

nedbryde de kulturforskelle,

der er mellem de kommunale

og statslige niveauer.

Dette forslag bakkes op af

arbejdsgruppen, der samtidig

foreslår, at der etableres et

uafhængigt forskningsmiljø,

der kan stimulere udviklingen

inden for redningsberedskabet,

sådan som det er

tilfældet i de lande, Danmark

normalt sammenligner sig

med på beredskabsområdet.

Sådanne forskningsaktiviteter

vil efter arbejdsgruppens

mening passe fint sammen

med de holdninger, der lig-

ger bag en tidligere beslutning

om senest i 2010 at

etablere et institut til evaluering

af større eller usædvanlige

ulykker inden for redningsberedskabets

område.

OVER GRÆNSER

I dag har det statslige redningsberedskab

ikke tilstrækkelige

ressourcer til at sætte

ind i internationale aktioner,

og arbejdsgruppen anbefaler

derfor en forøgelse af både

mandskab og materiel, så

der kan sættes ind med længerevarende

udsendelser

i internationale missioner.

Ligeledes er der behov for

flere penge til øvelser i både

at modtage og indsætte andre

landes redningsfolk i Danmark.

INGEN PENGE

Generelt er det danske

redningsberedskab dimensioneret

stramt uden mange

reserver, og derfor vil der

blive behov for flere penge,

hvis redningsberedskabet

skal kunne være i stand til at

matche det trusselsbillede og

de deraf følgende behov, som

konsulentfirmaet Capacent har

identificeret i sin risikoanalyse,

som det hedder i rapporten.

Arbejdsgruppen anbefaler

derfor, at der med 4-5 års

mellemrum gennemføres

en risikobaseret dimensioneringsundersøgelse

af det

statslige redningsberedskab,

hvorefter politikerne må

beslutte hvilket serviceniveau,

man ønsker.

Det vil eksempelvis være

mål for rensekapaciteten i

forbindelse med omfattende

forureninger af personer som

følge af terrorhandlinger på

jernbanestationer eller for

kapaciteten til at afhjælpe

orkanskader med oversvømmelser

og sammenstyrtede

bygninger.

Disse politiske beslutninger

må så følges op af de nødvendige

ekstra penge, for der

er ikke nogen steder, der kan

spares, mener Capacent.

BRANDVÆSEN

15


Alternativ frigørelse ved komplicerede havarier, når tiden på skadestedet er en

kritisk faktor for liv og førlighed

Af Jan Nedza, afdelingsleder & indsatsleder ved Beredskabscenter Aalborg

I Danmark er der tradition

for, at fastklemte personer

bliver frigjort af personale fra

ambulancetjenesten, ofte i

samarbejde med de kommunale

redningsberedskaber.

Frigørelsesmetoderne er

gennem årene blevet videreudviklet

og forfinet, så vi

som hovedregel fikserer den

tilskadekomne og køretøjerne

i ”findestillingen”. Patienten

modtager den bedst mulige

16 BRANDVÆSEN

behandling, mens det havarerede

køretøj – billedligt talt

– fjernes fra patienten stykke

for stykke.

Ovenstående princip har

vist sit værd i mange situationer,

men vi må også erkende,

at enkelte gange betyder

de havarerede køretøjers

tilstand og placering, at det

er næsten umuligt at frigøre

de fastklemte indenfor en

acceptabel tid. Hvis liv og

førlighed skal reddes, vil der

ikke være tid til at bruge disse

forsigtige metoder.

Forskning viser, at af

de personer som dør af skaderne

fra et trafikuheld,

dør 50 % indenfor den

første time, 30 % dør indenfor

de første 3 timer og de

sidste 20 % dør indenfor de

næste 2-5 uger efter ulyk-

ken af tilstødende komplikationer.

Nogle af de tidlige

dødsfald kan undgås ved

korrekt præhospital behandling

og hurtig transport til

nærmeste hospital, som kan

behandle skaderne.

Med andre ord har de

patienter, som hurtigt efter

uheldet modtager den korrekte

hospitalsbehandling,

størst chance for at overleve.

KRITISKE KVÆSTELSER

Ukontrollerede blødninger og

iltmangel er hovedårsagerne

til, at patienten får varige følger

eller dør, og det er yderst

vanskeligt at yde den korrekte

hjælp til disse patienter, når

de sidder fastklemt i et deformeret

køretøj.

Af andre – ofte forekommende

– skader, der har

direkte indflydelse på den forulykkedes

overlevelseschancer

er skader på brystkassen og i

maveregionen. Disse skader

medfører ofte, at der opstår

ukontrollable blødninger,

som kun kan standses på

operationsbordet.

Hypotermi (almen kuldepåvirkning)

har også en – ikke

uvæsentlig – betydning for

patientens overlevelseschance.


DØDELIGHEDEN VOKSER

FOR HVERT MINUT

Det er kendt, at dødeligheden

hos kritisk skadede

personer vokser med ca. 10

% for hver 10 minutter, man

forbliver på skadestedet.

En opgørelse fra Londons

helikopterambulance viser, at

frigørelsen af de fastklemte

gennemsnitligt tog 44 minutter.

Skal man – som anbefalet

– være i gang med den

endelige behandling på

sygehuset indenfor ”den

gyldne time” har vi således

kun 16 minutter til responstid,

transportklargøring og

transport til sygehuset. Dette

er ikke realistisk, hvorfor vi må

se på, om tiden til frigørelse,

kan reduceres.

ANBEFALING

I NORDJYLLAND

SUPU-nord (Sundhed og

Præhospital Udvalg i Region

Nordjylland) har gennem

længere tid haft fokus på

dette problem. Udvalget har

bl.a. været i Norge, hvor man

hos Norsk Luftambulanse har

set nærmere på en frigørelsesmetode,

hvor man ved

hjælp af kæder, spil og taktiske

klip hurtigt kan frigøre

kritisk skadede uden at sætte

sikkerheden over styr.

Efterfølgende har SUPU-

Nord anbefalet, at metoden

indføres som et ”ekstra værktøj”

hos alle de beredskaber,

som kører til trafikuheld

med fastklemte i Region

Nordjylland.

I et samarbejde mellem

de kommunale redningsberedskaber

og Falck er

der udarbejdet fagplaner

og uddannelsesmaterialer,

ligesom der med hjælp fra

Norsk Luftambulanse er

uddannet ti instruktører, der

skal uddanne indsatsledere,

indsatspersonale og øvrige

personer med opgaver på

skadestedet.

Uddannelsen er en overbygning

til de eksisterende

uddannelser i frigørelse, og

der lægges i hele forløbet

vægt på, at dette er et supplerende

værktøj, som i visse

tilfælde kan bruges.

KUN EFTER

SÆRLIG VURDERING

Det er således ikke et nyt

system, der afløser den kendte

måde at frigøre på, men

et godt supplement, som

i nogle tilfælde kan øge de

tilskadekomnes overlevelseschancer.

Metoden vælges kun i de

tilfælde, hvor den sundhedsfaglige

vurdering af ambulancelæge,

paramediciner,

ambulancebehandler eller

nødbehandler tilsiger, at

den fastklemte skal frigøres

så hurtigt som muligt, og

den tekniske indsatsleder

vurderer, at det vil være

forsvarligt at bruge metoden.

Er disse kriterier opfyldt,

har man her et godt værktøj,

som erfaringsmæssigt kan

halvere tiden der skal bruges

til frigørelse.

Referencer

Wik L, Hansen TB, Kjensli K,

Steen PA. Rapid extrication

from a car wreck: Injury

2004.

Wilmink ABM, Samra GS,

Watson LM, Wilson AW.

Vehicle entrapment rescue

and prehospital trauma care.

Injury 1996, 27:21-25.

Frank Brøgger, Ledende

overlæge, Anæstesien Nordjylland.

BRANDVÆSEN 17


Behersket slukning begrænsede slukningsvand i store syrebeholdere

Af Anders Enggaard, beredskabsinspektør i Skanderborg

Det var ikke tom luft, da

indsatslederen ved en industribrand

i Galten den 15. juni

valgte at udsende sirenevarsel.

Branden i virksomheden

Steel-Tech var alt andet end

ufarlig på grund af store

oplag af kemikalier.

Steel-Tech foretager overfladebehandling

af bearbejdet

metal for rengøring inden

sprøjtemaling.

Denne behandling foretages

i store kar med en vandig

ammoniakopløsning, tilsat

andre kemikalier efter behov.

En medarbejder fra virksomheden

dukkede op tidligt

i indsatsforløbet og fortalte

efter hukommelsen indsatslederen

om oplag på omkring

200 kubikmeter ammoniak

i vandig opløsning, samt

koncentreret og opløst salpetersyre

i palletanke. Endvidere

flussyre og citronsyre.

Bygningen, der var opført

med høj sokkel (kareffekt)

og lukket afløbssystem med

egen spildevandsbrønd, var

helt overtændt, og ilden

havde også fat i de omtalte

kar, lød det fra røgdykkerne.

ISL frygtede en sammenblanding

af store mængder

ammoniakopløsning og flere

kubikmeter koncentreret

salpetersyre.

FORSTÆRKNING

Allerede på vej til brandstationen

i Galten kunne

brandmændene se en kraftig

røg fra byens industriom-

råde, og holdlederen kontaktede

naturligt indsatslederen

for en tidlig førstemelding.

Indsatslederen

besluttede da også hurtigt

at tilkalde forstærkning ud

18 BRANDVÆSEN

over den normale førsteudrykning

til bygningsbrand/

industri, der består af lokal

sprøjte og tankvogn med

holdleder og fem brandfolk,

plus fra andre stationer

tankvogn og drejestige med

tilsammen fire røgdykkere.

Endvidere en sprøjte fra

brandstationen i Hørning

med holdleder og tre brandfolk,

samt en tankvogn fra

støttepunkt i Århus blev nu

rekvireret.

TILLØBSSTYRKE

Alarmen lød kl. 20.55 en

stille søndag aften, hvor en

så kraftig røgudvikling fra en

virksomhed centralt i Galten

tiltrak masser af tilskuere fra

nær og fjern. Mange beboere

og andre fra lokalområdet

stillede sig op på fortovet

umiddelbart overfor virksomheden

og tæt på sprøjte og

tankvogne.

Indsatslederen forsøgte

at få tilskuerne til at trække

sig tilbage til en 200 meters

sikkerhedsafstand, pga. faren

ved det brændende F-gasoplag,

og brandfolkene fra den

sidst ankomne vandtankvogn

måtte ligefrem sættes ind

for at genne folk væk og

opsætte en ydre afspærring,

indtil politiet overtog denne

opgave.

FØRSTEINDSATSEN

Ved førsteudrykningens

ankomst var en 250 kvadratmeters

produktionsbygning

på virksomheden Steel-Tech

fuldstændig overtændt såvel

indvendigt som udvendigt.

Der var ikke folk til stede på

virksomheden, men advarsels-

og påbudskilte på den

brændende bygning viste, at

der i bygningen var oplag af

kemikalier.

Overtryksventiler (sikkerhedsventiler)

på et antal

F-gasflasker ved bygningens

gavl var aktiveret og gav

branden ekstra næring.

En bygning med et dæklager

på nabogrunden var i

overhængende fare, tagrender

her var deformeret, og

det yderste lag vinduesglas

var sprængt.

Administrationsbygningen

på egen grund var ligeledes

i fare pga. varmen fra de

antændte F-gasflasker.

Samtidig med, at førsteudrykningen

begyndte en

kraftig køling af F-gas samt

sikring af andre bygninger,

tilkaldte indsatslederen yderligere

en vandtankvogn fra

Skanderborg til at dække det

store vandforbrug til køling,

og da alle indsatte brandfolk

var iført fuld åndedrætsbeskyttelse,

blev Støttepunkt/

Århus tilkaldt med kompressor

for løbende opfyldning af

trykluftflasker.

VARSLING

På baggrund af risikoen

ved det store oplag af syrer

valgte indsatslederen at bede

politiet om sirenevarsling

i lokalområdet og udsendelse

af Beredskabsmeddelelse om

at gå inden døre og holde

døre og vinduer lukkede.

Sydøstjyllands Politi sendte

først en vagthavende udeleder

til skadestedet, inden der ti

minutter senere blev udsendt

sirenevarsling kl. 21.55.

Ligeledes konfererede indsatslederen

sine dispositioner

med Kemikalieberedskabs-

vagten, så der kunne ringes

til ”en ven”, hvis situationen

udviklede sig dramatisk.

UDVIDET SIKKERHED

Indsatslederen aftalte derpå

med de to holdledere at

udvide sikkerhedszonen og

trække de indsatte køretøjer

tilbage bag en ny, indre

afspærring, inden for hvilken

der kun måtte færdes personel

i fuld åndedrætsbeskyttelse.

Inden for bygningens

sokkel blev slukningsindsatsen

samtidig begrænset til

Styrker

Foruden indsatsleder,

beredskabsinspektør Anders

Enggaard, deltog Brand &

Redning fra Galten, Hørning,

Ry og Skanderborg med to

holdledere og samlet 16

brandfolk. Materiellet var to

sprøjter, fire vandtankvogne

og en stigevogn.

Støttepunktet i Århus og

beredskabskorpset mødte

tilsammen med 21 mand

samt en tankvogn, lys, kompressor,

miljøcontainer og

specialbil til kemikalieindsats

(CBN-bil). To beredskabsfrivillige

forestod forplejning af

de indsatte styrker.

Dertil en ambulance fra

Falck med to mand som

stand-by, tre politifolk, fem

frivillige fra Politihjemmeværnet,

to mand med to

kemikaliebestandige slamsugere

fra Holst Kloakservice,

samt en vagtleder fra ISS

Skadeservice.


sparsomt brug af slukningsvand,

så kemikalieblandingen

forblev i sikkert område.

Hen over aftenen skiftedes

mandskab fra brandstationerne

i Galten, Hørning,

Ry og Skanderborg til at

bemande to C-rør og inden

for bygningen kun slukke

ildreder.

Med hjælp fra den vagt-

fri indsatsleder skabtes et

overblik over kommunens

registreringer på virksomheden,

og kort før midnat

oplyste afdelingslederen

på Natur & Miljø, at virksomheden

fik miljøgodkendelse

i 2004, og at der ved

opfølgende tilsyn i 2006

ikke var fundet anledning til

bemærkninger.

HOSPITAL VARSLES

På ambulanceleders initiativ

blev Rigshospitalets

Giftinformation kontaktet.

Meldingen herfra var, at

indsatspersonel, som måtte

have indåndet giftig røg,

skulle på hospitalet for rutinemæssig

undersøgelse.

Da alle havde været iført

fuld åndedrætsbeskyttelse

i nødvendigt omfang, blev

der ikke umiddelbart foretaget

noget i den anledning

– ud over, at holdlederne oplyste

deres mandskaber om,

hvordan de skulle forholde

sig, hvis de fik symptomer på

forgiftning.

Rigshospitalet underrettede

samtidig Århus Kommunehospital

om procedurer ved

masseindlæggelse af indsatspersonel

med forgiftningssymptomer.

ENDELIG INDSATS

Holdlederne fra Galten og

Hørning skønnede, at der

inde i bygningen var omkring

50 kubikmeter blandede

kemikalier tilsat slukningsvand,

hvilket umiddelbart var

mere, end Brand & Redning

i Skanderborg selv ville kunne

klare med egne fire kemikalieindsatsdragter,

hvorfor

Beredskabskorpset kl. 22.40

rekvireredes fra Beredskabscenter

Midtjylland for hjælp

til kemikalieopsamling.

Et lokalt entreprenørfirma

med en kemikaliebestandig

slamsuger blev tilkaldt, og

chaufførerne på slamsugerne

var godt kendt med virksomheden

og kunne vejlede de

værnepligtige kemikaliedykkere

i deres søgen i efter

brønde i brandtomten.

Kemikalierne blev efter-

følgende kørt til Jysk Miljørens

i det nærliggende Skovby,

hvor der er døgnvagt for mod-

tagelse af kemikalieaffald.

AFSLUTNING

Varslingen i området blev

opretholdt under hele kemikalieindsatsen,

idet der var

konstant risiko for pludselig

sammenblanding af ammoniakopløsning

og salpetersyre

i større omfang. Først kl. 6

den følgende morgen kunne

indsatsen indstilles og afvarsling

udsendes.

Politiets undersøgelser på

brandtomten fastslog efterfølgende,

at en kortslutning

i en hedtvandsrenser kan

være årsag til branden.

BRANDVÆSEN 19


20





Kunstig kold tåge opfører sig på samme måde som ægte, varm røg

Af Erik Weinreich

Tågesikring benyttes af

mange til at sikre værdier ved

indbrud, og den samme type

tåge kan også benyttes til at

træne professionelle brandfolk

og til at illudere røg, når

fx skoler eller virksomheder

laver realistiske brandøvelser.

På Århus Brandvæsens Uddannelsescenter

i Skejby trænes

således med tågesikring

fra Protect i Hasselager, hvis

tåge/røgkanon model 112 kan

producere 1.400 kubikmeter

tåge i minuttet og dermed illudere

ægte røg fra en brand.

– Ved øvelserne er det

vigtigt for os at kunne have

BRANDVÆSEN

kraftig røg meget hurtigt

for overraskelsesmomentets

skyld, forklarer viceberedskabsinspektør

Steen Bøje fra

uddannelsescenteret.

En særlig bygning er beregnet

til at træne brandfolkene

i at bevæge sig rundt i røgfyldte

rum uden at mulighed

for at se en hånd for sig. I

huset er der realistisk placeret

møbler, som brandfolkene

skal finde rundt imellem.

Steen Bøje fremhæver maskinens

fjernbetjening samt dens

meget hurtige opvarmningstid,

der sikrer megen røg i rummet

i løbet af ganske få sekunder.

– Og selv om maskinen leverer

kold røg, er det en røg,

der opfører sig næsten som

varm røg og går mod loftet,

fortæller han han.

EVAKUERINGSØVELSER

Uden for centret benytter

institutionerne i Århus samt

en række af byens store

virksomheder Uddannelsescentret,

når der skal holdes

realistiske evakuerings- eller

brandøvelser, både varslede

og uvarslede.

– Vi forsøger at komme

ubemærket ind på skolen eller

virksomheden, hvorefter vi

lader tåge/røgkanonen fylde

et tomt lokale med ”røg”.

Herefter åbner vi døren og

aktiverer brandalarmen, og så

er det op til elever og ansatte

reagerer, som de har lært,

forklarer Steen Bøje.

Selv om evakueringsøvelsen

er uvarslet for en skoles

elever, kan det godt være, at

skolens ansatte samt børnenes

forældre kender til øvelsen.

I takt med udbredelsen

af mobiltelefonerne ringer

mange børn nemlig til deres

forældre for at fortælle at

skolen brænder. Og den frygt

vil man helst undgå.


Gentagelse af godt kursus

Af Jesper Djurhuus

Efter gennemførelse af den

risikobaserede dimensionering

samt den entydige

overtagelse af redningsopgaverne

har flere brandvæsener

etableret bådberedskaber

eller indgået aftale om et

sådant beredskab.

Det er derfor naturligt, at

indsatslederne har kendskab

til indsats ved personredning

i søer, havne og kystnære

områder.

Derfor afvikler Beredskabsstyrelsens

Tekniske skole

i Tinglev den 9. og 10. september

kursus i bådberedskab

for indsatsledere. Kurset varer

to dage og består første dag

af teori og planspil, og anden

dagen øves det indlærte

i praksis på Augustenborg

fjord. Underviserne kommer

fra Søværnet, politiet og

brandvæsenet.

Sidst kurset blev afviklet

i maj sidste år, blev det

meget positivt modtaget af


Uklare forsikringsforhold ved brandslukning til søs

Af Erik Weinreich

Efter at et antal beredskaber

er blevet prækvalificeret til at

give bud på at slukke brande

i skibe til søs, er fristen både

for at stille spørgsmål og for

aflevering af tilbud blevet

forlænget.

Interessen for at give

tilbud har været god, og


kursisterne, endda med et

ønske om at udvide kurset

med en ekstra dag.

Den tekniske skole har udviklet

et godt og spændende

især juridiske aspekter og

forsikringsforhold omkring

brandslukning til søs har givet

anledning til opklarende

spørgsmål til Beredskabsstyrelsen.

Svarene sendes efterfølgende

til alle, der er med i

budrunden, men uden oplysning

om, hvem spørgeren er,

kursus, som vi bør støtte.

Ej heller må være blinde for,

at BAR-udvalget i ”Sikkerhed

ved sejlads med redningsbåde”

har anbefalet, at

fortæller Michael Elmquist

fra Beredskabsstyrelsen.

Besvarelsen af nogle af

disse spørgsmål har krævet

ekstra tid, hvorfor fristen

for at stille spørgsmål er

udsat fra den 28. juli til den

18. august, og fristen for at

indsende bud er tilsvarende

brandvæsenets indsats-

ledere gennemgår et sådant

kursus.

udsat fra den 18. august til

den 15. september.

Budgivningen foregår

under EU-regler med visse

begrænsninger, og med på

sidelinien har Beredskabsstyrelsen

firmaet IMM som

juridisk rådgiver.

BRANDVÆSEN 53


Brev til 4 ministre:



Fælles henvendelse fra FKB og Falck for at få mere tid

Af Erik Weinreich

Der var fælles fodslag, da FKB

og Falck den 30. juni henvendte

sig til ikke færre end

fire ministre for at lufte deres

bekymring for tidsplanen for

Uheldig udvikling

– Vi finder imidlertid, at projektet er ved at tage en uheldig udvikling, som bl.a. kan medføre fejlinvesteringer, irrationel

udnyttelse m.m.

– Dette skal ses i lyset af den måde, Økonomistyrelsen håndterer implementeringen af SINE nettet på, herunder

tidsplanen for anskaffelser af terminaler og kontrolrumssoftware.

– Siden 1. april 2008 har Økonomistyrelsen afviklet et pilotprojekt på Lolland-Falster, som skal danne grundlag

og erfaring for implementering og drift for hele det fremtidige landsdækkende net. Evalueringen af terminaler og

kontrolrumssoftware forventes først afsluttet ved udgangen af 2008.

54 BRANDVÆSEN

Risiko for fejlkøb

– Sammenholdt med dette har en arbejdsgruppe ved Rigspolitiet i en indstilling om overordnet kommunikationsarkitektur

i SINE anført, at der i pilottesten skal ske en afklaring af hvilke terminaler, der understøtter et såkaldt

automatisk gruppevalg, således den rette terminal kan vælges.

– Desuagtet disse forhold har Økonomistyrelsen udarbejdet en tidsplan, hvor de første beredskabsaktører

(Sjællandsområdet) skal bestille terminaler allerede medio oktober 2008.

– Såfremt denne tidsplan fastholdes, tvinges beredskabsaktørerne til at indkøbe udstyr, der endnu ikke er evalueret,

samt afprøvet i de forskellige kommunikationsarkitekturer.

Arkitekturen mangler

– Yderligere findes, at kommunikationsarkitekturen endnu ikke er på plads, herunder hvordan kommunikationssystemet

skal styres, og hvem der varetager koordination og overblik af de beredskabsmæsssige ressourcer, som

i øvrigt var et af de punkter, der blev sat fokus på efter fyrværkeriulykken i Kolding.

– Det bør derfor være naturligt, at alarmcentralerne indgår,som en hjørnesten i den samlede styring og koordination

af kommunikationssystemet, således at unødige led med mulighed for fejl undgås. Dette kræver dog, at alarmcentralerne

tilpasses til at løse denne opgave. Dette er der imidlertid ikke taget højde for. Derimod må beredskabsaktørerne

selv finde på løsninger til koordination og styring, hvilket virker irrationelt og ikke økonomisk fornuftigt.

– Vi finder det endvidere nødvendigt, at det uafklarede spørgsmål om SINEs snitflader til eksisterende teknologi

afklares – f.eks. på politiets alarmcentraler.

Tidsplanen bør justeres

– Sammenfattende kan konstateres, at SINE-projektet er på vej ind i en uheldig udvikling, som kan medføre fejlinvesteringer

for beredskabsaktørerne samt en irrationel udnyttelse af kommunikationssystemet.

– Vi kan derfor anbefale, at tidsplanen justeres, således at der ikke anskaffes udstyr, før den endelige evalueringsrapport

af pilotforsøget foreligger ultimo 2008, samt at der sættes fokus på kommunikationsarkitekturen med henblik

på at involvere politiets vagtcentraler i den overordnede styring af kommunikationssystemet.

Med venlig hilsen

Ole Qvist, divisionsdirektør i Falck, og Peter Staunstrup, formand for FKB

DERFOR 4 MINISTRE

Alle de fire ministre, der har

modtager brevet, er på et eller

flere områder indblandet i SINE:

Finansminister Lars Løkke

Rasmussen er politisk chef

for Økonomistyrelsen, der

har stået for udbudet af

SINE projektet. Bekymringen

gjaldt kun den meget snævre

tidsplan og ikke selve projektet,

som der fortsat er fuld

opbakning til.

hele SINE projektet og den

første planlægning.

Forsvarsminister Søren

Gade er minister for både

redningsberedskaber og

forsvar – og dermed for en

stor del af de tvungne

brugere af SINE.

SINE

Med henvendelsen forsøger

redningsberedskabet

bl.a. at undgå fejlinvesteringer,

fordi der skal bestil-

les udstyr, inden der

Justitsminister Lene Espersen

er som minister for politiet

også politisk chef for den

vigtigste brugergruppe

under SINE. Desuden er

hele SINE sekretariatet den

1. august flyttet fra Økonomistyrelsen

til Rigspolitiet.

foreligger en endelig evaluering

af det.

Brevet til de fire ministre

lød bl.a.:

Velfærdsminister Karen

Jespersen er også minister

for sundhed og dermed for

bl.a. sygehuse og ambulancer,

der ligeledes bliver

en vigtig brugergruppe.


STOR ROS TIL

LYD OG DÆKNING



-


Af Erik Weinreich

Det bedste ved SINE er dækningen.

Den er rigtig god, lyder det

samstemmende fra beredskabscheferne

Finn Antonisen,

Lolland, og Peter Søe, Guldborgsund,

og de bakkes fuldt op

af Tommy Jonasson, der har det

overordnede ansvar for al kommunikation

hos Falck i Region

Sjælland og samtidig er stationsleder

hos Falck i Næstved. De er

alle positivt overraskede.

– Dækningen er bedre, end

hvad de teoretiske dækningskort

fra SINE viste, og alt, hvad vi har

prøvet, har været rigtig godt.

Ikke mindst talesiden har en

– De sidste 5-10 år har der

altid været angivet et dårligt

radionet som det største problem

ved store skadesteder.

Ledelsen har ikke kunnet kommunikere

ordentligt på tværs

i radioen, men på den anden

side har jeg aldrig været ude

for, at vi ikke har kunnet tale

sammen på en eller anden

måde. I hvert fald fysisk.

– Nu er der politisk valgt et

nyt radionet med en meget

høj grad af sikkerhed, som vi vil

have glæde af på store skadesteder,

hvor man kan komme

ud for, at GSM nettet lukker.

høj kvalitet, så vi er blevet mere

trygge ved det nye net, fortæller

Tommy Jonasson og fortsætter:

– Det eneste problem indtil

videre har været de individuelle

opkald, hvis man under

kørsel taler i en håndholdt

terminal, men her bør man

jo også sætte terminalen i en

holder præcis som man gør

med mobiltelefoner.

DUPLEX KIKS

Det har været nævnt, at

forbindelsen til SINE nettet

falder ud under kørsel. Det

gælder primært lægebiler,

– I dagligdagen vil især

ambulancetjenesten få stor

glæde af SINE nettet. Her

er der et stort behov for at

ringe direkte. Vi håndterer

meget personoplysninger

på mennesker, og vi er nødt

til at have en høj grad af

sikkerhed, så andre ikke kan

høre de oplysninger, vi kommer

med. I dag kan mange

lytte med på scanneren. Det

er ikke ulovligt, men nu bliver

det umuligt, fordi SINE er et

krypteret net.

– Nettet kan også have

en fordel ved eksempelvis

når terminalen er sat på fuld

duplex – det vil sige, at der

kan tales begge veje samtidig

som i en almindelig mobiltelefon,

fortæller Finn Antonisen.

Det er et rent teknisk problem,

som han forventer bliver løst.

Der er ingen problemer ved

simplex-tale, hvor parterne skiftevis

taler og lytter præcis som

i de hidtidige radiotelefoner.

VOGNTERMINALER

SOM REPEATERE

Med sine 891 kvadratkilometer

er Lolland Kommune

landets 11. største, og helt

ude i de fjerneste hjørner er

der fuld dækning. Selv på

Femø, der ligger 45 minutters

sejlads ude i Smålandsfarvandet,

er dækningen fin, og

skulle det halte et enkelt sted,

vil vognradioen kunne benyttes

som repeater og med sin

større sendestyrke nå den

nærmeste SINE-mast, fortæller

Finn Antonisen.

I både Guldborg og Lolland

kommuner har man

valgt vognterminaler med

gateways. Det vi sige, at

redning på vand, hvor

mange aktører skal arbejde

sammen.

– I dag skal jeg ringe til SAR

og bede helikopteren tage

kontakt til mig på nødkanalen

VHF 16, hvorefter vi vælger

en kanal at tale videre på.

Politiet snakker på kanal 71,

og en del redningsbåde har

også VHF radio.

– Lige netop her vil SINE

være et fint, fælles system,

hvor også Farvandsvæsen og

ambulancer kan komme med

i samme talegruppe, siger

Tommy Jonasson.

vognterminalerne virker som

repeatere, der videresender

signalerne til SINE nettet.

KAOTISK START

Det næstbedste ved SINEprojektet

er, at Økonomistyrelsen/SINE

sekretariatet

langt om længe har fået

personale, der har praktisk viden

om bl.a. brandvæsen og

dermed en større forståelse

for den beredskabsmæssige

virkelighed.

Som beredskabschef Finn

Antonisen, Lolland, udtrykker

det:

– Selve opstartprocessen

sidste år var noget kaotisk,

mest set på baggrund af, at

Økonomistyrelsens manglede

faglig indsigt i brandvæsen.

Det er nok en af de ting, der

skabte en stor række frustrationer.

Nu fungerer det godt,

at der er ansat beredskabsfolk

som vore primære kontakter.

– Jeg tror, at hele kompleksiteten

i at stable SINE

benene har overrasket alle,

der er med i starten. Det er

ekstremt komplekst.

SMÅ ÆNDRINGER I DAGLIGDAGEN



Af Erik Weinreich

SINE

BRANDVÆSEN 55


DET VÆRSTE ER DEN

STRAMME TIDSPLAN



Af Erik Weinreich

Det værste ved SINE projektet

er tidslinien med korte

og skarpe deadlines, der er

umulige at overholde, siger

beredskabschef Peter Søe fra

Guldborgsund Kommune.

Foreløbig er det kun selve

nettet og talekvaliteten, der

er afprøvet i pilot-projektet,

samt en foreløbig arkitektur

for, hvordan de forskellige

aktører skal kunne tale sammen.

Det er der skrevet nogle

foreløbige evaluerings-rapporter

for, men så længe kontrolrummene

ikke er færdige

og sat op, vil evalueringerne

56 BRANDVÆSEN

SINE

være mangelfulde, konstaterer

Peter Søe.

Hans optimistiske gæt for,

hvornår SINE kører fuldt ud

i pilot-kommunerne, er i løbet

af efteråret. Det realistiske

gæt er sidst på året, og det

pessimistiske gæt er om et år.

Og som nævnt med kontrolrummene

som den tidsmæssige

joker.

Guldborgsund Kommune

har valgt et kontrolrum type

2, og før det er installeret

med den nye software, er det

umuligt at afprøve den nye

infrastruktur.

Tidsplanen er ligeledes en

bekymring hos stationsleder

Tommy Jonasson fra Falck,

der føler, at SINE sekretariatet

har mere fokus på tidsplanen

end på kvaliteten.

Blandt aktørerne er der

derfor en foreløbig tilfredshed

med, at SINE sekretariatet

har udskudt nogle af

fristerne og givet beredskaberne

i Region Sjælland mulighed

for at følge tidsplanen

for Region Syddanmark, der

er væsentlig senere end den

oprindelige for Sjælland.

– Indtil videre tager vi det

stille og roligt. Vi skal ikke

forcere noget, og så tror jeg

også på, at det bliver godt

i den sidste ende.

ERFARINGER

PÅ NETTET

En del af pilot-projektet under

SINE er at samle erfaringer,

der kan deles med andre

beredskaber, og i øjeblikket

diskuteres det, om den

erfarings-database, der

allerede er under opbygning

på den lukkede del af SINEs

hjemmeside, skal åbnes helt

eller delvist for folk uden

password.

Superbrugere kan her

beskrive og diskutere fejl,

problemer og løsninger. Hvis

alle får adgang til at logge

ind med skriveadgang, kan

databasen drukne i indlæg,

men måske kan man give

lokale instruktører og slutbrugere

mulighed for at læse

men ikke skrive, fortæller

Tommy Jonasson.

Formentlig ender det

med, at en del brugere får

mulighed for at søge i databasen.

Falcks

radiomand

Tommy Jonasson, stationsleder

hos Falck i Næstved,

Haslev og Faxe, har ansvaret

for den tekniske tjeneste og

praktiske uddannelse hos

Falck i Region Sjælland,

herunder ansvarlig for kommunikation.

I sin bagage har han

erfaring fra eget firma,

der installerede elektronisk

udstyr i bl.a. Falcks køretøjer.

Derpå blev han ansat som

tekniker i Falck og har nu det

store overblik.

TERMINALER

PÅ PRØVE

Inden valg af terminaler

får de enkelte beredskaber

lejlighed til at låne en prøvekasse

hos SINE sekretariatet

og teste de modeller, som på

forhånd er godkendt.

Den mulighed havde deltagerne

i pilot-projektet kun

i lille grad, fortæller beredskabschef

Finn Antonisen,

Lolland:

– Vi havde kun 8-9 arbejdsdage

kort før julen 2007 til

at prøve et begrænset antal

radioer, og vi skulle køre 30

kilometer for at teste dem

rigtigt.

- Egentlig burde vi først

vælge terminaler, når SINE

nettet er helt oppe at køre.

Det havde vi ikke mulighed

for, og jeg håber, at de næste

beredskaber vil få lidt bedre

vilkår at vælge på.

Det ønske ser ud til at gå

i opfyldelse. Der er flere

prøvekasser i omløb, og

eksempelvis har Tommy

Jonasson fra Falck haft fem

modeller til afprøvning i

halvanden måned, hvor

medarbejdere har kunnet

evaluere på brugervenlighed,

læsbarhed og hvor

gode de er til at holde kontakten

på nettet.


Godkendelse forventes, når løsningen er identificeret

Af Erik Weinreich

SINEs pilotprojekt i Lolland,

Guldborgsund og Vordingborg

kommuner skulle efter

planen have været godkendt

den 1. august, men nu er

godkendelsen udskudt til den

1. september. Samtidig er

også den planlagte myndighedsoverdragelse

af SINE

Sekretariatet fra Økonomistyrelsen

til Rigspolitiet udskudt

en måned.

De to ting hører nøje

sammen, og oprindelig var

tidspunktet sat til maj i år.

Derefter til den 1. august,

og nu udskudt yderligere en

måned.

Det er alene Økonomistyrelsen,

der skal foretage den

endelige vurdering af pilotprojektet

og godkende det.

De implicerede kommuner

og andre deltagere i pilotprojektet

kommer hver især med

vurderinger og anbefalinger,

men ansvaret ligger hos Økonomistyrelsen.

FORSLAG TIL LØSNING

ER NOK

Overordnet har SINE Sekretariatet

et positivt billede af

pilotdriften og mener således,

at Dansk Beredskabskommunikation

for de helt centrale

områder som dækning, stabilitet

og funktionalitet synes

at have leveret den ønskede

ydelse.

Der er dog så alvorlige,

tekniske problemer, at pilotprojektet

ikke kan godkendes

lige nu. SINE Sekretariatet

beskriver dem som en række

uhensigtsmæssigheder og

børnesygdomme, som Dansk

Beredskabskommunikation

skal rette.

Således er lyden i individuelle

opkald under visse

forhold dårlig, og lyden

i kontrolrumsinterfacet

svinger under visse forhold

i styrke.

Ifølge et brev fra SINE

sekretariatet behøver disse

SINE

Mød os under FKB s årsmøde

Brandpunkt Q

Zodiac SRMN er en Rhib udviklet til militære

og professionelle opgaver.

De udmærker sig ved at have et særlig

kraftigt og forstærket skrog og så kan de

opbygges efter kundeønsker da konsoller,

sæder og lanternebøjer m.m. er valgfrie

optioner. SRMN leveres fra 4,20 8,78 meter.

Se mere på: www.unisafe.dk

Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615 – Fax 3258 1330

www.unisafe.dk - info@unisafe.dk

problemer dog ikke at løses

inden en godkendelse.

Det vil være tilstrækkeligt,

at Dansk Beredskabskommunikation

identificerer en

løsning - dvs. kommer med

forslag til, hvordan problemerne

rettes.

UDRULNING

UDSKUDT

Udskydelsen af godkendelsen

af pilotprojektet får ingen

indflydelse på den videre tidsplan

for SINE projektet. Den

er nemlig allerede udskudt

væsentligt.

Ifølge den reviderede

tidsplan for SINE skal Region

Sjælland og Region Hovedstaden

have indført SINE i første

halvår af 2009, mens resten

af landet følger efter i andet

halvår af 2009.

Ligelig

fordeling

på Sjælland





Af Erik Weinreich

Af de 17 kommuner

i Region Sjælland har de

seks eget kommunalt

brandvæsen, syv har slukningskontrakt

med Falck,

mens de sidste fire har

begge dele.

Kommuner med kommunalt

brandvæsen er:

Odsherred, Lejre, Ringsted,

Roskilde, Næstved og

Vordingborg.

Kommuner, der alene

har brandslukning hos

Falck, er: Holbæk, Solrød,

Køge. Stevns, Faxe, Guldborgsund

og Lolland.

Kommuner med både

kommunalt brandvæsen

og Falck-slukning er

Kalundborg, Slagelse, Sorø

og Greve.

Fordelt på indbyggertal

i regionen slukker de kommunale

brandvæsener hos

294.000 mennesker, Falck

hos 311.000, mens der er

delt slukning hos 201.000.

Patruljefartøj Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt.

BRANDVÆSEN

57


AUTOMATISKE TALEGRUPPER


Af Erik Weinreich

Nej. Vi skal ikke selv taste

talegrupper ind på den nye

SINE terminal. Forventningen

er, at systemet via 112 eller

en vagtcentral automatisk vil

tildele en talegruppe til et

skadested. Det skal deltagerne

slet ikke tænke på.

Sådan lyder meldingen fra

beredskabschef Finn Antonisen,

Lolland, omkring den

endelig brug af SINE nettet.

Det skal ikke være de enkelte

brugere, der skal taste frem

og tilbage for at finde deres

talegruppe.

I princippet bliver den daglige

rutine for kommunikation

ikke meget anderledes i det

nye SINE radiosystem, end

den er i øjeblikket. Det vil først

og fremmest være ved store

LYD OG DÆKNING MÅ

VÆRE SUCCESKRITERIER


Af Niels Christensen, beredskabschef i Ikast-Brande

De vigtigste succeskriterier

for en radioforbindelse

må være en god lyd, bred

dækning og høj stabilitet.

Det gælder også for SINE, og

derfor er det lidt bekymrende,

hvis hele pilotprojektet

kan blive godkendt, inden

disse kriterier mindst er på

højde med, hvad vi kender

i dag.

Pilotdriften er en fornuftig

start på projektet, men vi bør

i fælles interesse sikre, at erfaringerne

fra piloten udnyttes

optimalt. Hvis det så skal

betyde, at den samlede tidsplan

skal skubbes, så hellere

58 BRANDVÆSEN

indsatser, at ændringerne vil

kunne mærkes, venter han.

De fleste brand- og redningsfolk

skal blot tænde for

deres radio og tale.

det end en udrulning, uden

at alle børnesygdommene er

fjernet.

Samtidig bør vi have en endelig

afklaring af, om funktionerne

dynamisk gruppevalg

og automatisk gruppevalg

fungerer.

Faktisk har jeg aldrig set

nogle succeskriterier fra

Økonomistyrelsen, men som

bruger vil jeg i hvert fald

lægge stor vægt på:

Stabil radiodækning uden

udfald

Støjfri kommunikation

Brugervenlige terminaler

SINE














Derudover bliver der mulighed

for, at de vil kunne ringe

til hinanden på samme måde

som på en mobiltelefon. Man

skal blot kende hinandens

numre.

En kommunikationsarkitektur,

kendt og accepteret

af alle

Ensartet radioprocedure

Stabile kontrolrumsløs-

ninger

Jeg foreslår derfor, at den

fortsatte udrulning og kommende

indkøb udskydes,

indtil alle fejl i pilotprojektet

er rettet, og der foreligger

en evaluering, som vi andre

kan lære af. På den måde

undgår vi bedst unødige

fejlkøb og forkerte beslutninger.

Forsiden

Forsidebilledet viser den

øresnegl til de nye SINE terminaler,

som Lolland Brandvæsen

har valgt. Øresneglen

fra Dräger var den eneste,

der ikke smeltede ved en test

i en overtændingscontainer,

fortæller brandinspektør

Ib Lind.

ARKITEKTUREN VENTER

Fra pilot-projektet er der tæt

kontakt til SINEs arkitekturgruppe,

og foreløbig er man

kun klar over, at det endelige

resultat i hvert fald ikke

bliver helt magen til det,

der først er skruet sammen

i Lolland og Guldborgsund

kommuner.

Det første forslag vil vicerigspolitichef

Erik Justesen,

der er formand for SINEs arkitekturgruppe,

tidligst vil løfte

sløret for medio august.

150 mio.

kr. til kommunerne

Efter lange forhandlinger

mellem Finansministeriet

og KL er der kommet i

alt 150 mio. kr. på bordet

som en samlet kompensation

fra Staten for de

ekstra udgifter, som SINE

projektet påfører kommunerne.

Pengene skal som andre

såkaldte DUT-midler

fordeles til kommuner

og regioner efter en fast

fordelingsnøgle, og

pengene er et engangsbeløb,

der både dækker

investeringer, drift,

ulemper og andre ekstra

omkostninger.

Pengene udbetales i 2009.


SINE

STATENS KONTRAKT FORHINDRER

FÆLLES LØSNING FOR SEKS KOMMUNER



Af Erik Weinreich

Seks sjællandske kommuner

arbejder i øjeblikket for at få

lov at lave en fælles tilslutning

til SINE-nettet sammen

med ingeniørfirmaet Hardy

Mortensen, der i forvejen

har kontrolrum hos 32 af

landets kommuner. Teknisk

set burde der ikke være

nogen problemer, men rent

juridisk vil der være problemer

i forhold til kontrakten

mellem Staten og Terma

A/S, der skal levere SINEkontrolrummene.

Det er

i hvert fald, hvad SINE

Sekretariatet meldte ud

på et møde den 8. juli,

fortæller beredskabsinspektør

Henrik Vibits, Slagelse,

der er kommunernes ankermand

i projektet.

De seks kommuner er

Slagelse, Sorø, Ringsted,

Kalundborg, Odsherred og

Lejre, og de har alle i dag en

Com4500 vagtcentral/kontrolrum

fra Hardy Mortensen,

der blot behøver en mindre

opgradering, inden den

tilsluttes et SINE-kontrolrum

type 2 eller 3.

Det springende punkt er

den koncentrator, der skal

være bindeled mellem de

nuværende kontrolrum og

SINE, og som i princippet kan

placeres i et serverrum hvor

som helst. Det er dén, der

ifølge SINE-sekretariatet vil

kræve en ændring af SINEkontrakten,

og muligvis vil

kommunerne skulle betale

licens til Terma, hvis de vælger

denne løsning. fortæller

Henrik Vibits.

Han mener dog fortsat,

at den økonomiske mest

optimale løsning vil være

den fælles tilslutning. Det

vil blandt andet betyde, at

hver kommune vil kunne

arbejde videre med deres

nuværende vagtcentraler/

kontrolrum, der jo også

fungerer fint i forhold til

de nuværende behov og

leve op til Økonomistyrelsesens

anbefaling om, at

kommunerne skal søge at

indgå samarbejde om fælles

kontrolrum.

HVER KOMMUNE

SIT KONTROLRUM

SINE-møderne har Henrik

Vibits oplevet, at Terma fra

starten har præsenteret en

model, hvor hver kommune

skulle købe sit eget kontrolrum.

Selve kontrolrummet

kan ikke bruges til andet end

at udveksle status og positioner,

så det er tilvalgene, der

har betydning.

Derfor betyder det heller

ikke meget, at Staten nu

vil betale den månedlige

driftsudgift for kontrolrummet.

Tilvalg som ressourcestyring,

vagtplaner,

elevator-alarmer og andre

basale ting er kostbare, og

alene for Slagelse Kommune

vil en Terma-løsning med

kontrolrum type 2 betyde

en investering på to mio. kr.

samt en årlig driftsudgift på

200.000 kr.

En opgradering af det bestående

Com4500 anlæg vil

til sammenligning kun koste

900.000 kr. i anlægsudgift og

en lille stigning i den årlige

driftsudgift fra 13.000 kr. til

30.000 kr.

– Jeg ved godt, at de ikke

kan helt det samme, men

hvorfor vælge en Mercedes,

hvis en Skoda er god nok? En

Terma-opkobling

i hver kommune

er som at skyde

gråspurve

med kanoner,

siger Henrik

Vibits.

Indtil videre

holder de fleste

nu sommerferie,

og næste SINEmøde

for beredskaberne

er den

19. august i kommunikationsgruppen

for Region Sjælland,

hvor beredskaberne

vil diskutere, hvordan

de kommer videre.

Det vil sige, om

de skal søge om

udsættelse med

hensyn til en

beslutning, eller

de skal droppe

deres egen, fælles

løsning.

Kalundborg

Slagelse

Odsherred

Sorø

Ringsted

Lejre

Hillerød

44.551

BRANDVÆSEN

59


60



Indstilling til et eller ere fælles kontrolrum/vagtcentraler klar i august

Af Erik Weinreich

Efter et langt tilløb er de

sjællandske beredskaber ved

at finde sammen omkring

fælles kontrolrum: Der vil

være mange penge at spare.

Det vil være mere effektivt.

Og der bliver mulighed for

en meget bedre service for

borgerne. Faktisk har beredskabscheferne

givet hinanden

håndslag på at samarbejde

og ikke hver især købe eget

SINE-kontrolrum.

Både SINE Sekretariatet og

nu også regionens kommunaldirektører

har skubbet på,

og i regi af SINEs regionale

koordinationsgruppe for

Sjælland er små arbejdsgrupper

i fuld gang med

at undersøge forskellige

muligheder.

På landsplan vil de to

yderligheder være, at enten

BRANDVÆSEN

skal hver eneste af landets

98 kommuner have sit eget

kontrolrum, eller også kan

man nøjes med to store

vagtcentraler henholdsvis øst

og vest for Storebælt til at

disponere al brand og redning.

Resultatet bliver givet

midt imellem, og allerede

her i august vil der formentlig

foreligge en indstilling for

Region Sjælland.

Der arbejdes foreløbig med

tre modeller:

UBEMANDEDE

KONTROLRUM

Kommuner, der ønsker at

bevare deres nuværende,

ubemandede kontrolrum,

kan gå sammen om en fælles

opkobling på SINE. Det

kan ske via et Terma type

2 kontrolrum og en eller

Selv om mange beredskabschefer

refererer direkte

til deres borgmester, er

kommunaldirektørerne det

logiske mellemled, når det

gælder økonomi. Derfor

har kommunaldirektørerne

også en naturlig interesse i,

hvordan de mange millioner

til implementeringen af SINE

fordeles.

Kommunaldirektørernes

netværk på Sjælland, K-17,

anden form for integrationspunkt.

Kommunerne kan dele

omkostningerne til SINE, og

i princippet kan beredskaberne

fortsætte stort set

uændret i forhold til i dag.

Beredskabschef Flemming

Nygaard-Jørgensen fra

Næstved og beredskabsinspektør

Henrik Vibits fra

Slagelse har fået til opgave at

se nærmere på denne løsning

og beskrive mulighederne.

TERMA LØSNINGEN

Den store Terma løsning med

kontrolrum type 3 er allerede

valgt af Vordingborg Kommune,

der som den eneste

på Sjælland har sat penge

af til SINE på 2008-budgettet.

Vordingborg er samtidig

kommet med som den tredje

ønsker en udmelding om,

hvordan man i SINE regi

bedst muligt kan udnytte

stordriftsfordele med kontrolrummene

og samtidig bevare

et professionelt samarbejde

med de øvrige aktører inden

for beredskabet som fx politi

og ambulancer.

Med andre ord en direkte

opfordring til beredskaberne

om at finde et fornuftigt

samarbejde.

kommune

i pilotprojektet,

hvor

kommunen

skal teste

kontrolrummet

med

alle

Region S

Termaapplikationerne.

Det betyder dog

ikke, at Vordingborg på

forhånd har valgt også at

købe disse applikationer.

Vordingborg har en døgnbemandet

vagtcentral, og

kapaciteten er så stor, at den

KOMMUNALDIREKTØRERNES ROLLE


Af Erik Weinreich

SINE

I forvejen har kommunaldirektørerne

på Sjælland

netop aftalt at lave et fællesindkøb

til den kommunale

drift.


jælland

også kan

dække andre

kommuner i en

eller anden form

for fælleskommunalt

samarbejde.

Denne løsning skal

beskrives nærmere

af beredskabsmester

Brian Larsen fra Vordingborg

og beredskabschef

Jan Funk Nielsen fra Greve.

KONTROLRUM HOS FALCK

Falck har ligeledes valgt et

Terma type 3 kontrolrum

til vagtcentralen i

Holbæk til at servicere

de kommuner, der har

slukningskontrakt med

korpset. Derfor op-

fordres Falck til at beskrive

de nærmere muligheder

for et entreprise-hovedkontrolrum.

KOMMENTARER

Beskrivelserne af de tre

modeller rundsendes, så de

øvrige deltagere i Region

Sjælland kan få lejlighed til

at kommentere dem allerede

inden næste møde i koordinationsgruppen,

der holdes

den 18. august.

Her skulle man gerne

blive enige om en fælles

indstilling til kommunaldirektørerne,

der mødes

den 29. august i K-17 udvalget

(netværk for kommunaldirektører

i de 17 kommuner

i Region Sjælland).

NYE FUNKTIONER

Hvis flere kommuner

samarbejder omkring en

fælles, døgnbemandet vagtcentral,

bliver mulighederne

for flere funktioner tydeligere.

Nu gælder det ikke længere

kun alarmer til brand og

redning, og i koordinationsgruppen

indsamles derfor

forslag til andre funktioner,

der med fordel kan samles

her.

Jo flere funktioner, jo flere

bedre service – og formentlig

også større besparelse for de

enkelte kommuner.

Den foreløbige liste over

funktionskrav til en fælles

vagtcentral ser således ud:

Modtage alarmopkald fra

politiets alarmcentral – 112

Udkald af brandmænd ved

brand, forureninger eller

færdselsuheld med fastklemte

Overvågning af ABA

(Automatisk Brandalarmerings

Anlæg)

Overvågning og ekspedition

af nødkald fra ældre

borgere

Overvågning af tekniske

alarmer

(bl.a. elevatorer, drivhuse,

pumpestationer)

Overvågning af tyverialarmer

i kommunale/

statslige bygninger og

institutioner

TV overvågning på kommunens

ejendomme

Overvågning af elevatoralarmer

i Kommunens

ejendomme

Overvågning af overfaldsalarmer

fra div. institutioner

Telefonvagt for park & vej,

kloak-, el- og vandforsyningen

udenfor åbningstiden

Generel døgnbemandet

Borgerservice

INGEN BESLUTNING

OM PLACERING

Foreløbig er der kun tale om

opklarende drøftelser, og der

er ikke truffet nogen beslutninger

om placering af et

eller flere fælles kontrolrum/

vagtcentraler.

Til sammenligning har

Region Sjælland allerede

placeret sin vagtcentral for

ambulancekørsel på Slagelse

Sygehus. Politiet i regionen

er opdelt i to politikredse

med hver sin vagtcentral:

Midt- og Vestsjællands Politi

har vagtcentral i Roskilde,

og Sydsjællands og Lolland

Falsters politi har vagtcentral

i Næstved.

Der er umiddelbart ingen

overvejelser om fysisk placering

af vagtcentraler for

beredskabet samme sted som

vagtcentraler for ambulancer

eller politi.

STOKKEMARKE FØRST MED SINE

SINE


Af Erik Weinreich

Den lille hjælpebrandstation

i Stokkemarke på Lolland blev

den første i Danmark til at gå

helt over til at kommunikere

SINE.

Røgdykkernes gamle

radioudstyr var nærmest ved

at falde fra hinanden, så enten

skulle Lolland Brandvæsen

investere i et nyt, midlertidigt

udstyr til den lille station, eller

også kunne man vælge at tage

det nye SINE udstyr i brug.

Man valgte det sidste, og

første uge i juli blev SINE

terminalerne monteret på

brandmændenes udstyr,

i stationens tanksprøjte og

på brandstationen, så al

intern kommunikation mellem

indsatsleder, holdleder

og deltidsbrandmænd nu

sker via SINE-nettets Tetrasystem.

Den lille station har ikke

mange indsatser, men kom

dog i aktion få dage

efter ved en lille brand

i Stokkemarke, og her

fungerede alt fint.

Det skal lige nævnes,

at det gamle radioudstyr

stadig er brugbart og fungerer

som backup for SINE-

terminalerne, hvis de

af en eller anden

grund skulle falde

ud.

St okkemarke

BRANDVÆSEN

Hillerød

44.551

61


Diskussionen omkring fælles

vagtcentraler for brand

og redning i flere kommuner

drejer sig om mange

aspekter af stordrift, bl.a.

økonomi, hurtighed, kvalitet,

overblik og ikke mindst

bevarelsen af det kommunale

selvstyre i det enkelte

beredskab.



Fælles døgnbemandede kontrolrum er den bedste udnyttelse af ressourcerne,

mener Greves beredskabschef

Af Erik Weinreich

– Implementeringen af SINE

handler om meget mere end

udskiftning af elektronik og

radioer. Hele målet med SINE

er en styrket indsats mod

terror og bedre muligheder

for kommunikation ved større

ulykker, og det kan kun lykkes,

hvis kommunerne finder

sammen om fælles døgnbemandede

kontrolrum, lyder

det fra beredskabschef Jan

Funk Nielsen, Greve.

Han er stærk tilhænger af

få, fælles kontrolrum, der

samtidig kan servicere kommunerne

på andre områder

end lige brand og redning:

62 BRANDVÆSEN

Uanset fællesskabet omkring

en vagtcentral kan det

enkelte beredskab vælge

fortsat selv at disponere

egne folk, egne køretøjer

osv. til egne opgaver, men

man kan også vælge at

lægge hele eller dele af disponeringen

over til vagtcentralen.

– Med en døgnbemandet

kontrolrumsløsning opnås

som sidegevinst, at en række

øvrige kommunale overvågningsopgaver

kan løses,

uden at det bliver væsentligt

dyrere.

– Kommunerne skal i

fremtiden vænne sig til at

samarbejde mere frit over

kommunegrænserne end

hidtil. Det giver den bedste

ressourceudnyttelse og dermed

den bedste kvalitet for

pengene.

– Den fremtidige kontrolrumsløsning

i redningsberedskaberne

i Region Sjælland

SINE




Fælles kontrolrum giver mulighed for at uddelegere retten til

at disponere

Af Erik Weinreich

I hvert fald vil det være

naturligt, at vagtcentralen

får et overblik over samt-

lige udrykningskøretøjer

med geografisk placering

og status for, om de er

ledige eller på opgave.

Derfra er der ikke langt til

vognstyring og i hvert fald

retten til at disponere over

de nærmeste køretøjer, når

alarmen lyder.

OVERVÅGNING

Ganske vist gælder Økonomistyrelsens

kontrakt med

Terma-kontrolrum kun disponering

omkring brand og

redning, men de store, økonomiske

fordele ligger klart

i de andre områder så som

tekniske alarmer og nødkald

fra ældre mennesker.

Også her kan en fælles,

døgnbemandet vagtcentral

spille ind, også selv om

de enkelte kommuner selv

vil disponere deres ressourcer.

Vagtcentralen kan

bl.a. virke som en backup

og disponere ”hjælpetropper”

fra nabokommunen

i kritiske situationer, og dels

er der store besparelser

ved at køb, drift og anden

service på de nødvendige

computer-programmer (applikationer).

skal derfor ikke bare understøtte

målsætningerne for

SINE på landsplan. Løsningen

skal også imødekomme flest

mulige ønsker til andre kommunale

funktioner, herunder

funktioner som ikke direkte

relaterer til disponering af

brandressourcer.


TÆNK STORT

– OG TÆNK PÅ BORGERNE


Af Carsten Iversen, beredskabschef i Roskilde

Hele SINE projektet og al

den nye teknologi i øvrigt er

en god anledning til blande

kortene helt forfra og tænke

store tanker til gavn for

borgerne. Borgerne er ikke

ligeglade med, hvorfra hjælpen

kommer, de vil have, at

brandsprøjten, ambulancen

eller hvem der nu er alarmeret,

kommer hurtigt.

Alene derfor bør vi i

beredskaberne samle os om

en eller to vagtcentraler, der

kan modtage alle alarmer

og disponere alle køretøjer.

Det skal ikke være kommunegrænser,

der afgør, hvilken

brandbil, der sendes ud. Det

afgørende skal være responstiden.

Samtidig skal vi beredskabschefer

tænke på

helheden i hver vores kommune.

SINE og de nyeste

løsninger inden for vagtcentralerne

giver os mulighed

for at tænke alle kommunens

vagtordninger, hjemmepleje,



SINE

Scania passer på dem,

der passer på os andre...

I et fabriksbygget Scania CrewCab førerhus når den

legendariske Scania-sikkerhed helt om på bagerste række.

Scania CrewCab er designet og produceret i den

sædvanlige Scania kvalitet - nemlig den bedste.

tyveri og tekniske alarmer ind

i den fælles, døgnbemandede

vagtcentral.

Besparelserne og frigørelse

af ressourcer andre steder

i kommunerne vil sammen

med de tilførte DUT midler

give beredskaberne en

enestående mulighed for at

tænke stort. Lad os proppe

alle pengene i én fælles kasse

og vælge en superløsning

til gavn for borgerne og lad

os være med til at sikre, at

selvom naboen får lidt mere,

så er det helheden og fokus

på borgeren, der er vores

primære drivkraft.

BRANDVÆSEN

63


64

BRANDVÆSEN

SINE









Beredskaberne behøver slet ikke at købe et nyt kontrolrum, mener ingeniør

Hardy Mortensen

Af Erik Weinreich

Beredskaberne behøver hverken

købe kontrolrum type 2

eller 3 fra Terma. I praksis kan

de beholde deres nuværende

kontrolrum og så blot

slutte det på SINE nettet via

et integrationspunkt. Dette

integrationspunkt kan være

option 603, som Terma har

kontrakt på at udvikle til SINE

nettet, men som hverken er

beskrevet færdigt eller prissat

endnu. Dette ansvar ligger

hos Økonomistyrelsen.

Forklaringen kommer fra

ingeniør Hardy Mortensen fra

firmaet af samme navn. Han

har leveret en meget stor del

af de kontrolrum, beredskaberne

bruger i dag, og samtidig

er han underleverandør

til Terma, så han er dybt inde

i problematikken.

En sådan tilslutning vil

formentlig være den billigste,

mens det næstbilligste vil

være at købe et kontrolrum

type 2, der i sig selv indeholder

et integrationspunkt, og

som derfor også kan bruges

som integrationspunkt til et

eller flere eksisterende kontrolrum.

HVAD MED LICENSEN?

I selve udbudet om kontrolrum

ligger, at der både skal

være integrationspunkt i

kontrolrum type 2 og 3 og i

den enklere og derfor også

billigere model 603.

Rent teknisk er der intet i

vejen for, at flere kommuner,

måske i en hel region, kan gå

sammen om et fælles integrationspunkt,

enten model 603

API indeholdende:







TERMA IHM

eller kontrolrum type 2, og

lade det fungere som knudepunkt

ud til de eksisterende

kontrolrum.

Problemet er bare, at man

i Økonomistyrelsen endnu

ikke er enige om, hvorvidt

man må gøre det, uden at

hver kommune alligevel skal

betale licens til Terma, fortæller

Hardy Mortensen, og er

dette tilfældet, kan en stor

del af besparelsen let ryge.

Lige nu er et af problemerne

for Hardy Mortensen,

at han endnu ikke har

fået de protokoller for den

nye kontrolrumssoftware,

der skal bruges for at lave

tilslutningen fra de nuværende

kontrolrum, men han

er blevet lovet, at de kommer

i september, hvorefter han

forventer, at udviklingen vil

tage et par måneder.

I hvert fald vil Ingeniørfirmaet

H. Mortensen arbejde

hårdt for en hurtig Tetraløsning

til kunderne.

PRIS GÆT

Prisen for et integrationspunkt

603 er som nævnt ikke fastlagt

endnu, men et kvalificeret gæt

vil være ca. 450.000 kr. Hertil

forventer Hardy Mortensen at

skulle have 250.000 kr. for at

lave en opkobling, så man kan

køre videre som hidtil.

Vælger man denne løsning,

kan man tilmed fortsætte

med at bruge sine analoge

radioer og gå gradvist over til

de digitale SINE radioer.

I så fald skal man blot være

klar over, at de analoge radi-


oer ikke er krypteret lige som

de digitale Tetra terminaler.

Hvordan man sammenkobler

kontrolrummene har

derimod ingen indflydelse

på krypteringen. Den ligger

alene i selve SINE nettet.

BURDE HAVE VÆRET LET

– Egentlig burde hele kontrol-



IBS kan i princippet koble alle landets beredskaber på SINE via ét knudepunkt

Af Erik Weinreich

Først måtte IBS gerne levere

tilvalg til kontrolrum i det

nye SINE-projekt. Så måtte

IBS ikke, og så sent som den

15. juli gav SINE-sekretariatet

pludselig besked om, at IBS

gerne måtte være med

alligevel.

Dermed er IBS pludselig

inde i varmen som alternativ

leverandør af kontrolrumsløsninger.

Eneste krav er, at

der står et Terma kontrolrum

type 2 eller 3 mellem

SINE-nettet og IBS-løsningen,

og i princippet er det fuldt

tilstrækkeligt med ét Terma

kontrolrum som adgang for

samtlige beredskaber i hele

landet.

– Det har hele tiden kun

været et krav, at de enkelte

beredskaber mindst skulle

vælge en basisløsning med

kontrolrum type 2 eller 3.

I udbudet om kontrolrum

ønskede Økonomistyrelsen

mulighed for, at en tredje

part kunne gå ind med

forskellige tilvalg, og det kan

vi, fortæller projektleder Lene

Vedelsby fra IBS.

– Vi kan løse præcis den

samme funktionalitet og de

samme tilvalg til kontrolrum

som Terma.

rumsdelen af SINE projektet

have været utrolig nem, men

udbudet er virkelig lavet indviklet,

siger Hardy Mortensen

og fortsætter:

– Vi kunne godt have klaret

opgaven, hvis fremgangsmåden

ikke havde været så

kompliceret, men nu ville vi

ryge ud alene på størrelsen

– Lige nu er vores frustra-

tion, at vi mangler de endelige

protokoller fra SINE sekretariatet.

Det vil sige definitionen

på, hvordan man udefra kan

kommunikere med Termas

programmer. Vi har set nogle

foreløbige protokoller, og de

er ikke mere mystiske end

anden data-transmission.

BRAND OG POLITI

ER KUNDER I FORVEJEN

IBS har stor erfaring med at

koble forskellige systemer

sammen: Automatiske brandalarmer,

elevatoralarmer, telefoner,

mobiltelefoner, internet

og mange andre, og i det spil

er SINE blot endnu et net at

kommunikere med.

I forvejen har IBS leveret

kontrolrum til både Rigspolitiet,

politikredsene uden for

København og større brandvæsener

som Århus, Aalborg,

Vejle, Fredricia og Næstved. –

Softwaren er udviklet for flere

år siden og har både flådestyring

og videoovervågning

og kan modtage alarmer – og

det er netop disse, der let vil

kunne kobles op på SINE, når

IBS først har fået protokollerne

og har færdigudviklet

det såkaldte interface.

SINE

og forpligtelsen til vedligeholdelse

i fem år.

– Derfor fik Terma opgaven,

og det er kun dem, der

har ret til at levere kontrolrum

type 2 og 3, samt integrationspunkt

603.

– Hvis man vælger et nyt

kontrolrum hos Terma med

alt tilbehør med modtagelse

NÆSTVED OG IBS

BRUGER HINANDEN

Ud over at beredskabet

i Næstved allerede har et IBS

kontrolrum og har brug for

IBS til en opkobling til et SINE

kontrolrum, har IBS også

brug for Næstved til den videre

udvikling. Der er derfor

aftalt et nærmere samarbejde

omkring implementeringen

af de nye programmer.

Derpå vil det være muligt

for Brand og Redning i Næstved

at gå sammen med andre

beredskaber og dele tilslutningspunktet

til SINE og dermed

også dele udgiften. Man

kan så skræddersy en løsning,

så de enkelte beredskaber

fortsat kan benytte egne

kontrolrum og overvåge egne

alarmer og andre hidtidige

tilslutninger, men eventuelt

have en fælles, døgnbemandet

vagtcentral.

De tekniske muligheder er

store, og når flere beredskaber

går sammen, bliver det

også billigere for hver enkelt,

når der skal indrettes et godt

beskyttet teknikrum med

fokus på sikkerhed. Det kan

samtidig gøre beredskaberne

til center for andre former for

kostbare tilslutninger.

af 112-alarmer, ABA-alarmer,

nødkald m.v., så bliver

slutprisen for en kommune

let 2,5 mio. kr. – og 90 % af

det har kommunen faktisk

i forvejen i det nuværende

kontrolrum!

IBS

Gennem 26 år har IBS –

eller Innovative – gjort sig

gældende som leverandør af

software (programmer) til

kontrolrum, alarmcentraler,

vagtcentraler og lignende

både i og uden for Danmark.

Blandt andet har IBS leveret

software til alle alarmcentraler

under rigspolitiet allerede

før der var tænkt på SINE.

Mange private alarmer

overvåges fra kontrolcentraler,

der ligeledes anvender

software fra IBS.

IBS er en selvstændig virksomhed,

der er ejet af en del

af medarbejderne. I øjeblikket

er der 14 ansatte.

Tidsmæssigt mener Lene

Vedelsby ikke, at der går

lang tid, fra arbejdet begynder,

og til systemet virker.

Derimod er der usikkerhed

omkring SINEs kontrolrum,

der skulle have været færdige

den 15. august, derpå blev

udskudt til december og

senest til marts 2009.

BRANDVÆSEN 65


– Vi køber et kontrolrum type

3 og placerer det i Næstved.

Mellem det og vores vagtcentral

sætter vi et integrationspunkt,

der forbindes gennem

de åbne protokoller, der skal

være ifølge udbudet. Derefter

vil vores nuværende leverandør

levere alle tilvalgsmoduler,

som vi forresten har de

fleste af i forvejen. Kun nogle

få nye licenser skal indkøbes

til de moduler, Næstved ikke

har i dag.

Det er i hvert fald den foreløbige

plan, forklarer beredskabschef

Flemming Nygaard

Jørgensen. Han mener, at

løsningen må være lovlig,

fordi det af udbudsmaterialet

66 BRANDVÆSEN

SINE

NÆSTVED VIL ÅBNE

SIN VAGTCENTRAL

Skal ikke have overskud på et samarbejde med Faxe og Stevns

kommuner

Af Erik Weinreich

SINE-sekretariatet opfordrer til, at flere

kommuner går sammen om fælles

kontrolrum, og i princippet er der intet

i vejen for, at samtlige landets redningsberedskaber

kobler sig på SINE gennem

et eneste kontrolrum. Det bekræfter

kontorchef i Økonomistyrelsen, Jeppe

Juul-Andersen, der også er leder af

SINE-sekretariatet.

Der vil også være mulighed for, til

dette kontrolrum, at tilslutte 3. parts

leverandører. Men i dette tilfælde vil

beredskaberne selv have ansvaret for

sikkerhed, kvalitet og økonomi i forhold

for SINE kontrolrum fremgår,

at der skal benyttes åbne

protokoller.

Inden har nåede så langt,

havde han imidlertid al mulig

grund til at blive frustreret

over modstridende meldinger

fra SINE Sekretariatet om, at

den nævnte løsning kunne

være et brud på SINE kontrakten

(som han aldrig har

set), og om at man ikke må

sende gennem tredjeparts

produkter.

I dag har beredskabet i

Næstved et IBS kontrolrum,

og IBS løsningen skulle være

langt billigere end at indkøbe

et helt nyt kontrolrum med

alt tilbehør fra Terma.

DIALOG MED NABOER

Hele planlægningen omkring

kontrolrummet i Næstved

foregår i tæt dialog med

Stevns og Faxe kommuner,

og beredskabscheferne i de

tre kommuner er begyndt at

se på de nærmere vilkår for

et samarbejde, og hvordan

de kan dele investeringer og

driftsudgifter til en fælles

vagtcentral, og hen på efteråret

bliver det så politikerne

i de respektive kommuner,

der skal træffe den endelige

beslutning.

Flemming Nygaard fortæller

videre:

– I Næstved har vi i forvejen

en bemandet vagtcentral,

til deres 3.-partsleverandører.

Men et er principper, noget andet er

virkelighed, og inden beredskaberne

vælger en sådan fælles kontrolrumsløsning,

kan der være nogle sikkerhedsmæssige

aspekter, der skal afklares. Det

arbejder SINE-sekretariatet på, og der

skulle gerne komme nogle svar i løbet

af et par måneder.

Terma har ansvaret for kontrolrumssoftware

ud til de Terma-kontrolrum,

som beredskaberne køber, samt de

tilhørende applikationer, men hvad der

sker mellem et integrationspunkt og

På FKB årsmødet i Roskilde

vil beredskabet fra Næstved

have et brandpunkt sammen

med IBS.

og det er oplagt at fortsætte

med den funktion. Vi har

ikke i sinde at lave forretning

på vagtcentralen i forhold til

andre kommuner, men vi skal

udnytte ressourcerne mest

muligt, så vi alle tjener på

samarbejdet.

– I første omgang taler vi

med Faxe og Stevns, men

rent teknisk er der ingen

grænser for hvor mange, der

kan være tilsluttet. På et tidspunkt

skal vi derfor overveje,

hvor stort område, man kan

overkomme og overskue fra

én vagtcentral.

– Alle kommuner i Region

Sjælland taler om samarbejdsmodeller,

og der kan

være fornuft i at se på flere

geografiske modeller for samarbejde.

INGEN DRIFTSUDGIFTER TIL TERMA

EFTER ET INTEGRATIONSPUNKT

I princippet må alle landets redningsberedskaber kobles på SINE via ét

integrationspunkt, men det kan give sikkerhedsmæssige problemer

Af Erik Weinreich

beredskabernes kontrolrum og vagtcentraler,

er beredskabernes eget ansvar og

ikke Termas.

Terma har ganske vist en kontrakt på

at levere kontrolrum til beredskabet,

men Staten har ikke bundet sig til at

aftage et minimum antal af Termas kontrolrum,

og beredskaberne skal ikke betales

licenser til Terma for, hvad andre

leverandører kobler op i kontrolrummet

via et integrationspunkt. Heller ikke i

forhold til betjeningspladser, forklarer

Jeppe Juul-Andersen.


SINE

FAXE LEDER EFTER DET

BEDSTE SAMARBEJDE

Spørgsmål om kontrolrum og vagtcentral gælder både pris

og kvalitet

Af Erik Weinreich

Der er masser af nye muligheder

i SINE, og Faxe er som

så mange andre kommuner

ude at lede efter de bedste

muligheder for kontrolrum.

De dage, hvor kommunerne

troede, at de hver især skulle

have et kontrolrum type 2 eller

3, er forbi. Nu gælder det samarbejde,

og det gælder om at

vælge rigtigt første gang. Der

er ikke råd til fejltagelser.

Og valget gælder både økonomi

og kvalitet, siger beredskabschef

Per Aasbjerg. Prisen

i sig selv er ikke det ultimative.

Faxe får nu nogle muligheder,

som kommunen ikke har haft

før så som tilkobling af hjemmepleje,

nødkald og alarmer.

De 22 kommuner i Region

Syddanmark kan meget vel

ende med at samles om

én fælles kontrolcentral for

brand og redning. Foreløbig

er der nedsat en projektgruppe,

der under overskriften

“Fælles SINE-løsning for kommuner

i Region Syddanmark”

skal undersøge mulighederne

for et samarbejde og inden 1.

oktober udarbejde et forslag.

Initiativet kommer fra

regionens Kommune Kontakt

Råd (KKR), og projektgruppen

består af beredskabscheferne

fra Odense, Esbjerg, Vejle, Kolding,

Tønder og Fredericia.

Foreløbig har han bedt om

tilbud fra Falck, som Faxe har

brandslukningskontrakt med.

Den kontrakt skal under alle omstændigheder

genforhandles.

En anden mulighed er

Næstved Brandvæsen, der

umiddelbart ser ud til at have

en væsentlig billigere løsning,

hvor man samtidig kan få

adgang til egne data:

– Jeg kan her have en computer

på mit kontor, hvor kan

jeg arbejde direkte med mine

egne data. Det har jeg ikke

hidtil kunnet hos Falck, hvor jeg

kunne få udskrifter på papir.

Og med en opkobling til

IBS’ vagtcentral i Næstved

har jeg mulighed for, hvis

Når målet er formuleret

som en fælles kontrolcentral,

betyder det, at de nuværende

vagtcentraler vil kunne køre

uændret videre med hensyn

til udkald, overvågning og andre

opgaver. Kontrolcentralen

vil derfor – i første omgang

– kun skulle være et fælles

bindeled til SINE nettet.

Ved at gå sammen om en

fælles tilslutning til SINE, vil

det bl.a. være lettere for de

deltagende kommuner at

overskue, om de overholder

de lovmæssige forpligtelser og

intentioner i SINE projektet,

og samtidig vil der givet være

der sker noget stort, at se på

skærmen, hvor køretøjerne

er henne. Jeg kan både være

en fremskudt vagtcentral og

være bagland og følge med

i det hele på skærmen.

– Som den lille kommune

føler vi, at vi trods den ringe

størrelse bliver behandlet

som ligeværdige i forhold til

Næstved, og det er meget

vigtigt i et samarbejde.

En tredje mulighed er et

samarbejde med Vordingborg

Brandvæsen, og endelig er et

samarbejde mellem alle eller

næsten alle kommuner i region

Sjælland en fjerde mulighed.

Per Aasbjerg lægger ikke

skjul på, at der i dag med de

mange penge at spare både

på investering og på drift.

Ud over at komme med

forslag til organisation og en

teknisk løsning for at sådant

samarbejde skal projektgruppen

også komme med forslag

til en geografisk placering,

eventuelt samarbejde med private

entreprenører, samt individuelle

kommunale løsninger.

Det hele kan lyde let, men

i arbejdspapiret understreges

det, at hele SINE projektet

officielt er klassificeret som et

højrisiko projekt!

Det er meningen, at KKR

skal kunne tage stilling til et

analoge radioer kan være

for lange ventetider hos

Falcks vagtcentral i Holbæk,

når flere brandvæsener har

indsats samtidigt, og det er

ikke tilfredsstillede. Men han

føler også, at han har en god

dialog med Falcks ledelse om

problemet.

På den anden side er det

ikke sikkert, at Faxe fremover

vil have behov for den

vagtcentral-service, man

i dag får fra Falck i Holbæk,

hvis politiet skal ind og spille

en mere central rolle som

koordinerende ledelse:

– Alt, hvad der hedder

ekstra ressourcer, der ikke er

egne styrker, skal rekvireres

gennem politiet.

– Vores statusmeldinger

kører automatisk, og kommunikationen

kører direkte mellem

indsatsleder, holdleder

og køretøjer allerede på vej

til skadestedet, så vagtcentral

i Holbæk kan måske blive et

forsinkende og fordyrende

led, slutter Per Aasbjerg, der

prøver at se muligheder frem

for begrænsninger i SINE.

FORSLAG OM ÉN KONTROLCENTRAL

FOR HELE REGIONEN

Fælles bindeled til SINE, men ere vagtcentraler

Af Erik Weinreich

forslag om en fælles kontrolcentral

på sit møde den

29. oktober.

BRANDVÆSEN

67


68 BRANDVÆSEN

SINE

Vordingborg har plads til ere i kontrolrum type 3

Af Erik Weinreich

Tidligere på året meldte

Vordingborg sig som den

tredje pilot-kommune i SINEprojektet,

hvor den satser

på den store Terma-model

i form af et type 3 kontrolrum,

men det forhindrer

ikke et nærmere samarbejde

med andre kommuner på et

senere tidspunkt:

– Vi vil meget gerne være

sammen med andre i et





-




større fællesskab, understreger

beredskabschef Preben

Jørgensen.

I Vordingborg er det meningen,

at Terma skal levere

både kontrolrum og alle applikationer,

og kontrolrummet

er rigelig dimensioneret

til at kunne håndtere flere

kommuner.

I øjeblikket er Brandstationens

dagligstue ved at

blive indrettet som en

midlertidig vagtcentral,

så man er klar til den første

prøvekørsel af kontrol-

rummet den 1. oktober,

og inden årets udgang

skulle det gerne køre i fuldt

omfang, vurderer Preben

Jørgensen.

Grunden til, at der kun er

tale om en midlertidig vagtcentral,

er, at Vordingborg

Brandvæsen planlægger en

helt ny brandstation.


Falcks beregninger:



SINE

I Falck-kontrakterne skal der forhandles om et aftaletillæg i forhold til SINE-tilslutning

Af Erik Weinreich

Mellem 1,50 kr. og 2 kr. pr.

indbygger i kommunen. Så

meget vil en SINE-tilslutning

koste ekstra om året for en

kommune, der i dag har Falck

til både at slukke brande og til

at stå for vagtcentralen. Beløbet

dækker som udgangspunkt kun

udgiften ved tilslutning af Falcks

vagtcentral/kontrolrum til SINE.

– Det nævnte beløb er et

rent overslag, som kommunerne

kan bruge ved efterårets

budgetlægning. Der er

ikke tale om et egentlig tilbud.

Dertil er der alt for meget

usikkerhed om omkostningerne,

understreger projektchef

Poul Erik Therkelsen fra Falck.

Svend Erik Møller, underdirektør

i Falck og ansvarlig for

kontraktforhandlinger med

kommuner, tilføjer, at den

endelige pris bl.a. vil afhænge

af, hvor mange kommuner, der

Storkøbenhavn:

ALARMCENTRALEN BLIVER


Af Erik Weinreich

Teknikerne hos Københavns

Brandvæsen har advaret om,

at man ikke må undervurdere

opgaverne med at indføre

SINE. Blandt andet bliver der

rigtig mange detaljer, der skal

efterjusteres.

Forventningerne er da

også, at man ikke kan opfylde

tidsplanen for SINE, der bl.a.

er lagt i forhold til det store

fortsat vil have Falck til at stå

for vagtcentralen, idet Falck vil

have sine omkostninger dækket

ind. Hvis der bliver stor tilslutning

til Falcks løsning, vil en del

af uddannelsen af brandmændene

måske også kunne holdes

inden for de 2 kroner.

Med andre ord er de knap

2 kr. det bedste gæt lige nu,

hvor ingen kender de endelige

omkostninger.

– Falck har i dag en vagtcentral

i hver af de fem regioner,

og umiddelbart forventer

Falck at lave de nødvendige

tilslutninger med SINE kontrolrum

type 3, således at vi

til fulde kan servicere kommunerne,

oplyser Poul Erik

Therkelsen.

TRE SLAGS AFTALER

Kommunerne kan umiddelbart

inddeles i tre grupper:

klimatopmøde i København

i december 2009.

En forsinkelse af dele af

SINE hos brandvæsenet

bør dog ikke være nogen

forhindring for klimatopmødet.

I givet fald vil

Københavns Brandvæsen

blot køre et dobbelt system,

oplyser vicebrandchef Søren

Brydholm.

Kommuner med egen vagtcentral

Kommuner, hvor Falck har

ansvaret for alle radioudkald

og al radiokommu

nikation

Kommuner med en blanding

af de to førnævnte løsninger.

I nogle tilfælde fordi

man har kommunalt brandvæsen

i en del af området

og kontrakt med Falck for

en anden del.

I de to sidste tilfælde, hvor

det er en forudsætning, at

Falck sørger for i hvert fald

en del af radiokommunikationen,

bliver det nødvendigt

at forhandle et aftaletillæg i

forhold til SINE-tilslutningen.

– I hvert enkelt tilfælde skal

kommunerne finde ud af,

om de selv vil stå for radiokommunikationen,

eller om

Han er godt tilfreds med,

at man i Storkøbenhavn

fortsætter samarbejdet

omkring den koordinerende

alarmcentral, der er placeret

på Københavns Hovedbrandstation.

Her har man

et centralt overblik, og SINE

vil ikke umiddelbart medføre

større ændringer i arbejdsgangen.

Falck skal fortsætte også med

denne ydelse.

– Endnu har vi ingen overblik

over økonomien i forhold

til SINE, og endnu har ingen

kommuner spurgt til genforhandling

af kontrakten,

fortæller Svend Erik Møller.

Et valg om den ene eller

den anden løsning nu gør det

ikke teknisk sværere at vælge

om senere. Uanset valget

i dag vil en kommune altid

kunne vælge at blive koblet

op på et andet kontrolrum,

når kontrakten med Falck udløber,

– hvis den ønsker det,

siger Poul Erik Therkelsen.

Efter drøftelse med KL forventer

Falck, at kommunerne

selv vil være interesseret i at

købe og eje beredskabets

terminaler, men at Falck kan

stå for den daglige service og

vedligeholdelse.



– Vi går til møder, og ellers

læner vi os tilbage og afventer,

lyder det fra beredskabschef

Jens Larsen, Odsherred.

Han er med i drøftelserne

omkring et fælles kontrolrum

for seks sjællandske

kommuner, men han er

umiddelbart ikke interesseret

i en døgnbemandet

vagtcentral. Odsherred kan

sagtens nøje med et kontrolrum

type 2 koblet op

på kommunens nuværende

Hardy Mortensen model.

BRANDVÆSEN

69


70

BRANDVÆSEN

1. ADGANGSKONTROL

RUKO A/S

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

2. AFFUGTNINGSANLÆG

MUNTERS A/S

Ryttermarken 4, 3520 Farum

Tlf. 44 95 33 55

www.munters.dk, info@munters.dk

Effektiv affugtning af garager, depoter,

slangetørringsrum

3. ALARM- OG MELDEUDSTYR

DANSK BRANDTEKNIK A.S.

Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33

www.danskbrandteknik.dk

FIRE EATER A/S

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

KIDDE DANMARK A/S

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg tlf. 98 38 36 11

Århus tlf. 86 94 87 11

Sønderborg tlf. 74 42 85 55

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

LOTEK A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

METORION MUSIC A/S

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90

www.metorionmusic.dk

Talevarslingsanlæg

SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES

Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS

(DENMARK) A/S

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

4. ASPIRATIONSSYSTEMER

FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

FIRE EATER A/S

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

KIDDE DANMARK A/S

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg tlf. 98 38 36 11

Århus tlf. 86 94 87 11

Sønderborg tlf. 74 42 85 55

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

LOTEK A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS

(DENMARK) A/S

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

5. BEKLÆDNING

C.L.SEIFERT A/S

Storeregnegade 12, 1110 København K

Tlf: 33 12 02 97

cba@seifert.dk, www.seifert.dk

6. BEREDSKABSKURSER

LOTEK A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

7. BRANDANLÆG

LINDPRO A/S

Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V.

Tlf. 89 32 99 44, Fax 89 32 99 91

8. BRANDBEGRÆNSENDE

BYGNINGSDELE, BEKLÆDNING M.M.

FIRESAFE AS

Tlf. øst 46 78 68 50, vest 86 25 89 66

Totalleverandør af entrepriser og produkter

9. BRANDLABORATORIER

DFL – DANISH FIRE LABORATORIES

Svalbardvej 13, DK-5700 Svendborg

Tel: 62 62 10 24, Fax: 62 62 36 61

dfl@dafila.dk, www.dafila.dk

Danmarks største brandtesthal

10. BRANDSIMULERING

ABC BRANDTEKNIK

Sortevej 40, 8583 Hornslet

Telefon 96 19 10 19

www.abcbrandteknik.dk

11. BS- BD- OG F-DØRE SAMT JALOUSIER

HVEM SÆLGER ...

DEKO, LOFT+VÆG A/S

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup

Tlf. 43 55 77 11

www.deko.dk, deko@deko.dk

JSA BRAND

Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup

Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03

Brandjalousier – brandgardiner og styringer

TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS

(DENMARK) A/S

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

12. BRANDVENTILATION

LOTEK A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

13. BRANDVÆSENETS MATERIEL

OG UDSTYR

AC. MEJERIMASKINER

Løkkenvej 196, 9700 Brønderslev

Tlf. 98 83 80 40, mobil 24 25 30 37

www.ac-mejerimaskiner.dk

Rustfrie vandtankvogne

AUTOTEC APS

Yderholmvej 35, 2680 Solrød Strand

Tlf. 56 36 34 50, Fax 56 36 34 59

info@autotec.dk, www.autotec.dk

AVK INTERNATIONAL A/S

Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten.

Tlf. 87 54 21 00

www.avkvalves.com, sales@avk.dk

Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern.

BFI OPTILAS A/S

Langebjergvænge 8 B. 1. th.,

4000 Roskilde

Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98

info.dk@bfioptilas.com

www.bfioptilas.com

IR-KAMERA – FORHANDLER AF BULLARD

DANSK UNIFORM ApS

Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl

Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09

www.albatrosdanskuniform.dk

Alt i uniform- og indsatsbeklædning

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01

draeger-safety.dk@draeger.com

www.draeger.dk

DÜVER BRANDMATERIEL A/S

Skøjtevej 7, 2770 Kastrup

Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85

FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

FERNO NORDEN A/S

Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund

Tlf. 43 62 43 16m, Fax 43 62 43 18

www.fernonorden.com

FOERSTEHJAELPSUDSTYR.DK

www.foerstehjaelpsudstyr.dk

Tlf. 86 85 48 30, Fax 87 70 66 86

mobil 23 39 46 86

udstyr@foerstehjaelpsudstyr.dk

Genoplivningsudstyr – Behandlingsudstyr

Kurser – Førstehjælpsudstyr

Piktogrammer m.m.

FYNS KRAN UDSTYR A/S

Brændekildevej 37, 5250 Odense SV

Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10

Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj

GKV BRANDMATERIEL

Gråsten Karosseriværksted ApS

Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars

Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88

www.gkv.dk, fg@gkv.dk

ICM SIKKERHEDSMATERIEL A/S

Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm

Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk

KIDDE DANMARK A/S

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg tlf. 98 38 36 11

Århus tlf. 86 94 87 11

Sønderborg tlf. 74 42 85 55

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

LINDE BRANDMATERIEL

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40

Totalleverandør – egne agenturer

og produkter

LOTEK A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

PROCURATOR SAFETY DENMARK,

FIRE & RESCUE

Stærevej 2, 6705 Esbjerg

Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19

www:procurator.dk

Røgdykkersæt, branddragter, uniformer,

faldsikring, højderedningsudstyr samt alt

i personligt sikkerhedsudstyr

RESCUE TRADING

skovbyvej 7, 6500 Vojens

Tlf. 26 35 11 09, Fax 74 54 57 50

www.rescuetrading.dk

– DERES TOTALLEVERANDØR –

SAWO A/S

Schwartzgade 7, 4690 Haslev

Telefon: 56 36 04 66, Fax: 56 31 44 93

www.sawo.dk, sawo@sawo.dk

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S

Salgschef Vilhelm Hauschildt

Tlf. 25 42 82 14

vh@viking-life.com

Hovedkontor Esbjerg

Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01

Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V

viking@viking-life.com

14. DØRLUKNINGSANLÆG

OG PORTAUTOMATIK

DORMA DANMARK A/S

Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre

Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01

info@dorma.dk, www.dorma.dk

FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

KIDDE DANMARK A/S

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg tlf. 98 38 36 11

Århus tlf. 86 94 87 11

Sønderborg tlf. 74 42 85 55

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

LINDE BRANDMATERIEL

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Salg - montering - service

LOTEK A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

RUKO A/S

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

Abloy dørlukkere for ABDL systemer

TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS

(DENMARK) A/S

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

15. EKSPLOSIONSFOREBYGGELSE

OG EKSPLOSIONSSIKRING

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01

draeger-safety.dk@draeger.com

www.draeger.dk

KIDDE DANMARK A/S

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

16. FORURENINGSBEKÆMPELSES-

MATERIEL

FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

LD HANDEL & MILJØ A/S

www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk

Ferrarivej 16, 7100 Vejle

Tlf: +45 76 49 85 00, Fax: +45 75 85 84 86

Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel

til lands og til vands.

Flydespærre, granulater, olieskimmer mm.

Markedets bredeste program. Mulighed for

levering døgnet rundt.

17. GNISTDETEKTERING OG -SLUKNING

LOTEK A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

SAFE-VENT

Åstrupvej 10, 9800, Hjørring

Tlf. +45 72 28 73 70, Fax +45 96 23 60 69

18. HÅNDILDSLUKKERE,

SALG OG OPSÆTNING

BRANDSIKRING DANMARK

Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev

Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36

www.brandsikringdanmark.dk

= DS = godkendt værksted

DANSK BRANDTEKNIK A.S.

Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33

www.danskbrandteknik.dk

FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

GLORIDAN A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05

= DS = godkendt

LINDE BRANDMATERIEL

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40

Egne produkter – salg og service

= DS = godkendt værksted

LOTEK A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

= DS = godkendt værksted

NORIT BRANDSERVICE

Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing

Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44

= DS = godkendt værksted

REDNINGS-RINGEN

Industrivej 51, 7620 Lemvig

Tlf. 97 82 04 11

= DS = godkendt værksted

STUDSGAARD BRANDMATERIEL

Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn

Tlf. 98 42 72 66

= DS = godkendt værksted

19. INFORMATIONSSYSTEMER

DANSK ESSENTECH

Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg

Tlf. 39 69 68 20

danessentech@mail.dk

EIS/EOC-InfoBook

20. LOFTS- OG VÆGBEKLÆDNING

DEKO, LOFT + VÆG A/S

skillevægge og loftsystemer

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup

Tlf. 43 55 77 11

www.deko.dk, deko@deko.dk

21. MARITIMT SIKKERHEDSUDSTYR

PRO-SAFE REFLECTION A/S

Møllevangen 60, 4220 Korsør

www.pro-safe.dk

Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79

Redningsveste, gummibåde, kompressorer,

reflekser.

22. NØDBESLAG

RUKO A/S

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

Assa panikbeslag, nød- og flugtvejsbeslag


23. RADIO-/KOMMUNIKATIONSUDSTYR

INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45

LMR RADIOSYSTEMER A/S

Egevej 4, 6200 Aabenraa.

Tlf. 70 33 15 15, Fax 70 10 66 55

www.lmr.as, 112@lmr.as

MØRKEDAL TELECOM A/S

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12

www.morkedal.dk

Radiosystemer, Vagtcentraler, skadesteds-

radioer, mobile og bærbare radioer, basisstationer,

Hjelmgarniture og SWISSPHONE

alarmmodtagere

NIROS COMMUNICATIONS A/S

Hirsemarken 5, 3520 Farum

Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08

www.niros.com

RADIOCOM DANMARK

Baldershøj 26A, 2635 Ishøj

Tlf. 43 74 44 60, Fax 43 74 44 80

www.radiocom.dk

ICOM distributør i Danmark. Bærbare og

mobile radioer. Skadestedsradioer. Dataradioer.

Marineradioer. Flyradioer. Scannere.

SEPURA distributør i Danmark. Bærbare og

mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways.

TP SERVICECENTER FYN

Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev

Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk

Radioudstyr, data/voice systemer, vagt-

centraler.

ZENITEL DENMARK A/S

Park Allé 350 A, 2605 Brøndby

Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22

www.zenitel.dk

MOTOROLA distributør og Tetra SW

Applikations Partner

24. RÅDGIVENDE FIRMAER

DANSPRINKLER APS

Kongevejen 120, 2840 Holte

Tlf. 45 46 06 11

bk@dansprinkler.dk

ENCO A/S – VVS

Erhvervsvej 18, 2600 Glostrup

Tlf. 43 43 37 77

FIRE EATER A/S

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

KIDDE DANMARK A/S

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg tlf. 98 38 36 11

Århus tlf. 86 94 87 11

Sønderborg tlf. 74 42 85 55

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

LOTEK A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

NOVENCO FIRE FIGHTING A/S

Industrivej 17, 4700 Næstved

Tlf. 70 12 07 00, Fax. 55 75 65 41

www.novenco-group.com

firefighting@novencogroup.com

RUKO A/S

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 4454 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

Ruko arkitektafdeling

TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS

(DENMARK) A/S

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

VID APS

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61

vid@vidaps.dk

Brandslukning med vandtåge.

www.vidaps.com

25. SIKRINGSSKILTE

BRANDSIKRING DANMARK

Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev

Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36

www.brandsikringdanmark.dk

= DS = godkendt værksted

FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

GLORIDAN A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05

= DS = godkendt

LINDE BRANDMATERIEL

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

LOTEK A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

26. STATIONÆRE SLUKNINGSANLÆG

BRØNDUM A/S

8800 Viborg, Falkevej 14

Tlf. 86 62 36 66

4100 Ringsted, Sleipnersvej 4

Tlf. 57 66 64 00

DANSK BRANDTEKNIK A.S.

Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33

www.danskbrandteknik.dk

DANSPRINKLER APS

Kongevejen 120, 2840 Holte

Tlf. 45 46 06 11

bk@dansprinkler.dk

ENCO A/S – VVS

Erhvervsvej 18, 2600 Glostrup

Tlf. 43 43 37 77

FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

FIRE EATER A/S

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

KIDDE DANMARK A/S

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

GW SPRINKLER A/S

Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg

Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55

L & H RØRBYG A/S

Industriholmen 82, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50

LOTEK A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

TYCO FIRE & INTEGRATED SOLUTIONS

(DENMARK) A/S

Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00, www.tfis.dk

27. TOTAL RENOVERING

AF SEKUNDÆRSKADER

AREPA FIRENEW A/S

Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg

Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt)

www.arepa.dk

Herlev-afdeling tlf. 44 54 03 54

Karlslunde-afdeling tlf. 46 15 16 66

ISS DAMAGE CONTROL A/S

Skadeservice, 24 timers døgnvagt

på samtlige telefonnumre

Generatorteknik (Nødstrøm)

København: Tlf. 38 10 40 11

Grønholt: Tlf. 44 99 40 11

Holbæk: Tlf. 59 44 40 11

Vordingborg: Tlf. 55 37 19 83

Rønne: Tlf. 56 95 60 65

Odense: Tlf. 65 93 03 30

Frederikshavn: Tlf. 98 42 64 64

Aalborg Ø: Tlf. 98 15 64 00

Thisted: Tlf. 97 93 45 64

Holstebro: Tlf. 97 42 64 44

Herning: Tlf. 97 20 82 44

Randers: Tlf. 86 42 65 65

Århus: Tlf. 86 25 20 11

Vejle: Tlf. 75 72 73 48

Silkeborg: Tlf. 86 81 52 44

Esbjerg: Tlf. 75 13 56 66

Haderslev: Tlf. 74 52 33 66

Sønderborg: Tlf. 74 48 82 20

NERIS SKADESERVICE A/S

Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør

www.neris.dk

DØGNVAGT 70 20 06 06

SKADESERVICE DANMARK

Året rundt - døgnet rundt - Danmark rundt

DØGNVAGT 70 112 112

SSG A/S

Knapholm 6, 2730 Herlev

Landsdækkende døgnvagt

Tlf. 70 15 38 00

www.ssg.dk

HVEM SÆLGER ...

POLYGON SKADEBEGRÆNSNING

MUNTERS FUGTTEKNIK

Allerød 48 14 05 55

Haderslev 74 52 50 65

Herning 97 20 98 00

Hjørring 70 22 16 01

København 36 36 29 29

Odense 65 96 12 50

Sønderborg 74 44 95 66

Århus 86 28 68 99

Aalborg 98 19 16 00

28. TV- OG VIDEOOVERVÅGNING

METORION MUSIC A/S

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90

www.metorionmusic.dk

Talevarslingsanlæg

29. VAGTCENTRALER

INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45

INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S

Gl. Torv 8, 1457 København K

Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01

www.innovative.dk, info@innovative.dk

INTERGRAPH DANMARK

Hørkær 12A, 2730 Herlev

Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01

www.intergraph.dk

info-denmark@ingr.com

MØRKEDAL TELECOM A/S

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12

www.morkedal.dk

30. VANDFYLDTE SLANGEVINDER

FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

GLORIDAN A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05

= DS = godkendt

LINDE BRANDMATERIEL

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe

– godkendte

LOTEK A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00

www.lotek.dk

VENTI AS

Banevænget 3, 8362 Hørning

Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26

info@venti.dk

www.venti.dk

31. VANDTÅGE SLUKNINGSANLÆG

KIDDE DANMARK A/S

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Info@kidde-danmark.dk

www.kidde-danmark.dk

NOVENCO FIRE FIGHTING A/S

Industrivej 17, 4700 Næstved

Tlf. 70 12 07 00, Fax. 55 75 65 41

www.novenco-group.com

firefighting@novencogroup.com

VID APS

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg.

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61

vid@vidaps.dk

Brandslukning med vandtåge

www.vidaps.com

Medlem af Dansk

Brandsikrings Forening

Medlem af

Sikkerhedsbranchen

Dansk Leverandør

af Ståldøre

TEGN EN OPTAGELSE UNDER





BRANDVÆSEN 71


Al henvendelse: LH Kontorassistance, lthansen@stofanet.dk, Tlf. 75 58 01 43

Skadeservice i særklasse

Døgnvagt

70 15 38 00

mail@ssg.dk ▪ www.ssg.dk

- så er alt i orden!

Besøg vores

nye website

www.ssg.dk

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249

Om SSG A/S

SSG A/S er førende specialist inden

for facility- og skadeservice. Vi er

grundlagt i 1993, og er i dag en af

markedets dygtigste til at vedligeholde

bygningsaktiver, forebygge

og minimere skader samt redde

værdier.

Vores markante succes skyldes

evnen til at kombinere menneskelige

og håndværksmæssige dyder

med smarte metoder og systemer,

der giver vores kunder tids- og

ressourcebesparelse.

Det har givet os branchens bedste

renommé, og beviser at det knivskarpe

fokus på høj kvalitet og

unik kundeservice, sikret af dygtige

med arbejdere med den rette indstilling,

betaler sig.

More magazines by this user
Similar magazines