Heltidsundervisning For Fremtiden - Landsforeningen af ...

lus.dk

Heltidsundervisning For Fremtiden - Landsforeningen af ...

Heltidsundervisning

For Fremtiden

- det mener LU


2

Indhold

Et perspektiv på ledelse af

Heltidsundervisning For Fremtiden side 3

Ledelse af Heltidsundervisning For Fremtiden

- fokus på ledelse og omverden side 4 - 6

o Ledelsesrefleksion

o Forslag til succeskriterier

o Konkrete skridt i en rigtig retning

o Inspirationsøvelse til arbejdet i eget lederteam

o Baggrundsstof med relation til ledelse

Ledelse af Heltidsundervisning For Fremtiden

- fokus på underviseren side 7 - 9

o Ledelsesrefleksion

o Forslag til succeskriterier

o Konkrete skridt i en rigtig retning

o Inspirationsøvelse til arbejdet i eget lederteam

o Baggrundsstof med relation til ledelse

Ledelse af Heltidsundervisning For Fremtiden

- fokus på elever og forældre side 10 - 12

o Ledelsesrefleksion

o Forslag til succeskriterier

o Konkrete skridt i en rigtig retning

o Inspirationsøvelse til arbejdet i eget lederteam

o Baggrundsstof med relation til ledelse

Ledelse af Heltidsundervisning For Fremtiden

- fokus på fag og aktiviteter side 13 - 14

o Ledelsesrefleksion

o Forslag til succeskriterier

o Konkrete skridt i en rigtig retning

o Inspirationsøvelse til arbejdet i eget lederteam

o Baggrundsstof med relation til ledelse

Efterskrift ved formand for LU, Jørn Hansen side 15


Et perspektiv på Ledelse af Heltidsundervisning For Fremtiden

Der er mange gode grunde til at sætte ungdomsskolens heltidsundervisning på dagsordenen.

Én af dem er, at Danmarks evalueringsinstitut i november 2010 udsendte Evaluering af

Ungdomsskolens Heltidsundervisning. Evalueringen har generelt stor ros til den indsats, der

foregår i heltidsundervisningen. Men den peger også i sine hovedkonklusioner på nogle

udviklingspotentialer, herunder tre centrale emner:

o At der er manglende synlighed af mål for undervisningen og skoleformen.

o At der er markant lavere antal unge, der kommer videre i uddannelse efter skolegang i

heltidsundervisningen, især piger.

o At lærerrollen ikke alle steder er tilstrækkeligt professionaliseret, hvad angår pædagogik og

didaktik.

På den baggrund er der iværksat et udviklingsarbejde både i LU - Landsforeningen af

Ungdomsskoleledere og i USF - Ungdomsskoleforeningen. Snitfladen i samarbejdet mellem LU

og USF er, at LU fokuserer på de ledelsesmæssige ambitioner og overordnede målsætning for

Fremtidens Heltidsundervisning, og at USF beskæftiger sig med indhold og m etoder.

LU ønsker med denne pjece at sætte en proces i gang, der kan:

o Sætte fokus på forholdet mellem ledelse og kvalitet i Heltidsundervisningen.

o Skabe et fælles fagligt sprog for Heltidsundervisningerne.

o Give ideer og inspiration til hvordan ungdomsskolerne kan styrke deres

Heltidsundervisninger i retning af at imødekomme konklusionerne fra EVA-rapporten.

Pjecen er tænkt som en inspiration og ikke en facitliste. Hvor man vil starte og slutte er op til

den enkelte. Vores ambition er, at pjecen kan være medvirkende til et skærpet fokus på, hvad

lederrollen i Heltidsundervisningen gemmer på set i forhold til:

o Ledelse og omverden.

o Underviseren.

o Eleverne.

o Fag og aktiviteter.

Det er givet, at vi - uanset om vi tager opgaven på os – vil blive målt og vejet i den kommende

tid. LU håber, at vi alle sammen vil arbejde for det fælles projekt Heltidsundervisning For

Fremtiden og med et fælles ønske om at hæve overliggeren for de ambitioner, vi har til vores

Heltidsundervisning, således at også de forventninger vores omverden har til os, kan blive

indfriet.

Arbejdsgruppen omkring Heltidsundervisning For Fremtiden

Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, oktober 2012

3


Ledelse af Heltidsundervisning For Fremtiden

– fokus på ledelse og omverden

Fundamentet for Fremtidens Heltidsundervisning er tydelig og kompetent ledelse. Kvaliteten af

arbejdet hviler på en række ledelsesprincipper:

o Ambitiøs pædagogisk ledelse betyder høj standard af fagligt niveau og pædagogiske metoder.

o Ambitiøs personaleledelse betyder krav om faglige kompetencer og opkvalificering.

o Ambitiøs administrativ ledelse betyder professionel tilgang til økonomistyring og daglig drift.

o Ambitiøs strategisk ledelse betyder en skarp profil af en Heltidsundervisning med mål og

resultater, der kan dokumenteres.

Det betyder, at det er lederen, der skal sikre en tydelig kurs i forhold til mål, metode og indhold i

arbejdet med eleverne. Lederen, der vurderer hvor ”overliggeren” skal være. Lederen, der er

garant for kvalitet og resultater. Dette kræver en ledertype, som er fagligt kompetent, handlekraftig

og beslutningsdygtig. Presset på ledelse vil stige i Heltidsundervisning For Fremtiden. Vi skal

udvikle vores lederkompetencer, så vi står rustet til som samlet ledelse at rumme flere

kompetencer.

Vi skal som ledere målrettet positionere os i krydspresset mellem på den ene side at udøve

anerkendende lederskab, motivere og inspirere og på den anden side administrere, styre og

problemløse samtidig med, at vi skal være gode til at profilere, dokumentere og leve op til de

målsætninger, der bl.a. sættes af det politiske niveau.

Vi skal udfordre det, der ikke virker - og være med til at vise nye veje. Det er også en lederopgave

at sikre den enkelte unge et springbræt til et godt og aktivt voksenliv.

4

Vi skal være en aktør, andre

gerne vil samarbejde med og

skabe rammer, så

Heltidsundervisningen kan

være det laboratorium, hvor

der eksperimenteres med at

udvikle et skoletilbud, hvor

flest muligt kan trives, udvikle

sig fagligt, socialt og

personligt og på den

baggrund have de bedste

forudsætninger for at

gennemføre en

ungdomsuddannelse.

Vi skal være med til at bygge

bro til det efterfølgende

uddannelsessystem, så flere

unge kan gennemføre en

uddannelse. Vi skal sikre et

kvalificeret samarbejde med

både aftage- og afgiveinstitutioner.


Ledelsesrefleksion

-

- Hvorfor skal ungdomsskolen løse opgaven med Heltidsundervisning?

- Hvordan prioriterer vi opgaven, sammenlignet med vores øvrige tilbud?

- Hvad kan eller vil vi gerne måles på?

- Hvad bliver vi under alle omstændigheder målt på?

- Hvis der betales for en plads i Heltidsundervisningen, hvad får man så for pengene?

- Hvornår lykkes vores arbejde som ledere i Heltidsundervisningen?

- Kan vi dokumentere effekten af det, vi laver?

- Hvordan sikrer vi en ledelseskapacitet, der kan løse opgaven?

Forslag til succeskriterier for ledelse af Heltidsundervisning For Fremtiden

Vi har virksomhedsplaner eller selvforvaltningsaftaler med klare resultatmål.

Vi er selvstændige enheder med eget budget, egne lokaler, medarbejderteam og

afdelingsleder.

Der findes nationale kvalitetsrapporter designet til Heltidsundervisningen.

Der findes fælles standarder for faglighed og uddannelse hos medarbejderne.

Der er systematik i arbejdet med dokumentation på landsplan.

Vi har et formaliseret og forpligtende samarbejde med afgive- og aftageinstitutioner.

Ledelsen af ungdomsskolen synliggør sin ledelsesmæssige professionalisme ved ekstern

kommunikation i fagmagasiner, konferencer, web, ledelsespriser mv.

Konkrete skridt i den rigtige retning kan være

o At sætte fokus på værdier og visioner - hvordan omsættes disse til operationel praksis?

o At sætte fokus på systematik ift. mål, metoder og dokumentation af resultater

o Har alle medarbejdere en stillingsbeskrivelse?

o Er der en mål- og indholdsbeskrivelse for alle fag/aktiviteter?

o Er der en kompetenceudviklingsplan?

o Har vi fokus på mødestruktur og –indhold?

o Overholder vi aftalerne for mus- og fokussamtaler?

o Holder vi § 77-eftersyn på elevrapporter/handleplaner?

o At invitere repræsentanter fra vores modtage- og aftageinstitutioner med til temamøder i

ungdomsskolebestyrelsen, så vi sammen kan kvalificere vores indsats.

o At videndele ledererfaringer ift. lokale løsninger på regeringens 95 %-målsætning.

o At iværksætte en koordinering af lokale praktikpladser, mentorordninger og andre værktøjer.

5


Inspirationsøvelse til arbejdet i eget lederteam i ungdomsskolen

”De seks tænkehatte” – fokus og effektivitet i ledelsesteamet

Tag udgangspunkt i et ledelsesdilemma fra Heltidsundervisningen og drøft det i rækkefølgen og

underlagt temaerne beskrevet herunder.

Hvid hat; fakta og kendsgerninger noteres ned efter enighed i teamet.

Rød hat; følelser og fornemmelser er ikke til diskussion og formuleres af hver enkelt deltager i

forhold til temaet.

Sort hat; det vanskeligt og bekymrende, gul hat; det vellykkede og optimistiske, grøn hat; nye og

kreative ideer - de enkelte forhold begrundes af den person, der formulerer dem.

Blå hat; overblik og sammenfatning. Her betragter gruppen de formuleringer, der er fremkommet

under de foregående 5 hatte og bliver nu enige om, hvilke skridt det kunne være hensigtsmæssigt

at tage ift. målsætning om at udvikle sig til højtydende team.

Frit efter inspiration fra Edward de Bono, "6 Thinking Hats", 1985.

Baggrundsstof med relation til ledelse af

Heltidsundervisning For Fremtiden

Haukrogh, Henriette & Riishøj, Flemming: Ledelse af

læreprocesser – at lede ustyrlige

forandringsprocesser, Danmarks

Forvaltningshøjskoles Forlag 2006

Konrad, Ingelise: Kulturpolitik på tværs. Danmarks

Forvaltningshøjskoles Forlag 2002

Landsforeningen af Ungdomsskoleledere:

Ungdomsskolelederens kompetenceudvikling – det

mener LU, august 2012

Væksthus for ledelse: Ledere i netværk – en

ledelsesstrategi, Væksthus for ledelse 2006

Qvortrup, Lars: Det lærende samfund. Gyldendal

Fakta 2005

Væksthus for ledelse: Ledelse er (også) en

holdsport, Væksthus for ledelse 2010

6


Ledelse af Heltidsundervisning For Fremtiden

– fokus på underviseren

Der er, senest aktualiseret med EVA-rapporten, i disse år stigende opmærksomhed på undervisning

som omdrejningspunktet for arbejdet med unge i den tilbudsvifte, hvor Heltidsundervisning

befinder sig. Som ledere skal vi også have fokus på, at hovedopgaven for medarbejderne i

Heltidsundervisningen er undervisning. De andre pædagogiske aktiviteter har også et læringssigte,

hvilket skal afspejles i, at vi for både undervisning og andre pædagogiske aktiviteter skærper fokus

på formuleringer af rammer, forventninger, mål og krav til medarbejdernes professionsudøvelse og

–kompetencer.

Vi vil sikre, at alle lærere har eller successivt tilegner sig didaktiske professionskompetencer som

undervisere, herunder fagbegreber og -sprog. Kerneopgaven er undervisning, men i anderledes

rammer, organisering og til dels indhold end i andre skoleformer. Vi har ledelsesmæssig fokus på

mulighederne i, at læreren kan have erhvervet sine kompetencer på anden måde end via en formel

læreruddannelse. Lærere, indhold og fordybelsesmuligheder i hhv. boglige og praktiske fag skal

mødes med lige høje forventninger og krav fra ungdomsskoleledelsen.

Heltidsundervisning kræver relationskompetence, men undervisning er mere end socialt samvær.

Undervisning er en velovervejet ledelse af en forberedt proces hen mod et tilsigtet læringsmål for

hver enkelt elev.

Vi støtter, bl.a. ved teamorganisering af lærerne, deres systematiske didaktiske arbejde med

pædagogisk refleksion i forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Didaktik er refleksion

over bl.a. temaer som elevforudsætninger, mål, indhold og undervisningsmetoder. Vi støtter op om

lokale, ubureaukratiske måder til at dokumentere, dele og bruge disse refleksioner på elevniveau.

Refleksionerne skal omsættes til handleanvisninger for hele lærergruppens støtte i forhold til den

enkelte elevs mål og forløb i den nærmeste periode.

Vi vil sikre, at lærerne tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger i forhold til faget, og

sammen med eleven formulerer tydelige mål for elevforløbet.

Ledelsesrefleksion

- Hvordan kan vi ledelsesmæssigt fastholde en konstant skoleudvikling, så vi sikrer, at alle

læreres undervisning udfordrer alle vores elever, så de bliver så dygtige, som de kan?

- Hvordan kan vi ledelsesmæssigt bidrage til, at undervisningen mindsker betydningen af den

sociale arv i forhold til faglige undervisningsmål?

- Hvilket kompetenceniveau vil vi sikre, at lærerne har?

- Hvordan sikrer vi de enkelte læreres forskellige behov for professionsfaglig udvikling?

- Hvordan validerer vi læreres ikke-formelle kompetencer?

7


8

3

Forslag til succeskriterier for ledelse af Heltidsundervisning For Fremtiden

Lærere og andet relevant personale formulerer med elevens aktive deltagelse tydelige

personlige, sociale og faglige mål og forventninger i elevens nærmeste udviklingszone og

følger op på dem i elevplaner i samme takt sammen med eleven og elevens netværk.

Skolen har en organisering, hvor mål, opfølgninger og erhvervede (del)kompetencer

dokumenteres systematisk på elevniveau i elevplaner.

Den pædagogiske leder støtter og følger op på ovennævnte målsætnings- og

opfølgningsarbejde.

Alle medarbejdere i Heltidsundervisningen får fokuseret sparring i at få eleven endnu mere i

flow i forhold til nærmeste læringszone, som netop er kernepunktet for elevens mål i

elevplanen for de kommende uger.

Ungdomsskolens Heltidsundervisningen har nationalt et fælles formuleret

undervisningsbegreb.

Den enkelte ungdomsskole har lokalt udfoldet det nationale undervisningsbegreb i forhold til

lokalt definerede mål og rammer.

Personalet på skoleniveau arbejder ud fra en bred didaktisk og pædagogisk indsigt og

fælles forståelse af egen professionsfaglighed og afgrænsning mellem heltidslærernes,

pædagogernes, socialrådgivernes, psykologernes og folkeskolelærernes

professionsfagligheder.

Konkrete skridt i den rigtige retning kan være

o Ungdomsskolelederne tager initiativ til at formulere et fælles nationalt undervisningsbegreb.

o Ledelsen på skoleniveau igangsætter en proces i retning af en lokal forståelse af

undervisningsbegrebet, didaktisk kompetence og professionskompetence.

o Ledelsen tilstræber at skolen konstant er involveret i mindst ét skoleudviklingsprojekt.

o Ledelsen systematiserer via organisatorisk tilrettelæggelse, at der kan ske deling af refleksioner

over den enkelte elevs undervisning og indsatsområder.

o Ledelsen viser konkret opmærksomhed på undervisningsrummet og teamarbejdet bl.a. ved

synligt at anerkende.

o Ledelsen følger op på og etablerer synlig oversigt, der viser og anerkender, at alle

undervisnings- og elevforløb er målsat.


Inspirationsøvelse til arbejdet i eget lederteam i ungdomsskolen

Arenaer og strategier – sparring på prioriteringer i lederteamet

Under strategiske drøftelser i lederteamet indtænkes og prioriteres aktuelle lederdilemmaer i de

arenaer, hvor forudsætningerne er til stede for løsningsorienteret at arbejde med de konkrete

dilemmaer.

I den sociale arena v rkes e ar e ernes sa ar e e og en langs g e e s ra eg .

I den politiske arena v rkes e ol ske esl n ngs ro esser gerne ne værk e an re le ere.

I arenaen for produktion fokuseres på output og resultater.

I arena for markedet opleves undervisning som en vare andre også kan tilbyde – måske bedre og

billigere.

I arena for bevidsthedsdannelse arbejdes med bevidstheden hos ansatte, forældre, politikere og

andre, og det gælder om at skabe og sætte dagsordener.

I arena for visioner og tro arbejdes med motivation og betydning.

I den kulturelle arena p v rkes k l rerne og en or organ sa onen.

I arena for æstetik og arkitektur fokuseres på de fysiske rammer, og e kan være relevan a s lle

s rgs l so : underbygger rammerne pædagogikken?

Frit efter inspiration fra bl.a. Kurt Klaudi Klausen og hans tanker om "de mange arenaer".

Baggrundsstof med relation til undervisning i

Heltidsundervisnings For Fremtiden

Dale, Erling Lars: Etik og moral i

uddannelsessystemet, Forlaget Klim, Århus 2000.

DPU: Lærerkompetencer og elevers læring i

førskole og skole, Clearinghouse, DPU, maj 2008

Søren Lauridsen: Indkredsning af begrebet almen

didaktik 18. marts 2012, fra

http://professionsviden.dk/almen_didaktik

9


Ledelse af Heltidsundervisning For Fremtiden

– fokus på elever og forældre

Ledelsen skal medvirke til at sikre, at alle unge i Heltidsundervisningen får så relevant og optimalt

udbytte ud af skoleforløbet som muligt. Der skal tages udgangspunkt i den enkelte elevs potentialer,

behov, ønsker og niveau, for det individuelle udgangspunkt er nøglen til succes i arbejdet

med eleverne i Heltidsundervisning For Fremtiden. Samtidig skal de sociale færdigheder trænes i

gruppen, og der skal være fokus på, hvordan eleverne kan og skal bidrage til fællesskabet.

Demokrati og demokratiopfattelse er væsentlige temaer i arbejdet med den unge. Dels igennem

elevråd, men også igennem de værdier, der gennemsyrer ungdomsskolens virke i det hele taget.

Som ledelse skal vi opstille rammer for, hvordan den enkelte elevs udvikling skal beskrives, følges

og dokumenteres. Disse handleplaner skal være praktisk anvendelige med mulighed for løbende

opfølgning. Der er mange ting, vi gerne vil med en elev i den korte tid, de er i Heltidsundervisningen.

Det er en ledelsesopgave at sikre klarhed omkring de mange ambitioner vi har for eleverne i

Heltidsundervisningen overfor alle de aktører, der er vigtige i arbejdet omkring den enkelte unge.

Vi skal sikre, at der er et helhedsfokus på eleven. Forældre betragtes som en vigtig ressource ift.

en helhedsorienteret løsning. Dette betyder blandt andet en målbevidst koordination ift. aktører

med relation til elevens nære miljø, fritid og livsstil. Elevens netværk skal involveres mest muligt.

Når det er muligt, skal Heltidsundervisningens elever tilbydes rammer og aktiviteter som andre

unge også færdes i. Der skal bygges ro l ”nor alo r e ” og Hel s n erv sn ngens nge skal

opleve, hvordan andre unge oplever, tænker og taler. Dette gælder naturligvis også ungdomsskolernes

øvrige tilbud, som bør bringes i spil overfor heltidseleverne.

Gennem Heltidsundervisningen skal den enkelte elevs potentialer udvikles til en nødvendig basis

for et selvstændigt, socialt og selvforsøgende voksenliv.

Ledelsesrefleksion

10

0

- Hvilke kompetencer ønsker vi at give de unge, inden de forlader Heltidsundervisningen?

- Hvad er rimelige mål for en 1-2-årig indsats i et ungt menneskes liv?

- Hvordan måler vi på de ikke-faglige krav?

- Hvordan kan vi sætte tydelige, realistiske og målbare mål for den enkelte elev ud fra en

konkret vurdering af elevens potentialer og nærmeste udviklingszone?

- Hvordan kan vi konkret støtte eleven i overgangen til ungdomsuddannelse og arbejdsliv?

- Hvordan inddrager vi målrettet forældrene som ressource i arbejdet med de unge i

Heltidsundervisningen?


Forslag til succeskriterier for ledelse af Heltidsundervisning For Fremtiden

Vi måler på, om eleverne har dygtiggjort sig fagligt, samt udviklet deres personlige og

sociale kompetencer, dvs. opnået læring og modning, så de har redskaber til at klare

fremtidige udfordringer.

Vi arbejder formaliseret med forældre som ressource og forældreinddragelse.

Vi måler landsdækkende på andelen af elever, der er i stand til at passe en kontinuerlig

skolegang.

Alle elever har fået en FSA i dansk, engelsk og matematik (fysik).

Vi måler på elever, der er personligt og uddannelsesmæssigt afklarede i forhold til at træffe

et realistisk uddannelses- og erhvervsvalg.

Vi måler på antal unge, der er i stand til at påbegynde en uddannelse eller komme i

beskæftigelse efter Heltidsundervisningen.

Vi måler på andelen af unge, der får en bedre livskvalitet ud af opholdet i Heltidsundervisningen.

Antal elever, der fastholdes i/gennemfører en ungdomsuddannelse efter Heltidsundervisningen.

Vi dokumenterer opnåede realkompetencer eller anden effekt af fag og aktiviteter, der er

blevet undervist i.

Vi måler på antallet af unge, der deltager i ungdomsskolens øvrige tilbud eller anden form

for organiseret fritidsaktivitet.

Konkrete skridt i den rigtige retning kan være

o Ungdomsskolelederne tager initiativ til at udvikle et fælles handleplansværktøj.

o En formaliseret beskrivelse af hvordan vi vægter udviklingen af henholdsvis faglige,

personlige og sociale kompetencer.

o Eleverne trænes i den konstruktive elevsamtale.

o Et formaliseret samarbejde mellem det afgiversystem (folkeskolen), vores eget system

(ungdomsskolen) og aftagersystem (ungdomsuddannelser mf.).

o En forældrebank, hvor forældreressourcer, -kompetencer og –færdigheder er beskrevet.

11

0


Inspirationsøvelse til arbejdet i eget lederteam i ungdomsskolen

Det reflekterende lederteam – dilemmaer i lederteamet

1. Leder af Heltidsundervisningen fortæller om et ledelsesmæssigt dilemma fra egen lederpraksis.

2. Det reflekterende team lytter i tavshed til fortællingen.

3. Det reflekterende team har herefter en åben refleksion, hvor de taler sammen i anerkendende

vendinger om, hvad der afspejler sig i fortællingen; brug gerne hypoteser, da de styrker det

anerkendende. Teamet reflekterer over mulige sammenhænge, mønstre, muligheder, men

giver ikke råd.

4. Fortælleren afslutter seancen ved at reflektere over teamets refleksion:

o Hvilke tanker satte gruppens refleksioner i gang? Hvor blev jeg bekræftet?

o Hvad vil jeg ændre? Hvad får jeg lyst til at gøre mere af?

o Hvad har jeg lært om mig selv som leder?

o Hvad vil jeg fremover være mere opmærksom på for at forstærke mine initiativer?

Frit efter inspiration fra bl.a. Danelund, Jørgen og Jørgensen, Carsten, Kompetencebroen, 2002.

Baggrundsstof med relation til eleverne i

Heltidsundervisning For Fremtiden

Alenkær (red), Rasmus: Den inkluderende skole,

Forlaget Frydenlund 2008

Andersen, Frans Ørsted: Flow og fordybelse,

Reitzels Forlag 2006

Knoop, Hans Henrik; Lassen, Liv M; Bostrøm,

Lena (red): Læring og læringsstile - om unikke og

fælles veje i pædagogikken, Dansk Psykologisk

Forlag 2007

12

0


Ledelse af Heltidsundervisning For Fremtiden

– fokus på fag og aktiviteter

Heltidsundervisning For Fremtiden underviser i meget andet end de gængse skolefag. Særligt med

fleksible læringsmiljøer og alternativ undervisning har vi et ansvar for, at aktiviteterne er

veldefinerede, og at der er formuleret læringsmål for faget som sådan og for den enkelte elev i

forhold til dette fælles tredje.

Vi skal ledelsesmæssigt sikre, at alle fag og aktiviteter har skriftligt formulerede, tydelige mål. For

alle fag og aktiviteter findes der Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder som udgangspunkt

for lærerens didaktiske tilgang.

Vi vil gennem målformulering og rammer for lærernes arbejde sikre, at undervisning og andre

aktiviteter har en bredde, der samlet set rammer hele elevmålgruppens lærings- og

udviklingsbehov – også pigernes.

De praktiske fag og rammer skal spille bevidst sammen med den teoretiske læring, så begge

kategorier styrkes. Natur- og tekniklæreren eller hjemkundskabslæreren kan fx være på besøg, når

make-up-holdet tester tilsætningsstoffer i lip-gloss. På den måde prøver vi at balancere den faglige

fordybelse overfor elevens motivation, og vi kompenserer for den potentielt lavere andel af boglige

fag i heltidsundervisningen.

I de aktiviteter, som særligt retter sig mod personlige og sociale læringsmål, vil disse mål også

være en del af aktivitetens CKF. Dermed kan elevens progression på disse områder også

anerkendes og synliggøres for eleven og i elevplanen med samme legitimitet som anden læring og

udvikling.

Vi vil som ledere sammen med underviserne formulere aktiviteterne på en måde og i en form, hvor

de kan deles og drøftes med andre, ligesom man kan dele og drøfte de ministerielle CKF’er or

folkeskoleområdet. Vi vil lave egne CKF-er for heltidsundervisningens alternative fag. På nationalt

plan, hvor det giver mening og lokalt, hvor det er nødvendigt.

Når v laver vores ”egne” CKF’er, er de ikke centralt fastsatte. Men for lærerne er de centrale i

aktivitetens mål og læringsfokus. De kan tydeliggøre målene både for læreren og eleverne, hvilket

styrker bevidstheden om den enkelte elevs progression.

Ledelsesrefleksion

- Bør ikke-skole agl g n erv sn ng eskr ves e CKF’er og sl l?

- Bør den enkelte elevs potentialer relateres hertil?

- Har vi en tilstrækkelig bredde i fagene i forhold til elevsammensætningen, herunder

kønsfordelingen?

- Er vi tydelige nok i formålsbeskrivelsen for de alternative fag?

13


Forslag til succeskriterier for ledelse af Heltidsundervisning For Fremtiden

V rela erer alle ag og ak v e er Hel s n erv sn ngen l (lokale) CKF’er.

Vi trindeler alle fag og aktiviteter, så den enkelte elev kan følge sin egen progression.

Vi måler nationalt på andelen af piger, der deltager i og ytrer tilfredshed med alternative fag.

Konkrete skridt i den rigtige retning kan være

o Ungdomsskolelederne tager initiativ til at kortlægge alle fag og aktiviteter på egen skole

indenfor de to seneste år.

o Ungdomsskolelederne udvælger de oftest gennemførte alternative fag og beskriver dem ind

i en CKF-ramme med elevmålgruppe, formål, videns- og færdighedsmål, forløbsbeskrivelse,

differentiering, lærerrolle, evalueringsmetode og hvem, der evaluerer hvad ift. ledelse, lærer

og elev.

Inspirationsøvelse til arbejdet i eget lederteam i ungdomsskolen

Aktantmodellen – fortællinger i lederteamet

1. Leder af Heltidsundervisningen fortæller om et ledelsesmæssigt dilemma fra egen lederpraksis.

2. Ud fra historien vælges en hovedperson i historien og herefter fordeles de andre roller ud fra

aktantmodellen

Giver ==> mål ==> modtager

Hjælper ==> hovedperson


Efterskrift ved formand for LU, Jørn Hansen

I medgang, modgang og overgang

I snakken om overgangsproblematikker i uddannelsesverdenen kan man til tider få det

indtryk, at det er et problem, de unge har opfundet for at slippe for at tage en

uddannelse.

Ikke desto mindre ved vi alle godt, at overgange - og de problemer det medfører – er

etableret af uddannelsessystemet selv. Man har valgt at sidde på hver sin ø med hver

sin kultur, og hvis man ikke opnår de ønskede resultater, ja, så var det det foregående

sted, der simpelthen ikke gjorde tingene godt nok.

Lyse en ar ngen en ro le a k er or nogle ” ro ygn ng”. Al s e s nk

l e a e skole r, hvor an e ar ger l ge r lov a e n ryk a , ”hva e er or

noge ”. Men an kan et indtryk, at den bro, som den unge fik opfattelsen af var

permanent, har det med at brænde i løbet af sommerferien.

Når unge i ungdomsskolernes heltidsundervisninger skal tro på sig selv, skal de også

kunne tro på det, vi siger. Og vore handlinger skal selvfølgelig hænge nøje sammen med

det, vi siger. Som medarbejdere i ungdomsskolen skal vi vise veje – og der må vi aldrig

bringe de unge i tvivl om, hvilken vej vi viser. Og vi skal kunne gå med et langt stykke

ad vejen.

Men på et eller andet tidspunkt skal alle unge gå selv. Og da er det vigtigt, at de er

forberedte til at mestre de udfordringer, der måtte komme. For der kommer udfordringer.

Ingen tvivl om, at faglige kompetencer sammen med de sociale og personlige – i alle

uddannelser – er afgørende for den videre færd i uddannelsessystemet.

Men bør systemerne ikke blive bedre til at arbejde med sig selv? Bør det ikke undgås, at

f. eks. studentereksamener i stort tal bliver ved med at være så dårlige, at de ikke kan

bruges til noget andet end at forhindre lavere uddannelser i at komme i beskæftigelse?

Automatikker hvor man sender unge på offentlig finansieret ørkenvandring? Samtidig

med at de gør lige nøjagtig det, de bliver bedt om af samfundet - nemlig at tage en

uddannelse. Er tiden ikke ved at være inde til, at uddannelsesstederne bliver bedre til at

sortere og vurdere både før og under forløbene – uden at skele til taxameteret?

De lavest rangerende uddannelser skal også have en chance. Så bør de højere

rangerende uddannelser være mere forpligtende over for egne og deres studerendes

evner.

15


Bagom pjecen

ARBEJDSGRUPPEN:

Carsten Djursaa, Tarup Ungdomsskole

Lisbeth Pedersen, Næstved Ungdomsskole

Thomas Mikkelsen, Gladsaxe Ungdomsskole

Lasse Johansson, Haderslev Ungdomsskole

Henrik Hald Krog, LU’s es yrelse

KONSULENTER PÅ PROJEKTET:

Henrik Larsen, Henrik Larsen A/S

Frank Iversen, Perspektivgruppen

REDAKTION:

Hanne Chr s ner, LU’s sekre ar a

PRODUKTION:

Svendborg Tryk

Landsforeningen af Ungdomsskoleledere

Undervisningsledernes Hus

Frederiksborggade 5 A, 3.

1360 København K

33 93 21 19

lu@lus.dk

www.lus.dk

More magazines by this user
Similar magazines