CAnyt 3, september 2010 - CA a-kasse

ca.dk

CAnyt 3, september 2010 - CA a-kasse

CA nyt

MEDLEMSBLADET FOR CA A-KASSE NR. 3 SEP. 2010

Mindful topleder

Det mentale fi tnesscenter 10

Selvledelse kræver ledelse 3

Ingen nedslidte golfspillere 6

Pas på klausulerne 9


DÅRLIGERE

VILKÅR FOR LEDIGE

VKO’s genopretningsplan halverer dagpengeperiode,

fordobler genoptjeningskrav og forringer vilkår

for nyuddannede. AF OLE STRAND

Som led i regeringens aftale med Dansk Folkeparti om en

genopretningsplan er der også fl ere ændringer på vej på

a-kasseområdet, og det kommer på sigt til at gøre mere

ondt på de ledige medlemmer.

Den første ændring – halvering af dagpengeperioden

– er vedtaget og trådte i kraft 1. juli 2010. Det betyder, at

de, der bliver ledige efter 1. juli 2010, kun har ret til dagpenge

i 104 uger (to år), hvor der hidtil har været ret til dagpenge

i 208 uger (fi re år).

Dobbelt så svært at genoptjene dagpengeret

Samtidig bliver det dobbelt så svært at genoptjene ret til

en ny dagpengeperiode. Som reglerne er nu, kan man få en ny

dagpengeperiode, hvis man har haft 26 ugers arbejde inden

for de seneste tre år. Fra 1. juli 2012 skal der det dobbelte

– 52 ugers arbejde inden for tre år – til at genoptjene

dagpengeretten. Forslaget fremsættes i folketinget i

efteråret.

P.t. har kun cirka 5 % af CA's ledige medlemmer

været ledige i mere end to år, og de beholder i kraft

af overgangsordninger deres ret til op til fi re års

dagpenge.

Men forsikringschef Lars Christensen frygter,

at der vil være mange fl ere ledige, der kommer i

klemme med den halve dagpengeperiode og det

dobbelte genoptjeningskrav, når det træder i kraft om

knap to år.

”De, der i dag har været ledige i to år, blev ledige, mens der stadig

var højkonjunktur i 2008. I dag har vi lavkonjunktur og stigende

ledighed, så odds for at komme i arbejde igen er ikke blevet bedre

siden da. To år går hurtigt, når de, der i forvejen har svært ved at

få arbejde, ikke kun skal fi nde 26 ugers arbejde, men det dobbelte

for at genoptjene dagpengeretten. Så risikoen for, at vi om to år

har mange fl ere ledige, der mister dagpengeretten, er til at tage

og føle på”, siger Lars Christensen.

CAnyt

ISSN 1903-3184

Oplag 31.750

Redaktion

Ole Strand (ansv.red.)

Layout

Van Tran

CA a-kasse

Sværtegade 3

Postboks 2116

1014 København K

Hvis man ikke kan få dagpenge,

kan man få kontanthjælp, men

kun hvis man ikke har formue

over 10.000 kroner (inkl. formuegoder

som bil, fast ejendom

og pensionsordning), og

hvis ens ægtefælle ikke har indtægt.

Mange vil derfor være overladt

til egen eller ægtefælles forsørgelse,

hvis de mister dagpengeretten.

Nyuddannede rammes

Ifølge genopretningsplanen skal beregning

af ny dagpengesats for fremtiden ske på

baggrund af indkomsten de seneste 12 måneder

i stedet for 13 uger. Det betyder, at

ledige, der har en lav dagpengesats, får sværere

ved at opnå den maksimale dagpengesats

på 752 kroner om dagen, fordi der nu skal en meget

længere periode med arbejde til for få beregnet en dagpengesats.

Det vil især ramme nyuddannede, der starter på den lavere

dimittendsats på 617 kroner om dagen, der svarer til 81 % af

den maksimale dagpengesats. De har hidtil kunnet få en højere

dagpengesats, hvis de har haft 13 ugers arbejde, men skal nu i

stedet beregnes ud fra indkomsten de seneste 12 måneder.

Genopretningsplanen lægger også op til at afskaffe nyuddannedes

automatiske ret til op til tre ugers ferie med feriedagpenge

fra a-kassen i de første to ferieår. Nyuddannede vil i så fald kun

kunne holde ferie med feriedagpenge, hvis de har optjent ret

til feriedagpenge på baggrund af tidligere udbetalte ydelser fra

a-kassen.

Begge forslag fremsættes i folketinget i efteråret og vil formentligt

først træde i kraft i 2011.

Læs mere om genopretningsplanen på www.ca.dk/genopretning

Tel 3314 9045

Mail ca@ca.dk

Web www.ca.dk

Århus kontor

Vesterport 8 K

8000 Århus C


SELVLEDELSE

KRÆVER LEDELSE

Selvledelse handler om udviklingsmuligheder og personaleledelse, men også om

strategisk ledelse, mener CBS-forsker. Middelfart Sparekasse arbejder målrettet med

at uddanne medarbejdere og ledere til selvledelse – fordi det giver værdi til kunderne.

AF OLE STRAND FOTO DASBÜRO

HENRIETTE JOHANSEN / ALICE OHMEYER


CAnyt 3


4 CAnyt

En leder med selvledende medarbejdere er nødt til at være på banen hele tiden og

også være meget skarp på, hvordan hver enkelt medarbejder har det hver eneste dag.

Ellers er det laissez faire-ledelse. ALICE OHMEYER


”En tur rundt i staldene” – Alice Ohmeyer er ikke i tvivl, når hun

bliver spurgt, hvad hendes arbejde som økonomi- og administrationschef

i Middelfart Sparekasse går ud på.

Med 12 selvledende medarbejdere i sin afdeling, er Alice Ohmeyer

ikke meget involveret i den daglige drift. Medarbejderne kender

rammerne for deres arbejde, og de kender virksomhedens værdier,

og ud fra det klarer de stort set selv deres arbejdsopgaver

uden indblanding og kontrol fra hendes side.

”Hvis du får givet et ansvar, tager du også ansvar. Hvis du selv

ved, at du er den sidste instans, og du ved, at der ikke er nogen,

der tjekker dig, så vil du også være helt sikker på, at du ikke har

lavet fejl. Vi gør os simpelthen mere umage, når vi selv har ansvaret”,

siger Alice Ohmeyer.

Men at medarbejderne klarer tingene selv, betyder ikke fravær af

ledelse, mener hun.

”Jeg er her jo. Jeg sidder i kontorlandskab med resten af afdelingen,

så det ligger dem frit for at spørge mig, hvis der er nogle

ting, de er i tvivl om. Men hovedprincippet er, at man netop ikke

behøver spørge mig, men selv kan operere inden for de rammer,

der er. Og det kan de jo også i 95 % af tilfældene”, siger Alice

Ohmeyer.

I stedet går jobbet som chef primært ud på at understøtte og

coache medarbejderne i deres arbejde.

”En leder med selvledende medarbejdere er nødt til at være på

banen hele tiden og også være meget skarp på, hvordan hver enkelt

medarbejder har det hver eneste dag. Ellers er det laissez

faire-ledelse, hvor medarbejderen er overladt til sig selv. Jeg går

rundt i staldene – ud i kontorbåsene – og hører om folk har det

godt. Beroliger folk, hvis de har travlt. Foreslår måske at prøve at

skære elefanten i små bidder, så er det som regel ikke så uoverskueligt”,

siger Alice Ohmeyer.

Kunsten at sige fra

Selvledelse kan være noget af en udfordring, når man starter i

sit første job. Det oplevede Henriette Johansen, der som nyuddannet

cand.oecon. fi k job som økonomimedarbejder i Middelfart

Sparekasse i juli 2009.

Fra starten har Henriette Johansen fået ansvaret for sine egne

opgaver i økonomi- og administrationsafdelingen, blandt andet

de solvensberegninger, som sparekassen skal indberette til Finanstilsynet.

Første gang lavede hun solvensindberetningen sammen

med Alice Ohmeyer, der er hendes chef. Men siden da har chefen

kun tjekket indberetningerne og hendes øvrige opgaver, hvis Henriette

Johansen selv har bedt om det.

”Du fi nder hurtigt ud af, at du står meget på dine egne to ben, og

at det også forventes, at man gør det. Det er helt ok at sige, jeg

har lige brug for hjælp til det her, men der er enormt meget tillid

til, at det, man afl everer, er i orden”, siger Henriette Johansen,

der lige skulle vænne sig til det nye ansvar.

”Min største udfordring i starten var nok min selvtillid, for man

har ikke så meget praktisk erfaring og bliver bare kastet ud i arbejdet.

Men jeg arbejder bedst med selv at fi nde ud af tingene,

så det passer mig rigtig fi nt. Jeg kan godt se, at det kan være udfordrende,

hvis man ikke er særligt selvstændig, for der er rigtigt

meget ansvar, og hvis man har det svært med at håndtere det,


så kan man få problemer. Jeg synes bare, at man ret hurtigt får

banket det ind i knolden, at man kan tillade sig at sige fra”, siger

Henriette Johansen.

Selvledelse presser balancen

At sige fra er ikke altid så enkelt, når man leder sig selv, mener

adjunkt Anders Raastrup Kristensen, der forsker i selvledelse ved

Copenhagen Business School (CBS).

”Balancen mellem arbejde og fritid kan ofte være svær at fi nde. Vi

skal selv være i stand til at sætte grænser og sige fra. Men hvad

nu, hvis medarbejderen ikke kan det. Hvis du som medarbejder

ved, at det er meget vigtigt for arbejdsgiveren, at du er proaktiv

og selvledende, og at du kan slå til. Hvordan skal du så kunne

sige fra? Så du skal hele tiden kunne sige fra og slå til, men på

de rigtige tidspunkter. Og det stiller mange medarbejdere i vanskelige

situationer. Derfor gælder det for lederen om at forholde

sig proaktivt til balancen og spørge ind til det, før det bliver til

problemer”, siger Anders Raastrup Kristensen.

Lederens balancegang

Selvledelse er en balancegang for lederen, for det handler ikke

om mere eller mindre ledelse, men om en anden form for ledelse,

mener Anders Raastrup Kristensen.

”Medarbejderne vil ikke have Micro Management, hvor lederen

står og kigger dem over skulderen og blander sig i arbejdet og

prioriteringen af deres opgaver – hvis de vel at mærke ikke selv

har bedt om det. For de vil godt have en leder, der kan give dem

svar, når de selv kommer. En leder, som kan hjælpe med at prioritere,

når de har behovet, og som kan sætte tingene i perspektiv

for dem, så de ved, hvad de kan arbejde ud fra. Og så vil de i høj

grad gerne have ledere, der ikke er berøringsangste, men gerne

vil lede dem. Men det er så udfordringen, at lederen hele tiden

skal fi nde ud af, hvordan hver enkelt medarbejder helst vil ledes,

og hvordan de helst ikke vil ledes”, siger Anders Raastrup Kristensen.

Den strategiske dimension

Når talen falder på selvledelse, handler det oftest om medarbejderudvikling

og om, at vi selv kan få lov at planlægge vores arbejde.

Men for Anders Raastrup Kristensen fra CBS er det lige

så vigtigt for virksomhederne at tænke strategisk ledelse ind i

selvledelse.

”Selvledelse er ikke kun personaleledelse eller personlig udvikling.

Selvledelsen skal hele tiden have et strategisk sigte. Det gælder

om at sørge for, at hver medarbejder ved, hvordan de leverer

mest mulig værdi til kunderne, og at de planlægger deres arbejde

med det mål for øje”, siger Anders Raastrup Kristensen.

Det er Herbert Sørensen, der er HR-direktør i Middelfart Sparekasse,

helt enig i.

”Vi arbejder med selvledelse, fordi det udvikler medarbejderne,

men også fordi det er godt for kunderne. Når vi ude at handle,

vil vi gerne betjenes af den, som kan svare på de spørgsmål, vi

har. Det samme gælder i sparekassen. Vi lever af at præstere i

nuet i mødet med kunden. Du er nødt til at være til stede 100

% og kunne træffe dine beslutninger, uden at du lige skal ind og

spørge chefen. Hele vores projekt med selvledelse handler i bund

og grund om at gøre medarbejderne så selvstændige, at de er

helt selvkørende”, siger Herbert Sørensen.

Uddannet til selvledelse

Men de selvledende medarbejdere er ikke kommet af sig selv.

”Hvis man vil have selvledende medarbejdere, så skal man også

sørge for at give medarbejderne ansvaret og redskaberne til at

håndtere at være selvledende. Og redskaber til at sige, ’Det her

kan jeg ikke fi nde ud af. Jeg er nødt til at have hjælp på denne opgave.’

For man kan ikke bare melde ud, at nu kører vi selvledelse

i hele organisationen, uden at sørge for at klæde medarbejderne

på – ikke mindst på det personlige plan – så er det uansvarligt”,

siger Herbert Sørensen.

Middelfart Sparekasse har siden 1996 brugt mange ressourcer på

at uddanne medarbejderne til at være selvledende. Alle nye medarbejdere

bliver sendt på kurser om selvledelse og om personlig

kommunikation, så de lærer, hvordan de forventes at kommunikere

og være selvledende. Der er også interne kurser i ’Kunsten

at sige fra’.

”9 ud af 10 gange handler det om manglende selvtillid. Det bankmæssige

har de jo styr på, og det ved de også godt. Derfor har vi

trænet alle vores medarbejdere i at blive mere selvtillidsfulde, at

blive mere i stand til selv at tage stilling til de opgaver, de møder

på deres vej. Tro på, at det, de gør, er rigtigt. For det er det jo næsten

altid. Det går opgaven som leder så ud på. Simpelthen bygge

medarbejderne op, så de selv tager ansvaret for det, de laver”,

siger HR-direktør Herbert Sørensen.

LEDELSE OG SELVLEDELSE

Middelfart Sparekasse

Middelfart Sparekasse blev kåret til Danmarks bedste arbejdsplads

i den årlige undersøgelse ’Great place to work’

i 2005, 2008 og 2009. Kåret som Europas næstbedste

mellemstore arbejdsplads i 2009 – hvor der netop blev

lagt vægt på medarbejdernes mulighed for selvledelse.

www.midspar.dk

Anders Raastrup Kristensen

Adjunkt ved CBS. Er med i et tre årigt forskningsprojekt

om Ledelse af selvledelse på CBS. Udgiver ny bog i november

2010 om det grænseløse arbejdsmarked og selvledelse

i forhold til arbejdsliv. Udgiver desuden bog om

strategisk fokus på selvledelse i januar 2011. Begge på

Gyldendal.

www.cbs.dk/las

CAnyt 5


6 CAnyt

Rolf Kayser er på efterløn, men med

3 forskellige job og fuld tid næsten

hver uge, har der ikke været megen

tid til golf

ROLF KAYSER

INGEN

NEDSLIDTE

GOLFSPILLERE

HER


Golfspillende livsnyder eller nedslidt arbejder. Sådan forsimples billedet af

efterlønnere ofte i den politiske debat. De, der ikke vil arbejde, og de, der ikke kan

arbejde. Men realiteten er en anden. I hvert fald i CA a-kasse. AF OLE STRAND FOTO VAN TRAN

3 ud af 10 CA-medlemmer fortsætter med at arbejde, selvom de

er gået på efterløn. Efterlønnere i job arbejder i snit 15 timer om

ugen. Yderligere 11 % vil gerne arbejde, men kan bare ikke fi nde

arbejde. Det viser en ny undersøgelse fra CA a-kasse.

”Billedet af efterlønnen som den evige hvile trænger til at blive

støvet af. Mange efterlønnere vil gerne fortsat være aktive, de

vil gerne bevare den sociale kontakt, de vil fortsat gerne have

udfordringer i jobbet – og de vil gerne have den ekstra indtjening.

Udfordringen er nærmere at få arbejdsgiverne til at se, at de med

en efterlønner får en stabil og fl eksibel medarbejder med masser

af erfaring”, siger Lars Christensen, der er forsikringschef i CA.

Nedtrapning til normal arbejdstid

Rolf Kayser er et af de CA-medlemmer, der fortsat arbejder, men

med efterlønnen som supplement. Han er faktisk golfspiller, men

med arbejde på næsten fuld tid, har der ikke været megen tid til

golf efter overgangen til efterløn.

Efter at have arbejdet med ledelse i 30 år, stoppede han i 2005

som økonomichef i en virksomhed.

”Jeg var stresset og fortravlet og arbejdede alt for meget, og

jeg var ved at fi nde ud af, at det ikke kunne blive ved sådan. Jeg

havde læst om fl ere, der gik ned med stress, og det skulle ikke ske

for mig. Det gjaldt om at trappe ned på den rigtige måde, og jeg

kunne ikke blive i den pågældende virksomhed på en retrætepost.

Jeg ville også gerne selv kunne køre fra min arbejdsplads og ikke

blive båret ud med fødderne først”, siger Rolf Kayser.

Så Rolf Kayser sagde op og gik ledig i en periode, mens han overvejede,

hvordan han kunne udnytte sine kompetencer og samtidig

trappe ned fra de mange arbejdstimer, fordi han følte sig stadig

arbejdsduelig med noget at tilbyde på arbejdsmarkedet.

• 30 % arbejder

• 11 % vil gerne arbejde, men har ikke kunnet fi nde job

• 12 % mener ikke, det kan betale sig at arbejde pga.

fradrag i efterløn

• 30 % har trukket sig helt tilbage fra arbejdsmarkedet

• 8 % har slet ikke lyst til at arbejde mere, og

• 4 % kan ikke arbejde af helbredsmæssige årsager.

Kun 4 ud af 10 CA-medlemmer over 60 år går på efterløn,

og typisk først når de er over 62 år.

www.ca.dk/analyser

Kilde: Efterløn 2010, en medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Tilbage i saksen

Efter 8 måneders ledighed blev Rolf Kayser hentet ind i en virksomhed

som støtte for en økonomichef, der havde for meget at

lave. Men hjælpen kom for sent. Kort tid efter Rolf Kayser startede,

blev chefen sygemeldt med stress og stoppede senere helt.

I stedet vikarierede Rolf Kayser som økonomichef, indtil der kom

en ny. Men han overvejede ikke et sekund selv at søge jobbet.

”Det var først meget sjovt at være tilbage på pinden, men i løbet

af kort tid ville man sidde i den samme saks som tidligere med for

meget at lave og for lidt tid”, siger Rolf Kayser.

Da den nye chef kom, blev Rolf Kayser i en overgangsperiode og

hjalp ham til rette og er siden fortsat i jobbet 3 dage a 7 timer

om ugen.

”Jeg tror, at de havde forstået, at der var et generelt behov for

assistance, hvis ikke de skulle slide den ene økonomichef ned efter

den anden”, siger Rolf Kayser.

De tre dages fast arbejde bliver suppleret med arbejde for to forskellige

virksomheder, hvor han arbejder rimeligt fast to halve

dage om ugen hvert sted med andre typer af bogholderi og økonomiopgaver.

Efterløn et godt supplement til tre job

Tilsammen giver de tre job næsten fuld tid, og det er Rolf Kayser

fortsat med, selvom han i oktober 2008 gik på efterløn, da han

blev 62 år. Men hvorfor gå på efterløn, hvis han fortsætter med

at arbejde?

”Lige nu arbejder jeg næsten fuld tid, men ind i mellem er der

uger med ledige timer, hvor jeg kan få supplerende efterløn. Derfor

er efterlønnen en fl eksibel løsning og et godt supplement til

mit arbejde. Den er også god at have i baghånden, hvis et eller

fl ere job senere hen stopper”, siger Rolf Kayser.

Optjener skattefri præmie

Rolf Kayser har arbejdet fuld tid og ventet med at gå på efterløn,

til han blev 62 år og opfyldte den såkaldte 2-års-regel.

2-års-reglen går ud på, at hvis man venter med at gå på efterløn

i mindst 2 år efter 60 årsdagen, og i den periode arbejder mindst

3.120 timer, får man tre fordele: Man får en højere efterlønssats,

man slipper for modregning i efterlønnen for ens pensionsformue,

og man kan optjene skattefri præmie af de arbejdstimer,

som man har, mens man er på efterløn.

Det betyder, at Rolf Kayser optjener en skattefri præmie på 11.731

kroner hver gang han efter sin 62 års fødselsdag har haft 481

arbejdstimer. Med 30-37 timers arbejde om ugen kan det løbe op

i en samlet skattefri præmie på omkring 110.-140.000 kroner. Den

skattefri præmie udbetales, når man bliver 65 år.

Mere om efterlønsordningen på side 8


CAnyt 7


8 CAnyt

EFTERLØNSORDNING

HOLDER DINE

MULIGHEDER ÅBNE

Træk dig helt tilbage eller arbejd deltid. Bliv ved med at arbejde og få en

skattefri præmie. Få dine efterlønsbidrag retur med renter, hvis du fortryder

efterløns ord ningen. Du bestemmer selv. AF OLE STRAND

30 år – sidste chance for at komme

med i efterlønsordningen

Du skal betale efterlønsbidrag i 30 år. Du skal senest begynde, når

du fylder 30 år. Efterlønsbidraget er på 1.230 kr. i kvartalet og er

fuldt fradragsberettiget.

60 år – efterlønsbevis og efterløn

Tidligst når du er 60 år, kan du få efterlønsbevis og gå på efterløn.

Du får ca. 177.840 kr. (2010) om året i efterløn. Men alle dine pensioner

medfører fradrag i efterlønnen. Arbejdstimer fradrages i

efterlønnen.

62 år – 2-års-regel og efterløn uden pensionsfradrag

2-års-reglen: Hvis du venter med at gå på efterløn, til du har haft

efterlønsbevis i mindst to år og arbejdet mindst 3.120 timer, får

du en højere efterløn: ca. 195.520 kr. (2010) om året i efterløn.

Løbende udbetalinger fra arbejdsgiverpensioner modregnes i

efterlønnen. Alle andre pensioner modregnes ikke. Arbejdstimer

fradrages i efterlønnen.

Optjen skattefri præmie fra du er 62 år

– udbetales når du er 65 år

Når 2-års-reglen er opfyldt (tidligst når du fylder 62 år) kan du

optjene en skattefri præmie, hvis du arbejder i perioden frem til

du er 65 år. Det kan du også, hvis du er gået på efterløn, efter at

have opfyldt 2-års-reglen.

Du får 11.731 kr. (i 2010-kr.), for hver gang du har 481 timers arbejde.

Du kan max få 140.772 kroner (i 2010-kr.) i skattefri præmie,

når du fylder 65 år.

Efterlønsalderen stiger gradvis til 62 år

Det gælder for alle, der er født i 1959 eller senere. Er du født 1.

juli 1960 eller senere, er efterlønsalderen 62 år med en pensionsalder

på 67 år.

Så kan du tidligst opfylde 2-års-reglen, når du er 64 år, og først

optjene til skattefri præmie, når du er mellem 64 og 67 år.

Du kan altid fortryde

Du kan altid framelde dig efterlønsordningen. Så bliver dine indbetalinger

overført til din pensionsopsparing med en vis forrentning.

Læs mere på www.ca.dk/efterløn/


PAS PÅ KLAUSULER

I KONTRAKTEN

Arbejdsmarkedet er stadig købers marked, og det er et faktum, som får mange arbejdsgivere

til at presse på for at få konkurrence- og kundeklausuler ind i kontrakten, når de

ansætter. Det fortæller advokat Lotte Lindahl Andreasen fra CA Advokathjælp.

”Vi ser rigtig mange klausuler, når medlemmerne beder os tjekke

deres nye ansættelseskontrakter. Mit indtryk er, at arbejdsgiverne

forsøger at presse klausuler ind i kontrakterne, hvor de kan”,

siger Lotte Lindahl Andreasen.

En konkurrenceklausul betyder, at du – hvis du stopper i jobbet

– i en periode ikke må arbejde for virksomheder, der konkurrerer

med din nuværende arbejdsgiver. Tilsvarende kan en kundeklausul

forhindre dig i senere at starte arbejde for din arbejdsgivers

kunder.

Klausuler begrænser dine muligheder

Set fra arbejdsgiverens side kan det være fornuftigt at sikre sig,

at en medarbejder ikke suger viden og kunder ud af virksomheden

og derefter bruger det i en anden virksomhed til at konkurrere

og undergrave hans egen virksomhed. Men for medarbejderen

kan en klausul væsentligt påvirke de fremtidige jobmuligheder og

værdi på arbejdsmarkedet.

”En klausul begrænser dine muligheder for at bruge din faglige

viden og brancheindsigt i et nyt job. Så når du forhandler om indholdet

af en klausul, forhandler du i realiteten også om dine fremtidige

jobmuligheder”, siger Lotte Lindahl Andreasen.

Vær klar over konsekvenser

Det er vigtigt, at du ikke skriver under på en klausul uden at være

helt klar over, hvad der er af fordele og ulemper, og om du vil

acceptere en klausul, eller om du hellere vil sige nej til jobbet.

”Hellere gå ind i det med åbne øjne end først opdage klausulens

rækkevidde, når man er på vej til næste job. Vi oplever nogle gange,

at klienten står og siger ’jeg har godt nok den her klausul’,

og så går det lige pludselig op for dem, at klausulen i realiteten

Klausul og dagpenge

Som kompensation for en konkurrence-

eller kundeklausul har du krav på mindst

halvdelen af din hidtidige månedsløn i

den periode, hvor klausulen gælder.

Kompensationen bliver ikke modregnet i

dine dagpenge, hvis du er ledig. Med en

løn på 40.000 kroner, vil du f.eks. få

20.000 kroner i kompensation og op til

16.293 kroner i dagpenge = i alt 36.293

kroner om måneden.

Læs mere om klausuler på

www.ca.dk/klausuler

NYT FRA CA ADVOKATHJÆLP

forbyder dem at tage det nye job. Det er jo ikke sjovt”, siger Lotte

Lindahl Andreasen.

Præcisér klausulen

Selvom du måske ikke kan undgå en klausul, hvis du vil have et bestemt

job, er det en god ide at få præciseret klausulen mest muligt

– f.eks. med en liste over de konkurrenter og kunder som klausulen

omfatter, eller en tidsmæssig eller geografi sk begrænsning.

”Ofte bruger arbejdsgiveren en standardklausul, som er meget

bredere end nødvendigt. Derfor er det en god ide at få klausulen

præciseret, så den dækker det,

der i realiteten er relevant for arbejdsgiveren,

men samtidig ikke

begrænser dine fremtidige

arbejdsmuligheder mere end

højst nødvendigt. Eller få evt.

arbejdsgiveren til at give en

større kompensation, hvis han

vil have en bred klausul”, siger

Lotte Lindahl Andreasen.

ADVOKAT LOTTE LINDAHL ANDREASEN

Få hjælp med klausulerne

Når du har været medlem af CA Advokathjælp

i et halvt år, har du fuld adgang

til ordningen, bl.a. professionel

juridisk rådgivning, herunder også om

ansættelseskontrakter og klausuler.

CA Advokathjælp er en frivillig tilkøbsordning

for medlemmer af CA a-kasse,

AF OLE STRAND

der giver dig juridisk bistand omkring

dit ansættelsesforhold. Det koster kun

50 kroner om måneden at være med

i CA Advokathjælp, og beløbet er fradragsberettiget.

Læs mere på

www.ca.dk/advokathjælp

CAnyt 9


10 CAnyt

PÅ REJSE I DET MENTALE

FITNESS-CENTER

Mindfulness vinder indpas blandt erhvervsfolk som praktisk redskab

til personlig udvikling – og dermed bedre resultater. AF METHA LOVMAND

”Mindfulness er en tilstand af udtømmende, fuld tilstedeværelse.

Det er, når vi formår at acceptere og rumme nuet uden sammenligning

med fortiden eller forventninger om fremtiden.”

Sådan lyder bare en af defi nitionerne på det komplekse begreb

mindfulness, der er spiret frem i buddhistisk religion og yoga, men

nu har fundet vej vestpå som et praktisk værktøj for erhvervsfolk,

ledere som medarbejdere og alle andre, der har brug for at tage

kampen op mod nutidens svøbe som stress, pres, krav og mangel

på tid.

Det er ikke terapeutisk træning med Ravi Shankar og røgelsespinde,

det er simple teknikker til at fi nde ind til sin kerne og tage

kontrol over sit eget liv med større selvindsigt, gennemslagskraft

og autenticitet.

Nestoren i Danmark på disciplinen mindfulness er 50-årige Charlotte

Mandrup. Hun er buddhist, men med egne ord ”kunne hun

ikke drømme om at introducere tro i erhvervslivet”. I stedet

iklædte hun sig for mange år siden habit og et praktisk sprog og

gik ind på direktionsgangene for at fortælle erhvervsledere om,

hvor langt man kan nå med mindfulness.

Tre vigtige værdier

Charlotte Mandrup fremhæver især tre grunde til, at mindfulness

kan være gavnlig for erhvervsledere. Det er: Fokus, nærvær og

autenticitet – uforlignelige værdier i ledelsesudvikling som midler

til at præstere bedre.

”Hvis man er fokuseret, er man effektiv og får udført det, man er

ansat til. Forstyrrelser får ikke lov at styre tiden, og man slipper

for overspringshandlinger”, siger Charlotte Mandrup, der udover

at være forfatter, foredragsholder og ledelsesrådgiver, også er

livslang udøver af mindfulness og yoga. Gennem sin træning har

hun bl.a. udviklet en usædvanlig høj effektivitet.

”Jeg kan springe fra situation til situation, tage den fulde opmærksomhed

med mig og være fuldstændig nærværende, hvilket

giver en utrolig kvalitet i arbejdet. Det kræver års træning, men

det er muligt”.

Nærvær og relationer

Netop nærvær er ifølge Mandrup afgørende for en leder. At kunne

koncentrere sig om den, man kommunikerer med:

”En medarbejder kan ikke tale med en chef, som har øjne og ører

et andet sted. Eller som står og forbereder sig på sit næste møde,

mens han taler. Det er belastende for medarbejderen, der lægger

alle mulige fortolkninger ind, og det er samtidig ikke effektivt”,

siger hun.

Det tredje punkt i et ledelsesmæssigt koncept er Autenticitet.

”Autenticitet – eller selvindsigt – er vigtig i forhold til at engagere

og motivere. Når lederen siger et og mener noget andet,

kan medarbejderen afkode det øjeblikkeligt. Hvis man derimod er

autentisk, skaber det ro og vækker tillid”.

Meditation den sikre vej

Men hvordan opnår man at blive mindful i enhver henseende, at

være glad og tilfreds og at have kontrol over sit eget liv?

”Man kan lære at være mentalt tilstede uden at meditere, men

meditation er den sikreste vej. Bare 15 min. om dagen siddende

på en pude er utrolig effektivt for koncentrationsevnen”, siger

Charlotte Mandrup.

Bevidsthedstræning er et andet element i træningen – at acceptere

sig selv og vide, hvordan du reagerer over for omverdenen,

f.eks. hvis du ikke når færgen, eller nogen går foran dig i køen.

Og endelig er åndedrættet en meget central del af mindfulness.

At have opmærksomhed på og kontrol over kroppen ved hjælp

af vejrtrækningen. Mentaltræningen er efter Charlotte Mandrups

mening livets påhængsmotor, der giver ekstra energi og fremdrift.

Den er lige så vigtig som træningen i fi tness-centret, der

holder kroppen spændstig.

Nogle vil hævde, at det er sund fornuft sat på formel?

”En gang imellem synes jeg også, det er et bullshitfag med megen

varm luft. Men jeg kan se, det virker. Det er jo individuelt, hvad

folk ønsker sig af livet. Det afgørende er, at man fi nder den måde,

der passer bedst til én selv”, siger Charlotte Mandrup.

Vil du vide mere om mindfulness

Charlotte Mandrup fortæller om Mindfulness i erhvervslivet på

CA's Gå-hjem-møder i efteråret.

Se Charlotte Mandrups '7 mindfulness-principper' og download:

'Den direkte vej – 7 lette trin'.

CA holder intro-kurser om mindfulness i efteråret.

Du fi nder det hele på www.ca.dk/mindfulness


REFLEKSIONER

FRA EN MINDFUL

TOPLEDER

Det er vigtigt at kunne sige pyt, mener

Novozymes-direktør, der har fundet

sin måde at være i verden på.

AF METHA LOVMAND FOTO DASBÜRO

Man kan høre det på den dæmpede stemme og se det i hans øjne,

som han står der i de stærkt himmelblå arbejdsomgivelser. Claus

Stig Pedersen udstråler ro.

Med en arbejdsuge på op mod 60 timer, ansvaret for 14 medarbejdere,

en række tillidshverv, og som ansvarlig for kerneområdet

i en af landets mest ekspanderende virksomheder, kunne man ellers

godt forvente bare en lille smule kaos.

Men nej. Den 43-årige direktør for bæredygtig udvikling i den

danske enzymvirksomhed Novozymes, Claus Stig Pedersen, er

årvågen, nærværende og fokuseret. Det er fordi, han er udøver af

disciplinen mindfulness. Claus Stig Pedersen har, bl.a. ved hjælp

af meditation, trænet sig op i at have et grundlæggende positivt

livssyn og at være til stede i nuet. Det giver resultater.

”For mig er mindfulness en måde at være i verden på. Jeg gør

tingene med glæde, i stedet for at gøre tingene for at blive glad.

Jeg forsøger at slukke for både

automatpilot og hamsterhjul og altid være nærværende

over for familie, venner og kolleger,” siger Claus Stig

Pedersen.

En styrke som leder

De egenskaber, han har elsket frem ved hjælp af mindfulness, er

en stor styrke for ham som leder:

”I min afdeling er alle vidensmedarbejdere. De ved mere om deres

fagområde, end jeg gør. De skal derfor have plads og rum, og de

skal så udpræget hverken kontrolleres eller styres. Derimod skal

man vise tillid og være nysgerrig og åben i dialogen med dem.

Sådan er principperne i mindfulness også. De er derfor ideelle i et

moderne videnssamfund”, siger han, mens han passerer afdelingens

’reload-rum’ med store turkisblå og grønne Fatboy-puder.

Ligesom virksomheder tilbyder idræt til medarbejderne, vil de

også snart tilbyde meditation, mener han:


CAnyt 11


12 CAnyt

”Man får så meget ud af det. Vi tør bare ikke endnu. Men det kommer.

Det er jeg overbevist om”.

Claus Stig Pedersen er civilingeniør i kemi, har taget en ph.d. i

ledelse inden for bæredygtighed, og senest er han udnævnt til

adjungeret professor ved Aalborg Universitet i bæredygtig virksomhedsledelse.

Derudover er han passioneret elite-windsurfer

og triatlet. Han er gift og har to børn.

”Jeg overkommer meget og oplever en følelsesmæssig robusthed.

Jeg har lært at tænke – pyt, eller – det er, hvad det er, eller

– nå for søren. Og det handler ikke om ligegyldighed. Men jeg siger,

lad være at bekymre dig om det, du alligevel ikke kan gøre

noget ved. Langt de fl este bekymringer, vi har, bliver alligevel aldrig

til noget, men vi mennesker er jo eksperter i at gøre et lille

problem enormt stort", siger Claus Stig Pedersen.

Et personligt redskab

Claus Stig Pedersen vil hverken prædike eller missionere for mindfulness.

Det er blot hans personlige redskab til at opleve større

energi, glæde og ro, når alt er kaos. Han mediterer 5-6 gange om

ugen morgen eller aften med lukkede øjne siddende på stol, fordi

et langt idrætsliv forhindrer ham i at sidde i lotusstilling.

”Du behøver kun at bruge et kvarter, men en time er fantastisk”.

Han starter en meditation med at koncentrere sig om en bestemt

ting, en lyd eller åndedrættet. Så opstår der en slags vuggende

fornemmelse, og der dukker en tanke op undervejs, som så forsvinder.

Så dukker der en ny tanke op, der sender dig tilbage, så

vugger han igen dybere og dybere og kommer efterhånden ned i

hjernefrekvens, der hvor der luges ud og sorteres.

”Det er træning af den mentale muskel. Jeg har altid været overbevist

om sammenhængen mellem den mentale og den fysiske

sundhed, du skal både have krop og hjerne med for at fungere

godt”, siger direktøren.

De svære valg

Efter at Claus Stig Pedersen er begyndt at arbejde med mind-

Mindfulness er ikke et opgør med

præstationskulturen, men en

udfordring af måden, vi præsterer

på. Det handler ikke om at være

uambitiøs, men om at være

ambitiøse med den rette intention


CLAUS STIG PEDERSEN

fulness, er han også blevet klogere på de valg, han har truffet i

livet.

”Jeg har arbejdet med bæredygtighed og socialt ansvar hele mit

liv, og nu ved jeg, det er fordi, det er så ekstremt meningsfuldt

for mig,” siger han og understreger, at han selvfølgelig også er

superambitiøs:

”Men mindfulness begrænser jo ikke mulighederne for at gøre

karriere, snarere tværtimod. Mindfulness er ikke et opgør med

præstationskulturen, men en udfordring af måden, vi præsterer

på. Det handler ikke om at være uambitiøs, men om at være ambitiøs

med den rette intention”.

Ingen mystik

Det er ham meget magtpåliggende at få fortalt, at mindfulness

ikke er noget religiøst.

”Mange tror, at meditation er noget spirituelt eller mystisk. Men

det er videnskabeligt bevist, at meditation meget effektivt sænker

din hjernefrekvens, hvorved der frigives hormoner, der effektivt

renser din krop for affaldsstoffer”, siger han og smiler.

For et naturvidenskabeligt menneske som ham er det nemlig

vigtigt at vide, at den medicinske dokumentation fi ndes. Dokumentationen

kommer bl.a. fra den amerikanske forsker Jon Kabat-Zinn.

Det er også ham, der har inspireret Claus Stig Pedersen til ikke at

leve livet som om, det er en katastrofe.

”Dermed begrænser man livet helt enormt med bekymringer og

sorger, og man er begrænset af begær efter at opnå kontrol og

økonomiske fæstninger. Sig i stedet, at livet er en gave – det er

fantastisk, det går nok. Det giver en fantastisk forskel i livskvalitet

at kunne sige – og mene det”.


Efterårets‘gå-hjem-møder’

Få faglig inspiration på CA’s gå-hjem-møder. Foredragene starter typisk kl. 17.00 og varer

et par timer. Deltagelse er gratis. Du er velkommen til at tage en ven med, dog skal alle

tilmeldes. Læs mere og tilmeld dig på www.ca.dk/foredrag.

■ Tendenser i økonomifunktionen

Virksomhederne er i konstant forandring. Hvilke tendenser ser vi i

økonomifunktionerne? Hvordan sikrer vi, at økonomifunktionen bringer

værdi til den forretningsmæssige udvikling af virksomheden? Med

Basico Consulting. › Sted: København og Århus

■ Når forretningen kommunikerer

Alle forholder sig til virksomheders gøren og laden. Så hvordan kan

ledelsen bruge kommunikation til at skabe bedre forretning? Og hvordan

kan ledelsen skære igennem de utallige forslag om, hvor kræfterne

bør sættes ind? › Sted: Kolding, København og Odense

■ Stil ind på den mobile kanal

Det går meget stærkt på det mobile område. De, der venter, vil få

svært ved at følge med. Hør, hvordan andre med succes har fornyet

deres forretning ved at tænke deres services og budskaber ind i en

mobil kontekst – både internt og eksternt. Med bureauet Creuna.

› Sted: Århus

■ Succesfulde forandringer – vinder af Konsulentprisen 2010

Hvordan gennemfører man en forandringsproces, når medarbejderne

har forskelligt fokus? Og hvordan fastholder man den pragmatiske

tilgang til lean, der skal føre til det ønskede mål? Med konsulentvirksomheden

emendo. › Sted: København

■ Rock ‘n’ Roll ledelse

Rock ‘n’ roll er sjov, lidenskab og hårdt arbejde. Vi koger ånden fra

rock ‘n’ roll ned til syv enkle regler, der kan bringe nerven, vildskaben

og kreativiteten ind i forretningslivet. › Sted: København, Odense og

Århus

■ Relationer og resultater

Vores relationer har afgørende betydning for samarbejdet og hvilke

resultater vi skaber. Bedre relationer = bedre resultater. Men hvordan

bliver vi så bedre til at opbygge stærkere relationer, så alle yder deres

bedste? › Sted: Aalborg

■ Mobning på arbejdspladsen

Konsekvenserne af mobning er store både for den, der rammes og

organisationen. Få indsigt i mobningens betydning, faktorer, der øger

risikoen for mobning, metoder til forebyggelse og ledelsens rolle.

› Sted: Kolding, Odense, Aalborg og Århus

■ Markedsføring anno 2011: Sådan når du længst!

Hvad gør man, når ønsket om at øge omsætningen ikke længere kan

sikres gennem mere markedsføring? Få aktuelle eksempler og nye

effektfulde værktøjer, du kan anvende til at nå mere med din markedsføring.

Med bureauet Recommended. › Sted: København

■ Consumertrends i en recessionstid

Få indblik i de væsentligste globale og lokale consumertrends, hvad

angår forbrugeradfærd, -teknologi og -kommunikation. Og hvilke udfordringer

det giver i marketingafdelingen. Med konsulentvirksomheden

BusinessTree. › Sted: København

■ 7 Gode Veje til Personlig Udvikling

Baseret på bestselleren 'De 7 Gode Vaner' får du inspiration og værktøjer

til at styrke dit personlige lederskab, synergien med andre, den

personlige effektivitet, skabe balance og undgå stress. Med Franklin-

Covey nordic approach. › Sted: København og Århus

■ Mindfulness – den direkte vej!

Mindfulness er den direkte vej til at bruge dine mentale ressourcer

op timalt. Charlotte Mandrup vil gennemgå principperne bag Mindful

leadership® og give dig nogle konkrete værktøjer.

› Sted: København

■ CSR

CSR har fået rigtig meget plads i medierne og på chefgangene de

senere år. Men bør virksomheder overhovedet beskæftige sig med det

– og i givet fald hvordan. Er god CSR 'bare' at minimere fx virksomhedens

brændstofforbrug, eller vil det også kunne bruges til at skabe

øget vækst? › Sted: København

■ Princeopoly – bliv mere effektiv i dine projekter

Princeopoly er baseret på PRINCE2-projektledercertifi ceringen og

giver deltagerne rig lejlighed til at afprøve og forbedre deres projektlederkompetencer

gennem en interaktiv og intens projektsimulering.

› Sted: København

■ Selvledelse og sociale færdigheder

Et af den danske konsulentverdens store navne – Frank Johansen – tager

fat i temaer som: Hvordan du kan ’blomstre’, hvordan du kan opnå

større livsglæde og arbejdslyst, og hvordan du bliver mere produktiv.

› Sted: København

LÆS MERE INFO OM ALLE FOREDRAG PÅ WWW.CA.DK/FOREDRAG

CAnyt 13


14 CAnyt


En ting er, hvad der bliver lovet,

når policen tegnes, men det afgørende

er, hvordan forsikringsselskabet tackler

situationen, når der først er skader. HARDY IVERSEN

ALTID SUNDT AT TJEKKE

Forsikringstjek hos Købstæderne gav billigere forsikring og bedre dækning.

AF OLE STRAND FOTO CHILI FOTO

Da Hardy Iversen købte sommerhus fulgte sommerhusforsikringen

hos Codan med. Han havde i forvejen bil- og indboforsikring i

Midtjysk Forsikring. Men i foråret 2010 fl yttede han alle forsikringerne

over til Købstædernes Forsikring.

”Det er altid sundt at tjekke sinde forsikringer fra tid til anden, så

da jeg via CAnyt blev opmærksom på, at CA havde en aftale med

Købstædernes Forsikring, tog jeg kontakt til dem”, siger Hardy

Iversen.

Fornuftigt tilbud

Han indtastede sine oplysninger i et skema på nettet og blev så

ringet op af en kunderådgiver med et samlet forsikringstilbud,

der var fonuftigt både ydelses- og prismæssigt.

”Købstæderne tilbød en løsning, der var 30 % billigere, og med

vilkår der på nogle punkter er de samme og på nogle punkter

bedre. Blandt andet er dækningen ’ved anden skade’ meget bredere

hos Købstæderne”, siger Hardy Iversen.

Lakmusprøven

Hardy Iversen har også fået lejlighed til at prøve forsikringsselskabet

af i praksis, da der desværre var indbrud i hans sommerhus

i juni 2010.

”En ting er, hvad der bliver lovet, når policen tegnes, men det afgørende

er, hvordan forsikringsselskabet tackler situationen, når

der først er skader. Det er jo lakmusprøven. Men Købstæderne

har grundlæggende gjort et professionelt indtryk – både da jeg

tegnede forsikringen, og da skaden skete. Jeg ringede ind og fi k

besked på at sende dokumentation, og kort tid efter blev erstatningen

sendt. Hurtigt og smertefrit og helt tilfredsstillende”, siger

Hardy Iversen.

www.ca.dk/forsikring


BEDRE MEDLEMS-

FACILITETER I CA

CA a-kasses hovedkontor i København fl ytter i november 2010 til en ejendom,

der bedre imødekommer medlemmernes behov. AF OLE STRAND FOTO VAN TRAN

Stigende medlemstal, fl ere medarbejdere og omfattende kursus-

og netværks-aktiviteter betyder, at CA a-kasse er vokset ud af den

nuværende ejendom i Sværtegade 3 og de øvrige lejemål, som CA

har fl ere steder i København.

”Hvert år har vi omkring 5.000 rådighedssamtaler, 1.700 karriererådgivninger

og 150 kurser og gå-hjem-møder i København.

Vi får desuden fl ere og fl ere netværk, som gerne vil bruge vores

lokaler, og det er ved at være svært at få plads til alle aktiviteter

i de nuværende lokaler. En a-kasse skal – synes vi – være et sted,

som medlemmerne skal kunne bruge. Derfor fl ytter vi til større og

bedre lokaler”, siger Christian Friis, der er direktør i CA a-kasse.

S-tog lige til døren

CA’s hovedkontor fl ytter til Smakkedalen 2 i Gentofte – tæt på

S-tog og Motorring 3. Ejendommen ligger 10 meter fra Gentofte

Station, så S-toget går bogstavelig talt lige til døren. Det tager 14

minutter fra Nørreport til Gentofte Station med linje B. Kun 4-5

minutter mere, end det tager at gå fra Nørreport til CA’s nuværende

kontor i Sværtegade.

Ved ejendommen er der desuden kundeparkering, så medlemmerne

nu får mulighed for at køre i bil til CA, uden at skulle have

besvær med at fi nde og betale for en dyr parkeringsplads, som

det er tilfældet på den nuværende adresse i Københavns indre

by.

Nye spændende faciliteter fra november 2010

CA har overtaget ejendommen i august 2010 og forventer at tage

den i brug i november 2010 – efter en renovering og tilpasning af

ejendommen til CA’s behov.

CA’s nye hovedkontor bliver betydeligt større og mere funktionelt

indrettet og giver dermed mulighed for at samle alle aktiviteter

under et tag. I bygningen bliver der blandt andet tre rummelige

undervisningslokaler samt yderligere et stort lokale, hvor vi kan

holde gå-hjem-møder og andre større arrangementer. De nye lokaler

vil også omfatte en internetcafé, hvor jobsøgende medlemmer

kan udveksle erfaringer og udvide deres netværk.

Bedre økonomisk drift

CA’s ejendom i Sværtegade er solgt til en fordelagtig pris, og den

nye ejendom i Gentofte er købt til en fornuftig pris. Samtidig får

CA store besparelser ved at afvikle de hidtidige lejemål, så samlet

giver fl ytningen CA en bedre økonomisk drift – selvom der fl yttes

til en ejendom, der er både større og bedre.

Ingen ændringer i resten af landet

Flytningen i København påvirker naturligvis ikke tilstedeværelsen

i resten af landet. CA’s kontor i Århus fortsætter fra den nuværende

beliggenhed på Vesterport og vil fortsat byde på en række

kursus-, netværks- og rådgivningstilbud. Og CA’s tilbud i øvrige

regioner, eksempelvis kurser og gå-hjem-møder i Odense, Kolding

og Aalborg, fortsætter ligeledes.

Mere information om fl ytning

Indtil fl ytningen i november 2010 fortsætter alle CA’s aktiviteter i

København på hovedkontoret i Sværtegade 3 samt i CA’s kursuslokaler

i Bredgade 36B. Du kan løbende få mere information om

fl ytningen og om CA’s nye hovedkontor på www.ca.dk/nyheder.

CA's nye adresse i København fra november 2010:

Smakkedalen 2, 2820 Gentofte. Inden da bliver ejendommen renoveret

og tilpasset CA's behov.

CAnyt 15


CA a-kasse, Sværtegade 3, postboks 2116, 1014 København K

CA Advokathjælp

betyder juridisk tryghed

i ansættelsen for kun

50 kr.

om måneden

(fradragsberettiget)

Juridisk tryghed

med CA Advokathjælp

CA Advokathjælp er en valgfri ordning for dig, der er medlem af CA a-kasse.

Ordningen sikrer dig juridisk bistand i forbindelse med dit ansættelsesforhold.

Når du har været tilmeldt ordningen i seks måneder, har du fuld adgang til

ordningen, der blandt andet omfatter professionel juridisk rådgivning og eventuel

gennemførsel af en retssag.

CA Advokathjælp er en forening, der drives på grundlag af egne medlemskontingenter.

CA a-kasse er således ikke økonomisk engageret i CA

Advokathjælp. Du skal være medlem af CA a-kasse for at være med

i CA Advokathjælp. Se alle betingelserne på www.ca.dk/advokat.

Magasinpost SMP

ID-nr. 42481

Advokatteamet bag

CA Advokathjælp:

Steen Marslew,

Julie Johnsen, Lotte

Lindahl Andreasen

Læs mere og tilmeld dig på

www.ca.dk/advokat

More magazines by this user
Similar magazines