Oktober 2010 - Retten til liv

rettentilliv.dk

Oktober 2010 - Retten til liv

13. åRgang nR. 3

oktobeR 2010

Liv

Medlemsblad for foreningen Retten til Liv

Det moDerne menneske

side 5 FeMinisteR iMod aboRt ...

side 6 paRadokseR i det ModeRne Liv

side 8 ny bog: et opgøR Med den dRæbende tavshed

side 12 nb: bLind høne FindeR også et koRn

ISSN 1902-4967

1


2

retten til Liv vil:

forsvare det ufødte menneskes enestående

værdi og ukrænkelige ret til livet.

kæmpe imod dansk lovgivning, der tillader

drab på ufødte.

arbejde for bedre støtte til den uplanlagt

gravide, der står i en sårbar situation.

hjælpe kvinder, som lider efter en abort.

Retten tiL Liv

Sekretariatet

Cedervej 1, Stjær

8464 Galten

MedLeMsskab

Årskontingent:

Enlige .............................................. kr. 125,-

Ægtepar .......................................... kr. 200,-

Unge under 18 år

og studerende .................................. kr. 50,-

Giro: ...............................................923-8417

Netbank: Handelsbanken 7625 1359220

Redaktion

Anders Sune Hansen, Anders Rønn, Kerstin

Hoffmann og Ellen Højlund Wibe (redaktør)

Layout: Graphic Care

Tryk: Øko-Tryk

Oplag: 2.000 stk.

ISSN: 1902-4967

Vi gør det ved at:

undervise: Der er brug for viden om

fosterets udvikling, det kristne menneskesyn

og etiske problemstillinger i forbindelse

med abort. Vi tilbyder derfor

undervisning og foredrag og producerer

relevante materialer.

skabe debat: Abortsagen må ikke blive

glemt. Alle opfordes til at tage aktivt

del. Vi sætter den fri abort til debat. Vi

arrangerer høringer og konferencer og

deltager aktivt og målrettet i debatten i

dagspressen og på internettet.

sekRetaRiatet

Landssekretær

Ellen Højlund Wibe

Cedervej 1, Stjær,

8464 Galten

Tlf. 47 52 44 84

jegvilleve@rettentilliv.dk

aboRtLinien

Retten til Livs anonyme telefonrådgivning.

Åben hver dag mellem kl. 18 og 23.

Tlf.: 48 39 48 48

eller via nettet: www.abortlinien.dk

Leder af Abortlinien

Sognepræst

Thorkil Lundberg

Hyldehegnet 2

7600 Struer

Tlf. 30 22 52 10

tl@abortlinien.com

www.rettentilliv.dk

demonstrere: Når ord ikke rækker længere,

må man gå på gaden. Vi ønsker

med symbolske handlinger og billeder at

vække vort folk til at se abortens barske

virkelighed i øjnene og tage ansvar for

det ufødte barn.

rådgive: Ingen skal stå alene i valget mellem

barn eller abort. Derfor driver foreningen

Abortlinien, hvor der hver aften

er mulighed for anonym telefonrådgivning

samt tilbud om at knytte kontakt til

netværk for den sårbare gravide/mor.

økonoMi

Regnskabsfører

Bodil Kousgaard Fomsgaard

Oldagerparken 32

6900 Skjern

Tlf. 97 35 44 43

bodilfomsgaard@gmail.com

web

Webredaktør

Kerstin Hoffmann

Ørslevklostervej 76

7840 Højslev

Tlf. 97 52 04 94

web@rettentilliv.dk

bestyReLse

Formand: Roland Knudsen, læge tlf. 66 14 90 13

Næstformand: Anders Peder Ryttersgaard Rønn,

lærer-studerende tlf. 26 36 98 20

Anders Sune Hansen, cand.mag. tlf. 86 72 00 76

Marianne Karlsmose, gymnasielærer tlf. 79 37 26 72

Ketty Dahl, efterskolelærer, tlf. 97 87 22 76

Edel Holst Nielsen, lærer, tlf. 66 19 48 06


Fn knægter Lægers nej tiL abort

FN’s generalsekretær Ban Ki Moon og

højkommissæren for menneskerettigheder

Navanethem Pillay opfordrer i en

ny rapport til, at man tager fat i ”..lægers

nægtelse af at udføre legale aborter.”

Rapporten har til formål at afdække diskrimination

af kvinder i lovgivning og

give forslag til, hvad man i FN-regi kan

gøre for at komme problemet til livs.

’Ligestilling mellem mænd og kvinder’

er det tredje af FN’s otte 2015-mål. Godt

nok tænkes der her primært på emner

som lige adgang til uddannelse, erhvervsudøvelse

og politiske poster, men

i de centrale FN-organer betragtes fri

adgang til abort (kamufleret som ’reproduktive

rettigheder’) som en helt central

forudsætning for ligestilling af enhver

art – varmt støttet af bl.a. Danmark.

Og nu kommer så rapporten, der ikke

blot anbefaler, at der vedtages love, der

sikrer, at ”... kvinder beskyttes mod virk-

ningen af skjulte og usikre aborter”, men

som også vil af med de love, der tillader

læger at nægte at udføre abort.

En sådan såkaldt ’kvindediskriminerende’

lov har vi faktisk i Danmark, og

gad vide, hvordan vores ligestillingsminister

har det med det? Takket være

en håndfuld vakse politikere blev det i

1989 lovfæstet, at læger og andet sygehuspersonel

kan bede sig fritaget for

medvirken ved abort – en ordning som

en lang række læger og lægestuderende

med taknemmelighed har gjort brug af

lige siden. Men det er åbenbart ikke en

lovgivning, vi kan tage for givet.

Hvordan kunne menneskerettighedsprojektet

køre sådan af sporet? Det, der

begyndte så lovende med enhvers ret til

liv og frihed (3. artikel), er endt med nogens

ret over andres liv og frihed – kvindens

ret over sit barns liv og sin læges

samvittighed.

LedeR

Måske er det selve konceptet, der er

problemet – at menneskerettighederne

tager udgangspunkt i rettigheder i stedet

for forpligtelser. Rettigheder hjælper

kun den, der er stærk nok til at kæmpe

for sig selv. Bibelen gør det modsatte –

tager udgangspunkt i forpligtelserne. At

være menneske er at være forpligtet på

at elske sin næste som sig selv. Også det

ufødte barn.

Kerstin Hoffmann, webredaktør

Der er Fortsat brug For støtte ...

Der er fremdrift i Retten til Liv. Hjemmesiden er blevet et langt større aktiv i arbejdet,

og det har krævet en ansættelse. Forskellige større og mindre aktiviteter er søsat.

Udsendelsen af den nye abortpjece til samtlige praktiserende læger i foråret var en

af de dyrere. Novellekonkurrence blandt de unge her i efteråret er knap så dyr. En ny

stand er heller ikke gratis. Og så videre.

Større synlighed betyder større udgifter. Kassen er ikke tom. Men der er brug for

en god gave, så vi ikke kommer i en situation, hvor vi er nødt til at skære ned på

arbejdet. Tak om I vil gøre det muligt for os at fortsætte kampen for det ufødte barn

som hidtil.

-ehw

3


4

nyt fra foreningen

SkrIvekoNkurreNce

og præmIe på 2000 kr.

Retten til Liv vil gerne sætte abort-problematikken

på dagsordenen hos de

unge. Derfor har foreningen udskrevet

en konkurrence, hvor unge opfordres

til at skrive en tankevækkende novelle

eller et essay, der handler om abort og

overvejelser om, hvad livet er værd. I

”HJERTEBØRN”?

Skrivekonkurrence

Hjertebørn? Tja... hjertet er

kærlighedens symbol, men

hvorfor er alle børn så ikke

elskede og velkomne? Hvorfor

er nogle så uvelkomne,

at de kasseres, før de får en

chance?

Skriv en tankevækkende novelle eller et essay,

som handler om abort og etiske overvejelser om,

hvad liv er, og hvad livet er værd.

begyndelsen af det nye skoleår er et brev derfor blevet sendt

ud til ca. 100 efterskoler, kristne friskoler og et par gymnasier.

Foruden brevet til eleverne om konkurrencens betingelser

fulgte der også et brev til dansklæreren med en opfordring til

at udfordre eleverne til at deltage og også gerne tilrettelægge

undervisningen efter det.

Ved at give de unge mulighed for at arbejde med problemstillinger

i relation til abort og beslægtede emner, håber vi på

en vigtig og nødvendig bevidstgørelse hos dem. ”Guleroden”

er en præmie på 2000 kr. til vinderen, og henholdsvis 1000 kr.

og 500 kr. til 2. og 3. pladsen.

Det skal understreges, at også de, som ikke har modtaget

brevet gennem deres skole eller lærer, er meget velkomne til at

deltage i konkurrencen. Kig på vores hjemmeside for nærmere

information om konkurrencen.

40 dageS forbøN

– vær med tIl at bede for de ufødte

Den 22. september til den 31. oktober er sat af til en særlig

forbønsindsats på internationalt plan for de ufødte. Kristne i

en lang række lande vil kæmpe mod abort med bøn og faste.

Kampagnen blev beskrevet i novembernummeret af LIV 2009,

hvor vi havde et interview med Susanne West Larsen, som har

bragt idéen til Danmark. Hun er

igen i år at finde på gaden og andre

relevante steder i Holbæk med sin

særlige markering omkring forbønnen

for de ufødte.

Fra Retten til Livs side opfordrer vi

alle til at tage del i forbønnen, både i

denne særlige periode, men i det hele taget året rundt. Abortkampen

er også en åndskamp, hvor bønnen er uundværlig.

Kig på vores hjemmeside og find inspiration.

vI kIpper med flaget

for Retten til Livs stifter og formand frem til år 2000, Orla Villekjær,

som fyldte 60 år den 14. juli. Hans engagement i Retten

til Liv har haft uvurderlig

betydning for kampen for

det ufødte barns værdi

og ret til livet. Og selv 10

år efter hans afgang som

formand forbindes hans

navn stadig ofte med Retten

til Liv pga. hans markante

indsats i årene som

formand. Orla Villekjær

er medlem af repræsentantskabet

for Retten til

Liv og taler stadig gerne

de ufødtes sag offentligt,

når lejlighed gives.

retteN tIl lIv får Ny StaNd

Retten til Liv deltog igen med udstillingsstand ved Indre Missions

årsmøde i juni, hvor det blev til mange gode samtaler

med folk, der udtrykte glæde og taknemmelighed over arbejdet.

Billedet nedenfor er dog snart historie. Snart tages en ny

og betydeligt mere handy stand i brug.

-ehw


pRo-LiFe-FeMinisMen

– en selvmodsigelse?

Artikel ved cand. mag. Anders Sune Hansen

Pro-Life feminister, en blandet flok

Det kan lyde som noget af en selvmodsigelse, at visse feministiske

grupper skulle betegne sig selv som ”Pro-Life”, dvs. som

modstandere af fri abort. Ikke desto mindre findes der på verdensplan

adskillige sådanne feministiske Pro-Life-bevægelser,

der anser abort som et voldeligt overgreb på såvel mor som

barn. I forhold til mere traditionelle feministiske bevægelser

tillægges altså ikke bare kvinden, men også det ufødte barn

nogle grundlæggende menneskerettigheder. I dét perspektiv

ses den fri abort som en faktor, der har skadet kvinderne.

Pro-Life feministerne kan ikke – udover hævdelsen af kvindens

og det ufødte barns rettigheder - beskrives som en homogen

gruppe, og dens tilhængerne findes globalt blandt både

religiøse og ikke-religiøse. Den mest profilerede af disse Pro-

Life grupper er den internationale organisation Feminists for

Life, der blev grundlagt i USA i 1972 af de medlemmer, der

blev ekskluderet af NOW (National Organization for Women)

pga. deres forkastelse af abort.

De første feminister og abort

De feministiske bevægelser betragtede i 1800-tallet abort som

socialt betinget, og man anså kvinden som tvunget ud i abort,

fordi hun var økonomisk afhængig af manden. Særligt kvinde-

sagsforkæmpere som Susan B. Anthony og Elisabeth Cady

Stanton fordømte på den baggrund abort som en forbrydelse

og et onde, som det mandsdominerede samfund havde påtvunget

kvinden.

Feministers argumenter imod abort

Pro-Life feministernes ideologi bygger på et ikke-voldeligt

værdigrundlag, der anerkender livets og barnets værdighed.

Heroverfor ses aborten netop som et voldeligt overgreb, der

hverken respekterer det ufødte barn eller livet som sådan.

Kendetegnende for Pro-Life-Feminismen er, at den betragter

abort som en forkastelse af et fundamentalt aspekt ved kvindeligheden,

nemlig moderskabet, som tværtimod kræver særlig

beskyttelse. Abort ses derfor som en nedvurdering af kvindens

status som kvinde. Bevægelsen forsøger at fremstille abort

årsmøde i Retten artikel

til Liv

kendetegnende for pro-life-feminismen er, at

den betragter abort som en forkastelse af et

fundamentalt aspekt ved kvindeligheden, nemlig

moderskabet, som tværtimod kræver særlig beskyttelse.

abort ses derfor som en nedvurdering

af kvindens status som kvinde.

som en forældet løsning, der skal overflødiggøres, idet socialt

dårligt stillede kvinder skal tilbydes økonomisk hjælp, og idet

man finder adoptionsmuligheder for eksempelvis handicappede

børn.

En Pro-Life feminist udtaler: ”Ved at opmuntre samfundet

til at betragte en kvindes barn som en ejendel, der kan smides

væk, styrker aborten forestillingen om, at også kvinden selv

er en ejendel, der kan smides væk, og hun ses på som et genanvendeligt

sex-objekt. Det er ikke nogen tilfældighed, at den

største finansielle bidragsyder til sagen om retten til fri abort er

Playboy Foundation. Når alle kvinder har adgang til fri abort,

er mandens ansvar for graviditeten blevet fjernet” (Cecilia

Voss Koch). En anden Pro-Life feminist, Susan Maronek, udtaler:

”Der ligger en mærkelig ironi i, at Pro-Choise feminister

(aborttilhængere) tilslutter sig abort og definerer den som en

fundamental kvindelig rettighed i stedet for at betragte den

som en fundamental og ødelæggende udnyttelse”.

Pro-Life feminister står svagt i europa

Pro-Life-Feminismen står langt stærkest i USA, Canada og

Australien, skønt den er verdensomspændende. At bevægelsen

ikke er mere dominerende i Europa, kan muligvis forklares

ved marxismens totalitære påvirkning gennem tre årtier. Skønt

denne ideologi er forladt, er menneskesynet i en eller anden

grad bevaret - et menneskesyn, der ikke tillægger det enkelte

menneske nogen absolut værdi.

Pro-Life-Feminismen modsiger ikke sig selv, men påpeger

tværtimod, at den dominerende aborttilhænger-feminisme

har ladet sig narre til at tro, at abort er til kvindens eget bedste

og giver hende nogle uvurderlige frihedsrettigheder. Og det er

ikke nogen dårlig pointe, men den er svær at overbevise dogmatiske

aborttilhængere om.

5


6

artikel

moderne selvmodsigelse

– om det ufødte liv

I denne artikel skal vi se på en række paradokser i

vores danske praksis i forhold til ufødte mennesker,

og vi skal se, om vi kan finde en rød tråd i dem. Endelig

skal vi spørge, hvad der er at stille op med dem.

først paradokserne:

• Sundhedsstyrelsen er oppe på mærkerne. den vil have

gravide kvinder til at lade være med at ryge og kun

drikke alkohol i yderst små mængder. fordi det skader

de ufødte børn. en lang række fysiske og psykiske skader

lader sig med stor sandsynlighed spore tilbage til

tobaks- og alkoholforbrug hos gravide mødre. Samme

sundhedsstyrelse, som administrerer tæt ved 15.000

provokerede aborter om året. Sat på spidsen: Sundhedsstyrelsen

ønsker ikke at skade ufødte børn. kun

slå dem ihjel.

• tv2 har gennem en årrække kunnet gøre sig selv temmelig

populær med serien om de to drenge med downs

Syndrom, morten og peter. I så mange år at drengene

er blevet til mænd. det sker i en samfundsmæssig situation,

hvor det danske sundhedsvæsen praler af at

være blevet stadig mere ”dygtig til at forebygge mongolisme”.

en forebyggelse, der består i at slå børn med

downs Syndrom ihjel i mors liv.

• der ofres enorme midler – og stor kreativitet - på at hjælpe

barnløse par til at få børn. og på at redde for tidligt

fødte børn. Samme paradoks som ovenfor: Helt parallelt:

ufødte børn slås ihjel, i præcis de samme bygninger, under

de samme budgetter og – måske - af de samme højt

uddannede eksperter. og ingen – eller i hvert fald kun

meget få – synes at bemærke det ulogiske.

Ved Jens Ole Christensen,

generalsekretær

i Luthersk Missionforening

Hvad er dette for noget? Hvad er det for en spænding i

vores kultur? Hvad er den dybere mening?

Efter nogen tids eftertanke er jeg kommet frem til den konklusion,

at man ikke skal lede efter en dybere mening. Dette er

præcis det, som det giver sig ud for at være: En selvmodsigelse.

Det er alt for meget ære at lede efter andet og mere i det.

Fascinationen af Morten og Peter afspejler en kærlighed til

det spontane, menneskelige, pudsige, skøre, skæve, som vores

tid heldigvis er rig på. Vi behøver nærmest ikke argumentere

for den. Og når vi griner, så er det en spontan med-latter –

ikke ond mod-latter.

Møllehave siger et eller andet sted: ”Vi griner stort set kun

af det, vi genkender hos os selv.” Så når vi griner af Morten og

Peter, så griner vi af det, vi kan genkende fra os selv.

Mødet med det handicappede menneske sætter et problem

på spidsen, som vi alle sammen kender. Et problem, som for

den handicappede er mere smertefuldt, besværligt og dramatisk

end for os andre. Men som er alle menneskers problemstilling.

Hvordan forholder vi os til den menneskelige begrænsning

og skrøbelighed? Vi kæmper alle med, at vi er sårbare,

begrænsede og uperfekte mennesker. Det handicappede menneske

sætter vores problemstilling på spidsen.

efter nogen tids eftertanke er jeg kommet frem

til den konklusion, at man ikke skal lede efter en

dybere mening. dette er præcis det, som det giver

sig ud for at være: en selvmodsigelse.


vi kæmper alle med, at vi er sårbare, begrænsede

og uperfekte mennesker. det handicappede menneske

sætter vores problemstilling på spidsen.

Forebyggelsen af tobaks- og alkoholrelaterede sygdomme

hos fostre afspejler en naturlig, spontan og sund omsorg for

menneskers liv. Vi behøver stadig ikke argumentere for det:

Kan vi forebygge lidelse, er det en menneskelig pligt at forebygge

den.

Forebyggelsen af barnløshed afslører en lignende almen

menneskelig omsorg: Vi vil gerne – så langt det står i vores

magt – hjælpe mennesker, der ønsker det, til den glæde at få

børn. Alt dette er så spontant menneskeligt, at det næsten er

en fornærmelse at forsøge at sætte ord på det.

Det er og bliver ulogisk – og umenneskeligt – at det kombineres

med drab og lemlæstelse af ufødte mennesker i helt

samme situation.

Men lader det ulogiske sig forklare?

Hvordan forklares paradokset?

En første pind til en forklaring er, at vi (post)moderne mennesker

ser alt fra det synlige – fødte og endnu levende - menneskes

synspunkt. Vi har mistet et stykke af vores sans for

sammenhæng. Samtidig med at vi har mistet historisk sans

for generationerne før os, mister vi sansen for generationerne

efter os. De synliges virkelighed bliver den eneste virkelighed.

Lad os tage Morten og Peter som eksempel: Der er en smerte

og et tab forbundet med at få et handicappet barn. Ingen smuk

tale om glæden ved det nye liv og de mange morsomme oplevelser

kan skjule det. Så for de synliges skyld – de nulevendes

– lad os vælge det fra. Forebyggelsen af mongolisme afslører i

det lys en tendens til at dyrke det perfekte, glatte og smertefrie.

Så bærer man den omkostning, at der er en munter indsigt i

livet, vi går glip af.

Latteren sammen med Morten og Peter vil vi gerne have

del i, men det er altså bedst, når det er naboens barn, der leverer

den, og ikke mit. For den er forbundet med lidelse. At

det foster, der er ramt af Downs Syndrom, er et menneske,

der skal vises respekt for dets egen værdi, er forsvundet ud af

horisonten.

Helt parallelle billeder tegner sig af de andre eksempler: Fra

de synliges vinkel er både forebyggelsen af barnløshed, alkoholskader

og tobaksrelaterede sygdomme - og aborten af det

uønskede liv - smertelindring. Og for den, der kun ser de synlige,

er der nærmest ingen selvmodsigelse tilbage. Det er jo

ikke fosterets aktuelle lidelse, der lindres. Det er forældrenes,

samfundets (herunder de økonomiske) og fostrets, når det har

kvalificeret sig til at være en del af det virkelige samfund: Altså

når det er født.

modstrategi?

Hvordan bekæmpes denne inkonsekvens, der næppe tager sig

inkonsekvent ud for majoritetssamfundet i Danmark?

På bundlinjen tror jeg ikke, det lader sig gøre uden en fornyet

respekt både for de usynlige og den usynlige. Altså en

fornyet respekt for Gud og den historiske sammenhæng. At vi

ikke er de første mennesker på jorden og (måske) ikke bliver

de sidste. Og at vi ikke er de eneste væsener i universet; men

at der er et vidne i Himlen: Gud.

Så en kombination af den kristne og den folkelige vækkelse

forekommer mig at være det endelige svar.

Man kan så spørge, om der undervejs dertil er andre midler

end bøn til Gud og forkyndelse for mennesker.

Måske!

Humoren: Ønsker vi at afskaffe den gode latter og skæve indsigt

i vores alle sammens skrøbelige liv, Morten og Peter kan

levere os?

Redeligheden og medfølelsen: Hvem har lyst til at forklare Morten

og Peter for åben skærm, at han strengt taget mener, at de

to unge mænd burde være fjernet, før de kom så langt, at de

blev født? Hvis det ikke var synd for Morten og Peter, burde

det testes, hvem der ville tage sig dum ud i den samtale!

Måske er der ikke så langt til eftertanken: De fleste af os genkender

spontant den bitre humor i Kim Larsens ord om, at

”det var godt, at vi blev født, før aborten den blev fri”. For vi

elsker det liv. De fleste af os. Det meste af tiden. Og Jesus siger

en sætning, der er så almen og naturlig, at vi næsten glemmer,

hvor den kommer fra: ”Alt hvad I vil, at mennesker skal gøre

mod jer, skal I gøre mod dem….” (Matt 7,12)

7


8

interview

et opgøR Med

den dræbende tavshed

medlem af retten til Livs bestyrelse,

efterskolelærer ketty Dahl, har skrevet

sin debutroman - uden at andre

end hendes allernærmeste vidste

noget om det. Vi har stillet hende

nogle spørgsmål omkring hendes

tanker med bogen.

Hvad fik dig til at skrive denne roman?

Jeg har skrevet denne bog, fordi jeg har

følt, at jeg skulle skrive den. Sagen omkring

abort er så vigtig, at den skal ud på

alle tænkelige måder. Havde jeg kunnet

lave film, havde jeg gjort det; havde jeg

kunnet synge, så var det det, jeg havde

gjort. Nu har jeg så skrevet en bog.

Oprindeligt var det nogle avisartikler

om senaborter, der virkelig fik mig til at

se, hvor absurd vores holdning til livet

er blevet - jeg blev simpelthen så harmdirrende

vred over det, der foregik. Det

var også i høj grad snakke med bl.a. min

bror og svigerinde, som bevidstgjorde

mig om, hvor tavse vi er blevet i forhold

til abort. De talte nemlig om, at vi måske

måtte til at opfinde et helt nyt parti for

at få abort ind som tema på den politiske

scene igen. Det satte tanker i gang.

Bogen er tænkt som et opgør med den

dræbende tavshed.

Bogen vil måske skabe forargelse, men

forhåbentlig også debat. Nogle vil også

finde den ligegyldig og tie den ihjel. Men

hvis bare nogle få procent af dem, der

læser den, kan se, at det her er så alvorligt,

at vi må gøre noget, så er der nået

meget.

Det er svært at skrive om et emne, som

man helst ikke taler om i Danmark, og

da slet ikke, når bogen har en holdning

til emnet, der ikke er politisk korrekt.

Bogens primære opgave er at få debatten

om abort tilbage på dagsordenen. For

debatten er fuldstændig forstummet og

er blevet tabuiseret. Det er en debat, der

er langt vigtigere, end om vi skal bygge

nye motorveje. Det er langt, langt vigti-

gere at forholde sig til, at i dag bliver der

slået 44 børn ihjel på danske sygehuse, i

morgen vil der blive slået 44 børn ihjel

på danske sygehuse, i overmorgen vil der

blive…..i alt mere end 16.000 om året, og

i løbet af de sidste knap 40 år, drejer det

sig om nærmere ¾ million børn, der er

blevet udryddet på fuld legal vis.

Hvad har de gjort os, disse børn??

Tja, svaret svæver i vinden. Under andre

omstændigheder ville ¾ million dræbte

børn skabe overskrifter, skabe protester

og demonstrationer, for det ligner jo det,

man ville kalde folkemord på uskyldige.

Men i Danmark er dette folkemord fuldstændig

lovligt og derfor ikke noget, vi

taler om længere.

Hvorfor valgte du netop denne form,

nøgleromanen?

Bogen er fiktion, men bygger alligevel

på en ramme af virkelige begivenheder

og virkelige udtalelser. De politikere og

øvrige personer, der er i bogen, er fik


tive, men deres holdninger og udtalelser

bygger i høj grad på virkelige personers

udtalelser fra virkelighedens politiske og

kirkelige scene. Det er ikke holdninger

og udtalelser grebet ud af den blå luft,

men udtalelser, enhver har kunnet læse

i aviserne

bogen har en politisk dagsorden.

Hvordan vil du formulere den uden

for romanen?

At man vil kunne genkende Kristen-

demokraternes udtalelser og politik i

bogen er ikke tilfældigt. Men lad mig

understrege, at bogen ikke er skrevet for

at få folk til at fravælge Kristendemokraterne.

Tværtimod, den er faktisk skrevet

boganmeldelse

”valget”

ketty dahl

forlagsgruppen lohse, 2010

fokal

pris 249,95 kr.

Anmeldt af

cand.mag Anders Sune Hansen

Normalt foregår den trykte abortdebat i

aviser og blade og ved hjælp af brochurer

og lignende materiale. Men hvorfor ikke

skrive en roman, der behandler emnet?

Det har efterskolelærer Ketty Dahl gjort,

og hun er faktisk sluppet rigtig godt fra

det!

Faren havde ellers været en langstrakt

som et venligt spark til bl.a. dem for at

få dem til at se, at de må melde klart ud,

hvor de står og atter gøre abortspørgsmålet

til deres absolut øverste mærkesag.

Det er en sag om liv eller død for rigtig

mange børn. Det er simpelthen ikke

nok kun at ville skære ned på antallet af

aborter. Det skal meldes klart ud, at den

lov er bestialsk og skal forbydes. Jeg tror

ikke på, at Gud ønsker, der kun skal skæres

ned i aborttallet, fordi man mener,

det kun er dét, der realpolitisk er muligt.

Gud går ikke op i realpolitik. Gud går

op i mennesker. Det skal ikke være op

til kvinderne selv, om de vil have deres

barn slået ihjel, ganske enkelt fordi det

valg ikke er overgivet til mennesker.

og anstrengende enetale, der fremdrog

alle ”vores” synspunkter, og vi ville slutte

af med at få det sidste ord. Men med romanformen

formår Ketty Dahl at lade

synspunkterne for og imod støde sammen

i dialog-formen. Argumentet imod

abort kan således skærpes og tydeliggøres,

når det møder modstand og modsigelse.

Dette dialogiske princip er bærende for

bogen som sådan, og samtidig dét, der

gør den læseværdig. Man kan sige, at bogen

kan fungere som et katalog over gode

og nuancerede svar og indvendinger på

den lange række af kliché-prægede argumenter,

der bruges af aborttilhængerne.

Og synspunkterne for og imod abort

svæver ikke bare abstrakt og frit i luften,

men tillægges med stor overbevisning

romanens forskellige personer, hvilket

gør historien vedkommende.

Valget er en såkaldt nøgleroman, hvilket

vil sige, at den i nogle af historiens figurer

portrætterer virkelige personer. Man kan

således ganske tydeligt genkende træk fra

en dominerende Bodil Kornbek, en skuf-

Kristendemokraterne har en enestående

chance for at gøre noget ved det

her. Jeg håber - og vil helst tro - at de er

bevidste om deres ansvar. Det vækker i

den grad ubehag at tale om abort. Men

ubehag eller ej, så er det på tide, vi begynder

at tale om, hvad det gør ved vores

menneskelighed, at vi slår små børn

ihjel. At børn ikke længere pr. automatik

har ret til livet. Når bogen også har fået

en politisk vinkel, så er det, fordi abort

er et politisk problem. Loven blev indført

politisk og kan derfor også afskaffes

politisk igen. Derfor skal debatten vækkes

til live.

-ehw

fet Tove Videbæk, en engageret Orla Ville-

kjær samt en kynisk-nøgtern fødsels-

overlæge, Charlotte Wilken-Jensen.

Romanen har to parallelle historier.

Den ene handler om magtkampen i Kristendemokraterne

i 2007 – 08, der ender

med den daværende formand Bodil

Kornbeks dramatiske farvel til partiet.

I den anden historie (der fungerer som

ramme) følger vi en yngre, kristen mand;

han er journalist, gift og far til fire. Bogens

handling sættes i gang, idet han får

øjnene op for, hvilken grufuld praksis

abort er, og hvor tabubelagt emnet er. Vi

følger hans oplevelse af mennesker med

meget forskellige meninger, hvilket giver

ham et nuanceret syn på abortdebatten,

men som samtidig bestyrker ham i overbevisningen

om, at abort er forkastelig.

Bogen er skrevet med megen humor

i en behagelig letløbende prosa og med

en passende fortællende fremdrift. Dertil

er persontegningen fin og replikskifterne

troværdige; alt i alt en ganske velfungerende

roman, der samtidig med at underholde

vil mere end blot underholde

– ej blot til lyst!

9


10

boganmeldelse

boganmeldelse

bioteknologi

liv og død

en enkel bok om stamceller og

donorsøsken, bioetikk og menneskeverd.

af torleiv ole rognum

og espen ottosen.

lunde forlag. 2. oplag 2010

Anmeldt af

museumsinspektør

Per Lunde Lauridsen


Svære spørgsmål og komplicerede sammenhænge

vil altid være svære at gøre

enkle og nemt tilgængelige. Emnet for

bogen Bioteknologi på liv og død er netop

svært tilgængeligt stof for rigtig mange

mennesker. Det er tit det nemmeste at

have ensidige holdninger til etiske problemstillinger

– for det kan være for

svært at forklare og argumentere imod

videnskabelige forklaringer og emotionelle

ønsker.

Bioteknologi, genetik og reagensglasvidenskab

er svært stof, og selvom forfatterne

er endog meget pædagogiske og

tydelige i deres forklaringer, så kræver

det tungen lige i munden at fatte alle

biologiens facetter. Men forståelsen af de

tekniske elementer i kloning, stamceller

og embryoner er en nødvendig forudsætning

for at kvalificere læseren.

Forfatterne laver den genistreg at

bygge bogen op omkring en konkret (og

formentlig i Norge kendt) mediesag om

en syg dreng, hvor forældrene ønsker at

få en designer-søskend for at redde storebroderens

liv. De konkrete personers

liv og dilemmaer gør temaet relevant og

ikke-teoretisk.

Ny forskning tyder på, at sygdomme

som kræft, Alzheimers og Parkinsons

kan kureres med udgangspunkt i brug

af befrugtede æg/menneskespirer. Forfatterne

argumenterer for, at ’målet ikke

”Ingen, som ser realistisk på verden af i dag, kan vel mene, at kristne

bare kan køre videre i det samme, gamle spor ... Hver enkelt af os har en

opgave, hver enkelt af os er kaldet til at ændre verden og til at fremme

en livets kultur – en kultur, der udspringer af kærlighed og af respekt

for hvert enkelt menneskes værdighed.”

Pave Benedict under sit besøg

i London september 2010

helliger midlet’ – når det gælder brug af

befrugtede æg i forskning og medicinsk

behandling.

Det store spørgsmål, som bogen ønsker

at debattere, er: ”Hvornår starter

menneskeværdet – og kan man tillade

sig at bruge befrugtede æg/menneskespirer

til forskning?”. Det nemme svar

ville være: ”Livet starter ved befrugtningen”

– og det er også det svar, bogen giver.

Men samtidig kvalificerer bogen det

’nemme’ svar med viden om teknologi,

filosofi og politik. Bogen bruger ikke et

teologisk/religiøst sprogbrug , og bogen

vil kunne læses af fortalere for forskningen

i befrugtede æg og tvivlere, da den er

nøgtern og reel, samtidig med at forfatterne

er tydelige i deres holdninger.

Bogen er meget anbefalelsesværdig og

dygtigt skrevet. Det norske, både sproget

og samfundsforholdene, ser man hurtigt

igennem med, da temaet er så relevant

og spændende. Forfatterne formår

virkelig at gøre svære og komplicerede

spørgsmål tilgængelige, samtidig med

at de inddrager det store spørgsmål om

abort i andre relevante, etiske debatter.

Bogen er overkommelig på knap 100 sider,

og vil med fordel kunne bruges som

udgangspunkt for samtaler i grupper eller

til udvikling af den personlige viden

om emnet.


Ung og Retten til Liv

-aprr

*precious feet, pins, ufødtes fødder

– kært barn(s fødder) har mange

navne. og så findes de i øvrigt

også i små hænder ud fra samme

princip. de fås i både ’guld’ og ’sølv’

og kan bestilles på sekretariatet

(evt. via hjemmesiden) til en pris

af 10 kr. pr. stk. alle nye medlemmer

modtager et par gratis.

retten til liv har spurgt nogle unge til deres

erfaring med de små pins ...

’precious feet’ forestiller den nøjagtige

størrelse og form af et ufødt

barns bittesmå fødder kun 10 uger

efter undfangelsen. de små fødder

har været det internationale pro-life

symbol igennem 30 år. De fleste mennesker

gør sig ingen forestillinger om,

hvor fantastisk udviklet det ufødte

barn er, når det blot er 10 uger gammelt.

efter den 8. uge ændres den

medicinske betegnelse fra embryo

til foster. foster betyder lille barn,

og efter 8. uge er alle de forskellige

organer og væv anlagt, og barnets

”Jeg har et par på mit penalhus og et på min

pung. Hmm, jeg tror, jeg har valgt de steder, fordi

jeg gerne ville vække en debat i min klasse

og gøre abortsagen til et samtaleemne.

Jeg har da også fået diskuteret en del og hørt

manges meninger om det. Samtidig har jeg fået

delt nogle fødder og hænder ud til dem, som var

interesserede. Jeg synes, det har været spændende

og udfordrende at bære ’precious feet’.”

- matilde

”Jeg har et par, som sidder på en jakke. Jeg har ikke rigtig

fået nogen kommentarer til det, men jeg har da hørt om flere,

der fortæller om situationer, hvor folk har spurgt til det. Så

har muligheden jo været der til at fortælle om abort - og ens

syn på det. Så på den måde kan jeg godt se noget positivt

ved at bære ’fødderne’. Faktisk kan jeg ikke rigtigt se, hvad

der skulle være negativt ved det. Egentlig er det en gammel

jakke, som fødderne sidder på, så måske jeg skulle finde dem

frem igen og sætte dem på min ’nuværende’ jakke.”

- Johanne

Ung og Retten til Liv

Precious feet

- det internationale pro-life symbol

krop er i hovedtræk som et voksent

menneskes. vitale organer som f.eks.

mave, lever, nyre og hjerne er intakte

og fungerer på dette tidspunkt. det

er ganske enkelt fantastisk at tænke

over, hvor smuk udviklingen er, mens

den finder sted i nærende sikkerhed i

morens mave.

på verdensplan bæres der millionvis

af ’precious feet’. og der er mange

vidnesbyrd om, at de små ’pins’ har

været med til at redde ufødte børn fra

abortdøden.

”Jeg gjorde det nok mest af alt, fordi jeg håbede på, at

nogen ville spørge til dem, så jeg på den måde kunne

få en lejlighed til at fortælle om, at jeg er ”pro-life”,

og hvad det indebærer. Når nogen så spurgte til, hvad

det var for noget, fortalte jeg først, at det er en model

i størrelse 1:1 af fødderne på et 10 uger gammelt

foster, og samtidig fortalte jeg, at det er et fællessymbol

for mennesker verden over, som kæmper for

de ufødte børn (jeg sørger normalt for ikke at bruge

ordet abortmodstander. Jeg ser nemlig ikke mig selv

som modstander af abort, men som forkæmper for

de ufødte børns liv). Jeg håber på, at der derigennem

er nogen, som i det mindste overvejer det en ekstra

gang, inden de vælger en abort. Jeg har kun positive

oplevelser med at bære fødderne.”

- torkild

11


12

Afsender

Retten til Liv

Sekretariatet

Cedervej 1, Stjær

8464 Galten

NB

Blind høne finder også et korn

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke er den store kunstkender

eller -elsker, men det hænder dog, at et kunstværk går rent

ind på min lystavle. En sådan ’aha-oplevelse’ havde jeg, da jeg

første gang så Jens Galschiøts skulptur af en korsfæstet, gravid

teenager afbildet i avisen. Skulpturen er tænkt som et indlæg

i debatten om prævention og abort, og det stod med det samme

lysende klart for mig, at den på en genial måde udtrykker

nogle væsentlige sandheder om netop aborten.

Korset repræsenterer naturligvis den fri abort. Efter at fosterdrab

er blevet legaliseret her i landet, har mange gravide

kvinder oplevet en korsfæstelse i form af omgivelsernes svigt

og pres for at få dem til at gøre det, som de fleste af dem i hjertet

mindst af alt ønsker: at slå deres barn ihjel. Ensomheden og

smerten ved at stå alene med sin omsorg for barnet har drevet

mange til abort.

At den korsfæstede kvinde er en teenager giver kunstværket

en ekstra dimension. Teenagepiger er selvfølgelig særligt

sårbare, særligt udsatte for pres og derfor også særligt tilbøjelige

til at give efter for presset. Teenagemødre stigmatiseres og

hænges ud for at ødelægge både deres eget og barnets liv, fordi

de ikke vælger en abort.

Det jernspiger, der på skulpturen er drevet gennem den gravide

mave, repræsenterer selve abortindgrebet, som ikke bare

dræber det uskyldige barn, men som også giver dets mor dybe

og smertelige sår - sår på sjælen og i sindet. I dag er det endelig

ved at komme frem, at rigtig mange kvinder efter en abort må

kæmpe med fortrydelse, skyldfølelse og psykiske problemer -

ofte resten af deres liv.

Ekstra tankevækkende bliver skulpturen, fordi korset na-

støt Retten

tiL Liv på giRo

923-8417

turligvis leder tanken hen på Jesus Kristus. Jesu mor, Maria,

var jo også en teenager, som blev gravid under ’uheldige’ omstændigheder.

Dermed kan hele kunstværket måske siges at

repræsentere en form for satanisk ønsketænkning om at gøre

det af med Jesus, før han kunne fødes og vokse op til at frelse

verden. Heldigvis var der ikke fri abort i Israel på den tid, og

heldigvis ville Maria alligevel ikke have valgt den mulighed.

Når man tænker på Jesus i denne forbindelse, kan man heller

ikke lade være med at erindre hans ord, om at ”alt, hvad I

har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort

imod mig.” I den forstand er det Jesu korsfæstelse, skulpturen

afbilder på en ny måde.

Nu er jeg ganske klar over, at kunstneren, Jens Galschiøt,

på ingen måde har ønsket at vække tanker som disse med sit

kunstværk. Tværtimod havde han vist tænkt skulpturen som

en mavepuster til fundamentalistiske abortmodstandere og

andre ’mørkemænd’ som mig. Heldigvis er kunst jo altid åben

for fortolkning, og som en sidste kommentar til Galschiøts

ufrivillige genialitet kunne jeg jo passende gentage den eviggyldige

sandhed, som jeg indledte med: Blind høne finder

også et korn.

v. cand. phil. Helge Hoffmann

Husk at meLDe FLytning. det sparer os for en masse tid og arbejde og sikrer dig

fortsatte informationer fra os. tak!

More magazines by this user
Similar magazines