Folkeskolen i Odense - Odense Radikale Venstre

radikaleodense.dk

Folkeskolen i Odense - Odense Radikale Venstre

Folkeskolen i Odense

- Fra barn til medborger


Indhold

Indledning ..........................................................................................................................................1!

Vision...............................................................................................................................................1!

Tal ....................................................................................................................................................1!

Læring................................................................................................................................................1!

Valgfag.............................................................................................................................................2!

Flere fagkonsulenter.........................................................................................................................2!

Dannelse og medborgerskab.............................................................................................................3!

Rammerne .........................................................................................................................................3!

Bygninger.........................................................................................................................................3!

Undervisningsmaterialer ..................................................................................................................4!

Strukturen.........................................................................................................................................4!

Lederen..............................................................................................................................................5!

Læreren .............................................................................................................................................5!

Andre voksne i skolen........................................................................................................................6!

Socialrådgiveren...............................................................................................................................6!

Pædagogen .......................................................................................................................................7!

Studievejlederen...............................................................................................................................7!

De frivillige......................................................................................................................................7!

SFOen ...............................................................................................................................................8!

Skolen som katalysator for mønsterbrydere ......................................................................................8!

Odense Radikale Venstre, den 13. august 2012

Susanne Ursula Larsen

Spidskandidat til Byrådsvalget


Indledning

Folkeskolen er en af samfundets grundpiller. Her rustes børn og unge til voksenlivet og til

en dag selv at skulle tage ansvar for det samfund, de er en del af. Det kræver en hel del af

børnene, men også af de voksne, der er omkring dem. Det kræver, at de fysiske rammer

for undervisning er optimale og strukturen omkring skolerne er gennemtænkt.

Vision

Folkeskolen i Odense skal være et sted, hvor børnene trives og udvikler sig til helstøbte,

veluddannede og tolerante medborgere. Folkeskolen i Odense skal være en attraktiv

arbejdsplads, som lærere og andre ansatte er stolte af, og hvor de udfolder deres

kompetencer, udfordres og mærker, at de gør en forskel.

Folkeskolen i Odense skal være den skole forældrene ønsker for deres børn.

Vi mener de centrale mål er at:

• Alle børn efter endt folkeskole er i stand til at tage en ungdomsuddannelse

• Alle børn føler sig som en del af fællesskabet

• Alle børn har mulighed for at udleve deres ambitioner og udnytte deres potentiale –

uanset opvækst og social baggrund

• Alle børn har selvtillid

• Alle børn har en grundlæggende forståelse for demokrati, menneskerettigheder og

bæredygtighed

• Alle børn har opnået sociale kompetencer, som empati, tolerance, evnen til at

danne netværk og finde løsninger

• Alle børn forstår sig selv som en del af en større verden

Tal

• Der findes 36 folkeskoler med i alt 18.000 børn i Odense

• Knap 20 % af byens børn går i en privat- eller friskole

• Klassekvotienten er ca. 20

• 85 % af elever går på skoler med mere end 400 elever

• Udgiften til folkeskolen i Odense er knap 1,4 mia.

Læring

Børnene skal bibringes en solid faglig ballast, som gør dem i stand til at opnå en

ungdomsuddannelse, og som ruster dem til de udfordringer samfundet står overfor. Det er

essentielt, at undervisningen i vores folkeskole har en høj faglig kvalitet.

1


Derfor mener vi at:

Odense skal (vedblive med at) tilbyde det vejledende time tal for alle fag

• Der skal skemalægges (for lærerne) timer i teamsamarbejdet til udvikling af

fagligheden.

• Aktiviteter som ikke direkte har med undervisningen at gøre flyttes ud af de

skemalagte timer. Det drejer sig fx om uddannelsesvejledning og tandlæge.

• Disse aktiviteter er vigtige, men de skal ikke finde sted i skoletiden.

• Konfirmationsforberedelse flyttes til efter skoletid.

• Dansk som andet-sprog prioriteres, hvor det giver mening for indlæring

• Der skal være et højt forventningsniveau til ALLE børn

Valgfag

For at motivere elever skal udbuddet af valgfag være større. Det skal være muligt for

eleven at forbedre sine faglige styrker, hvilket sker på alle områder, når eleven undervises

i stof, der interesserer vedkommende. Eksempelvis kan sløjd bidrage til

matematikundervisningen.

• Skolerne skal tilbyde forskellige valgfag, fordelt på mindst 4 fagområder.

• Skolen vælger selv, hvilke fag de ønsker at udbyde i forhold til elevernes interesse

og lærernes kompetencer.

• På de mindre skoler kan det arrangeres, at eleverne samles ugentligt på tværs af

årgangene, så skolerne får mulighed for at udbyde et bredt udvalg af valgfag.

• Der opfordres til at byrådet at godkende nye valgfag fx tyrkisk eller arabisk

Flere fagkonsulenter

Fagkonsulenter har vist sig at være et godt redskab til at forbedre læseevnerne i

indskolingen. Fagkonsulenter er lærere, der er blevet efteruddannet i, hvordan man bedst

underviser i at læse. Fagkonsulenter har samtidigt lært at spotte og hjælpe de elever, der

har behov for hjælp.

Vi mener derfor at:

• Læsekonsulentordning for de mindste klasser skal bibeholdes og styrkes

• Fagkonsulentordningen udvides til at omfatte matematik, de naturvidenskabelige

fag samt dansk i overbygningen.

2


Dannelse og medborgerskab

Social udvikling, evnen til at indgå i fællesskaber og empati vigtig. Kompetencer som kan

samles under begreberne dannelse og medborgerskab.

Vores folkeskole skal ikke blot give faglig viden, men også ballast til at indgå i samfundet

som gode medborgere. At være en god medborger, starter allerede i børnehaven, men

der skal bygges oven på i folkeskolen. Eleverne skal lære sociale færdigheder som

selvstændighed, samarbejde og konfliktløsning. Skolen har derfor ansvar for at være

opmærksom på forhold, som hindrer den enkelte elev i at udvikle sig sammen med sine

klassekammerater. Det kan være sundhedsmæssige, personlige, kulturelle, psykiske,

familiemæssige eller skolemæssige problemstillinger. Folkeskolen har et ansvar for skabe

tryghed for den enkelte og signalere et åbent og mangfoldigt miljø.

At være medborger betyder også at man tager del i og ansvar for det samfund, man er en

del af, både det nære miljø i klassen, men også i byen, landet og verden. Folkeskolen skal

gøre børnene bevidste om deres demokratiske rettigheder.

Vi foreslår derfor at:

• Medborgerskab og kendskab til Menneskerettigheder skal være obligatorisk

undervisning

• Alle elever skal mindst én gang i løbet af deres folkeskoletid gennemgå et

førstehjælpskursus

• Skolen aktivt behandler tabubelagte emner, herunder mobning, kønsidentitet,

psykiske lidelser mv.

• Der oprettes et kommunalt samarbejde mellem elevrådene

Rammerne

En god lærer bliver bedre når bygningerne fungerer, undervisningsmaterialerne er

tidssvarende og omgivelserne inspirerende. Lærerne er folkeskolens voksne

nøgleperson, men rammerne skal være i orden, for at de har de bedst mulige

forudsætninger for at udfylde denne rolle. Ligeledes bliver det lettere at være elev, når

bygningerne og rum er velholdte og rummenes indretning er gennemtænkt.

Bygninger

Skolebygningers fysiske tilstand er vigtig. En smuk, ren og vedligeholdt skole giver en god

basis for undervisning og læring. Udover at skolen er arbejdsplads for tusinde af

kommunens voksne er det også elevernes ”arbejdsplads”.

Derfor foreslår vi:

• Vedligeholdelses-plan for hver enkelt skole og for kommunen som helhed

• Ved nybyggeri eller renovering skal der lægges vægt på arkitektonisk værdi

3


• Ved nybyggeri skal bygningerne være bæredygtige med fx ”grønne tage”,

solfangere mm. Dette flytter bæredygtighedsbegrebet ind i børnenes hverdag og

giver gode læringssituationer

• At der kan anlægges skolehaver. Det bidrager til æstetikken og giver

læringsmuligheder

• Ved nybyggeri og renovering skal der indtænkes andre funktioner i skolens

bygninger (børnehave, medborgerhus, bibliotek mm.)

• Investering i fleksibelt inventar og bedre akustik i klasselokalerne

Undervisningsmaterialer

Der har gennem mange år været et efterslæb på investering i undervisningsmaterialer til

folkeskolen. Dette har betydet at elever og lærere i mange tilfælde benytter forældede og

slidte materialer. Ordentlige arbejdsredskaber i form af tidssvarende

undervisningsmaterialer er et vigtigt skridt på vejen mod en bedre undervisningskvalitet.

Vi foreslår derfor at:

• Den enkelte skole skal udarbejde en plan for investeringer i og vedligeholdelse af

tidssvarende undervisningsmaterialer, f.eks. smartboards og IT

• Der fra centralt hold udbydes implementeringskurser til lærerne med fokus på

pædagogiske muligheder for at sikre optimal udnyttelse af investeringerne.

Strukturen

Den centrale skoleforvaltning bør have fokus på den langsigtede planlægning for at sikre,

at der tages højde af antallet af elever, antallet af skoler og skolernes økonomiske

forudsætninger. Planlægning er et værktøj til at opnå tryghed på folkeskolerne for både

elever og ansatte, men også medvirke til en optimeret brug af de økonomiske ressourcer.

Vi skal anvende vores økonomiske midler til at skabe læring og udvikling – ikke til

kortsigtede lappeløsninger som koster mere på den lange bane.

Vi mener derfor at:

• Flere skoler kan have en fælles overordnet ledelse

• Elever i 10.klasserne skal kunne vælge grene efter, hvad de vil efter folkeskolen.

• Skoler kan gå sammen om oprettelsen af stillinger i de mindre fag, for derved at

sikre det faglig niveau

• ”Små” skoler underviser til og med 6. klasse

• Skoler der er for små til at opretholde det faglige niveau lukkes eller omdannes til

fødeskole

4


• Der på længere sigt oprettes deciderede overbygningsskoler - En eller to af disse

skoler oprettes i centrum

• Man bør bruge frikommunestatus til at blive fritaget for at gennemføre nationale test

• Farlige skoleveje skal fjernes, så børn kan cykle i skole

• Frikommunestatus udnyttes til at revurdere behovet for skolekørsel

Lederen

Ledelsen på hver enkelt folkeskole er central for de ansattes og elevernes trivsel, men

også for kvaliteten i undervisningen. Skoleledelse i dag er ikke blot pædagogisk ledelse,

men også økonomi og administration. En god leder skal balancere mellem kontrol og

inspiration, beslutningskraft og samarbejde. At lede en skole kræver uddannelsesmæssige

visioner men også psykologiske og pædagogiske evner. Det er lederen der placerer

overlæggeren og udstikker retningen.

Vi mener derfor at:

• Ledelsen på den enkelte folkeskole består af to dele: en pædagogisk og en

administrativ/økonomisk ledelse og kan deles mellem to personer. Den endelige

beslutningskompetence ligger som hidtil hos den pædagogiske leder

• Uddannelsen til skoleleder skal starte på et tidligt tidspunkt, i et veltilrettelagt forløb,

hvor "kandidater" indstilles til et lederudviklingsforløb

• Inden 5 år skal alle skoleledere have gennemført en diplomuddannelse i ledelse.

• Der skabes et dialogforum af kommunens skoleledere

• Der etableres et sparringsforum for skoleledere med skoleledere i andre byer fx

Århus og Ålborg

Læreren

Lærerne er skolens allervigtigste ressource. Vi mener, at lærerne skal gøre det de er bedst

til, nemlig at undervise. Vi har tillid til, at lærerne i kraft af deres faglighed og i samarbejde

med deres kollegaer, er de bedste til at planlægge undervisningen. Den centrale

forvaltning skal støtte op om dette og ikke pålægge skoler og lærere unødigt mange

opgaver og regler. Lærerens faglighed og engagement skal styrkes gennem et godt

arbejdsmiljø, med faglig udvikling og sparring.

Vi mener derfor at:

• Lærerne i videst mulige omfang skal underviser i de fag de er uddannet i

• Administrationsopgaver i videst mulige omfang ligger hos skolens administration

eller den centrale forvaltning, så lærerne har tid til det de er bedst til – at undervise.

• Brug frikommune status til at blive fritaget for at gennemføre nationale test

5


• Der laves kun KIS-rapporter hvert andet år

• Der bør oprettes en central kommunal pulje til efteruddannelse, som skoler med

særlig stort uddannelsesbehov kan søge midler fra

• Alle lærere skal have ret til minimum 5 uddannelsesdage om året

• Alle lærere skal kende og uddannes til at bruge de IT-værktøjer, der stilles til

rådighed. Det letter lærernes arbejde, bl.a. i kommunikation med kollegaer

og forældre.

• Lærerne skal være sikret hjælp og rådgivning ved udfordringer med elever eller

forældre

• Der afholdes regelmæssige dialogmøder mellem Odense lærerforening og Odense

kommune

Andre voksne i skolen

Lærere og elever er centrale i folkeskolen, men mange andre voksne spiller en rolle i

skolen hverdag.

Socialrådgiveren

Jo tidligere problemer bliver opdaget, des bedre og nemmere kan løsninger opnås. Ud fra

den tankegang vil Odense Radikale Venstre tilknytte en socialrådgiver til folkeskolerne i

Odense. Formålet med skolesocialrådgiveren er, at understøtte skolen og forældrene i

arbejdet med børn og unge i faldende trivsel samt sårbare og udsatte børn og unge. En

decentralt placeret socialrådgiver kan styrke normalsystemets muligheder for tidligt at

forebygge sociale problemer. Det kan der også være god økonomi i.

Vi foreslår derfor at:

• Socialrådgivere placeres fysisk på skolerne – en pr. skoledistrikt

• Skolesocialrådgiverens rolle er koordinerende i forhold til fritidsafdelingen, PPR og

tale-høre pædagoger.

• F.eks. kan socialrådgiveren vurdere og beslutte, at den forebyggende indsats

omkring et barn er en samtale med skolepsykologen, eller det kan aftales, at en

voksen i klubben eller fritidsordningen har et særligt øje på barnet.

• Socialrådgiveren skal deltage i dialogmøder samt børn- og ungefora.

Socialrådgiveren kan visitere til støttende foranstaltninger

• Socialrådgiveren kan have en støttende funktion i underretningssituationer

6


Pædagogen

Nogle børn har brug for særlig støtte for at kunne trives i normalsystemet og for ikke at

forstyrre lærere og klassekammerater Denne særlig støtte vil ofte være en pædagog, der

kan give tryghed og med sin faglige indsigt vejlede barnet. Radikale Venstre foreslår

derfor at:

• Udnytte muligheden for at SFO og skole bruger de samme pædagoger

• At pædagogtimer prioriteres, hvor det udover at gavne det enkelte barn skaber ro i

klassen

Studievejlederen

I folkeskolen arbejdes med Uddannelse, Erhverv og Arbejdsmarkedsorientering (UEA).

Eleverne skal have konkret viden for at kunne træffe et informeret valg om deres fremtid.

Vi mener derfor at:

• Vejledning skal indtænkes i klassens årsplan

• Vejlederen skal være en aktiv medspiller for klasselæreren bl.a. i forbindelse med

tilrettelæggelse af praktikforløb, tilmelding til ungdomsuddannelse og

klasselærerens egnethedsvurdering af den enkelte elev ved ansøgning om

optagelse på ungdomsuddannelse

De frivillige

Frivillige organisationer skal ikke overtage dele af undervisningen – det er og forbliver en

kerneopgave for folkeskolen, men de frivillige skal er en ressource, der kan støtte børn

igennem skoleforløbet. Det kan være igennem lektiehjælp, støtte til børn, som har brug for

lidt ekstra hjælp, eller mentorordninger. Det er vigtigt, at initiativerne kommer nedefra – fra

de frivillige organisationer. Opgaven for kommunen og skolerne er at anerkende og

inddrage de frivillige ressourcer.

Derfor foreslår vi at:

• En målsætning om at alle folkeskoler i Odense Kommune har en tilknyttet

lektiehjælp drevet af frivillige organisationer. Det gør en forskel, at lektiehjælpen

drives af frivillige, som har tid, overskud og en ikke elev-baseret tilgang til børnene.

Derudover giver frivillig lektiehjælp mulighed for, at børnene kan deltage uanset, at

de har ansvaret for mindre søskende.

• Samarbejde mellem børne- og ungeforvaltningen og de frivillige organisationer

styrkes.

• De frivillige organisationer møder mange af de børn, som har svære vilkår i

hjemmet. Den viden, de får, skal samles op.

7


• Forvaltningen via skriftligt materiale og seminarer sammen med de frivillige

organisationer styrker indsatsen omkring allermest sårbare børn specielt ved

underretningssager

• Den enkelte skole skal udarbejde en plan for, hvordan samarbejdet med frivillige

organisationer etableres og styrkes.

• Bruge frivillige som skolefeer, der støtter barnet med de udfordringer, der er ved at

gå i skole

SFOen

Skolefritidsordningen (SFO) er blevet "Barndommens Gade". Derfor er det vigtigt, at der i

SFOen er plads til leg og udvikling gennem leg. SFOen skal også være stedet hvor alle

børn udvikler alle deres talenter, for herigennem at lære at alle er gode til noget, også de

børn der kan have et eller flere skolefag, der falder dem svært. Da børnene er i SFO en

stor del af deres fritid, er det vigtigt at der bliver taget hånd om lektier, så lektielæsning

ikke behøver at foregå lige inden barnet skal i seng.

Derfor foreslår vi at:

• SFO’erne tilbyder en bred vifte at aktiviteter som eleverne kan melde sig til

• Der i samarbejde med lokale sportsforeninger og andre foreninger tilbydes

aktiviteter i foreningernes regi i SFO-tiden. I første omgang skal det ske på

forsøgsbasis på et par skoler.

• Ansvaret for SFO’en flyttes fra skolebestyrelsen over i en SFO-bestyrelse

• Dette skal ske for at sikre forældrenes engagement i hvad der foregår i SFOen

Skolen som katalysator for mønsterbrydere

Inklusion

I de seneste år er begrebet inklusion blevet et modeord i mange kommuner. Børn med

særlige vanskeligheder er af deres hjemkommune trukket ud af særlige tilbud og er i

stedet blevet ”inkluderet” i en almindelig folkeskoleklasse oftest med en grim bismag af

økonomiske hensyn. Praksissen har store konsekvenser:

For det enkelte barn som ikke længere modtager den nødvendige hjælp, og som i nogle

tilfælde ikke har de sociale kompetencer, der er nødvendige for at begå sig i folkeskolen

og derfor efterlades isoleret.

For læreren som med samme ressourcer skal levere god faglig og differentieret

undervisning og på samme tid rumme et barn med særlige behov og hjælpe dette barn

bedst muligt gennem folkeskolen. Denne opgave bliver ikke mindre af, at en del af de

børn, som inkluderes, har svære adfærdsproblemer, diagnoser og udfordringer, som

forværres af at blive placeret i en klasse med op til 30 elever.

8


Se i øvrigt det radikale udspil ”vejen ud af fattigdom”

http://radikaleodense.dk/2012/02/laes-udspillet-valg-og-muligheder-er-vejen-ud-af-fattigdo/

Derfor mener vi at:

• Børn skal visiteres til det skoletilbud, som de har behov for, og ikke det som er

billigst. Med andre ord skal lovgivningen overholdes

• Børn med ADHD eller andre diagnoser, der kan være en udfordring skal have en

handleplan fra den dag de starter i skole.

• Inklusion kræver ressourcer. Det er naivt at tro, at et barn med store sociale

vanskeligheder blot kan placeres i en almindelig folkeskoleklasse, uden at det har

konsekvenser for det enkelte barns læring og trivsel og for resten af klassens

læring.

• De økonomiske midler skal findes ved at konsulent-stillinger i kommunen

omdannes til konkret støtte til de enkeltintegrerede elever.

• Der må maksimalt være én enkeltintegreret elev i hver folkeskoleklasse uden

særskilt aftale med klassens lærerteam og uden ekstra ressourcer. Skolerne i

udsatte boligområder, som i forvejen trækker et stort læs, skal ikke modtage en

uforholdsmæssig stor andel, der skal derimod ske udligning.

• Alle skoler skal beskrive og arbejde med hvordan de vil bryde den negative sociale

arv blandt lige netop deres elever. Det kan være forskelligt fra skole til skole.

Odense Kommune skal være vært for en national konference med temaet ”hvordan

bryder vi den negative sociale arv”. Konferencen holdes hvert fjerde år.

www.radikaleodense.dk

www.susanneursula.dk

9

More magazines by this user
Similar magazines