Fortidens storriger - De Berejstes Klub

More documents

Recommendations

Info

Den minoiske kultur: Det forsvundne Atlantis? Denne historie tager sit udspring i det mest gådefulde og sagnomspundne af fortidens storriger, Atlantis. Det er den dag i dag omdiskuteret, om det nogensinde har eksisteret, og i givet fald hvor? Tekst og foto: Jakob Linaa Jensen Myten om dette forsvundne land tog sin begyndelse hos Platon, der i et af sine skrifter beskrev et rige, så stort som Asien og Libyen tilsammen. Ifølge Platon skulle Atlantis være sunket i havet på en enkelt nat i en apokalyptisk kombination af jordskælv og flodbølger for derefter aldrig mere at vende tilbage til overfladen. Platons historie har været et tilbagevendende tema i historie, litteratur og kunst, og de fleste myter om forsvundne kontinenter er mere eller mindre inspirerede af Atlantismyten. Et kig ud i krateret, Santorini Atlantis er rent geografisk blevet placeret så forskellige steder som Atlanterhavet, Sydamerika, Det Indiske Ocean, Antarktis og endda på Månens bagside. Mest standhaftig har dog været ideen om, at Atlantis har ligget i Middelhavet, nogenlunde midt i det græske øhav. Mange kendsgerninger støtter denne antagelse. Fortællingen om et altødelæggende jordskælv stemmer overens med, at øen Thera (det nuværende Santorini) i 1626 f.Kr. blev ramt af et vulkanudbrud, der sprængte langt hoveddelen af øen væk. Den efterfølgende tsunami har formentlig ramt alle naboøerne, heriblandt Kreta, ligesom den efterfølgende røg og sod fra udbruddet har formørket himlen i uger, måske måneder, og ført til fejlslagen høst. Beskrivelser af Atlantis som et rigt land med frugtbar jord og omfattende fiskeri og søfart passer også godt på den minoiske kultur, der netop frem til vulkanudbruddet var dominerende i området. Kulturen har sit navn efter Kong Minos, der fra Kreta beherskede hele Det ægæiske Hav ved hjælp af en omfattende flåde. Den minoiske kultur fandt så stor udstrækning som fra sydspidsen af det græske fastland, GLOBEN nr. 22 / December 2005 6
over Kreta, Santorini og Rhodos, og helt til Lilleasiens kyst. Selv om det var en kultur præget af velstand og et tæt forhold til naturen, havde den også sine mørke sider. Vi ved fra udgravninger og vægmalerier, at præster ofrede børn til guderne for at sikre krigslykken. Denne rejse på vej rundt i den minoiske kultur starter på Santorini, hvis vulkan jo blev årsagen til hele kulturens endeligt. På øens sydspids ligger Akrotiri, der formentlig har været en af kulturens vigtigste byer, før den ved udbruddet blev begravet i et tykt lag aske. Først i 1960’erne dukkede dens enestående kultur op i dagens lys efter omfattende udgravninger. På Akrotiti finder man hele, velbevarede huse og mange af de vægmalerier, der har givet os vores moderne viden om den minoiske kultur. En del forskere mener ligefrem, at Akrotiri var selve Atlantis, og at dets undergang fødte Atlantismyten. I dag kræver det mere end almindelig fantasi at forestille sig en blomstrende by med kanaler, havn og mange tusinde indbyggere, som beskrevet i myterne. Hele den store ruin er dækket af et grimt plastiktag, og midt i det hele foregår der omfattende bygningsarbejder i den græske regerings forsøg på at rekonstruere, hvad der var. Det skal åbenbart være skidt, før det kan blive godt! Området omkring Akrotiri rummer imidlertid stor skønhed. Overalt er der grønne olivenlunde og langs En af Santorinis karakteristiske blåkuplede kirker kysten er der hele tiden slugter og små bugter, hvor man kan kigge ned i det blå Middelhav. Dramatiske klippeformationer afbrydes af små hvide kapeller og kirker, og midt i stilheden høres kun havets fjerne brusen og lyden fra de talrige geder og får, der græsser på bjergsiderne. Et liv på kanten Den halvmåneformede landmasse, der i dag er tilbage af Santorini, udgør det enorme vulkankraters østlige kant. Man regner med, at øen oprindeligt har været tre gange større, og selve krateret, calderaen, ligger i dag begravet ude i bugten. Vulkanen er stadig aktiv, og ved udbrud i løbet af det 20. århundrede dukkede to nye øer op midt i bugten. På en bådtur derud kan man forvisse sig om, at der stadig er gang i den ved Santorini. Røg Udsigt over Fira, hovedbyen på Santorini stiger op gennem sprækker i undergrunden, og visse steder er jorden endog meget varm. Santorinis nuværende hovedby, Fira, er bogstaveligt talt bygget helt ude på kanten af krateret, og livet her giver begrebet ”Living on the edge” en meget konkret betydning. Oppe fra byens hovedgade er der mange hundrede stentrin ned til den naturlige havn, hvor de fleste skibe lægger til. Santorini er i dag en meget karakteristisk græsk ø med masser af de blåkuplede hvide kirker, der præger så mange græske postkort. Allersmukkest er øen i den nordligste by, Oia, der er helt genopbygget efter et ødelæggende jordskælv i 1956. Herfra har jeg et af mine smukkeste minder fra Middelhavet, da vi sad helt på toppen af byen og spiste græske specialiteter med en 270 graders udsigt ud over Fira, krateret og solnedgangen. Grækenland er bare smukt! GLOBEN nr. 22 / December 2005 7
Page 1 and 2: December 2005 / nr. 22 Medlemsblad
Page 3 and 4: Medlemsblad for De Berejstes Klub R
Page 5: Sig nærmer julen... Den mørke tid
Page 9 and 10: Zeus: Her, der og alle vegne Ud ove
Page 11 and 12: Enkelte er til hest og med sværd i
Page 13 and 14: digt at eje jord, da de var handels
Page 15 and 16: Bærene spiser deres velfortjente a
Page 17 and 18: Fare for bortførelse Min rejsefæl
Page 19 and 20: En statue af ham foran paladset vid
Page 21 and 22: ind i en årrække med sult og nød
Page 23 and 24: Endnu bedre blev den portugisiske l
Page 25 and 26: Seoul, til den endelige bekræftels
Page 27 and 28: fra en tagselv buffet med koreanske
Page 29 and 30: Fest i Shivas navn Til årets vigti
Page 31 and 32: ”Baba” eller ”hellig mand”,
Page 33 and 34: Gennem mayafolkets betagende ruinby
Page 35 and 36: Korridor i hotel Xbalamché, Cancun
Page 37 and 38: Bagantemplerne i Myanmar På en flo
Page 39 and 40: Mahabodhi Temple Dette tempel har n
Page 41 and 42: Fotokonkurrencen Lad billederne tal
Page 43 and 44: Årets naturbilleder! Spørgsmålet
Page 45 and 46: Vi var ni styks berejste, både pas
Page 47 and 48: På vej ned fra landsbyen Semban kr
Page 49 and 50: sted. Pengene er ikke nok. Man skal
Page 51 and 52: jesuitterne, der ankom til denne de
Page 53 and 54: Jesuitmissionærerne i Sydamerika T
Page 55 and 56: skab. Jesuiterne stod for en streng
Page 57 and 58:
Fangsten på Rarotonga Muslinger me
Page 59 and 60:
Der har i år været flere klubrejs
Page 61 and 62:
Lars Munk: Sponsoransvarlig Gerner
Page 63 and 64:
Folkersen-prisen 2005: I forbindels
Page 65 and 66:
DBK’s Top-20 for besøgte lande P
Page 67 and 68:
Afholdte arrangementer VEST D. 8. o
Page 69 and 70:
292: Marianne Eriksen Der var engan
Page 71 and 72:
Har du en god rejsehistorie, så er
show all

Fortidens storriger - De Berejstes Klub

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?