Idéjagten - Experimentarium

lærervejledning

idéjagten består af
n Introduktion
n Projektforløb dag for dag
n Huskeliste til lærer hvor du finder forslag til byggemateriale, hvad skal du huske
at have med de forskellige dage, samt beskrivelse af forhindringsbanen.
n Rammefortælling og forslag til hvor historien kan bevæge sig hen.
n Autentiske historier
n Idéjægerdiplom
2

introduKtion til idéjagten
Kære lærer
Idéjagten er et undervisningsforløb og en skolekonkurrencer, der sætte fokus på udvikling af ideer, teknologi
og faglig kreativitet. Idéjagten er udviklet ud fra den tanke, at innovation er vigtig for det danske samfund.
Der er brug for mennesker, der kan tænke kreativt og indgå i arbejdsteam, som kan tænke nye ideer og
realisere dem. Vi mener, at den kreative tilgang til fagene er motiverende for eleverne, fordi den bygger på en
grundlæggende menneskelig trang til at skabe og ”finde på”. Desuden er det at skabe i fællesskab fantastisk
engagerende og udviklende fagligt såvel som socialt.
Hvis du er enig i de holdninger, er Idéjagten noget for dig.
Idéjagten introducerer eleverne til idéudvikling og opfinderi. Håbet er, at eleverne blive bidt af den søde hittepå-kløe,
så de efter mødet med Idéjagten ikke kan lade være med at hitte på og sætte i værk. Undervisningen
tager udgangspunkt i de processer, som børnene i forvejen ubevidst benytter sig af, og faciliterer deres
arbejde med redskaber, der kan hjælpe dem igennem innovationsprocesser. I Idéjagten arbejder eleverne
fagligt med kreativitet og at sætte kreativiteten ind i en faglig sammenhæng.
3

undervisningsforløbet
Undervisningsforløbet er bygget op om en rammehistorie og en opgave. Historien handler om to børn,
Mille og Jonas, der finder et æg med et levende dinosaurfoster i. Mille og Jonas skal bringe ægget tilbage til
et hemmeligt laboratorium i den sydamerikanske jungle. Men de støder på forhindringer undervejs, som de
må overvinde. Klassens opgave er, at udvikle historien om Mille og Jonas og udvikle fem fartøjer, som kan
bringe ægget sikkert gennem de forhindringerne. Ægget skal: gennem et rør, op, ned, sejle og bevæge sig
fremad ved egen kraft. Eleverne skal løse transportopgaven med de forhåndenværende genbrugsmaterialer,
de kan finde. Eksempelvis æggebakker, mælkekartoner og ølkapsler.
Undervisningen er inddelt i fem dele, med hver deres fokus:
1. del
Hvad er en opfindelse? – Eleverne arbejder med
problemanalyse og målsætning.
2. del
Hvordan kan vi løse problemet? – Eleverne arbejder
med observation, inspiration og problemløsning.
3. del
Hvilken løsning vil vi vælge? Eleverne arbejder
med udvælgelse og argumentation for valg af
løsning og produktion af prototyper.
4. del
Hvordan gør vi løsningen bedst mulig? - Eleverne
arbejder med test og forfinelse af løsning.
5. del
Hvordan gør vi vores løsning færdig? - Eleverne
arbejder med færdiggørelse af endelig version
og fremlæggelse, refleksion og perspektivering.
4
For at gøre opgaven håndgribelig for eleverne
skal de løse meget konkrete delopgaver, der
fører dem igennem processen. Hver del af
undervisningsforløbet bliver indledt af en autentisk
historie, der beskriver, hvordan andre har løst
lignende opgaver.
Det samlede omfang af forløbet er ca. 20 lektioner.
Vi anbefaler, at Idéjagten løber over en projektuge,
hvor man ikke laver andet. Men det kan sagtens
forløbe over en længere periode inden for det
normale skema.

sKoleKonKurrencen
Idéjagten er desuden en skolekonkurrence. For at deltage skal klassen sende deres projekt til bedømmelse
på Experimentarium.
Til bedømmelse skal klassen sende:
n De fem fartøjer,
n Fem fotos, som dokumenterer processen.
De bedste projekter udstilles på Experimentariums Opfinderfestival. De 4 bedste klasser inviteres til
en spændende finale, hvor de konkurrerer på hitte-på-somhed.
Projekterne bliver vurderet ud fra fartøjernes funktionalitet, og klassens originalitet i løsningen af opgaverne.
1. præmien offentliggøres senere på Experimentariums hjemmeside. Deadline for indsendelse af materiale er
9. oktober 2009 til Experimentarium.
I er meget velkomne til at sende jeres videredigtning af historien om Mille og Jonas ind til Experimentarium. Vi har et
ønske om at lægge alle historierne ud på www.experimentarium.dk, men historierne indgår ikke i selve bedømmelsen.
læringsmål
Overordnet skal eleverne erkende, at verden ikke er givet – den er formet – og eleverne kan selv være med til
at forme den. Eleverne skal blive bevidste om deres kreative og innovative kompetencer, og få et kendskab til
de faser og processer, der hører til en kreativ proces.
I natur/teknik er det faglige fokus teknikken. Eleverne skal anvende deres viden til at finde tekniske løsninger
på konkrete problemer. De får også et kendskab til materialeegenskaber og grundlæggende fysiske
fænomener som tyngdekraft og energi.
I dansk er det faglige fokus udviklingen af fortællingen samt elevernes sproglige kompetencer i samarbejde
og beskrivelsen af tanker, ideer og viden.
mulige perspeKtiver
Afhængigt af, hvordan du som lærer tilrettelægger undervisningen, er der en række faglige perspektiver,
du kan tage op.
I natur/teknik kan du bruge Idéjagten som anledning til at træne eleverne i at observere naturen og aflure
evolutionens tekniske løsninger (bionik). Der er muligheder for at diskutere ressourcer og genbrug,
når eleverne bygger deres skraldefartøjer. I kan bruge historien om dinosaurægget som anledning til at
diskutere forholdet mellem ”science” og science fiction. Teknologiudvikling kan jo ligge i det spændingsfelt.
I kan sammenligne det sydamerikanske og danske klimabælte og diskutere forskellen på livsvilkår for dyr
og planter osv.
I dansk kan du bruge Idéjagten til at arbejde med de tekstmæssige elementer, man kan benytte sig af i en
spændingshistorie. I kan arbejde med genrer og genrekonventioner. I kan diskutere fakta og fiktion i skønog
faglitteratur, og sluttelig kan I bruge Idéjagten som et afsæt til at arbejde med faglig formidling.
5

projeKtforløb dag for dag
Denne beskrivelse er din kogebog til, hvordan du kan tilrettelægge Idéjagten dag for dag.
Her vil du finde alle de elementer, du skal bruge til Idéjagten. Du vil også her finde henvisninger
til, hvor i dokumentet du kan hente ekstra information.
6

1. dag – hvad er en opfindelse?
mål for dagen:
I dag skal projektet præsenteres for eleverne.
Den autentiske historie læses op. Opfindelsen kan med godt resultat laves om til en gættekonkurrence.
Børnene skal få øje på, at alt det, der ikke forekommer i naturen, er skabt af menneskehænder.
Rammefortællingen læses op.
Klassen opdeles i grupper og missionerne fordeles.
Færdselsregler aftales.
gennemgang af dagen
historien om det opmærKsomme bliK
Den autentiske historie om velcroen
Fortæl den første historie fra afsnittet: Autentiske historier side 29.
Husk at medbringe et stykke velcro, så børnene ved selvsyn kan se nærmere på det. Glemmes det, er der sikkert
masser af velcro rundt omkring på elevernes tasker, sko og tøj.
Lad eleverne se sig rundt om i klasselokalet, og få dem til at pege på ting, der er skabt af menneskehænder.
Hvad er naturligt? Hvad er menneskeskabt?
Der har altid ligget nogle tanker om form og indhold bag. Indbyd til en snak om opfindelser og iværksætteri.
En opfindelse bliver ikke en god opfindelse, hvis den ikke deles af mange. Her kommer iværksætteren eller
handelsmanden på banen. Han/hun tjener sine penge på at gøre os opmærksom på opfindelsen og giver os
lyst til at købe den.
Lad eleverne gå på opfindelsesjagt. Find og beskriv opfindelser: hvordan så verden ud uden en mobil, inden
en computer, inden vandtætte sko og jakker, inden køleskabe? Der er et hav af opfindelser i elevernes tasker
og i klasseværelset, som kan sætte samtalen i gang.
7

historien om mille og jonas og dinosaurægget
Rammefortællingen om Mille og Jonas læses op (se side 23). Missionen og skolekonkurrencen afsløres.
Det er nu elevernes opgave at fragte det klonede dinosauræg frem til laboratoriet.
Færdselsregler for Idéjagten formuleres i fællesskab af hele klassen og underskrives af alle eleverne.
(Dette er også en kærkommen lejlighed til at tale om, hvad en underskrift betyder.) Den hænges op i klassen,
så den er synlig for alle. Indled evt. med følgende fortælling: ”Når ideer lige bliver til, er de meget skrøbelige,
ligesom vingerne på en sommerfugl, der lige er kommet ud af sin puppe, og hvis man kritiserer en idé, lige
når den er blevet til, så dør den. De skal have lov til at tørre og stive sig af, som sommerfuglens vinger.
Derfor er det vigtigt, at man ikke siger om en idé er god eller dårlig. Det kan den ikke tåle, når den er helt ny.
Derfor skal vi aftale nogle færdselsregler for, hvordan vi opfører os her på Idéjagten.”
Det er vigtigt, at børnene selv føler, de formulerer færdselsreglerne med deres egne ord,
så det er deres egne regler.
eKsempel på færdselsregler:
Man må ikke sige noget er en dårlig idé
Man må godt digte videre på en andens idé
Alle ideer tilhører alle
Man skal lytte til de andre
Alle har lige meget ret til at bestemme
Alle skal ses og høres
Man skal lade hinanden tale ud
Alle har et ansvar
Man skal huske at rose
Man skal opnå fælles enighed
8

missionerne
Børnene deles op i grupper, og de får uddelt hver sin del af forhindringsbanen. Lav grupperne og
uddel missionerne på forhånd, så der ikke er spildtid med, at eleverne forsøger at påvirke gruppe- og
opgavefordelingen. Det er stadig forbudt at komme med ideer. De skal konstruere og iagttage, hvad er det,de skal
over, og hvordan kommer de over? Skal de flyve, svømme, trække etc.? Eleverne skal beskrive med ord, hvad de
skal. Eks: ”Vi skal op til vulkanen. Vi kan flyve, vi kan trække ægget op, vi kan skubbe det, vi kan rulle det etc.“
digt videre på historien
Brug 10 min. afslutningsvis til at digte videre på historien om Mille og Jonas.
Hvad møder de ude i junglen? Farlige rovdyr, giftige insekter, løber de tør for drikkevand, bliver tøjet vådt?
Hvor sover de om natten?
Har de nok mad med?
Hvis tiden er til det, så leg ”hvad nu hvis”- scenarier.
Hvad nu, hvis vi ikke havde indlagt vand?
Hvad nu hvis vi ikke havde opfundet elektriciteten?
Hvad nu hvis vi ikke havde opfundet mobiltelefonen ?
Brug tingene og lad dem gå rundt. Lad evt. børnene tegne og fortælle om en verden,
hvor en fundamental opfindelse mangler.
9

2. dag – hvordan Kan vi løse problemet?
mål for dagen:
I dag skal eleverne få øjnene op for, at en opfindelse kun vinder udbredelse, hvis der er et behov.
Den autentiske historie læses op. Opfindelsen kan med godt resultat laves om til en gættekonkurrence.
Tal sammen om, at inspiration er tilladt også mellem grupperne. Hvor går grænsen mellem inspiration og
kopiering?
Eleverne skal blive færdige med at bygge forhindringsbanen.
Eleverne skal brainstorme. Enten med fingrene nede i materialerne eller kun vha. ord. Men det er vigtigt, at
alle har ejerskab for ideerne.
Brug færdselsreglerne, når det er nødvendigt. Du kan opfordre eleverne til at bruge færdselsreglerne for at
bibeholde et frugtbart idéklima.
gennemgang af dagen:
historien om iværKsætteren
Den autentiske historie om otto mønsteD og margarinen
Fortæl den 2. historie fra afsnittet: Autentiske historier side 30.
Husk at medbringe en pakke margarine og en pakke smør, samt kopier af hhv. en margarinepakke og en
smørpakke samt matadorpenge. Når historien er fortalt kan eleverne lege købmand. Uddel matadorpenge til
eleverne. Nogle børn får mange flere penge end andre, så de kan købe smør. Lad de fattige børn gå forgæves.
Lad dem opleve, at de ikke har penge nok til at købe smør. Lad så de fattigere børn komme til og lad dem
købe margarine. På den måde kan de opleve, at de for færre penge kan købe samme mængde af et andet
produkt end smør. (Dette er ikke for at lave reklame for margarine, men for at anskueliggøre for eleverne,
hvad det betød for de fattige dengang. De fik pludselig adgang til margarine, når de nu ikke havde råd til
smør.)
10

find ideer
Forklar hvad en brainstorm eller idémylder er. Eks. ”Kender I det, når I skal aftale en leg, og nogle gange så
myldrer ideerne ud af hovedet, nogle gange kan munden ikke følge med, fordi man har så mange tanker i
hovedet?”
Brainstorm på løsninger og iværksætteri. Hvordan kan man gøre brug af andres teknikker? Hvordan kan jeg
bruge det, andre har opfundet? Jeg ser et behov, andre bare har fundet sig i ikke at få stillet.
Nu går Idéjagten ind. Eleverne fordeler sig i grupperne, og de begynder at brainstorme. Men først skal de
observere: Hvad går deres forhindring ud på? Hvor og hvordan har man tidligere løst den slags opgaver?
Hvad kan de selv finde på? Startskud for brainstorm. Resten af dagen bruges på idégenerering, eleverne må
gerne skitsere ting ved hjælp af byggematerialet. Det kan være svært at forklare sig kun i ord nogle gange, og
byggematerialerne kan tit generere nye ideer. Børnene må gerne vente med at træffe det endelige valg af idé
til næste lektion, men de skal være godt på vej.
digt videre på historien
Brug 10 min. afslutningsvis til at digte videre på historien om Mille og Jonas.
Måske kan historien generere nye ideer.
11

3. dag – hvilKen løsning vil vi vælge?
mål for dagen:
I dag skal vi fokusere på gruppearbejdet. Udfordringen deles op i delproblemer. Kan vi evt. udpege nogle
eksperter på forskellige områder til at løse et delproblem af opgaven?
Den autentiske historie læses op.
Eleverne er godt igang med at bygge fartøjerne.
På tredje dagen kan eleverne godt opleve, at de går i stå, fordi den første idé måske ikke virkede. Dette er dagen,
hvor det hele kan virke lidt svært og op ad bakke, men fortvivl ikke. Læs mere i slutningen af afsnittet Huskeliste
for at få tips til, hvordan du hjælper eleverne på vej.
Husk at medbringe en tændstikæske!
gennemgang af dagen:
historien om holdindsatsen
Den autentiske historie om ilDen, tænDstikkerne og Den goDe iDÉ
Fortæl den 3. historie fra afsnittet: Autentiske historier side 31.
Når historien er fortalt, og klassen har fået mulighed for at tænke lidt over nytænkning og holdindsatsen, kan man
foreslå, at hvert gruppemedlem får et ekspertområde. Skal der f.eks. bruges hjul til fartøjet, kan en elev udpeges til
hjulekspert. Så skal han/hun tage sig af at optimere hjulene bedst muligt. Hvad kan bruges til hjul, hvordan skal de
sættes fast etc.
vælg en løsning
Børnene skal udvælge, hvilken type løsning de vil forsøge at bygge. Færdselsreglerne tages frem og opfriskes.
Hvad vil det betyde i praksis? Børnene går i grupper, vælger idé og bygger med det forhåndenværende
enbrugsmateriale. Det er tilladt at finde brugbare ting derhjemme, nu hvor de har en idé om, hvad de skal bygge.
Ved dagens afslutning parkeres æggene forsigtigt i ”garagen” (en dekoreret æggebakke).
digt videre på historien
Brug 10 min. afslutningsvis til at digte videre på historien om Mille og Jonas.
12

4. dag – hvordan gør vi vores løsning bedst mulig?
mål for dagen:
Eleverne skal være ved at komme i mål med deres fartøjer. Er de ikke det, er der inspiration at hente
i afsnittet Beskrivelse af forhindringsbanen.
gennemgang af dagen:
historien om at lade sig irritere
Den autentiske historie om engangsbleen
Fortæl den 4. historie fra afsnittet: Autentiske historier side 32.
Hvis det er muligt, medbring en engangsble (gerne en til hver gruppe). Måske har nogle af børnene mindre
søskende, som stadig bruger ble. Spørg forældrene. Når historien er blevet fortalt, lad da eleverne undersøge
bleen grundigt. Hvordan er den bygget op? Hvordan er den konstrueret? Lad dem klippe den i stykker, så de
kan se, hvad der er inden i. Lad dem hælde vand på, så de kan se, hvad der sker, når den bliver våd. Tag evt.
det vatagtige fyld ud. Kom det i et glas og hæld vand på og se, hvordan fyldet bliver til en geléagtig masse.
Lav evt. historien om engangsbleen om til en gættekonkurrence.
gør løsningen bedre
I dag skal børnene blot bygge videre på deres transportmiddel. De skal afprøve den af flere omgange,
og se om den kan forbedres. Det er vigtigt, at de er næsten færdige ved dagens slutning. Få dem til at
se kritisk på deres fartøj og se, om der er plads til forbedringer.
Ved dagens afslutning parkeres æggene forsigtigt i ”garagen” (en dekoreret æggebakke).
digt videre på historien
Brug 10 min. afslutningsvis til at digte videre på historien om Mille og Jonas.
13

5. dag – hvordan gør vi vores løsning færdig?
mål for dagen:
Fartøjerne færdiggøres.
Ægget kommer igennem hele forhindringsbanen.
Diplomer uddeles (”Nu er I smittet af hitte-på-sygen, og I vil altid få øje på muligheden for forbedringer”).
Hvordan ender historien Mille og Jonas? Eleverne digter en slutning.
gennemgang af dagen:
historien om den åbenlyse ide
Den autentiske historie om kufferten meD hjul
Fortæl den 5. historie fra afsnittet: Autentiske historier side 33.
Hvis det er muligt, medbring en kuffert med hjul på – en lille trolley af en art. Lad eleverne fylde den op
med tunge bøger, og lad dem mærke forskellen mellem at slæbe den gennem klassen og trække den.
gør projeKtet færdigt
Endelig afslutning og afprøvning af transportmidlerne.
Historien om Mille og Jonas afsluttes. Lad klassen digte en slutning. Skriv den gerne ind i jeres beskrivelse
af fartøjet, som I sender ind til skolekonkurrencen. Den indgår dog ikke i bedømmelsen.
refleKter og perspeKtiver
Den sidste dag skal primært bruges til at perspektivere: Hvad var det, vi gjorde? Hvorfor gjorde vi det? Kan
I se andre problemer i jeres hverdag, der kan have brug for jeres kreative løsninger? Slogan: ”Få øje på
problemet, så finder du også løsningen.”
Overrækkelse af Idéjagtdiplomer og forberedelse til indsendelse af materiale. ”Nu hvor I er færdiguddannede
Idéjægere, så skal I huske at gå på jagt efter problemerne for at finde de helt rigtige løsninger.”
14

eKstraopgaver
Hvis der er nogle elever, som bliver hurtigt færdige, kan du tilbyde dem følgende opgaver:
Find og beskriv flere opfindelser (uden ledning og batteri) fra deres hverdag. De kan evt. få ansvaret for
at tilrettelægge en gættekonkurrence i klassen. Det anbefales at gå uden om elektriske og teknologiske
opfindelser, fordi teknologien bag kan være så kompliceret, at eleverne frem for at få lyst til at komme med
deres bud i stedet affinder sig med, at andre former verden.
Beskriv den klonede dinosaur. Lad dem lave research og vælge en dinosaur. Eleverne skal huske på, at det
skal være en dinosaur, der nok har levet på det sydamerikanske kontinent. De skal beskrive, hvad den spiser
og hvor stor den er. Hvordan ville den være at holde som kæledyr?
De endnu mere avancerede elever kan evt. beskrive autentiske opfindelser eller medicinske opdagelser i
forhold til den tid, de blev opfundet i. Hvad betød det for eksempel, at man opdagede elektriciteten. Og hvad
betød det, at man ikke længere skulle bruge petroleumslamper?
Endelig kan de elever, der bliver hurtigere færdige end de andre,
gå ind på www.dr.dk/skole/naturfag/tema/opfinderskolen/opfindermuseet
her kan man gå på opdagelse i 2 mio. års opfinderhistorie. Sitet er desuden godt til at hente inspiration
og finde ekstra opfinderhistorier til undervisningen, hvis du ønsker det.
15

husKeliste
Der er lige et par detaljer, du skal forberede for at få et vellykket forløb med Idéjagten. Bl.a. skal du indsamle
byggemateriale i god tid. I dette afsnit finder du en liste over gode ideer til, hvilke typer materialer som
er gode at bygge med, og du får tips til, hvor du kan finde dem. Desuden finder du her en beskrivelse af,
hvordan du bedst bygger forhindringsbanen. Bemærk, at forhindringsbanen ikke indgår i bedømmelsen
af konkurrencen. Den kan sendes med ind, hvis konstruktionen af fartøjet kræver det. Men den bliver ikke
bedømt.
16

materiale fra experimentarium:
Idéjagten-klistermærker
17
materiale du selv
sKal indsamle:
For at kunne indsamle byggemateriale i god tid,
er det ideelt at sætte indsamlingen
i gang en lille måned før projektstart.
Det er utilfredsstillende for eleverne, hvis de ikke
kan realisere deres fartøjer, fordi de ikke har nok
byggematerialer. Tag evt. en snak i klassen om,
hvad forældrene arbejder med. Måske har de
adgang til gode byggematerialer.
Alt kan bruges, og kun fantasien sætter grænsen.
Mælkekartoner, propper, sølvpapir, paprør fra
køkkenruller, engangsflasker, papæsker etc. Alt skrald
er velkomment også – teknikaffald. Brug det som
en kærkommen anledning til at åbne øjnene op for
det, vi smider væk. Hvordan ser det ud, hvad kan det
også bruges til?
Slip eleverne løs på et gammelt tastatur, en udtjent
hårtørrer, en telefonsvarer eller lignende, og lad dem
splitte det ad og opleve den uærbødige nysgerrighed,
der skal til for at skabe nyt.
Elastikker
Gå på rov i køkkenskuffen. Elastikker er nemlig
fabelagtige til at spænde op. Når elastikken
udløses, kan den få en propel eller hjul til at dreje
rundt. Jo flere og jo tykkere desto bedre. Måske
kan postbuddet overtales til at forære nogle af
sine kraftige elastikker væk.
Ispinde er rigtig gode til at bygge med. De kan
blive propeller, tømmerflåder, huse etc. Få
eleverne til at samle så mange de, kan i god
tid i forvejen. Du kan evt. lave det om til en
indsamlingskonkurrence.

gode Kilder til byggematerialer:
vvs
Hør din lokale blikkenslager om han vil hjælpe
med forskellige rør og andet godt byggemateriale.
Kommer du forbi en byggeplads, så gå ind og
spørg om de har noget materiale, du må få.
De ligger inde med mange forskellige typer
rør og andre gode sager.
lim
Sørg for at bevæbne dig med alskens slags lim:
limpistoler, gaffatape, silikone og almindelig lim.
Det er vigtigt, at det tørrer hurtigt og holder godt,
og at det kan vaskes af tøjet og hænderne igen.
andre materialer:
Ståltråd kan redde mange konstruktioner.
Skumgummi, flamingo og liggeunderlag er alle
gode materialer at bygge med.
værKtøjsKasse
Gode sakse, en tang til at klippe ståltråd over.
Evt. en syl (det er din vurdering som lærer, der
afgør, om og hvordan eleverne har adgang til
spidst og skarpt værktøj.)
18
forhindringsbanen
Hver gruppe skal have et stykke stift karton.
Bølgepap til at bygge vulkanen. Floden bygges
af tre til fire mælkekartoner, der er sat sammen
med gaffatape. Et rør, der skal agere en nedlagt
guldmine, som ægget skal igennem. Læs mere
i afsnittet om Forhindringsbanen.
mille og jonas
Pap som Mille og Jonas-klistermærkerne kan
klistres op på. Fastgør et stykke pap på tværs
ved fødderne, så figurerne kan stå.
dinosauræg
Eleverne har brug for et testæg for at se, om
fartøjet kan holde. Tag 6 hårdkogte æg. Læg dem
i en blanding af vand og frugtfarve. Lad dem ligge
natten over i hhv. rød frugtfarve, blå frugtfarve
og grøn frugtfarve. Dekorer æggebakken, så den
ser lidt speciel ud. Dette er nu dinosauræggenes
”garage”. Her skal æggene tages frem ved dagens
start og parkeres ved dagens slutning.

til selve undervisningen har du brug for:
1. dag
n Et stykke velcro
2. dag
n En pakke margarine
n En pakke smør,
n Matadorpenge
3. dag
n Tændstikæske med tændstikker i
4. dag
n 3-4 engangsbleer, spørg i klassen, måske
er der nogle elever, der har mindre søskende,
der bruger ble, måske er der kolleger, der
har blebørn.
5. dag
n Medbring en trolley, lad eleverne fylde den op
med klassens bøger, så den bliver rigtig tung,
og lad eleverne løfte den.
19

forhindringsbanen
sådan bygger du forhindringsbanen:
Hver del af forhindringsbanen bør ikke være større end 2 stykker A3 papir. Vi anbefaler, at du finder noget
pap eller karton, så forhindringsbanen er lidt stiv i det og mere modstandsdygtig. Det er vigtigt at forklare
eleverne, at det ikke må tage særlig lang tid at bygge forhindringsbanen op. De deltager nemlig ikke med
forhindringsbanen i konkurrencen. Ellers har de ikke tid til at løse den egentlige opgave, som de deltager
i konkurrencen med: At få fartøjerne til at bevæge sig. På den anden side kan eleverne opleve, at det er
svært at koncentrere sig om at bygge fartøjer, hvis forhindringsbanen ikke fungerer tilfredsstillende.
Hvis det er tilfældet, så er det nok bedst at anskue forhindringsbanen som en del af ”opfinderiet”,
selvom forhindringsbanen ikke indgår i bedømmelsen.
20

missionerne
gruppe 1
op ad vulKanen
Denne gruppe skal fragte ægget i et fartøj op ad
vulkanens ene side. Den bygges lettest ved at
rulle noget bølgepap sammen til en kegleform.
Omkring 40 - 60 cm høj er en passende størrelse
for vulkanen.
Eleverne skal huske, at fartøjet ikke må skubbes
frem med hænderne. Måske skal de benytte sig
af snoretræk ligesom i en svævebane. Måske
skal de tænke på en luftballon. Måske skal de
tænke på at trække fartøjet op ved hjælp af
modvægte på den anden side af vulkanen,
så man på den måde udnytter tyngdekraften.
gruppe 2
ned ad vulKanen
Igen bygges vulkanen nemmest med bølgepap,
der rulles til et kræmmerhus. Også her kan man
med held bruge tyngdekraften udnytte, hvordan
den kan trække et fartøj nedad. Dog skal man
huske på, at fartøjet ikke må få for meget fart på,
da det ikke må ryge ud over spillepladen, som
maks er på størrelse med 2 stykker A3 papir.
Og de skal passe på, at ægget ikke går i stykker.
gruppe 3
hen over marKen, sletten
og vejen
Umiddelbart kan denne opgave lyde kedelig, og
ikke mindst kan eleverne mangle udfordringer,
når de skal bygge deres forhindringsbane. Her
kan man udfordre eleverne med, at vejen skal sno
sig, eller der kan være huller, miner eller andre
forhindringer, de skal uden om. Her går opgaven
ud på, at eleverne skal finde på et fartøj, som kører
af sig selv. Der er ingen tyngdekraft, som kan
hjælpe på vej. Men måske kan eleverne her bruge
fjedre, magneter, og lignende.
21
gruppe 4
gennem en guldmine
(et rør)
Et rør fra en køkkenrulle er desværre for lille til,
at et alm. hønseæg kan komme igennem. På
mange byggepladser, kan man få lov til at tage
de rør, man lægger kabler i, når de skal graves
ned i jorden. Man kan også spørge i det lokale
byggemarked, om de har rester af rør. VVS-rør kan
sagtens bruges og det samme gælder tagrender.
Rør til forsendelse af pakker og vægkalendre
kan også bruges. Hvordan får man ægget
igennem et rør? Her kan eleverne måske tænke
i transportbånd, eller at fartøjet sendes gennem
røret vha. udløsning af en fjeder eller en elastik.
gruppe 5
sejle
Tag 3-4 mælkekartoner, klip enderne af og sæt
dem sammen med gaffatape. Det kan gøre det
ud for at være en flod, hvor ægget skal sejle.
Evt. kan mælkekartonerne fores med en sort
plastiksæk for at være sikker på, at den ikke
lækker vand. Hvis den bliver ved med at drille,
er det ok, at bruge en balje el. lign. til formålet.
Ægget skal sejle, uden at det bliver ført. Det vil
sige, at eleverne må gerne agere vindmaskine,
men de må ikke føre fartøjet med hænderne
eller puste på sejlet. Men de må godt lave en
kraftig vifte, der kan lave vind.

tips hvis eleverne går i stå:
tyngdeKraft
Tyngdekraften er nok en af de naturkræfter, som børn først stifter bekendtskab med. Ved at gøre eleverne
opmærksomme på den, kan de få gode ideer til at få deres fartøjer til at bevæge sig af sig selv. Det vil f.eks.
sige, at et fartøj, der skal fragte ægget ned fra vulkanen, sagtens kan trille ned af sig selv, fordi tyngdekraften
altid vil trække ned mod det lavest liggende punkt. Her er udfordringen så, at fartøjet ikke får så meget fart på,
at ægget går i stykker.
modvægte
Det arbejde, man har udført mod tyngdekraften, bliver lagret som potentiel energi, hvis den ting, vi har
løftet, fastholdes i den højde, den er blevet løftet op i. Vi kan når som helst udløse den energi, vi har gemt
i den løftede bold, sten, klaver eller spisebord, ved at slippe igen. Da vil tyngdekraften udføre et arbejde på
genstanden, og denne vil falde mod Jorden. Potentiel energi er altså et „potentiale“ til at få udført et arbejde.
Man kan med held styre tyngdekraftens virkning ved hjælp af modvægte. Hvis man for eksempel binder to
sten sammen med en snor og løfter den ene sten op og lader den falde, så vil snoren trække den anden sten
med sig. Det princip udnyttes for eksempel i et bornholmerur, hvor de tunge lodder trækker et tandhjul, der
får viserne til at bevæge sig. Det princip kan eleverne måske bruge til deres fartøjer.
magneter
Er magneterne stærke nok så kan de trække et fartøj til sig.
elastiKKer og fjedre
De fleste af os har prøvet at lege med en elastik, hvor man snurrer den op, og lader den udløses. Hvis
elastikker spændes stramt op, så opsparer man energi. Når man lader elastikken udløses, så frigiver man den
opsparede energi igen. Hvis man sætter en ispind i spænd, så vil den snurre rundt, når elastikken udløses.
Det princip kan også bruges til at få fartøjerne til at bevæge sig.
22

historien om mille og jonas
og dinosaurægget
”Banker det stadig?” spurgte Jonas Mille, efter at de havde delt den sidste sandwich.
”Nu skal jeg se,” svarede Mille, og åbnede sin rygsæk. Forsigtigt tog hun en rund æske ud af rygsækken.
Æsken var holdt sammen på kryds og tværs af et velcrobånd. Når hun åbnede æskens, kunne man se de
små varmelegemer, der sad på indersiden af æsken.
”Det er i hvert fald stadig varmt,” sagde Mille og tog æsken op til øret..” Jo, det banker også stadig.”
Jonas bøjede sig ind over hende, for bedre at kunne se æskens indhold. Nede i æsken, som Mille holdt
mellem sine hænder, lå et æg, der var på størrelse med en grapefrugt. Ægget var spættet af mange
forskellige farver. Skjolder af grøn, blå og rød flød over i hinanden, og hvis man tog det op til øret,
kunne man høre en lille bankelyd, som et lille hjerte, der bankede.
23

Ægget i æsken var et dinosauræg, med et levende dinosaurusfoster indeni. Hvordan kunne det lade sig gøre?
Alle vidste da, at dinosaurerne for længst var uddøde. Man havde kun fundet deres forstenede skeletter. Men
ikke desto mindre sad Mille og Jonas midt ude i den sydamerikanske jungle, på vej til et laboratorium, der lå
på tæt ved et kæmpemæssigt vandfald, ved den brasilianske grænse. Godt nok havde Mille og Jonas troet, at
det ville blive en spændende ferie, da deres forældre fortalte dem, at de alle skulle til Argentina i Sydamerika,
og rejse rundt i to måneder. Men de havde ikke i deres vildeste fantasi forestillet sig, at de skulle fragte et
levende dinosauræg gennem junglen.
Lige nu, hvor den sidste sandwich var spist, og de kun havde en enkelt flaske vand tilbage i rygsækken,
kunne Jonas godt få lidt ondt i maven, når han tænkte på, hvordan det skulle gå. Og han kunne få rigtig ondt i
maven, når han tænkte på, hvor meget skæld ud, de ville få af mor og far, når de kom hjem igen. Men det var
gået så hurtigt.
Mille og Jonas var bare gået ned i hotellets bar for at hente en cola, da de så en dame i hvid kittel styrte
gennem hotellets forhal med en lille papkasse i armene. To mænd med styrthjelm på løb efter hende.
Gennem vinduerne kunne de se, at hun blev indhentet af mændene på fortovet lige foran hotellets indgang.
De ruskede hende hårdt i armen, og flåede papkassen ud af hænderne på hende. Da hun begyndte at råbe
op, skubbede den ene af mændene hende med voldsom kraft hen ad fortovet, så hun faldt, slog hovedet
ned i jorden og blev liggende stille. Folk på gaden stimlede sammen om kvinden. En gammel mand råbte
”Ambulancia!” De tog mænd med styrthjelmene snuppede kassen, og sprang op på en motorcykel, der stod
parkeret foran hotellet. Børnene løb ud på gaden lige tids nok til at se motorcyklen dreje skarpt rundt om
hjørnet. Idet den drejede fløj en æske ud af papkassen, som den bageste mand holdt.
Inden Jonas havde nået at stoppe sin lillesøster Mille, var hun spurtet hen til hjørnet, hvor æsken var faldet
ud af papkassen. ”Lad være Mille, det kan være farl...” råbte Jonas. Mere nåede han ikke at sige, før Mille
stod med æsken i hånden. Hun satte sig ned på fortovet midt i menneskemylderet, og ingen syntes at ænse
den lille pige, der sad på et fortov i Buenos Aires, Argentinas hovedstad, og flåede et langt velcrobånd af en
besynderligt udseende æske.
24

”Hvad tror du, det er?” spurgte Mille. Jonas bøjede sig over æsken. Udenpå stod der nogle bogstaver og
nogle tal. ”Hvad er det der?” spurgte Jonas. ”Hvaf’for noget?” sagde Mille lidt irriteret. Hun havde næsen
helt nede i æsken, og snusede til ægget. ”Det lugter mærkeligt. Sådan lidt som en blanding mellem hospital
og stald”, sagde Mille idet hendes ansigt fortrak i en grimasse. ”De der tal, hvad er det? Nåh, nej, nu ved jeg
det, det er GPS-koordinater. Hvis jeg taster dem ind på min mobil, så kan jeg se på mobilens kort, hvor det
er.” Jonas’ fingre fløj over tasterne, mens Mille skottede misundeligt på Jonas’ mobil. Han havde fået en
helt ny, lige inden de skulle rejse, og hun havde arvet hans gamle. Det var fordi, hun var så lille, at hun ikke
behøvede en mobil, der kunne en masse ting. Hun burde være glad for, at hun overhovedet havde fået Jonas’
gamle mobil. Der var skam mange børn, der ikke havde nogen mobil når de kun var otte år gamle, havde
hendes forældre sagt. Kun otte! Når man er otte, er man da stor. Så gider man jo f.eks. ikke se Fjernsyn For
Dig. Øv, og nu stod Jonas der med sin tjekkede mobil, med kort og 81 sange på. ”Det er et sted inde i junglen,
tæt på et stort vandfald, der hedder Iguazu på grænsen til Brasilien,” sagde Jonas.
”Der ligger et stykke papir her ved siden af ægget”, sagde Mille overrasket.
”Aaaattensio...” forsøgte Mille at stave sig igennem.
”Giv den til mig, og kom væk fra det fortov. Folk er jo ved at falde over dig,” sagde Jonas irriteret til Mille,
mens han hev hende op i armen. I det samme så Jonas motorcykelmændene komme ned ad gaden hen imod
det sted, hvor de havde tabt æsken. ”Skynd dig væk Mille, mændene er kommet tilbage. På hotellet, kan vi
måske finde ud af mere ved at gå på nettet,” sagde han, mens han trak Mille efter sig.
Tilbage på hotelværelset var Jonas, som den nørd han var, straks gået i gang med at surfe på nettet for
at finde oplysninger om GPS koordinaterne. Mille gad ikke sidde ved siden af ham, og blive træt i øjnene,
når han hoppede fra en hjemmeside til en anden. Hun sad i stedet på sengen med benene over kors og
undersøgte æsken, som ægget lå i.
Uden på var der små lys, der pulserede, og Mille fandt hurtigt ud af, at de viste hjerteslaget inde fra ægget.
Der var altså noget levende inden i! Der var desuden nogle varmelegemer i æsken, som holdt ægget varmt,
så udrugningen ikke gik i stå. Æsken var godt polstret, så ægget lå fast og ikke gik i stykker, selv om æsken
røg en tur på gulvet.
25

”Hm, det er altså et mærkeligt æg. Det ligner ikke noget, jeg har set før,” sagde Mille højt for sig selv. Men
samtidig havde hun fornemmelsen af, at hun havde set det æg før. Nu vidste hun det! Hun havde set det
på museet i går. De havde travet omkring på Buenos Aires’ naturhistoriske museum hele dagen i går for at
kigge på dinosaur-skeletter. Og der havde hun set et æg magen til det, hun sad med i hænderne. Bortset fra,
at det her var levende! Mille var ved at trimle ned ad sengen af bar ophidselse. ”Joooonaaaas,” skreg hun
ophidset. ”Det er et levende dinoisaurusæg. Det har et hjerte. Det...det er levende.” Jonas så uforstående på
hende. Møjsommeligt måtte Mille forklare Jonas, hvordan det hang sammen, og at det var et rigtigt levende
dinosauræg, de sad med. Jonas var stadig skeptisk, da han satte sig foran computeren igen. Det virkede som
om, han ikke var helt overbevist. Pludselig lød der en mærkelig mekanisk stemme ud i værelset.
” Atención! Si encuentras este huevo, favor de regresarlo a las coordenadas GPS indicadas en la caja...
Den mærkelig mekaniske stemme kom fra computerens højtaler. Jonas havde fundet et
oversættelsesprogram, der både kunne oversætte og læse op.
”If you find this egg, please bring it back to the GPS coordinates written on top of the box. You will be greatly
rewarded. Thank you very much. Fernando Garcia Lopez, paleontologist.”
”Jeg tror, det betyder, at vi vil få en belønning, hvis vi bringer ægget tilbage,” sagde Jonas henvendt til Mille,
mens han stadig bankede i computertastaturet. På skærmen kunne man se et kæmpemæssigt vandfald. ”Det
er dér, laboratoriet ligger.”
”Kan du så se, at jeg havde ret. Det ER et dinosauræg. Ellers ville det ikke være så hemmeligt, og de ville ikke
love en stor belønning, hvis det bare var et ganske almindeligt strudseæg, og der ville heller ikke være to
mærkelige motorcykelmænd efter ægget, vel,” sagde Mille. Hun sad et øjeblik og kiggede på ægget, så hun
over på Jonas med et snedigt blik.
”Nå men så lad os komme af sted, hvad venter vi på?” sagde Mille og hoppede resolut ned fra sengen. Hun fandt
sin rygsæk frem og proppede æsken ned i den. ”Vi kan vel købe nogle sandwich og noget vand i kiosken ved
siden af hotellet. Men skynd dig nu, vi skal af sted inden mor og far kommer tilbage fra deres shopping-tur.”
26

”Hvaaaad! Du har da vel ikke tænkt dig, at vi skal tage ud i junglen alene for at aflevere det æg?” råbte Jonas
ophidset, mens han stirrede på Mille.
”Hvis det skal være på den måde, så lad os sige, at JEG tager ud i junglen alene, og JEG får den belønning,
og JEG bruger alle pengene på MIG SELV,” sagde Mille tvært, drejede om på hælen og marcherede ud af
hotelværelset. Hun var nået ud på gaden, før Jonas havde indhentet hende. Men han havde ikke fået hende
til at vende om. Derefter var det hele gået så stærkt: busturen til den sidste by før junglen, og sejlturen op
ad floden og vandreturen længere og længere ind i junglen. Og nu sad de her midt i junglen, sultne, tørstige
og trætte, med et levende dinosaur-æg i rygsækken og en kæmpeflod, de skulle over. Tænk hvis ægget blev
klækket, inden de nåede frem? Hvordan skulle de så holde ungen i live? Hvad spiste en dinosaurusunge
egentligt, og hvad ville deres mor og far sige?
Jonas sukkede højlydt. Mille hørte jo aldrig efter. Han havde prøvet at forklare det til mor og far gang på
gang, men de sagde bare altid, at han var jo fire år ældre end Mille, så han havde ansvaret for hende, når de
var alene. En dreng på 12 burde jo kunne få en otteårig til at makke ret. Ja! En otteårig, der ikke var som Mille,
der bare busede af sted uden at tænke på alle de farer, hun udsatte sig selv for ...
Her er det så op til jer at digte videre på
historien.
Brug 10 min. i slutningen af hver lektion, hver
dag til at reflektere over og digte videre på
historien om Mille og Jonas. Hvad møder de
ude i junglen? Farlige rovdyr, giftige insekter,
løber de tør for drikkevand, bliver tøjet vådt,
hvor sover de om natten, har de nok mad med?
Møder de mennesker? Hvad er der i laboratoriet,
hvordan ser professor Fernando Garcia Lopez ud,
er han god, er han ond? Kommer børnene tilbage
til deres mor og far? Får de skæld ud? Hvad skal
ægget bruges til?
God fornøjelse.
27

autentisKe historier
I dette afsnit finder du de autentiske historier, du kan læse op, genfortælle eller lave om til en
gættekonkurrence. Meningen med historierne er, at de skal belyse den problemstilling, som eleverne
skal beskæftige sig med netop den pågældende dag. Samtidig skal opfindelsen være simpel og de skal
kunne forstå principperne bag. Eleverne har sikkert en tendens til at pege på tekniske opfindelser som
mobiltelefoner eller computere. For at opfinde den slags ting, skal man kunne forstå og arbejde med utroligt
avanceret teknik. De autentiske historier fortæller om opfindelser og mennesker, der insisterede på at løse et
problem, som vi andre havde lært at leve med.
28

1. dag – hvad er en opfindelse?
Husk at medbringe et stykke velcro, så børnene ved selvsyn kan se nærmere på det.
Glemmes det, er der sikkert masser af velcro rundt omkring på elevernes tasker, sko og tøj.
historien om det opmærKsomme bliK
Den autentiske historie om velcroen
”Hvis jeg siger ristjjj, hvad tænker I så på?”
(Børnene kommer med mange forskellige forslag, hvis de endnu ikke har gættet det, kan læreren få dem til at
kigge på tøj og tasker.)
”I kender ristjjj-lyden, når I skal have jeres sko af, åbner jakken, åbner tasken og tager vanterne af. Det er
lyden af den lukkemetode, der hedder velcro. Velcroen sidder der, hvor der engang sad knapper, snørebånd,
lynlåse og bæltespænder.
Velcro blev opfundet af en ingeniør, George De Mestral, der kom hjem fra en tur med sin hund, og besluttede
sig for at kigge nærmere på de burrer, som hang fast i hans strømper. Burrer er frøkapsler, der filtrer sig ind i
pelsen på et dyr, der kommer forbi. På den måde bliver frøene spredt og kan gro mange forskellige steder.
George De Mestral blev både overrasket og fuld af beundring, da han så, hvor snedig naturen var. For burren
bestod af en lille kugle, hvor frøene lå, der var beklædt med en masse små kroge, som kunne hægte sig fast i
dyrenes pels og altså også George De Mestres strømper. ”Det kan jeg da efterligne. På den måde skal man ikke stå
og fryse om fingrene, når man skal lukke frakken i en snestorm”, tænkte George De Mestral.
Han fandt på at lave en lukkemekanisme, der bestod af to stykker stof. Det ene med bittesmå kroge og det andet
med noget stof, som krogene havde let ved at hænge fast i.
Astronauterne var de første til at få øjnene op for velcroens muligheder, fordi de ikke havde mulighed for at tage
vanterne af for at spænde et bælte eller snøre en sko ude i rummet for så ville deres fingre fryse med det samme.
Skiløberne var de næste til at tage velcroen til sig, for de havde de samme problemer med stive fingre i kulden,
og så var der ikke langt til at sætte det på børneskoene, så de små børn selv kunne tage sko på, også selv om de
ikke kunne binde sløjfer.
Velcroens opfinder George De Mestral er hverken den første eller den sidste, der har abet efter naturen.
Opfindere, forskere og forretningsmænd har længe drømt om at kunne klistre sig til væggen som en gekko,
og i virkeligheden kunne kravle rundt som Spiderman, at lave et reb, der er let og stærkt som et spindelvæv,
eller kunne bevæge sig som en edderkop. Kig på naturen med forstørrelsesglasset. Måske kan I bruge nogle af
naturens løsninger, til at få ægget på vej. Er der nogle dyr, der er spændende på den måde, de bevæger sig, eller
fordi de kan noget specielt? Er der er sej plante, som kan bruges til noget specielt? Har I for eksempel tænkt over,
at en guldsmed flyver som en helikopter? Der var sikkert en opfinder, der en dag tænkte, det ville da være smart
at kunne stå stille i luften. Eller måske har flagermusens form og måde at flyve på inspireret til jagerfly.
29

2. dag – hvordan Kan vi løse problemet?
Husk at medbringe en pakke margarine og en pakke smør, samt kopier af hhv. en margarinepakken og en
smørpakke samt matadorpenge, der er vedlagt som bilag. Når historien er fortalt skal eleverne lege købmand.
Uddel matadorpenge til eleverne. Nogle børn får mange flere penge end andre, så de kan købe smør. Lad
de fattige børn gå forgæves og lad dem opleve, at de ikke har penge nok til at købe smør. Lad så de fattigere
børn komme til, og lad dem købe margarine. På den måde kan de opleve, at de for færre penge kan købe
samme mængde af et andet produkt end smør. (Dette er ikke for at lave reklame for margarine, men for at
anskueliggøre for eleverne, hvad det betød for de fattige den gang, at de pludselig fik adgang til margarine,
når de nu ikke havde råd til smør.)
historien om iværKsætteren
Den autentiske historie om otto mønsteD og margarinen
Historien beskriver en iværksætter, der gør brug af andres teknikker. Han spørger sig selv, hvordan kan jeg
bruge det, andre har opfundet? Han var købmanden, der så et behov, de andre bare fandt sig i ikke at få stillet.
En gang var det kun de rige, som kunne få smør på brødet .
”Otto Mønsted og margarinen - Smør var noget de fattige måske fik til jul og andre højtider, ellers brugte man fedt
på brødet, og man stegte i fedt, og hvis man ikke havde fedt, så måtte man undvære. Men man savnede det.
”Bare der dog var noget, som var næsten lige så godt som smør, og som man som fattig havde råd til at købe. Det
var da en god idé at hitte på en erstatning for smørret,” tænkte den store smørforhandler Otto Mønsted i Århus.
”Men når jeg nu tænker efter, så er der jo noget, der kan bruges som smør, uden at være det, og det koster meget
mindre - margarine! Det kan jeg sælge til de fattige, så de også kan få noget smørelse på brødet.”
Han fandt hurtigt ud af at producere margarine på sin margarinefabrik i Århus, og han solgte margarine
til alle Danmarks husmødre. Fordi han konstant fandt nye teknikker og maskiner, som kunne forbedre
margarineproduktionen, formåede Otto Mønsted at ikke blot at forbedre margarinen, han skaffede også margarine
og ikke smør på brødet hos mange fattige, der ellers skulle have undværet, og derved blev han en meget rig
mand.”
30

3. dag – hvilKen løsning vil vi vælge?
Husk at medbringe en tændstikæske
historien om holdindsatsen
Den autentiske historie om ilDen, tænDstikkerne og Den goDe iDÉ
Da mennesket først havde lært at tæmme ilden, behøvede det ikke længere at fryse, men kunne varme sig
ved bålet. Men det var ikke nogen let sag at tænde ild. Man slog ild med sten, med træ og med fyrtøj. Men
det var besværligt, og det tog lang tid. Der var behov for at finde en nem måde at tænde ild på. Og så blev
tændstikken opfundet. Det er en lille træpind, der har en kemisk blanding på spidsen. Blandingen består af
tre kemikalier: svovl, kaliumklorat og brunsten. Når de stryges på en plade, der er smurt med rødt fosfor
(et andet kemikalie), så dannes der ild, fordi disse kemikalier gnides mod hinanden. Den lille træpind,
tændstikken, brænder og kan bruges til at tænde stearinlys og bål med.
Men...det var faktisk dyrt at smøre et tykt lag rødt fosfor på tændstikæsken. Så noget måtte gøres, tænkte de
på tændstikfabrikken. Til at starte med havde de lagt tændstikkerne i en lille trææske, og smurt rødt fosfor på
siden. Men så fandt de på fabrikken på, at de kunne spare penge ved at bruge æsker af pap, i stedet for æsker
af træ. Så kunne de også trykke fosforen på æsken i stedet for at male det på. Det må kunne gøres bedre,
sagde direktøren. Han satte trykkerichefen Arne, og laboratoriechefen Gøsta ind på et kontor for at finde på
noget bedre. Efter at have snakket med Ingvar fra designafdelingen fandt de på, at i stedet for at smøre et tykt
lag rødt fosfor på æsken, så trykkede de det på i et slags netmønster.
Første gang gik det ikke så godt. Fosforen kunne ikke blive siddende på æsken, og faldt af. Så hældte de mere
lim i blandingen. Men så ville tændstikkerne ikke rigtig tænde. Men efter utallige forsøg, fandt Arne, Gøsta og
Ingvar den rette blanding. Og fabrikken kunne trykke fosforen i et netmønster på æsken, så den hang fast, og
tændstikkerne kunne tænde. På den måde kunne fabrikken spare 75 % rødt fosfor. Det vil sige, at i stedet for
at kunne lave 25 tændstikæsker, så kunne de lave 100 tændstikæsker med den samme mængde fosfor.
31

4. dag – hvordan gør vi vores løsning mulig?
Hvis det er muligt, medbring en engangsble (gerne en til hver gruppe). Måske har nogle af børnene mindre
søskende, som stadig bruger ble. Spørg forældrene. Når historien er blevet fortalt, lad da eleverne undersøge
bleen grundigt. Hvordan er den bygget op, hvorfor er den konstrueret, som den er. Lad dem klippe den i stykker,
så de kan se, hvad der er inden i. Lad dem hælde vand på, så de kan se, hvad der sker, når den bliver våd.
historien om at lade sig irritere
Den autentiske historie om engangsbleen
Alle små børn laver noget i bleen. I gamle dage, blev baby skiftet, og bleen lagt til vask med alt sit indhold
i. Den skulle så kogevaskes i en kæmpegryde, skylles i iskoldt vand, hænges til tørre og stryges, før baby
kunne få den på, og igen lave noget i bleen, hvorpå bleen blev lagt til vask, så den kunne kogevaskes i en
kæmpegryde, skylles i iskoldt vand... osv.
Senere blev vaskemaskinen opfundet, så slap mor i det mindste for at stå med hænderne i vandet. Men
det ændrede ikke på, at bleerne var ulækre og lugtede, og mor havde mest af alt lyst til at smide dem i
skraldespanden. En dag fik en amerikansk husmor, nok af at vaske de lugtende bleer.
”Det må være muligt at lave en ble, der holder baby tør, og som man kan smide ud efter brug” tænkte hun.
Som sagt så gjort. Hun fandt på at lave en flad pølse af en hel masse papirtørklæder, og binde dem fast på
babyen med et plastictørklæde. Dermed var den først engangsble opfundet. Bleen er gennem årene blevet
forbedret. Den er blevet bedre til at holde baby tør. Den har fået en bedre pasform, så børnene kan bevæge
sig uden at være generet af bleen. Der er også flere voksne, som ved specielle lejligheder har brugt bleer,
hvis de i lang tid ikke kunne komme på WC. Nogle mennesker, kan for eksempel få brug for at bruge ble,
når de bliver gamle. Så går de med voksenbleer. Og da man sendte de første mennesker på månen, havde
de brug for bleer. Der var ikke plads til et toilet i raketten. Så astronauterne havde ble på, da de som de første
mennesker satte foden på månen.
32

5. dag – hvordan gør vi vores løsning færdig?
Hvis det er muligt, medbring da en kuffert med hjul på – en lille trolley af en art. Lad eleverne fylde den op
med tunge bøger, og lad dem mærke forskellen mellem at slæbe den gennem klassen og trække den.
historien om den åbenlyse ide
Den autentiske historie om kufferten meD hjul
Vi har hjulet, og vi har kufferten, og hvis vi sætter det sammen, så får vi kufferten med hjul.
Hvorfor var der ingen, der fandt på det noget før?
Har I nogen sinde båret på en tung taske? Hvor I har slæbt og slæbt, så I fik helt ondt i armene? Det er der
rigtig mange mennesker, der har prøvet. En dag var der en, som fik en lys ide. Nu skulle det være slut med at
slæbe sig en pukkel til eller komme for sent til toget, fordi kufferten ikke var til at bære på! Derfor fandt han
eller hun på at bygge et lille stativ med hjul som man så kunne sætte kufferten op på og trille af sted med.
Men stativet gik i stykker og var svært at håndtere. En dag fik en kuffertfabrikant en god idé. Hvorfor sætte
kufferten op på stativet, hvorfor ikke sætte stativet ind i kufferten? Som sagt så gjort, og kufferten med hjul
var født. Nu var det slut med at slæbe tunge kufferter, til armene var ved at falde af. Tilbage var spørgsmålet,
hvorfor skulle det tage så lang tid at finde på det? Vi har haft hjulet i tusinder af år, og vi har også slæbt rundt
på kufferter i mange år. Men der skulle altså gå lang tid, før der var en eller anden, som fik øjnene op for, at
det der med de tunge kufferter var et irriterende problem, der burde løses, og som så fandt en løsning på det.
Kan I se andre steder, hvor der er irriterende ting, som trænger til at blive løst?
33

idéjægerdiplom
Tillykke
Du er nu uddannet Idéjæger.
Du har lært: at du kan, du vil, og du finder løsninger på problemer, andre har lært at leve med.
Du har lært, at hvis du får øje på problemet, så finder du også løsningen.
Du har lært, at ideer ikke er noget man får. Ideer er noget, man jagter.
Du er nu officielt Idéjæger 2009
34
Lærers underskrift