NR. 4 . JULI . 2007 . 31 ÅRGANG - DcH Hjørring
NR. 4 . JULI . 2007 . 31 ÅRGANG - DcH Hjørring
NR. 4 . JULI . 2007 . 31 ÅRGANG - DcH Hjørring
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Når man laver dogdancing, så laver man<br />
sit eget program, man vælger selv musikken,<br />
fortolker den og prøver at udtrykke<br />
sine følelser gennem programmet.<br />
Man fortæller en historie, som man<br />
selv synes er vigtig. Og så stiller man<br />
sig op på en scene og lader alle mulige<br />
tilfældige mennesker se det. Man udleverer<br />
virkelig sig selv...<br />
Og ved en konkurrence lader man oven<br />
i købet 3 fremmede mennesker sætte<br />
point på hvor relevante de følelser og<br />
den historie man vil fortælle er.<br />
Man føler sig altid sårbar, når man skal<br />
lave dogdancing og det er en stor lettelse,<br />
når publikum eller dommerne påskønner<br />
det man har præsteret.<br />
Det bliver jo heller ikke lettere af, at<br />
man er afhængig af at hunden er med på<br />
at fortælle samme historie og udtrykke<br />
samme følelser, som man selv prøver at<br />
udtrykke :-).<br />
Det at ekvipagen i den grad udleverer<br />
sig selv, når de laver deres program, gør<br />
noget ved publikum. Når vi udfører programmer<br />
til følelsesladet musik, har vi<br />
ofte oplevet at publikum får en klump i<br />
halsen og tårer i øjnene når de ser vores<br />
opvisninger. Og når vi selv har set dygtige<br />
dogdancing ekvipager i udlandet,<br />
sker det at vi må synke en ekstra gang<br />
og diskret tørre en tåre ud af øjenkrogen.<br />
Når dogdancing er bedst går hundens<br />
bevægelser, handleren bevægelser og<br />
musikken op i en højere helhed og det<br />
danner en illusion af dans. Og når det<br />
sker opstår magien! Så bliver dogdancing<br />
for alvor ”Poetry in motion”.<br />
SPORET <strong>JULI</strong> <strong>2007</strong> 11