Månedsblad for det juridiske - Paragraf

paragrafblad.dk

Månedsblad for det juridiske - Paragraf

PARAGRAF

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

Månedens portræt

Louise Gade efter

valget

Paragraf til

Årsfest

Februar 2006


EN DYNAMISK VIRKSOMHED

– med en stærk international profil

GFK er et af Danmarks førende advokat-

firmaer med stærke internationale

relationer. Vi rådgiver såvel danske

som udenlandske erhvervsvirksomheder.

Vore kontorer er centralt placeret i både

København og Århus.

Firmaet beskæftiger 250 medarbejdere.

GFK er en dynamisk og moderne arbejds-

plads, der lægger afgørende vægt på et

højt fagligt, etisk og menneskeligt niveau.

Rejselegat til jurastuderende

Gorrissen Federspiel Kierkegaard uddeler

hvert halve år rejselegater til et antal jura-

studerende, som ønsker at studere på et

udenlandsk universitet. Legatportionerne

har en betragtelig størrelse, og bliver fra

og med efteråret 2005 endnu større.

Selve overrækkelsen af rejselegaterne

bliver fejret på festlig vis i forbindelse

med firmaets ”Åbent hus arrangementer”.

Ansøgningsfrist til rejselegatet er

henholdsvis 1. maj og 1. oktober.

Se mere til os

Læs mere om både firmaet, rejselegatet,

vores arbejdsområder, fuldmægtiguddan-

nelsen og diverse sociale samt sportslige

aktiviteter på hjemmesiden.

Du er også meget velkommen til at kontakte

os, hvis du har spørgsmål omkring firmaet,

studenterfunktioner, sommerfuldmægtig-

stillinger, ansættelsesprocedure, valg

af overbygningsfag i relation til et stort

erhvervskontor og lignende.

H.C. ANDERSENS BOULEVARD 12 · DK-1553 COPENHAGEN V

SILKEBORGVEJ 2 · DK-8000 ÅRHUS C

www.gfklaw.dk

Paragraf:

Århus Universitet

Bartholins Allé, bygn.1340

8000 Århus C.

Tlf.: 89421455

E-mail: deadline@paragrafblad.dk

Web: www.paragrafblad.dk

Redaktion:

Anders Kluw, red.

Dennis B. Lange, IT-red.

Christian Pedersen, Sekretær

Tom Kaadtmann Buck

Sandie Mikkelsen

Helene Nordborg Kiær

Jhin Lee

Jeff Jørgensen

Martin Strandby Nielsen

Louise Hoeg

Kristina Ravn

Troels Kjersgaard

Søren Holger Ørum Kopp

Morten Stakroge

Rikke Skov Rosenskjold

Mette Hougaard

Ane Clausen

Anne Kathrine Holm Eriksen

Lena Malmberg

Lise Dencker

Annemarie Dybdal Christensen

Bo Nyggard Juliussen

Charlotte Christensen

Lise Kjærup-Heide

Rasmus Grønborg

Kim Højmark

Marie Baadsmand

Layout: Anders Kluw, Dennis B. Lange,

Jhin Lee, Ane Clausen, Rikke Rosenskjold,

Kim Højmark

Billedbehandling: Anders Kluw, Morten

Stakroge, Dennis B. Lange

Fotos: Morten Stakroge

Distribution: Christian Pedersen, m.fl.

Annonce: Anne Kathrine Holm Eriksen

Internet: Dennis B. Lange

Oplag: 2300 eksemplarer

Tryk: Zeuner Grafisk

Udgiver: Jurrådet

Paragraf udkommer 8 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg fra studerende,

lærere og TAP’ere.

Materiale til Paragraf kan indleveres alle

hverdage på Juridisk Ekspeditionskontor i

bygn. 340 eller sendes til redaktionens emailadresse,

deadline@paragrafblad.dk

Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed

eller begavelse, der måtte fremkomme

i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis

af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Paragraf takker Studienævnet og Jurrådets

Fond for støtte til den fortsatte

drift af bladet.

Forside: Louise Gade

Foto: Louise Hoeg

PARAGRAF

w w w . p a r a g r a f b l a d . d k

- k r e a t i v e p å k o m m a n d o

Her kan du læse om:

KUK ...................................................................................... 5

Rådhuset som legeplads ................................................... 6

SU-reform ............................................................................ 8

Realitystjerner til eksamen ................................................ 10

Med staten som speciale ................................................... 12

Stud.kultur ........................................................................... 14

JUS-siderne......................................................................... 15

FC Jura ................................................................................ 23

VOX POP ............................................................................. 25

QuickPoll ............................................................................. 26

Hver sker der, hvis du tilmelder dig eksamen for sent? . 28

Nyt jurråd............................................................................. 29

Paragraffenland .................................................................. 31

EMRK for praktikere ........................................................... 32

Undervisningsinitiativer på privatret ................................ 32

Kære Helge, lad nu universiteterne være......................... 33

Trænger dit CV til en make-over ....................................... 34

Når jurister skejer ud.......................................................... 35

Opstramning vedr. specialernes længde ......................... 36

Procedurekonkurrence ...................................................... 36

Måling af læsepladsbenyttelsen ....................................... 38

Kalender .............................................................................. 39

Næste deadline:

22. marts


PQMOL&HFOMPMSMMPQGHASMBPHW

W0PMORTDABPS&ELMIATHB4SMQI

MU I orkanens Tæt på JURPHW&LHJQIMPVJURAYOL

øje

MPSMPQHASMBAMMHW&OLÆLMBHT

Advokatfirmaet Poul Schmith er et af landets største og mest alsidige advokatfirmaer med

omkring 100 jurister og 200 medarbejdere i alt. Siden 1936 har en af partnerne i firmaet

varetaget hvervet som kammeradvokat. Kammeradvokaten er statens faste advokat i civile

sager, men som privat firma løser vi desuden opgaver for andre klienter.

Sommerfuldmægtige

En stilling som en af vores 2 – 4 sommerfuldmægtige

giver dig en smagsprøve på livet i et stort advokat-

firma.

Med udgangspunkt i dine ønsker tilrettelægger

vi et fem ugers program i august måned, der

sammensættes med henblik på at give dig en bred

introduktion til firmaet og vores arbejdsopgaver.

Du arbejder tæt sammen med erfarne advokater og

advokatfuldmægtige og får dermed indblik i deres

hverdag. Du får selvstændige arbejdsopgaver og

udarbejder f.eks. processkrifter og juridiske notater.

Derudover er du med til domsforhandlinger og

møder hos klienterne.

Ansøgning med CV og karakterudskrift sendes til HR-

chef Cecilia Wilson på info@kammeradv.dk senest

den 31. marts 2006. Læs mere om firmaet og vores

andre tilbud til studerende på www.kammeradv.dk

Det sidste KUK

Så er det nye semester desværre startet, og ferien er dermed slut – vi må

indse det, vi skal altså tilbage til bøgerne. Der skal læses, skal der.

Med denne konstatering: Velkommen til et nyt nummer af Paragraf!

Her på redaktionen er vi fulde af energi efter en veloverstået skiferie,

og vi er mere end klar til at give jer mange gode artikler i de næste 4

numre.

For lidt over et år siden gjorde jeg mit første forsøg på at skrive et

nogenlunde vellykket KUK – i dag gør jeg så mit sidste. Ifølge Shu-Bi-

Du-A har alting nemlig en ende – undtagen måske spoleormen, der har

to. Således har jurastudiet også en ende for de fleste af os, og jeg er

ingen undtagelse.

En gammel redaktørs afgang betyder nødvendigvis også tilgangen af

en ny, og efter dette nummer af Paragraf slutter jeg mig til en glorværdig

række af tidligere redaktører, og bevæger mig lige så langsomt ud i den

rigtige verden uden for de gule mure. Skulle nogen af jer have lyst til at

prøve kræfter med jobbet, så læs ikke videre, men bladr straks om til

stillingsopslaget inde i bladet.

I løbet af det halvandet år, jeg har været redaktør for Paragraf, har jeg

stået i spidsen for 30 ildsjæle, der har lagt hårdt arbejde og vist også en

del pjækketimer i vores blad. Uden dem, var det aldrig gået, så derfor vil

jeg lige benytte lidt sparsom spalteplads til at takke dem alle. Sammen

har vi formået at udvikle bladet ganske meget – ja, næsten med kæmpespring,

syntes vi et par gange. Blandt andet udkommer bladet nu helt

i farver; noget, der forekom os næsten umuligt for bare 2 år siden.

Heldigvis blev det til noget, og jeg håber, at I, kære læsere, er lige så

begejstrede for Paragraf, som vi har været og stadig er. Desuden er vores

lille blad også blevet det eneste blad for jurastuderende her i landet.

Juridisk Fakultet i København har nemlig besluttet at lukke deres blad,

så hvis der sidder nogle studerende fra Københavns Universitet, der

mangler et godt blad at læse i, må I gerne læse vores!

Her på falderebet vil jeg også komme med en lille formaning til de lidt

yngre studerende: Sørg nu for, at I ikke bruger al jeres tid på at læse

tykke bøger – sørg også for, at I får engageret jer på studiet. Deltag i

de forskellige foreningers arrangementer, meld jer endda ind – gerne i

Paragraf, da vi altid kan bruge endnu et medlem.

Redaktøren

K

U

K


Rådhuset som

legeplads

Tidligere advokat og borgmester, Louise Gade går nye veje

Paragraf tog på rådhuset – ikke for

at blive gift, men for at møde tidligere

borgmester Louise Gade, på

hendes nye kontor, som rådmand

for magistratens 4. afd., Magistraten

for Børn og Unge.

På trods af hendes nylige nederlag

i kampen om borgmesterstolen,

ser hun glad og veltilfreds ud,

men det har hun også grund til

at være.

Louise Gade er 33 år gammel men

har allerede et imponerende CV.

Hun startede i politik mens hun

endnu gik i gymnasiet, og blev

valgt ind i byrådet i 1994. Allerede

da hun var nybagt kandidat blev

hun tilbudt opstilling til både Europaparlamentet

og til Folketinget,

men hun valgte i stedet at blive

advokatfuldmægtig. Efter at have

opnået sin bestalling, blev hun

8. maj 2000 valgt som Venstres

borgmesterkandidat, som afløser

for Hans Schiøtt, og i januar 2002

kunne hun sætte sig til rette i

borgmesterstolen, en drøm som

hun på daværende tidspunkt end

ikke havde turde håbe på gik i

opfyldelse. En stol hun efter 4 år

måtte forlade pr. 1 januar.

Valget

På selve valgaftenen i november

stod det først ret sent klart, at

Louise Gade ikke ville kunne

forsætte i borgmesterstolen. Paradoksalt

nok, idet Venstre gik

frem, og Louise Gade selv fik et

rekordstort antal personlige stemmer,

således at hun med 42.000

personlige stemmer fik det højeste

antal i Århus’ historie.

En valgaften er jo af natur både

kaotisk og hektisk, men derfor

var Louise Gade alligevel nødt til

at holde hovedet koldt og bevare

overblikket, og tænke strategisk

indtil det sidste at. Samtidig skulle

hun holde humøret højt, både af

hensyn til partiet og af hensyn til

pressen.

Derfor var det da også først næste

morgen, det rigtig gik op for

hende, at hun havde tabt kampen

om magten.

Louise følte dog ikke at hele hendes

verden faldt sammen. Som

hun selv udtrykte det, var hun jo

ikke i politik for politikkens skyld,

men i politik for indholdets skyld.

”Selvfølgelig var jeg skuffet, og

jeg fældede da også en tåre, men

en stilling som rådmand var jo en

af mine oprindelige drømme, og

jeg ville også få langt mere fritid,

så der var bestemt også positive

sider ved det.”

Det svære valg

Vi spurgte Louise Gade, hvilke

overvejelser hun gjorde sig, da det

stod klart for hende, at Venstre ikke

kunne samle nok mandater til at

bevare borgmesterposten.

Hun stod herefter med valget om,

enten at forsætte i politik som

rådmand for Børn og Unge, eller

at vende tilbage til juraens verden,

da hun ikke følte, at hun havde lagt

juraen på hylden for altid. Dette

valg blev ikke nemmere at træffe,

da hun endvidere modtog indtil

flere attraktive jobtilbud.

Et sådant valg er ikke et, man

træffer hurtigt og nemt, og Louise

Gade havde derfor brug for et

par dage til at mærke efter i

maven, om politik endnu var det

rette valg. Kunne hun, hvis hun

forsatte i politik, lade være med

at gå rundt på gangene, som en

sur og tvær rådmand? Havde hun

stadig det gå-på-mod der skal til,

Louise befinder sig godt som rådmand i sit nye kontor

for at være et aktiv for Århus? På

den anden side var spørgsmålet,

om et forsat liv på rådhuset kunne

opveje trangen til at deltage i det

pulserende erhvervsliv, og om

hendes fremtidige jobmuligheder

ville blive forringet.

”Mit afsæt har hele tiden været at

det politiske stod forrest, og jeg

skulle gøre op med mig selv om jeg

var færdig med politik, og jeg skulle

føle i maven om det var rigtigt, og

der måtte ikke sidde et juridisk

spøgelse som trak i den anden

retning. Og uanset at de jobtilbud

jeg fik, var meget spændende, så

var jeg ikke færdig med politik.”

Allerede efter en nats søvn, begyndte

det da også at boble i

Louise Gades hoved med visioner

om alle de ting, som hun gerne

ville tage fat på, inden for børne-

og ungeområdet, og hun kunne

således mærke at dette var den

rigtige beslutning.

Politik for altid?

Louise Gade har ikke sat nogen

tidshorisont på, hvor længe hun

regner med at blive i politik på fuld

tid. For hende har politik aldrig været

et mål i sig selv, men derimod

et aktivt tilvalg. Det må aldrig blive

en rutine, og hun stopper derfor

også jævnligt op, og mærker efter

om hun har gnisten og

gejsten til at forsætte

i politik. Dette burde,

efter hendes mening,

landets øvrige politikere

også gøre, og ikke

blive i politik, bare for at

være der.

Gået bagud af dansen?

Bortset fra at kunne cykle, er der

altid en risiko for at man glemmer

sine færdigheder, når de ikke

vedligeholdes.

Vores spørgsmål til Louise Gade,

var derfor, om hun ikke var bange

for at gå bagud af dansen, i forhold

til de juridiske kundskaber.

Hun mener dog ikke, at det vil

være umuligt for hende at vende

tilbage til juraens verden på et

senere tidspunkt. Hun anser jura

som et håndværk, hvor det ikke

er mængden af paratviden, der er

afgørende, men derimod om man

kan den grundlæggende juridiske

Politik skal

være et aktivt

tilvalg, ikke

en rutine

metode. Louise

Gade er

dog bevidst

om, hun ville

skulle læse

en hel del op,

hvis hun senere

ønsker

at virke som

advokat igen,

men mener

dog ikke, at

det er så megetanderledes

end den

situation, hvor

man har siddet

længe i

fx Datatilsynet for siden hen at

komme til fx Skov- og Naturstyrelsen.

Uanset hvad, vil man jo

altid støde på nye områder og

nye udfordringer, som kræver en

yderligere fordybelse.

Juraens mange fristelser

Louise Gade må dog indrømme, at

det til tider rykker i hende, når der

er en stor sag fremme i medierne,

og at hun til tider kan savne kicket

ved at vinde en stor kompliceret

sag, som man troede var umulig

at vinde eller glæden efter en

velafsluttet procedure. Derudover

savner hun de mentale og faglige

udfordringer som juraen

kan give hende, ex. den

fordybelse som en kompliceret

sag kræver.

Der er som sådan ikke

noget ved selve juraen,

som Louise Gade er

glad for at undvære. Det er mere

den udvikling som advokatbranchen

i nogle år tog, hvor hun mener

at der i langt højere grad var

tale om fabrikker end arbejdspladser,

og hvor både arbejdstider og

arbejdsvilkårene var urimelige.

Ting som er svære at kombinere

med et familieliv. Hun er dog glad

for at kunne konstatere, at advokatbranchen

på nuværende

tidspunkt er inde på et langt bedre

spor.

Faldet fra tronen

Louise Gade sidder stadig for

bordenden, dog ikke som borgmester,

men for sin egen bordende

som rådmand. Hun var efter valget

Rådmanden for Børn og Unge tager sit job seriøst

meget opmærksom på at lægge

sine tidligere borgmestervaner på

hylden, således at hun undgik at

gå Nicolai Wammen i bedene som

en skyggeborgmester.

Dette jobskifte har dog ikke været

helt uden pudsige episoder. Hun

husker særligt en episode; til et

magistratsmøde, hvor protokollen

efter mødet skulle underskrives.

Borgmesteren sætter ved denne

lejlighed altid sine initialer i øverste

hjørne, og da Louise Gade fik

overrakt protokollen, satte hun

automatisk sine initialer i hjørnet,

hvilket var til stor morskab for de

andre deltagende.

Et jobskifte som dette kræver dog

altid en tilpasningsperiode, men

hun synes selv at hun har mestret

denne nye udfordring godt, og ved

modtagelse af gæster, løber hun

ikke frem foran borgmesteren for

at give hånd som den første.

Alt i alt er Louise Gade glad og

godt tilfreds med sin nye rolle som

rådmand. Hun har dog ikke opgivet

drømmen om igen at stå i første

række, og vi kan derfor afsløre, at

Louise Gade regner med at stille

op til næste byrådsvalg som Venstres

borgmesterkandidat.

Louise Hoeg

lh@paragrafblad.dk

Ane Petrine Clausen

ac@paragrafblad.dk


SU-reform

Den næste store uddannelsespolitiske debat vil dreje sig om reformen

af SU-systemet. Formålet er at få de studerende hurtigere ud på

arbejdsmarkedet.

Det danske SU-system er en

stor succes. Det giver alle med

kvalifikationerne til at læse videre

et eksistensgrundlag under

studierne. Den er dog ikke uden

problemer. SUens størrelse gør

at kun de færreste kan overleve

på SU alene. Hovedparten er således

nødt til at supplere SU ved

enten at gøre indhug i en eventuel

opsparing, arbejde eller optage

lån. I bund og grund er det ikke de

studerendes opgave at arbejde.

Det er at studere; hvorfor det ikke

burde være nødvendigt at finde

studerende bag disken på Burger

King. Mange vælger lån, men

som jeg beskrev i en artikel sidste

år er SU-lånet ved at løbe løbsk

for mange. Tager man SU-lån i

5 år ender man med en gæld på

164.000 kr., mens 6 års lån + 1 års

slutlån ender på 280.000 kr. For

forsørgere er tallene henholdsvis

244.000 kr. og 437.000 kr. Det er

penge som mange kandidater har

problemer med at betale tilbage,

så en reform af SU-systemet, der

kan hjælpe de studerende til at

blive tidligere færdig, vil på trods

af, at den på overfladen kan anses

for at være en skærpelse af det

nuværende system, også være

med til at sænke gældsbyrden hos

de færdige kandidater.

I dag tager det i gennemsnit 8-10

år, fra man bliver student, og til

man får sin kandidatgrad. Tal fra

velfærdskommissionen viser, at

hvis man kan skære bare ét år af

denne tid, vil det medføre en stor

samfundsmæssig gevinst.

Forslagene

Der foreligger i øjeblikket en række

forslag til hvordan SU-systemet

kan ændres, for at få de unge hurtigere

igennem uddannelserne. Alle

forslagene er bygget op omkring to

hovedpunkter: At få de unge hurtigere

i gang og få de studerende

igennem studierne på normeret

tid. For at nå disse mål, er der

foreslået forskellige redskaber.

Regeringen

Regeringen lægger i sit SU-forslag

op til at differentiere SU’en

alt efter hvor hurtigt den enkelte

starter på en uddannelse. Venter

man således mere end ét år med

at gå i gang, vil man kun modtage

mellem 95% af SU-satsen som stipendium,

og den vil løbende falde

til 75%, hvis man venter endnu

længere. Der vil således opstå et

økonomisk incitament til at komme

hurtigere i gang.

Velfærdskommissionen

Velfærdskommissionen har foreslået

at kandidatuddannelserne

skal gøres lånebaserede, således

at SU’en udbetales som lån, der

skal tilbagebetales.

Det er et forslag,

som også er blevet

fremført af LO og

de økonomiske vismænd.Velfærdskommissionen

foreslår

desuden, at lånet skal

være fradragsberettiget

over 10 år for

de kandidater, der

bliver i Danmark og

arbejder, ud fra den betragtning

at det er samfundet, der betaler for

uddannelsen, så samfundet skal

også have noget igen til gengæld

for at stryge gælden.

Andre

Af andre forslag bør nævnes forslaget

om at fastholde systemet

fra i dag med stipendier, men med

den undtagelse, at hvis den studerende

læser mindre på et semester

end det er normeret til – normalt

30 ECTS – skal stipendiet fra det

semester omdannes til et lån. Hvis

den studerende senere skulle læse

over normeringen og indhente det

forsømte, vil lånet blive konverteret

tilbage til et stipendium.

Kig også på kvaliteten

Foreningen af Universitets- og

Handelshøjskolestuderende (FHS)

lægger stor vægt på, at man ved

indførelse af incitamenter til at

gennemføre studiet på normeret

tid også på uddannelsesinstitutionerne

gør det praktisk muligt

at gennemføre på normeret tid.

Det er derfor en betingelse, at der

udbydes fag og reeksaminer om

sommeren, så de studerende kan

indhente forsinkelser eller endda

læse over normeringen. Uddannelsesinstitutionerne

skal sikre

de studerende specialevejledere

ved specialestart og i højere grad

tilbyde specialepladser. De faglige

krav til specialet skal i højere grad

s t e m m e o v e r -

ens med den tid,

det er normeret

til. Der skal i det

hele taget være

yderligere fokus

på kvaliteten af

undervisningen

og studiemiljøet

samt gennemføres

andre tiltag,

der giver de studerende

bedre rammer end i dag

for at afslutte deres uddannelser

på normeret tid. En reform af SUsystemet

er blot ét led i en række

nødvendige tiltag med henblik på

at få yngre og mindre gældstyngede

kandidater.

Det er et mål for FHS med en

reform af SU-systemet, at de

studerende skal have betydelig

mindre gæld når studietiden er

omme. Det kunstige loft over de

studerendes indkomst skal fjernes.

Hvorfor skal studerende tvinges

til at tage lån, når de i stedet kan

arbejde sig til pengene. Samtidig

En reform af SUsystemet

er blot

ét led i en række

nødvendige tiltag

med henblik på at

få yngre og mindre

gældstyngede

kandidater

bør man kigge på omkostningerne

ved at studere. Hvorfor kan en

selvstændig erhvervsdrivende

fratrække udgifter til nødvendige

bøger, når en studerende ikke kan,

og hvorfor kan folkepensionister

få rabat på tv-licensen og ikke de

studerende?

Ingen besparelser

Det er ikke FHS’ politik at fjerne

midler fra SU-systemet ved en

reform. FHS er også modstander

af forslaget om at gøre kandidatuddannelserne

til betalingsuddannelse.

På jura ved vi at der ikke

er efterspørgsel efter bachelorer,

hvorfor forslaget vil ramme alle

jurastuderende hårdt. FHS kan

heller ikke støtte forslaget om, at

man skal kunne trække sin gæld

fra kandidatuddannelsen fra i skat,

hvis man bliver i Danmark. Mange

uddannelser er i dag af international

karakter, og de kandidater,

der rejser ud, kommer som regel

tilbage efter en årrække med indvundne

erfaringer, som vil være til

gavn for det danske samfund.

FHS bakker op om princippet i Regeringens

udspil om differentieret

SU alt efter studiestart, men FHS

vil ikke straffe dem, der vælger at

tage et sabbatår efter gymnasiet.

Statistikkerne viser, at disse unge

har større sandsynlighed for at

gennemføre studierne. Derimod

falder sandsynligheden derefter

støt, hvis de unge har haft to eller

flere sabbatår, hvorfor et incitament

til at starte studierne senest

et år efter at have afsluttet den

adgangsgivende eksamen kan

være et fornuftigt skridt.

Fælles ansvar

Det er nødvendigt, at vi som

studerende accepterer, at man

samtidig med, at man stiller krav

til de ældre om at blive længere

på arbejdsmarkedet, også stiller

større krav til de studerende om

at komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

En gennemsnitlig

dimittendalder på 30 år er for høj,

især når statistikkerne viser, at jo

ældre man er, desto større forbrug

har man, og jo længere tid man er i

uddannelsessystemet desto mere

gæld kan man oparbejde. En nylig

undersøgelse har desuden vist

at yngre kandidater får en gen-

Karriere for fuld skrue

ogmægtige fremtidsperspektiver

Kom og vær med Advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll er med 235 medarbejdere,

heraf 100 jurister, et af Danmarks største advokatfirmaer.

Vi yder kvalificeret rådgivning inden for alle juridiske arbejdsområder. Herudover har

vi kompetence og ekspertise inden for en lang række specialområder. Hvis du er

fuldmægtig hos os, sørger vi for, at du får en præcis, fokuseret, men også bred og

alsidig uddannelse. Arbejdsmiljøet er uhøjtideligt, og der er aldrig mangel på

afvekslende og udfordrende arbejdsopgaver. Se mere på www.dkblaw.dk

ESBJERG HERNING KØBENHAVN VIBORG AALBORG

nemsnitlig højere løn end ældre

kandidater. Ud fra et økonomisk

synspunkt er der ingen vindere.

Fremtiden

Det er stadig et åbent spørgsmål,

hvilke af de ovennævnte forslag,

der kan forventes gennemført.

Forslaget om brugerbetaling på

kandidatuddannelserne må forventes

at være politisk umulig at

få gennemført, mens det er forventeligt

at forslaget om differentieret

SU, alt efter studiestart, vil kunne

gennemføres. FHS lægger op til

at reformen ikke skal gælde for

studerende, der allerede i gang

med deres uddannelse, men det

spørgsmål er endnu uafklaret.

Kravet om indførelse af et tredje

– frivilligt – semester i sommermånederne

kan forventes at blive

en realitet indenfor en årrække,

sammen med andre tiltag, der skal

forbedre forholdene på studierne

og derigennem hjælpe de studerende

til at gennemføre studierne

på normeret tid.

Af Søren V. Andreasen,

FHS. Medlem af SU-rådet


Realitystjerner

til eksamen

Vi har sat vores venner fra 1. år i stævne til en snak om den nyligt

overståede eksamen. Tilsyneladende havde eksamen taget så hårdt på

Thomas S, at han ikke mødte op pga. sygdom.

Er det gået godt til eksamen?

Thomas: Jeg har aldrig oplevet så

led en eksamen før. Læreren hang

bare fast i et enkelt spørgsmål,

som han ikke ville slippe. Jeg troede

faktisk at jeg var dumpet, men

det var jeg nu ikke.

Mikkel: Jeg synes der blev givet

meget højere karakterer end

forventet. Alle troede at de var

dumpet og så fik de alligevel 9 eller

10. Det virkede meget let.

Var det faglige niveau for lavt?

Mikkel: Det er ikke til at vide om

det er, fordi folk er for selvkritiske.

Jeg vidste det var gået godt, da

jeg kom ud. Men det siger ikke så

meget, når alle andre kommer ud,

og mener det er gået

dårligt.

Dorthe: Hende, der

reagerede mest voldsomt

hos os, fik en god

karakter alligevel, men

hun var også den første,

så hun havde ikke

så meget at sammenligne med.

Hvordan var det ikke at have

forberedelsestid?

Dorthe: Jeg synes ikke, det var

så slemt, det var en chance for at

kunne lære det udenad

Thomas: Jeg drømte om paragraffer

op mod eksamen. Jeg

ved ikke, hvor smart det er med

at lære det udenad. Hvis man

har klæbehjerne, kan man få en

god karakter, uanset om man har

forstået det.

Dorthe: Der var ingen, der trak

statsbudgettet overhovedet, og

Jeg savner

statsret. Men

så har vi til

gengæld fået

retshistorie

den havde man bare brugt så meget

tid på, så det føles lidt spildt

Mikkel: Det kræver, at man har

en forståelse for det og kan finde

kilder. Jeg synes statsret var udenadslære

og kedeligt

Dorthe: Vi havde talt om, at man

bare kunne hyre en skuespiller

til at lire det af, men da man kom

derind, så kørte de alligevel meget

forståelsen.

Mikkel: Vi havde en på vores hold,

som var oppe hos Germer, og vi

fik den samme karakter, selvom

vi var blevet eksamineret på helt

forskellige måder. Jeg fik lov til at

gå videre, hvis de kunne høre, at

jeg havde forstået det. Den anden

havde kun fået spørgsmål et kvar-

ter i træk

Dorthe: Jeg startede

med at fortælle, hvad

jeg ville sige, men så

sagde de bare, at det

havde jeg ikke tid til, så

stillede de bare spørgsmål.

Thomas: Sådan oplevede jeg det

også – jeg ville også lire en disposition

af, men det fik jeg slet ikke

lov til. De kørte mig bare rundt i

samme spørgsmål.

Dorthe: Hos mig, blev der tegnet

tegninger, hvor jeg skulle tage stilling

til om der forelå ekspropriation

eller ej. Det var egentlig meget

sjovt og hyggeligt.

Har eksaminator hurtigt en

fornemmelse af hvad man

kan?

Mikkel: Enten spørger de ind til,

hvor det er relevant, eller også

så kan de se, hvad man kan. Når

man hører andre, så kan man se

at der er stor forskel på, hvilken

eksaminator man har haft.

Thomas: Jeg har hørt, at de allerede

indenfor de første 30 sekunder

kan vide, hvad man skal have

Mikkel: Der var en på mit hold,

som bad om at få sin karakter

inde i lokalet, men de råbte bare

ud på gangen, hvad alle fik. Det

er lidt flabet.

Dorthe: Men man forsøgte ikke

at skjule hvad man havde fået

alligevel. Man hørte det alligevel

fra de andre.

Mikkel: Jeg oplevede kun én på vores

hold som dumpede. Men han

havde også kun været der til 5%

af undervisningen. Ellers klarede

alle sig godt, der var ingen der fik

lavere end forventet.

Thomas: Jeg synes, det var fedt

nok, at de bare sagde karakteren

højt. Det er jo ikke gymnasiet

mere. Også den måde det foregik

på til eksamen, det var hårdt og

kontant. De forsøger ikke at trække

en op.

Vil I gøre det anderledes næste

gang?

Dorthe – Man er nervøs, men det

er også en del af det hele. Jeg får

det ikke dårligt eller noget.

Mikkel: Jeg har haft det modsat,

og havde det også denne gang.

Jeg har lidt svært ved at sætte

mig op og få det der drive, som

man gør, når man er nervøs. Jeg

har absolut ingen eksamensangst.

Jeg hørte lidt dødsmetal inden

jeg skulle ind, mens alle de andre

gik mere i panik. Men nogle gang

fungerer det også modsat for mig,

for det er nok meget sundt at være

lidt nervøs.

Dorthe: Det var også fordi, det

er så ukendt. Den første, der var

inde blev bare bombarderet med

spørgsmål.

Thomas: Det er helt klart den ledeste

eksamen, jeg har prøvet. Det er

meget hårdt, at man bare kommer

ind og så skal kunne det.

Dorthe: Men hvis man kan det,

så behøver man jo i princippet

ikke at forberede sig. Der er vel

nogen af dem, der har fået dårlige

karakterer, som nok har haft brug

for noget forberedelse.

Savner i statsret?

Dorthe: Jeg savner statsret. Men

så har vi til gengæld

fået retshistorie – retten

i samfundet. Det

er et godt fag.

Thomas: Jeg savner

ikke statsret overhovedet.

Men jeg synes,

at retshistorie er godt.

Vi har Jens Evald nu,

og han er super god.

Mikkel – Faget er okay, men jeg er

ved at brække mig over skrivefejl,

og en lærebog, der ikke er godt

skrevet.

Mikkel: Jeg glæder mig ikke til at

skulle til eksamen i dette. Faget er

meget mere ustruktureret og svært

håndgribeligt

Thomas: Sådan har jeg det slet

ikke – det er meget struktureret og

let at gå til. Det hele er kronologisk,

og det synes jeg er fedt. Fagene

retshistorie og retten i samfundet

supplerer hinanden godt. Jeg sy-

Mikkel, Dorthe og Thomas ved det grønne bord.

Jeg dumper

ikke, for jeg

har bestilt

ferie, der hvor

omeksamen

ligger

nes, det er meget lettere end ex

aftaleret eller arveret

Thomas: Jeg synes, det er svært

i fx arveret at se, hvad der er det

vigtige. Det er en lidt mærkelig

undervisning, hvor man ikke får

at vide, hvad man skal lægge

vægt på.

Mikkel: Det kommer nok an på,

hvilket underviser man har, for

vores er super god og forklarer

det rigtigt.

Frygter I de næste eksamener?

Dorthe: Ja meget, det er også

fordi, det er skriftligt.

Dorthe: Alle siger, at det er så

ekstremt svært, og at man bare

skal være glad for at bestå. Den

opfattelse har man aldrig haft af

karakterskalaen før.

Thomas: Gennemsnittet

er jo på under

6 i de fag, så det er

lidt svært.

Dorthe: Enten er vi

alle sammen dumme,

eller også er niveauet

for højt. Snittet er jo

ikke så højt for at

komme ind for jura.

Hvis de vil skille sig af med folk, så

burde de i stedet lade være med

at lukke så mange ind.

Hvad hvis I dumper?

Mikkel: Jeg dumper ikke, for jeg

har bestilt ferie, der hvor omeksamen

ligger.

Dorthe: Jeg vil også rigtig gerne på

ferie, men man må jo forvente at

dumpe i hvert fald en eksamen.

Thomas: Jeg vil nok bruge alle

mine 3 forsøg, hvis jeg dumper.

Det er en risiko, man er nødt til at

tage med i overvejelsen.

Er der nogen, der er droppet

ud?

Mikkel: På vores hold er der

nogen, der er droppet ud. Der er

nogen, som aldrig er der til undervisningen,

og alligevel hævder, at

de ikke er droppet ud.

Dorthe: På vores hold er alle der

stadig. Jeg tror, der er mange, der

giver en skalle indtil sommer og

så tager det op igen og ser om de

gider det.

Thomas: Jeg tror, vi startede 31 på

holdet, og sidst vi talte til undervisning

var vi 22.

Hvordan går det på holdet?

Thomas: Der er meget store

klikedannelser, og når der bliver

arrangeret noget, så er det svært

at få alle med.

Dorthe: Vi er blevet gode til det

på vores hold. Det er selvfølgelig

ikke alle på holdet, men der bliver

generelt støttet op om det. Fx var

vi rigtig godt repræsenteret til festen

i fredags. Der er selvfølgelig

nogen, der ikke går i byen. De er

måske ikke så interesserede i det

sociale.

Mikkel: Jeg tror kun vi var 2 fra mit

hold, der var med. Det er den store

forskel fra gymnasiet, og det er fair

nok, at man ikke går på uni for at

være social.

Thomas: Det har meget at gøre

med, om man er single eller ej

Dorthe: Den er der ikke nogen, der

bruger på vores hold.

Mikkel: Jeg er stadig total kedelig,

men jeg prioriterer højere at være

hjemme. Jeg har nået den alder,

hvor man får andendagstømmermænd,

det er ikke så fedt at

blive i sengen to dage i træk.

Anne Kathrine Eriksen

ae@paragrafblad.dk

Helene Nordborg Kiær

hnk@paragrafblad.dk

10 11


Med staten som speciale

Som et led i kampen om at hverve nye dygtige juridiske medarbejdere

afholdt Kammeradvokaten den 2. februar 200 informationsmøde

Blandt landets mange advokatkontorer

finder vi Advokatfirmaet

Poul Schmith, der huser Kammeradvokaten.

Det er ikke firmaets

størrelse , der får det til at skille sig

ud fra mængden, det gør derimod

dets hovedklient; nemlig staten!

Firmaet er statens advokat i civile

sager med specialviden inden for

de områder, hvor staten løbende

har behov for hjælp.

Stig Grønbæk Jensen

Rekruttering af nye

fuldmægtige

Centralt beliggende på strøget i

København, men godt gemt af

vejen bag stilladser og byggematerialer,

finder man Advokatfirmaet

Poul Schmith. Rygtet om at firmaet

ville afholde informationsmøde for

eventuelt kommende fuldmægtige

havde spredt sig helt til Århus og

Paragrafs kontor, og som altid var

vi på pletten for at få et glimt ind

i mulighedernes verden – ikke

mindst i hvad, der rører sig på den

anden side af Storebælt..

Før mødet satte jeg tre medarbejdere

i stævne, henholdsvis Partner

Stig Grønbæk Jensen, Advokat-

fuldmægtig Alex Puggaard samt

HR-chef Cecilia Wilson.

Med næse for miljøet

Stig Grønbæk Jensen er ansvarlig

partner for firmaets afdeling

for miljøret. Men hvordan er han

endt i netop denne stol? Stig G.

Jensen startede, sammenlignet

med sine medstuderende, sent på

jurauddannelsen. Efter studentereksamenen

var i hus, gik der hele

5 år før Stig G. Jensen kunne

mænge sig med de andre ”russere”

ved jurastudiet på Aarhus

Universitet. Inden han startede

på jurastudiet havde han været et

smut forbi statskundskab, der dog

ikke fangede ham som forventet,

ligesom han havde både rejst og

arbejdet en del.

Som stud.jur. vægtede han det

sociale meget højt. Derfor var

han bl.a. at se som formand for

JUS, Dog arbejdede han en sommer

hos Kromann Reumert, og i

1994 tog han en LL.M ved Vrije

Universiteit Brussel. I 1994 kunne

han ligeledes kalde sig cand.

jur., samt sætte sig som nyansat

advokatfuldmægtig i sin stol hos

Advokatfirmaet Poul Schmith.

Herefter er det gået stødt frem til

han i 2003 blev partner.

Som nævnt ovenfor, er Stig G. Jensen

leder af firmaets miljøgruppe,

hvor man desuden finder advokatfuldmægtig

Alex Puggaard.

Mission impossible?

Alex Puggaard er ligesom Stig G.

Jensen cand.jur. fra Aarhus Universitet.

Om sit uddannelsesforløb

kan han kort fortælle, at det tog

ham klart mere end de normerede

5 år at gennemføre uddannelsen,

for som de fleste andre blev han på

overbygningen ramt af eksamenstræthed.

Den første gang han

stiftede bekendtskab med selve

arbejdet hos Kammeradvokaten

var, da han under studiet blev

sommerfuldmægtig netop her.

Herefter havde han, som han selv

udtrykker det, sådan set kun den

ene mission i livet, netop at blive

advokatfuldmægtig hos Kammeradvokaten.

Missionen lykkedes,

og Alex Puggaard sidder nu i

denne stol på tredje år.

Forventninger til netop jobbet som

advokatfuldmægtig var mange, da

han startede på kontoret i 2003, og

disse er klart blevet indfriet. Som

Alex Puggaard selv benævner

det, så har han det kort sagt som

blommen i et æg! Dog har han

også måttet sande, at når man

arbejder på et advokatkontor som

dette, hvor der er ca. 200 medarbejdere,

er der ikke mulighed

for at have kontakt til alle disse i

løbet af en arbejdsdag, ligesom det

tydeligvist er umuligt at kende alle

på et personligt niveau. Eftersom

kontoret er ”opdelt” i de forskellige

arbejdsgrupper, er det selvfølgelig

disse, der hurtigt bliver ens sociale

Alex Puggaard

omgangskreds på kontoret.

De åbne døres kontor

Desuden kan Alex Puggaard klart

afvise diverse klassiske jura-rygter

om spidse albuer, disse eksisterer

ikke hos Kammeradvokaten. Dette

synes særligt at være begrundet

i den gruppeopdeling, der er på

kontoret – disse grupper udvikler

sig ganske forskelligt, ligesom

grupperne er præget

af forskellige kompetencer.

Endvidere

kunne han klarlægge,

at arbejdstiden i

gennemsnit ligger på

ca. 45 timer ugentligt

– et tal man er

kommet frem til via en egentlig

rundspørge på kontoret.

Selvom der dertil selvfølgelig er

tale om en vis hierarkisk opbygning,

er det uanset ’status’ muligt

at hente hjælp hos andre i firmaet

– men som Alex Puggaard selv

nævner det, er det ikke lige selve

Kammeradvokaten, Karsten Hagel-Sørensen,

man render til som

den første. Der kan man trods

alt finde én lidt længere nede

ad ’rangstigen’ at gå til med sine

juridiske problemer, og man går

kort sagt ind til den, det er relevant

at tale med, og der er ingen sure

miner når man henvender sig med

spørgsmål. Under henvisning til

dette kalder Alex Puggaard firmaet

for ”de åbne døres kontor”.

Levende reklame

Informationsmøder og åbent husarrangementer

er efterhånden

blevet en velbenyttet metode for

de fleste større advokatkontorer til

at få de studerendes opmærksomhed.

Selv nævner Stig G. Jensen,

at uanset hvor fyldestgørende en

hjemmeside man har, så er det

umuligt herigennem at fortælle alt.

Særligt når den nyuddannede skal

på udkig efter jobs, vil oplysningerne

på firmaernes hjemmesider

oftest ikke være tilstrækkelige til

at besvare den enkeltes mange

spørgsmål, ligesom billedet af de

enkelte advokatfirmaer efterhånden

flyder sammen. Når firmaet

åbner sine døre, sker der en direkte

kontakt, og det bliver lettere

at få et indblik i firmaets virke.

Man ønsker

at give de

studerende det

sande billede af

arbejdsforholdene

Hertil nævner Cecilia Wilson, at

informationsmødet gerne skulle

virke som et ”stemningsbillede” og

prøve at vise den enkelte, hvilken

kultur der eksisterer indenfor firmaets

rammer. Herudover er man hos

Kammeradvokaten udmærket klar

over, at der på ethvert levedygtigt

studie hersker diverse rygter og

historier om arbejdslivet ved et

advokatfirma. Hertil ønsker man at

give de studerende

muligheden for at få

det sande billede af

arbejdsforholdene

og arbejdsgangen,

og særligt hvorledes

netop dette firma

skiller sig ud blandt

mængden i sin personalepolitik.

Stig G. Jensen og Alex Puggaard

nævner da også hertil, at de ikke

er af den opfattelse, at det netop

er Advokatfirmaet Poul Schmith,

der er værst ramt rygtemæssigt,

set i forhold til andre og større

advokatfirmaer.

Udover egentlig konfrontation med

de jurastuderende ved diverse arrangementer,

nævner Stig G. Jensen,

at en unik måde at få firmaets

navn ud på, er via de ansatte.

Dette sker via alle niveauer, lige fra

stud.jur.erne, de 29 fuldmægtige til

partnerne. Endvidere publicerer de

sig selv ved at afholde processpil,

have legatordninger osv. Hertil understreger

han klart, at det ikke er

partnernes job at holde ”øje med”

eller diktere, hvad der berettes om

arbejdsklimaet mv. udadtil.

Arrangementets frugt

Når det skal vurderes, hvorledes

arrangementer såsom dagens

informationsmøde bærer frugt, er

alle tre enige om, at det er svært

at foretage en egentlig måling

heraf. Dog udtaler Stig G. Jensen,

at de efter at have afholdt disse

informationsmøder i nogle år føler,

at de har fået skabt et sandfærdigt

billede af firmaet udadtil i forhold

til universiteterne. Der er intet, der

skal fejes under gulvtæppet!

For år tilbage var problemet for

Kammeradvokaten ikke så meget

at få manet diverse rygter i jorden,

men derimod at de studerende

ikke kendte særlig meget til firmaet,

ligesom Kammeradvokaten

ofte blev forvekslet med Rigsadvokaten

eller Statsadvokaten. Desuden

mærkes det nu tydeligere

ved ansættelsessamtaler, at de

jobsøgende har en bred, realistisk

og sandfærdig opfattelse, hvad

firmaet står for. Efter hvert informationsmøde,

bliver der lavet en

evaluering, hvor der særligt er fokus

på hvad de studerende havde

af spørgsmål, således at disse

oplysninger kan indgå på senere

informationsmøder. Endvidere

bliver der ført en liste over de deltagende,

som efterfølgende sammenlignes

med de indkommende

ansøgninger – herved skabes der

et godt billede af om folk er blevet

Cecilia Wilson

skræmt eller derimod motiverede.

Det er vigtigt, at de studerende

vælger netop denne arbejdsplads

af de rigtige grunde! Således er

der ifølge Cecilia Wilson tale om

en form for ’temperaturmåling’ for

hvad der foregår i hovederne hos

de studerende.

Mindst af de største

Cecilia Wilson fortæller desuden,

at de ved informationsmødet ønsker

at repræsentere firmaet bredt.

Således er de seks oplægsholdere

i dag henholdsvis en kvindelig

og en mandlig partner samt advokatfuldmægtige

af begge køn,

ligesom disse skal repræsentere

de forskellige faggrupper.

Således bliver vi ved mødet budt

velkommen af Partner Marianne

Søgaard, hvorefter Partner Boris

Frederiksen giver en kort introduktion

om firmaet. Her får vi en kort

og skematisk oversigt over firmaets

faglige opdeling i 6 grup

12 1


14

per: skatter/afgifter, insolvens,

kontrakter/udbud, offentlig ret,

proces samt miljø og byggeri.

Endvidere får vi et klart indblik i,

at vi her har at gøre med et advo-

katfirma som kan betragtes

som værende

mindst af de største,

eller måske størst af

de mindste. Udover

en gennemgang af

advokatuddannelsen

hos Advokatfirmaet Poul Schmith,

fremlagt af Alex Puggaard og Maria

Søndahl Wolff, følger en række

eksempler på tidligere sager. Dette

er en fantastisk og enestående

mulighed for at få et godt indblik

i, hvad man kan forvente sig af en

fuldmægtigstilling. Vi fik eksempler

fra 5 af de 6 faglige grupper,

med sager lige fra privatisering af

Statens Bilinspektion til sager om

førtidspension. Hermed blev det

gjort klart, at arbejdsområderne

spænder vidt.

Kategorisering af ansøgerne

Endvidere var der en gennemgang

af, hvad der bliver lagt vægt på ved

Stud.kultur

Århus bugner af kulturelle tilbud – også af den slags, som er økonomisk

forenelige med SU’en.

Man behøver ikke nødvendigvis

at bruge flere hundrede kroner

af den dyrebare SU for at få en

kulturel oplevelse af de bedre. I

Århus findes der adskillige kulturelle

arrangementer, som kan

opleves for et beskedent beløb

eller som endda er helt gratis! Her

er nogle anbefalelsesværdige – og

afprøvede:

Den Jyske Opera

Den Jyske Opera afholder åbne

prøver og generalprøver i Musikhuset

Aarhus forud for deres

premiereforestillinger. Prisen for

studerende og andre unge under

25år er kun 50 kr. Som en ekstra

(gratis) bonus afholdes der

forud for selve forestillingen en

introduktion til den pågældende

Mindst af de

største, eller

måske størst

af de mindste

ansættelsen. Som udgangspunkt

nævnes et krav om et snit på 9 eller

derover, men det blev samtidig

gjort klart, at der ikke er tale om

en fast matematisk og ufravige-

lig grænse. Derudover

vægter man selvfølgelig

studierelevante

jobs, udlandsophold,

undervisningserfaring

mv. højt. Det er således

vigtigt, at man har

initiativ til at gøre noget ved siden

af sit studie. Men der kræves

dog også en del af ansøgningen

som sådan; det skriftlige sprog

er relevant og fortæller meget om

den arbejdssøgende. Ydermere

skal det relevante være lagt ved,

ikke bare 20 sider som er vedlagt

for at ”fylde” og imponere, og der

skal være tale om en grundig og

ordentlig ansøgning – alt dette

afspejler arbejdet. Alt i alt er det

afgørende, at der er tale om et

helstøbt menneske, et højt snit er

ikke nok i sig selv.

Brød og ”skuespil”

Efter et spændende møde var

opera – så selv operadebutanter

skulle have en chance for at følge

med i handlingen. Man må dog

som publikummer være rede til

at acceptere, at der er tale om en

prøve. Dette medfører, at forestillingen

undervejs kan blive afbrudt

af en ikke helt tilfreds instruktør

eller dirigent. Men faktisk kan

afbrydelserne i sig selv være ret

underholdende, idet man får et

unikt indblik i bl.a. orkestrets store

forberedelser.

Aarhus Teater

Også Aarhus Teater tilbyder prøveforestillinger

forud for premierer.

Her er der dog ikke en fast pris,

ligesom der ikke stilles krav om at

være studerende eller under 25 år.

Som et eksempel kan nævnes at

firmaet værter ved et let og lækkert

traktement i firmaets foyer, hvor

der endvidere var mulighed for at

stille personlige spørgsmål direkte

til en lang række ansatte. Pladsen

var trang, men dette var dog uden

betydning, og medvirkede blot til

at gøre arrangementet hyggeligt

og uhøjtideligt! Alt i alt skal der fra

Paragrafs udsendte gives en stor

ros til Kammeradvokaten - Advokatfirmaet

Poul Schmith for arrangementet,

der var både oplysende

og ’nede på jorden’. Man gik derfra

med en god fornemmelse i maven,

en fornemmelse af ikke at være

blevet taget ved næsen af diverse

bort- og søforklaringer. Endvidere

var det skønt at opleve, at et firma

i København direkte opfordrede

studerende fra Århus og Odense

til at møde op.

Lena E. Malmberg

lm@paragrafblad.dk

jeg dagen før prøveforestillingen

på ”Faste Forhold – Gregersen

Sagaen” modtog et tilbud om at

overvære denne for 25 kr., ligesom

jeg tidligere har overværet

prøveforestillingen på Jan Guillous

”Ondskaben” gratis. Foruden disse

prøveforestillinger yder Aarhus

Teater 50 % studierabat ved køb af

billetter til alle forestillinger.

For at få meddelelse om de enkelte

forestillinger og andre gode tilbud,

kan man tilmelde sig hhv. Den

Jyske Operas og Aarhus Teaters

nyhedsbrev på www.aarhusteater.

dk/unge og www.jysk-opera.dk

Rikke S. Rosenskjold

rr@paragrafblad.dk

JUS

J u r i d i s k S e l s k a b i A a r h u s

14. årgang, nr. 44 - februar 2006


JUS-Bladet

Ansvarshavende redaktør:

Carina Risvig Hansen

Layout:

Paragraf

Forsidebillede:

Årsfesten, lørdag d. 11. feb.

2006

Midtersiderne:

JUS-fest og årsfest, fredag d.

10. og lørdag d. 11. feb. 2006

Juridisk Selskab

Aarhus Universitet

Bartholins Allé

Bygning 340

8000 Århus C

Kontor:

Bygning 1343, kontor nr. 392

Telefon: 89 42 14 56

E-mail:

post@juridisk-selskab.dk

www.juridisk-selskab.dk

Kære

medstuderende

Så er JUS-året ved at synge på

sidste vers, og for en del af bestyrelsens

vedkommende er det

ved at være tid til at sige farvel

og tak. Personligt ville jeg meget

gerne blive et par år endnu, men

er desværre blevet sigtet for brud

af Danske Lov 6-22-3:

”De, som forføre Ungdommen til

Drik, Dobbel og anden forargelig

Omgængelse, straffis paa deris

Boeslod og forvisis Byen. Havde

de ingen Boeslod, straffis paa

Kroppen med Fængsel og Arbeid,

som Forseelsen er til.”

Jeg har derfor set mig nødsaget til

at træde af som JUS-formand og

som nogle måske har bemærket,

er jeg begyndt at arbejde på kontoret

i kantinen, nu ved i hvorfor.

Jeg havde ingen Boeslod. Når

det er sagt giver en afslutning på

et år altid anledning til at kigge

tilbage. Året har budt på mange

udfordringer, som vi i bestyrelsen

har forsøgt at varetage bedst

muligt. Vi har langt om længe

fået en hjemmeside der fungerer,

næsten perfekt, og vi er som noget

nyt i JUS regi gået i gang med at

planlægge en New York tur.

En tur der fra start af var fantastisk

opbakning om, og som vi i JUS

håber vil give en lille indsigt i det

amerikanske retsvæsen og en fed

oplevelse af byen. JUS er klar til

New York, så må vi bare håbe at

New York er klar til JUS. Ud over

de nye opgaver vi har stået over

for har der været en række mere

klassiske JUS-opgaver: Fester,

faglige arrangementer, EU-tur, københavner-tur,

revy og RUS-uge.

Vi startede ud med Københavnerturen

kort efter at den nye bestyrelse

var trådt til og af uforklarlige

grunde var tilmeldingen til turen

historisk lav. Hvor det tidligere har

krævet flere timers tålmodighed

i en kø foran JUS-kontoret for at

sikre sig en plads måtte vi i år

sende en halvfuld bus af sted. De

der kom af sted havde en fantastisk

tur og det kombineret med

et program der i år både byder på

besøg hos Mærsk, Carlsberg og

Højesteret skulle gerne betyde at

vi i år ikke får problemer med at

fylde bussen.

I efteråret lykkedes det os også at

få sendt en flok af sted på besøg

i hjertet af EU. Takket være solid

fondsstøtte og en generøs Mogens

Camre blev turen næsten gratis for

de deltagende, hvilket jo altid er et

stort plus når rejser skal betales

ud af en SU.

Til slut vil jeg blot kort nævne

rusugen, som et af årets højdepunkter.

Personligt har jeg altid

været af den opfattelse at den

bedste uge på jura er rus-ugen,

det gælder både 1. år når man

selv deltager som rus, men også

siden når man får muligheden for

at være med til at arrangere rammerne

om en rusuge. Den glæde

og de forventninger der kommer til

udtryk denne uge fås ikke bedre

hele året og det er nok også derfor

at rus-festen hvert år ender som

et sandt festfyrværkeri af gode

udklædninger, fulde mennesker og

dansen på bordene. Jeg vil derfor

gerne endnu en gang sige alle nye

jurastuderende samt tutorer tak

for en fantastisk uge og håber at

i bliver ved med at feste igennem

alle 5 år som i gjorde den uge.

Til slut vil jeg gerne sige tak til

bestyrelsen, for et stort stykke

arbejde og ikke mindst for et fantastisk

samarbejde. Jeg vil gerne

sige tak til alle medlemmer for at

bakke fantastisk op omkring arrangementerne

og for de mange

positive kommentarer der har lydt

på vejen i løbet af året. Sidst men

ikke mindst tak til alle JUS´ samarbejdspartnere

i form af æresmedlemmer,

portnere, kantinepersonale,

annoncører, virksomheder vi

har besøgt, undervisere, trykkere

og alle andre der har hjulpet os

hen af vejen.

Svend Bjerregaard

Formand Emeritus

I forbindelse med Nordisk Uge i

Århus 2006

vil Juridisk Selskab sende en stor

Tak til

Oplægsholdere

Århus Rådhus

(Specielt: Laura Hay)

Kromann Reumert

(Specielt: Jens Hyldahl Bjerregaard

og Peter Nordentoft)

Gorissen Federspiel Kierkegaard

(Specielt: Anders Peter Christoffersen

og Søren Nørbæk)

Bech-Bruun

(Specielt: Steffen Ebdrup)

Legatgivere

Margot og Thorvald Dreyers

Fond

Oticon Fondet

Ole Kirk’s Fond

Jurrådets Fond ved Aarhus Universitet

DJØF

Studenterfonden af 1963 ved Aarhus

Universitet

Den Nordiske Komité

Bjarke Bach Nielsen

Brian Jacobsen

Søren Sandvad

Kasper Martin

Signe Carlsson

Ann-Cathrine Pedersen

Anne Tidemand-Dal

Hjælpende hænder

Andreas

Line Gordon

Christian Pedersen

Tobias Nielsen

Rasmus Mikkelsen

En speciel tak for økonomisk støtte

til årsfesten skal gives til:

Semesteret

Marts

d. 9-11: Københavner tur

d.17 JUS fest

d. 29 – 7. april: Studietur til New York

Uge 12 : Nordisk uge Lex

April

21. april JUS fest

Uge 14: Nordisk uge i Pykälä

ifølge JUS

Maj

Kapsejlads

Uge 16: Nordisk uge Lund

Juni

30. Juni: Sommerfesten

Hver fredag indtil d. 5 maj er der

naturligvis Fredagsbar

1 1


Nordisk Uge Århus 2006

Billeder siger mere end ord!

DK er det eneste sted i Norden man ikke kan stå

på ski?

De tunge drenge kom til sidst ud af

røret i vandland

Velkomst på Århus Rådhus

Ceres; med helt fantastisk nyt program: ”Direkte i

kælderen”!

Oplæg om ugens emne ”Virksomhedsoverdragelser” fra de dyre

drenge hos Kroman Reumert

Afterski-tema på Hyttetur – Selvfølgelig med importeret

musik fra Prøjsen og specielt tilvirkede planker

Morgenmad på Globen Flakket

Turen gik også forbi de dyre drenge fra GFK

Nordisterne i ”Det Nordiske

Samarbejde” kom selvfølgelig i Valhalla

Forberedelse til JUS-fest

Fællesskæjtning

De kønne unge damer til Förcocktail med byens spidser hos Bech-

Bruun

Nydelige herrer efter tæt barbering

Foreviggørelse af de bedste nordiske viser

JUS-fest

Håropsætning

Afskedsfrokost ”Sillis” - JUS-bestyrelsen viser vejen

1 19


JUS-fest, 10. feb. Års-fest, 11. feb.


Nyt æresmedlem i JUS

Æresmedlemmer

JUS har tradition for at have tilknyttet

æresmedlemmer til foreningen.

Æresmedlemmer er personer der

har ydet en ekstra indsats for JUS.

Det kan være via deres aktive deltagelse

i bestyrelsesarbejdet, eller

via deres opbakning til foreningen

enten fagligt eller økonomisk.

For tiden er tilknyttet følgende

personer:

Torben Jensen, tidligere højesteretsdommer

Carl Åge Nørgaard, tidligere præsident

for menneskerettighedsdomstolen

Robert Pourvoyeur

Steffen Ebdrup, partner, Bech-

Bruun Dragsted

Jesper Aa. Rasmussen, partner,

Kromann Reumert

Nyt æresmedlem

Da æresmedlemmerne jo også

bliver ældre havde JUS besluttet

at der skulle udnævnes et nyt

æresmedlem i år. Til JUS årsfest

d. 11 februar 2006 blev der derfor

udnævnt endnu et æresmedlem,

nemlig Jesper Hedegaard, advokat

ved Interlex.

Jesper Hedegaard har tidligere

siddet i JUS bestyrelsen, både

som International sekretær og

som formand. Derudover har han

været kandidatmedlem i JUS. Han

støtter fast op om JUS arbejde,

kommer som bartender til vores

sommerfest, som opråber til JULE

banko, toastmaster til årsfesten

og hjælper os hvor der ellers er

brug for det.

JUS’ nye æresmedlem

JUS-bestyrelsen 2005

siger mange tak for i år!

FC Jura er tilbage

Efter vores udeblivelse i december-udgaven af Paragraf, så vender vi nu

tilbage med flere spændende beretninger fra den eneste interessante

forening på studiet.

Siden sidst

Meget er sket siden I sidst hørte fra

os. Den legendariske julefrokost

blev afholdt. 40 mænd og kvinder

konsumerede 28 flasker sprut og

300 øl. Gæt selv, om det var en

sjov fest. Men det er nu så længe

siden, at vi straks kan springe

videre til den mest banebrydende

nyhed i FC Jura i seks år:

www.fcjura.dk

VI HAR FÅET NY HJEMME-

SIDE! I al beskedenhed, så er det

den absolut flotteste hjemmeside

blandt foreningerne på jura. Denne

gang er den udvidet, så der findes

profiler af både de mandige herrespillere

og de flotte damespillere.

Desuden er den nye side udvidet

med et stort galleri – både fra egne

fester og fra enkelte JUS-fester

– vi er jo allestedsnærværende.

Siden er absolut et besøg værd,

men læs lige denne artikel færdig

først. Det er først nu den bliver

interessant…

Indendørsstævne

FC Jura præsenterer i samarbejde

med Gorrissen Federspiel Kierkegaard

FC Jura-GFK Cup. Vores

traditionsrige indendørsstævne

bliver i år afholdt den 1. april i Bellevuehallerne.

Som sædvanen byder, så skal

holdene bestå af op til seks jurastuderende

– dog må I gerne luske

max. 1 med udefra. Vi har plads

til 16 hold (deriblandt også advokatfirmaer

fra byen) og tilmelding

fungerer efter først-til-mølle-princippet.

Sidste frist for tilmelding er

fredag den 24. april. Alt dette lyder

selvfølgelig fascinerende, men

hvis I ikke kender stævnet, så kan

jeg da lige ridse de vigtigste ting

op: 1.-præmien i år er billetter til

landskampen mellem Danmark og

Paraguay på Århus Stadion! Lyder

fedt, ik’ sandt! 2.-pladsen bliver

sendt til fin spisning på FC Juras

regning. Udover det, så har vi

spurtpræmier for omkring 7.000,-

kr.!!! – alt fra vin i lange baner over

bio-billetter til gavekort til shopping

rundt omkring i byen. Der er naturligvis

også præmier til pigerne, for

de er meget velkomne til stævnet.

Faktisk gælder der helt specielle

regler for piger, som stiller op til

stævnet. Men da denne artikel

let kunne blive alt for teknisk, så

anbefaler jeg på det kraftigste, at

I klikker ind på www.fcjura.dk og

læser endnu mere om stævnet og

hvordan I får tilmeldt netop Jeres

hold til årets mest prestigefyldte og

præmierige turnering på jura.

Jeg håber vi får mange af Jer at

se – både til stævnet og på hjemmesiden!

På bestyrelsens vegne

Thomas ”Futte”

Rasmussen

Formand, FC Jura

HUSK FC JURA-GFK CUP DEN 1. APRIL

TILMELDING? KLIK IND PÅ WWW.FCJURA.DK OG LÆS MERE

22 2


24

Ny redaktør søges

- løn og masser af social kontakt tilbydes

Da vores nuværende redaktør på Paragraf har valgt at stoppe, søger Jurrådet

og Paragraf nu hurtigst muligt en ny. Du skal sammen med vores

sekretær og den øvrige redaktion sikre, at Paragraf udkommer otte gange

om året.

Du skal:

- lede redaktionsmøder

- have kontakt til annoncører

- lave regnskab

- afholde deadlines

- holde trådene samlet

- sammen med den øvrige redaktion på ca. 25 studerende sørge for, at

Paragraf udkommer otte gange om året. Det indebærer planlægning af

artikler, distribution og layout m.m.

- skrive KUK

Vi forventer, at du:

- har ordenssans

- er pligtopfyldende og ansvarsfuld

- kan have mange bolde i luften

- har gode samarbejdsevner

- vil tage del i det sociale liv omkring Paragraf

- har kendskab til IT på brugerniveau

- er god til at omgås mennesker

Stillingen aflønnes med 20 timer pr. blad. Derudover er der masser af sociale

aktiviteter på bladet.

Stillingen kan søges af en eller af flere i fællesskab.

Studerende, der har bestået 1. årsprøve, foretrækkes.

Vi håber, at du har lyst til at være vores nye redaktør.

Send en skriftlig ansøgning inden mandag d.

06.03.2006 kl. 12 til Paragraf, Bartholins Allé, bygn.

1340, 8000 Århus C, Att.: Anders Kluw. Mærk kuverten

med ”Redaktør”. Samtaler afholdes i uge 10

Sten Shaumburg-Müller,

Vi har spurgt undervisere, hvordan de juridisk stiller

ytringsfriheden overfor religionsfriheden?

Jens Vedsted-Hansen,

menneskerettigheder

Toftegaard Nielsen,

strafferet og straffeproces

retslæreGorm

Hverken ytringsfriheden og

religionsfriheden er absolutte

friheder.

De begrænses både af hinanden

og af andre forhold.

Det er først et problem, når

ytringsfriheden bliver en forhånelse

af andres religion.

Dette kan i grovere tilfælde

falde ind under straffelovens §

266 b - en bestemmelse, der

bygger på den bitre erfaring at

forhånende ytringer kan opildne

til voldeligt had.

Udover det juridiske kan man

sige, at det er meget svært at

have et rimeligt fungerende

fællesskab, hvis man hele tiden

taler grimt til hinanden.

Selvom man har ret til det, må

man også nogle gange være

høflig.

Ligesom de fleste andre menneskerettigheder

er ytringsfriheden

ikke absolut.

Det er tragisk og grotesk, at

bestemte ytringer diskuteres

i flere måneder, hvor kritik af

indholdet betragtes som et angreb

på selve ytringsfriheden.

For det første anerkendes det

i forvejen i dansk ret, at den

juridiske ytringsfrihed ikke er

ubegrænset. For det andet,

uanset om man går ind for en

ubegrænset ytringsfrihed, så

kan det jo ikke betragtes som et

angreb på ytringsfriheden, når

medier eller politikere kritiserer

andres meninger og udtalelser

- sådan som man desværre

har forsøgt at udlægge det i de

sidste måneders debat.

Efter min mening kan visse

hensyn til religionsfrihed godt

begrænse ytringsfriheden, uden

at det behøver stække denne.

Man kan sige, at det er en del

af respekt for religionsfriheden,

fordi det for nogle nærmest kan

være et indgreb, hvis de ikke

kan udøve deres religion i fred

for andres hån.

Der er ingen juridisk konflikt

mellem ytringsfriheden og religionsfriheden.

Konflikten er mellem respekten

for religiøse følelser og ytringsfriheden.

I Europa hylder vi ytringsfrihed

i ekstrem grad, samtidig med

man hylder beskyttelse af individet

på 2 punkter; integritetskrænkelse

(vold og lignende)

og privatlivets fred.

Samtidig slækker vi på beskyttelse

af individets ære(griner

af injuriesager) og slækker

på beskyttelsen af respekt for

religiøse følelser.

Helt firkantet kan man sige, at vi

er blevet så rationelle i kraft af

oplysningstiden, at vi beskytter

folks legeme og ikke finder sjælen

beskyttelsesværdig.

Andre steder på kloden er det

modsat. Spørgsmålet er så,

hvem der er klogest?

Tekst og foto: Marie Baadsmand og Christian Pedersen

2


Det må siges, at der er et udtalt

ønske blandt jurastuderende om,

at få en bedre indtroduktion tilopgaveskrivning

på 1. år. Som det

ses, er det næsten to tredjedele,

der deler denne opfattelse.

Vi vil følge op på dette i en fremtidig

artikel

Indtil næste deadline kan du

på www.paragrafblad.dk kan du

stemme om:

QuickPoll

w w w . p a r a g r a f b l a d . d k

Synes du, at der bør gives en introduktion til opgaveskrivning

på 1. år?

Hvor vigtig synes du et studierelevant

job er?

1) Jeg tør ikke lade være med

at have et

%

20%

2) Det kan vist være ligemeget,

jeg skal nok få job alligevel

3) Det er vigtigt, men der er jo

10%

ingen at få i Århus Ja, det mangler virkeligt Nej, det er der ingen grund til

0%

RUSSEKRETÆRER SØGES

Det juridiske Studienævn søger to RUS-sekretærer til RUS-introduktionen 2006.

RUS-sekretærerne har ansvaret for den praktiske tilrettelæggelse og afvikling af RUS-introduktionen 2006.

RUS-sekretærernes arbejdsopgaver er, i samarbejde med sekretariatet og studievejlederne, følgende:

• Ansvarlig for redigering og opdatering af RUS-pjecen.

• Ansvarlig for aftaler med eventuelle gæsteforelæsere til RUS-introduktionen.

• Ansvarlig for evaluering af RUS-introduktionen.

• Ansvarlig for genbestilling af hytter til næste semester.

• Kontaktled mellem tutorer og studienævnssekretariatet.

Der vil blive afholdt ét ugentligt møde med sekretariatet med henblik på koordinering af den forestående RUS-introduktion.

Møderne vil blive afholdt i maj og juni måned og igen i august måned.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til studienævnssekretær Lisbeth Vasegaard Hansen, på tlf. 8942 1387.

RUS-sekretærerne vil blive aflønnet med en timeløn, som pt. er 124,85 kr. pr. time inkl. feriepenge. Omfanget af arbejdet

forventes at blive ca. 250 timer i alt. (125 timer pr. person) i perioden april til oktober 2006.

Ansøgningen skal indeholde en oversigt over studiemæssig anciennitet og andre relevante oplysninger, der kan have

interesse ved udvælgelsen af RUS-sekretær. Hvis der indgives fælles ansøgning, skal det fremgå, om ansøgningen er

betinget af fælles ansættelse. Ansøgningen sendes til Lisbeth Vasegaard Hansen, Det juridiske Studienævn, og skal være

studienævnet i hænde senest mandag den 13. marts 2006 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt torsdag den

16. marts 2006.

2

4%

301 stemmer i alt

80%

70%

60%

50%

40%

30%

Advokatfuldmægtige

Med 150 jurister og en samlet medarbej-

derstab på 285 er Plesner et af landets

førende internationale advokatfirmaer

med specialer inden for alle erhvervs- og

offentligretlige områder.

Vi søger

advokatfuldmægtige, der kan tiltræde i år

pr. 1. august, 1. september eller efter nærmere

aftale.

Du kan forvente

en bred og alsidig uddannelse i et inspire-

rende og uformelt arbejdsmiljø. Opgaverne

er udfordrende og afvekslende, og du indgår

i et dynamisk team af ambitiøse kolleger.

Som advokatfuldmægtig hos Plesner gen-

nemgår du et meget bredt og alsidigt

uddannelsesforløb med adgang til rokering

mellem vores afdelinger. Udover Advokat-

samfundets obligatoriske advokatuddan-

nelse, der afsluttes med advokateksamen,

har du mulighed for løbende at deltage i en

lang række interne og eksterne kurser. Efter

afsluttet advokateksamen er der fortsat

fokus på at øge dine faglige og sproglige

kompetencer via intern og ekstern efterud-

dannelse.

Vi tilbyder dig desuden attraktive løn- og

ansættelsesvilkår samt frihed i tilrettelæg-

gelsen af dit daglige arbejde. Du får kontor

i en af Københavns mest markante byg-

ninger, "Kobbertårnet", som ud over en

fantastisk udsigt byder på en række

skræddersyede, topmoderne og effektive

faciliteter.

Vores forventninger til dig

er, at du har et højt fagligt niveau og er for-

trolig med engelsk. Du er engageret, tro-

værdig og ansvarlig. Du evner at samarbejde

og trives med at være en del af et team.

Desuden er du handlekraftig og har et

godt humør.

Vil du vide mere

om os, vores forretningsområder og ju-

rister, kan du besøge vores hjemmeside,

www.plesner.com, eller kontakte HR-chef

Allan Hurup Petersen på telefon 33 12 11 33.

Din ansøgning

sender du hurtigst muligt sammen med dine

eksamenspapirer til HR-afdelingen, att.: Tine

Olesen – gerne via e-mail job@plesner.com.

AMERIKA PLADS 37

2100 KØBENHAVN Ø

TLF. +45 33 12 11 33

WWW.PLESNER.COM


Hvad sker der, hvis du tilmelder

dig eksamen for sent?

I forbindelse med vintereksamen

2005/2006 fik studienævnet ansøgninger

fra 111 studerende om

dispensation fra tilmeldingsfristen

til eksamen.

80 af de 111 studerende ønskede

at komme til PC-eksamen i de fag,

de havde glemt at tilmelde sig.

For den enkelte studerende, som

glemmer at tilmelde sig eksamen,

kan det virke bureaukratisk og ikke

så gennemskueligt, hvorfor man

for det første ikke bare kan komme

til eksamen alligevel og især, hvorfor

man ikke bare kan komme til

PC-eksamen alligevel.

Universitetet besidder et begrænset

antal eksamenspladser ved

hver eksamen, herunder PC-pladser.

Juridisk Institut indgår på lige

fod med de andre institutter ved

universitetet i fordelingen af

(PC-)eksamenspladser.

Når der fastsættes en frist for

tilmelding til eksamen, er det fordi

fordelingen af alle pladserne skal

finde sted i så god tid, at man så

tidligt som muligt kan fortælle de

studerende præcis hvilken dato,

de skal til skriftlig eksamen. Fordelingen

af pladser sker således

umiddelbart efter tilmeldingsfristens

udløb, og det er herefter

ikke uden videre muligt at skaffe

pladser til alle de studerende, der

tilmelder sig efter fristens udløb.

Det er studienævnets mål at

tilgodese så mange studerendes

ønske om at komme til eksamen

som muligt. Derfor har nævnet

også fastlagt en lempelig praksis

for studerende, som ikke har

tilmeldt sig for sent til eksamen

før. I disse tilfælde bestræber

administrationen sig på at skaffe

eksamenspladser til den ordinære

skriftlige eksamen, således at den

studerende i hvert fald tilbydes

en eksamensplads. Det er straks

sværere at blive ved med at tilbyde

PC-eksamensplads til alle, der

tilmelder sig for sent, fordi det antal

PC-pladser, som universitetet

råder over, er begrænset.

Så hvad sker der helt konkret,

hvis du glemmer at tilmelde dig

eksamen inden for fristen?

• Hvis det er første gang, vil studienævnet

tilbyde dig en plads ved

ordinær skriftlig eksamen og sætte

dig på venteliste til PC-eksamen.

Du risikerer således, at du ikke får

tildelt en PC-plads.

• Hvis det er anden gang, du tilmelder

dig for sent, vil studienævnet

foretage en konkret vurdering af

din ansøgning, og hvis nævnet

beslutter at give dig dispensation,

vil du i første omgang blive tilbudt

en plads ved ordinær skriftlig eksamen,

men du vil ikke komme på

venteliste til PC-eksamen. I stedet

Tilmeldingsperioderne

1.-3. år af bacheloruddannelsen

Sommereksamen: 1.-15. marts

Augusteksamen: 6.-12. juli

Vintereksamen: 1.-15. oktober

Kandidatuddannelsen

Skriftlige eksaminer:

Sommereksamen: 1.-15. marts

Vintereksamen: 1.-15. oktober

bliver du sat nederst i køen, og

hvis der bliver ledige pladser, vil

du således først blive tilgodeset,

når alle andre har fået tildelt en

plads. Din risiko for ikke at få tildelt

en PC-plads forøges således

væsentligt.

Derfor: Hold øje med www.jura.

au.dk/eksamen.htm som er studienævnets

officielle og bindende

meddelelsesmiddel. Her vil du

altid kunne se tilmeldingsfristerne

under ”Generelle frister for tilmelding

til eksamen” og i forbindelse

med hver eksamen, vil der være et

opslag, som vedrører den konkrete

eksamenstilmeldingsperiode.

Af Jørgen Albæk Jensen

Mundtlige eksaminer

Du er automatisk tilmeldt den mundtlige eksamen,

når du er tilmeldt et kursusfag.

Hvis du har udskudt en mundtlig eksamen i et

kursusfag bedes du kontakte Ekspeditionskontoret

eller Kandidatkontoret for at få information om,

hvordan du tilmelder dig.

Nyt Jurråd

Øverst fra venstre: Christian Pedersen, Rasmus Grønborg Jakobsen, Linda Nielsen, Marie Guldberg, Pernille

Østergård, Peter Tind, Jacob Sørensen, Nanna N. Grøndal, Anne Stridbæk, Anders Larsen, Stefan Martens.

Fraværende: Andreas

TILMELDING TIL EKSAMEN

DET JURIDISKE STUDIENÆVN

Aarhus Universitet

Sommeren 2006

Mundtlige og skriftlige eksaminer på 1., 2. og 3. år af bacheloruddannelsen og alle skriftlige eksaminer på

kandidatuddannelsen

Tilmelding til eksaminer på den juridiske bachelor- og kandidatuddannelse sommeren 2006 skal foregå

via din selvbetjeningsside.

Tilmeldingsperiode: 1. marts – 15. marts 2006

Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende tilmelding bedes rettet til Anette Andreasen, Eksamensadministrationen,

Det samfundsvidenskabelige Fakultet, bygning 1327, 3 sal. Tlf. 8942 5461 eller på e-mail adresse:

aan@adm.au.dk

Du skal selv - 8 dage før eksamen - udskrive dit adgangsbrev (nummerbrev) til eksamenslokalet. Adgangsbrevet

er bevis på, at du har tilmeldt dig den pågældende eksamen, samtidig vil det fremgå af adgangsbrevet

hvor eksamen afholdes.

Hvis du ikke har adgangsbrevet (nummerbrevet) med, vil du ikke få adgang til eksamenslokalet.

Vær opmærksom på at du kan tilmelde dig PC-eksamen i alle skriftlige eksaminer, hvor alle hjælpemidler

er tilladt. Reglerne kan ses på følgende web-adresse: http://www.au.dk/da/56-05.htm

Hjælpemiddellister vil kunne ses på: http://www.jura.au.dk/hjaelpemiddellister.htm

HUSK! Studerende, som ønsker at søge om særlige eksamensvilkår, skal fremsende ansøgning herom

til studienævnet senest samtidig med at tilmelding til den pågældende eksamen finder sted.

16. februar 2006, Berit Nielsen bn@jura.au.dk

2 29


ANSØGNINGSFRIST den 24. MARTS

P a r a g r a f r y t t e r e n Af

Hvis døden var ordblind....

Paragraf præsenterer

Den Juridiske

Krydsord

Af Marie Baadsmand

Pyh - Det var det...

og så til den

næste...

A...n...d...e...r...

Andrea?

Rasmus Grønborg

3. Beføjelse

8. Nedsættelse

11. Retsregel

12. En person og dennes afkom

15. Del hvorover arvelader ikke kan testere

18. Vederlag

20. Pårørende

21. Kotyme

22. Skyld

26. Afhændelse

27. Hændelse

29. Opløsning af ægteskab

30. Med vilje

33. Årsagsforbindelse

35. Vederlagsfri overførsel af gode

37. Aktiver

38. Kadaver

39. Godkendelse

40. Vundet adkomst

41. Antal

42. Grundregel

43. Bestandig

44. Afdrag

Hen Ned

1. Kompromis

2. Afkom

4. Drab

5. Bekendtgøre

6. Tilsidesættelse

7. Inddeling af arveberettigede slægtning

8. Anpartsselskab

9. Afvikling af formuemasse

10. Hæder

13. Gage

14. besiddelse

16. Bestemmelse

17. Forhold

19. Forklaring om ophold på tidspunkt

23. indførelse i tingbog

24. Tilskuer

25. Tilbagebetaling

28. Skjult forsøg på regelbrud

31. Praksis

32. Vie

33. Betingelse

34. Pres

36. Virksomhed

1


2

EMRK – for praktikere

Bogen Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for praktikere fra

200 har allerede erstattet det tidligere pensum i kursusfaget Europæisk

og Dansk Menneskeret. Paragraf anmelder bogen.

Jon FridrikKjølb

r o h a r

arbejdet

med menneskerettigheder

i

mange år,

og bogen

har derfor

– som det

fremgår

af titlen

– en praktisk indgangsvinkel.

Kjølbros formål med sin bog er at

beskrive praksis efter EMRK. Dette

gøres ved omfattende henvisning

til Domstolens praksis.

Opdeling

Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention – for praktikere

er tematisk opdelt i kapitler, som

svarer til de enkelte bestemmelser

i konventionen. Hvert kapitel indledes

med en præsentation af bestemmelsens

indhold og opbygges

omkring de materielle rettigheder

og friheder sikret ved den pågældende

bestemmelse. Afgrænsningen

af de materielle rettigheder

og friheder foretages derefter ved

hjælp af domstolspraksis om den

konkrete problemstilling. Det skaber

et hurtigt overblik over praksis

på et bestemt område.

Læsevenlig

Målgruppen er praktikere, som

forventes at have et vist minimumskendskab

til emnet. Det betyder

at Kjølbro er detaljeret og grundig i

sin gennemgang af konventionens

materielle rettigheder og friheder.

Til gengæld fremstår bogen meget

læsevenlig og pædagogisk. Først

og fremmest er opbygningen medvirkende

til at skabe overblik, men

derudover kursiverer Kjølbro centrale

begreber og ord i de enkelte

afsnit, hvilket yderligere øger læsevenligheden.

Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention

for praktikere er bestemt anbefalelsesværdig.

Kristina Ravn

kr@paragrafblad.dk

Undervisningsinitiativer på privatret

I løbet af det seneste semester

er der sket forskellige ændringer i

undervisningsudbudetdet område,

der varetages af Afdelingen

for Privatret. På bachelordelen er

der tale om en justering i rækkefølgen

af fagene. På kandidatuddannelsen

er der kommet nye

kursusfag til.

På bacheloruddannelsen er der

byttet om på undervisningen i

fagene selskabsret og konkursret

(herunder introduktion til insolvensret).

Det vil herefter være

således, at der bliver undervist i

sel-skabsret på 5. semester (efterårssemesteret)

og konkursret

på 6.semester (forårssemesteret).

Æn-dringen er begrundet i, at

konkursret forudsætter kendskab

til en række grundlæggende for-

mueretli-ge discipliner, såsom fx

panteret og solidaritet. Disse fag

bliver imidlertid først gennemgået

på 6. semester. Omvendt

forudsætter selskabsret ikke et

dybere kendskab til andre juridiske

discipliner end det, de studerende

gerne skulle have på 5. semester.

Samtidig vil indsigt i selskabsret

kunne være nyttig at have før

gennemgangen af en række af

de klassiske formueretlige fag på

6. semester. Ændringen træder i

kraft fra efterårssemesteret 2006,

og der vil derfor fortsat blive undervist

i sel-skabsret i det kommende

forårssemester.

På kandidatuddannelsen er der

indført det nye kursusfag ”Advokatprofessionen”.

I dette kursusfag

bliver der stillet skarpt på de

mange facetter, advokatarbejdet

indeholder i dag. Faget omfatter alt

fra advokatens praktiske arbejde til

advokaters erstatningspligt. Faget

må være et must for studeren-de,

der overvejer muligheden for på et

tidspunkt at blive advokatfuldmægtige.

Faget varetages af adjunkt

Eva Aaen Skovbo, som har en

fortid som praktiserende advokat.

”Lejeret” har længe i kraft af professor

Halfdan Krag Jespersens

dynamiske indsats været et centralt

formueretligt kursusfag. Fra

forårssemesteret 2006 bliver faget

delt op i ”Lejeret 1” og ”Lejeret 2”.

I Lejeret 1 bliver forskellige grundlæggende

lejeretlige spørgsmål

taget op, mens mere specielle

temaer er genstand for undervisningen

i Lejeret 2. Lejeret 1 vil

blive udbudt hvert semester, mens

Lejeret 2 vil blive udbudt hvert andet

semester, første gang foråret

2007. Med denne opsplitning har

det været tanken at forsøge at

udvikle faget yderligere. Studerende

kan herved opnå en større

speci-alisering inden for lejeretten.

Undervisningen forventes at blive

varetaget af en række praktikere.

Endvidere er der indført et yderligere

arbejdsretligt kursusfag. Her

er tale om faget ”Ansættelsesret og

personalejura”. I undervisningen

bliver der taget udgangspunkt i

Kære Helge, lad nu

universiteterne være!

Regeringen vil afskaffe gruppeprøver.

I en pressemeddelelse udtaler

ministeriet: ” Eksamination og

besvarelse skal foregå individuelt

og der skal foretages individuel

bedømmelse og gives individuelle

karakterer.”

Isoleret set er det jo også det

eneste fornuftige: Mit eksamensbevis

er mit eget. Det skulle gerne

afspejle hvilken viden og hvilke

kompetencer, jeg har tilegnet mig

igennem mit studium. Arbejdsgiveren

har ret til at få ren besked.

Desuden piller forslaget ikke ved

mulighederne for fortsat at lave

gruppearbejde.

Logikken til trods, kan man i studenterpolitiske

kredse se, at ikke

alle støtter ideen. Studenterrådet,

der desværre er den største studenterpolitiske

organisation på

Aarhus Universitet, har i noget

vage vendinger udtalt sig imod

regeringens planer. Stor og klar

modstand har man kunnet høre fra

Studenterrådets tvilling på RUC,

samt fra socialdemokraterne i Frit

Forum i Aalborg.

At man på universitetscentrene i

Roskilde og Aalborg er imod afskaffelsen

af gruppeeksamenerne

er forståelig nok: Det er jo netop

denne eksamensform, der danner

fundamentet for disse ”universiteters”

eksistensberettigelse. Tager

medarbejderens individuelle rettigheder

og forpligtelser i ansættelsesforholdet.

Faget bliver en del

af den palet af arbejdsretlige fag,

som udbydes – bl.a. i samarbejde

med Handelshøjskolen i Århus.

Faget varetages af Martin Gräs

Lind, der har en bred praktisk og

teoretisk tilgang til faget.

Endelig udbydes fra foråret 2007

faget ”Voldgift”. Voldgiftsret er et

centralt fag for praktikere, og det

har forankring i både national og

international ret. Her er tale om et

fag, der gennem flere år kun har

man således gruppeprøverne fra

RUC, fratager man også denne

institution sin berettigelse som et

”alternativt universitet”.

Det kan man jo så mene om, hvad

man vil. Når folk vælger RUC

som studiested, må det vel være

fordi, de mener at kunne drage

fordele af gruppeprøverne. Rent

akademisk er det jo klart Århus

og Københavns universiteter, der

fører – men hér er vi jo så også

mere individualistiske.

Men ingen rose uden torne

Selvom forslaget er godt – og

bør gennemføres – illustrerer det

imidlertid en meget kedelig tendens,

vi som studenterpolitikere

har kunnet konstatere igennem

de sidste par år: Detailregulering

fra statens side.

Det hele begyndte med den nye

universitetslov, som gav universiteterne

en ny ledelsesform på

bekostning af universitetsdemokratiet.

Lovændringen var dog

forståelig. Det samme kan på

ingen måde siges om den uddannelsesbekendtgørelse,

der

efterfulgte: Før havde mange

uddannelser deres egen bekendtgørelse,

som var tilpasset studiets

enkelte faglige behov. Nu skal alle

uddannelser være opbygget efter

bachelor + kandidat-modellen over

været udbudt på engelsk, men

som altså nu udbydes på dansk.

Med udgangspunkt i den almindelige

aftaleret og procesret er det

meningen, at faget skal afdække

de problemstilliner, vold-giftsvedtagelse

giver anledning til. Undervisningen

i faget deles mellem

Ana Mercedes López-Rodríguez

og Anders Ørgaard.

Af Anders Ørgaard, lektor,

afd. for Privatret

en tidsperiode på 3 + 2 år.

Og det var allerede med denne

bekendtgørelse, at kæden hoppede

af. For hvorfor i alverden skal

man fra statens side bestemme,

hvordan de enkelte studier skal opbygges?

Og hvorfor skal embedsmænd

i København bestemme,

om jeg skal til eksamen i gruppe

eller for mig selv?

Detailregulering

Det, mine damer og herre, er detailregulering;

og det er jeg imod.

Jeg tror nemlig på, at undervisere

og studerende på f.eks. jura, bedst

selv ved, hvordan studiet skal

opbygges. Det samme gør sig

gældende på nordisk, på geologi,

på medicin osv.

Det har aldrig været Videnskabsministeriets

embedsmænds opgave,

at bestemme hvordan mit

studium skal opbygges. Det kan

vi godt selv finde ud af.

Derfor Helge Sander: Lad os nu

være i fred! Tag hellere at spar dine

reguleringsivrige embedsmænd og

gruppearbejdet i ministeriet væk.

Af Nikolaj Hawaleschka

Stenberg, stud.jur., og

formand for Konservative

Studenter i Århus.


Trænger dit cv til

en make-over?

Så overvej ELSA’s STEP-program.

Her kan du blive trainee i udlandet

for en periode på 4-12 uger. Det

giver dig mulighed for at få indblik

i arbejdsgangen i en udenlandsk

virksomhed, og dermed har dit

cv pludselig et mere tiltalende

fagligt look.

Dette skete f.eks. for den unge

tyske pige Sabine, som fik et

STEP-job hos Gorissen Federspiel

Kirkegaard nogle uger i sommerferien.

De blev dog så glade for

hende, at hun senere kom igen til

et halvt års ansættelse hos firmaet.

STEP kan således også bruges

som springbræt til en international

karriere.

Der er STEP-jobs i hele Europa

og arbejdspladsen kan variere fra

advokatfirmaer, virksomheder og

offentlige institutioner. Alle steder

med en international juridisk vin-

Til formueret

på 1. og 2. år

kel. Man kan eksempelvis komme

til Storbritannien, Tyskland, Spanien

eller et af de mange andre

spændende lande.

Du vil komme til at deltage i

løsningen af konkrete juridiske

problemstillinger, og derved indgå

i arbejdsgangen i en udenlandsk

virksomhed.

Firmaet betaler en løn, der dækker

leveomkostninger og husleje under

opholdet. De eneste udgifter,

du selv vil få, er rejseomkostninger

og lommepenge.

Udover de faglige aspekter, får du

selvfølgelig mulighed for at opleve

landet og dets kultur. Den lokale

ELSA forening vil hjælpe med

diverse fritidsaktiviteter.

For at få disse fantastiske jobs

skal du selvfølgelig være medlem

af ELSA, derefter kan du udfylde

en ansøgning på ELSA Online på

Juridisk Bogformidling

www.elsa.org . Ansøgningen bliver

automatisk matchet med de relevante

jobs, der ligger i databasen,

og du kan derefter søge dem. Det

er op til virksomheden at udvælge

en trainee blandt ansøgerne.

Så STEP op på kontoret, bliv medlem

og få fluks disse fantastiske

cv make-up fordele, og du kan

måske komme af sted allerede til

sommer…

Hvis du ønsker yderligere information

så kom op på kontoret og få

en STEP folder eller skriv en mail

til STEP ansvarlig Kirsten Friis på

aarhus@elsa.dk.

ELSA finder du på foreningsgangen,

der er åbent hver dag mellem

12.15 og 13.00.

Af Mia Drechsler Poulsen

& Sanne Hjorth Henriksen,

STEP-udvalget

Før:

382,50 kr.

Nu:

Kun 180 kr.

Når jurister skejer ud

Som traditionen foreskriver

det, indbød

JUS i februar til årsfest.

Nu

har man

holdt denn

e f e s t

længere

end nogen

kan

huske, så

h v o r f o r

ikke gøre

det i år

igen?

Efter en enkelt

detour

sidste år, var

festen nu tilb

a g e p å

SAS Radisson,

hvilket

om ikke andet

gjorde

transport

e n f o r

gæsterne

lidt nemmere.

JUS afholdte årsfest, og Paragraf var selvfølgelig med.

Ankomst

med stil

Efter en, efter

forholdene,

stille og rolig

forfest, hvor

det obligatoriskegruppebillede

blev

taget, champagnepropperne

føg

om ørene

og tøserne

rettede på

kjoler, hår

og makeup

i en

uendelighed,

var

d e t t i d

at begive

sig af

sted.

Vi blev som vanligt budt velkommen

med fanfarer af pigegarden

og en velkomstdrink i foyeren.

Hvis man ikke vidste bedre, ville

man stadig på dette tidspunkt tro,

at dette var en vældig formel fest,

hvor alle var i deres stiveste puds,

og opførte sig reglementeret. Det

med det stiveste puds holdt ganske

vist også resten af aftenen

– eller gjorde i hvert fald for de

fleste. Men opførslen skulle vise

sig at være ikke helt efter bogen.

Underholdende servering

Efter dørene var blevet slået op til

festsalen, kunne vi indtage vores

pladser og virkelig nyde den fantastiske

menu, der blev serveret.

Og nu vi er ved serveringen. Det

blev forholdsvist hurtigt klart for de

fleste, at ikke alle tjenerne var helt

ægte. En gruppe af dem, sørgede

for en fremragende underholdning

under det meste af middagen, med

bl.a. guitarspil, danseundervisning

og skarpe kommentarer.

Konference

Men middagen til en årsfest er

selvfølgelig ikke rigtig, hvis der ikke

undervejs er indlagt konferencer.

Hvis du aldrig har været til årsfest,

ved du sikkert ikke, hvad jeg snakker

om, men lad mig forklare: Der

findes to slags konferencer. Der er

de små konferencer, der afholdes

under bordene, hvor man drikker

lidt af sin lommelærke og synger

et par festlige sange sammen med

sin borddame. Så er der de store

konferencer, hvor alle festens deltagere

går ud på pigetoilettet, og

drikker lidt af sine lommelærker og

synger et par festlige sange – det

samme som før, her bare under

større forhold. Et gennemgående

tema var et udpræget ønske om at

få flere københavnere ind i Vestre

Fængsel. Det lyder måske ikke

helt så underholdende, men tro

mig – det er god spas.

Så behold dog tøjet på

En anden tradition til årsfest,

bliver – forstå den hvem, der kan

– også stædigt fastholdt. På et

eller andet tidspunkt, er der en

del at fyrene, der får en voldsom

trang til at stå på dansegulvet

med bukserne nede om anklerne

og synge svenske drukviser. Jeg

er ikke helt sikker på, jeg forstår

meningen, men jeg er ret sikker

på, at de tilstedeværende piger

ikke nød det. Men det er åbenbart

hvad der sker, når man går til fest

med andre skandinaver. Dem, der

ikke falder i søvn under bordet,

smider bukserne.

De skønne kvinder og de forfærdelige

mænd

Den sidste tradition er mændenes

og kvindernes tale til det modsatte

køn. Disse blev i år holdt af Anders

fra Paragraf og Carina fra JUS. Jeg

skal prøve ikke at lade det faktum,

at Anders er min redaktør spille

ind, men mændenes tale var nu

den bedste. Kvinderne blev skamrost

som sig hør og bør, hvorimod

mændene mest af alt blev svinet til

i kvindernes tale. Det er altså ikke

det, der er konceptet.

Lanciers og anden dans

Efter middagen spillede swingbandet

op til dans, og selvfølgelig

blev den traditionsrige Les Lanciers

også fuldført, efter bedste

hukommelse.

Alt i alt må det siges at være en

yderst vellykket fest som JUS

havde skruet sammen, og var du

ikke med i år, kan jeg kun anbefale

at du tager med næste gang.

Denns B. Lange

dl@paragrafblad.dk


Opstramning vedrørende

specialernes længde

Efter studieordningen må specialerne

kun udgøre 25 normalsider

pr. 10 ECTS. En normalside er

2400 anslag incl. mellemrum.

Noter skal medregnes i de tilladte

sider, men ikke indholdsfortegnelse

og bilag. Det fremgår også af

studieordningen, at studienævnet

kan dispensere for mindre overskridelser.

I den senere tid har studienævnet

haft stadig flere specialer, der havde

vanskeligt ved at overholde disse

omfangsbegrænsninger. Dette

er hverken i studienævnets eller

de studerendes interesse, da det

alt andet lige så vil tage længere

tid at udarbejde specialet, ligesom

der vist efterhånden havde udviklet

sig en form for konkurrence med

hensyn til specialelængden.

Jeg har derfor som studieleder

besluttet at stramme op på administrationen

af disse regler, således

at specialer, der fremover overskrider

de fastlagte rammer, vil blive

afvist fra bedømmelse med anmodning

om forkortelse, således

at de overholder længdereglerne.

Samtidig skal specialeskrivere

fremover - samtidig med afleveringen

- dokumentere specialets

længde gennem en udskrift fra

tekstbehandlingsprogrammet,

som angiver hvor mange anslag

specialet i alt udgør.

Denne nye praksis er allerede trådt

i kraft og flere studerende har måttet

tilbage til PC’en for at forkorte

deres speciale. De kan utvivlsomt

bekræfte, at det er betydeligt

vanskeligere at skære noget fra,

der allerede er skrevet, end at

afgrænse sit emne således fra

starten, at man ikke får problemer

med længdekravene.

Af Jørgen Albæk Jensen,

Studieleder

Procedurekonkurrence

Kære medstuderende

Så er det igen blevet tid til den

årlige mini-procedurekonkurrence.

ELSA har fornøjelsen af at kunne

byde velkommen i Århus Byret

fredag d. 3. marts. Konkurrencen,

som i år bliver afholdt for 7. gang,

går i a1 sin enkelhed ud på, at 6

hold, med 2 personer på hvert, skal

holde en procedure af 12

minutters varighed.

Holdene har 2 døgn til at

forberede sig, og på selve

konkurrencedagen tilbringer

de formiddagen i selskab

med en advokat, som

må hjælpe med at finpudse

de juridiske argumenter samt give

gode råd til fremførelsen.

Holdene dyster i 3 indledende

runder, hvorefter de 2 bedste hold

mødes i finalen. Udover æren

kæmpes der om flotte præmier fra

bl.a. Forlaget Thomson

Samtlige årgange er i år repræsen-

teret. De førsteårsstuderende har

efter sidste års triumf fået blod på

tanden og stiller i år med to hold

bestående af Thomas Koldig og

Jussi Johansen samt Ulrik Holm

og Mette Bygum. Andet år er også

stærkt repræsenteret ved Sidsel

Stoustrup og Lise Roulund samt

Nora Unger og Morten Jacobsen.

Tredje årgangs ære skal forsvares

af Hanne Andersen og Anne

Dorthe Vest, og overbygningen

må sætte deres lid til, at Charlotte

Eriksen og Flemming Lund kan

hive en sejr hjem.

Det er ganske klart at procedurekonkurrencen

kun kan afholdes

fordi en række personer river en

hel dag ud af deres ellers travle

kalender. Der skal derfor lyde en

særlig tak til byretsdommer Gunver

Nørskov Pedersen, professor

Lasse Højlund Christensen, advokat

Thomas Markert samt GFK,

De La Cour, Kromman Reumert

og Dahl.

En procedurekonkurrence giver os

studerende en alle tiders

mulighed for at få pustet lidt

liv i de mange paragraffer

samt give os et indtryk af,

hvad der venter når vi en

gang bliver lukket ud. Dette

skal ganske korrekt læses

som en opfordring til at

lukke Karnov et par timer fredag

d. 3. marts og i stedet møde op i

Århus Byret. Dørene bliver åbnet

for tilskuere k. 12.

På vegne af ELSA Århus

Josephine Jørgensen

Vil du være

advokatfuldmægtig?

DJØF afholder i samarbejde med Foreningen af Advokater og

Advokatfuldmægtige i DJØF (FAAF) og Konservative Jurister et

informationsmøde om arbejdet som advokatfuldmægtig og advokat.

Informationsmødet finder sted

torsdag den 15. marts klokken 16.30

bygning 1325, lokale 128

Der vil blive holdt oplæg af advokatfuldmægtige og advokater, bl.a. Jesper

Hedegaard, der vil fortælle om livet i advokatbranchen og hvilke

udfordringer det indebærer

Emner som vil blive berørt:

- advokatuddannelsen og advokateksamen.

- den praktiske arbejdsform på et advokatkontor, forskellen på at

arbejde i et større og et mindre advokatfirma osv, herunder

stressfaktorer

- faglig og personlig udvikling, specialisering, retssagserfaring,

tidssregistrering, arbejdstider og løn, balancen mellem arbejdsliv

og et privatliv med børn.

Efter mødet vil der blive serveret sandwich, øl, vin og vand, og der vil

være mulighed for en personlig og uformel snak med oplægsholderne om

arbejdet i advokatbranchen.

Læs mere på

kj.ksaa.dk

Arrangeret af

FAAF


Måling af læsepladsbenyttelsen

Antal ledige læsepladser ud af vores 192 pladser i perioden 21.11.05 - 30.01.06

Det har altid forlydt, at vi på Juridisk

Bibliotek har fuldt udsolgt af

læsepladser især i eksamensperioderne.

For at checke, om det

virkelig forholdt sig således, har vi

lavet en optælling

i eksamensperioden d. 21.11.05

– 30.01.06, af ledige læsepladser

på biblioteket.

Vi har optalt både kl. 10 og kl. 14

i perioden, idet vi formodede, at

der på disse tidspunkter var den

største benyttelse.

Resultatet af optællingen viser

følgende:

Lørdag d. 26.11.05 havde vi flest

ledige pladser i perioden nemlig

181.

Onsdag d. 30.11.05 havde vi færrest

ledige pladser i hele perioden

nemlig 36.

Der er naturligvis stor forskel på

læsepladsernes placering i forhold

til benyttelsen. Ikke overraskende

viser tallene, at pladserne på 2+3

etage næsten altid er ”udsolgte”,

hvorimod der er flere frie pladser

på den gule læsesal og i stueetagen.

Vi kan med denne måling konkludere,

at vi i hvert fald har rigeligt

med læsepladser. Men inden vi

foretager os noget, ønsker vi at

foretage en ny måling i en sommereksamensperiode,

hvor også

vores kommende nye læsesal vil

være med. Det vil give nogle tal,

som vi så kan overveje.

Gitte Kolstrup

Biblioteksleder

Juridisk Bibliotek

Faste mødetider:

JUS, alle dage 12.15-12.45

ELSA, hver dag 12.15-13

KJ, følgende torsdage: 8. og 29. marts

kl. 16 i mødelokalet

AJ, mandage kl. 16.15 i mødelokalet

Kalenderen

Onsdag d. 1.03.06

- MJ: Tur til Kragskovhede og De Danske

Spritfabrikker. Afgang 6.30

Torsdag d. 2.03.06

- ELSA: Social Torsdag i Studenterbaren

kl. 20

Fredag d. 3.03.06

- JUS: Fredagsbar i samfundsfagenes kantine,

kl. 15-18

- ELSA: Procedurekonkurrence i Århus

Byret

Torsdag d. 9.03.06

- JUS: Københavnertur til lørdag d. 11.

Besøg hos bl.a. Højesteret og Mærsk

Fredag d. 10.03.06

- JUS: Fredagsbar i samfundsfagenes kantine,

kl. 15-18

Mandag d. 13.03.06

- Studienævnsmøde kl. 13

- Paragraf: Redaktionsmøde kl. 16.15 i

mødelokalet, alle er velkomne

Marts

Fredag d. 17.03.06

- JUS: Fredagsbar i samfundsfagenes

kantine, kl. 15-18

- JUS: Jus-fest , billetsalg i kantinen

onsdag til fredag ml. kl. 12 og 12.30

Onsdag d. 22.03.06

- Paragraf: deadline kl. 14, indlæg modtages

gerne i word-format på deadline@

paragrafblad.dk

Fredag d. 24.03.06

-JUS: Fredagsbar i samfundsfagenes

kantine, kl. 15-18

Fredag d. 31.03.06

-JUS: Fredagsbar i samfundsfagenes

kantine, kl. 15-18

Indlæg sendes til vores

kalenderpige Louise på kalenderpigen@paragrafblad.dk

Kalenderpigen


MAGASINPOST B,

Bladnr. 46298

Institutbladet Paragraf

Bartholins Allé, bygning 340

8000 Århus C

More magazines by this user
Similar magazines