kiropraktoren nr.2 2008 - Dansk Kiropraktor Forening

danskkiropraktorforening.dk

kiropraktoren nr.2 2008 - Dansk Kiropraktor Forening

NR.2 2008

Tema: Private sundhedsordninger

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening

Forskning: Ph.d. om kliniske effektmål i rygforskningen

NIKKB NYT: Ny viden om nakkesmerter

KIROPRAKTOREN NR.2 2008 0


Bestyrelsens leder · APrIl 2008

der er gang i det private marked for sundhedsordninger. siden der i 200 blev vedtaget skattefradrag ved

arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger er antallet af såkaldte virksomhedsordninger eksploderet. Alene

derfor er der god grund til at sætte udviklingen under lup. Men der er også andre grunde bl.a., at ordningerne

gør op med den danske /skandinaviske tradition for lige adgang til sundhed og åbner for en

hidtil uset liberalisering af sundhedsområdet. tankevækkende er det, at liberaliseringen finansieres af

offentlige midler. dét betyder, at ordningerne i mere end en forstand er en konkurrent til det offentlige

sundhedsvæsen.

der er grund til at være på vagt. Udover de overordnede samfundspolitiske konsekvenser som den skattefinansierede

liberalisering af sundhedsområdet medfører, bør man også forholde sig kritisk til de private

udbydere af sundhedsordninger. Man kan frygte, at vi endnu kun har set begyndelsen af en udvikling,

der på sigt vil udhule det offentlige sundhedssystem, dele befolkningen i et A- og B-hold med ulige adgang

til sundhed og forringe den samlede styring og kontrol af behandlingstilbuddene. lige nu og her

er det særligt relevant at beskæftige sig med kvaliteten og styringen af de konkrete behandlingstilbud.

Især som aktør og interesseorganisation for de mange kiropraktorer der ofte fungerer som hjørnesten i

de private sundhedsordninger.

liberaliseringen af sundhedsområdet har også positive sider. Private virksomhedsordninger giver arbejdsgiverne

mulighed for at drage sundhedsmæssig omsorg for deres medarbejdere. selvom der ikke foreligger

evidens for, at de mange ordninger rent

faktisk øger folkesundheden, må man formode,

at ordningerne får flere hurtigere i behandling.

Viser ordningerne sig ikke at være andet end en

ny form for frynsegode, må man i det mindste

formode, at denne nye fryns påvirker medarbejdertilfredsheden

i positiv retning.

På gevinstsiden betyder ordningerne, at flere

patienter får glæde af kiropraktisk behandling.

dét betyder i sidste ende, at kendskabet til kiropraktik

udbredes, hvilket medfører, at de kiropraktiske

kompetencer i højere grad kommer

patienter til gode.

dKFs strategi er at følge udviklingen tæt. derfor arbejdes der for at sikre ordentlige vilkår og rammer for

de kiropraktorer, der deltager i private sundhedsordninger, og for at kvaliteten af tilbuddene er i orden.

nogle ordninger indeholder antalsbegrænsninger. Andre indeholder andre begrænsninger, der forhindrer

planlægning af individuelle behandlingsforløb. Andre begrænser patienternes frie valg af behandler. et

stort, overordnet problem er, at det volder problemer at sikre de private udbyderes deltagelse i de kvalitetssikringstiltag,

som kiropraktorerne stabler på benene.

dette er konkrete problemer, som udbyderne af de private sundhedsordninger bør finde løsninger på

hurtigst muligt. Imens kan de folkevalgte så diskutere, hvorvidt den udvikling man har igangsat, vitterligt er

den rigtige vej at gå i forhold til at sikre sundhed til alle.

Udover de overordnede samfundspolitiske

konsekvenser som den

skattefinansierede liberalisering af

sundhedsområdet medfører, bør man

også lige nu og her forholde sig kritisk

til de private udbydere af sundhedsordninger

02 KIROPRAKTOREN NR.2 2008

FolkesUndhed

frem for fryns


indhold

02 leder: FolkesUndhed Frem For Fryns

04 TemaarTikel: markedeT For sUndhed boomer

Antallet af private sundhedsforsikringer vokser kraftigt, og dermed er den en af de største ændringer i det danske

sundhedsvæsen i nyere tid i fuld sving. Udviklingen deler vandene både hos fagfolk og i befolkningen. Frygten er, at

uligheden i danskernes sundhed vil forstærkes.

07 TemaarTikel: kiroprakToren er Tovholderen

Falcks sundhedsordninger tilbyder behandling af et tværfagligt team med fysioterapeut, massør, zoneterapeut og

kiropraktorsom den stærkeste, faglige person i teamet.

08 TemaarTikel: der mangler sTyring

Virksomhederne vælger tit den dyreste løsning med megen behandling, men de kunne vælge træning og forebyggende

ydelser, siger kiropraktor Marianne Krogsgaard Matthiesen, der er tilknyttet Falck Healthcare.

09 TemaarTikel: behov For overblik

Hvilke problemstillinger skal der tages højde for i forhold til kiropraktorernes stadigt stigende deltagelse i virksomheds-

ordninger? det er en udvikling, som dansk Kiropraktor Forenings virksomhedsordningsudvalg, i daglig tale kaldet

VOU, følger.

10 akUpUnkTUr på naTUrvidenskabeligT grUndlag

Akupunktur har i 3-4000 år været anvendt i Kina til forebyggelse og behandling af sygdomme og er siden hen blevet

adopteret af den vestlige verden. I dag har vi god evidens for brugen af akupunktur indenfor en videnskabelig ramme

og et godt kendskab til den neurofysiologiske effekt.

11 proFessorhjørneT: Forskning i mainTenance care

Findes der virkelig et specifikt MC-behandlingsmønster? Hvornår og hvorfor bliver MC brugt?

12 TraFikUlykker ved lav hasTighed

der foreligger ikke videnskabelig evidens for fastsættelse af en nedre grænseværdi for personskade ud fra materiel skade eller

hastighedsændring, og hvorvidt en whiplashskade opstår ved en given trafikulykke afhænger af en lang række faktorer.

13 nikkb nyT

18 klinimeTri og eFFekTmåling i bevægeapparaTeT

Klinimetri er en spirende forskningsdisciplin, hvis betydning for udviklingen af målemetoder og tolkning af behand-

lingseffekt i klinisk praksis og store kliniske undersøgelser ikke skal undervurderes.

22 korT nyT

24 markedspladsen

04 10 12

Tidsskrift for medlemmer af

Dansk Kiropraktor Forening

ISSN 1395-8496

Dansk Kiropraktor Forening

vendersgade 6, 2.tv., postboks 2002,

1011 københavn k

Telefon 3393 0400

dkf@kiropraktor-foreningen.dk

www.kiropraktor-foreningen.dk

artikelforslag modtages på

dkf@kiropraktor-foreningen.dk

Redaktionsgruppe

redaktør (ansvarshavende):

peter kryger-baggesen

redaktionen:

ole rasmussen

karina sol

Tanja skov carlsen

diana Ziwes

Deadline

kiroprakToren nr. 3

Udkommer i uge 23.

deadline for annoncer:

5. maj 2008

Tryk Unitryk

Forsidefoto martin bjørn

KIROPRAKTOREN NR.2 2008 03


teMA: PrIVAte sUndHedsOrdnInger

Foto: colourbox

004 0KIROPRAKTOREN NR.2 2008

Markedet for sundhed

BOOMER

Antallet af private sundhedsforsikringer vokser kraftigt, og dermed er en af de største

ændringer i det danske sundhedsvæsen i nyere tid i fuld sving. Udviklingen deler vandene både

hos fagfolk og i befolkningen. Frygten er, at uligheden i danskernes sundhed vil forstærkes.

regeringens politik, som bevidst baner vej for private

sundhedsydelser, har båret frugt. Markedet boomer,

og arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger har været i

voldsom vækst, siden VK-regeringen trådte til i 200 .

Populariteten skyldes, at de er frynsegoder, der ikke er

indkomstbeskattede, og at arbejdsgiveren kan trække det

fulde beløb fra i skat som en driftsudgift

typen af ordninger varierer. nogle nærmer sig wellness,

andre lokker med, at man kan springe køen i

det offentlige over og fluks blive behandlet på privathospital,

når behovet opstår. Fælles for dem er, at de

kun er for personer, der er tilknyttet arbejdsmarkedet.

de, der står uden for, hvis behov meget vel kan være

større, og som er med til at betale, er udelukkede.

Ingen evidens

det argument, der oftest bruges som begrundelse for

de skattefinansierede sundhedsordninger, er, at de

mindsker sygefraværet.

Men om det passer, er der i virkeligheden ingen, der

ved.

“der findes ikke undersøgelser, der viser, om virksom-

Af videnskabsjournalist Birgit Brunsted

hedsordningerne giver lavere sygefravær,” siger kiropraktor

Jan Hartvigsen, professor i klinisk biomekanik på

syddansk Universitet.

“Ordningerne er i den grad oversolgte, men vi ved

faktisk ikke, om de gør medarbejderne mindre syge.

Jeg tror, at de mere skal ses som et moderne personalegode

i en tid, hvor vi mangler hænder. Men kan

vi finde modeller, hvor vi kan vise en sundhedsfremmende

virkning, kan det gå hen at blive et folkesundhedsanliggende.”

Hvad med folk, der ikke er i arbejde?

“I danmark har vi haft en tradition for lige adgang til

sundhedsydelser, og disse ordninger har den uheldige

virkning, at de mest syge med de dårligste chancer for

et langt liv – nemlig dem uden for arbejdsmarkedet

– ikke er med. det er med til at skabe et A-og et B- hold,”

siger Jan Hartvigsen.

“det offentlige giver tilskud, og det bliver så et ekstra

tilskud til dem, der har mindst brug for det, og det

bryder jeg mig ikke om, for det gør op med et princip,

der har tjent danmark godt. der ligger en stor politisk

opgave der,” siger Jan Hartvigsen, der dog også


»Der findes ikke undersøgelser,

der viser, om virksomhedsordningerne

giver lavere sygefravær

ser en positiv side: “Befolkningens forventninger til

sundhedsvæsenet er så høje, at det offentlige system

ikke kan imødekomme dem, lige meget hvor mange

penge, man bruger. Her er nogle ordninger, som tager

trykket af, fordi folk kan få lov til at købe sundhedsydelser,”

siger han.

To livsanskuelser

“I bund og grund er de arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger

med til at sætte skatten ned på arbejde, og

der er et ulighedselement i det,” siger Jakob Kjellberg,

seniorprojektleder på dansk sundhedsinstitut, “lovforslaget

siger, at rimeligheden i dette skattefradrag er,

at man aflaster sundhedsvæsenet. Men det findes der

ikke dokumentation for. så er det rimeligt fra et socialt

perspektiv? nej. Men ud fra et lighedsperspektiv? “I

danmark er der lighed i adgang til sundhedsvæsenet og

ikke lighed i sundhed. det, har man sagt, må være folks

eget ansvar. Men man gør ikke noget ved de grundlæggende

sociale strukturer, og så misser man langt hen af

vejen problemerne. Og det er ikke blot nyliberalistisk,

de socialdemokratiske regeringer gjorde heller ikke

noget ved uligheden,” siger Jakob Kjellberg, der ser en

EvaluERINg aF SuNDhEDSFREMME

afd. for almen Medicin, Institut for Folkesundhed, aarhus universitet, er

i gang med en større undersøgelse: ‘Evaluering af sundhedsfremme på

arbejdspladsen - har helbredstjek kombineret med andre forebyggelsestiltag

en effekt?’

Projektleder er ph.d.-studerende, speciallæge i almen medicin, Morten

Charles, og i baggrundsgruppen sidder bl.a. Jan hartvigsen, professor på

Klinisk Biomekanik, Syddansk universitet.

hver dag er 141.000 medarbejdere fraværende på danske arbejdspladser

pga. sygdom. Forskerne vil finde ud af, om helbredstjek kombineret

med forebyggende tiltag kan fremme sundheden og sænke sygefravær.

Studiet vil omfatte 2000 personer, der er ansat mere end otte timer

ugentligt. Deltagerne fordeles i en interventionsgruppe og en kontrolgruppe.

Det er Falck healthcare, der skal stå for interventionen på

arbejdspladsen. Studiet er et 3-årigt ph.d.-studie, og resultaterne vil

foreligge i 2011. Se: www.alm.au.dk

Dansk Sundhedsinstitut har i 2008 udgivet en rapport om effekten af

sundhedsfremme på arbejdspladsen.

http://www.dsi.dk/Publikationer/Publikationer/2008/

EffektafSundhedsfremme/frz_sundhedsfremme.htm

Kilder: Dansk Sundhedsinstitut, Epinion Capacent, Det Nationale Forskningscenter for velfærd,

ugebrevet a4, Økonomigruppen i Folketinget.

grundlæggende konflikt mellem egenomsorg og privathospitaler:

“Vi har et stærkt ligheds-ideal i dette land,

og rent faktisk også et lægeløfte, der siger, at lægen

vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige

som for den rige uden persons anseelse, og det gør

man jo ikke i det private sundhedsvæsen.”

“det særlige her er, at vi har en tradition, der også er

lovmæssigt funderet, om let og lige adgang til sundhedsvæsenet.

nogle gange inviterer man markedet

inden for, men det fungerer på andre præmisser.

dynamikken er baseret på ulighed, det er det, der er

incitamentet på godt og ondt.

det er to livsanskuelser, der står over for hinanden,”

siger Jakob Kjellberg.

AcuPharma A/S

Carbo nåle, 500 stk.

fra Kr. 120,00

Smertefri

Seirin nåle, 100 stk.

fra Kr. 90,00

Alle priser er ekskl. moms.

ASP nåle, 200 stk.

fra Kr. 380,00

Ding Dragon nåle

fra Kr. 0,16 pr. stk.

100/500 stk. pr. æske

Alt i TCM

Tjek vores webshop!

AcuPharma A/S

Præstemarksvej 10 A

4000 Roskilde

Tel +45 7022 8838

Fax +45 7022 8848

info@acupharma.dk

www.acupharma.dk

KIROPRAKTOREN NR.2 2008 005


asic






POWER









POWER













POWER

classic








POWER



fra


kiropraktoren er

TOVHOLDEREN

Falck Healthcare er den største aktør på markedet af de

arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. For øjeblikket

arbejder fem fastansatte og 34 løsere tilknyttede

kiropraktorer på Falck Healthcares tværfaglige sundhedscentre

rundt omkring i landet, hvor man mange

steder har lejet sig ind på kiropraktorklinikker.

Og efterspørgselen er stor, siger Peter sørensen, kvalitetschef

i afdelingen Fysisk sundhed hos Falck. På

spørgsmålet om, hvordan Falck sikrer kvaliteten, svarer

han:

“Vi stiller krav om autorisation og tager et personligt

møde med behandlerne, hører hvad har de lavet før

og oplærer dem i konceptet, så de kan håndtere de

medarbejdere, der kommer til dem.”

- Og hen af vejen?

“Vi lønner behandlerne for at deltage i tværfaglige

møder, hvor vi diskuterer problemstillinger i klinikken

og den faglige drift, så de lærer at arbejde godt sammen.

desuden holder vi et årligt seminar med fagligt input.”

- Er der evidens for, at sundhedsordningerne nedsætter

sygefraværet?

“nej, men vi tager hånd om medarbejderne, inden det

når at udvikle sig til noget mere alvorligt,” siger Peter

sørensen.

På spørgsmålet om hvad Falck så sælger ordningerne

på, hvis der ikke er evidens for, at de nedsætter sygefraværet

og fastholder medarbejderne, svarer marke-

Af videnskabsjournalist Birgit Brunsted

Falcks sundhedsordninger tilbyder behandling af et

tværfagligt team med fysioterapeut, massør, zoneterapeut og kiropraktor

som den stærkeste, faglige person i teamet.

ting- og salgsdirektør Jes laursen, Falck Healthcare:

“det tværfaglige koncept, de fire behandlere og helhedsorienterede

behandlingsforløb.” Han mener, at man

med sundhedsordningerne fastholder medarbejderne og

på den lange bane undgår nedslidning og sygefravær.

Han nævner, at Falck har cases fra nogle virksomheder,

hvor man er gået i dybden og har set positive resultater.

“Vi har også et ønske om evidens for det, vi foretager

os,” siger han.

Løbende opfølgning

Forsikringsselskabet skandia tilbyder også sundhedsordninger,

kaldet skandia lifeline, og det er typisk

forsikringer, der ligger i en pensionsordning

socialrådgiver og projektleder Vibeke laursen oplyser,

at skandia kvalitetssikrer deres netværk ved, at en

sygeplejerske besøger behandlerne, ser deres faciliteter

og registrerer de pågældendes specialer i deres system.

Og der sker løbende en opfølgning:

“Fire gange om året spørger vi kunder, der har fået

ydelse på deres lifeline, om de har været tilfredse, via

et eksternt bureau. er der problemer, undersøger vi

sagen og retter det op,” siger Vibeke laursen.

- Hvad med evidensen?

“Jeg kan kun sige, at det er vores opfattelse, at det virker,

fordi folk ikke skal vente som i det offentlige.Vi

kan løse problemerne i tide.”

teMA: PrIVAte sUndHedsOrdnInger

vi sTiller krav om aUTorisaTion og Tager eT personligT møde med

behandlerne, hører hvad har de laveT Før og oplærer dem i

koncepTeT, så de kan håndTere de medarbejdere, der kommer Til dem

KIROPRAKTOREN NR.2 2008 007


teMA: PrIVAte sUndHedsOrdnInger

08 KIROPRAKTOREN NR.2 2008

Der mangler sTyring styring

Virksomhederne vælger tit den dyreste løsning med megen behandling,

men de kunne vælge træning og forebyggende ydelser, siger kiropraktor Marianne Krogsgaard

Matthiesen, der er tilknyttet Falck Healthcare.

Marianne Krogsgaard Matthiesen, der har klinik i

løgstør, er en af de 34 kiropraktorer, som er tilknyttet

Falck Healthcare:

“Falck lejer sig ind på min klinik, hvor de andre behandlere

også kommer. Jeg har fem timer fordelt på to dage til

en fast timeløn, og jeg har altid patienter,” siger hun.

Patienterne kommer uden henvisning, og det drejer

sig typisk om lænde- og nakkeproblemer. der er afsat

5 minutter pr. gang, dog 30 minutter første gang, så

kiropraktoren kan nå at undersøge patienten og optage

journal.

“I sjældne tilfælde kan folk komme akut, men jeg haft

en del patienter med lændehold, der er utilfredse med,

at de ikke kan få en tid med det samme. Men hvis der er

booket op, kan der nogle gange gå næsten 4 dage,” siger

Marianne Krogsgaard Matthiesen.

- Hvordan sikrer du kvaliteten?

“Jeg har stor glæde af de andre behandlere - fysioterapeut,

massør og zoneterapeut, der er tilknyttet klinikken,

som jeg kan tage en sparring med. desuden arrangerer

vi tværfaglige møder to gange om år, hvor vi tager problempatienter

op.”

Marianne Krogsgaard Matthiesen medgiver, at der ikke

er evidens for, at behandlingen nedsætter sygefravær.

Hun siger:

De tunge patienter er et problem

“Man burde lave nogle undersøgelser. Jeg synes, der

Af videnskabsjournalist Birgit Brunsted

Kiropraktor Marianne Krogsgaard Matthiesen

mangler styring. Virksomhederne fravælger ofte de dyreste

løsninger, hvor der både indgår behandling og forebyggelse

såsom træningsmuligheder. For nogle bliver det

for megen wellness, og det kniber med de tunge patienter.

skal man have fat i dem, skal man have et større

apparat i gang. Man fanger dem ikke ved massage og

behandling en gang i mellem.”

- Hvad med de personer der bliver holdt uden for, fordi de

ikke er på arbejdsmarkedet?

“det er ikke så godt, man kan godt være bange for, at der

kommer et A-hold og et B-hold,” siger Marianne Krogsgaard

Matthiesen.

Hun mener, at det er utroligt positivt, at sundhedscentrene

er kommet ind på kiropraktorklinikkerne: “Jeg har

tidligere deltaget i virksomhedsordninger, for eksempel

på apoteker, og der kunne det være svært at få den samme

faglighed ind. På klinikken har vi røngten osv. og kan

gennemføre et almindeligt forløb. Og så kan patienten

også få det digitale røngtenbillede med på en Cd, hvis

patienten skal til læge. For vi henviser selvfølgelig, hvis

vi kan se, at han eller hun skal videre.”

“Fordelen ved virksomhedsordningerne er, at vi får folk

ind, der aldrig kunne drømme om at gå til kiropraktor.

når de har været fem gange hos massøren, skal de til kiropraktor

– og så finder de ud af, at vi er helt almindelige

mennesker. der sker en accept af vores fag stille og roligt

over tid,” siger Marianne Krogsgaard Matthiesen.


SuNDhEDSuDgIFTER

Behov for

overblik

Hvilke problemstillinger skal der tages højde for i forhold til kiropraktorernes

stadigt stigende deltagelse i virksomhedsordninger? Det er en udvikling, som Dansk Kiropraktor

Forenings virksomhedsordningsudvalg, i daglig tale kaldet VOU, følger.

I løbet af ganske få år er der på landsplan sket en eksplosiv

stigning i antallet af personer, som er omfattet af

arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Alene Falch

Healthcare, som er landets største leverandør af virksomhedsordninger,

har indgået aftaler med over 7.500 virksomheder,

hvor kiropraktisk behandling udgør en af de

mest efterspurgte ydelser. den rivende udvikling er en af

årsagerne til, at dKF tilbage i 2006 etablerede VOU.

Større åbenhed omkring ordningerne

et af udvalgets opgaver har været at gøre status på udviklingen

i virksomhedsordninger, hvor kiropraktisk behandling

indgår. Udvalget, der består af sanne Korsdal

Frederiksen, John Petri Petersen og formand Jakob van

dijk, indhentede i 2007 oplysninger fra alle fem kiropraktorkredsforeninger,

om hvilke virksomhedsordninger,

der er kendskab til ude i regionerne.

At der er behov for at få overblik over de eksisterende ordninger,

som kiropraktorerne indgår, understreges af, at efterspørgslen

på kiropraktorer til Falck er stigende og at der

kan indgås forskellige typer samarbejde med Falck Health-

care.det er et område udvalget bl.a. vil kigge på i 2008.

Siden 2001:

· har virksomheder fået fuldt skattefradrag for

udgifter til f. eks. kiropraktisk behandling til

medarbejdere

· er antallet af danskere med sundhedsforsikring

steget fra ca. 45.000 til nu ca. 720.000

· er antallet af patienter, der behandles på privat-

hospitaler på det offentliges regning, fordoblet

I 2007 rundede Sygeforsikringen ’danmark’

2 mio. medlemmer

- Udvalget skal prøve at anspore til større åbenhed omkring

de forskellige ordninger samt dialog mellem de enkelte

kiropraktorer til gavn for alle, fortæller formanden

for VOU Jakob van dijk.

det første spadestik i denne retning er allerede taget med

Falck Healthcares nye aflønningsmodel, der trådte i kraft

. januar 2008 og som er blevet til efter drøftelser med

dKF. Modellen skal medvirke til at skabe større gennemsigtighed

og ensartede vilkår for de klinikker, der samarbejder

med Falck Healthcare.

Kun toppen af isbjerget

Ifølge Jakob van dijk er perspektiverne for professionen

i forhold til virksomhedsordninger gode.

- Kiropraktik er noget af det oftest efterspurgte i forbindelse

med både nye og eksisterende ordninger.

sandsynligvis fordi patienterne oplever, at det virker, samt

at der er høj egenbetaling udenfor virksomhedsordning.

Og skal man tro formanden, har vi kun set toppen af

isbjerget.

- estimater siger, at om 2-3 år vil ,5 mio. danskere være

dækket af en sundhedsordning.

Ks

De offentlige sundhedsudgifter (2006) var ca.

80 mia. kr.

Det offentliges udgifter til sundhedsydelser i det

private var ca. 20 mia. kr.

I 2006 fik det offentlige 405 mio. kr. mindre

i skatteindtægter pga. skattebegunstigelsen af

sundhedsforsikringer

Falck healthcare omfatter 7500 virksomheder

med ca. 350.000 medarbejdere.

Behandlingen foregår på 94 sundhedscentre

Kilder: Danmarks Statistik: Offentlige Finanser, Dansk Sundhedsinstitut, Det Nationale Forskningscenter for velfærd, , Økonomigruppen i Folketinget

teMA: PrIVAte sUndHedsOrdnInger

Formand for VOU,

Jakob van Dijk.

over hele landet, og 90 større virksomheder har

selv klinikker.

Skandia lifeline har ca. 85-86.000 kunder.

Derudover findes en række andre udbydere af

sundhedsordninger på det danske marked

Dansk Sundhedsinstitut udgav i 2008 en rapport

om effekten af sundhedsfremme på arbejdspladsen:

http://www.dsi.dk/Publikationer/Publikationer/2008/EffektafSundhedsfremme/frz_sundhedsfremme.htm

KIROPRAKTOREN NR.1 2008 009


Foto: niels nyholm

0 0 0KIROPRAKTOREN NR.2 2008

AKuPuNKTuR

på naturvidenskabeligt grundlag

I efteråret 2007 afholdt Palle rosted og Mads Bundsgaard

det første kursus af tre i akupunktur. Palle rosted

er bosat i england, overlæge, seniorlektor og har

i mange år undervist og afholdt kurser i akupunktur verdenen

over for læger og tandlæger. Mads Bundsgaard

er tandlæge på Amager og anvender akupunktur

i klinikken og har ligeledes stor undervisningserfaring

i akupunktur.

det var et meget inspirerende kursus med to dygtige

foredragsholdere, der på saglig vis med et stænk humor

introducerede til akupunkturens verden. Akupunktur

har i 3-4000 år været anvendt i Kina til forebyggelse

og behandling af sygdomme og er siden hen blevet

adopteret af den vestlige verden. I dag har vi god evidens

for brugen af akupunktur indenfor en videnskabelig

ramme og et godt kendskab til den neurofysiologiske

effekt.

Hvordan virker akupunktur?

når kroppen mærker smerte bliver smerteimpulser

sendt via C-fibrer gennem det perifere nervesystem

til spinalkanalen. Herfra sendes impulserne videre til

hjernen, hvor smerten registreres. når en akupunkturnål

indsættes i et triggerpunkt eller akupunkturpunkt

påvirkes A-∂ fibrene (de er hurtigere end C-fibre), som

også sender impulser til spinalkanalen. dette blokerer

de indkommende smerteimpulser, og det formodes,

at denne smertehæmning bl.a. forklarer effekten af

akupunktur – specielt ved behandling af smertefulde

tilstande.

den naturvidenskabelige akupunkturmodel er baseret

på patientens sygehistorie, lokalisering af smerter,

udstrålingsmønstret og sensibilitetsforstyrrelser. Herfra

kan man finde frem til de triggerpunkter, der er årsag til

patientens smerter. Akupunkturnålene sættes i de aktive

triggerpunkter, og disse deaktiveres og bliver passive.

Kurset var arrangeret af NIKKB.

Læs mere på www.akupunkturnyt.dk

eller www.dsea.dk.

Af kiropraktor Birgitte Tønning

Hvad er et triggerpunkt?

et triggerpunkt er et lille område i en muskel, som

af forskellige årsager kan blive irriteret, og som derved

påvirker den øvrige muskel. et triggerpunkt er

reproducerbart og har et specifikt radieringsmønster.

triggerpunkter, som kan give smerte eller stivhed i

muskler, opstår pga. dårlige og repetitive arbejdsstillinger,

traumer eller overbelastninger. triggerpunkter

kan være aktive eller latente. et aktivt triggerpunkt

giver smerte, hvorimod et latent triggerpunkt ikke

giver smerte, men svaghed og nedsat bevægeudslag i

den påvirkede muskel. et latent triggerpunkt kan eksistere

i årevis efter et traume og blive aktiveret ved

f.eks. overbelastning, kulde eller lignende.

selvom baggrunden for anvendelse af akupunktur er

forskellig ifølge den kinesiske model og naturvidenskabelige

model, er der alligevel en god sammenhæng.

7 % af alle triggerpunkter har samme beliggenhed

som kendte kinesiske akupunkturpunkter, og ifølge

Palle rosted fås de bedste resultater hos patienterne

ved at kombinere konventionel kinesisk akupunktur

med triggerpunktsakupunktur.

Akupunktur er et godt supplement til kiropraktik i

daglig praksis og en behandlingsmetode der, på lige

fod med andre bløddelsmodaliteter, kan anvendes til

triggerpunkter og muskelspændinger.

1dvs. et stimuli af et triggerpunkt vil altid skabe den

samme følelse, ikke kun i den enkelte patient, men i alle

patienter med samme problem.

Kilder: ‘acupunkture for doctors 20 central treatment’ af

Palle Rosted, noter fra kurset ‘akupunktur på naturviden-

skabeligt grundlag for kiropraktorer’ modul I.


· proFessorhjørneT ·

Forskning

i maintenance care

dette er en kort rapport om det ambitiøse forskningsprogram

om maintenance care (MC). den danske del

af programmet blev startet med hjælp fra en baggrundsgruppe

af praktiserende kiropraktorer under ledelse af

Bodil Prag Andersen. selve projektgruppen består af

kiropraktorerne dorthe Olsen, lise Hestbæk og undertegnede.

dorthe Olsen er projektansat på midler

fra Fonden til fremme for kiropraktisk forskning og

postgraduat uddannelse. lise Hestbæk har nu ansættelse

som forsker på nIKKB og som lektor på sdU.

selv er jeg forskningsprofessor på sdU, med kontor

på rygcenteret i ringe og på nIKKB.

nogle af de spørgsmål, vi vil have svar på fra både kiropraktorer

og patienter, er: Findes der virkelig et specifikt

MC-behandlingsmønster? Hvornår og hvorfor bliver

MC brugt? synes man, at det er effektivt, og hvilke patienter

er det, som faktisk accepterer tilbud om MC?

Kiropraktorernes synspunkter: Vi har tidligere lært,

at kiropraktorerne har nogle fælles holdninger til brugen

af MC. en spørgeskemaundersøgelse udført af to

biomekanikstuderende viste, at der var enighed om

behandlingsindikationerne i relation til hyppighed af

tidligere problemer og behandlingsresultaterne ved det

nuværende behandlingsforløb. efter analyse af et interviewstudie

med kiropraktorer håber vi at få en dybere

forståelse for deres rationale ved brugen af MC.

Patienternes synspunkter: Også patienternes synspunkter

vil blive endevendt. dorthe vil sende spørgeskemaer

til udvalgte patienter i foråret, og til efteråret

vil hun også gennemføre interviews.

Af forskningsprofessor Charlotte Leboeuf-Yde

»Findes der virkelig et specifikt MC-behandlingsmønster?

Hvornår og hvorfor bliver MC brugt?«

Objektive observationer: nogle af jer har sidste sommer

haft besøg af kiropraktorstuderende, der, som led

i deres uddannelse, observerede arbejdet i en kiropraktorklinik.

I år havde de et observationsskema i hånden

bl.a. for at kunne notere behandlingsmønsteret hos

MC-patienter. derfor ved vi nu, at der faktisk findes

et specifikt behandlingsmønster for MC-patienter. til

efteråret skal vi afslutningsvist undersøge, hvilke patienter

som bliver tilbudt og accepterer et MC-forløb.

yderligere vigtig information vil vi få fra sverige, hvor

man i de næste seks måneder skal følge de patienter,

som bliver tilbudt MC. dette vil man gøre med en ny

metode, sMs track, som gør det muligt at få information

hver uge om patienternes rygstatus. disse data

vil fortælle os om disse patienters ”naturlige” forløb.

dette overvejer vi også at gøre i danmark for bedre at

forstå disse patienters sygdomsmønstre.

Det næste skridt: når vi kender indikationerne for

MC, ved hvad behandlingen består af og har en forståelse

for, hvad et realistisk behandlingsresultat kan

være, er vi parate til det næste skridt: At sammenligne

et MC-behandlingsprogram med et ‘ring-når-du-fårondt-igen’-tilbud.

Slutmålet

I kender alle frasen: ‘Further research is needed’. når

vi engang er færdige med dette projekt, vil vi have et

svar, som kan løftes ind i den kliniske hverdag uden

videre tøven.

KIROPRAKTOREN NR.2 2008 0


statusartikel publiceret i Ugeskrift for læger 2008;170(9):713-5.

kiropraktor lars Uhrenholt:

”de fleste trafikulykker med

whiplashskader sker med

hastighedsændringer imellem

5 og 20 km/t.”

2 KIROPRAKTOREN NR.2 2008

Trafikulykker ved lav

hastighed

– grænseværdier for whiplash-associated disorders

Af Lars Uhrenholt , kiropraktor, ph.d.

Aarhus Universitet, Retsmedicinsk Institut og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik,

del af Clinical Locomotion Science

Introduktion

Indenfor de seneste årtier har der været en betydelig

stigning i antallet af personer, der klager over forskelligartede

symptomer under ét kaldet Whiplash Associated

disorders (WAd), som følge af et whiplashtraume/piskesmældstraume.

Mange af disse symptomer, som

f.eks. nakkesmerter og skulderågsmerter er forholdsvist

afgrænsede smertetilstande, der ofte kan verificeres objektivt

og optræder oftest efter kollision ved lav hastighed

imellem to køretøjer. Formålet med dette studium var

at undersøge, om der findes videnskabelig evidens for

en sammenhæng imellem hastighedsændring og/eller

blivende materiel skade og risiko for whiplashskade ved

trafikulykker ved lav hastighed.

Incidens og prevalens

Incidensrater og prevalensrater i danmark for WAd

kendes ikke præcist, men sundhedsstyrelsen har vurderet,

at der i danmark opstår ca. 6.000 nye tilfælde

af whiplashskader årligt, om end dette tal formodentligt

er et underestimat. Omkring 20 % af de tilskadekomne

vil efter ét år have en helt eller delvist nedsat

erhvervsevnen, og kroniske symptomer optræder hos

omkring 43 % af de oprindeligt tilskadekomne.

Grænseværdi for whiplashskade

de fleste trafikulykker med whiplashskader sker med

hastighedsændringer imellem 5 og 20 km/t. Ved disse

hastighedsændringer vil der ofte være ingen eller blot

ringe materiel skade på de implicerede biler, og det

kan derfor ikke baseret alene på eventuelle blivende

deformationer af køretøjerne bestemmes, hvem der vil

komme til skade i en given ulykke. der findes ligeledes

ingen evidens for en signifikant sammenhæng imellem

hastighedsændringen for den tilskadekomnes bil

og det eventuelle efterfølgende kliniske forløb af bilens

passagerer. Crashtests ved kendte hastighedsændringer

uden personskadevoldende effekt illustrerer, at det er

muligt at blive udsat for en påkørsel bagfra med den

givne hastighedsændring uden at pådrage sig personskade,

men er ikke ensbetydende med, at alle andre

personer vil forblive uskadte ved den samme påvirkning.

Faktisk har en lang række crashtest studier rapporteret

om symptomudvikling blandt forsøgspersonerne

efter kollisioner ved lav hastighed.

Konklusion og perspektiver

risikoen for at pådrage sig alvorlige vævsskader efter

whiplash er generelt meget lille, men der synes at være

evidens, der taler for en markant risiko for lette til moderate

symptomer efter lavhastighedskollisioner. der

foreligger ikke videnskabelig evidens for fastsættelse af

en nedre grænseværdi for personskade ud fra materiel

skade eller hastighedsændring, og hvorvidt en whiplashskade

opstår ved en given trafikulykke afhænger

af en lang række faktorer, f.eks. den enkeltes anatomiske

og eventuelle præeksisterende patoanatomiske

forhold (biologisk variation). tilstedeværelsen af en

whiplashskade som følge af en trafikulykke bør derfor

defineres og dokumenteres ved en kritisk individuel

klinisk vurdering under hensyntagen til de nærmere

traumemekanistiske omstændigheder.

Artiklen i sin fulde længde kan downloades gratis på

www.ugeskriftet.dk


Af Cornelius Myburgh,

kiropraktor, ph.d.,

forskningsstipendiat,

SDU

NYT

Nordisk iNsTiTuT for kiroprakTik og kliNisk biomekaNik

Mit møde med den

danske kiropraktorprofession

I foråret 2005 afsluttede jeg min ph.d.-afhandling i

Social Science Research Methods på University of

Stellenbosch i Sydafrika. Det var i den periode, lige efter

jeg blev færdig, at jeg igen mødte forhenværende

professor Niels Grunnet-Nillson fra Syddansk

Universitet.

Niels og jeg havde mødt hinanden nogle gange på

konferencer, og jeg havde som en del af dataindsamlingsfasen

til min afhandling interviewet ham. Min

forskning havde gradvist ført mig over i kvalitativ

dataanalyse, og det var præcis dette område, som

mine kommende værter i Odense var interesserede i.

Niels Grunnet-Nillson mente, at en samfundsforsker

ville være en god tilføjelse til staben på Institut for

Idræt og Biomekanik på SDU, og min opgave som

forskningsstipendiat blev at iagttage den danske

undervisningsmodel inden for kiropraktik og kliniske

biomekanik såvel som at undersøge, hvordan

elementerne af det kiropraktiske virke relaterede til

uddannelsen.

Jeg ankom således til Danmark i februar 2006. Det

første, der slog mig om Danmark, var, at danskerne

generelt ikke er ulig afrikaanere, som jeg selv. Jeg følte

mig med det samme hjemme i Danmark. Uden at

kunne definere det nærmere tror jeg, at det har noget

at gøre med, at mens jeg hele livet har forsøgt at

definere mig selv som afrikaner, så er jeg, når det

kommer til stykket, lige så meget europæer.

Indtryk fra Danmark

Indtil videre har mine oplevelser med

kiropraktorprofessionen i Danmark været særdeles

positive. Som kiropraktor er jeg yderst stolt af at være

et fjernt familiemedlem af professionen, især fordi

jeg nok for første gang i mit liv ikke føler mig som

en ’kiropraktor-missionær’. De fleste af jer har sikkert

prøvet det at skulle forklare folk om vores profession,

for at forsikre om, at der ikke er noget hokuspokus

involveret. Da jeg ankom til SDU den første dag, blev

jeg således yderst overrasket, da jeg fandt ud af, at

jeg ikke alene skulle dele kontor med idrætsforskere,

men at jeg også skulle undervise på Odense

Universitetshospital. Jeg har altid personligt ment,

at vekselvirkning mellem forskellige faggrupper er

naturligt og positivt, men jeg skulle alligevel vænne

mig til, at kiropraktorer, praktiserende læger og andre

akademikere læser og arbejder sammen i Danmark.

Dette er noget, som jeg håber, vil have afsmittende

virkning i andre lande.

Jeg er selvfølgelig ikke så naiv at tro, at status quo

i Danmark er opnået automatisk og uden større

modstand. Der er, imidlertid, en række unikke

udviklinger, der gør, at den lokale danske profession

adskiller sig fra resten af verden. Undervejs i mit

ophold har jeg for eksempel haft en del kontakt

til NIKKB. For mig at se, er selve konstruktionen af

instituttet og dets arbejde ganske unikt. Jeg kender

ikke til en lignende organisation med en solid ekstern

finansiering, der handler helt efter professionens

interesser. Instituttet har således en oplagt mulighed

for at påvirke mange facetter af kiropraktorpraksis i

Danmark, og NIKKB er efter min mening en bidragende

årsag til, at den danske kiropraktorprofession har

opnået den succes, som den har i dag.

Jeg mener, at kiropraktorer i Danmark er et af de

bedste eksempler på kiropraktorpraksis i verden

i dag. I den tid, hvor jeg er så privilegeret at skulle

arbejde her, er det mit oprigtige ønske at bidrage til

den voksende succeshistorie om en profession, der

effektivt har været i stand til at gøre op med tidligere

tiders påduttede stempler som ‘komplementær’ og

‘alternativ’.

Oversat og bearbejdet af kommunikationskonsulent Anders Lyck

Fogh-Schultz

FAKTA:

Corries projekt er i dag afsluttet, og resultaterne er ved at blive publiceret. Han er for tiden involveret i et 3-årigt

projekt om myofasciale smerter på SDU og er del af forskestaben ved IOB. Herudover underviser han på flere af

NIKKB’s kurser. Hans ekspertise i området dry needling har bidraget til, at 10 % af de danske kiropraktorer i

gennem NIKKB’s kurser allerede har tilegnet sig viden nok til at anvende nåle i behandlingen af patienter.


J. David Cassidy,

DC, PhD, DrMedSc

NYT

Nordisk iNsTiTuT for kiroprakTik og kliNisk biomekaNik

Hvad ved vi om ondt i nakken og

forekomsten af slagtilfælde i hjernen?

- kort om en international guideline

Af Charlotte Leboeuf-Yde, kiropraktor, ph.d., MPH, forskningsleder ved NIKKB

Efter at forskerne i mange år har arbejdet med lænderygsproblemer,

er turen nu kommet til nakkesmerter.

I anledning af, at vi i forskningssammenhænge p.t. befinder

os i ‘the Bone and Joint Decade’ (2000-2100), har en international

multi-disciplinær gruppe, der er startet under

WHO i 1998, efter 8 års arbejde nu publiceret et kæmpedokument

om nakkesmerter. Mere end 50 personer fra 9

lande fra 14 forskellige discipliner har været involveret i denne

proces.

Denne arbejdsgruppe, eller ’Task Force on Neck Pain’, som

den benævnes i rapporten, har gennemført en systematisk

granskning af den internationale videnskabelige litteratur

på området, og slutresultatet finder man i 21 kapitler, som er

publiceret i det videnskabelige tidsskrift Spine (February 15,

2008; 33, Issue 4S).

Ny viden om ondt i nakken

Denne enorme publikation forsøger at besvare spørgsmål

om, hvor almindeligt det er med nakkesmerter i forskellige

befolkninger, hvorfor man får ondt i nakken, hvad man kan

gøre for at forebygge dem, og hvordan skal de behandles.

Der konstateres bl.a., at nakkeproblemer er meget almindelige,

og at de har en stærk tendens til at blive kroniske eller

at vende tilbage, hvis man allerede én gang har fået ondt.

Man forholder sig også specielt til arbejdsrelaterede

nakkeproblemer og selvfølgelig også til piskesmældsrelaterede

nakkeproblemer.

Slagtilfælde relateret til kiropraktorbehandlinger?

For kiropraktorer er det specielt interessant, at

arbejdsgruppen også rapporterer resultaterne af to store

studier af den sjældne skade vertebrobasilar artery (VBA)

stroke (slagtilfælde i hjernen), som man tidligere troede kunne

opstå i forbindelse med manipulation af nakken.

Disse to studier viser både, at antallet af sådanne, for

øvrigt meget sjældne, skader ikke kan relateres til antallet

af kiropraktorbehandlinger, og at der godt nok er en vis

sammenhæng mellem en kiropraktiks behandling og

forekomsten af et slagtilfælde i hjernen (cerebrovascular

accident (CVA)), men det samme statistiske link findes også

mellem CVA og konsultation hos en læge. I det sidstnævnte

tilfælde vil man selvfølgelig ikke belaste lægen for dette

CVA, men det står tydeligt klart, at patienten netop kommer

til lægen, fordi han allerede har begyndende symptomer

på et slagtilfælde i hjernen.

Resultaterne fra dette studie kræver, at man tager denne

teori til omvurdering, idet det ser ud til, at det ikke er selve

manipulationsbehandlingen, der forårsager skaden, men

nærmere at det allerede er en skade, der ligger latent i

kroppen. Dette fund er faktisk revolutionerende, og det vil

have en stor fagpolitisk og juridisk betydning for både

patienter og kiropraktorer.

Hvis man vil læse hele dokumentet, har man mange lykkelige

timer foran sig. Men måske skal man hellere udvælge

sig de kapitler, som er specielt interessant samt nøjes med

at læse resuméerne af alle de andre kapitler, så man kan

danne sig et overordnet billede af, hvor man står i dag,

forskningsmæssigt, i relation til ondt i nakken.

NIKKB og DKF har stillet to spørgsmål til seniorforsker ved Toronto Western Research Institute og professor ved Toronto University

J. David Cassidy, der har ledet den undersøgelse, der er omtalt i artiklen.

-What is the most important conclusion to be drawn from the Stroke Study?

That the association between VBA stroke and chiropractic services was no greater than the association between VBA stroke and general

practitioner services. In addition, these associations were stronger in both groups when the analysis was restricted to patients receiving services

related to the cervical spine or headache services. This supports our conclusion that patients are presenting to these practitioners with vertebral

artery dissection symptoms (headache and neck pain), which is the main risk factor for VBA stroke in younger people.

-How should the study’s results affect the chiropractor in his daily routines?

Given that vertebral artery dissection is the main risk factor for VBA stroke in younger individuals, and that neck pain and headache are the

presenting symptoms of vertebral artery dissection in over 80% of cases, it is possible that patients will present to chiropractors with a dissected

vertebral artery and that rotation and extension could dislodge a thrombus at the dissection site, which could then cause a thromboembolic

event and lead to VBA stroke. For example, chiropractic manipulation could do this and so could general practitioner range of motion

examination. We cannot rule these possibilities out. However, if they are occurring, they are responsible for similar risks in the two populations.

Finally, please be reminded that VBA stroke is a very rare event in patients under the age of 45 years. We found only 102 cases in those under 45

years in a population of over 100,000,000 person-years of risk (9 years of the Ontario population).

Læs mere: www.boneandjointdecade.org


Morfologi og patoanatomi af halscolumnas

facetled hos trafikdræbte specielt med

henblik på whiplashtraumet

- et patoanatomisk og billeddiagnostisk studie

Af Anders Lyck Fogh-Schultz

kommunikationskonsulent ved NIKKB

Kiropraktor, ph.d. Lars Uhrenholt forsvarede d. 13.

december 2007 sin ph.d. afhandling på Århus Universitet.

Hans afhandling var resultatet af et samarbejde

imellem især NIKKB, Retsmedicinsk Institut, Aarhus

Universitet og Neuroradiologisk Afdeling på Århus

Sygehus (NBG).

Baggrunden for studiet var, at der hos mange personer

med nakkesmerter efter trafikulykker, herunder

whiplashtraumer, sjældent findes objektiviserbare

vævsskader. Ydermere har en række studier fundet,

at halshvirvelsøjlens nederste facetled har en central

rolle hos patienter med kroniske nakkesmerter efter

et whiplashtraume. Af disse årsager fandtes en detaljeret

beskrivelse af potentielle vævsskader i halshvirvelsøjlen

nødvendig for eventuelt at kunne forbedre

diagnostiske og behandlingsmæssige tiltag.

Formålet med dette studium var således at undersøge,

hvorvidt diskrete skader i halshvirvelsøjlens nederste

facetled kan identificeres hos trafikdræbte i personbil i

modsætning til non-traumatiserede kontrolpersoner

ved hjælp af konventionel røntgenundersøgelse, CTskanning,

MR-skanning og histologisk metode.

Desuden var formålet at undersøge facetleddene

histomorfologisk (kvalitativt såvel som kvantitativt)

baseret på mikroskopiske observationer.

Undersøgelsen var designet som et tværsnit autopsi

studium, hvor i alt 19 trafikdræbte og 21 kontrolpersoner

blev inkluderet, alle i alderen 20-49 år.

Fremgangsmåden

En række ikke-dødelige knogle- og bløddelsskader

på halshvirvelsøjlens facetled, såsom frakturer,

brusklæsioner samt blødninger i led og bløddele,

blev identificeret hos personer udsat for en dødelig

trafikulykke og var signifikant korreleret til traume.

Læsionerne kunne bedst identificeres ved hjælp af

mikroskopi, mens billeddiagnostiske undersøgelser

ikke var i stand til at identificere alle læsionerne,

herunder frakturer og bløddelsskader. En række køns-

Lars Uhrenholts ph.d.-afhandling kan læses i sin helhed på

NIKKB’s hjemmeside.

og aldersrelaterede forandringer i ledbrusken og

den underliggende knogle blev beskrevet i detalje

baseret på den histomorfologiske undersøgelse.

Aldersrelaterede forandringer blev observeret fra 20års

alderen, og mænd var mere påvirket heraf end

kvinder.

Konklusioner

I konklusion viser dette studium patologi hos trafikdræbte

og således ikke pr definition skader efter

whiplashtraume eller anden ulykke. Af denne årsag

kan resultaterne ikke ukritisk ekstrapoleres til klinisk

praksis. Undersøgelsen rejser imidlertid den mulighed,

at der hos nogle personer kan findes diskrete skader

i halshvirvelsøjlens facetled efter ikke-dødelige

trafikulykker. Dette understøttes blandt andet af den

manglende sensitivitet af de billeddiagnostiske

teknikker samt, at grænseværdierne for tilskadekomst

for de identificerede typer af vævsskader ikke er

veldefinerede. De mulige kliniske betydninger af de

identificerede læsioner er dog ikke kendte, og yderligere

undersøgelser er påkrævede.

Kiropraktor, ph.d. Lars Uhrenholt (38 år) er pr. 1. januar

2008 ansat i en deltidsstilling som adjunkt på Retsmedicinsk

Institut ved Århus Universitet og arbejder

sideløbende som selvstændig kiropraktor i Nortvig &

Uhrenholt Kiropraktisk Klinik i Århus. Han forbliver

desuden tilknyttet NIKKB som affilieret seniorforsker.

NIKKB ønsker Lars tillykke med den nyerhvervede

ph.d.-grad.

Prof. Halldór Jonsson, prof. Markil Gregersen, prof. Hans Petter Hougen,

Lars Uhrenholt og prof. Troels Staehelin Jensen


NYT

Nordisk iNsTiTuT for kiroprakTik og kliNisk biomekaNik

NeWS IN eNgLISH?

Nordisk Institut for

Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

Forskerparken 10 · DK-5230 Odense M

Tlf.: 65 50 45 20 · Fax: 65 91 73 78

news@nikkb.dk · www.nikkb.dk

Redaktion:

Anders Lyck Fogh-Schultz (ansv.)

af.schultz@nikkb.dk

Pernille Søndergaard Madsen

ps.madsen@nikkb.dk

Jan Hartvigsen

j.hartvigsen@nikkb.dk

Nordic Institute of Chiropractic and Clinical Biomechanics

(NIKKB) has recently launched a brand new newsletter in

English titled ’NIKKB NORDIC NEWSLETTER’ with news

about current chiropractic research in Denmark and the

other Nordic countries. The newsletter also contains information

about the institute’s many different activities relating

to chiropractic practice.

All content is written by NIKKB’s own staff as well as by

invited guest contributors.

The newsletter, which is published as a quarterly, is free and

available online as well as by free subscription by e-mail.

Contact us if you wish to be added to our mailing list.

We hope that you enjoy the newsletter and feel free to

comment on articles and content by contacting:

Anders Lyck Fogh-Schultz, editor

af.schultz@nikkb.dk

Læs mere:

www.nikkb.dk/newsletter

ER DU VORES

nye eFTeruddAnnelsescheF

Instituttet søger en ambitiøs og målrettet person, der kan varetage planlægning, praktisk

gennemførelse og den løbende videreudvikling af efteruddannelsestilbuddet for kiropraktorer.

Som efteruddannelseschef vil du være med til at præge den planlægning og strategi på

efteruddannelsesområdet i hele Norden. Stillingen giver mulighed for at opbygge et fagligt

netværk i Danmark og udlandet, og den indeholder særdeles gode udviklingsmuligheder.

Ansøgningsfrist d. 16. april.

Du kan læse hele stillingsannoncen bagerst i KIROPRAKTOREN.

part of

NIKKB’s opgaver fastsættes og finansieres af

Dansk Kiropraktor Forening og Regionerne


Chokbølgeterapi

FITPartner fører markedets bredeste udvalg af chok- og trykbølge

apparater fra schweiziske Storz Medical AG til de bedste priser.

Storz Masterpuls MP50 R-SW

Pris kr. 88.000

Pris kr. 128.000

Radierende trykbølge

0-3 bar

0-11 Hz

Transportabel

Leasing fra kr. 1.830,- pr. måned

Storz Masterpuls MP200 R-SW

Radierende trykbølge

0-5 bar

0-21 Hz

LCD touchscreen

Leasing fra kr. 2.500,- pr. måned

Storz Duolith SD1 T-TOP F-SW & R-SW

Pris kr. 288.000

Alle priser er ex. moms.

Fokuserende chokbølge og radierende

trykbølge

Eneste apparat med mulighed for

kombineret behandling

Mulighed for blødgøring af arvæv,

sårheling og knogleheling

Leasing fra kr. 5.417,- pr. måned

Vesterparken 5c

DK-2630 Tåstrup

Tlf. 70 204 234

info@fitpartner.dk

www.fitpartner.dk

FITPartner ApS er eneforhandler

af chokbølgeudstyr

fra Storz Medical AG. Teknologien

udspringer fra nyrestensknusere

som i dag er

standard i behandlingen af

nyresten på danske hospitaler.

Storz Medical AG er ledende

inden for dette felt og

har flere patenter inden for

teknologien. Chok- og trykbølger

kan behandle en lang

række kroniske tilstande,

som før var meget svære at

behandle og kunne kræve invasiv

behandling. F.eks. plantar

faciitis med/uden hælspore,

skuldersmerter med/

uden forkalkning af sene,

fortykkelse og arvæv af acillessenen,

golf- eller tennisalbue,

springerknæ. Ydermere

behandling af triggerpunkter

og smidiggørelse af muskler.


kiropraktor, ph.d. henrik hein

lauridsen. studieleder for

klinisk biomekanik og medlem

af bestyrelsen for dansk

selskab for kiropraktik og

klinisk biomekanik.

8 0KIROPRAKTOREN NR.2 2008

klinimetri og effektmåling

I BEVægEAPPARATET

Klinimetri og bevægeapparatet

Klinimetri er en forskningsdisciplin, som oftest er helt

ukendt blandt klinikere til trods for, at metoderne bruges

i daglig klinisk praksis. den klinimetriske disciplin

favner alle måleproblematikker indenfor klinisk medicin,

og bredden kan bedst illustreres med et eksempel

indenfor bevægeapparatet:

“En tidligere rygrask 41-årig mekaniker med lændesmerter

udstrålende til bagsiden af venstre lår har modtaget regelmæssig

konservativ behandling over de sidste fire uger med

langsom bedring. Smerterne i venstre lår er væk, men

smerterne i lænden persisterer specielt ved foroverbøjning,

hvor han får periodevise skarpe smerter. Han er tilbage

på arbejde tre ud af ugens fem dage. Han udfyldte funktions-

og smerteskemaer ved første konsultation og fire uger

efter. Funktionsscoren var 55 points (0-100 skala, høj

score = stor funktionsnedsættelse) ved første konsultation

og 42 points ved opfølgning fire uger efter.”

den vågne kliniker med ansvaret for ovenstående patient

vil utvivlsomt have flere spørgsmål til de beskrevne

scorer. Fx hvad betyder sumscoren på 55 points?

Hvordan fortolker man ændringen på 3 points? Har

patienten opnået en meningsfyldt ændring? er ændringen

udenfor den målefejl, der normalt er forbun-

TaBEl 1. vIgTIgE DEFINITIONER INDENFOR KlINIMETRI

KONCEPT DEFINITION

Klinimetri Den metodologiske disciplin, som fokuserer på måleproblemer i klinisk medicin

Responsivitet Et spørgeskemas evne til præcist at kunne måle en ændring, når den er forekommet

Fortolkning Tildelingen af mening til et spørgeskemas numeriske score

det med det specifikke spørgeskema? er der brug for

at ændre patientens behandlingsplan?

Alle disse meget relevante og komplekse spørgsmål

forsøges besvaret i den klinimetriske forskning. da

klinimetri gør brug af mange og ofte komplicerede

koncepter, er de vigtigste defineret i tabel .

Effektmåling i kiropraktorpraksis

Måling af effekten af det, vi foretager os i klinisk praksis,

er mere påkrævet end nogensinde før. Med indførelsen

af ‘den danske Kvalitetsmodel’ bliver kvalitetssikring

i klinisk praksis snart en del af hverdagen for

alle kiropraktorer. det er derfor yderst vigtigt, at vi

kan dokumentere effekten af det, vi laver, men hvordan

gør vi det mest effektivt?

Historisk set har kiropraktorer brugt en kombination

af objektive tests (fx ortopædiske og palpatoriske tests)

og anamnestiske oplysninger til at vurdere patientens

fremskridt. de objektive tests vægtede ofte mere end

det, patienten fortalte om deres tilstand. Op gennem

den sidste del af det 20. århundrede har denne praksis

langsom ændret sig, således at de anamnestiske oplysninger

vægter højere end de objektive fund. Hvad

patienten fortæller os, er blevet en vigtig parameter i

vurderingen af behandlingens effekt.

I samme periode har forskningen i mange henseen-

Mindste målelige effekt (MDC) En scoreændring, som falder udenfor spørgeskemaets målefejl. Målt i points af skemaets skala, fx 0-100

Mindste kliniske vigtige ændring

(MCID)

Den mindste scoreændring, som patienten opfatter som gavnlig og som befordrer, såfremt der ikke er bivirkninger

eller store omkostninger, en ændring i patientens håndtering. Målt i points af skemaets skala, fx 0-100

Reproducerbarhed (reproducibility) graden af sammenlignelige resultater et spørgeskema giver ved gentagne målinger i stabile patienter (paraplybegreb,

som dækker begreberne overensstemmelse og pålidelighed)

Overensstemmelse (agreement) hvor tæt gentagne spørgeskema scorer er på hinanden

Pålidelighed (reliability) Et spørgeskemas evne til at skelne mellem forskellige niveauer af det målte koncept, fx funktion


TaBEl 2. hOvEDPROBlEMER vED BRug aF SPØRgESKEMaER

PROBlEMOMRåDE BESKRIvElSE

valg af relevant spørgeskema hvilke kriterier, der er vigtige ved valg af spørgeskema, er dårligt belyst. Ydermere vides meget lidt om validiteten

af spørgeskemaer i specifikke undergrupper

Spørgeskema validering Måleegenskaber mangler standardiserede definitioner og er ofte ikke påvist for de enkelte skemaer

Spørgeskema responsivitet og fortolking Responsivitet mangler en standardiseret definition og valg af responsiveness index er arbitrær.

Fortolkning af skemascore er problematisk, da der ikke eksisterer en gylden standard

der fulgt den kliniske praksis ved afrapportering af

resultater fra store randomiserede undersøgelser. Fra

primært at fokusere på objektive ændringer ses nu, at

langt hovedparten af undersøgelserne vægter patienternes

selvrapporterede status på mange forskellige

områder fx fysisk funktion, smerte, psykisk tilstand

og tilfredshed. til det formål er der blevet udviklet

et utal af spørgeskemaer, som bruges i det såkaldte

serielle design, hvor patienterne udfylder skemaerne

ved behandlingens start og herefter flere gange over en

given periode. Ændringer i skemascoren er således et

udtryk for den forbedring/forværring, der er sket set

fra patientens synspunkt.

Problemer med effektmåling i rygpatienter

spørgeskemaorienteret effektmåling er ikke uden problemer,

og de tre vigtigste er opsummeret i tabel 2.

Valg af relevant spørgeskema

en væsentlig hindring til at bruge spørgeskemaer

i klinisk praksis er det ikke ubetydelige udbud af

spørgeskemaer. Fx findes der omkring 82 forskellige

skemaer, der omhandler lænderyggen. Hvordan man

vælger det mest optimale spørgeskema til det, man

ønsker at måle, anses ofte for en uoverkommelig opgave

af den travle kliniker. Ikke desto mindre er det en

meget vigtig opgave, såfremt vi ønsker at dokumentere

vores behandling.

tabel 3 er en simplificeret algoritme til at finde det

rigtige spørgeskema. de første fire punkter giver et helt

præcist billede af hvilken type spørgeskema, vi har brug

for og til hvilke typer patienter. Punkt fem og seks finder

potentielle spørgeskemaer og reducerer antallet af

brugbare skemaer. dette vil blive beskrevet nærmere

nedenfor.

den simpleste løsning til at finde relevante spørgeskemaer

er at foretage en søgning på PubMed. I tabel 3

er angivet en simpel og bred søgning af artikler, som

opsummerer spørgeskemaer indenfor bevægeapparatet.

søgningen kan laves mere specifik ved at erstatte

‘Musculoskeletal system’ med mere specifikke termer fx


TaBEl 3. algORITME TIl valg aF SPØRgESKEMa

valg aF SPØRgESKEMa TIl

EvaluERINg aF PaTIENTER

BESKRIvElSE aF OvERvEJElSER

1 Identificer det ønskede måleområde Fx: generelt helbred, smerte, daglig funktion,

arbejdsfunktion, tilfredshed, socialstatus,

psykologiske aspekter

2 Definer patient-populationen hvilke karakteristika har patienterne, som

skal udfylde spørgeskemaet (fx alder, køn,

smertelokation, smertevarighed)?

3 vælg en spørgeskema- kategori Fx: generisk (applicerbart på tværs af

sygdomme), regionsspecifikt (applicerbart

på en anatomisk region), sygdomsspecifikt

(applicerbart på en specifik diagnose),

patientspecifikt (applicerbart på en enkelt

patient)

4 Overvej hvilken information, der er

brug for

5 Reducer listen af potentielle

spørgeskemaer

Globale spørgeskemaer (ét

spørgsmål)

· simpelt men mangler detaljeringsgrad

Multi-item spørgeskemaer

· høj detaljeringsgrad men mere besværligt

og mulighed for at spørge om irrelevante ting

(a) Find relevante spørgeskemaer via fx

PubMed:

‘Musculoskeletal System”[Mesh] aND

“Questionnaires’[Mesh] aND ‘Review

’[Publication Type]

(b) Overvej spørgeskemaets måleegenskaber

(se Tabel 4)

6 Overvej brugbarhed og undergruppe hvor brugbart er skemaet i klinisk praksis? Er

skemaet testet på den patientpopulation, man

ønsker at undersøge?

7 Foretag et kvalificeret valg

KIROPRAKTOREN NR.2 2008 0 9


MålEEgENSKaB KRITERIER

Oversættelse Findes spørgeskemaet på dansk? – Er det oversat efter gældende retningslinjer?

Indholdsvaliditet Er spørgeskemaets formål klart beskrevet?

Intern konsistens Er Cronbachs mellem 0.7-0.9?

Skala bredde (gulv & loft effekt) Scorer < 15% den laveste el. den højeste score?

Reproducerbarhed ICC eller vægtet kappa > 0.7?

20 0KIROPRAKTOREN NR.2 2008

Er den mindste målelige ændring (MDC) beskrevet?

validitet Er skemaet testet ift. til en gylden standard?

Er skemaet testet ift. flere hypoteser?

Responsivitet Er skemaet sensitivt for en klinisk relevant ændring

Fortolkning Er den mindste kliniske relevante ændring beskrevet (ofte beskrevet som MCID)?

Tabellen er designet til

klinikeren uden den store

videnskabelige baggrund.

De beskrevne kriterier kan

uden større besvær trækkes

ud af videnskabelige

artikler og give et overblik

over kvaliteten af det givne

spørgeskema. En mere dybtgående

forklaring kan findes

i Terwee, CB. et al. Quality

criteria were proposed for

measurement properties of

health status questionnaires,

2006, J.Clin.Epidemiol.

‘low Back Pain’. relevante spørgeskemaer udtrækkes fra

artiklerne jvf. punkterne et til fire i algoritmen.

Spørgeskema validering

For at reducere listen over relevante og gode spørgeskemaer

skal valideringen af hvert enkelt skema vurderes

– en mere kompliceret og udfordrende proces end de tidligere

nævnte punkter. Ofte er den klinimetriske testning

af publicerede spørgeskemaer mangelfuld, og terminologien

omkring forskellige måleegenskaber er forvirrende.

eksempelvis kan nævnes reliabilitet, som også er blevet

kaldt reproducerbarhed, stabilitet, pålidelighed, overensstemmelse,

præcision, test-retest reproducerbarhed og

lign.

et indlysende krav er, at skemaet er på dansk, og langt

hovedparten findes kun på oprindelsessproget. en søgning

på PubMed kan afklare, om der findes en dansk

udgave af det givne spørgeskema. Hvis ikke, så skal skemaet

oversættes og tilpasses danske forhold – en tidskrævende

proces, der involverer frem- og tilbageoversættelser.

dernæst skal skemaerne evalueres for opfyldelse af velbeskrevne

minimumsstandarder. tabel 4 opsummerer

de otte mest anvendte måleegenskaber, der fortæller om

spørgeskemaets kvalitet. Jo flere ‘ja’ man kan sætte ud

for hvert kriterium, desto bedre valideret er spørgeskemaet,

og jo højere kommer det på listen over brugbare

skemaer.

Spørgeskema responsivitet og fortolkning

responsivitet er en meget vigtig spørgeskemaegenskab,

når det bruges til at evaluere behandlingseffekt over en

given tidsperiode. er et spørgeskema ikke sensitivt til den

ændring, som patienten oplever, er der store chancer for,

at patienten får det bedre, uden at det ses på scoreændringen.

responsivitet bør derfor vægte meget ved valg af

spørgeskema, og har man to relativt ens spørgeskemaer,

men det ene er mere responsivt end det andet, bør valget

falde på det mest responsive skema.

Men responsivitet er ikke nok til at få brugbar klinisk

viden om behandlingens effekt. størrelsen af ændringen

er mindst lige så vigtig for at kunne sige noget om den

gavnlige virkning. Hertil har forskere udviklet konceptet

‘den mindste kliniske vigtige ændring’ (MCId), som

dækker over den mindste ændring, der skal til, for at den

opfattes som gavnlig af patienten og befordre at behandlingen

ændres. For et spørgeskema udtrykkes dette enten

som det antal points, patienten skal ændre sig fra start

til slut eller som den procentuelle ændring. som eksempel

kan nævnes, at en patient med lændesmerter over et

almindeligt kiropraktisk behandlingsforløb skal ændre

sig omkring 9 points (svarende til ca. 70%) på Oswestry

spørgeskemaet, for at det er klinisk relevant.

Spørgeskemaer og undergrupper

Hovedparten af de foretrukne spørgeskemaer brugt til

rygpatienter er udviklet på hospitalsafdelinger, og det er

usikkert, hvorvidt de samme skemaer kan bruges til patienter

set andetsteds eller på patienter, som har en anden

konstellation af problemer. nye resultater tyder på, at der

er stor forskel på, hvordan man måler en effekt af behandlingen

i forskellige undergrupper. For eksempel ser

det ud til, at det meget benyttede spørgsmål ‘hvordan har

du det nu i forhold til første gang du fik behandling?’ er

mere sensitivt til en klinisk relevant ændring i forhold til

gængse spørgeskemaer i primærsektor patienter (kortvarige

og akutte problemer). I modsætning til dette er traditionelle

spørgeskemaer at foretrække til sekundærsektor

patienter (længerevarende og mere kroniske problemer),

og her er det ikke lige meget, hvilket skema man vælger,

og hvordan ændringerne tolkes. som tommelfingerregel


oplever størstedelen af kroniske sekundærsektor patienter

en bedring ved omkring 30% reduktion af deres score

uanset hvilket spørgeskema, der bruges. til sammenligning

skal en akut primærsektorpatient overordnet set

bedres med hele 75%, før det er klinisk relevant. der skal

altså en langt større ændring til hos primærsektorpatienterne,

før de mener, at den er relevant og vigtig for dem.

Konklusion

Klinimetri er en spirende forskningsdisciplin, hvis betydning

for udviklingen af målemetoder og tolkning

YDERlIgERE INFORMaTION

(1) lauridsen hh, hartvigsen J, Manniche C, Korsholm l, grunnet-Nilsson N. Danish version of the Oswestry

Disability Index for patients with low back pain. Part 1: Cross-cultural adaptation, reliability and validity in

two different populations. Eur Spine J 2006 May 31;15(11):1705-16.

(2) lauridsen hh, hartvigsen J, Manniche C, Korsholm l, grunnet-Nilsson N. Danish version of the Oswestry

Disability Index for patients with low back pain. Part 2: Sensitivity, specificity and clinically significant

improvement in two low back pain populations. Eur Spine J 2006 May 31;15(11):1717-28.

(3) lauridsen hh, hartvigsen J, Manniche C, Korsholm l, grunnet-Nilsson N. Responsiveness and minimal

clinically important difference for pain and disability instruments in low back pain patients. BMC Musculoskelet

Disord 2006 Oct 25;7(1):82-98.

Kiropraktorer

søges over hele

landet.

Kiropraktorer + fysioterapeuter

+ zoneterapeuter + massører

Vores teamkoncept bygger på

dynamisk samarbejde med

fokus på skaden og tværfaglige

resultater.

FAKTA

Mere end 550 fysiske behandlere

er med i vores team

- og over 400.000 personer i

Danmark har en ordning med

Falck Healthcare Tværfaglig

behandling.

af behandlingseffekt i klinisk praksis og store kliniske

undersøgelser ikke skal undervurderes. den fremtidige

udvikling i vores sundhedssystem går i én retning - mere

kvalitetssikring og dermed større krav til implementering

af evidensbaseret behandling. Kiropraktorpraksis er ikke

nogen undtagelse, og vi har mere end nogensinde brug

for at kunne dokumentere det, vi laver i klinisk praksis.

Ved at følge syv relativt enkle punkter har klinikeren mulighed

for at finde og implementere det ‘rigtige’ skema i

klinisk praksis og derved tage hul på kvalitetssikring af

egen praksis.

(4) lauridsen hh, hartvigsen J, Korsholm l, grunnet-Nilsson N, Manniche C. Choice of external criteria in

back pain research: Does it matter? Recommendations based on analysis of responsiveness. Pain 2007 Feb

1;131(1-2):112-20.

(5) Finch E, Brooks D, Stratford PW, Mayo NE. Physical Rehabilitation Outcome Measures. a guide to

Enhanced Clinical Decision Making. Second ed. BC Decker Inc.; 2002.

(6) Streiner Dl, Norman gR. health Measurment Scales. a Practical guide to Their Development and use.

Third ed. Oxford: Oxford Medical Publications; 2003.

(7) albert hB, Jensen aM, Dahl D, Rasmussen MN. Criteria validation of the Roland Morris questionnaire.

a Danish translation of the international scale for the assessment of functional level in patients with low back

pain and sciatica. ugeskr laeger 2003 apr 28;165(18):1875-80 [In Danish].

Velkommen i vores professionelle team

Vi har brug for dig

Der er stor efterspørgsel på vores ydelser - derfor har vi også brug for dine faglige kompetencer.

Vi søger løbende erfarne såvel som nyuddannede kiropraktorer. Vi forventer, at du har autorisation,

er dynamisk, servicemindet og har fokus på kvalitet i dit arbejde.

Behandlingerne foregår i Falck Healthcares Sundhedscentre, på virksomheder eller i din egen

klinik.

Mange fordele for dig

Som kiropraktor hos Falck Healthcare får du en række

fordele:

> Individuelt tilpasset timetal - mulighed for

fastansættelse

> Faglig sparring med andre faggrupper

> Vi arbejder med elektronisk tidsbestilling og

journalføring - det letter din administrative tid

> Årligt seminar med fagligt og socialt indhold

> Som behandler hos Falck Healthcare tilbydes du bl.a.

selv at kunne gøre brug af Tværfaglig behandling

samt rabatordning på tness dk medlemskab

Nysgerrig

Ønsker du ere informationer, er du altid velkommen

til at kontakte områdecheferne:

Vest-Danmark

Jacob Okholm, e-mail: jok@falck.dk

Øst-Danmark

Mona Krøigaard-Larsen, e-mail: mkl@falck.dk

Michael Bagge, e-mail: mic@falck.dk

eller ring på tlf.: 7033 3322

Læs mere om os på: www.falckhealthcare.dk

KIROPRAKTOREN NR.2 2008 02

369.0308 FHC/fri


teMA: KOrt nyt ny sygesIKrIngsOVerensKOMst

konference oM saMarBejdsudval-

Genes oPGaver oG funktion

hvilke arbejdsopgaver og funktion har de regionale

samarbejdsudvalg på kiropraktorområdet efter

overgangen fra amter til regioner, og hvordan er

kiropraktoruddannelsen på SDu opbygget? Dette

og meget andet får kiropraktorer, regionspolitikere

og embedsmænd i kiropraktorernes regionale samarbejdsudvalg

mulighed for at stifte bekendtskab

med den 25. april. DKF og Danske Regioner byder

denne dag velkommen til en kombineret konference

og rundvisning på de mest centrale institutioner

på kiropraktorområdet. Dagen omfatter besøg på

Rygcenteret i Ringe, Syddansk universitet og en

præsentation af Nordisk Institut for Kiropraktik og

Klinisk Biomekanik.

Vi søger en ambitiøs og målrettet person, der kan varetage

planlægning, praktisk gennemførelse og den løbende

videreudvikling af efteruddannelsestilbuddet for kiropraktorer

i Norden.

Som NIKKB’s efteruddannelseschef er du med til at præge

planlægning og strategi på efteruddannelsesområdet, og

stillingen vil give dig mulighed for at opbygge et stærkt

fagligt netværk.

Vi lægger vægt på en person med følgende

kendetegn:

· Uddannelse som kiropraktor samt erfaring med virke

som kiropraktor

· Interesse for og indsigt i uddannelsesområdet

· Kan arbejde både selvstændigt og i et team

· Nytænkende og iderig

· Interesse i elektronisk vidensoverførsel, herunder e-learning

Arbejdsområdet omfatter:

· Planlægning af kursusrække for forår og efterår

· Udarbejdelse af fagligt indhold til kursusprogram to

gange årligt

· Deltagelse ved praktisk gennemførelse af kurserne

· Planlægning af decentrale kurser i samarbejde med de

regionale efteruddannelsesrepræsentanter

22 0KIROPRAKTOREN NR.2 2008

PrisoPGave oM sPortsskader

Foreningen til Fremme af Bevægeapparatets årti har indstiftet en prisopgave. Prisen

er på kr. 20.000

Formålet med prisen er at belønne personer,

der har gennemført eller er i gang

med projekter, der skaber ny viden eller

implementerer eksisterende viden med

relation til forskning, forebyggelse, undersøgelse

og behandling af sygdomme

og skader i bevægeapparatet.

Den aktuelle prisuddeling ønsker at

støtte projekter, der omhandler årets

tema: Sportsskader

Såvel organisationer som enkeltpersoner

kan besvare opgaven. Besvarelser

skal være Foreningen til

Fremme af Bevægeapparatets årti i

hænde senest 1. oktober 2008.

læs mere om vilkår for besvarelser

på DKFs hjemmeside: www.

kiropraktor-foreningen.dk under

menuen ’Priser og legater’.

NORDISK INSTITUT FOR KIROPRAKTIK OG

KLINISK BIOMEKANIK SØGER NY EFTERUDDANNELSESCHEF

· Varetage udviklingsopgaver og indgå i samarbejds-

relationer med bl.a. Syddansk Universitet og DKF

· Engagement i instituttets samlede arbejdsområde og

udvikling

Stillingen er en deltidsstilling på 28 timer ugentligt, der

refererer til instituttets administrative leder. Løn og

ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

mellem NIKKB og DKF.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

For yderligere information kontakt administrativ leder

Pernille Søndergaard Madsen på tlf. 6550 4521 eller

nuværende efteruddannelseschef Eva Lysgaard på

tlf. 6550 4525.

Ansøgningen sendes til news@nikkb.dk eller til

Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik,

Forskerparken 10, 5230 Odense M.

Ansøgningen skal være os i hænde senest onsdag den

16. april 2008.

Læs mere: www.nikkb.dk

NIKKB’s opgaver fastsættes og nansieres af Dansk Kiropraktor Forening og Regionerne


nye ansiGter i sekretariatet

I februar startede to nye sekretærer Pia Ravn og Marianne Calvert i DKF’s sekretariat.

De to nye sekretærer skal sammen med de øvrige medarbejdere bl.a. bistå den

daglige sekretariatsbetjening og være med til at implementere DKFs nye medlemssystem,

der netop er gået i luften. Også på konsulentsiden er der kommet ekstra forstærkninger

efter, at Mette Pust er tiltrådt som ny konsulent. Mette Pust skal bl.a. varetage

foreningens ansættelsesretlige spørgsmål samt forsikrings- og pensionsforhold.

Fra venstre: Pia Ravn, Mette Pust og Marianne Calvert.

kiroPraktorer hjælPer syGeMeldte i joB

To rehabiliteringsprojekter med kiropraktorer i spidsen har for tiden stor succes.

Begge projekter bygger på de vellykkede forsøg med Koordineret Indsats for

arbejdsfastholdelse (KIa) i det daværende vejle amt.

Center for Sundhed og arbejdsliv (www.cfsa.dk) stiftet af kiropraktor Jakob van Dijk,

har netop indgået aftale med Middelfart Kommune om et 1-årigt rehabiliteringsprogram.

aftalen er blevet mulig gennem en bevilling på 2 mio. kroner fra Statens

Forebyggelsesfond (www.forebyggelsesfonden.dk).

I København har Jørgen Kilsgaard der oprindelig har en baggrund som kiropraktor,

sammen med sin partner Peter Kristiansen, etableret virksomheden KIapro (www.

kiapro.dk). virksomheden har indrettet et KIa-center i 300 m 2 store lokaler i København.

her skal KIa-forløb henvist fra Jobcentrene i Storkøbenhavn finde sted. Fra

1. april etableres ligeledes et KIa-center i vendsyssel, hvor hjørring, Frederikshavn

og Brønderslev kommuner leverer sygemeldte borgere til KIa-programmer Bl.a.

greve, Solrød, lejre og Københavns kommuner samarbejder KIapro med. I december

2007 havde KIapro desuden foretræde for Folketinget arbejdsmarkedsudvalg

sammen med Jobcenterchef gunvor auken, gribskov kommune. Formålet var at

fremføre fire forslag til lovændringer, der i højere grad vil kunne facilitere en effektiv

rehabiliteringsindsats for sygemeldte i særlig risiko for langvarigt sygefravær.

eksPertGruPPe skal se På risikofaktorer ved Muskuloskeletale

syGdoMMe

Regeringen har besluttet, at der skal skrives en hvidbog om kvantificering af risikofaktorer

ved arbejdsrelateret muskuloskeletalt besvær og sygdomme. Baggrunden

for undersøgelsen er det store sygefravær på landets arbejdspladser. Til at forestå

arbejdet har regeringen nedsat en ekspertgruppe bestående af danske og internationale

forskere, hvor bl.a. professor Jan hartvigsen er blevet bedt om at indtræde.

Ekspertgruppen skal have deres arbejde klar senest den 31. maj 2008.

KOrt nyt

nye idrætskiroPraktiske initiativer

i støBeskeen

I sidste måned inviterede DKFs sportsudvalg kiropraktorer

med interesse inden for det idrætskiropraktiske

område til debatmøde om ønsker og visioner

for idrætskiropraktikken i Danmark. På mødet, hvor

ca. 25 kiropraktorer deltog, blev mulighederne for

stiftelse af et selskab for idrætskiropraktik drøftet. Det

blev også diskuteret at undersøge mulighederne for

etablering af en koordineret og på sigt certificeret

efteruddannelse for kiropraktorer, der ønsker fordybelse

inden for det idrætskiropraktiske felt. DKF arbejder

videre med initiativerne og er ved at afdække

mulighederne for et fremtidigt medlemskab af FICs

(Féderation Internationale de Chiropractique). Desuden

arbejder DKF på at få udbygget samarbejdet

med Dansk Idrætsmedicinsk Selskab (DIMS), der

tæller flere kiropraktorer blandt sine ekstraordinære

medlemmer.

PARTNERSHIP

Andel i travl klinik på

hovedgaden i Roskilde sælges.

Andelen har 27 patienttimer

pr uge, fordelt på 4 dage.

Du skal være engageret og

dynamisk samt parat til at indgå

i et tæt samarbejde med de øvrige

to kiropraktorer.

Klinikken - etableret i 1972 - har et

stort patientunderlag med mulighed

for rigtig god omsætning.

Henvendelse til:

Kiropraktisk klinik

F. Teilmann Nielsen

Algade 10, 4000 Roskilde

Tlf. 46364747

KIROPRAKTOREN NR.2 2008 023


MArKedsPlAdsen

lEDIgE STIllINgER / TuRNuS

TuRNuSaSSISTEN/KIROPRaKTOR SØgES

Er du færdig til sommer? Så kom op og følg os en

dag i aalborg, og se om vores klinik kunne være et

sted, du kunne tænke dig at arbejde. vi ønsker en

kiropraktor, der ikke er skræmt ved tanken om at

skulle bo i nordjylland. Det er der mange, der er - så

der er masser at lave :P

har du lyst til at kigge forbi?

Så send en mail til jacob.villefrance@gmail.com

eller ring til klinikken 98134606

Jacob villefrance og Mike Feiner

Stengade 6 · 9000 aalborg

aSSISTENT/TuRNuSaSSISTENT SØgES

veletableret, travl klinik i helsingør søger assistent/

turnusassistent pr. 1.8.08 eller tidligere. vi kan

tilbyde fleksible arbejdstider samt overtagelse af

eksisterende patienter.

Kontakt os for yderligere information.

Rikke Schmidt eller Bodil hoff tlf: 49 21 75 00

Mail: bodil_hoff@hotmail.com

KIROPRaKTORaSSISTENT / TuRNuS SØgES

til travl klinik på lyngby hovedgade 60.

vi har både internt og externt inspirerende og

meget velfungerende tværfagligt samarbejde med

mange andre faggrupper. En deltids såvel som en

fuldtidsstilling kan være en mulighed.

løn: DKF´s kontrakt som udgangspunkt, men vi

forhandler selvfølgelig.

henvendelse bedes rettet til: anne Brith Jensen

eller Pernille Ek. Tlf: 45 93 93 93

Mail: kirolyngby@get2net.dk

KIROPRaKTOR/TuRNuSaSSISTENT SØgES

Til travl velfungerende klinik i Frederikssund.

Fuldtid/Deltid

Ring og hør nærmere.

Reni Klavsen/lisbeth Knudsen · kiropraktisk klinik,

torvet 7 · 3600 Frederikssund

Tlf. 47 31 60 80· Mail: Kiro.fred@mail.dk

aSSISTENT/ TuRNuSaSSISTENT På FYN

Søges til Kiropraktisk Klinik i Ringe.

vi søger en engageret assistent med tiltrædelse snarest.

henvendelse:

Mette amstrup · Tlf. 62621772

Mail:Mette.amstrup@kiroringe.dk

KIROPRaKTOR/TuRNuS SØgES

Til travl kiropraktorklinik i Odense.

Bred patientgruppe med mange baby/børn og

idrætsskader.

Fuldtid/deltid.

Kiropraktor Birgitte Slæbæk · Middelfartvej 121 ·

5200 Odense v.

Tlf. 66169090 · Mail: slaebaek@mail.dk

al henvendelse vedr. annoncering rettes direkte til Tuen Media, annonce@tuen.dk. Deadline nr. 3: 5/5 2008

24 0KIROPRAKTOREN NR.2 2008

aSSISTENT/TuRNuSaSSISTENT

søges til Kiropraktorhuset i hillerød

vi søger en ung dynamisk assistent til vores klinik med tiltrædelse snarest. vi lægger

vægt på de klassiske kiropraktor-discipliner, men derudover indeholder huset både

en træningsafdeling og en massageafdeling. Mulighed for partnerskab.

henvendelse til:

Frank Ferdinandsen D.C. · Kiropraktorhuset · helsingørgade 30 · 3400 hillerød

Tlf: 48 25 25 20 · Mail: kiropraktorhuset@mail.tele.dk

aSSISTENT/TuRNuSaSSISTENT/KOMPagNON TIl hOBRO

vi har stadig travlt og søger derfor endnu en selvstændig, engageret og glad kollega

til at indgå i vores tværfaglige personalegruppe bestående af 3 kiropraktorer,

1 massør, 1 akupunktør, 1 personlig coach samt 2 sekretærer. vi lægger meget

vægt på godt arbejdsmiljø, høj faglighed og samarbejde med områdets læger,

sundhedsplejersker, virksomheder og sportsklubber. Klinikken, som er i konstant

udvikling, holder til i store flotte lyse lokaler og tilbyder desuden digitalt røntgen,

ultralydsscanning, osteoporose screening og chock/trykbølgeterapi.

henvendelse til Rikke udby Craven, Kiropraktisk Klinik på Banegården i hobro

Tlf. 98511030 eller mail til hanne@sporskiro.dk

SuNDhEDSKlINIKKEN I NæSTvED SØgER TuRNuSaSSISTENT

vi er 4 kiropraktorer, 3 fysioterapeuter, 1 massør og 1 diætist, på 2 klinikker i byen.

vi har træningsfaciliteter og digitalt røntgen. Tilbyder yderligere shock/trykbølgeterapi,

akupunktur, zoneterapi mm. Se www.sundheds-klinikken.dk.

vi tilbyder et struktureret turnusforløb, frie rammer, tværfagligt samarbejde og søde

kollegaer.

Er du engageret, nysgerrig og har mod på at blive udfordret - og udfordre, er det

dig, vi leder efter. Du er velkommen til at kontakte klinikken på telefon 55727175

eller mail til Frank Føns; ff@sundheds-klinikken.dk

Sundhedsklinikken, Jernbanegade 17, 4700 Næstved

KIROPRaKTOR/TuRNuSaSSISTENT SØgES TIl TRavl, vElFuNgERENDE

KlINIK I MaRIBO

Klinikken er etableret i moderne lokaler. vi råder over helt nyt DR-røntgen

anlæg, med tilhørende diagnostisk gråtoneskærm.

En akupunktør/massør, samt en massør og 2 sekretærer er tilknyttet klinikken.

gennem trekvart århundrede er der opbygget et solidt kendskab til kiropraktisk

behandling blandt lokalbefolkningen, så til den engagerede kollega kan vi

tilbyde en spændende og travl hverdag.

Kiropraktorerne Maribo · Niels Overgaard · vestergade 6 B · 4930 Maribo

54 78 04 43 eller no@kiromaribo.dk

TuRNuSaSSISTENT/ aSSISTENT SØgES

Større klinik i Esbjerg søger turnusassistent eller assistent til tiltrædelse forår/

sommer 08. vi er for nuv. 4 kiropraktorer herunder en turnusassistent.

Der lægges vægt på faglighed samt evne til samarbejde i klinikken og i forhold

til øvrige aktører i sundhedsvæsenet.

Klinikken er moderne indrettet med digitalt journalsystem, digitalt røntgen og

genoptræningsafsnit. Der er også fysioterapeut ansat på klinikken. hjemmesiden

er under konstruktion.

henvendelse til Kiropraktor Teddy Fohlmann på tlf. 7515 0022.


lEDIgE STIllINgER / TuRNuS KØB / Salg / lEJE

TuRNuSaSSISTENT/aSSISTENT På DElTID SØgES

På grund af barsel søges kiropraktor til klinik i holbæk.

Tiltrædelse juli/august eller efter aftale.

vi har digital røntgenfremkaldelse og nyt behandlingsbord.

henvendelse til: Kiropraktor anne Møller andersen · gasværksvej 3 · 4300

holbæk · Tlf. 59434382 eller Mail: kiro.ama@mail.dk

lEDIgE STIllINgER

hvEM vIl PRØvE NOgET aNDET END DaNMaRK…

…så er der chancer i Kiel i Nordtyskland

vi er en klinik med 2 kiropraktorer og 4 andre ansatte, og vi har et godt samarbejde

med omkringliggende læger og sygehuse.

vi forventer en engageret og energisk kollega som har lyst til at videreudvikle kiropraktik

i Tyskland.

Mulighed for god indtjening.

lisbeth Pørksen · holtenauerstr. 199 · 24118 Kiel

Tlf. 0049 431 34422 · Mail: ssl@apl.no

KlINIK I ODENSE SØgER KIROPRaKTOR

Ring eller skriv og hør nærmere.

Kiropraktor grethe Thøstesen · Tagtækkervej 8 · 5230 Odense M

Telefon 66158797 · Privat 65963612 · Privat Mail: g.thostesen@get2net.dk

KOM Og væR MED TIl aT DESIgNE DIN EgEN STIllINg

vil du indgå i vores team og være en vigtig brik i klinikkens videre succes.

Klinikken vægter god patienthåndtering og service højt. Du får muligheden for at

udvikle dig inden for dit specialområde. Efteruddannelse vil være en selvfølge. Træning

kan blive en del af dit arbejdsområde. vi har et godt samarbejde med andre behandlere

inden for bevægeapparatet. Jeg venter gerne på den rette.

aabenraa Kiropraktik · Inge-lise Skov Madsen · Nørreport 11, 6200 aabenraa

Telefon 74 62 29 52

ERFaREN Og ENgagERET KOllEga SØgES TIl STOR KlINIK I KØBENhavN

Stillingen er 18-20 timer ugentligt, og lønnen kan efter eget ønske være baseret

på provision eller fast timeløn.

Klinikken er fuldt udstyret incl. digitalt røntgen, og ultralydsskanning vil blive

implementeret i år.

Yderligere information på www.kirop.dk

og/eller ved henvendelse til:

hans Østergaard og Torben halbye · amagerbrogade 96 · 2300 København S

Tlf: 32551311

Annoncer på Markedspladsen

max. 80 ord.

MArKedsPlAdsen

KlINIK TIl Salg

gammel velfungerende klinik beliggende på

glostrup hovedvej.

Mange patienter og ydernummer medfølger.

Egnet til flere kiropraktorer evt. sundhedscenter.

areal 228 m 2 i lejede lokaler.

Nærmere oplysninger: Tlf.43 96 30 36

KlINIK TIl Salg

velfungerende og særdeles centralt beliggende

kiropraktisk klinik med gode p-forhold, ca. 15 min

kørsel fra aalborg ønskes afhændet hurtigst muligt

grundet emigration.

Omsætning på 2,07 mill i 2007, husleje på 6000

kr. pr. md. med mulighed for at købe bygningen.

Kontakt 98 242111

SælgES

Kodak røntgenkassetter med lanex Regular folier,

2 stk. 20 x 40 og 1 stk. 30 x 40, kun brugt 1 1/2 år.

Nypris kr. 17.500,- sælges for kr. 13.000,-.

2 stk. 18 x 24 ældre kassetter medfølger uB.

Restoplag af røntgenfilm Kodak MXg grønfølsom

sælges til spotpris. 30 x 40 (ca. 90 stk.), 18 x 24

(ca. 60 stk.) og 13 x 18 (ca. 75 stk.)

henvendelse til Kiropraktisk Klinik, holbæk

Tlf. 59434382 eller mail kiro.ama@mail.dk

VACANCY

CHIROPRACTOR(S)

Herewith we ask your attention for the following:

For our three clinics in Venlo and

vicinity, the Netherlands, we are in need

of one or two more chiropractors.

Currently we are already with 3 chiropractors.

The clinics are situated close to

the German and Belgium border

(Düsseldorf 1 hour and Antwerp 1½ hours drive).

The locations are established in health

centres, with multidisciplinary programs in

association with physiotherapists, acupuncturists

and other health practitioners.

Also in all facilities is a state of the art

rehabilitation & cardiovascular training centre.

Partnership in term is optional.

If you are interested in this (financially)

interesting job we kindly request you to reply by

letter, telephone, fax or e-mail.

E. Wolters D.C.

Vividus centrum voor Gezondheid

Van Millenstraat 8 · 5913 VL VENLO

Telephone: 077 – 3201919

Fax: 077 – 3201918

E-mail: info@vividus-venlo.nl

al henvendelse vedr. annoncering rettes direkte til Tuen Media, annonce@tuen.dk. Deadline nr. 3: 5/5 2008

1

1

KIROPRAKTOREN NR.2 2007 25


Kontaktperson hos Willis

Knud Ørholm: direkte tlf. 88 13 96 72, email ko@willis.dk

NY PENSIONSORDNING

FÅ MERE UD AF DINE PENSIONSPENGE

Som faglig organisation er det naturligvis en vigtig

opgave for Dansk Kiropraktor Forening at sikre medlemmerne

gode løn- og ansættelsesforhold, herunder

en god pensionsordning.

Opsparing til pension er en af de største og vigtigste

økonomiske dispositioner i livet, men meget få mennesker

kan overskue de valg, de træffer på pensionsområdet.

SAMARBEJDET MED WILLIS

For at sikre at medlemmerne har de mest optimale

pensionsvilkår, har Dansk Kiropraktor Forening ind-

gået et samarbejde med forsikringsmægleren Willis,

der arbejder med uvildig rådgivning omkring forsikrings-

og pensionsforhold.

Det er Willis' opgave at sørge for, at pensionsordningen

løbende opdateres i forhold til mulighederne

på markedet samt at yde dig uvildig personlig rådgivning

omkring din pensionsordning.

Dansk Kiropraktor Forening og Willis har i 2006 foretaget

et markedstjek af pensionsaftalen med SEB Pension.

Resultatet er, at foreningen har valgt at bibeholde

aftalen med SEB Pension, der til gengæld har forbedret

pensionsordningen på en række punkter.

Vi mener, at vi har skabt de bedste rammer for en

moderne pensionsløsning for kiropraktorer, og vi vil

opfordre dig til at bruge løsningen til at samle din

pensionsordning.

MEDLEMSFORDELE

– Ingen personlige helbredsoplysninger ved tilmeldingen.

– Faginvalidedækning ved tabt erhvervsevne på

200.000 kr. årligt med mulighed for at forhøje

denne særlige dækning til 500.000 kr. årligt.

– Faginvalidedækningen udbetales til det 60. år.

– Lave omkostninger til administration (f.eks. 3%

af indbetalingen til en pensionsordning i gennemsnitsrente).

– Attraktivt risikoregnskab, der sikrer, at medlemmerne

får mere bonus tilbage.

– Fuld fleksibilitet omkring investeringen af pensionsordningen.

– Sikkerhed for optimering af pensionsforholdet

via samarbejdet med Willis.

– Adgang til uvildig rådgivning fra Willis.

God fornøjelse med den nye pensionsordning!


S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E

Akupunktur

Alloplastikoperationer

Diætist

Fysioterapi

Idrætsenhed

Kardiologi

Kiropraktik

MR skanning

Neurokirurgi

Neurologi

Ortopædkirurgi

Psykologi

Reumatologi

Rygkirurgi

Røntgen

Smerteenhed

Sundhedstjek

Ultralydskanning

Præcis og hurtig diagnose,

tværfaglig vurdering og behandling...

Privathospitalet Valdemar er den direkte vej til specialister

inden for lidelser i muskler, led og ryg. Her fi nder du ekspertisen

til både diagnostik – herunder lav- og højfelt MR skanning,

behandling, kirurgi, genoptræning og forebyggelse.

Som kiropraktor kan du trække på en række ydelser fra

andre dygtige kiropraktorer, erfarne reumatologer og

neurologer samt højt specialiserede neuro- og ortopædkirurger

– vi giver også gerne en second opinion.

Operationerne foregår i et nyt højteknologisk operationsafsnit

med tilhørende blodprøvelaboratorium. Vores nye

patienthotel er indrettet, så patienten får den optimale

pleje og genoptræning efter operationen.

Aftale med sundhedsforsikringsselskaber samt

sygeforsikringen Danmark.

Sct. Knudsgade 3 · 4100 Ringsted · Telefon 57 61 09 14 · www.phvaldemar.dk

13352 · bureauLIST.dk


afsender:

Dansk Kiropraktor Forening

vendersgade 6, 2. tv.

Postboks 2002

1011 København K.

ID-Nr.: 45047

Salg og service af behandlingsborde

F. L. Automatic er leverandør af behandlingsborde

til kiropraktorer.

Gennem mere end 20 år har vi leveret

behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og

Zenith samt renoverede behandlingsborde

til danske, svenske, norske og

tyske kiropraktorer.

Vi fremstiller også automatiksystemer

til påmontering på stort set alle typer

behandlingsborde.

F.L. Automatic

Haslund Klostervej 23

8900 Randers

Tlf: +45 8644 5122

Fax: +45 8644 5152

www.flautomatic.dk

Modtager du KIROPRAKTOREN på en forkert adresse, kan det

skyldes konverteringsproblemer med det nye medlemssystem.

Vi arbejder på, at få konverteringen afsluttet snarest muligt.

Forny et ældre behandlingsbord!

Vores motor- og hydrauliksystem gør det nemt at

betjene et ældre behandlingsbord, der normalt

kræver en manuel og anstrengt betjening. Systemerne

giver ældre behandlingsborde nøjagtig den

samme lette betjening, som findes på nye behandlingsborde.

Reservedele

Vores veludstyrede værksted gør det desuden muligt

for os at fremstille specielle reservedele. Det kan

f.eks. være en specifik reservedel til et specielt eller

udgået behandlingsbord – eller dele til røntgenudstyr.

Et godt tilbud

Se også vores aktuelle lagerliste over renoverede

behandlingsborde på www.flautomatic.dk

More magazines by this user
Similar magazines