Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
En<br />
romkugle<br />
er nok<br />
Egen-motivationen er helt<br />
afgørende, hvis en alkoholiker<br />
skal tørlægges.<br />
Lars Lundquist har taget<br />
hele turen, og blev godt<br />
hjulpet af et ophold på<br />
Overførstergården<br />
Af Helle Jørler<br />
Foto: André Andersen<br />
Det er noget med øjnene. Selv om<br />
Lars Lundquist, 62, en sjælden gang<br />
smiler, så springer gnisten kun i et<br />
splitsekund op i dem. I det øvrige<br />
er han en statelig, robust tweedjakkemand,<br />
der ikke på nogen måde<br />
appellerer til at blive ynket. Han<br />
fylder i landskabet og kunne sagtens<br />
have udfyldt rollen som overskovridder<br />
– ham, der oprindeligt beboede<br />
Overførstergården i Jægersborg Hegn,<br />
nord for København, hvor vi mødes.<br />
Men han huser en sorgfuldhed,<br />
en tyngde, som skygger for glæden.<br />
Han har boet på Overførstergården,<br />
der er et herberg for alkoholikere, i<br />
to omgange og er nu i såkaldt efterværn,<br />
altså opfølgning på behandlingen.<br />
- Sådan er det. Alkoholikere er<br />
fyldt med sorg, tro mig. Der er så<br />
megen smerte…, hovedryster han.<br />
Han vender flere gange tilbage til<br />
temaet:<br />
- Vi mister så meget undervejs;<br />
det er jo et langsomt selvmord at<br />
drikke i forhold til narkotika. Så det<br />
kan stå på et halvt liv, før vi kommer<br />
tilstrækkeligt langt ud til, at noget<br />
sker. Først og fremmest mister vi<br />
kontakten til vores egne værdier,<br />
vores selvværd. Og så ruller lavinen!<br />
Med at miste arbejde, familie,<br />
venner, ikke måtte se sine børn,<br />
boligen, økonomien… alt bliver til<br />
en grød, en sump af rod og uoverskuelighed,<br />
fortæller han.<br />
For Lars selv var han godt og vel<br />
midaldrende, før noget skete. Med to<br />
sæt børn à to styks i to ægteskaber<br />
– og tre børnebørn. Han havde sit<br />
eget solo-arkitektfirma, opgaver,<br />
venner, familie, god økonomi. Ingen<br />
i familien er ramt af ’alkohol-genet’.<br />
Men for Lars skred det.<br />
- Første forsøg var Anonyme Alkoholikere.<br />
Det hjalp ikke. På et tidspunkt<br />
fik jeg en behandlingsdom på<br />
et år. Fik antabus to gange ugentlig<br />
på et hospital. Det gik fint. Et stykke<br />
tid. Indtil det gik galt igen. Min<br />
kone og familien fik mig på Majorgården<br />
i Ålsgårde, der praktiserer – ”den<br />
i øvrigt helvedes dyre” – Minnesota-<br />
Jo, jo, Lars Lundquist er bror til skuespilleren Lisbeth. Der<br />
er en bror til, og alle har ydet en indsats for at støtte Lars<br />
i rejsen mod ædruelighed.<br />
kur. Kuren er, ifølge Lars, en succes<br />
i en tredjedel af tilfældene, en<br />
tredjedel får tilbagefald, den sidste<br />
trediedel dør af druk.<br />
- Der var såmænd udmærkede<br />
ting ved den. Struktur på hverdagen.<br />
Og helt klare regler. Hvis man kom<br />
hjem og havde spist så meget som<br />
en romkugle, så var det ud. Gruppesamtaler<br />
hver dag. Der var mange<br />
tårer. Men selv i gruppesnak skal<br />
man være opmærksom på forskellige<br />
magtstrukturer, kampe både mod sig<br />
selv og andre, bemærker han lige og<br />
fortsætter:<br />
- Et meget detaljeret spørgeskema,<br />
”Spritruten,” hvor man beskriver sin<br />
livshistorie, var ret godt, husker Lars.<br />
Var ikke motiveret nok<br />
Omgangskreds og familie bliver<br />
også, efter aftale, adspurgt om den<br />
indlagte. Alligevel oplevede Lars<br />
Lundquist på dette punkt et tillidsbrud<br />
over for en medarbejder, som<br />
var medvirkende til, at han mistede<br />
interessen for Minnesotakuren.<br />
- Hmm… I virkeligheden handlede<br />
det også om, at jeg ikke selv<br />
var motiveret. Det var mine hårdt<br />
prøvede og velmenende omgivelser,<br />
der fik mig ind i de her forløb – og<br />
jeg gjorde det for at gøre dem glade.<br />
Måske for at også at få fred? Det<br />
er meget få, der kommer af sig selv<br />
med snapseflasken i baglommen. Det<br />
duer ikke, hvis misbrugeren ikke er<br />
top-motiveret selv. Et eller andet<br />
sted på ’dødsruten’ mindes Lars<br />
pludselig at have været på første<br />
ophold på Overførstergården, som<br />
bekom ham vel. Men det var ikke på<br />
daværende tidspunkt nok til at få<br />
ham på ret køl.<br />
Lars Lundquist skulle meget<br />
længere ned og skrabe Helvedes<br />
Forgård, før egen-motivationen<br />
indfandt sig. Han var omkring de københavnske<br />
herberg Mændenes Hjem,<br />
Kollegiet på Gl. Køge Landevej, og på<br />
vej mod et nyt sted i Jylland. Han<br />
var syg af druk, spiste ikke, kunne<br />
næppe gå og husker næsten intet.<br />
”Kun nogle få hjerneceller fungerede<br />
endnu.”<br />
Herning Sygehus, ’hjem’ til Kollegiet<br />
og til sidst Hvidovre Hospital.<br />
- Da begyndte det at hjælpe.<br />
Jeg blev afgiftet, fik mad, krykker,<br />
pleje. Og så foreslog de, at jeg kom<br />
på Overførstergården. Endelig noget,<br />
jeg havde lyst til. Og, med en lille<br />
spire af glæde, så frem til.<br />
Navlestrengen bevares<br />
- Først og fremmest er medarbejderne<br />
enestående søde og dygtige. Især<br />
synes jeg, at Rie<br />
Erichsen ikke<br />
kan prises nok.<br />
Hun står for<br />
opfølgningen,<br />
efterværnet,<br />
i den svære,<br />
første tid, når<br />
vi er flyttet i<br />
egen bolig igen,<br />
forklarer Lars.<br />
Det er ’navlestrengen’ – at nogen<br />
ringer til de tidligere beboere, måske<br />
har en nøgle til deres nye hjem,<br />
holder dem fast på aftaler og så<br />
videre. Men Lars medgiver, at også<br />
omgivelsernes æstetiske kvalitet på<br />
Overførstergården har en gunstig<br />
indvirkning på forpinte sjæle.<br />
- Det er et vidunderligt sted<br />
med parklignende have, skønhed<br />
lige uden for vinduerne, gedigne<br />
kvalitetsmøbler, godt håndværk og<br />
– ikke mindst: Fred og ro. Ingen bodegaer<br />
lige nede om hjørnet, som er<br />
et vilkår for herberger i centrum af<br />
storbyer. Her kan flænsede livsbaner<br />
få en chance for at komme i nærheden<br />
af ligevægt.<br />
Lars er neutral i sin omtale af<br />
den lejlighed, han har fået anvist.<br />
Endelig noget, jeg<br />
havde lyst til. Og,<br />
med en lille spire af<br />
glæde, så frem til<br />
Den er ok, da han først fik vænnet<br />
sig til bebyggelsen. Han arbejder<br />
hjemmefra og har fået lov at se sine<br />
yngste børn igen, hvilket glæder<br />
ham meget. Selv hans mobils ’ringetone’<br />
er hans datters stemme – temmelig<br />
forvirrende, indtil han griner<br />
og griber efter den i lommen.<br />
Fotografen og jeg bliver vist<br />
rundt af Lars, undtagen på værelserne.<br />
Denne dag er der lidt tomt i<br />
huset og haven. Der er motionsrum<br />
i kælderen, billiard(pejse)stue,<br />
spisestue, køkken, kontorer, vaskeri,<br />
container, som er omdannet til<br />
edb-skolestue, værksted, drivhus og<br />
i en selvstændig længe fire ’udslusningslejligheder’<br />
til dem, der er på<br />
nippet til at skulle ud og bo selv. Der<br />
er også en del haveredskaber, fordi<br />
beboerne dels skal passe ’parken,’<br />
dels tilbyder folk i nabolaget havearbejde.<br />
Under den ’guidede rundvisning,’<br />
fortæller Lars dæmpet, at han ikke<br />
er typisk for klientellet, sådan at<br />
forstå at han har en mere privilegeret<br />
baggrund end de fleste her.<br />
- Jeg havde en uddannelse, er<br />
arkitekt og industriel designer. Jeg<br />
havde gang i min forretning, god,<br />
økonomisk baggrund, en familie, der<br />
kærer sig om mig. Så jeg har haft<br />
gode kort på hånden, understreger<br />
han.<br />
Dét med hånden må vi dvæle lidt<br />
ved. Han har kun tommelfingrene<br />
tilbage på begge hænder efter en<br />
arbejdsulykke som 18-årig. Det føles<br />
spøjst ved goddag-håndtrykket, men<br />
han taler overhovedet ikke om det,<br />
selv om man kan<br />
undre sig over, at<br />
han er i stand til<br />
at tegne meget,<br />
som arkitekter<br />
skal.<br />
- Det er ikke<br />
noget problem,<br />
siger han nærmest<br />
trodsigt og griber<br />
en pen og skriver<br />
hurtigt ”hej.”<br />
I dag har han kontakt til en del<br />
af sine gamle kunder og netværk.<br />
- Det er altid muligt at vende tilbage<br />
og spørge, om der skulle være<br />
noget arbejde eller nogle kontakter.<br />
Folk er utroligt søde; der er aldrig<br />
helt lukket af. Dét, synes jeg, har<br />
været en meget oplivende oplevelse,<br />
siger han.<br />
Solstråle-udgangsreplikken skal<br />
være, at Lars Lundquist nu er med i<br />
bestyrelsen af Hjemløses Boligselskab<br />
(omtalt i <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> maj 07, s. 20), og<br />
at han skal udstille 33 af sine industrielle<br />
designprodukter på Kunstindustrimuseet<br />
i september 2008.<br />
hj@freelanceriet.dk<br />
STEINER-<br />
PÆDAGOG<br />
3-årig uddannelse på<br />
åndsvidenskabeligt grundlag<br />
Studiestart 17. august<br />
Berettiger til SU<br />
Gode jobmuligheder<br />
- der er mangel på<br />
Steiner-pædagoger<br />
Rudolf Steiner<br />
Børnehaveseminariet<br />
Johannevej 20<br />
2920 Charlottenlund<br />
Tlf.: 39 63 21 37<br />
www.steinerseminar.dk<br />
A N N O N C E<br />
General-<br />
forsamling<br />
i <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong> holder generalforsamling<br />
torsdag den 20. september<br />
2007 kl. 12-15 i Røde Kors’ lokaler<br />
på Nordre Fansanvej 224.<br />
Dagsorden ifølge vedtægterne.<br />
Forslag til generalforsamlingen<br />
skal være bestyrelsesformand<br />
Robert Olsen i hænde senest<br />
tre uger før (dvs. senest torsdag<br />
den 30. august) og kan fremsendes<br />
til Robert Olsen på:<br />
rolsen11@hotmail.com eller<br />
Robert Olsen, Mændenes Hjem,<br />
Lille Istedgade 2, 1706 København<br />
V.<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>s sælgere er ’fødte’<br />
medlemmer af foreningen <strong>Hus</strong><br />
<strong>Forbi</strong>, som udgiver nærværende<br />
blad, og er derfor også velkomne<br />
på generalforsamlingen.<br />
hus forbi · nr. 64 · august 2007 11