FORSKNINGSNYT Bevidst tænkning er noget skidt: Brug den ... - Elbo

FORSKNINGSNYT
Bevidst tænkning
er noget skidt:
Brug den ubevidste!
Når man står over for et svært valg, hvor der er mange
komplicerede forhold at tage i betragtning, kan man enten
analysere valgmulighederne gennem sin ”bevidste tænkning”
og forsøge at præcisere fordele og ulemper ved hver valgmulighed,
eller man kan følge sin umiddelbar fornemmelse
for, hvad der er bedst, og vælge med hjertet, som man siger −
altså ud fra sin følelse for, hvad der er det bedste valg, uden
at man kan forklare, hvad der ligger bag valget.
Disse to måder at vælge på svarer til to former for tænkning,
der ifølge den nyeste hjerneforskning udspiller sig i
hver sin hjernehalvdel. I den venstre hjernehalvdel opfattes
omverdenen i mindre bidder, der analyseres grundigt bid
for bid og som regel forbindes med bevidste og sproglige
udtryk. En sproglig gengivelse er netop en række af enkeltstående
informationer. I højre hjernehalvdel opfattes – om
ikke alt på én gang, så dog større mængder af information,
herunder følelsesmæssige reaktioner − i et så kompliceret
mønster, at det kun vanskeligt kan bringes over i den venstre
hjernehalvdel og iklædes sproglige udtryk. Men selv om den
sidstnævnte ”intuitive” tænkning ikke bliver efterfulgt af en
mere bevidst sproglig formulering, kan den udmærket påvirke
vores adfærd og dermed, hvad vi faktisk vælger. Og når vi
i sådanne situationer vælger uden en sproglig og bevidst
begrundelse, men blot ud fra en ”intuitiv fornemmelse”,
har man altså formodentlig forladt sig ganske på den højre
hjernehalvdels særlige funktions- og tænkemåde.
Til daglig fungerer de to tænkemåder formodentlig ofte i
smuk harmoni, således at den intuitive tænkning sandsynligvis
overvejende styrer de overordnede valg i vores tilværelse,
mens den sproglige og logiske forklarer detaljerne.
Men nogle gange kan man ligesom opleve et valg mellem
de to måder at opfatte en valgsituation på: Skal man vælge
efter fornuftige og logiske betragtninger eller ud fra en helt
uforklarlig fornemmelse?
De fleste ville formodentlig mene, at det sikreste er at
vælge det første, den bevidste og logiske tænkning, men
mange forfattere har i tidens løb anbefalet, at man vælger
med hjertet, altså går efter den mere intuitive, følelsesbetonede
fornemmelse. Det mente fx Freud, der i et brev til
en ven skrev: ”Når jeg skal beslutte noget af mindre betydning,
har jeg altid fundet det nyttigt at overveje fordele
og ulemper. I sager af stor personlig betydning, lader jeg
Nr. 9 . 2005 PSYKOLOG NYT
29

FORSKNINGSNYT
beslutningen komme fra det ubevidste – fra et eller andet
sted inde i mig selv.”
Nu viser en række nye hollandske eksperimenter, at dette
synspunkt faktisk har meget, der taler for sig. De hollandske
eksperimenter viste, at forsøgspersoner, der tvinges til
at tænke enten bevidst eller ubevidst over et kompliceret
valg, gennemgående foretager det bedste valg efter den
ubevidste tænkning!
Eksperimenterne blev udført af psykologen Ap Dijksterhuis
fra universitetet i Amsterdam. Han præsenterede
i sit første eksperiment nogle forsøgspersoner (yngre studerende)
for valget mellem fire forskellige lejligheder i
Amsterdam, der hver især var karakteriseret ved en række
positive og negative egenskaber. Der var på forhånd udvalgt
24 positive og 24 negative egenskaber, der kunne
være relevante ved valg af en lejlighed (fx ”ligger tæt ved
centrum”, ”er forholdsvis stor” som positive egenskaber
og ”koster lidt mere end gennemsnittet” og ”lidt generet af
trafikstøj” som negative egenskaber). Gennem en forudgående
undersøgelse med en stor gruppe studerende, var de
forskellige positive og negative egenskaber formuleret på
en sådan måde, at de for en gennemsnitlig student forekom
nogenlunde lige tungtvejende.
Under selve eksperimentet sad hver forsøgsperson foran
en skærm, hvor der med tre sekunders mellemrum dukkede
et stykke information op, fx ”lejlighed nr. 3 har en fin
udsigt” og derefter ”lejlighed nr. 1 kan i perioder være generet
af lugte fra en nærliggende fabrik” osv., indtil alle 48
informationer var præsenteret.
30 PSYKOLOG NYT Nr. 9 . 2005
Efter at have studeret alle disse enkeltinformationer om
hver af de fire lejligheder skulle forsøgspersonerne efterfølgende
på et spørgeskema angive på en skala fra 1-10,
hvor attraktiv han eller hun fandt hver af de fire lejligheder.
Eksperimentet var videre indrettet således, at lejlighed nr. 1
var den dårligste, da der var otte negative og kun fire positive
egenskaber, medens lejlighed nr. 4 var den bedste med
otte positive og fire negative egenskaber. Lejlighed nr. 2 og
3 havde lige mange positive og negative egenskaber. De
konkrete positive og negative egenskaber, der karakteriser
hver lejlighed var forskellig fra forsøgsperson til forsøgsperson,
så man undgik, at specielle personlige præferencer
hos de studerende skulle spille ind på resultatet.
Præsentationen af egenskaberne ved de fire lejligheder
var helt ens for alle forsøgspersonerne, men i den efterfølgende
tankepause var de inddelt i tre grupper. Gruppe 1
var den tankeløse gruppe, eftersom de slet ikke fik tid til
at tænke nærmere over valget, men blev bedt om at afgive
deres bedømmelse med det samme. Gruppe 2 var den bevidste
tankegruppe, idet de blev bedt om i tre minutter efter
afslutningen af præsentationen at overveje grundigt, hvad
de synes om hver af de fire lejligheder, inden de afgav deres
bedømmelse. Gruppe 3 var den ubevidste tankegruppe,
fordi de i ligeledes tre minutter blev sat til at løse en vanskelig
opgave med at holde rede på en række bogstaver
på skærmen foran sig, hvilket lagde fuldt beslag på deres
bevidsthed, så det, der eventuelt ville forekomme af tænkning
i deres hjerne om de fire lejligheder, måtte anses for
ubevidst tænkning.

Spørgsmålet var så nu: Hvilken tankestrategi virkede
bedst over for det vanskelige valg: Ingen tænkning, bevidst
tænkning eller ubevidst tænkning?
Svaret var klart og sikkert forbløffende for mange: Den
ubevidste tænkning var absolut bedst. De forsøgspersoner,
der i tre minutter efter de mange informationer blev forhindret
i at tænke bevidst over valget, valgte i langt flere tilfælde
den lejlighed, der objektivt var den bedste sammenlignet
med både den bevidste tankegruppe og den tankeløsegruppe,
der ikke havde fået tid til at tænke! Forskellen
var dog særlig markant for de mandlige forsøgspersoners
vedkommende, hvilket formodentligt beror på, at kvinder
– som det fremgår af tidligere undersøgelser – i forvejen
bruger den intuitive tænkning mere i dagliglivet, således
at de kvindelige forsøgspersoner, der skulle tænke bevidst,
sikkert også i nogen grad har tænkt ubevidst, intuitivt.
Men den omstændighed, at især de mandlige forsøgspersoner
tænkte klart bedst i dette og i en række efterfølgende
lignende eksperimenter, når de blev tvunget til at
tænke ubevidst, viser altså, at Freud havde ret, og at bevidst
tænkning i situationer kan være en ulempe – så man hellere
skulle bruge den ubevidste tænkning. Og det er vel i øvrigt
også netop det folk gør, når de siger, at de lige skal sove (!)
på et svært problem.
”Hjertet har sine grunde, som forstanden ikke kender”
sagde Pascal for flere hundrede år siden. Og hvis vi bytter
hjertet med højre og forstanden med venstre hjernehalvdel,
så havde han åbenbart helt ret!
tn
Kilde: Dijksterhuis, A. (2004). Think Different: The Merits of
Unconscious Thought in Preference Development and Decision
Making. Journal of Personality and Social Psychology, 87(5). 586-598.
FORSKNINGSNYT
Nr. 9 . 2005 PSYKOLOG NYT
31