Opgavesamling solcelle - Den jydske Haandværkerskole

Alternativ energi i undervisningen – solcelleprojekt 

På Den jydske Haandværkerskole har vi som en del af et større projekt (EFP projekt 33033‐0020 ”Solceller i 

undervisningen”) udarbejdet en lærebog (solcellenoter) og et opgavehæfte (opgavesamling – solcelle). 

Materialet henvender sig primært til undervisningsbrug for elektrikere og stærkstrømsteknikere og er 

tænkt som et redskab til at foretage enkle beregninger og dimensionering af solcelleanlæg. 

Materialet er udviklet af Den jydske Haandværkerskole og DTI og finansieret af Energistyrelsen. 

Lærebogen (solcellenoter)indeholder fakta om forskellige solceller og deres virkemåde, opbygning 

af såvel stand‐alone som nettilsluttede solcelleanlæg. Teksterne er tilstræbt at være så kortfattede 

og konkrete som muligt. Under de enkelte afsnit er der henvisninger til kilde og yderligere 

information om det konkrete emne. 

Opgavehæfte (opgavesamling – solcelle) indeholder beregningseksempler på solcelle anlæg, ud fra 

tal og korrektionsfaktorer m.m. 

Undervisningsforløb for elektrikere på grundforløbet strøm, styring og IT 

Eleverne arbejder under uddannelsen med forskellige projekter. Solcelleundervisningen integreres i to af 

projekterne, et kredsløbsmåleprojekt og et drømmehusprojekt. 

Forløbsplan for solcelleundervisning. Forløbet integreres i elevernes kredsløbsmåleprojekt 1 : 

Lektioner Emne Indhold 

8 Måling på solceller Bygning af solcellebil 

8 Måling og beregning Måling på paneler: 

Fastsætte Pmax , Umpp og Impp 

Ydelsen. Herunder hensyn til skygge, varme og retning 

mod solen 

Evt. tilslutning af stand‐alone anlæg 

Forløbsplan for solcelleundervisning. Forløbet integreres i elevernes drømmehusprojekt 2 : 

Lektioner Emne Indhold 

8 Måling og beregning Nettilsluttet anlæg: 

Beregning af vekselretter 

Skygger, mismatch, varme og retning mod solen 

12 Dimensionering og 

tilslutning 

1 Se projektbeskrivelse: Kredsløbsmåleprojekt 

2 Se projektbeskrivelse: Drømmehusprojekt 

Dimensionere et nettilsluttet solcelleanlæg der dækker ca. 10 % 

af drømmehusets elforbrug 

1

Projektbeskrivelse: Kredsløbsmåleprojekt 

Indhold 

Kredsløbsmåleprojektet handler om at kunne måle og beregne på et svagstrømskredsløb med en max. 

spænding på 24 volt. De komponenter der skal arbejdes med er ohmske modstande, LED‐dioder, 

transistorer, osv. 

Det praktiske arbejde 

Du skal tegne og fremstille et måle/beregningskredsløb, der skal indeholde forbindelserne serie og parallel, 

således at du får et blandet kredsløb. Du skal udfærdige en skriftlig rapport over projektet, der indeholder 

dine beregninger. 

Du skal lodde kredsløbet på en printplade og montere den i en plastkasse som du fremstiller i 

plastafdelingen. Der skal være mulighed for at kunne måle både modstand, strøm og spænding aktuelle 

steder i kredsløbet. 

Projektet er tværfagligt med grundfagene matematik og informationsteknologi. 

Du opnår i arbejdet med dette projekt: 

Kendskab til brugen af diverse værktøjer 

At kunne lodde et færdigt printlayout 

Kendskab til diverse svagstrømskomponenter 

Et grundlæggende kendskab til ohm’s lov, kirchoffs 1. og 2. lov, effektformlen samt en god almen 

viden om beregning på elektriske kredsløb 

At kunne indstille måleinstrumenterne korrekt for måling af strøm, spænding og modstand 

Begynderkendskab til fejlfinding på kredsløb 

Du lærer at: 

Tegne kredsløbet med de rigtige komponent symboler 

Dokumentere beregningerne for kredsløbets strømme, spændinger, modstande og effekter ved 

hjælp af de gældende lov og regneregler 

Redegøre for de anvendte komponenter 

Måle de aktuelle værdier for strøm, spænding og modstand med et multimeter 

Udfærdige det aktuelle print layout samt montere det i plastkassen 

Redegøre for fejlfinding 

Måle på solceller og paneler 

Der loddes og fremtidens bil testes 

2

Projektbeskrivelse: Drømmehusprojekt 

Indhold 

Du lærer at udarbejde dokumentation for en boliginstallation i henhold til gældende love og regler. 

Det praktiske arbejde 

Du skal på en plantegning af dit drømmehus indtegne elinstallationen efter gældende love og regler. Du 

skal udvælge og opmåle materiale til installationen samt beregne tidsforbruget. 

Du skal monterer dele af elinstallation efter egen dokumentation samt udføre, idriftsætte og afprøve 

installationen efter gældende regler. 

Du opnår på begynderniveau: 

At kunne udfærdige dokumentation i henhold til gældende love og regler 

At kunne udføre lys og 3‐faset motor‐installation i boliger efter gældende love og regler 

At kunne udvælge installationsmateriel og anvende dette i henhold til fabrikantens anvisninger 

At kunne udføre en mindre tele‐ og datainstallation i boliger efter gældende love og regler 

At kunne tilslutte 1‐ og 3‐fasede brugsgenstande 

At kunne opmåle materialeforbruget 

At kunne fejlfinde på og idriftsætte en installation efter gældende love og regler 

At kunne færdigmontere resten af din styringsinstallation 

Begynder kendskab til fejlfinding på relæstyring 

At kunne overføre teori til praksis 

At reflekterer over og kontrollere egen arbejdstid og arbejdsindsats 

At kunne måle og beregne på et nettilsluttet solcelleanlæg 

At udnytte din kreativitet 

Du lærer at: 

Tegne en plantegning med alle elinstallationer 

Dokumentere og redegøre for de gældende love og regler for en bolig installation 

Udfører stærk‐, svagstrøms og tele‐datainstallationer håndværksmæssigt korrekt under vejledning 

Udvælge og anvende elmateriel efter fabrikantens anvisninger. Dette også i forhold til el‐sikkerhed, 

miljø og sikkerhed på arbejdspladsen 

Foretage tilslutning til elforsyningsnettet, på baggrund af kendskab til produktion, transmission og 

distribution af elektrisk energi samt forsyningsnettes opbygning 

Skabe sikkerhed for personer og husdyr. Sikre en ejendom mod de farer og skader, som kan opstå 

ved normal brug af elektriske installationer, herunder chokstrømme og høje temperaturer 

Under vejledning at kunne foretage eftersyn og afprøvning før idriftsættelse af el‐installationen, 

samt foretage målinger på installationer og kredsløb med forskellige former for belastning 

Under vejledning udføre mindre automatiske anlæg, herunder tilslutte 1‐ og 3‐ fasede 

brugsgenstande samt motorer med forskellige styringsprincipper og standardkoblinger på 

baggrund af kendskab til de mest almindelige mekaniske styrer/føle organer, elektromekaniske 

relæer og tidsrelæer under vejledning 

Anvende dokumentation til at udføre mindre relætekniske opgaver 

Dimensionere og tilslutte solcelleanlæg 

3

Den jydske Haandværkerskole 

Opgavesamling 

Solcelle 

KVU og El-lærlinge 

Ole Bønlykke og Lars Dam 

15‐09‐2009

2 Solcelle noter 

Indholdsfortegnelse 

Opgave 1 ............................................................................................................................................................ 3 

Måling på enkelt celle ...................................................................................................................................... 3 

Opgave 2 ............................................................................................................................................................ 4 

Måling på enkelt panel .................................................................................................................................... 4 

Opgave 3 ............................................................................................................................................................ 6 

Beregn standalone anlæg .................................................................................................................... 6 

Side 2 af 8


Opgave 1 

Måling på enkelt celle 

Mål Uoc ( Spændingen over solcellen uden belastning ) 

Mål Isc ( Kortslutningsstrømmen ) 

Uuc = __________ Isc = __________ 

Mål strøm og spænding 

ved fuld sollys, direkte 

mod solen 

1. Volt 2. Ampere 

Prøv at skygge for en del af solcellen, hvad sker der så? _______________________ 

____________________________________________________________________ 

Målingerne kan ikke umiddelbart bruges til at beregne effekten på cellen, men giver et udtryk 

for cellens kvalitet. I den næste opgave vil vi forsøge, at finde den strøm og spænding hvor 

cellerne yder mest. 

Side 3 af 8


Opgave 2 

Måling på enkelt panel 

Aflæs mærkepladen på panelet 

Pmax _________W Upmax _________V System spænding_______V 

Mål som i opgave 1. tomgangsspændingen og kortslutningsstrømmen 

Uuc = __________ Isc = __________ Solintensitet ________W/m 2 

Indfør værdierne i kurvebladet næste side. 

V 

A Variabel modstand 

Pyranometer til måling af 

solintensitet 

Side 4 af 8


1. Indsæt dine målinger Uuc 

og Isc i kurvebladet til højre 

2. Reguler på den variable 

modstand så strømmen 

stiger med 0,5A pr måling 

og aflæs spændingen. Se 

om du kan tegne en kurve 

som den vist nedenfor til 

højre. Det er ikke 

sandsynligt den bliver helt 

magen til, da det er et 

andet solcellemodul end 

det du måler på. 

3. beregn nu Pmax og 

sammenlign med 

mærkepladen. 

Beregning af Standalone anlæg 

I/A 

5,0 

4,5 

4,0 

3,5 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0 

0 5 10 15 20 25 30 U/V 

Pmax = Umpp x Impp 

Side 5 af 8


Opgave 3 

Beregn standalone anlæg 

Kilde Damgaard marine 

I en jagthytte ønskes følgende installeret: 

3 lamper a` 10 W bruges 3 timer pr. dag 

1 vandpumpe a`50 W bruges 10 min. pr. dag 

Vi regner med at bruge hytten hver weekend eller i ferier max.8 dage pr. måned, i perioden 

fra april til juli. 

Beregn solceller og Akkumulator. 

Manuel beregning: solceller = Akkumulator = 

http://www.dansksolenergi.dk/Dimension/Dimension_batteri.shtml 

solceller = Akkumulator = 

Side 6 af 8


Måling og beregning på anlæg 

Opgave 4 

Beregn den årlige ydelse for anlægget nedenfor: 

Anlægget skal nettilsluttes. Placeringen er stik syd. 

Areal areal:_____________m 2 

Solcellemodul faktor:_______ 

Hældningsvinkel: _____ 0 hældningsvinkel faktor: _____ 

Orienteringsvinkel:______ 0 Orienteringsvinkel faktor:______ 

Vekselretter type:___________________________ Vekselretter faktor:______ ( ) 

Beregning ved 1000(kWh/m 2 :__________________________________________ 

’ Paneler på tag 

Panel nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 

Kabel 

længde 

Lednings. 

farve 

18 m. 

2*‐2,5mm 2 

18 m. 

2*2,5mm 2 

20 m. 

2*‐2,5mm. 2 

20 m 

2*‐ 2,5mm 2 

22 m. 

2*‐ 2,5mm 2 

22 m. 

2*‐ 2,5mm 2 

24 m. 

2*‐ 2,5mm 2 

24 m. 

2*‐2,5mm 2 

33 m. 

2*‐ 2,5mm 2 

‐SH +BR ‐ BL +S ‐ SH +BR ‐ BL +S ‐ SH +BR ‐ BL +S ‐ SH +BR ‐ BL + S ‐ SH +BR 

Voc 20,35 V 20,59 V 20,62 V 19,74 V 21,46 V 19,49 V 20,24 V 21,36 V 21,36 V 

Isc 3,15 A 2,73 A 3,22 A 3,20 A 2,99 A 3,24 A 3,13 A 2,70 A 3,04 A 

Wp 30,36 W 28,96 W 30,07 W 27,28 W 31,12 W 30,79 W 27,59 W 29,58 W 31,96 W 

Hældning 

paneler 20 0 

Solhøjde 25 o 

20 

Side 7 af 8


Opgave 4 

Solcelle anlæg til drømmehus 

I forbindelse med dit projekt drømmehus skal du udføre et nettilslutted Solcelle 

anlæg der dækker ca. 10% af boligens elforbruget. 

Side 8 af 8

1 Solceller 


Solcelle noter 

El og KVU 

Ole Bønlykke og Lars Dam 

15-09-2009 

PDF Created with deskPDF PDF Writer - Trial :: http://www.docudesk.com

2 Solceller 

Indholdsfortegnelse 

Forord .......................................................................................................................................................................... 4 

Solceller før, nu og i fremtiden.................................................................................................................... 5 

Fremtid....................................................................................................................................................................... 5 

Eksempler fra Danmark i dag............................................................................................................................... 5 

Hvad er en solcelle?........................................................................................................................................... 6 

Robust og driftsikker teknologi............................................................................................................................. 7 

Solcelleteknologi i Danmark 2009 ............................................................................................................ 8 

Pionéranlæg ............................................................................................................................................................. 8 

Eksempel på et solcelleanlæg fra 2003............................................................................................................. 8 

Forskellige typer af solceller og teknologier...................................................................................... 8 

Forskellige typer af solceller og teknologier...................................................................................... 9 

Med eller uden ramme ........................................................................................................................................... 9 

Monokrystallinske celler......................................................................................................................................... 9 

Polykrystallinske celler........................................................................................................................................... 9 

Amorfe celler ............................................................................................................................................................ 9 

Mest anvendte solceller....................................................................................................................................... 10 

Nye metoder og materialer.................................................................................................................................. 10 

Nano-flager............................................................................................................................................................. 11 

Integration af solenergi på forsyningsnettet.................................................................................... 12 

Vekselrettere .......................................................................................................................................................... 13 

Generelt................................................................................................................................................................... 13 

Typer ........................................................................................................................................................................ 14 

Virkemåde............................................................................................................................................................... 15 

Faktorer med indflydelse på solcellens ydeevne........................................................................... 16 

Solcellens virkningsgrad...................................................................................................................................... 16 

Derfor er nogle solceller blå................................................................................................................................ 16 

Solceller skal afkøles............................................................................................................................................ 16 

Undgå skygger....................................................................................................................................................... 17 

Dimensionering af nettilsluttede solceller......................................................................................... 18 

Bestemmelse af placering, modultype, modulstørrelse................................................................................ 20 

Skyggers utilsigtede virkning.............................................................................................................................. 21 

Beregning af årlig ydelse..................................................................................................................................... 23 

Beregningseksempel............................................................................................................................................ 23 

Dimensionering af vekselrettere:............................................................................................................. 24 

Dimensionering af kabler..................................................................................................................................... 27 

Ideel udenfor elnettet (Stand alone).................................................................................................................. 28 

Eksempel (KildeThe Renewable Energy Handbook ”William H. Kemp”)................................................. 28 

Hybridanlæg .......................................................................................................................................................... 30 

Elselskabernes rolle.............................................................................................................................................. 31 

Elnettet som lager ................................................................................................................................................. 32 


3 Solceller 

Lagring..................................................................................................................................................................... 32 

Solceller i fremtidens byggeri.................................................................................................................... 33 

Bilag ....................................................................................................................................................................... 34 

Lovgivning............................................................................................................................................................... 34 

Bilag 1 ....................................................................................................................................................................... 34 

SB –Afsnit 6A Kap. 712 ....................................................................................................................................... 34 


4 Solceller 

Forord 

Vi har her samlet fakta om forskellige solceller og deres virkemåde, opbygning af såvel 

standalone - som nettilsluttede solcelleanlæg. 

Her har vi foretaget beregnings eksempler på solcelle anlæg, ud fra tal og korrektionsfaktorer 

mm. udviklet af blandt andet af DTI og finansieret af energistyrelsen. 

Vi har tilstræbt at være så kortfattede og konkret som muligt. Under de enkelte afsnit er der 

typisk henvisninger til yderligere information og ophav om det konkrete emne. 

Solcelle noter henvender sig primært til undervisningsbrug for elektrikere og 

stærkstrømsteknikere og er tænkt som et redskab til at foretage enkelte beregninger og 

dimensionering af solcelleanlæg. 


Lars Dam og Ole Bønlykke 


5 Solceller 

Solceller før, nu og i fremtiden 

Den franske fysiker Alexandre Edmond Becquerel opdagede i 1839, at nogle kobberoxid 

elektroder kunne frembringe en elektrisk strøm, når de blev belyst. Charles Fritts fremstillede 

de første solceller af grundstoffet selen i 1880'erne, og forudså allerede dengang, at 

fremtidens bygninger ville være dækkede af solceller til elektricitetsproduktion. 

Rumforskningen som drivkraft 

Den første silicium solcelle, der havde en nyttevirkning på ca. 6%, blev fremstillet af Fuller, 

Pearson og Chapin i 1954 på Bell Laboratories i USA. I 1958 blev de første solceller sendt ud 

i rummet med satellitten Vanguard 1. Det var således udviklingen inden for rumfart og 

rumforskning der var drivkraften bag den udvikling, der skete med solcelle teknologien i 

60'erne og 70'erne. Et af de mest kendte anlæg fra den periode er det amerikanske Skylab, 

der var forsynet med et solcelleanlæg, der havde en middeleffekt på ca. 20 kWp. 

Fremtid 

Det naturlige spørgsmål vil efterfølgende være hvor er vi nu og hvor er vi på vej hen? 

Hvor vi er på vej hen er naturligvis ikke let at spå om, men måske et par facts kan give et 

billede. 

I 2003 udgjorde produktionen af solceller 560 MW solcelle energi. I dag (2009) bygges der 

fabrikker, der enkeltvis er lige så store som den samlede verdensproduktion af solceller var 

for få år tilbage. 

(www.msk.ne.jp) 

Eksempler fra Danmark i dag 

1. Eksempel: 

Det danske solenergiselskab Renewagy udvider sin aktiekapital her i 2009. Uanset kriser og 

hvad vi nu fokuserer på i øjeblikket, har det tyske selskab Colexon Energy besluttet, at tilbyde 

1,1 mia. kr. for de nyudstedte aktier. Dette kan måske være en indikation på solcellens 

forventede betydningen som en fremtidig energikilde. 

2. Eksempel: 

Det danske clentech-selskab Gaia Solar Blev grundlagt i 1996 og har over 300 afsluttede 

projekter. Et af disse, et solcelleanlæg er på Lunds Universitet tog prisen som årets 

solcelleanlæg i Sverige 2008. 


6 Solceller 

Hvad er en solcelle? 

Den traditionelle solcelle består i korte træk af to forskellige typer silicium lagt ovenpå 

hinanden. Den ene type er beriget med boron og den anden med fosfor, således at de meget 

enkelt forklaret, har henholdsvis overskud af elektroner og mangler elektroner. En udligning 

mellem de to lag er ikke mulig. Det derved fremkomne elektriske spændingsfelt udnyttes ved 

at tilføre lys, lyset vil løsne elektroner i både det positive og det negative lag, hvilket yderligere 

forrykker den elektriske balance. Differencen mellem de to lag udgør en elektrisk spænding 

som illustreret af nedenstående. 

(*principskitse fra solceller i fremtidens byggeri) 

Solcellens følsomhed over for bestemte bølgelængder af lys afhænger af, om lyset kan 

passere cellens overflade, trænge igennem cellens øverste lag og stadig have tilstrækkelig 

energi til at skabe positive områder i PN-overgangen. 

Da der som før nævnt er en spændingsforskel, og det indtrængende lys overfører energi til 

frie elektroner, kan solcellen optræde som en elektromotorisk kraft-kilde - en generator. 

I klart vejr leverer silicium cellen ca. 0,5 Volt og ca. 25 mA for hver kvadratcentimeter 

overflade, eller med andre ord 12-13 mW/cm 2 eller 120 – 130 W/m 2 . 

PEC-cellen, er en helt speciel type tyndfilmcelle, der udmærker sig ved at være billig at 

fremstille. PEC står for Photo Electro Chemical. Selve cellen består af et sandwichelement af 

to elektroder adskilt af en elektrolyt. Den aktive elektrode, fotoelektroden, består af 

halvledermaterialet titandioxid samt et farvestof. PEC-cellen virker principielt som 

fotosyntesen idet fotoner fra solen omsættes via et farvestof og et bæremateriale til energi, 


7 Solceller 

der i naturen bidrager til plantens vækst og i PEC-cellen giver elektrisk energi. Kort fortalt 

fungerer cellen ved at en foton rammer farvestoffet, hvorved farvestoffet får tilført energi og 

en elektron overføres gennem halvlederen ind til bagkontakten. Farvestoffet regenereres af 

elektrolytten. Elektrolytten kan så igen regenereres ved tilførsel af en elektron ved 

modelektroden og kredsløbet er således etableret. 

Siliciummet udvindes af kvarts, som findes i store mængder i naturen. Det skal dog gennem 

en lang og krævende forarbejdningsproces (herunder rensning og energikrævende 

smeltning), for at det kan anvendes til solceller. Dette er den væsentligste årsag til 

solcellernes høje kostpris. Produktionsprisen er dog faldende samtidig med at effektiviteten 

stiger. Det betyder, at solceller i dag kan være et godt supplement til husstandens elforsyning, 

derudover er en nye typer solceller baseret på nanoteknologi på vej ud på markedet denne 

type forventes at bliver både billigere og bedre. 

Almindelige solceller kan omdanne 9-15 % af sollysets energi til el, men 

de nyeste og bedste typer kan udnytte op til 40 % af den indstrålede 

energi. 

Robust og driftsikker teknologi 

Da omsætningen af lys til elektricitet sker helt uden bevægelige dele, er der tale om en meget 

robust og driftsikker teknologi. Blandt andet derfor har solceller længe været brugt i rumfarten, 

og senere på fjerntliggende installationer rundt om på jorden. Fremstillingsomkostningerne er 

imidlertid faldet drastisk og effektiviteten øget, så solceller i dag er relevante i mange 

sammenhænge til elforsyning i stor eller lille skala. 


8 Solceller 

Solcelleteknologi i Danmark 2009 

Pionéranlæg 

Først sidst i 70'erne kom solcelleteknologien til Danmark. Støttet af det danske 

energiforskningsprogram (EFP-82) etablerede Jysk Telefon i 1983 i samarbejde med 

vindmøllefabrikken Dansk Vind Teknik og batteriproducenten Lyac et hybrid stand-alone 

forsøgsanlæg bestående af et solcelleanlæg på 4,4 kWp, en vindmølle på 20 kW, et 

batterilager på 132 kWh og et 12 kW diesel-generator anlæg. Hensigten var at demonstrere 

sol/vind/diesel anlæg som elforsyningskilde for fjerntliggende telekommunikationsanlæg med 

høje krav til driftspålidelighed. Anlægget, som blev opsat ved en telefon landcentral i Ølst syd 

for Randers, fungerede frem til 1989, og solcelledelen af anlægget er stadig i drift, og er 

således et af Danmarks ældste kørende solcelleanlæg. 

Eksempel på et solcelleanlæg fra 2003 

Siden den gang i 70érne er der naturligvis sket rigtig meget, et eksempel på det kunne være 

et andet anlæg fra Randers. 

I 2003 renoverede man beboerhuset J. V. Martins plads 3, i Randers. Anlægget på ca. 150m 2 

blev opført med tilskud fra Energistyrelsen, (www.ens.dk) og Randers Kommune 

(www.randers.dk ). 

Tekniske data: 

Areal:I alt 150m 2 solceller orienteret med syd, hældning 45 grader 

Moduler:183 stk 

Beregnet årsproduktion:Den installerede effekt på 12 kW leverer 10.000 kWh om året eller 

som 3 almindelige husstandes elforbrug. Ydelsen svarer til 781 kWh/kWp* 

Monteringssystem: Der er tale om et rammesystem i form af ekstruderede 

aluminiumsprofiler, som kan anvendes til alle fabrikater af solcellelaminater. I kraft af 

valgfriheden er det et meget fleksibelt system som vil stille arkitekterne fri mht. valg af 

solceller og dermed tagets arkitektoniske udtryk. 

Solcellemodul: Lavpris 25 DKK/Wp polykrystallinske solcellelaminat, med en pris på 25 kr. 

pr. Watt. 

Nettilslutning: 5 stk. Fronius Maxi vekselrettere. 

*kWp ~ Nominel ydelse 

1kWp = 1kiloWattpeak; betyder den standardiserede eller nominelle topydelse af et solcelle modul. Den 

nominelle ydelse for en solcelle/fotovoltisk celle, moduler eller rækker af moduler under internationalt 

specificerede test forhold: dvs. 1000W/m 2 indfaldende sollys og en celle temperatur på 25ºC. 

kWh/kWp ~ Specifik ydelse 

Dette parameter repræsenterer målt netto energi til nettet divideret med modulets nominelle effekt. Kan 

ligesom kWp bruges som mål for både en celle, et modul eller et helt system af moduler. 


9 Solceller 

Forskellige typer af solceller og teknologier 

Med eller uden ramme 

Et standard solcelle-panel varierer i størrelse fra 0,4 - 1,5 m 2. De fleste standardpaneler 

leveres med fast ramme, men kan også leveres rammeløse. Disse er specielt velegnede til 

bygningsintegration, hvor solcellepaneler f. eks. kan indgå til erstatning for glas i almindelige 

kendte profilrammesystemer. 

De fleste solceller, der findes i handelen i dag, er siliciumbaserede. Der findes primært tre 

forskellige typer. Man betegner dem henholdsvis monokrystallinske, polykrystallinske og 

amorfe solceller. 

Monokrystallinske celler 

Monokrystallinske celler er skåret af en rund siliciumblok. Som 

regel bliver cellerne dog skåret til, så de bliver kantede. Det gøres 

for at få mindre afstand mellem cellerne i panelet. De fremtræder 

oftest med en ensartet grå eller sort bund. Monokrystallinske celler 

er de mest effektive, men er også de dyreste. 

Polykrystallinske celler 

Polykrystallinske celler består af store siliciumkrystaller, som er 

dannet ved støbning direkte i en firkantet form. De forskellige 

krystalretninger i cellen giver et stærkt blåt farvespil i lyset. 

Amorfe celler 

Amorfe celler optræder i tyndfilmsform. De kendes f. eks. fra 

lommeregnere. De kan udfores i så tynde film, at lyset kan 

skinne igennem. Effekten er dog væsentlig lavere end hos de 

krystalliske, men de er også tilsvarende billigere, og der sker en 

stor udvikling på området. 


10 Solceller 

Mest anvendte solceller 

De monokrystallinske siliciumceller er i dag dominerende til professionelt brug som f. eks. 

kommunikation og energiforsyning i afsides områder. Fordelene er en relativt høj 

virkningsgrad og en stabil drift i mange år. Ulemperne, er en høj pris, da cellerne ikke er 

egnede til masseproduktion. 

Mange spår derfor at tyndfilmcellerne (amorft silicium) vil vinde større udbredelse i fremtiden. 

Fordelene er væsentligt lavere priser på grund af en kontinuerlig produktion. Ulemperne er, at 

disse typer ikke har så høj en virkningsgrad som de krystallinske og at ydelsen falder mere i 

løbet af panelets levetid. Begge forhold bliver dog løbende forbedret. 

Nye metoder og materialer 

En af dem der er langt i udviklingen af PEC-cellerne er Teknologisk Institut i Taastrup. 

PEC-celler efterligner fotosyntesen. Cellen er en sandwich mellem to glasplader, der er belagt 

med elektroder. 

Øverst ligger det fotoaktive lag. Laget består af 

nanopartikler af halvlederen titaniumdioxid (TiO2; 

hvide kugler), som er dækket af et farvestof (pink), 

der fanger sollyset. Hver gang en foton rammer 

farvestoffet, sendes en elektron på arbejde i et 

elektrisk kredsløb. 

Næste lag er elektrolytten (gult), som erstatter den 

tabte elektron i farvestoffet, og som selv regenereres 

med en elektron, der vender tilbage fra kredsløbet. 

PEC-celler udnytter typisk 5-7 procent af sollysets energi, og rekorden er 13 procent. Tests i 

laboratorier viser, at den første generation af cellerne har en levetid er over 10 år. Levetiden 

og ydelsen skal hæves og prisen sænkes før PEC-cellerne er rentable men det forventes at 

vil ske inden for den nærmeste fremtid. 


11 Solceller 

Skal solceller have en større udbredelse er der tre indlysende faktorer der skal være på 

plads. 

• Prisen skal være rigtig. 

• Ydelsen skal være acceptabel. 

• Solcellen skal have en tilstrækkelig stabilitet. 

På Risø er man langt fremme med en plastsolcelle der står over for et kommercielt 

gennembrud. Man taler om en stabil solcelle med en produktionspris til omkring en krone, der 

mangler kun lidt effektivitet i, at den kan honorer de tre før nævnte faktorer. 

Den meget lave pris kombineret med de fysisk meget små dimensioner – metaltykkelser på 

200 – 300 nano mm eller mindre, åbner for et utal af muligheder. Nogle oplagte muligheder i 

fremtiden er, at man f.eks. kan trykke solcellerne på stof – det kan f.eks. være på rygsækken, 

så brugeren kan oplade sin mobiltelefon eller lignende. 

Nano-flager 

Måske findes løsning på plastsolcellens manglende effektivitet i en dansk opfindelse? 

Den danske forsker Martin Aagesen ved Nano-Science Center på KBH universitet har 

udviklet en metode hvor nano-flager skal gøre solceller dobbelt så effektive, som de man 

kender i dag. Solcellen bliver samtidig meget billig, idet den kun anvender en procent af den 

meget dyre silicium som anvendes i de almindeligt kendte solceller. 


12 Solceller 

Integration af solenergi på forsyningsnettet 

Solcellerne producerer jævnstrøm, der kan lagres i akkumulatorbatterier. Når solcellerne skal 

tilsluttes det offentlige elnet benyttes en elektronisk enhed, en såkaldt inverter, der omdanner 

jævnstrømmen til vekselstrøm . Inverteren frekvensstyres fra 

netfrekvensen, og den synkroniseres automatisk når den 

tilkobles elnettet. 

Når et solcelleanlæg tilsluttes det offentlige elnet fungerer det 

således: 

Ved megen sol og stort elforbrug produceres der alene til eget 

forbrug. 

Ved megen sol og lille forbrug leveres til elnet. Ved ringe sol 

forsynes fra elnet. 

Princip skitse (Kilde The Renewable Energy Handbook ”William H. Kemp”) 


13 Solceller 

Vekselrettere 

Ovenstående er eksempler på vekselrettere af mærket FRONIUS 

Generelt 

Vekselrettere, til forskel fra ensrettere, omformer som 

navnet også antyder jævnspænding til vekselspænding, 

eller jævnstrøm til vekselstrøm. Vekselrettere kan være små 

simple enheder der tilsluttes i bilens lighterstik og leverer 230 Vac til en barbermaskine 

eller ligende. Det kan også være enhederne i Konti-skan forbindelsen hvor meget store 

elektriske effekter, op til 1000 MVA, som højspændings jævnstrøm sendes gennem kabler 

under Kattegat og så på landsiden igen omdannes til vekselspænding. 

En meget stor del af de vekselrettere vi kender i dag anvendes i frekvensomformere, enheder 

der anvendes til hastighed- og belastningsstyring af vekselstrømsmotorer. 

Frekvensomformeren omformer elnettets frekvens på 50 Hz til en variabel frekvens, de kan 

være 1- eller 3- fasede, og varierer i størrelse fra enheder, der er så små at de kan indbygges 

direkte i små cirkulationspumper til store enheder for højspændingsmotorer på mange MW. 

Vekselrettere til solcelleanlæg opdeles i de følgende to anvendelsesområder: 

• Vekselrettere til Ø-drift (Stand-alone) 

• Vekselrettere til nettilslutning. 

Begge typer har fælles træk, men er meget forskellige i udformningen af deres 

kontrolkredsløb. 

Den første skal kun levere energi når brugerens belastning kræver dette, den anden skal til 

enhver tid levere og omforme al den solenergi, der er tilgængelig i solcellerne. 


14 Solceller 

Stand-alone vekselretteren er beregnet til at arbejde uafhængig af forsyningsnettet. Den har 

bl.a. en indbygget 50 Hz frekvensgenerator således at den kan levere en standard 

vekselspænding. 

Den nettilsluttede vekselretter adskiller sig fra stand-alone enheden ved at den kun kan 

fungere når den er tilsluttet et forsyningsnet. 

Den benytter normalt netfrekvensen til at styre sin egen frekvens således at den altid er 

synkroniseret med forsyningsnettet. Samtidig har den forskellige styresystemer, der måler 

den tilgængelige solcelleeffekt og sørger for at så stor en del som muligt af denne effekt den 

bliver sendt ud på nettet. 

Typer 

I det nuværende stade for solcelleanlæg skelnes der mellem følgende 3 hovedtyper for 

vekselrettere: 

• Centralvekselrettere. 

Det er vekselrettere der er beregnet til relativt store solcelleanlæg og hvor der typisk 

kun er installeret een vekselretter til hele anlægget. De enkelte solcellemoduler er 

normalt forbundet i mindre serieforbundne grupper som så igen er samlet i een stor 

parallelforbundne enhed. De kan være i størrelsesordenen fra 2 kW og opefter. 

• Strengvekselrettere. 

Her er vekselretteren forberedt til at der direkte kan tilsluttes een eller flere sæt af 

serieforbundne solcellemoduler (strenge) på klemmer i selve vekselretteren. 

De fås i størrelser fra 500 W og op til et par kilowatt. 

• Modulvekselrettere. 

Det er små vekselrettere, normalt på 100 til 200 W, der af fabrikanten er monteret 

direkte på det tilhørende solcellemodul. Der bliver således ikke behov for nogen 

egentlig DC-installation. Denne kombination med en fabriksmonteret vekselretter 

direkte på solcellemodulet kaldes også for AC-moduler. 

AC-moduler er nok dem der har det største potentiale mht. at gøre solcellesystemer 

billigere. Der kan laves et systemdesign med en høj modularitet samtidig med at 

installationsomkostninger og kabeltab mindskes. 

Denne inddeling i forskellige typer går primært på vekselretterens anvendelse. Kravene til de 

funktionsmæssige og sikkerhedsmæssige faciliteter er derimod de samme uanset 

vekselretterens anvendelse og størrelse. 


15 Solceller 

Virkemåde 

De bedste og mest effektive vekselrettere bruger den såkaldte pulsbredde modulation. 

Det er et system med højeffekt transistorer, der i et styret forløb tænder og slukker for 

strømmen i korte og længere intervaller. Når disse pulstog med strømme derefter sendes 

igennem et filter med spoler og kondensatorer bliver de til en ren sinusformet strøm med et 

meget lille indhold af overtoner. 

Større vekselrettere, 10 kW og derover, kan arbejde efter andre principper, men de skal ikke 

omtales nærmere her. 

*Pricipskitse kilde Dansk Solenergi RI 


16 Solceller 

Faktorer med indflydelse på solcellens ydeevne 

Solcellens virkningsgrad 

Solstrålingen udenfor jordens atmosfære, solarkonstanten, er ca. 1350 W/m 2 . Ved jordens 

overflade er solintensiteten i Danmark omkring 1000 W/m 2 på en klar sommerdag. 

Virkningsgraden i en solcelle udregnes som forskellen i procent mellem den indstrålede effekt 

{Watt} pr. arealenhed og den af solcellen leverede effekt. Der skelnes imellem den teoretiske 

virkningsgrad, laboratorievirkningsgrad og praktisk virkningsgrad. Det er den praktiske 

virkningsgrad, der har størst interesse for brugere af solceller. Silicium solceller har en 

teoretisk virkningsgrad på ca. 30 % og en praktisk virkningsgrad på 16 til 18 %. 

Derfor er nogle solceller blå 

Sollyset har sin maksimale relative intensitet i området 450 til 500 nanometer - i det blå lys 

område. Det er derfor vigtigt, at solcellen fremstilles således, at dens maksimale følsomhed 

ligger tæt her på. Når man betragter en solcelle, er den blålig. Det er fordi det blå lys bliver 

delvis reflekteret fra cellen. En typisk silicium solcelle har sin største relative følsomhed i 

området 700 til 900 nanometer - altså i det infrarøde område. Dette manglende sammenfald 

er en af årsagerne til, at solceller ikke har nogen særlig høj virkningsgrad, og dette er et af de 

områder, der udvikles på. 

Solceller skal afkøles 

En anden væsentlig årsag til den lave virkningsgrad er reflektioner fra cellens overflade. Dette 

kan modvirkes ved antirefleks belægninger eller ved at udforme cellens overflade som mange 

små pyramide-strukturer. Solcellernes virkningsgrad nedsættes også ved stigende temperatur 

(gælder ikke de amorfe solceller), og de kan ødelægges, hvis temperaturen i længere tid 

overstiger den af fabrikanten angivne max værdi. 


17 Solceller 

Undgå skygger 

Et solcelleanlæg er meget følsomt over for skygger. Et anlæg, som består af flere paneler, 

kan sammenlignes med en juletræsguirlande. Hvis en pære i guirlanden er i stykker, kan 

ingen lyse. Ligger et panel i skygge, producerer det ikke strøm, dvs. det samlede udbytte af 

anlægget nedsættes. 

Selv små skygger, f. eks. fra en antenne, skal undgås. Det er som regel nærliggende at 

udnytte tagfladen, som oftest på forhånd giver en skrå og skygge fri anlægsflade med nem 

adgang til husets installationer. 

I udlandet hvor man udnyttet solenergien i langt højere grad end her i landet, har man bl.a. 

store solcelleanlæg der automatisk positionere sig optimalt i forhold til solen. 

Nedenstående er som det fremgår et meget primitivt system der følge solens vandring over 

himlen, men mange helt store systemer arbejder efter lignende principper. 

Skaber skygge Små solceller 

Solcellepanel Cykelhjul 

Kilde: Do it Yourself 12 Volt SOLAR POWER 

Pallet 

Mini motor med gear 


18 Solceller 

Dimensionering af nettilsluttede solceller 

Dimensionering af solcelleanlæg er en disciplin, som hvis den overses kan resultere i en 

meget lav virkningsgrad (systemfaktoren), eller måske føre til ødelæggelse af komponenter 

der indgår i i systemet. 

Ud over det lovbestemte skal man under dimensionering naturligvis også altid følge det af 

fabrikanten anviste. Efterfølgende vil være en anvisning i en række af de væsentligste 

elementer underopbygning af solcelleanlæg. 

De fleste fabrikanter angiver modulets nominelle ydelse ved standardbetingelser, men da så 

gunstige forhold sjældent er til stede, er det nødvendigt at kunne omregne til andre 

celletemperaturer og solintensiteter. Man kan i praksis regne med en stort set lineær 

afhængighed af begge størrelser, idet følgende omregning fra standardbetingelser bruges: 

♦ Ydelsen falder med ca. 0,4% for hver grad temperaturstigning (dog kun 0,2% for amorfe 

celler) 

♦ Ydelsen falder med ca. 0,1% for hver W/m² fald i solintensiteten 

Temperaturen indvirker i det væsentlige på modulets spænding, mens solintensiteten 

indvirker på strømmen. 


19 Solceller 

Nogle vigtige data for solcellemoduler er: 

• Kortslutningsstrøm, Isc: Den maksimale strøm ved standardbetingelser. Under særlige 

forhold, f.eks. ved reflekteret lys, kan strømmen derfor godt være endnu større. 

• Tomgangsspænding, Uoc: Den maksimale spænding ved standardbetingelser. I koldt vejr 

med sol kan spændingen derfor være endnu højere. 

• Maximum Power Point: Den kombination af strøm og spænding, som giver den maksimale 

ydelse under de givne forhold. Impp og Umpp betegner henholdsvis strøm og spænding ved 

maksimal effekt. 

• Mærkeeffekt: Effekt ved Maximum Power Point og standardbetingelser. Den faktiske 

effekt ved standardbetingelser kan typisk afvige 10% fra den mærkeeffekten. Ofte vil 

fabrikanten derfor også angive en garanteret minimumseffekt. 

• Maksimal systemspænding. Angiver grænsen for hvor mange moduler der kan sættes i 

serie uden risiko. 

I praksis vil man enten køre panelet med en konstant spænding, eller lade en elektronisk 

impedanstilpasning regulere arbejdsspændingen så den følger Umpp . 

For nettilsluttede anlæg sidder denne regulering indbygget i vekselretteren. 

For anlæg til batteriopladning er det normalt batterispændingen som bestemmer 

arbejdsspændingen for modulerne. 


20 Solceller 

Bestemmelse af placering, modultype, modulstørrelse 

Udseende: Når man skal bestemme solcelleanlæggets udseende arbejdes der bl.a. hos 

arkitekterne med løsninger der integrerer solcellerne på bedst mulig måde i arkitekturen. 

Kundens ønske om solstrømsanlæggets synlig- hed skal naturligvis også tilgodeses. Amorfe 

solcellepaneler er meget neutrale at se på, mens polykrystallinske solceller er mere 

fremtrædende, ydermere kan solcellepaneler leveres med forskellige baggrundsfarver bag 

solcellerne, og endda helt transparente. 

Med de nye typer plastsolceller er det vanskeligt, at forudsige hvad fremtiden vil bringe, men 

der er ingen tvivl om, at man vil se langt flere og mere bygningsintegrerede løsninger. 

Installeret effekt: Der kan som eksempel installeres ca. 100-130 Wp pr. m 2 for krystallinske 

solceller, og ca. 40-60 Wp pr. m 2 for amorfe solceller. Det vil sige, at hvis der er et ønske fra 

en kunden om at installere et 10 kWp anlæg, skal der typisk benyttes et areal på 10.000 Wp / 

115 Wp pr. m 2 » 87 m 2 . 

Kølingsmuligheder: Anlæggets virkningsgrad øges ved at ventilere bagsiden af 

solcellepanelerne. Ventilationen skal være naturlig, da der ellers bruges mere energi til 

afkølingen, end der opnås i effektforøgelse. 

Naturlige hældningsmuligheder: Solceller yder mest i Danmark ved en hældning på ca. 45 

grader fra vandret. 

Klimatiske forhold: Der skal tages hensyn til, at den bærende konstruktion skal kunne klare 

sne- og vindlast. 

Paneltype og –størrelse: Solcellepaneler findes som tidligere omtalt i mange forskellige 

størrelser og variationer og vi kan endnu kun gætte på hvordan en integration af de nye 

former for solceller vil blive integreret i arkitekturen. Generelt kan man sige, at jo større 

modulerne er, jo nemmere er installationen. 


21 Solceller 

Skyggers utilsigtede virkning 

På den måde solcellepaneler i dag er opbygget, medfører det desværre, at skyggevirkning 

har en stor negativ effekt. I det solcellerne oftest er serieforbundne i selve panelet, medfører 

det at hvis blot én solcelle skygges, producerer hele solcellepanelet ingen energi. 

Problemet forøges afhængigt af hvilken opbygning der er valgt. Bedst er de små 

modulvekselrettere, da kun det solcellepanel der skygges stopper produktionen. 

Solcelleanlægget bør ikke skygges i perioden fra kl. 9.00 - 17.00 i sommerhalvåret (april - 

september). 

Det er derfor meget vigtigt at der ved dimensioneringen overvejes følgende: 

• Kan anlægget komme i skygge for træer, buske, græs eller lignende? Specielt anlæg 

der placeres tæt ved jordhøjde, kan meget ofte komme i skygge. 

• Er der mulighed for at sikre mod fugle? Skygger kan optræde på mange forskellige 

måder! 

Kan man ikke undgå at anlægget kommer i skygge i løbet af dagen, skal vekselretterne 

kobles hensigtsmæssigt sammen. Solcellepaneler der skygges i samme tidsrum skal 

forbindes til samme vekselretter, uafhængigt af andre solcellepaneler i anlægget. 

Problem: En skorsten kaster skygger på solcel- 

lepanelerne et efter et hen over eftermiddagen. 

Løsning: Der bør vælges modul-integrerede 

vekselrettere (AC-paneler), da solcellepanelerne 

dermed kobles ud et efter et. 


22 Solceller 

Problem: Der er opsat solcellepaneler på 

begge sider af et elevatortårn på en facade. 

Tårnet kaster skygger på begge sider i løbet af 

dagen. 

Løsning 1: Der vælges en strengvekselretter til 

hver lodret række. 

Løsning 2: Der vælges modul-integrerede 

vekselrettere (AC-moduler). 

Løsning 3: Der findes en alternativ placering. 

Andre skyggeforhold: For at undgå skygger mellem skråtstillede rækker med 

solcellepaneler, henvises til. Her beskrives en række systemopbygninger, og hvilke 

minimumsafstande der skal være mellem rækkerne. 

Mis-match: Fænomenet “mis-match” er amerikansk og betyder: “Passer ikke sammen”. Det 

er præcist hvad man skal sørge for at undgå, når man serieforbinder solcellepaneler. En 

kæde er som bekendt ikke stærkere end det svageste led. Overført til solcelleterminologien 

betyder det, at der ikke kan passere mere strøm igennem serien end hvad det lavets ydende 

solcellepanel kan producere. 

Følgende regler skal derfor altid overholdes: 

Formiddag Eftermiddag 

• Serieforbind aldrig solcellepaneler med forskellige Peak-Power-Strømstyrker (Ip). 

• Sortér, i så vid udstrækning som muligt, solcellepanelerne inden for den enkelte 

kategori, hvis de har individuelle testresultater. 

• Vælg solcellepaneler med den mindst mulige variationsopgivelse på effekten. 

• Undgå lange serieforbindelser. Jo længere serien er, jo større er chancen for at hele 

serien afhænger af ét lavt ydende modul. 


23 Solceller 

Beregning af årlig ydelse 

Nettilsluttede solcelleanlægs årlige ydelse kan med rimelig nøjagtighed beregnes ved at 

benytte følgende metode. 

Årlig solindstråling i kWh/m 2 Danmark 1000 kWh/m 2 

Årlig ydelse = 1000 x 1 x 2 x 3 x 4 x Solcelle areal (m 2 ) 

1 Solcellemodul faktor 

Solcelletype Virkningsgrad Faktor 

Monokrystalinske-højeffektive 

Monokrystalinske-standard / 

14% 0,099 

Polykrystalinske 

12% 

0,085 

Amorf - højeffektive 8% 0,057 

Amorf - standard 5% 0,035 

2 Hældningsvinkel faktor 

Vinkel i grader fra vandret #15 0 25 0 35 0 45 0 55 0 65 0 75 0 90 0 

Faktor 1,13 1,21 1,25 1,26 1,24 1,19 1.10 0,93 

# ) Vinkel under 15 0 anbefales ikke af hensyn til selvafrensning af moduloverfladen 

3 Orienteringsvinkel faktor 

Vinkel i grader fra vandret 

Faktor 

+/- 90 0 

(øst/vest) 

0,75 

+/- 80 0 

0,79 

+/- 60 0 

0,88 

+/- 40 0 

0,95 

4 Vekselretter faktor 

Vekselretter type Standard Avanceret 

Faktor 0,8 0,9 

Beregningseksempel 

+/- 20 0 

0,99 

+/- 0 0 

(syd) 

Solcelle areal 50 m 2 monokrystalinske standart solceller, taghældning 35 0 og orienteret 40 0 fra 

syd vekselretteren er af en standard typen. 

Forventet årlig ydelse: 

Årlig ydelse = 1000 x 0,085 x 1.25 x 0,95 x 0,8 x 50 (m 2 ) = 4040 kWh. 

PDF Created with deskPDF PDF Writer - Trial :: http://www.docudesk.com 

1,00

24 Solceller 

Dimensionering af vekselrettere: 

Generelt: Det kan være vanskeligt at finde den rigtige vekselretteropbygning til 

solstrømsanlægget. Nedenstående skal ofte gentages mange gange før den rigtige 

sammensætning findes. Det er meget normalt at anlæggets solcellepanel sammensætning 

må ændres fra det det optimale, til en sammensætning der er mere hensigtsmæssig. Der 

kommer til stadighed flere vekselrettere på markedet, og dermed også flere muligheder for 

systemopbygning. 

Grundvalg: Man bør på nuværende tidspunkt have valgt den grundtype vekselretter, der 

passer mest hensigtsmæssigt til anlægget. Nu skal størrelsen på vekselretteren så 

bestemmes. 

Temperatursvingninger: Vær opmærksom på, at solceller variere i spænding på 

foranledning af temperatursvingninger. Det er derfor nødvendigt, at finde ud af hvilke 

temperaturforskelle, der skal kalkuleres med. 

Nogle vekselrettere er sikret mod overspænding, og andre kan ligefrem ødelægges ved en 

vedvarende overspænding. Vekselretteren skal kunne klare den mindste indgangsspænding, 

der kommer fra solcellepanelerne på en varm sommerdag. Samtidig med også skal kunne 

klare den største spænding der opstår, når der løber en meget lille strøm i anlægget under 

fuld sol en meget kold dag, og dermed lav celle temperatur (-20°C). 

Den laveste spænding opstår ved fuld sol på med varm omgivelsestemperatur og dermed høj 

celletemperatur (80°C).. 

På solcellepanelets datablad findes temperatur koefficienterne for spænding og strøm oftest 

til ca. -75 mV/°C og 1,5 mA/°C for polykrystallinsk e solcellepaneler (36 solceller). For 

monokrystallinske solcellepaneler (36 solceller) findes værdierne til ca. -75 mV/°C og 1,0 

mA/°C. De oplyste data er givet ud fra standardbeti ngelserne 25°C celletemperatur og 1000 

W/m². Koefficienterne skal i alle tilfælde kontrolleres for om de gælder for de enkelte solceller, 

eller om de beskriver hele solcellepanelet. 


25 Solceller 

Eksempel: 10 stk. fritstående monokrystallinske solcellepaneler med følgende data skal 

kobles i streng på en og samme vekselretter. Bestem hvilke maksimale og minimale 

spændinger og strømstyrker vekselretterne skal kunne håndtere under følgende 

forudsætninger: 

Strøm Spænding 

Temp.koefficient Ioc 1,0 mA / °C Temp.koefficient V oc -76 mV / °C 

Peak power point (Ip) 3,14 A Open circuit (Voc) 21,4 V 

Short circuit (Isc) 3,41 A Peak power point (Vp) 17,5 V 

Generelt 

Maksimal temperatur 80 °C Minimal temperatur -20 °C 

STC 25 °C Nominel effekt (W p) 55 Wp 

Vp, 80 °C = 10 × (17,5 + (-0,076 × (80-25))) = 133,2 V. 

Voc, -20 °C = 10 × (21,4 + (-0,076 × (-20-25))) = 248,2 V. 

Isc, 80 °C = 3,41 + 0,001 × (80-25) = 3,47 A. 

Ip, -20 °C = 3,14 + 0,001 × (-20-25) = 3,10 A. 

Nominel effekt = 10 × 55 Wp = 550 Wp. 

Spændingsbeskyttelse 

Som ovenstående eksempel viser, er der ofte tale om meget store spændingsforskelle på 

grund af de årstidsbestemte temperatursvingninger. Mange vekselrettere er simpelt hen 

ikke beregnet til det danske marked, og det er derfor meget vigtigt, at det undersøges om 

vekselretteren har indbygget et overspændingsrelæ på DC-indgangssiden. Er 

vekselretteren sikret mod overspænding, behøver man ikke at tage hensyn til den meget 

høje spænding der kan forekomme under de ekstreme forhold om vinteren. 

Hvis man accepterer at solstrømsanlægget ikke producerer energi i de relativt få dage om 

året, hvor der er fuld sol og 10 °C, mister man på årsbasis under 1% energiproduktion. Til 

gengæld kan vekselretterne bedre udnyttes med hensyn til underdimensionering, og dermed 

kan anlægsprisen sænkes. 

Det kan derfor anbefales at anvende vekselrettere med indbygget beskyttelse mod 

overspænding. 


26 Solceller 

Minimal belastning - Lav solindstråling 

Der er stor forskel på hvilken minimumseffekt, der skal til før vekselretteren leverer strøm til 

nettet. Der bør vælges vekselrettere, der leverer strøm til nettet selv ved meget lav 

solindstråling. Lav solindstråling giver ofte et stort systemtab. 

Maksimal belastning 

Nogle vekselrettere har større følsomhed overfør overbelastning end andre. Før 

vekselretteren vælges gør man klogt i at studere mulighederne for overbelastning. I de 

fleste tilfælde underdimensioneres vekselretteren, og dermed får man få tilfælde, hvor der 

kan opnås en energiproduktion i anlægget som vil overbelaste vekselretteren. (Fuld 

sommersol og afkølede solceller til ca. 25 °C). 

Vekselretteren skal naturligvis kunne tåle denne overbelastning i den tid det drejer sig om. 

Typisk 1 time midt på dagen i sommermånederne. 

Resultatet af en underdimensionering af vekselretteren vil blive, at anlægget ikke producerer 

fuld effekt i de få timer om året hvor vekselretteren er overbelastede. Dermed mistes lidt 

effekt på årsbasis, men det er en økonomisk bedre løsning, idet vekselrettere er relativt dyre. 

Underdimensionering 

Hvilken underdimensionering man bør foretage, afhænger af anlæggets orientering mod syd 

(b) samt hældningen fra vandret (g). 

Når disse er bestemt kan man finde den ideelle underdimensioneringsfaktor (D) ud fra 

formlen: 

Eksempel: 

D = korrektionsfaktor × 0,85 

Afvigelse fra syd (b) 0° Hældning fra vandret (g) 35° 

Korrektionsfaktoren bestemmes ud fra Appendiks 2 til 1,25: 

Orientering mod syd: 

Hældning fra 

vandret: 

Syd 

(0°) 

(±±±±20°) 

(±±±±40°) 

(±±±±60°) 

(±±±±80°) 

Øst/Vest 

(±±±±90°) 

35° 1,25 1,24 1,19 1,10 0,99 0,94 

Den optimale underdimensioneringsfaktor på vekselretteren (D) bestemmes så til: 1,25 × 0,85 

= 1,06 

Hvor stor vekselretteren skal være, afhænger af den type anlæg, man ønsker at opbygge. 


27 Solceller 

A: Har man et system bestående af 8 stk. 100 Wp solcellepaneler orienteret som i det 

ovenstående, hvor der er tale om strengvekselrettere, findes den optimale vekselretter 

løsning til: 

Underdimensioneringsfaktor × antal solcellepaneler × solcellepanelets effekt (Wp) = 1,06 × 8 

× 100 = 848 W. 

B: Ændres orienteringen af systemet så solcellepanelerne ikke hældes, men står lodret findes 

den bedste løsning til: 

Orientering mod syd: 

Hældning fra 

vandret: 

Syd 

(0°) 

(±±±±20°) 

(±±±±40°) 

(±±±±60°) 

(±±±±80°) 

Øst/Vest 

(±±±±90°) 

90° 0,93 0,92 0,88 0,82 0,73 0,70 

Underdimensioneringsfaktor D = 0,93 × 0,85 = 0,79, Vekselretterløsning = 0,79 × 8 × 100 = 

632 W. 

Herefter vælges den vekselretter der ligger nærmest på det udregnede. Som tidligere nævnt 

kan det være at den ønskede vekselretter ikke eksisterer, og man derfor må regne forfra igen! 

Bestemmelse af korrektionsfaktor. (Kilde brochuren “Solceller”) 

Orientering mod 

syd: 

Hældning fra 

vandret: 

Syd 

(0°) 

(±20°) 

(±40°) 

(±60°) 

(±80°) 

Øst/Vest 

(±90°) 

15° 1,13 1,12 1,07 0,99 0,89 0,85 

25° 1,21 1,20 1,15 1,06 0,96 0,91 

35° 1,25 1,24 1,19 1,10 0,99 0,94 

45° 1,26 1,25 1,20 1,11 1,00 0,95 

55° 1,24 1,23 1,18 1,09 0,98 0,93 

65° 1,19 1,18 1,13 1,05 0,94 0,89 

75° 1,10 1,09 1,05 0,97 0,87 0,83 

90° 0,93 0,92 0,88 0,82 0,73 0,70 

Dimensionering af kabler 

Spændingsfald beregnes efter reglerne i stærkstrømsbekendtgørelsen og bør ved fuldlast 

ikke overstige 3% af den nominelle spænding. Kobber er billigere end solceller så vi vil 

forsøge at begrænse ledningstabene. 


28 Solceller 

Dimensionering af Stand alone anlæg: 

Ideel udenfor elnettet (Stand alone) 

Selv om solceller er meget dyre i forhold til værdien af den strøm man får ud af dem, kan det 

mange steder betale sig at installere dem. I Danmark ser man dem fx. på campingvogne, 

overvågningsudstyr, radiostationer, telerelæer, sejlbåde m.m. 

I Norge er der mange fjeldhytter, som har installeret solceller, da det er billigere at opsætte 

solcellepaneler end at føre mange kilometer el-ledninger over bjerg og dal frem til hytten. 

Den kendsgerning, at ca. 1 mia. 

mennesker, ikke har adgang til strøm 

indikere lidt om det potentiale der bl.a. er 

for anvendelse af stand alone anlæg. 

Eksempel (KildeThe Renewable Energy Handbook ”William H. Kemp”) 

Beregning af Stand alone anlæg 

På nedenstående skema vises det omtrentlige og gennemsnitlige antal indladede Watt-timer 

pr. uge fra forskellige solarex solcellemoduler i Danmark ved placering af solcellemodulet 

med en hældning på 30 Grader i forhold til vandret og orienteret mod syd. 

Stand alone anlæg (ikke net tilsluttet) 

Kilde Damgaard marine 


29 Solceller 

Manuel Beregningseksempel 

I en jagt hytte ønskes installeret følgende: 

Stk. Brugsgenstand Timer pr. dag Watt pr. dag 

2 Lamper 10 W 4 2 x 20 x 2 = 80 W 

1 TV 15 W 3 1 x 15 x 3 = 45 W 

I alt pr. dag 125 W 

Vi regner med at bruge hytten hver weekend eller i ferier 8 dage pr. måned, Damgaards tabel 

går kun fra april til september, så vi kan kun dimensionere anlægget i disse måneder, hvis vi 

vil anvende tabellen, så det gør vi. 

Månedligt forbrug = 8 x 125 = 1000 Watt/timer 

Hvis vi vil acceptere at anlægget ikke yder helt det vi forventede i september kan vi klare os 

med et 50 W anlæg ellers må vi købe et 80 W anlæg. 

Akkumulatoren vi skal bruge må ikke aflades helt da det reducere levetiden derfor køber vi 

den 30% ( x 1,3 ) støre end beregnet = 1000 W x 1,3 = 1300 W/t 

Akkumulatorer opgives i Ampere timer (At) 

Størrelsen = 1000w / 12v = 83 At minimum. 

Her finder du en beregner til Stand alone anlæg. 

http://www.dansksolenergi.dk/Dimension/Dimension_batteri.shtml 


30 Solceller 

Hybridanlæg 

Et solcelleanlæg kan kombineres med andre energiformer. Det kaldes for hybrid anlæg. En 

kombination med små vindmøller og solceller er en oplagt mulighed. Energien kan lagres i 

almindelige bly akkumulatorer, i nikkel/cadmium batterier, i natrium/svovl batterier eller ved 

spaltning af vand til brint. 

Eksempel: 

Eksempel på et hybridanlæg (KildeThe Renewable Energy Handbook ”William H. Kemp”) 


31 Solceller 

Elselskabernes rolle 

I begyndelsen af 80'erne begyndte elforsyningsselskaberne og elinstallatørerne at interessere 

sig for solcellerne. I første omgang blev der dog ikke realiseret nogen anlæg. SEAS havde 

planer om et 50 kW anlæg red Vester Bøgebjerg med EU-støtte, men opgav projektet. Hasle 

Kommune havde ambitiøse planer om kombinerede solcelle-vind anlæg, men fik ikke den 

ventede EU-støtte til et 100 kW solcelleanlæg. 

Senere er anlæg i støre målestok etableret, her kan blandt andet nævnes anlæg som sol 300 

og sol 1000. 

Sol 300 projektet blev udført i et samarbejde mellem Energi Midt i Bredstrup, Eltra og 

Energistyrelsen. 

Det blev gennemført i årene 1998 til 2002 i Jylland og på Fyn og havde en samlet effekt på 

750 Kwp., fordelt på ca. 300 boliger. 

Med Sol1000 projektet er der for første gang gennemført et landsdækkende solcelleprojekt, 

hvor 700 solcelleanlæg er opsat rundt om i Danmark. 

Sol1000 projektet er et demonstrationsprojekt, der er gennemført i perioden 2001-2006 på 

begge sider af Storebælt. Projektet er støttet af Energistyrelsen, der gennem de sidste årtier 

har arbejdet for at udbrede brugen af solceller i Danmark, 

Anbefalingen fra Sol1000 projektledelsen EnergiMidt er, at der i Danmark åbnes op for støtte 

til demonstrationsprojekter, der bevæger sig fra udviklingsfasen til markedsmodningen. På 

denne måde kan der skabes grobund for danske virksomheder, der arbejder eller påtænker at 

arbejde inden for solcelleområdet. 

Vi håber, at resultaterne af Sol1000 kan være med til at inspirere danskerne til at overveje 

solenergi som energikilde. Solenergi gavner miljøet og nedsætter energiregningen mange år 

fremover, hvilket er den rigtige vej for en bæredygtig fremtid. 


32 Solceller 

Elnettet som lager 

Man benytter elnettet som lager. Det kaldes for ”Nettomålingsordningen" og tillader, 

at elmåleren kører baglæns, når solcelle-anlægget producerer mere strøm, end husstanden 

har behov for - man leverer altså strøm til nettet til samme pris, som man køber for. Årets 

nettoforbrug kan dog ikke blive negativt, dvs. man får ikke penge tilbage for den strøm, man 

producerer ud over eget forbrug. Derfor er det mest økonomisk at dimensionere anlægget så 

ydelsen passer til forbruget. Til at dække et elforbrug på f. eks. 3.500 kWh om året skal man 

regne med at solcelleanlægget skal have en effekt på ca. 4 kWp. 

Kilde 

www.keraychip.dk 

Lagring 

Når man vil anvende vedvarende energi i stor stil i et integreret energisystem (hvor forskellige 

energikilder spiller sammen), er lagring af afgørende betydning. Man kan gemme varme i 

beholdere og elektricitet i batterier, men det er ikke tilstrækkeligt. Derfor arbejdes der stadig 

mere intensivt med at udvikle nye og bedre lagringsmetoder til brug for lagring af i sær 

elektricitet.Vanskelig balance. 

Et af de problemer vi har i Danmark er, at vores elproduktion er blevet omdannet til 

kraft/varme-produktion, der udnytter den producerede overskudsvarme fra elfremstillingen til 

fjernvarme. På kolde vinterdage skal værkerne derfor primært levere varme til 

fjernvarmekunderne, og elproduktionen bliver derfor også stor. Hvis der samtidig produceres 

store mængder el med vedvarende energikilder som f. eks. vindmøller, vil denne el være 

såkaldt overløbs-el – dvs. at den ikke kan udnyttes med det samme, og derfor skal lagres 

ellers sælges til andre lande. 


33 Solceller 

Solceller i fremtidens byggeri 

Det er naturligvis ikke let at spå om fremtiden, men vi må konstatere, at Tyskland er blevet 

det globale forbillede inden for vedvarende energi og som sådan kan de måske give et 

fingerpeg om hvor vi kunne være på vej hen. 

(På solenergi er Tyskland nummer 2, kun overgået af Japan) 

I Tyskland gives der ikke tilskud til vedvarende energi, men EEG loven fra 2004 begunstiger 

afregningsprisen på solcellestrøm idet det er muligt at differentiere op til DKK 4.60 pr. kWh 

afregningsprisen. Differentieringen bygger på, hvorledes solcellerne er integreret i bygningen. 

Hensigten er naturligvis, at skabe en ny bygningskultur. Ydermere er prisen garanteret i 20 år, 

hvilket giver bygherre mulighed for at opnå favorable lån og hurtig tilbagebetaling. 

EEG-loven har i Tyskland skabt talrige nye virksomheder, økonomisk vækst og et bedre miljø 

til gavn for hele samfundet. 

EU domstolen i Luxenborg erklærede i 2001, at vedvarende energi og miljø prioriteres højere 

end konkurrence. Derfor kan alle EU lande indføre love svarende til den tyske EEG. 

(www.eeg-aktuell.de) 


34 Solceller 

Lovgivning 

Se Bilag 1 

www.retsinfo 

SB –Afsnit 6A Kap. 712 

Bilag 

Litteraturliste 

Se bilag Y 

Kapitel 712 

SOLCELLESYSTEMER 

Bilag 1 

Litteraturliste 

Se bilag Y 

Kapitel 712 

SOLCELLESYSTEMER 

Gyldighedsområde 712.1 

De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for elektriske installationer med solcellesystemer, herunder systemer med 

vekselstrømsmoduler. 

Standarder for solcelleudstyr er under Note 1 udarbejdelse i IEC TC 82. 

Bestemmelser for solcellesystemer, som er Note 2 beregnet til selvstændig drift, er under overvejelse. 

Normative referencer 712.2 


35 Solceller 

Se bilag Y. 

Definitioner 712.3 

(Se også figur 712.1 og 712.2). 

I dette kapitel gælder definitionerne i IEC 60050(826) samt følgende definitioner. 

712.3.1 Solcelle 

Grundlæggende solcelleenhed, som kan generere elektricitet, når den udsættes for lys som fx solstråling. 

Engelsk IEC-betegnelse:PV cell 

712.3. Solcellemodul 

Mindste samling af sammenkoblede solceller, der er fuldstændigt beskyttet mod omgivelserne. 

Engelsk IEC-betegnelse: PV modul 

712.3.3 Solcellestreng 

Kreds, hvori solcellemoduler er forbundet i serie for at generere den krævede udgangsspænding til et solcellepanel. 

Engelsk IEC-betegnelse: PV string 

712.3.4 Solcellepanel 

Mekanisk og elektrisk integreret samling af solcellemoduler og andre nødvendige komponenter, så der dannes en 

jævnstrømsforsyning. 

Engelsk IEC-betegnelse: 

712.3.5 solcellepanels forbindelsesdåse 

Kapsling, hvor alle solcellestrenge for ethvert solcellepanel er elektrisk forbundet, og hvor beskyttelsesindretninger om nødvendigt 

kan anbringes 

Engelsk IEC-betegnelse:PV array junction box 

712.3.6 Solcellegenerator 

Samling af solcellepaneler. 

Engelsk IEC-betegnelse: PV generator 

712.3.7 Solcellegenerators forbindelsesdåse 

Kapsling, hvor alle solcellepaneler er elektrisk forbundet, og hvor beskyttelsesindretninger om nødvendigt kan anbringes. 

Engelsk IEC-betegnelse: PV generator junction box 

712.3.8 Solcellestrengs ledning 

Ledning, der forbinder solcellemoduler, så der dannes en solcellestreng. 


36 Solceller 

Engelsk IEC-betegnelse: PV string cable 

712.3.9 Solcellepanels ledning 

Et solcellepanels udgangsledning. 

Engelsk IEC-betegnelse: PV array cable 

712.3.10 Solcelles jævnstrømshovedledning 

Ledning, der forbinder solcellegeneratorens forbindelsesdåse til solcelleinverterens jævnstrømsklemmer. 

Engelsk IEC-betegnelse: PV DC main cable 

712.3.11 Solcelleinverter 

Indretning, der konverterer jævnspænding og jævnstrøm til vekselspænding og vekselstrøm. 

Engelsk IEC-betegnelse: PV inverter 

712.3.12 Solcelles forsyningsledning 

Ledning, der forbinder solcelleinverterens vekselstrømsklemmer til en fordelingskreds i den elektriske installation. 

Engelsk IEC-betegnelse: PV supply cable 

712.3.13 Solcellevekselstrømsmodul 

Sammenbyggetsolcellemodul og inverter, hvor de elektriske forbindelser kun fører vekselstrøm. Der er ikke adgang til 

jævnstrømssiden. 

Engelsk IEC-betegnelse: PV AC module 

712.3.14 Solcelleinstallation 

Et solcellesystems installerede udstyr. 

Engelsk IEC-betegnelse: PV installation 

712.3.15 Standardprøvebetingelser (STC) 

Prøvebetingelser, der er angivet for solceller og solcellemoduler i EN 60904-3. 

Engelsk IEC-betegnelse: Standard test conditions 

712.3.16 Tomgangsspænding under standardprøvebetingelserne U OC STC 

Spænding under standardprøvebetingelser over et solcellemodul, en solcellestreng, et solcellepanel, en solcellegenerator, der er 

ubelastet (åben), eller på solcelleinverterens jævnstrømsside. 

Engelsk IEC-betegnelse: Open voltage conditions under standard test conditions U OC STC 

712.3.17 Kortslutningsstrøm under standardprøvebetingelserne I SC STC 

Et solcellemoduls, en solcellestrengs, et solcellepanels eller en solcellegenerators kortslutningsstrøm under 

standardprøvebetingelser. 


37 Solceller 

Engelsk IEC-betegnelse: Short-circuit current standard test conditions I SC STC 

712.3.18 Jævnstrømsside 

Del af en solcelleinstallation fra en solcelle til solcelleinverterens jævnstrømsklemmer 

Engelsk IEC-betegnelse: DC side 

712.3.19 Vekselstrømsside 

Del af en solcelleinstallation fra vekselstrømsklemmerne på solcelleinverteren til solcelleforsyningsledningens forbindelsespunkt til 

den elektriske installation. 

Engelsk IEC-betegnelse: AC side 

712.3.20 Enkel adskillelse 

Adskillelse mellem kredse eller mellem en kreds og jord ved hjælp af grundisolation. 

Engelsk IEC-betegnelse: Simple separation 

Projekteringsgrundlag, almindeligt 712.30 

Formål, forsyning og opbygning 712.31 

Forsyningssystemer 712.312 

Systemjording 712.312.2 

Jordforbindelse af en af de spændingsførende ledere på jævnstrømssiden er tilladt, hvis der mindst er enkel adskillelse mellem 

vekselstrømssiden og jævnstrømssiden. 

Eventuelle forbindelser med jord på jævnstrømssiden Note bør være elektrisk forbundet for således at undgå korrosion. 

Beskyttelse af sikkerhedsgrunde 712.4 

Beskyttelse mod elektrisk stød 712.41 

Solcelleudstyr skal på jævnstrømssiden anses for at være under spænding, selv når systemet er koblet fra vekselstrømssiden. 

Beskyttelse mod både direkte og indirekte 712.411 berøring 

Beskyttelse ved ekstra lav spænding: SELV 712.411.1 og PELV 

For SELV- og PELV-systemer, erstattes U n af U OC STC og må ikke overstige 120 V jævnspænding. 

Beskyttelse mod indirekte berøring 712.413 

Beskyttelse ved automatisk afbrydelse af 712.413.1 forsyningen 

Beskyttelse ved automatisk afbrydelse af Note forsyningen på jævnstrømssiden kræver særlige foranstaltninger, som er under 

overvejelse. 

712.413.1.1.1.1 På vekselstrømssiden skal solcellens forsyningsledning være forbundet til forsyningssiden af 

beskyttelsesudstyret for automatisk afbrydelse af kredse, der forsyner elektrisk udstyr. 


38 Solceller 

712.413.1.1.1.2 Hvor en elektrisk installation omfatter et solcellesystem uden mindst enkel adskillelse mellem vekselstrømssiden 

og jævnstrømssiden, skal en fejlstrømsafbryder, der er installeret for at give beskyttelse mod fejl ved automatisk afbrydelse af 

forsyningen være af type B i henhold til IEC 60755, amendment 2. 

Note Fejlstrømsafbrydere af type B i henhold til IEC 60755 er en type, der fungerer ved fejlstrømme med jævnstrømsindhold over 6 

mA. 

Hvor solcelleinverteren ved sin konstruktion ikke er i stand til at levere fejlstrømme med jævnstrømsindhold til den elektriske 

installation, kræves der ikke en fejlstrømsafbryder af type B i henhold til IEC 60755 amendment 2. 

712.413.2 Beskyttelse med isolation af klasse II eller lignende bør foretrækkes på jævnstrømssiden. 

712.413.3 Beskyttelse ved ikke-ledende områder er ikke tilladt på jævnstrømssiden. 

712.413.4 Beskyttelse ved lokale udligningsforbindelser uden jordforbindelse er ikke tilladt på jævnstrømssiden. 

Overbelastningsbeskyttelse på jævnstrømssiden 712.433 

712.433.1 Overbelastningsbeskyttelse kan udelades for solcellestrenges og solcellepanelers ledninger, når ledningernes 

kontinuerlige strømværdi er lig med eller større end 1,25 gange I SC STC. 

712.433.2 Overbelastningsbeskyttelse kan udelades for solcellens jævnstrømshovedledning, hvis ledningens kontinuerlige 

strømværdi er lig med eller større end 1,25 gange solcellegeneratorens I SC STC. 

Bestemmelserne i 712.433.1 og 712.433.2 er kun Note relevante for beskyttelse af ledningerne. Se også fabrikantens instruktioner 

om beskyttelse af solcellemoduler. 

Kortslutningsbeskyttelse 712.434 

712.434.1 Solcellens forsyningsledning skal på vekselstrømssiden være beskyttet mod kortslutningsstrømme ved hjælp af 

overstrømsbeskyttelsesudstyr, der er monteret ved forbindelsen til forsyningsnettet. 

712.444 Beskyttelse mod elektromagnetisk interferens (EMI) (Elektromagnetiske forstyrrelser) i installationer 

712.444.4.4 For at minimere spændinger, der induceres af lyn, skal arealet af alle ledningssløjfer være så lille som muligt. 

Valg og installation af materiel 712.5 

Fælles bestemmelser 712.51 

Overensstemmelse med standarder 712.511 

712.511.1 Solcellemoduler skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i den relevante materielstandard, fx EN 61215 

for krystallinske solcellemoduler. Solcellemoduler af klasse II-udførelse eller med tilsvarende isolation anbefales, hvis 

solcellestrengenes U OC STC overstiger 120 V jævnspænding. 

Solcellepanelets forbindelsesdåse, solcellegeneratorens forbindelsesdåse og tavler skal være i overensstemmelse med EN 60439-1. 

Note I Danmark tillades materiel iht. andre standarder anvendt. 

Driftsforhold og ydre forhold 712.512 

712.512.1.1 Elektrisk materiel skal på jævnstrømssiden være egnet til jævnspænding og jævnstrøm. 

Solcellemoduler kan forbindes i serie op til den maksimale tilladelige driftsspænding for solcellemodulerne (Solcellestrengens U OC STC 

) og solcelleinverteren, afhængig af den laveste værdi. Specifikationer for dette materiel skal oplyses af materielfabrikanten. 


39 Solceller 

Hvis der anvendes spærredioder, skal deres mærkespærrespænding være 2 gange solcellestrengens U OC STC. Spærredioderne skal 

forbindes i serie med solcellestrengene. 

712.512.2.1 Solcellemodulerne skal installeres efter fabrikantens anvisning på en sådan måde, at der er tilstrækkelig 

varmeafledning under forhold med maksimal solbestråling det pågældende sted. 

712.513 Tilgængelighed 

712.513.1 Valg og installation af udstyr skal lette sikker vedligeholdelse og må ikke ugunstigt påvirke de foranstaltninger, der er 

foretaget af solcelleudstyrets fabrikant for at muliggøre, at vedligeholdelse og servicearbejde kan udføres sikkert. 

Valg og installation af ledningssystemer 712.52 

712.522 Valg og installation i forhold til ydre påvirkninger 

712.522.8.1 Solcellestrenges ledninger, solcellepanelers ledninger og solcellers jævnstrømshovedledninger skal vælges og 

installeres på en sådan måde, at risikoen for jordfejl og kortslutninger minimeres. 

Dette kan fx opnås ved at forstærke beskyttelsen af Note ledningerne mod ydre påvirkninger ved anvendelse af ledninger, som ud 

over grundisolation er forsynet med ekstra isolation (kappe). 

712.522.8.3 Ledningssystemer skal kunne modstå de forventede ydre påvirkninger som fx vind, isdannelse, temperatur og 

solbestråling. 

Koblingsudstyr 712.53 

Adskillelse og afbrydelse 712.536 

Adskillelse 712.536.2 

712.536.2.1.1 For at muliggøre vedligeholdelse af solcelleinverteren skal der forefindes midler til at adskille solcelleinverteren fra 

jævnstrømssiden og vekselstrømssiden. 

Note Yderligere bestemmelser med hensyn til adskillelse af en solcelleinstallation, der fungerer i parallel med forsyningsnettet, er 

angivet i 551.7. 

Indretninger til adskillelse 712.536.2.2 

712.536.2.2.1 Ved valg og installation af materiel til adskillelse og afbrydelse, der skal installeres mellem solcelleinstallationen 

og forsyningsnettet, skal forsyningsnettet anses for at være kilden, og solcelleinstallationen skal anses for at være belastningen. 

712.536.2.2.5 Der skal anbringes en adskiller på solcelleinverterens jævnstrømsside. 

712.536.2.2.5.1 Alle forbindelsesdåser (solcellegeneratorers og solcellepanelers dåser) skal bære en advarselsmærkning, der 

angiver, at aktive dele inde i dåserne stadig kan være spændingsførende efter adskillelse fra solcelleinverteren. 

Jordingsanlæg og beskyttelsesledere 712.54 

Hvor der er installeret udligningsledere, skal de være i parallel med og i så tæt kontakt som muligt med jævnstrømsledninger og 

vekselstrømsledninger samt tilbehør. 


40 Solceller 

Figur 712.1 – Solcelleinstallation – Princip skema – Eksempel med ét panel 


Figur 712.2 – Solcelleinstallation – Princip skema - Eksempel med flere paneler

Opgavesamling solcelle - Den jydske Haandværkerskole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?