Link til Glostrup Kommunes Rammen om det gode liv

tagec.dk

Link til Glostrup Kommunes Rammen om det gode liv

GLOSTRUP

Rammen om det gode liv

Boligpolitik for Glostrup Kommune


Rammen om det gode liv

Boligpolitik for Glostrup Kommune

Udarbejdet af Glostrup Kommune, 2011

Layout: Glostrup Kommune

Fotos: Glostrup Kommune

Tryk:

Udgivet af:

Glostrup Kommune

Rådhusparken 2

2600 Glostrup

Tlf.: 43 23 61 00

E-mail: glostrup.kommune@glostrup.dk

Hjemmeside: www.glostrup.dk

2


Indholdsfortegnelse

Forord...................................................................................................................... side 4

Et rummeligt samfund i balance.............................................................................. side 6

Forstadens muligheder tæt på storby og natur........................................................ side 8

Glostrup som bosætningskommune........................................................................ side 10

Fremtidssikrede boliger........................................................................................... side 12

Boligstørrelser........................................................................................ side 14

Ejerforhold.............................................................................................. side 16

Ældreboliger........................................................................................... side 18

De unge ældre........................................................................... side 18

Attraktive boligområder............................................................................................ side 20

Identitet og image.................................................................................. side 22

Byens rekreative rum............................................................................. side 24

Tryghed.................................................................................................. side 26

3


Forord

Vores bolig er et fristed, et

holdepunkt og en markør for, hvem

vi er, og det er derfor en vigtig del

af vores livshistorie og ikke mindst

velbefi ndende.

Også nærmiljøet har stor betydning

for vores velfærd, sundhed og

trivsel.

Derfor skal vi fremtidssikre boligerne

og boligområderne i Glostrup, så de

kan blive ved med at danne rammen

om det gode liv, også for kommende

generationer.

Boligpolitikken er udarbejdet med

input fra grundejerforeninger,

lokale ejendomsmæglere og lokale

afdelinger af boligselskaber, som

deltog i en debat om, hvad der skal

til, for at det fortsat er attraktivt at bo

og leve i Glostrup Kommune.

På mødet blev der spurgt ind til,

hvilke særlige kvaliteter, Glostrups

4

boligområder har, og nogle af

svarene blev:

• I Glostrup bor man ”på landet”,

men alligevel tæt på byen

• I Glostrup er der passende

afstand til det hele og god

infrastruktur

• Der er et stærkt engagement,

og et godt fællesskab

• Det er godt med mange forskellige

boligtyper og boligstørrelser

• Der er mange gode grønne

områder

Det var spændende at høre de

mange forskellige meninger om

Glostrup i dag og i fremtiden.

Tak for deltagelsen og jeres store

engagement.


Et rummeligt samfund i balance

Glostrup tilbyder i dag alle

kommunens borgere et godt

serviceniveau samt adgang til

gode boliger. Det skal også være

muligt i fremtiden, og derfor er der

udarbejdet en boligpolitik, som

sætter fokus på hvad der skal til, for

at serviceniveauet kan opretholdes.

I det danske velfærdssamfund lever

vi med en uskrevet kontrakt mellem

generationerne om at forsørge

hinanden.

Der er plads til at være ung

og til at blive gammel, og det

er skatteindtægter fra den

erhvervsaktive generation, der gør

det muligt.

Men befolkningssammensætningen

– demografi en – er ved at ændre

sig, og det har betydning for

velfærdssamfundet.

6

Den gennemsnitlige levealder stiger,

og der kommer fl ere ældre. Andelen

af borgere over 70 år er i dag en

del højere i Glostrup end i resten

af landet, og befolkningsprognosen

viser, at antallet af ældre også vil

stige i fremtiden. Samtidig falder

antallet af erhvervsaktive, som kan

forsørge dem.

Når befolkningssammensætningen

ændrer sig, betyder det også

ændrede behov for kommunal

service. Det være sig i form af fl ere

daginstitutioner, behov for fl ere

ansatte i ældreplejen m.v.

Samtidig er velstanden generelt

øget i Danmark, og det betyder, at

der også stilles øgede krav til den


offentlige service, og udgifterne

vokser derfor yderligere.

Hvis Glostrup også i fremtiden

skal være et rummeligt samfund

i balance, hvor den kommunale

økonomi giver mulighed for at alle.

børn, unge, voksne som gamle, kan

opretholde de nuværende levevilkår,

så er der brug for at ændre

udviklingen i demografi en.

Dette kan bl.a. gøres ved at

tilbyde et varieret og afbalanceret

boligudbud for derved at fremme

tilfl ytningen og på længere sigt øge

befolkningsgrundlaget.

På den måde kan vi sikre, at alle

kan få adgang til en god bolig i et

samfund, hvor indtægter og udgifter

følges ad, og hvor vi derfor fortsat

kan opretholde et godt serviceniveau

for alle kommunens borgere.

Det mål skal boligpolitikken

være med til at opfylde, og

derfor bliver der i boligpolitikken

sat fokus på de områder, som

kommunen selv kan styre for at

øge befolkningsgrundlaget og

ændre demografi en, eksempelvis

fortætning af eksisterende

boligområder og omdannelse af

erhvervsområder til nye kvarterer

med både boliger og erhverv.

Det er dog også nødvendigt at sætte

fokus på enkelte områder, hvor

kommunen kun kan opfordre til, at

Fra befolkningsprognose 2010-2022

• Antallet af 0-5årige forventes at falde med 3,2 % fra 2010 til 2022

• Antallet af 6-16årige forventes at falde med 2,2 % fra 2010 til 2022

• Antallet af 17-24årige forventes at stige med 7,2 % fra 2010 til 2022

• Antallet af 25-39årige forventes at stige med 1,3 % fra 2010 til 2022

• Antallet af 40-66årige forventes at stige med 4,9 % fra 2010 til 2022

• Antallet af 67-79årige forventes at stige med 27,5 % fra 2010 til 2022

• Antallet af 80-99årige forventes at stige med 25,2 % fra 2010 til 2022

7

der sker ændringer, eksempelvis

sammenlægning af små lejligheder

til større boliger.

På disse områder vil Glostrup

Kommune gå i dialog med

relevante parter for at få sat gang i

udviklingen.


Forstadens muligheder

- tæt på storby og natur

Glostrup er en del af Hovedstadsomdet,

som er det største vækstområde

i Danmark. Der er mange

arbejdspladser, og mange vælger at

bosætte sig i Hovedstadsomdet.

Glostrup Kommune er derfor i tæt

konkurrence med de omkringliggende

kommuner i kampen om

nye borgere.

Dialogmøde om boligpolitikken

Samtidig går tendensen mod, at

fl ere og fl ere ønsker at bo i byen,

og fl ere vælger at bosætte sig i

København og andre større byer.

Derfor bliver konkurrencen

yderligere skærpet.

Heldigvis har forstaden meget at

byde på. I forstaden er der både

mange jobmuligheder, grønne

områder, gode indkøbsmuligheder

m.v. og ønsker man lidt afveksling

fra forstadens ro er afstanden til

storbyens pulserende liv kort.

Glostrup har en dobbelt identitet

som gammel stationsby og moderne

forstad.

Der er stadig spor af den gamle

stationsby, eksempelvis de gamle

huse i Bymidten og bryggerboligerne

ved Kirkebjerg Allé. I Ejby og

Hvissinge går sporene helt tilbage til

de gamle landsbyer - gadekærene

er bevaret, og enkelte af de gamle

gårde står endnu.

Glostrups historie kan spores

længere tilbage end fl ere af

de andre Vestegnskommuners

historie. Derudover har mange af

kommunens borgere boet i Glostrup

i mange år, og fl ere hele deres liv.

I forbindelse med boligpolitikken blev der i juni 2010 afholdt et dialogmøde, hvor

repræsentanter fra kommunalbestyrelsen, grundejerforeninger, lokale ejendomsmæglere og lokale

afdelinger af boligselskaber diskuterede, hvad der skal til, for at det fortsat er attraktivt at bo og leve i Glostrup Kommune.

På mødet blev der spurgt ind til, hvilke særlige kvaliteter, Glostrups boligområder har, og nogle af svarene blev:

• I Glostrup bor man ”på landet” men alligevel tæt på byen

• I Glostrup er der passende afstand til det hele og god infrastruktur

• Der er et stærkt engagement, og et godt fællesskab - vi kender hinanden

• Det er godt med mange forskellige boligtyper og boligstørrelser

• Der er mange gode grønne områder

Der blev også spurgt ind til, hvordan boligområderne kunne blive bedre:

• Flere store lejligheder til fx børnefamilier – det er svært at udleje små lejligheder

• Flere ældre/handicapvenlige boliger

• De sociale aktiviteter skal bevares – fritidsliv m.v.

• Der mangler gode mødesteder, byen er næsten øde om aftenen

Inputtet fra dialogmødet er så vidt muligt indarbejdet i boligpolitikken.

8


Det giver et særligt sammenhold

og en stolthedsfølelse, og det

afspejler sig bl.a. i kommunens

rige foreningsliv, fx mødes

en fl ok pensionister troligt til

morgensvømning.

Et godt naboskab sammen

med et godt foreningsliv kan danne

god grobund for et personligt

netværk, som kan være med til, at

man har lyst til at bo i Glostrup i

mange år.

Og når man har fundet et sted, hvor

man gerne vil bo, også om fl ere år,

kan det give mere lyst til at sætte

boligen i stand og engagere sig i

nærmiljøet. Det er starten på en

positiv cirkel.

Hvad er det så, der skal til, for

at man vælger at bosætte sig

i Glostrup i fremtiden frem for i

nabokommunen?

Det vil der bl.a. blive sat fokus på i

boligpolitikken.

9


Glostrup som bosætningskommune

Udviklingen af det sidste store

tomme areal til byformål, Hvissinge

Øst, er gået i gang, og Glostrup

Kommune er ved at være fuldt

udbygget. Derfor vil nye boliger

fremover primært komme enten

ved fortætning af eksisterende

boligområder eller ved omdannelse

af fx erhvervsområder til nye

2.000 nye boliger i Glostrup

kvarterer med både boliger og

arbejdspladser.

At fortætning og omdannelse

fremover vil være kilden til attraktive

og tidssvarende boliger giver

udfordringer.

Kommunen ejer kun ganske få af

de ledige arealer, der er tilbage,

og kommunens mulighed for at

påvirke standarden for nye boliger

og udemiljøer vil derfor hovedsagligt

kunne ske gennem kommuneplan

og lokalplaner.

Ved fortætning er det vigtigt, at

der fortættes under hensyn til de

eksisterende boliger og naboer.

Når den eksisterende by fortættes,

er det boligen, der skal være i

centrum, for her eksisterer kvarteret

allerede, og nye beboere kan

benytte de tilbud, fx skoler, butikker

m.v., som kvarteret rummer.

Dette gælder derimod ikke når

erhvervsområder omdannes til nye

blandede kvarterer.

Her vil omdet ofte mangle

disse tilbud, og det kan skabe

udfordringer, for hvad skal komme

først – butikker, kulturtilbud, caféer

m.v. eller beboere?

Glostrup Kommune har opgjort antallet af boliger, der kan forventes opført

ved fortætning eller omdannelse til ca. 2.000 boliger. Dette tal kan dog være større

eller mindre, afhængig af, om det er parcelhuse, rækkehuse eller etageboliger, der bliver opført.

Der er i opgørelsen ikke medtaget antallet af boliger, der vil komme ved en omdannelse af Ejby Ehvervsområde,

da planen for omdannelse ikke er udarbejdet, og antallet af boliger derfor ikke kendt.

De 2.000 nye boliger er spredt i kommunens kvarterer, og forventes at blive fordelt således:

• Ejby – ca. 150 nye boliger på arealet mellem Ndr. Ringvej og Ejby Mosevej.

• Hvissinge – ca. 640 nye boliger, heraf ca. 220 ved omdannelse af Carl Bro bygningen

• Nordvang – ca. 180 boliger, heraf ca. halvdelen på Paul Bergsøe grunden

• Solvang – ca. 200 nye boliger, heraf ca. 140 på Dommervangen

• Vestervang – ca. 650 boliger, heraf ca. 470 ved omdannelse af Glostrup Sydvest

• Bymidten – ca. 180 boliger, heraf ca. 100 på rangerarealet i Kirkebjerg syd for banen

10


Kvarterer med både boliger, erhverv,

butikker m.v. er at foretrække frem

for funktionsopdelte kvarterer, hvor

kontorområder ligger øde hen efter

fyraften, og boligområderne ligger

øde hen om dagen.

De blandede kvarterer kan danne

grundlag for et godt byliv, men

det kan være svært at skabe nye

attraktive kvarterer, fordi mange

elementer spiller ind.

Bylivet skal være i centrum, og

kvarteret skal både have gode

kvalitetsboliger, spændende arbejdspladser,

butikker og udemiljøer, der

indbyder til at blive brugt.

En god bolig er ikke i sig selv nok.

MÅL

Derfor sættes der i boligpolitikken

også fokus på de mangesidige

kvaliteter, som kvarteret skal rumme.

Omdannelsesprojekter tager

tid, og det kan tage lang tid, før

Kirkebjerg, Glostrup Sydvest, Ejby

Erhvervsområde eller et af de andre

omdannelsesområder i Glostrup

bliver opfattet som et nyt kvarter i

byen, hvor det er attraktivt at bo,

arbejde og leve. Men potentialet er

der, og det er værd at vente på.

Glostrup er et attraktivt sted at bo

• Erhvervsaktive borgere fastholdes og tiltrækkes

• Antallet af erhvervsaktive borgere vokser hvert år

MIDLER

• Markedsføring af kommunen som en attraktiv bosætningskommune med en bred vifte af forskellige

boligområder med et varieret boligudbud, jobmuligheder og gode servicetilbud

• Fortætning af byen under hensyntagen til eksisterende kvarterer og naboer

• Omdannelse af utidssvarende erhvervsområder til attraktive nye kvarterer med boliger

11


Fremtidssikrede boliger

Et stort, attraktivt og varieret

boligudbud af tidssvarende og

fremtidssikrede boliger skal være

med til at sikre, at Glostrup også i

fremtiden kan være et rummeligt

samfund i balance.

Boligen har stor betydning for både

velfærd, sundhed og trivsel.

MÅL

Boligen er et fristed, et holdepunkt

og en markør for, hvem man er,

og det er derfor en vigtig del af

vores livshistorie og ikke mindst

velbefi ndende.

Boligen er en væsentlig målestok

for ens egen succes i tilværelsen,

ligesom den bruges til at markere,

hvem man er eller gerne vil være.

Boligen indgår på den måde som en

væsentlig del af identitetsdannelsen,

på samme måde som ens arbejde

gør det.

• Kvalitetsboliger, der skiller sig positivt ud fra mængden

• Energirigtige boliger, der er anerkendt for gode bæredygtige og arkitektoniske løsninger

MIDLER

Boligens store betydning for den

enkelte er vigtig at holde sig for øje,

når der skal planlægges for nye

boliger i Glostrup.

Derfor skal der, når der bygges nye

boliger i Glostrup, stilles en række

krav til fx arkitektur, bæredygtighed

m.v., som kan være med til at gøre

boligerne til noget særligt for den

nye beboer, og til at give boligerne i

Glostrup et forspring frem for boliger

i de omkringliggende kommuner.

Udover krav til boligens

arkitektoniske udformning, er det

også vigtigt, at der bliver indarbejdet

bæredygtighedstiltag.

• Der skal stilles krav om høj standard og spændende arkitektur i lokalplaner

• Der skal stilles krav om bæredygtige løsninger i lokalplaner

• Der skal oplyses om mulighederne for gennem energirigtig renovering at minimere fx varme- og

eludgifter m.v.

12


Det kan være grønne og

energirigtige tiltag, som fx benyttelse

af regnvand til toiletskyl og tøjvask,

udnyttelse af solvarme m.v.

Bæredygtige boliger kan opnås

ved bl.a. at stille miljøkrav i

lokalplanerne, som skal følges

både ved nyopførelse og større

renoveringer af boliger.

I dag er det lovmæssigt kun

muligt at opstille enkelte miljøkrav

i lokalplaner, men mulighederne

forventes med tiden at blive

udbygget, og nye krav vil løbende

blive indarbejdet i nye lokalplaner.

13


Fremtidssikrede boliger

Boligstørrelser

I Glostrup Kommune er der mange

mellemstore boliger, og mere end

halvdelen af boligerne i Glostrup er

således mellem 60 og 99 m².

Den gennemsnitlige boligstørrelse er

derfor også forholdsvis lav, ca.

98 m². Til sammenligning er den

gennemsnitlige boligstørrelse i

Danmark 111 m².

Område Gennemsnitlig

boligstørrelse

Bymidten 83

Ejby 147

Hvissinge 93

Nordvang 110

Solvang 84

Vestervang 71

Glostrup i alt 98

Danmark

(Statistisk årbog 2009)

111

Gennemsnitlig boligstørrelse

fordelt på kvarterer

(Kilde: www.statistikbanken.dk)

Nye boliger skal ifølge

kommuneplanen for Glostrup

Kommune være mindst 75 m².

Dette er fastlagt ud fra et ønske om

større boliger i Glostrup, fordi små

boliger selv for enlige og unge i dag

fremstår som utidssvarende.

Også mellemstore boliger, som

før kunne anses for rimelige

familieboliger fremstår i dag som

for små. Dette skyldes, at der

efterspørges fl ere kvadratmeter pr.

person end tidligere. Desuden bliver

husstandsstørrelserne generelt

mindre, både i Glostrup og på

Område Gennemsnitlig

husstandsstørrelse

Bymidten 1,96

Ejby 2,58

Hvissinge 2,31

Nordvang 2,42

Solvang 1,99

Vestervang 1,77

Glostrup i alt 2,17

Danmark

(Statistisk årbog 2009)

2,15

Gennemsnitlig husstandsstørrelse

fordelt på kvarterer

(Kilde: www.statistikbanken.dk)

14

landsplan, hvilket bl.a. skyldes:

• at fl ere vælger at bo alene i

længere tid end tidligere

• et stigende antal par vælger at gå

fra hinanden

• en skæv aldersfordeling med en

overvægt af enlige ældre i store

boliger

Ifølge Glostrup Kommunes

befolkningsprognose vil den

gennemsnitlige husstandsstørrelse

falde i Glostrup. I løbet af de sidste

10 år er antallet af husstande på

1 person vokset med 400 nye

husstande, mens antallet af øvrige

husstandsstørrelser er forblevet på

nogenlunde samme niveau.


Den gennemsnitlige husstandsstørrelse

i Glostrup er 2,17

og dette ligger meget tæt på

landsgennemsnittet som er 2,15.

I de kvarterer, hvor der er mange

lejligheder, er den gennemsnitlige

husstandsstørrelse lavere end på

landsplan.

Eksempelvis er husstandsstørrelsen

i gennemsnit 1,77 i Vestervangskvarteret,

dvs. 22 % lavere end

landsgennemsnittet.

Mange ældre bor i store huse i

forhold til deres behov. Da antallet af

ældre stiger i fremtiden, er det vigtigt

med alternative boligmuligheder for

ældre, bl.a. for at øge fl eksibiliteten

MÅL

på boligmarkedet og fastholde og

tiltrække erhvervsaktive familier og

børnefamilier.

Det skal derfor sikres, at ældre og

enlige, der bor i store boliger, får

bedre muligheder for at fi nde sig en

god, mindre bolig. Dette bliver kun

muligt, hvis der er et attraktivt udbud

af ældreegnede boliger og mindre

boliger til enlige.

• Der skal være en bred variation i boligstørrelsen, således at alle familietyper har mulighed for at fi nde

en god og passende bolig

• Der skal være fl ere større boliger over 80 m²

MIDLER

• Fastsættelse af minimumsstørrelser på nye boliger i kommune- og lokalplaner

• Opfordring til sammenlægning af små lejligheder til større boliger

• Opførelse af fl eksibelt indrettede boliger, som nemt kan tilpasses forskellige behov

• Fokus på alternative og attraktive boligmuligheder for ældre og enlige i store boliger

15


Fremtidssikrede boliger

Ejerforhold

I Glostrup Kommune udgør almene

boliger og privatejede boliger

den største andel af den totale

boligmasse.

Privatejede boliger udgør ca. 41 %

af boligerne. Til sammenligning er

dette tal på landsplan ca. 60 %.

5,2%

2,9% 0,1%

9,2%

41,4%

41,2%

Privatpersoner inkl. I/S

Almene boligselskaber

A/S aps og andre selskaber

Private andelsboligforeninger

Offentlig myndighed

Andet eller uoplyst

Ejerforhold i Glostrup

(Kilde: www.statistikbanken.dk)

De almene boliger i Glostrup

Kommune udgør godt 40 % af den

totale boligmasse. Det er en stor del

af boligmassen – på landsplan er

tallet ca. 20 %.

Derfor er det vigtigt at se på, hvad

der kan gøres, for at de almene

boliger bliver mere attraktive.

Ofte bliver der tegnet et billede

af almene boliger som kedelige

betonkomplekser, hvor de sociale

problemer er store. Det er dog

bestemt ikke tilfældet i Glostrup,

hvor der fi ndes fl ere almene boliger,

16

80%

60%

40%

20%

0%

som ikke er hvad man normalt

forstår ved almene boliger, fx fl ere

enfamilieshuse.

Almene boliger er meget

mangfoldige med hensyn til

beboersammensætningen.

Mange afdelinger har et stærkt

socialt sammenhold og mange

fælles aktiviteter, man kan deltage i.

Dette viser sig bl.a. ved, at børn, der

er opvokset i almene boliger, ofte

senere ønsker at fl ytte ind i samme

afdeling, som de er vokset op i.

For at tiltrække fl ere erhvervsaktive

beboere til de almene boliger i

Glostrup, arbejder kommunen bl.a.

med fl eksible udlejningsregler, som

Sammenligning af ejerforhold

(Kilde: www.statistikbanken.dk)

Danmark

Vestegnen

Glostrup


fx indeholder en fortrinsret til en

almen bolig for familier med fast

tilknytning til arbejdsmarkedet.

Derudover indgår Glostrup

Kommune for tiden i et samarbejde

med Glostrup Boligselskab om

fremtidssikring af Stadionkvarteret,

som består af 1.235 almene boliger.

Visionen er, at Stadionkvarteret i

2015-2020 er et af forstædernes

attraktive og mangfoldige boligområder,

der har tidssvarende

boliger til de unge, børnefamilien

og de ældre.

Glostrup Kommune har kun mulighed

for direkte at påvirke ejerforholdene,

når det er kommunen

MÅL

selv, der sælger grunde.

Her kan det af udbuds- og salgsbetingelser

fremgå, hvilke ejerforhold,

der skal være for de kommende

bebyggelser.

Glostrup Kommune tilbyder boliger og boligområder med forskellige typer af ejerforhold

• Områder som i dag hovedsagligt kun består af almene boliger kan i fremtiden rumme boliger med

mere blandede ejerformer

MIDLER

• Når kommunen sælger grunde skal det overvejes, hvilken type ejerform, der understøtter udviklingen

i det pågældende område på den bedst mulige mådeer m.v.

17


Overskrift

Fremtidssikrede boliger

Ældreboliger

Glostrup har i dag en noget

større andel af ældre over

70 sammenlignet med både

nabokommuner og landsplan.

Befolkningsprognosen viser

endvidere, at der kan forventes en

væsentlig stigning i antallet af ældre

i Glostrup Kommune.

Aldersfordeling i kvartererne

Det har betydning for forventningerne

til udviklingen af de ældre

borgeres boligbehov.

I 2010 udarbejdede Social- og

Sundhedsforvaltningen en analyse

af behovet for plejeboliger og

ældreboliger fra 2009 til 2021 i

Glostrup Kommune. Udviklingen

viser, at der frem til 2021 vil være

en væsentlig stigning i behovet for

ældre- og plejeboliger i Glostrup

Kommune.

Når man taler om ældre, er det

vigtigt at sondre mellem tre grupper

Der er stor forskel på aldersfordelingen i kommunens kvarterer. Eksempelvis

er der stor forskel på aldersfordelingen i Ejby, som næsten udelukkende

består af parcelhuse, og hvor boligstørrelsen gennemsnitligt er størst, og

aldersfordelingen i Vestervang, som næsten kun består af etageboliger, og

hvor den gennemsnitlige boligstørrelse er mindst.

I Ejby er der mange unge under 20 år og en stor andel i aldersgruppen

40-69 år. Dette skyldes, at der bor mange børnefamilier i parcelhusene.

Derimod er der væsentligt fl ere i aldersgruppen 20-29 år i Vestervang, fordi

denne aldersgruppe tit er ved at fi nde den første bolig, hvor en lejlighed ofte

vil være at foretrække, bl.a. fordi det er til at betale.

I Vestervangskvarteret er der også en stor andel af ældre over 70

år i forhold til i Ejby. Dette skyldes formentlig, at boligerne er mere

overkommelige for de ældre. Behovet for ældreboliger vil derfor være størst

i Vestervangskvarteret.

18

20,0%

15,0%

10,0%

5,0%

0,0%

af ældre: Raske og friske ældre;

ældre med funktionsnedsættelser,

men som klarer sig selv; og de

afhængige ældre, som er svækkede

og kræver pleje.

Seniorerne og de ældre er således

en stor og meget forskelligartet

gruppe, boligpolitikken rummer

derfor både de unge ældre og de

ældre med plejebehov.

De unge ældre

Instituttet for Fremtidsforskning

har haft fokus på, at den stigende

levealder ikke i sig selv betyder,

at der kommer fl ere svage ældre,

som ikke kan klare sig selv.

Snarere tværtimod!

Aldersfordeling i Ejby og Vestervang

(Kilde: www.statistikbanken.dk)

Ejby

Vestervang


Med en stigende levealder bliver

der som regel lagt fl ere gode leveår

til livet, og der er derfor opstået en

ny gruppe ældre, de unge ældre på

mellem 55 og 75 år, som både kan

og vil mere selv.

Det må derfor forventes, at

fremtidens unge ældre stiller langt

større krav til deres bolig og til

boligområderne.

Det skyldes både udviklingen i

retning af individualisering og en

opbygning af en pensionsopsparing,

som betyder, at mange også vil

kunne realisere deres boligønsker.

MÅL

• Imødekomme behovet for pleje- og ældreboliger

• Imødekomme mere forskelligartede boligbehov hos fremtidens seniorer

MIDLER

16,0%

14,0%

12,0%

10,0%

8,0%

6,0%

4,0%

2,0%

0,0%

• Medtænke behovet for nye ældre- og plejeboliger i forbindelse med udarbejdelsen af kommunens budget

• Iværksættelse af en undersøgelse af de ældres forventninger til fremtidens bolig

• Sætte spørgsmålet om boligen på dagsordenen i de enkelte hjem gennem brug af forskellige medier og

understrege den enkelte borgers egen forpligtigelse til at være på forkant i forhold til en ny boligsituation

19

Sammenligning af aldersfordeling

(Kilde: www.statistikbanken.dk)

Danmark

Vestegnen

Glostrup


Attraktive boligområder

Glostrup Kommune vil når der skal

opføres nye boliger sætte fokus på

det ekstra”, som er med til at gøre

en forskel, og som kan være med til,

at boligområder i Glostrup klarer sig

rigtig godt i konkurrencen om nye

borgere.

Med skovvillaerne i det nye

byudviklingsområde Hvissinge Øst

markerede Glostrup Kommune sig

eksempelvis som en kommune, der

kan tilbyde noget ekstra - byg dit

drømmehus i skoven.

Jeg ville gerne bo så tæt på København som muligt,

og jeg havde bestemt mig for, at skov var vigtigere end hav.

Derfor var muligheden for en skovvilla i Hvissinge Øst ideel.

Pelle - tilfl ytter til Glostrup i 2009

20

Hvilke andre tiltag kan være med

til at give Glostrup Kommune et

forspring i konkurrencen med

nabokommunerne om nye borgere?

Det vil der blive sat fokus på i de

næste afsnit.

Billedet t.v.: Der er opført en del

skovvillaer i Hvissinge Øst, og fl ere

er på vej


Attraktive boligområder

Identitet og image

Der skal skabes en identitet for nye

boligkvarterer, som kan være med til

at gøre, at nye beboere er stolte af

at bo netop der.

Her spiller kreativitet en stor rolle.

Der er mange måder at gribe

opgaven an på, fx ved at skabe et

vartegn for omdet, som det er

MÅL

gjort i Malmø med højhuset Turning

Torso.

Sundhed kan også være centrum

for et nyt kvarter, som fx kan

være udformet med mange

grønne åndehuller, løbestier,

træningspavilloner m.v.

Eller det særlige kan ligge i

udformningen af det omgivende

bymiljø, fx ved at anlægge kanaler,

som det er gjort i Tuborg Havn og

i Ørestaden, eller ved at centrere

boligerne omkring en park, som i

Paris.

• Kommunens image som et attraktivt bosted for borgere og virksomheder skal styrkes

• Boligkvarterernes særlige identitet skal fremmes

MIDLER

• Der skal arbejdes med Glostrups image, fx ved en omdømmeanalyse

• Styrkelse af borgernes mulighed for at komme i dialog med kommunen

• Lokalhistorien skal bruges aktivt for at styrke kvarterernes individuelle identitet

22

Det handler om at turde gøre en

forskel, der kan sætte Glostrup

på landkortet som en attraktiv

bosætningskommune, og det

handler om at skabe noget, hvor

mennesker ønsker at bo.

Hvad enten det være sig

gennem arkitektur, oplevelser,

bæredygtighed, parker eller andet,

så handler det i sidste ende også

om image og økonomi.

Et godt image for et område kan

være med til at gøre, at man ikke

kun er glad for at bo, som man gør,

men også stolt af det kvarter, man

bor i. Glostrup er nok for mange

kendt som forstaden med mange

virksomheder og mange store veje,


men ikke umiddelbart for sine gode

boligområder. Det skal der laves

om på, for der er mange attraktive

boligområder, og når de ældre

industriområder omdannes, bliver

der endnu fl ere.

Derfor skal der satses på at ændre

imaget fra en kommune, hvor man

kommer til for at arbejde til en

kommune, hvor man både bor og

arbejder.

De kommende omdannelsesområder

i Glostrup, er ikke ejet af

kommunen. Det er derfor vigtigt i

den indledende fase, når visionerne

skabes, at de også kommunikeres

ud, fx i form af en helhedsplan for

omdet.

På den måde kan der blive skabt

interesse om det nye kvarter.

Det er også vigtigt med et godt

samarbejde mellem kommunen, der

udarbejder planerne for områdernes

udvikling, og dem, der skal udføre

planerne. Ellers kan det blive svært

at opnå visionerne.

23


Attraktive boligområder

Byens rekreative rum

Vi er i højere grad end tidligere en

netværksgeneration. Vi arbejder

hjemmefra og man kan klare

alt over nettet lige fra bank og

indkøb til at møde nye mennesker.

Samtidig er der fl ere, som vælger

at bo alene. Det skaber behov for

gode og attraktive fællesarealer

og fællesfaciliteter samt sociale

MÅL

mødesteder og fællesskaber, så

der er mulighed og lyst til at komme

ud og være aktiv og møde andre

mennesker.

Både ved etableringen af nye

boligområder og ved omdannelsen

af eksisterende, har det høj

sundhedsmæssig betydning at

medtænke gode nærmiljøer, og

særligt idræts- og legefaciliteter for

børn og unge.

Foruden idræts- og motionstilbud

har også vore transportvaner stor

sundhedsmæssig betydning.

• Levende boligområder, der indbyder til ophold, bevægelse og leg

• Bolignære rekreative områder er medtænkt i en landskabsarkitektonisk helhed

• God adgang til sammenhængende gang- og cykelstinet

MIDLER

Jo fl ere kilometer kommunens

borgere tilbagelægger til fods og på

cykel, jo bedre er det for sundheden,

klimaet og kommunen. Det er i den

forbindelse vigtigt at medtænke

etableringen af yderligere cykelstier

i udviklingen af kommunen og

boligområderne.

Udover de nære lokale byrum

er der også behov for rekreative

grønne områder som fx parker

og mere uberørt natur. Derfor

skal byen udvikles i respekt for

naturområderne og de øvrige

rekreative åndehuller i kommunen,

således at der bliver god mulighed

for spændende naturoplevelser,

gåture, cykelture og andre

aktiviteter.

• Ved både nybyggeri og byomdannelse skal der lægges vægt på at inddrage beboernes idéer med hensyn til

legepladser, tryghedsskabende tiltag samt andre former for fællesskaber

• Indgå samarbejde med boligselskaber, og andre relevante parter om at skabe attraktive boligområder i

Glostrup Kommune

• Behovet for idræts- og legefaciliteter medtænkes løbende i kommunens budget

• Det skal undersøges hvad borgerne har af ønsker til de grønne områder i kommunen

• Stinettet udbygges og styrkes løbende

24


Normalt ser jeg på, om der er legearealer tæt ved huset,

når jeg skal købe hus, men det har ikke spillet ind denne gang.

Men jeg har efterfølgende lagt mærke til det.

Carsten - tilfl ytter til Glostrup i 2009

25


Attraktive boligområder

Tryghed

Det er vigtigt, at boligkvartererne i

kommunen opleves trygge.

Erfaringer fra det kriminalpræventive

arbejde viser, at inddragelse af

beboernes erfaringer gennem fælles

oplevelser og aktiviteter øger såvel

trivsel som trygheden i kommunen.

MÅL

Det er endvidere vigtigt, at et

boligområde fremstår pænt, fordi

beboerne passer bedre på det, der

er pænt og ordentligt.

Tiderne skifter, og en indretning i

et boligområde der i mange år har

fungeret, passer måske ikke mere til

behovet.

Der skal tænkes i ny beplantning,

belægninger, belysning og inventar i

boligomdet, hvis muligheden byder

sig for at renovere udearealerne.

• Boligområder, hvor det er trygt at færdes på alle tider af døgnet

MIDLER

I nogle boligorganisationer er man

begyndt at foretage tryghedstjek,

hvor man foretager en gåtur rundt

i boligomdet og ser på, om

belysning er tilstrækkelig, om der

er buskadser, der står for tæt på

gangarealer m.v.

Beboerne vil også føle sig tryggere,

jo mere netværk, de har i omdet.

De gode ressourcer i boligkvarteret

er engagerede beboere. I de fl este

boligområder i Glostrup fi ndes

mange af disse ildsjæle eller

brobyggere. Der skal værnes om

dem, og skabes gode muligheder og

rammer for, at de kan få plads til at

føre deres idéer ud i livet.

• Den generelle tryghed i boligområder kan øges på fl ere måder:

• Veje, parkeringspladser, gang- og cykelstier er belyste

• Buskads er velplejet og hænger ikke ud over stierne

• Tunneller og busstoppesteder er oplyste og ikke overmalet med graffi ti

• Der skal værnes om gode ressourcer i boligområder, både professionelle og engagerede ildsjæle,

og der skal skabes gode muligheder og rammer for, at de kan få plads til at føre deres idéer ud i livet

26

More magazines by this user
Similar magazines