Se DagenS muligheDer – frem for umuligheDer - Boligkontoret ...

boligkontoret.dk

Se DagenS muligheDer – frem for umuligheDer - Boligkontoret ...

K

beboermagasinet BoDanmark fra Boligkontoret Danmark

o

Se DagenS

muligheDer

frem for

umuligheDer

læs interviewet med

familievejleder lola Jensen

på side 20

D

#67 • april/maj 2011

hvem Skal vinDe 20.000 kr?

Tiden nærmer sig for

kåringen af årets Boprisvinder

læs mere side 38


Udgiver

Boligkontoret Danmark

Redaktør

mette kramshøj flinker

Skribenter

mette kramshøj flinker

louise honoré Pryn

anders Juel hansen

Grafisk Design

www.prik.dk

Tryk

Datagraf

Oplag

26.500 eksemplarer

udgivet: 7. april 2011

Ansvarshavende

adm. dir. michael Demsitz

Denne tryksag er CO2neutral

Tryksagens Co2-påvirkning

udregnes efter green house

gas Protocol (ghg Protocol)

NORDISK MILJØMÆRKNING

541 Tryksag 166

Kære beboer

et hjem er ikke bare en bolig. Det er rammerne om et helt liv om fester og hverdage, om

aftensmad, morgenbad og “hvem tager opvasken?” Det er her vi gennemlever glæder

og sorger, drikker kaffe foran fjernsynet og smører madpakker til de timer, hvor vi ikke er

hjemme. og det er her vi mødes igen for at koble af, hvile ud og bare være sammen.

i dette nummer af BoDanmark har vi derfor valgt at sætte fokus på familielivet. Både det,

der udspiller sig mellem voksne, og det der leves i en børnefamilie hvad enten det er dine,

mine eller vores børn.

vi lever i en tid, hvor et “normalt familieliv” kan være rigtig mange ting. udfordringen i dag

er måske derfor ikke så meget at stræbe efter en bestemt norm men mere at finde vej i

den skov af informationer og tilbud, input fra Tv, sociale medier, resultater fra den seneste

undersøgelse i Sundhedsstyrelsen og alt det andet, som et moderne menneske befinder sig

midt i. Som måske har gjort livet lettere, sjovere, sundere men også mere komplekst.

Jeg vil derfor sige, lige som familievejleder lola Jensen er inde på i dette nummers interview,

at hvis bare vi lytter til vores egen sunde fornuft og mærker efter i maven, så skal vi

nok finde vej.

god læselyst!

lisbet riis

formand for Boligkontoret Danmark


Indhold

14

30

18

44

Tema: familieliv:

Det gode familieliv kommer ikke af sig selv side 10

Se dagens muligheder frem for umuligheder

interview med familievejleder Lola Jensen side 20

Familien fylder meget i fremtiden side 40

Parforhold på deltid side 48

anDre arTikler:

Kend din nabo

så er det nemmere at klare konflikterne side 6

90 år og aktiv på nettet side 44

En hverdag med koder side 45

Hvilken farve er du? side 46

De floTTeSTe moDerniSeringer 2010:

De går hele vejen side 14

Fedt med frie tøjler side 15

Det ovale badeværelse side 17

inSPiraTion Til hverDagen:

Praktisk i hverdagen anmeldelse af hjælperedskaber side 13

Sæt farve på dine vægge side 18

Gode råd om brand og sikkerhed side 43

foToSerie:

Ens men forskellige side 30

konkurrenCer:

Vind Lola Jensens bog “Den store Far, mor & børn” side 28

Hvem skal have Boligkontorets Bopris 2011? side 38

Hvem skal vinde Boligkontorets Initiativpris 2011? side 39

Vind en Jacob Jensen røgalarm side 50

faSTe:

BoDanmarkRundt side 4, 9, 12 og 42

Juridisk brevkasse side 49

Rundt om BoDK side 50


DanmarkRundt

o

foto: lars Johannesen

beboermagasinet BoDanmark 4

forkæl Dig Selv

Bo Til leJe

Der kom over 150 nye opskrivninger til vores medlemmers

boliger i nordsjælland, da helsingør messen i

weekenden den 26.-27. marts 2011 løb af stablen. Boligkontoret

Danmark deltog sammen med de tre medlemmer

Boligselskabet Teglværksgården, DvB helsingør og

aB hørsholm kokkedal for at præsentere deres boliger i

lokalområdet.

alle ansatte på helsingør-kontoret bidrog til bemandingen

af standen og fik i løbet af weekenden fortalt de

mange besøgende om boligselskaberne, Boligkontoret

Danmark og om det at bo til leje. Standen var med sine

to store baggrundsbilleder på 2,5 x 3 meter meget iøjnefaldende

og lokkede mange nysgerrige spørgere til.

helsingør messen arrangeres af lions Club og er med

omkring 10.000 besøgende en af landets større messer.

milJøagenTer

Til BoligkvarTererne

Det første hold på 20 miljøagenter blev

i februar 2011 uddannet på et weekendkursus

og skal nu vejlede beboerne i

deres boligkvarter om energibesparelser

og forbrugsvaner. miljøagenterne

er bevæbnet med klimakuffert og

miljøagentmappe, når de er på besøg

hos beboerne.

Projektet med miljøagenter er støttet

af nykredits fond. er du interesseret

i projektet, eller vil du gerne være

miljøagent, kan du henvende dig til

forbrugs- og miljøchef Jesper Telcs,

tlf. 35 44 80 14; jte@bdk.dk.


foto: ingrid riis

BoligSelSkaBerne går Til filmen

Sakskøbing Tambourkorps trækker op, syngepigerne

underholder på havnen, og beboerne fortæller. Sakskøbing

Boligselskab har lanceret et fremstød for boligselskabet

og byen med to film, Sakskøbing et godt sted at bo, som

du finder på www.sakskøbingboligselskab.dk

også nakskov almene Boligselskab er gået til filmen

med en tre-minutters fotopræsentation af selskabets otte

afdelinger. filmen bliver vist i afdelingskontorets vindue,

lige ud til nakskovs hyggelige gågade men kan også ses

på selskabets hjemmeside www.nab.dk.

beboermagasinet BoDanmark

5


eboermagasinet BoDanmark 6

Kend din nabo

så er det nemmere

at klare konflikterne

høj musik hver eftermiddag eller skraldeposer på bagtrappen.

Det starter som en lille irritation, men med tiden

kan det blive til en uløselig konflikt mellem naboer, hvis

man ikke gør noget ved det i tide.

TEKST: JEAnETTE HEDEGAARD • ILLUSTRATIOn: RASmUS JUUL

Barnefødder i løb hen over gulvet tidligt om morgenen, gæster der snakker højt på trappen, eller

værktøj og musik, hvor lyden går gennem væggene. Støj kan have mange former, og vores grænser

er forskellige for, hvornår noget støjer for meget, og hvad der støjer. Derfor bliver naboernes

lyde nemt kilde til små irritationer og listen over støjgener er lang.

Kend din nabo

når man kender hinanden, er det nemmere, hvis man en gang i mellem har brug for, at der bliver

skruet ned inde ved siden af.

hvis vi gerne vil undgå konflikter mellem naboer, så handler det ofte om noget så banalt som

at forstå hinandens livssituation. Jo bedre vi kender hinanden, jo mere acceptabel kan støj fra

en nabo være, forklarer Jesper Bastholm munk fra Center for konfliktløsning. vi skal tale mere

sammen. Det løser ingenting at banke på vandrørene.

i en opgang er der altid nogen, som står tidligt op, og andre som går sent i seng. Så kommer

man let til at forstyrre hinanden, fordi man er vågen og sover på forskellige tider. Støjen kan være

nemmere at acceptere, hvis vi kender noget til hinanden. Det gør det også lettere at vise hensyn

og forstå, at den anden ikke gør det af ond vilje.

Bliver større med tiden

konflikter har det med at vokse over tid. man skal tage generne alvorligt så tidligt, at man kan

tale om dem med den, der generer. for det, der starter som et suk over, at naboen ofte spiller høj

musik eller stiller sit skrald på bagtrappen, kan med tiden vokse sig så stort, at man slet ikke kan

tale sammen om det.


eboermagasinet BoDanmark

7


eboermagasinet BoDanmark 8

hvis en konflikt udvikler sig til det punkt, hvor man kun kan snakke med andre om den, så skaber

man fjendebilleder. man kan også begynde at opføre sig på måder, man normalt ikke vil gøre. mange

gange er det kun én af parterne, som oplever, at der er en konflikt. Det kan være, at overboen vasker

tøj sent om aftenen. men det er ikke sikkert, at hun tænker over, at det kan genere. Derfor er den

tidlige samtale mellem parterne vigtig, så man undgår at skabe en konflikt, fordi man gætter på, hvad

motivet kan være. Den slags gætterier viser sig ofte at være forkerte, pointerer Jesper Bastholm

munk

Folk kan selv løse konflikter

vi kan ikke helt undgå konflikter mellem naboer, men vi kan støtte og rådgive folk i, hvad de selv

kan gøre i en konflikt. Som beboer har man også et medansvar for, hvad der sker, dér hvor man

bor. folk godt kan selv, hvis de får hjælp og støtte, siger Jesper Bastholm munk.

ifølge Jesper Bastholm munk, kan boligselskaberne med fordel skelne mellem de bløde klagesager

og de juridiske. Juraen kan være nødvendig, men den tager let konflikten væk fra folk med breve og

paragraffer, og så føler ingen af parterne sig hørt. ofte bliver konflikten heller ikke løst, og naboerne

kommer ikke til at tale sammen igen. her kan mægling i stedet være et godt tilbud om at mødes,

og mange boligselskaber arbejder på den måde med, hvordan man bedst løser konflikter mellem

beboere.

Sådan løser du selv konflikten

man kan godt selv tage konflikten op med en nabo. Det kræver, at man gør sig klart, hvad konflikten

drejer sig om. er det støj, skrald, lugtgener eller noget helt fjerde. man skal holde sig til sagens

kerne, men det er nemt at glemme, når der først er gang i konflikten. Derfor gælder det også om at

tage sagen hurtigt op med naboen, for her kan man mærke efter og gøre noget ved konflikten.

hvis du selv tager en gene op med din nabo, så

• mærk efter, hvornår du er klar til at tage kontakt

• Tænk over, hvordan du tager kontakt, og at du er rolig og fattet

• Tænk over, hvad du vil sige

• være tydelig omkring, hvad problemet er, og undlad at blande andre ting ind i snakken

SåDan kan Du

foreBygge konflikTer

• Kend dine medbeboere. Sig ’hej’ på trappen. Det gør det lettere at sige fra,

hvis du oplever, at noget generer dig på et senere tidspunkt.

• Byd nye beboere velkommen. Lån en kop sukker af din nye nabo, så I kan

få en kort og uformel sludder. Også selvom du har 10 kilo sukker i skabet i

din lejlighed. Det handler om at skabe en anledning til at sige ’goddag’.

• Vær opmærksom på, at det er de små gener, som kan vokse sig store. Hvis

du mærker irritation, så tag det alvorligt på et tidligt tidspunkt, hvor du

kan tale om dem. Ellers kan du risikere, at de vokser over tid, og en dag

kan du slet ikke holde ud, at din underbo spiller rockmusik eller violin hver

eftermiddag.

B


DanmarkRundt

o

foto: Dong energy

BeBoere SParer

millioner På

naTurgaSafTale

Boligkontoret Danmark har indgået en rammeaftale

med Dong energy om indkøb af naturgas. Boligafdelingerne

kan vælge mellem en variabel erhvervspris

eller en fastpris, og mange har valgt en variabel pris,

hvor Dong tilbyder gratis overvågning af fastprismarkedet

for naturgas. Beboerne forventes at spare,

2,34 millioner kroner inden for de 24 måneder, som

aftalerne løber.

TakT og Tone

i BeSTyrelSerne

“Din boligorganisation er en virksomhed, der

kræver lederskab.” Boligkontoret Danmark har

udgivet en manual for god

selskabsskik følg eller

forklar for moderne

boligorganisationer, der

nu bruges af Boligkontorets

boligorganisationer.

Brancheforeningen Bl

udgiver senere en udgave

tilpasset alle landets

boligorganisationer.

Skriv Dig oP På

To venTeliSTer

BeTal for én

fra 2010 skal alle også medlemmer i boligforeninger

betale årligt for at bevare ancienniteten

på ventelisten. måske betaler du hvert år

for at stå på den interne venteliste i din boligorganisation.

Så har du har en god placering på

listen, hvis du vil have en større, en mindre eller

en mere attraktiv bolig. men hvis du flytter fra

boligorganisationen, bliver du slettet af listen,

og pengene er spildt, hvis du vil vende tilbage til

boligorganisationen. for at undgå den situation,

skal du mens du bor i boligorganisationen

samtidig betale til den eksterne venteliste, dvs.

i alt 390 kr. om året. Det har været en følge af den

nye lovgivning fra 2010.

nu tilbyder Boligkontoret Danmark imidlertid,

at alle vores boligorganisationer også boligselskaber

kan gøre bruge af en ny mulighed.

at alle beboere kan stå på både den interne og

den eksterne venteliste uden ekstrabetaling.

ved at betale 195 kr. beholder du din plads på

begge lister. i det øjeblik, du vælger at flytte ud af

boligorganisationen, beholder du din anciennitet

på den eksterne venteliste.

Det er bestyrelsen i din boligorganisation, der

bestemmer, om ordningen skal gælde for dig og

de andre beboere.

beboermagasinet BoDanmark

9


Det gode familieliv

kommer ikke af sig selv

man skal sætte tid af til at sikre en god atmosfære i hjemmet, lyder rådet

fra annette Due madsen, psykolog, familieterapeut og leder af Center

for familieudvikling.

TEKST: mALAn VInCEnT JOEnSEn • FOTO: CEnTER FOR FAmILIEUDVIKLInG • ILLUSTRATIOn: PRIK

Trivsel er vigtigt for alle. et godt

parforhold og et trygt familieliv

er ofte en vigtig forudsætning for

trivsel, men jeg ser en tendens til, at

vi tit bruger tid på alle mulige andre

ting end lige netop det. vi indretter

bolig og renser tagrender og sørger

for, at alt det på ydersiden ser pænt

ud, men vi glemmer at sætte tid af

til at passe på det, der fylder atmosfæren

i hjemmet, og som har stor

betydning for, hvordan både voksne

og børn har det nemlig vores

forhold til hinanden. af og til sker

beboermagasinet BoDanmark 10

det, at man bliver hinandens modstandere

i stedet for at tænke på, at

man jo er en del af det samme hold.

man skal derfor tænke ’her er en

udfordring du er anderledes og har

andre forventninger end mig, hvordan

kan vi blive klogere på hinanden og

arbejde med de forskelligheder som

et team?’

ofte tror vi, at et godt parforhold

kommer helt af sig selv, men som

regel sker der det modsatte det går

væk af sig selv. Derfor skal vi øve os

i at give noget godt til den anden i

stedet for at tænke på, hvad vi selv vil

have.

her på Center for familieudvikling

kan vi ikke løse alt, men vi kan give

inspiration og hjælpe folk med at afklare,

hvor det er konflikterne opstår,

og hvordan man kan blive bedre til at

tage vare på hinanden. kærligheden

og familielivet får kun gode betingelser,

når man lærer at samarbejde

og er lydhør over for sin partner og

samtidig også bruger kræfter på at

glæde og opmuntre hinanden i hverdagen,

siger annette Due madsen.


SåDan hJælPer Du DeT

goDe familieliv På veJ

• lær at høre på andre, og sæt dig ind i, hvordan partneren ser

verden. Se på, hvad du selv investerer i forholdet, og hvad du

kan bidrage med, for at det fungerer godt.

• Sæt tid af til at få snakket om vigtige ting tag ikke snakken,

når i er på vej ud af døren om morgenen. Svære emner kan tage

lang tid at tale om.

• Sæt tid af til planlægning aftal, hvordan i får hverdagens

gøremål og forventninger afstemt, så i undgår at skændes om

det senere.

• Sæt tid af til at glæde hinanden det kan for eksempel være

tid med familien, hvor der er ro, og hvor i går en tur i skoven

med børnene. og tid til at forældrene kan gå ud at spise.

• lad være med at blande ’tiderne’ sammen begynd ikke at

snakke om problemer, når hele familien skal i skoven.

Kilde: Annette Due Madsen.

Man må gerne være uenige

bare man taler godt sammen

Det kan være gavnligt at tænke på parforholdet som en kunstart. Det

mener mattias Stølen Due, psykolog hos Center for familieudvikling.

forskellen på par, der trives med

hinanden, og par der ikke gør, handler

ikke nødvendigvis om mængden af

problemer, men om hvordan de snakker

om dem.

Jeg kan ikke få to mennesker til at

have nøjagtig samme mening, men

jeg kan hjælpe til, at de kan være

uenige på en konstruktiv måde

uenigheden ikke ødelægger humø-

hvaD kan

man lære

På CenTer

for familieuDvikling?

vi har et undervisningsprogram,’Prep’,

som man i norge tilbyder

gratis fra statens side til par,

der lige er blevet forældre. Det er

baseret på forskning omkring, hvad

der fremmer og hindrer os i at have

det godt i vores parrelation. kurset

kan tages på omkring 15 undervisningstimer,

der består af oplæg og

opgaver, hvor parrene bl.a. lærer at

kommunikere ordentligt og få afstemt

forventningerne til hinanden.

få mere information om priser, tilskud

mv. på www.familieudvikling.dk

Kilde: Annette Due Madsen.

ret. Det er bedst, hvis man ikke pr.

automatik erklærer parforholdet for

dårligt eller partneren for uegnet,

når man oplever vanskeligheder. man

bør have realistiske forventninger til,

beboermagasinet BoDanmark

11


eboermagasinet BoDanmark 12

hvad parforholdet kan tilbyde. Det kan

f.eks. være nyttigt at få det perspektiv

forholdet, at det at leve sammen

med en anden person, hvor der måske

også er børn, faktisk er en vanskelig

kunstart én, man må dygtiggøre

sig i. Derfor kan det være en god idé

en gang imellem at tænke ’hvor er

det dejligt, at vi kan lykkes med at

have det ganske udmærket’, når man

tænker på, hvor meget vi egentlig skal

dele og blive enige om i et parforhold;

økonomi, bolig, børneopdragelse, sex,

ferier, osv, siger mattias Stølen Due.

fire Tegn På Dårlig

kommunikaTion

i ParforholDeT:

Optrapning: man ’skyder’ på hinanden, og der er ikke

meget sagligt i diskussionen. Den kan starte med at

handle om, at han har glemt at tage opvasken, og tyve

sekunder senere handler den i stedet om, at hun aldrig

tager initiativ til sex man snakker om sytten forskellige

ting på en gang.

nedvurdering: man bruger ord eller mimik til at nedgøre

den anden for eksempel ved at sige ’Du er også

bare en idiot’ eller ved at himle med øjnene og være

sarkastisk. Det kan være fatalt for parforholdet, fordi

man ikke bare kan slå en streg over daglige nedgørelser

f.eks. med en fin middag hist og her.

negativ fortolkning: man opfatter det, den anden siger,

som mere negativt end det er ment. han siger f.eks.:

’Jeg kan desværre ikke tage med hjem til dine forældre i

weekenden, for der er kommet noget arbejde i vejen’ og

hun svarer ’hvorfor kan du ikke lide mine forældre?’. Det

kan skyldes dårligt selvværd, men det kan f.eks. også

skyldes negative erfaringer fra tidligere forhold.

Tilbagetrækning: man opgiver at snakke om tingene,

fordi man tænker, at der alligevel ikke kommer noget

godt ud af det. enten ved helt at forlade rummet, eller

ved ikke at deltage aktivt i samtalen.

Kilde: Mattias Stølen Due, psykolog hos Center for Familieudvikling.

Bo

DanmarkRundt

BeBoere SParer

På kaoS

meD DigiTal

TinglySning

i august 2009 lukkede tinglysningskontorerne

landet over, og tinglysningen blev

erstattet af digital tinglysning. Siden har

der været kaotiske forhold omkring tinglysningen,

der gik i stå med risiko for tab, hvis

renten begyndte at stige, når lånene igen

kunne tinglyses.

heldigvis var renten i perioden faldende,

og administrativ chef i Boligkontorets byggeafdeling

erik andreasen har dag for dag

fulgt renteudviklingen og sørget for, at lånene

er hjemtaget på et gunstigt tidspunkt.

i hejrevangen Boligselskab har beboerne

i afdeling 1 på oscar Bruuns vej i humlebæk

fået udskiftet vinduer, ført dem tilbage

til de gamle sprossede vinduer og sparet

105.000 kr. om året i renteudgifter. Beboerne

har været heldige og i en gennemsnitslejlighed

på 83 m 2 sparer de 1.000 kr. om året.

Det svarer til 83 kr. mindre i husleje hver

måned i 30 år.


Praktisk i hverdagen

Ingen falder over din sammenklappelige stok

AF AnDERS JUEL HAnSEn, ajh@bdk.dk • FOTO OLE FRIIS

irene Jensen testede i BoDk nr. 66 køkkenredskaber for

læserne, og vi bringer her den sidste test af hjælperedskaber,

der er rare at have ved hånden.

J-Popper åbner til

dåser med ring

Købt på apoteket

Pris 40 kr.

Jeg er lidt imponeret.

Jeg har været udsat for

mange underlige hjælperedskaber,

men denne her

er super. Du kan sætte dåsen på bordet eller i vasken, og

fordi vægtstangsvirkningen er så god, kan du åbne forsigtigt

og undgå, at det sprøjter. Den er enkel og billig den

skal have topkarakter.

Folielup

Købt på Seniorland.dk

Pris 149 kr.

Den vejer ingenting og

er nem at have med. men

den kræver, at man kan

bruge begge hænder for at holde den stille, og man skal

ikke ryste for meget på hænderne. Det bedste er, at man

hviler hænderne på bordet, når man bruger den.

Jeg tror hellere, at jeg vil sidde med min egen. Det er en

sylup, som jeg har købt i en broderiforretning.

irene Jensen er formand for DvB næstved og bestyrelsesmedlem

i Scleroseforeningen. hun har igennem årene brugt

mange og prøvet endnu flere hjælperedskaber.

Good grips

skruelågsåbner

Købt på apoteket

Pris 80 kr.

Jeg troede ikke, den var

nem nok, men det går. og

så ligner den ikke et hjælperedskab. Designet er flot. men

den er ikke lige så god, som min gamle, der godt nok er grim

og klodset og fylder. men den virker!

Easy Life tablet-deler

Købt på apoteket

Pris 40 kr.

Jeg kan slet ikke forstå,

at jeg har kunnet leve

uden. Du tager bare

pillen, lægger den her. Du kan se, den kan også tage en

hestepille, og når du lukker den i, kan pillen ikke forsvinde.

Sammenklappelig stok

Købt på Seniorland.dk

Pris 249 kr.

Den giver jeg topkarakter.

Det er utrolig dejligt, så

falder andre ikke over

den, når den er klappet sammen. Det sker altid, når jeg er

på restaurant med min almindelige stok. eller også vælter

den og larmer. Den her er nem at gemme væk.

beboermagasinet BoDanmark

13


De flotteste MoDerniseringer

BoDKs store moderniseringskonkurrence 2010

De går hele vejen

konkurrencevindere moderniserer hele huset og repræsenterer en ny

trend blandt beboere, der i lejeboligen får plads til boligdrømme uden

at give køb på rejser og alt det andet.

TEKST AF AnDERS JUEL HAnSEn, ajh@bdk.dk • FOTO PAUL SKOVBAKKE HAnSEn, AnDERS JUEL HAnSEn

kenneth og Jette Blomgren i Skanderborg,

vinderne af 1. præmien i konkurrencen

om de flotteste moderniseringer,

gjorde det. moderniserede deres hus

helt ned i mindste detalje og har stadig

råd til at rejse med børnene laura

og rasmus. (omtalt i BoDk nr. 66).

vinderne af 2. præmien med et

ekstra flot køkken, henrik og karina

larsen, gør det. Det hyggelige rækkehus

i nærum i nordsjælland er næsten

gennemmoderniseret og giver plads

til familien med tre drenge i et kvarter,

hvor ejerboliger er ubetalelige for folk

med almindelige indkomster.

karsen helberg i Silkeborg har gjort

det fra ende til anden. moderniseret

huset. han og ingelise hvam vandt

3. præmien for deres elegante badeværelse

og har sat alt i stand, så det

gamle 60’er hus nu er tip top moderne.

alle er de del af en trend, hvor man ryk-

beboermagasinet BoDanmark 14

ker ind i en lejebolig, moderniserer den

uden at binde sig op på store lån, og får

frihed til at gøre så meget andet.

Leje fra A til Z

Den gængse visdom fortæller os, at

når man ejer sin egen bolig, er lykken

gjort. Det mantra er ved at blive overhalet

indenom. lejeboliger er mere

fleksible, og boligorganisationerne

har også parcel- og rækkehuse. her

er der rige muligheder for at modernisere

præcis, som man vil, men uden at

gældsætte sig.

man er ikke låst af en besværlig

salgssituation boligejere, der er

tvunget til at sælge for eksempel pga.

skilsmisse, risikerer med faldende

boligpriser at få en gæld med oven

i flytningen. i boligorganisationerne

er det nemt at få en anden bolig, når

behovet ændrer sig. Det er hurtigt at

flytte, og opskrivning på ventelisten er

en billig og nem boligforsikring. og så

slipper man for den økonomiske usikkerhed,

hvis der sker noget med taget,

fordi man er del af et fællesskab, der

spænder sikkerhedsnettet ud.

internationalt ser fremtidsforskere

en trend, der peger på, at ejerskab

mister betydning over for muligheder.

hvorfor købe en dyr smoking, når jeg

kan leje den, når jeg har brug for den?

alt fra biler til harddiskplads med digitale

fotos af det lille barnebarn, der

placeres på servere i cyberspace, kan

vi leje os til. Det bliver mere almindeligt

at leje, og boligorganisationerne

kan mærke, at det giver ekstra pote at

give beboerne frie rammer.

Flere moderniserer hele huset

Der er opstået en ny trend blandt

beboerne i de mange boligorganisa-


tioner med attraktive boliger,

især når det gælder parcel- og

rækkehuse.

Jeg ser flere og flere, der

moderniserer huset fra ende til

anden. De finansierer typisk et

nyt køkken eller badeværelse

over huslejen og investerer

desuden både penge og en

masse arbejde, så man dårligt

kan genkende huset, fortæller

lars larsen, driftschef i Boligkontoret

Danmark og midtjysk

Boligselskab. han opfordrer

beboere, der flytter ind, til at

gå i gang med at modernisere,

og følger interesseret arbejdet.

hjemmevant viser han rundt hos

3.præmievinderne i Silkeborg i

et hus, der er moderniseret fra

kælder til kvist.

karina og henrik larsen tager imod

i deres rækkehus i nærum nord for

københavn. Deres super flotte køkken

har yderst fortjent gjort dem til de

glade vindere af 2. præmien på

10.000 kr. i Boligkontorets konkurrence

om de flotteste moderniseringer.

henrik har selv lavet hele arbejdet,

brækket gulvet op, lagt nyt, revet væg

ned, bygget en ny et andet sted og

sat køkkenet op. Det er finansieret

med en huslejeforhøjelse, og kun til

vand og el har han haft autoriserede

håndværkere.

Da de flyttede ind i huset, havde

den tidligere beboer allerede bygget

en udestue, som reelt udvider det

2.

Præmien

Det var noget af en lettelse at flytte ind her. vi kom fra 60m 2 og havde tvillinger på to år, fortæller

karina og henrik larsen. De vandt 2. præmien i Boligkontorets konkurrence om de flotteste

moderniseringer.

Fedt med frie tøjler

køkkenet med den dybrøde farve var selvskrevet

til en pris.

Parrets tre drenge har fået hvert deres værelse på

1. salen, mens karina og henrik har inddraget en lille

bid af stuen, bygget en væg og har på ingen plads fået

et velindrettet og hyggeligt soveværelse med en lille

arbejdsplads med reol som adskillelse til sengen.

beboermagasinet BoDanmark 15


vinDer af 2. Præmien:

modernisering af køkken

Søllerød almene Boligselskab

nærum huse, afdeling 1,

rækkehus på 106 m 2 med 400 m 2 have.

husleje: 5.625 kr. + lejeforhøjelse for nyt køkken: 734 kr.

husleje i alt: 6.359 kr. om måneden.

Beboere: karina og henrik larsen og deres tre drenge

Køkken

opsætning af nyt køkken, udskiftning af afløbsrør, udskiftning af gulv,

nedrivning af vægstykke.

år: Sommeren 2010 tre måneders arbejde

udgift: 110.000 kr. - 65.000 kr. til køkkenelementer

finansiering: 100.000 kr. som lån fra afdelingen, der også har betalt nye

materialer til gulv og afløbsrør.

leverandør: hTh (30 % rabat)

Soveværelse

inddragelse af en del af spisestuen for at etablere soveværelse med

arbejdsplads

år: oktober 2010

udgift: 2.000 kr. egen finansiering

alt er lavet ved eget arbejde undtagen lovpligtige el- og vandinstallationer.

Gang

renovering af gang lægning af fliser

år: vinter 2011

udgift: 1.000 kr. egen finanisering

beboermagasinet BoDanmark 16

106m 2 store rækkehus med 20m 2 . Til huset, hører en

400m 2 stor have. en perfekt bolig for familien med tre

drenge og ganske almindelige jobs.

Byttede sig til huset

Det havde været helt umuligt for os at finde noget på

ejerboligmarkedet, hvor vi havde råd til at bo. Så skulle

vi være flyttet til Sydsjælland, fortæller karina og henrik,

der er henholdsvis sygeplejerske og leder af den

tekniske service på et plejehjem.

Det var en lettelse at komme herover. før boede

vi på 60m 2 og havde fået tvillinger og vaskeriet var i

kælderen! Så byttede vi os til huset, fortæller karina,

der før har boet i kvarteret.

Det er skønt. Der er alt her. Ti minutter på cykel, og vi

er på stranden i Skodsborg. Jeg og drengene er spejdere

og bruger Jægersborg hegn meget det er lige ved siden

af. om vi så vandt en million, ville vi ikke købe et hus.

vi har alt, hvad vi har brug for lige her, siger henrik.

…men nyt køkken var hårdt arbejde

Det har været fedt, at vi har så frie tøjler. vi må rive

vægge ned, og vi har bygget en væg for at lave vores

lille soveværelse, så drengene kan have hvert deres

værelse på 1. salen. Der var ikke langt fra tanke til

handling, og boligselskabet var hurtigt til at godkende

tegningerne. herefter tog det tre måneder hele

sommeren. Jeg har knoklet med det efter arbejde og i

hele ferien. vi stod begge i støv hver dag. når folk, vi

kendte, kom forbi, var de inde at kigge. “i har jo fået et

totalt nyt hus” sagde de.

henrik vedkender sig, at han er en millimeterrytter.

Det skal være perfekt og det afspejler sig i det

prisvindende køkken.


Det ovale badeværelse

huset er gennemmoderniseret, huslejen stadig lav, og motorcyklen

er ved at blive gjort klar til sommeren.

3.

Præmien

Karsten Halberg og Ingelise

Hvam vandt 3. præmien for

den elegante løsning med

rund bruseniche.

Det var lars larsen, der spurgte om vi ikke skulle deltage

i konkurrencen, fortæller karsten halberg. han og

ingelise hvam vandt 3. præmien i konkurrencen om de

flotteste moderniseringer med deres elegante badeværelse,

der er indrettet med en rund bruseniche.

vi var rundt at se på badeværelseudstillinger og så

en oval bruseniche. Det var der, jeg fik ideen.

væggen mellem det lille badeværelse og bryggers

blev revet ned. Så købte karsten nogle brøndringe i

leca-sten, skar dem igennem og stablede dem oven

på hinanden for at få den runde facon. rundingen

betyder, at en del af brusenichen kan være i bryggerset

uden at dække for vinduet.

moderniseringen tog 1½ måned, og undervejs måtte

dele af kloakrørene udskiftes, så der blev gravet ud

helt ned i to meters dybde. alt er eget arbejde på nær

tilslutningen til kloakken foruden rør- og elarbejdet.

Total forvandling

karsten stod på ventelisten i otte år, og da han i 2001

overtog “drømmehuset” var det nedslidt, både ude og

inde og kunne på mange områder betegnes som et håndværkertilbud.

men huslejen var til gengæld kun 2.800 kr.,

og siden har karsten investeret materialer og arbejdskraft,

og huset har gennemgået en total forvandling.

et værelse er nedlagt for at få en stor stue med

brændeovn. gulvene er afhøvlet, og der er sat nyt køkken

op med åbning til stuen.

karstens seneste overvejelser går på at opsætte

solceller til at levere en del af husets elforbrug.

vinDer af 3. Præmien:

modernisering af badeværelse

midtjysk Boligselskab

afdeling 17, Sensommervej i resenbro ved Silkeborg

Parcelhus på 97 m 2 med 800 m 2 have.

husleje: 3.241 kr. + lejeforhøjelse for nyt badeværelse 466 kr.

husleje i alt: 3.707 kr. om måneden.

Beboere: karsten halberg og ingelise hvam

Ved indflytning i 2001

nyt køkken

kvik køkken købt i løsdele, har selv samlet og opsat køkkenet.

udgift 15.000 kr.

finansieret med eget banklån og penge fra midtjysk Boligselskab afsat

til renovering af gammelt køkken.

Stor stue med brændeovn

rev væg ned, udvidede stuen og satte nye lofter op.

købte brugt brændeovn og skorsten via Den blå avis og installerede selv.

fik det hele for 1.000 kr. efter forhandling med sælger.

købte siden ny aBC brændeovn på tilbud for 8.000 kr.

finansieret med egen betaling. midtjysk Boligselskab har betalt materialer

til loft

2003

overdækkede terrassen og lagde anden belægning (brugte sten).

udgift: 2.500 kr. egen finansiering

2007

etablerede åbning mellem køkken og stue.

2005 - 2009

har renoveret carport og garage. har isoleret og lagt loft i carporten.

har købt materialer billigt undervejs.

udgift: 5.000 kr. egen finansiering.

2009-2010

nyt badeværelse

nedrev del af væg til bryggers og udvidede badeværelse med bruseniche.

udgravede afløbsinstallationer ned til 2 meters dybde. udskiftede vindue.

Byggeperioden varede to måneder. alt er eget arbejde undtaget lovpligtig

el- og vandinstallation.

udgift: 80.000 kr. heraf 20.000 kr. i egen finansiering.

60.000 kr. lånt af midtjysk Boligselskab huslejestigning: 466 kr.

beboermagasinet BoDanmark

17


Et trofæ til jakken

Dear deer fra ilva

flere farver

mål: 8*7 cm

Pris: 89 kroner

www.ilva.dk

sæt farve på

Den smarte opbevaring

momabox med låg i acryl fra nomess

Boxen findes i assorterede størrelser og farver

mål: B:10,16 cm l:10,16 cm h:18,42cm

Pris: 89,50 kroner

www.nordhjem.dk

beboermagasinet BoDanmark 18

En naturlig løsning

gren-knage i hvidlakeret metal

mål: B: 31 cm, D: 5 cm, h: 12 cm

Pris: 450 kroner

www.fenomen.dk

Kulørte bøjler til de små

Bøjle fra ilva

flere farver

mål: h: 19,5 cm l: 36 cm

Pris: 14,50 kroner

www.ilva.dk

En anderledes magasin/avisholder

magasinholder fra luggage rack

farver: gul eller rød

mål: ca. 22*4 cm h:56 cm

Pris: 272,50 kroner

www.nordhjem.dk

En håndsrækning til overtøjet

Sort knage formet som en hånd

mål: 16*15,5 cm

Pris: 135 kroner for pakke med 2 styk

www.ilva.dk


En knage med ekstra talenter

The beak knage ophæng til både jakker,

støvler m.m fra vilhelmine Design

farver: Sort/rød

Pris: 199 kroner

www.trendhome.dk

dine vægge

En knage med dryp

Drops knagerække fra Pulpo

knagerækken findes i assorterede

størrelser og farver

mål: 45*45 cm

Pris: 549 kroner

www.dubuy.dk

Sæt kulør på

Svingknage fra liva i flere farver

mål: 8*9 cm

Pris: 95 kroner

www.donde-c.dk

Send din jakke

på luksusophæng

Stumtjener fra latva

farver: grøn, hvid og sort.

mål: 178*35 cm

Smuk og elegant

stumtjener der dog

koster 2.999 kroner.

www.dubuy.dk

Klassisk og enkelt

keramik-knage af anne Black

farver: fås i assorterede

farver og størrelser

mål: 4 cm

Pris: 80 kroner

www.anneblack.dk

Knagerækken til de små

giraf knage fra franck & fischer

mål: 20*8 cm

Pris 139 kroner

www.lillebi.dk

beboermagasinet BoDanmark

19


“Du kan blive

verdens bedste

forælder for dit barn

hvis du vil tage dig

tid og mærke efter”.

BoDk har mødt

familievejleder

lola Jensen, der

i 26 år har hjulpet

danskerne til et

bedre familieliv.

TEKST mETTE KRAmSHøJ FLInKER

FOTO PELLE RInK

Se dagens

muligheder

frem for

umuligheder

beboermagasinet BoDanmark

21


eboermagasinet BoDanmark 22

nden vi starter vil jeg gerne

lige høre, hvordan det gik til,

at du blev familievejleder?

Jeg var ikke så gammel, da jeg

blev færdig pædagog. Jeg fik

min datter, mens jeg studerede

som 22-årig så jeg havde

den kæmpe fordel, at jeg selv

gik ind i forældrerollen, samtidig med

at jeg var på pædagoguddannelsen.

Det gjorde, at jeg havde meget nemmere

ved at forholde mig til de ting,

der blev sagt, og jeg kom på den måde

rigtig godt fra start. Da jeg blev færdig,

startede jeg med at tage to år i en

børnehave. et dejligt sted, hvor mine

søde kolleger gav mig den unge,

nystartede pædagog lov til at prøve

nogle ting af og det var jo skønt. men

efter to år skulle der ske noget mere.

Jeg startede derfor i en døgninstitution

for børn med sociale problemer.

lola

lola Jensen har arbejdet som

familievejleder i børnefamilier

i 26 år. fagligt er hun uddannet

socialpædagog fra 1980 og

har arbejdet i en børnehave

og på et behandlingshjem for

børn med sociale problemer. i

dag arbejder hun som freelancer

og er også en populær

foredragsholder. hun har

desuden udgivet en lang række

bøger og dvd’er, har deltaget

i Tv-programmet “hjælp vi

har børn” fra 2005 og fungerer

som fast tilknyttet rådgiver på

Tv 2’s go’morgen Danmark.

Selv har hun tre børn, der i dag

er voksne. læs mere om lola

Jensen og få gode råd til familielivet

på www.lolajensen.dk

her kom jeg hurtigt til den erkendelse,

at de børn, der kommer ud sådan et

sted de skulle simpelthen have sendt

deres forældre! Det var helt tydeligt for

mig, at vi skulle have meget mere fat i

forældrene vi kunne ikke rette op på

børnenes sociale

kompetencer

og reparere på

diverse livsskrammer

og så

bare sende dem

hjem igen, uden

at forældrene

kom mere med

ind over.

Var det derfor,

du begyndte at

komme hjemme

hos familierne

i stedet?

Ja. men faktisk

var det døgninstitutionen,

der

sendte mig på

det kursus, der

startede det hele.

om det var for

at lukke munden

på sådan en som

mig! eller om

det var fordi, de

så et potentiale

i mig, det er jo

så spørgsmålet!!

men i hvert fald blev kurset startskuddet

til, at jeg sagde mit faste job op

og begyndte som selvstændig. min

første familie havde to voksne og seks

børn. alle seks børn var tvangsfjernet

og anbragt fem forskellige steder,

men skulle nu hjem igen. Så dér var

noget af en opgave og den tog jeg.

Jeg oplevede det næsten som om,

systemet “straffede” forældrene ved

at lade alle seks børn komme hjem på

én gang. Børnene var blevet fjernet,

“Det mest

almindelige

problem

i dag er

simpelthen

usikkerhed

over for

opdragelsen

og den

reaktion, der

kommer fra

barnet”

fordi forældrene ikke var gode nok som

forældre men i de 5½ år, de havde

været uden deres børn, var der ingen

der havde lært dem, hvordan de kunne

blive bedre. nu kom alle børnene så

hjem på én gang oven i købet lige

op til sommerferien.

alle seks børn blev

sat af på øen, hvor de

boede uden hjælp!

og jeg skulle først

starte i august. Så da

jeg seks uger senere

kom kørende ned ad

hovedgaden i den

lille by, følte jeg at

indbyggerne kiggede

på mig ud gennem

vinduerne med

blikke, der råbte: “nu

kommer hun!, nu

kommer hun endelig!”

Sådan startede

mit liv som familievejleder.

Jeg har

været det lige siden,

og jeg har verdens

bedste arbejde! hos

min første familie fik

jeg mulighed for at

prøve alle mine nye

metoder af. havde de

ikke de havde været

tvunget til at finde

sig i mig, havde de

som nok smidt mig

ud indtil flere gange! i dag er jeg stadig

dybt taknemmelig for alt det, jeg lærte

hos dem.

Hvad var det så for “nye metoder”

du prøvede af?

Det, jeg havde lært, og som jeg stadig

praktiserer, er en struktureret og strategisk

familieterapi. Det betyder, at

jeg går ind og finder alle strukturerne

i familierne ved at observere. Jeg er

god til at ligne én, der bare er i huset.


Jeg sidder aldrig med en blok og

noterer, men kan klare mig helt uden

at skrive. i Tv-programmet “hjælp,

vi har børn” sad jeg lidt med nogle

noter, men det var mest for at gøre det

tydeligt for seerne, hvad jeg lavede. i

virkeligheden samler jeg altid det hele

i hovedet, indtil jeg gennemgår det

hele med forældrene, hvor vi sammen

skriver i en dagbogsmappe.

Hvor længe skal du observere familien,

før du ved hvor I skal tage fat?

med den erfaring jeg har i dag næsten

ingen tid. Jeg er simpelthen god

til det her, det ved jeg! Jeg kan gå lige

ind og sige nogle ting så hurtigt, at folk

ofte bliver overraskede og spørger om

jeg er clairvoyant! Det kunne jeg slet

ikke i begyndelsen. Dengang kunne jeg

komme hos en familie i seks-otte uger

før jeg fandt ud af, at der f.eks. var et

alkoholproblem. Jeg kunne godt tage

fejl af, hvad der egentlig var kerneproblematikken

og så måtte vi skifte kurs

efter et par uger. Det sker aldrig i dag.

metodens styrke er jo først og fremmest,

at jeg kommer hjem til folk, dér

hvor de bor. hvis jeg sad på et kontor

ville jeg slet ikke have baggrunden med,

og jeg ville kun kunne forholde mig til

folks egen udlægning af problemerne.

og ofte er problemerne ikke opstået,

dér hvor symptomerne er, men et helt

andet sted. når jeg kommer til en familie,

laver vi som det første altid en liste

over de ti vigtigste punkter, som familien

gerne vil arbejde med. når jeg så

går i gang med at observere, viser det

sig så, at det slet ikke er de ti punkter,

det handler om men alt det, der ligger

en goD BarnDom

lola Jensens Top 10 over de vigtigste ingredienser

børnene nogensinde overhovedet har

lyst til at lægge sig til at sove…! Dem

begynder vi så at arbejde med.

Hvad kan de strukturer eksempelvis

være?

Det kan for eksempel være kommunikationsstrukturen

den måde, de

taler til hinanden på i familien. hvis

moren siger til sin 2½-årige: “gå

“Det er vigtigt først at

tage fat i alt det, som

familierne faktisk har

rigtig godt styr på og

så tage den derfra”

nedenunder. Det kan typisk være et forældrepar,

som siger, at deres problem

er, at deres børn ikke sover om natten.

Der kan jeg så gå ind og vise dem nogle

strukturer, som gør det til et mirakel at

hen og sig til far, at du er sulten”

når faren kun sidder to meter væk

så bliver det meget forvirrende for

barnet. Det er en indirekte kommunikation

mellem forældrene, som giver

• ubetinget kærlighed

• Tålmodige og forudsigelige forældre forældre, man kan spejle sig i

• nærvær, tryghed og forudsigelige rammer

• glæde, humor og spontanitet (sidstnævnte kun i små doser til de mindste)

• Tid og ro til fordybelse og refleksion

• mod og plads til at begå fejl og gode, udviklende anvisninger til en mere hensigtsmæssig adfærd

• respekt og omsorg for barnets personlighed

• mulighed for at udvikle de personlige muligheder/individuelle kompetencer

• udfoldelsesmuligheder med plads til leg og barndom

• følelsen af at være en nødvendighed for familien - “de har brug for mig”

Fra bogen Den store Far, mor & børn

beboermagasinet BoDanmark

23


nogen

mennesker er

gode til at huske

telefonnumre, andre

kan huske vittigheder.

Jeg husker folks

historier.


eboermagasinet BoDanmark 26

“Det, jeg

ville sige

med det

indslag

var, at

du har den

fulde ret til

at vælge

at få børn

eller til

ikke at få

børn

men hvis

du vælger,

at få børn,

vælger

du også at

give dem

det, de har

brug for


en masse støj. Det kan også være

morgenstrukturen hvordan står man

op om morgenen? hvordan får man

krop og sjæl af sted samtidig? Det

er der nemlig rigtig mange, der ikke

gør i dag. Der er strukturer omkring

fjernsynet, tandbørsten og om,

hvordan man håndterer situationen,

hvis børnene ikke hører efter. Der er

strukturer omkring uforudsigelighed,

omkring det at have for meget uro i

livet og omkring voksne, der er svære

at afkode. hvis børn ikke kan skabe

kontakt med deres forældre med

det positive, så vil de prøve med det

negative. og så bliver de fanget i en

ond cirkel. en ond cirkel, der f.eks. kan

gøre det svært for barnet at finde ro

til at sove.

Hvad er de typiske udfordringer

i dag?

for 25 år siden var det socialt udsatte

familier, jeg kom hos. Tre ud af fire var

blevet overtalt af deres sagsbehandler,

og den fjerde var ganske enkelt

blevet pålagt at få hjælp for at undgå

tvangsfjernelse. i dag er det kun én

ud af syv familier, der er blevet overtalt

eller pålagt at få hjælp udefra. De

resterende seks er forældre, der selv

beder kommunen om hjælp, “kun”

fordi de har svært ved at navigere i den

helt almindelige, grundlæggende

forældrerolle og “kun” skal

du sætte i gåseøjne, for de

er jo desperate. Det mest

almindelige problem i dag

er simpelthen usikkerhed

over for opdragelsen og

den reaktion, der kommer

fra barnet. en reaktion, der

fejlagtigt bliver tolket, som om det er

barnet, den er gal med: “han kan ikke

høre efter, han opfører sig ikke ordentligt,

han plager, han er udspekuleret”

det kan børn jo slet ikke være. De kan til

gengæld blive tillagt en masse motiver

af de voksne men det, der gør et barn

plagende er simpelthen skabt af de

voksne. for der er ikke noget, der hedder

børn der plager, børn der lyver, er

kræsne eller udspekulerede. ved alt det,

der sker, helt op til 12-års alderen, skal

man i stedet tænke, hov der er lige ved

at ryge en lille fejl-fil ind på harddisken.

og så er det jo godt, at vi som forældre

kan agere virus-program og

guide i en anden retning.

for vi har op til puberteten

til at “lægge

de rigtige filer ind”.

Derfor forguder

børnene mig nærmest,

når jeg har

været hos familien

et stykke tid fordi

jeg har givet dem ro i

livet ved at tage ansvaret

fra dem og lægge det over på

forældrene, hvor det hører til.

Hvad er det, mange forældre ikke

“gør rigtigt”?

Det er blandt andet at veksle mellem

mange metoder. Der er ikke særlig

meget tålmodighed. hvis noget ikke

virker i første hug, er det hurtigt

videre til den næste metode. Det kan

give forvirring og støj omkring selv

de mest almindelige, daglige rutiner

måltider, aflevering, afhentning,

putning. mange forældre giver

ikke tingene lov til at tage tid.

Tingene går i hårdknude, og

man kommer til at fokusere

på det negative og “umulige”.

når man så står i afmagt over

for barnet, kan det ende med, at

man råber og begynder at afkræve

handlinger og forklaringer, som er

helt umulige for et barn at levere. Det

er derfor de helt dagligdags strukturer,

jeg arbejder allermest med. Jeg

tager dem fra en ende af og går ind

og viser mulighederne. Det er jo ikke

find-fem-fejl, jeg kommer med. Det

er vigtigt først at tage fat i alt det,

som familierne faktisk har rigtig godt

styr på og så tage den derfra. Det

handler om at få opladt nogle batterier,

og det gør man blandt ved hjælp

af humor og positive formuleringer.

Det er en vigtig del af min metode at

“reformulere” den teknik, man på

engelsk kalder reframing

så man ser dagens

muligheder frem

for umuligheder.

Det hedder ikke

problemer, men

udfordringer. Børn

bander ikke, men

afprøver sprogets

muligheder. Børn

støjer og roder ikke

de er bare i stand til at

indtage hver kvadratmeter i

et rum!

Du siger, der mangler noget tålmodighed.

Er det en ny tendens?

Ja det er meget det, jeg ser. og

så den her egoisme, der banker på.

og jeg må sige, at i den tid, jeg har

fungeret som familievejleder er det

kun blevet værre. mange af dem, der

voksede op i 70’erne og er forældre

i dag, blev mest opdraget med

spørgsmål som “hvad har du lyst

til?” og “hvad synes du selv?” Det

har i mine øjne givet en tendens til,

at man dropper meget af det, der

kræver noget af én det er blevet til

“Det kan jeg ikke bruge til noget, det

gør ondt, det er for svært, jeg kan

ikke have det i mit liv.” forældrene

har ofte travlt med mange andre ting

og vil helst ikke give afkald på noget

af det. Derfor kører de af sted i fuld

fart med følelserne i bagagerummet.

Der skal ske noget hele tiden.

Der er babygymnastik om mandagen

og babysvømning om tirsdagen og

beboermagasinet BoDanmark

27


eboermagasinet BoDanmark 28

babybio om onsdagen og babycafé

om torsdagen. Det kan godt være

at babyen hænger på men hvis

du ser en mødregruppe på en

café latte-café, så går knævren

her, mens der hænger et

barn dér i al uroen, ikk’? Det

er meget: “Jeg vil ud og ses,

jeg vil ud og høres, jeg vil ikke

have strækmærker, jeg vil ikke

se gammel ud, jeg vil stadig gå i

det smarteste tøj. Det er det, man

i dag kalder “smart mummies” forkortet

til “smummies”. Det er f.eks.

skolelæreren, der hver dag kommer

hjem fra arbejde klokken halv tre

og hver dag tillader sig retten til at

hente sit barn halv fem, så der er tid

til at læse bøger eller tage på shoppetur.

Det er forældrene, der ikke

spiser med deres børn. faktisk ved

børnene slet ikke at far og mor spiser

mad. De ved det ikke, for de ser det

aldrig. De bliver altid affodret og put-

Ko

tet, så mor og far kan spise middag i

fred. og det er altså ikke i orden!

Du bragte en del sind i kog, da du

på TV2’s morgentv sagde at, du

ikke mente, at en fraskilt mor kunne

rejse på ferie væk fra sit barn

i tre uger. Er det blevet forbudt at

tale om begrænsninger i livet med

børn?

Der var mange reaktioner fra bedsteforældre

og fraskilte fædre, som troede,

at jeg mente, at de ikke var gode

nok men det var jo slet ikke det, det

drejede sig om. Det, jeg ville sige med

det indslag var, at du har den fulde ret

til at vælge at få børn eller til ikke at få

børn men hvis du vælger, at få børn,

vælger du også at give dem det, de

har brug for. og det betyder bare i det

store hele, at du må give afkald på en

masse ting, så længe det varer. Børn

må ikke bare være det “missing link”,

der fuldender billedet at det perfekte

nkurrence

vinD lola JenSenS Bog

liv. De har brug for din tid, og de har

brug for dit nærvær. Selvfølgelig kan

man få børnene passet og stikke af på

en kærestetur et par dage, hvis man

bare ikke kan vente længere men

man skal ikke tilrettelægge retten til

det som noget, man har krav på. forældre

i dag bruger mange kræfter på

at forsvare det, de gør. og de er meget

velformulerede omkring det. Det

er som at sidde med en glat ål mellem

hænderne men kan jeg nå ind og

ramme “reset-knappen”, så er viljen

der som regel også til at prøve at

komme ned i gear bare komme hjem,

bare være, bare dynerne ned i stuen

og belægning på tænderne. når de

først får sat farten fra 180 km i timen

ned til 50, når de genvinder evnen til

at “mærke efter”, hvad der egentlig er

brug for, og når de oplever børnenes

reaktion på det så kan jeg godt sige

dig, at det er et helt nyt liv, der starter.

og det er de meget taknemmelige for.

BoDk udlodder denne gang 10 eksemplarer af lola Jensens nyeste bog Den store far, mor & børn. vil du deltage

i konkurrencen, kan du sende en mail med dit navn, adresse, telefonnummer samt navnet på din boligorganisation

til: bodanmark@bdk.dk og skrive “lola” i emnefeltet. eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den

til: Boligkontoret Danmark, lundsgade 9, 2100 november, att. mette kramshøj flinker. Besvarelserne skal være

fremme senest den 23. maj. vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af BoDanmark.

Jeg tilmelder mig konkurrencen om lola Jensens bog Den store far, mor & børn.

navn:

Adresse:

Boligorganisation:

Telefonnummer:


Er det en tendens at det er blevet

sværere at “mærke efter” og opdrage

med hjertet?

Ja alle forældre vil jo deres børn det

bedste. Det står ikke til diskussion.

men det kræver, at der er plads til fællesskabet,

nærværet og fordybelsen,

så man kan skabe ro og rum omkring

barnet. Desværre er det ofte netop

der, der mangler, og derfor går alting

gennem hjernen. Samtidig får vi så

mange nye informationer hele tiden.

Der er bøger, magasiner, hjemmesider,

nye undersøgelser og teorier, som man

skal have med i baghovedet. i dag står

mange forældre over for barnet i en

given situation og tænker: “hvordan

er det nu lige er det selvværdet eller

selvtilliden, jeg skal gå ind og styrke

nu? og hvad er det nu lige forskellen

er? og var der ikke noget med at man

ikke må rose sit barn for meget? og

så kommer man helt langt ud og bliver

nærmest handlingslammet. og der

kan jeg kun sige, at man må følge sine

instinkter. De er der! Det er bedre at

gøre det 80 % rigtigt end 100% forkert.

og de fleste har faktisk en super god

sund fornuft siddende i hjertet hvis

de bare lige mærker efter.

“Bare komme

hjem, bare være,

bare dynerne

ned i stuen og

belægning på

tænderne”

beboermagasinet BoDanmark

29


Ens men forskellige • Sam

mo pero diferente • Gleic

• Pareils mais differents


e but different • Lo mishartig

aber verschieden

• O mesmo mas diferente


navn: SuSanne

alDer: 61 år

navn: nihaD, almira, TaiD og Din

alDer: 47, 43, 8 år og 4 måneDer

navn: Johanna

alDer: 30 år

navn: roSa og hanS-kurT

alDer: 59 og 66 år


navn: BenTe

alDer: 50 år

beboermagasinet BoDanmark

FOTOSERIE AF AnDERS BIRCH

33


navn: haliT

alDer: 49 år


navn: elSe

alDer: 88 år

navn: Damir og Samra

alDer: 21 og 19 år


navn: rigmor

alDer: 57 år

navn: SuSanne

alDer: 58 år

navn: gerT

alDer: 57 år

beboermagasinet BoDanmark

37


eboermagasinet BoDanmark 38

Hvem skal have

Boligkontorets Bopris 2011?

SIDSTE FRIST DEn 23. mAJ 2011

igen i år sætter vi 20.000 kr. på højkant til din lokale ildsjæl

har du en nabo, der lige gør det ekstra, der skal til, for at få madklubben til at

fungere? eller har du en afdelingsbestyrelse, der slet ikke er til at stoppe, når

det handler om at skabe sociale aktiviteter og sammenhold i jeres lokalområde?

Så er det nu, du skal skrive til os.

De vanDT

i 2010

Den hjælpsomme cykelsmed

ramzi ghanu

i riddersborgparken i

nakskov og den arbejdende

afdelingsbestyrelse i

klostervænget i viborg fik

hver en præmie på 10.000

kr. for deres indsats i

boligafdelingen.

hvem kan vinDe?

20.000 kr.

Boprisen uddeles en gang om året til beboere eller bestyrelser, der

gør en særlig indsats for livet og sammenholdet i boligafdelingen

og er med til at skabe nye værdier i området. Det kan være i form af

en enkeltstående begivenhed, der allerede har fundet sted, eller en

tilbagevende begivenhed, en klub, en ny mulighed for beboerne eller

andet, der har skabt en ny “tradition” i afdelingen.

Det kan f.eks. være

• at styrke det sociale liv og engagement blandt beboerne, f.eks. ved

at bringe dem sammen omkring arrangementer

• at gøre en indsats for at forbedre eller forskønne de fysiske

omgivelser i boligområdet

• at gøre en indsats for miljørigtige løsninger

• at udvikle beboerdemokratiet eller styrke boligafdelingens/

boligselskabets image.

Pengene fra prisen skal gå til at styrke den pågældende indsats til

glæde for alle beboere i afdelingen.


Hvem skal vinde

Boligkontorets initiativpris 2011?

20.000 kr. til årets bedste idé, der viser at “Sammen kan vi mere”

Sidder du med en god idé til et fremtidigt projekt i din boligafdeling, så vil vi

meget gerne høre om det. måske er det netop din idé, der skal have de 20.000 kr.

som hjælp til at komme ud over rampen.

hvem kan vinDe?

Prisen gives som støtte til et fremtidigt projekt, der kan gøre en forskel

for beboerne i den pågældende boligafdeling eller boligselskab.

Projektet skal være i gang eller gennemført inden maj 2012.

Projektet skal ligge inden for det tema, der er valgt for årets initiativpris.

Temaet for 2011 er “Sammen kan vi mere”

Det vil sige, at projektet skal sætte fokus på initiativer, som kan

realiseres i fællesskab, og som gør forholdene bedre for beboerne

eksempelvis i form af markedsføring af boligorganisationerne,

boligerne og Boligkontoret over for beboere og omverdenen.

hvorDan gør Du?

Send en mail med en beskrivelse af din kandidat til mkf@bdk.dk eller

skriv til Boligkontoret Danmark, lundsgade 9, 2100 københavn ø.

Brug formularen på side 51

Sidste frist: 23. maj 2011

Læs mere på www.boligkontoret.dk under beboer > konkurrencer

SIDSTE FRIST DEn 23. mAJ 2011

20.000 kr.

De vanDT

i 2010

foto: nikolaj Jonas

Temaet for sidste års

initiativpris var “klima”

og gik til Bogense Boligforening

som støtte til

deres projekt med opsætning

af solcelleanlæg i

afdelingen Bag Bognæs.

afdelingen sparer i dag

klimaet for udledning af

5000 kg Co 2 om året.

beboermagasinet BoDanmark

39


Familien fylder meget i

fremtiden

ifølge fremtidsforsker marianne levinsen, er der ikke meget, der ændrer

sig omkring familien i fremtiden men mændene kommer mere på banen

TEKST: mALAn VInCEnT JOEnSEn • FOTO: FREmFORSK • ILLUSTRATIOn: PRIK

Hvordan ser familien ud i fremtiden?

De næste ti til femten år vil familien stadig være det

store hit. De fleste drømmer om den typiske glansbilledefamilie,

med far og mor, eller to partnere af samme køn,

med to til tre børn. Det skal være ’far, mor og børn’ i stedet

for ’far, mor og barn’ når man har mere end ét barn, er

man tættere på billedet af en ’rigtig’ familie.

over tid er idealet om kernefamilien ikke noget, der

forandrer sig ret meget det er stadig det familiebillede,

vi drømmer om. Selv om der er omkring 25 procent af

danskerne, der er skilt, enlige eller lever i sammenbragte

familier i dag, vil billedet på, hvad vi ser som den ’rigtige’

familie, i fremtiden stadig være kernefamilien.

når vi bliver skilt, prøver vi at danne en ny, og det er

netop fordi, mange mennesker beundrer den typiske kernefamilie.

Hvorfor ser det sådan ud?

familieidealet er ret konstant i vores liv, og det er fordi

samfundet bliver mere og mere komplekst. Der stilles stadig

større krav til os på arbejdsmarkedet, alting ændrer sig

rundt om os på grund af globalisering jo tættere verden

rykker på én, jo mere har vi behov for at høre til en kerne,

at kunne være et sted, hvor vi ikke skal tænke så meget på

alle de bekymringer, der er lige uden for døren. Det sted

beboermagasinet BoDanmark 40

er typisk i hjemmet og med familien. undersøgelser viser

også, at det, der betyder mest for menneskers tilfredshed i

livet, er at give og modtage kærlighed og det kan man jo i

høj grad i familien, for det er som regel der, man har mennesker

omkring sig, der elsker en ubetinget.

Hvilke udfordringer vil familien møde i fremtiden?

i de næste mange år vil en af udfordringerne være manglen

på tid. vi har en høj erhvervsfrekvens, og når vi skal passe og

pleje familien og gå til fritidsaktiviteter samtidigt, bliver vi

pressede på tid. Det bliver en udfordring at styre og prioritere

tiden og få sagt nej til en masse ting, så man kan få tid til at

dyrke familien. vi har behov for tid sammen med familien,

uden at det nødvendigvis er planlagt, hvad vi skal lave. Det er

ofte også det, børn gerne vil have nærvær, hvor forældrene

er tilstede. når der opstår knas i familielivet i fremtiden, er

vi meget tilbøjelige til at søge hjælp. Det er en udvikling, vi

allerede kan se nu, hvor vi er blevet mere åbne over for, at der

kan være problemer i familien. Tidligere har det været noget

meget privat, men nu er det blevet mere acceptabelt at snakke

om problemerne og søge hjælp til at løse dem.

Hvad vil ændre sig?

en af ændringerne, vi kommer til at se meget i fremtiden,

og som vi begynder at se lige nu, er den maskuline revoluti-


om fremTiDSforSkeren

marianne levinsen fra Center for fremtidsforskning er

cand.scient.pol. og har de sidste fem år arbejdet professionelt

med fremtiden. hun er foredragsholder og har en

baggrund som medarbejder, leder og konsulent i både private

og offentlige virksomheder. i 2009 blev hun medlem

af kraks Blå bog som den første kvindelige fremtidsforsker.

marianne levinsen er desuden forfatter til bogen

’2020 forbrugere, detailhandel og byer i fremtiden’,

bestyrelsesmedlem for aarhus Tech (tidligere aarhus

Tekniske Skole) og skribent i Jyllandspostens magasin

’erhverv og økonomi’. Se mere på www.fremforsk.dk.

on af familielivet, hvor mænd bruger mere tid på deres små

børn. De tager mere fri fra arbejde og går måske også på

orlov. Tidligere var arbejdet med at læse for de små, bade

og made dem og alle de andre daglige funktioner i højere

grad overladt til kvinderne, og for mændene var der ikke

nogen særskilt værdi i at bruge en masse tid sammen med

deres små børn. i dag er unge mænd meget fokuserede på,

at det er vigtigt at være sammen med deres børn allerede

fra de er små, og det vil vi komme til at se endnu mere af i

fremtiden.

Det betyder, at mænd og kvinder bliver mere ligestillet

på hjemmebanen, når de har små børn. omvendt kan det

så måske give nogle konflikter, når begge parter pludselig

gerne vil være så meget til stede i børnenes liv på samme

tid.

hvaD er fremTiDSforSkning?

vi ser på, hvordan mennesker, arbejdsmarked, forskning,

og mange andre dele af samfundet ser ud i dag og

på, hvordan det så ud tidligere. Den viden

kan vi bruge til at give en slags kvalificeret

bud på, hvordan tingene kan se ud i

fremtiden hvad vil blive ved med at

se sådan ud, og hvad vil ændre sig?

Der er nogle emner, der er nemmere

at forudsige noget om end andre

for eksempel er det forholdsvis nemt

at sige noget om familien i fremtiden,

fordi det ikke ændrer sig

så hurtigt. Det er omvendt

med emner som teknologi

og sociale netværk på

internettet, hvor udviklingen

går hurtigere.

Det er for eksempel

sværere at give et

bud på, om vi bruger

facebook lige så

meget om fem år,

når vi vil holde kontakten

ved lige med

venner og familie, eller om vi

gør det på en anden måde.

Kilde: Marianne Levinsen

beboermagasinet BoDanmark

41


Bo

beboermagasinet BoDanmark 42

DanmarkRundt

80 år

meD viBorg

kan du huske…? er det virkelig

så længe siden…? hvor tiden dog

går…!

Boligselskabet Sct. Jørgen

viborg-kjellerup har gennem

forlaget viborg udgivet en bog

om domkirkebyens seneste 80 års

historie. Bogen er en rejse gennem

tiden og de 128 sider er spækket

med historiske fotos. Pris for

beboere og boligsøgende: 100 kr.;

Boligselskabet Sct. Jørgen tlf. 87

92 59 25. Pris i boghandlen: 198 kr.

Jeppesen

overskuddet fra bogen går

ubeskåret til “verdens flygtninge

Simon

viborg 2010”. foto:

møBlereDe Boliger

i nørre SneDe

Siemens Wind Powers udenlandske ansatte flytter ind i møblerede

lejeboliger i nørre Snede. marketingchef karina lauridsen har sammen

med midtjysk Boligselskab taget et nyt initiativ for at udleje boligselskabets

omkring 20 tomme lejeboliger i området. midtjysk Boligselskab

har indgået et samarbejde med virksomheden om at tilpasse de ledige

boliger til Siemens Wind Powers behov, nemlig møblering og hurtigt

bredbånd. Til gengæld henviser Siemens Wind Power deres stigende

antal udenlandske medarbejdere til midtjysk Boligselskab, som lejer

boligerne ud til de pågældende. Siemens Wind Power har sit hovedkvarter

i Brande, tæt på nr. Snede, og har hele tiden brug for hurtige

boliger til nye medarbejdere og udenlandsk arbejdskraft, der skal

arbejde eller uddannes på virksomheden.

ordningen er en stor succes ni boliger er allerede udlejet, og forretningsfører

alfred larsen oplever endnu en positiv sidegevinst.

vi har haft større søgning på boligerne på engholmvej i nr. Snede

resulterende i flere udlejninger de seneste måneder. Det er dels omtalen

i de lokale medier om samarbejdet med Siemens Wind Power dels

annonceringen på de store landsdækkende internetportaler, der er slået

igennem, mener han.


VInD En JACOB JEnSEn RøGALARm SE SIDE 50

foto: mikal Schlosser

Gode råd om

1. gå aldrig fra tændte levende lys og vær opmærksom på, hvor du anbringer lysene.

2. Pas på med tændte cigaretter. lad askebægeret stå natten over eller hæld vand på asken,

inden du tømmer den ud i skraldespanden.

3. Pas på varme gryder, pander og el-kedler, når du laver mad. forlad aldrig madlavning.

4. Brændende fedtstof og olie må aldrig slukkes med vand. læg låg på!

5. hvis du bliver forbrændt, skal du straks skylle med køligt vand og fortsætte til smerterne er væk.

kontakt en læge hvis forbrændingen er dyb eller større end en hånd.

6. halogenpærer bliver varmere end almindelige pærer og kan let antænde brandbart materiale.

7. Planlæg og træn, hvordan du og din familie kommer i sikkerhed, hvis der går brand i jeres bolig.

8. fjern ting, som flyder foran trapper og døre og kan blokere en vigtig udgang, hvis det brænder.

9. Tænk på din brandsikkerhed, når du er i byen og fester. Du bør altid vide hvor den nærmeste

brugbare udgang er.

10. hvis det brænder så kom væk fra ilden og røgen. husk: røgen er farlig.

11. råb “det brænder”, så de andre kan høre dig og komme ud i tide

12. ring 112 og få hjælp.

Kilde: www.flammernesportal.dk

beboermagasinet BoDanmark

43


90 år

og aktiv på nettet

han havde netbank, før vi andre havde hørt om det.

han Skyper med sin søn og sønnesøn, og handler ind på nettet.

TEKST OG FOTO: AnDERS JUEL HAnSEn, ajh@bdk.dk

min første computer var en Commodore 64. Der var ikke

nogen harddisk, men kun et floppydrev til disketter, fortæller

ebbe frisch om computeren, han købte i 1985. i dag er

han 90 år og bor i kastanieparken i ryslinge på fyn, hvor

han stadig er aktiv i afdelingsbestyrelsen, om end han har

trukket sig lidt tilbage.

Det kniber med hørelsen og med at følge snakken i

forsamlinger, så jeg har valgt at blive suppleant.

ebbe har tidligere siddet i bestyrelsen for arbejdernes

andelsboligforening i ringe og været aktiv i frimenigheden

og ældrerådet.

i slutningen af 2. verdenskrig var han på højskole og

mejeriskole ved grænsen i Sønderjylland og oplevede de

mange flygtninge i området.

“Jeg mener, det kapitel i mit liv har haft stor betydning

for mit virke og livssyn”, har ebbe mailet som opfølgning

på interviewet.

ny plæneklipper på nettet

i afdelingsbestyrelsen er han kasserer, og på nettet overfører

han indbetalinger til afdelingens konto. Selv har han,

mens han var i 60’erne, været på aftenkurser i pc og tog

matematik på hf. i en alder af 70 år gik han på et programmeringskursus

på Tietgenskolen i odense. Pc’en har været

en stor hjælp, når han skulle holde styr på medlemslisterne

i ryslinge frimenighed, hvor han er medlem og hjælper til.

Det var med til at lære mig, hvordan jeg kunne bruge

en computer. Jeg starter den gerne om morgenen, og så er

den tændt hele dagen.

beboermagasinet BoDanmark 44

Tv2’s nyheder og mailen er blandt de ting, som ebbe

frisch dagligt er inde at læse.

Er du også på netbank?

hvad skulle jeg ellers have en computer til? Der kan jeg

ordne det hele. Jeg har også nem id, og et par gange om

ugen ringer jeg over Skype til mit barnebarn og taler med

mine to oldebørn i københavn. min søn er også på Skype.

ebbe handler på nettet og har købt sit fjernsyn, senge og

senest sin nye plæneklipper på nettet.

Tror du folk på 75-80 år

kan komme i gang og bruge internettet?

Det vil jeg da næsten håbe for dem. Jo længere tid der

går, jo mere afhængige bliver vi af nettet. De, der ikke er

på nettet, er tvunget til at gå på posthuset med girokort og

betale i dyre domme. man skal bare sørge for at finde et

grundlæggende kursus i brug af pc’ en. Jeg tog mit første

kursus, da jeg var 65 år.

Også for min egen skyld

ebbe bor i Boligforeningen faaborg midtfyn og har været

aktiv i kastanieparken med 31 rækkehuse af flere omgange.

afdelingsbestyrelsens opgave er at finde ud af, hvad de

andre beboere synes. vi holder åbent hus en gang imellem og

inviterer beboerne på kaffe og kage og en snak. når vi annoncerer

det, så er det mig, der skriver og printer ud. Bagefter går

vores formand Diana rundt og deler informationen ud. Det er

også lidt for min egen skyld, fordi jeg synes det er sjovt.


http:// En hverdag med koder

i melfarparken i middelfart sidder en ung fyr på 17 år med fingrene på

tastaturet og blikket rettet mod en computerskærm. over skærmen ruller

afdelingsreferater, billeder og film alt sammen styret af nicklas Pedersen, der

udvikler og redigerer afdelingens hjemmeside.

TEKST: LOUISE HOnORé PRyn • FOTO: FLEmmInG KOCH

hjemmesiden www.melfarparken.net

så dagens lys for godt et år siden, og

nicklas var med fra starten som frivillig

hjælp. Dengang havde han netop

afbrudt sit efterskoleophold og stod

derfor foran et fremtidsvalg. Tilbuddet

om at redigere hjemmesiden for melfarparken

var for godt til at takke nej, og

selvom nicklas aldrig havde arbejdet

med hjemmesider tidligere, blev udfordringen

taget op med entusiasme.

Jeg synes, at det er et rigtig stort

ansvar at skulle redigere hjemmesiden

for melfarparken, og jeg er meget

glad for at have fået muligheden, for

det har udviklet mig meget positivt.

Jeg var blevet træt af skolen og havde

svært ved at passe den, men det her

giver mening for mig. nu er der noget,

jeg gerne vil stå op til, og noget jeg

kan lide passe, fortæller nicklas.

Som en marionetfører lader han

sidens elementer fortælle en historie

om melfarparken og dens beboere

med særlig tanke på, hvem der

besøger siden, og hvad deres forventninger

er også i fremtiden.

Jeg forestiller mig, at det er beboerne

fra melfarparken men også nogle

udefra, der besøger vores side. vi har

forsøgt at lade den henvende sig til

to grupper, de ældre og de yngre. De

ældre er mest interesserede i facts, så

der ligger referater og oplysninger om

afdelingen, hvor de yngre er mere inte-

resserede i billeder og film. Jeg kunne

godt tænke mig at udvikle siden mere i

retning af de unge, så der måske også

kommer chat eller et forum, hvor man

kan tale sammen, fremhæver nicklas.

Beboerne i melfarparken er begejstrede

for den unge mands indsats, der

trods sin succes gerne vil i lære som

mekaniker i fremtiden for på den måde

både at bibeholde det tekniske aspekt

i sit arbejde og samtidig helt konkret

have løsningen mellem fingrene.

niCklaS

nicklas Pedersen er 17 år og

bor i melfarparken i middelfart.

han har for nylig fået en

praktikplads i melfarparken,

hvor han hjælper til i caféen

og er ansvarlig for udvikling

og redigering af afdelingens

hjemmeside.

hJemmeSiDen

• Hjemmesiden kan findes på

www.melfarparken.net.

• Siden er udviklet af en ekstern

programmør, der samtidig har

udarbejdet et redigeringsmodul,

som nicklas bruger til at redigere

siden.

• nicklas bruger 10 timer om ugen

på redigering af hjemmesiden.

• På siden kan man foruden oplysninger

om afdelingen finde film og billeder,

som både nicklas og afdelingens

øvrige unge ihærdigt supplerer

siden med.

beboermagasinet BoDanmark

45


Hvilken

farve

er du?

hvordan pakker du din kuffert, inden du skal ud at rejse…? har du i god

tid lagt dit tøj frem på sengen og systematisk sorteret det efter praktisk

brug? eller sker pakningen med lynets hast lige i sidste øjeblik?

måden vi gør tingene på, siger noget

om, hvordan vi er, og hvordan vi foretrækker

at gribe tingene an. Det har

Whole Brain-modellen sat farver på

så hvis du føler, at den først nævnte

pakke-metode passer bedst på dig, så

er du formentlig grøn. hvis du derimod

bedre kan genkende dig selv i

den anden er der en stor chance for,

at du er gul. Det handler nemlig om,

hvilken del af vores hjerne, vi bedst

kan lide at bruge. er vi rationelle eller

intuitive? er vi til detaljer eller store

helheder? Disse forskelle betyder

noget for, hvordan vi indgår i et samarbejde

og det har Boligkontoret for

nylig skrevet en bog om.

Bogen Sæt kulør på samarbejdet

en bog om det moderne beboerdemokrati

handler først og fremmest

om samarbejdet i en boligorganisation

og om de sammenstød, der her

kan opstå, når forskellige mennesker

skal arbejde i den samme retning.

men “samarbejde” er jo noget, der

foregår overalt. På arbejdet, i familien,

i skolen på alle steder, hvor vi

skal forholde os til andre mennesker

og finde fælles fodslag. Derfor kan

vi alle have glæde af at tænke lidt

over, hvilken farve vi selv og vores

beboermagasinet BoDanmark 46

omgivelser er. her kommer et hurtigt

overblik over Whole Brain-modellens

fire farver.

Blå er den der forholder sig kritisk,

objektivt, og rationelt til tingene. Blå

vil gerne basere sine beslutninger

på faktuelle og veldokumenterede

informationer og går efter et realistisk

og kvantitativt resultat med konkrete

og målbare fordele. Blå vil gerne “til

sagen”, går efter essensen frem for

detaljerne og er typisk ret formel i sin

stil og sparsom med kropssproget.

Grøn er struktureret, systematisk og

pragmatisk i sin tilgang til tingene. grøn

er god til at planlægge og føre beslutninger

ud i livet trin for trin. regler og

tidsplaner overholdes, og alle detaljer

tages med i overvejelserne. grøn er pålidelig,

grundig og sirlig og foretrækker

at bevare tingene som de er, så længe

alting fungerer, som det skal.

Rød forholder sig subjektivt til tingene

og vil, i modsætning til blå, helst

basere sine beslutninger på følelser

BOG Om

BEBOER-

DEmOKRATI

OG SAm-

ARBEJDE

og fornemmelser. rød er et socialt,

imødekommende og empatisk menneske

og har fokus på de personlige

relationer i en gruppe. rød går ind for

respekt, involvering og tilgængelighed

og er sårbar i situationer, hvor

disse værdier ikke håndhæves. rød

giver udtryk for sine følelser og kommunikerer

meget via kropslige udtryk

og fysisk berøring.

Gul tænker i billeder, helheder og

sammenhænge og føler sig bedst

tilpas, når der ikke er for mange begrænsninger.

gul er visionær, innovativ

og forandringsparat og foretrækker

at agere i en fleksibel form, hvor

reglerne kan ændres undervejs og

efter behov. gul er ofte ustruktureret

og beskæftiger sig gerne med mange

ting på én gang.

mange misforståelser og konflikter

opstår, fordi man i hver tankestil bringer

særlige forventninger og antagelser

med sig. med indsigt i andres præferencer

øger man tolerancen over

for hinanden. man får desuden hjælp

til at forudse andres forventninger og

ikke mindst imødekomme deres måde


Fire forventninger til

et legepladsprojekt

Pia

Prioriteret rækkefølge:

1 Klart formål

2 Valid dokumentation

3 Budget

4 Et godt tilbud

5 Valuta for pengene

6 En legeplads der giver prestige

Niels

3 Detaljeret dagsorden

3 Tidsplan

3 Information om

sikkerhedskrav

3 Rollefordeling

3 Styr på vedligeholdelse

og drift

3 Området skal deles op

og indhegnes, så man

kan se hvad der er hvad

3 En god, gammeldags

legeplads

at kommunikere på også selvom den

ikke er naturlig for en selv.

Whole Brain-modellen kan med

andre ord bruges som en forståelsesramme

for den måde, vi møder

hinanden på, hvor de fire farver udgør

et fælles sprog, der hurtigt og nemt

kan bruges af alle.

Æstetik

Spændende projekt

Utallige muligheder

Energi-legeplads

Kunst

Naboskab

Intelligent legeplads

En banebrydende legeplads

Et fælles projekt

Grill-plads

En legeplads

til alle

Værdi for beboerne

Socialt mødested

Hyggebænke

Trine

Karen

Forskellighed er en styrke, hvis den bruges

rigtigt. Sæt kulør på samarbejdet er en bog

med redskaber til at styrke samarbejdet i det

moderne beboerdemokrati.

et samarbejde, som i dag stiller større krav til

dialog, åbenhed og nye initiativer end nogensinde

før.

Bestyrelsesmedlemmer i boligorganisationer og

boligafdelinger bruger tusindvis af timer på frivilligt

arbejde. Boligkontoret har nu udgivet en bog med

redskaber til at styrke samarbejdet i beboerdemokratiet

både inden for boligorganisations egne

rammer og udadtil i samarbejdet med lokalområdet,

andre boligorganisationer og kommunen. Bogen udkom

i marts 2011, er på 240 sider og kan købes hos

Boligkontoret Danmark på tlf. 35 44 80 20 eller mail

boligkontoret@bdk.dk. Pris 250 kr. + forsendelse.

Sæt kulør på Samarbejdet en bog om det moderne beboerdemokrati mette kramshøj Flinker (red.)

Sæt

kulør

på Samarbejdet

en bog om det moderne beboerdemokrati

Boligkontoret Danmark

mette kramshøj Flinker (red.)

beboermagasinet BoDanmark

47


Parforhold på

deltid

man kan godt være kærester og bo hver for sig.

AF JEAnETTE HEDEGAARD • FOTO POLFOTO

gennem de sidste ti til femten år er det blevet mere

udbredt i Danmark, at voksne vælger at være kærester og

samtidig vælger at bo i hver sin bolig. Det har både fordele

og ulemper men for mange par handler det om at få en

hverdag til at fungere, når der både er “dine” og “mine”

børn at tage hensyn til.

Stabilitet er det vigtigste

Der er 100 kilometer eller en time i toget mellem Christine

og Jens. De har været kærester i over fire år, men de

har valgt at bo hver for sig, for sådan fungerer deres familie

bedst lige nu. De har begge børn fra tidligere forhold, og det

handler i høj grad om børnenes hverdag, hvor deres trivsel

og det fælles ansvar med den anden forælder er vigtigt.

Christine og Jens taler dog sammen hver dag, ses flere gange

om ugen og holder ferier sammen. Både med og uden børn.

lige nu bor min datter far tæt på sin far. Det betyder meget

for hende. for mig er det vigtigt, at min datter trives i sin

hverdag og har tæt kontakt med sin øvrige familie. Jeg har

selv mit arbejde og netværk tæt på min bolig, og det vil jeg

gerne bevare, fortæller Christine. Det gælder for os begge,

at det ikke bare er lige til at flytte 100 km væk. Som det er nu,

går det godt, men det er ikke nødvendigvis den livsform, vi

helst ville vælge.

familie- og kønsforsker, karen Sjørup, fra roskilde

universitet Center peger på, at der er flere årsager til, at et

kærestepar vælger at bo hver for sig.

hvis der er børn, gør forældrene meget for, at børnene

oplever et stabilt liv, hvor de ikke skal flytte, og hvor

de nemt kan bevare kontakten til den anden forælder. Så

selvom man får en ny kæreste, så er det langt fra sikkert,

at man flytter sammen. Der kan godt gå mange år, hvis det

betyder, at man skal flytte langt væk.

En moderne livsform

Christine er ikke ene om at have en hverdag, hvor hun bor

et andet sted end sin kæreste.

beboermagasinet BoDanmark

48

Det er en stadig større befolkningsgruppe, der vælger

at leve sådan. Det er desuden et meget udbredt fænomen,

før folk får børn, eller når børnene er flyttet hjemmefra. og

det er især noget, man ser i storbyer, hvor der er mange

mindre boliger, og det er nemt at komme hen til hinanden,

forklarer karen Sjørup. hun peger på, at det er en livsform,

vi kommer til at se endnu mere til blandt de yngre generationer

i de kommende år.

når man bor hver for sig, behøver man ikke være enige

om alt for eksempel, hvordan der skal se ud i hjemmet,

eller hvordan man opdrager sine børn.

Som det er nu, så bestemmer jeg selv, hvordan jeg

opdrager min datter, og hvordan der ser ud i mit hjem. Det

er jo nemt, når det bare er en selv. hvis vi boede sammen,

skulle vi være mere enige om den slags, siger Christine.

hun lægger dog ikke skjul på, at selvom de er gode til at

få det til at fungere og ses meget, så ville det være dejligt,

hvis de kunne dele ansvaret og oplevelserne i hverdagen.

Jeg har en del tid for mig selv, og jeg kan godt nyde en


aften, hvor det bare er mig med en god bog, mens min datter

sover. men jeg har også nok af dem.

nye traditioner

netop det med at mangle en hverdag sammen gør, at mange

ofte indretter sig, så de får nogle traditioner i deres familieliv.

man køber måske en kolonihave og bruger det som et

fælles sted, eller man arrangerer familieweekender. andre

vælger at spise aftensmad sammen tit, så man bliver en del

af hinandens hverdag, forklarer karen Sjørup.

for Christine og Jens handler det om, hvordan de bedst

kan være en del af hinandens hverdag, når de nu ikke bor

sammen og de har da også mødt nogen undren undervejs.

folk kan godt undre sig over, hvordan vi får det til at

fungere. vores venner og familie ved, at vi er et par, men

andre kan godt blive i tvivl, om de skal invitere os begge til

en middag og hvad med børnene. vi er altså bare familie på

den måde, som vi er lige nu, slutter Christine.

foto: Peter elmholt

Juridisk

brevkasse

?

AF CHEFJURIST BJARnE nIGAARD bjn@bdk.dk

Skal skal ikke skillevæg

hej Bjarne

vores søn er flyttet hjemmefra, og vi vil godt udvide

vores lille stue med hans tidligere værelse.

kan vi bare rive væggen ned mellem stuen og

værelset den er ikke bærende eller skal vi

ansøge vores boligselskab først?

med venlig hilsen

venlig hilsen klC og TlC

Kære hr. og fru LC.

Jeg kan godt forstå, at I gerne vil lave lidt om, når

nu yngste generation flyver fra reden.

Og den fri råderet giver jer faktisk også mulighed

for at ændre på rumfordelingen når altså det

sker ved at ændre på en ikke-bærende væg, som

den I har, og i det som loven kalder “sædvanligt

omfang”. Som udgangspunkt er det en ret man har

- at nedtage eller opsætte en væg. Selvfølgelig skal

det ske håndværksmæssigt korrekt og forsvarligt,

som ethvert andet arbejde i lejligheden, men der er

tale om en ret.

Nu skulle man så tro, I bare kan gå i gang, men

her spiller den stedlige kommune nogle gange

med i kampen. Nogle kommuner har nemlig den

opfattelse, at det at ændre på ruminddelingen er

en såkaldt “enkeltstående ombygning eller anden

forandring”. Det betyder konkret, at kommunen

opfatter ændringen som omfattet af bygningsreglementets

bestemmelser, og at det dermed bliver

en byggesag. Ikke en sag, der kræver byggetilladelse,

men en sag, der kræver anmeldelse til

bygningsmyndigheden. Så kan kommunen dermed

opkræve et gebyr for “byggesagen”.

Vurderingen varierer dog fra kommune til kommune.

Derfor kontakt jeres driftschef på afdelingskontoret,

inden I går i gang.

Held og lykke med projektet.

Med venlig hilsen

Bjarne Nigaard

beboermagasinet BoDanmark

49


Rundt om BoDanmark

I næste nummer af

K

i næste nummer af BoDk sætter vi fokus

på sundhed. Både den indre og den ydre

sundhed og den i din bolig.

Du kan også læse om strategier for

et sundere miljø det nytænkende

koncept vugge til vugge fremtidens

design-strategi, der vil

gøre affald til næringsstoffer,

bygge huse som træer og

skabe byer som skove.

artiklen skulle være

bragt i dette nummer,

men er udsat til

BoDk nr. 68.

Bo

50 beboermagasinet

BoDanmark

D

foto: fDB

Ko

nkurrence

vinD en JaCoB JenSen røgalarm

konkurrenCevinDere

fra BoDK 66

Vindere af en retrolampe

• mogens nørregaard, aB hørsholm kokkedal

• kirsten Jepsen, ribe Boligforening

• gerda fjeldsø, Boligselskabet Sct. Jørgen

Vindere af niels Hausgaard-DVD

• else Duncan, Sakskøbing Boligselskab

• henning Sørensen, midtjysk Boligselskab

• Birgit eilersen, Boligselskabet Teglværksgården

• Birrit Stensgaard, Boligselskabet Sct. Jørgen

• margit rasmussen, Boligselskabet Sct. Jørgen

• anne Johansson, DSB herfølge

• mette nørris Borved, Boligselskabet Sct. Jørgen

• kurt knudsen, Bogense andelsboligforening

• lau olsen, andelsboligforeningen holmegården

• Benny lindsted, andelsboligforeningen Brande

vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og telefonnummer til:

bodanmark@bdk.dk og skrive “røgalarm” i emnefeltet. eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til:

Boligkontoret Danmark, lundsgade 9, 2100 københavn ø, att. mette kramshøj flinker.

Besvarelserne skal være fremme senest mandag den 23. maj 2011. vinderne af konkurrencen

offentliggøres i næste nummer af BoDanmark.

navn:

Adresse:

Boligorganisation:

Telefonnummer:


inDstilling til BoligKontorets BoPris

Jeg/vi indstiller hermed:

navn på kandidaten/kandidaterne:

Boligselskab: afdeling:

Kandidaten indstilles af:

navn på indstilleren:

e-mailadresse: Telefonnummer:

Begrundelse:

Beskrivelse af kandidatens indsats/aktiviteter:

yderligere oplysninger kan indhentes hos:

navn på kontaktperson:

e-mailadresse: Telefonnummer:

Dato og underskrift:

den / , 2011 underskrift:

inDstilling til BoligKontorets initiAtiVPris

Jeg/vi indstiller hermed:

Projektet/initiativet:

repræsenteret af (navn):

Boligselskab: afdeling:

Initiativet indstilles af:

navn på indstilleren:

e-mailadresse: Telefonnummer:

Begrundelse:

Projektbeskrivelse:

målsætning:

Tidsplan:

økonomisk overslag:

yderligere oplysninger kan indhentes hos:

navn på kontaktperson:

e-mailadresse: Telefonnummer:

Dato og underskrift:

den / , 2011 underskrift:

indsendes til Boligkontoret Danmark, lundsgade 9, 2100 københavn ø Sidste frist 23. maj 2011


Boligkontoret Danmark din boligadministration

Skriv dig op til en bolig hos os

Opskrivning til boliger og betaling til ventelisten kan ske på vores hjemmesider: www.boligkontoret.dk og www.ledigeboliger.dk.

For boliger i Viborg området www.boviborg.dk. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer

Afdelingskontoret Skanderborg

Poul la Coursvej 27 8660 Skanderborg

Telefon 86 52 21 77 fax 86 51 04 74

skanderborg@bdk.dk

Lokalkontoret Silkeborg

markedsgade 8, st.tv.

8600 Silkeborg

Tlf. 86 81 60 25

fax 86 81 60 25

(ingen udlejning)

Afdelingskontoret Ribe

Tangevej 30 6760 ribe

Telefon 75 42 30 00

fax 75 42 20 27

ribe@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding

C.f. Tietgensvej 1C

6000 kolding

Tlf. 76 60 32 32 fax 75 50 32 32

kolding@bdk.dk

Lokalkontoret Holsted

nørregade 1

6670 holsted

Tlf. 75 39 35 66

holstedboligforening@bdk.dk

Afdelingskontoret Viborg

Boligselskabet Sct. Jørgen, viborg kjellerup

Brovej 18 8800 viborg

Telefon 87 92 59 25 fax 86 62 78 72

post@bsjviborg.dk eller viborg@bdk.dk

Afdelingskontoret Fyn

Sivlandvænget 27B 5260 odense S.

Telefon 63 12 75 80 fax 63 12 75 81

fyn@bdk.dk

Afdelingskontoret Allerød

kirkevænget 8a 3450 allerød

Telefon 48 17 22 21 fax 48 17 76 03

alleroed@bdk.dk

Afdelingskontoret Holte

røjelskær 15, 2. sal 2840 holte

Telefon 39 25 10 00 fax 39 25 10 01

holte@bdk.dk

Afdelingskontoret Helsingør

fabriksvej 8 C 3000 helsingør

Telefon 49 26 66 44 fax 49 26 66 77

helsingoer@bdk.dk

Boligkontoret Danmark

lundsgade 9 - 2100 københavn ø

Telefon 35 44 80 80 fax 35 44 80 01

Afdelingskontoret Sakskøbing

guldborgvej 2 4990 Sakskøbing

Telefon 54 70 29 50 fax 54 70 29 51

sakskoebing@bdk.dk

Lokalkontoret nakskov

axeltorv 18

4900 nakskov

Tlf. 54 91 09 10 fax 54 91 09 19

nakskov@bdk.dk

Lokalkontoret Fakse

østervej 17

4640 fakse

Tlf. 56 71 32 30 fax 56 71 35 25

fakse@bdk.dk

More magazines by this user
Similar magazines