hjemkomst - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

hod.dk

hjemkomst - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk

4| april/maj | 2009

Hyldest ved

Officerernes Fagblad

Bredeste enighed om Forsvaret i 150 år

Uanstændigt lav betaling

til udsendte soldater

Absalons

hjemkomst


2 nr. 4/2009

Officerernes Fagblad

INDHOLD

Vores H-O-D . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2

LEDER:

Godt grundlag for nyt forsvarsforlig . . . . . .5

DEBAT:

• Nye kampfly – et uundgåeligt valg . . . . .6

• Nye kampfly? Det er ikke for sent

at lade fornuften råde . . . . . . . . . . . . . . .8

• Tjenestemandsloven under anklage? . .10

• Hvilke kapaciteter skal Danmark

råde over? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11

• Messekantiner

– gå venligst efter bolden . . . . . . . . . . .13

• Forsvaret og karrieresystemet . . . . . . . . .14

Bredeste enighed i 150 år . . . . . . . . . . . . .16

F16 skal erstattes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17

Forsvaret er et

udenrigspolitisk instrument . . . . . . . . . . .18

Hyldest til Absalon . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20

„En undervægtig, syg mand

– med en AK47“ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21

Hjemmets værn gennem 60 år . . . . . . . . .23

Uanstændigt lav betaling til

udsendte soldater . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24

Afghanistan-krigen kan trække

ud i 5-10 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26

Danske aktører midt i

NATO-hovedkvarteret . . . . . . . . . . . . . . . .28

Tamt møde med den engelske

forsvarsminister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29

Vi vil så gerne – men det koster . . . . . . . .30

Forstærkning til HBU-enhederne . . . . . . .33

Hul i hovedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .35

FAGLIGE NOTER:

• Optjening af pensionsår til

tjenestemandspension . . . . . . . . . . . . .37

• Fokus på sygefravær . . . . . . . . . . . . . . .37

OFFICERENS FRIKVARTER . . . . . . . . . . . . . .38

Fra krig til kunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .40

FORSIDEN:

Efter parade, hyldesttaler til besætningen og medaljeoverrækkelse

på HDMS Absalon i København er HKH kronprins Frederik på vej ned

ad landgangsbroen.

Under sin udsendelse har Absalons besætning haft fat i 88 pirater,

men manglen på en international domstol har gjort det svært at

retsforfølge piraterne, selvom det seneste hold pirater er sendt til

Holland. Der er blevet konfiskeret 56 håndvåben, otte stiger, fire

GPS'er og fem mobiltelefoner. Absalon skal nu på værft for at blive

klargjort til at blive sendt af sted til farvandet omkring Somalia

kort efter nytår.

Læs artiklen med kommandør Frank Trojahn, som fortæller om

Absalons møde med piraterne ud for Somalias kyst og se billederne,

da besætningen blev budt velkommen hjem af pårørende, chefer,

minister og kronprinsen. Side 20-21-22.

Foto: Peter Eilertsen

Rapport

med anbefalinger til debat

Af redaktør Henning Lahrmann

Den af repræsentantskabet nedsatte arbejdsgruppe

D

som har analyseret organiseringen af det politiske

niveau i HOD, har nu afsluttet første fase af sin opgave

med at udarbejde en række anbefalinger. Rapporten

har været drøftet på HB-mødet den 2. april

og skal nu til debat blandt medlemmerne. Den fulde ordlyd af

rapporten med bilag ligger på HOD’s Medlemssite, hvor man læse/downloade

den i sin helhed.

Arbejdsgruppens formand, Anders Sindum, deltog i HB-mødet,

hvor han fortalte om arbejdsgruppens arbejde samt gav et

oplæg til rapporten. Efterfølgende var der nogle spørgsmål og

kommentarer fra en række af hovedbestyrelsens medlemmer.

Rapporten blev generelt kommenteret som god og grundig.

- Vi har i arbejdsgruppen under hele processen været meget

bevidste om samhørighed og legitimitet, således at ledelsen af

HOD er sammensat på en måde, der sikrer accept og forståelse

hos alle medlemmerne, siger Anders Sindum, som peger på et

par af rapportens anbefalinger. De er tænkt som appetitvækkere

til læsning af den samlede rapport:

- Værnstilhørsforholdet er det styrende i vores tilknytning til

HOD, og det skal derfor også afspejle sig i sammensætningen

af HB.

- Begrebet og funktionen „næstformand“ ændres til „værnsformand“.

- Nuværende valgprocedurer til HB fastholdes.

- Forretningsudvalget nedlægges.

- Hovedbestyrelsen reduceres i størrelse til 14 mand samt formand.

- Honorering ændres til honorering af den samlede HB.

Næste fase i arbejdet er, at rapporten skal drøftes ude i lokalafdelingerne,

således at alle HOD’s medlemmer har mulighed for at

kommentere anbefalingerne og komme med yderligere forslag.

Lokalafdelingerne bedes indsende deres kommentarer og bemærkninger

til specialkonsulent Carl Henning Johnsen (mail:

carl@hod.dk) inden fredag d. 12. juni 2009.

Hvis man har spørgsmål, er man velkommen til at rette henvendelse

til Anders Sindum (Oksbøl) eller én af de andre fra arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppens øvrige medlemmer er:

Jan Heine Pedersen (HRN/FM/LKA 12, HOK), Jan Bøcker Johansen

(SVN/FM/LKA 17, SOK), Steen Rode-Møller (FLV), Jan Werenberg

(BRS), Klaus Bomgaard (HJV/FM/LKA 69, HVS), Poul F. Lerche

(FM/LKA 50,FAK), Jan C. Wolff (HB), Jørn Abel Nielsen (HB)

og Carl Henning Johnsen (sekretær).

Nye

lokalafdelingsformænd

Følgende er blevet valgt som ny lokalafdelingsformand:

Skoler på Holmen - Lokalafdeling 48:

Orlogskaptajn Gorm Müller


HOD’s webportal: www.hod.dk

Sekretariatschefen takkede af

Ved en velbesøgt afskedsreception i HOD’s hus tors-

V

dag den 19. marts sagde sekretariatschef Allan Anholm

tak for de mange år i HOD: - Her på falderebet siger

jeg tak for en dejlig tid med mange oplevelser. Det

har ikke været kedeligt, sagde han.

- Jeg vedgår, at jeg i sin tid var stærk modstander af NyLøn, og jeg

giver gerne Steen Martinussen, den tidligere formand for HOD,

æren for, at vi i HOD endte med at gå ind for NyLøn. Jeg må dog erkende,

at HOD’s medlemmer har fået væsentligt flere penge tilført,

end hvis vi var blevet på den gamle ordning.

HOD’s formand, Bent Fabricius, fremhævede i sin tale til Anholm,

at han med sin fortid som „fedtøre“ i søværnet havde lært

mange ting, som han havde videreført i HOD.

- Med dine år i Forsvarsministeriet og senere i HOD har du beskæftiget

dig med officerernes lønforhold gennem 25 år, og der er

ikke den ting, du ikke har haft fingrene i, sagde Fabricius.

- Jeg værdsætter din viden samt store loyalitet, når en beslutning er

truffet. Du startede som sekretariatschef i det nydannede HOD i Vestervoldgade

og var med til at få kulturerne i de sammenlagte organi-

Kaptajn Ringkøbing er død

Pensioneret kaptajn Carl Kristian Ringkøbing Jensen er

pludselig gået bort, kun en måned før sin 80 års fødselsdag. Sit

gode helbred til trods måtte hans krop give op efter en blodprop

i hjertet.

C. K. R. Jensen – eller Ringkøbing, som de fleste på Høvelte

Kaserne kaldte ham – tjente det danske forsvar i næsten 40 år.

Takket være sine gode engelskkundskaber blev C. K. R. Jensen

udstationeret i USA i 1958-59 for at blive oplært i brugen af Nike

missiler, så han siden kunne undervise i teknikken hjemme i

Danmark. Studieopholdet var et stort minde for resten af livet.

Kort efter hjemkomsten fandt han en sommeraften i Tivoli sit

livs Jytte, som han blev gift med i 1960. Sammen fik de døtrene

Marianne og Jeanette.

I den mellemliggende tid var C. K. R. Jensen rykket fra Avedørelejren

til Bådsmandsstræde Kaserne og derefter til Høvelte Ka-

Slagsmålet om nye kampfly er gået ind i slutfasen – med tilbud om civile jobs…

VORES H-O-D

Den afgående sekratariatschef,

Allan Anholm (t.v.), giver stafetten

videre til Morten B. Nielsen,

som overtog jobbet pr. 1. april

2009. Foto: Peter Eilertsen.

nr. 4/2009 3

Vores H-O-D

sationer til at smelte sammen, sagde HOD’s formand, som på vegne af

hovedbestyrelsen og sekretariatets medarbejdere ønskede Allan Anholm

held og lykke med hans fremtidige tilværelse som pensionist.

Der var „vagtskifte“ i sekretariatet onsdag den 25. marts, hvor den

nye sekretariatschef, Morten B. Nielsen, tog over. hl.

Stress? Træningsskader? Smerter i ryggen?

Læs mere om zoneterapi: www.byluna.eu

Bestilling: byluna@mail.dk - Telefon: 26 27 91 98

serne, hvor han tjente ved Telegraftropperne. Her blev han ikke

bare kendt som en dygtig, pligtopfyldende og respekteret kollega

i motorgården, hvor han især tog sig af lastbiler og motorcykler.

Han var også en rigtig god kammerat – der gerne tog en ekstra

tørn for kollegernes skyld.

C. K. R. Jensen var i Høvelte frem til 1989 – kun afbrudt af en

enkelt afstikker på tre måneder til det civile liv – og blev pensioneret

som kaptajn.

Herefter helligede han sig familien, og ikke mindst fra 2001

blomstrede han op som en meget kærlig og aktiv morfar for hele

tre børnebørn: Markus, Noah og Linus.

Carl Kristian døde 15. april og blev bisat fra Stenløse Kirke 24.

april. Han vil altid være savnet.

Jytte Jensen, Marianne Ringkøbing Schmidt

og Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening

og kan ikke tages som udtryk for organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 6.


Vidste du det?

Køb flybilletten med dit

MasterCard, så er du bedre sikret,

hvis flyselskabet går konkurs.

Opret dit MasterCard gratis i dag på

www.officersbanken.dk eller ring 3378 1976

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

har sørget for ekstra gode vilkår og masser af

fordele til deres medlemmer gennem et unikt

sam arbejde med Lån & Spar Bank.

Offi cersBanken

Offi cersBanken (Lån & Spar Bank A/S), København, cvr 135 38 530


LEDER BENT FABRICIUS

nr. 4/2009

Godt grundlag

for nyt forsvarsforlig

Endelig kom Forsvarskommissionen med ningsområdet, ældreområdet m.m. En - De funktionelle strukturer fortsætter deres

sin beretning. Uagtet at medierne nærmest vanskelig kamp, som naturligvis i den sid- implementering, idet støttestrukturen i end-

løbende har afrapporteret fra kommissioste ende indeholder en række kompromisnu højere grad bør fokuseres imod at sikre

nens møder, er jeg sikker på, at de mange ser. I beretningen peger man på flere områ- sine kunder – herunder de operative kapaci-

forsvarsinteresserede med stor iver har der, der skal analyseres nøjere, og som for teter og Forsvarets personel – de rette leve-

nærlæst beretningen. Dens hovedkonklu- de berørte medarbejdere kan rumme kirancer i rette mængde, tid og kvalitet.

sioner er derfor næppe overraskende.

men til usikkerhed – som f.eks. hærens ild- Når jeg ser på beretningen som helhed,

I en tidligere leder her i bladet har jeg slåstøttekapacitet, FENNEC-helikopternes in- finder HOD den generelt meget tilfredsstilet

til lyd for et konsolideringsforlig. Efter ternationale kapacitet, hærens luftværnslende. Skal der dryppes malurt i bægeret –

min opfattelse er omstruktureringerne som kapacitet, farvandsovervågningsenheder i og det bliver ikke meget –, skal det ske på

følge af det nugældende forlig endnu ikke søværnet samt en optimal anvendelse af beretningens bemandingsmæssige aspek-

fuldt implementerede. Alene af den grund flyvestationsstrukturen.

ter. For første gang helliges et helt kapitel til

er tiden ikke inde til at kaste Forsvaret ind i

Forsvarets bemandingsmæssige situation.

en ny karruseltur med mange nye organisationer,

geografiske flytninger etc. Nu foreligger

der ikke et forlig, men Forsvarskom-

Enten må ambitionsniveauet reduceres,

eller også skal Forsvaret tilføres flere res-

Et glimrende kapitel, som findes absolut

dækkende – også selv om man her forfalder

til lidt talmanipulation for at fremvise gode

missionen har da hørt bønnen eller er snasourcer. lønninger for udsendte soldater.

rere nået frem til den samme konklusion.

Løsningen af Forsvarets bemandings-

Kommissionen anbefaler klart en videre

Usikkerhed om fremtiden er som oftest mæssige problem er et komplekst område,

konsolidering af det nuværende forlig ind i altid ubehagelig. Dybt beklageligt, men an- og derfor må det ikke undre, at jeg sidder

en ny forligsperiode og samtidig en særlig derledes kan det desværre ikke være i en de- med følelsen af, at kommissionen ikke er

fokus på Forsvarets største strategiske promokratisk proces. Jeg vil blot håbe, at der sikker på, hvad der egentlig hjælper. Komblem

– den bemandingsmæssige situation. hurtigt indgås et forlig, og at evt. usikkermissionens anbefalinger omhandler kom-

Beretningen er i flere medier blevet kritihedsfaktorer hurtigst muligt afklares af petenceudvikling, meritering, veteranpoliseret

for ikke at anvise fremadrettede løs- hensyn til de berørte medarbejdere.

tik samt en fortsættelse af nuværende og

ninger. Jeg deler ikke denne kritik. For det Jeg har især hæftet mig ved følgende an- planlagte initiativer etc. Relevante områ-

første tegner rapporten et klart billede af befalinger i beretningen:

der, men er det præcis disse områder, der

Forsvarets tilstand. Der er sikkert dele af

- Ambitionen fastholdes med op til vil fastholde Forsvarets medarbejdere? I

dette billede, der kunne have været tegnet 2.000 udsendte, hvor antallet dog nuance- den seneste fastholdelsesrapport fremgår

anderledes, men generelt set tegnes et deres i forhold til missionernes karakter og det det klart, at udsendte officerer ikke finder

taljeret og retvisende billede af Forsvarets hertil knyttede ressourcetræk. Endvidere honoreringen under deres udsendelse til-

situation på godt og ondt. Ingen lades i lægges der ikke skjul på, at Forsvaret skal fredsstillende. Hvad er kommissionens an-

tvivl om, at der ikke er sammenhæng mel- kunne deltage i alle typer missioner lige fra befaling? Det er at analysere den nuværenlem

det nuværende ambitionsniveau og de den nationale opgaveløsning til egentlige de tillægsstruktur med henblik på at over-

afsatte ressourcer.

kampoperationer. Missionerne kan varieveje fordelingen af de samlede tillægsmid-

Når det kommende forsvarsforlig strikkes res i antal og omfang – altså en større fleksiler mellem de udsendte personelgrupper.

sammen, kan ingen politikere være i tvivl bilitet end i det nuværende forlig.

Altså er svaret: at flytte midler fra nogle per-

om, at enten må ambitionsniveauet reduce- - Materiel- og reservedelsområdet besonelgrupper til andre grupper!

res, eller også skal Forsvaret tilføres flere reshandles ret detaljeret, og på den korte bane I lighed med tidligere blev HOD invitesourcer.

Det bliver en vanskelig proces, der skal der hurtigst muligt anskaffes det

ret til at deltage i en følgegruppe under le-

skal styres i mål af forsvarsminister Søren manglende uddannelsesmateriel, og lagredelse af kommissionens formand, Hans

Gade. Men jeg er sikker på, at der nok skal ne skal genopfyldes. Mange har med spæn- Hækkerup. I forbindelse hermed fik de del-

blive et forlig. Også et forlig, hvor der er ding ventet på valg af kampfly, men det tagende organisationsrepræsentanter mu-

sammenhæng mellem mål og midler. Om forholder kommissionen sig ikke til, idet lighed for løbende at kommentere de man-

det bliver et forlig med flere ressourcer, eller antal, type og tidspunkt for anskaffelse forge notater og rapportudkast, som blev fore-

om ambitionsniveauet reduceres, eller om ventes at indgå i forligsforhandlingerne. lagt kommissionens medlemmer. Set fra

man finder en mellemfaldende løsning, må - Strukturmæssigt skal Forsvaret opbyg- min stol har følgegruppen fuldt og helt le-

vi alle afvente med spænding.

ge personelstyrken gennem det kommenvet op til mine forventninger.

Jeg vil dog ikke blive forbavset, såfremt de forlig, således at Forsvaret er fuldt be-

Sammenfattende er HOD yderst tilfreds

Forsvaret endnu en gang må give afkald på mandet ved udløb af et kommende forlig. I med processen omkring Forsvarskommis-

nogle kapaciteter. Ikke fordi de er overflø- denne opbygning indgår tillige en opnorsionen og finder ligeledes, at beretningen

dige, men fordi Forsvarets økonomi nu enmering af fagligt militært personel, som er et godt grundlag for det kommende forgang

må ses i sammenhæng med statens har været en mangelvare i forhold til de svarsforlig.

øvrige økonomi. Og Forsvaret må her gå mange mindre missioner, og hvor udsen-

ind i kampen om ressourcerne sammen delsesbyrden har været placeret på for få Venlig hilsen

med f.eks. sundhedsvæsenet, undervis- skuldre.

Bent Fabricius

5


Af kaptajn Martin Jespersen (SPE). Fighter Weapons School Graduate, F16-pilot

6 nr. 4/2009 DEBAT

Nye kampfly

– et uundgåeligt valg

I Danske Officerer 3/2009 argumenterer kaptajn Lars H. Jensen (LHJ) atter imod anskaffelsen

af nye kampfly og anbefaler i stedet anskaffelse af førerløse fly (UAV) samt CH47

Chinook-transporthelikopter og AC130 Gunship-nærstøttefly. Dette fremkommer efter

en argumentation med en række faktuelle fejl, som ikke bør stå uantastede

Indledningsvis bør det nævnes at der i Forsvarskom-

I

missionens beretning konstateres, at „som det fremgår

af rapporten fra ’Udvalget vedrørende Forsvarets

Materiel 2007’, kan ubemandede fly ikke inden for

overskuelig fremtid erstatte bemandede kampfly. Erfaringen

viser desuden, at bemandede kampfly løbende kan tilpasses

ændrede opgaver og operationsvilkår, hvilket også vurderes at

ville være tilfældet fremadrettet.“ (Kommisionsberetningen 2008

p.371).

Både og / enten eller?

Lad mig først slå fast, at holdningen blandt de operative kamppiloter,

jeg kender, er, at man brændende ønsker at støtte vores udsendte

kolleger fra hæren på alle mulige måder, således at danske soldater

på jorden kan påkalde flystøtte fra danske jagerfly, hvis det

brænder på. Tankegangen i pilot-kredse er altså mere præget af både

og end LHJ’s enten eller.

I denne forbindelse synes jeg, det er relevant at nævne, at f.eks.

soldater fra Holland ikke nu eller i fremtiden vil blive udsendt i

krig, uden at det umiddelbart er muligt at påkalde støtte fra hollandske

fly. Dette er en direkte konsekvens af massakren i Srebrenica

i juli 1995, hvor 8.000 bosniere blev myrdet. Kort fortalt blev

Dutchbat angrebet af serberne, hvorefter der talrige gange blev anmodet

om luftstøtte fra NATO, hvilket blev nægtet. Dutchbat blev

af serberne tvunget til at forlade deres positioner, og der iværksattes

alt for sent luftstøtte (i øvrigt gennemført af 2 hollandske F16) til, at

det kunne have nogen effekt.

Hollands beslutning om udsendelse af kampfly som beskrevet

ovenfor har allerede vist sig at være fornuftig, senest i forbindelse

Danske OfficererOfficerernes Fagblad

Nr. 4-2009, 18. årgang

ISSN 1399-7572

Udgivet af Hovedorganisationen

af Officerer i Danmark (HOD)

Olof Palmes Gade 10

2100 København Ø.

Tlf. +45 3315 0233.

Fax: +45 3314 4626.

HOD’s webportal:

www.hod.dk

Redaktionens E-mailadresse:

lahrmann@hod.dk

Redaktion:

• Informationschef

Henning Lahrmann, Djfb.

(administrerende)

Privat tlf.: +45 3331 0441

Mobil: +45 4053 1810

Kontrolleret oplag: 5.712

i perioden 1. juli ‘07 - 30. juni ‘08

E-mail: lahrmann@hod.dk

• Kommandør Bent Fabricius

(ansv.h. redaktør)

Privat tlf.: +45 4586 6014

Mobil: +45 5122 6088

E-mail: bent@hod.dk

Redaktionsudvalg:

• Kommandør Bent Fabricius

• Oberstløjtnant Alan B. Richter

Privat tlf.: +45 4914 1563

E-mail: AlanRichters@hotmail.com

• Kommandørkaptajn

Mogens Nielsen

Privat tlf.: +45 3332 9298

E-mail: navaloff.mogens.

nielsen@post.tele.dk

• Major Bjarne Terkelsen

Tj. tlf.: +45 9819 4222

med Battle of Chora, hvor den hollandske lejr i Oruzgan-provinsen

blev udsat for et koordineret angreb af mere end 500 talebanere. Air

support blev primært udført af hollandske F16 og AH64, og uden

denne var den hollandske lejr sandsynligvis blevet løbet over ende.

Set i lyset af, at op imod halvdelen af alle air requests i Afghanistan

ikke imødekommes, og at de danske soldater befinder sig i et af

de mere urolige områder i Afghanistan, er ovenstående model indlysende,

især da vi som danske piloter med Den Kongelige Forholdsordre

i hånden har meget frie hænder i forhold til Rules Of

Engagement til at støtte egne styrker under angreb.

Air Policing

Tilbage til de faktuelle fejl i LHJ’s seneste indlæg. LHJ overser for det

første fuldstændigt én af hovedopgaverne for det danske kampflybidrag,

nemlig Air Policing. Det er, for at bruge LHJ’s egen terminologi,

ikke nær så „sexet“ som at være i kamp i Afghanistan, men ikke

desto mindre en opgave, der skal løses både i krigs- og fredstid,

og som kræver bemandede kampfly. Jeg kan desuden oplyse, at flyvevåbnet

i skrivende stund udfører Air Policing i ikke færre end 5

lande (Danmark, Island, Letland, Estland og Litauen). Denne opgave

kan ikke løses af nogle af de flytyper, LHJ advokerer for, og er

en opgave, der med sikkerhed skal løses de næste mange år, sandsynligvis

med udvidet operationsområde (Kommisionsberetningen

2008 p.369).

Luftoverlegenhed

LHJ fortsætter med korrekt at nævne, at luftoverlegenhed er „ubestridelig

vigtig“ for at kunne operere frit, men LHJ kan efter eget

udsagn ikke forestille sig internationale operationer med Danmark

Privat tlf.: +45 9824 3486

E-mail:

bjarne.terkelsen@hotmail.com

• Oberstløjtnant

Erik B.M. Andersen

Tj. tlf.: +45 7257 1781

Privat tlf.: +45 3927 2813

E-mail: ebm@city.dk

• Kolonnechef Niels Bonde Jensen

Tj. Tlf.: +45 7352 7410

Privat tlf.: +45 4353 7523

E-mail: nbj@brs.dk

Grafisk design: WoerIGregorius

Tryk: P.J. Schmidt Grafisk

produktion A/S, Vojens

ISO 14001 miljøcertificeret

NORDISK MILJØMÆRKNING

541 006

Abonnement: 756,- kr. pr. år.

Annoncer:

VDN ApS

Tlf.: 3345 4600 • Fax:3345 4601

Kontaktansvarlig:

Casper Aistrup

E-mail: cha@vdn.dk

Annoncepriser:

1/1 side: kr. 7.900

1/2 side: kr. 4.900

1/4 side: kr. 2.950

1/8 side: kr. 1.950

Priserne er inkl. 4 farver.

Redaktionen forbeholder sig at

kunne afvise annoncer, der strider

mod bladets tone og ånd.

Deadline for stof og annoncer:

Blad 5/09: 18. maj

Som udkommer 9.juni

Blad 6/09: 15. juni

Som udkommer 7. juli

Blad 7/09: 10. august

Som udkommer 1. september

Blad 8/09: 21. september

Som udkommer 13. oktober

Blad 9/09: 19. oktober

Som udkommer 10. november

Dette blad er afleveret til postekspedition

den 5. maj 2009.

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på

miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede

forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav.


som deltager, hvor luftoverlegenheden ikke kan leveres af andre

koalitionspartnere end Danmark. Lad mig erindre om, at det ikke

er mere end 10 år siden, Danmark havde F16-fly deployeret i Defensive

Counter Air (DCA)-rollen, som jo netop handler om at skabe

luftoverlegenhed og beskytte et Area Of Responsibility (AOR) mod

indtrængen af fjendtlige fly. Desuden bør det nævnes, at der i samme

operation blev skudt en MiG29 ned over Serbien af et hollandsk

F16, da de selv måtte sørge for luftoverlegenhed i missionsområdet.

Det må antages som værende en reel mulighed, at en lignende

situation kan opstå i løbet af de næste 30 år under en operation

med dansk deltagelse.

Den anskuelse, som LHJ ovenfor giver udtryk for, er sandsynligvis

affødt af, at de seneste års asymmetriske krigsførelse i Irak og

Afghanistan har fået fokus væk fra andre scenarier, og må jeg erindre

om, at der ikke skal en særlig stor eller avanceret luftstyrke til at

kompromittere luftoverlegenhed i et operationsområde. Luftoverlegenhed

er en absolut betingelse for operation med alle de flytyper,

LHJ nævner i sit indlæg. Eksempelvis råder de fleste afrikanske

lande over en større eller mindre flåde af kampfly og jord-til-luftmissiler,

ifald dette skulle være næste operationsområde indenfor

en årrække. Og ja, at skabe luftoverlegenhed er „en overskuelig opgave

i den region“, som LHJ skriver. Netop derfor vil tilvejebringelse

af luftoverlegenhed være en oplagt opgave for et mindre land

som Danmark som koalitionsdeltager.

SEAD

LHJ nævner Suppression of Enemy Air Defense i sit indlæg med en

påstand om, at omkostningerne til dette vil få JSF-projektet til at

blegne. Dette er ukorrekt; både i relation til JSF-projektet og i relation

til det danske F16-kampflys nuværende kapaciteter, og det er

med stor undren, jeg læser LHJ’s indlæg om emnet, da påstanden

er grebet ud af den blå luft. Detaljer om JSF-projektet er desværre

klassificerede, men det kan godt afsløres, at baseline-JSF har SEADkapaciteter

indbygget, så dette vil altså ikke medføre en ekstraudgift,

såfremt Danmark skulle vælge JSF.

Til orientering kan jeg desuden oplyse, at USAF’s primære SEADplatform

p.t. er F16. Det eneste, der groft sagt adskiller en dansk F16

og en USAF F16CJ i SEAD-rollen, er det såkaldte HARM Targeting

System (HTS – nyeste er HTS7) samt High Speed Anti Radiation

Missiles (HARM). Altså en Pod, der hænges på flyet, samt et specielt

missil. Ikke just investeringer, der „får JSF projektet til at blegne“,

som LHJ ukorrekt påstår. De våben, som USAF F16CJ desuden anvender

til DEAD (Destruction of Enemy Air Defense), råder vi alle-

DEBAT

nr. 4/2009

rede over i Danmark. Der er her tale om GBU-31 JDAM med FMU-

152 Joint Programmable Fuze og DSU-33 proximity sensor.

Surface-to-Air-truslen

LHJ „forstår simpelthen ikke“, at truslen fra Surface to Air Missiles

tillægges særlig vægt for valget af bemandede kampfly. LHJ påstår,

at kampflyene tvinges til at „flyve så højt, at støtten bliver for ringe

eller ikke kan leveres“. Dette er ikke korrekt. Uden at diskutere klassificerede

detaljer omkring taktik kan jeg fortælle, at øget højde ikke

nedsætter truslen fra ret mange radarstyrede SAM-systemer (enkelte

undtaget), snarere tværtimod. Den fremtidige udvikling med

eksempelvis JSF går da heller ikke på at undgå at flyve højt over

SAM-systemer, men netop at udvikle kapabiliteter, der muliggør fri

operation i disse SAM-systemers dækningsområde. Disse kapabiliteter

kaldes pudsigt nok SEAD.

Vågeblus – not an option

LHJ er ikke opmærksom på, at det danske kampflybidrag er et resultat

af 50 års udvikling, og at man ikke bare kan sætte kampflyekspertisen

på vågeblus i en årrække for derefter at forvente, at den

kan genindfases. Uddannelse af jagerpiloter er en langsommelig

proces, som i høj grad er erfaringsbaseret. Desuden drager Danmark

meget stor nytte af udvikling af taktik og anvendelse af våbensystemer

hos såvel de andre europæiske F16-brugere som USA.

Dette samarbejde kan ikke forventes genoptaget på given foranledning,

hvis man skulle beslutte sig for at udfase/genindfase kampflykapaciteten

efter forgodtbefindende, og er en absolut forudsætning

for et effektivt og moderne kampflybidrag.

Fremtidige konflikter

LHJ skriver desuden, at „de fleste af fremtidens konflikter vil ske i

byområder“. Jeg må tilstå, at LHJ’s indsigt i fremtiden imponerer

mig. Jeg tør personligt ikke spå så detaljeret om fremtidige operationer,

hvor danske styrker er indsat, men vil nøjes med at anbefale,

at man ikke udelukkende forbereder sig til den næste krig ved

kun at kigge på den foregående.

Det sikre og uundgåelige valg både med hensyn til igangværende

operationer, de nationale opgaver nu og i fremtiden samt Danmarks

deltagelse i eventuelle fremtidige operationer er derfor at

satse på en fortsat stærk kampflykapacitet, der vil tillade størst mulig

fleksibilitet i opgaveløsningen, uanset hvad fremtiden måtte

byde på.

7


Af Lars H. Jensen, kaptajn i hæren

(forkortet af redaktionen)

8 nr. 4/2009 DEBAT

Nye kampfly?

Det er ikke for sent at lade fornuften råde

Alt imens kampflyets mange egenskaber lovprises,

A

stiger prisen ligeledes mod nye højder. Et JSF koster

nu små 800 mio. kr., og prisen er ikke låst fast endnu.

Debatten om anskaffelsen kører på militært-operative

argumenter, men jeg mener, at politikerne bør

stille politisk-strategiske spørgsmål:

Hvilken politisk effekt opnås ved henholdsvis nye kampfly kontra

et alternativ?

Hvis kampfly skulle være så saliggørende, burde de ofte have været

udsendt til Irak og Afghanistan?

Var de ikke internationalt efterspurgte?

Var de for dyre at udsende?

Var der andre kapaciteter, der var mere relevante i den sikkerhedspolitiske

situation?

Uden på nogen måde at have skelet til opgaverne har man uden

videre skrottet den normale måde at sammensætte militær kapacitet

på. Ideligt gentages „Nye Kampfly“, uden at man har anet, hvad

opgaven egentlig er. Fortalerne for nye kampfly har konsekvent

undladt at tage stilling til, hvad samfundet og det øvrige forsvar må

undvære, hvis vi køber de nye kampfly.

Nok bør Forsvaret som helhed fastholde en fuldspektrums-tilgang,

hvilket kan tale for at bevare en vis kampflykapacitet. Problemet

er blot, at trusselsudviklingen éntydigt taler for, at kapacitetsbalancen

bør indrettes til „Operations Other Than War (OOTW)“,

herunder oprørsbekæmpelse (COIN). Vi skal ikke kunne „enten eller“,

men „både og“, men med fokus på „soldaten på jorden“. Han

er jo, både i Kosovo, Irak og Afghanistan – og ikke mindst ved de

kommende opgaver i Afrika, udtryk for Clausewitz’ tese: at „krig er

politikkens forlængelse“.

Det danske samfunds indsats „derude“ er jo i virkeligheden blot

den indirekte vej til at opnå betydelige strategiske og storpolitiske

fordele i andre sammenhænge. Dette gavner os i en sådan grad, at

vi faktisk på 10-15 år har opnået geopolitiske fordele, som er helt

ude af proportion med den indflydelse, vores størrelse og samfundsmæssige

kapaciteter egentlig berettiger til. Ved en skævvridende

investering i kampfly spænder vi faktisk ben for vor egen aktivistiske

udenrigspolitiks videre udvikling og udfoldelse; forhindrer

vort eget ønskede „End State“. Derfor må vores eget flyvevåben

evne at støtte vore soldater på jorden.

Det er i 11. time at forsøge at råbe de endelige beslutningstagere,

politikerne, op. Der er andre, bedre, billigere – og mere nødvendige

– muligheder end den foreslåede investering på et trecifret milliardbeløb.

Herudover mener jeg også, at satsningen på kampfly kan

medføre forøget risiko for danske soldaters liv, fordi de ikke bliver

støttet fra luften døgnet rundt. Det kan de nye kampfly nemlig ikke

gøre godt nok.

Jævnfør den teoretiske model Krigsføringens kredsløb opstiller

man al militær kapacitet ud fra Opgaven.

For at løse Opgaven har man tre variable, som man kan justere

på. Disse er Teknologien, Doktrinen (d.v.s. den metode, som man

løser opgaven med) og Organisationen. Visuelt kan kredsløbet

fremstilles som en trekant med de tre variable i spidserne og Opgaven

inde i midten.

Enhver kapacitet sammensættes ved at justere i en eller flere variable,

idet disse indbyrdes påvirker hinanden.

Danmark har jf. Forsvarskommissionens rapport en unik sikkerhedspolitisk

situation, hvor der ikke eksisterer en konventionel

trussel mod Danmark i overskuelig tid. Det ville være i overensstemmelse

med teorien at lade kommissionens forudsigelse være

fremtidens opgave og opstille en kapacitet med udgangspunkt i

denne. Den nuværende proces virker mere som om, at man forlods

har låst variablen teknologi (= kampfly), og at man derefter „tilpasser“

virkeligheden, altså kampflyets evner, til en række udvalgte

scenarier. Dog fremføres alle disse argumenter uden sammenhæng

til alternative løsninger, økonomi og politisk-strategisk effekt.

Fortalerne har det ene øjeblik slået på kampflyets egnethed til

oprørsbekæmpelse og „nation-building“; det næste drømmer man

en trussel fra Surface-to-Air Missiles op, idet JSF-kampflyet angiveligt

skulle være historiens første usårlige våbensystem. Så trues vi

med, at nationen står på spil, fordi Rusland rider urealistiske supermagtsdrømme

ved at sende 50 år gamle fly mod vest. Så er det behovet

for at tilkæmpe sig luftoverlegenhed i Afrika, som er argumentet

– det turde da være en overskuelig opgave.

Løsningen på alle disse problemer er „schweizerkniven“, som kan

alt. Hvis det øvrige forsvar skulle designes med samme generøsitet,

skulle søværnet have ubådene igen, og hæren skulle have flere divisioner

med alskens kampvogne og artilleri – man ved jo aldrig,

hvad der kan ske i fremtiden….

Sådan er det heldigvis ikke, og derfor skal flyvevåbnet også tilpasses

den virkelige verden, herunder den økonomiske virkelighed.

Den løsning, som kampflyfortalerne plæderer for, vil fastlåse

teknologien i krigsførelsens kredsløb – og dermed vores forsvarspolitiske

handlefrihed – i mindst 50 år. Vi har simpelthen ikke råd til

at skifte teknologien, hvis kampflyene viser sig unødvendige.

Nu har vi så fået Forsvarskommissionens bud på fremtidens opgaver.

Jeg skal ikke gennemgå disse her. Se f.eks. resuméet side 43.

Det er meget svært at se det store behov for kampfly i opgaverne de

næste 20 år. Men det står klart, at der vil være masser af danske soldater

på landjorden, som vil blive skudt på, og en del vil falde.

I stedet for at drømme om store „Battle of Britain“-luftslag, og

„First In“-scenarier, som ikke har sammenhæng med Danmarks

hovedindsats, burde det være rimeligt at se, hvordan flyvevåbnets

flytyper kan tilpasses en samordnet og målrettet indsats.

Jeg har i den militære debat, bl.a. gennem to artikler her i bladet,

gjort opmærksom på andre flytyper, som er billigere og bedre til

fremtidens opgaver. Jeg synes imidlertid, at befolkningen og det

politiske system også bør kende til disse muligheder. Det drejer sig

om førerløse fly, Hercules Gunships og tunge transporthelikoptere.

Fremtidens flyvevåben bør have kampfly, mener Forsvarskommissionen.

Javel, men den eneste opgave, som ubetinget kræver kampfly,

er suverænitetshævdelse, men denne kan løses tilfredsstillende

med 10-15 fly af samme kvalitetsniveau som F16. Denne model vil

også bevare en kampfly-ekspertise, hvis der uventet skulle opstå

behov for flere kampfly i fremtiden.

Dernæst mener jeg, at vi bør have fly, som kan støtte de udsendte

soldater og reducere tabene.

Ser vi på de konflikter, som Danmark vil deltage i de næste 20-30

år, så bliver det overvejende irregulære krige i Mellemøsten og Afrika.

Ingen militærmagt i denne region matcher Vestens. Derfor er

den irregulære konflikts karakter, at den svage part kun kan angri-


e asymmetrisk. Han må søge at vælge tid og sted for sine ildoverfald,

vejsidebomber, raketangreb, baghold eller selvmordsangreb.

Han må søge at unddrage sig vor våbenvirkning ved at søge ind i

bebyggede områder og skjule sig blandt civilbefolkningen. Primært

kæmper han på strategisk niveau med det formål at påvirke

vores cost-benefit kalkule og forsøge at få os til at trække os på

grund af vedvarende tab i en lang og politiske kostbar konflikt.

Disse taktikker vil være eneste mulighed for enhver udfordrer af

vestlige styrker de næste mange år. Der er ikke mange argumenter i

denne kendsgerning for at investere måske 100 mia. kr. i nye kampfly.

Oprørsbekæmpelse kræver soldater på jorden, den kan ikke

vindes fra luften, når fjenden skruppelløst gemmer sig blandt civile.

I denne form for krig er luftstøtte alligevel meget vigtig, men det

kræver afgørende sikkerhed mod utilsigtede følgeskader. Det kræver

kontinuerlig luftstøtte døgnet rundt med kameraer, små bomber

eller direkte skydende våben. Det kan leveres billigere og meget

bedre med de flytyper, som jeg foreslår, end med de umådeligt dyre

kampfly, som overvejes købt.

Vi har set i de seneste krige, at vore modstandere har fundet et

særdeles effektivt våben i vejsidebomber og miner. Det er disse våben,

som koster langt de fleste af vore soldater livet. Det er karakteristisk,

at det er begivenheder og enkeltpersoner, som er oprørskrigens

afgørende elementer. Ikke store militærenheder – eller kampfly

-, men enkeltpersoner med navn, identitet og politik. Derfor skal

vores fly være egnede til at fungere under disse forudsætninger.

Vi bør derfor støtte vore soldater med det førerløse fly, MQ-9 Reaper.

Dette fly koster ca. 54 mio. US dollars (pristal 2005) for 4 fly

med sensorer og en kontrolstation. Med 4-6 sæt vil vi være i stand

til at have kameradækning døgnet rundt over vore soldater. Det er

jo i skjul af mørket, at fjenden placerer vejsidebomberne. Med Reaper,

som kan bære de samme nat- og dagslyskameraer som de 10

gange så dyre JSF-fly (som kun kan være over vores soldater i 3-5 timer

i døgnet – vel at mærke, hvis andre nationer vil lufttanke vore

fly!), kan vi overvåge og bekæmpe terroristerne langt mere effektivt.

Også under kamp kan Reaper give vore soldater overlegenhed

ved at levere video af fjenden fra luften uafbrudt.

Reaper bærer en række missiler og mindre bomber, som kan støtte

vore soldater, hvis de løber i baghold, hvilket ofte er sket. For 1-2

mia. kr., d.v.s. samme pris som tre JSF, kan vi mangedoble vore soldaters

effektivitet og sikkerhed.

Forsvarskommissionen har peget på territorieovervågning, bl.a.

også på Grønland, som en vigtig opgave. Reaper vil være en meget

billig og effektiv platform til denne opgave. Reaper kan bruges til

mange andre lignende opgaver. Grænseovervågning i Sønderjylland,

narko- og terrorbekæmpelse i Danmark, katastrofehjælp,

miljøovervågning; mulighederne er mange. Og bedst af alt: flyet er

billigt, ca. 80 mio. kr. stykket inklusive kameraer. Også under udsendelse;

det kræver kun ca. 20 mand mod de nødvendige 150

mand, hvis fire F16 skal udsendes.

En måde, hvorpå vi kan øge vore soldaters effektivitet og sikkerhed,

er at kæmpe i mørke. Det gør vi ikke for tiden, for vore soldater

kan ikke støttes fra luften om natten. I Helmand ser vi, at Taleban

bevæger sig frit rundt i mørket og placerer de vejsidebomber og

baghold, som så slår vore soldater ihjel om dagen. Vi burde i stedet

nægte Taleban bevægelsesfriheden om natten ved at udnytte vores

DEBAT

nr. 4/2009

umådelige teknologiske overlegenhed i mørkekampsmateriel.

Derfor bør vi købe det bedste ildstøttefly til mørkekamp, nemlig

AC 130U Spooky. Dette fly kan cirkle i mørke og usigtbart vejr over

vore soldater, mens det afsøger terrænet med sine ekstremt kraftige

kamera- og radarsystemer. Flyet hænger i ca. 3 km højde, men kan

uden problemer se enkelte personer nede på jorden, også vore egne

soldater.

Derudover er AC 130 udrustet med en 105 mm kanon, 30 mm

maskinkanoner og 25 mm hurtigtskydende maskingevær; ganske

små våben i forhold til flybomber.

På YouTube kan man se, hvordan AC 130 kan støtte soldaterne i

de opgaver, de løser hver dag:

http://www.youtube.com/watch?v=_OkoWEMCnLQ

Det skal nævnes, at AC130 kan bygges over samme platform

som vores nuværende Hercules-fly, så vi kan bruge den samme logistikstruktur.

Hvis flyene uventet skulle blive uaktuelle, så kan

man bare afmontere kameraer, våben og ildledelsescentral, og så

har man et almindeligt transportfly.

Det har været nævnt, at vi burde købe kamphelikoptere – flyvende

kampvogne -, men vi ved, at hovedparten af fremtidens konflikter

vil foregå i bebyggede områder; også dér er AC130 blandt andet

ved sin „On Station time“ og lodrette observation og skydning den

bedste støtte, vore soldater kan få.

Endelig bør vi købe nye og større helikoptere, nemlig den såkaldte

CH47. Det er en kendsgerning, at nutidens soldater er tæt knyttet

til køretøjer og den mobilitet og ildkraft, som disse giver. Det ved

vore fjender, og derfor er køretøjerne i høj grad målet for vejsidebomber

og baghold. Traditionelt forsøger man at pansre sig til sikkerhed,

men i praksis er det umuligt.

I stedet for at sende vore soldater frem ad minestrøede veje bør vi

udnytte den tredje dimension og løfte soldaterne over minerne ad

luftvejen.

På slagmarken er overraskelsesmomentet afgørende. Hvis vi i

stedet for at lade vore soldater blive ramt på vejene kan flytte dem

ind på fjendens svage punkter medbringende køretøjer og tunge

våben, kan vi forfølge vore fjender dag og nat og bringe dem i defensiven.

Som det er nu, presser Taleban os mere og mere i defensiven,

fordi vi mister vores bevægelsesfrihed på grund af vejsidebomberne.

Med muligheden for at flytte kampafgørende køretøjer med

soldaterne ind på kampens afgørende punkter kan vi tilrive os initiativet

igen. Med CH47 kan vi indsætte køretøjer med sensorer,

herunder opklarings- og spejderenheder direkte og overraskende

mod modstanderens svage punkter og sårbare områder. Vi kan

med en helikopterbåren Quick Reaction Force, som venter i luften,

skabe overraskelse, blokere til- og adgangsveje for fjenden, etablere

uventede checkpoints overalt, hvilket er uvurderligt i COIN-operationer.

Det skal heller ikke glemmes, at CH47-helikopterne har en

væsentlig humanitær kapacitet; også værdifuld i COIN.

Vi kan også flytte tunge, direkte skydende våben eller ildstøtteenheder

helt ind i fjendens midte og skabe en effekt på overraskende

tid og sted i modstanderens nøglepunkter, som vi bl.a. finder

med Reaper og AC130.

Derved kan vi omringe fjenden i alle tre dimensioner.

Det er et faktum, at Danmarks hovedindsats de næste 20 år vil

blive stabiliserings- og genopbygningsindsatser på landjorden.

9

f fortsættes


10 nr. 4/2009 DEBAT

Derfor bør vi bruge 10-20 mia. kr. på de nævnte fly frem for langt

flere milliarder på kampfly, som vi ikke har brug for.

Det vil give os kapacitet til at holde en modstander ude af balance

ved konstant at opretholde et pres på hans sårbare områder ved

konstant tyngdeforlæggelse af afgørende kampeffekt i den tredje

dimension i stedet for som traditionelt at forsøge at kæmpe os vej

til dem gennem kampføling på hans betingelser. Derved kan vi tilrive

os initiativet i stedet for at blive presset i defensiven og lade os

skyde på, fordi fjenden bruger asymmetriske midler, som vi ikke

kan gengælde. Derfor skal vi ikke fastlåse os ved at bruge et astronomisk

beløb på nye kampfly, men i stedet vælge en fleksibel løsning,

som løbende kan tilpasses den virkelige verden.

Der må sidde nogle politikere og tænke, om århundredets våbenhandel

bliver foretaget på et gyldigt analytisk grundlag. Hvad

Tjenestemandsloven

under anklage?

H

HOD’s formand kommenterer dagspressens omtale

af kontreadmiral Torben Ørting Jørgensens ansættelsesmæssige

forhold, og han håber, at pressen fremover

vil forholde sig nøgternt og fyldestgørende til

tjenestemandslovgivningen. Sagen har været omtalt i medierne i

den forgangne uge. HOD’s formand, kommandør Bent Fabricius,

udtaler i den anledning:

Indledningsvis skal HOD fastslå, at organisationen ikke normalt

vil kommentere personsager i det offentlige rum, men da mediernes

omtale stiller spørgsmålstegn ved Tjenestemandslovens bestemmelser,

og herigennem peger fingre af admiralen har HOD

med accept fra Torben Ørting Jørgensen fraveget fra normal praksis.

Tjenestemandsloven fastsætter ansættelsesvilkårene for Forsvarets

linjeofficerer. Reglerne gælder for yngste premierløjtnant til

forsvarschefen. Reglerne gælder ligeledes for tjenestemandsansatte

konstabler og sergenter samt mange forskellige civile personalegrupper.

Alle er lige for loven og efter HOD’s opfattelse er der ikke

grundlag for at hævde, at alle Forsvarets ansatte ikke behandles lige.

Tjenestemandsloven fastslår, at en tjenestemand har pligt til at

påtage sig den stilling, han anvises under forudsætning af, at stillingen

anses for passende. Meget simpelt er det beordringsretten,

der her omtales. Den betyder, at en tjenestemand skal arbejde der

på kloden, hvor arbejdsgiveren finder det nødvendigt. Tjenestemandsloven

fastslår imidlertid også, at stillingen skal være passende,

dvs. at stillingen lønmæssigt og indholdsmæssigt svarer til det

niveau, hvortil tjenestemanden er ansat.

I relation til Jørgensen og den medieomtale, han har givet anledning

til, har HOD en klar forventning om, at Tjenestemandslovens

bestemmelser følges. Hjemtagningen af admiralen fra USA er sket i

overensstemmelse med Tjenestemandslovens bestemmelser uagtet

det uhensigtsmæssige for admiralen og hans familie. HOD har

derfor også en klar forventning om, at Tjenestemandslovens øvrige

regler ligeledes efterleves af begge parter.

For det første, at arbejdsgiveren finder en passende stilling og det

er ikke kun et spørgsmål om løn, men især arbejdets indhold. HOD

nu, hvis alle sten ikke er vendt? Hvad nu, hvis alle kampflyets fortræffeligheder

kun er gældende på militært-operativt niveau og ikke

på politisk-strategisk? Der er jo ikke en god investering, hvis kapaciteten

ikke er efterspurgt af vores strategiske samarbejdspartner

(USA). Kunne man opnå en tilsvarende politisk effekt i alliancesammenhæng,

men med en betydeligt mindre investering?

Kan man politisk leve med en så skævvridende investering i nye

kampfly, når det ikke støtter de soldater, som dagligt er i fare på

landjorden?

Disse spørgsmål kan man desværre ikke få besvaret i Forsvarskommissionens

rapport, da fraværet af alternativer til kampfly har

sin egen tavse kommunikation.

(forkortet af redaktionen)

HOD’s formand, kommandør Bent Fabricius

kritiserer dagspressen.

har noteret sig i diverse skr. fra Forsvarsministeriet, at Personalestyrelsen

ikke har vurderet, at en nyoprettet stilling ved Forsvarets Materieltjeneste

(FMT) er tilstrækkelig tung til at kunne placeres på et

niveau svarende til admiralsniveau. HOD kender ikke grundlaget

for Personalestyrelsens vurdering, men må alligevel udtrykke sin

forundring over, at man ikke på arbejdsgiverside har kunnet finde

en løsning. Videre har HOD bemærket, at både Forsvarsministeriet

og Forsvarets Personeltjeneste er i tvivl om, hvorvidt den nyoprettede

stilling ved FMT er en passende stilling, hvilket HOD er helt

enig i.

For det andet, at den manglende tilvejebringelse af en passende

stilling betyder, at Torben Ørting Jørgensen kan lade sig afskedige

med rådighedsløn. HOD har bemærket sig pressens brug af udtryk,

som ”gyldent håndtryk”, men finder, at pressen her mangler at tydeliggøre,

at sådan er Tjenestemandsloven skruet sammen. Havde

pressen monstro forestillet sig, at en officer skulle frasige sig den del

af tjenestemandsloven, når han i øvrigt gennem hele sin ansættelse

i Forsvaret har skullet acceptere Tjenestemandslovens øvrige

regler? Endvidere har pressen ikke nævnt, at det såkaldte gyldne

håndtryk jo ikke nødvendigvis har en varighed af tre år. Tværtimod

må Torben Ørting Jørgensen under den treårige rådighedsperiode

være rede til at genindtræde i Forsvaret, såfremt Forsvarsministeriet

finder en passende stilling. Ingen ved – ej heller Torben

Jørgensen, om han om få måneder må vælge mellem at genindtræde

i Forsvaret eller lade sig afskedige, hvorefter rådighedslønnen

bortfalder og den livsvarige pension udskydes, jf. reglerne for opsat

pension.

Sammenfattende håber HOD, at så længe tjenestemandsloven

regulerer ansættelsesforholdet for linjeofficerer, vil begge parter efterleve

lovens bestemmelser. At håbe på at pressen vil forholde sig

nøgternt og fyldestgørende til lovgivningen, er derimod nok for

meget at forvente.


Af kaptajn L.T. Løth (LAT), FWSKP 727FS

Om Danmark skal være med i eliten og stille kampfly

O

til rådighed for NATO er i høj grad et politisk spørgsmål.

Jeg er af den overbevisning, at Danmark som et

moderne samfund har råd til at bidrage med kampfly

– også til trods for, at det er en meget dyr ressource at

råde over. Det drejer sig ikke kun om prestige, men også om at sende

et budskab til verden om, at vi både har råd og er villige til at tage

del i de større omkostninger. Danmark kan også vælge at sende det

kedelige budskab, at man som et af de rigeste lande i verden ikke

mener at have råd til kampfly.

Hvis det fra politisk side besluttes, at Forsvaret stadig skal kunne

løse de opgaver, det er pålagt nu, så skal der nødvendigvis anskaffes

et erstatningskampfly. Jeg deler holdningen om, at det vil skabe en

skævvridning i forsvarsbudgettet, hvis dette indkøb skal realiseres

under de nuværende rammer. Der vil i bund og grund være tale om

ca. 10 år, hvor den samlede materielanskaffelse for Forsvaret udelukkende

skal gå til kampfly, hvilket vil være helt uacceptabelt. Jeg

har tillid til, at politikerne også vil indse dette og derfor vil skabe et

realistisk grundlag for indkøbet ? enten i form af et højere budget

over en årrække eller i form af særbevillinger. Samtidig er jeg ikke et

sekund i tvivl om, at skærer man kampfly-kapaciten væk, så skærer

politikerne med stor sandsynlighed tilsvarende i forsvarsbudgettet.

Det vil betyde, at de kroner, der tidligere gik til kampfly, ikke på

magisk vis forbliver i forsvarsbudgettet til gavn for resten af Forsvaret.

Jeg tror, at man skal være meget naiv for at tro på det billede.

Et spørgsmål om tillid

Vi medarbejdere i Forsvaret forsøger at løse de fra politisk side pålagte

opgaver med de midler, vi får stillet til rådighed. At vi forespørger

midler til opgaveløsningen, når der er behov for udskiftning

af materiel, er der intet utopisk i. Den politiske beslutning er,

at flyvevåbnet skal løse suverænitetshævdelse og overvågningsopgaver

samt være klar til indsættelse i internationale operationer i

en NRF-rolle. Dette kræver minimum 48 F16-kampfly. Så flyvevåbnet

er allerede på vågeblus i forhold til den stillede opgave. Det betyder

samtidig, at så længe den politiske vilje er, som den er, kan

flyvevåbnet ikke nedjustere antallet af kampfly og ejheller løse den

stillede opgave uden kampfly.

Efter min seneste udsendelse med hæren havde jeg omtrent den

samme visionære tilgang til hærens struktur og opstilling i missionsområdet,

som kaptajn Lars H. Jensen har til flyvevåbnet. Der

skal ikke herske tvivl om, at jeg i lang tid var 110 pct. overbevist om,

at jeg kunne revolutionere hærens indsættelse i dette missionsområde.

Jeg gik sågar med tanker om at skrive en større artikel om alle

de simple tiltag, der ville ændre og forbedre forholdene og indsættelsen

betydeligt – hvorfor gjorde jeg så ikke det – Jeg begyndte at

spørge rundt, hvorfor man ikke gør og gjorde, som jeg tænkte? Det

viste sig hurtigt, at der virkelig blev arbejdet på mange fronter for at

optimere lige netop de forhold, jeg havde i tankerne. Jeg stak herefter

fingeren i jorden og har i stedet valgt at beholde tilliden til, at de

DEBAT

nr. 4/2009

Hvilke kapaciteter

skal Danmark råde over?

Der har den seneste tid, og som altid op til et forlig, været debat om,

hvilke kapaciteter der er de ideelle for det danske forsvar. Forfatteren

til dette debatindlæg mener, at det henvender sig meget bredere end

blot debatten om kampfly

folk, der til daglig arbejder med de sager, nok i meget høj grad er

bedre rustet til at løse lige netop denne problemstilling. Det er i høj

grad et tillidsspørgsmål, der bliver rejst i Lars H. Jensens debatindlæg.

Der er således mange af de sten, som Lars H. Jensen nævner,

der har været vendt. For eksempel har Tårnfalken desværre givet

UAV-projektet i det danske forsvar et negativt præg, men der bliver

til stadighed arbejdet på den front.

Lars H. Jensens tilgang til tingene er meget visionær. Det vil i

mange henseender være ideelt med de ressourcer, Lars H. Jensen

mener, der bør indkøbes. Men kigger man lidt nærmere på tingene,

så vil det, som den politiske situation er nu, være et spørgsmål om at

indkøbe yderligere kapaciteter, da intet af det, der ønskes, kan bidrage

til at løse det samlede opgavekompleks, vi er pålagt i øjeblikket.

Kampfly kan eskalere magtanvendelse

Kigger man lidt i detaljerne på visionerne, så ser jeg dog også yderligere

et par problemstillinger, der er værd at nævne. For eksempel har

AC130 endnu ikke været solgt udenfor USA, og jeg tvivler meget på,

at Danmark overhovedet ville få muligheden for at indkøbe den, selv

hvis vi ønskede det. Skulle vi alligevel få lov, så skal man tage med i

betragtningen, at det vil tage en del år at få den operativ i det danske

forsvar. Jeg giver imidlertid kaptajn Lars H. Jensen ret i, at AC130 er

en fantastisk maskine til at løse lige netop den opgave, der hedder

CAS-støtte til specialstyrker. Jeg har været på Hurlburt Field, og

AC130-flyet imponerede mig gevaldigt. Vil USA ikke sælge AC130,

hvilket jeg tvivler på, at de vil, kan vi jo blot ombygge de C130, vi allerede

har. Forsvaret har jo god succés med den slags „billige“ tiltag,

og de virker ofte (eller rettere en gang imellem) godt nok til indsættelse

i en Live Mission (jeg håber, at læserne fanger min ironi).

UAV’erne har jeg allerede berørt. De lider som sagt under det første

fejlkøb. Men jeg håber, at man kan komme ud over dette. De kan

mange ting og løser mange opgaver, og det vil kun være et plus, hvis

det danske forsvar rådede over UAV’er i den klasse, der ønskes. Flyvevåbnet

har kigget på, om UAV’er kan løse farvands- og miljøovervågning

både i Danmark og Grønland, men de er ikke helt oppe på det

niveau endnu. Hvornår de bliver det vides endnu ikke.

Med hensyn til transporthelikoptere så er flyvevåbnet allerede

blevet pålagt at løse den rolle med de indkøbte EH101. Det er ikke

den samme arbejdshest som en Chinook, men den er, hvad vi kan

tilbyde, og det er slet ikke så dårligt et bud. Hvorfor skal Forsvaret til

at indkøbe nye (gamle) helikoptere, når vi allerede har en kapacitet,

der kan løse opgaven og ligeledes allerede er prioriteret til dette i et

størrelsesforhold, der er afstemt med det danske forsvar?

Det store spørgsmål er vel, om kampfly er den rette ressource til at

deltage i løsningen af de internationale opgaver. Mange antyder, at

der eksempelvis ikke er behov for kampfly i Afghanistan. Det er ikke

sandt. Vi bliver støttet i Afghanistan i ca. 50-70 pct. af de opgaver,

vi ønsker at have støtte til (nyeste tal fra november 2008).

Kampfly kan én ting, som hverken Predator/Reaper, Spooke eller

lignende assets kan. De kan eskalere magtanvendelsen startende

11

f fortsættes


12 nr. 4/2009 DEBAT

med „Show of Presence“ til „Show of Force“ og endelig levere præcisionsvåben

om nødvendigt. Hele denne effektpakke kan ikke leveres

af f.eks. Predator/Reaper.

Senest har danske kampfly været anvendt i udlandet mere end to

gange. For tiden løser de en NATO-opgave med Baltic Air Policing.

Samtidig er der netop landet fly, der har løst en Air Policing-opgave

på Island. Begge er missioner, der ikke lyder særligt „sexede“ og derfor

ofte bliver overset. Disse missioner kan i øvrigt ikke løses med de

kapaciteter, Lars H. Jensen ønsker indført i flyvevåbnet.

For fem år siden deltog danske kampfly med base på Ganci Air

Base i Kirgisistan i Operation Enduring Freedom, hvor de fløj Close

Air Support-missioner i Afghanistan som støtte til hærenheder på

jorden.

Jordbårne præcisionsvåben dyrere end

præcisionsvåben fra kampfly

Selvfølgelig vil det være ønskeligt, at vi i det danske forsvar kan

hjælpe til med hele paletten, og indenfor alle specialerne. Forsvaret

er som tidligere nævnt fra politisk side pålagt at løse et større opgavekompleks,

og i den forbindelse er behovet en kapacitet, der kan

løse mest muligt af dette opgavekompleks. I stedet for at kigge på

dyre løsninger som yderligere tilkøb af Predator/Reaper, så bør

man anvende det, vi har (F16), og i stedet kigge efter en UAV, der

kan indgå på Battlegroupniveau og derved stå til rådighed alene for

danske styrker.

MLRS skal ud af „gemmerne“ og opdateres til GMLRS (Guided

Multiple Launch Rocket System) hurtigst muligt. Så har vi i mine

øjne en god udnyttelse af våbenarter, der hurtigt kan gøres operative

og indsættes over for de kendte trusler, vi har i dag.

Jeg er stadig af den opfattelse, at når der skal leveres våben i Afghanistan

eller under lignende operationer, så skal det være et præcisionsvåben,

der også har en form for terroreffekt. Et af de ideelle

våben er GMLRS. I samarbejde med en UAV kan GMLRS have en

særdeles skræmmende effekt på fjenden. Samtidig har vi med F16

eller et eventuelt erstatningskampfly muligheden for at levere våben

fra store nok afstande til, at fjenden aldrig vil vide eller få indikationer

af, hvor disse våben kommer fra. Sammenligner man de

to former for våbenaflevering, vil det nok komme som en stor overraskelse

for de fleste, at GMLRS er dyrere at anvende end præcisionsvåben

fra kampfly. Prisen for en GBU-12 inklusive alt, også

flyvetid o.s.v., er beregnet til 30.000$. Prisen på GMLRS (satellitstyrede

præcisionsvåben) alene overstiger langt det beløb, og skal

UAV-støtten med i regnestykket, bliver det endnu dyrere.

Flere ressourcer til hæren i Afghanistan

Vi er i flyvevåbnet meget opmærksomme på, at vi har den absolut

dyreste kapacitet i Forsvaret, og vi forsøger således også at optimere

brugen af ressourcerne på netop denne kapacitet. De seneste tiltag

skal flytte en betydelig del af træningen fra flyene til en simulator

og derved introducere en væsentlig besparelse. F16 vil dog fortsat

være den absolut dyreste kapacitet i Forsvaret ? ingen tvivl om det.

Men jeg tror også på, at det er den billigste løsning, når man skal

dække så bred en opgave.

Personligt mener jeg, at de danske styrker i Afghanistan har en meget

fornuftig udrustning, men jeg har fuld forståelse for, at det kan

være bedre, og støtter op om, at der bør tilføres og bruges flere ressourcer

på at gøre det meget bedre. Men hæren kan jo også formidle

deres egne ressourcer anderledes. Min første tanke var at liste alle

Artiklens forfatter, kaptajn L.T.

Løth (LAT), FWSKP 727FS, skriver,

at hans indlæg henvender

sig meget bredere end blot debatten

om kampfly.

de punkter, hvor jeg er overbevist om, at hæren selv kan spare millioner,

men jeg vil ikke blande mig i, hvordan hæren formidler sine

ressourcer og planlægger indkøb; jeg har professionel tillid nok til,

at hærens egne specialister kan forvalte deres egne ressourcer. Det

ville være ønskeligt, hvis hærens personel viste den samme tillid til

andre værn.

At højne niveauet af opgaveløsningen

Jeg nyder, når oberst Lars Møller skriver sine indlæg, og jeg læser

dem alle og bifalder hans kritiske tilgang til tingene, og han peger

på ting, der er relevante i mange sammenhænge. Obersten skriver

oftest kritisk om, hvordan vi forvalter de ressourcer, vi har til rådighed

og anvender i Forsvaret. Jeg er overbevist om, at Lars Møllers

tilgang til tingene har en positiv indflydelse på Forsvaret som helhed.

Jeg mener, at kaptajn Lars H. Jensen bevæger sig tættere på

grænsen af, hvad man bør gøre. Kaptajnen skriver kritisk om ting,

der ligger udenfor værnenes egen beslutningskompetence. Denne

kritik bør rettes imod politikerne og ikke de enkelte værn. Jeg tager

dog hatten af for, at Lars H. Jensen følger sin egen drøm og vision

og forsøger at følge den helt i mål. Jeg forstår dog ikke den kannibalistiske

tilgang til tingene, og det kommer jeg formentlig aldrig til.

Jeg er af den overbevisning, at hvis vi i Forsvaret i stedet for at pege

fingre ad, hvad andre har og ikke har, i stedet brugte tiden på at

løse egne opgaver uden omkostning for de andre værn, så ville vi

kunne løfte opgaveløsningen til et niveau, vi ikke har set før.

Det vil være en stor dag, den dag hvor den generelle officer i Forsvaret

– uanset værn – tænkte på at løfte samlet og ønske fremgang

for alle værn.

En investering på 30 mia. i nye kampfly er en investering i Forsvaret,

ikke i flyvevåbnet. Danmark anvender ca. 1,3 pct. af BNP på

forsvarsbudgettet. Bliver dette løftet til det af NATO anbefalede minimum

på 2 pct., ville dette gavne hele Forsvaret. Vi bør i Forsvaret

ikke kigge på at begrænse enkelte områder på bekostning af andre,

men forsøge at påvirke og presse på for at få løftet rammen op i

nærheden af NATO’s anbefalinger og herigennem søge at højne niveauet

af opgaveløsningen sammen.

Visionen bør være, at officerer ikke alene ser på løsninger, der

kræver, at vi giver afkald på allerede velfungerende kapaciteter.

Det er efter min opfattelse ikke de enkelte værn, der skal beslutte eller

vedtage, hvor og hvilke ressourcer, der skal bruges; det er op til

politikerne, hvilket vil sige den danske befolkning.

Hvis det fra politisk side bliver besluttet, at der ikke længere er

behov og penge til, at Danmark skal støtte NATO med kampfly,

skal der nedskæres i kampfly-strukturen. Jeg vil på ingen måde

modsætte mig en sådan beslutning, men hvorfor fjerne en kapacitet,

der har en så god „cost benefit“? Er Danmark virkelig blevet så

fattigt?


Af Kim Leerhøy, chef LSE Holstebro, p.t. Kosovo

Messekantiner

– gå venligst efter bolden

Et besøg på en kollegas kontor her i Camp Olaf Rye

E

gav mig mulighed for at læse nr. 3/2009 af „Danske

Officerer“. Blandt flere interessante artikler faldt jeg

over en artikel, hvor kaptajn Brian Villsen ytrer sin

mening om generelle forhold omkring messedrift og

også mere konkret omkring forholdene på Dragonkasernen.

Villsens grundlæggende holdning – i hvert fald som den bliver

tegnet i artiklen – er, at hvis en regimentschef havde ansvaret for

driften, ville der stadig være messer på kasernerne. Messer er der

vel stadig, og vel også messeforeninger til at drive disse, men det,

Villsen er frustreret over, er – som jeg tolker det -, at man på flere af

landets etablissementer ikke længere er i stand til at drive separate

messekantiner. Ville man kunne det, hvis en regimentschef havde

ansvaret for driften? Det er jeg langt fra sikker på, at Villsen ville få

ret i, sådan som butikken Forsvaret drives nu om dage.

Der er flere holdninger i artiklen, som jeg personligt er enig i. Der

er dog også flere forhold, som jeg synes, Villsen får blandet sammen

på en så uhensigtsmæssig måde, at det faktisk medvirker til netop at

„kvæle arbejdsglæden“ også i min del af en de centrale tjenester, som

Villsen i artiklen vælger at gøre til genstand for sine bebrejdelser.

Enig

Jeg er meget enig i den fare, Villsen påpeger i, at centrale tjenester

kan være for langt væk fra soldaten. Jeg kan ikke svare for, hvorledes

hverdagen former sig i de øvrige funktionelle tjenester, men for

medarbejderne i et lokalt LSE (Lokalt Støtteelement) synes det ikke,

som om alle beslutninger eller bestemmelser, der tilflyder os, er funderet

i den virkelige verden. Der er meget, vi kunne ønske os meget

anderledes, hvis vi selv kunne bestemme. Men det kan vi ikke altid.

Uagtet at det er en del år tilbage, har jeg da en fortid ved hæren,

og jeg forstår også de synspunkter, Villsen fremfører omkring vigtigheden

af et messetilbud på et etablissement. Jeg er enig i, at der

kan løses mange problemstillinger i en messe, at messerne er hyggelige,

og at der ligeledes kan knyttes mange gode relationer i de

rammer. I de år jeg har været i et af de „store, civile firmaer“, som ikke

blot denne artikel, men mange i Forsvaret generelt ynder at referere

til – dog nok mest når man skønner, at det kan stille ens sag

godt -, har jeg ganske vist aldrig oplevet ordninger med kantine- eller

opholdsfaciliteter opdelt efter medarbejderkategorier. Men ikke

desto mindre har jeg stor forståelse for, at man kan have det ønske

på et militært etablissement.

Uenig

Villsen er fortørnet over det, han kalder den „ubetingede loyalitet“

overfor de centrale tjenester, som han, til min iøvrigt totale forundring,

påstår at møde i sin dialog med LSE. Han efterspørger flere

muligheder for i stedet at tage lokale beslutninger, ligesom en divisionschef

i et civilt firma har det, „på trods af at der findes nogen

over ham“.

Hvis Villsen også har været i et af de „store, civile firmaer“, som

han i den sammenhæng refererer til, så vil han vide, at en divisionschef

i en veldrevet civil koncern ganske rigtigt har mulighed

for at træffe selvstændige beslutninger indenfor et aftalt rum. Men

Villsen vil så også vide, at hvis samme divisionschef træffer beslutninger,

der ligger åbenlyst i strid med en strategi og forretningsplan,

som er afstemt med en koncernledelse, så finder han ret snart

DEBAT

nr. 4/2009

sig selv i færd med at gennemtrawle Jyllands-Postens jobtillæg.

I øvrigt undrer det mig såre, at man fra en officer skal høre bebrejdelser

over, at kolleger kan tænkes at efterleve centrale bestemmelsesgrundlag.

Uanset om det er i vores butik eller i et af de „store,

civile firmaer“, så gælder det, at hvis man er uenig eller utilfreds, så

må man forsøge at flytte holdninger. Hvis man ikke har held med

det, så må man leve med det – eller vende tilbage til Jyllands-Postens

jobtillæg. Man kan vel næppe seriøst forvente, af en leder,

som er ansvarlig for at forvalte offentlige midler, at han bevidst skal

ignorere centrale forvaltningsbestemmelser?

Gå dog efter bolden

Jeg kan kommentere, at Villsen på Dragonkasernen aldrig har skullet

„søge at få svar“ på sine spørgsmål, eller for den sags skyld til LSE’s

holdninger, angående messeproblematik. Jeg har, lige siden jeg –

iøvrigt netop fra et af de dér „store, civile firmaer“ – vendte tilbage til

Forsvaret til min funktion som CH LSE på Dragonkasernen den 2. januar

2007, ikke ét sekund lagt skjul på problemstillingerne. For de er

så enkle, at det er til at græde over. Hvis personelgrupperingerne –

ikke bare i hæren, men også i søværnet og flyvevåbnet – i stedet for

næsten konsekvent at gå efter budbringerne ville bruge energien på

op gennem deres strukturer at formå at få det rette niveau til at nikke

til, at messefaciliteter i relation til uddannelse og fastholdelse af soldater

er vigtige nok til, at de også må koste penge, så siver der jo stille

og roligt ressourcer ned på det lavpraktiske niveau – og dermed også

til os på Dragonkasernen. Så gå nu venligst efter bolden.

Har situationen omkring messedrift noget med service at gøre,

som Villsen er refereret for at mene? Ikke en bjælde! Ude i de dér

„store, civile firmaer“ er man for mange år siden kommet til den erkendelse,

at intet i livet er gratis, og at service ikke handler om blot at

have evnen til at forære ydelser bort. Kunsten i at yde god service ligger

gemt i at kunne give en kunde eller en bruger ekstra værdi til en

ydelse, som nogen allerede har bestilt og betalt. Villsens udfordring

ligger i, at det niveau, der bestemmer, hvad vore penge og armkræfter

skal bruges til, indtil nu kun har glimret med velplacerede balkonerklæringer,

men endnu ikke reelt har ønsket at bruge penge på

den ydelse, Villsen efterspørger. Så gå nu venligst efter bolden.

„Vi skal ikke glemme, at kerneydelsen trods alt stadig er at uddanne

soldater“, siger Villsen. Jamen, lige præcis – og det er da lige

nøjagtigt det, vi tuder de civile medarbejdere på kasernerne ørerne

fulde med stort set dagligt. I tider, hvor riget fattes (mange) penge,

så er det sikkert også på det grundlag, at de centrale tjenester – og

dermed også FBE (Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste)

af en „koncernledelse“ er blevet pålagt at drive deres forretninger.

Drift af messekantiner koster penge, for en gennemsnitlig daglig

omsætning på kr. 1.571,- i et messeafsnit ville få ethvert „større, civilt

firma“ til rynke brynene. Jeg kan dog i dette snævre forum godt

afsløre, at jeg, med den ligefremme og ærlige tone, jeg mente at have

på Dragonkasernen, for længst har meldt ud, at det i dette spil

slet ikke er spørgsmålet om at „få penge i kassen“, der, som Villsen

hævder det, er udfordringen. Udfordringen ligger i hænder. Vi har,

efter at have været igennem allerede flere optimeringsrunder, ganske

enkelt ikke hænder ledige til også at bemande en messekantine

– med mindre nogen beslutter at skære ned på opgaverne i forhold

til at betjene det personel, som er tvunget til at frekventere den fælles

kantine. Og den beslutning har jeg hørt mere end en oberst vige

tilbage fra. I det lys kan man godt blive sådan lidt tøseagtigt skuffet

over at læse det, som Villsen i hvert fald er refereret for at have ytret.

Så gå nu venligst efter bolden.

13


Af major John Redsø, OCH ved Totalforsvarsregion Midtjylland

14 nr. 4/2009 DEBAT

Forsvaret og karrieresystemet

Forfatteren mener, at der er behov for kritisk at se på, hvordan Forsvaret har „skruet“ officerernes

tjenesteforløb sammen – og den tilsyneladende mangel på kompetencer i Forsvaret

For fire år siden havde jeg et indlæg i Danske Office-

F

rer (nr. 1/2005) under titlen Hvordan sikrer vi erfarne

officerer i „Den nye hær“.

I indlægget berørte jeg forholdet mellem de relativt

korte tjenesteperioder og den deraf naturlige mangel

på erfaring og rutine i stort set hele Forsvarets organisation.

Jeg forsøgte at argumentere for Forsvarets behov for opbygning

af solid viden og erfaring på alle niveauer, altså behovet for en højnelse

af kompetenceniveauet på individplan og i organisationen

som helhed.

Mine antagelser fra dengang er siden hen, mere eller mindre,

blevet bekræftet af FPT’s systematiske afgangsinterviews (gennemført

i 2008) og senest af Capacent Epinions rapport for FPT om fastholdelse

og rekruttering fra februar 2009.

Svensk doktorafhandling om officerskarriere

i det svenske forsvar

Jeg vil i det efterfølgende forsøge at koble Capacent Epinions rapport

sammen med en svensk doktorafhandling af ph.d. Karl Ydén

under titlen „Kriget och karriärsystemet“, som blev offentliggjort

og forsvaret i efteråret 2008 på Göteborg Universitet.

Afhandlingen baserer sig teoretisk på relevant militærsociologisk

litteratur og empirisk på interviews af flere ansatte i det svenske forsvar,

samt på 13 måneders observationer ved et amfibieregiment

(kap. 3, 5, 6, 7 og 8) og inddragelse af relevante strukturelle data.

Den er det første større studie af militæret som organisation i

Norden ud fra en sociologisk synsvinkel, og den giver en relativt

detaljeret, empirisk beskrivelse af svenske officerers arbejds- og karrierevilkår.

Naturligvis er der forhold, som er særegne for det svenske forsvar,

men efter at have læst afhandlingen kan jeg se rigtigt mange

paralleller til det danske forsvar – specielt i kap. 4, som omhandler

rammerne og indholdet i officerskarrieren, og i de afsluttende bemærkninger

og konklusioner (kap. 9).

Afhandlingen fremkommer med nogle meget direkte betragtninger,

som:

„Det militære gradssystem hænger mere sammen med officerens

ansvar i krig end de faktiske arbejdsopgaver i hverdagen – karrieresystemet

udgør derfor en tydelig manifestation af, hvorledes

organisationen fungerer, og hvad der belønnes“ (Ydén, p. 20).

„Indsatsorganisationen udgør det officielle formål for Forsvaret

(raison d’être), dog ses støttestrukturen at være betydeligt større og

rådende over flere ressourcer“ (Ydén, p. 76 ø).

„En militær organisation, uden eller med begrænsede militære

operationer og enheder, tilbyder administration og forvaltning

som en nødvendig beskæftigelse – og legitimerer dermed den stadigt

stigende andel af officerer, som ikke beskæftiger sig med uddannelse

af soldater“ (Ydén, p. 78 n).

„Generalistuddannelse og chefkarriere anses for finere end specialisering“

(Ydén, p. 80 n).

„Karrieresystemet udgør en central organisatorisk proces – og

Forsvaret anvender mange og store ressourcer på karriereplanlægning

og uddannelse af officerskorpset“ (Ydén, p. 82 mf).

„Tendensen har længe været, at flere og flere officerer administrerer,

medens et stadig mindre antal er beskæftiget med selve kerneproduktionen,

nemlig at uddanne og føre soldater. Denne uddannelse

drives af relativt unge officerer, idet ganske få er over 30

år“ (Ydén, p. 230 n).

Sammenkobling mellem Karl Ydén og

Capacent Epinions rapport

Nogle af konklusionerne i Karl Ydén’s afhandling stemmer ganske

godt overens med en række konklusioner i Capacent Epinions rapport,

som jeg i det efterfølgende vil forsøge at koble sammen, for

eksempel:

„KRIGET OCH KARRIÄRSYSTEMET“ CAPACENT EPINIONS RAPPORT

For den, som vil avancere, kræver Hyppige jobskift har negativ ind-

karrieresystemet erfaring fra flydelse på professionalismen og

mange stillinger.

Svenske officerer skifter job for

hyppigt, og de opnår derfor ikke

den faglige dygtiggørelse.

de nødvendige faglige og personli- Har man valgt officerskarrieren,

ge kompetencer.

Valget står mellem karriere eller

har man fravalgt specialisering.

kundskaber og kompetence. Karriere som specialist findes i

Hyppige jobskift har negativ indflydelse

på Forsvarets effektivitet

og kvaliteten.

praksis ikke.

Med de relativt korte tjenestepe- Den nuværende mangel på persorioder

når officeren ikke at opbygnel, medfører, at der skal „lukkes

ge den viden og erfaring, som huller“, dermed fokus på de kort-

virksomheden er afhængig af.

Dette får også indflydelse i kontinuiteten

og den langsigtede planlægning.sigtede

behov.

Karriere er allerede fra starten på Officererne har store ambitioner

officers- virket noget nærmest selvindlysende.

hvad angår egen karriere.

I Forsvaret udgør den administra- Officerer, som ikke optages på

tive chefkarriere i princippet den VUT II/L, oplever deres karriere

eneste karrierevej.

Karrieresystemets opgave er at

identificere kandidater til hvert

som afsluttet.

organisatorisk niveau.

Forsvaret bør satse mere på speci-

Alternativer til den hierarkiske og aliserede, horisontale karrierefor-

vertikale karriere eksisterer ikke. løb.

Specialisering og andre meriteren- Fokus også på det horisontale karde

uddannelser „belønnes“ ikke i rierespor, blandt andet i form af

samme grad.

grad og løn.

Forsvaret er på mange områder Officererne har store ambitioner

inkompetent, da officererne foku- hvad angår egen karriere.

serer på egen karriere, som er lig Officerer, som ikke optages på

med højere grad, højere løn og VUT II/L oplever deres karriere

oftest i administrative stillinger. som afsluttet.

Officererne beskæftiger sig med Uhensigtsmæssige og komplicere-

administrative opgaver, som de de administrative procedurer i

ikke har forudsætning for og er blandt andet DeMars tager tid og

uddannet til.

Dyrt uddannede og erfarne helikopterpiloter

bliver i karrierens „hellige

navn“ sat til at forvalte og administrere

i højere stabe.

Dette sker på bekostning af de

reelle opgaver. Det, Karl Ydén

omtaler som målforskydning!

Målforskydning: Fokus på jobrotation

ressourcer fra kerneopgaverne.


og egen uddannelse – og i mindre

grad på løsning af de egentlige

opgaver, erhvervelse af viden, erfaring

og sikring af kontinuitet.

Det opfattes som vigtigere at støtte Forfremmelsessystemet sikrer ikke

en proces over 20 år til identifika- altid, at det er bedste mand/kvintion

af mulige chefemner end at de, der bliver udnævnt!

varetage organisationens interes- For megen fokus på personen og

ser og effektivitet.

mindre på de ledermæssige egenskaber.

Forsvarets personale- og karriere- Generel kritik af udstikkerfunktiosystem

administreres af officerer, nen – kunne styrkes ved etablering

som ser en interesse i, at officers- af egentlige HR-funktioner, evt.

stillinger bibeholdes, og af karrie- med civile, kompetente medarbejrevejene

ikke ændres nævneværdere som sikrer kontinuiteten i

digt.

personalearbejdet.

Karriereplanlægningen udgør i sig Større sandsynlighed for at få

selv et administrativt system uden opfyldt egne ønsker, hvis man ken-

at have den nødvendige kobling til der udstikkeren personligt.

Forsvarets opgaver.

Karrieresystemet forvaltes af offi- Der opleves også „konstant“

cerskorpset selv – forenende for- udskiftning af udstikkere.

skellige principper og interesser.

Karrieresystemets styrende principper

har vist sig modstandsdygtige

over for forandringer.

Resultaterne af den utilstrækkelige Officererne ses som „afkoblet fra

faglige kompetence og manglende det rigtige forsvar“ i administrati-

kontinuitet rammer såvel effektivive stillinger.

teten som kvaliteten i Forsvaret. Officererne kommer væk fra fagligheden.

Forsvaret bør satse mere på de

specialiserede og de horisontale

karriereforløb.

Karl Ydén beskriver i sin afhandling desuden, at det militære karrieresystem

indrammer hele officerens arbejdsliv, og det skaber dermed

en referenceramme for organisationens vurdering af de ønskede

kundskaber og prioriteringen af arbejdsopgaver i f.t. karriere.

Avancementssystemet ses som normaltilstanden for officererne

en meget stor del af arbejdslivet.

Forsvarets tydelige budskab er, at officeren skal være mobil og uddanne

sig hurtigst muligt for at komme i betragtning til udnævnelse.

Det er en udbredt opfattelse blandt de mere erfarne officerer, at

Forsvaret anvender mere energi og flere ressourcer på at håndplukke

emner til en mulig karriere som general end at evaluere de enheder,

der uddannes.

Rapport fra den svenske Rigsrevision (Ydén, kap. 4)

Den svenske Rigsrevision påpeger i en rapport, at det tager ca. to år

at „lære“ i en ny stilling. For at blive rimeligt rutineret kræves ca.

31 /2 år. Rigsrevisionen konstaterer, at officerernes gennemsnitlige

tjenestetid er 21 /2 år i stillingen. For „karriereofficer“ oftest kortere.

Da officererne skifter stilling med hyppig frekvens, står de sjældent

til ansvar for opgavernes gennemførelse fra start til afslutning,

hvilket også begrænser kontinuiteten og erfaringsindhentningen i

organisationen.

Det er ikke kun uddannelsen af soldater, som påvirkes af officerernes

korte tjenestetid. Ledelsen og styringen af store komplekse

organisationer kræver såvel brede som dybe kvalifikationer og

kompetencer. Den svenske Rigsrevisionen har ved flere lejligheder

DEBAT

nr. 4/2009

15

kritiseret Forsvaret for mangelfuld økonomistyring, som blandt tilskrives

manglende kompetencer i organisationen.

Afsluttende betragtninger hos Karl Ydén

og konklusioner

Afslutningsvis konkluderer Karl Ydén, at Karrieresystemet har antaget

karakter af sit eget formål snarere end at være et middel for

den organisatoriske målopfyldelse (Ydén, p. 248 mf).

De mest ambitiøse officerer i organisationen har fulgt den normalt

foreskrevne karrierevej, eftersom det har været den hurtigste

(eller eneste) vej opad (Ydén, p. 250 n).

I Forsvarets karrieresystem bliver chefvirke vurderet meget højere

end faglig ekspertise (Ydén, p. 256 ø).

Man kan være helt eller delvis enig eller lodret uenig med Karl

Ydén, men det er min vurdering, at han har fat i noget ret så væsentligt,

hvilket jeg også ser delvist understøttet af Forsvarets seneste

rapporter om afgangsårsager, fastholdelse og rekruttering.

Hvordan kommer vi videre i det danske forsvar?

Grunden til, jeg tager emnet op igen, er, at der de seneste år har været

en meget stor og kritisk personelafgang, specielt blandt de yngre

officerer, samtidig med en vigende rekruttering til officersuddannelserne.

Jeg mener fortsat, at der er fordele for såvel medarbejder som organisation

ved længere tjenesteperioder i stillingerne – og deraf

færre stillingsskifter. Fordelene er blandt andet:

• Større geografisk stabilitet for medarbejderne i længere perioder.

• Bedre mulighed for styrkelse af de faglige og personlige kompetencer.

• Større jobtilfredshed ved at se resultater af sine anstrengelser

samtidig med et bedre bedømmelsesgrundlag.

• Sikre bedre sammenhæng mellem kompetenceudvikling og job.

• Bedre grundlag for fremtidig karriereudvikling og udvælgelse.

• Større effektivitet og professionalisme i organisationen samtidig

med mindre personaleomsætning.

Jeg kan kun anbefale, at Forsvarets ledelse og HOD med åbent sind

og „positive briller“ studerer den nævnte doktorafhandling og forsøger

at overføre „billederne“ til danske forhold. Det kunne selvfølgelig

også være en mulighed at få udarbejdet en undersøgelse tilsvarende

Karl Ydén’s afhandling.

Vi har vel alle i bund og grund en fælles interesse i at styrke og

udvikle det danske forsvar, så vi også om 10-20 år er klar til at møde

de opgaver, som stilles fra politisk side.

JOHN REDSØ:

- 54 1/2 år.

- Afgang fra HO, A-linien i 1979. VUT II/L i 1986/87. Pædagogisk

Efteruddannelse 2008/09.

- Tjenestefri u. løn 1992–99: Personaleansvarlig i to større virksomheder.

- Mange og hyppige stillingsskift i Forsvaret – har i gennemsnit

været 11 /2 år i hver stilling. Længste periode: 3 år, i nuværende

stilling som operationschef ved en totalforsvarsregion.

- Syv vidt forskellige stillinger, efter at jeg vendte tilbage til

Forsvaret i 1999.

- Har fra 1999 til dato haft mindst 5 forskellige udstikkere.

Karl Ydén: „Kriget“ och karriärsystemet – Försvarsmaktens organiserande

i fred.

Bokförlaget BAS, 2008

ISBN 978-91-7246-271-7


Af journalist Alice Binns (DJ)

Foto: Scanpix

16 nr. 4/2009 FORSVARSKOMMISIONENS BERETNNG

Bredeste enighed

i 150 år

Harmonien på tværs af partiskel var til at få øje

på, da politikere, fagfolk og eksperter var samlet

til konference om Forsvarskommissionens beretning.

Heri går anbefalingerne blandt andet på,

at personel og materiel har højeste prioritet, vi

skal have nye kampfly, og de tre værn skal også

være en realitet i det kommende forsvarsforlig

Et veloplagt panel bestående af repræsentanter fra

E

den 29 mand og kvinder store Forsvarskommission

var i stilling i Fællessalen på Christiansborg for at debattere

de anbefalinger, der er nedfældet i den 400 sider

store beretning, som Forsvarskommissionen få

dage forinden havde offentliggjort ved et pressemøde. Her udtalte

formanden, Hans Hækkerup, blandt andet, at „enigheden har ikke

i de foregående 150 år været så bred…“

En tom stol i Fællessalen vidnede om, at Enhedslistens Frank

Aaen også skulle have siddet med til højbords, så da Enhedslisten

som det eneste parti ikke har villet underskrive anbefalingerne, var

der lagt op til en seance uden de store verbale slagsmål.

Hans Hækkerup bød velkommen og gav ordet til kontorchef i

Udenrigsministeriet Lone Dencker Wisborg, der konkluderede, at

Kommissionens forventninger frem til år 2025 mindst er samme

behov for danske bidrag til internationale operationer.

Med afsæt i en risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

er Kommissionen nået frem til, at Danmark ikke forventes at stå

over for en konventionel militær trussel inden for en overskuelig

fremtid, nærmere betegnet i de næste 15 år.

Det, som Forsvaret i høj grad skal være indrettet på i fremtiden,

er oprørsbekæmpelse i andre lande. Forsvaret skal kunne skabe sikkerhed

for lokalbefolkningen, det skal kunne stabilisere, og det skal

kunne indgå i et samspil med aktørerne på genopbygnings- og udviklingssiden.

Som noget nyt peger rapporten på kapacitetsopbygning af sikkerhedsstyrker,

hvor den lokale hær trænes til selv at overtage sikkerheden.

Det økonomiske paradoks

I mangel af spørgelyst fra salen udfordrede ordstyrer Jesper Larsen

fra DR2’s „Debatten“ politikerne med paradokset i, at forsvarsudgifterne

skal stige, når der ikke har været en konventionel trussel

over Danmark i de seneste 20 år.

Hertil svarede forsvarsminister Søren Gade (V), at det ikke er et

spørgsmål om budgetter, men derimod om typen af opgaver, der

skal løses af danske soldater langt uden for Danmarks grænser. Disse

mænd og kvinder skal have den bedste udrustning og uddannelse,

og det koster kassen.

Holger K. Nielsen erklærede sig overordnet enig i, at vi skal kunne

operere ude i verden, men understregede, at det arktiske område

også spiller en meget stor rolle for SF. Derfor er en prioritering af

opgaverne nødvendig, for hans parti ønsker ikke at udvide forsvarsbudgettet.

De Konservative derimod vil gerne være med til at give Forsvaret

flere penge, for som Tom Behnke malende udtrykte det:

- Dér, hvor konflikterne er lige nu, er klimaet noget helt andet

end fed, våd dansk muldjord. Dér er der tale om knastørt, bræn-

dende varmt ørkensand. Det slider på vores materiel i et omfang, vi

aldrig før har oplevet“.

I det stykke var Socialdemokraternes repræsentant, John Dyrby

Paulsen, helt enig, bortset fra at det skal ske inden for de nuværende

økonomiske rammer. Han gav også sit bud på, hvad han anser

som Forsvarets største udfordring lige nu:

- På langt sigt skal vi også løse andre typer af opgaver. Han tilføjede,

at signaler fra USA’s nye administration udover den militære

indsats også lægger vægt på diplomati og genopbygning, og det er

noget, det danske forsvar har forstand på. Sagt med andre ord skal

der samtænkes.

Samtænkning blev stikordet til Gitte Lillelund Bech (V):

- Det, der er vigtigt, er lige præcis den øgede indsats for samtænkning,

sagde hun og forklarede begrebet med eksemplet, at hvis

Danmark kan sørge for, at børnene går i skole, er der mindre sandsynlighed

for, at lokalbefolkningen vil slå danske soldater ihjel.

Værnepligtens fremtid

Forsvarskommissionen er blevet kritiseret for at være for vag i sine

anbefalinger. Også i spørgsmålet om værnepligtens fremtid, hvor

der i rapporten kun lægges op til, at der på længere sigt gennemføres

en omfattende undersøgelse.

Under konferencen blev holdningerne lidt mere synlige. Modstanden

mod værnepligtens bevarelse blev alene formuleret af

Holger K. Nielsen, der kaldte den en gammel institution uden relevans

og en meget dyr form for rekruttering.

Værnepligtens fortalere luftede argumenter som forankringen i

samfundet – at værnepligten spiller en vigtig rolle for den folkelige

opbakning, og hvis den afskaffes, bliver der behov for en langt større

stående styrke for at kunne udsende samme antal soldater som nu.

Asymmetrisk krigsførelse

Efter en kort pause redegjorde forsvarschefen, admiral Tim Sloth

Jørgensen, for Forsvarets situation ved udgangen af 2009.

Han skitserede, hvad der er sket i indeværende forsvarsforlig:

Mobiliseringsforsvaret er blevet nedlagt, værnepligtuddannelsen

er blevet omlagt, og stadig flere krævende internationale opgaver

er blevet pålagt store dele af dansk forsvar.

Omlægningerne er gennemført inden for en uændret økonomisk

ramme ved gennemgribende rationaliseringer og effektiviseringer.

De modstandere, som styrkerne i Afghanistan og Irak har stået

overfor, har i voksende omfang anvendt asymmetrisk krigsførelse

ved blandt andet selvmords- og improviserede vejsidebomber. Det

har medført tilpasninger af danske militære enheders taktikker,

teknikker og procedurer.

Forsvaret vurderer, at der ved udgangen af 2009 vil mangle 1/8 af

dets militære personel, svarende til mere end 2.200 ubesatte stillinger.

Underbemandingen har medført en højere belastning i hverdagen

for dem, der fortsat er i Forsvaret.

For at forbedre fastholdelsen er der iværksat en række konkrete tiltag,

for eksempel „Operation Bedre Hverdag“. Derudover vil Forsvaret

fokusere på at forbedre bemandingsstrategien, og et af fokusområderne

er selvfølgelig rekruttering og fastholdelse af yngre officerer.

Forsvarets behov for nyt materiel og ressourcer til driften af materiel

er vokset. Indsættelserne i langt mere krævende miljøer har


Af redaktør Henning Lahrmann

medført et øget behov for officerer og for nyanskaffelse af materiel,

der kan tåle de ekstreme påvirkninger.

Forsvaret har i de senere år prioriteret beskyttelse af soldater på

udsatte missioner. Prioriterede materiel-investeringer er blevet

fremrykket tidsmæssigt, og akut opståede nye behov er blevet søgt

inddækket i opprioriteringen. Det har samlet set bevirket et efterslæb

for anskaffelser af andet materiel, og det har været medvirkende

til reduceret rådighed over materiel gennem uddannelsen før

udsendelsen.

Forbrug af ammunition og reservedele er også vokset drastisk.

Derfor er lagrene nu nede på et niveau, hvor ekstraordinære indkøb

er nødvendige.

Deltagelsen i Afghanistan har medført tab af materiel, der er

mistet eller beskadiget i kamphandlinger i et omfang, vi ikke kunne

have forudset ved indgangen til det nuværende forsvarsforlig.

Samlet konklussion er, at selv med de allerede iværksatte opprioriteringer

og omdisponeringer er der ikke balance mellem Forsvarets

opgaver og de tildelte ressourcer.

Nye kampfly

Rapporten har slået fast, at vi også fremadrettet bør have kampfly,

men hvornår, antal og type – tja, det skal politikerne beslutte.

Kommissionen har ifølge Tom Behnke (K) udelukkende skullet

vurdere behovet for kampfly til de opgaver, der skal løses i fremtiden.

Og ja, der skal findes afløsere for de nuværende F16.

Til maj kommer der en militærfaglig vurdering af, hvad de nye

kampfly skal kunne, og før det kan der ikke siges noget præcist om

typen og dermed prisen.

Har I været gode nok til at prioritere mellem de tre værn?

Også i besvarelserne af det spørgsmål udviste Kommissionens

medlemmer stor enighed.

F16 skal erstattes

Efter år 2020 er det ikke længere muligt at vedlige-

E

holde motorerne i de danske F16-fly. Det er én af årsagerne

til, at Forsvarskommissionen i sin beretning

anbefaler, at „Forsvaret senest fra 2016 bør påbegynde

en indfasning af nye kampfly, eller yderligere levetidsforlængelse

af F16 efterfulgt af indfasning af nye kampfly, såfremt

der ønskes opretholdt en kampflykapacitet. Herved vil de

nye kampfly i givet fald i takt med indfasning og ibrugtagning

komme til at udgøre en operativ kapacitet, der kan supplere og i

sidste ende erstatte F16-strukturen.“

FORSVARSKOMMISIONENS BERETNNG

nr. 4/2009

Fra venstre mod højre:

Kontorchef Lone Dencker Wisborg fra Udenrigsministeriet, mener,

at Forsvaret i høj grad skal være indrettet på oprørsbekæmpelse

i andre lande. Man skal kunne skabe sikkerhed for

lokalbefolkningen, det skal kunne stabilisere, og Forsvaret skal

kunne indgå i et samspil med aktørerne på genopbygnings- og

udviklingssiden.

Forsvarsminister Søren Gade sagde, at det ikke er et spørgsmål

om budgetter, men derimod om typen af opgaver, der skal løses

af danske soldater langt uden for Danmarks grænser.

Holger K. Nielsen var enig i, at Danmark skal kunne operere

ude i verden, men understregede, at det arktiske område også

spiller en meget stor rolle for SF.

Forsvarsministeren:

- Da vi lavede forliget i 2004, havde vi ingen idé om, at vi skulle

ned til Afghanistan og have ødelagt køretøjer i det omfang, vi har

fået. Alene i 2008 mistede vi og fik repareret køretøjer for mere end

300 millioner kroner. Det vil blive prioriteret. Vi sidder altså ikke og

siger, at nu må vi sørge for, at der er lige mange kroner til hvert af de

tre værn.

Holger K. Nielsen (SF):

- I beretningen prioriteres uddannelsesmateriel til hæren meget

højt. Det er et af de områder, hvor der er meget bred enighed.

Forsvarschefen:

- Én af mine vigtigste opgaver som forsvarschef er at sørge for, at

vi også om fem år, om 10 år og om 20 år har de tre værn. I starten af

1990’erne var snakken, at der ikke var behov for hæren, alle problemer

bliver løst af søværnet og flyvevåbnet. Ingen ved, hvad der sker

i fremtiden.

Hans Hækkerup:

- Det har altid været sådan, at den opgave, vi stod overfor, var

den vigtigste. Værnsbalancen har aldrig eksisteret.

Gitte Lillelund Bech:

- Vi har prioriteret voldsomt meget op i forhold til at beskytte vore

soldater bedst muligt, og det har vi gjort på baggrund af den indstilling,

vi får fra militærfaglig side.

Søren Gade rundede konferencen af med at takke Kommissionens

medlemmer og ikke mindst formand for indsatsen og udtrykte

tillige sine ambitioner om at have et forsvarsforlig på plads inden

sommer. - Og kan det ikke lade sig gøre, har jeg endnu ikke planlagt

sommerferie. Så kan mine politiske med- og modspillere sidde her

sammen med mig, indtil jeg går på ferie, lovede han.

Forsvarskommissionens beretning kan læses/downloades herfra:

http://www.fmn.dk/

Inden offentliggørelsen af Forsvarskommissionens beretning nåede

Rigsrevisionen at uddele roser til Forsvaret og Forsvarsministeriet.

Rigsrevisionen fremhævede, at beslutningsgrundlaget vedrørende

nye kampfly er væsentligt bedre end ved tidligere materielanskaffelser.

Rigsrevisionen er også tilfreds med, at hele det økonomiske grundlag

behandles i en tværministeriel arbejdsgruppe, hvilket ses som

en væsentlig styrke. Forsvarsministeriets brug af ekstern kvalitetssikring,

der udføres af Deloitte Business Consulting og Teknologisk

Institut i fællesskab, får ligeledes ros fra Rigsrevisionen.

17


Af journalist Steen Cadan

18 nr. 4/2009 FORSVARSKOMMISIONENS BERETNNG

Forsvaret er et udenrigspolitisk instrument

I en samtale med Forsvarskommissionens formand,

tidligere minister Hans Hækkerup, om

kommissionens beretning har Danske Officerer

valgt at fokusere på emner, som tidligere har

været omtalt i fagbladet

Vi spurgte Forsvarskommissionens formand om,

V

hvad en næsten enig Forsvarskommission ønsker?

Og hvad vil forsvarsminister Søren Gade ud fra oplægget

kunne forhandle igennem i Folketinget til et

nyt forsvarsforlig? Det første får læserne svar på her.

Det næste vil vi vende tilbage til senere.

- Hvis du var officer, hvad var så det positive i Forsvarskommissionens

beretning?

- Der er mange gode punkter i beretningen, som vil forsøge at

rette op på de problemer, man som dansk officer står med. Det er

utilfredsstillende i dag for de officerer, der uddanner soldaterne, at

de ikke har det nødvendige uddannelsesmateriel. Det er også utilfredsstillende,

at der af forskellige årsager mangler personel. Det er

noget, som påvirker officerens hverdag.

- Hvordan har Forsvarskommissionen tænkt sig, at man skal fastholde

danske officerer i tjenesten, så de ikke forlader Forsvaret?

- Vi har identificeret det som et hovedproblem, at der er 2.300

ubesatte stillinger i Forsvaret. Det andet hovedproblem er mangel

på materiel til de soldater, vi sender ud til tjeneste i udlandet. Langt

de fleste af de penge, Forsvarskommissionen foreslår brugt, er målrettet

netop til de to områder. Det er klart, at fastholdelse er bedre

end nyrekruttering, men afgangen er allerede i fuld gang.

- Når folk med 10 års erfaring forsvinder, tager det lang tid at genopbygge

tabet, selv om man øger indtaget på officersskolerne. Det

er noget med, at i moderne danske familier er det ikke acceptabelt,

at en forsørger er væk alle ugens hverdage i måneder – efterfulgt af

seks måneders udsendelse. Kan vi gøre noget for, at tingene hænger

bedre sammen, skal vi gøre det. Vi har også været inde at se på

udsendelsesperiodernes længde. Her er konklusionen, at vi som

hovedregel fastholder seks måneders udsendelsesperioder, men

gør det mere fleksibelt, hvor det er muligt.

Stop af officersafgangen ved forsørgertillæg

- Forsvarskommissionens beretning „taler“ om hjælp til småbørnsforældre.

Hvad med den almindelige forsørgelsesforpligtelse over for børn op til

18 år?

- Jo, men det er ikke defineret præcist, hvordan ordningen skal

udformes. Vi havde på et tidspunkt nogle tanker om, hvad tillægget

skulle være, og hvilke grupper det skulle omfatte. Men det er

gledet ud, så nu bliver det op til andre at definere præcist, hvad der

ligger i oplægget. Men tanken er, at har man små børn, så er det belastende

under udsendelser og i øvrigt også i perioden forinden,

hvor man træner til udstationeringen. Tanken er at kompensere for

at få hverdagen til at fungere, mens den ene forsørger er væk, hvad

enten det vedrører børn i daginstitution, babysitning eller hjælp

med rengøring.

- Hvordan har Forsvarskommissionen tænkt sig, at deployeret mandskab

også skal kunne gennemføre begrænsede genopbygningsopgaver?

- Der har vi jo allerede i dag CIMIC-midler, hvor man kan udføre

begrænsede opgaver. Det er mest en beskyttelsesforanstaltning for

vore egne styrker. Men en kapacitetsopbygning er et af de få steder,

- Når folk med 10 års erfaring forsvinder, tager det lang tid at genopbygge

tabet, selv om man øger indtaget på officersskolerne, siger

Hans Hækkerup.

Foto: Sisse Jarner

hvor der foreslås iværksat nye aktiviteter. Vi er gået ind og har sat

penge af til at uddanne folk specielt til kapacitetsopbygning samt

foreslået, at der sættes midler af til netop at skabe en sådan stabiliseringsindsats.

Det er noget af det, vi vil satse på i fremtiden. Det

ligger i denne gråzone mellem på den ene side CIMIC og på anden

side bistand. Det er ikke bistand, og det er heller ikke CIMIC.

- Hvem skal koordinere „Samtænkningstanken“, som nævnes flere

gange i kommissionsberetningen?

- Vores tanke var, at der skulle være et fælles organ mellem Udenrigsministeriet

og Forsvarsministeriet med Udenrigsministeriet i

lederrollen. Forsvaret har en interesse i, at der sker en samtænkning,

og det samme er tilfældet i Udenrigsministeriet. Samtidig er

det vigtigt at forstå, at Forsvaret er et udenrigspolitisk instrument.

- Hvordan skal statsadministrationens medarbejdere kunne forrette

tjeneste i udlandet, så „Samtænkningstanken“ kan blive gennemført?

- Vi har et klart ønske om, at andre civile områder end netop

Udenrigsministeriet har puljer af folk, der kan trækkes på med henblik

på udsendelse. Samtidig har vi ikke mulighed for at sige, at

statsadministrationens medarbejdere skal udstationeres på samme

måde som officerer, der har en kontrakt med Forsvaret.


FORSVARSKOMMISIONENS BERETNNG

Forsvarsminister Søren Gade modtog som den første et eksemplar

af Forsvarskommissionens beretning af formanden,

tidligere minister Hans Hækkerup. Foto: Hasse Ferrold.

En sikring over for cyberspace-angreb

- Hvad er Forsvarskommissionens begrundelse for at etablere

„Computer Network Operations“?

- Jeg tror simpelthen, at fremtidens krigsførelse vil bevæge

sig ud i cyberspace. Vi kan komme til at stå over for

et netværk af terrorister eller grupper, der vil lamme det

danske samfund – samt først og fremmest det danske forsvar.

- Vi skal sikre os imod, at de kan gå ind og lamme vore

systemer. Estland er et eksempel på, at der kan gribes ind

via cyberspace, men vi frygter nu ikke kun indgriben fra

stater. Nej, det er mere netværk og grupperinger, der råder

over et vist niveau af teknologi indenfor IT, og som

kan trænge ind og ramme det danske forsvar.

- Det er tanken at udbygge de kapaciteter, vi allerede

har, siger Hans Hækkerup. Samtidig giver han afsluttende

udtryk for, at den brede enighed, der ligger bag Forsvarskommissionens

beretning, vil kunne give forsvarsminister

Søren Gade et godt grundlag for at skabe et

bredt forsvarsforlig.

SØVÆRNETS SAMARBEJDSPARTNER

PÅ EKSPORTMARKEDET

Medlemmer:

Odense Staalskibsværft A/S

Saab Danmark A/S

Terma A/S

RESON A/S

NORDIC DEFENCE INDUSTRIES A/S

Logimatic

Lyngsø Marine A/S

HEEDS A/S

EIVA a/s

TENCATE-Advanced Armour

Karstensens Skibsværft A/S

Affi lieret medlem:

SAAB UNDERWATER SYSTEMS AB

Leverandører til Søværnet

International markedsføring

af systemer udviklet til familien

af Standard Flex fartøjer.

Naval Team Denmark

Axeltorv 6, 4.

1609 København V

Tel.: 33 33 96 94

navalteam@navalteam.dk

www.navalteam.dk

14304_NavalTeam_Tidskrift_sovasen_09.indd 1 30/03/09 08.23

14304 · bureauLIST.dk


20 nr. 4/2009 PIRATFANGST MED ABSALON

Hyldest til Absalon

Med høj sol over Amalienborg og masser af flag overalt ankom HDMS

Absalon til Amaliekajen i København på Dronningens fødselsdag.

Søværnets Tamburkorps stod på kajen og spillede og spillede, og de

fortsatte med at spille, selvom chefen for Søværnets Operative Kommando,

kontreadmiral Nils Wang, startede sin tale til Absalons besætning,

der var linet op på skibets helikopterdæk.

Også HKH kronprins Frederik og forsvarsminister Søren Gade, som

begge havde sejlet med det sidste stykke af turen fra Kronborg til Hovedstaden,

hyldede besætningen for piratjagten ud for Afrikas Horn.

- Kronprinsen er en modig mand, at han har valgt at deltage i modtagelsen

af Absalon på en dag, hvor hans mor har fødselsdag, sagde

kontreadmiral Nils Wang.


Af journalist Naia Bang / Texthuset Aalborg

Fotos: PF Ajs Nielsen /www.deprofessionelle.dk

Bryghuset Vendia i Hjørring fungerer som fast sam-

B

lingssted for Rotary Vestre Kreds i Hjørring. Indretningen

er åben og moderne og med et maritimt

præg – og det kunne næsten ikke være en mere passende

ramme for aftenens foredragsholder den 6.

april. Det var nemlig kommandør Frank Trojahn, der var chef for

HDMS Absalon, da det i august sidste år forlod Frederikshavn for at

stå i spidsen for den internationale Task Force 150, der, kort fortalt,

havde til opgave at hindre somaliske pirater i at kapre skibe i det

smalle og meget trafikerede stræde mellem Afrikas Horn og Yemen.

Her markerer Adenbugten indsejlingen til Det Røde Hav og

Suezkanalen.

- Task Force 150 skulle dække et enormt område – fra syd for

Ækvator og op til Suez. Et område, hvor 22.000 skibe årligt passerer

Adenbugten til og fra Europa – mange lastet med olie. Det gør området

meget sårbart, fortalte Frank Trojahn og fortsatte:

- Det er også et område præget af megen kriminalitet. Der er narkosmugling

ad „Hash Highway“, der er en populær betegnelse for

søvejen mellem Pakistan og Yemen. Og der foregår menneskesmugling

i stor stil mellem Somalia og Yemen – og det sker ofte

med alt for mange mennesker stuvet sammen i alt for små, rustne

både uden hverken mad eller drikke. I 2007 nåede 30.000 mennesker

over Adenbugten – og 1.500 skyllede op på strandene.

Købte koner for løsepenge

Men det var hverken smugling af mennesker eller narkotika, HDMS

Absalon primært skulle beskæftige sig med. Det var først og fremmest

beskyttelse af de handelsskibe, der passerer det smalle stræde

ved indsejlingen til Adenbugten. For i sensommeren og det tidlige

efterår 2008 toppede antallet af skibskapringer i det område.

- Piraterne er ikke interesseret i, hvad skibene har i lastrummene

– uanset om det er værdifulde sager som kampvogne eller olie. For

Somalia har ingen havne, så hvordan skulle de kunne få tingene i

land? Næ, de er udelukkende interesseret i at tage mandskabet som

gidsler og kræve løsepenge af rederiet. Da vi ankom, kunne sådan

en gruppe pirater få en til to millioner dollars i løsepenge – i dag er

prisen steget. De ved, at rederierne betaler i sidste ende – for at redde

besætningerne, og fordi skibene sejler med så værdifuld en last,

forklarede Frank Trojahn og viste billeder af piratskibe.

Løsepengene blev i øvrigt brugt til at få sig nogle flere koner – og

en japansk firehjulstrækker.

Hverken skibene eller piraterne havde den fjerneste lighed med

„Pirates of the Caribbean“: Det var små både med påhængsmotorer,

kaldet „skiffs“, typisk med mere eller mindre nødtørftig bemaling

på siden og med fem-seks pirater i hver. To skiffs fulgtes normalt

ad gangen – og lå gerne og gemte sig mellem fiskerbåde. Så

Absalon havde god hjælp af sin helikopter, der brugte megen tid på

at kigge efter pirater.

Åben båd med en stige ombord

- Typisk kunne man genkende dem fra luften på, at de havde en stige

med i båden. Som vores somaliske tolk fortalte: „I Somalia er

stort set ingen huse over to etager, så hvis du møder nogen med en

14 meter høj stige, er der grund til at blive mistænksom.“

PIRATFANGST MED ABSALON

nr. 4/2009

„En undervægtig, syg mand

– med en AK47“

Der var ingen filmromantik over HDMS Absalons

møde med piraterne ud for Somalias kyst, fortæller

kommandør Frank Trojahn, der var chef

for skibet på det første togt til Afrikas Horn

21

Men efterhånden fandt piraterne ud af, at vi genkendte dem på stigerne,

og så prøvede de at dække dem over med presenning, fortalte

Frank Trojahn og viste billeder af små åbne både med påhængsmotor

og fem-seks mand i hver. Somme tider lå de ved moderskibet

– ofte en såkaldt „whaler“, hvor piraterne overnattede.

Deres måde at kapre et handelsskib på var, at de sejlede op langs

skibet agterfra i deres små hurtiggående skiffs, og så skød de med

deres maskinpistoler – ofte AK47 – ind på skibssiden for at skabe

forvirring og kaos ombord. Så entrede de skibet og tog straks et besætningsmedlem

som gidsel. Herefter var skibet i realiteten deres.

Skibet blev nu sejlet ind på lavere vand nær kysten, hvor nogle andre

pirater påtog sig at passe på skibet og besætningen, mens professionelle

folk på land gik i gang med forhandlingerne med rederiet.

Og de oprindelige pirater tog formentlig ud på havet igen for at

prøve at kapre et nyt handelsskib.

I de første måneder havde Absalon ikke mandat til at gå ind i Somalisk

territorialfarvand, så man kunne ikke gøre noget for de skibe,

der allerede var kapret. Det ville i øvrigt også være for farligt

med en befrielsesaktion, selv om man havde både frømænd og

MP'ere ombord, forklarede Frank Trojahn. Absalon og de engelske,

franske og amerikanske skibe under Task Force 150 fokuserede derfor

på det forebyggende arbejde.

Overgav sig uden kamp

Den 17. september kom Absalon for alvor i de danske medier.

- Da fik vi fat i de pirater, som et koalitionsskib havde fotograferet

en uge tidligere umiddelbart efter et kapringsforsøg. Med sig havde

de – foruden de sædvanlige AK 47'ere, en RPG (Rocket Propelled

Grenade) og fire granater samt stiger med forlængere – en redningsvest

tilhørende et kapret skib, der var indregistreret i Gibraltar.

Så der var slet ingen tvivl om, at de var pirater. Efterfølgende

fandt vi en lommebog, hvoraf fremgik, hvordan et eventuelt bytte

skulle deles. Vores frømænd bordede den whaler, de var ombord

på, og de 10 pirater overgav sig uden kamp – de var nærmest apatiske,

fortalte Frank Trojahn og fortsatte:

- Man skal ikke tage fejl: De er særdeles farlige med en AK47 i

hænderne. Men så snart de bliver truet af nogen, der er flere og

bedre bevæbnet end dem, overgiver de sig. Absalon er også ret imponerende,

når man ligger i en lille åben båd. Og uden våben er de

blot nogle undervægtige, ofte syge mennesker. Under opholdet

om bord var der ingen kontakt med besætningen – ud over skibslægen

og de MP'ere, der skal passe på dem.

Satte piraterne i land

Nu havde man taget de 10 pirater til fange- men hvad skulle der ske

med dem? Mens folkene på Absalon havde travlt med at opføre

nødtørftige celler på skibets flexdæk, som de tilfangetagne kunne

opholde sig i, og med at sørge for, at piraterne fik mad, et bad, helbredscheck

og rent tøj på, gik diplomatiet i gang hjemme i Danmark:

Søværnets Operative Kommando (SOK) talte med Forsvarskommandoen,

der talte med Forsvarsministeriet, der talte med

Udenrigsministeriet og så videre. Og ingen vidste rigtigt, hvad der

skulle ske med de tilfangetagne pirater – noget, medierne hjemme i

Danmark svælgede i. Forslagene til løsninger var lige så farverige,

f fortsættes


22 nr. 4/2009 PIRATFANGST MED ABSALON

- I de første måneder havde Absalon ikke mandat til at gå ind i Somalisk

territorialfarvand, så man kunne ikke gøre noget for de skibe, der

allerede var kapret, fortæller Frank Trojahn.

som de var urealistiske: I læserbreve foreslog læserne alt fra at lade

piraterne gå planken ud til at aflevere dem til diverse myndigheder.

Men det havde Absalon ikke mandat til. Så mens bølgerne gik højt

hjemme i Danmark, sejlede Absalon videre med sin levende last –

på jagt efter flere pirater.

- Efter seks dage kom der en ordre fra SOK. Vi skulle sejle dem i

land og sætte dem af et sted på den somaliske kyst, hvor der var gåafstand

til noget civilisation. Det klarede frømændene – om natten

sejlede de dem ind på halvanden meter vand og satte dem af et

sted, hvor piraterne kunne skimte en landsby ude i horisonten.

- Nu skulle man tro, at de samledes – eller at de udtrykte glæde

over at være blevet frigivet. Men de luskede bare af, én efter én, med

retning mod landsbyen, fortalte Frank Trojahn.

Efter frigivelsen var stemningen lidt mat ombord på Absalon,

men mandskabet snakkede tingene igennem, så man atter kunne

fokusere på de opgaver, der lå forude.

Færre pirater i farvandet

Omkring 35 Rotary-medlemmer i Hjørring – heraf en enkelt officer –

lyttede til Frank Trojahns særdeles levende fortælling om togtet med

Absalon, og bagefter var der mange relevante spørgsmål. Blandt andet

ville en tilhører vide, om antallet af skibskapringer var faldet, efter

at man var begyndt at patruljere langs Somalias kyst.

- Ja, det er det! I august var der rigtig mange, og i september 2008

toppede antallet. Siden faldt det, og selv om vi ikke helt er holdt op

med at se skibskapringer dernede, er der ingen tvivl om, at de mange

skibe – fra NATO, EU, Rusland og så videre -, der holder øje med

piraterne, har en præventiv effekt. Men helt at undgå kapringer er

umuligt, slog Frank Trojahn fast.

Frank Trojahn viser et billede af piraternes moderskib, en såkaldt

„whaler“.

Og den forudsigelse viste sig at holde stik – blot to dage efter foredraget

på Bryghuset Vendia kaprede somaliske pirater containerskibet

Mærsk Alabama under stor mediebevågenhed. (Red.: Udgangen

på den affære blev, at tre af piraterne blev dræbt, da amerikanske

soldater befriede den amerikanske Mærsk-kaptajn Richard

Phillips, som piraterne havde holdt som gidsel).

Fakta om HDMS Absalon

HDMS Absalon er et af to skibe i Absalon-klassen, som søværnet

ejer – det andet hedder Esbern Snare. Skibet er 137,6 meter langt,

har en dybgang på 6,3 meter – og en aktionsradius på 9.000 sømil,

hvilket betyder, at det kan være en måned til søs uden at skulle genforsyne.

Besætningen består af godt 100 mand – og i forbindelse

med Task Force 150 var der bl.a. yderligere 12 specialstyrker ombord

(frømænd, MP'ere og EOD-personel) samt helikoptergruppe

og Søværnets Taktiske Stab, der under flotilleadmiral Per Bigum

Christensens ledelse varetog opgaven som CTF 150 indtil januar

2009.

Frank Trojahn var en af tre skibschefer på skibet under løsning af

opgaven ved Afrikas Horn. Efter tre måneder blev Frank Trojahn og

hans besætning afløst af det næste hold (støtteskibet Esbern Snares

besætning), og fra slutningen af januar 2009 var det atter hold 1,

der skulle løse opgaven. Absalon er netop kommet hjem igen, først

til Amaliehaven i København, hvor der var officiel modtagelse.

Frank Trojahn er siden togtet blevet chef for 2. Eskadre.


Hjemmets

Af Leif O. Nørgaard, DJ

Foto: Jørgen Kølle

- Jeres engagement tjener til eksempel til efterfølgelse for hele Hjemmeværnet

og viser, at hjemmeværnstanken var og stadig er bæredygtig og

dybt forankret i den danske befolknings frivillighed, sagde Dronning

Margrethe. Majestæten delte selv 60-årstegnet ud til de 62 ægte veteraner,

som har været med siden starten 1. april 1949, og som var troppet

op i Nymindegab.

- Jeg kan kigge hver og én af vore samarbejdspartnere

J

i øjnene og sige: „I kan bare sige til, så kommer Hjemmeværnet!“

Hjemmeværnets chef, generalmajor Jan S. Norgaard,

var uforbeholden i sin hyldest til sine soldater, som de

stod linet op til parade på Hjemmeværnsskolen i Nymindegab for at

festligholde 60-årsdagen for oprettelsen af Hjemmeværnet. De var

der fra hele landet og fra alle regioner og distrikter og enheder. De

gamle, som trofast har holdt fast siden starten i 1949, mellemgenerationen,

som har trukket det store læs de sidste mange år, og de unge

og nye, heriblandt Kronprinsessen i sin nye løjtnantuniform.

At Hjemmeværnet er fulgt med tiden og har forstået at rykke i tide

blev tilkendegivet fra flere sider under paraden og resten af dagen,

som bød på stor reception og aftenfest på skolen, som har betydet

alt for HJV lige siden starten som basen over alle baser helt

ude i havstokken på Vestkysten.

Hjemmeværnet jubilerer på et tidspunkt med øget efterspørgsel

af de discipliner, det frivillige værn er leveringsdygtigt i, og på et

tidspunkt, hvor en hjemmeværnsmand også kan sættes ind uden

for landets grænser, som det nu er tilfældet i Afghanistan.

Kgl. løjtnant Mary

I sin tale udtrykte Hendes Majestæt Dronning Margrethe stor taknemlighed

over for det frivillige engagement og sagde, at Hjemmeværnet

har et meget positivt omdømme i befolkningen, hvilket en

øget tilstrømning af frivillige også er udtryk for. Majestætens egne

oplevelser i Hjemmeværnet mindes hun som „nogle af mine bedste

og gladeste ungdomsminder“, og hun glædede sig over, at

Kronprinsessen har valgt at indgå i Hjemmeværnet, og var stolt

over at se prinsessen indtrådt i paraden på jubilæumsdagen.

At Hjemmeværnet i dag går sammen med hæren i dele af opgaveløsningen

i Afghanistan er vel nok det største skulderklap, en frivillig

militærorganisation kan opnå, sagde dronningen.

Forsvarschef, admiral Tim Sloth Jørgensen nævnte i sin tale

bl.a., at det største eksempel på Hjemmeværnets vilje til at følge udviklingen

er bidraget til den internationale operation i Helmandprovinsen.

– Hver gang en hjemmeværnsoldat tager en vagt, frigøres én af

Forsvarets andre soldater som derved kan løse andre opgaver. Vigtigt

i denne forbindelse er også Hjemmeværnets deltagelse i forbindelse

med uddannelsen af de enheder, der står foran udsendelse,

sagde forsvarschefen og rettede en stor tak til Hjemmeværnets faste

ansatte og frivillige for denne støtte. Det er et samarbejde, vi glæder

os til at fortsætte og udvikle.

Samfundssind og gode soldater

At der er brug for det frivillige værn efterlod dets chef, generalmajor

Jan S. Norgaard ingen tvivl om:

HJEMMEVÆRNETS JUBILÆUM

nr. 4/2009

værn gennem 60 år

HJV jubilerer og rykker i tide – til nye opgaver

ude i verden, mens der er mere end nok at se til

på hjemmefronten

Løjtnant, Kronprinsesse Mary nød stor bevågenhed under jubilæet.

– Jeg tror, at Kronprinsessen er en vigtig årsag til, at Hjemmeværnet

i 2008 fik 30 procent flere kvindelige medlemmer end året

før, sagde generalmajor Jan S. Norgaard ved jubilæet.

- Jeg er stolt over i dag at

se prinsessen indtrådt i

paraden, sagde Dronning

Margrethe, som

kom meget tæt på svigerdatteren

under jubilæet i

Nymindegab.

23

– Sidste år var Hjemmeværnet indsat mere end 11 gange dagligt til

støtte for hær, søværn, flyvevåben, politi, beredskab og andre myndigheder.

Hjemmeværnets anseelse i befolkningens øjne har aldrig

været højere. I Forsvarskommissionens beretning bliver der heller

ikke sået tvivl om vores eksistens, og der er lagt op til nye anvendelsesmuligheder.

Det tolker jeg som en flot politisk anerkendelse af

vores indsats, sagde generalen.

- Hjemmeværnet er et symbol på samfundssind og forsvarsvilje,

sagde én af de rigtigt gamle veteraner, 90 årige Arnfred Jensen, ved

aftenfesten. I 1934 blev han en del af Luftmeldetjenesten, som i

1949 indgik i det nydannede Hjemmeværnet.

- Vi skal først og fremmest være gode soldater, for så er vi også gode

til at løse alle de opgaver, som de civile myndigheder bruger Hjemmeværnet

til, sagde én af de yngre hjemmeværnsfolk ved samme lejlighed,

og kaptajn Troels Graff ved, hvad han taler om. Han var delingsfører

ved den første bevogtningsstyrke fra Hjemmeværnet, som

netop er vendt hjem efter deres indsats i Helmand-provinsen.


24 nr. 4/2009 PENGE TIL NYT FORSVARSFORLIG

Uanstændigt lav betaling til udsendte soldater

Som optakt til de kommende politiske forhandlinger

om et nyt forsvarsforlig sender formændene

for de tre militære personelorganisationer

en appel til politikerne om at tilføre de nødvendige

penge, så danske soldater kan få en anstændig

betaling for at deltage i fredsbevarende og

fredsskabende missioner i udlandet.

Af Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel- og

Korporalforening, Jesper K. Hansen, formand for

Centralforeningen af Stampersonel og Bent Fabricius, formand

for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Med et tillæg oven i den normale løn på mindre end

M

6.000 kroner om måneden mener Forsvaret, at man

har betalt tilstrækkeligt for den indsats, en soldat gør

døgnet rundt i blandt andet Helmand-provinsen i

Afghanistan – hver dag, seks måneder ad gangen.

Tillægget skal dække alle de timer, soldaten står til rådighed ud over

en almindelig 37 timers arbejdsuge.

Som formænd for Forsvarets tre militære personelorganisationer

mener vi, at det er en uanstændigt lav betaling for soldaternes

merarbejde – en betaling, som reelt udgør cirka 10 kroner i timen.

Derfor vil vi råbe politikerne op, i håb om at de i forbindelse med

det kommende forsvarsforlig tilfører midler til at løfte honoreringen

af de udsendte soldaters merarbejde til et nutidigt niveau.

Vi forlanger ikke, at soldaterne skal forgyldes. Men betalingen skal

være rimelig. Det vil som minimum sige, at soldaterne ikke skal have

lavere betaling, når de er udsendt, i forhold til, når de er på øvelse

hjemme i Danmark.

Selv om det lyder grotesk, så er det faktisk realiteten i dag: soldaterne

i Afghanistan, Kosovo, Afrika og andre brændpunkter får

mindre for deres merarbejde i missionerne, end de gør, når de er på

øvelse hjemme i Danmark. Det er ikke rimeligt.

På arbejde 24/7

Lad os starte med at slå en ting fast: De danske soldater har selv valgt

deres job, de er stolte af deres indsats og glade for at gøre en forskel.

Virkeligheden for de udsendte soldater er, at de står til rådighed

på deres arbejdsplads 24 timer i døgnet, ofte i seks måneder ad gangen.

Selvfølgelig sover de indimellem, de spiser og mailer måske med

familien derhjemme. Men de er altid til stede og altid til rådighed.

Det er næsten umuligt at beskrive en „typisk arbejdsdag“ for en

udsendt soldat, for dagene varierer både fra mission til mission og

fra dag til dag. Men det er helt almindeligt, at soldaterne arbejder

med konkrete opgaver i 10–18 timer i døgnet. Det kan være at gå

patrulje eller vagt, eller det kan være mekanikeren, der arbejder på

værkstedet.

Når soldaterne er „hjemme“ i lejren, er den vigtigste opgave at

sikre, at materiellet er i orden. De må ikke bevæge sig uden for lejren

og kan selvfølgelig ikke se venner og familier. Kontakten hjem

foregår via mobil eller internet. Det er også vigtigt at holde fysikken

i orden, så soldaterne løber og styrketræner.

Med andre ord er soldaternes personlige frihed under udsendelse

altså meget begrænset. Sådan må det være. Soldaterne skal selvfølgelig

være i sikkerhed i lejren, når de ikke er på opgaver i felten.

Og rykker fjenden nærmere, skal alle naturligvis være klar. Det duer

heller ikke at skulle registrere timer og minutter, når vi sender

folk på internationale operationer. I stedet får soldaterne et fast til-

Formændene for Forsvarets tre militære personelorganisationer (f.v.

Jesper K. Hansen, formand for Centralforeningen af Stampersonel,

Bent Fabricius, formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

og Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening)

var i begyndelsen af året på en rundrejse til de danske lejre

i Helmand-provinsen. Foto: Morten Fredslund.

læg for alt deres merarbejde i en given periode. Det giver god mening.

Det, som ikke giver mening, er størrelsen på tillægget.

Lønnen er ikke fulgt med udviklingen

Som nævnt får soldaterne et tillæg for deres merarbejde: FN-tillægget.

Det er udviklet i en tid, hvor udsendelser var et tilvalg for soldaterne.

Soldatens primære opgaver var hjemme i Danmark, og internationale

missioner var en mindre del af jobbet, som man i store

træk meldte sig frivilligt til.

FN-tillægget dækker de timer, som soldaten er til rådighed ud

over den normale arbejdstid på 37 timer. Soldaten får derudover

selvfølgelig sin normale løn for sin normale arbejdstid.

De senere år har opgaverne ændret sig fra primært at være nationale

til i dag primært at være internationale. Fra fredsbevarende til

fredsskabende. I dag sender vi blandt andet soldater til Kosovo, Afrikas

Horn og Afghanistan. I morgen kan det blive besluttet at sende

danske styrker til nye brændpunkter. Når man i dag bliver professionel

soldat, ved man, at international tjeneste bliver en stor

del af ens arbejdsliv.

Man kan sige, at Forsvaret holder døgnåbent. Soldaterne arbejder

både nat og dag. Men der er ikke tilført ekstra midler i takt med

denne udvikling. Hvem kan forestille sig, at for eksempel en daginstitution

ville blive pålagt at holde døgnåbent uden at få tilført ekstra

midler til at betale natpenge og overarbejde?

Politikerne har bestemt, at opgaverne nu er internationale, og

det er fint nok. Vores medlemmer løser gerne og professionelt de

nye opgaver. Men betalingen for merarbejdet er ikke fulgt med udviklingen

indenfor opgaverne.

Derfor forsøger vi nu at råbe politikerne op, i håb om at de udsendtes

løn bringes op på et nutidigt niveau.

Soldaternes løn

Hvad taler vi så om, hvis vi udover betaling for merarbejde ser på,

hvad soldatens samlede betaling er?

Vi har brugt Finansministeriets regnemetode og har regnet på

den samlede timebetaling. Vores regnestykke viser, at soldaterne

taber penge på at gå i krig – faktisk ville de tjene mere, hvis de tog

på øvelse i en måned i Danmark frem for at gøre tjeneste på internationale

missioner.

Den største gruppe blandt de udsendte soldater er ufaglærte kon-


De tre formænd, her foran Christiansborg, sender en

appel til politikerne om at tilføre de nødvendige penge,

så danske soldater kan få en anstændig betaling

for missioner i udlandet. F.v. ses Flemming Vinther

(HKKF), Jesper K. Hansen (CS) og Bent Fabricius

(HOD). Foto: Kim Agersten/Polfoto.

stabler (menige soldater). Med tillæg, ferie og pension

får de i gennemsnit 64 kroner i timen, når de

er udsendt. Her skelner vi ikke mellem de første 37

timer om ugen og merarbejde.

Skulle konstablen „bare“ på en måneds øvelse i

Danmark, ville han eller hun opnå en timebetaling

på 110 kroner. Så ville den pågældende nemlig

blandt andet få tillæg for at være på tjeneste

om natten og i weekenden – noget, som under udsendelsen

dækkes af FN-tillægget.

En rimelig betaling

Uanset hvordan vi vender og drejer tallene, så ender

vi altså med en lavere betaling af de udsendte

soldater i forhold til soldater på øvelse hjemme i

Danmark. Desværre skyldes det ikke, at soldaterne

hjemme får en fyrstelig løn.

Faktisk får soldater, både ude og hjemme, langt

mindre, end hvad de fleste danskere ville få for at

stå til rådighed døgnet rundt på deres arbejdsplads

uafbrudt i en måned.

Prøv selv at regne efter, hvad du ville få i løn efter

en måned, hvor du tilbringer al din tid på dit

job? Du arbejder mellem 10 og 18 timer i døgnet.

Du kan slappe af og sove i de resterende timer –

dog med det forbehold, at du skal være til rådighed

og kunne genoptage arbejdet uden varsel. Du

har fri kost og kan gratis ringe til din familie. Men

du kan hverken besøge familien eller invitere dem

indenfor på arbejdspladsen.

Afhængig af dit job vil vi påstå, at du når frem

til et tal på mindst 120.000 kroner om måneden.

For en udsendt soldat er beløbet mellem 50.300

og 71.300 kroner, alt efter om det er en konstabel

eller en kaptajn, vi taler om.

Flere penge til løn

I den kommende tid er partierne i Folketinget i

gang med at vedtage rammerne for et nyt forsvarsforlig,

og selv om soldaters lønninger naturligvis

PENGE TIL NYT FORSVARSFORLIG

nr. 4/2009

fastsættes gennem overenskomstforhandlingerne, så er det jo i sidste ende politikerne,

der sætter rammerne for, hvor meget der kan forhandles om.

Derfor appellerer de militære fagforeninger til den kreds af politikere, der nu

skal til at forhandle rammerne for forsvarsforliget, om at tilføre de nødvendige

penge, så danske soldater kan få en anstændig betaling for at deltage i fredsbevarende

og fredsskabende missioner i udlandet. En betaling, der som minimum svarer

til, hvad man ville tjene i Danmark.

Det fælles indlæg har været bragt i Berlingske Tidende d. 17 april 2009.

Fakta om soldaternes løn

- En konstabel under udsendelse får en timeløn på 68,96 kroner.

- En konstabel på øvelse i Danmark får en timeløn på 110,44 kroner.

- En befalingsmand under udsendelse får en timeløn på 77,89 kroner.

- En befalingsmand på øvelse i Danmark får en timeløn på 118,97 kroner.

- En kaptajn under udsendelse får en timeløn på 97,71 kroner.

- En kaptajn under øvelse i Danmark får en timeløn på 134,66 kroner.

SEIZE THE LIMITED OPPORTUNITY TO SAVE ¤10,182* ON a new volvo.

AND YOU THOUGHT TIMES WERE ALL BAD.

Take advantage of Volvo’s new outstanding offer. We will spice up your

15% diplomatic bonus, worth ¤5,347, with a free trim level and five premium

extras for only ¤1 each. This adds another ¤4,835 to your savings.

See us now or visit our website to get detailed information about this

limited offer.

*Based on tax exempted price in Belgium. Volvo XC70 D5 AWD with Momentum trim level including

leather upholstery, Dual Xenon head lights, Park Assist rear and more. Extras selection includes: Driver and

passenger power seats, metallic/pearlescent paint, Blind Spot Information System (BLIS) and High

Performance Audio. Savings may vary depending on market and model (not valid for Volvo S60 and Volvo

XC60). European specifi cation, left hand drive.

VOLVO CARS DIPLOMAT SALES. PRIVILEGED TO SERVE YOU.

diplomat.volvocars.com

Volvo for life

Kurt Søderberg Nærum Hovedgade 1 +45 72591800 Office

Sales Executive Tourist 2850 Nærum +45 72591866 Office/Dir

& Diplomat Sales

bilia.dk

ks@bilia.dk +45 45803181

25


Af journalist Martin Burcharth, Boston

26 nr. 4/2009 INTERNATIONALT

Afghanistan-krigen

kan trække ud i 5-10 år

Præsident Barack Obamas ny strategi i krigen mod al-Qaeda og Taleban i

Afghanistan og Pakistan indeholder hverken en tidsramme eller en exitstrategi,

vurderer tre tidligere amerikanske og britiske officerer. Det kan

betyde et militært engagement i mange år fremover

USA’s og NATO’s militære engagement i Afghanistan

U

vil fortsætte i mindst fem år endnu og sandsynligvis i

10 år – under forudsætning af at den afghanske hær

og politistyrke har kapacitet til at overtage sikkerhedsopgaverne

fra de allierede styrker.

Det siger tre tidligere amerikanske og britiske officerer til Danske

Officerer.

- Jeg tror ikke, at vi vil være ude af Afghanistan om 4-5 år, sådan

som mange politikere i Washington håber, siger hæroberst Peter

Mansoor, der tjente som general David Petraeus’ stabschef i Irak i

2006-07.

- Der bliver snarere tale om et årti, og det bliver ikke let. Afghanistan

er ikke Irak. Vi har ikke alene behov for en ny strategi, men også

for mange flere soldater.

Mansoor har siden 2008 været ansat som professor på Ohio State

University og er forfatter til en bog om sin ledelse af en hærbrigade

i Irak-krigen. Han er desuden medforfatter til Pentagons àjourførte

manual for kontraoprørsstrategi (offentliggjort i 2007), der

tjente som vejledning for general Petraeus’ succésrige kampagne i

Irak i 2007-08.

Bekymret for præsident Obamas strategi

Tidligere hæroberst Andrew Bacevich håber derimod, at tilbagetrækningen

af USA’s og NATO’s styrker kan starte om 4-5 år, såfremt

bestræbelserne på at træne flere afghanske styrker og en øget

bistand til udvikling af en legitim afghansk økonomi bliver gennemført

med succés.

- Men præsident Barack Obama og NATO står over for meget store

udfordringer. Hvis bare én af de to ting går galt – og i værste fald

begge -, kommer vi ud på en glidebane, hvor Pentagon vil anmode

om flere og flere styrker, og så sidder vi fast. Problemet med Obamas

nye Afghanistan-strategi er bl.a., at han ikke nævner en tidsramme.

Der er ikke nogen exit-strategi, siger Bacevich.

Siden midten af 1990’erne har Bacevich undervist på Boston

University og er forfatter til flere bøger om militærstrategi. Hans

søn mistede livet i Irak i 2007.

Rory Stewart, tidligere sergent i den britiske hær og viceguvernør

i den irakiske provins Maysan 2003-04, er stærkt bekymret over, at

præsident Obamas ny strategi for bekæmpelse af al-Qaeda og Taleban

i Afghanistan og Pakistan ikke „indeholder en plan B i tilfælde

af, at noget går galt undervejs“.

- Vi er gået gennem mange strategiskift i Afghanistan. I 2002 talte

NATO om kontraterrorisme. I 2003 handlede det om at finde en

politisk løsning. I 2004 lå eftertrykket på bekæmpelse af Afghanistans

narkoøkonomi. I 2005 skulle et nyt demokrati og en funge-

rende markedsøkonomi bygges op ved hjælp af en slags Marshallplan.

I de sidste to år er man gået tilbage til en kontraoprørsstrategi,

og hovedtrækket i Obamas strategi er at sende flere tropper. Men

hvad nu, hvis det ikke virker, spørger Stewart.

- Den ny strategi går ud på at vinde større tillid fra den indfødte

befolkning – ligesom i Irak – ved at placere flere soldater blandt

dem. Men det er blevet prøvet i forskellige grader gennem de sidste

syv år uden succés, siger skotten, som tilbragte to år i Afghanistan i

2000-02, hvilket han har skrevet en bestseller om. Indtil 2008 ledede

han en NGO-gruppe i Kabul. I dag er han direktør for et menneskerettighedscenter

på Harvard University.

Fire-strenget strategi

Generelt er præsident Obamas ny strategi blevet modtaget godt i

USA og i NATO-kredse. På det nylige topmøde i anledning af Atlantpagtens

60 års jubilæum blev der sagt god for den fra stats– og

regeringschefer, selv om det kneb gevaldigt med tilsagn om flere

europæiske soldater til kampzonerne i det sydlige Afghanistan.

Der er fire hovedtræk i strategien:

1) USA vil næsten fordoble sin militærstyrke i Afghanistan fra

38.000 til 68.000 soldater i løbet af denne sommer. De amerikanske

styrkers øverstbefalende, general David McKiernan, havde

anmodet om 30.000, og det fik han. Heraf er 17.000 kampsoldater

og 4.000 trænere fra den 82. luftbårne division; det resterende

tal på 9.000 udgøres af støttetropper. General Petraeus,

øverstbefalende for USA’s centralkommando i Mellemøsten og

Sydasien, vil snart anmode Obama om at sende yderligere

10.000 kampsoldater til Afghanistan i 2010. Det vil bringe det

samlede tal op på 78.000.

2) USA’s civile bistand til Pakistan vil blive forøget med 7,5 mia.

dollar over fem år til økonomisk udvikling og bygning af nye

skoler. Herudover planlægger Obama at yde 500 mio. dollar årligt

til en fond, som skal finansiere optræning af pakistanske elitesoldater

til at sætte ind mod al-Qaeda og pakistanske Talebanmilitser.

3) USA’s og NATO’s mission i Afghanistan omdefineres fra Bush-tidens

mål om at bibringe et velfungerende demokrati og markedsøkonomi

til at eliminere al-Qaeda og stabilisere landets sikkerhed

i en sådan grad, at de allierede kan trække sig ud, i takt

med at afghanerne – inklusive moderate elementer af Taleban –

overtager sikkerhedsopgaverne.

4) USA og NATO vil accelerere bestræbelserne på at træne nye afghanske

soldater og politifolk. Planen er at fordoble hæren til

138.000 soldater og politistyrkerne til 82.000 mand i 2011 og fordoble

dette tal igen i de næste par år.


Rory Stewart, som har boet i Kabul i mange år, udgav bogen „Stederne imellem“ om sin

rejse til fods gennem Afghanistan i 2002 – få måneder efter Talebans fald. Her på billedet

er han nået til byen Chakhcharan, som ligger 2.500 meter over havet i Ghowr-provinsen,

300 km. vest for Kabul.

Folkelige opbakning til Obama

- Generelt kan man sige, at Obama lægger mere vægt på at optræne

indfødte styrker end Bush, og at han fokuserer mere på det civile

aspekt af konflikten. Obama sætter mindre lid til en eksklusiv militær

løsning, siger Bacevich.

Han fortsætter: - Problemet er naturligvis, at vi kun kender andre

nationers forgæves forsøg på at vinde krige i Afghanistan. Der findes

ikke en succésrig model. Det er svært at forstå, hvorfor briternes

og russernes historisk dårlige erfaringer i Afghanistan ikke skulle

gælde for USA og NATO. Lige nu har vi kun en skabelon fra Obama.

Konceptet skal føres ud i virkeligheden.

Oberst Peter Mansoor er mere optimistisk: - Det afgørende nye i

Obamas strategi er hans pres for at sende soldaterne ud blandt afghanerne

i kampzonen og skabe en ramme af sikkerhed. Sådan er

det altid i krige mod oprørere. Afghanistan er ikke en undtagelse.

Tidligere fokuserede vi for meget på at dræbe eller tilfangetage terrorister

med alt for høje civile tab til følge. Nu vil vi kombinere jagten

på terrorister med at yde civilbefolkningen større beskyttelse.

Mansoor mener endvidere, at fordoblingen af de afghanske styrker

er lige så vigtig. - Hvis vi skal være ude om 10 år, bør der være en

INTERNATIONALT

nr. 4/2009

væbnet styrke på 600.000 soldater til at overtage. Det kræver landets

areal og indbyggertal.

Professor Mansoor er ikke i tvivl om, at den amerikanske befolkning

vil gå langt for at støtte Obamas strategi i Afghanistan – også

selv om det vil koste flere soldaterliv.

- Det afgørende er, at præsidenten fortæller amerikanerne sandheden.

Bush gav dem et fortegnet og rosenrødt billede af situationen

i Irak. Folk blev trætte af alt det spin om fremskridt. Så længe

Obama kan rapportere om reelle fremskridt, vil han få den nødvendige

folkelige opbakning.

Noget andet er NATO-landenes indsats, som for størstepartens

vedkommende ikke er særlig populær i USA lige nu.

- Obama kalkulerer med, at den militære eskalering i Afghanistan

vil give hurtige resultater i form af øget sikkerhed, og at det vil

overtale f.eks. canadierne og hollænderne til at blive og måske få

de store europæiske lande til at sende soldater til kampzonen, forudsiger

Mansoor, som konstaterer, at det vil efterlade et meget dårligt

indtryk af NATO i USA, hvis kun briter og danskere bliver i

kampzonen.

Martin Burcharth er Dagbladet Informations USA-korrespondent

27


Af journalist Kurt F. Andersen

28 nr. 4/2009 EN HOD-LOKALAFDELING

Danske aktører midt i

SHAPE – et internationalt „samfund“ i det flade,

belgiske landskab. Her arbejder og bor danske

officerer med deres familier

Taxa-chaufføren er ikke det mindste i tvivl om adres-

T

sen og spørger rutinemæssigt om man skal sættes af

ved „Berlin Porten“, til nogen undren for den uforberedte

tilrejsende. Set fra landevejen ligner det hele en

ganske almindelig fremstillingsvirksomhed med trådhegn

omkring, men skinnet bedrager, hvad allerede opstillingen af

en skov af flagstænger vidner om: SHAPE-hovedkvarteret har til huse

her, i kort køreafstand fra den typiske belgiske by Mons – med egen

Grand Place, hvor der endda er blevet plads til en dansk „taverna“...

SHAPE er det militære strategiske hovedkvarter, der dels udfører

de beslutninger, der træffes i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles og

dels tilvejebringer den militære rådgivning til beslutningstagerne i

Bruxelles. Det er således SHAPE, der forestår og koordinerer den

strategiske indsættelse i og vedligeholdelse af de NATO-missioner

som Danmark producerer og leverer styrker til, hvad enten det er

Afghanistan, Kosovo eller anti-pirateri i Adenbugten. Så danskerne,

der arbejder her har om nogen fingeren på pulsen med hensyn

til vores internationale engagement.

Hovedkvarteret udgør i sig selv en meget betydelig arbejdsplads,

med tusinder af internationalt udstationerede og såkaldt „lokalt

ansatte“, heraf også en mindre del danskere, som kun sjældent, eller

snarere tilfældigt, løber ind i hinanden på det kæmpemæssige

område.

På denne forsommerlige dag, med et solrigt gennembrud i det

ellers så regnfulde Belgien, mødes tre udstationerede med Danske

Officerers udsendte over en kop kaffe med blødt brød – kommandørkaptajn

Ole Toft, oberstløjtnant Henning Seegert og oberstløjtnant

Poul Primdahl, som medlemmer af HOD’s lokalafdeling 58:

Mons. Arbejdsliv og fritid, fjernt fra hjemlige strande, står på dagens

program:

- Vi mødes normalt en gang om ugen, samt hvis der opstår behov

for at tale sammen, lyder det samstemmende omkring bordet i

et hjørne af kantinen, der summer af mange sprog, dog mest det

amerikansk-engelske, der er rygraden i samarbejdet på tværs af landeskellene:

Arbejdspresset

Lange og intense arbejdsdage, ofte afbrudt af rejser i tjenstlig sammenhæng,

og hele det omgivende kosmopolitiske miljø, gør at der

ikke er mange mindelser om „danske tilstande“.

- Altså, det er lige på og hårdt, fra klokken 08.30 om morgenen,

hvor det forventes at man sidder på sin pind med computeren

tændt, og bliver der til i hvert fald klokken 17.30. Det slår som oftest

slet ikke til, så arbejdspresset er bestemt ikke mindre end i Danmark.

Set med danske øjne er det imidlertid et tilbagevendende problem,

at der principielt ikke kan udbetales overarbejdspenge, friheden skal

ubetinget afholdes, hvad der heller ikke er med til at lette arbejdsbyrden

– for det er for det meste ikke muligt henset til tjenesten.

- Når man arbejder i udlandet kan merarbejde af uransagelige årsager

ikke udbetales – det kan kun undre en såre for hvorfor skal det

være anderledes end derhjemme, siger de tre HOD-medlemmer

med stor undren.

Allerede fra dag ét er forskellen fra det tilvante til at tage og føle

NATO-hovedkvarteret

på, genkalder de tre danskere sig oplevelsen af det at arbejde i et

multinationalt, militært nervecenter, efter nu at have været udstationeret

dernede siden henholdsvis sommeren 2006 (Henning),

sommeren 2007 (Poul) og oktober 2007 (Ole). Det sidste starttidspunkt

er lidt atypisk. Som regel tages der højde for en glidende

overgang, af hensyn til børnenes skole, noget der er et helt kapitel

for sig selv, fremgår det.

- Hvis det hele er nyt og anderledes for os på arbejdet, skal man

også lige huske på at det er det så sandelig også for den medfølgende

familie. Som tingene er skruet sammen hernede, er det ikke

hensigtsmæssigt for de medfølgende ægtefæller at arbejde, samtidig

med at børnene bliver kastet ud i en krævende skolegang efter

amerikansk mønster. Ikke nok med at sproget er amerikansk, det

hele følger deres skolesystem, med prøver, prøver og prøver, så det

første halve år er hårdt i skolen, forklarer familiefædrene.

- Faktisk har konerne hernede en nøglerolle som „family managers“

– ikke mindst henset de særlige belgiske forhold fsva. infrastruktur

og f.eks. service – helt anderledes end i Danmark.

Selvom danskerne bor udenfor hovedkvarteret, der ellers rummer

hvad der hører sig et samfund til, det være sig sportsanlæg, indkøbscentre,

restauranter m.v., går de udstationeredes børn også i

skole samt til forskellige fritidsinteresser herinde, med den fællesskabsfølelse

der følger med. - Der er vist nogle, af dem fra visse andre

nationer, der aldrig kommer udenfor området, lyder det.

Det gælder nu ikke den danske „koloni“, der når chancen byder

sig i weekenden gerne bruger tid på at udforske omegnen. Derudover

er mange af de danske officerer – som andre af deres kollegaer –

ofte til møder i Bruxelles, eller f.eks. Haag, for slet ikke at tale om

lynvisitter i missionsområderne, eller „teatrene“, som danskerne

har vænnet sig til at kalde de udenlandske operationer – som følge

af den daglige påvirkning af konsekvent amerikansk sprogbrug,

der dog hurtigt bliver en selvfølge, erkender de.

„By i Rusland!“

„Råd og Vink“ hedder en pjece (udgivet af det danske forbindelseskontor

NMR-KT) som også er tilgængelig på internettet, og dermed

en del af de nyansattes ABC- måske ikke helt fyldestgørende på alle

områder (kan næppe aldrig blive det), men den hjælper rigtig godt

til, fremgår det af „karaktergivningen“. Resten kommer gennem „learning

by doing“, i form af egne og andres indhøstede erfaringer.

De tre danske officerer forklarer, at nytilkomne får stillet hele to

„mentorer „ til rådighed, når man kommer til SHAPE. Den ene er

ens forgænger, som man deler skrivebord med i et par dage, og det

fungerer meget godt, selv om det hele kan være noget forvirrende,

den ene skal til at starte op, den anden skal afvikle. Nok så nyttigt er

det – også på det private plan – at man får en anden lokal dansker

som personlig guide, noget danskerne synes alle har været meget

glade for.

Så snart den udstationerede har fået foden under eget skrivebord,

melder en anden form for hverdag sig. Sproget er én ting,

holdningen til arbejdsindsats kan variere meget fra land til land,

med stor indflydelse på jobbet for den enkelte. Især kan det være

altafgørende hvilken chef man arbejder under.


Gennemgående savner de tre udstationerede nu noget, navnlig

når talen falder på det fysiske arbejdsmiljø.

- For nu at sige det pænt, så må inventaret vist stamme helt tilbage

fra 1960“erne, hvor SHAPE flyttede hertil, metalskriveborde og

stole som ikke er det mindste ergonomiske (!) – og en ikke-eksisterende

aircondition, for nu at nævne at par ting.

Den eneste undtagelse hernede, er vist det danske forbindelseskontor,

hvor kontormøblerne er tidssvarende, det er næsten et lille

stykke Danmark midt i det hele. Det er også her vi har de eneste åbne

linjer på mail, resten går over vort lukkede, interne system. Faktisk

er NMR-kontoret i rigtige mange sammenhænge et vigtigt

omdrejningspunkt for hele den danske koloni.

Kontorudstyrets beskaffenhed er ikke den eneste anke fra SHA-

PE-danskernes daglige arbejdsmark. Hvor Ole f.eks. er den eneste

dansker i en afdeling på omkring 85 mennesker, går betænkelighederne

lidt mere på, at der faktisk ikke findes en egentlig kultur for

samarbejdsordning, sociale tiltag eller lign – „det er nærmest en by

i Rusland!“.

Ikke for pengenes skyld…

Samarbejdet hjemtil byder ikke nævneværdige problemer, dog er

følelsen af at „være ude af øje, ude af sind“ tilstede, i sig selv en faktor

der spiller ind som underlægningsmusik, da der unægteligt

kommer en dag hvor udstationeringen (typisk 3-4 år) hører op,

nævnes det omkring kaffebordet.

- Rent organisatorisk fungerer det fint nok, vi har som den eneste

udenlandske lokalafdeling da også en mand i hovedbestyrelsen,

hvilket har været positivt medvirkende til en vis grad at bringe

udenlandske forhold i fokus i HOD – og formanden for HOD kommer

herned ca. en gang om året. Det dækker et behov, for vi ser da

altid frem til at modtage folk hernede.

Hver familie holder naturligt nok kontakten med det hjemlige i

hævd, en konto der fører en del rejseri med sig, for livet hjemme

Det kan godt være, at den engelske forsvarsminister,

D

John Hutton, i dagene 25.-26. marts har haft en god

diskussion med forsvarsminister Søren Gade om den

fælles ISAF-indsats i Helmand-provinsen i Afghanistan,

om NATO-mødet kort tid efter samt om en omstilling

og modernisering af Alliancen.

Det var der til gengæld ikke en lyd om, da de to ministre mødte

pressen, for alle var umiddelbart kun interesserede i at høre John Huttons

mening om nu tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens

chancer for at blive valgt til NATO’s næste generalsekretær. Hvilket

han så senere er blevet sammen med en tyrkisk vicegeneralsekretær.

EN HOD-LOKALAFDELING

nr. 4/2009

HOD’s tre repræsentanter fra Lokalafdeling 58: Mons. F.v. ses oberstløjtnant

Poul Primdahl, kommandørkaptajn Ole Toft (lokalafdelingsformand)

og oberstløjtnant Henning Seegert .

29

skal relativt snart tages op igen. Flere har deres hus udlejet, hvem

ved hvordan situationen er på arbejdsmarkedet, hvis nu konen

skal i arbejde igen (med fortabte muligheder for i givet fald at få

dagpenge), er et par af punkterne der indgår i overvejelserne om

den planlagte retræte.

- Du skal huske på, at det på sin vis har sine omkostninger at have

arbejdet hernede.

Og hvad så når du kommer hjem? Måske til helt ændrede huspriser,

børnene skal igen ind i et nyt skolesystem, og din livsførelse

og økonomi tager en ny drejning, lyder det over de snart tomme

kaffekopper.

Fordelene ved udstationeringen er dog hurtigt til at overse: - Du

opnår selvfølgelig et vist månedligt tillæg. Du skal bare lige se på, at

man så er nede på den strikte grundløn (minus tillæg), dertil skal

modregnes ægtefællens mistede indtægt, samt ikke mindst hendes

arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger, som man i perioden selv

skal erlægge. Derudover er hun ikke berettiget til dagpenge el. lign.,

når vi kommer hjem til Danmark, da udstationering har varet over

to år. Dertil kommer udgifter til rejser frem og tilbage til Danmark

familiebesøg o.lign og du skal rimeligvis også lægge lidt til side, så du

har en startkapital når du kommer hjem. Altså, man skal bestemt ikke

gøre det for pengenes skyld; men derimod for udfordringerne og

oplevelserne, såvel de faglige som de kulturelle og sociale.

Lokaliseringen i Mons (ca.80 kilometer syd for Bruxelles), med

fornuftige afstande til flere hovedstæder – og – det gode belgiske

køkken, hører til de absolut positive sider af tilværelsen som dansker

i SHAPE.

- Hvis man er militærhistorisk interesseret, er der ret så mange

fristende udflugtsmål, husker danskerne også lige at nævne.

Kontakten til de omkringboende belgiere er ret begrænset, men interessen

er stor når der arrangeres „loppemarkeder“, hvor udlændingenes

inventar er for rent liebhaveri at betragte (!), så alt i alt er

der tale om en symbiose, ikke mindst i en del af Belgien, hvor arbejdsløsheden

er markant.

- Det er meget spændende at arbejde hernede, en stor udfordring

i alle henseender, noget du ikke ville have undværet; men, men,

men som sagt – du skal ikke gøre det for pengenes skyld, – og HELE

familien skal være klar til at rejse ud – helt sikkert!, lyder det næsten

unisont fra Ole, Henning og Poul. Med tilføjelsen om, at: - Der er

én ting man ikke kommer til at savne, og det er den lange køretur til

og fra Danmark...(Red.: Nogle gange op til 14 timer)

Tamt møde med den engelske forsvarsminister

Der var flag og kaffe på bordet, da forsvarsminister Søren Gade (th)

havde besøg af sin engelske kollega, forsvarsminister, John Hutton.

Foto: Hasse Ferrold.


Af oberst Michael Bondegaard, chef for Driftsdivisionen,

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE).

30 nr. 4/2009 MESSER I HÆREN

Vi vil så gerne – men det koster

I Danske Officerer nr. 3/09 er der et par meget interessante artikler,

der stiller spørgsmålstegn ved den hedengangne messedrift samt ved

FBE’s evne og vilje til at yde service

Oberst Michael Bondegaard, som

Jeg vil i det efterfølgende redegøre for, hvorfor vi ikke er chef for Driftsdivisionen, FBE, er

J

længere har messedrift på Forsvarets etablissementer. af den opfattelse at kasernernes

messeliv som de var „i gode gamle

Derudover vil jeg også forklare nogle af grundene til, at

dage“, for længst var forsvundet,

vore kunder oplever nedgang i FBE’s serviceniveau. inden Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste

så dagens lys.

Vi er her for jer!

Jeg vil starte denne artikel med at understrege, at der ikke må herske

nogen tvivl hos vores kunder om, at FBE er sat i verden for at

servicere de militære og civile medarbejdere på landets respektive

tjenestesteder.

Når dette er sagt, er det også vigtigt at holde in mente, at vi skal

prioritere servicearbejdet på bedste vis i Forsvaret inden for en given

økonomisk ramme. Det betyder, at vi må foretage valg og fravalg.

Det koster at spise med dug på bordet

Forfatterne til artiklerne i Officeren sætter fokus på messedriften,

og sammen med et antal af Forsvarets myndigheder udtrykker de

undren over, at FBE ikke længere yder denne service.

Mange husker tiden, hvor det at spise i messen var en naturlig

ting. Her kunne man spise sammen med ligestillede og drøfte

hverdagens små og store opgaver. Man var fri for at stå i kø, og der

var ingen spildtid.

De fleste messer havde ansat en medarbejder til at servicere kunderne.

Da kravene til fødevarehåndtering steg, blev det ofte en

medarbejder fra cafeteriet, der stod for serviceringen.

Alt i alt var ovenstående en god ordning, som alle var tilfredse

med. Så hvorfor ændre på tingenes tilstand? Det drejer sig om økonomi.

For nuværende har FBE ikke „råd“ til at yde denne service. Vi

bliver mødt med et krav om indtjening pr. medarbejder og må til

stadighed opgøre, hvad der er lønsomt.

Betalt frokostpause – naturligvis

I den sidste overenskomst, der er indgået med 3F, har serviceassistenterne

nu erhvervet retten til betalt frokostpause i 29 min. Noget,

som mange andre grupper har haft længe. Umiddelbart har

dette måske ikke meget med messeliv og korpsånd at gøre. Men det

har det på sin vis alligevel. For når vi eksempelvis betaler serviceassistenternes

frokostpauser, bliver der endnu færre økonomiske

midler til overs til messedrift.

Serviceassistenternes frokostpauser udgør 29 minutter. Når vi

ganger de 29 minutter med 520 serviceassistenter, mangler der

pludselig næsten 260 timer om dagen, eller udregnet på en anden

måde ca. 37 fuldtidsstillinger ved FBE’s spidse ender.

Justering i serviceniveau – valg og fravalg

Det interessante spørgsmål er nu, hvordan FBE får inddækket de

manglende stillinger? Svaret er, at det gør vi ikke. I hvert fald ikke

med yderligere økonomiske tilskud. Vi er derfor nødt til at foretage

en prioritering i vores arbejde.

Vi kan gøre mindre rent, noget som påvirker alles hverdag, eller

vi kan vælge at sænke serviceniveauet på steder, hvor færre medarbejdere

mærker justeringerne. Vi har valgt at sænke serviceniveauet

enkelte steder på landets etablissementer, således at der frigives

økonomiske midler til dækning af serviceassistenternes frokostpauser.

Vi vil ikke sænke serviceniveauet yderligere for at tilgodese messedriften,

idet det vil forringe de øvrige kunders (civile og militære)

hverdag på etablissementerne.

FBE – en rummelig virksomhed

Forfatteren til artiklerne foreslår, at FBE i højere grad bør gøre brug af

medarbejdere ansat under det sociale kapitel (fleksjobbere). Det er et

godt og konstruktivt forslag. Der er imidlertid en grænse for, hvor

mange medarbejdere, der må ansættes på denne måde. Grænsen ligger

på 10 pct. af den samlede arbejdsstyrke. FBE har i skrivende stund

ansat ca. 225 medarbejdere, så vores kvote er desværre opbrugt.

God, sund kost – en rigtig god idé!

Artiklerne i Danske Officerer nævner muligheden for at indføre en

frokostordning med tilskud fra arbejdsgiveren. FBE er fuldstændig

enig i fordelene ved et sådant forslag. Tænk blot på det serviceløft,

der ville være for kunderne, hvis de ikke skulle stå i kø for at betale.

Tænk blot på det antal serviceassistenter, vi kunne bruge andre steder

end i kasserne. Tænk blot på de ressourcer, der kunne spares,

når der ikke skulle optælles kasser og transporteres kontanter til

bankerne. Jeg kan blive helt glad ved tanken!

Virkeligheden er dog en anden. Ovenstående tiltag har været drøftet.

Modellen kræver en løndækning på 100 pct., og uden at blive for

teknisk betyder det et tilskud på ca. 50 mio. kr. pr. år. Og det er et tilskud,

vi næppe modtager fra FKO i disse økonomisk trange tider.

36 kr. er for dyrt – i forhold til hvad?

Artiklerne i Danske Officerer giver udtryk for, at 36 kr. for en frokostret

er for dyrt.

De af os, der er så „privilegerede“ at færdes meget på det danske

vejnet, ved, hvad man får for 36 kr. i et cafeteria. Tro mig, det er begrænset.

Vore kritikere vil hævde, at et civilt cafeteria har en helt anden

omkostningsstruktur end Forsvarets cafeterier og derfor er nødt til

at have større fortjeneste. En sandhed med modifikationer.

Uden at være lønførende betaler FBE en løn til sine serviceassistenter,

der fuldt ud svarer til lønnen i et civilt cafeteria.

Råvarerne købes stort set hos de samme leverandører, så i virkeligheden

er der kun en husleje og fortjenesten til forskel.

Når FBE kræver 36 kr. for en frokostret, er denne pris et udtryk for

omkostningen til råvarerne samt forarbejdningen og salget af disse.

Som enhver anden virksomhed er FBE nødt til at have en vis fortjeneste.

Men denne fortjeneste skal primært bruges til at dække lønomkostningerne

for kantinepersonalet. Fortjenesten skal også gå til

at dække spild, når tilmeldt personel til en spiseuge ikke møder op.


Value for money

Men også kantineområdet er en dynamisk del af FBE. Derfor sker

der en løbende udvikling på området. Seneste tiltag er indførelsen

af et nyt grønt koncept. Konceptet tager udgangspunkt i „Statslige

arbejdspladsers mad- og måltidspolitik“ og betyder, at vi alle har

muligheden for at spise sundere.

Fremover præsenteres maden på buffet. Uanset hvad du fylder

på din tallerken, betaler du efter vægt. Vi forventer, at denne fremgangsmåde

opfattes som „value for money“, idet den enkelte så

selv bestemmer, hvad frokosten skal koste.

Vi tror også, at dette „set up“ vil nedbringe køtiden yderligere, idet

drikkevarer vil være tilgængelige på den anden side af kasselinjen.

Teknisk support til pårørende

Mængden af opgaver overfor FBE vokser fortsat. Vi har fået rejst

spørgsmål, om vi tilbyder praktiske ydelser såsom hæk- og plæneklipning

m.v. til pårørende under en udsendelsesperiode. Denne

ydelse er desværre ikke et tilbud, vi kan give.

Derimod tilbyder vi teknisk support over Forsvarets pårørendeportal

til pårørende under en udsendelsesperiode. Er vaskemaskinen

gået i stykker, eller er der problemer med at starte oliefyret eller

lignende, kan pårørende få teknisk support af vores fagfolk, der sidder

klar ved telefonen.

Startede det hele med FBE?

En „gammel kriger“ som jeg har været med, da der var messeliv.

Imidlertid er jeg af den mening, at messeliv som „i gode gamle dage“

for længst var forsvundet, inden FBE så dagens lys. Jeg er helt

enig i, at mange udfordringer løses over en kop kaffe i messen. Jeg

er også enig i, at korpsånd og messeliv går hånd i hånd.

MESSER I HÆREN

ERFARINGEN PÅ DIN SIDE

SAAB LEVERER KOMPLETTE, SKRÆDDERSYEDE SUPPORTLØSNINGER

til operatører af militære fly over hele verden. Ved at benytte vores erfaring

til planlægning af integreret logistiksupport sammen med kunderne fra det

tidligste stadie matcher vi dit budget og dine krav for at sikre optimal kvalitet og

tilgængelighed. Brug mere tid i luften – Saabs support giver dig mer.

support.aerotech@saabgroup.com

www.saabgroup.com

LØSNING

NØGLESTYRKE

OMRÅDE

nr. 4/2009

Jeg må imidlertid sige fra, når FBE’s manglende service fremstilles

som årsagen til nedlukning af messedriften.

Vi i FBE er ikke i tvivl om, at tildeling af midlerne fra Forsvarskommandoen

finder sted efter nøje strategiske overvejelser. Vi er

også helt klar over, at forøgelse af omkostningerne til de funktionelle

tjenester i sidste ende kan koste i den operative struktur. Det

er der ingen, der ønsker – heller ikke i FBE.

Vort ønske går i al sin enkelthed på, at der sker en afstemning

mellem de forventninger, vore kunder har til os, og de midler, vi får

tildelt til at indfri forventningerne.

FBE har rejst problematikken omkring såvel messer som filialkantiner

over for FKO.

Hæren ønsker en frokostordning

„Danske Officerer – online“ har gennemført en medlemsundersøgelse

på Medlemssitet af hjemmeside, hvor redaktionen stillede

spørgsmålet, om Forsvaret bør indføre en obligatorisk frokostordning

med sund mad samt om hvor meget man i givet fald er villig

til selv at betale. Interessen for at deltage i denne mini-undersøgelse

var ikke imponerende stor; men tallene viser, at der er størst

tilslutning til at indføre en frokostordning i hæren.

Ud af de i alt 40 besvarelser sagde 67 pct. „ja“ til en frokostordning,

og heraf var 66 pct. villige til at betale et månedligt beløb på

mellem 250 og 300 kr.

Besvarelserne fra flyvevåbnet delte sig fifty-fifty mellem „ja“ og

„nej“. I søværnet sagde 75 pct. af deltagerne i undersøgelsen „ja“

til en frokostordning.

SUPPORT TIL MILITÆRFLY

TILGÆNGELIGHED

HELE VERDEN

31


Af Leif O. Nørgaard, DJ

Fotos: Poul Anker, PF

32 nr. 4/2009 NY RESERVEOFFICERSUDDANNELSE

Forstærkning

til HBU-enhederne

Reserveofficeren er godt på vej tilbage til hæren

som en helt uundværlig medarbejder efter at

have været dømt ude

Der er skyttetjeneste på programmet. Med fuld krigs-

D

maling, udrustning og gevær; gruppens kamp fra

stillingen, forstås.

Men dagens store samtaleemne var denne dag, hvor

Danske Officerer besøger Hærens Sergentskole i Sønderborg,

at kontrakten med Forsvaret omsider er på plads, omkring

halvanden måned efter at hærens nye reserveofficersaspiranter

mødte på sergentskolen for at uddanne sig (Red.: I skrivende stund

er der endnu ikke indgået en aftale mellem HOD og FPT om reserveofficerernes

løn- og ansættelsesforhold).

- Har du været inde at skrive under, lyder det fra mand til mand.

Og der er kun mænd i den til lejligheden etablerede 11. deling, efter

at et par unge kvinder har måttet melde pas og er rejst hjem på

grund af sygdom og for ringe kondition.

Tilbage er 15 elever mellem 19 og 44 år i en ny uddannelse til reserveofficer,

som ellers blev dømt ude ved forsvarsforliget 2004. Sådan

er det ikke længere. ”Man” er blevet meget klogere siden.

- Der er ingen tvivl om, at Forsvaret vil gøre, hvad vi kan for at

holde fast i dem efter de to år!, siger chefen for den Grundlæggende

Sergentuddannelse, major Viggo Juel Jensen, og bemærkningen er

møntet på den lille flok ude i terrænet, som bruger Hærens Sergentskole

som springbræt i uddannelsen som reserveofficerer. De

fleste kommer lige fra gaden og skolen, et par fra konstabelgruppen

har stor erfaring at supplere med, en enkelt har været gennem Hærens

Basisuddannelse (HBU). Alle med en gymnasial baggrund.

Reserve som mangelvare

På sergentskolen har man været i gemmerne og fundet reserveofficerernes

våbenskjold frem sammen med deres gamle kvartermærke,

som er rullet ud og klar til brug, når eleverne har vist, at de er rigtige

soldater. Det er remedier, som ellers var undervejs til den historiske

samling på kasernen!

Den gamle reserveofficer var uddannet til at indgå i en operativ

funktion i mobiliseringsstyrken. Han blev afskaffet sammen med

mobiliseringsstyrken ved forsvarsforliget, men der gik kun et par

år, inden man måtte konstatere, at reserveofficererne faktisk fyldte

mange huller ud og løste mange opgaver i systemet. Blandt andet

på grund af mangelen på linjeofficerer.

- Ja, man fandt ud af, at reserveofficeren var en mangelvare. Specielt

når man prioriterede linjeofficeren til de stående reaktionsstyrker

og internationale operationer, så han kommer til at mangle

som delingsfører i værnepligtsenhederne i HBU og flyvevåbents

FBU. Når man genopliver reserveofficererne, er det for at lukke det

hul, siger Viggo Juel Jensen.

- Det vil også sige, at den nye reserveofficersuddannelse er målrettet

til noget helt andet end den gamle, hvor reserveofficeren

indgik i mobiliseringsstyrken. Hvis Warszawa-pagten overskred

linjen ned gennem Europa, så blev der råbt alarmering, og så kom

reserveofficeren fra sit civile job og overtog sin deling og gik i krig.

På Sergentskolen har man fundet reserveofficerernes

gamle og meget benyttede

kvartermærke frem. - Det udleveres til

holdet som belønning efter gennemført

rekrut-tur efter 10 uger på skolen og viser,

at de nu er rigtige soldater, forklarer

major Viggo Juel Jensen.

- Efter at alderskravet er fjernet, må man

nok forvente, at en del ældre herrer siger,

at de godt kunne tænke sig at blive officerer.

Kan du klare de fysiske krav, så gør

det. Det er smadderskægt, siger 44-årige

Henrik Nielsen. Men du skal være klar til

udsendelse. Det er jeg. Ikke som delingsfører,

men f.eks. i en CIMIC-stilling, hvor

jeg kan bruge min erhvervserfaring.

Det gamle reserveofficers-våbenskjold er

genfundet og støvet af og er igen kommet

til ære og værdighed på Sergentskolen.

Generelt gør skolen meget for os. Vi har

dygtige lærere og instruktører – jeg elsker

det liv, siger Martin Dahl Fuglsang.

Nu uddanner vi til, at man kan undervise

soldater i Hærens Basisuddannelse. Ellers

er der ikke den store forskel på reserveofficersuddannelsen

før og nu, siger

premierløjtnant Lars Henrik Bjørn Pedersen,

som selv er reservist.

Det nye er, at tingene er vendt om. Reserveofficeren er ikke længere

så meget taktisk og operativ fører. Nu er det en ”uddanner”, vi er i

gang med at uddanne her.

Zapperne

- Ude i felten har premierløjtnant af reserven Lars Henrik Bjørn Pedersen

afsluttet formiddagens lektion. Det er første gang, han står

med det daglige ansvar for, at uddannelsen gennemføres med

hjælp af lærerkræfter fra skolen.


Uddannelse i tre etaper

Eleverne på reserveofficersuddannelsen møder med en gymnasial

baggrund for at gennemføre en teoretisk og praktisk funderet

lederuddannelse.

1. etape foregår på Hærens Sergentskole, hvor eleven gennemfører

en grundlæggende militær uddannelse samt sergentuddannelse.

2. etape foregår ved Hærens Kampskole i Oksbøl, hvor eleven

får de kompetencer, der skal til for at virke som delingsfører ved

enheder, der gennemfører Hærens Basisuddannelse.

3. etape af uddannelsen er 13 måneders tjeneste som delingsfører

for to indkaldelseshold à fire måneder. Forløbet slutter med

supplerende føreruddannelse. I alt 24 måneders uddannelse,

hvorefter følger udnævnelsen til løjtnant af reserven.

Ældst – og yngst

To fra konstabelgruppen viser spændet blandt 15 nye reserveofficerer

Overkonstabel af 1. grad og IT-supporter Henrik Nielsen er med

sine 44 år ældste mand på holdet af kommende reserveofficerer –

og mere end dobbelt så gammel som den yngste, konstabelelev

Martin Dahl Fuglsang på bare 19 år.

- Jeg stoppede i Forsvaret i 1993, fordi man var begyndt at fyre

og nedlægge så meget, og jeg havde kun kontrakt til jeg fyldte 35.

Forsvaret havde ikke så meget at byde på. Det har ændret sig i

årenes løb. Havde jeg dengang kunnet få en 60-års-kontrakt, var

jeg ikke gået ud. I stedet tog jeg min civiluddannelse som IT-supporter

og havde været ansat som civil medarbejder ved Forsvarets

- Jeg var selv på næstsidste hold i 2003, inden uddannelsen blev

lukket ned. Det skulle den i øvrigt aldrig have været, men det er positivt,

at man har indset behovet for reserveofficerer, som jeg tror,

der er massivt brug for ude ved HBU-enhederne, siger han, og fortæller

om et homogent hold, hvor de erfarne er gode til at hjælpe

de nye, som skal have lært de militære færdigheder.

På Hærens Sergentskole regner man med i fremtiden at starte to

hold reserveofficer op – i hhv. februar og august og med 35 på hvert

hold. Det gik så stærkt med at få Hold 1 i gang, at man ikke nåede

NY RESERVEOFFICERSUDDANNELSE

nr. 4/2009

Koncernfælles Informationstjeneste, FKIT, i et år, da man fjernede

alderskravet ved officersuddannelsen og genoptog reserveofficersuddannelsen.

- Og jeg ville jo gerne tilbage i militæret og få uniform på,

forklarer Henrik Nielsen sin tilstedeværelse i 11. deling på

Hærens Sergentskole, hvor han ikke alene er ældst, men også

den med størst erfaring – fra Den Kongelige Livgarde, tjeneste

på Cypern og kursus hos Jægerkorpset. HF tog han over to år

aftenskole.

- Det er fantastisk dejligt at komme tilbage i Forsvaret. Der er

kommet en masse nye ting og udstyr til, siden jeg stoppede. Jeg

kan godt mærke, at jeg er 44, men jeg er nu ikke den langsomste

i delingen, griner Henrik Nielsen, som i løbet af en uge eller to

igen var dus med de militære discipliner fra tiden som konstabel.

- I starten hjalp jeg mange af mine kolleger. Sådan og sådan skal

det gøres. Nu hjælper de mig med det idrætsmæssige.

- Jeg er besluttet på at blive i Forsvaret, til jeg skal pensioneres,

og kan godt se mig selv i en chefstilling om 10 år med den

erhvervserfaring, jeg har, suppleret med den lederuddannelse,

jeg nu bygger på.

Yngste mand i 11. deling, Martin Dahl Fuglsang, tog Hærens

Basisuddannelse som værnepligtig i Skive, hvorefter han gik i

venteposition i vagten på Haderslev Kaserne, mens reserveofficersuddannelsen

blev retableret.

- Jeg elsker det her og vil gerne snuse til militærlivet, men jeg

er ikke parat til Hærens Officersskole endnu. Derfor synes jeg

også, reserveofficersuddannelsen er et rigtigt godt alternativ og

en knippelgod uddannelse, og det er passende med et toårigt

forløb. Jeg regner med at blive i Forsvaret. Det trækker mest

lige nu, siger Martin.

det ønskede antal kursister.

- Starter vi med 35, ender vi måske med 25, når uddannelsen er

færdig. Ikke fordi vi smider nogen ud, men fordi de selv vælger noget

andet. Vi ved positivt, at unge mennesker ”zapper” fra den ene

uddannelse til den anden; begynder på noget og hopper fra for at

prøve noget andet, siger Viggo Juel Jensen.

33


DET HANDLER OM

at forene ni internationale partnere i en fælles vision

og mission: En forpligtelse til at udvikle verdens

første femtegenerations jagerfly der dramatisk vil

forøge effektiviteten af nationens flyoperationer.

En forpligtelse til at udvikle det mest kompetente,

økonomisk attraktive multirole-jagerfly, der

kan skabe global sikkerhed i de kommende

årtier. F-35 Lightning II. Resultater gennem

ENGAGEMENT

T H E F - 3 5 L I G H T N I N G I I T E A M

NORTHROP GRUMMAN BAE SYSTEMS PRATT & WHITNEY GE ROLLS-ROYCE FIGHTER ENGINE TEAM

LOCKHEED MARTIN


Af journalist Leif O. Nørgaard, DJ

Hul i hovedet

Officer, som fik blodpropper i lungerne, var

dødssyg – men ikke syg nok til at få erstatning

for kritisk sygdom

Kaptajn Jørn Lund blev sendt hjem fra Bosnien i uti-

K

de med en relativt harmløs skade, som udviklede sig

til blodpropper i lungerne på grund af sjusk og fejlbehandling.

En kollega fra samme afdeling på Hærens

Sergentskole i Sønderborg fik samtidig en blodprop i

hjertet – og 100.000 kroner oven i for ”kritisk sygdom”. Lund fik ikke

en krone. Hverken for arbejdsskaden i Bosnien eller for blodpropperne,

som ikke er på listen over ”kritisk sygdom”, selvom den

lige så godt kunne have kostet ham livet.

Bitter af den grund? Tværtimod - mere glad for livet og glad for at

være i live, men nok også en smule forundret over, at der hverken

blev ydet erstatning for arbejdsskade eller kritisk sygdom.

Hændelsen ligger allerede ni år tilbage. Jørn Lund, 65, er forlængst

pensioneret fra Forsvaret og jobbet som uddannelses- og støtteofficer

på sergentskolen, som han forlod ved sit 60. år, men ikke fra arbejdslivet.

I dag er han den tredje pensionerede officer, der bestrider jobbet

som sekretær for Industrigruppen Sønderborg, med kontor hjemmefra

og refererende direkte til de seks direktører i bestyrelsen.

Blodpropperne…

- Jeg trådte forkert, hvorved højre achillessene sprængtes. To dage

senere blev jeg sendt til Danmark med benet i gips med henblik på

at blive opereret hurtigst muligt. På grund af fejl på Sønderborg Sygehus

foregik indlæggelse og operation først 20. september. På

grund af operationen og lang tids gipsning af benet tilstødte der

yderligere komplikationer i sygdomsforløbet. 3. oktober lungebetændelse

og 6. oktober blodpropper i begge lunger.

Jørn Lund kom galt af sted i messen hos den multinationale styrke

i Doboj, hvor han med rang af midlertidig major var presse- og

informationsofficer. Det skete under komiske omstændigheder,

der som sådan er sagen uvedkommende.

Benet blev gipset uden behandling – og derfra gik det kun galt.

Lund blev sat på et fly ledsaget af en læge og sendt 10 kilometer til

vejrs undervejs hjem.

- På sygehuset i Sønderborg havde man forlist indlæggelsespapirerne,

så i stedet for at blive hasteopereret blev jeg sendt hjem og lå

10 dage med benene opad. Det resulterede i en masse blodpropper

nede i benet og altså kritisk sygdom. Netop en morgen, hvor jeg var

dehydreret på grund af væskemangel, som løsnede alle blodpropperne,

væltede jeg om, da jeg rejste mig fra bordet her, siger Jørn

Lund, som røg på sygehuset med blå blink og udrykning.

- Blodpropperne susede op gennem benet og gennem højre hjerteklap

ud i lungerne. På sygehuset kunne de se blodpropperne som

små pletter på lungerne.

- En tysk læge på sygehuset sagde, at jeg var fejlbehandlet, og at jeg

havde en god sag, hvis jeg søgte om erstatning, men der skete så mange

ting på det tidspunkt, og jeg havde ikke overskud. Der stødte også

lungebetændelse til, og den første nat klokken to blev jeg vækket, fordi

man havde glemt at give mig medicin mod lungebetændelsen.

Uklare regler

Jørn Lund kunne ikke få arbejdsskadeerstatning. Bl.a. fordi skaden

var sket i messen.

KRITISK SYGDOM

nr. 4/2009

35

–Vi havde kun et sted at sove og så messen, når vi ikke arbejdede – og

havde allerede i flyveren til Bosnien fået at vide, at nu var vi på arbejde

24 timer i døgnet, siger han, som ikke kan få afslaget til at passe

med de faktiske forhold under udsendelsen. Selvom både socialrådgiveren

og HOD`s tillidsmand på sergentskolen gjorde en indsats,

hjalp det ikke til et bedre resultat med hensyn til erstatning.

- Jeg var heller ikke så meget interesseret i erstatningen, men nok

så meget i klare regler omkring forsikring ved udsendelse, siger

Jørn Lund, som ved, at hans ”sag” efterfølgende har været brugt i

undervisningen netop omkring de faldgrupper, der forsikringsmæssigt

kan opstå, når reglerne er uklare.

Som nævnt er den nu tidligere militærmand i fuld vigør og vel

restitueret. Alligevel sidder der noget tilbage og minder ham om et

sagsforløb, som ikke gik helt efter bogen. Hverken på sygehuset eller

efterfølgende med hensyn til erstatning for arbejdsskade eller

kompensation for kritisk sygdom.

- Kritisk sygdom må betyde, at du har været i livsfare, og at dit

livsforløb bliver ændret. Din livsværdi har fået et hug, uanset hvad

årsagen er. Derfor er man vel forsikret i netop de situationer, der

kan få følger resten af ens liv. Jeg føler, jeg har været usandsynligt

heldig at overleve. Det gør også, at man tænker anderledes og i det

hele taget ændrer syn på mange ting. Man bliver mere taknemlig

for en ganske almindelig hverdag; lever mere i nuet, slutter Jørn

Lund, som har fået fugtige øjenkroge under interviewet.

- Sygdomsforløbet er ikke noget, jeg tænker på til daglig, men

når jeg fortæller om det, kan jeg godt mærke, at det berører mig, siger

han så…

For dyrt at tage med på listen

- Jeg håber, at artiklen kan

ændre ved opfattelsen af

”kritisk sygdom” i fremtiden,

siger Jørn Larsen, som

på billedet endnu er i fuld

vigør under udstationeringen

i Bosnien (privat foto).

Redaktionen har henvendt sig til Forsikringsoplysningen med

spørgsmålet om, hvorfor blodprop i lungerne ikke er på listen over

”visse kritiske sygdomme”. Forsikringsoplysningen henviste til

Videncenter for Helbred og Forsikring, som er en selvstændig forening,

der rådgiver forsikringsselskaber og pensionskasser

omkring den medicinske vurdering af helbredet i forbindelse med

tegning af personforsikringer.

Her bekræfter man, at blodprop i lungerne ikke er på den

lange liste over kritiske sygdomme. Helbred & Forsikring møder

ofte kritik af, at ikke alle livstruende - kritiske - sygdomme bliver

dækket af forsikringen.

Hertil siger Helbred & Forsikring, at forsikringsselskaber og pensionskasser

har valgt at lave en god kritisk sygdomsforsikring, der

er relevant for så mange som muligt. Det er klart, at det er ganske

bestemte sygdomme, f.eks. kræft og blodpropper i hjerte og hjerne,

der står for de fleste tilfælde af kritisk sygdom.

Skulle forsikringen omfatte alle tænkelige kritiske sygdomme,

ville det betyde, at forsikringen blev dyrere og kræver mere administration,

mener Helbred & Forsikring.

hl.


IKKE ALT KAN SIGES MED BLOMSTER

- men en samtale om sygefravær kan få dig tilbage

Naturligvis er det dejligt at få blomster fra arbejdet, når

du bliver syg. Men hvad gør du, når blomsterne er visnet,

og sygdommen trækker ud?

Mange offentligt ansatte rammes af lang tids sygdom. Hvert år.

En dag kan det være dig. Men heldigvis kan du i langt de

fleste tilfælde komme tilbage på jobbet. Første skridt er,

at du og din leder sætter jer sammen og taler om, hvordan du

har det, og om arbejdspladsen kan gøre noget for, at du kan

komme tilbage.

Se film og læs mere på www.RaskSnak.dk. Også selv om du

ikke selv er syg, er det godt at kende til samtaler om sygefravær,

hvis nu en af dine kolleger skal have blomster en dag.

RaskSnak.dk

Lønmodtagere og arbejdsgivere på det offentlige arbejdsmarked

www.TabulaRasa.biz


Af specialkonsulent Steen Mikkelsen, HOD

Af redaktør Henning Lahrmann

HOD orienterer sine medlemmer om reglerne for optjening af pensionsår

til tjenestemandspension. Bl.a. er den fulde tjenestemandspension

på 57 pct. af pensionsskyggeforløbets lønramme,

hvilket opnås med 37 pensionsår. Størrelsen af tjenestemandspensionen

er afhængig af to faktorer, nemlig antal pensionsår og

hvilken lønramme i pensionsskyggeforløbet, officeren afskediges

fra.

Pensionsår

En tjenestemands pensionsår er det antal år, i hvilket han efter det

fyldte 25. år har været statstjenestemand eller lignende.

Pensionsår opgøres i hele år.

Pligtig afgangsalder

Officerer har via aftale af 1. marts 1982 en pligtig afgangsalder på

60 år.

Det betyder, at en officer afskediges med pension med udgangen af

den måned, hvor han/hun fylder 60 år.

Tjenestemandspensionens størrelse

Tjenestemandspensionens størrelse afhænger af to faktorer:

- antal pensionsår og

- hvilken lønramme i pensionsskyggeforløbet, officeren afskediges

fra.

Antal pensionsår

Som tidligere nævnt tæller man først pensionsår efter det fyldte 25.

år. Dermed kan en officer, der jo har en pligtig afgangsalder på 60

år, maksimalt opnå 35 pensionsår.

For at opnå fuld tjenestemandspension skal man have 37 pensionsår.

Da bl.a. officerer via deres aftalte pligtige afgangsalder er

afskåret fra at optjene tilstrækkeligt med pensionsår, er det i tjenestemandslovens

§ 17 bestemt, at:

„Pensionen efter § 6 og § 12 fastsættes på grundlag af den pensionsalder,

tjenestemanden ville have opnået ved tjeneste indtil

FAGLIGE NOTER

nr. 4/2009

Optjening af pensionsår til tjenestemandspension

Fokus på sygefravær

Ved overenskomsten OK 08 blev det aftalt, at der skal fokus på sygefraværssamtaler

både i de statslige institutioner og i hele den offentlige

sektor. Derfor bliver der nu sat fokus på sygefravær, bl.a.

gennem annoncer i „Danske Officerer“.

Samarbejdsudvalgene skal udarbejde retningslinjer for institutionens

sygefraværspolitik og herunder udarbejde retningslinjer

for sygefraværssamtaler.

Personalestyrelsen oplyser, at undersøgelser og erfaringer i både

Danmark og andre lande viser, at en tæt kontakt med arbejdspladsen

under sygdom kan afkorte sygefraværsperioden og øge den syges

muligheder for at vende tilbage til arbejdet.

Derfor har Personalestyrelsen etableret www.RaskSnak.dk, der

giver alle ansatte viden om og inspiration til at gennemføre sygefraværssamtaler.

Siden er etableret i samarbejde med de øvrige aftaleparter

på det offentlige område. Her findes en række videoer,

37

sit fyldte 70. år, når den pågældende afskediges efter at være fyldt

60 år, men inden det fyldte 70. år, som følge af, at den pågældende

har nået aldersgrænsen for pligtig afgang.“

Det betyder, at man kan få tillagt op til 10 ekstra pensionsår (forskellen

mellem 60 år og 70 år), når man afskediges efter at være

fyldt 60 år (normalt med udgangen af den måned, hvor tjenestemanden

fylder 60 år).

Retten til de „ekstra 10 pensionsår“ indtræder altså først på det

aktuelle tidspunkt for pensionering.

Pensionsskyggeforløbet

Pensionsskyggeforløbet er et udtryk for den lønramme, der blev aftalt

i gammelt lønsystem for det pågældende funktionsniveau. Det

fremgår af lønsedlens nederste del.

HOD har udarbejdet en folder vedrørende pensionsskyggeforløbet.

Fuld tjenestemandspension

Fuld tjenestemandspension er 57 % af pensionsskyggeforløbets

lønramme, hvilket opnås med 37 pensionsår.

Forlængelse på „kriterieaftalen“

Hvis man indgår aftale om forlængelse af tjenestemandsansættelsen

(„kriterieaftalen“), sker det på uændrede løn- og ansættelsesvilkår

– dog således, at den pligtige afgangsalder udskydes til det nye

pensionstidspunkt, altså udløbet af den frivillige forlængelse.

Indgår man en aftale om forlængelse i 2 år, bliver den pligtige afgangsalder

således 62 år, hvorfor man afskediges med udgangen af

den måned, hvor man fylder 62 år.

Med en pensionsalder på 62 år mangler man 8 år i forhold til de

lovbestemte 70 år. Derfor kan man i forbindelse med pensioneringen

højst få tillagt op til 8 år.

En officer vil således ikke kunne optjene yderligere pensionsår

via en forlængelse på „kriterieaftalen“ i forhold til det antal pensionsår,

han ellers ville have opnået med en afgangsalder på 60 år.

hvor en leder og en medarbejder demonstrerer tanker og overvejelser

før og efter gennemførelse af en sygefraværssamtale. Kampagnesiden

indeholder endvidere en informationsfolder og en række

links til andre hjemmesider med oplysninger om og fokus på sygefravær.

Der vil løbende gennem resten af 2009 blive fulgt op på

kampagnen med annoncer m.v.

- Der arbejdes målrettet med at nedbringe sygefraværet i de statslige

institutioner. Naturligvis bliver folk syge. Men al erfaring viser,

at det er vigtigt at fastholde en dialog mellem arbejdsplads og medarbejder.

Netop derfor sætter vi nu fokus på disse samtaler, siger

kontorchef Mikkel Plannthin.

Du kan læse mere om sygefravær i staten og se statistik på

www.perst.dk/sygdom


38 nr. 4/2009 OFFICERENS FRIKVARTER

Kvinder på krigsstien Kvinder i trøjen

Her på redaktionen af Officerens Frikvarter har vi flere gange pralet

med vores mod. Men der har været tale om ægte mandsmod, for modige

nok til at diskutere, om hvorvidt kvinder er lige så kompetente

til både at kæmpe og lede slag, er vi trods alt ikke. Vi vil i stedet drage

en tur tilbage i historien og se lidt nærmere på ubestridelige fakta.

Udtrykket „amazone“ høres ofte i dagens sprogbrug, mest i negativ

betydning. Amazoner var ifølge den græske sagnhistorie et folkefærd

af krigeriske kvinder. Samfundsliv og kærlighedsliv udspillede

sig i forholdet mellem kvinder. Mænd var enten underordnede eller

slet ikke til stede. Kvinderne fik dog børn med mænd fra nabofolkene,

men kun pigebørnene fik lov til at blive, og disse fik en streng, militær

opdragelse. Drengebørnene blev enten sendt tilbage til fædrene,

som trak lod om dem, eller de fik lov til at blive i deres hjemland

som husassistenter.

De krigeriske kvinder gik på jagt og i krig, til hest og til vogns, levede

af kød og mælk, holdt mændene underkuede og dyrkede krigsguden

(Ares). Alt, hvad de oldgræske sagn fortæller om dem, tegner et

billede af kvinder, som delte mændenes frie, vilde liv.

I moderne tid er det et fåtal af lande, hvor kvindelige soldater må

deltage på lige fod med deres mandlige kolleger i egentlige kamphandlinger.

Danmark er sammen med Norge og Finland blandt disse

få lande. Det er også et fåtal af lande, hvor man ser kvinder på militære

topposter, og det var tæt på en international begivenhed, da den

første 4-stjernede general blev udnævnt i 2008 i US Army.

Venlig hilsen

Henning Lahrmann

Krigerdronninger

Den ægyptiske dronning

Ahhotep I, der levede

omkring år 1.560

til 1.530 f.Kr., var en

højt dekoreret kriger

og kendt som en „krigerdronning“,

der

blandt andet anførte

tropper i slaget mod

Hyksos. Dette bekræftes af, at hun er begravet

med fortjenstmedaljer for exceptionel militærtjeneste

og forskellige ceremonielle dolke.

Dronning Ahhotep I fik også en orden for tapperhed

og en mindesten, der lovpriser hendes

militære bedrifter.

Dronningen og generalen

Fu Hao, der døde omkring år 1.200 f.Kr., var én af

Kong Wu Dins mange koner. Hun var også general

og virkede helt usædvanligt som ypperste-

Research: Soulutions

G.I. Jane (1997)

præst. Med

13.000 mand under

sig var hun

den af Shang-dynastiets

generaler

med det største

antal soldater. Fu

Hao ledede

blandt andet slagene

mod Jiang-, Tu- og Yi-stammerne, og

hendes sejr over Ba-folket er den første registrerede

brug af bagholdstaktik i Kina i stor

skala. Fu Haos gravsted blev opdaget af arkæologer

i 1976 og er i dag åbent for offentligheden.

Dronning Cordelia

Kender man Shakespeares skuespil Kong Lear,

kender man også historien om Dronning

Cordelia. På flugt fra Storbritannien søger

60 pct. af de mænd, der starter på optagelsen

i elitekorpset Navy Seals, dropper ud.

Derfor regner ingen med, at en kvinde kan

klare de umenneskelige fysiske og psykiske

strabadser. Så er det, at en kronraget Demi

Moore tager kampen op, gør en enhver

tvivl til skamme og bringer ligestillingen

ind i Marinen med stor overbevisning.

Private Benjamin (1980)

Goldie Hawn har hovedrollen i denne letbenede

historie om en forkælet kvinde,

der beslutter sig for at melde sig til hæren,

efter at hendes mand er død på selveste

bryllupsnatten. Er man fan af Goldie

Hawn, er filmen fantastisk. Trænger man

til intellektuelle udfordringer, må den

stærkt frarådes.

The Messenger: The Story of Joan of

Arc (1999)

Flere instruktører, heriblandt vores egen

Carl Th. Dreyer, har igennem tiderne givet

deres bud på en filmatisering af historien

om Jeanne d'Arc, og Luc Bessons

version er bestemt én af de meget seværdige.

Det skyldes ikke mindst ukrainske Milla

Jovovich og hendes stærke fremstilling

af hovedpersonen.

kongen ly hos sin

datter Cordelia i

Gaul – den romerske

betegnelse for

området, hvor

Belgien og Frankrig

mødes. Cordelia

samler en hær,

invaderer Storbritannien,

bekæmper de regerende hertuger

og genindsætter Kong Lear på tronen. Da

både kongen og Cordelias mand dør efter

nogle få år, vender Cordelia tilbage til Storbritannien

og bliver kronet som dronning i

år 807 f.Kr. Efter fem fredelige år på tronen

vender Cordelias nevøer sig mod hende, og

hun deltager selv aktivt i flere af de indædte

slag mod nevøerne. Til sidst bliver hun besejret,

taget til fange og ender sine dage ved

at begå selvmord.


På vingerne

I 1993 blev kvindelige jagerpiloter ligestillet med de mandlige kolleger i US Airforce.

Det betød, at de fik samme adgang til pilotuddannelsen og måtte flyve samme typer

missioner og i samme flyvehøjde som mændene. I dag er der 49 aktive kvindelige jagerpiloter,

og det er nok til, at de har en egen hjemmeside med den mundrette adresse:

www.fighterchicks.com. Her kan uindviede blandt andet læse, at kvindelige piloter

har en specielt designet „Piddle Pack“ (tissepose), der gør, at kvinderne skal lade vandet

i cockpittet stående op, mens de mandlige piloter er velsignet med en posemodel,

hvor de kan blive siddende. Og det giver helt nye fortolkningsmæssige muligheder

med begrebet „ligestilling“. I 2006 blev Line Bonde Danmarks første kvindelige jagerpilot,

så vi må nok væbne os med lidt tålmodighed, før vi ser en fighterchicks.dk

Den russiske snigskytte

Lyudmila Pavlichenko var allerede

som 14-årig en habil skytte i den lokale

skydeklub, og det lå derfor i kortene,

at hun skulle blive den mest

omtalte kvindelige snigskytte i Den

Røde Hær under Den 2. Verdenskrig.

Pavlichenko nedlagde 187 fjender på to en halv måned nær

Odessa, før tyskerne fik kontrol over byen. Herefter blev hun

sendt til Sevastopol og endte, inden hun blev såret af en morter,

med at få registreret i alt 309 fuldtræffere i løbet af sin aktive periode

som snigskytte. Lyudmila Pavlichenko døde i 1974 i en alder af

58 år og er begravet på Novodevichiye-kirkegården i Moskva.

Tegneseriehelte

I 1938 kom den første tegneserie med Sheena, og

hun blev dermed den første kvindelige krigerskikkelse

med sit eget album. Senere kom andre letpåklædte

figurer til som Shanna, Red Sonja og ikke

mindst Xena. Sidstnævnte er vel nok den mest

kendte figur i dag takket være TV-serien Xena, der

blev produceret i årene 1995 til 2001. Der er nu

nærmest gået mode i at genoplive de klassiske figurer.

Ikke alene i tegneseriemediet, men også på det store lærred.

Scarlett Johansson har således sagt ja til at spille rollen som Gladiatrix,

en kvindelig gladiator, i filmen The Amazon Warrior.

Kvinder på toppen

Amerikanerne kan prale af at have 21 kvindelige

generaler i hæren. Og i slutningen af

2008 brød Ann E. Dunwoody som den første

kvinde gennem den tætte mandehørm, da

hun blev udnævnt til firestjernet general og

dermed fik den højest mulige rang. Godt gået!

I vores egen lille andedam har ingen af de

38 officerer med generals-/admiralstitel

langt lyst hår, og kun to ud af 103 oberster og kommandører

er kvinder. Fremtiden laver formentlig om på m/k-fordelingen

i Forsvaret, generelt og i toppen. Men da de tidligere opstillede

kvindemål ikke blev nået, er der ikke længere opsat

nogle forpligtende målsætninger i det danske forsvar.

OFFICERENS FRIKVARTER

Exceptionel tapperhed

nr. 4/2009

39

Den 20 marts 2005 skyggede Leigh Ann

Hesters gruppe på to kvinder og otte

mænd fordelt på tre Humvees en forsyningskonvoj

nær Salman Pak i Irak. Omkring

50 oprørere angreb konvojen med

AK47, maskingeværer og granater. Det

lykkedes Leigh Ann Hester at bringe gruppen i en flankeposition,

hvorefter hun sammen med gruppeføreren angreb og ryddede to

skyttegrave. I den 25 minutter lange ildkamp dræbte Leigh Ann

Hester mindst tre oprørere. På baggrund af denne indsats blev

Leigh Ann Hester den første kvindelige soldat, som fik en Silver

Star for exceptionel tapperhed siden Den 2. Verdenskrig.

Topagent

Natten mellem den 29. og 30. april 1944 blev

Nancy Wake kastet ned med faldskærm i Auvergne

i Frankrig og var derefter forbindelsesleddet

mellem London og en lokal modstandsgruppe.

Nancy Wake koordinerede modstandsaktiviteterne

forud for invasionen i Normandiet og rekrutterede

flere medlemmer. Hendes 7.000

mand store gruppe kæmpede indædt mod 22.000 SS-soldater

og nåede at dræbe 1.400 fjender. Nancy Wake er beskrevet som

en helt igennem frygtløs person, og rygtet siger, at hun har

kvalt en tysk vagtpost med de bare hænder.

På nettet

Det er så som så med danske hjemmesider

specielt målrettet kvinder i militæret.

Anderledes ser det ud på den anden side

af Atlanten. www.militarywoman.org

er et online mødested. www.army.mil-

/woman er hærens egen hjemmeside,

www.womenmarines.org er en nonprofit-organisation for

kvinder i US Marine og www.fighterchicks.com er som andetsteds

omtalt for kvindelige piloter. Disse få eksempler er blot

toppen af et kæmpe isbjerg med militære hjemmesider til kvinder

om alt fra a til z. Du kan få et overblik over en stor del af de

mange sider og måske få inspiration til nye danske sider på:

www.amervets.com/warlib6/warlib66.htm


Af Leif O. Nørgaard, DJ.

Foto: Lars Horn, PF.

Fra krig til kunst

Først var tyskerne der, så søværnet, og nu er kunstnerne rykket

ind i en tidligere lukket og „hemmelig“ skov

En række artikler her i bladet

E

har tidligere fortalt om „kunsten

i Forsvaret“. Om udsmykning

i forbindelse med

nybyggeri eller modernisering/ombygning

for midler afsat til formålet.

Her er historien om „kunsten efter Forsvaret“,

som den fortælles på de kanter. Det

vil sige i Frederikshavn og Vendsyssel, hvor

søværnet har rømmet den 23 hektar store

Fylleledet Skov sydvest for byen med det resultat

til følge, at kunstnerne har taget over.

Skoven havde ellers været Forsvarets siden

krigens tid!

- Og det var et sted, som selv byens værste

knægte holdt sig fra. Ikke noget med at

planke den for at se, hvad der gemte sig i

skoven, for der var både militærpoliti og

blodhunde. Det vidste alle, fortæller Svend

Pedersen. Han voksede op i Frederikshavn

og er blandt initiativtagerne af kunstnere,

som sætter flere farver til de mange, der allerede

fra naturens hånd klæder skoven

året rundt.

Den tyske besættelsesmagt beslaglagde

området i 1940, men først da krigslykken

på østfronten begyndte at vende et par år

senere, startede byggeriet af de mange betonbunkere

til ammunition, som skulle

bruges under en forventet invasion, for alvor.

Den kom som bekendt aldrig på de

kanter, og ved krigens afslutning stod de

bombesikrede anlæg gabende tomme og

blev i stedet fyldt med det tyske søværns efterladte

bjerge af ammunition.

I privat eje

Enorme mængder ammunition og

sprængstoffer lå stablet op ude og inde i

skoven. En del kunne anvendes af det danske

forsvar. Det meste blev demonteret i fire

små betonhuse bygget til formålet. Meget

af det farlige arbejde foregik også ved

store borde opstillet i det fri. Der var så meget

ammunition samlet på området, at var

det eksploderet, var Frederikshavn blevet

udraderet.

I 2004 købte Jens Erik Huulgaard og Birgit

Kristiansen fra Aalborg parcellen, som havde

været ude i offentligt udbud, med skov,

bygninger og bunkere og åbnede stedet for

publikum. En kunstner blev bedt om at lave

en udstilling – og så udviklede det sig stille

og roligt hen mod den kunstinsitution, der i

dag har taget over på dette felt.

- Den skov er bare så smuk. Jeg forelskede

mig i området, første gang jeg var derude.

De små huse med de store panoramavinduer,

som skulle minimere risikoen ved

sprængninger, er i dag gode steder at male, fortæller

Svend Pedersen. Han gik sammen med

ligesindede og startede det, der i dag er en fasttømret

institution, „Kunstskoven“, med tilbagevendende

kunstudstillinger og atelierer, som

har kommunal bevågenhed og publikums store

interesse. Op til 35 kunstnere har udstillet

sammen i skoven, og flere kommer til fra både

Nordjylland og Sønderjylland. En flot udstilling

i pinsen sidste år trak alene 3.500 publikummer

til kunst i de bombesikrede anlæg,

hvor billeder og skulpturer oplyses af levende

lys i hundredvis.

Fakta:

Fra 1951 til 1954 blev Flådedepot Fylleledet

bygget i skoven og supplerede syv større og to

mindre bunkere, tyskerne havde efterladt sig. I

de følgende år tjente depotet som opbevaringsplads

for artillerigranater, håndvåbenammunition

og torpedoer. På værksteder blev der lavet

mindre servicevirksomhed på torpedoer. Midt

i 90’erne overgik Fylleledet til primært at være

ubådsdepot. Ammunitionen til håndvåben og

granaterne forsvandt. Til gengæld kom de store

batterier til ubådene nu bag hegn i skoven.

På Café Fylle kan man nyde kaffen og kagen, hvor

medarbejderne tidligere havde deres kantine.

Foreløbig to bunkere er inddraget til kunstudstilling –

i meget rustikke omgivelser og levende lys, som giver

en helt speciel stemning.

Meget praktisk er alle stier i den store skov asfalteret,

så man snildt kan gå rundt og opleve natur, træer og

– hvis man er heldig – råvildt.

PP

MASKINEL MAGASINPOST

Udsendes af:

P.J. Schmidt Portoservice

Postboks 9490

9490 Pandrup

UMM

Id.nr.: 42280

Vedr. adresseændringer kontakt

venligst Hod’s sekretariat

Olof Palmes Gade 10,

2100 København Ø

Mail: hod@hod.dk

More magazines by this user
Similar magazines