hjemkomst - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Af oberst Michael Bondegaard, chef for Driftsdivisionen,
Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE).
30 nr. 4/2009 MESSER I HÆREN
Vi vil så gerne – men det koster
I Danske Officerer nr. 3/09 er der et par meget interessante artikler,
der stiller spørgsmålstegn ved den hedengangne messedrift samt ved
FBE’s evne og vilje til at yde service
Oberst Michael Bondegaard, som
Jeg vil i det efterfølgende redegøre for, hvorfor vi ikke er chef for Driftsdivisionen, FBE, er
J
længere har messedrift på Forsvarets etablissementer. af den opfattelse at kasernernes
messeliv som de var „i gode gamle
Derudover vil jeg også forklare nogle af grundene til, at
dage“, for længst var forsvundet,
vore kunder oplever nedgang i FBE’s serviceniveau. inden Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste
så dagens lys.
Vi er her for jer!
Jeg vil starte denne artikel med at understrege, at der ikke må herske
nogen tvivl hos vores kunder om, at FBE er sat i verden for at
servicere de militære og civile medarbejdere på landets respektive
tjenestesteder.
Når dette er sagt, er det også vigtigt at holde in mente, at vi skal
prioritere servicearbejdet på bedste vis i Forsvaret inden for en given
økonomisk ramme. Det betyder, at vi må foretage valg og fravalg.
Det koster at spise med dug på bordet
Forfatterne til artiklerne i Officeren sætter fokus på messedriften,
og sammen med et antal af Forsvarets myndigheder udtrykker de
undren over, at FBE ikke længere yder denne service.
Mange husker tiden, hvor det at spise i messen var en naturlig
ting. Her kunne man spise sammen med ligestillede og drøfte
hverdagens små og store opgaver. Man var fri for at stå i kø, og der
var ingen spildtid.
De fleste messer havde ansat en medarbejder til at servicere kunderne.
Da kravene til fødevarehåndtering steg, blev det ofte en
medarbejder fra cafeteriet, der stod for serviceringen.
Alt i alt var ovenstående en god ordning, som alle var tilfredse
med. Så hvorfor ændre på tingenes tilstand? Det drejer sig om økonomi.
For nuværende har FBE ikke „råd“ til at yde denne service. Vi
bliver mødt med et krav om indtjening pr. medarbejder og må til
stadighed opgøre, hvad der er lønsomt.
Betalt frokostpause – naturligvis
I den sidste overenskomst, der er indgået med 3F, har serviceassistenterne
nu erhvervet retten til betalt frokostpause i 29 min. Noget,
som mange andre grupper har haft længe. Umiddelbart har
dette måske ikke meget med messeliv og korpsånd at gøre. Men det
har det på sin vis alligevel. For når vi eksempelvis betaler serviceassistenternes
frokostpauser, bliver der endnu færre økonomiske
midler til overs til messedrift.
Serviceassistenternes frokostpauser udgør 29 minutter. Når vi
ganger de 29 minutter med 520 serviceassistenter, mangler der
pludselig næsten 260 timer om dagen, eller udregnet på en anden
måde ca. 37 fuldtidsstillinger ved FBE’s spidse ender.
Justering i serviceniveau – valg og fravalg
Det interessante spørgsmål er nu, hvordan FBE får inddækket de
manglende stillinger? Svaret er, at det gør vi ikke. I hvert fald ikke
med yderligere økonomiske tilskud. Vi er derfor nødt til at foretage
en prioritering i vores arbejde.
Vi kan gøre mindre rent, noget som påvirker alles hverdag, eller
vi kan vælge at sænke serviceniveauet på steder, hvor færre medarbejdere
mærker justeringerne. Vi har valgt at sænke serviceniveauet
enkelte steder på landets etablissementer, således at der frigives
økonomiske midler til dækning af serviceassistenternes frokostpauser.
Vi vil ikke sænke serviceniveauet yderligere for at tilgodese messedriften,
idet det vil forringe de øvrige kunders (civile og militære)
hverdag på etablissementerne.
FBE – en rummelig virksomhed
Forfatteren til artiklerne foreslår, at FBE i højere grad bør gøre brug af
medarbejdere ansat under det sociale kapitel (fleksjobbere). Det er et
godt og konstruktivt forslag. Der er imidlertid en grænse for, hvor
mange medarbejdere, der må ansættes på denne måde. Grænsen ligger
på 10 pct. af den samlede arbejdsstyrke. FBE har i skrivende stund
ansat ca. 225 medarbejdere, så vores kvote er desværre opbrugt.
God, sund kost – en rigtig god idé!
Artiklerne i Danske Officerer nævner muligheden for at indføre en
frokostordning med tilskud fra arbejdsgiveren. FBE er fuldstændig
enig i fordelene ved et sådant forslag. Tænk blot på det serviceløft,
der ville være for kunderne, hvis de ikke skulle stå i kø for at betale.
Tænk blot på det antal serviceassistenter, vi kunne bruge andre steder
end i kasserne. Tænk blot på de ressourcer, der kunne spares,
når der ikke skulle optælles kasser og transporteres kontanter til
bankerne. Jeg kan blive helt glad ved tanken!
Virkeligheden er dog en anden. Ovenstående tiltag har været drøftet.
Modellen kræver en løndækning på 100 pct., og uden at blive for
teknisk betyder det et tilskud på ca. 50 mio. kr. pr. år. Og det er et tilskud,
vi næppe modtager fra FKO i disse økonomisk trange tider.
36 kr. er for dyrt – i forhold til hvad?
Artiklerne i Danske Officerer giver udtryk for, at 36 kr. for en frokostret
er for dyrt.
De af os, der er så „privilegerede“ at færdes meget på det danske
vejnet, ved, hvad man får for 36 kr. i et cafeteria. Tro mig, det er begrænset.
Vore kritikere vil hævde, at et civilt cafeteria har en helt anden
omkostningsstruktur end Forsvarets cafeterier og derfor er nødt til
at have større fortjeneste. En sandhed med modifikationer.
Uden at være lønførende betaler FBE en løn til sine serviceassistenter,
der fuldt ud svarer til lønnen i et civilt cafeteria.
Råvarerne købes stort set hos de samme leverandører, så i virkeligheden
er der kun en husleje og fortjenesten til forskel.
Når FBE kræver 36 kr. for en frokostret, er denne pris et udtryk for
omkostningen til råvarerne samt forarbejdningen og salget af disse.
Som enhver anden virksomhed er FBE nødt til at have en vis fortjeneste.
Men denne fortjeneste skal primært bruges til at dække lønomkostningerne
for kantinepersonalet. Fortjenesten skal også gå til
at dække spild, når tilmeldt personel til en spiseuge ikke møder op.