Højbonyt_marts_08

HØJBONYT 

skole-hjem blad 

LÆS Højboskolens 

Højboskolens skole-hjem blad 

Bent Dahlin, præst inden for asatroen, 

se side 10 

• SKOLEFESTEN 

• Klam eller klammest? 

• STAMP 

• Hodja fra Pjort 

PPPÅÅÅSSKKEE 20088 HØJBONYT

Kolofon 

Højbonyt er et skole-/hjemblad for Højboskolen, Hørning 

Redaktionen er Kirsten Hedegaard Pedersen og Ida gram Junge 

Skolebestyrelsen: 

Søren Bundgaard. . . . . . E-mail: s.bundgaard@post.tele.dk 

Bo Hübschmann. . . . . . . E-mail: bhy@dlg.dk 

Else-Marie Rasmussen . . E-mail: smie@mail.dk 

John Steen Madsen . . . . E-mail: brunhoj72@mail.tele.dk 

Luise Lie Hansen . . . . . . E-mail: luise.lie@skolekom.dk 

Sissel H. Leth . . . . . . . . . E-mail: sismo@sport.dk 

Tina Kehlet-Munk . . . . . E-mail: tn@post9.tele.dk 

Mathias Hansen 9.B . . . Elevrådsrepræsentant 

Jette Villadsen . . . . . . . . Medarbejderrepræsentant 

Søren Jakobsen . . . . . . . Medarbejderrepræsentant 

Vigtige telefonnumre: 

Skolens hovednummer. . . . . . . . . . . . . . . . 89 68 16 44 

Skolevejlederen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 68 16 54 

(brug den med omtanke) 

Skolebiblioteket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 68 16 30 

Lærerværelset. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 68 16 51 

Pedelkontor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 68 16 50 

SFO-kontor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 68 16 28 

SFO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 20 68 16 

Tandlægerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 68 16 53 

Hørning Kommunes opsøgende 

medarbejder Jørn Martin. . . . . . . . . . . . . . 89 68 17 62 

Jørn Martin - mobil.nr. . . . . . . . . . . . . 20 85 53 72 

Skolens Fax nr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 68 16 34 

Skolens E-mail. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . hojboskolen@skanderborg.dk 

Højboskolens hjemmeside . . . . . . . . . . . . . www.hoejboskolen.dk 

F R A R E D A K T I O N E N 

Påsken falder tidligt i år, men traditionen 

tro skal Højbonyt ud, når vi får påskeferie. 

Vi nåede akkurat at få billeder og 

tekst med fra skolefesten, som var det 

store højdepunkt denne periode. Perioden 

hvor vores afgangsklasser skriver 

projektopgave, som man kan læse om i 

bladet. Læs også om klamme aktiviteter i 

n/t, vævning i håndarbejde og et forløb 

om billedbøger. Selvom det har været en 

lang og mørk vinter, har der alligevel 

været masser af liv på skolen. Næste 

nummer af Højbonyt udkommer op til 

sommerferien, men der er længe til. 

Rigtig god påskeferie. 

HØJBONYT • MARTS 2008 • SIDE 2

NYT FRA SKOLELEDEREN 

I skrivende stund står skolen i skolefestens 

tegn. 

Morgenen bød på den første fællessamling i 

temaugen – en god tekst om gæve personer 

fra den nordiske mytologi og træet Ygdrasil på 

melodien ”Se min kjole”. 

En flok lærere optrådte derefter med første del 

af den gode historie om Fenrisulven. 

Vi sluttede naturligvis med ”Højbosangn”. 

Eleverne var lydhøre og interesserede, så det 

blev en fin start på ugen. 

Nu glæder vi os til at se alle jer forældre torsdag 

aften! 

Skoleåret er snart inde i sidste kvartal, og når 

planlægningen af næste skoleår sættes i gang, 

sker der altid noget på personalefronten. 

Det er jo på dette tidspunkt, der tænkes nyt. 

Carsten Kolster har lyst til at prøve at undervise 

i en anden slags skole – Hørningskolen. 

Han starter d. 1.4., så jeg håber, vi kan finde en 

god vikar indtil sommerferien. 

Højboskolen søger nye lærere, så der kommer 

ændringer efter ferien, men det hører I mere om 

senere – efter ansættelserne. 

Højboskolens personale sætter fokus på nogle 

udviklingsmuligheder efter vores studiebesøg i 

Stockholm i efteråret. 

Det handler bl.a. om: 

· Fælles læsetid for alle på skolen daglig i nogle 

perioder 

· Livskundskab og mentorordning 

· Elevansvar / praktiske opgaver 

· Temaer med fordybelsesuger 

· Madordning – fælles spisning 

Endelig er udformningen af elevplanerne på 

tapetet igen. Personalet har evalueret og arbejder 

videre med mulige forbedringer. En proces 

der fortsætter næste år. 

Vores faggang er 

blevet beriget i 

vinterferien. Lærer 

Mari Dahl har 

udsmykket den 

venstre side af 

gangen med et 

smukt og inspirerende 

maleri. Det 

har givet liv til 

den meget kedelige 

gang, og jeg 

vil gerne takke 

Lise-Lotte Segall 

Mari for det flotte arbejde. Se mere på hjemmesiden 

under ”Foto”. 

Jeg vil slutte med at ønske alle en dejlig 

påskeuge! 

Lise-Lotte Segall 


Klam eller klammest? 

Af Daniella 6.a 

Vi havde praktikanter. Og i uge fem skulle vi 

skære i grisehjerter og griselunger, fordi vi havde 

om kroppens organer. 

Da vi fik at vide, vi skulle sprætte dem op, var 

der mange, der fik det dårligt og gik ned i klassen. 

Det foregik oppe i n/t-lokalet. Vi var blevet 

delt op i nogle grupper, og fik hver uddelt et 

grisehjerte og en lunge, og så var der nogle 

grupper, der var uheldige og fik en tunge også. 

Hjertet var på størrelse med en knytnæve, lun- 

gen var stor og fyldig. Der var mange, der fik lov 

til at puste lungerne op med et rør. 

Jeg var i gruppe med Elisabeth og Maja. Maja 

kunne ikke lide at være i lokalet, når grisehjerterne 

var der, så det var bare Elisabeth og jeg. 

Det var super sjovt at sprætte det op og udforske 

hjerteklapper, hjerterum og kroppens 

største blodåre, aorta. Jeg kan huske Elisabeth 

og jeg gav de forskellige ting navne, som eks. 

Ole, Gustav osv. Det var 

herre sjovt at føle ned 

igennem blodåren og ud 

på den anden side igennem 

hjertet. 

HØJBONYT • MARTS 2008 • SIDE 4 

Selvom jeg syntes, det 

var klamt og ulækkert, 

ville jeg ikke være en tøs 

og forlade det, bare fordi 

det var klamt, var det jo 

ikke ensbetydende med, 

at det ikke var spændende 

og sjovt, for dét var 

det! Vi fik forklaret, hvordan 

ens blodcirkulation 

blev pumpet rundt i 

kroppen og tilbage til 

hjertet. Vi skulle finde 

højre og venstre hjertekammer 

og vise det til 

enten Anne eller Steffen, 

altså vores praktikanter.


10 hurtige til... 

... denne gang til Knud, lærer i 5.a. og 

6.b. 

1. Hvad kan gøre dig glad en kold, grå mandag 

morgen? 

At jeg først skal møde kl. 9.55, så jeg kan 

sove lidt længere, læse avis til morgenmaden 

og gå en tur med min gamle hund. 

2. Hvad gør du, hvis du har glemt madpakken? 

Altså, hvis det nu er mandag eller, især, tirsdag, 

er der altid en god chance for, at to af 

mine søde kvindelige kolleger har noget 

med fra hjemkundskab. Og så går jeg da 

heller ikke af vejen for at smutte forbi Edel 

og snuppe en toast eller to. 

3. Hører du nyhederne om morgenen? 

Jeg ser mest Nyhederne på TV2, for så ved 

jeg, at lige så snart Sporten er forbi, skal jeg 

sådan set til at humple mig ud af døren. 

4.Hvilken cd ligger i dit anlæg lige nu? 

Jamen, det gør TV2 da. Jeg var i øvrigt inde 

i Århus og høre dem forleden. Desværre var 

lyden skruet så højt op, at bassen forvrængede 

ret meget. 

5. Har du noget, du aldrig nogensinde spiser? 

Siden jeg blev 50, har jeg stort set aldrig 

rørt majonæse. Min læge mener også, jeg 

skal lade være med at spise chokolade. 

6. Hvordan holder du dig i form? 

Det gør jeg først og fremmest ved at fare 

frem og tilbage mellem mine to klasser på 

Højboskolen. I år ligger de i hver sin ende, 

så så går det ret fint med at holde formen. 

7. Sidste kulturelle oplevelse (film, teater, koncert, 

rejse…)? 

Jamen, det var jo faktisk den TV2-koncert. 

Og desuden har jeg for nylig været helt i 

Skive sammen med et par kolleger for at 

besøge Jimmy og Anja. Så er man godt nok 

kommet langt væk hjemmefra. 

8. Hvilket program i TV får dig til at zappe eller 

flygte ud af stuen? 

Det sker bl.a., når en nyhedsudsendelse 

sender et interview med Bertel Haarder. 

9.Hvilket land ville du vælge at bo i, hvis du 

ikke netop boede i Danmark? 

Så ville jeg nok flytte tilbage til Fyn. Der kan 

jeg nemlig sproget. 

10. Hvad synes du, der er dejligt ved påsken? 

Lige præcis i år er det, at jeg skal sove fire 

gange i Rom sammen med min kone. Om 

dagen skal vi så rundt og se på vandfontæner 

og lidt ruiner samt smage et par 

friskbagte pizzaer. 


STAMP – skolekoncert for 7.-9. klasse 

Af Kirsten Hedegaard 

Tordag den 7. februar var det de store elevers 

tur til, at opleve en skolekoncert. Gruppen 

Stamp kom og spillede på tønder, spande, 

koste, nedløbsrør og flere andre skraldeting. 

Denne genre, hvor man spiller på skrald, kaldes 

Stomp. Koncerten var derfor meget anderledes, 

end hvad man ofte hører og ser. Stamp indledte 

koncerten med en rytmisk danse- og spilleseance 

med koste. Vi kom igennem mange kompositioner 

af forskellig karakter. Fælles for dem alle, 

og for stomp i det hele taget, er dans og 

bevægelse. Musikken er altid ledsaget af 

bevægelser. Derfor egner stomp sig også fortrinligt 

til optrædender. Der er både noget for 

øje og øre. 

Gruppen Stamp fik også eleverne i 7.-9. klasse 

til at være aktive. Vi blev delt ind i 3 store grupper, 

som hver fik en rytme eller et råb. Så satte 

vi det sammen med Stamps spilleri på metalspande, 

og det hele gik op i en større enhed. 

Nu har alle elever på Højboskolen været til skolekoncert 

i dette skoleår. Det har været nogle 

gode oplevelser. Vi krydser fingre for, at vi får 

lov at fortsætte med koncerter i næste skoleår. 

Hidtil har vi fået koncerterne til en meget fordelagtig 

pris. Musik i Tide har ikke fået bevilget 

så mange penge som sædvanlig, derfor er der 

risiko for nedskæring i antallet af koncerter. Vi 

venter i spænding på udviklingen i sagen og 

håber det bedste. 


Nyt fra skolebestyrelsen 

På skolebestyrelsens vegne 

Tina Kehlet-Munk 

Foråret nærmer sig med hastige skridt, og denne 

skolebestyrelse har nu snart fungeret i 2 år. 

Vi har igennem de sidste måneder arbejdet med 

bl.a. evaluering af elevplanerne og principperne 

for elevplanerne vedrørende det faglige udbytte. 

Vi har haft besøg af faglærer Mari Dahl, der fortalte 

om sin sprog- og billedkunstundervisning 

på de forskellige klassetrin. Faglærer Hanne 

Christensen har også aflagt os et besøg, hvor 

hun gav os et godt indblik i arbejdet og metoderne 

med læseundervisningen på Højboskolen. 

Herudover har vi gennemgået den nye styrelsesvedtægt, 

ligesom vi har behandlet og godkendt 

Højboskolens budget for 2008. 

Den rummelige skole 

Begrebet den rummelige skole er 

sat på dagsordenen, ikke blot fra 

politisk hold, men også fra kommunalt 

hold. 

Vi er i skolebestyrelsen blevet 

introduceret for begrebet og dets 

kompleksitet. I begrebet ligger 

bl.a. fokus på forskelligartede elevprofiler, 

hvor der tages udgangspunkt 

i, at skolen skal kunne skabe 

mulighed for øget undervisningsdifferentiering, 

hvilket gerne 

skulle føre til et fald i henvisningsfrekvensen 

til specialundervisning. 

Derved stilles der øget krav til 

lærernes kompetencer og dermed 

øget krav til deres efteruddannelse. 

I skolebestyrelse bakker vi op 

om denne udvikling. 

I Skanderborg Kommune har sko- 

lefolk netop udviklet en ny model, der sætter 

fokus på børns specielle behov allerede i dagplejen, 

samt på børnenes omgivelser. Alt sammen 

for i sidste ende at give ”rum” for ALLE 

børn i skolen. Der lægges dermed op til at styrke 

samspillet endnu mere mellem skole og hjem 

/ forældregrupper, hvilket er forudsætningen for 

et sundt skolemiljø. I skolebestyrelsen hilser vi 

arbejdet med den nye model velkommen. 

Foredragsaften med hjerneforsker 

For første gang lavede Bakkeskolen og Højboskolen 

et fælles arrangement. Nemlig foredragsaftenen 

med hjerneforsker Ann E. Knudsen. 

En fantastisk spændende aften med fokus 

på ”Seje drenge og super seje piger”. Tak for 

fremmødet. 

Vi håber i fremtiden at kunne lave flere fælles 

arrangementer med Bakkeskolen. 


Af Marianne Søborg 

Hodja fra Pjort i 0.A og 0.B 

I november måned var Hodja fra Pjort tema i 0. 

A og 0. B. 

Vi læste bogen om Hodja og sang Sebastians 

sang fra filmen, som vi også så på video. 

Vi havde fokus på mennesker, traditioner og 

landet som Hodja lever i – byer, huse, markeder, 

minareter, vævede tæpper, mosaikker, mad, 

beklædning, fetz, tærklæder, ”pludderbukser”, 

vandpiber m.v. 

Børnene tegnede og 

farvede bl.a. tæpper 

med flotte mønstre, 

lavede lanterner med 

mosaikker og store 

billeder af byen Pjort. 

Vi sluttede af med at 

indrette et te-hus, 

hvor der blev serveret 

æblete, søde kager, 

tørrede dadler, abrikoser, 

figner, mandler og 

forskellige slags nødder, 

Alle sad på puder 

og tæpper, der dufte- 

de af røgelse og de flotte mosaiklanterner var 

tændt. 

Lige efter nytår tog vi Hodja op igen, idet vi det 

meste af januar måned lavede drama og teater 

om Hodja fra Pjort sammen med Jens Kragsnæs. 

Det blev til en rigtig dejlig teaterforestilling, 

som børnene opførte 2 gange den 24. 

januar – første gang om formiddagen for indskolings-klasserne 

og om aftenen for forældre 

og søskende. 


Skolefest på Højboskolen 

– en hel uge om den 

nordiske mytologi 

af Kirsten Hedegaard 

”Hvor mange vikinger er der egentlig på Højboskolen 

i dag?” Sådan spurgte en lille dreng 

undrende tirsdag i uge 9. Det var et kvikt 

spørgsmål, for man kunne faktisk tro, at Højboskolen 

var blevet invaderet. Skolen havde besøg 

af Mads og Jakob fra vikingekampgruppen Ask. 

Bent Dahlin, en præst indenfor asatroen, var 

også på skolen for at fortælle om den nordiske 

mytologi. Fælles for dem alle er, at de klæder 

sig som og ligner rigtige vikinger, så det var ikke 

så sært, at drengen undrede sig. 

I år var temaet for skolefesten nordisk mytologi. 

Hver 3. år har vi i forbindelse med skolefesten 

et større tema, som fylder en hel uge. 

De fleste havde nu nok allerede hørt en del om 

Tor, Odin og Loke, da vi mødtes til morgensamling 

mandag morgen. Hele sko- 

SKOLEFEST 

len startede dagen med en sang om de nordiske 

guder. Hver dag læste lærerne et læseteaterstykke 

op. Inden dagens arbejde gik i gang, 

sang vi Højbosangen, så det gjaldede. 

Rundt omkring på skolen har det sydet af historierne 

om de nordiske guder. Børnene har arbejdet 

med temaet på forskellig vis. Det gav sig til 

udtryk torsdag aften til skolefesten, hvor boderne 

endnu engang var meget forskellige. Man 

kunne ramme Ydins æbler, finde Odins øje i 

Mimers brønd, smadre Ymer og quizze på viden 

om nordisk mytologi. Det traditionsrige spøgelsestog 

var i år sat op som Ragnarok i kælderen, 

og der var gys for alle pengene. Drengene fra 5. 

og 7. årgang gik i procession gennem kantinen 

for at ende i gymnastiksalen, hvor de kæmpede 

med sværd og skjold. Kampopvisningen kostede 

et par blå mærker, men ifølge drengene gjorde 

det ikke noget. Denne aften var de lang sejere 

end den første dag, hvor de lærte at slås af 

vikingerne, Mads og Jakob. De to vikinger fra 

Ask fik også tid til at komme forbi og vise, hvordan 

en ægte vikingekamp foregår. 

Kl. 22 gik de sidste elever hjem fra skolefesten, 

som igen i år var en stor succes. 

Næste morgen tog det ikke mere end en 

times tid, så så gymnastiksalen og kantinen 

helt almindelig ud igen. Højboskolens 

elever kan bare det der med skolefester. 



PROJEKTOPGAVEN – et svendestykke 

Min computer kan tage rigtig gode billeder, siger Oliver 

Ida Gram Junge 

”Alt i alt synes jeg vi er kommet rigtig godt i 

gang med vores projekt og tror vores samarbejde 

vil give gode resultater. Glæder mig til 

resten af ugen.” citat fra elevlog efter 

1.arbejdsdag i uge 9 

Startskuddet er gået for den 13. projektuge i 

den danske folkeskole – projektopgaven blev 

Jeg har læst hele bogen. Det tog tre dage, siger Rune 

gjort obligatorisk i 1996 

og har holdt skansen 

med enkelte ændringer 

undervejs frem til i dag. 

Opgaven kan godt 

betragtes som en lille 

svendeprøve, fx i at specialisere 

sig i et emne, i 

at samle informationer 

om det emne man 

ønsker at fordybe sig i, i 

at fremstille et produkt 

der viser noget centralt 

om emnet, i at formidle 

sin viden til andre på en 

tydelig, interessant og overraskende måde. 

Én uge har eleven/elevgruppen til at arbejde 

intenst med det valgte delemne. Overemnet er 

valgt i samråd med klassen og klasselæreren. 

” Jeg har fået læst hele bogen. Det tog tre dage 

i sidste uge.”, siger Rune og viser en moppedreng 

af en fagbog frem. ”Og i morgen skal vi 

interviewe Morten Frost og filme ham.” Også 

Runes makker, Mark, er mødt til denne første 


Alexander lærer videokameraets finesser inden 

afgang til Århus 

projekt forberedt til tænderne. Hans bog ser 

svær og meget teoretisk ud, men den er læst. 

Så begge drenge er klar til mødet med den 

kendte og populære sportsstjerne. 

Det er godt at komme ud af huset for at samle 

sin viden, men man skal også være forberedt 

når man møder folk der bruger tid på en. Jacob 

og Johanne har fået to lange interviews i land, 

et hos politiet i Skanderborg og et andet med 

Jørn Martin som ved alt om de unges gøren og 

laden på steder hvor isen er tynd for unge mennesker. 

Smart med de små MP3er hvor lyden er krystalklar, 

og alt kan forstås. Så er det let at skrive 

samtalen ned på papir selv om det tager lang 

tid. Meget lang tid, for der kan siges meget på 

bare ti minutter. Emnet er ungdomskriminalitet 

– et ret aktuelt emne. 

Alexander skal også ud af huset i morgen 

bevæbnet med et videokamera. Han bruger lidt 

tid på at få grejet i orden inden han i morgen 

drager til Århus for at møde de lokale BZere. 

Alexander vil undersøge denne ungdomskultur 

– i fortid, nutid og fremtid som klassen har formuleret 

det i deres overemne. 

En del grupper har fokus på anoreksi – et 

næsten klassisk emne i projektarbejdet – og 

desværre stadig aktuelt. Også mode og model- 

ler og make-up er at finde som emner – især 

hos pigerne. 

Drengene vælger de lidt mere naturvidenskabelige, 

historisk/ samfundsfagsemner: Samuraiernes 

kultur, Mafiaen gennem tiderne, doping, 

klimadebatten, rumforskningen lige nu, nazismen 

og hooliganisme. 

Oliver har valgt det sidstnævnte delemne, og 

han manøvrerer let og koncentreret med sin 

bærbare. ”Den tager faktisk bedre film end de 

kameraer vi har”, påstår han og viser mig et 

fint skærmbillede af ham selv. ”Jeg vil lave et 

nyhedsspot hvor jeg så indfletter de store katastrofer 

fra firserne, fx tragedien fra Heysel Stadion 

i 85.” God idé – når teknologien i den 

grad er med og når Oliver selv ved hvordan han 

skal jonglere med klippene han finder på nettet. 

Eleverne har tænkt over produktet og fremlæggelsen. 

Der kan blive ændringer løbende. 

Nye ideer opstår mens man arbejder med stoffet. 

En anden vinkel på stoffet kan pludselig 

vise sig at være mere interessant. Og nogle af 

de praktiske opgaver tager l a n g tid. Det måtte 

Simon sande efter 2 timers sliben af et samuraisværd 

i maghoni. Men så blev det også flot. 

”Og det bliver flottere endnu i morgen med lak 

og læderhåndtag”, siger Simon da vi låser 

sværdet ind i skabet. 

En god start på svendestykket. 

Og Simon sleb og sleb sit samuraisværd 


BILLEDBØGER PÅ 5. ÅRGANG 

Af Kirsten Hedegaard 

5. årgang har netop afsluttet et forløb om billedbøger. Vi har læst og kigget i mange forskellige billedbøger 

og som den største udfordring har alle lavet deres egen billedbog. Det lyder måske meget 

simpelt at lave en billedbog, men de fleste elever blev meget klogere. Det er både besværligt og 

tager enormt lang tid. Heldigvis er det også et rigtigt sjovt og hyggeligt arbejde. Måske er det derfor 

langt de fleste elever har fået lavet et flot resultat, som de er tilfredse med. I en billedbog er det 

ikke nok at læse teksten. Man skal også kunne læse billederne. De fleste har oplevet det at få 

udtrykt sin tekst i billedet som meget svært og udfordrende. 

På billederne kan se udpluk af billedbøgerne. Bøgerne vil blive udstillet på biblioteket og på elevudstillingen 

i juni måned. 



Praktik på Højboskolen 

Af Lotte Josephsen 

Før vinterferien afsluttede endnu et hold studerende 

et praktikforløb på Højboskolen. Denne 

gang var det seks 2. års studerende, der havde 

været ude i deres 5 ugers praktikforløb. 

Når man er i praktik i folkeskolen, planlægger 

og underviser man 12 lektioner om ugen og 

deltager derudover i alle øvrige læreropgaver. 

Det være sig møder i Pædagogisk Råd, teammøder, 

forældremøder og – samtaler, planlægningsmøder, 

gårdvagter, bestilling af materialer 

osv. Derudover holder den studerende sig orienteret 

på lærerintra og har vejledning med sine 

praktiklærere. 

Den studerende planlægger sine forløb og 

diskuterer både planlægningen og gennemførelsen 

med praktiklærerne. Undervejs finder 

også evaluering sted. Den studerende skal i sin 

planlægning forholde sig til mange ting, bl.a. 

lovgivning, læseplaner, trinmål, differentiering, 

skolens liv, osv. osv. Det er en stor mundfuld for 

den studerende, der absolut har nok at gøre i 

praktikforløbet. 

Højboskolen er øvelsesskole for Silkeborg Seminarium, 

så alle de studerende, vi modtager, er 

altså studerende der. Desuden har vi jævnligt 

meritstuderende, der er i gang med det toårige 

forløb. 

Praktik er ikke ”bare” et udtryk for den periode 

og det rum, hvor den studerende kan øve sig i 

at undervise. Praktik er et fag, der ligger uden 

for seminariet, hvor praktiklæreren er den studerendes 

lærer. Praktiklæreren skal gennem sin 

vejledning få den studerende til at reflektere 

over sin planlægning og undervisning for der 

igennem at nå frem til ny erkendelse. Den gode 

vejledning er kendetegnet ved at praktiklæreren 

ikke forsøger at få den studerende til at overtage 

holdninger og metoder, men til at udvikle 

sine egne. 

Praktiklæreren stiller spørgsmål, den studeren- 

de konkluderer og erkender. Den enes sandhed 

er i princippet lige så god som den andens. 

Kunsten for praktiklæreren er altså at spørge, så 

den studerende bliver klogere. Formålet med 

vejledningen bliver dermed erkendelse. 

I sidste ende skal praktiklæreren vurdere, om 

den studerende er egnet til at undervise børn. 

Det er et stort ansvar at være praktiklærer, og 

det ville være dejligt, hvis endnu flere kunne få 

praktiklæreruddannelsen. Denne uddannelse 

giver et fagligt løft til praktiklærerne, og frem 

for alt klædes den enkelte praktiklærer på til at 

varetage det store ansvar, det er at være med til 

at uddanne kommende kolleger. Desværre er 

uddannelsen både dyr og kræver tid. Tid, hvor 

man 40 timer om ugen i 7 uger passer uddannelsen, 

mens skolen må købe en vikar til at 

læse ens skema. 

Uddannelsen falder i 4 moduler og er på 280 

timer i alt 

Her på skolen er det undertegnede, der har 

været heldig at få praktiklæreruddannelsen. Jeg 

var færdiguddannet i maj 2007. 

En af mine opgaver som uddannet praktiklærer 

er at videregive mine nyerhvervede kompetencer 

til mine kolleger, der skal modtage studerende. 

Praktiklærerne kan trække på mig i det 

omfang, de har brug for. 

På Højboskolen går alle praktiklærere til opgaven 

med stort engagement. Opgaven som praktiklærer 

er både en opgave, vi værdsætter og 

tager meget alvorligt. 

Det er utroligt dejligt, hver gang Højboskolen 

slår dørene op for en ny flok unge og oftest 

meget energiske og entusiastiske unge mennesker 

fra seminariet. De glæder sig til at møde 

”de rigtige børn” og ”den rigtige skole”. Vi 

glæder os til at give dem udfordringer og forhåbentlig 

masser af lyst til at arbejde i Den 

Danske Folkeskole. 


Vævning i 4. klasse 

Lærerstuderende Sevgi Özdemir har sammen med 4. klasserne gennemført et forløb med vævning. 

Eleverne startede med at tegne og farvelægge et billede, som dannede udgangspunkt for deres 

vævning. Eleverne satte selv væven op med trend og skulle i væveforløbet benytte 3 forskellige genbrugsmaterialer. 

Fantasien har været stor, og eleverne er gået til opgaven med stor energi. 

De flotte resultater er udstillet på biblioteket, og nogle af dem kan ses her i bladet. 


Skolens nye vægmaleri 

Af Mari Dahl 

I vinterferien har jeg haft den opgave at male et vægmaleri ud fra emnet nordisk mytologi. 

Jeg har arbejdet som billedkunstner gennem mange år og har ofte arbejdet med vikingetegn og 

nordiske symboler, så det faldt mig nemt at kredse mig ind på motivkredsen. 

Jeg har valgt overvejende kølige farver - blå, lilla, turkise, grønlige nuancer - for at give gangen 

mere dybde, og jeg har ladet den varme baggrundsfarve skinne igennem, da det giver maleriet liv. 

Jeg har valgt ikke at fylde væggen med gudebilleder - f.eks. er kvinden Idun symboliseret som en 

kurv med æbler. 

Jeg har dog valgt at male Fenja og Menja som et par frodige jættekvinder. 

Men jeg håber, at farverne og symbolerne aktiverer tilskuernes egen fantasi. 



Foto fra skolefesten

Højbonyt_marts_08 - Højboskolen

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Højbonyt_marts_08 - Højboskolen

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?