Bredbånds- bøvl - Seniorklubben for nuværende og tidligere ...

Bredbåndsbøvl
Frustrationer
22. A U G U S T 2 0 0 8 | U G E 3 4
Mange DR-medarbejdere med hjemmearbejdsplads oplever
i disse dage, at bredbånds-skiftet fra TDC til Telia ikke går
helt så glat som planlagt.
Det skulle være så nemt: Et brev fra TDC med besked om,
at éns bredbånd-abonnement er opsagt. Et brev fra den nye
leverandør Telia med besked om skiftedagen. Et nyt modem
med posten. På en given dato skifte det gamle ud med det
nye - og internetforbindelsen er der igen. Bare hurtigere
end før - og billigere for DR.
Som sagt: Det skulle være så nemt. Men det var det ikke.
”Vi må desværre konstatere, at de fleste af de medarbejdere,
der i den sidste uge skulle have haft et modem med posten
inden deres TDC-forbindelse blev nedlagt, ikke har fået
det,” siger Lene Solvang Jensen, projektchef i TES Teknologiudvikling.
I praksis betyder det, at der hver dag i øjeblikket er DRmedarbejdere,
der oplever, at de ikke længere har nogen
internetforbindelse derhjemme eller kun en svag forbindelse.
Andre opdager, at de har mistet både ADSL- og telefonforbindelse.
Og det er noget, der giver frustrationer - frustrationer, som
i nogle tilfælde går ud over IT-support-folkene hos Service
5000 på 5. sal i Segment 1:
”I aftes blev jeg ringet op af én, der svinede mig til. ”Hvad
fanden er det for noget lort, du laver?” spurgte han. Det er
heldigvis de færreste, der er sådan, men jo, vi er ved at gå
bananas,” fortæller Alice Schoop fra Service 5000.
Og problemet er ikke lige her og nu aftagende:
”De første TDC-forbindelser blev nedlagt omkring den 4.
august, men det er faktisk i slutningen af sidste uge og i
denne uge, at problemet er spidset til,” siger Lene Solvang
Jensen.
1

Alvorlig ulykke
i Koncertsalen
Internet-bøvlet har betydet, at Service 5000 har anskaffet
palle-vis af Telia-modemmer, som udleveres til DRmedarbejdere,
der ikke har fået det lovede grej med posten.
På et tidspunkt var efterspørgslen så stor, at man var ved at
løbe tør - men så lykkedes det at skaffe nye forsyninger.
Men et nyt modem løser ikke altid problemerne, fortæller
Lene Solvang Jensen:
”Nogle få brugere oplever, at det ikke virker alligevel. Service
5000 kan så i mange tilfælde guide folk igennem installationen,
men i nogle tilfælde ligger fejlen hos Telia eller
TDC. Telia skal så finde ud af, hvad der er galt, helst indenfor
et døgn - men der kan i enkelte tilfælde gå længere tid.
Det værste eksempel, jeg kender, var én, der var uden internetforbindelse
i 13 dage,” siger hun.
Selv når alt virker, som det skal, kan der for nogen være
ulemper forbundet med skiftet fra TDC til Telia. Hvis man fx
har en TDC e-mailadresse, er der ingen garanti for, at den
kan bruges med det nye modem - og så må man altså i
gang med at underrette sine mail-kontakter om, at man har
fået ny adresse i cyberspace.
bnc
Tre håndværkere blev svært forbrændt efter en arbejdsulykke
i forbindelse med indretningen af Koncertsalen i DR
Byen tirsdag.
De to blev indlagt på Rigshospitalets brandsårsafdeling,
mens den værst tilredte kom på intensivafdelingen. Han
havde forbrændninger på 30 procent af kroppen og blev efterfølgende
holdt i kunstigt koma i flere dage.
Ulykken skete tirsdag ved 15-tiden i nogle ventilationskanaler,
der er placeret under tilskuerpladserne i området foran
koncertsalens orgel. Her var nogle håndværkere i gang med
at isolere med et skummateriale og brugte i den forbindelse
hvad politiet kalder "et gasdrevet apparat."
Det medførte en antændelse, som også udviklede en del røg,
men der skete ikke sket synlig skade på byggeriet.
De tre håndværkere, der arbejdede for JBA Design, blev
straks kørt på hospitalet, og politi samt brandvæsen gik i
gang med at undersøge årsagerne til ulykken.
Efterfølgende er de øvrige håndværkere blevet orienteret
om situationen af byggeledelsen.
"Vi er alle meget berørte. Ikke mindst fordi vi lægger så stor
vægt på sikkerheden i forbindelse med byggeriet af DR By-
2

Rygter om fald
Tilskadekomne endnu
ikke afhørt
en," siger projektdirektør Finn Gjørret, der sørgede for en
orientering af de øvrige arbejdere, inden man genoptog arbejdet.
Arbejdsulykken affødte en rygtestrøm blandt de håndværkere,
der arbejder på at færdiggøre byggeriet. Derfor skrev
byggeprojektets sikkerhedschef Svend-Erik Due en redegørelse
om forløbet - så langt som man er i stand til, mens
man afventer Politiets og Arbejdstilsynets undersøgelser.
Flere kilder har til DRåben fortalt, at der for nogle uger siden
var en faldulykke, hvor en udenlandsk håndværker faldt
18 meter ned - uden at det blev anmeldt.
Svend-Erik Due bekræfter, at der har været en ”hændelse”,
men hans beskrivelse af den er noget anderledes:
”Det drejer sig om en maler, der efter arbejdstid var kravlet
op på et stillads, som endnu ikke var klar til brug. Så da han
mistede fodfæstet var han meget, meget heldig at han fik
fat med armen omkring en del af stilladset, så han ikke faldt
de fire etager ned. Men det sker altså, fordi han ikke har
respekteret de sikkerhedsregler, der er for byggepladsen,
og som vi gør alt for at håndhæve.”
Episoden medførte at samtlige håndværkere blev sammenkaldt
og har skrevet under på, at det er bortvisningsgrund,
hvis man overtræder sikkerhedsbestemmelserne - fx ved at
klatre op på stilladser, der ikke er frigivet til brug af det ansvarlige
stilladsfirma, AC Stillads, flytter dem omkring eller
ændrer dem.
”Vi har en ulykkesfrekvens på byggeriet, der ligger en tredjedel
under, hvad der er normalt og vi har en tredjedel lavere
fraværsfrekvens, end man har på andre byggepladser.
Jeg mener, at det taler for, at vi er en åben og modtagelig
organisation. Og hvis nogen ønsker at påpege fejl eller
mangler, er de meget velkomne til at henvende sig. Vi spiser
fx frokost sammen allesammen hver dag,” siger Svend-
Erik Due.
Onsdag kl. 13.30 var der et møde for de kolleger, der var
involveret i redningsarbejdet efter ulykken, hvor blandt andre
Falck Healthcare var til stede.
Arbejdsulykken undersøges nu af Arbejdstilsynet. Her fortæller
chefen for Tilsynscenter 1, Jan Saron, at man endnu
ikke har talt med sagens hovedpersoner - de tre forbrændte
håndværkere, der er indlagt på Rigshospitalet.
”Så vi har i første omgang koncentreret vores indsats om de
tekniske undersøgelser, ligesom vi skal sikre, at det ikke
3

Nye
skillevægge
i DR Byen
sker igen. Det gør man ved at udstede et såkaldt ”straks
påbud”, således at en eventuel videreførelse af arbejdet
sker under betryggende forhold.”
Jan Saron fortæller, at det fugemateriale, der blev arbejdet
med i ventilationskanalen er emballeret i en sprayflaske, der
er forsynet med en advarsel om, at der skal være tilstrækkelig
ventilation i det område, hvor man arbejder med det.
”Dåserne indeholder nogle drivgasser, så materialet kommer
ud og svulmer op til en slags skum og derefter langsomt
stivner, når det kommer i forbindelse med ilt. Men
ventilationen har ikke fungeret som den skulle. Samtidig har
man haft en halogenlampe med, og enten er den blevet for
varm eller der er på anden vis opstået en gnist,” siger han.
Det videre forløb af sagsbehandlingen skal klarlægge, om
der er sket så grove overtrædelser af sikkerhedsreglerne, at
der er grundlag for et retsligt efterspil. Men det forudsætter
en nærmere udnersøgelse, og Jan Saron kan ikke sige noget
om, hvad tidshorisonten er i den forbindelse. Den ene af de
tilskadekomne er i øvrigt indehaveren af det firma, der stod
for at udføre arbejdet i ventilationskanalen.
kit
I løbet af kort tid vil det store, åbne kontorlandskab på 3.
sal ved Indre Gades opgang 1 blive splittet op til noget så
sjældent i DR Byen som mindre kontorer.
Det er jo ikke ligefrem i overensstemmelse med de tanker,
der ligger til grund for byggeriet, hvor det netop i sin tid
blev fremhævet, at de store og åbne arealer gav rige muligheder
for at ændre indretningen i forhold til de forskellige
organisationsformer, uden at man skulle i gang med dyre
ombygninger.
Så hvad pokker er der egentlig ved at ske?
DRåben kan fortælle, at de nye skillevægge skal sikre arbejdsro
og diskretion hos DRs faglige organisationer, der
skal flytte ”over gaden” fra de hidtidige lokaler i Segment 2
til de nyindrettede kontorer i Segment 1.
”Vi kan jo i princippet have vores kontorer hvor som helst i
DR Byen, bare de enkelte organisationer er sikret mulighed
for at føre en fortrolig samtale og kollegerne kan komme
forbi til en snak uden alt for meget besvær,” siger Stig Paulsen.
”Men det er jo så også krav, der er med til at gøre det
omkostningstungt at flytte rundt på os.”
Når organisationerne skal flytte, er det for at skabe mere
plads til mediedirektør Lars Grarups stab, der i forvejen har
4

Ud af
forsvarsfeltet
til huse på samme etage hvor organisationerne hidtil har
haft deres kontorer.
Lars Grarup forklarer, at man i en periode har måttet flytte
medarbejdere til andre dele af DR Byen, fordi de ikke kunne
tåle at være i Segment 2:
”Vi har nogle virkelig alvorlige indeklimaproblemer her i
Segment 2 - både på 3., 4. og 5. sal og samtidig tror jeg, at
vi er nogle af dem i DR Byen, der sidder allermest trængt og
tæt. Det er baggrunden for, at direktionen har besluttet, at
vi skal have gjort noget ved det.”
Han kender ikke prisen på, hvad ombygning og flytning
kommer til at koste.
”Men når det gælder arbejdsklima kan man jo heller ikke
gøre sådan en beslutning op i penge. Folk skal kunne være
her under nogle rimelige vilkår,” siger mediedirektøren.
kit
Det seneste år har været en hård tid for DR, hvor ledelsen
har brugt kræfterne på at holde straffespark væk fra det
imaginære mål på mediefodboldbanen - men nu er der styr
på tingene. Diverse meningsmålinger og undersøgelser viser,
at chefer og medarbejdere trods de økonomiske problemer
har været i stand til at producere tilbud, som danskerne
stadig har brug for - og nu gælder det om at fastholde og
yderligere styrke denne position. Så hvordan gør vi det på
en måde, der giver mening og i en god, fælles ånd?
Sådan beskrev generaldirektør Kenneth Plummer i store
træk baggrunden for, at han fredag havde indkaldt til det
første af 24 møder rundt om i DR, på en turné hvor han og
den øvrige direktion vil bruge Klimamålingen som udgangspunkt
for en snak med resten af huset om, hvordan tingene
kan gøres bedre.
”Der har været et pres på trivsel og arbejdsglæde og det er
klart, at vi endnu ikke er nået frem til ”Et DR”, men vi er i
gang med en poces og selv om det vil tage lang tid, er målene
at skabe et bedre samarbejde med en øget fokus på
ledelse og bedre intern kommunikation,” sage han til de ca.
30 fremmødte ud af ca. 300 inviterede tilknyttet DR Nyheder.
Et fremmøde der af flere af de tilstedeværende blev set som
et udtryk for, hvor pressede nyhedsjournalisterne er i hverdagen.
Og netop den situation - hvor der er for meget arbejde
til for få hænder. Hvor store ambitioner hos både ledelse
og de enkelte medarbejdere skal tilpasses til de givne
5

TV-Byens far:
Ujævnt udtryk
i DR Byen
"Det her er flot”
vilkår, og hvor DR Nyheder samtidig slås med massive indeklimaproblemer,
blev de emner som hovedparten af debatten
kom til at rotere omkring.
Medarbejderne efterlyste konkrete holdninger og visioner
for nyhedsområdet, men også nogle konkrete tiltag.
”Folk løber stærkt i hverdagen - de har brug for at se, at der
sker noget, at det nytter,” som en af mødedeltagerne udtrykte
det.
kit
"Mit første indtryk, da jeg var kommet ud af Metroen og gik
hen ad stien til de sorte studieblokke var: Nåh - hvor skal
jeg nu hen? Ligeud eller måske til højre? Man bliver ikke
ledt hen til hovedindgangen på en naturlig måde, som det
var tilfældet i TV-Byen."
Det er første gang, TV-Byens arkitekt Mogens Boertmann
ser DR Byen i næsten færdig tilstand. DRåben har inviteret
den 90-årige arkitekt, der foruden TV-Byen også har tegnet
radiohusene i Ålborg, Vejle, Odense og Rønne, på en tur
rundt i DRs nye hovedsæde for at høre hans vurdering af
byggeriet, set fra et arkitektonisk synspunkt.
Og det er bestemt ikke alt, Boertmann er imponeret over. Et
af de steder, hvor hans tommelfinger vender nedad, er i DR
Byens hovedreception.
"Den gør et uroligt indtryk på mig. De levende billeder på
væggen er på en måde en sjov ide, men de bidrager til uroen.
Jeg savner også noget permanent kunstnerisk udsmykning.
Så går man frem mod rulletrappen, men bag den fortsætter
rummet, og man bliver usikker: Skal jeg op ad trappen
- eller lige frem?," siger arkitekten.
Da Mogens Boertmann i 60'erne sad på Vilhelm Lauritzens
tegnestue og tegnede TV-Byen, var det ud fra et princip om,
at byggeriet ikke skulle udgøre en afsluttet helhed. Komplekset
skulle kunne udvides i takt med, at nye tanker og
nye behov opstod.
"Sådan er DR Byen jo ikke tænkt, kan jeg se - og jeg tror,
at det vil give problemer, at den ikke kan bygges ud," konstaterer
den 90-årige arkitekt på vej op ad rulletrappen.
Da vi når afsatsen mellem de to rulletrapper, hvor det lille
Robert Jacobsen-værk "Robertino" står, og hvorfra man får
det første kig op i Indre Gade, breder der sig et udtryk af
glæde, ja nærmest benovelse på arkitektens ansigt.
6

Imponerende studier
For tæt på kanalen
"Det her er flot. Man får en fornemmelse af noget stort og
åbent, og lysindfaldet er opmuntrende og giver et festligt
udtryk," siger Mogens Boertmann. Og det positive indtryk
holder, da vi går gennem gaden.
"Et af principperne i TV-Byen var, at man altid skulle være
tæt på et friareal, enten et åbent område eller en af de
mange atriumgårde. Sådan er det ikke her i DR Byen, men
gaden her ophæver på en måde savnet af havearealer,"
mener arkitekten.
Der dog rynker på næsen, da vi passerer "Rygergården":
"Den minder mig om en baggård. Ovenlysruderne i bunden
slår rummet i stykker," konstaterer Boertmann.
Et vend ind i Nyhedsrummet får arkitekten til at spørge,
hvad man egentlig vil gøre, hvis der opstår behov for nye
funktioner - underetagen er jo allerede godt fyldt op af TV-
Avis, Radioavis, DR Update og dr.dk. Og så synes han, at
det store "nyhedshjul" med overskrifterne, der cirkler rundt
over journalisternes hoveder, er flot, men passer dårligt
sammen med rummets anden cylinder, TV-Avisens studie.
Mogens Boertmann er meget imponeret over de tre færdige
koncertsale i Koncerthuset: Det brune Studie 2, det sorthvide
Studie 3 og det røde Studie 4. "Det ser fantastisk ud",
"mægtig spændende", "gennemtænkt", er ord, der kommer
ud af hans mund. Men rosen gælder IKKE den blå skærm,
der omslutter koncertsalen:
"Jeg synes, det er forkert at gemme salen væk, og det der
plastik, de har brugt, understøtter ikke arkitekturen. Og
mon ikke det bliver svært at holde den blå flade fri for snavs
og fugleklatter i det lange løb?," er Mogens Boertmanns
kommentar.
Heller ikke medarbejderrestauranten får mange rosende ord
med på vejen:
"Jeg tænker på kantinen i Radiohuset, hvor lysindfaldet og
det store maleri på endevæggen gav en fornemmelse af at
være væk fra arbejdspladsen. Her fornemmer jeg, at jeg er
i en del af et kontorhus, at jeg stadig er i arbejdsfeltet. De
lange lige rækker med borde hjælper heller ikke. Og jeg synes
ikke, man får meget ud af haverummet: I stedet for at
plante træerne i en firkant kunne man have plantet dem i
en række ind imod kantinen, så man skulle passere igennem
en grøn væg for at komme ud til bordene."
Helt generelt synes Mogens Boertmann, at der er bygget for
tæt på kanalen, så det er begrænset, hvad den kan bruges
7

Ugens debat
til i rekreativ sammenhæng - og at DR Byen med dens fire
segmenter, der er skabt af fire forskellige arkitektfirmaer,
giver et uhomogent indtryk.
"Men jeg erkender, at jeg er bundet af min tids arkitektur.
Det kan være svært at åbne sig mod nye sammensætninger
af materialer. Og jeg vil faktisk sige, at mit indtryk efter at
have været rundt herude er mere positivt end det forhåndsindtryk,
jeg havde," siger Mogens Boertmann efter at have
afleveret sit gæsteskilt og taget turen ud gennem svingdøren
i receptionen.
Og så er det, han vender sig om mod de endeløse rækker af
ulovligt parkerede cykler:
"Det kan da ikke være meningen - de spolerer jo totalt udtrykket
..."
bnc
Ugens første debatindlæg handlede om, at de fyrede medarbejdere,
tidsbegrænsede ansatte, vikarer og nogle fastansatte,
der for tiden sakber medrivende godt tv fra de Olympiske
Lege, fortjener en pris: ”Disse mennesker fik at vide
at de var fyret, at deres planer om OL blev skrottet, og derefter
levede de i uvished indtil de fik at vide at OL alligevel
skulle sendes. Nogle af dem blev fyret, men projektansat
igen. At de alligevel laver OL-dækning med begejstring er
prisværdigt, og nogle bør give dem en medalje... og en varig
ansættelse til dem som ikke er det i forvejen.”
Og så var der endnu engang debat om DR Byens kantine,
både i forhold til prisniveauet og udvalget i de automater,
der skal forsyne sultne medarbejdere udenfor almindelig
arbejdstid.
I et svar beklagede de ansvarlige, at man under OL for sent
er blevet opmærksomme på, at der er rigtig mange, der er
på arbejde om natten - hvorfor efterspørgslen på mad har
været større end normalt: ”Vi vil forsøge at finde den rette
balance i automaterne, så alle kan få mulighed for et energitilskud
i løbet af natten,” hed det - hvorefter et nyt indlæg
gav en aktuel status på automaternes indhold.
En artikel på Inline om at OL-dækningen giver ekstra belastninger
af Mediearkivet, medførte et bekymret indlæg om
hvorvidt ”Mediearkivet kan klare opgaven, hvis der ikke skal
mere end et natte-OL til at lægge dyret ned? For der kommer
jo lignende udfordringer i fremtiden.”
8

Den Otto
alle husker
Leif Plenov:
Jeg vil altid smile,
når jeg tænker på Otto
Otto Leisner, en af DRs mest kendte og elskede skikkelser
gennem tiderne, døde lørdag den 16. august. Han blev 91
år. DRåben har talt med en række tidligere medarbejdere,
der har arbejdet side om side med Otto Leisner genem hans
mere end 40 år lange karriere i DR:
Fhv. programmedarbejder Leif Plenov var en af de DRkolleger,
der kom helt tæt på Otto Leisner - også privat. De
havde et fælles syn på tilværelsen og den samme form for
humor, fortæller Leif Plenov:
"Da vi mødtes på arbejdet omkring 1970, fandt vi ud af, at
vi var på bølgelængde, og vi svingede fantastisk godt sammen.
Vi fik et vældigt nært og trofast venskab," siger han.
"Otto spredte jo glæde til hele Danmark, men også til sin
familie, sine venner og til bysbørnene i sit elskede Dragør.
Han bevarede sin positive og muntre måde at være på lige
til det sidste, og han satte sig daglig til klaveret og spillede
og sang."
Da Otto Leisner i 2007 fyldte 90 år, skrev Leif Plenov et fødselsdagsportræt
(se hele teksten i højrespalten), hvor han
blandt andet beskriver Otto Leisners tv-programmer som
følger:
"Han var ikke et holdningsløst pjattehoved, men en mand,
der arbejdede seriøst på at give sit publikum den bedst mulige
underholdning. Det handlede om harmløse glæder og
varme oplevelser, men aldrig nogensinde om dårlig smag.
Otto Leisner elsker at få folk til at smile og more sig, men
som TV-vært satte han sine grænser, og de blev aldrig
overskredet med hans gode vilje. Efter hans mening er der
ikke den fjerneste grund til at være sjofel, plat eller ondskabsfuld
- og da navnlig ikke i en TV-udsendelse for hele
familien. Han har altid foretrukket humorens blidhed frem
for satirens spidsfindige malice."
I 90-års portrættet fortæller Leif Plenov hvordan Otto Leisner
blev allemandseje og flere gange blev kåret som Årets
TV-favorit og Årets Radio-favorit, men at populariteten også
havde sin bagside:
"Alle talte om ham og syntes, at de kendte ham. Den medalje
havde sin bagside. Folk kunne finde på at kalde ham
arrogant, selv om det er en egenskab, der ligger ham fjernt.
Han blev udsat for forargelse, misundelse og falske rygter,
og han blev drillet for sin påklædning, sine vitser og sin
venlige distraktion. Det var ikke altid så rart for ham og
hans familie. Men de vænnede sig til at tage det i stiv arm,
og i løbet af karrieren blev holdningen til ham mere og mere
9

Palle Hansen:
Positiv, positiv, positiv
Gregers Dirckinck-
Holmfeld:
Den gladeste mand i DR
positiv."
Leif Plenov selv er tydeligt berørt af at have mistet sin nære
ven: "Men jeg vil altid smile, når jeg tænker på Otto," siger
han.
"Da jeg hørte det i Radioavisen i morges, var det lige før,
jeg måtte stoppe bilen og lige sunde mig lidt. Det er jo et
chok at høre, når det er en, man har været kollega med i så
mange, mange år."
Sådan siger tidligere DR-regissør Palle Hansen - også kendt
som "På med pilen, Palle" - der arbejdede side om side med
Otto Leisner i næsten 30 år.
"Jeg har været med hele vejen, fra jeg kom ind i firmaet i
1959, og indtil Otto stoppede i 1987. Vi har siddet til møder
sammen, været til fester sammen, lavet programmer sammen
- jeg var jo også med på skærmen med den gyldne pil i
en periode. Jeg kan kun sige: positiv, positiv, positiv - det
er nøgleordet. Og glad og positiv, det smitter jo, så hvis var
man lidt nede, kom man hurtigt op igen, når man var sammen
med Otto," siger Palle Hansen.
Han fortæller videre, at selv i den periode hvor Niels Jørgen
Kaiser var underholdningschef og ikke ligefrem bakkede op
om Otto Leisners programmer, da bevarede Otto Leisner sin
positive attitude og sit gode humør:
"Han kom igennem det, for han vidste jo, at han var populær
ude i befolkningen, og han vidste, at han havde masser
af seere," siger Palle Hansen.
Hvad betød populariteten for ham?
"Jeg tror, at når han var offentlig, så nød han det, og når
han var privat, så ville han gerne være det, slutter Palle
Hansen.
"Otto var den gladeste mand i DR. Han havde det dér
enorme overskud - altid positiv, altid glad, aldrig negativ
eller kritisk - det lå i hele hans væsen. Så havde han også
det musiske i sit liv. Han kunne selv spille klaver, han kunne
så meget - og så var han jo en charmetrold."
Sådan fortæller tidligere DR-vært Gregers Dirckinck-
Holmfeld, som selv tilhører generationen af underholdningsværter
efter Otto Leisner.
"Den type programmer, jeg har været med til at lave , var
så meget anderledes end dem, Otto Leisner lavede. Så jeg
har ikke været direkte inspireret af ham, men jeg har været
meget imponeret. Han havde en høflighed, elegance og
venlighed, der gjorde, at han kunne lave de der store tv-
10

Jørgen de Mylius:
En elsket læremester
shows på en helt suveræn måde," siger Gregers Dirckinck-
Holmfeld og fortsætter:
"En sjov detalje er, at han tilbagelagde så vidt jeg ved altid
turen fra Dragør, hvor han boede, til TV-Byen med offentlige
transportmidler. Og de folk, der havde kørt i bus med
ham, talte altid så pænt om ham, for han var så høflig
og den type, der rejste sig for de ældre damer. Han havde
hele den der gammeldags kultur og var meget høflig og urban."
Gregers Dirckinck-Holmfeld spillede selv en meget aktiv rolle,
da Otto Leisner sluttede sin karriere i DR. Under afskedsfesten,
som blev holdt i det store Studie 3 i TV-Byen, blev
Otto Leisner kidnappet til en specialudgave - og faktisk den
allersidste udgave - af Gregers' kendte underholdningsprogram
"Her er dit liv". Et program hvor hovedpersonen ikke
selv var forberedt på at være gæst, men hvor hele ens
liv så blev rullet op og præsenteret blandt andet ved andre
gæster, som kom på visit i programmet. I programmet med
Otto Leisner kom fx fhv. statsminister Anker Jørgensen på
besøg, fordi han og Otto Leisner som ganske unge havde
været elever i Brugsen sammen.
"Han tog det hele i stiv arm og 100 procent professionelt.
Han var meget positiv og glad for den form for hyldest,"
fortæller Gregers Dirckink-Holmfeld.
For Jørgen de Mylius blev Otto Leisner en elsket læremester
gennem de tre år, hvor de sammen stod for blandt andet
programserierne OBS 86, OBS 87 og - da Otto Leisner efter
sin pensionering i 1987 - var medvært på OBS 89-showet.
"Han var den, der var i stand til at samle alle aldersgrupper
foran skærmen. Den der ikke så ned på sit brede publikum
men tværtimod elskede dem - og som derfor brændte igennem
med sin ægte glæde," fortæller Jørgen de Mylius.
"Der var svære tider for ham i midten af 60'erne, da hans
form for underholdning ikke faldt i tvunderholdningschefens
smag. Det kom til udtryk ved, at
Leisners programmer ikke længere var at finde fredag eller
lørdag aften, men blev flyttet til mere obskure sendetidspunkter.
Det varede tre-fire år, men folket krævede ham
tilbage, og det endte med, at Niels Jørgen Kaiser bøjede sig
for presset."
Otto Leisner var en yderst pertentlig man. Både med hensyn
til sin egen fremtoning, men også i forhold til hver deltalje
i sine programmer. Han var "på" - tændt og koncentreret
- men lærte også sin "lærling", hvordan man kommer
11

DR ved OL:
Kæmpe kagebåd
til roere
DR ved OL:
Ingen
særbehandling
til kronprins
afslappet ind foran et publikum:
"Når der er et minuts tid til, at du skal ind på scenen, så
stopper du med at spekulere over alt det, der kan gå galt
derinde. I stedet samler du dine tanker om noget, du holder
rigtig meget af. Din børn for eksempel. Og så tænker du
kun på dem, lige indtil du får signalet til at gå ind. Og det
virker," fortæller Jørgen de Mylius.
mjz & kit
Ikke alt er gået, som vel de fleste synes det helst skulle,
ved OL i. Men store øjeblikke har der da været - som fx da
Thomas Ebert, Morten Jørgensen, Mads Kruse Andersen og
Eskild Ebbesen i søndags i deres letvægtsfirer roede guld
hjem til Danmark.
Det blev fejret - og DRs hold i Beijing var med til at give
festivitassen en tand til. Kenneth Karskov fra P3 fortæller:
”Vi fik den ide, at roerne skulle have en kage, der lignede
deres båd. Jeg fik fat i et konditori, hvor de var villige til at
påtage sig opgaven. Jeg sendte dem en e-mail med et foto
af båden og tog til aftalt tid hen for at hente kagen. Resultatet
var dog skuffende: En firkantet kage med en båd ”malet”
på.”
”Men hvis der er én ting, de kan forstå her i Beijing, så er
det guldmedaljer - og da jeg fortalte, at båden havde vundet
guld, var der andre toner. Konditoriet præsterede et
kæmpestort udstyrsstykke, skåret ud som en robåd og med
årer af chokolade. Det var med nød og næppe, at jeg fik
den bugseret ud til bilen og bragt ind til studiet i pressecentret
i uskadt stand - til nogle meget glade og overraskede
roere, der var inde for at blive interviewet!”
Og der var ingen problemer, hvis nogen havde lyst til et
ekstra stykke ... bnc
Kronprins Frederik stillede op til interview i Go’ morgen P3
på samme betingelser som alle andre.
”Vi havde nok på fornemmelsen, at dette her var en chance,
der ikke kom igen, hvis vi ikke gjorde det ordentligt. Men vi
gjorde faktisk nøjagtig, som vi plejede - der var ingen særbehandling.”
Det var IKKE en ganske almindelig morgen på Go’ morgen
P3 for producer Rune Born Schwartz. Dels blev det program,
han styrede, sendt direkte fra Beijing, og dels var en af
morgenens gæster Runes og alle vi andres kommende kon-
12

Eurovisionsport:
Dyrk idræt
i Østrig
ge: Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik lagde vejen
forbi for at lade sig interviewe.
”Allerede fra morgenstunden gik der sikkerhedsfolk rundt og
kiggede i vores gange, og da Kronprinsen kom, var der et
følge af vel op mod 20 personer - dels hans egne, dels kinesiske
vagter. To af dem tog opstilling uden for studiet. Men
der var ingen vagter med inde i studiet under interviewet,”
fortæller Rune Born Schwartz, der i øvrigt beskriver hele
situationen som ret afslappet:
”Aftalen var, at interviewet handlede om sport, og at det
skulle foregå i P3’s tone. Så Ulrik Jensen og Julie Bundgaard
sagde ”du” og ”Frederik” - det faldt helt naturligt, og det var
der ingen problemer med. Forleden, da kronprinsen var nede
og snakke med de danske roere, præsenterede han sig
også med et ”Dav - jeg hedder Frederik,” fortæller Rune
Born Schwartz.
Kronprinsen havde ikke stillet særlige betingelser for interviewet
fx om emner, værterne ikke måtte komme ind på.
Og det viste sig da også, at P3-folkene havde en lille overraskelse
i ærmet, som gæsten ikke var briefet om:
”Kronprinsen vil jo gerne ind i Den Internationale Komite
IOC, og én af hans ideer er at modernisere OL, så legene
bliver mere interessante for unge. Så værterne forelagde
ham forskellige forslag til sportsgrene, der måske kunne
skærpe de unges interesse, blandt andet øl-stafet, lagengymnastik,
hesteløftning, diskos-skydning og landevejs-judo,
hvor cykelrytterne undervejs kæmper om et begrænset antal
vandflasker. Det tog han helt afslappet,” fortæller Rune.
bnc
Når DRs deltagere i Eurovisionsport 2008 om kort tid pakker
deres kufferter og vender næsen mod kurbyen Baden i Østrig,
hvor dette års internationale stævne finder sted fra 13.
til 20. september, vil der måske være to ledige pladser på
det danske hold - og det ærgrer DR Idræts formand, Susanne
Gwinner.
”Jeg tror, at mange af de yngre kolleger ikke ved nok om,
hvad Eurosport er - og hvad man får ud af at deltage i
stævnerne. De tror måske, at man skal være helt oppe på
eliteniveau for at begå sig, hvilket er rigtig, rigtig synd, både
for dem og for os som idrætsforening,” siger hun.
Med mange nye medlemmer er der behov for at udbrede
kendskabet til DRIs engagement i de internationale stævner,
der afvikles henholdsvis sommer og vinter, mener hun.
13

Det er Eurovisionsport
Stillingsopslag
Sportsstævnerne handler nemlig - næsten - lige så meget
om at skaffe sig ny kontakter til kolleger i DR og i resten af
EBU-samarbejdet. For selv om man kommer til at konkurrere
mod medarbejdere fra radio- og tv-stationer i en lang
række europæiske lande og det altid er rart at være blandt
de bedste, så er det mindst lige så vigtigt, hvad der foregår
udenfor idrætsbanerne.
”Folk bliver blandet og lærer hinanden at kende på kryds og
tværs ved stævnerne. Så man kan få meget at vide om,
hvordan det er at arbejde i andre EBU-lande ligesom man
kan blive meget klogere på, hvad ens kollega fra DR arbejder
med til hverdag,” siger Susanne Gwinner.
Tidligere år har DR sendt delegationer på ca. 50 deltagere
afsted, men i år afvikles der ingen konkurrencer i danskernes
favoritdiscipliner, cykling og bowling, så der bliver antallet
ikke så højt. Men der er altså fortsat mulighed for at
melde sig. kit
DR idræt deltager to gange om året i Eurovisionsport som er
et samarbejde imellem radio og tv- stationer indenfor EBU.
Værtskabet går på skift mellem Norge, Sverige, Tyskland,
Franrkig, Spanien, Østrig, Schweiz, Italien, Bulgarian, Algeriet
og Danmark. Der er både sommer og vinterstævner
som begge er af en uges varighed.
I år bliver der afviklet konkurrencer i: Fodbold, golf, petanque,
tennis, bordtennis, beach volley og skak. Eurosports
hjemmeside
AC-medarbejder/økonom til
DR Licens- og Programservice
Til en nyoprettet AC-stilling i DR Licens- og Programservice
under DR Økonomi leder vi efter en dygtig kollega til en stilling
med fokus på controlling på licensindtægterne, styring
af afdelingens budget og løbende styring og koordination af
udviklingsprojekter. Vil du vide mere om stillingen, er du
velkommen til at kontakte chef for DR Licens- og Programservice
Rikke Sloth 28 54 52 19 eller udviklingschef for licenskampagner
Lotte Boas 28 54 35 87. Skriv 193/2008 på
ansøgningen og send den elektronisk til: personale@dr.dk
senest fredag den 5. september kl. 12. Se opslag:
Studentermedhjælp til DR Medieforskning
Interesserer du dig for nye medier og kvantitative analyser?
DR Medieforskning søger en studerende, der har lyst til at
arbejde med analyser af nye medier som internet, podcast,
14

netradio og tv på nettet. Stillingen er på 15 timer om ugen.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte
medieforsker Carsten Andreasen, 28 54 29 06 eller
cand@dr.dk. Skriv 194/2008 på din ansøgning (maks. én
A4-side) og vedhæft dit cv og eksamenspapirer og send det
elektronisk til: personale@dr.dk senest torsdag den 4. september
kl. 12. Se opslag:
DRåbens redaktion
DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C.
E-mail: draaben@dr.dk
Redaktion:
Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen
35 20 59 52, bnc@dr.dk
Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg
35 20 30 38, kit@dr.dk
Journalist Mia Jørgensen
35 20 41 91, mjz@dr.dk
Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse
15