TRYK HER - Jenle

Aakjærselskabet
NYHEDS– OG INFORMATIONSMAIL NR. 20
Jenle, den 2 sep. 2012
SIDSTE TILMELDING 4.SEP. KLOKKEN 18:00
Se Jenle.dk
DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐ BLIV MEDLEM ‐ TRYK www.jenle.dk

SIDSTE ARRANGEMENT I 2012
akjærprisen 2012
uddeles i år l l l fol-
kemusikerne Bente Kure og Leif
Ernstsen på Aakjærselskabets før- førfør- ste ”Lieraturdag”.
”Lieraturdag”.
”Lieraturdag”.
De får prisen for deres utræelige arbejde
for at udbrede kendskabet l Jeppe Aakjærs
forfaerskab og i særdeleshed lyrikken.
De har optrådt på Jenle 11 gange med deres
Aakjærprogram, og hver gang er Laden fyldt
op med glade mennesker. De optræder ikke
2
mange steder uden de giver publikum en lille
smagsprøve på en af Aakjærs digte.
De har desuden udgiver to CD’er kun med
Aakjærsange. Hvert år bliver der sat melodi
l en eller to nye digte, som bliver præsenteret
på Jenle for et krisk Aakjær-publikum.
De har desuden opnået status af husorkester
på Jenle og helt oplagte l prismodtager i år,
hvor emnet på lieraturdagen er ”Aakjærs
lyrik”.
”Som dybest
brønd”
120,‐ kr.

LITTERATURDAG &
AAKJÆRPRISEN
PROGRAM FOR DAGEN:
Ved ankomsten får man udleveret Jenlebladet 2012.
I pauserne er der rundvisning i Mindestuerne.
Der er adgang l Museet og meget mere.
10.00: Velkomst ved Henning Linderoth og formid‐
dagskaffe m. bolle – ta‐selv‐bord.
10.30: Seniorforsker, mag. art., ph.d. Loe Thyrring
Andersen.
11.45: Frokost – tag‐selv‐bord.
13.00: Begrundelse for uddeling af Aakjærprisen:
Henning Linderoth.
Uddeling af Aakjærprisen l Bente Kure og Leif
Ernstsen.
14.00: Forfaeren Knud Sørensen.
15.00: Eermiddagskaffe – ta‐selv‐bord.
15.30: Museumsinspektør ved Odense Bys Museer:
Ida‐Marie Vorre.
16.45: Afslutning på dagen v. Henning Linderoth.
Thise Mejeri er
hovedsponsor for
LITTERATURDAGEN
Støet af Statens
Kunstråd
4

Jenles fotoarkiv
BOGEN: ”TRE JYSKE TENORER” KAN KØBES I JENLES BUTIK.
5
”I Thøger Larsens
samling på Lemvig
Museum finder man
et fotografi af Jeppe
Aakjær og Thøger
Larsen. Billedet viser
de to digtere siddende
ved siden af hinanden
i en sofa. I forgrunden
står et bord
med bøger og papirer,
som indicerer
kunst, kultur og belæsthed”.
(Fra bogen: ”Tre jyske tenorer”)

”Jeg, nu og evighed i Jeppe Aak‐
jærs digtning”. Loe Thyrring
Andersen belyser forholdet mel‐
lem jeg, nu og evighed i Jeppe
Aakjærs digtning og sæer dig‐
teren i sammenhæng med andre
Limordsdigtere.
Udklip fra Statsbibliotekets hjemmeside
LOTTE THYRRING ANDERSEN
Ansæelser og uddannelse
Tilknyet Statsbiblioteket som ph.d.spendiat
i 1998. Ansat som forskningbibliotekar
i lieraturvidenskab i 2003. Ansat som
seniorforsker i 2006.
Ph.d. i nordisk sprog og lieratur: Gentagelsens
poesi. Virkelighedsopfaelsen i Jørgen
Gustava Brandts digtning (Aarhus Universitet
2002).
Magisterkonferens i lieraturhistorie: Det
grønne mørke. Rummelighed og intethed i
Frank Jægers digtning (Aarhus Universitet
1991).
Forskningsinteresser
Lieraturhistoriske studier inden for nordisk, europæisk
og amerikansk lieratur samt registrering og
forskning inden for danske forfaerarkiver (bl.a. Thøger
Larsen, Peter Seeberg og Jens Kruuse). Særlige
genstandsfelter: Dansk lyrik, tekstkrik, forholdet
mellem filosofi, religion og lieratur.
6
Projekter
Udgiver af bindet 'Den øvrige trykte prosafikon' i
den tekstkriske, kommenterede udgave af Peter
Seebergs romaner, noveller og kortprosa, Det Danske
Sprog- og Lieraturselskab 2012-13. Medlem af samarbejdsudvalget
for forskernetværket "Moderne posioner
eer 1940 - Omkring Hereca, Per Højholts
arkiv og Arkiv for Ny Lieratur". Etableret 2009. Samarbejdspartnere:
Syddansk Universitet, Statsbiblioteket,
Det Kongelige Bibliotek og Arkiv For Ny Lieratur
samt forskere lknyet universiteter og kulturinstu-
oner i ind- og udland.
Medlem af styregruppen for forskernetværket:
"Moderne posioner eer 1940 - Omkring Hereca,
Per Højholts arkiv og Arkiv for Ny Lieratur". Projektperiode:
September 2007- august 2009. Bevilling:
Forskningsrådet for Kultur og Kommunikaon. Tidligere
lknyet Center for Ny Lieratur
(projektsamarbejde mellem Statsbiblioteket, Syddansk
Universitet, Syddansk Universitetsbibliotek og
Arkiv for Ny Lieratur) i forbindelse med elektronisk
registrering af Peter Seebergs arkiv på Hald Hovedgaard
(2002-2005).
Andre akviteter
Ansvarlig for indkøb af udenlandsk skøn- og faglieratur
samt elektroniske ressourcer inden for lieraturvidenskab,
engelsk, fransk og nordisk lieratur.
Desuden giver jeg faglig vejledning l forskere og studerende,
der beskæiger sig med det lierære område.
Underviser og forelæser ved Aarhus Universitet, Syddansk
Universitet, Folkeuniversitetet og forskellige
højskoler.
Formand for Det rådgivende forskningsudvalg for
Naturhistorisk Museum og Statsbiblioteket, 17. november
2011-
Medlem af bestyrelsen for Arkiv for ny Lieratur,
Hald Hovedgaard.
Modtog Limordsegnens Lieraturpris i 1997
(Thøger Larsen-Prisen).

ALLE
DELTAGERE I
LITTERATURDAGEN
FÅR
AAKJÆRS
”LIVSERINDRINGER”
GRATIS
7
Endelig bliver Livserindringerne
udgivet
igen!
Det var de lidt længe
om!
Sponsorerne:
SKIVE KOMMUNE
VELUX FONDEN
TOYOTA‐FONDEN
NYKREDITS FOND
BG FONDEN

Koncert:
Tirsdag den 23. oktober kl.
19:30 i Skive Theater‐foyer
www.skivejazzklub.dk
8
150,‐ kr.
Denne utrolige
floe CD kan kø‐
bes i Jenles buk
eller Jenles e‐
buk.

Ida‐Marie Vorre sæer hælen hårdt i , når nogen vil påstå, at komponisten Carl Nielsen er
en speciel dansk komponist. Carl Nielsen har sat musik l rigg mange af Aakjærs digte.
Vi var derfor glade, da Ida‐Marie Vorre sagde ja l et foredrag om ”Carl Nielsen og Jeppe
Aakjær” ved Aakjærselskabets Lieraturdag. Hun er midt i et stort formidlingsprojekt l
New York, der skal fortælle om Carl Nielsen. Anledningen er, at ”New York Philharmoni‐
kerne” er i gang med at indspille alle Carl Nielsens symfonier. Det sker i anledning af, at
det i 2015 er 150 år siden Carl Nielsen den 9. juni 1865 blev født i Nørre Lyndelse.
Han døde den 3. okt. 1931 i København.
Der er intet musikalsk belæg for at ka- kakarakterisere Carl Nielsens musik l l l elske-
de danske sange som specielt dansk. For
melodierne rummer ingen særlige dan-
ske sltræk. sltræk. sltræk.
Carl Nielsen udenfor barndoms‐
hjemmet i Nørre Lyndelse.
9

Det konkluderer to unge musikhistori‐
kere, der som speciale i musikviden‐
skab fra Aalborg Universitet har gen‐
nemanalyseret Højskolesangbogens i
alt 35 Carl Nielsen‐sange.
Det var en undren og en irritaon, der fik Karen
Vestergård og Ida-Marie Vorre i gang med
undersøgelsen, fordi Carl Nielsen både bredt i
befolkningen og i store dele af den musikvidenskabelige
lieratur omtales som noget
særlig dansk og også bliver spændt for en na-
onalissk vogn.
»Som en rejselysten flåde« er i de senere år
blevet brugt som slagsang af højreorienterede
- teksten er fra Helge Rodes eventyrspil
»Moderen«.
Danskheden er på det seneste også blevet
brugt l at dunke Kulturministeriets kulturkanon
oven i hovedet med - og især Carl Nielsens
fremskudte plads på listen med både en
symfoni, en opera og to sange fra Højskolesangbogen.
Pionerarbejde
Målet med undersøgelsen, som er rent pionerarbejde
i emnet, er også at nå et større
publikum end den snævre musikinderkreds.
For hvem kender ikke »Du danske mand«,
»Den milde dag er lys og lang«, »Nu er dagen
fuld af sang«, »Underlige aenlue«, »Se dig
10
ud en sommerdag«, »Jeg bærer med smil min
byrde« og »Frihed er det bedste guld«?
Sangene føles så danske, at man ligefrem kan
lugte mulden i de dybe plovfurer.
»Men hvis man kigger på selve musikken, så
kan man ikke kalde Carl Nielsen for særlig
dansk. Carl Nielsens musik har rødder i en europæisk
tradion. Der findes ingen autenske
danske sltræk i hverken folke- eller kirkemusikken.
Der er kun en bestemt melodisk vending,
kaldet hornkvint i »Min pige er så lys
som rav«, som i den tekstsammenhæng med
nogen ret kan forbindes med danskhed,« siger
Ida-Marie Vorre.
Kan man så sige, at den er blevet dansk - at
Carl Nielsen har fundet en dansk folketone?
»Samden opfaede ikke Carl Nielsen som
dansk l at begynde med. Det skete først
gradvist eer opførelsen af hans 4. symfoni i
1916. Naonalismen havde også en anden betydning
dengang. Med sangene ville Carl Nielsen
forbedre den danske sangs vilkår og folkets
musikalske smag, og han har fået mange
kunstnere l at dyrke genren, så vi i dag har
en usædvanligt rig dansk sangskat.«
Så han er folkelig?
»Ja«.
Men en folkelighed som ikke kan forbindes
med danskhed?

Knud Sørensen fortæller
om Aakjærs
betydning ikke bare
for Limordslieraturen
men også for
den sociale udvikling
i samfundet, og
når det drejer sig
om hans betydning
for Knud Sørensen
personligt, så er det
såvel hans digtning
som hans banebrydende
arbejde med
Blicher.
11

Et udvalg af Knud Sørensens udgivelser.
”Naturligvis”
Gyldendal 2009
Digte der trækker klare linjer
mellem naturens liv og
forandringer og det
reflekterende menneskes
personlige og eksistentielle
tanker.
”Kun slutningen
mangler”
Gyldendal 2006
Digteren Knud Sørensens (f.
1928) erindringer om livet
som landinspektør på Mors,
som han sammen med
familien flyttede til i 1958,
samt om arbejdet som
forfatter og foredragsholder
frem til 2005, hvor han
mister sin hustru Anne
Marie.
”Et stykke af min tid”
Gyldendal 2006
Digteren Knud Sørensens
erindringer fra han blev født i
1928 l han i 1958 slår sig ned
på Mors som landinspektør
”Digterne omkring
Limfjorden”
Gyldendal 2009
En guidet køretur på begge
sider af Limorden, med
fortællinger om de mange
forfaere der har ha deres
gang på egnen
12
”Dagligdagen”
Gyldendal 2001
”En befrielse”
Gyldendal 1999
Livet går sin gang under
besæelsen i det nordjyske
sogn, hvor den nu 13-14 årige
Jakob langsomt og besværligt
får åbnet øjnene for de
realiteter der omgiver ham.
”Som man ser det”
Gyldendal 1998
Udvalgte noveller.
”En tid”
Gyldendal 1997
Lavmælt skildring af livets gang
i et lille nordjysk sogn under
krigen, oplevet af drengen
Jakob, som registrerer en
række forelser uden at forstå
dem.

Som en del af nye iniaver iniaver iniaver frem
mod 150 150-året 150 året for Aakjærs fødsel
den 10. september 2016, har vi
fået fremsllet fremsllet fremsllet en ”Jenleøl”.
Bestyrelsen fik fra Stårup Håndbryggeri 3
forskellige smagsnuancer at vælge imellem.
Der var ingen tvivl. Øllet med slåenbær
smagte mest af Jenle. Vi fik øllet den 4. august
og i dag den 1. sept. er vores specialøl
tæt på udsolgt!
Per Mouritsen har været på jagt eer ølomtale
i Jeppe Aakjærs digte og har fundet slet
ikke så lidt.
Nogle steder i sin digtning, hvor Jeppe Aakjær omtaler øl
Digtet SALLING – en skæmtevise, der har begyndelseslinjen: ”Musen sad ved dine
Strande” Skrevet i Jebjerg 8. okt. 1897:
I strofe 10: Himmel, skjærm det Folk fra Snue
skjønt dets røde Føl!
Værn dets Ager, vogt dets Drue:
Sallings Gammeløl!
Lad det bruse, lad det skumme,
lad det Landsens Kræfter rumme!
Sign, o Gud, de fede stude
og de trinde Brude!
Digtet ”Jeg var saa træt” skrevet Efteraar 1897 – i strofe 3:
Jeg maate væk fra Vrøvl og Øl
og Gydens stank
og bade mig med Engens Føl
i Aaen blank.
Digtet ”BEDST I DANMARK” – der har begyndelseslinjen: ”Lyd af Latter, Klang af Gafler”
– skrevet 23. jan. 1898 – strofe 3:
Og de fromme gubber glædes
kristeligt ved Øl og Mad
13

og ydmygeligt de tømmer
Glas og Bæger, Skaal og Fad.
Digtet ”PER SØWREN” - der har begyndelslinjen: ”Med Billselær i mine Sko” – skrevet
16. aug. 1899 – strofe 10:
Ja, snart er Per en gammel Knægt
med Skimmelsvamp paa Tanden,
han slingrer under Livets Vægt,
hans Øl staar Surt i Kanden.
Og er en Dag der ingen Per
at øjne under Festen,
da trænges ej til Spørgen mer
enhver vil gjætte Resten:
Godnat og Guds Fred med Per Søwren!
Digtet ”JØRGEN VED BÆKKEN” – der har begyndelseslinjen: ”Hun vogtede Faar” –
skrevet 27. aug. 1899 – strofe 9:
Nu sluttedes Kreds.
Snart stod der om Kjæmpen af Karle en Snese
Som Gjæs, der napper i Angst efter Ræven
saa førte de Slaget med Rysten og Bæven;
og Spændingen voxed, og Salen blev tømt
og øllet forsømt.
Digtet ”KARUP AA” – der har begyndelseslinjen: ”Nu bleges Himlen, for Sol er nede –
skrevet 13. juli 1901 – strofe 5:
Men kommer Juli med Brand og Brynde
og svider Pletter i tyndstraaet Rug
og syrner Øllet i baandsat Tønde,
mens Grisen stønner ved maskfyldt Trug:
da slænger Bonden sin Le paa Nakken,
retsindig langsomt han klarer Bakken,
han naar til Engen, han kaster Frakken,
og Slet begynder langs Karup Aa!
I Digtet ”Lidt Passiar med Russen” – der har begyndelseslinjen: ”Vi er et Samfund – det
ved du nok –” – skrevet september 1903 – strofe 4:
For du er Intet, og du er ALT,
og du er ej med Fraser foret;
og du er Humle, og du er Salt –
at sige: der er dem, der tro’et.
Paa denne Højtidsdag skal troen staa:
EN Rus tør kun Forvorpne tvivle paa!
Skaal da min ven
14

nik lidt herhen,
og tøm dit Glas, mens du er ædru!
Digtet ”AFTEN-GJØGEN” – her har begyndelseslinjen: ”O, du min Barndoms glade Fugl”
– skrevet vers 1 – 3: 6. juni 1898, vers 4 – 9: 14. januar 1905 – strofe 5:
Der stiger Røg fra Nadvergrød;
for Døren svales Øllet;
en Duft af nybagt Sigtebrød,
og lange Lyd af Pumpestød,
mens Karlen vander Føllet.
Digtet ”AN MARI TRAJTER ØL” – der har begyndelseslinjen: ”Nej Fanden sku fæjst sæ
da mier te Jens Kræme!” – skrevet Sjørup, 7. febr. 1903 – strofe 1 og 2 og sidste strofe:
Nej Fanden sku fæjst sæ da mier te Jens Kræmer!
Her stor søn Stoder og trower, han ska læ mæ,
hwordan a sak brygg, hvwordan a ska baag,
hwordan a ska legg en Flæskbøst i Laag!
Og pinwon og gjerre det er jo æ Swin;
hwer Pot po æ Hyld saa kigge han i’en.
Saa tager en formøj af hans Miel og hans Maalt
saa skuld en ha spaared ham tow Kjanne Saalt;
ja haar en kjend Maagen! – Det er aalle saa møj
som den usleste betet Taar Wand, en saa løj,
saa ka han lav Vejlo og slaa med æ Dãr,
saa det rister i baade Tallerkner og Fãr.
Han blywer da jen Tid længer og waar!
Og i sidste strofe: Ja hwis a haaj Majt
som blot a haar Ajt!
- Aae Jøsses endda, tho der taft a æ Trajt!
Digtet ”BARNET OG DEN GAMLE GAARD” – der har begyndelseslinjen: Der laa paa Toften
en gammel Gaard” – skrevet Silkeborg, 9. sept. 1905 – strofe 3:
Og der staar Mor i sin Bryggersdør
og rækker Far en Taar Urt af Øsen;
han blæser, drikker og blæser, før
han rækker Resten til Tøsen.
Digtet ”HJØLE-THAMES” – der har begyndelseslinjen: ”Han bor derude ved Bysens
Skjel” – skrevet 13. febr. 1906 – strofe 3:
Saa bugner Bordet af Sul og Mad,
det bedste som findes i Huset;
Madmoderen topper Kartofler paa Fad,
og nytappet Øl staar i Kruset;
15

og Gamlingen gumler og fylder sin Skrot;
der prates og drikkes og drammes;
og Husbonden tror, det skal svare sig godt.
Hvor faar man en Høster som Thames. –
I digtet ”HJEM FRÆ PLOWGILD” – der har begyndelseslinjen: Se, Slidder og Sladder er
der nok, der vil før” – skrevet 11. juni 1908 – strofe 3:
Det war lig under Minnet, om no a ka how;
der war Lys i Gammel Jehannes Stow;
a haaj wot opp te Ywers aa plow;
nu træn a saa Fandens haadt te aa sow,
det var knap, en kund hold æ Brikker opp;
jaja, vi haaj jo faat en Pa Kopp,
æ Kaal fæ jæn, fâr han, æ Pløg,
kjor hjem te Kaaren med Vovn og Øg. –
I digtet ”MORGEN FØR SLAGET” – der har begyndelseslinjen: ”Har I nu Tænder i Riven
sat” – skrevet 7. februar 1910 – strofe 2:
Mor har pustet til Arnens Glød,
sysler derinde ved Davren;
se, hvor Røgen fra hendes Grød
sænker sig blødt over Havren!
Mad hun smører, som kan forslaa,
Øl hun styrter i Dunke graa,
lægger en Klukkert i Tejnen
som kan ta Tonen fra Degnen.
I digtet ”DA Æ BJÆRMAND KAM” – der har begyndelseslinjen: ”Der kam en Trold fræ
Daabjærgdojs:” – skrevet 29. maj 1910 – strofe 16:
En Trørr Pots Anker med jawnhen Øl –
Klump-Dump! Hump-i-SKUMP!
den tæmt æ Skuel som en Fingerbøl
og rat atter mie inden Awten.
Og band en Spuns ham lovle haadt
Klump-Skump! Hump-i-Skump!
han stemt’en ind med hans Tommeltot,
saa det prost i hans Skjek under Awten.
I digtet FOR LÆNG, LÆNG SIND” – der har begyndelseslinjen ”Skuld Gammel Venskab
rejn forgo” – skrevet 21. januar 1922 (efter Robert Burns) – strofe 2:
Og gi saa kuns di Glajs en Top
og vend en med di Kaw.
Vi’el ta ino en jenle Kop
For dem swunden gammel Daw.
De skjønne Ungdomsdaw, aaja,
de Daw saa swær aa find!
16

Vi’el løwt wor Kop saa glaadle op
for dem Daw saa læng, læng sind!
I digtet ”BONDEN OG HANS JORD” – der har begyndelseslinjen: ”Vi strides og kives,
min Jord og jeg” – skrevet 2. sept. 1923 – strofe 3:
Derude paa Bakkens runde Bug
der faar du gi mig min Provste-Rug;
hvor Dalen bunder i Mulden tyk,
der tager jeg Byg til min Julebryg,
og op ad Skrænternes brede Bryst
skal Havren skyde med Liv og Lyst.
I digtet ”BOGEN” – der har begyndelseslinjen ”Med rette fældes Tarer” – skrevet 1924
– strofe 8 (sidste strofe):
Hvor Bogen ej er kommen
der ligger Aanden brak
og har du Mynt paa Lommen
køb Bog før Øl og Frak!
I ”Af Gammel Jehannes hans Bivelskistaari” om ”Methuselem” skriver Jeppe Aakjær:
”A vild’ gjãn ha’ kjend’ æ Persown, men a vild’ missel nødde ha’ hat ham te Awtesmand,
for det vild’ ha’ bløw en slem Forhæels’ paa en Gord.
Kund’ de faa ham ind paa en Dram og en Drik Øl, saa war han en Kaa’l te aa fortæl, for
han ku’ how endno længer tebaag’ end æ Venø-Slegi, det sto’ ved de Hossens Kyrassirer
og war med Napoleon i Frankerige.”
AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE
Aakjærselskabet har indgået aale aale aale med Best Western i Skive om over- overover- natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger.
17
BEST WESTERN
HOTEL GL. SKIVEHUS
Sdr. Boulevard 1, 7800 Skive
Tlf. 97 52 11 44
info@skivehus.dk
www.skivehus.dk

MORS ØLBRYGNING
I erindringsbogen ”Fra min Bie Bie-Tid”, Bie Tid”, der er én af fire bøger i
”Livserindringer 1 & 2” skriver Aakjær side 36 om moderens brygning
af øl. Ølbrygning var dengang en kvindeopgave. Det foregik
selvfølgelig i bryggerset og heraf navnet på dee dee dee rum.
Øl var en uundværlig del af bondens hverdagskost i 1800tallet.
Ølbrygning fandt sted på de enkelte gårde, og var en del
af madmors ansvarsområde. Brygning af øl var yderst
krævende og i dag finder vi det imponerende at konen på
gården, uden brug af "moderne" hjælpemidler, formåede at
brygge holdbar velsmagende øl.
Foto fra hjemmesiden ”Den fynske landsby”
Og hvilken betroelse var det ikke at
komme lbage l hjemmet uden
uheld med den duende, malede
malt på sin spinkle ryg.
Endnu synes jeg at kunne mærke
den inderlig varme plet mellem ens
skulderblade eer det friskmalede
malt.
Og nu begyndte mor med sin aldrig
svigtende snilde at brygge hjemmets
øl. For min mund havde det
ald en særlig velsmag, ikke mindst
da juleøllet. Mors færd ved ølbrygningen
blev ald ved at stå for os
børn som en gåde, uden naturligvis
for den af os, min ældste søster,
som hun indviede i hemmeligheden.
Drengenes del indskrænkede sig
kun l at drikke øllet og forøvrigt
holde sig smukt ved en side, mens
det alvorligste stod på. Det var en
stor nådesbevisning for et mandfolk,
stort eller lille at blive kaldt l
bagdøren, hvis ene halvdel kunne
slåes om mod væggen, og få lov l
at smage på urten i mors øse.
Sådan har jeg set far stå talrige
gange, mild i øjnene og med en god
skæmt tage mors øse over halvdøren.
Han kunne se så kærlig på sin viv i en sådan
stund. Han fik ikke meget sagt, men i hans øj-
18

ne, i hans mine stod at læse: Du har en dygg
kone, Jens Peter, en rar og en kjøn kone også!
Når far og mor havde vekslet dee tavse øjekast,
forsvandt de aer i travlhed hver l sit.
For inden solen gik ned, skulle mor være færdig
og øllet stå for døren for at svales.
Her er aer et mysterium: Hvordan har mor
fået disse store ølkar ud af den snævre dør og
fået dem fyldt af rygende øl! Vi små var mest
lbøjelige l at tro, at det gik l ved en slags
lladelig trolddom, vi fik jo ikke lov l at komme
i bryggerset, kunne derfor ikke følge sagen
i hele dens udstrækning. Pludselig stod
ølkarrene der, et ved hver side af døren, og
her skulle det helst stå naen over.
Jeg mindes disse sommeraener, når også
mosekonen bryggede derude i de brede enge,
næsten som ville mor og hun kappes i færdig-
Aakjærselskabet er på
Bogforum i Bella Center
19
hed. Hendes dampe fyldte hele ådalen; mors
øldampe indskrænkede sig l nogle tynde grå
hvirvler omkring brønden; de duede en i
næsen, når man postede vand op l føllet.
Et vibeskrig eller lyden af en trækkende havfugl
kom ind af gårdsleddet. Storken sejlede
ned over sin rede på lademønningen og slog
med de lyse kastagneer mellem de ventende
unger, så det klang mellem de hvide huslænger.
Stjernerne deroppe kom ud i deres sommerblå
vindueskarme og spejlede sig i mors ølkar.
- - Oh, barndommens dage, hvor rige i er på
minder! Endnu duer det i mit sind af mors øl
for bryggersdøren.

FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET
“Aakjærselskabet”
er en folkelig og kulturel sammenslutning
for alle, der interesserer sig for mennesket
Jeppe Aakjær, hans forfaerskab, hans om‐
faende folkeoplysende indsats i samden
og hans kulturelle eermæle.
Selskabet blev set den 21. januar 1980, i
halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død.
Selskabets formål:
Selskabets formål er at bidrage l og
koordinere forskningen og at fremme
undervisningen i Jeppe Aakjærs forfaerskab,
at forestå og medvirke ved
udgivelsen af forfaerskabet, og at bidrage
l varetagelsen og formidlingen
af de l forfaerskabet og Jenles
knyede kulturværdier (Se § 8,2).
Selskabet bemyndiges l at uddele en
årlig Aakjær-pris.
Formålet vedtaget på generalforsamling på
Jenle d. 22. april 2010. Hent vedtægter:
hp://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf
Bliv medlem af Aakjærselskabet
TRYK hp://www.jenle.dk/Mail/ComposeEmail.asp
20
ØNSKER IKKE NI‐MAILEN
TRYK HER
ni@jenle.dk?subject=Ophør
ØNSKER NI‐MAILEN
TRYK HER
ni@jenle.dk?subject=Nyhed
OPLYSNINGER OM
NI‐MAILEN
NI‐mailen er en automail, der kun
læses teknologisk. Man kan derfor
ikke anvende mail‐adressen l kon‐
takt med Aakjærselskabet.
Adressen er kun beregnet l lmel‐
ding og afmelding af ni‐mailen.
Kopiering
Uddrag af indholdet i nyheds‐
mailen må gengives i overens‐
stemmelse med god citatskik
og tydelig kildeangivelse.
Hele arkler må kun gengives
eer aale med Aakjærsel‐
skabet.
Ansvarshavende:
Formand: Henning Linderoth (H.L.)
Næsormand: Peder Krisan Niel‐
sen (P.K.)
Koordinator: Vinnie Linderoth
(V.L.)
Sekretær: Annalise Jensen (A.J)
Andre:
Per Mouritsen (P.M.)
Henning H. Boller (H.B.)
Svend Erik Jørgensen (S.J.)