Download page 1-40 PDF (6 MB) - Out & About

out.and.about.dk

Download page 1-40 PDF (6 MB) - Out & About

”Der var aldrig nogen, der spurgte

ind til andre, men jeg har efterhånden

lært mig ikke at blive sur – hverken

over noget af det jeg læser, eller

det folk hælder ud over mig. Jeg har

altid været vant til, at folk synes, jeg

er for meget. Men det kan jeg sagtens

klare, for jeg får så megen kærlighed

fra min familie.”

”Desuden får man rynker af at

være sur, og så skal man jo bare have

endnu mere botox!”

Men hvor går grænsen for, hvad

Gustav vil stille op til?

”Så længe jeg synes, det er sjovt,

er jeg med, Så længe jeg også kan

grine af mig selv. Jeg ved godt, at

det sikkert ender en dag, men lige

nu nyder jeg det i fulde drag.”

”Men jeg siger som hovedregel

altid nej til ting på Kanal 5. Med en

undtagelse. Jeg var med i Wipe-Out

for homoer.”

”Jeg synes, der er klasseforskel på

Kanal 5 og TV3. På Kanal 5 viser de

kun dem, der har det dårligt. På TV3

er det smukt og lækkert – og det

passer lige til min personlighed.”

Gustavs familie er det eneste, han

holder for sig selv. Resten er han totalt

åben omkring.

”Jeg kan godt klare, at folk hader

mig, men jeg ville ikke kunne klare,

hvis folk ville råbe efter min mor for

eksempel. Derfor skærmer jeg min

familie.”

Pride og MrGay

Gustav var for første gang med til Copenhagen

Pride i 2011.

”Jeg tror, Priden kan være med til

at hjælpe folk til at springe ud. Til

sommer tager jeg min ven Sy Lee

med. Han er endnu ikke sprunget

ud,” siger Gustav.

”Men samtidig er den også med til

at vise hele Danmark, at vi homoseksuelle

er alle slags mennesker. For

det er jo alle typer, der deltager lige

fra læderbøsser og bjørne til betonlesbiske.”

Den danske udgave af MrGay har

efter Gustavs mening et meget lavt

niveau.

”Jeg synes generelt, de er skide

12 Out&abOut · april 2012

“Jeg kan godt klare, at

folk hader mig, men jeg

ville ikke kunne klare,

hvis folk ville råbe efter

min mor.”

grimme, dem der stiller op. Det er

lige før, jeg selv skulle stille op, men

så ville jeg jo bare vinde,” lyder det

selvsikkert fra jungledivaen.

Det lave niveau skyldes ifølge Gustav,

at mange flotte danske homoer

synes de er alt for gode til at stille op.

”De vil hellere svine til end selv

stille op,” lyder opsangen fra Gustav.

Hvis Gustav blev opfordret til at

stille op, ville han underholde med

et hot stripshow.

”Fyrene ville komme, bare af at se

på mig – det ville være min gave til

Danmark.”

Bud efter Gustav

Gustavs kalender er fyldt med aftaler,

og hans fangruppe spænder bredt,

fra børn til ældre mænd.

”Da jeg forleden var nede ved min

lokale grønthandler, fortalte ejeren,

der er en muslimsk mand omkring

de 50 år, at han havde set mig på tv,

og han godt kunne lide mig. Selvfølgeligt

oplever jeg også, at folk bliver

ubehagelige. Men jeg er blevet god

til at sige fra. Jeg kalder på dørmanden,

og så ryger de truende ud. Men

de fleste er glade og positive over, at

jeg kalder dem ’skatter’.”

For Gustav er det superfedt at

kunne leve af at være sig selv.

”Jeg er nået til den erkendelse, at

når jeg er voksen nok til at stille op

på tv, så er jeg også voksen nok til at

tage det dårlige med.”

Og konsekvenserne af at være på,

har Gustav tænkt i gennem, selv om

mange tror det modsatte.

”Når jeg bliver gammel, vil jeg

bare gerne kunne tænke tilbage på

et fedt liv.”

Gucci-darling

Gustav har ingen lesbiske veninder.

Han synes ikke, han har noget at snakke

med lesbiske om.

”Der er så mange maskuline lesbiske,

og de gider jo ikke snakke om

tasker eller mode.”

For tiden har Gustav kig på en ny

Gucci-taske til 13.000 kroner. Et absolut

must have.

”Den er i grøn og rød – en rigtig

Gucci-taske.”

Generelt kan Gustav bedst lide

mærkevarer.

”Folk tror, det bunder i manglende

selvtillid, men det er ikke derfor.

Det føles bare bedre, når man kommer

kørende i en Ferrari, end hvis

man kører i en lille Fiat. Man føler sig

mere sexet, og når du føler dig sexet,

har du også mere at give af.”

Fremtidsplaner

At leve sundt og have et aktivt liv,

er noget Gustav går meget op i. Han

både løber, svømmer og går til boksetræning.

”Jeg vil gerne uddanne mig til træner,”

fortæller han.

”Her er mit store idol Ole Henriksen.

Han lever sundt og virker bare

sund.”

Træner-uddannelsen står øverst

på listen, når tv-eventyret er slut.

Men uddannelsen må foreløbig vente,

for Gustav er midt i forhandlinger

om et nyt program, der kun skal

handle om ham.

”Men lige meget, hvad jeg laver,

så er jeg altid mig selv.”

More magazines by this user
Similar magazines