Skilsmisse - Psykolog Pernille Sohngaard
Skilsmisse - Psykolog Pernille Sohngaard
Skilsmisse - Psykolog Pernille Sohngaard
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Skilsmisse</strong><br />
Står du midt i et overvældende følelsesmæssigt kaos?<br />
Er samarbejdet med din eks. gået i hårdknude, og frygter du oveni, at det vil gå ud over<br />
børnene?<br />
- Måske er det en god idé, at søge professionel hjælp.<br />
Vi har i dag effektive og veldokumenterede metoder, som vi i fællesskab kan bruge til at<br />
hjælpe dig helskindet igennem din skilsmisse med. Som kan støtte op om<br />
kommunikationen og hjælpe jer alle med at finde mening og glæde i jeres nye livssituation.<br />
Til trods for at 40% af alle ægteskaber ender med skilsmisse, passer det sjældent, at folk<br />
går fra hinanden ”for et godt ord”.<br />
Som regel er skilsmisse den sidste udvej efter lange svære overvejelser. Overvejelser der<br />
har stået på i måneder og ofte år. Alt er forsøgt i håbet om at genfinde kærligheden og få<br />
det til at fungere, men det er ikke lykkedes.<br />
For de fleste har perioden op til skilsmissen været præget af konflikter og en kølig<br />
atmosfære, og uvisheden og frygten for hvad der nu skal ske, har blandet sig til en cocktail<br />
af følelser, fra bitterhed og vrede, til angst, modløshed og sorg.<br />
Der er ikke længere overskud til noget som helst, ikke engang til de børn, der ofte bliver en<br />
ufrivillig del af konflikten.<br />
Den ”lykkelige” skilsmisse er desværre sjælden. Som oftest er det kun den ene, i de fleste<br />
tilfælde kvinden, der ønsker skilsmisse, mens den anden part mere eller mindre modvilligt<br />
går med til det.<br />
Selv når vi som udgangspunkt er blevet enige om at gå fra hinanden på en pæn og<br />
ordentlig måde, opstår der mange gange komplikationer, når de vilkår, vi drøftede om<br />
bodeling, børn osv., rent faktisk skal føres ud i livet.<br />
Ofte opleves virkeligheden anderledes, end vi forestiller os, og det er smertefuldt og<br />
forvirrende at se ens tidligere partner forandre sig, i takt med at løsrivelsesprocessen<br />
fuldbyrdes. Ofte opstår konflikter, fordi den ene eller begge parter kommer med efterkrav<br />
og justeringer til de oprindelige aftaler, eller fordi der undervejs i skilsmisseforløbet<br />
pludselig kommer en ny partner ind i billedet.<br />
Det følelsesmæssige kaos, der dominerede op til skilsmissen, bliver som regel ikke mindre<br />
af, at skilsmissen er blevet en realitet.<br />
At svinge mellem dyb fortvivlelse og overdreven opstemthed er almindeligt. Det ene<br />
øjeblik kan vi være optændt af vrede over den andens svigt af parforholdet, og det næste -<br />
skylder vi hele skylden for det forliste ægteskab på os selv.<br />
Som tillæg til det følelsesmæssige kaos vi befinder os i, skal vi som nyskilte forholde os til<br />
de konsekvenser, skilsmissen har for vores livsvilkår i øvrigt. Der er som regel tale om en<br />
1
økonomisk situation, der er ændret til det ringere. Der er ændrede boligforhold, ændret<br />
social status, nye rytmer i forhold til børn, arbejde, indkøb osv.<br />
Børnene forstår sjældent, hvorfor deres forældre skal skilles. Den konflikt, der har ført til<br />
skilsmissen, er ikke deres, og selvom de ofte har lidt under den dårlige stemning i<br />
hjemmet, har de som regel meget svært ved at begribe den, for dem at se, katastrofale<br />
situation.<br />
”Hvorfor kan I ikke bare holde op med at skændes og blive glade for hinanden igen”, er en<br />
almindelig kommentar.<br />
Den illustrerer meget godt, hvor ubegribelig forældrenes konflikt er, set fra børnenes<br />
perspektiv. Det er jo det de selv altid har fået at vide, at de skal gøre, når de har konflikter<br />
med eksempelvis søskende.<br />
Børnene står magtesløse, ude af stand til at gøre fra eller til, i det de ser rammerne om<br />
den eneste verden, de kender, styrte sammen om ørerne på dem.<br />
Deres usikkerhed og utrygheden, overfor det der sker, får dem ofte til at reagere med<br />
besværlig modvilje, hysteri og aggressioner. Men ofte ses også den modsatte reaktion,<br />
hvor små børn bliver meget ”voksne” og overdrevent fornuftige og beherskede.<br />
Skiftevis kan de holde med den ene eller anden forældre, og kommentarer som: ”Du er<br />
bare så kedelig, der er meget sjovere ovre hos far og hans nye kæreste”, kræver et vist<br />
overskud at håndtere, når vi i forvejen er hylet godt og grundigt ud af den, og vores nerver<br />
hænger i laser.<br />
De fleste af os ved godt, at vores sorg og vrede ikke må gå ud over børnene - at det er<br />
dem der skal trøstes og ikke omvendt.<br />
Men vi ser gentagende eksempler på, hvor svært det kan være at praktisere, når vi står<br />
midt i en skilsmisse, og frygter med rette, at vi ind imellem lægger for stor en byrde på<br />
børnenes skuldre.<br />
Det er midt i dette overvældende kaos af modsatrettede følelser, praktiske forhindringer og<br />
hensyn til højre og venstre, at vi skal kunne mønstre overskuddet og ressourcerne til at<br />
navigere, så vi kommer helskindet igennem, hvad der formentlig er en af de sværeste<br />
perioder i vores liv.<br />
Det er utrolig vigtigt, at det lykkes på en ordentlig måde både i forhold til os selv, børnene<br />
og vores tidligere partner. Så vi kan finde os selv og hinanden på en ny og værdig måde,<br />
hver for sig, på den anden side af skilsmissen.<br />
• Ofte klarer vi det med støtte og omsorg fra vores nærmeste. Mange ønsker<br />
imidlertid professionel hjælp, fordi de har svært ved at finde deres ståsted i livet<br />
efter skilsmissen. Og nogle udvikler så alvorlig en krise, at den hjælp, de kan få af<br />
deres nærmeste, ikke er tilstrækkelig til at hjælpe dem igennem.<br />
• Mange søger hjælp, fordi de er usikre på børnenes tarv, og på hvordan de skal<br />
tackle de problemer, der opstår, i forhold til børnene.<br />
2
De er plaget af dårlig samvittighed og ønsker for alt i verden ikke, at børnene skal<br />
betale prisen for, at far og mor ikke kan finde ud af det mere.<br />
• Andre indser, at de er nødt til at få hjælp for at kunne samarbejde om ”at være gode<br />
til at være skilt”, da de har måtte sande, at deres konflikter desværre ikke stoppede<br />
med ægteskabet ophør. Måske snare tværtimod.<br />
Selvom en skilsmisse er svær og belastende, bør dette afsnit alligevel afsluttes med en<br />
understregning af, at skilsmissen kan være det, der skal til, for at bringe de involverede<br />
børn og voksne i en bedre livssituation.<br />
Almindelige reaktioner<br />
• Følelseskaos af mange og modsatrettede følelser.<br />
• Behov for at bearbejde og tale om det skete igen og igen.<br />
• Samme symptomer som ved krise især nedtrykthed, magtesløshed, manglende<br />
overskud.<br />
• Muren sig inde.<br />
• Isolation og flugt ind i arbejde for at glemme sorg og vrede.<br />
• Frygt for at vise svaghedstegn på arbejdet, som ikke også må gå galt.<br />
• Frygt for ensomhed og for at være alene, så man gang på gang opsøger venner.<br />
• Vekslen mellem dårlig samvittighed over at trække for store veksler på familie og<br />
venner – og irritation og sårede følelser over ikke at føle sig forstået.<br />
• Oplevelsen af ikke at kunne invitere familie og venner tilbage i de nye ”ringere”<br />
omgivelser.<br />
• Fanden i voldskhed – f.eks. vilde indkøb eller handlinger som: ”Nu skal jeg endelig<br />
have den rejse eller den fladskærm jeg har drømt om”.<br />
- Nogen gange efterfulgt af dårlig samvittighed.<br />
• En tendens til at drikke for meget, også selvom man aldrig har drukket før.<br />
Årsager<br />
Grundene til at vi bliver skilt er mange og ofte meget sammensatte.<br />
3
Utroskab og det, at den ene har fundet en anden, er en oplagte årsager. Men det er som<br />
regel følgevirkninger af andre, væsentligt hyppigere parproblematikker, der isoleret set er<br />
langt det mest almindelige.<br />
Ofte gives som grund, ”at vi er vokset fra hinanden.”<br />
Det kan der være mange årsager til. Typisk skyldes det, at vi i fællesskabets orkanøje ikke<br />
har været gode nok til at samarbejde jævnbyrdigt og støtte op om hinanden. Og at vi<br />
hverken har været tilstrækkeligt loyale overfor det fælles projekt, eller har prioriteret det<br />
højt nok.<br />
Ikke sjældent udmønter krisen sig i et fraværd af følelsesmæssigt og seksuelt nærvær.<br />
Frustrationerne kommer til udtryk gennem vedvarende skænderier om grundlæggende<br />
livsværdier, der over tid har tæret på forholdet, og fået os til at miste følelserne for<br />
hinanden.<br />
Sårbarhed<br />
Hvor sårbart vores forhold er overfor skilsmisse er individuelt. Oftest er det et samspil af<br />
flere faktorer, der gør skilsmissen til en realitet.<br />
Det, vi hver især bærer med os ind i forholdet, kan medvirke til at gøre forholdet mere eller<br />
mindre sårbart.<br />
Vores individuelle personligheder er resultater af vores medfødte personlighedstræk og<br />
opvækstvilkår.<br />
Tidlige oplevelser har skabt de briller, vi hver især ser os selv, verden og hinanden<br />
igennem.<br />
Den kærlighed og omsorgen vi modtog som børn - eller manglen på samme, den tryghed<br />
eller utryghed der prægede vores barndomshjem; troen på os selv og vores evner, eller<br />
mistilliden til egen formåen, er alle faktorer, der har medvirket til at forme os til dem, vi er.<br />
Vi kan således have personlighedstræk med hver især, der gør os til et særligt sårbart<br />
match.<br />
Specifikke situationer der spidsbelaster vores forhold, gør os i perioder mere sårbare, og<br />
det er ofte i forbindelse med disse særligt udfordrende perioder, at kimen til skilsmisse<br />
bliver lagt.<br />
Særligt belastende er perioder, der vender op og ned på den dagligdag, vi lever med<br />
hinanden i, og som kræver omstilling f.eks.:<br />
• Tiden efter første barns fødsel.<br />
• Når børnene flytter hjemmefra.<br />
• Når de voksne har deres egne udviklingskriser.<br />
4
• Hvis der er sygdom i familien eller i den nære vennekreds.<br />
• Når projekter udenfor forholdet tager meget tid for den ene part.<br />
Endelig kan vi have været for dårlige til at udarbejde rammer for vores forhold, der har<br />
været til at efterleve i praksis.<br />
Eller vi kan have været for overfladiske og utilstrækkelige til at tage vores problemer op, i<br />
takt med at de er opstået, så vores forhold over tid har lidt overlast på grund af manglende<br />
opmærksomhed på de spirende problemer og de symptomer, de har forårsaget.<br />
Kan jeg blive rask?<br />
Kognitiv terapi er en veldokumenteret effektiv behandlingsform, der kan hjælpe dig<br />
igennem din skilsmissekrise.<br />
Du skal være indstillet på at ville yde et stykke arbejde, men der er god grund til det, for<br />
med de ”værktøjer” vi har i dag, er det muligt for de fleste af os at forlige os med det skete<br />
og komme videre i livet. – Læs mere under krise.<br />
I forhold til samarbejdet med den tidligere partner sker det ofte, at de gamle konflikter og<br />
skænderier blusser op igen, og fortsætter efter skilsmissen.<br />
Vi kan forbedre denne situation ved at få indsigt i vores eget personlige konfliktmønster<br />
såvel som de konfliktmønstre, der prægede, og formentlig fortsat præger jeres samspil,<br />
selvom I er blevet skilt.<br />
Forskellige ”dialogværktøjer”, kan desuden hjælper os til at bevare roen og overblikket i<br />
kontakten med den anden part, så vi finder måder at bryde mønsteret på, og ikke så let<br />
lader os rive med af vores følelser. – Læs mere om disse teknikker under par.<br />
Mange fraskilte vælger i fællesskab at søge hjælp til at bedre samarbejdet efter<br />
skilsmissen, da vi - særligt når der er børn involveret - vil have stor gavn af, at få det til at<br />
fungere.<br />
Vi er, hvad enten vi ønsker det eller ej, knyttet af de fælles bånd til børnene, og det giver<br />
derfor god mening at finde en måde, hvorpå vi kan blive bedre til at være skilt, end vi var til<br />
at være gift.<br />
En skilsmisse er belastende for de involverede børn. Men hvis vi som forældre kan<br />
håndtere situationen ordentligt, gør vi det væsentligt lettere for dem at klare sig igennem<br />
skilsmisseprocessen.<br />
Det kræver meget af os som fraskilte forældre, men at bruge ressourcer herpå vil på sigt<br />
også betyde, at vi får flere ressourcer selv.<br />
5
Behandling<br />
I forhold til børnene er det i første omgang vigtigt at kigge på, hvordan du rent praktisk kan<br />
blive aflastet, så du får mulighed for at oparbejde overskuddet til at være en kærlig,<br />
opmærksom og omsorgsfuld forælder.<br />
F.eks. kan det være en mulighed at trappe ned på arbejdet i en periode, eller måske finde<br />
nye pasningsordninger med familie, svigerfamilie og venner.<br />
Nogle benytter sig af aflastningsfamilier i denne svære situation.<br />
Derefter handler det i bund og grund om, at du tilegner dig nogle ”værktøjer” der gør dig i<br />
stand til at balancere dine egne følelsesmæssige reaktioner i forhold til børnenes.<br />
Udgangspunktet for situationen er:<br />
• At børnenes reaktionerne er normale reaktioner på en i deres verden utryg og<br />
unormal tilstand.<br />
• At du er den voksne - den der bør kunne vise det største overskud.<br />
• At det er vigtigt, at du kan holde igen på dine egne følelser, når børnene er der.<br />
At mor eller far kan være kede af det, er en del af livet, som børn i et vist omfang godt kan<br />
håndtere.<br />
Men børn har ikke godt af vedvarende, at blive udsat for deres forældres uro og utryghed<br />
overfor situationen. Den smitter og gør dem sårbare og angste, da de jo som<br />
udgangspunkt forudsætter, at far og mor kan klare alt.<br />
Hvad kan jeg selv gøre?<br />
Her kan du læse mere om, hvad I som forældre kan gøre for at hjælpe jeres børn godt<br />
igennem skilsmissen.<br />
Det er ikke her og nu løsninger, men retningslinjer og metoder, der kræver et langvarigt<br />
fokus.<br />
Det er retningslinjer, der kan være ganske svære at leve op til, i en i forvejen presset<br />
situation. Men I vil blive bedre til at følge dem efterhånden, og de vil på sigt hjælpe jer til at<br />
bevare et godt forhold til børnene og dermed også til jer selv.<br />
1. Det er vigtigt at forældrene i det hele taget er åbne overfor barnet og forbereder det<br />
grundigt på skilsmissens konsekvenser før den faktiske separation.<br />
Det er bedst, at forældrene er sammen, når de taler med barnet, og at de taler med<br />
det over nogle gange, så barnet for mulighed for selv at stille spørgsmål.<br />
6
For børn er det væsentligt at vide, at forældrene har gjort sig mange overvejelser,<br />
og at de har forsøgt at holde sammen på familien, men at de nu kan se, at en<br />
skilsmisse er den eneste mulighed og den bedste løsning for alle.<br />
Den forklaring børn bedst synes at kunne acceptere er:<br />
At forældrene ikke kan så godt sammen. At der er for mange problemer og<br />
skænderier, og at det derfor er bedst, at de bor hver for sig.<br />
- En konkret analyse af situationen som barnet kan forholde sig til, da det jo som<br />
regel gennem længere tid har bemærket symptomerne.<br />
At tale om at den ene har fundet en anden, er derimod ikke en god forklaring.<br />
Det kan medføre en voldsom vrede mod den pågældende forælder, der i barnets<br />
øjne har svigtet.<br />
For at skabe større sikkerhed i denne usikre situation, er det vigtigt for barnet at få<br />
at vide:<br />
• At barnet fortsat skal se begge forældre.<br />
• At tale med barnet om hvor det skal bo, og hvordan det kommer til at foregå<br />
henholdsvis hos den ene og den anden forælder.<br />
• At tale med barnet om skole og institution - og om hvordan det stadig kan se sine<br />
venner og familie.<br />
Som forælde skal vi være opmærksomme på, at børn sjældent tager initiativ til at<br />
tale om deres følelser i forbindelse med en skilsmisse, fordi de tager hensyn til<br />
forældrene. Derfor er det vigtigt, at forældrene flere gange på forskellige tidspunkter<br />
i forløbet af skilsmissen taler med de involverede børn, da der er tale om en<br />
kolossal omvæltning, der vil medføre mange ændringer på både kort og lang sigt.<br />
2. Det er vigtigt, at barnet forsikres om, at det ikke har del i ”skylden” for skilsmissen.<br />
Større børn får normalt ingen skyldfølelse i forbindelse med skilsmisse, men mindre<br />
børn i 3-4 års alderen kan risikere at føle skyld. De er ikke på samme måde i stand<br />
til at forstå, hvad der forårsager konflikten deres forældre imellem, og kommer ofte<br />
til at se sig selv som ”årsagen”, da det jo er dem det går ud over.<br />
En god tilknytning til begge forældre vil bidrage til at barnet forstår, at bruddet<br />
mellem forældrene ikke skyldtes barnet selv.<br />
3. Med hensyn til barnets boligsituation er det bedst, at forældrene drøfter<br />
boligmulighederne med barnet, og derefter selv træffer afgørelse om, hvordan det i<br />
praksis skal foregå.<br />
7
At lade barnet vælge selv medfører ofte et meget stort og ubehageligt ansvar, i og<br />
med barnet let får en stærk skyldfølelse ved at skulle vælge den ene forælder frem<br />
for den anden.<br />
4. Det er vigtig i videst muligt omfang at lade barnet blive i det miljø, det er vant til, så<br />
det ikke oven i skilsmissesituationen udsættes for tab af lærere, pædagoger,<br />
kammerater, fritidsaktiviteter og andre vigtige holdepunkter i deres liv.<br />
At forældrene vælger at bosætte sig tæt på hinanden efter skilsmissen, er derfor<br />
medvirkende til barnets trivsel, og til at det vil klare sig bedre igennem en<br />
skilsmisse.<br />
5. Der er veldokumenterede belæg for at de børn, hvis forældre evner at samarbejde<br />
og skåne børnene for ubehagelige indbyrdes konflikter, udvikler en højere grad af<br />
selvtillid og har lettere ved at tilpasse sig situationen efter en skilsmisse.<br />
Børn, der oplever at forældrene godt kan sammen, selvom det har været<br />
nødvendigt for dem at flytte fra hinanden, giver hurtigere udtryk for glæde,<br />
tilfredshed og tryghed.<br />
Omvendt ses det, at børn, hvis forældre er i vedvarende konflikt med hinanden og<br />
har en negativ omgangsform præget af kulde eller ligegyldighed, påvirkes negativt,<br />
bliver triste og vrede, og udvikler lav selvtillid.<br />
6. Det er ligeledes veldokumenteret, at børn hvis forældre kan arrangere sig og deles<br />
om samvær, så børnene får lov at udvikle en tæt tilknytning til begge parter, klarer<br />
sig bedst gennem skilsmissen.<br />
Vi bør derfor altid stille spørgsmålstegn ved overvejelser om, hvorvidt det vil være<br />
bedre for barnet ikke at se den anden forælder.<br />
Oftest er der snarere tale om egoistiske forsøg på, at straffe eller undgå den<br />
tidligere ægtefælle, end reelle hensyn til barnet.<br />
Det kan ikke understreges nok, at en skilsmisse er en opløsning af ægteskabet ikke<br />
af forældreskabet.<br />
Og at barnet med mindre det udsættes for omsorgssvigt hos den ene part, stadig<br />
har behov for regelmæssigt og hyppigt samvær med begge sine forældre – også<br />
efter skilsmissen.<br />
7. Det er vigtigt at barnet sikres tilknytning til begge forældres familie, især<br />
bedsteforældrene.<br />
Bedsteforældre på begge sider kan være en stor støtte for børnene i en<br />
skilsmissesituation.<br />
De er ofte garanter for et minimum at stabilitet, i en kaotisk tid, hvor de<br />
repræsenterer det uforanderlige i en utryg og foranderlig verden. Ofte er det dem,<br />
der giver den kærlighed og støtte, forældrene ikke i øjeblikket er i stand til at give,<br />
hvor gerne de end vil.<br />
8
8. Børn skal ikke behandles som voksne, de skal ikke tildeles voksenroller eller selv<br />
påtage sig rollen som ansvarlig voksen.<br />
Børn kan i en skilsmissesituation være en stor støtte for forældrene. Men det er<br />
vigtigt, at de får lov til at vedblive med at være børn og ikke for tidligt presses til at<br />
blive modne. Enten fordi de har måttet lytte for meget til de voksnes<br />
følelsesmæssige problemer, eller fordi de for tidligt har måtte tage for stort ansvar,<br />
f.eks. i forbindelse med huslige opgaver, eller overfor mindre søskende.<br />
9. Som fraskilte bør vi ikke danne ny familie, før de implicerede børn er klar til det.<br />
Det kan være svært for et barn at acceptere en forælders nye forhold, især hvis det<br />
sker på et tidspunkt kort efter skilsmissen, hvor barnet endnu ikke har fået<br />
bearbejdet sine følelser omkring skilsmissen.<br />
Børn kan føle sig oversete, og have svært ved at følge mors eller fars begejstring<br />
for den ny kæreste. Og det er vigtigt at barnet lærer den ny at kende over flere trin.<br />
F.eks. først som forælderens ven, så som kæreste og endelig som partner. På den<br />
måde er det muligt for barnet at følge med i hvad det er der sker, og blive inkluderet<br />
i processen.<br />
(Kilde; K.Boman, M.Nissen og R. Schwartz; Opbrud i familien, B.L. Axelson; Om konflikter)<br />
9