SMS - Akademisk Opgavebank

opgavebank.dk

SMS - Akademisk Opgavebank

BA-projekt

Andreas Hagerman

SMS - begrænsningens kreativitet

Kvalitativ undersøgelse af 302 SMS-beskeder

Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab

Københavns Universitet

Vejleder: Elisabeth Engberg-Pedersen


Indholdsfortegnelse

Indledning……………………………………………………………………4

SMS-forskningen i dag…………………………………………………….5

Hvad er SMS?……………………………………………………………..5

Hvad bruges SMS til?…………………………………………………….5

SMS-forskningen indtil nu………………………………………………..6

CMC (Computer Mediated Communication)……………………………8

Skrift eller tale? – Crystals teori om netspeak……………………….…8

Normbegrebet og sociolingvistikken…………………………………….10

Normbegrebet……………………………………………..……….……..10

SMS-ortografi i forhold til normal dansk ortografi……………………...11

Metode………………………………………………………………………..12

Indsamling af data og rekruttering af undersøgelsespersoner………12

Problemer ved den anvendte indsamlingsmetode……………………13

Bearbejdning af datamaterialet…………………………………………14

Resultater og analyse af empirisk materiale…………………………..15

Gennemsnitslængde……………………………………………………..15

Hyppighedsliste…………………………………………………………...16

Mediespecifikke faktorer…………………………………………………17

Syntaktiske reduktioner………………………………………………17

Leksikalske reduktioner……………………………………………...17

Forkortelser………………………………………………………..17

Vokal-elision……………………………………………………….18

Tegnsætning………………………………………………………19

Udeladelse af mellemrum………………………………………..20

Særskrivning af sammensatte ord……………………………….....20

Kreativ sprogbrug…………………………………………………………20

Afvigende stavning…………………………………………………...20

Talesprogsnær stavning………………………..………..………21

Engelske ord……………………………………………….……..21

Ekspressiv udnyttelse af ortografiske tegn……………..………….22

Store eller små bogstaver…………………..………………22

Rebusskrift……………………………………………………22

Regibemærkninger, akronymer og smileys……………….23

Sammenfatning, resultater……………………………………………….24

Diskussion……………………………………………………………………25

Stavefejl, forkortelse eller kreativ normafvigelse – eller alle tre?……..25

Kreativ normafvigelse………………………………………………………26

Forholdet mellem SMS og tale……………………………………………27

Konklusion……………………………………………………………………28


Perspektivering………………………………………………………………29

Litteratur………………………………………………………………………..29

Bilag…………………………………………………………………………….32

Alfabetisk liste over forkortelser i SMS-korpuset…………………………32

Rekrutteringsbrev……………………………………………………………33

Profiltekst på Boogies hjemmeside………………………………………..34

Standardsvar til respondenter………………………………………………34


Indledning

Den informationsteknologiske tidsalder er over os, og elektroniske

kommunikationsmidler som internet og mobiltelefoner har vundet stor udbredelse. Dette

bachelorprojekt i lingvistik handler om den lille del af den elektroniske kommunikation, som

kaldes SMS-beskeder - korte tekstmeddelelser sendt mellem mobiltelefoner. Mobiltelefoni

og SMS-kommunikation er eksploderet inden for de senere år og har efterhånden udviklet

sig til en central kommunikationsform. Især hos unge mennesker er teknologien slået

igennem, og sociologiske undersøgelser (f.eks. Jessen 2002) peger på, at mobiltelefonen

for mange unge fungerer som en livline til et socialt netværk. Samtidig er massemedierne

fulde af notitser og artikler om sprogbrugen i SMS, men endnu er emnet

underrepræsenteret inden for den videnskabelige forskning. Da jeg personlig havde lyst til

at arbejde praktisk med noget aktuelt, så jeg det derfor som en udfordring at tage emnet

op i et bachelorprojekt.

En opgave om SMS kan gribes an på mange måder. Denne opgave bygger på et

datasæt af 302 indsamlede SMS-beskeder, som analyseres kvalitativt. Det er ikke formålet

at foretage en form for repræsentativ undersøgelse, men at belyse, hvad der

karakteriserer udtrykssiden af sprogbrugen i et overskueligt korpus af SMS-beskeder. Den

potentielle konflikt mellem SMS-mediets begrænsninger (bl.a. den øvre pladsmæssige

begrænsning på 160 tegn og den motoriske/tekniske anstrengelse ved at skrive på det lille

tastatur) og dets potentialer med hensyn til identitet i sprogbrug belyses gennem en

analyse af form. Nærmere bestemt sætter jeg sociolingivistikkens teorier om norm og om

identitet i sprogbrug op imod Crystals netspeak-teori og SMS-mediets specifikke

karakteristika. Det er således en klassisk problemstilling – mennesket over for maskinen –

som præger fremstillingen. Undervejs i opgaven undersøger jeg, hvad der karakteriserer

SMS i forhold til normal skrift, særligt om der er et andet forhold mellem tale og ortografi i

SMS end i normal skrift.

Opgaven er på traditionel vis delt op i fire hoveddele; indledningsvis beskriver jeg, hvad

SMS egentlig er og præsenterer noget af den nyeste forskning inden for området samt

anlægger min egen vinkel på emnet. Dernæst følger et metodeafsnit, som følges af et

kombineret resultat- og analyseafsnit, og afslutningsvis bringes en sammenfattende

diskussion samt en konklusion.


En stor tak går til de mennesker, som var så venlige at stille deres private SMS-

beskeder til min rådighed.

SMS-forskningen i dag

Hvad er SMS?

SMS er en forkortelse for det engelske Short Message Service og vedrører

tekstbeskeder på op til 160 tegn inklusive mellemrum sendt over GSM-nettet til og fra

mobiltelefoner. Det er gratis at modtage en SMS-besked, mens det typisk koster mellem

25 og 50 øre at sende en besked, afhængig af abonnement og mobiltelefonudbyder.

Den første SMS-besked blev sendt i England i 1992, og siden da er

kommunikationsformen vokset eksplosivt. I andet havlår af 2002 blev der således i

Danmark alene afsendt 906 mio. SMS-beskeder, mens antallet af

mobiltelefonabonnementer pr. 100 indbygere var 77,3 mod 72,7 fastnetabonnementer (It-

og Telestyrelsen 2003).

Hvad bruges SMS til?

SMS bruges i overvejende grad som privat kommunikationsmiddel mellem mennesker,

som kender hinanden godt (f.eks. Thurlow 2003). Inden for denne anvendelse opstiller

Thurlow i sit studie af 159 ældre teenagere hele 9 forskellige kategorier af beskeder, alt

efter hvilken kommunikativ funktion de udfylder. Høj grad af intimitet og relationel

orientering er karakteristisk for indholdet af SMS-beskeder. Visse avancerede

mobiltelefoner kan sende gruppebeskeder til op til seks mobiltelefoner/personer ad

gangen, men derudover er hovedparten af SMS-kommunikationen dialogisk og foregår

altså overvejende mellem to personer ad gangen.

SMS kan imidlertid også bruges til mange andre formål, f.eks. betaling af

parkeringsafgift eller kontrol af bankkonti, og mange direkte fjernsynsudsendelser gør brug

af SMS-afstemninger, men disse former for anvendelse er ikke så sprogligt interessante,

da de ofte blot vil indeholde en enkelt eller ganske få forudbestemte karakterer.

På de fleste mobiltelefoner er der afsat ni taster til at dække alle alfabetets bogstaver

samt diverse tegn. Således dækker en enkelt tast altså over adskillige symboler, hvilket

medvirker til at gøre udformningen af en meddelelse ret omstændelig. F.eks. vil


produktionen af beskeden ”Hej Silas” kræve op til 33 tryk på mobiltelefonens tastatur

(afhængig af mobiltelefonmærkets software). Visse mobiltelefoner har indbygget en

såkaldt intelligent ordbog, som ved hjælp af et ordgenkendelsessystem løbende foreslår

de mest almindelige ord, som begynder med det bogstav, forfatteren har indtastet. En

sådan funktion kan lette skrivearbejdet, men har også nogle uheldige stavemæssige

konsekvenser, som jeg kommer ind på senere.

Rent teknologisk er der tale om såkaldt lavbåndbreddebeskeder, hvilket indebærer, at

der ikke er mulighed for at skrive med anderledes skrifttyper, eksempelvis kursiv eller fed,

eller for at tilføje multimedieindslag.

SMS er en asynkron kommunikationsform, hvilket medfører, at kommunikation fra og

til den enkelte mobiltelefon ikke kan ske samtidigt, og at modtageren ikke kan se

beskeden, mens den udformes. Dette medfører yderligere, at der ikke er noget tidspres

under produktionen af en meddelelse, som der f.eks er det ved almindelig samtale,

telefonsamtale eller i de elektroniske kommunikationsformer chat og instant messaging, og

SMS kan derfor også kaldes ikke-spontan. Det, der især er blevet undersøgt i akademiske

projekter, er konsekvenserne af sådanne forhold, sprogligt såvel som sociologisk.

SMS-forskningen indtil nu

I kraft af at den første SMS-besked blev sendt i 1992, er det begrænset, hvad der er

blevet skrevet om og forsket i emnet, hvorfor det kan være vanskeligt at finde relevant

publiceret litteratur. Der er foretaget mange empiriske undersøgelser, men mere teoretisk

stof er svært at opdrive.

Akademiske undersøgelser af SMS har typisk lagt sig inden for den

kommunikationsteoretiske retning kaldet CMC, dvs. Computer Mediated Communication,

hvor imidlertid andre elektroniske kommunikationsformer som f.eks. chat og e-post har

nydt langt større opmærksomhed end SMS. Det skal være usagt, hvad der er årsagen til

denne vægtning af interesse, men det kan have at gøre med, at SMS adskiller sig fra de

”traditionelle” elektroniske kommunikationsformer ved ikke at være egentlig computer-

medieret, hvilket besværliggør en eventuel dataindsamling. Inden for den mere lingvistisk

rettede del af CMC undersøges det typisk, hvorledes mediespecifikke variabler som f.eks.

synkroni (hvorvidt kommunikationen er synkron som online chat over for asynkron

kommunikation som e-post), skærmstørrelse, øvre grænse for tekstlængde (f.eks. de 160


tegn i SMS) og mulighed for anvendelse af multimedie-indslag (f.eks. avanceret grafik,

video og lyd) påvirker sproget i den respektive elektroniske kommunikationsform.

Nedenfor opridser jeg nogle af de senest publicerede forskningsresultater, som fokuserer

på sproget i SMS-beskeder, og som jeg selv har anvendt i mit research-arbejde på denne

opgave.

Ling (2003) har siden midten af halvfemserne gennemført adskillige undersøgelser

omkring mobiltelefoni og unge i Norge, primært med et sociologisk udgangspunkt, ligesom

Kasesniemi og Rautiainen (Kasesniemi m.fl. 2002) i Finland siden 1997 har undersøgt de

unges mobiltelefonkultur. Både Ling og Kasesniemi og Rautiainen finder, at mobiltelefonen

spiller en vigtig rolle for unges selvforståelse og deres integrering socialt. Disse resultater

går fint i tråd med Jessen (2002), som ligeledes konkluderer, at mobiltelefonen fungerer

som livline til et socialt netværk hos unge. Disse undersøgelser har ikke fokus på sproget i

SMS, men viser, at identitetsdannelse og mobiltelefoni/SMS står i en særlig forbindelse,

hvilket også skal komme frem i min opgave.

Mere lingvistiske undersøgelser er repræsenteret ved Thurlow (2003) fra Wales, Hård

af Segerstad (2002) fra Sverige, Döring (2002) og Schlobinski m.fl. (2001) fra Tyskland,

som alle er interessante ved – ud over at være udført af lingvister - at præsentere

resultater, der i varierende grad er sammenlignelige med resultaterne i mit projekt.

Ved hjælp af en undersøgelse, der bruger sociolingvistiske metoder, argumenterer

Thurlow (2003) imod tidens populære antagelser uden empirisk fundament om unges

specialiserede sprog i SMS og finder i stedet, at det mest interessante ved SMS er, at det

bruges som en ny måde til at opretholde sociale relationer på. Det mest opsigtsvækkende

ved Thurlows arbejde er imidlertid hans antagelse, at sproget i SMS drives af tre

sociolingvistiske maksimer; 1) korthed og hurtighed, 2) paralingvistisk erstatning (f.eks.

kompensation for prosodiske effekter) og 3) fonologisk tilnærmelse. Umiddelbart er det

måske svært at forbinde ovennævnte punkter med sociolingvistik, men det er Thurlows

egne ord.

Hård af Segerstad (2002) undersøger, hvorledes svensk bruges i fire forskellige

elektroniske kommunikationsformer (heriblandt SMS). Hun undersøger, hvilke tale- og

skriftsprogstræk der kan spores i hver enkelt kommunikationsform. Desuden opstiller hun

en teori med et hierarki af faktorer (situation, udtryksmåde og synkronicitet), som er

afgørende for, hvordan mennesket tilpasser sprogbrugen det enkelte elektroniske medie.


Schlobinski m.fl. (2001) undersøger i deres pilotprojekt, hvordan 160-tegnsformatet

påvirker den sproglige variation, idet de lægger særlig vægt på typografien i SMS.

Döring (2002) undersøger SMS-sprogets forkortede former og diskuterer, hvad der

genererer det specielle sprog i SMS – om det er de mediespecifikke karakteristika, eller

der også er tale om en form for indentitetsfunktion, som spiller en rolle, når man f.eks.

skriver ”ru2cnmel8r” (”are you two seeing me later?”).

Jeg vender tilbage til disse fire publikationer i min egen analyse og diskussion.

CMC (Computer-Mediated Communication)

Skrift eller tale? – Crystals teori om netspeak

I Crystals populærvidenskabelige bog om elektronisk kommunikation, Language and

the Internet, beskriver han, hvorledes Netspeak, som er et generelt ord for elektronisk

medieret sprog, i dets forskellige afskygninger kan gøre nogle tradtitionelle sproglige

aktiviteter lettere, men har svært ved at håndtere andre. Kernen i denne sag synes at

være forholdet mellem talt og skrevet sprog. Mange forfattere har kaldt sproget i e-post og

SMS for ”written speech” (f.eks. Shortis 2001), mens Crystal selv går så langt som til at

kalde netspeak noget helt nyt;

”The kind of language which is on the Internet in its different situations, though displaying

some similarities with other forms of communication, is fundamentally different from

them… For Netspeak is something completely new. It is neither ’spoken writing’ nor

’written speech’”. (Crystal 2001, s. 238).

Crystal skriver om sprogets forskellige manifestationer – i urtiden som tale- og tegnsprog,

siden ledsaget af skriften og nu endnu en version: det, han kalder netspeak, som er en

selvstændig form for sprog, der ud over at gøre brug af træk, som hører til på begge sider

af skellet mellem tale og skrift, også har helt egne elektronisk medierede træk.

Crystal opstiller syv punkter, hvor skrift og tale sammenlignes. Ganske kort er tale

typisk ”time-bound, spontaneous, face-to-face, socially interactive, loosely structured,

immediately revisable, and prosodically rich” (Crystal 2001, s. 25-28), mens skrift derimod


typisk er ”space-bound, contrived, visually decontextualized, factually communicative,

elaborately structured, repeatedly revisable, and graphically rich.” (Crystal 2001, s. 28).

Situationerne, som den elektroniske kommunikation udføres i, er ifølge Crystal

tidsbundne, flygtige (i og med at en besked kan slettes), og de kræver eller forventer et

umiddelbart svar og udviser meget af den samme energi og påtrængende nødvendighed

som ansigt-til-ansigt-konversation. Ud over at have flere grundlæggende træk fra talesprog

adskilles netspeak til gengæld fundamentalt fra tale ved at mangle løbende feedback fra

modtageren – når man skriver en SMS-besked (eller et e-brev) til en person, indtaster man

bogstav efter bogstav, men disse bogstaver indløber ikke løbende på vedkommendes

skærm, da beskeden først kan sendes, når den er skrevet helt færdigt. Afsender kan

således ikke få løbende feedback, som man får i almindelige samtaler i form af

øjenkontakt, nik med hovedet eller andre tilkendegivelser.

Desuden er rytmen i en eventuel interaktion betydeligt langsommere, påpeger Crystal –

af forskellige årsager kan et svar tage fra få sekunder til flere dage om at ankomme, f.eks.

kan modtageren være uden for mobilnettets dækningsområde, mobiltelefonen kan være

slukket, og en helt tredje mulighed er, at modtageren vælger slet ikke at svare. Ydermere

er alle former for computer-medieret kommunikation langsommere end almindelig tale –

det er ganske enkelt ikke muligt at taste lige så hurtigt, som man taler.

Crystal behandler alle former for elektronisk kommunikation under et og fokuserer på

lighederne mellem de forskellige versioner af netspeak, og denne reduktionistiske tilgang

står i skarp kontrast til de fleste andre CMC-forskere, der snarere fokuserer på forskellene

mellem de forskellige former for elektronisk kommunikation. Af de forskere, som nævnes

her i opgaven, har Crystal den mest opsigtsvækkende vinkel på elektronisk

kommunikation – han mener ganske enkelt, at vi befinder os på kanten af den største

sproglige revolution nogensinde.

Normbegrebet og sociolingvistikken

I lighed med en lang række andre humanistiske discipliner antager sociolingvisterne, at

identitet i vid udstrækning udtrykkes og præsenteres gennem sprogbrug - således

vurderes sproglig adfærd som acts of identity (Hudson 1996, s. 12) – og det er i lyset af

disse generelle teoretiske betragtninger, at analysen i denne opgave udføres. Mere


generelt skriver Mæhlum, at ”Identiteten utkrystalliseres i møtet mellom jeget og ”de

andre”” (Mæhlum m.fl. 2003, s. 109). Ens person bliver hele tiden vurderet af andre

gennem sproget. Gennem en såkaldt ekstern vurdering får sprogbrugeren tillagt en

identitet af andre, og her kan der skelnes mellem ønsket identitet og uønsket identitet.

Sidstnævnte kan opstå, når den eksterne vurdering ikke harmonerer med den interne

vurdering, det vil sige den vurdering, man har af sig selv.

Overfører man SMS-mediets karakteristika og terminologi til denne tankegang, fås

nogle interessante iagttagelser. Det asynkrone element ved SMS, som fjerner tidspresset

ved produktionen af en besked, gør kommunikationen ikke-spontan, hvilket er en

væsentlig forskel fra normal tale, som oftest har udgjort fokus for sociolingvistiske

undersøgelser. Især det manglende tidspres giver SMS-brugeren mulighed for nøje at

overveje tekstens udformning, og det betyder således, at sproget i SMS primært kan ses

som repræsenterende ønsket identitet i kraft af ”greater face management”, som Thurlow

kalder det med en reference til Goffman (Thurlow 2003, s. 14).

Er man først enig i, at sproget er en afspejlning af identitet, at sproget er mere end blot

et middel til at forstå og blive forstået, indebærer en sprogbrugers integrative indstilling her

(Mæhlum m.fl. 2003), at han eller hun gennem at tage en sproglig kode i brug ønsker at

signalere medlemskab af den sociale gruppe, som bruger det sprog.

Normbegrebet

Ifølge Mæhlum m.fl. (2003) er normbegrebet centralt, idet det ”er afgjørende for

hvordan vi skal forstå menneskelige handlinger” (Mæhlum m.fl. 2003, s. 101). Det er

nødvendigt hele tiden at operere med to slags normer, de gruppebaserede normer og de

individbaserede normer. På den ene side kan normen betragtes som de sociale og

kollektive kræfter, som skaber konsensus og konformitet indadtil i en social gruppering. På

den anden side har vi de individuelle og subjektivt baserede mekanismer, som resulterer i

variation og heterogenitet inden for gruppen. De gruppebaserede normer har altså at gøre

med at forsøge at indordne sig, at konvergere og signalere medlemskab, mens de

individbaserede normer har at gøre med at skille sig ud, at divergere. Begge normtyper er

til stede samtidigt og påvirker de valg, sprogrugeren hele tiden må træffe i forhold til at

skabe nærhed til nogle og afstand til andre.


Med hensyn til skriftlig kommunikation er ortografi normalt præget af de

gruppebaserede normer, hvor det handler om at indordne sig, således at individuel

kreativitet holdes ned på et minimum. Hvor de gruppebaserede normer er i overtal, gives

der ikke lejlighed til at afvige fra normen på det ortografiske plan, og her vil man altså se

en vis udviskning af identitet. Jeg skal i det følgende se nærmere på de principper, som

normal dansk ortografi hviler på.

SMS-ortografi i forhold til normal dansk ortografi

Når man læser en SMS-besked, er det ofte slående, at der er noget ortografisk

interessant på spil. I dette afsnit vil jeg tage udgangspunkt i Hansens (1981) overvejelser

omkring det danske sprog og skrift. Det undersøgte datamateriale er på dansk, dansk

skrift, og i forbindelse med at undersøge, hvorledes SMS adskiller sig fra almindelig dansk

ortografi, er en sammenligning naturligvis oplagt.

Hansen nævner tre principper, som en ortografi kan bygge på. Det grundlæggende

princip kaldes det fonematiske princip, som tilstræber en overensstemmelse mellem

ortografisk form og talesprog, og kort fortalt er hovedideen, at til hvert bogstav svarer ét

fonem. Det morfematiske princip, som også kaldes tegnkonstansprincippet, bygger

derimod på morfemer, altså mindstetegn, og sikrer en vis kontans ved at samme morfem

staves ens uanset allomorfisk variation (f.eks. som følge af tryk eller sammensætninger,

f.eks. staves morfemet bag ens i bag! og bagværk). Endelig går traditionsprincippet ud på

at beholde traditionelle stavemåder på trods af lydudviklinger, der har ført til forandring i

udtalen. Stavemåder, som gør brug af traditionsprincippet, ses oftest i højfrekvente ord,

som på grund af hyppigheden ikke volder staveproblemer hos sprogbrugerne.

I et ideelt ortografisk system kan man slutte sig til udtale ud fra skriften og omvendt.

Oprindelig er stavning afledt af udtalen, men da dansk er et gammelt skriftsprog, og da

skriften udvikler sig langsommere end udtalen, er der efterhånden opstået en stor afstand

mellem dansk skrift og udtale, hvilket Hansen (1981) ser som en stor årsag til stavefejl.

Noget andet er, at det er blevet vedtaget at anvende det latinske alfabet, som ikke

nødvendigvis passer lige godt i alle henseender til dansk, hvilket alt andet lige må påvirke

stavningen. I opgavens analysedel ser jeg nærmere på de principper, som ortografien i

SMS bygger på.


Metode

Indamling af data og rekruttering af undersøgelsesdeltagere

At indsamle autentiske SMS-beskeder kan være besværligt, og det faktum, at der selv i

SMS-korpuset til Hård af Segerstads ph.d.-afhandling figurerer beskeder fra forfatterens

venner og familie, giver et praj om vanskelighederne forbundet med indsamling af data.

Med hensyn til indsamling af empirisk datamateriale er det nemlig ikke muligt at få adgang

til SMS-beskeder på samme måde, som man eksempelvis kan gå ind i et chat-rum på

Internettet og udprinte en session af vilkårlig varighed.

Man kunne forvente sig at finde det mest veludviklede SMS-”sprog” blandt

mobiltelefonbrugere, der har et stort SMS-forbrug og som er velbevandrede inden for

mediet. Blandt andre Döring (2001) nævner, at unge og unge voksne sender flest SMS-

beskeder. Jeg valgte derfor at kontakte et antal seere af ungdomsprogrammet Boogie,

som henvender sig til unge i alderen 12-20 år. Da SMS tillige er en væsentlig del af

programmets koncept (i hver udsendelse tages et emne op til debat pr. SMS, og diverse

konkurrencer gennemføres pr. SMS), var det oplagt at rekruttere undersøgelsesdeltagere

fra den hjemmeside, som er tilknyttet programmet. På denne hjemmeside har brugerne

oprettet profiler med brugernavn, alder og køn. 200 brugere i alderen 13-22 år fik i dagene

21-28/2 2003 tilsendt et rekrutteringsbrev (vedlagt som bilag), hvori de blev spurgt, om de

ville deltage i et projekt om SMS-sprog. Igennem en uge skulle de skrive alle deres

afsendte SMS-beskeder ned og til sidst sende dem til mig i et e-brev. Det viste sig dog

hurtigt, at det var for tidskrævende at medvirke i projektet i en hel uge, og

rekrutteringsbrevet blev derfor omformuleret, således at man ved at deltage kun skulle

bidrage med 10 (eller flere) afsendte SMS-beskeder. For at kunne se brugernes profiler og

skrive til dem, var jeg nødt til selv at oprette en profil (se bilag) på Boogies hjemmeside,

hvor jeg indsatte en kort tekst om mig selv og projektet.

Med det ofte intime indhold i SMS-beskeder taget i betragtning lagde jeg i brevet vægt

på, at det var anonymt at deltage, og hvis der figurerede eventuelle navne i beskederne,

var respondenterne velkomne til at skrive XXX i stedet for f.eks. ”Ole”. Af videnskabsetiske

hensyn var det ikke muligt også at anvende personers modtagne beskeder, da det ville


live for besværligt at indhente tilladelse til at bruge beskederne fra potentielt mange flere

forskellige forfattere.

Hvis folk svarede positivt til at medvirke, sendte jeg dem endnu et brev, hvori jeg

forklarede, at de skulle gemme deres afsendte SMS-beskeder i deres mobiltelefoner og så

til sidst kopiere dem ordret til e-post, som skulle sendes til mig. Jeg understregede

vigtigheden af, at beskederne blev overført korrekt til e-post, således at f.eks. tryk- og

stavefejl bevaredes, hvilket kan have afskrækket svage stavere.

Af de 200 adspurgte svarede 22 personer fordelt på 17 piger og 5 drenge positivt på

henvendelsen, men kun 12 personer, 9 piger (1 på 14, 1 på 15, 2 på 16, 3 på 17 og 2 på

20 år) og 3 drenge (på henholdsvis 15, 17 og 22 år), valgte rent faktisk at deltage, da det

kom til stykket. De 12 unge bidrog med i alt 152 SMS-beskeder.

For at få et større SMS-korpus valget jeg at udbygge datagrundlaget med 150 SMS-

beskeder vist i bunden af fjernsynsskærmen under nogle af Boogie-udsendelserne. I

starten af marts 2003 blev 5 udsendelser optaget på video, og de viste beskeder blev

efterfølgende indtastet på pc.

Problemer ved den anvendte indsamlingmetode

Fordelen ved at bruge SMS-beskeder vist i TV som data-materiale er, at forfatterne af

beskederne ikke ved, at beskederne bliver brugt i et projekt. Da beskederne vises

offentligt, vil de sandsynligvis adskille sig fra almindelige SMS-beskeder på det

indholdsmæssige plan – eksempelvis kunne man forestille sig, at beskeder af intim og

selvudleverende karakter var i mindretal – men da formen snarere end indholdet er denne

opgaves fokus, er det af mindre betydning. Den anvendte indsamlingsmetode giver heller

ikke mulighed for at sammenstykke egentlige SMS-dialoger, og det er ikke muligt at se,

om den enkelte besked f.eks. er sendt som et svar eller er en del af et længere

dialogforløb med mange beskeder involveret. Da det ikke er turtagning, som undersøges

her i opgaven, er dette heldigvis ikke et problem, men dermed ikke sagt, at udtrykssiden

ikke påvirkes af beskedens placering i en kommunikation.

Problemet ved denne internet-baserede indsamlingsmetode er, at mødet med

undersøgelsesdeltagerne kun finder sted på nettet, og teoretisk set behøver hverken

deres personlige data eller SMS-beskederne, de har bidraget med, at være i

overensstemmelse med virkeligheden.


Mere specifikt for netop Boogies hjemmeside er det, at brugerprofilerne ofte har præg

af en form for kontaktannonce, og hjemmesiden lægger op til at blive brugt til at finde

venner, eksempelvis har hver profil en gæstebog og en ”tilføj-som-ven-funktion”. Brugerne

skriver typisk, hvilken slags musik de bedst kan lide, hvordan de ser ud og hvad de laver i

deres fritid. Det var derfor vigtigt for mig at anlægge en sober tone i rekrutteringsbrevene

og i min egen profiltekst, så der ikke kunne opstå tvivl om mine hensigter ved at kontakte

de unge mennesker. En af informanterne, en 14-årig pige, måtte da også først sikre sig, at

projektet ikke involverede noget med at vi skulle mødes, inden hun indvilgede i at deltage.

Således er datasættet, som ligger til grund for undersøgelsen, en kombination af to

forskellige slags SMS-beskeder, herefter refereret til som henholdsvis de private beskeder

og Boogie-beskederne. Dette er ikke optimalt, men man må nok se i øjnene, at sådan er

vilkårene for empirisk dataindsamling.

Bearbejdning af datamaterialet

Efter nogle få indledende sammenligninger af de to datasæt, som viste, at de ikke

adskilte sig nævneværdigt med hensyn til ord- eller beskedlængde, sammenførtes alle 302

beskeder i ét elektronisk dokument med henblik på at udføre nogle simple kvantitative

udregninger ved hjælp af de forskellige ordoptællingsfunktioner, som Microsoft Word stiller

til rådighed. Dette program har den brist, at det ikke er i stand til at skelne mellem

leksikalske enheder, som ikke adskilles af et mellemrum, som det ikke er ualmindeligt at

se i SMS-beskeder, f.eks. angives nedenstående besked til at indeholde 26 ”ord” i stedet

for det korrekte 32:

[Hej ven!Festen var helt ok..Det var sjovt at slå katten af tønden igen.Vi sumper også til

lovesongs hernede.Hvordan går det ellrs med jer?Ka du undvære ham?Knus]

Hver enkelt besked blev siden analyseret kvalitativt i forhold til typografi og form.

I analysen af de enkelte beskeder opstod der løbende problemer og tvivlstilfælde – når en

undersøgelsesdeltager f.eks. skriver ”sån”, er det så et udtryk for personens normale

måde at stave til ”sådan” på, eller er det kun i SMS, at vedkommende staver sådan? Her

har jeg på egen hånd været nødt til at foretage nogle skønsmæssige vurderinger.


Under arbejdet med opgavens analysedel har jeg som en ivrig bruger af mobiltelefoni

og SMS været heldig at kunne trække på min egen praktiske viden og erfaring på

området, hvilket har været en forudsætning for at kunne gennemskue de praktiske

anstrengelser, der ligger bag udformningen af mange SMS-beskeder.

Resultater og analyse af empirisk materiale

Jeg har valgt ikke at vedhæfte datamaterialet som bilag, da det fylder for mange sider. I

stedet ledsages mange af underafsnittene i denne del af opgaven af illustrerende

eksempler på beskeder, hvorved mine pointer forhåbentlig fremstår tydeligere.

Gennemsnitslængde

Gennemsnitslængden pr. besked er på 101,8 tegn (inklusive mellemrum), og

beskederne indeholder i gennemsnit 19,5 ord. Beskedernes længde varierer dog lige fra et

enkelt tegn (f.eks. ”?”) til at udnytte alle de 160 tegn. Disse resultater kan sammenlignes

med Hård af Segerstad (2002) og Thurlow (2003), som finder en gennemsnitslængde på

henholdsvis 64 og 65 tegn og kun 14 og 14,8 ord pr. besked. Umiddelbart kunne man

mistænke, at min undersøgelses uensartede datamateriale – data inkluderede SMS-

beskeder fra TV - kunne være årsagen til, at beskederne generelt er så meget længere

end i de to andre undersøgelser, men dette er ikke tilfældet, da selv de private beskeder

har en gennemsnitslængde, der er væsentlig længere end Thurlows og Hård af

Segerstads. Gennemsnitslængden i de private beskeder er således på 96,7 tegn, mens

Boogie-beskederne har en gennemsnitslængde på 107 tegn. Ud over at de to andre

undersøgelser er på engelsk og svensk, skal forklaringen snarere findes i

respondenternes alder i de respektive undersøgelser. Den svenske undersøgelse har

således anvendt personer i slutningen af tyverne, mens de engelske

undersøgelsesdeltagere ikke var under 18 år, hvilket skal ses i forhold til en

gennemsnitsalder på 17,2 år i denne undersøgelse. Det er rimeligt at tro, at mere

etablerede og voksne mennesker bruger SMS til mere praktiske beskeder med en mere

kort og præcis form.


Hyppigst forekommende ord og tegn

. 584 forekomster der 59

! 245 vi 57

jeg 189 ikke 55

, 188 ) 52

det 145 mig 49

og 138 d 45

? 116 skal 42

en 108 men 42

i 93 kan 40

du 89 dig 36

at 86 : 33

ska 76 j 31

til 74 knus 31

har 67 r 31


I hyppighedslister medtages normalt kun ord, men her har jeg valgt også at medtage

alle tegn, da jeg føler, at disse tegns vigtige funktioner i SMS-beskederne retfærdiggør en

plads i listen. Et hurtigt blik på listen viser da også, at korpuset ud over almindelige ord og

bogstaver indeholder mange andre tegn, hvoraf flere optræder hyppigt. Mest iøjefaldende

er det, at punktum og udråbstegn indtager de to første pladser, mens komma,

spørgsmålstegn og sågar en afsluttende parentes også er med blandt de 18 hyppigste

poster. Deres placering i selve listen er dog ikke så interessant som antallet af forekomster

for hver enkelt tegn, som kommenteres nedenfor.

Mediespecifikke faktorer

De forskellige mediespecifikke karakteristika omtalt i afsnittet Hvad er SMS? kan være

årsagen til, at beskederne i datamaterialet helt generelt er gennemsyret af forskellige

former for reduktioner. I det følgende vil jeg præsentere disse forskellige former for

reduktioner. Eksempler på beskeder gengives mellem kantede parenteser, og eventuelle

kursiveringer i beskederne er mine.

Syntaktiske reduktioner

Subjektudeladelse

Subjektudeladelse forekommer i alt 44 gange i korpuset. I overvejende grad drejer det

sig om udeladelse af det personlige pronomen i første person:

[Torsdag er fin med mig! Har nemlig ikke særlig mange lektier for tiden så det

er rart! Glæder mig allerede! c",) knus]

Leksikalske reduktioner

Forkortelser

Forskellige former for leksikalske reduktioner er meget hyppige, og forkortelser er en af

datamaterialets mest almindelige former for reduktioner. Jeg har i denne forbindelse dog

valgt at kalde alle former for leksikalske reduktioner forkortelser, da det er svært at

definere en forkortelse præcist, hvis ikke man udelukkende taler om konventionelle

forkortelser (f.eks. alm.). Korpuset indeholder i alt 59 types (se bilag);

• 7 konventionelle forkortelser (f.eks. alm)


og 52 ukonventionelle forkortelser, delt op i:

• 12 talesprogsefterlignende forkortelser (f.eks. ka for kan)

• 5 rebusagtige forkortelser (f.eks. sk8 for skate, sq for sgu)

• 26 forkortelser, der involverer bortfald af vokal (se nedenfor), hvoraf nogle er

talesprogsefterlignende

• 9 andre ikke helt så kategoriserbare, men dog ukonventionelle eller kreative, forkortelser

(f.eks. mand for mandag og oxo for også).

De ukonventionelle forkortelser er altså klart i overtal (88 %). Til sammenligning finder

Schlobinski m.fl. (2001), at de ukonventionelle forkortelser blot udgør 34 % af alle

forkortelser.

En meget stor forskel mellem mine og Thurlows resultater ses ved brugen af

forkortelser. Jeg finder mange ukonventionelle forkortelser, men som det ses af bilaget,

indeholder mit datamateriale desuden mange forskellige forkortelser af de samme ord,

f.eks. forkortes eller både el, ell og ellr, hvorimod der ifølge Thurlow tilsyneladende er stor

enighed blandt hans undersøgelsesdeltagere om, hvordan ord skal forkortes. Således er

der i hans liste over non-standard orthographic forms ingen eksempler på mere end én

slags forkortelse af samme ord.

Vokal-elision

26 ud af de 59 typer af forkortelser (se bilag) indebærer på forskellig vis vokal-bortfald.

Denne form for reduktion er således den mest almindelige. Dels er der den slags, som

også bruges i f.eks. replikker i tegneserier og lignende:

[xxxxx! NU!! Supermormor kommr på 1 måde bar ikk når j kalder! HJÆLP!!! Har brug 4 a snakke m dig...]

Dels vil en anden form vil være ny for nogle mennesker, nemlig typen lavr i stedet for

laver, her af forfatteren desuden markeret med stort bogstav:

[hejsa pus!Hva lavR du? Jeg siddR i bussen på vej hjem glæder mig til at vi skal

spille kamp igen, der vinder vi nemlig! Knuzzer din XXX]


Ligesom bogstavet r kan bruges til at skrive er, bliver det også her stavelsesbærende.

Vejledningen i at skrive SMS-beskeder, ViSnaxV (Mander 2002), anbefaler at trække

ordene sammen ved at fjerne så mange bogstaver som muligt, uden at meningen går tabt,

og her er det ofte vokaler (schwa) i ordenes endelser det går ud over, da de ikke er så

semantisk ladede som konsonanter.

Tegnsætning

Tegnsætning, som vi kender den, er i mange af beskederne sat helt ud af kraft – igen

helt på linje med anbefalingerne i ViSnaxV (2002) - hvilket især her taget ud af en kontekst

ofte kræver en eller flere ekstra gennemlæsninger for at forstå beskeden korrekt. De

mange forekomster (584) af punktum kan synes at bestride ovenstående påstand, men

kaster man et flygtigt blik på bare nogle få beskeder, afsløres det, at punktum hyppigt

bruges i dets ”prik-funktion”, altså den funktion, som bruges til at angive ufuldstændighed

og dermed måske en mere informel og talesprogsagtig kvalitet. Denne brug er årsagen til

de mange registrerede punktummer. Med 189 forekomster af komma er der ca 0,5 komma

pr. besked, altså langt færre kommaer end punktummer. Dette har at gøre med, at mange

af respondenterne helt undlader at sætte tegn, mens mange andre kun sætter komma

eller punktum for at undgå tvivlstilfælde. Når det så er sagt, må det understreges, at nogle

af undersøgelsesdeltagerne benytter sig af en ganske konventionel og korrekt

tegnsætning.

[Jo, det r godt... Ja. vi var søvnige til oscar... Det SKAL vi se sammen igen... Ok, ring når du ved det... Ha en

vidunderlig fridag! Kys XXXX]

[JEG HAR RÅBT TIL EN DRENG AT HAN HAVDE EN GOD RØV HVOR EFTER JEG SER AT HAN ER

MIN BRORS VEN DET ER 3MÅNEDER SIDEN OG DE DRILLER MIG STADIG KH SWEET ME]

Udeladelse af mellemrum


[Hi XXXXX!D ska bare sige t,hvis d ikk kan tage din vagt 1 mandag,fordi så vil j gerne ha den!D r fordi j

mangler penge,og mand r den eneste anden dag j ka.Knus]

I ovenstående besked på præcis 160 tegn har forfatteren blandt mange andre

pladsbesparende indgreb valgt ikke at bruge mellemrum efter komma og punktum, sådan

som man ellers gør normalt. ViSnaxV (2002) anbefaler netop at udelade mellemrum efter

punktum og komma – hvis man overhovedet sætter komma.

Særskrivning af sammensatte ord

Det var ikke meningen at undersøge respondenternes staveformåen som sådan, men

da særskrivningen af sammensatte ord kan relateres til mobiltelefonernes software og

derfor er noget mediespecifikt, foretog jeg en optælling, som viste 36 tilfælde, hvor et

sammensat ord var delt i to. Mobiltelefonens ordgenkendelsessystem kan være årsagen til

disse særskrivninger, da det er lettere at først indtaste det ene led og derefter det næste

led som et nyt ord. Hvis ordet matematiklærer ikke findes i ordbogen, er det nemmere at

indtaste de mere almindelige ord matematik og lærer en ad gangen.

[Jeg har en gang skrevet en besked til en af mine venner om at min matematik lærer havde stor røv. Dagen

efter fik jeg en stor stak matematik opgaver sur røv ]

Kreativ sprogbrug

Afvigende stavning

Det kan nok være, at datamaterialet er gennemsyret af reduktioner drevet af SMS-

mediets specielle forudsætninger, men der er også eksempler på det modsatte, hvor

unødvendigt lange ord, bogstavgentagelser eller f.eks. gentagne udråbstegn kan gøre det

nødvendigt at forkorte andre ord for at overholde den øvre grænse på 160 tegn.

[ (Jeg vil sige at 1990 var bedst for der var SPICE GIRLS på toppen! GIRLPOOOOOWEEEEER!) ]


Mange beskeder afsluttes med ”knus”, som bare i mit begrænsede datamateriale

staves på hele seks forskellige måder: knus, knuz, knuzz, knuzzer, qnuz, qnuzz. S kan

tilsyneladende skiftes ud med z efter behag, efter alt at dømme især i ”søde” ord som

f.eks. hilsner, jf. eksempler som møzzar, oz (i betydningen også), zez og zøde.

Talesprogsnær stavning

[D lyder faneme kedeligt!!! Begynder lidt a tvivle på supermormors evner i retning a d telepatiske!!! Mon hun

har rottet sig sammn m din mor??? Ses og hyg dig m lektierne, he he... Kyss!]

[J kender godt det der..Sån har j det osse nogle gange m Xxxx,men det r bedst sån her..j ska snakke m ham

i aften.Savner osse dig;( Skriv snart en mail,ikk..]

Talesprogsnær stavning bruges her til at spare plads, men kan også ses som

talesprogstræk, hvor der spilles på SMS-kommunikationens lighed med en egentlig

samtale.

Engelske ord

Påfaldende mange engelske ord og fraser er at finde hist og her i datamaterialet, helt

nøjagtigt 38 ord eller sætninger jævnt fordelt på informanterne. Igen har jeg været tvunget

til personligt at skønne, om et ord kan klassificeres som engelsk eller efterhånden er

optaget i dansk (f.eks. mail). Brugen af engelsk virker umiddelbart ikke motiveret af

mediespecifikke (f.eks. pladsbesparende) faktorer, men må kategoriseres som en

mulighed for at skrive afvigende eller ”smart”.

[Piger uden silicone!!The real once…&selvfølgelig1god historie og1par hotte fyre gør heller ik noget.Knus

Cat ]

I ovenstående besked udviser forfatteren en vis stavebevidsthed og leger med det lydlige

sammenfald mellem once og ones ved bevidst at skrive det forkerte.


[do you want to go to the movies?jeg savner dig kh din ??? jeg elsker dig Hej]

[Surprise! Jeg har sgu fået mine penge. Det havde jeg ikke regnet med.]

Ekspressiv udnyttelse af ortografiske tegn

Store eller små bogstaver

Hård af Segerstad (2002) og Schlobinski m.fl. (2001) gør en del ud af, hvorvidt

beskederne er sammensat af små bogstaver, store bogstaver eller en blanding af de to.

Det er svært at konstatere noget konkret i denne forbindelse, da det typisk vil afhænge af

mobiltelfonens software, om den pr. automatik staver alle ord med små bogstaver eller

med kapitæler, eller som et andet tekstbehandlingsprogram automatisk skriver stort

begyndelsesbogstav efter punktum. Når et enkelt ord staves med kapitæler i en kontekst

af ord med små bogstaver, får det en prosodisk effekt. I nedenstående meget replikagtige

besked har forfatteren taget kapitæler (og udråbstegn) til hjælp, angiveligt for at angive

kraftig stemmeføring.

[David! Du skal aldrig nogensinde kontakte mig igen, jeg hader dig fordi du har LØJET! Men elsker dig stadig

fordi du var så meget for mig.]

[Kelly Rowland’s nye video!!Den er helt klart fed,for den har en SÅ mega god fortælling! en er så sørgelig at

den fik mig til at TUDE!!]

Rebusskrift

I hyppighedslisten ses fire tilfælde (types), hvor et enkelt bogstav eller tegn gør det ud

for et ord, som normalt staves med flere bogstaver, men hvor man ikke kan høre forskel

på udtalen af bogstavet i forhold til hele ordet. Det drejer sig om d, r, v og 4. D, r, v og 4

kan kaldes rebusskrift (eller syllabisk skrift som Hansen (1981) også kalder det), hvor et

tegn tilnærmelsesvis svarer til lyden af et andet ord, f.eks. bruges r for er, d for det og 4


for for (jf. det engelske four og for). Disse tilnærmelsesvist lydlige par

(”bogstavhomofoner”) giver SMS-forfatteren mulighed for at vælge den kortere form.

[R d på søndag? D v j ikk om j ska... Maybe! Kys!]

[Hey Søde xxxxx! Går d bedre? J håber 4 dig a du blir rask t søndag... Kyss og go bedring t dig!!!]

[Hi XXXXX!D ska bare sige t,hvis d ikk kan tage din vagt 1 mandag,fordi så vil j gerne ha den!D r fordi j

mangler penge,og mand r den eneste anden dag j ka.Knus]

Regibemærkninger, akronymer og smileys

Mange avisartikler og populærvidenskabelige udgivelser (f.eks. Rathje og Ravnholt

2002) hævder, at unge mennesker anvender et sprog i deres SMS-beskeder fyldt med

smileys, akronymer og regibemærkninger. Nu er det i denne opgave ikke formålet at

gennemføre en repræsentativ undersøgelse af unge danskeres SMS-sprog, men ikke

desto mindre kan det konstateres, at der i datamaterialet kun figurerer ganske få af disse

træk, som også kendes fra chat-sprog. Blot to regibemærkninger (bogstaver, ord eller

sætninger omsluttet af asterisker, f.eks. *s*, som betyder ”smiler”) og slet ingen

akronymer, som jeg efter Døring (2002) definerer som ord dannet af

begyndelsesbogstavet (og sommetider også 2. og 3.) i flere ord, og hvor alle bogstaverne

udtales, f.eks. RAM, Random Acces Memory, optræder i datamaterialet. På lignende vis

finder Døring (2002) blot et enkelt akronym blandt sine 1000 SMS-beskeder.

En smiley (på engelsk også kaldet ”emoticon”) er en kombination af to eller flere tegn,

hvoraf det ene oftest er en parentesklamme, der tilsammen skal forestille et ansigt. Den

mest simple smiley består af et kolon, en tankestreg og en parentes, :-), som forestiller et

smilende ansigt, når man drejer hele billedet 90 grader med uret. De findes dog i flere

hundrede forskellige versioner (se f.eks. Mander (2002)) og bruges til at angive

forfatterens sindsstemning, idet det er forfatterens ansigt, de skal forestille. De kan ses

som et middel til at omgå skriftmediets manglende muligheder for at markere følelser og

attituder, der i talesprog typisk formidles gennem ansigtstræk.


Helt præcist optræder der i korpuset 32 smileys i forskellige versioner, 21 i de private

beskeder og 11 i Boogie-beskederne. Til sammenligning kan det nævnes, at Thurlow

(2003) finder 39 smileys i et korpus på 544 beskeder. Enkelte respondenter i mit

datamateriale bruger smileys i næsten alle deres beskeder og er på den måde ansvarlige

for en stor del af de registrerede forekomster, mens flertallet slet ikke bruger dem eller kun

bruger dem mere tilfældigt i ganske få tilfælde. En af de 17 årige kvindelige respondenter

står bag hele 12 smileys.

[ Næh...Du kan jo være helt sød! ;) men det vidste jeg jo godt allerede...Og nu er det mig der er sød :) du må

sove godt når du en gang er færdig med engelsk knus]

[Noget jeg fortryder… Jeg mistede min bedste veninde ved det: Erklærede min kærlighed til min bedste

venindes kæreste :’-/ SAVNER SÅ MEGET MIN VENINDE!]

Sammenfatning, resultater

I det ovenstående har jeg forsøgt at opstille de gennemgående træk, som adskiller

datamaterialet fra almindelig skrift. Om det så er mediespecifikke leksikalske reduktioner,

rebusskrift, smileys, afvigende stavning eller engelske ord, så har disse træk én ting til

fælles, nemlig at de afviger fra normal ortografipraksis.

Under bearbejdningen af datamaterialet har en stor forskel i sprogbrugen mellem de

enkelte undersøgelsesdeltagere været slående. Mange af respondenterne afviger stærkt

fra den gængse stavemåde, mens andre skriver helt korrekt, altså i overensstemmelse

med Retskrivningsordbogen. Mobiltelefonernes ordgendelsessystemer (intelligent ordbog)

kan spille en rolle her. Hvis man vil skrive rebusskrift og på andre måder afvigende, er der

ikke brug for en ordbog, ikke en almindelig ordbog i hvert fald.

Flere af beskederne kan indgå i næsten samtlige af de ovenstående kategorier, hvorfor

der er svært at operere med kategorier. At en besked er præget af mediespecifikke

forkortelser, forhindrer den jo ikke i også at indeholde kreativt stavede ord. En optimal

besked opfylder begge slags træk på én gang – hvor forkortelse og kreativitet går op i en

højere enhed - således at der bliver tale om at skrive kort og smart på samme tid.


Diskussion

Stavefejl, forkortelse eller kreativ normafvigelse – eller alle tre?

Det er indlysende, at de reducerede ord optager mindre plads end ord, som er skrevet

helt ud, samtidig med at det kræver færre tryk på tastaturet at indtaste et forkortet ord 1 . På

den måde bliver det både hurtigere og lettere at skrive en besked, når man bruger diverse

forkortelser. Men om behovet for at skrive kort og den praktiske lettelse derved er de

eneste faktorer, der driver sprogbrugeren ud i de til tider meget opfindsomme forkortelser,

er nok tvivlsomt. Ifølge både mine egne, Thurlows (2003) og Hård af Segerstads (2002)

resultater er behovet for at udnytte de 160 tegn til fulde tilsyneladende ikke særlig stort,

hvilket antyder, at denne øvre grænse mest er teoretisk. Crystal (2001) vil her pege på

selve SMS-mediets møjsommelige forhold, der kommunikeres under, som

hovedårsagerne til det forkortede sprog. Selv i traditionelle skriftdomæner er det

møjsommeligere at skrive eksempelvis ”jeg” i stedet for blot ”j”, men her skriver man

fortsat ”jeg” – og således kunne man argumentere for, at møjsommeligheden må være en

mindre vigtig drivkraft. Her er der naturligvis tale om en gradsforskel – det er mere

besværligt at taste på en lille mobiltelefons tastatur end at skrive det med pen og papir -

hvilket omvendt taler for Crystals argument.

Der må imidlertid også være andre faktorer, der genererer det stærkt forkortede sprog i

mange af beskederne 2 . I nedenstående omhyggeligt udformede besked på præcis 160

tegn, der ser ud til at udfylde en såkaldt fatisk funktion (tidsfordriv), har forfatteren blandt

andet valgt at skrive ”home” i stedet for det længere ”hjemme”, således at der også er

plads til pauseprikkerne og det umiddelbart overflødige pynt ”He he og hurra” i starten af

beskeden. Her er de korte former altså i en vis forstand genereret af en

pladsøkonomisering, der skal give plads til de kreative indslag.

[He he og hurra, 4 1 dødsyg fredag... Var home hos dn kære (NOT!) familie... Så d dr comedy show, Den

Ægte Vare! Har pludselig lyst t kys og vingummi bamser! Kys]

1 Brug af ordgenkendelsessystem kan dog være lettere end at skrive forkortelser.

2 Beskedernes indhold og funktion behandles ikke i denne opgave, men disse kan naturligvis også spille en

rolle, der påvirker beskedlængden.


Men i andre tilfælde vælger man at forkorte, selv om der er god plads til at skrive ordene

helt ud, således at tastebesværet minimeres. I nedenstående besked, hvor forfatteren har

valgt at skrive sQ i stedet for sgu, kan det dog diskuteres hvorvidt tastebesværet er blevet

minimeret – det er besværligt at skifte mellem store og små bogstaver – men man får til

gengæld indtrykket af, at forfatteren behersker SMS-jargonen, her oven i købet markeret

ved brug af stort bogstav.

[1980’ERNE der kunne mænd sQ se godt ud uden at blive kaldt for bøsse! Knuz nanna fra helsingør]

Det er tænkeligt, at en sådan SMS-jargon har etableret sig som følge af behovet for at

skrive kort og møjsommeligheden ved at skrive på det lille tastatur og de andre

mediespecifikke variabler. At vise, at man behersker denne jargon og derved vil signalere

medlemskab af den gruppe af sprogbrugere, som bruger jargonen, snarere end de

egentlige ovennævnte begrænsende faktorer, driver sikkert sprogbrugeren ud i de mange

forkortelser af mere ukonventionel art, som kendetegner SMS-jargonen.

Ved at bruge den pr. definition normafvigende SMS-jargon identificerer sprogbrugeren

med Mæhlums m.fl. (2003) terminologi sig indadtil mod de unge og adskiller sig udadtil

mod de ældre 3 (det etablerede). I boogie-beskederne bliver denne signaleren meget

bogstavelig i kraft af den store modtagergruppe, som disse beskeder har. SMS- og chat-

vejledningen ViSnaxV (Mander (2002)) beskriver det således: ”Alene dét, at man kan

spare noget plads og derved få mere med i beskeden, betyder en hel del. Desuden går det

hurtigere og fylder endnu mindre, hvis man bruger forkortelser og særlige udtryk – og så er

der dem, der synes, at det er smart. I nogle tilfælde kan det jo være en fordel at skrive på

en måde, som kun du og dine venner indbyrdes kan forstå.” (Mander 2002, s.10).

Kreativ normafvigelse

Når man ser en typisk SMS-besked taget ud af dens kontekst, kan man på trods af at

den ikke vises på en mobiltelefonskærm umiddelbart se på dens form, at det er en SMS-

besked. Det har at gøre med de mange ukonventionelle forkortelser og anden kreativ

sprogbrug. Umiddelbart kunne det se ud til, at SMS-beskeder er fulde af stavefejl, men

ved nærmere eftersyn – og bevæbnet med Mæhlums m.fl. (2003) begrebsapparat –

3 Jeg antager her, at det især er unge mennesker, som bruger det specielle SMS-sprog, selv om jeg ikke har

læst nogen rapporter, der hævder dette.


forholder det sig anderledes. Derfor giver det ikke rigtig mening at tale om retskrivning i

SMS, for her gælder selvudviklede regler, og overholdelsen af retskrivningsnormen er ikke

påkrævet.

Et velfungerende skriftsystem (ortografi) bygger på et stabilt sæt af regler, som skal

overholdes, således at skriftformen og stavemåden – formen - tiltrækker så lidt af

læserens opmærksomhed som muligt, jf. Hansen (1981). Med den opfindsomme og

afvigende skrivemåde i datamaterialets SMS-beskeder har vi set en slags

fokusforskydning fra indhold i retning af form. Normoverholdelsens hensigt – at lade

formen tage så lidt opmærksomhed som muligt, hvorved læsningen af en tekst bliver

flydende – gælder således ikke i SMS.

I denne opgave har jeg i høj grad anlagt en afsendervinkel. Anlægger man en

modtagervinkel, vil SMS-sproget umiddelbart få svært ved at brede sig til andre medier, da

det kræver en forøget proccesseringsanstrengelse at læse noget, der afviger fra normen.

Hansen-citatet ”…standardiseringens berettigelse er at den sikrer den lettest mulige

informationsoverførsel via skriften” (Hansen 1981, s. 68) kan ikke siges at gælde SMS

og det ville alt andet lige være besværligt og tage lang tid at læse f.eks. en hel avisartikel

skrevet på SMS-sprog med mange normafvigelser.

Forholdet mellem SMS og tale

Som Hansen (1981) nævner, forudsætter overtrædelsen af en regel også dens

eksistens, og således bliver sproget i SMS-beskeder et slags metasprog, der hele tiden

kommenterer normen. Standardskriftsprog vil altid være en slags abstraktion fra talesprog,

og i den forbindelse vil man kunne betragte den stave- og ortografipraksis, der ligger bag

mange af SMS-beskederne, som mere talesprogsnære repræsentationer af tale i kraft af

deres ofte mere talesprogsefterlignende stavning. En slags ’skriv-som-du-hører-regelsæt’

synes at udgøre almindelige staveprincipper i SMS-sprog. Det kan diskuteres, om man

afsnupper ord for at skrive talesprogsnært eller bare for at forkorte så meget som muligt

uden at meningen går tabt – eller begge dele.

Da SMS i kraft af dets flygtige format og relationelle karakter er en ganske informel

kommunikationsform, gøres der, som Hård af Segerstad (2002) ligeledes finder, ikke de

store anstrengelser for at rette stave- og trykfejl eller for at skelne mellem store og små


ogstaver på normal vis. Samtidig giver det asynkrone element en mulighed for

velovervejede og finurligt udformede beskeder, og et sådant kodeagtigt og rebusagtigt

sprog tillader naturligvis ikke stavefejl. Dette paradoksale forhold kommer til udtryk i

beskedernes på en og samme gang informelle og personliggjorte karakter:

[Jeg tænkte nemli.. (Ja, nu har jeg planer..) Måske, kun måske, kunne jeg tage

med dig i aften, og så ku du køre mig derind... ?? Hvad siger du??]

Informalitet forstærkes vha. brug af en løs struktur og en parathed til at lege med sproget.

Afsnupningen af g’et i nemlig vidner om en bevidsthed om det fonologiske system og

bruges til at skrive med en personlig stil.

Konklusion

Vi kom frem til, at SMS har et potentiale for at afspejle ønsket identitet i kraft af

kommunikationens asynkrone natur, der fjerner tidspresset fra interaktionen. I Crystals

netspeak-teori tages dette identitet-i-sprogbrug-parameter ikke op, og selve begrebet

netspeak bliver derfor meget bredt.

Hensigten med normoverholdelsen – som kendetegner mere formelle skriftdomæner –

gør, at forfatterens muligheden for at markere sig gennem ortografien ikke er til stede. Men

det er den i SMS. SMS er et meget personligt kommunikationsmiddel, hvilket den

sproglige form i høj grad er præget af.

Mit datamateriale er meget tilfældigt udvalgt og på ingen måde repræsentativt. Ud fra

datamaterialet fremgår det tydeligt, at SMS er meget populært blandt respondenterne, og

det er tænkeligt, at de fremlagte resultater giver et forvrænget billede af virkeligheden ved

at vise noget af den mest afvigende og ekstreme brug af SMS. En konklusion på opgaven

kunne være, at det i SMS i høj grad gælder om at skille sig ud på sprogets udtryksside.

Denne konklusion må ses i lyset af, at respondenterne i netop dette datamateriale befinder

sig midt i en proces, hvor de er ved at definere sig selv som de selvstændige og voksne

individer, de er ved at udvikle sig til. SMS kan ses som et middel for unge mennesker til at

bekræfte og afprøve deres sociale identitet ved at afvige fra konventionelle former. Med en


sociolingvistisk tilgang til et SMS-materiale har vi altså set, at det ikke kun er SMS-mediets

specifikke karakteristika, som genererer og motiverer normafvigelsen i bred forstand.

Det ortografiske system, SMS-kommunikationen benytter sig af, udviser strukturer betinget

af mediet. Teknikker såsom syntaktiske og især leksikalske reduktioner bringes i

anvendelse for at reducere tid, plads og anstrengelse. Disse teknikker opfylder samtidig

andre formål og indikerer en sproglig bevidsthed, der rækker ud over blot at skrive så

kortfattet som muligt. Ukonventionelle og endnu ikke etablerede forkortelser, ekspressiv

udnyttelse af ortografiske tegn og talesprogsnær stavning er typiske træk, som adskiller

SMS fra almindelig skrift.

Perspektivering

Man hører ofte bekymrede røster om unges forfaldende staveevner som følge af den

”lovløse” stavning i SMS. Det kunne være interesasnt at undersøge, om den slags

bekymringer har hold i virkeligheden. Bortset fra problemet med sammensatte ord er der

intet i mit datamateriale, der tyder på, at SMS-sproget skulle have en negativ påvirkning på

unges stavning, da respondenterne i deres kreative udfoldelser udviste en stor bevidsthed

om det fonologiske system.

Det skal blive spændende at se, om de nyere formater EMS (mulighed for flere

skrifttyper, understregning m.m.) og MMS (multimediebeskeder) vil få den samme succes

og udbredelse som SMS – og i så fald hvordan det vil påvirke den sproglige variation.

Litteraturliste

Flere af litteraturhenvisningerne er kun tilgængelige på internettet. Ved

afleveringstidspunktet (31/7-03) er alle de anviste internetadresser i funktion.

Boogie (2003). URL: http://www.dr.dk/skum/boogie

Crystal, D. (2001). Language and the Internet. Cambridge University Press.


Döring, N. (2002). ”Kurzm. wird gesendet” – Abkürzungen und Akronyme in der SMS-

Kommunikation. [Abbrevations and Acronyms in Text Messaging] Muttersprache.

Vierteljahresschrift für Deutsche Sprache. Heft 2/2002. URL: http://www.nicola-

doering.de/publications/sms-kurzformen-doering-2002.pdf

Döring, N. (2001). ”1x Brot, Wurst, 5Sack Äpfel I.L.D.” – Kommunikative Funktionen von

Kurzmitteilungen (SMS). In: Zeitschrift für Medienpsychologie 3/2002. URL:

http://www.nicola-doering.de/publications/sms-funktionen-doering-2002.pdf

Eldridge, M. og Grinter, B. (2001). Studying Text Messaging In Teenagers. URL:

http://www.cs.colorado.edu/~palen/chi_workshop/papers/EldridgeGrinter.pdf

Hansen, E. (1981). Skrift, stavning og retstavning. Hans Reitzels Forlag.

Hudson, R. A. (1996). Sociolinguistics, Second edition. Cambridge University Press.

Hård af Segerstad, Y. (2002). Konsonantskrift och smilisar. In: Språkvård 4/2002, Svenska

Språknämnden, Stockholm.

Hård af Segerstad, Y. (2002). Use and Adaption of Written Language to the Conditions of

Computer-mediated Communication. Institutionen för lingvistik, Göteborgs Universitet.

URL: http://www.ling.gu.se/%7Eylva/Dokument/concluding_chapter.pdf

IT- og Telestyrelsen (2002). Telestatistik – 1. halvår 2002. URL:

http://www.itst.dk/wimpblob.asp?objno=110268074

Jessen, C. (2002): Simultane medier. Center for Ungdomsforskning. URL:

http://www.cefu.dk/nyhedsbrev/nr5/medier_2/

Kasesniemi m.fl. (2002): Mobile Communication Culture of Children and Teenagers in

Finland. University of Tampere URL:

http://keskus.hut.fi/opetus/s38001/s01/materiaali/4/rautiainen.pdf


Ling, R. (2003) evt : http://www.telenor.no/fou/program/nomadiske/artikler.shtml

Mander, G. (2002): ViSnaxV – kunsten at chatte sig i korthed. Dansk redaktion ved Nils

Klostergaard Hansen. P. Haase & Søns Forlag.

Mæhlum, B. m.fl. (2003). Språkmøte, Innføring i sosiolingvistikk. Cappelens Forlag, Oslo.

Plant, Dr. S. (2001). On the Mobile: the effects of mobile telephones on social and

individual life. URL: www.motorola.com/mot/documents/0,1028,296,00.pdf

Pietrini, D. (2001): : Gli sms e il trionfo dell’informalità e della scrittura ludica.

In Italienisch, Heft 46, november 2001.

Rathje, M. og Ravnholt, O. (2002). R tjat å sms 1 trusl mod skriftsprågd? In: Nyt fra

Sprognævnet 2002/2 juni.

Schoblinski, P., Fortmann, N., Gross, O., Hogg, F., Forstmann, F. & Theel, R. (2001).

Simsen. Eine Pilotstudie zu sprachlichen und kommunikativen Aspekten in der SMS-

Kommunikation. Networx Nr. 22. URL: http://www.websprache.net/networx/docs/networx-

22.pdf

Shortis, T. (2000). The Language of ICT Information and Communication Technology.

London: Routledge.

Thurlow, C. (2003): Generation Txt? Exposing the Sociolincuistics of young people’s text-

messaging. Discourse Analysis Online. URL:

http://www.shu.ac.uk/daol/articles/open/2002/003/thurlow2002003-paper.html

Bilag

Alfabetisk liste over forkortelser


1 – en/et

4 - for

2 - to

a – af/at

alm - almindelig

bar - bare

blivr - bliver

cya – see you

d – det/du

dn – den

dr - der

el - eller

ell – eller

ellrs - ellers

føsda - fødselsdag

gi

go – god

gør - gøre

ha - have

hva - hvad

hvdan - hvordan

ik – ikke

ikk – ikke

inkl- inklusive

j - jeg

ka – kan

kbh – København

kh

kl - klokken

ku - kunne

kommr – kommer

lav - lave

lavr - laver

li - lige


m – med

mand – mandag

md - med

me - med

morn - morgen

Mvh.

nemli - nemlig

o.s.v.

oxo – også

oz - os

r - er

sammn - sammen

samn - sammen

sgu - skulle

siddr - sidder

sk8 - skate

ska - skal

skrivr - skriver

sku – skulle

sq – sgu/skulle

sån – sådan

t – til

ta – tage

v – ved/ved/vil

var - hvad

vær – være

vært - været

Rekrutteringsbrev

Hej,

Jeg læser sprogvidenskab på Københavns Universitet og er i øjeblikket i gang med et

projekt om SMS-sprog. Dertil har jeg brug et antal forsøgspersoner, der kan hjælpe mig,

og jeg har derfor valgt at kontakte nogle tilfældige brugere af boogies hjemmeside. Måske

er det noget for dig? Det går i al sin enkelthed ud på, at du skriver dine næste 10 afsendte

SMS-beskeder ned (gerne flere) og så til sidst sender dem til mig i en e-mail.


Det er selvfølgelig helt anonymt, og hvis der figurerer navne eller telefonnumre i

beskederne, må du gerne slette dem. Jeg kan desværre ikke tilbyde nogen form for

betaling – men du kan naturligvis få et eksemplar af opgaven, når den er færdig en gang i

juni..

Hvis du er frisk, må du meget gerne maile tilbage til mig, så får du videre besked. – Håber

på svar!

Mvh/ Andreas

Profiltekst på Boogies hjemmeside

Hej,

Som en del af research-arbejdet på et projekt om SMS-sprog har jeg oprettet mig som

bruger her på boogie.

Send mig en e-mail, hvis du kunne tænke dig at deltage i projektet eller bare høre mere

om det.

Andreas

Standardsvar til respondenter

Tak for interessen!

Det er meget vigtigt, at du e-mailer beskederne til mig i præcis den form, du selv afsendte

dem i, altså med helt de samme tegn, store og små bogstaver, trykfejl osv (hvis du sletter

navne eller telefonnumre, så bare skriv "XXX" i stedet for fx "Ole"). Beskederne bruges i et

bachelor-projekt, der afslutter et tre-årigt uddannelsesforløb.

Glæder mig til at høre mere fra dig – og bare skriv hvis du har spørgsmål.

Andreas

More magazines by this user
Similar magazines