Fortryk - Inatsisartut

cms.inatsisartut.gl

Fortryk - Inatsisartut

10. mødedag, onsdag den 10. oktober, 2007 kl. 13:00

Dagsordens punkt 2

Redegørelse for dagsordenen.

(Landstingets Formandskab)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Mødet er åbnet.

I mødet den 9. oktober 2007 nåede vi ikke at behandle punkterne 49, 129 og 169.

Disse forslag er sat på dagsordenen for dagens møde som de første punkter.

Fredag den 12. oktober 2007 indstilles punkt 3 vedrørende fastsættelse af Landstingets

samlinger 2008 behandlet.

Og jeg har så meddelt disse.


10. mødedag, onsdag den 10. oktober 2007.

Dagsordenens punkt 49.

Forslag til landstingslov om konkurrence.

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(1. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og det første dagsordenspunkt, det er punkt 49, Forslag til landstingslov om konkurrence. Det

er 1. behandling. Og her det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og

Erhvervsuddannelse der skal fremlægge. Værs'go.

Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og

Erhvervsuddannelse, Atassut.

Landsstyret fremsætter hermed forslag til landtingslov om konkurrence.

I Landsstyrets strukturpolitiske handlingsplan fra 2000 og Fællesudvalget for

erhvervsudvikling i Grønlands rapport fra 2003 beskrives et stort behov for at forbedre og

sikre erhvervslivets rammer for at kunne skabe en selvbærende vækst, og dermed

tilvejebringe grundlaget for en selvbærende økonomi. Visionen er at skabe optimale vilkår for

virksomheder der allerede er etableret, og at stimulere iværksættere og kreative kræfter i

befolkningen til at skabe værdier for sig selv og for samfundet, samt at integrere Grønland i

den internationale økonomi.

Begge rapporter peger på, at den i dag gældende konkurrencelov fra 1992 er utidssvarende.

Et af midlerne for at nå de ovennævnte mål er at forbedre rammerne for konkurrencen ved at

skabe en ny konkurrencelov.


Med det aktuelle forslag sikres et bedre grundlag for retfærdig konkurrence med muligheder

for at nye kræfter kan etablere sig og en styrkelse af myndighedernes muligheder for at gribe

ind over for virksomheder, der forhindrer en retfærdig konkurrence. Et levende erhvervsliv og

en retfærdig konkurrence sikrer i sidste ende resten af befolkningen – forbrugerne – et værn

mod urimelige høje priser på varer og tjenester. Når rammerne for en retfærdig konkurrence

er til stede, vil virksomhederne kunne udnytte ressourcerne mere hensigtsmæssigt, og dermed

have mulighed for at tilbyde en fair pris for den vare eller tjeneste, som de tilbyder

forbrugeren eller andre virksomheder.

Det vigtigste forhold som dette lovforslag indebærer, er et skifte fra et kontrolprincip til et

forbudsprincip.

Med det nuværende kontrolprincip er aftaler som hindrer en fri konkurrence afhængig af

myndighedernes indgriben. Forbudsprincippet indebærer imidlertid at

konkurrencebegrænsende aftaler som udgangspunkt er forbudt. Virksomhederne får derfor et

meget stærkt incitament til at optræde retfærdigt i forhold til deres konkurrenter.

Forbudsprincippet fører til at konkurrencelovgivningen bygger på samme princip som i de

europæiske lande og den øvrige vestlige verden. For virksomheder som planlægger at etablere

sig på markedet, også udenlandske virksomheder, vil dette medføre en sikkerhed for, at

grønlandske myndigheder tager spørgsmålet om retfærdig konkurrence alvorligt og har nogle

effektive værktøjer, der værner virksomhederne mod konkurrenter, der ikke overholder

reglerne på bekostning af dem, der gør det.

Forslaget indebærer, at det både vil være ulovligt at indgå konkurrencebegrænsende aftaler og

at misbruge en dominerende stilling på markedet.

Erhvervslivet er præget af mange virksomheder med monopollignende status indenfor større

eller mindre geografiske områder. Dominans på et marked er vanskeligt at undgå i vort

langstrakte og tyndt befolkede land. Det er ikke forbudt at være dominerende. Det bliver

derimod forbudt at misbruge en dominerende stilling. Et misbrug kan for eksempel være at


indgå aftaler med kunder, der gør det umuligt for andre iværksættere og små virksomheder at

etablere sig på det samme marked eller som gør at disse hurtigt bliver presset ud af markedet.

Det er også et misbrug, hvis en virksomhed bruger en markedsdominans til at tage urimeligt

høje priser for sine produkter eller nægter at levere varer til bestemte kunder.

For at gøre erhvervslivet selvkørende, er iværksættere i dag i stor grad afhængig af hjælp fra

det offentlige via diverse erhvervsstøtteordninger.

Det er imidlertid meget vigtigt, at de offentlige myndigheder kender deres ansvar og ikke

giver ulovlig støtte der bidrager til at forvride konkurrencen. Befolkningens tillid til

forvaltningen er afhængig af, at offentlige myndigheder behandler borgerne på lige vilkår.

Som noget nyt, indebærer forslaget derfor, at ulovlig støtte som har konkurrenceforvridende

virkninger på markedet kan kræves tilbagebetalt.

I tilfælde hvor en kommune planlægger at foretage en erhvervsmæssig investering, skal den

planlagte investering forelægges for Konkurrencetilsynet, som kan meddele forhåndstilsagn

om at investeringen efter tilsynets vurdering ikke vil have en konkurrenceforvridende effekt.

Det vil være tale om en vejledende udtalelse, til gavn både for kommunen, virksomheden og

for virksomhedens konkurrenter.

I tilfælde hvor offentlige myndigheder har interesser i erhvervsvirksomhed på samme område

som de regulerer, vil myndighederne skulle anmelde reguleringer eller beslutninger som kan

have betydning for konkurrencen til Konkurrencetilsynet.

Det er Landsstyrets målsætning, at Konkurrencenævnet aktivt og uafhængigt får de

nødvendige redskaber til at skride ind over for ulige konkurrence, kartel – og

monopoldannelser og diskriminerende praksis. For at gøre dette muligt styrkes

konkurrencemyndigheden med et Konkurrencetilsyn, som skal være sekretariat for

Konkurrencenævnet, som vi kender, samtidigt med at Konkurrencetilsynet får tillagt særlige

beføjelser.


Lovforslaget indebærer at konkurrencemyndighederne i fremtiden får flere opgaver, hvilket

nødvendiggør at der tilføres yderligere midler til området. Dette er der taget højde for i

forslaget til finanslov for 2008.

Konkurrencetilsynet forventes blandt andet at drive informationsvirksomhed overfor

virksomheder og kommuner og samarbejde med andre landes konkurrencemyndigheder.

Konkurrencenævnet kan desuden offentliggøre oplysninger og foretage generelle

undersøgelser om for eksempel pris- og avanceforhold.

Et stærkere Konkurrencetilsyn skaber således mulighed for, og en forventning om, at tilsynet

gennemfører denne type undersøgelser - gavn for myndighedens eget arbejde og dermed for

forbrugerne.

Men først og fremmest får konkurrencemyndigheden bedre muligheder for håndhæve loven

og at udstede påbud over for virksomheder om at bringe ulovlig konkurrenceadfærd til

ophør. Hvis der indgås ulovlige aftaler eller virksomheder misbruger deres dominerende

stilling, kan Konkurrencenævnet udstede påbud om, at de ulovlige aftaler skal ophøre, eller at

angivne priser og avancer ikke må overskrides. Konkurrencenævnet vil endvidere kunne

pålægge administrative tvangsbøder, mens bøder for overtrædelse af loven henhører under

domstolene.

Konkurrencetilsynet kan desuden, med rettens kendelse, kunne foretage kontrolundersøgelser

hos virksomheder for at indhente bevismateriale til brug for Konkurrencetilsynets virksomhed

eller i forbindelse med en straffesag.

Som vi ved, er Grønland præget af mange og små virksomheder, hvor samarbejde mellem

konkurrenter og markedsdeling kan være en nødvendighed for at kunne generere overskud.

Den nye konkurrencelovs forbudsbestemmelser retter sig derfor primært mod større

virksomheder.

Små virksomheder vil, selvom de har høje markedsandele, kunne indgå

konkurrencebegrænsende aftaler med hinanden, med mindre det er tale om meget alvorlige


konkurrencebegrænsninger som prisaftaler eller tilbudskarteller. Alle virksomheder vil

desuden kunne søge Konkurrencenævnet om fritagelse fra forbudsbestemmelserne.

En bred vifte af interessenter i samfundet har været involveret ved udarbejdelsen af forslaget.

Tre arbejdsgrupper blev nedsat i efteråret 2006, som tog stilling til samfundets interesser,

erhvervslivets interesser og forbrugerens interesser. Forslaget har også været i en bred høring

hos organisationer og myndigheder, hvoraf flere at høringssvarene er søgt indarbejdet i

forslaget.

Til slut vil jeg gøre opmærksom på, at Landsstyret i sit arbejde med landstingsloven er blevet

opmærksom på, at der steder i forslaget er behov for enkelte præciseringer. Derfor vil

Landsstyret til 2. behandlingen af lovforslaget fremlægge et ændringsforslag med mindre

tekniske ændringer.

Hermed overgives forslaget til Landstingets videre behandling.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og det var så Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelse.

I forbindelse med fremlæggelse, så skal vi præcisere og erindre til Landsstyret og

medarbejderne, at fremlæggelse af lovforslag, så har fremlæggeren 10 minutters taletid, og nu

har men brugt 15 minutter. Men vi må høre alt der står i papirerne. Men man skal huske på, at

der er 10 minutters taletid, og det skal huske på hos Landsstyret og medarbejderne.

Og nu går vi over til partiordførerne. Først Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, Siumuts ordfører.

Siumut har følgende kommentarer til det af Landsstyret fremsatte forslag til landstingslov om

konkurrence.


Siumut har før gjort opmærksom på, at loven om konkurrence fra 1992 ikke er tidssvarende

mere, så vi hilser forslaget velkommen og glæder os til at behandle det. For det vi skal nå

frem til er, at udstikke bedre rammer omkring konkurrencen.

Landsstyret kundgør her, at man gennem dette forslag kommer frem til en mere retfærdig og

bedre konkurrencekov, hvor der også er mulighed for at tilbringe nye kræfter, hvor der også

kundgøres, at myndighedernes mulighed for at blande sig forbedres overfor arbejdspladser,

der ikke respekterer retfærdighed ved konnkurrence.

Én af Siumut’s mærkesager er en livlig erhvervsliv med retfærdig konkurrence. Idet man kan

undgå at priserne på varer og tjenesteydelser placeres kunstig højt for samfundet og kunderne,

og også fordi man kan give nystartede virksomheder muligheder for at arbejde med overskud.

Når man sætter en retfærdig ramme om konkurrenceloven kan virksomheder bruge deres

ressourcer på en bedre måde, og derved nå frem til passende pris for varer og tjenesteydelser

til forbrugerne og andre virksomheder. Siumut er glad for tt det nu er forbudt at indgå aftale,

som forhindrer fri konkurrence, ikke mindst med hensyn til de nye bestemmelser med hensyn

til produktion af varer samt salg af dem, teknisk udvikling, eller grænsen for størrelsen af

pengeanbringelse og kontrol heraf, samt at der ikke fastsættes bindende priser ved videresalg

af varer.

Vi i Siumut er glade for, at det er Landsstyrets hensigt at forbedre kontrollen af den frie

konkurrence. Vi erfarer, at forslaget kommer til at indebære, at det både vil være ulovligt at

indgå konkurrencebegrænsende aftaler og at misbruge en dominerende stilling i markedet.

Siumut mener, at det er på sin plads, at det er blevet gjort klart med hensyn til

konkurrencenævnets arbejdsområder og rettigheder, men vi mener fra Siumut, at man skal

være på vagt ved fastsættelse af nævnets beføjelser at tage hensyn til andre love, tilknyttet

bestemte arbejdsopgaver, også med hensyn til de enekelte menneskers og virksomheders

rettigheder.

Siumut skal gøre opmærksom på at det er tvingende nødvendigt at smidiggøre kommunernes

muligheder for at være medfinancierende ved opstart af nye virksomheder for at sikre der


virkelig startes nødvendige og velplanlagte virksomheder. Det er derfor også nødvendigt der

udarbejdes lettilgængelige regler om samarbejdet mellem kommunernes tilsynsråd og

konkurrencetilsynet.

Siumut går 100 procent ind for skabe og give mulighed for de lovmæssige grundlag forbedres

med hensyn til tilsynet af kommurenceloven overholdes.

Vi er midt i bearbejdet for af forny samfundets indretning på alle niveauer. Vi arbejder for nye

tiltag, i stedet for énprissystemet, der arbejdes for tiltag til at gøre arbejdet i kommunerne kan

gøres billigere, for at opnå selvhjulpenhed arbejdes der med at fremme erhvervslivet, for at

opnå vore mål bliver oplæring vore menneskelige ressourcer er opdateringen i fuld gang.

For, vi heldigvis selv er i gang med alle kræfter at arbejde helhjertet for vort lands

selvstændighed, derfor er det nødvendigt på alle fronter at arbejde for sikring af en retfærdig

og samarbejdende lovgrundlag for konkurrence.

Me disse ord forlanger vi at lovforslaget om konkurrence inden anden behandling behandles i

landstingets erhvervsudvlag.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og det var så Ruth Heilmann, Siumut. Og nu er det Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit.

Værs'go.

Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Som udgangspunkt er det vel en god ide at vi får en opdateret konkurrencelov. Og det er vel

også værd at være enig i noget som er så teoretisk og bureaukratisk som en konkurrencelov,

og som først og fremmest skal være et værktøj for myndighederne til at sikre at markedet kan

fungere som det skal.

Men det er meget gennemgående argumenter/ord i forelæggelsesnotatet som:

monopollignende status, dominans, at misbruge sin monopol, ulovlige aftaler osv.

allesammen meget Negativt ladede ord og som refererer til de ting man ønsker at ændre på.


Når det er sagt, så er der et dilemma i at, vi jo har et meget stort offentligt engagement i både

virksomheder, institutioner og hvor man selv må gå foran i at sikre, at der ikke sker udnyttelse

af denne dominans på markedet.

Udkastet til loven mangler en erkendelse af, hvad det offentlige har tænkt sig at gøre ved alle

sine engagementer i forskellige virksomheder og hvordan de selv vil sikre at de ikke laver

ulovlig konkurrence.

Inuit Ataqatigiit mener at, et så kompliceret lovforslag, som vil få stor betydning for selv små

virksomheder, skal gøres så brugervenligt som muligt, dette kan gøres ved at sende

informationsmateriale ud til alle, det skal være skrevet på en sådan måde, at det ikke er

nødvendigt at være jurist for at forstå hvad det handler om, der skal både være en pjece og en

mere omfattende og uddybende forklaring.

En af forklaringer kunne være hvad man mener med kommunalt fællesskab?

Inuit Ataqatigiit mener også, at det vil være på sin plads at komme med eksempler på hvor en

anmeldelsespligt vil gælde, allerede i loven, det ville også være på sin plads at loven

omhandler eksempler på hvordan og i hvilket omfang kommunerne må yde erhvervsstøtte

eller ej.

Ligesom Royal Greenland, Royal Arctic Line, TELE også kunne nævnes som de store

virksomheder, hvor der kunne være konkurrenceforvridende elementer. Derudover er der alle

de andre driftsvirksomheder finansieret over finansloven. Ligesom at Hjemmestyret selv

opretter driftsenheder der ellers snildt kunne have været sendt i udbud. Ligesom vi på et

tidspunkt havde problemer med TELE der havde monopol på salg af data og

netværkssystemer, men som vist blev løst, men ikke uden at private måtte kæmpe mod de

store. Greenland Developement's opgaver er ligeledes ikke mere komplicerede end at det

kunne have været sendt i udbud eller stadig endnu billigere ved fortsat at ligge under et

direktorats almindelige opgaver.


Ved første øjekast ligner denne lov som så mange andre love en afskrift af den danske lov på

området. Der er derfor ikke meget data over hvad Landsstyret agter at udstikke af

retningslinier til egne virksomheder på området. For der skal vi vel finde de allerstørste

monopoler.

At man i Grønland ikke vil have karteldannelse, mener Inuit Ataqatigiit er godt, vi mener

også at, man skal passe meget på at, de offentligt ejede selskaber ikke begynder, at yde unfair

konkurrence, med eksisterende små virksomheder, for eksempel skal Nukissiorfiit ikke have

lov til at, importere og sælge olie, Nukissiorfiit er en væsentlig årsag til, at Polaroil/KNI kan

sælge olien så billigt som det er tilfældet, til glæde og gavn for os alle sammen.

Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse at, det er ikke nødvendigt at oprette flere

omkostningstunge registre end vi allerede har, det er meningen at vi skal slanke

administrationen, ikke udvide den, så derfor må konkurrencetilsynet nøjes med at bruge GER

registret, skattekontoret som er centraliseret og anmeldelsespligten til at finde ud af hvilke

fusioner, virksomhedsovertagelser og andet der foregår som måtte få en

konkurrenceforvridende effekt, desuden er det muligt at anvende erhvervs og

selskabsstyrelsen.

Med hensyn til ransagelser mener Inuit Ataqatigiit at del vil være på sin plads at henvise til

retsplejeloven, således at man bliver uafhængig af fremtidige eventuelle lovændringer.

Inuit Ataqatigiit kan tilslutte sig at, loven træder i kraft senere end foreslået, den

mellemliggende tid skal udover udarbejdelse af bekendtgørelser og andet i forbindelse med

denne lov foreslå at, man samtidig udarbejder det nødvendige informationsmateriale, således

at alle er informerede inden loven træder i kraft.

Med disse bemærkninger indstiller vi forslaget til viderebehandling, i Landstingets

erhvervsudvalg.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.


Det var så Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Jens B. Frederiksen,

Demokraterne. Værs'go.

Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører.

At Grønland har brug for en opdateret og tidssvarende landstingslov om konkurrence kan

Demokraterne kun give Landsstyret ret i.

Det forelæggende forslag indeholder mange gode tiltag, men det har også en del mangler, som

Demokraterne gerne vil gøre opmærksom på.

At Landsstyret gerne vil forhindre konkurrencebegrænsende aftaler – populært kaldet

karteldannelser – kan Demokraterne godt forstå, da disse karteldannelser er med til at skabe

kunstigt høje priser på et givent marked.

Der har i de senere år i Danmark og Europa verseret mange sager omkring karteldannelse, og

disse har resulteret i kæmpe bøder til de dømte firmaer. Dette har kunne ladet sig gøre, da

man her har været i besiddelse af den fornødne dokumentation. Netop denne dokumentation

ser Demokraterne som et springende punkt i dette forslag.

• Hvilke kriterier skal ligge til grund for afgørelser i Konkurrencenævnet?

• Er formodninger nok?

• Skal der forelægge underskrevne pris- og markedsaftaler?

Dette skal defineres meget klart og tydeligt i den kommende landstingslov.

Kriterierne for at misbruge en dominerende stilling på markedet skal også defineres klart og

utvetydigt, således at det ikke ”bare” er et skøn, der ligger til grund for en given afgørelse i

Konkurrencenævnet.

• Hvad er en dominerende markedsandel?


• Hvad skal en dominerende aktør på et marked gøre, hvis det er konkurrenternes

manglende evne til at levere en given vare eller ydelse på til en tilfredsstillende pris og

kvalitet?

Landsstyret skriver i sit forelæggelsesnotat at: citat start ”For at gøre erhvervslivet

selvkørende, er iværksættere i dag i stor grad afhængig af hjælp fra det offentlige via diverse

erhvervsstøtteordninger” citat slut.

Langt det meste af den hjælp man har brug for – det være sig rådgivning og finansiering, kan

fås i de nuværende banker i Grønland. Omfattende erhvervsstøtteordninger, som f.eks. ESUordningen

er og bliver en uskik.

Det er vigtigt, at den offentlige iværksætterstøtte bliver forretningsbaseret ud fra de i

virkeligheden eksisterende markedsvilkår, ligesom det er vigtigt, at støtten kun sker i

opstarten og ikke bliver en sovepude for driften af virksomheden.

Se. Det ville have en gavnlig effekt på konkurrencevilkårene i Grønland.

Gælder dette så også fagforeninger, når Landsstyret i deres forelæggelsesnotat skriver, at

offentlige myndigheder ikke må give ulovlig støtte, som har en konkurrenceforvridende

effekt?

For alle fagforeninger er alle potentielle medlemmer et potentielt marked.

Hvis en offentlig myndighed støtter en given fagforening, kan dette så betragtes som

konkurrenceforvridende overfor de andre fagforeninger?

Dette må Landsstyremedlemmet meget gerne svare på i dag og gerne på en måde, der vil

skabe absolut klarhed for alle os her i salen, og de der lytter ved radioerne.


Demokraterne vil stille som krav, at sammensætningen af et Konkurrencenævn, vil blive 100

procent fri for politisk indblanding og styring. Et konkurrencenævn skal være forbrugernes

instrument og ikke politikernes!

Landsstyret skriver i sit forelæggelsesnotat at: citat start ”Konkurrencenævnet kan desuden

offentliggøre oplysninger og foretage generelle undersøgelser om for eksempel pris- og

avanceforhold” citat slut.

Demokraterne er meget imod, at konkurrencenævnet får et bredt mandat til at offentliggøre

oplysninger, da dette vil kunne udbrede kendskab til firmaers forretningshemmeligheder og

forretningsprincipper, der ikke vedkommer andre.

Dette kan være ødelæggende for en virksomhed og det kan og vil Demokraterne ikke

acceptere. For ikke at skabe unødig mistænkeliggørelse bør offentliggørelse af økonomiske

oplysninger og aftalevilkår først ske, når der foreligger en endelig afgørelse, der ikke falder

ud til fordel for virksomheden.

Sidst men ikke mindst vil Demokraterne gerne have at vide om Konkurrencenævnets

afgørelser er vejledende eller bindende.

Vi er alle bekendt med, at vi i Grønland har en institution som hedder Landstingets

ombudsmand. Afgørelser herfra bliver ikke altid fulgt – ikke engang af Grønlands

Hjemmestyre selv!

Landsstyremedlemmet må gerne i dag svare Demokraterne klart og tydeligt på, hvordan

afgørelser fra konkurrencenævnet skal vægtes. Er de vejledende som fiskeriloven eller er de

bindende som kriminalloven?

Førend at Demokraternes spørgsmål er tilfredsstillende besvaret kan vi hverken udtale vores

støtte til forslaget eller forkaste det.


Derfor bør forslaget gennemgå en minutiøs behandling i erhvervsudvalget inden 2.

behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Det var så Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Og nu er det Emilie Olsen, Atassut. Værs'go.

Emilie Olsen, Atassuts ordfører.

Efter at vi fra Atassut nøje har gennemgået nærværende forslag til Landstingslov om

konkurrence vurderer vi at forslaget er godt tilfredsstillende, rammerne for konkurrence i vort

land har igennem adskillige år ikke være tidssvarende og dermed ikke været dækkende for en

reel og fair konkurrence, og vi er som sagt godt tilfredse med at der ved nærværende

lovforslag, søges løst de utidssvarende forhold.

Nærværende forslag er meget omfangsrigt, derfor skal vi uden at komme ind på de enkelte

detaljer, komme ind på nogle af de forhold vi finder er vigtige at understrege:

Vi har fra Atassut flere gange fremkommet med forslag, der har til formål at styrke kontrollen

med pris- og avanceforholdene, for på den måde at sikre de bedste vilkår for forbrugerne. Og

eftersom vi kan se at vores intentioner stort set bliver imødekommet, er vi fra Atassut

ligeledes godt tilfredse med dette skridt.

Vi er også godt tilfredse med at rammerne for at Grønlands Hjemmestyres samt

kommunernes engagement i erhvervslivet gives solide rammer, således at det søges sikret at

det offentlige ved deres engagement ikke er med til konkurrenceforvridende forhold, for det

er vores overbevisning at det offentliges meget store engagement i samfundet bør minimeres,

såfremt det grønlandske erhvervslivs konkurrencedygtighed, på bedste vis, kan udvikles og

styrkes, også i forhold til de internationale forhold.

Ved at der bliver etableret en Konkurrencetilsyn, søges det sikret at Konkurrencenævnets

sekretariatsbistand bliver styrket, derudover får Konkurrencetilsynet tillagt beføjelsen til at


kunne foretage kontrolundersøgelser, og muligheden for at indhente oplysninger bliver

bevaret og styrket.

I forbindelse med dette tiltag finder vi det passende fra Atassut at det på bedste vis sikres og

tages hensyn til at de enkelte erhvervsdrivende har forretningshemmeligheder, men vi finder

det ligeledes vigtigt fra Atassut meget vigtigt at der sikres at de oplysninger der er indhentet

også bliver benyttet og forstået korrekt, og for at sikre dette, mener vi at der er behov for at

have klare og faste rammer for hvordan de oplysninger der er blevet tilgængelige, skal

benyttes.

Eksempelvis er der igennem årene blevet ytret at det er umuligt at få oplysninger fra

fiskerisektoren, men vi har, fra Atassut, igennem vores forberedelse til behandlingen af den

kommende fiskerilov, bemærket at sektoren, der er præget af en meget hård konkurrence, ikke

vil være tilbageholden med at skulle levere oplysninger, men at de samtidigt gør krav på at de

oplysninger der gives også bliver benyttet og forstået korrekt.

Derfor er det vigtigt at der ikke blot kræves talmateriale, vi vurderer fra Atassut, at det er

meget vigtigt, at man i forbindelse med behandlingen af de talmateriale der kommer i det

offentliges hænder, giver den oplysningspligtige mulighed for at uddybe hvordan

oplysningerne skal forstås.

Med dette eksempel regner vi med fra Atassut, at man ved vedtagelse af nærværende forslag

til Landstingslov om konkurrence og ved implementeringen af den nye lov, langt mere end i

dag vil være i stand til at indhente informationer, uden at dette går ud over konkurrencen, og

at de nye lovgivningsmæssige rammer vil være til gavn for samfundet og i særdeleshed for

erhvervslivet i Grønland.

Med hensyn til den, ifølge forslaget nye konstruktion af administrativ personale m.m., har vi

fra Atassut ingen indvendinger.


Med disse ord, og med henvisning til at nærværende forslag er meget omfangsrig, skal vi fra

Atassut indstille til at forslaget behandles af Landstingets Erhvervsudvalg inden

andenbehandlingen.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og det var så Emilie Olsen, Atassut. Og nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit

Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Kattusseqatigiit Parti er vidende om at konkurrence på alle måder er opvækkende samt

udviklende, når den ikke misbruges.

Hvorfor sikring af gode vilkår ved lovgivningen indenfor konkurrence samt den almene

handel, byggeri, fiskeproduktion og selvstændige indenfor fiskeri er yderst vigtigt for os.

Vi er derfor enige i fornyelse af loven der ikke længere er tidsvarende.

Dette skal ikke forstås som om vi vil acceptere hele lovforslaget som den ser ud.

Nej, da samarbejde bestandigt på bedre vilkår for selvstændige er en del af Kattusseqatigiit

Parti’s målsætninger.

Også for at sikre mere lige vilkår ved lovgivningen for erhvervsdrivende, specielt for at

formindske konkurrence til selvstændige fra offentligt drevet virksomheder, der har

landskassen bag sig.

Det er derfor vigtigt for os at sætte gode rammer, lige for alle, ved lovgivningen.

Vi vil derfor kommentere følgende med henvisning til vores udtalelser fra forrige punkt, efter

genvurdering af lovforslaget samt medtage alle reaktioner på høringen således:


Forordningens kap.2 samt kap.3 gælder ikke, hvis konkurrencen begrænses af direkte eller

nødvendige offentlige drift ifølge § 2, stk. 2.

Ligeledes finder Kattusseqatigiit Parti store betænkeligheder omkring Landsstyrets

beslutningskompetence vedrørende § 2 stk.4.

Heri drejer det sig om vurderinger af bestemmelser vedrørende forbud om aftale der

begrænser konkurrence i kap. 2 samt om bestemmelser vedrørende misbrug fra dominerende

stilling i kap. 3.

Vi mener det er højst naturligt med bestemmelser selvfølgelig udfra givne lovgivning af

habitus i konkurrencen.

Vi mener det er unaturligt at Landsstyret stilles som beslutningskompetente overfor almene

vilkår i konkurrencen.

Vi mener også at konkurrence nævnet burde have upolitisk styring og må ifølge almindelige

handels betingelser tage vare på sager, uden politisk indblanding.

Kattusseqatigiit Parti kan ikke acceptere sådanne forhold, da demokratiet stadig i højere grad

vil blive passiviseret, hvis politikerne i højere grad skal indblandes i sådanne forhold..

Vi indstiller derfor afskaffelse af bestemmelser, der muliggør politisk indblanding for at sikre

konkurrence, der ikke styres politisk.

Samt vedrørende § 26 vil kun bestemte §§’er kunne indbringes til Landsretten ifølge stk. 2,

hvorfor udelukkelse af indbringelse af konkurrencenævnets vedtagelser til andre ikke synes

naturligt.

Vi mener at der burde være åben for alle jfr. Enhver mands ret til indbringelse af sager, der er

afgjort af nævnet burde kunne indbriges til Landsretten, uanset hvilke §’er de vedrører.

Med disse bemærkninger indstiller jeg sagen til behandling i lovudvalget inden 2.behandling.


Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og det var så Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Og nu, efter flertallet af partierne

har udtalt, så har de ønsket at sagen sendes til Landstingets Erhvervsudvalg.

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelse.

Værs'go.

Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og

Erhvervsuddannelse, Atassut.

Ja, tak. Først på vegne af Landsstyret, med hensyn til vores forslag til landstingslov om

konkurrence, som Landsstyret har fremlagt. Tak.

I mange år så har denne konkurrencelov forslag fra denne talerstol blevet påpeget. Og vi ved

alle samme, at der er mange ting der er blevet påpeget. Og det er heller ikke mærkeligt, at

man allerede i de tidligere år, og for at rette op på de forhold der plejer at ske, så har man

fremlagt at der er blevet oprettet en arbejdsgruppe til Landstinget.

Og jeg kan sige, arbejdsgruppen har udført omhyggeligt arbejde, og har fået vurderet mange

paragraffer sammen med andre berørte instanser. Og derfor et skridt, i det jeg har fremlagt på

vegne af Landsstyret, så mener jeg at det er et godt skridt.

Og de opfordringer der blev fremlagt fra Konkurrencenævnet, at den vil blive hilst positivt fra

partiordførerne. Og det ønske det kan man ikke komme udenom.

Selvfølgelig, med hensyn til forbrugerne, og med hensyn til Konkurrencenævnets rettigheder,

de må tilpasses. Det kan man ikke komme udenom. Lovudvalget, og sammen med

fagforeningerne og andre berørte parter, det kan jeg fornemme, at det er blevet fremlagt

sammen med dette, og man har fundet det meget interessant fra partiordførerne, og ikke

mindst fra oppositionen blev der fremlagt en hel masse spørgsmål. Og disse spørgsmål dem

kan jeg få besvaret delvis. Og for at undgå at jeg ikke kommer med en forkert redegørelse.


Først så skal jeg gøre opmærksom på, at man både fra Siumut og Atassut, og de

fremlæggelser, mange tak. Og her, med hensyn til sagen, og at de går også fuldstændig ind for

Landsstyrets formål. Og her kan jeg også se, at der er ydet et meget støtte.

Og med hensyn til fra Inuit Ataqatigiit, så kom man blandt andet som et eksempel på, om

hvordan man kan forstå hvad man mener med kommunalt fællesskab. Og det var Inuit

Ataqatigiits Esmar Bergstrøm der har fremsat.

Og Inuit Ataqatigiit mener også, at det vil være på sin plads at fremkomme med eksempler

omkring loven, samt i hvilket omfang kommunerne må yde erhvervsstøtte eller ej. Og det vil

være hensigtsmæssigt at fremdrage eksempler herpå. Og her er det så især kommunerne man

tænker på. Og som det ene, så er det Royal Greenland, Royal Arctic Line og Tele og andre

virksomheder der blev nævnt. Her vil jeg gerne henvise til paragraf 2, fordi det kan ses dér.

Og et af spørgsmålene er, at man har lagt vægt på at de grønlandske myndigheder er placeret

som noget helt særskilt. Og som noget nyt så kan man se, at erhvervsliv der er ejet af det

offentlige, den er med i lovforslaget.

Og for det tredje så sagde Inuit Ataqatigiit, at Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse, at det ikke

er nødvendigt at oprette flere omkostningstunge registre, end vi allerede har, med mere.

Og det der står derfra der kan jeg blot sige, at GER-registret og de oplysninger de tilgår til

GER, der er tale om forskellige aktieoplysninger.

Og Inuit Ataqatigiits Esmar Bergstrøm kom også ind på, at Inuit Ataqatigiit kan tilslutte sig at

loven træder i kræft senere end foreslået. Og her kan jeg forstå, at oplysningerne vil blive

fremlagt. Og vi skal også sørge for at de bliver fremlagt mere uddybende.

Så er det Demokraterne. Jeg har også lagt mærke til, at de stillede en hel del spørgsmål. Og

jeg kan allerede erkende, at jeg ikke kan komme med mere uddybende besvarelse, og at man

ikke klart og meget forståeligt i relevant udvalg kan få besvarelserne. Det vil nok være

nødvendigt, således at det er jo også nødvendigt, at sagen blive omhyggeligt behandlet.


Her blev nævnt hvilket udgangspunkt konkurrencenævnet vil have i sådan nogle sager. Og det

var Jens B. Frederiksen der spørger fra Demokraterne. Og her er dokumentationerne meget

klare i den henseende.

For det andet, med hensyn til placering, som en dominerende placering for markedet.

Og med hensyn til almindelige bemærkninger i paragraf 11, så kan se det der vedrører.

Og som det tredje. Det der starter med ......... dette må ikke være gældende for, det må være

fagforeninger og lignende. Her kan man komme med en besvarelse, at konkurrenceloven

vedrørende fagforeninger, den vil ikke være gældende for dem. Altså konkurrenceloven kan

jeg godt bemærke, at den ikke skal være gældende for fagforeninger.

For det tredje, så sagde Jens B. Frederiksen fra Demokraterne, at Landsstyret skriver i sit

forelæggelsesnotat, og han citerer følgende: ”Men jeg kan komme med en besvarelse, at med

hensyn til oplysninger vedrørende enkeltvirksomheder, det vil ikke blive offentliggjort.” Det

er ikke os eller enkelte virksomheder, at få disse oplysninger offentliggjort.

Afslutningsvis fra Demokraterne så sagde Jens B. Frederiksen fra Demokraterne, han kom ind

på ........ Men ikke mindst fra Demokraterne vil gerne have at vide, om Konkurrencenævnets

afgørelse er vejledende eller bindende. Og i den forbindelse så kan jeg med meget kort få

besvaret, altså jeg kan næsten ikke læse hvad der står, at det skal være bindende, med hensyn

til videreførelse til Grønlands Landsret.

Det var så min korte besvarelse til spørgsmålene. Men som sagt, det der blev fremlagt fra

partiet, og med hensyn til partiernes efterlysning, til hvilket udvalg det skal videre ved, så skal

jeg sige, at vi finder sagen som meget vigtig. Og jeg håber meget på, at lovforslaget, som man

har fundet nødvendigt i flere år at få revideret, så håber jeg på at det vil kunne lykkes at få

lavet det ordentligt.


Og mange tak til Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Disse jeres udtalelser, sammen med

Anthon Frederiksens udtalelser, vil blive henvist til behandling i udvalget. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Det var så Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelse.

Og med hensyn til de spørgsmål, så skal det også lige siges, spørgsmålet til Landsstyret også

kan spørges om skriftligt. Og så kan man også få en skriftlig besvarelse, ligesom nogle af de

spørgsmål han ikke kom ind på.

Den næste er Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

I Landsstyrets besvarelse, med hensyn til det vi har påpeget fra Kattusseqatigiit Partiiat, og da

han ikke kom med mere uddybende, det ærgrer mig.

Og især med hensyn til at det der vedrører at Landsstyret kan blive indblandet, og her er det

paragraf 2, stk. 4, så med hensyn til det der er blevet beskrevet.

Og endelig også med hensyn til paragraf 26. Det der vedrører at man kan indbringe sager til

domstolene. Og i henhold til forslaget, så er det jo kun bestemte paragraffer som kan

indbringes. Fordi vi mener, at i forbindelse med frihandel og fri konkurrence, det der vedrører

dette, så vidt muligt skal undgå politisk indblanding. Og det må man også sikre.

Dermed at private næringsdrivende, og især omkring forskellige aftaler omkring forskellige

forhandlinger. Og med hensyn til det der plejer at ske, at man fra politisk oppefra, med

hensyn til indblanding, så mener jeg at disse skal man være ekstra opmærksomme på i

udvalget. Og vi ønsker at disse skal nøje undersøges. Og da Landsstyret gav tilsagn om dette,

så tager vi det foreløbig til efterretning. Men vi vender tilbage til det, hvis der er behov for det

i 2. behandlingen. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.


Dermed er 1. behandlingen af dette dagsordenspunkt foreløbig færdig. Og partierne henviser

som sagt, så skal sagen viderebehandles i Landstingets Erhvervsudvalg.


10. mødedag, onsdag den 10. oktober 2007 kl. 13.00.

Dagsordenens punkt 129.

Forslag til landstingsbeslutning om at der pr. 01.01.2009 indføres total rygeforbud i alle

offentlige rum, alle indendørs områder, hvor offentligheden har adgang, såsom

restauranter, cafeer, forretninger, skoler, institutioner, transportmidler m.v. Dette

gælder desuden for private virksomheder og arbejdspladser.

( Landstingsmedlem Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit)

(1. behandling)

(Pkt. 129 og pkt. 169 behandles i sammenhæng)

Dagsordenens punkt 169.

Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret at sikre, at der indrettes

særlige rygeområder på offentlige steder, såsom caféer, restaurranter o.lign.

(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

(1. behandling)

(Pkt. 169 og pkt. 129 behandles i sammenhæng)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

og Knud Kristiansen, 2. næstformand, Atassut.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og nu er vi så nået til to forslag der skal behandles under ét. Og det er punkt 129, forslag fra

Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. Forslag til landstingsbeslutning om at der pr. 1 januar

2002 indføres total rygeforbud i alle offentlige rum, alle indendørs områder, hvor

offentligheden har adgang, såsom restauranter, cafeer, forretninger, skoler, institutioner,

transportmidler m.v. Dette gælder desuden for private virksomheder og arbejdspladser.

Og når hun har fremlagt det, så er det også Doris Jakobsen fra Siumut der skal fremlægge

forslag. Og det der står i punkt 169, så står: Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge


landsstyret at sikre, at der indrettes særlige rygeområder på offentlige steder, såsom caféer,

restaurranter og lignende

Disse skal blive besvaret under ét. Og nu er det Juliane Henningsen fra Inuit Ataqatigiit der

skal fremlægge.

Juliane Henningsen, Forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Mindre rygning er et af de vigtigste tiltag for bedre folkesundhed i løbet af de sidste år.

Forstærket indsats og oplysningskampagner er blevet ført. Det er nu på tide at tage skridt til at

minimere rygningen, hvilket vil gøre Grønland røgfrit, og som prioriterer ikkerygernes

rettigheder.

Nogle af de ting, der er blevet mere mærkbare i alle de områder i verden, hvor rygning er

blevet forbudt er færre sygdomme, færre hjerte- og karsygdomme og færre indlagte som følge

af dette. Disse er erfaringer fra Italien og dele af Amerika.

Vi ved alle, at rygning er en hæmsko for folkesundheden og samfundet som helhed.

Tobakkens følger er forskellige sygdommes nærvær, ringere økonomiske vilkår og således

bliver rygerne dårlige rollemodeller for børn og unge. Enden for mange som følge af

rygningen er vanligvis døden på grund af kræftsygdomme.

Hvis Landstinget vedtager et sundt land og en sund befolkning vil dette føre til bedre vilkår

for Sundhedsvæsnet, og dermed kan glædeligvis banes vej for større værdier i livet – kort sagt

et godt og lykkeligt liv. En vedtagelse som vil gavne både rygere og ikke-rygere – såvel børn,

unge som gamle.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Det var Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. Næste er Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, Forslagsstiller, Siumut.


Jeg fremlagte i forårsmøde 2005, et forslag, om at pålægge landsstyret at sikre, at der indrettes

særlige rygerområder på offentlige steder, såsom caféer, restauranter o.lign. Men Landstyret

svarede dengang de ønsker, at sådanne alternativer fremkommer gennem en frivillig ordning i

branchen, inden der skrides til eventuel lovgivning. Men Landstyrets svarede også at,

virksomhederne kommer til at have økonomisk byrde at skulle indrette eksisterende lokaler på

en måde, fordi at mange caféer, restauranter og lignende for øjeblikket ikke har lokaler, hvor

en adskillelse er fysisk mulig, og de vil skulle oprette nye lokaler for at stille et reelt alternativ

til rådighed for gæsterne.

Udover Landstyret lovede at, der skal holdes et nyt møde i løbet af forsommeren 2005, hvor

man mere præcist vil fastlægge, hvornår man kan være klar til en sådan ordning. Udover

svarede at, Landsstyret ønsker, gennem en aktiv dialog med repræsentanter for branchen, at

opnå en frivillig ordning, før der udstedes eventuelle påbud.

Men hvor langt er vi nået nu?? Tingene har ikke rigtigt ændre sig endnu.

Grønland ligger på verdensplan i toppen hvad angår antallet af rygere, og vi ligger oven i

købet suverænt i spidsen blandt de nordiske lande, hvad angår rygning.

Allerede da det store forbrug af tobak startede her i landet blev det forudsagt, at der i løbet af

20 år ville forekomme et stort antal kræfttilfælde, og denne forudsigelse er kommet til at

holde stik.

Heldigvis er vi alle begyndt på at sætte vores sundhed i højsædet, og vi har som følge heraf i

de senere år iværksat politiske initiativer for at formindske forbruget af tobak og for at bedre

sundhedstilstanden i befolkningen.

Som eksempel herpå kan vi tage den forordning om tobak, som vi vedtog i 2004.

I henhold til landstingsforordning nr. 10 af 14. november 2004 om tobak og sikring af røgfrie

miljøer samt mærkning af tobaksvarer, gælder reglerne om røgfrie miljøer iflg. §2 kun


Grønlands Hjemmestyre og kommunerne samt de virksomheder, der er underlagt disse

instanser og endelig de hjemmestyre ejede selskaber.

Efter min opfattelse er det ikke tilstrækkeligt, at forordningen kun gælder for Grønlands

Hjemmestyre og for kommunerne, idet den også bør omfatte offentlige steder såsom caféer,

restauranter o.lign.

Samfundet som helhed må påtage sig ansvaret for at leve et sundt liv, og vi må gøre det i

gensidig respekt, hvilket i dette tilfælde vil sige, at rygere og ikke-rygere roligt må kunne

komme de pågældende steder.

Jeg foreslår altså hermed, landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret skal sikre

rygningsforbud på offentlige steder, såsom caféer, restauranter o.lign.

Knud Kristiansen, 2. næstformand, Atassut.

Og det var Doris Jakobsen, Siumut. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Sundhed og

Miljø, Arkalo Abelsen med en besvarelse.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Siumut.

Landstingsmedlemmerne Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit og Doris Jakobsen, Siumut,

foreslår at Landsstyret pålægges at indføre rygeforbud på offentlige steder, såsom cafeer,

restauranter og lignende. Landstingsmedlem Juliane Henningsen har desuden foreslået, at der

skal være rygeforbud i forretninger, skoler, institutioner, transportmidler samt private

virksomheder og arbejdspladser.

Der er ikke lovgivet om rygeforbud i forretninger, men der er alligevel kutyme, at der ikke

ryges i forretninger. Det er kun glædeligt, at dette har kunnet lade sig gøre uden lovgivning,

og at borgerne respekterer denne kutyme. Landsstyret ser imidlertid velvilligt på, at der

lovgives om rygeforbud i forretninger.

Ifølge Landstingsforordning nr. 10 af 14. november 2004 om tobak og sikring af røgfrie

miljøer, samt mærkning af tobaksvarer, kaldet tobaksforordningen, er rygning ikke tilladt i


offentlige transportmidler, dog er rygning tilladt i særlige rygerum på skibsfartøjer i fast

rutefart. Landsstyret ser velvilligt på, at disse rygerum inddrages, så det fremover kun er

tilladt at ryge på det åbne dæk.

Ifølge tobaksforordningen er der rygeforbud på folkeskoler, sportshaller, svømmehaller,

dagsinstitutioner og døgninstitutioner for børn og unge. Grunden til, at Landsstyret ikke har

ønsket at indføre rygeforbud på institutioner for ældre og handicappede personer skyldes, at

disse institutioner fungerer som hjem for disse personer, og det vil være krænkende for den

personlige frihed, hvis Landsstyret bestemmer over, hvad man foretager sig i eget hjem.

Tobaksforordningen omhandler kun offentlige bygninger, og giver ret til rygning i særligt

indrettede rygerum i disse bygninger. Udviklingen har imidlertid medført, at der af

frivillighedens vej er indført totalt rygeforbud på mange arbejdspladser i de offentlige

bygninger. At indføre et totalt rygeforbud i offentlige bygninger, vil derfor ikke gøre den store

forskel. Mange private virksomheder og arbejdspladser har en rygepolitik. I nogle

virksomheder er der totalt rygeforbud, andre har indrettet særlige rygerum til medarbejderne.

Landsstyret ser velvilligt på, at der bliver indført rygeforbud i de private virksomheder, der er

store nok til at skulle have et sikkerhedsudvalg, det vil sige minimum 10 personer ansat.

Landsstyret ser dog ingen grund til at indføre rygeforbud på arbejdspladser, hvor

medarbejderne arbejder i det fri.

Landsstyret har forsøgt at indføre rygezoner på spisesteder i Nuuk af frivillighedens vej.

Ordningen har været en succes på de store spisesteder, men på de mindre spisesteder har

succesen været begrænset. Gæsterne har ikke altid respekteret rygezonerne og røgen fra

rygezonerne har generet gæsterne i de røgfrie zoner. Landsstyret ønsker, at borgerne kan nyde

deres mad på offentlige spisesteder uden røggener, og er derfor velvilligt indstillet overfor

rygeforbud på alle offentlige steder, hvor der serveres mad.

Landsstyret forudser imidlertid, at det kan være vanskeligt at sanktionere, når rygeforbudet på

de angivne steder overtrædes. Det er ikke en politiopgave, at kontrollere om forbudet

overholdes, så det må ske ved selvkontrol via sikkerhedsrepræsentanter eller via

Arbejdstilsynet.


Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Det var Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø. Og nu er det partimedlemmerne. Og

den første er Vittus Mikaelsen, Siumut, værs'go.

Vittus Mikaelsen, Siumuts ordfører.

Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut har stillet forslag til landstingsbeslutning om at

pålægge landsstyret, at der indrettes særlige rygeområder på offentlige steder, såsom caféer,

restauranter o.lign.

Og

Lnadstingsmedlem Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit har stillet forslag til

landstingsbeslutning om at der pr. 01.01.2009 indføres total rygeforbud i alle offentlige rum,

alle indendørsområder, hvor offentlige har adgang, såsom restauranter, caféer, forretninger,

skoler, institutioner, transportmidler mm. Dette gælder desuden private virksomheder og

arbejdspladser.

Vi i Siumut har med interesse gransket disse to forslag, der behandles sammen.

Vi er grundlæggende enige i de to forslag, med hver sit formål, for vi er i gang med at indføre

strengere og strengere regler om rygning i det offentlige rum. Siumut skal her gøre det klart,

at vi går helhjertet ind for Landstingsmedlem Doris Jakobsen’s forslag om at sikre, at der

indrettes særlige rygeområder på offentlige steder, såsom caféer, restauranter o.lign.

Med disse få bemærkninger henstiller Siumut, at begge forslag behandles i Landstingets

sundhedsudvalg.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Og det var Vittus Mikaelsen, Siumut. Og den næste er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.

Værs'go.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.


Vi har fra Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger til de to næsten enslydende forslag til

landstingsbeslutning fra landstingsmedlemmerne Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit og

Doris Jakobsen, Siumut, vedrørende en styrkelse af regelgrundlaget for rygning på offentlige

steder:

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit anbefale, at der foretages en løbende vurdering af resultaterne af

de oplysnings- og informationsinitiativer, der er taget på området samt opstramningerne af

reglerne omkring rygning i offentligt ejede virksomheder og institutioner.

Vi lægger i Inuit Ataqatigiit vægt på, at man med det formål at få flest mulige mennesker til at

holde op med at ryge til stadighed fortsætter de igangsatte iniatiativer, ligesom vi skal være

opmærksomme på, hvilke kampagneformer der afstedkommer de bedste positive resultater.

Vi skal således fra Inuit Ataqatigiit anbefale en fortsættelse af de initiativer, der hidtil har vist

sig at være succesrige med hensyn til en reduktion af antallet af rygere. Det er vores

opfattelse, at vi må støtte de kampagner omkring oplysning og information, der gøres for at

fremme sundheden samt de initiativer, der er taget med hensyn til etablering af sunde

arbejdspladser.

Vi støtter fra Inuit Ataqatigiit de foreslåede bestræbelser på lovgivning omkring forbud mod

rygning på offentlige steder til færdiggørelse inden år 2009, og vi vil således endelig anbefale

Landsstyret at fremsætte et sådant lovforslag snarest muligt.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Det var Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Nu er det Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.

Begrundelse:

Fra Demokraternes side er vi glade for igen at få mulighed for at drøfte to beslutningsforslag,

som handler om rygning. Begge forslag handler om at indføre rygeforbud på offentlige steder

cafeer og restaurationer. Derudover har den anden forslagsstiller taget forretninger, skoler,

institutioner, transportmidler og private virksomheder og arbejdspladser med.


Demokraterne er bekendt med, at der i forvejen er rygeforbud på skoler og døgninstitutioner

for børn og unge, hvorfor vi ikke vil komme med ekstra foranstaltninger desangående.

Derimod er Demokraterne helt enige i, at der skal være rygeforbud i offentlige

transportmidler. Vi er dog bekendt med, at AUL allerede har forbudt al rygning ombord på

deres skibe, hvor passagererne kun må ryge på dækket.

Demokraterne mener, at de private virksomheder og arbejdspladser selv må bestemme om der

skal være rygeforbud eller om der skal indrettes særlige rygerum, da vi har erfaret at mange

virksomheder nu har indført rygepolitik.

Med hensyn til restaurationer eller kantiner som ejes af private, så er Demokraterne tilfredse

med, at der bliver rygezoner med ordentlig ventilation adskilt fra ikke-ryger områder.

Demokraterne har den indstilling, at man ikke kan bestemme over de private hjem, såsom

døgninstitutioner for voksne samt kollegier for de studerende. Der kan beboerne efter

Demokraternes mening ryge i egne værelser, men der skal være ordentlige

udluftningsmuligheder, så de ikke generer i fællesarealerne.

Vi tillader efter en meget grundig diskussion i gruppen, at der må ryges på værtshuse, hvor

der ikke er madservering.

Det ville være dejligt, hvis alle spisesteder indførte røgfrie dage sådan som man har gjort det

nogen steder. Disse dage kan især børnefamilierne komme ud at spise uden røggener.

Sidst da vi drøftede rygning i salen blev det lovet, at der vil komme en opfordring til de

privatejede restauranter om at lave ikke-ryger zoner. Hvor langt er man nået med

opfordringerne og samtalerne?


Til sidst vil Demokraterne gerne bemærke, at vi sidst forslagene blev drøftet i salen i 2005

sagde, at der ikke er nogen sanktionsmuligheder, hvis rygeforbuddene overtrædes. Det er der

stadig ikke, men det bør der være.

Med disse ord indstiller Demokraterne begge forslag til grundig drøftelse i Sundhedsudvalget.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Og det var Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Og den næste er Kristian Jeremiassen,

Atassut. Værs'go.

Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører.

Vi skal fra Atassut knytte følgende og samlede bemærkninger til forslagene fra Inuit

Ataqatigiits Landstingsmedlem Juliane Henningsen samt fra Siumut´s landstingsmedlem

Doris Jakobsen, der begge har til formål at der indføres rygeforbud på offentlige områder:

Vi skal indledningsvis fra Atassut bemærke at der i forbindelse med arbejdet ”Lad os få et

godt liv”, som i dag er godt i gang med borgermøder i både byerne og på bygderne, hvori der

klart er beskrevet følgende mål:

Citat:

“lovgivning til indførelse af rygeforbud på værtshuse, restaurationer og barer skal

forberedes”. Citat slut.

Vi skal hermed fra Atassut tilkendegive at vi grundlæggende støtter intentionerne om

rygeforbud på værtshuse, restaurationer, barer, cafeer, skibe, forsamlingshuse, servicehuse og

alle offentlige steder hvor folk kan færdes.

Tobak er skadelig og øger risiko for forskellige former for sygdomme: hjerte og

karsygdomme, blodprop i hjernen, lungekræft og mange andre svækkelser i helbredet, derfor

er det på tide at der gennemføres større indsats der har til formål at begrænse rygning, og der

bør her tænkes særligt på ikke-rygere, og vi skal fra Atassut understrege at sådanne skærpede

rygeforbud kan være med til at reducere rygning.


Sygdommen kræft er et stort problem i Grønland og det er endda påvist at der er

sammenhæng mellem tobaksrygning og kræftsygdomme. Det er endda så alvorligt at der i

starten af 1990´erne i Grønland forekom dobbelt så mange kræftsygdomme i forhold til

Danmark, dette viser klart, at der er behov for ekstraordinær indsats for at handle på området.

Til vores glæde i Atassut konstaterer vi at Landstingsforordning nr. 10, af 14. november 2004

er hvori der er rygeforbud i og ved siden af sportshaller, svømmehaller og andre steder hvor

børn og unge færdes.

Vi er fra Atassut ikke i tvivl om at der i starten vil være utilfredse røster, når rygeforbud på

værtshuse, restauranter, barer, cafeer, skibe, forsamlingshuse, servicehuse og alle offentlige

steder, bliver implementeret, for det er blevet en vane og selvfølge at der ryges på offentlige

steder, vi er ligeledes i Atassut ikke i tvivl om folk vil vænne sig til de nye rygefrie vaner på

alle offentlige steder.

Med disse ord skal vi fra Atassut tilkendegive vort støtte til forslag til landstingsbeslutning

om at der pr. 01.01.2009 indføres total rygeforbud i alle offentlige rum, alle indendørs

områder, hvor offentligheden har adgang, såsom restauranter, cafeer, forretninger, skoler,

institutioner, transportmidler mm. Dette gælder desuden for private virksomheder og

arbejdspladser, fremsat af Inuit Ataqatigiits Landstingsmedlem Julianne Henningsen, og vi

skal indstille til at forslaget bliver behandlet af Landstingets Sundhedsudvalg inden

andenbehandlingen.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Og det var så Kristian Jeremiassen, Atassut. Den næste er Anthon Frederiksen,

Kattusseqatigiit Partiiat. Værs'go.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Jeg vil fra Kattusseqatigiit Parti kommentere Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit Juliane

Henningsen’s samt Landstingsmedlem for Siumut Doris Jakobsen’s forslag således:


At tobaksrygning er usundt samt indleder forskellige sygdomme, kan vi alle være godt enige

om.

Kattusseqatigiit Parti mener derfor at der stadig er brug for mere omfattende

oplysningskampagne, specielt fra børnehaver, folkeskoler samt ungdomssteder i tiltag som

forebyggelse af tobaksrygning.

Det er nødvendigt med tiltag til forebyggelse af tobaksrygning i det offentlige, der efter

Kattusseqatigiit Parti’s mening er blandt de farligste for sundheden.

Vi mener at der kan opfordres til at indordne dette i selvstændige virksomheder efter deres

eget overbevisning og frihed.

Ligeledes mener Kattusseqatigiit Parti at offentlige rum i alderdomshjemme, såsom

opholdsstuer og spisestuer også skal indgå i bestemmelserne.

Da man også bør have ældre og andre der ikke ryger i tankerne, også i opholdsstuerne i

alderdomshjemme.

Vi betragter etablering af særskilte rum til rygning som uoverenstemmende med tiltag til

forebyggelse af tobaksrygning.

Med disse bemærkninger indstiller jeg sagens 2.behandling til forårssamling 2008 samt

kræver høring hos alle relevante institutioner og virksomheder inden 2.behandling.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Det var Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. De næste er besvarelse fra

forslagsstillerne. Først Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. Efterfølgende Doris Jakobsen.

Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit.


Til partierne og Landsstyret der kom med en besvarelse, det siger jeg selvfølgelig tak for.

Med hensyn til rygerne, så er de på 64% på landsbasis, og det er ret så højt tal, og derfor er vi

vidst nok blevet enige om, at der bør laves en ændring.

Først til Landsstyrets besvarelse, så mener jeg, at Landsstyrets initiativer omkring sundhed,

jeg har stillet et forslag, der rammer formålet, og derfor med hensyn til totalt rygeforbud og

indførelsen og deres støtte, at de finder det interessant. Og denne udmelding det er jeg glad

for.

Og med hensyn til Siumuts ordførerindlæg, så med hensyn til de to forslag der blev fremlagt

under et, så er det Doris Jakobsen, med hensyn til at der skal indrettes særlige rygerum på

offentlige steder. Så vil jeg gerne spørge, hvad de egentlig mener om mit eget forslag, fordi de

kun har taget stillingtagen til Doris Jakobsens forslag.

Og jeg siger tak til støtten fra Inuit Ataqatigiit. At man på alle offentlige steder, at man støtter

forslaget på baggrund af sundhedstiltag.

Og med hensyn til Demokraterne at man på restauranter og andre steder og deres støtte om

rygeforbud, de støtter, men på den anden side, så siger de, at rygning kan fortsætte i barerne.

Og selvfølgelig også til Atassut. Jeg var lige ved at overse dem. Jeg vil gerne sige tak til den

fulde støtte for mit forslag. Det er korrekt, at vi ved alle sammen, hvilke konsekvenser

rygning har, det er meget alvorligt på sygdomsområdet og på mange andre områder. Både og

direkte til rygerne og indirekte konsekvenser til ikke rygerne, og hvis vi ikke gør noget, så vil

vi blot kigge på sygdomme, der af sted kom fra rygning og det vil blive udviklet.

Og med hensyn til Kattusseqatigiit Partiiat og med hensyn til støtte til mit forslag, det siger

jeg tak for. Selvfølgelig kan man sige, at private virksomheder, har man peget på, at der må

laves nogen særskilte ordninger, og det er ikke i harmoni med mit forslag.

Jeg mener, at vi politisk med hensyn til vores sundhedsfremmende initiativer, så kan vi ikke

komme udenom, at vi er på vej hen imod, at på offentlige steder at man skal kunne indføre


totalt rygeforbud . Her er det blot spørgsmålet, hvornår man kan nå dette mål. Jeg mener, at

de ansvarlige i Landstinget bør tænke mere over og være mere fornuftige over, hvornår vi

efter arbejdet skal indføre totalt rygeforbud. Hvornår skal vi holde op med at sige, at det er

almindeligt, at man ryger i både restauranter og barer. Vi ved alle sammen, at der er ikke

nogen goder eller fordele ved at ryge i offentlige rum.

Og derfor finder jeg det også meget oplagt, at den bliver genbehandlet nøje i udvalget. Jeg

mener også, at disse to forslag må behandles ret særskilt, fordi der er forskelle mellem

forslagene. Jeg foreslog totalt rygeforbud også i restaurationer og barer, det er mit forslag.

Og her vil jeg blot henvise til de allerede indhøstede erfaringer i Udlandet og hvilke

konsekvenser de har haft efter rygeforbud, at de har været meget gode. Jeg håber så på, at vi

tager en beslutning, hvad det er man henviser især på dem. Fordi vi kan ikke vende det blinde

øje til, at vi samtidig medudøvere sundhedsfremmende initiativer og samtidig ikke gør noget

ved den rygning. Og derfor disse to forslag så mener jeg, at de også bør behandles særskilt.

Jeg vil endnu engang sige tak til dem, der støttede forslag. Og det er vidst nok dem, der er i

flertal. Men vi ser det, og jeg har gode forhåbninger til dem.

Knud Kristiansen, næstformand for Landstinget, Atassut.

Det var Juliane Henningsen fra Inuit Ataqatigiit. Den næste er den ene forslagsstiller, Doris

Jakobsen fra Siumut.

Doris Jakobsen, Siumut.

Ja jeg siger også tak med hensyn til samtlige besvarelser til mit forslag til partierne og til

Landsstyret.

Juliane Henningsen har korrekt at hendes og mit forslag er forskelligartede, fordi jeg foreslog

at pålægge Landsstyret at sikre at der indrettes særlige rygeområder på offentlige steder. Men

formålet i mit forslag er, at en person der ryger, vi kan ikke tvinge vedkommende til at holde

op med at ryge. Men selvfølgelig uden at tvinge dem, så kan man se, at der bliver færre og

færre rygere. Her mener jeg, at oplysningskurser de har haft en synlig effekt. Og med hensyn


til rygerne, dem respekterer jeg personligt, og jeg respekterer også ikke-rygerne. Og derfor i

respekt til alle og ikke blot smide dem ud, så vil jeg helst have, at jeg har stillet forslaget om,

at der indrettes særlige rygerum.

Ja dette forslag har jeg stillet flere gange tidligere, ligesom Juliane Henningsens formål, at der

skal opnås totalt rygeforbud, og der har man givet afslag. Nu støtter jeg 3. gang forslaget. Det

har jeg til 2005 foråret og efteråret og nu, og dengang støttede Inuit Ataqatigiit ikke forslaget,

men heldigvis er de begyndt at støtte forslaget nu. Og nu siger Landsstyret, at man skal prøve

på at opnå noget på frivillig basis, men det har man ikke kunnet opnå, det er derfor jeg har

stillet forslaget.

Og jeg er også tilfreds med Landsstyrets besvarelse på nuværende tidspunkt. Fordi de

erkendte, at selvom man ikke laver sådan en lovgivning, at man ud fra frivillig ordning og

den, at man vil lave ordning på de offentlige steder at det ikke lykkedes, og derfor blev det

påvist, at det er nødvendigt at man skal lave nogle initiativer. Jeg har lagt mærke til, at

samtlige partier har viljen til at være med i ordningen, og det er taknemmeligt.

Siumut der i 2005 har støttet mit forslag fuldt ud, og jeg har også lagt mærke til med hensyn

til mit forslag, at den støtter mit forslag fuldt ud.

Juliane Henningsen sagde, at hun gerne vil vide, om de har støttet hendes forslag eller ej. Når

man læser i Siumuts ordfører, så står der: Siumut skal her gøre klart på, at vi går helt

helhjertet ind for Landstingsmedlem Doris Jakobsens forslag om at sikre at der indrettes

særlige rygeområder på offentlige steder så som cafeer og restauranter og lignende. Sådan en

besvarelse forstår jeg, at Siumut støtter forslaget fuldt ud.

Med hensyn til Demokraterne har jeg også lagt mærke til med hensyn til vores forslag, jeg er

også vidende om, at Demokraterne, da jeg stillede mit forslag i 2005, så har de støtte forslaget

og ønsket, at den sendes til udvalg. Og her med mit forslag i 2005, der er fremkommet det

tilsvarende og støtter forslaget. Jeg har lagt mærke til, at Demokraterne er åben overfor disse

to forslag, men her er det afgørende, hvor man er placeret henne, og hvordan man skal


forholde sig, når man er på restaurationer og hvordan i barer. Jeg mener, at man alle sammen

skal være åben for alle disse forhold i behandlingen i udvalget.

Jeg mener at Juliane Henningsen og mit forslag, at man kan kunne indgå et kompromis i

udvalget omkring disse to forslag.

Og med hensyn til Atassut og mit forslag i 2005, de har givet afslag på dem, og her med

hensyn til at man betragter de private, dem skal man respektere fuldt ud, for de har friheden,

om de vil tillade rygning eller indføre rygeforbud eller særskilte rygeområder. Også fordi de

dengang sagde, at de vil være omkostning. Og jeg mener også, at man må løse dette problem

på en eller anden måde, og med hensyn til at de er åbne for det, det har jeg lagt mærke til, og

jeg er glad for, at de sender den til udvalgsbehandling. Og nu er de begyndt at endda kræve

totalt rygeforbud, det er jeg glad for.

Kattusseqatigiit Partiiat har også viljen til, at man indfører rygeforbud. Jeg mener, at det er

samtlige partier og Landsstyrets udmelding, de giver grund til gode forhåbninger med hensyn

til, at vi kan tage det næste skridt.

Dengang at Grønlands Hjemmestyres direktorater og da vi udarbejdede lovgivning omkring

rygning, så er det ærgerligt, at vi ikke har medtaget alle disse. Og det er først nu

efterfølgende, at vi er begyndt at rette op på det, men man kan bemærke, at folk i løbet af

årene er blevet mere åbne, og at man værdsætter sundheden. Og derfor med hensyn til de

opstramninger og vore krav de er blevet mere udtalt. Der er også flere virksomheder, der har

særskilt rygepolitik. Altså vi tager skridt hen ad vejen, og her uanset om hvilken lov vi peger

på, så vil det være et skridt for os alle sammen.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Det var Doris Jakobsen, Siumut. Den næste er Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit

Partiiat.

Og med hensyn til Juliane Henningsens forslag, så kom hun ind på, at det kan behandles

særskilt. Her kan jeg blot udtale, at man i forbindelse med udvalg, så bliver disse behandlet


under et, men i betænkningen så kan man få dem kommenteret særskilt. Og så skal man

selvfølgelig også have særskilte afstemninger.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Det er med hensyn til vores ønske om høring. Det har i sagt op og ned, at Landsstyret i deres

besvarelse, især med hensyn til værelse for handikappede og de ældre. Og med hensyn til

rygning, at det sker på offentlige steder, at man blot vil tillade dem at fortsætte, eller man ikke

tænker på, at man vil få den ændret, og især på barer og restaurationer som er ejet af private,

fordi alle bliver jo ejet af private. På disse var det for et par år siden, hvor ejerne var imod,

med hensyn til indførelse af lovgivning og den stærke vrede væring, det har man set, og nu

ved vi ikke, hvordan det forholder sig netop nu, derfor mener jeg at det er vigtigt, at man i

disse år er begyndt at minde om de forhold på nuværende tidspunkt, eller hvad de mener om

forholdene.

Og med hensyn til at rygning er totalt usundt og selvom man er vidende om den, så mener jeg,

at det vi plejer at møde i det daglige, hvor der er nogen overraskende elementer. Det må vi

også komme ind på i denne debat. Nemlig især når man er på vej på arbejde om morgenen, så

kan man ryge, blandt andet små børn der ryger, mens de er på vej hen mod skolen. Det er

sådan noget, man overhovedet ikke skulle ane, de har ikke noget imod at ryge, med en tændt

cigaret og går på vej til arbejde. Jeg mener, at vi også voksne må påpege sådan noget forhold.

Vi ved at det er usundt.

Og nu er vi begyndt at angribe de voksnes rygevaner, og det er også helt i orden. Men hvis

vores initiativ skal foregå ordentligt, så skal vi prøve på at overbevise børnene, og vi skal også

huske vores store ansvar, vi er forældre, i den henseende. For beklageligvis så ser vi også, der

er også nogen forældre, der tilbyder cigaretter og lignende til deres børn. Vi ved at det er

forbudt at købe tobak, når man er under 18 år i dag, og dette må der laves en stærk oplysning

om, at komme ind tæt på i hjemmene. For hvis der bliver flere og flere børn der ryger, så vil

der være flere og flere sygdomme, der har udspring fra tobaksrygning.


Og vores initiativer, og hvis vi altid skal starte fra dem, der allerede er blevet ældre, det er

ellers også i orden, at både ældre og voksne holder op med at ryge. Men det vigtigste er børn

og brugen af tobak hos børn burde være totalt forbudt. Altså vi har ansvaret, og forældrene

har ansvaret for det, at vore børn ikke ryger. Men der er alt for mange forældre, der med

hensyn til vore børn der ryger, der blot ser på og accepterer forholdene. Selvfølgelig er jeg

også vidende om, at børn prøver at ryge i smug, vi må være opmærksom på sådan nogen

forhold, og forældrene må være ekstra opmærksomme på det området. Ja, vi næsten alle

sammen har vidst nok også prøvet at ryge, da vi var små.

Jeg mener, at børn og initiativer rettet mod dem, det er det man skal have størst fokus på, at

derfor da sagen er af alleryderst vigtighed, så ønsker jeg, at den bliver udsat til

forårssamlingen, således at når man har gennemført oplysning og høring, så kan man tage den

bedst mulige beslutning.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Det var Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat. Den næste er Landsstyremedlemmet

for Sundhed og Miljø.

Og her kan man fornemme, at i denne stade af debatten, så er partiordførerne og flertallet af

dem, der henviser sagen til behandling i Sundhedsudvalget.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø.

Jeg mener, at vi har grund til at lægge mærke til og være stolte over, at vores to yngste

medlemmer i Landstinget ikke er bange for at xx omkring det tabuemne, hvor Juliane

Henningsen fra Inuit Ataqatigiit og Doris Jakobsen fra Siumut kom ind på det tabubelagte

område.

Tak til samtlige partiordførere, og jeg kan høre, at vores udmelding fra Landsstyret ud fra

forslagene, de er meget enslydende, og samtlige partier peger hen imod det, som man skal gå

videre.


Og Demokraterne spurgte om, at i forbindelse med debatten her, at Landsstyret har givet

tilsagn om man skal have dialog med ejerne af restaurationer og barer. Og dette har også

været sket. Og her er det Foreningen for Restaurationer og Barer, alle disse er åbne og har

udvist samarbejdsvilje med hensyn til at få formindsket rygning.

I mit ordførerindlæg sagde jeg, at der er nogen, hvor det lykkes bedst, og der er nogen steder,

hvor det ikke lykkes så godt. Men selvfølgelig skal man ikke stoppe ved det, og vi skal lade

sagen fortsætte.

Det blev også nævnt fra Demokraterne blandt andet, at man ikke kan have nogen

sanktionsmuligheder med hensyn til overtrædelse af disse. Vi mener fra Landsstyret, at det er

ikke allervigtigste her i denne debat med hensyn til sanktion. Der er allerede igangværende

informationskampagne, det må fortsættes og gøres løbende.

Her på steder hvor mange folk samles, at man kan lave nogle begrænsninger eller indføre

forbud mod rygning. Det er forslagsstillerne, der har stillet forslaget. Det må vi tage som et

tillæg til allerede igangværende initiativer, fordi vi er vidende om, at man f.eks. i andre lande

ligesom nogle af forslagsstillerne, så har de ellers gode erfaringer, også på lande hvor der er

xx , hvor der er totalforbud, bl.a. hos borgerne, og disse skal vi også nøje overveje. Jeg mener

også, at de berørte udvalg også vil overveje dette forhold, og tage det med op.

Jeg har også lagt mærke til, at man fra Atassut med hensyn til tobaksrygning i de offentlige

steder, at man støtter totalt forbud forslaget. Det er godt, at vi tager et skridt, og vi får ændret

vores meninger i takt med udviklingen. Jeg mener, at det er noget, vi ikke skal være bange

for. Og her med hensyn til tobaksrygning og konsekvenserne af dem, det dukker op meget

hurtigt i løbet af disse år. Det er også noget, der er ganske forskrækkende, og derfor at vi skal

gøre noget hurtigt initiativ, det er noget vi ikke skal være bange for at gøre.

Jeg kan også udtale, og heldigvis her i spørgsmålet, at vi alle sammen i Landsstyret er

foregangsmænd. Jeg ved, at 7 Landsstyremedlemmer som alle ikke ryger. Men det er vigtigt,

at vi voksne bruges som et forbillede overfor vore børn.


Og med hensyn til Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat som han kom ind på lige

før, at det er blevet alt for almindeligt at møde små børn, der ryger. Alene det forhold, viser at

vi endnu skal få forstærket vores oplysningskampagne, og med hensyn til det foreslåede

forslag, at man laver et anderledes tillæg.

Og med disse bemærkninger så håber jeg inderligt på, at Sundhedsudvalget, med hensyn til de

mange spændende ting der blev fremlagt fra forslagsstillerne og fra partiordførerne, at disse

bliver debatteret ordentligt og får et godt resultat.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Det var Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø. Den næste er Vittus Mikaelsen, Siumut.

Vittus Mikaelsen¸ Siumuts ordfører.

Først med hensyn til vores ordførerindlæg fra Siumut, så er det den ene forslagsstiller Juliane

Henningsen, som påpegede. Det kan være, at vi har skrevet noget, der kan misforstås, og det

vil jeg gerne beklage. I næstsidste afsnit, så står der, jeg gentager: og vi skal fra Siumut

udtale, at vi går ind for de næsten enslydende forslag. Det er kort sagt det, vi har sagt fra

Siumut. Og fra Siumut har vi ikke grund til ikke at støtte forslagene.

Og med hensyn til det vi debatterer om nu, og da vi skulle til at kommentere punktet, og da

man gav den til mig i min gruppe, så gav det mig store betænkeligheder. Jeg kiggede tilbage i

mine tanker. I 1970-erne dengang aviserne ikke var almindelige, og så var vi lyttere. Så var

det Landsrådsmedlemmerne, med hensyn til det problem der er størst i Grønland, så har de

fremlagt det i landsrådsmødet. Og det var Jørgen Olsen, der meget klart offentliggjorde til

hele Grønland, at alkohol er dårligt. Og selvom han er blevet stor forbruger af dette problem,

og i dette avis, så blev vi pålagt, at det var et glas, hvor man tager et levende dyr ofret. Og

dem husker jeg til stadighed.

Og nu hvor jeg skal udtale mig vedrørende disse forslag, så er jeg en af dem, der ryger mest,

eller uanset om jeg er vågen døgnet rundt, så ryger jeg, og udtaler mig om det. Så må jeg

spørge, hvorfor. Grunden dertil er, at vi i vores ungdom, lige den tid hvor vi forlod

folkeskolen, så er der i yderdistrikterne, det er blevet med i en del af kulturen, at når en dreng


liver konfirmeret, fordi vi blev voksne dengang, da vi blev 14 år. Når de blev konfirmeret, så

kan vedkommende begynde at ryge og drikke alkohol. Og dengang i 1965, den 5. september

alle disse der skal bruges på denne xx, det overgav min far. Så du skal rejse rundt i Grønland,

så må du prøve at udnytte disse to.

I dag er det tiden og Landsstyret nævnte i sit svarnotat, hvor meget sagen allerede pågår. Og

den må heller ikke stoppes, og man må få den forstærket. Derfor er jeg glad for, at man har

fremlagt dette fra Siumut. Men vi må også huske på, at man på den anden side, at hvilken som

helst der bliver totalt udelukket, så er det enten blandt unge eller voksne, så er det ligesom om

det bliver mere attraktivt, når man ser på det daglige. Og derfor må der gives en mulighed, at

man på de offentlige steder, på virksomheder og rum også skal have frihed, disse voksne.

Men med hensyn til vores børn og unge, dem kan vi ikke blot vente med at det er skolen, der

skal sørge for dem. Det er også forældre, der skal sørge for det i vort eget hjem. Vi er voksne,

hvordan kan vi med hensyn til, når vi møder nogen børn, der ryger og er på vej hen mod

skolen. Når der ikke er tale om vores barn, så kan vi aldrig sige noget vedkommende til dem,

uanset om vi ser, at de ryger. Altså jeg mener denne svaghed i Grønland, det må vi se i

øjnene, at vi voksne, det er at kunne sige noget, det gør ikke ondt for barnet. Det er ligesom

det er forbudt. Men hvis man kan sige.

Og med hensyn til spiritus i dag, og når man bruger spiritus, og det kan man ikke forstå. Man

ved blot at man indfører udelukkelse.

Jeg mener, at det er et problem, at man i løbet af en uge, så bruger jeg omkring minimum kr.

300,- til det vi debatterer, og om året så bruger jeg kr. 51.900,- til tobak alene. Det er ikke kun

mig alene, derfor har vi også grund til overfor vore børn og unge og andre berørte parter, at få

oplyst om disse meget klart, at det er farligt, at det har dårlige konsekvenser, og at det er spild

af penge.

Og derfor med hensyn til de problemer vi i dag har, så var det ligesom

Landsrådsmedlemmerne i 70-erne. Så vil jeg erkende, at jeg er også den største bruger. Og


med hensyn til vore problemer i Grønland, som vi endnu ikke har fået rettet op, så må vi også

kunne udtale, at vi brugere har vi et problem med, og den må overvindes.

Der er to debatter i den henseende, som vi skal snakke om. Det er euforiserende stoffer og

spiritus. Vi må tale lige så åbent om dem, ligesom vi gør det med hensyn til tobak.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Det var Vittus Mikaelsen, Siumut. Den næste er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

Og her i debatten er der også god mulighed for, at der er også flere der ønsker, at den skal

sendes udvalg, og den kan også debatteres seriøst der.

Og jeg vil gerne huske på, at Landstingsmedlemmerne så vidt muligt udtaler sig i henhold til

overskrifterne.

Den næste er Asii Chemnitz Narup.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Landsstyremedlemmet for Sundhed sagde for lidt siden, at han er glad for, at vi nu endelig er

kommet til at snakke om overskrifter, som er tabuemner. Jeg er ikke enig med

Landstyremedlemmet. Det er ikke tabuemner, det er et af de mindste tabuemner vi har. Jeg vil

lige begrunde mine udtalelser.

Vi overtog Sundhedsvæsenet 1. januar 1992. Et af de første forslag det var, dengang vi

overtog Sundhedsvæsenet, at vi skal have flere røgfrie områder. Siden dengang så er det så

røgfrie områder, vi lige har snakket om næsten hvert andet år, og man fremsætter forslag.

Derfor synes jeg, at udviklingen går i den rigtige retning. Jeg er også enig med Juliane

Henningsen i, vi kommer nok derhen til, hvor restauranter og cafeer vil være helt røgfrie. Det

er bare et spørgsmål, om det bliver næste år eller om to år. Ja, og det er så også bare et

spørgsmål, om vi i samarbejde med disse aktører vil lave en lovgivning, eller om vi vil

pålægge dem lovgivning med sådan et forbud.


Derfor er man forledet til at spørge, hvem er det, der anser dette som et tabuemne. Også fordi

vore indgående debatter bunder i, at vi arbejder for det bedste for samfundet. Og i denne

sammenhæng er vi fælles om disse problemstillinger. Vi har også grund til fortsat at snakke

om tobakkens skadelige virkninger og minimere disse virkninger, også fordi man er bekendt

med, at tobak er skylden til døden, altså 20 % af de døde dør af tobakken, og de dør også

inden de bliver 60 år. Derfor er jeg meget enig med forslagsstillerne. Vi må så ligesom gøre

noget mere.

Efter disse bemærkninger skal jeg også lige sige, at den anden forslagsstiller Doris Jakobsen

under sin 2. tale, er glad for Inuit Ataqatigiits bemærkning om, også fordi vi er blevet enig i

hensigten. Og gjorde opmærksom på, at hun er blevet afslået for sit forslag i 2005-6, dengang

da Inuit Ataqatigiit var med i landsstyrekoalitionen.

Ja, det er altså begrundelsen og den skyld der er i disse afslag. Så vil jeg lige påminde om

disse begrundelser for afslaget. Altså efter at lave en ny forordning og så tænkte vi, at vi vil

tage det næste skridt med hensyn til restauranter og cafeer, og så har jeg indkaldt de

involverede parter til et møde og HTX medlemmerne, samt Arbejdsgiverforeningen for at

give dem medansvar og vil have et samarbejde med dem. Også fordi de tjener på de

mennesker, der kommer på restauranter, når vi spiser der. De er derfor tilbageholdende men

har udvist en samarbejdsvilje. Derfor uden at vi giver en lovgivning, tog vi et skridt at

restauranter, især nogle af bordene bliver røgfrie. Det lavede vi en aftale om, og dengang fik

de en klar besked, at de engang i fremtiden, vil blive et totalforbud mod rygning i

restauranterne. Derfor skal jeg lige påminde om, og sige til Doris Jakobsen og begrundelserne

for vores afslag fra landsstyrekoalitionen, også fordi dialogen allerede var i gang, og at vi så

også vender tilbage til sagen på et senere tidspunkt, også fordi vi i Inuit Ataqatigiit fortsat

støtter, at vi skal leve sundt, og vi vil mindske rygningen. Og det vil vi være med til på alle

måder.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Det var Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit. Næste taler er Kristian Jeremiassen, Atassut.

Derefter Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.


Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører.

Det var her i nogle af partiordførerne, så kom man også ind på, at Siumuts Doris Jakobsens

meninger sagde, at Atassuts meninger er blevet radikalt ændret. Dem vil jeg lige kort

redegøre. Tidligere har man stillet forslaget sådan, at man skal få oprettet rygerum, og den har

vi sagt nej til fra Atassut, fordi vi bl.a. begrundede det med, at udgifterne for de private vil

stige, og derfor skal man få oprettet rygerum, det er der, hvor vi har stillet nej.

Og nu er det et andet forslag, der blev stillet fra Inuit Ataqatigiit. Den støtter vi fuldt ud fra

Atassut, fordi ud fra det vi kan se oplysninger hos samfundet, det allerede har påvist at tobak

er usundt og også medfører en hel masse sygdomme. Derfor at man prøver på at lave nogle

usikkerhed efter at have rettet op på dem.

Og så vil jeg også lige præcisere, at den tidligere ordfører også påviste, at man har indført en

ny forordning. Selvfølgelig er jeg også vidende om, også fordi jeg arbejder på en idrætshal, at

man har været første gang usikker over, at man ikke skal ryge i sportshallerne, men så

erkendte de til sidst, og det har man også fået vished på kysten. Men efter der er gået to år, så

er man blevet vant til dem, og man betragter dem som en ganske almindelig tilstand. Og

derfor er vi på vej hen imod, at man på restaurationer, cafeer og barer og samtlige steder at vi

er på vej hen imod, hvor der kan blive indført totalt rygeforbud.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Den næste er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører.

På vegne af Demokraterne og det vi har udtalt, så er det ligesom om, at der er nogen der ikke

rigtig har fået dem forstået. Og jeg skal lige gøre opmærksom på, at på kollegier og

ungdomsboliger og alderdomshjem, der har vi ikke noget imod, at de selv kan ryge i deres

egne lille smårum. Men det skal være godt ventilerede, således at man på opholdsstuer,

køkkener eller fjernsynsrum, så kan man også have andre ikkerygere komme derind.

Men med hensyn til restaurationer så har vi fået diskuteret i Demokraterne, at det er nogle

private virksomheder, og hvor der er nogen særskilte borde til rygerne og særskilte borde til


ikkerygere der er spisende. Og derfor uden at indføre totalforbud til alle, så kan vi sige, at der

er et langsomt skridt hen imod løsning. Men vi har fået totalt adskilt barer, altså ikke

restaurationer. Til dem kommer man ikke for at spise, og her er det jo kun folk, der er over 18

år, der kan komme ind i disse rum. Derfor har vi ikke noget imod, at man på de steder endnu

kan fortsætte med at ryge, men det allerbedste vil være, hvis der var totalt rygeforbud. Men

det er det, vi endnu ikke har opnået.

Så vil jeg endnu engang lige nævne, at de restaurationer, som jeg har nævnt i mit første

indlæg, de har indført flere dage i en uge, hvor der er totalt rygeforbud. Og det giver måske

grund til overvejelser til andre restaurationer, således at familier med børn og ikke rygere

ellers kunne komme hen og spise i fred og ro uden at være generet af røg.

Jeg vil lige nævne fra Demokraterne, at vi med stor glæde kan se, at et af vore yngste

medlemmer i Landstinget Juliane Henningsen fra Inuit Ataqatigiit og Doris Jakobsen fra

Siumut med hensyn til sundhedsfremmende initiativer i Grønland har stillet forslagene. Og

det er derfor, at vores fremtid er lys.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Det var Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Nu er det Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit.

Derefter Anthon Frederiksen for en kort bemærkning.

Juliane Henningsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Det ser således ud, at vi kan ellers tage to skridt lige nu. Men ligesom den anden

forslagsstiller Doris Jakobsen, så kan vi også tage det første skridt. Men disse to skridt, hvis vi

tager dem begge to, så er det ligesom, der er vilje til det.

Så er det Vittus Mikaelsen, Siumut som understregede, at disse to forslag som blev fremsat

her, at de grundlæggende støtter disse to forslag. Og jeg vil vurdere det således, at også vores

forslag er man åbne overfor grundlæggende.

I andre lande i røgfri miljøer det er meget godt at færdes i disse steder. Uanset hvor man er, på

restauranter, i cafeer hvor der er røgfri miljøer, så det meget godt, og man bliver lidt


misundelig på det, fordi de har lavet sådan en ordning. Det er blevet en tradition, at have

denne måde, så kan man forestille sig, at de også har været meget tilbageholdende, bl.a. med

henvisning til den store debat der har været i Danmark da indførsel af forbud blev virkelighed

i Danmark. Og vi vil også meget gerne snakke om disse evt. ændringer, der gælder for os. Det

er så bare et spørgsmål, hvornår vi, hvor alvorligt det vil blive, at vi så tager det skridt som

foreslået her, altså at det bliver forbudt at komme på restauranter, hvornår tager vi dette skridt.

Ja, vi mener dog at vi skal have grund til optimisme. Atassut støtter, Inuit Ataqatigiit støtter,

Siumut støtter forslagene. Demokraterne er ikke meget for, at vi skal inddrage restauranterne i

denne ordning. Ja, selvom de går ind for røgfri restauranter, men så er de lidt tilbageholdende.

Dertil kan jeg sige, at mine undersøgelser har påvist, at andre landes erfaringer, ligesom det

fremgik, eller hvis vi skal tale Doris Jakobsen xx, og så på rygesteder og røgfri områder og

områder i restauranter, så er virkningen meget lille.

Ja, der er mange aspekter, vi skal undersøge nærmere, men jeg synes, vi skal være stærke, og

så tage en beslutning, også fordi Sundhedsudvalget må tage en stillingtagen med centrum i

folkesundheden. Altså denne dato 1. januar 2009 skyldes, at vi skal give befolkningen lov til

at debattere, og jeg synes derfor, at man skal tage vel imod det. Også fordi vi snakker om

folkesundheden, så skal vi give befolkningen mulighed for at debattere om, hvad de synes om

den første i den med hensyn til røgfri restauranter. Så vil der være mange forskellige

meninger, således at vi kan være klar til de forskellige virkninger, det vil have.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Det var Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. Nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit

Partiiat for en kort bemærkning.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Børn er det allervigtigste, og vil altid være det allervigtigste, også i sådanne debatter. Vi har i

dag en lov, at såfremt du er under 18 år, så kan du ikke købe tobak. Men i denne lov står der

ikke, at dem der er under 18 år, de må ikke ryge. Det burde være med i den lov, at dem der er

under 18 år må være forbudt at ryge. Først at når man indfører forbud i loven, så kan vi

påpege overfor småbørn, når de ryger, ved du, at det er i lovgivning forbudt at ryge. Og


forældrenes initiativer vil i den henseende blive støttet, at de har et lovgrundlag, således at de

kan sige, at når du først er fyldt 18 år, så kan du selv bestemme om du vil ryge eller ej. Fordi

nogle oplysninger, som bl.a. i det form, og for et par dage siden, og i forbindelse med

debatten hos unge, så kan man forstå, at når unge begynder at ryge i tidlig alder, så er de ikke

vidende om konsekvenserne. Derfor kan vi sige, at hensigterne i den henseende må

forstærkes. Og derfor hvis vi skal lave noget retfærdigt, så mener jeg, at det må også stå

meget klart i loven, at hvorfor du ikke må ryge eller købe cigaretter eller tobak forinden du er

fyldt 18. Og derfor med hensyn til børn under 18 år, at de ryger, dem kan vi ikke blive ved

med at acceptere stiltiende. Vi må kunne sige lovgivningsmæssigt, at du ikke må ryge, når du

er under 18 år, fordi det er forbudt. Jeg mener, at det er det, man bør medtage i debatten i

udvalget.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Det var Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Nu er det Doris Jakobsen, Siumut.

Doris Jakobsen, forslagsstiller, Siumut.

Altså da jeg skrev forslaget og indtil dags dato, så har jeg forberedt mig og fået undersøgt, at

de besvarelser fra partierne i 2005 og fra Landsstyret. Jeg vil lige citere nogle. I Landsstyrets

besvarelse står der dengang i 2005: derfor forinden der lovgives at man på virksomheder, at

man på frivillighedens vej kan lave nogen ordning. Derfor skal vi fra Landsstyret, at der åbnes

op for denne mulighed. Det er det ønske, man har ønsket dengang. Og nu har

Landsstyremedlemmet fået præciseret, at det område ikke er lykkedes. Og det er derfor, at vi

vil lave nogle tiltag.

Og derfor med hensyn til Atassuts besvarelse i 2005, så står der følgende: derfor med hensyn

til restaurationer, cafeer og lign. at de private i frihed til at drive dem, og med hensyn til deres

klienter og hvilke vilkår, de vil have overfor deres forbrugere. At det skal begrænses via

lovgivning, det sætter vi stort spørgsmålstegn ved fra Atassut. Det er ud fra det, jeg har udtalt

mig.

Men jeg vil ikke debattere disse yderligere, fordi jeg mener, at alle sammen har ønsket, at vi

skal tage et skridt, både fra partierne og fra Landsstyret. Derfor mener med ønsket om at tage


et skridt, det er noget vi kan glæde os over. Fordi hvis mit forslag og Julianes forslag

ikraftsættes, så vil det være et skridt, og det vil vi være glad for som forslagsstiller.

Jeg mener også, at man på kollegier og alderdomshjem og dem der bor der, at disse må have

særskilte rygerum. Men jeg ønsker ikke, at de skal have totalt rygeforbud, også fordi det er

deres eget hjem, og de må have deres frihed til det i deres eget hjem.

Og formålet med mit forslag er, at ikkerygerne skal kunne spise uden at blive generet af røg.

At man på offentlige steder kan være inde uden at blive generet af røg. Jeg mener, at en

person der ryger eller der drikker, at vi kan ikke tvinge vedkommende til at holde op med at

bøde ryge og drikke, hvis vedkommende ikke selv har viljen til at få den stoppet. Og derfor

med hensyn til indførelse af restriktioner og få dem stoppet, tvunget, det går jeg ikke ind for,

fordi jeg mener, at en person selv må have frivillig op til at stoppe. Jeg har aldrig smagt en

cigaret, jeg har aldrig røget, jeg har end aldrig haft en cigaret i munden. Derfor har jeg ikke

sat spørgsmålstegn, derfor har jeg blot med hensyn til mit forslag, at ikke rygere kan opholde

sig uden at blive generet af røg. Det er det, jeg prøver på at opnå, at så vi ikke rygere er

betryggende at være sammen med nogen i de steder, hvor der er rygere og hvor der er røg. Og

det er også fordi jeg gerne vil hjælpe andre ikke rygere, at jeg stiller forslaget.

Ud fra det jeg kan se, så skændes man ikke om disse to forslag, at disse bliver sendt til

behandling i Sundhedsudvalget, og få undersøgt hvordan denne sag kan videreføres. Og har

man prøvet at præcisere overfor forslagsstillerne fra partierne, det er det, jeg har lagt mærke

til. Derfor vil jeg gerne ønske, at til næste ordfører, at man skal lige huske på det forhold.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Den næste er Landsstyremedlemmet for Sundhed.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø.

Det er til Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit. Jeg er fuldstændig enig med dig, at denne

sag har været gennemført i meget lang tid af det tidligere Landsstyre og tidligere Landsting og

nogle andre personer. Der er blevet gennemført et flerårigt oplysningskampagne, og heldigvis

er den blevet udbygget, og det er det allervigtigste.


Men den tidligere begrænsning er, at der har været meget høj procent rygere i forhold til

andre lande, som man har sammenstillet. Derfor har man været bange for, at man i barer og

restaurationer, at man indfører totalt rygeforbud. Og nu er vi så nået til et stade, hvor der er

blevet stillet forslag herom. Jeg mener, at det vil være et godt skridt at tage.

Og med hensyn til Anthon Frederiksens udmelding, at vi skal lovgive, at den 18 årige skal

være forbudt at ryge. Jeg mener, at vi ikke kan få ændret en persons adfærd ved at lovgive.

Og her med hensyn til totalt forbud med at købe tobak, når man er under 18 år, formålet er at

når de ansvarlige forældrene, fordi at mit 17 årige barn, så kan de ryge, så kan jeg selv købe

cigaretter til dem, men det er man begrænser børns eget indkøb af cigaretter der. Jeg mener, at

det der blev fremlagt, hvis det kan bane vejen for, at man kan gå hen imod en ny

overbevisning, det er det, vi skal acceptere fuldt ud, men det vigtigste er, at vi personligt får

ændret vores holdning alle sammen.

Jeg er fuldstændig enig med Landstingets formand. Her skændes vi overhovedet ikke, og

derfor er det blot ønskeligt, at disse bliver sendt til behandling i Sundhedsudvalget, og at den

bliver viderebehandlet i dette udvalg sammen med alle de ting, der blev fremført.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og det var så Landsstyremedlemmet for Sundhed. Nu er der to fra partiordførerne fra Atassut,

der har bedt om ordet.

Her skal jeg gøre opmærksom på, at partiordførernes udmeldinger, de skal forstås derhenad,

hvor partiet støtte går hen. Og derfor hvis man har fundet det uhensigtsmæssigt, så er det man

gerne vil høre.

Så er det først Emilie Olsen, Atassut. Efterfølgende Godmand Rasmussen, Atassut.

Emilie Olsen, Atassuts ordfører..

Det er Doris Jacobsen fra Siumut og Atassut har givet afslag og kommer ind på den for to år

siden og kommer op til talerstolen og siger det igen. Det kan jeg ikke acceptere, og derfor vil

jeg lige kommentere den.


At vi vender tilbage til to år med hensyn til de to dagsordensforslag, vi kan ikke gå tilbage og

gå videre, det er ud fra det, der sker i dag, vi må arbejde. Vi kan ikke komme op til talerstolen

og få præciseret afslagene, så dertil har vi overhovedet ingen grundlag.

Vi fastholder vores stillingtagen fra Atassut på nuværende tidspunkt. At vi som forældre har

et ansvar overfor vore egne børn fra de var spædbørn, så må vi oplære vore børn at få adskilt

både det dårlige og gode. Jeg mener, at vi ikke kan kaste bolden til det offentlige på alle

områder. Vi lovgivere må også være åbne for, at vi kan være med i arbejdet, men vi må også

respektere forældrenes ansvar. Og at man så snakker om små børn, der er jeg ikke enig, her er

der tale om børn. Fordi når vi snakker om små børn, så er det ligesom man snakker ned til

dem.

Derfor mener jeg, at tobak, det er vi alle sammen vidende om, at det er noget dårligt, og det er

flertallet der går ind for det. Og ved at vi så snakker og fortæller om det her, så kan vi snakke

om det hele dagen, det er unødig snak. Og tak til forslagsstillerne.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Det var Emilie Olsen, Atassut. Den næste er Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Det bliver ganske kort. Først til Doris Jakobsens udmelding, den vil jeg også lige besvare

således. Atassut er et parti, der til stadighed fornyer sig til nyere og ikke er stillestående, og

forholdene der er sket for to år siden, det er vi kommet udover, det er ikke noget særsyn. Og

man bør ikke engang nævne det.

Det er med hensyn til dem der lytter udefra, det er meget trættende her i salen, så blev det sagt

fra starten, at forslagene skal sendes til udvalg. Det er ligesom om, at man vil være eksperter

på det område. Der er ikke grund til at skændes om disse to forslag, alt er meget forståeligt.

Og nu er man i gang med at udtale sig. Og med hensyn til Doris Jakobsen sagde, at det skal

være forbudt med hensyn til 18 år. Det er politiet, der har magt i sit arbejde, og hvis man skal

indføre sanktioner til 17 årige, jeg mener, at det ikke er nødvendigt at sige det. Og derfor da


der er så stor enighed om det, så behøver vi ikke at prøve på at være doktorer, det er ligesom

om vi prøver på at være de allerdygtigste. Man startede fra, at den skal sendes til udvalget. Ja,

det er det bedste. Så bliver det vurderet i udvalg, og derfor at vi skal have så langvarig debat,

det er der overhovedet ikke grundlag til. Fordi det blev allerede sagt fra starten af.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

I henhold til § 49 så stopper jeg mødet her. Der står her, at mødelederen eller et medlem kan

foreslå at afslutte og Landsstyret træffer afgørelse herom uden videre drøftelse.

Og så vil jeg gerne foreslå, at vi følger flertallets indstilling, og det er at sagerne sendes til

Sundhedsudvalget og at de så bliver vurderet. Og når de er vurderet, så vender man tilbage til

det. Er der nogen, der er imod. Det er 1 der er imod. Og hvem er for forslaget, at man følger

flertallets indstilling i den sag. 15 for. Er der nogen, der undlader at stemme. Nej.

Så går vi videre. Og det næste er dagsordens pkt. 56.

10. mødedag, onsdag den 10. oktober, 2007 kl.

Punkt 56:


Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af

den Europæiske konvention om undgåelse af statsløshed ved statssuccession.

(Landsstyreformanden)

(1. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Her er det Landsstyreformanden der skal forelægge.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Landsstyret har fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration modtaget

Europæisk konvention om undgåelse af statsløshed ved statssuccession til udtalelse.

Konventionen har primært betydning for den situation, hvor Grønland eller Færøerne måtte

forhandle om selvstændighed.

På den baggrund ønsker Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration en udtalelse

fra Grønlands Hjemmestyre forinden Danmark tager stilling til om konventionen skal

ratificeres på vegne af hele Riget

Konventionen har til formål at forebygge og minimere tilfælde af statsløshed forårsaget af

statssuccession.

Konventionen forpligter Grønland og Danmark til at medvirke til at undgå at personer står

uden statsborgerskab, når Grønland måtte vælge at udtræde af rigsfællesskabet. Der vil herved

skulle lægges vægt på, om de berørte personer har bopæl i Grønland eller har relevant

tilknytning til Grønland, ligesom der vil skulle udvises respekt for de berørte personers

udtrykkelige vilje.


Konventionen forpligter samtidig Danmark til at sikre, at personer kan opretholde dansk

statsborgerskab, hvis de ikke erhverver grønlandsk statsborgerskab. Et tilsvarende folkeretligt

princip blev anvendt i forbindelse med Islands selvstændighed den 1. december 1918, hvor

bosatte på Island – og ingen andre – erhvervede islandsk statsborgerret under samtidig

fortabelse af dansk indfødsret. Dette betød samtidig, at personer boende i Island, som ikke

blev islandske statsborgere, ikke ansås for at have fortabt deres danske indfødsret. Hvis dette

havde været tilfældet, ville de pågældende personer været blevet statsløse som følge af

statssuccessionen.

Landsstyret indstiller, at Landstinget tilslutter sig, at Konvention om undgåelse af statsløshed

ved statssuccession ratificeres med virkning for Grønland.

Med disse bemærkninger overlader jeg forslaget til Landstingets behandling og henviser til

det omdelte materiale.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til landsstyreformanden, og nu går vi over til partiernes ordførere. Først Otto

Jeremiassen, Siumut og efterfølgende Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

Otto Jeremiassen, Siumuts ordfører.

Landsstyret har fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration modtaget

Europæisk konvention om undgåelse af statsløshed ved statssuccession, Siumut vil hermed

komme med følgende udtalelse.

Konventionen har til hensigt at forebygge og gøre indgreb i tilfælde af statsløshed forårsaget

af statssuccession.

Konventionen har grundlag i Europarådets konvention af 6. november 2006, vedrørende

statsborgerret. Formålet er at forebygge og minimere fortabelse af indfødsret ved tab af

statsborgerskab.


Siumut går ind for Landsstyrets indstilling om at tilslutte sig, at konventionen om undgåelse

af statsløshed ved statssuccession ratificeres med virkning for Grønland.

Siumut indstiller hermed forslaget til behandling i Landstingets Lovudvalg før den

andenbehandles.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Otto Jeremiassen, Siumut og nu er det Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit og

efterfølgende Palle Christiansen, Demokraterne.

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiits ordfører.

I det arktiske folks historie er begreber og eller handlinger over for medmennesker, som

“statsløshed” ikke kendt. Nu er det historiens gang som for længst har involveret os i

verdenssamfundet ligesom tvinger os til at forholde os officielt til den slags begreber.

Som et godt eksempel på det arktiske folks grænseløse bevægelighed i tiden før

grænsedragninger mellem nationer er sagnet om Kivioq.

“Der var engang da Kivioq besluttede at drage ud, væk fra kysten. ...Endnu mens han roede

ud fik han langt om længe landkending Et ganske lavt næs. Han roede så langs med det. Efter

nogen tid da han rundede en pynt fik han øje på et hus. Det ryger ud af skorstenen, men ingen

beboer er at få øje på.

Huset viser sig siden at være beboet af mor og datter.

Slutningen af sagnet bliver man varm om hjertet af:

Endnu mens Kivioq boede hos sine værter længtes han mere og mere efter sin familie og han

sagde til de to kvinder:

“Jeg er kommet til at holde meget af jer. Men da jeg ikke kan få min efterladte familie ud af

hovedet, har jeg besluttet at tage tilbage til dem.”

De to kvinder er ellers også kommet til at holde af deres gæst. Sagnet slutter med at berette at

Kivioq efter sin hjemkomst til sin familie aldrig drager mere fra kysten.”


Beslutningsforslaget er endvidere endnu et bevis for at flere og flere indenfor det nuværende

rigsfællesskab tager bestræbelserne for Grønlands selvstændiggørelse alvorligt. Et skift i

holdningen til spørgsmålet som er værd at bemærke, idet Inuit Ataqatigiits forslag til

beslutning mindre end 10 år siden om nedsættelse af selvstyrekommission blev betegnet som

dagdrømmeri.

Også vi må forstå at det med statsborgerskab følger en række borgerrettigheder og

muligheder, som ikke må fratages folk vilkårligt. Derfor er det internationale samfund enedes

om nogle grundlæggende aftaler, der sikrer, at mennesker ikke pludselig havner i en situation,

hvor de –uden egen skyld- er uden stemmeret og valgret og indflydelse på deres lands og

deres børns fremtid og hvor intet land anser dem som deres borgere, der skal hjælpes i en

vanskelig situation. Denne situation oplevede de russiske mindretal i de baltiske lande efter

opløsningen af Sovjetunionen.

Det samme gælder her –når Grønland bliver selvstændigt, er det vigtigt, at vi sørger for, at

ingen grønlændere pludselig står i en situation, hvor de hverken er danske eller grønlandske

statsborgere.

Med disse bemærkninger indstiller Inuit Ataqatigiit at Landstingets tilslutter sig at

konventionen om undgåelse af statsløshed ved statssuccession ratificeres med virkning for

Grønland.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit og nu er det Palle Christiansen,

Demokraterne og efterfølgende Kristian Jeremiassen, Atassut.

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Grønland er i de sidste 30 år begyndt på en politisk og folkelig udvikling imod et ønske om en

selvstændig nation. Det politiske og juridiske arbejde i den forbindelse sker i

Selvstyrekommisionen, der består af repræsentanter fra det grønlandske Landsting og fra det

danske Folketing.


Der opstår mange spørgsmål i forbindelse med forarbejdet med en realisering af arbejdet mod

et selvstændigt Grønland, som det bliver op til den grønlandske befolkning at tage endeligt

stilling til.

Island var denne proces igennem, inden de den 1. december 1918 udråbte landet som

selvstændig nation og ikke længere en dansk koloni i Rigsfællesskabet.

Problemet med etableringen af nye selvstændige nationer er blandt andre, at man kan risikere,

at personer pludselig kan anses som værende statsløse. For at undgå dette, så gælder det for

Grønland om, at man får klare regler for retten til statsborgerskab i den nye stat Grønland

og/eller forgængerstaten Danmark.

Den europæiske konvention om undgåelse af statsløshed ved statssuccession imødekommer

disse problemer, da den klart og tydeligt beskriver enkeltpersoners rettigheder og staternes

ansvar. Denne konvention kan Demokraterne støtte fuldt ud. Især konventions artikel 2,

artikel 4 og artikel 6 falder i Demokraternes smag, da disse sikrer en persons ret til et

statsborgerskab samtidig med, at de beskriver en stats ansvar for ikke på nogen måde at

diskriminere personer der søger statsborgerskab. Endelig ligger artikel 6 op til, at det er den

enkelte persons frie valg af statsborgerskab, der skal være afgørende for valg af

statsborgerskab.

Demokraterne kunne ud over de i konventionen nedskrevne artikler ønske, at man ved

Grønlands udråbelse som selvstændig nation, og som på det tidspunkt bosiddende i Grønland,

skal kunne opnå dobbelt-statsborgerskab, hvis man har en naturlig tilknytning til begge

nationer. Jeg tænker i denne sammenhæng især på personer af blandet grønlandsk-dansk

herkomst, men også børn født i Danmark af grønlandske forældre samt børn født i Grønland

af danske forældre.

Det var Demokraternes indledende bemærkninger til dette forslag, som vi støtter med de

afgivne bemærkninger. Da Demokraterne ønsker en afklaring om spørgsmålet om dobbeltstatsborgerskab,

så ønsker Demokraterne dette forslag sendt til Lovudvalget for yderligere

udvalgsbehandling.


Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Palle Christiansen, Demokraterne og nu er det Kristian Jeremiassen, Atassut og

efterfølgende Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat.

Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører.

Vi skal fra Atassut fremkomme med følgende kort kommentar til forslag til

landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af den Europæiske

konvention om undgåelse af statsløshed ved statssuccession:

Enhver menneske i verdenssamfundet skal have rettigheder til at kunne være statsborgere,

derfor bør de mennesker, der er blevet statsløse ved statssuccession være velkommen, såfremt

vedkommende skulle søge om at blive borger her i landet, og dermed selvfølgelig være klar til

at indordne sig de rettigheder og pligter der gælder her i landet, og eftersom nærværende

forslag har til formål at sikre folk statsborgerskab, støtter vi fra Atassut nærværende forslag.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Kristian Jeremiassen, Atassut og nu er det Anthon Frederiksen,

Kattusseqatigiit Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Kattusseqatigiit Parti støtter Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af

konventionen om undgåelse af statsløshed uden yderligere kommentar.

Idet vi mener, at beredskabet på alle tænkelige måder er nødvendig, ikke mindst med henblik

på Grønlands fremtid.

Idet dette dels vedrører FN’s bestemmelser vedr. menneskerettigheder samt enhver

menneskes ret til at høre under et stat.

Med disse korte bemærkninger indstiller jeg sagen til anden i den foreliggende form.


Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat og nu er det landsstyreformanden

med en besvarelse.

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Først vil jeg sige tak til partiernes ordførere, at de grundlæggende støtter forslaget. Og nemlig

at man ved ophævelse af en stat, så kan man sikre borgerne tilknytning til staten, og det er det

man ville sikre ved forslaget.

Fordi det er også meget vigtigt for os, at borgernes sikkerhed og at de også får en klar

mulighed, ligesom Inuit Ataqatigiits ordfører også sagde det klart, at borgere ikke skal føle sig

som om de statsløse. Men at de skal have samme service og respekt ligesom alle andre. Det er

jeg fuldstændig enig i.

Og med hensyn til Demokraternes ordfører Palle Christiansen og hans bemærkninger, at det

bliver hans begrundelse, at den sendes til udvalg. Hans ønske om at det også skal sikres at få

det undersøgt. Det støtter vi alle sammen, der skal kunne føle sig korrekt. Og hvilke

muligheder vi har med hensyn til hvis vi nu bliver statsløse, og at mulighederne bliver

afdækket.

Og her med hensyn til andre, da man kom ind på det og uden yderligere kommentarer, siger

jeg tak for jeres støtte, fordi det er nødvendigt at den også bliver seriøst undersøgt i

lovudvalget med hensyn til mulige hindringer.

Jeg har allerede sagt, at man skal have et respektfuldt følelse som person, det er meget vigtigt,

og at sådanne initiativer ville Landsstyret støtte fuldt ud.

Jeg siger mange tak for et meget klart bemærkning om vores udtalelse, at man skal sikre

borgerne i forbindelse med statsløshed.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og det var så landsstyreformanden. Og det var så Landsstyret.


Og nogle ordførere ønsker, at denne bliver viderebehandlet i lovudvalget, og det kan man

også gå ind for, fordi de spørgsmål der blandt andet dukker op fra Demokraterne, der skal jeg

også sige, at man i selvstyrekommissionen, at det der blev nævnt fra Demokraterne, det er det,

der også bliver behandlet nu i kommissionen. Og når betænkningen bliver fremlagt, så ville

det også blive medtaget i de ting, man skal få debatteret.

Men nu sendes den til videre behandling i udvalget, og vi vender tilbage til den på et senere

tidspunkt.

Og nu er det 2 punkter der skal behandles under et.

10. mødedag, onsdag den 10. oktober, 2007.

Punkt 90:

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til en

landsdækkende undersøgelse, der skal afdække befolkningens brug af hash med det


formål at få klarlagt, hvordan samfundet bedst kan forebygge hashmisbrug hos især

unge mennesker.

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

(1. behandling)

&

Punkt 154:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landstyret pålægges at foranledige et initiativ til

iværksættelse af en særlig tilbundsgående og forstærket informationskampagne med

udgangspunkt i skoler og uddannelsesinstitutioner omkring bestræbelserne på at

bekæmpe brugen af euforiserende stoffer og arbejdet med forebyggende

foranstaltninger i forbindelse hermed.

(Landstingsmedlem Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit)

(1. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Knud Kristiansen, næstformand for Landstinget, Atassut.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Og det er landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne, der skal fremlægge. Og når

Astrid Fleischer Rex har fremlagt så er det også dagsordenspunkt 154.

Først Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

Astrid Fleischer Rex, Forslagsstiller, Demokraterne.

Psykiater og overlæge på Bispebjerg Hospital, Merete Nordentoft har gennemgået en række

store, udenlandske undersøgelser, som, viser at hash ofte er årsag til psykiske problemer.

Til den danske avis Kristeligt Dagblad siger hun følgende


”Undersøgelserne viser, at hash kan fremkalde psykose og skizofreni hos mennesker, der ikke

ville være blevet syge, hvis de ikke havde røget hash.”

Andre undersøgelser viser, at risikoen for at udvikle depression stiger proportionalt med

omfanget af hashrygning. Merete Nordentoft mener, at risikoen er dobbelt så stor for unge,

der har et hashmisbrug, som for deres afholdende kammerater.

I vort land har vi desværre ikke noget brugbart statistisk materiale, der vedrører misbruget af

hash. Det er stærk beklageligt – ikke mindst set i lyset af de undersøgelser, som Merete

Nordentoft henviser til.

Hovedproblemet med den manglende statistik er, at det er svært at vide, hvor der skal satses

rent forebyggelsesmæssigt. Derfor ønsker Demokraterne, at Landsstyret tager initiativ til en

landsdækkende undersøgelse af befolkningens brug af hash, så vi hurtigst muligt kan komme i

gang med kampen mod hashmisbruget.

Undersøgelsens resultater skal bruges til at målrette indsatsen både med hensyn til

forebyggelse og behandling.

Uden brugbart statistisk materiale risikerer vi at målrette indsatsen forkert, og så er pengene

altså spildt.

Det er ingen hemmelighed, at jeg allerede i juni 2007 i pressen varslede, at jeg ville stille et

forslag i stil med dette. Dengang blev jeg meget glad for, at Inuit Ataqatigiits

Landstingsmedlem Agathe Fontain med det samme udtalte sin støtte.

Jeg håber ligeledes, at Siumut, Atassut og Kattusseqatigiit Partiiat også finder forslaget godt,

så vi efter behandlingerne her i Landstinget kan stå med et bredt flertal, der vil være med til at

afdække omfanget af befolkningens brug af hash, og dermed bekæmpe dette.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Vi siger tak til forslagsstiller, Astrid Fleischer Rex.


Og det var Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Og nu er det den anden forslagsstiller Juliane

Henningsen.

Juliane Henningsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Begrundelse:

Vi kan ikke længere stiltiende se på brugen af rusmidler her i landet – og det gælder primært

misbruget af euforiserende stoffer. Brugen af euforiserende stoffer er blevet alt for

hverdagsagtig – det kan virke, som om vi efterhånden ganske enkelt har accepteret

anvendelsen af disse stoffer. Denne situation må ændres – derfor dette forslag.

En undersøgelse foretaget i 2003 påviste, at hver fjerde blandt unge mennesker mellem 14 og

17 år havde prøvet indtagelsen af euforiserende stoffer – og personalet ansat i

behandlingssystemet siger i dag, at brugerne og gruppen af dem, der har prøvet euforiserende

stoffer bliver yngre og yngre.

Der er grund til at nære frygt for den omstændighed, at gruppen af brugere af euforiserende

stoffer bliver yngre og yngre, og på den baggrund er det tvingende nødvendigt at bekæmpe

brugen af euforiserende stoffer som helhed overalt i samfundet.

Det bedste våben i bekæmpelsen af misbruget er oplysning om de skadelige virkninger ved

anvendelse af de euforiserende stoffer, eftersom vi er vidende om at ellers raske unge

mennesker som en konsekvens af misbruget pådrager sig skader på deres intellekt og deres

sjælelige balance. I forbindelse med en sådan oplysningskampagne vil det være vigtigt at

inddrage hele befolkningen gennem særlige foranstaltninger.

Jeg ønsker derfor at foreslå, at Landstinget som helhed bliver enige om med alle midler at

bekæmpe brugen af euforiserende stoffer, og at Landsstyret pålægges at foranledige

iværksættelsen af en særlig tilbundsgående og forstærket oplysningskampagne med

udgangspunkt i skoler og uddannelsesinstitutioner om de skadelige virkninger af brugen af

euforiserende stoffer. I en sådan kampagne skal børnene og de unge være i centrum, og

kampagnen skal været rettet mod hele befolkningen.


Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Vi siger tak til Juliane Henningensen, Inuit Ataqatigiit og nu er der landsstyremedlemmet for

sundhed og miljø med en besvarelse.

(svarnotat for punkt 90)

Aqqaluk Abelsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Atassut.

Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne foreslår, at Landsstyret pålægges at

tage initiativ til en landsdækkende undersøgelse, der skal afdække befolkningens brug af hash

med det formål at få klarlagt, hvordan samfundet bedst kan forebygge hashmisbrug hos især

unge mennesker.

Landsstyret er enig med forslagsstillerne i, at der er grund til at være opmærksom på de

sundhedsproblemer, der knytter sig til misbrug af hash, og at forebyggelse af hashmisbrug

skal have høj prioritet.

Landsstyret finder imidlertid, at der allerede i dag er tilstrækkeligt med dokumentation til at

agere forebyggende.

Brug og misbrug af hash er ikke harmløst, hvilket er beskrevet i en lang række videnskabelige

artikler, der som nævnt af forslagsstilleren er gennemgået af overlæge Merete Nordentoft.

Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister oplyser, at når psykiske lidelser ved misbrug

opgøres, er der tale om både alkohol- og hashmisbrug, hvor der ikke specifikt diagnostiseres

psykiske lidelse i forbindelse med hashmisbrug.

Dronning Ingrids Hospital / Psykiatrisk afdeling oplyser, at der fra januar til juni 2007 ikke

har været personer indlagt, hvor udskrivningsdiagnosen er hashpsykose, men en del patienter

udskrives med en bidiagnose om skadeligt brug af cannabis.

Grønland har i en årrække deltaget i den internationale Health Behaviour in School Aged

Children undersøgelse. Den seneste undersøgelse blev gennemført i 2006, hvor 700 elever i

alderen 15 til 17 år udfyldte et spørgeskema om trivsel, skoletilfredshed og sundhedsvaner.


Langt de fleste, 77,4 %, angiver, at de aldrig har røget hash, og 7,4% at de havde prøvet det 1

til 2 gange. Tilbage står så 15 %, der har røget hash flere gange.

8 % af de unge havde prøvet at ryge hash inden for den sidste måned.

Andelen af 15 – 17 årige skoleelever, der aldrig har prøvet at ryge hash er statistisk ikke

forskellig fra 2003, hvor den var 75%.

Eleverne blev bedt om deres vurdering af farligheden ved brug af hash. Desværre kan det

konstateres, at en del elever angiver, at de ikke ved at hash erfarligt. Eleverne skelner i

vurdering af farlighed ikke mellem farlighed ved regelmæssigt misbrug og farlighed ved kun

at have prøvet stoffet. Dette tyder på, at der er behov for øget og mere nuanceret oplysning.

Ved en sammenholdelse af data fra ” Sundhedsprofil undersøgelsen fra 1993 – 1994” med

endnu upublicerede data fra ”Befolkningsundersøgelse fra 2005 – 2006” gives en række

faktuelle oplysninger om udviklingen af hashmisbrug blandt de lidt ældre unge.

I 1994 svarer 44% af de 18 – 24 årige, at de røg hash flere gange om måneden. I 2006 er

denne andel reduceret til 22%, altså en halvering. I 1994 angav 34 % af de 25 – 34 årige, at de

røg hash en eller flere gange om måneden. Denne andel var i 2006 reduceret til 23%. For

aldersgruppen 35 – 59 årige var andelene henholdsvis 25% i 1994 og 24% i 2006.

Det kan således konkluderes, at færre unge og unge voksne mellem 18 –34 regelmæssigt

ryger hash. For den ældre gruppe af voksne mellem 35 – 59 kan der ikke konstateres et fald i

rygning af hash.

Af Virksomhedsberetning for Politiet i Grønland 2005 fremgår, at der i 2005 er beslaglagt i

alt 72 kilo hash, hvilket er mindre stigning i forhold til 2004. Der blev i 2005 for hele

Grønland registreret 413 forhold vedrørende overtrædelse af lov om euforiserende stoffer

hvilket er et fald i forhold til 2004, hvor der blev registreret 545 forhold.

Narkogruppen havde planer om gennemførelse af mindst 2 landsdækkende målrettede

indsatser i relation til bekæmpelse af narkokriminalitet på gadeplan. Dette mål blev ikke

opfyldt, idet Narkogruppens ressourcer primært var rettet mod indsmugling af narkotika til

Grønland. Det skal oplyses, at beretning for 2006 endnu ikke er udkommet.


Hjemmestyrets indsats på misbrugsområdet omfatter blandt andet behandlingstilbud på

Qaqiffiit i Ilulissat og i Nuuk, udarbejdelse af undervisningsmaterialer til skolerne, kurser for

lokale ressourcepersoner i formidling af informationer om hash og dets skadelige virkninger,

herunder kan nævnes den 2 årige opkvalificering af alle forebyggelseskonsulenterne, hvor

misbrugsområdet har en væsentlig plads. Hertil kommer landsdækkende

oplysningskampagner i radio- og TV.

Landsstyret finder det væsentligt, at der til stadighed er fokus på forebyggelse af problemerne

ved hash misbrug, og at der stadigt løbende foretages landsdækkende undersøgelser om

udviklingen i hashmisbruget, især blandt unge mennesker. Det er ligeledes af stor betydning,

at misbrugerne kan tilbydes relevant behandling, som kan hjælpe dem ud af deres

afhængighed.

Landsstyret skal på den baggrund indstille, at forslaget om en ny landsdækkende undersøgelse

ikke imødekommes.

Svarnotat for 154

I gymnasierne diskuteres håndtering af, og problemer omkring euforiserende stoffer og andre

rusmidler med eleverne i forbindelse med lokalt planlagte elevarrangementer som f.eks.

introture og gallafester. Samtidig optræder emnet rusmidler jævnligt i undervisningen i fag

som biologi, kemi, grønlandsk eller samfundsfag. I hvor stort omfang dette finder sted

afhænger af lokale skøn foretaget af rektor, lærere, studievejledere og elever.

Det er ikke indtrykket, at der blandt de studerende på de videregående uddannelser er

misbrugsproblemer i større omfang. Dette skyldes givetvis at langt de fleste studerende er

velintegrerede voksne i 20érne og 30érne, ofte med familie. I de sjældne tilfælde hvor der

konstateres misbrugsproblemer, henvises pågældende til studenterrådgivning og evt.

psykologbistand, og der kan i særlige tilfælde tilbydes familiebehandling på Qaqiffik

Erhvervsuddannelsesinstitutionerne er bundet af fast normeret timetal til undervisning.

Direktoratet for vil støtte de brancheskoler, der måtte ønske at bruge tid og ressourcer på

informationskampagner om rusmidler.


Kollegierne er vigtige forebyggelsesarenaer. Alle kollegier har ordensregler og arbejder på at

få fastlagt en alkohol- og rusmiddelpolitik. Der er til alle kollegier tilknyttet en

kollegieinspektør og en beboerrepræsentant, i forbindelse med skolestart afholdes

fællesarrangementer på de fleste kollegier. Kollegierne vil blive opfordret til at sikre beboerne

viden om de euforiserende stoffers farlighed.

Højskolerne er særdeles opmærksomme på at undervise sundhedsfremmende. Sorlak har

således i denne sommer afviklet et sommerkursus på Knus Rasmussenip Højskolea under

overskriften ”Tarneq peqqissoq timimi peqqissumi”.

Centralt sikrer Paarisa, at der er de nødvendige redskaber til rådighed for undervisning og

kampagner lokalt. Forebyggelseskonsulenterne har under deres uddannelse fået en grundig

indføring i rusmiddelmisbrug og dettes skadevirkninger. Paarisa har til samtlige kommuner

udsendt undervisnings- og informationsmateriale om euforiserende stoffer samlet i en

”Rusmiddeltaske”.

Landsstyret er positivt indstillet for forslaget og er indstillet på fortsat at støtte alle lokale

tiltag.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Vi siger tak til Aqqaluk Abelsen, Landsstyremedlem, og går nu over til partiernes ordførere,

først er det Doris Jakobsen, Siumut og efterfølgende Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

Doris Jakobsen, forslagsstiller, Siumut.

Siumut skal komme med følgende udtalelse til forslaget af Landstingsmedlem Astrid

Fleischer Rex’s Demokraterne, samt til forslaget af Landstingsmedlem Juliane Henningsen,

Inuit Ataqatigiit.

Siumut kan heller ikke acceptere det store forbrug, smugleri og dens synlighed og at det

euforiserende stoffer bliver mere og mere almindelig i dagligdagen, ikke mindst finder vi det


uacceptabelt at nogle børn også er blevet misbrugere af euforiserende stoffer. Siumut er af den

mening at den stigende synlighed skal bekæmpes og stoppes så hurtigt som muligt.

Den stadig strøm af smugleri af euforiserende stoffer viser hvor svær den er at komme til livs,

Landsstyret gør det også klart i sit svarnotat at den konfiskerede hash er steget lidt. Siumut

skal gøre det klart at vi støtter sådanne efterforskninger fuldt ud.

Selvom mange er klar over at euforiserende stoffer er ulovlige i Grønland, er der mange der

fortier deres viden om dens eksistens, dette på grund af frygt for repressalier iblandt

befolkningen. Derfor er Siumut af den mening, at det er nødvendigt at politiet og

forebyggelseskonsulenter kører informationskampagner vedrørende muligheden af at kunne

angive oplysninger om ulovlig aktivitet anonymt.

Den sidste undersøgelse af 2006 viser, at blandt 15-17 årige har 77,4 % overhovedet ikke

prøvet euforiserende stoffer, mens 22,6 % har prøvet euforiserende stoffer. Undersøgelsen

viser også at forbruget i dag er blevet mindre i forhold til 1994, undersøgelsesresultaterne

viser at det sidste års informationskampagner har haft gavnlig effekt.

Vi ved godt at euforiserende stoffer har en negativ effekt både fysisk og psykisk, vi er

desværre også blevet klar over, at undersøgelsen viser at nogle folkeskolebørn ikke er klar

over hvor skadelig euforiserende stoffer er for kroppen. Det giver stof til eftertanke, at der

mangler viden iblandt skolebørn, derfor er det til stadighed nødvendigt at udføre

informationskampagner i skoler, fritidsklubber og andre steder hvor børn og unge kommer

hen. Fra Siumut mener vi, at børn og unge gruppen i samfundet er det vigtigste

indsatsområder for forebyggelses arbejdet.

Landsstyrets svarnotat viser at der har været undersøgelser vedrørende brugen af

euforiserende stoffer i årene 1993, 1994, 2005 og 2006 og at den sidste undersøgelse ikke er

færdiggjort endnu. Derfor er Siumut ligesom Landsstyret enige i at der har været

undersøgelserne nok til dags dato, men at der skal trappes op i informationskampagner. Det er

ikke nok at bruge pjecer men skolerne, fritidsklubber, tv, internet kan også bruges, da Siumut

mener at det er disse steder og medier, børn og unge er mest interesseret i og bruger i dag.


Med disse ord kan Siumut ikke tilslutte sig til forslaget af Astrid Fleischer Rex, da vi mener

at vi har undersøgelser nok og mener at det er forebyggelse og informationskampagner vi har

brug for. Vi pakker juliane Henningsens forslag op, fordi vi har forsat brug for forstærkning

af forebyggelses arbejde og informationskampagne.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Vi siger tak til Doris Jakobsen, Siumut og nu er det Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit og

efterfølgende Lene Knüppel, Demokraterne.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Hashproblemet kan ikke benægtes. Hash gør livet hos visse familier utrgt og gør ud over

menneskers fysiske og psykiske helbred. Hashen får så meget grebet om nogle mennesker, at

de bliver afhængige. Når det er tilfældet styres vedkommendes liv af hashen – selv om det

modsatte burde tilfældet, nemlig at det er individdet selv der skal styre sit liv, hvis han/hun

skal kunne realisere sine mål.

Også vi i Inuit Ataqatigiit er bekymrede over hashproblemerne og vi takker

landstingsmedlemmerne Juliane Henningsen og Astrid Fleischer Rex for deres forslag til

landstingsbeslutninger.

Det er forbudt at indføre og sælge hash i Grønland. Dette faktum er udgangspunktet for Inuit

Ataqatigiits hash politik.

På baggrund af føromtalte forbud, er det nødvendigt at bruge mange ressourcer på at

forhindre indførsel af hash. Vi har således i de senere år været med til at bane vejen for en

skærpet kontrol.

På trods af kontrollen for at hindre indførsel af hash sker der ulovlig indførsel. Det betyder at

der kan købes hash her og der. Arbejdet med at bekæmpe hash bør derfor have mange andre

forgreninger – oplysning og informationskampagner. Skal disse have en effekt bør de være


mangeartede og være designet på en spændende måde så de passer til de unges verden, og

med et og samme mål: at de unge ikke bliver brugere eller misbrugere af hash.

Vi er enige med Juliane Henningsen i hendes udsagn om at det fo rebyggende arbejde i

forhold til unge mennesker bør undergå en løbende udvikling.

Vi mener, at alle der arbejder blandt unge mennesker bør bidrage og medvirke med at

formidle reskaber til holdningsbearbejdelse og stillingtagen blandt ungdommen – redskaber

som vi selv skal være sammen med dem om at forme.

Samfundet må give en klar og utvetydig udmelding til ungdommen – at vi, fordi de er vores

dyrebareste og for at beskytte dem, ikke accepterer hash.

Vi må fortælle dem at vi sigerja til livet og nej til hashen ikke kun i ord men også i handling.

De glade ungdomsår er også kendtegnet ved eksperimenternes og fristelsernes år. Det er en

del af livet. At kunne sætte grænser og sige nej tak er en vigtig træning, ikke mindst i forhold

til hash og andre rusmidler.

Bekæmpelse af hash er en fælles opgave for alle i lokalsamfundet.

Når diskussionen handler om hash og hashmisbrug er det efter Inuit Ataqatigiits mening

vigtigt også at tale om de symptomer et misbrug er udtryk for. Enkeltindivider og familier

lever ikke i et tomrum/vacuum, de og deres liv har rødder i samfundet og de vilkår og

muligheder som samfundet giver sine borgere har positive eller negative konsekvenser.

Derfor har Inuit Ataqatigiit som målsætning at alle skal have en høj livskvalitet og

selvværdsfølelse, at bedre livsbetingelser ved behov og skabe større lighed. Derigennem

skabes de ypperste forebyggelsesinitiativer.

Vi konstaterer med glæde, at Landsstyret støtter Juliane Henningsens forslag. Vi skal derfor

stille Landsstyremedlem for Sundhed følgende spørgsmål:


hvilke initiativer agter Landsstyret at igangsætte på baggrund af Juliane Henningsens forslag

– initiativer som ligger ud over Folkesundhedsprogrammet?

Hvorledes skal disse initiativer finansieres?

Vi er enige i Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex’s udsagn, at vi for at kunne arbejde

målrettet i forhold til bekæmpelse af hash behøver nuanceret og valide data med hensyn til

problemernes omfang, hvor de findes og hvem der rammes.

På trods af at vi har en hel del informationer, som er øget de seneste 5-6 år, mener vi i Inuit

Ataqatigiit at vi som minimum skal have vurderet hvilken type af data vi fortsat mangler.

Der hersker blandt andet mistanke om at der cirkulerer rigtig mange penge rundt i samfundet,

penge som stammer fra ulovlig indførsel. Det er bekendt, at visse enkeltpersoner har stor

profit af hashhandel. Inuit Ataqatigiit mener at disse personer bør bebrejdes på det kraftigste

da deres profit skabes ved at sætte andre mennesker i fare for en derout. Deres msbrug af

medmennesker skal ikke accpeteres.

På den baggrund mener vi, at også spørgsmålet om penge bør udredes og analyseres.

Vi skal meddele vorse tilslutning til de 2 beslutningsforslag som vi ønsker behandlet videre i

Sundhedsudvalget.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Vi siger tak til Asii Chemnitz Narup og nu er det Lene Knüppel, Demokraterne og

efterfølgende Naja Petersen, Atassut.

Lene Knüppel, Demokraternes ordfører.

De to forelæggende beslutningsforslag støtter stort set hinanden.

Det første forslag af landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex vil have en landsdækkende

undersøgelse i gang, så man kan målrette forebyggelse og behandling.


Det andet forslag af Juliane Henningsen vil have en tilbundsgående og forstærket

informationskampagne især hos unge mennesker.

Vi ved alle sammen, at brugen af hash er stor i Grønland. En rusmiddel, som mange

udenlandske undersøgelser viser er skadelig for den menneskelige psyke. Hvis vi i Grønland

skal have bugt med dette et af vores store problemer så må vi gribe sagen professionelt an.

Demokraterne mener, at man først kan tage rigtig fat om forebyggelse, når der er lavet et

bevisligt arbejdsgrundlag.

Det eneste som Demokraterne kender til af hash undersøgelser fra Grønland, er fra MIPI´s

rusmiddel undersøgelse i 2003, som dækker årgang 19868788. Den er meget retvisende med

hensyn til de tre årgange, men er ikke nok til at afdække hele befolkningens brug af hash.

Derfor støtter Demokraterne, at der skal foretages en landsdækkende undersøgelse af brugen

af hash i Grønland. Vi kan finde mange undersøgelser i andre lande, men dem kan vi ikke

bruge her, når vi skal gribe forebyggelsespolitikken og behandlingen rigtig an, så skal vi først

have afdækket befolkningens brug af hash i Grønland.

Demokraterne går ind for, at man ikke skal behandle uden at vide, hvor man skal begynde

eller slutte. Der skal derfor først grundige undersøgelser til før man kan bruge resultaterne til

at målrette indsatsen i forebyggelsen og behandlingen.

Derefter kan vi se, om der er udenlandske forebyggelses og behandlingsformer, som vi så kan

gøre brug af.

Samtidig med undersøgelsen på går kan man iværksætte informationskampagner i folkeskoler

og på uddannelsesinstitutioner. Demokraterne er vidende om, at man efter foredrag på

forskellige uddannelsesinstitutioner i Nuuk har spurgt de studerende om deres hashforbrug.

Foredragsholderen har holdt regnskab med svarene og kan sige, at der er 75 procent af de

studerende, som har været med til hans foredrag, der har prøvet at ryge hash i mere eller

mindre grad. Det er rystende og burde sige os politikere, at vi skal starte undersøgelsen og

kampagnen nu og ikke i morgen.


Med disse ord sender Demokraterne begge forslag til sundhedsudvalget til grundig drøftelse

inden 2. behandling.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Vi siger tak til Lene Knüppel, Demokraterne og nu er det Naja Petersen, Atassut og

efterfølgende Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat.

Naja Petersen, Atassuts ordfører.

Ordførerindlæg 90

Ved nærværende forslag lægges der op til at der på landsplan bliver gennemført undersøgelse

af befolkningens brug af hash, for på den måde at klarlagt hvordan man på bedste vis kan

forebygge brugen af hash.

Vi fastholder fra Atassut, at såfremt tilstrømningen af mennesker der bliver syge, både fysisk

og psykisk skal reduceres markant, er det bydende nødvendigt at der arbejdes kontinuerligt og

stramt for at forebygge både den ulovlige indførsel samt befolkningen forbrug af

euforiserende stoffer.

Vi frygter fra Atassut at alt for mange unge mennesker, som bør være begyndt på en

uddannelse og som bør være begyndt at forberede sig til deres voksenliv er blevet hæmmet på

grund af at de er blevet brugere og nogle af dem endda misbrugere.

Vi er i Atassut ikke i tvivl om at langt de fleste borgere ellers godt ved at indtagelse af hash

og stærkere euforiserende stoffer er farligt, men trods dette faktum frygter vi at brugerne af

disse stoffer fortsætter uanset konsekvenserne og uanset hvad det koster for dem.

Vi mener fra Atassut at det er bydende nødvendigt at forebyggelsen skal være optimal rettet

mod unge mennesker der endnu ikke har bevæget sig ud på dette skråplan og mod unge

mennesker der er i risiko for at komme ud i misbrug.


Vi oplever igennem disse år, at flere og flere mennesker der er blevet behandlet for deres

misbrug og mennesker der af egen fri vilje er kommet ud af misbruget, og som derved er

kommet ud af deres afhængighed gerne vil stå frem og fortælle, især de unge mennesker, om

de alvorlige konsekvenser der er forbundet med misbrugen, og det finder vi fra Atassut som

prisværdigt, for vi er ikke i tvivl om at de unge mennesker forstår langt mere, såfremt de får

indsigt i problemets omfang af tidligere misbrugere, derfor skal vi opfordre disse mennesker

der står frem at blive ved med deres prisværdige arbejde.

Forslagsstilleren lægger som sagt op til at der på landsplan bliver gennemført undersøgelse af

befolkningens brug af hash, for på den måde at klarlagt hvordan man på bedste vis kan

forebygge brugen af hash.

Uanset om der kommer en undersøgelse eller flere, mener vi fra Atassut at forebyggelse og

kampagne mod hash og andre euforiserende stoffer kontinuerligt må fortsættes, og i den

forbindelse skal vi fra Atassut opfordre til at man i forebyggelsesarbejdet langt mere

inddrager TV som redskab, da det ifølge vores mening har størst effekt, og da man på den

måde kan sikre at budskabet effektivt når frem til de enkelte hjem.

Det er af yderst vigtig betydning for Atassut, at der arbejdes målbevidst og optimalt for at

sikre at vore unge mennesker ikke bliver brugere og i værste tilfælde misbrugere af hash,

derfor kan vi fra Atassut godt se intentionerne med forslaget og skal derfor indstille til at

forslaget bliver behandlet positivt.

Med disse ord skal vi fra Atassut indstille nærværende forslag til behandling hos Landstingets

Familieudvalg forinden andenbehandlingen.

Ordførerindlæg 154

Vi skal fra Atassut fremkomme med følgende bemærkninger til nærværende forslag til

landstingsbeslutning om at Landstyret pålægges at foranledige et initiativ til iværksættelse af

en særlig tilbundsgående og forstærket informationskampagne med udgangspunkt i skoler og

uddannelsesinstitutioner omkring bestræbelserne på at bekæmpe brugen af euforiserende

stoffer og arbejdet med forebyggende foranstaltninger i forbindelse hermed:


Vi skal fra Atassut understrege at der i folkesundhedsprogrammet, ifølge vores vurdering, er

alt for lidt fokus på forebyggelse af brug og misbrug af euforiserende stoffer, derfor vurderer

vi fra Atassut, at det er helt på sin plads og nødvendigt at forslagsstillerens intentioner bliver

imødekommet.

På trods af at vi ikke har tilstrækkelige informationer og tal der klart afdækker brugen, frygter

vi fra Atassut at brugen og misbrugen af de euforiserende stoffer er stigende og spredes i

samfundet. Derfor er vi fuldt ud enige med forslagsstilleren at der er behov for styrkelse og

intensivering af forebyggelse og informationskampagne, her især hos skolernes ældste klasser

samt i ungdomsuddannelserne.

Men vi mener fra Atassut at der er stor sammenhæng mellem det forslag vi forud for

nærværende forslag har behandlet, for i forrige forslag lægges der op til at der skal foretages

en landsdækkende undersøgelse af befolkningens brug af euforiserende stoffer, for på den

måde at kunne finde frem til en effektiv kampagne og forebyggelse.

Men vi mener ikke at vi bør bremse op på grund af undersøgelsen, for her er der specielt

peget på en bestemt gruppe, nemlig de unge mennesker der dels stadig går i skole eller

begyndt på en ungdomsuddannelse, derfor skal vi opfordre til at Landsstyret i forbindelse med

arbejdet med folkesundhedsprogrammet opprioriterer arbejdet omkring euforiserende stoffer.

Med disse ord skal vi fra Atassut indstille til at forslaget imødekommes og at den bliver sent

til behandling hos Landstingets Familieudvalg.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Vi siger tak til Naja Petersen, Atassut og nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit

Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Vi vil fra Kattusseqatigiit Parti kommentere Landstingsmedlemmerne Astrid Fleischer Rex’

samt Juliane Henningsen’s forslag således:


Indledningsvis skal vi fra Kattusseqatigiit Parti gøre det klart, at vi bestemt ikke accepterer

brug eller misbrug af hash og andre euforiserende stoffer. Idet selv besiddelse alene af hash

er forbudt ifølge loven.

Som forslagsstillerne omtaler er det ikke alene vedrørende dette, men også om problemer

vedrørende brug af andre euforiserende stoffer.

Idet det er yderst nødvendigt med helt tilbundsgående informationskampagner specielt til

vores børn.

Vi er vidende om dårlige følger for hjernen samt mentaliteten ved brug af hash og andre

euforiserende stoffer, der også i nogle tilfælde medfører sindslidelser.

Det er derfor nødvendigt, bestandigt at drive endnu mere omfattende initiativer til

informationskampagner.

Kattusseqatigiit Parti ønsker inderligt at være med til at arbejde for forøgelse af

informationskampagner ved brug af Radio og TV samt tryksager. Vi mener, at sådanne

kampagner vil være med til støtteforanstaltninger og være til gavn for afvænning, da vi er

vidende om at nogle af børn, unge og voksne, der på grund af misbrug ikke længere er

arbejdsdygtige og derfor kan være en belastning for samfundet i sidste ende.

Vi er derfor nødt til at forøge arbejdet med forebyggende foranstaltninger samt

informationskampagner for at forebygge tilfælde som disse, bedst muligt.

Ligeledes mener vi at forældre bør deltage i sådanne tiltag.

Desuden støtter vi initiativet til snarlig igangsættelse af en undersøgelse, der skal afdække

misbrug af hash foruden initiativet til forebyggelse samt informationskampagner.


Med disse bemærkninger støtter jeg atter forslaget samt indstiller sagen til behandling i

relevant udvalg inden 2.behandling.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Og det var så Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Og nu er det forslagsstillerne.

Først Astrid Fleischer Rex, Demokraterne, og efterfølgende Juliane Henningsen, Inuit

Ataqatigiit. Værs'go.

Astrid Fleischer Rex, Forslagsstiller, Demokraterne.

Først til samtlige besvarelser siger jeg tak for. Og jeg vil gerne starte med Siumuts ordfører.

Siumut har en meget god forståelse og ligesom efterfølger, at man skal bekæmpe og gøre

noget ved dem der ulovligt indfører euforiserende stoffer både i havne og lufthavne. Derfor er

det meget vigtigt, at man i den kommende undersøgelse får undersøgt alle disse aspekter.

Altså når jeg stiller dette, så kan ikke se, og siger at jeg nok med undersøgelser, men samtidig

spørger. Det er ligesom I modsiger hinanden. For undersøgelser som Landsstyremedlemmet

har skrevet om og fremlagt, det er jeg ikke tilfreds med. Det er derfor jeg stiller sådan et

spørgsmål.

Og for det andet, at med hensyn til et anonymt, så er det også mange der ønsker at være

anonyme. Det kan også være at man kan inddrage disse personer. Men en mere dybgående,

landsdækkende undersøgelser.

Og for det tredje, da jeg læste Siumuts ordførerindlæg, så er det at 15-17 årige, og 77,4

procent overhovedet ikke har prøvet euforiserende stoffer, og siger at det er 22,6 procent af

folkeskolen. Det er ikke kun 15-17 årige der går i folkeskolen. Derfor er det ikke 22,6

procent. Procenten er meget mindre.

Afsluttende, efter I har efterlyst disse, så kan jeg ikke forstå at I så mener fra Siumut, at vi har

undersøgelser nok.


Og med hensyn til Inuit Ataqatigiit. Først så vil jeg gerne sige tak, at de har en god forståelse

for mit forslag, og ønsker at det videresendes til udvalgsbehandling.

I har korrekt, I spørger: Hvem er det der bliver ramt af euforiserende stoffer? Og hvem bliver

ramt? Og ligesom efterfølger yderligere oplysninger, og vil gerne vide hvor man kan finde

dem.

Hash giver også kedelige oplevelser og problemer hos familien, og giver sindslidelser. Man

kan måske sige, at det er gældende for hele landet. Både i byerne og bygderne, både i Syd- og

Nord- og Østgrønland. Og hash er beklageligvis den der giver grund til at dårligdomme, og er

meget dyr.

Og med hensyn til Demokraternes ordfører, vil jeg gerne sige tak for deres støtte. Og her vil

jeg blot sige, at Lene Knüppel i sit sidste afsnit, det som Lene Knüppel har sagt, at der var en

foredragsholder under sin udspørgen, så har vedkommende skrevet ned, at dem som man har

holdt foredrag til i uddannelsessteder, og hvor mange af disse der mere eller mindre er

brugere af hash. Og ifølge det vedkommende har fået oplyst, så har hun fortalt til Lene

Knüppel, at 75 procent i Nuuk, hvor han har holdt foredrag om, er mere eller mindre brugere

af hash, eller de har prøvet hash.

Med hensyn til Naja Petersen fra Atassut, og deres støtte, siger jeg tak. Og du sagde også, at

dem der ulovligt indfører hash, og når de har held med sig, at de så får meget store profitter.

Og her, i forbindelse med undersøgelsen fra Landsstyret, så har man ikke fået konstateret

hvem det er der indfører hash og hvorfra. Hvem er et der sælger, og hvorfor lige netop de

personer? Det er et oplagt emne til at blive undersøgt.

Og med hensyn til forebyggelse, så sagde Naja Petersen fra Atassut, at den allerbedste metode

det er som vi skal bruge, det er grundig undersøgelser. Altså en tilbundsgående undersøgelse.

Jeg vil også lige nævne, at den næstsidste side, det som de har nævnt, at tidligere misbrugeres

egen der kommer og snakker om dem. Hvem som helst der har arbejdet med børn og unge


ved, at børn og unge hører meget godt efter, med hensyn til tidligere misbrugere, at de så

holder foredrag til folkeskolerne og uddannelsesinstitutionerne, så følger de godt med i

foredragsholdernes taler.

Og med hensyn til Kattusseqatigiit Partiiat vil jeg også gerne sige tak for deres fulde støtte.

Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat kom også og nævnte indenfor at man også

skal have inddraget forældre. Det er korrekt, at det er ikke kun folkeskolen og

uddannelsesinstitutioner og virksomhederne, som vi ikke kan sætte vores lid til. Det vigtigste

er forældrene. Det er så dem der står for hjemmet.

Ja, at der er så et flertal i partierne, og de forskellige partiers støtte til mit forslag siger jeg tak

til.

Afslutningsvis så er det Landsstyremedlemmets besvarelse. Landsstyret nævnte en hel masse

undersøgelser, hvor man også kom ind på disse 15-17 årige. Og heldigvis er der blevet færre

der har fået hashpsykoser. Det blev også nævnt, at antallet af dem den er faldet. Det er jeg

taknemlig.

Men med hensyn til indførsel af hash, og det så er blevet steget, det er kedeligt, og burde være

med i undersøgelserne. Og de som Landsstyremedlemmet nævnte, de forskellige

undersøgelser, at man minimum vil have så har narkogruppen haft planer om landsdækkende,

målrettet indsats i relation til bekæmpelse af narkokriminalitet på gadeplan, men det er

ærgerligt at det ikke er blevet til noget.

Og alene det ved at nævne dette så kan jeg ikke forstå, at Landsstyret giver nej til mit ønske

om undersøgelse. Men heldigvis så er det Landstinget der går ind for det.

Jeg vil særskilt nævne, at man kun har undersøgt 15-17 årige i undersøgelse. Men det er ikke

det. Der er også nogen børn der er vi er vidende om der også bliver brugere af hash. Og disse

brugere, hvor er de henne? Er de i storbyerne, eller er de i de store bygder eller små bygder?

Vi må også have kendskab til disse.


Hvorfor vil de gerne prøve hash? Ved ved ellers alle sammen, det er meget spændende at lave

nogle ulovligheder. Men dem der vil fortsætte, dem der er blevet vant til, det må man også få

undersøgt, hvorfor.

Og med hensyn til dem der bliver misbrugt, dem der er misbrugere, som også bliver misbrugt

af pushere. Jeg mener, at der er grund til at blive undersøgt og afhjælpe.

Jeg vil også særskilt nævne dem der ulovligt indfører. Det er måske dem der ikke står for

salget. Men det er dem der fylder deres lommer med penge, selv om de siger at hele Grønland

er sorg den bliver nedgående.

Man plejer blot at høre, at man blandt andet i små bygder, så er hash blevet et meget stort

problem. Det må vi også få inddraget.

Hr. Formand rejste sig op, så stopper jeg foreløbig her.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Det var Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Næste er Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit.

Værs'go.

Juliane Henningsen, Forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Selvfølgelig baggrunden for mit forslag er blandt andet under vores rejser i forskellige

byer og bygder, det der kom frem til os som landstingsmedlemmer som store problemer, og at

vi har ligesom behov for at gøre noget ved dette problem.

Jeg siger selvfølgelig tak til Landsstyremedlemmets besvarelse og partiernes indlæg.

Først med hensyn til Landsstyrets støtte til mit forslag, det siger jeg tak for. Men jeg mener at

kunne se klart hvilke initiativer der påtænkes, hvornår der skal tages disse initiativer, hvilke

økonomiske midler der vil eventuelt kunne bruges. Der er ikke peget på disse forhold.


Som det andet så synes jeg, at man i Landsstyrets besvarelse ligesom er vagt, at man ligesom

ikke mener, at der er hashproblemer i uddannelsesinstitutionerne. Og så nok fordi at det dem

der går der, altså 20-30 årige, som allerede har stiftet familie. Alene det viser, at vores vores

viden er for lille. Viden og de informationer burde være meget større. Det er den viden vi er

besiddelse af, det skal vi kunne bruge. Også på baggrund af de uddannelsesinstitutioner, hvor

også disse skal danne grundlag for det videre arbejde, med hensyn til information.

Demokraternes indlæg viser, at nogle af forebyggelseskonsulenterne under deres foredrag har

påvist, at der er op til 75 procent af brugere af hash i mere eller mindre omfang. Det fik jeg

påvist under min samtale med dem der behandler, og at aldersgruppen er faldende, og at unge

bliver yngre.

Altså vi har allerede påvist, at der sker informationskampagner fra uddannelsesinstitution til

uddannelses.... Altså tilfælde informationskampagner. Dette er ikke nok. Derfor må vi gøre

noget landsdækkende i byer og bygder og i uddannelsesinstitutioner.

Jeg mener, i forbindelse med en styrket indsats, altså de forhenværene misbrugere, som vi

skal bruge i forbindelse med behandlingen, netop fordi de er der, dem der har kendskab til de

negative konsekvenser af misbruget. Og hvis informationen overfor børn og unge skal lykkes,

så er det den gruppe af mennesker som vi har brug for.

Eftersom alle, samtlige partier støtter mit forslag. Det siger jeg tak for. I har alle sammen

påpeget meget væsentlige spørgsmål, hvorfor vi må styrke indsatsen mod hashmisbrug.

Det er rigtigt vi er ligesom kun tilskuere. Ja, altså udviklingen går i den negative retning. Ja,

der er mange der har problemer i byerne og i bygderne, hvor man ligesom har sæt de daglige

fornødenheder i baggrunden. Det kender vi fra vore venner, det kender vi fra vore bekendte

og fra hele samfundet.

Jeg synes, at disse to forslag er svære at skille fra hinanden. Jeg synes, at en styrket indsats

kan startes, og derudover igangsætte en analyse af problematikken. Blandt andet med

henvisning til børn der i risikogruppen, det er dem der har forældre som også er misbrugere.


Derfor siger jeg tak for Landsstyret, fordi de er åbne overfor eventuelle initiativer.

Og Atassuts ordfører er jeg enig med, altså Naja Petersen, at man i forbindelse med

Folkesundhedsprogrammet, at man ligesom har fokuseret for i problematikken. Det er jeg

enig med, idet jeg mener at man må ligesom have et udvidet initiativ derudover.

Med disse bemærkninger siger jeg tak for partiernes støtte, med håb om at vi også skal

planlægge de økonomiske konsekvenser, hvis forslaget bliver vedtaget. Hvis vi ikke gør det,

så er det tomme ord vi har brugt her. Hvis vi ikke gør det, så vil problemet ikke blive mindre,

og så vil den viden vi har overfor de børn og unge, vil være være et tilfældighedernes spil.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Det var Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. Udenfor partiordførerne, så er det Godmand

Rasmussen som har bedt om ordet. Dernæst er det Landsstyremedlemmet for Sundhed og

Miljø. Værs'go.

Godmand Rasmussen, Landstingsmedlem, Atassut.

Det der blev fremsat i dag, det er netop det, det største problem her i Grønland. Ingen kan

modsige mig det, når jeg siger sådan.

Sult, tårer, frygt og alle de dårligdomme, det oplever så mange familier her i Grønland. Derfor

er det godt at det blev genfremsat. Man kunne næsten ikke tro, at det også kom fra andre

partier, netop fordi vi tidligere, flere gange har fremsat problematikken, hvor vi ellers bad de

andre partier om hjælp.

I 1999, dengang da vi havde fremsat det første forslag, så fik vi det svar fra Landsstyret, at

man i 2002 vil Grønland være fri for euforiserene stoffer. Lad os spørge os selv, er det

tilfældet? Og svaret er klart nej.

Der er store mængder af hash der er blevet konfiskeret forskellige steder. Helt op til 24 kilo,

hvor vedkommende fik 4 år i anstalten.


Blandt andet med henvisning, at man har fundet et kilo hash, hvor man ligesom ikke rigtig

kunne gøre noget ved problemet. Ja, hvis de havde påvist, så vi nok vist hvor mange

mennesker der er faldet fra den gængse ....

Ja, vi skal hjælpe hinanden med hensyn til at finde problemets kerne. Ja, for eksempel hvis et

menneske forsvinder, så beder man befolkningen om hjælp, og det er helt på sin plads. Når

sanktionerne er så milde, så kan vi ikke minimere indførsel af disse forbudte stoffer. Det er

netop det, de mennesker der ligesom har set svaghederne i ungdommen, og som udnytter

denne ungdom. Og hvis indførsel af disse euforiserende stoffer, så vil ungdommen ligesom

ikke have mere at skulle hige efter, og ikke længere blive misbrugt.

Vi har i medierne set og læst, at vedkommende blev placeret i Ilulissat. Netop med den

påstand om, at vedkommende har bedt om at blive boende hos familien, selv om

vedkommende selv har ledt efter den sanktion af det der er blevet pålagt ham. Ja, disse

sanktioner er svære at tro på, fordi de er så milde. Det er altså forhenværende betjente han

snakker om i øjeblikket, ligesom så har kendskab til de eventuelle konsekvenser.

Det er ligesom om man vil ligesom gemme problematikken af vejen. Men der findes heldigvis

nogen iblandt os som også kræver af sig selv, for at komme ud af misbruget.

Landsstyremedlemmets besvarelse er meget overfladisk, det vurderer jeg således. Også fordi

det er de uddannelsessøgende han fokuserer mest på. Problemets kerne ligger ikke i

uddannelsesinstitutionerne, men den ligger midt i byen.

Med hensyn til det, så har jeg fået mange henvendelser som en folkevalgt. Men det kedelige

for en folkevalgt det er, at hvis vi folkevalgte skal være til efterfølgelse, så lad os stoppe vores

misbrug. Hvis det har sin rigtighed, så hvor ligger vores placering som lovgivere?

Jeg vil lige citere et vers fra vores digter: Hvornår kan jeg finde fred. Noget i den retning.


Til sidst så kræver vi vores medmennesker, at vi skal stoppe misbruget ved at hjælpe

hinanden. Vi kan godt lade os kræve af os selv, således at vi kan leve som familier i tryggere

rammer. Så får vi også derved tryggere rammer. Tak.

Knud Kristiansen, suppleant for 2. næstformand, Atassut.

Og det var så Godmand Rasmussen, Atassut. Den næste er Landsstyremedlemmet for

Sundhed og Miljø. Og efterfølgende Doris Jakobsen, Siumut.

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Siumut.

Tak. Først til ordfører Godmand Rasmussen fra landstingsmedlemmet Atassut så skal jeg

sige, at det er beklageligt hvis jeg bliver vurderet som Landsstyremedlem, at dette meget store

problem, at jeg kun har behandlet det overfladisk. Fordi det er overhovedet ikke tilfældet.

Men først til partierne, og til deres alle sammens klare udmeldinger, dem vil jeg sige tak for.

Fordi udmeldingerne er af Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne og

endelig Juliane Henningsen fra Inuit Ataqatigiit, og deres forslag bliver henvist til behandling

i Landstingets Sundhedsudvalg.

Og det næste som jeg lige vil komme ind på, det er det man spurgte om fra de enkelte partier.

Først så blev det spurgt fra Inuit Ataqatigiits side, på hvilke områder der sker nogle

udbygninger i Sundhedsdirektoratet. Jeg kan lige nævne en del af det. Vi er vidende om, at

den såkaldte ”Viden om rusmiddel”-taske og udbygningen og udviklingen, den pågår. Og et

af dem man efterlyser, der kan man lige udtale, at når man kommer ind Paarisa's hjemmeside

på internettet, så kan man få flere forskellige oplysninger.

Og med hensyn til andre forskellige informationsværktøjer, det bliver til stadighed udbygget.

Og jeg ønsker også at andre lande og de nordiske lande, at vores samarbejde på det område,

det må udbygges.

Og udover de initiativer der er i gang, udover Inuuneratta, Folkesundhedsprogrammet, skal

jeg lige nævne, at selvfølgelig har man til stadighed kontakt med politiet. Og vi er også


vidende om, at politiet også har samarbejde med toldmyndighederne. Og derfor, med hensyn

til det man efterlyser fra Siumut, det er at politiet og toldmyndighederne i samarbejde i deres

undersøgelser, med hensyn til nogle forskellige ting, som de tror det kan være korrekt at få

dem undersøgt om der er indført noget ulovligt.

Jeg kan også lige udtale, at man på Sana, og dem der er blevet syge på baggrund af brug af

euforiserende stoffer, og denne behandlingsform bliver også udbygget med forskellige

behandlinger.

Selvfølgelig, med hensyn til de forskellige behandlingsformer på andre lande, der er i

udvikling, der har man også opfølgning her i Grønland, således at behandlingen også til

stadighed også bliver udbygget.

Alle disse ting, det er noget som bliver finansieret af bevillingen indenfor sundhedsområdet.

Jeg kan også lige nævne overfor Demokraterne, at med hensyn til MIPI ikke har udført denne

rusmiddelundersøgelse. Men det er en WHO-undersøgelsesregi denne undersøgelse, og det er

de oplysninger der er blevet taget derfra.

Jeg skal også lige udtale til jeres spørgsmål, at det er jo kun folkeskoleelever man kom ind på.

Og med hensyn til Peter Bjerregaards undersøgelse, her var det også voksne men også

inddrog i undersøgelsen.

Og et af det man efterlyste, det som der også får undersøgt, det er hvor mange midler og den

pengeomsætning der sker i forbindelse med salg af euforiserende stoffer. Jeg er overbevist

om, at politiet i deres undersøgelse også har målsætning om, hvorfor der går, og hvilken

pengestrøm der er. Men jeg kan forestille mig, at det må være meget vanskeligt for at finde ud

af, hvor stor omsætning der er i samfundet, på baggrund af salg af euforiserende stoffer. Men

selvfølgelig kan man få dem taget op på bordet. Og så kan man få vurderet, og man kan lave

sådan en undersøgelser, og man, med hensyn til disse resultater, hvor valide de er, eller hvor

valide de kan blive.


Jeg mener, at de forskellige ting man tog op her, det er noget i det videre arbejde i

Landstingets Sundhedsudvalg, det giver godt grundlag.

Og jeg kan også lige nævne, at et af vores initiatiaver under sundhedsvæsenet, det er

uddannelse af forebyggelseskonsulenter. Og her er det også i stort omfang forskellige

initiativer omkring forebyggelse og euforiserende stoffer, det er taget med i kurset. Og derfor,

med hensyn til forebyggelseskonsulenter i de forskellige steder, at de også gennemfører

forebyggelsesarbejde, i samarbejde med skolerne.

Jeg mener, at det man fokuserer på, det problem det er et meget, meget stort problem. Og det

er jeg overbevist om, at vi skal bruge flere ressourcer og kræfter i de kommende år til at

bekæmpe dette.

Men det er glædeligt, at samtlige partier gav fulde støtte, med hensyn til de initiativer der

pågår, og at det til stadighed skal udbygges og udvikles. Og jeg er også fuldstændig enig i, at

jeres ordførerindlæg fra forskellige partier, at det er meget vigtigt at man får forstærket

forebyggelsesarbejdet, og man også får udbygget oplysnings- og informationskampagnerne.

Og det er også korrekt, at dette problem også rammer familierne meget, meget stærkt. Det kan

være vi er mange familier i Grønland, som også har følt sådan noget, både fysisk og psykisk.

Og derfor skal der ikke herske tvivl om, at vi fra vores landsstyreområde og fra Landsstyret,

med hensyn til dette problem, om at man skal gøre noget ved det, at vi til stadighed vil være

med i den, og at vi til alvorlighed vil få den udviklet og få forbedret.

Og med disse bemærkninger, med hensyn til de enkelte partiernes fremlæggelser, siger jeg tak

for. Og jeg ser også frem til fra udvalget, med hensyn til det der skal videreføres, og efter

debatten, at jeg også kan blive indkaldt til samråd, og fremlægge omkring ....

.... fremlagt. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.


Det var så Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø. Den næste er Doris Jakobsen,

Siumut.

Doris Jakobsen, forslagsstiller, Siumut.

Tak. Siumut ved, at euforiserende stoffer er til skade for personer, og at den sidste

undersøgelse ikke er færdig endnu.

Forslaget fra Astrid Fleischer Rex, da jeg læste den, har vi forstået det i Siumut sådan, at man

vil undersøge angående euforiserende stoffer over hele landet, fordi vi ikke har nogle

oplysninger som vi kan bruge til hjælp.

Jeg tænkte, at da der er foregået flere undersøgelser, og Paarisa har arbejdet for det, angående

informationer om euforiserende stoffer er skadelige. Det er derfor ærgerligt, at man i forslaget

ikke kan sige hvilke områder man vil undersøge. Jeg mener, at hvis det har været mere

brugbart forslaget, der har man kunnet undersøge mere konkrete sager. Men hun har fremvist

det i talestolen, og jeg mener, at vi kan tale sammen om det i udvalget fra Siumuts side. I

afslaget der har vi henvist til, at man ikke kunne se på hvilke områder man vil undersøge.

Vi støttede Juliane Henningsen, da vi mener at det vil være mere informationsgivende. Fordi

vi mener, at oplysningskampagnerne skal være mere klare, og man skal bruge mere TV til

oplysningskampagner og internet. Man skal lave mere oplysningskampagne ved hjælp af

disse informationer. Og derfor støtter vi Juliane Henningsens forslag.

Vil glæder os selvfølgelig til at behandle dem i udvalget, og informere hinanden hvad angår

hvordan vi kan bekæmpe euforiserene stoffer.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og det var Doris Jakobsen, Siumut. Og nu er det Naja Petersen, Atassut. Og derefter Anthon

Frederiksen.

Naja Petersen, Atassuts ordfører.


Man plejer at sige, at det der skete, det er sket. Og det kan vende tilbage til. Men man plejer

også at sige, det skal ske i morgen, det skal vi forberede os på. Det vi snakker om i dag, det er

de samme forhold. Altså det der er sket, lærer vi af, og så kan tage det som udgangspunkt til

det videre forløb.

Det der er fremsat i dag, så har vi fremsat et forslag fra Atassut, at disse to punkter skal

behandles i Landstingets Familieudvalg, fordi vi mener at disse undersøgelser der pågår, skal

fortsættes. Og at disse så skal ske på den bedst tænkelige måde.

Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø har i sit svarnotat sagt, at, det vil jeg lige citere:

”... langsigtet har fremsat disse. Det er det største undersøgelsesresultat. Det er et stort område

der er blevet fremsat dér. Derfor er det også glædeligt, at der også er foretaget en større

undersøgelse fra lægelig hold.”

Men dette viser ikke, at disse undersøgelser der pågår skal stoppes, netop fordi der står

skrevet. Man har ikke påvist at det er canabis der er skyld i disse. Udover canabis, så kan

andre forhold spille ind. Man kan også have misbrug af andre stoffer. Så kan man også se på

andre psykiske lidelser. Men misbrugerne er dem der er mest udsat for at blive psykisk syge.

Det er også forskellige undersøgelser som man kan sætte spørgsmålstegn ved. De viser blot at

det er tilfældet, altså disse kan bruges som værktøjer i forbindelse med de påtænkte

undersøgelser, som skal ske i fremtiden. Det mener vi fra Atassut.

Vi har i vores forslag blandt andet nævnt TV, som kan nå frem til hjemmene, i forbindelse

med disse oplysningskampagner. Men enhver ved, at ved at inddrage befolkningen, så kan

man også foretage disse oplysningskampagner og initiativer. Derfor foreslår vi overfor

Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, at der ligesom sker såkaldte caféseminarer,

hvor folk kan inddrages, samtidig med at de indtager deres kaffe eller the. Det opfordrer vi til.

Heri kan man ligesom inddrage forskellige aldersgrupper, i forbindelse med vores

bekæmpelse af euforiserende stoffer, således at vi kan få de bedst tænkelige forslag fra disse

grupper. Netop fordi det er dem, uanset hvad vi gør her i Landsstyret eller Landstinget. Hvis


de ikke kan modtage vores forslag, så er det dem selv der ved eget initiativ kan opnå de bedst

tænkelige resultater. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og det var Naja Petersen. Og nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Tak. Vi vil gerne bekæmpe euforiserende stoffer alle sammen. Det kan vi ikke være uenige

om. Og vi er alle sammen enige i, at misbruget skal formindskes, og vi skal arbejde sammen.

Ikke for ret lang tid siden da talte vi om retslige sager. Og vi fra Kattusseqatigiit Partiiat der

har vi påpeget at sagerne er blevet for hurtigt behandlet. Retsplejeloven og kriminalloven for

eksempel.

I denne debat så har man ikke engang været inde på forstaltninger. Det kan godt være at vi er

begyndt at tale for sent. For eksempel når man taler om hvor mange kilo, og lidt der er taget

foranstaltninger. Hvorfor har vi ikke talt om det, da vi talte om retsplejeloven og

kriminalloven?

Og vi ved hvordan politiets arbejde har været i mange år. Det er godt i år, i dag at politiet

tager lidt til side for at bekæmpe brugen af euforiserende stoffer. Og det er overhovedet ikke

nok.

Politiet skal have mulighed for at også at komme ind i retsplejehandlingerne, også med

hensyn til ansatte, og derved også at sætte restriktioner på den måde. Vi må erkende, at vores

politi i dag, politiet ikke har kræfter til at bekæmpe hele euforiserende stoffers restriktioner.

Og hvis vi ikke har ansatte nok til at kontrollere disse, så vil der komme mange, mange flere,

uden at der sker noget.

Vi skal stoppe de udefra kommende, og gøre de ansatte stærkere. Det hul der er i dag, der skal

vi stoppe det, og det er det vigtigste punkt.


Jeg mener, at retsplejeloven skal også, at man med hensyn til behandlingen af retsplejeloven,

skal komme tilbage til det. Vi kan ikke gøre noget i dag. Men politiske beslutninger og vi

fortælle det der rigsfællesskab, at de skal gøre så meget som muligt for at lave restriktioner.

Undersøgelserne er stadigvæk ikke nok.

Hvis havde kunnet tage det punkt, der havde vi kunne tale så meget om det. Ja, det er rigtigt at

undersøgelserne ikke er nok. Informationerne er for lidt i dag. Derfor, selv om vi ikke har

forstået grunden til forslagsstilleren, sker der så meget udenfor. Det sker at nogle af

landstingsmedlemmerne bruger euforiserende stoffer. Det er ikke betryggende at sidde i

Landstinget og vide, at nogle af dem bruger det. Og det er jo landstingsmedlemmerne, hvis

vedkommende er der nogen som bruger det, så meld det til politiet. Vi kan ikke bruge

talerstolen til dette.

Jeg har hørt, at landstingsmedlemmerne bruger euforiserende stoffer. Hvis vi har fået

oplysninger, så skal vi også meddele det til de rette instanser. Hvis vi ikke siger noget, så er vi

med til at hemmeligholde det. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Det var Anthon Frederiksen. Næste er Jens B. Frederiksen, Demokraterne.

Jens B. Frederiksen, Landstingsmedlem, Demokraterne.

Tusind tak. Denne talerstol, Landstingets talerstol, så har Godmand Rasmussen klart sagt, at

vi der sidder i Landstinget, og at vi må stoppe vores eget misbrug. I denne forbindelse vil jeg

støtte Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats udtalelser. Fordi hvis man skal beskylde

nogen fra denne talerstol, så har man ikke tiltro til sine medmennesker. Hvem er et Godmand

Rasmussen ligesom vil beskylde? Derfor er det ikke helt på sin plads.

Jeg vil som Anthon Frederiksen sige, hvis du har kendskab til dette, så skal du gå til politiet.

Jeg vil ikke beskyldes til noget jeg ikke har.


Med hensyn til de andre forhold vi snakker om, og det er mig en stor glæde at langt flertallet

støtter. Når man har beskæftiget sig med narkospørgsmål, så er det glædeligt at der blev

udvist en så stor vilje fra Landstinget.

Jeg vil blot lige sige til Landsstyret: Dette skal man ikke sætte for stort et spørgsmålstegn ved,

hvor undersøgelserne skal komme fra. Lene Knüppel har sagt, at det vi har fået fra, det MIPI's

undersøgelser. Også fordi de går ind for sådan en undersøgelse, og har fremsat dette.

I denne forbindelse er det også meget vigtigt, med hensyn til et spørgsmål som Astrid

Fleischer Rex fra begyndelsen har sagt. Da undersøgelsen er pågået og blevet udgivet i år fra

Margrethe Nordentoft, hvor flere lande har deltaget i undersøgelsen, her blev det

dokumenteret at euforiserende stoffer også i stort omfang er skyld i at de unge får psykiske

lidelser. Derfor, når man så nærlæser og hører godt efter Landsstyremedlemmets besvarelse,

så må vi ligesom erkende dette problem, hvilke konsekvenser det får.

Efter min egen mening, så er det mange her i Grønland som er blevet ramt af psykiske

lidelser, på grund af hashmisbruget. Derfor er der stadigvæk brug for flere undersøgelser,

ligesom Astrid Fleischer Rex har sagt. Endnu yngre mennesker har vi behov for at undersøge,

fordi vi i medierne har set flere gange selv kun 10-årige er blevet brugere af euforiserende

stoffer. Så må vi ligesom kunne påvise, hvilket netop ekstra problem vi har, og hvor

problemet er.

Så er det så Juliane Henningsens forslag. Den kan vi realisere på en meget bedre måde, og så

finde frem til problemets kerne, og hvordan vi skal bruge ressourcerne. Derfor er det, efter

min egen mening, disse små detaljer vi skal erkende herfra. Tak.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Jeg skal lige sige, at vi skal tage stillingtagen til de to overskriftsforslag. Og det er det som

Landstinget skal tage stillingtagen. Og det er det man har taget stillingtagen til, den er blevet

fremlagt.


Og det er at Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til

en landsdækkende udersøgelse, der skal afdække befolkningens brug af hash, med det formål

at få klarlagt, hvordan samfundet bedst kan forebygge hashmisbrug hos især unge.

Og det andet der er Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at

foranledige et initiativ til iværksættelse af en særlig tilbundsgående og forstærket

informationskampagne med udgangspunkt i skoler og uddannelsesinstitutioner omkring

bestræbelserne på at bekæmpe brugen af euforiserende stoffer og arbejdet med forebyggende

foranstaltninger i forbindelse hermed.

Ja, da man tog stillingtagen så blev det sagt, at disse sager skal sendes til behandling i

Landstingets Sundhedsudvalg. Og det er så partiernes udmelding.

Og derfor, med hensyn til at vi så vidt muligt skal undgå en zig-zag-kurs debat, det er den

orientering jeg hermed har givet.

Den næste er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

Astrid Fleischer Rex, Forslagsstiller, Demokraterne.

Da jeg allerede har sagt tak til jer alle sammen, så har jeg ellers ikke villet komme op på

talerstolen igen. Men det vil ganske kort da Landsstyremedlemmet sagde, at alle støttede. Så

vil jeg lige rette, at til mit forslag så er det Siumut alene der ikke støtter mig forslag omkring

undersøgelse. Men heldigvis kom Doris Jakobsen i sit andet indlæg og meddelte, at man i

Landstingets udvalg og i arbejdet, og så mit forslag, at de så har større forståelse, så vil de

være med i arbejdet.

Og til Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat der må sige, at ... er godt. Det er et

åbent sår, at det er korrekt. Og det er med hensyn til indførsel af ulovlige stoffer og

kontrolforstaltninger bør forstærkes.

Og med disse bemærkninger siger jeg endnu en gang tak til jer alle sammen.


Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og det var så Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne. Den næste er Asii Chemnitz Narup,

Inuit Ataqatigiit.

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak. Der er tre jeg gerne vil sige på vegne af Inuit Ataqatigiit.

Det vi har ikke nævnt i første omgang til Astrid Fleischer Rex og Landsstyremedlemmet i sit

svar, med hensyn til resultater, nævnte han mange resultater, det er vi meget taknemlige for.

Alligevel vil vi fra Inuit Ataqatigiit sige, levevilkårsundersøgelse i arktis den er foretaget.

Også fordi disse undersøgelser pågår, så statistisk op til 600 i tabeller, de kan hentes i

internettet.

Vi finder det meget væsentligt, at vi skal have et nært samarbejde med vores stammefrænder,

netop fordi de sundhedsmæssige aspekter og levevilkår er meget lig med dem, netop fordi vi

historisk har været igennem næsten det samme. Derfor skal jeg inderligt anbefale overfor

Landsstyret, at de også retter blikket mod vest, og indleder et samarbejde.

Og jeg kan erindre, at man i slutningen af 80'erne har været en rejse til Yellow Knife, hvor

dengang har man afholdt kurser for rygestop. Der var et samarbejde i gang dengang, hvor de,

da de kom hjem, fortalte at de havde fået en udbytterig rejse. Lad os fortsætte disse

samarbejder.

Når vi så skal sammenligne os med de nordiske lande, så er vi slet ikke enige. Måne og sol

kan ikke sammenlignes med hinanden. Et æble og en pære kan ikke sammenlignes med

hinanden. Og de forhold vi lever under, er meget anderledes.

Når vi ligesom prøver på at sammenligne os på den måde, så sætter vi os tabere i forvejen.

Lad os derfor styrke samarbejdet med vesten. Det er vores ønske der hermed er fremsat.

Med hensyn til Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats udtalelse under debatten om

kriminalloven, med hensyn til de sanktioner for lovovertrædere, og fordi vi har ikke reageret.


Så vil jeg sige på vegne af Inuit Ataqatigiit, at vi i Landstingets Lovudvalg, når vi skal

udarbejde en betænkning, så vil vi tage det op. Også fordi jeg er medlem af dette udvalg.

Vi er enige med Anthon Frederiksen, med hensyn til at vi bekæmper euforiserende stoffer. Så

er der mindst fire retninger, nemlig kontrol, det har man været inde på. Og jeg kan huske fra

Atassut har fremsat et forslag om en styrkelse af kontrollen, og den blev vedtaget. Og

efterfølgende har den daværende landsstyrekoalition arbejdet for at gennemføre det. Derfor

har vi også samarbejdet i forhold til de vigtige spørgsmål.

Så er det så forebyggelse, som Juliane Henningsen har fokuseret på i sit forslag.

Og så er det så ....anling som vi også skal sætte som de fire forskellige initiativer indenfor

retsvæsenet og indenfor politiet. Det er det der kan ligesom hænge sammen og koordineres, så

vi har et godt arbejde forude.

Og til allersidst Inuit Ataqatigiit har vi i samråd med forslagsstilleren, så vil vi endnu en gang

spørge Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, hvordan Landsstyret agter at realisere

Juliane Henningsens forslag. Netop fordi Landsstyremedlemmet afsluttede med følgende:

”Landsstyret er positivt indstillet for forslaget, og er indstillet på fortsat at støtte alle lokale

tiltag.”

Denne ordlyd forstår vi således, at man går ind for Juliane Henningsens forslag. Derfor

spørger vi to meget konkrete spørgsmål. Udover Inuuneratta-puljen, om der er planer om

andre initiativer. Og hvis det er tilfældet, hvilke bevillinger derover man vil hente denne

bevillign fra. Jeg håber, at disse spørgsmål vil blive besvaret. Jeg siger tak.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Det var så Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Landsstyremedlemmet for

Sundhed og Miljø.

Og vi skal også gerne være snart færdige med den. Også fordi vi har andre punkter til

behandling.


Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Siumut.

Ja, tak. Ja, i vores svarnotat fra Landsstyret til forslagene, med hensyn til undersøgelse, og

grunden til at vi sagde nej. Baggrunden der til er, at man i det videre arbejde, så skal der

gennemføres forskellige undersøgelser. Og det er mange forskellige oplysninger vi har fået.

Dem har vi nævnt her. Men et flertal i Landstinget ønsker, at man skal få forstærket denne

undersøgelse. Ja, selvfølgelig skal vi så også gøre sådan.

Og med hensyn til den viden vi allerede har, hvilket der kan tillægges, og hvilke

undersøgelser der kan være rentable, og hvilke vi kan få noget udbytte af, og i hvilken form.

Selvfølgelig skal alle disse planlægges.

Og endelig også, med hensyn til Anthon Frederiksens kommentar, at med hensyn til ulovlig

import i Grønland, at når man først stopper den, så kan misbruget først stoppes. Selvfølgelig,

hvis og såfremt den kan stoppes, så værs'go. Så vil der være totalt narkofrit her i Grønland.

Man vil nok være det eneste land, her i Grønland, der kan stoppe sådan en import.

Men efter at have sagt dette, så må vi til stadighed arbejde for at vi så vidt muligt skal stoppe

import. Og hvem som helst kan ikke modsige dette udsagn.

Og vi er også vidende om, at de afsatte midler og ressourcer til politiet, det er også meget

afgørende om hvor mange kræfter der kan bruges i den henseende.

Og med hensyn til Jens B. Frederiksens fremlæggelse og hans kritik, med hensyn til at

hashmisbruget kan give psykiske lidelser. Det er ikke det man har sagt imod. Her har man

også fortalt om besvarelse fra en psykiatrisk afdeling, hvor en person og en vurdering, hvor de

er ved at blive udskrevet, om i det hashpsykose, dem betragtes som ikke egentlig sygdom.

Men vi er også vidende om, at personer allerede er for tæt på at blive berørt både psykisk og

på baggrund af at de har haft sådan et misbrug, så er de blevet syge, selv om de ikke burde

blive syge, hvis de ikke har haft noget misbrug. Og det er noget som lægerne allerede har fået

dokumenteret.


Og med hensyn til det som Asii Chemnitz Narup efterlyser, der skal jeg lige udtale, at

selvfølgelig med hensyn til andre, udover forskellige initiativer udover

Folkesundhedsprogrammet Inuuneratta, så er det dem der er blevet syge på baggrund af

hashpsykose i landssygehuset, at vi til stadighed forstærker bekæmpelsen.

Men de forskellige initiativer der allerede pågår, dem skal skal vi få forstærket på forskellig

vis. Jeg har allerede sagt, at uddannelsen af forebyggelseskonsulenterne, det må også være en

del af vejen.

Der er også flere der snart være færdige med deres uddannelse. Dermed kan vi nå op til flere

kommunerne. Og i tæt samarbejde med dem, så kan vi igangsætte flere forskellige

målsætninger og forstærke indsatsen. Og vi sagde, at disse, jeg regner med at de skal blive

finansieret indenfor vores bevilling.

Og med hensyn til det som Asii kom ind på om vores samarbejde mod vest, det er altså Asii

Chemnitz Narup fra Inuit Ataqatigiit der sagde, med en opfordring til et samarbejde mod vest.

Ja, tidligere fra denne talerstol har jeg i den anden henseende sagt, at den første plan er at vi

betragter samarbejdet mod vest, som en der skal have en slags førsteprioritet. Fordi vi ikke

altid kan have et samarbejde med de nordiske lande. Men vi skal nok være med i samarbejdet,

selv om vi ikke er stammefrænder med dem fra de nordiske lande.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og det er sådan nogle spørgsmål der kan blive behandlet videre i Landstingets

Sundhedsudvalg. Man kan også indkalde Landsstyret. Og man kan også gennemføre debatter

dér.

Og vi er snart færdige. Så er et Godmand Rasmussen.

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører.

Det er først selv Landsstyremedlemmet har vidst nok misforstået mit ordførerindlæg, og det

vil jeg lige vende tilbage til.


Han sagde, at Landsstyrets besvarelse den vil jeg vurdere som meget overfladisk, fordi han

kom ind på forskellige initiativer, fordi problemets kerne ikke er hos skoler men i byen. I

Landsstyrets svarnotat, han har fokuseret mest på uddannelsesinstitutioner, men det er

brugsenområdet og bymidten, det er det, der har udgangspunkt for mit udsagn.

Og med hensyn til Anthon Frederiksens ord, som han brugte, han sagde, at jeg var lige ved at

nævne et navn. Det er sådan nogle gisninger fra talerstolen. Det finder jeg meget kedeligt. Og

jeg brugte følgende ordlyd: lad mig udtale følgende, at med hensyn til det der vedrører vores

ungdom, så har jeg haft meget stor samtale om. Det er man plejer at høre, når man ser som xx

at de er kedelige, at vi som folkevalgte skal være forbilleder, så må vi også stoppe vores

sprog. Og hvis det er korrekt dette udsagn, hvor er vores lovgivere. Her er det os alle sammen

der er vidende om. Lad mig sige det korrekt overfor dig, og lad mig sige til dig, at såfremt du

kom mere ind i befolkningen, så vil du høre disse udsagn fra mange unge mennesker. Det er

sådan nogen, der kommer til os for lang tid siden. Jeg sagde ikke og påpegede nogen

personer. Det er til os alle sammen. For hvis personer har sagt noget, og hvis personer har sagt

noget sandt, så vil mine lovgivningsarbejder være hernede som en lovgiver.

Og med hensyn til Demokraternes ordfører og støtte dig fra Jens B. Frederiksen. Det undrer

mig, at i begge to har arbejdet som politikere, at i ikke kan få adskilt dette. Men jeg skal sige

til Jens B. Frederiksen, at du sagde det mere afdækkende end mig, at der nogen tid og råd som

blandt andet er xx at du bare går over til tid og råd, fordi du er vidende der er tid og råd der

bruger, det vil jeg heller ikke komme til politiet, fordi jeg ikke ved hvem det er, jeg ved heller

ikke, hvem der bruger sådan nogen. Men jeg kan sige, at det er sådanne udsagn, jeg i flere år

har hørt fra de unge mennesker. Det er derfor jeg kom ind på det. Og det skal ikke tages som

noget negativt.

Og med hensyn til det som Juliane Henningsen har fremlagt, det er jeg fuldstændig enig i. Da

hun brugte ordet, at sådanne handlinger må stoppe. Lad os fortsætte afdækning, fordi vi kan

ikke vedblive med at kigge på det, det er et problem, vi har haft i lang tid. Det er meget

glædeligt.


Og med hensyn til Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat. Det han sagde, du har helt

ret i, hvordan må vi dække dette hul. Fordi de unge de snakker ikke for sjovt, der er også

mange, der har ærgelser og helst vil komme i den rigtige række, men så mangler kræfter. Det

er dem, der importerer ulovlige kræfter, der udholder vores ungdom. Det er de

udefrakommende der importerer, der har skylden, og hvis vi lukker af for dem, så kan de

unges, de vil blive mindre. Og jeg sagde, det er så chefen i narkogruppen, der i radioen bad

befolkningen om hjælp, for at finde hvilken grund der er. Så må det være et meget omfattende

sag, det er ikke første gang vi snakker om. Jeg håber på, at vi vil få noget konkret resultat og

tage videre arbejde, det er korrekt, at der er alt for mange unge, der er tabt på gulvet. Der er

mange, der er blevet apatiske, der er blevet dovne. Det er noget, som vi kender i vores by,

altså dem sunde mennesker, som hash har ødelagt. Og det har vi også fået dokumenteret i

vores borgermøder fra Sundhedsudvalget.

I de kommende år så er der også nogle læger der siger, at de er bange for, at der vil blive brugt

masser af midler til behandling af psykiatriske patienter om foråret. Det er ikke for sjov skyld

jeg sagde det, det er for at hjælpe folk, at disse to forslag blev fremlagt. Og hvis vi kan være

fælles om det, og komme ud om det, det er korrekt. Vi kan ikke blot prikke til hinanden og

påpege hinanden. Lad os være fælles om disse, også fordi det er nogle alvorlige ting, der blev

fremlagt.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Jeg skal endnu engang sige, at det er overskriften af vores emner og ikke alt disse, vi har hørt

i gadehjørnerne, og hvis vi skal debattere det, så vil vi debattere til evig tid. Vi har allerede

taget stillingtagen til det, og vi har allerede hørt partiernes ordførere, og ud fra det, så er det

meget klart, hvortil sagen skal videresendes. Og derfor vil jeg gerne indstille, at hvis der er

noget der trænger til at blive rettet i forbindelse med debatten, så skal det være afsluttende.

Så er det Juliane Henningsen.

Juliane Henningsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.


Selvfølgelig den fulde støtte siger jeg tak for. Men de spørgsmål der er blevet fremsat fra Inuit

Ataqatigiit, altså udover Folkesundhedsråd, hvad agter Landsstyret at gøre, også fordi støtten

allerede findes i Landstinget. Og så med hensyn til finansieringen, det spurgte vi også om.

Igennem Landsstyremedlemmet for Sundheds besvarelse, så fik vi et svar på, hvordan

forebyggelseskonsulenterne skal arbejde, og altså den behandling man får i sygehuset. Det er

alle disse spørgsmål. Og med hensyn til styrket informationskampagne, altså udover disse.

Det vi efterlyser det er, at vi skal ligesom tage hurtige initiativer med hensyn til

uddannelsesinstitutionerne, således at næste generation ikke kommer ud i samme

misbrugsproblemer. Derfor synes jeg, at alle disse spørgsmål vil blive berørt i

udvalgsarbejdet, altså udover folkesundhedsprogrammet. Altså hvilke planer man har, og

hvilke form for finansiering man tænker. Det er fordi, disse spørgsmål ikke blev besvaret fra

Landsstyremedlemmet. Det er nok det.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Dernæst er det Anthon Fredeiksen, kort.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Landstingsmedlem Godmand Rasmussens udtalelser, også fordi Jens B. Frederiksen og andre

forhenværende politi og nuværende politibetjente sidder her. Hvis jeg arbejdede som en

politimand og fik denne besked, så vil det være interessant for mig, hvem er det, der har sagt

disse. Politiefterforskning sker på denne måde, og så ville vedkommende blive interviewet,

således at de andre bliver fri for beskyldningerne.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og hermed er vi færdige med dette punkt. Og så går vi videre.


10. mødedag, onsdag den 10. oktober, 2007 kl. 13:00

Punkt 76:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret senest til Landstingets

Efterårssamling 2008 fremlægger et lovforslag om ansættelsesbrev i forbindelse med

ansættelse.

(Siumuts Landstingsmedlemmer)

(1. behandling)

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Det er Siumuts Landstingsmedlemmer. Her er det Lars Emil Johansen, der skal fremlægge.

Lars Emil Johansen, Siumuts ordfører.

Vi fremlægger hermed fra Siumut et forslag om, at Landsstyret senest til Landstingets

Efterårssamling 2008 fremlægger et lovforslag om ansættelsesbrev i forbindelse med

ansættelse, som skal gælde for samtlige erhvervsdrivende.

Ved at gøre det til et krav for arbejdsgiveren at give den nyansatte et ansættelsesbrev med

informationer ved ansættelsen vil det gøre gavn for såvel den erhvervsdrivende som

arbejdsgiveren, ligesom det vil medføre tryghed og god trivsel på arbejdspladsen.

Arbejdsgiver skal levere følgende informationer til lønmodtageren ved ansættelse:

1) Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse.

2) Arbejdspladsens adresse eller hovedadresse, eller adressen på arbejdsgiverens

virksomhed.

3) Funktionsbeskrivelse samt lønmodtagerens reference på arbejdspladsen.

4) Ansættelsesdato.

5) Ansættelsens varighed, såfremt der ikke er indgået aftale om, at ansættelsen ikke er

tidsbegrænset.


6) Lønmodtagerens rettigheder, f. eks. løn under ferieafholdelse, eller feriepenge i

forbindelse med ferieafholdelse.

7) Arbejdsgiverens afskedigelsesfrist og lønmodtagerens opsigelsesfrist i forbindelse

med afskedigelse eller opsigelse.

8) Lønmodtagerens løn ved ansættelse samt information om, hvilken overenskomst, der

gælder i forbindelse med ansættelsen. Tillæg og pensionstillæg. Herudover kost og

logi, såfremt disse indgår i ansættelsen. Information om, hvornår lønnen udbetales.

9) Almindelig arbejdstid pr. dag, uge eller måned.

10) Anførelse af gældende overenskomster i forbindelse med ansættelse, herunder

eksterne overenskomster.

Herudover kræver vi, såfremt forslaget godkendes af Landstinget, at Landsstyret, i forbindelse

med udarbejdelsen af loven, inddrager samtlige relevante organisationer. Herudover henviser

vi til det vedlagte bilag, der hører til lovforslaget, som kan bidrage til Landsstyrets

udarbejdelse af et lovforslag.

Ved fremlæggelse af nærværende forslag ønsker vi en god debat i Landstinget.

BILAG

Landstingslov nr. xx.xx.xxxx om ansættelsesbevis

Lovens område

§ 1. Denne lov gælder for samtlige erhvervsdrivende, såfremt ansættelse varer over 1 måned

og i gennemsnit varer over 8 uger.

Stk. 2. Erhvervsdrivende er dem, der ved ansættelse selv tjener penge.

Stk. 3. Denne lov gælder ikke, såfremt der mellem arbejdsgiverorganisationerne og

lønmodtagerorganisationerne er indgået aftale om, hvilke informationer, der gives til

lønmodtageren i forbindelse med ansættelse.

Stk. 4. Ved direkte indgåelse af ansættelsesaftale med lønmodtageren, kan denne ikke stilles

ringere end nærværende lov.

Arbejdsgiveren information


§2. Arbejdsgiveren skal informere lønmodtageren om samtlige vigtige informationer

angående arbejdspladsen, og mindst informere om de informationer, der er anført i stk. 2.

Informationerne skal afleveres senest 1. arbejdsdag. Hvis man ved ansættelsestidspunktet i

gennemsnit har arbejdet 8 timer ugentlig, eller derunder, men de sidste 4 uger i gennemsnit

har arbejdet over 8 timer dagligt, er arbejdsgiver forpligtet til at give samtlige vigtige

informationer, jf. stk. 2.

Stk. 2. Følgende informationer skal leveres af arbejdsgiveren ved ansættelse:

1) Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse.

2) Arbejdspladsens adresse eller hovedadresse, eller adressen på arbejdsgiverens

virksomhed.

3) Funktionsbeskrivelse samt lønmodtagerens reference på arbejdspladsen.

4) Ansættelsesdato.

5) Ansættelsens varighed, såfremt der ikke er indgået aftale om, at ansættelsen ikke er

tidsbegrænset.

6) Lønmodtagerens rettigheder, f. eks. løn under ferieafholdelse, eller feriepenge i

forbindelse med ferieafholdelse.

7) Arbejdsgiverens afskedigelsesfrist og lønmodtagerens opsigelsesfrist i forbindelse

med afskedigelse eller opsigelse.

8) Lønmodtagerens løn ved ansættelse samt information om, hvilken overenskomst, der

gælder i forbindelse med ansættelsen. Tillæg og pensionstillæg. Herudover kost og

logi, såfremt disse indgår i ansættelsen. Information om, hvornår lønnen udbetales.

9) Almindelig arbejdstid pr. dag, uge eller måned.

10) Anførsel af gældende overenskomster i forbindelse med ansættelse, herunder eksterne

overenskomster.

11) Stk. 3. Informationerne skal afleveres på følgende måde:

12) I et brev, hvor samtlige vigtige informationer er skrevet ned, såfremt nedennævnte

dokumentationer fra nr. 2 til 4 ikke er benyttet.

13) Skriftlig ansættelseskontrakt.

14) Ansættelsesbevis eller

15) Andre informationer, såfremt disse opfylder kravene i stk. 2.


Stk. 4. Der skal gives information om stk. 2, nr. 1-5 samt nr. 10, såfremt der herudover gives

information om love, forordninger og bekendtgørelser henvises til arbejdsgivernes og

lønmodtagernes organisationer.

Stationering udenfor hjembyen

§3. Såfremt lønmodtageren skal udføre sit arbejde udenfor sin hjemby eller et andet land, og

arbejdet varer over 1 måned, skal lønmodtageren i flg. §2, stk. 3 have modtaget

ansættelsesbrevet, inden afrejse fra sin hjemby. Udover de informationer, der er givet i §2,

stk. 1 og 2, skal følgende informationer også meddeles skriftligt:

1) Arbejdets varighed i en anden by eller et andet land.

2) Såfremt arbejdet foregår i udlandet, og valutaen er en anden, skal det i

ansættelsesbrevet fremgå, hvilken valuta, der vil blive benyttet i forbindelse med

lønudbetaling.

3) Eksisterende hjælpemidler og tjenester af ikke økonomisk karakter i forbindelse med

arbejde udenfor hjembyen.

4) Stk. 2. De informationer, der skal gives i stk. 1, kan jf. §2, stk. 3 gives med

henvisning til love, forordninger og bekendtgørelser med henvisning til

arbejdsgivernes og lønmodtagernes organisationer.

Ændring i arbejdsforhold

§4. Ved ændring af vigtige arbejdsforhold skal arbejdsgiver i flg. §2, stk. 1 og 2 samt §3, stk.

1 meddele disse øjeblikkeligt og senest 1 måned efter de ændrede arbejdsforholds

ikrafttræden samtidigt udlevere ændringerne skriftligt. Ved ændringer i love, forordninger,

bekendtgørelser og ændringer i arbejdsgivernes og lønmodtagernes organisationer skal

arbejdsgiveren mindst ved opslag på arbejdspladsen, se § 2, stk. 4, og §3, stk. 2.

Forsømmelse af informationspligt

§5. Spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren i flg. denne lov ikke har givet tilstrækkelig

information, afgøres ved en ankeinstans.


Stk. 2. Landsstyremedlemmet for Arbejdsmarked skal efter forhandling med arbejdsgivernes

og lønmodtagernes organisationer afgøre, hvilke tiltag, der skal effektueres med

udgangspunkt i denne lov.

§6. Hvis arbejdsgiveren ikke har fulgt sin informationspligt, kan lønmodtageren via

retsvæsenet (ankeinstansen) modtage erstatning. Landsstyremedlemmet for Arbejdsmarked

skal efter forhandling med arbejdsgivernes og lønmodtagernes organisationer lave

bestemmelse om størrelsen fremtidige erstatninger.

Lovens ikrafttræden

§7. Denne lov træder i kraft den xxxxxx, og vil gælde for ansættelser efter lovens

ikrafttræden.

Bestemmelser i forbindelse med overgang

§8. For ansættelser inden den xxxxxx, som fortsat er gældende den xxxxxx, skal

arbejdsgiveren efter forlangende fra lønmodtageren, inden der er gået 2 uger, give samtlige

ændrede informationer til lønmodtageren.

Stk. 2. Inden der er gået 3 måneder efter lovens ikrafttræden, skal arbejdsgiveren i flg. §2 og

§3 have givet samtlige vigtige informationer til lønmodtageren, såfremt dette ikke er sket

tidligere.

Grønlands Hjemmestyre, den xx.xx.2008

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Det var Lars Emil Johansen, Siumut. Nu er det Landsstyremedlemmet for Erhverv med en

besvarelse.

Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og

Erhvervsuddannelse, Atassut.

Landsstyret mener, at det vil være til gavn for arbejdsmarkedets parter, hvis alle ansatte

modtager et ansættelsesbrev fra arbejdsgiveren med informationer om ansættelsens vilkår.


Et sådant ansættelsesbrev vil medvirke til, at forhindre konflikter vedrørende den ansattes

rettigheder og pligter i både løbende og ophørte ansættelsesforhold samt skabe øget tryghed

for den ansatte og arbejdsgiveren. Dermed bevirkes større stabilitet på arbejdsmarkedet.

Landsstyret lægger vægt på, at arbejdsmarkedets parter inddrages i det videre arbejde med

forslaget.

Jeg overlader hermed forslaget til Landstingets videre behandling.

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut, mødeleder.

Det var Landsstyremedlemmet for Erhverv. Så til partierne, nu er det Ruth Heilmann, Siumut.

Ruth Heilmann, Siumuts ordfører.

Lovforslaget, som kommer til gælde for alle erhvervsgrene vedrørende, at Landsstyret senest

til landtingets efterårssamling 2008 fremlægger et lovforslag om ansættelsesbrev i forbindelse

med ansættelser, sat på dagsordenspunkt af Siumuts landstingsgruppe kan ikke undværes og

er nødvendigt tiltag i samfundets udførelse af erhvervssektoren.

Derfor er vi glade for, at landsstyret med forståelse støtter forslaget.

Det er af stor vigtighed, at vi udvikler og opdaterer politikken omkring erhvervssektoren, idet

er vigtigt, at vi i globaliseringens navn fra arbejdsgivernes side ikke bare sikrer

arbejdstagernes løn men også tager virksomheders personaleforhold, medarbejdernes

videreuddannelsesmuligheder og udlevering af relevante oplysninger til medarbejderne.

Vi erfarer, at virksomheder som går bedst i den store verden er virksomheder har de bedste

betingelser for deres medarbejdere. Derfor kan man ikke sætte spørgsmålstegn ved at man

forlanger en for samfundet klar og passende personalepolitik.

Med disse ord forlanger Siumut, at beslutningsforslaget bliver behandlet i landstingets

erhvervsudvalg.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.


Det var Ruth Heilmann, Siumut. Dernæst er det Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit.

Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Inuit Ataqatigiit er af den overbevisning, at det altid er bedst om arbejdsmarkedets parter når

til enighed om, ansættelsesvilkår for den enkelte medarbejder, enten i form af en kontrakt

eller ved indgåelse af en overenskomst.

Derimod kunne det være en stor fordel om hjemmestyret og hjemmestyrets virksomheder

altid sørgede for at kontrakter for kommende ansatte blev underskrevet inden ansættelsen,

ikke som i dag hvor nogle venter i måneder på en kontrakt.

Lignende vilkår kunne man kræve af kommunerne.

Der er i dag mange små virksomheder som indgår mundtlige aftaler med deres ansatte.

Det vedhæftede udkast til et lovforslag, bør gennemgå en lovteknisk kvalitetssikring inden det

sendes i høring hos alle relevante organisationer, både hos arbejdsgivere og arbejdstagere.

Dette forsag bør nyde fremme på de områder, hvor der ikke er allerede er overenskomster der

dækker det.

Med disse korte bemærkning indstiller vi at forslaget ikke imødekommes, på nuværende

tidspunkt, men sendes i høring, efter endt høring kan vi tage det op i erhvervsudvalget, anden

behandling kan foregå på forårssamlingen 2008.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Det var Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. Nu er det Jens B. Frederiksen, Demokraterne.

Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører.

Demokraterne mener ikke, at Landstinget skal beslutte, hvad der skal stå i et ansættelsesbrev

på det private arbejdsmarked.


Det er noget, som arbejdsmarkedets parter, såsom fagforeninger og arbejdsgiverforeninger

selv skal indgå aftale om. Ved individuelle kontrakter skal udformningen af et

ansættelsesbrev være en sag mellem den enkelte, dennes fagforening og arbejdsgiveren eller

dennes forening.

Demokraterne betragter en Landstingsbeslutning om lov om ansættelsesbreve på det private

arbejdsmarked som en underminering af mekanismerne på arbejdsmarkedet.

Når vi taler om det offentlige er det en helt anden sag.

Demokraterne er klar over, at Landstingets Ombudsmand har anmodet om, at der udfærdiges

et ansættelsesbrev i forbindelse med ansættelser i det offentlige.

Det er dog Demokraternes opfattelse, at Landsstyret som arbejdsgiver i det offentlige burde

have taget en sådan anmodning fra Landstingets Ombudsmand til efterretning og straks taget

et administrativt initiativ til at få en tilfredsstillende procedure på området.

Demokraterne mener derfor, at Landstinget skal tage sit ansvar alvorligt og pålægge

Landsstyret at indføre regler på området.

Når Landsstyret fremlægger sit eget forslag bør dette sendes i høring hos de fagforeninger,

der normalt er parter i forhandlinger med det offentlige.

Demokraterne ønsker reguleringer på det offentlige område, hvorfor vi ønsker forslaget

behandlet i Erhvervsudvalget inden 2. behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Det var Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Nu er det Emilie Olsen, Atassut.

Emilie Olsen, Atassuts ordfører.

Efter at have gennemgået Siumut´s landstingsmedlemmernes nærværende forslag med

interesse skal vi fra Atassut fremkomme med følgende bemærkninger:


Det er normalt at der mellem arbejdsgiveren og den ansøgende, ved en

ansættelsesforberedelse, forhandler om vilkårene for ansættelsen, og såfremt der opstår

enighed mellem parterne at ansættelsen bliver realiseret.

Men vi er fra Atassut vidende om at det ikke er på alle arbejdspladser der forhandles om

ansættelsesvilkår, det forekommer at der ansættes folk uden forudgående skriftlig aftale, især

når det gælder ufaglærte arbejdere.

Vi finder det meget vigtigt fra Atassut at der værnes om befolkningens rettigheder og at

rettighederne til hver en tid er optimale, dette gælder også vilkårene for arbejde og ansættelse.

Ved nærværende forslag bliver alle arbejdsgivere berørt, også private arbejdsgivere, derfor

skal vi fra Atassut opfordre til at nærværende forslag bliver genstand for nøje undersøgelser

og vurderinger.

Med disse ord skal vi fra Atassut indstille forslaget til behandling hos Landstingets

Erhvervsudvalg inden andenbehandlingen.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Det var Emilie Olsen, Atassut. Nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Vi vil fra Kattusseqatigiit Partiiat kommentere Siumut Landstingsmedlemmers forslag

således. Indledningsvis skal vi fra Kattusseqatigiit Partiiat minde om, at vi har fuld respekt for

SIKs og Arbejdsgiverorganisationens indbyrdes aftaler, idet de selv skal behandle deres sager

efter forhandlinger om ansættelser, personale, løn m.m. uden politisk indblanding.

Vi finder det derfor meget vigtigt, at der foretages høringer af relevante organisationer inden

sagen 2. behandles, da den udmærket forståelige lovforslag om ansatte også på den anden side

uden tvivl vil gavne samt arbejdsmarkedsparter, hvis relevante organisationer kommer til ord


inden beslutningen er taget, da vi absolut mener, at de relevante organisationer først skal

høres.

Derfor indstiller vi, at alle relevante arbejdsorganisationer, Arbejdernes Sammenslutning, SIK

for derved at sikre tilfredsstillende lovgivningsarbejder for alle.

Med disse bemærkninger indstiller jeg, at der foretages høring af alle relevante inden 2.

behandling samt indstiller beslutningsforslaget færdigbehandles forårssamlingen i 2008.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Det var Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Nu er det Lars Emil Johansen, Siumut.

Lars Emil Johansen, Siumuts ordfører.

På vegne af Siumut siger jeg tak til dem, der positivt tog, kommenterede venligt fra partiernes

Landstingsmedlemmer. Og mange tak til Landsstyret, fordi Landsstyret positivt tog vel imod

forslaget.

Vi mener, at det er vigtigt, at man i forbindelse med arbejdsvilkår hos lønmodtagere, at man

lovgivningsmæssigt sikrer disse. Fordi vi kan ikke vedblive med at bruge gammel kendte

kutyme, at man kan afskedige lønmodtagere her og nu uden rettigheder, uden nogen

forpligtelser til arbejdsgiveren.

Og derfor siger jeg tak til, at flertallet støtter forslaget. Også selvom Inuit Ataqatigiit ikke går

ind for dem nu, så går de ind for, at man hører arbejdsgiverne.

Jeg skal lige sige, at dette lovforslag, som vi har medtaget som et tillæg, det har vi fået

udarbejdet i samarbejde med lønmodtagerorganisationen, fordi det vedrører lønmodtagerne.

Hvad er det man finder interessant fra lønmodtagerne at få lovfæstet om. Man vil ikke blande

ind i forbindelse med forhandlinger omkring løn, men det er i forbindelse med ansættelse, at

man har mere tryg ansættelse, og jeg siger endnu engang tak, at samtlige partier gav en positiv

forståelse, og xx det samme med Landsstyret. Derfor regner jeg også med, at denne sag efter

viderebehandling i Erhvervsudvalget, så vender tilbage til denne sal.


Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Det var Lars Emil Johansen, Siumut.

Og det er korrekt, at flertallet foreslog at den skal viderebehandles i Erhvervsudvalget.

Nu er det Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelse.

Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og

Erhvervsuddannelse, Atassuts ordfører.

Det bliver ganske kort. På vegne af Landsstyret vil jeg også sige tak til samtlige

partiordførere, og jeg kan også forstå, at inden sagen udsættes for en grundig behandling, xx

at man sammen med alle berørte parter med hensyn til dette forslag, og ikke mindst så skal

den først behandles i Erhvervsudvalget.

Jeg kan også lige orientere, at vi fra vores direktorat indledningsvis så småt er gået i gang med

høringer. Det er så xx GA og SIK i den forbindelse som vi indledningsvis er begyndt at høre.

Og den har vi fået gennemført, men vi kan foreløbig ikke sige andet, at man er meget

interesseret i den og vil have samarbejde om den. Og derfor at sagen aktivt stilles som et

forslag, så er vi alle sammen i Landsstyret og ikke mindst i Erhvervsudvalget og ikke mindst

med berørte parter i lønmodtagerorganisationerne, som vil være med til udformning af

forslaget.

Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.

Og dermed er behandlingen af dette dagsordenspunkt 76, Siumutgruppens forslag af flertallet

blevet støttet. Og den sendes til behandling i Erhvervsudvalget.

Og mødet slutter så nu. Og punkt 75 og 72 er så blevet udsat til næste møde, og det er så på

fredag. Og det første er 2. behandlingerne, som man skal have afstemning om. Når det er

færdigt, og efter pkt. 79, så er det pkt. 75 og 76, der vil blive behandlet.

Det er i henhold til den metode vi så kan komme ud om dem.


Mødet er slut for i dag.

More magazines by this user
Similar magazines