Læs meget mere om jazz på ibyen.dk/jazzlive Du kan også læse ...
Læs meget mere om jazz på ibyen.dk/jazzlive Du kan også læse ...
Læs meget mere om jazz på ibyen.dk/jazzlive Du kan også læse ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
...<br />
POLITIKEN SØNDAG 15. JULI 2012<br />
HJEM TIL AARHUS<br />
Tre timer forsinket gik<br />
The John Scofield<br />
Hollowbody Band <strong>på</strong><br />
scenen og leverede et<br />
brag af en kocert.<br />
NIELS CHRISTENSEN<br />
1976 var en stor dag. Ikke<br />
fordi AGF spillede hjemme-<br />
4.juli<br />
kamp den dag. Mere fordi<br />
Dronningens By den dag blev invaderet<br />
af fusionsdyrkere fra hele landet.<br />
For der var udendørs koncert<br />
<strong>på</strong> Århus Stadion med Shakti (guitaristen<br />
John McLaughlins indiske<br />
drømmeband), George <strong>Du</strong>ke/Billy<br />
Cobham Group featuring John Scofield<br />
and Alphonso Johnson, og ikke<br />
mindst fusionsbandet over dem<br />
alle: Weather Report, der her havde<br />
Jaco Pastorius med for første gang.<br />
Det blev en solrig dag i selskab<br />
med verdens bedste musik – og den<br />
største koncertoplevelse nogensinde<br />
for undertegnede. Og så var det<br />
første gang, jeg mødte guitaristen<br />
John Scofield. Publikum og de fleste<br />
af koncertens musikere hang ud og<br />
jammede med de lokale og tilrejsende<br />
københavnske musikere <strong>på</strong><br />
Jazzhus Tagskægget efter koncerten.<br />
Jaco Pastorius væltede rundt i<br />
en ordentlig brandert og fik så store<br />
vabler <strong>på</strong> pegefingeren af at spille<br />
kontrabas, at koncerten dagen efter<br />
<strong>på</strong> Roskilde Festival var i fare for<br />
at blive aflyst.<br />
Det lykkedes for at mig trænge<br />
Scofield op i et hjørne <strong>på</strong> Tagskægget.<br />
Primært for at k<strong>om</strong>plimentere<br />
ham for hans spil, men <strong>også</strong> for at<br />
advare ham mod en af Københavns<br />
mest berygtede groupies, der havde<br />
stillet skarpt <strong>på</strong> ham.<br />
I 1980 mødtes vi igen. Han s<strong>om</strong><br />
medlem af saxofonisten Dave Liebmans<br />
fede gruppe, og mig s<strong>om</strong> musikalsk<br />
leder af Montmartre i Nørregade.<br />
Det professionelle bekendtskab<br />
gennem jævnlige Scofiel<strong>dk</strong>oncerter<br />
i Monten frem til 1989 udviklede<br />
sig til et venskab. Senere var<br />
jeg lydtekniker og tourmanager <strong>på</strong><br />
flere af hans turnéer i Europa i starten<br />
af 1990’erne, liges<strong>om</strong> jeg været<br />
agent <strong>på</strong> mange koncerter i S<strong>kan</strong>dinavien.<br />
Venskabet består, og vi<br />
snakker jævnligt sammen.<br />
REJSEKLAR. The Hollowbody<br />
Band klar til afgang i Palace Hotels<br />
foyer. Fra venstre Kurt Rosenwinkel,<br />
Ben Street, Bill Stewart og<br />
John Scofield. Foto: Per Folkver<br />
I marts ringede John Scofield og<br />
spurgte, <strong>om</strong> jeg havde lyst til at køre<br />
ham og hans gruppe fra København<br />
til Aarhus og tilbage denne<br />
s<strong>om</strong>mer. »Sure thing«, var mit svar.<br />
Dagen før koncerten i København<br />
var gruppen i Garana i det sydvestlige<br />
Rumænien, derefter hed<br />
det videre til Aarhus, San Marino,<br />
Norge, Georgien for at slutte af med<br />
et par koncerter i Italien.<br />
Fra fly til scene<br />
Fredag 13. juli klokken 08.00 stod<br />
The John Scofield Hollowbody Band<br />
klar i foyeren <strong>på</strong> deres hotel i Garana<br />
efter veludført dåd <strong>på</strong> den lokale<br />
<strong>jazz</strong>festival. Planen: tre timer i bus<br />
til den lokale lufthavn, et rutefly til<br />
Bukarest, derefter til Wien, og så<br />
med dagens tredje fly til Køben-<br />
havn med forventet ank<strong>om</strong>st 18.30,<br />
hvor en van skulle køre musikerne<br />
til Det Kgl. Teater, med forventet<br />
koncertstart klokken 21.00.<br />
Men ... lokalflyet blev aflyst, og<br />
dette satte d<strong>om</strong>inoeffekten i gang.<br />
Musikerne måtte fortsætte alene<br />
fra Bukarest, mens lydtekniker og<br />
tourmanager Ben Surman måtte<br />
blive tilbage med ni kufferter og så<br />
hustle sig frem <strong>på</strong> bedste beskub.<br />
Publikum i Det Kgl. havde valget<br />
mellem at vente til koncertstart ved<br />
midnatstid eller få refunderet billetterne.<br />
Et par hundrede havde taget<br />
imod tilbudet, men til gengæld<br />
havde Copenhagen Jazz Festival tilbudt<br />
de frivillige <strong>på</strong> festivalen gratis<br />
billetter, så salen var propfuld af<br />
forventningsfulde festivalfreaks.<br />
Og så gik det således:<br />
John Scofield, Kurt Rosenwinkel,<br />
Ben Street og Bill Stewart landede i<br />
Kastrup 23.25, hvorfra de slusedes<br />
uden <strong>om</strong> alle checkpoint (courtesy:<br />
Københavns Lufthavn), og blev kørt<br />
<strong>mere</strong> eller mindre direkte ind <strong>på</strong><br />
scenen i Det Kgl. Klokken præcis<br />
00.00 ank<strong>om</strong> van’en med fire trætte,<br />
men tændte musikere, der gik<br />
direkte <strong>på</strong> scenen iført afslappet<br />
transitbeklædning.<br />
»Please get us s<strong>om</strong>e strong coffee«,<br />
var ordene fra Scofield.<br />
Musikerne gjorde klar for nedrullet<br />
tæppe, mens publikum blev ringet<br />
ind. Klokken<br />
00.05 fik<br />
Scofield hul<br />
Please get us<br />
s<strong>om</strong>e strong<br />
coffee<br />
John Scofield,<br />
<strong>meget</strong> forsinket<br />
guitarist<br />
igennem <strong>på</strong><br />
forstærkeren<br />
og fyrede lige<br />
et guitarløb<br />
af for at<br />
checke lyden.<br />
Stor jubel<br />
fra publi-<br />
kum – de genkendte lyden af en mester.<br />
Klokken 00.13 gik koncerten i<br />
gang med forrygende musik fra fire<br />
musikere, der var synligt trætte,<br />
men s<strong>om</strong> leverede en af festivalens<br />
mest medrivende koncerter og<br />
JAZZLIVE 3<br />
nærmest tiggede <strong>om</strong> at få lov at<br />
spille ekstranummer. De trængte til<br />
belønningen efter seksten timers<br />
rejseri.<br />
01.30 var koncerten slut, den velsmagende<br />
catering var afslutningen<br />
<strong>på</strong> en lang dag for musikerne.<br />
Men ikke længere end at Rosenwinkel<br />
lige skulle en tur forbi La Fontaine,<br />
for at »spille ned«.<br />
Lørdag kl. 09.00 ank<strong>om</strong> tourmanager<br />
Ben Surman med de ni kufferter,<br />
efter to timers søvn og seks timers<br />
transport. 10.45 samledes alle<br />
foran Palace Hotel <strong>på</strong> Rådhuspladsen,<br />
hvorfra undertegnede transporterede<br />
hele holdet til Aarhus.<br />
Vej<strong>om</strong>lægning <strong>på</strong> de fynske og jyske<br />
motorveje gav lige en forsinkelse<br />
<strong>på</strong> to timer. Men så snakkede vi<br />
lidt <strong>mere</strong> <strong>om</strong> gamle dage, fortalte<br />
en god joke eller snuppede en <strong>på</strong><br />
øjet.<br />
Klokken 17.10 rullede The Hollowbody<br />
Band ind i Aarhus – klar til<br />
endnu en koncert.<br />
<strong>jazz</strong>live@pol.<strong>dk</strong>
Change language