26.07.2013 Views

Læs meget mere om jazz på ibyen.dk/jazzlive Du kan også læse ...

Læs meget mere om jazz på ibyen.dk/jazzlive Du kan også læse ...

Læs meget mere om jazz på ibyen.dk/jazzlive Du kan også læse ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

...<br />

POLITIKEN SØNDAG 15. JULI 2012<br />

TILBAGE TIL<br />

FREMTIDEN<br />

Blues er tilbage til rødderne. Avantgarde er<br />

himmelflugt mod nye mål. James Blood Ulmer<br />

spænder over begge dele.<br />

FLEMMING CHRISTIANSEN<br />

Der er så mange sære k<strong>om</strong>binationer<br />

af indbyrdes forskellige<br />

typer musik, s<strong>om</strong> <strong>på</strong> papiret<br />

lyder s<strong>om</strong> umulige at fusionere.<br />

Punk og opera for eksempel. Men<br />

s<strong>om</strong> alligevel virker, når den rette<br />

kunstner tager førergreb <strong>på</strong> stilarterne.<br />

James Blood Ulmer er én af<br />

dem, der har præsteret det umiddelbart<br />

umulige.<br />

Og nej, den 70-årige guitarist og<br />

sanger spiller ikke operapunk, men<br />

han har til gengæld formået at forene<br />

så vidt forskellige udtryk s<strong>om</strong><br />

den frie avantgarde<strong>jazz</strong> med stramt<br />

swingende funk og blues.<br />

Og det skal han nok give en opvisning<br />

i, når han optræder søndag <strong>på</strong><br />

Toldboden sammen med guitarkollegaen,<br />

danske Pierre Dørge og dennes<br />

New Jungle Orchestra.<br />

James Ulmer har for mange år siden<br />

erklæret, at der ikke er sket noget<br />

nyt rent teknisk og udtryksmæssigt<br />

for den elektriske guitar,<br />

siden Jimi Hendrix satte ild til det<br />

hele sidst i 1960’erne. Formentlig<br />

underforstået, at han, altså James<br />

Blood Ulmer himself, dog har forsøgt<br />

at bringe den elektrificerede<br />

spade et riff videre. Og det må man<br />

give manden ret i.<br />

Allerede s<strong>om</strong> syvårig sang han i<br />

faderens vokalgruppe The Southern<br />

Sons, og selv startede han med<br />

at spille soul<strong>jazz</strong> i 1950’erne i de<br />

ameri<strong>kan</strong>ske midtvest-stater. Han<br />

stødte blandt andre ind den berømmede<br />

guitarkollega George Benson,<br />

der lærte ham en masse tricks,<br />

og det var <strong>på</strong> den tid, han fik kælenavnet<br />

Youngblood. Det blev senere<br />

bare til Blood.<br />

I årtier siden da har han slået sine<br />

folder lige godt i Jazzland s<strong>om</strong> i Bluesland.<br />

Eller s<strong>om</strong> han selv udtrykte<br />

sit livs snoede vej i et interview med<br />

magasinet Downbeat:<br />

»Først går du i skole og du startede<br />

med kirkemusik, og så spiller du<br />

blues, og så spiller du avantgarde,<br />

og så spiller du klassisk – og efter<br />

det spiller du lige, hvad du vil«.<br />

Fra kor til Kaptajn Sort<br />

Da James forlod midtvesten til fordel<br />

for New York i 1971, k<strong>om</strong> der for<br />

alvor gang i den nye <strong>jazz</strong> for den unge<br />

James. For her k<strong>om</strong> han til at spille<br />

med blandt andre Art Blakey’s<br />

Jazz Messengers og mange andre<br />

førende navne <strong>på</strong> storbyscenen<br />

fulgt af en (afgørende) periode,<br />

hvor han samarbejdede med en af<br />

avantgardens absolutte bjergryttere,<br />

saxofonisten Ornette Coleman.<br />

Samarbejdsglæden var gensidig.<br />

Colemans nyskabende musik<br />

blev i høj grad influeret af Ulmers<br />

guitartraktementer, og Ulmer tog<br />

Colemans musikfilosofi, harmolodics,<br />

videre ud i verden, efter at de<br />

sammen blandt andet havde indspillet<br />

den skelsættende plade ’Tales<br />

of Captain Black’.<br />

Måske lyder det her kedeligt og<br />

lærd, men det handler mest <strong>om</strong> et<br />

brud med de gamle skemaer for opbygning<br />

af musiknumre til fordel<br />

for rejser ud i <strong>mere</strong> interessante og<br />

overraskende tonelandskaber.<br />

Og siden har James Blood Ulmer<br />

udgivet et væld af plader, blandt andre<br />

den legendariske ’Odyssey’ fra<br />

1984. Nogle siger avantgarde <strong>om</strong><br />

den og flere af de andre Blood-udgivelser,<br />

men de swinger <strong>også</strong> <strong>på</strong> en<br />

rå måde; det<br />

er groove<br />

k<strong>om</strong>bineret<br />

Hvis vi spiller<br />

alle kort rigtigt<br />

<strong>kan</strong> det blive<br />

helt fantastisk,<br />

når vi to<br />

skal krydse<br />

gribebrætter<br />

Guitaristen<br />

Pierre Dørge<br />

<strong>om</strong> søndagens<br />

koncert med<br />

Blood<br />

med en<br />

umættelig<br />

søgen efter<br />

nyt.<br />

Hele vejen<br />

igennem James<br />

Bloods<br />

produktion<br />

høres den<br />

umiskendelige<br />

ru, stikkendeguitarly<strong>dk</strong><strong>om</strong>bineret<br />

med<br />

den slidte<br />

soulede<br />

stemme, s<strong>om</strong> man <strong>også</strong> finder <strong>på</strong><br />

de plader, s<strong>om</strong> <strong>mere</strong> er regulære<br />

funk- og bluesskiver.<br />

Og så har han, s<strong>om</strong> så mange andre<br />

ameri<strong>kan</strong>ske blues- og <strong>jazz</strong>musikere,<br />

for resten fået sig et muslimsk<br />

navn: Damu Mustafa Abdul<br />

Musawwir.<br />

Guitarduel <strong>på</strong> vej<br />

Det med at få avantgardens søgende<br />

og åbne musik til alligevel at<br />

swinge <strong>kan</strong> vores eget danske New<br />

Jungle Orchestra <strong>også</strong>. Det er derfor<br />

<strong>meget</strong> passende, at koncerten med<br />

James Blood Ulmer netop <strong>om</strong>fatter<br />

ikke bare jungleorkestret, men i<br />

særdeleshed kapelmesteren i orkestret,<br />

Pierre Dørge. Faktisk er kon-<br />

DEBUT. Guitaristen James Blood<br />

Ulmer har aldrig før mødt Pierre<br />

Dørge og jungleorkestret. Men det<br />

skal nok gå, siger den danske<br />

kapelmester. Foto: Per Folkver<br />

certen mest en duet mellem de to<br />

vilde guitarister – bakket op af de<br />

mange horn og slaginstrumenter<br />

og keyboards og hvad de ellers spiller<br />

<strong>på</strong> New Jungle Orchestra.<br />

Lederen af orkestret, Pierre Dørge,<br />

er en af Danmarks mest farverige<br />

musikere, altid <strong>på</strong> jagt efter inspiration<br />

i fjerne eller nære afkroge<br />

af verden, men ofte med rod i det<br />

bluesy. På lige fod med James Ulmer.<br />

Og Dørge har <strong>også</strong> studeret ’harmolodisk’<br />

musik hos Ornette Coleman.<br />

Liges<strong>om</strong> James Ulmer.<br />

Når de to guitarherrer skal mødes<br />

ved dagens koncert er det, s<strong>om</strong><br />

det tit er i <strong>jazz</strong>en: Uden at have<br />

sindssygt <strong>meget</strong> øvetid skal de finde<br />

hinandens melodi. I det konkrete<br />

tilfælde har Pierre Dørge haft flere<br />

lange telefonsamtaler med James<br />

Ulmer, s<strong>om</strong> han ikke har mødt<br />

før. James Blood Ulmer har sendt ti<br />

numre til Danmark <strong>på</strong> en cd med<br />

tilhørende nodemateriale – det er<br />

de stykker, ameri<strong>kan</strong>eren gerne vil<br />

spille i dag.<br />

»Noderne og filerne passer godt<br />

nok ikke helt sammen, men efter sigende<br />

har han klare ideer i sit hoved,<br />

s<strong>om</strong> han er god til at give videre,<br />

så det skal nok gå alt sammen,<br />

når vi mødes og får indøvet tingene«,<br />

lød det fra Pierre Dørge fredag<br />

aften, inden han <strong>om</strong> lørdagen skulle<br />

have en lang øve-session med sin<br />

ameri<strong>kan</strong>ske kollega.<br />

Koncerten <strong>på</strong> Toldboden vil formentlig<br />

blive stærkt præget af James<br />

Bloods numre, »... for han er ikke<br />

sådan helt åben over for at spilles<br />

andres numre, men lad os nu se«,<br />

s<strong>om</strong> det finurligt blev formuleret af<br />

Pierre Dørge fredag.<br />

Uden al tvivl vil han og Jungleorkestret<br />

<strong>også</strong> gerne liste nogle af deres<br />

egne eksotiske numre ind i koncerten.<br />

Under alle <strong>om</strong>stændigheder <strong>kan</strong><br />

publikum forvente, at det danske<br />

jungleorkester denne gang k<strong>om</strong>mer<br />

til at spille usædvanlig funky<br />

JAZZLIVE 7<br />

JAMES BLOOD ULMER<br />

Født 2. februar 1942 i St. Matthews,<br />

South Carolina, USA<br />

Indspillede sin første plade med<br />

orgelspilleren John Patton i 1962.<br />

Flyttede til New York i 1971 og<br />

spillede med Art Blakey’s Jazz<br />

Messengers, Joe Henderson, Paul<br />

Bley og mange andre.<br />

Var den første elektriske guitarist<br />

s<strong>om</strong> spillede med den stilskabende<br />

saxofonist Ornette Coleman.<br />

Dannede senere blandt andet<br />

gruppen Music Revelation Ensemble<br />

og bandet Odyssey.<br />

med en rockfeeling – <strong>mere</strong> end de<br />

plejer – og det bliver nok <strong>også</strong> med<br />

noget guitar-chase, mener Pierre<br />

Dørge.<br />

»Hvis vi spiller alle kort rigtigt.<br />

<strong>kan</strong> det blive helt fantastisk, når vi<br />

to skal krydse gribebrætter«.<br />

flemming.christiansen@pol.<strong>dk</strong><br />

James Blood Ulmer & The New Jungle<br />

Orchestra, 15. juli kl. 20.30, Toldboden

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!