Læs meget mere om jazz på ibyen.dk/jazzlive Du kan også læse ...
Læs meget mere om jazz på ibyen.dk/jazzlive Du kan også læse ...
Læs meget mere om jazz på ibyen.dk/jazzlive Du kan også læse ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
...<br />
POLITIKEN SØNDAG 15. JULI 2012<br />
TILBAGE TIL<br />
FREMTIDEN<br />
Blues er tilbage til rødderne. Avantgarde er<br />
himmelflugt mod nye mål. James Blood Ulmer<br />
spænder over begge dele.<br />
FLEMMING CHRISTIANSEN<br />
Der er så mange sære k<strong>om</strong>binationer<br />
af indbyrdes forskellige<br />
typer musik, s<strong>om</strong> <strong>på</strong> papiret<br />
lyder s<strong>om</strong> umulige at fusionere.<br />
Punk og opera for eksempel. Men<br />
s<strong>om</strong> alligevel virker, når den rette<br />
kunstner tager førergreb <strong>på</strong> stilarterne.<br />
James Blood Ulmer er én af<br />
dem, der har præsteret det umiddelbart<br />
umulige.<br />
Og nej, den 70-årige guitarist og<br />
sanger spiller ikke operapunk, men<br />
han har til gengæld formået at forene<br />
så vidt forskellige udtryk s<strong>om</strong><br />
den frie avantgarde<strong>jazz</strong> med stramt<br />
swingende funk og blues.<br />
Og det skal han nok give en opvisning<br />
i, når han optræder søndag <strong>på</strong><br />
Toldboden sammen med guitarkollegaen,<br />
danske Pierre Dørge og dennes<br />
New Jungle Orchestra.<br />
James Ulmer har for mange år siden<br />
erklæret, at der ikke er sket noget<br />
nyt rent teknisk og udtryksmæssigt<br />
for den elektriske guitar,<br />
siden Jimi Hendrix satte ild til det<br />
hele sidst i 1960’erne. Formentlig<br />
underforstået, at han, altså James<br />
Blood Ulmer himself, dog har forsøgt<br />
at bringe den elektrificerede<br />
spade et riff videre. Og det må man<br />
give manden ret i.<br />
Allerede s<strong>om</strong> syvårig sang han i<br />
faderens vokalgruppe The Southern<br />
Sons, og selv startede han med<br />
at spille soul<strong>jazz</strong> i 1950’erne i de<br />
ameri<strong>kan</strong>ske midtvest-stater. Han<br />
stødte blandt andre ind den berømmede<br />
guitarkollega George Benson,<br />
der lærte ham en masse tricks,<br />
og det var <strong>på</strong> den tid, han fik kælenavnet<br />
Youngblood. Det blev senere<br />
bare til Blood.<br />
I årtier siden da har han slået sine<br />
folder lige godt i Jazzland s<strong>om</strong> i Bluesland.<br />
Eller s<strong>om</strong> han selv udtrykte<br />
sit livs snoede vej i et interview med<br />
magasinet Downbeat:<br />
»Først går du i skole og du startede<br />
med kirkemusik, og så spiller du<br />
blues, og så spiller du avantgarde,<br />
og så spiller du klassisk – og efter<br />
det spiller du lige, hvad du vil«.<br />
Fra kor til Kaptajn Sort<br />
Da James forlod midtvesten til fordel<br />
for New York i 1971, k<strong>om</strong> der for<br />
alvor gang i den nye <strong>jazz</strong> for den unge<br />
James. For her k<strong>om</strong> han til at spille<br />
med blandt andre Art Blakey’s<br />
Jazz Messengers og mange andre<br />
førende navne <strong>på</strong> storbyscenen<br />
fulgt af en (afgørende) periode,<br />
hvor han samarbejdede med en af<br />
avantgardens absolutte bjergryttere,<br />
saxofonisten Ornette Coleman.<br />
Samarbejdsglæden var gensidig.<br />
Colemans nyskabende musik<br />
blev i høj grad influeret af Ulmers<br />
guitartraktementer, og Ulmer tog<br />
Colemans musikfilosofi, harmolodics,<br />
videre ud i verden, efter at de<br />
sammen blandt andet havde indspillet<br />
den skelsættende plade ’Tales<br />
of Captain Black’.<br />
Måske lyder det her kedeligt og<br />
lærd, men det handler mest <strong>om</strong> et<br />
brud med de gamle skemaer for opbygning<br />
af musiknumre til fordel<br />
for rejser ud i <strong>mere</strong> interessante og<br />
overraskende tonelandskaber.<br />
Og siden har James Blood Ulmer<br />
udgivet et væld af plader, blandt andre<br />
den legendariske ’Odyssey’ fra<br />
1984. Nogle siger avantgarde <strong>om</strong><br />
den og flere af de andre Blood-udgivelser,<br />
men de swinger <strong>også</strong> <strong>på</strong> en<br />
rå måde; det<br />
er groove<br />
k<strong>om</strong>bineret<br />
Hvis vi spiller<br />
alle kort rigtigt<br />
<strong>kan</strong> det blive<br />
helt fantastisk,<br />
når vi to<br />
skal krydse<br />
gribebrætter<br />
Guitaristen<br />
Pierre Dørge<br />
<strong>om</strong> søndagens<br />
koncert med<br />
Blood<br />
med en<br />
umættelig<br />
søgen efter<br />
nyt.<br />
Hele vejen<br />
igennem James<br />
Bloods<br />
produktion<br />
høres den<br />
umiskendelige<br />
ru, stikkendeguitarly<strong>dk</strong><strong>om</strong>bineret<br />
med<br />
den slidte<br />
soulede<br />
stemme, s<strong>om</strong> man <strong>også</strong> finder <strong>på</strong><br />
de plader, s<strong>om</strong> <strong>mere</strong> er regulære<br />
funk- og bluesskiver.<br />
Og så har han, s<strong>om</strong> så mange andre<br />
ameri<strong>kan</strong>ske blues- og <strong>jazz</strong>musikere,<br />
for resten fået sig et muslimsk<br />
navn: Damu Mustafa Abdul<br />
Musawwir.<br />
Guitarduel <strong>på</strong> vej<br />
Det med at få avantgardens søgende<br />
og åbne musik til alligevel at<br />
swinge <strong>kan</strong> vores eget danske New<br />
Jungle Orchestra <strong>også</strong>. Det er derfor<br />
<strong>meget</strong> passende, at koncerten med<br />
James Blood Ulmer netop <strong>om</strong>fatter<br />
ikke bare jungleorkestret, men i<br />
særdeleshed kapelmesteren i orkestret,<br />
Pierre Dørge. Faktisk er kon-<br />
DEBUT. Guitaristen James Blood<br />
Ulmer har aldrig før mødt Pierre<br />
Dørge og jungleorkestret. Men det<br />
skal nok gå, siger den danske<br />
kapelmester. Foto: Per Folkver<br />
certen mest en duet mellem de to<br />
vilde guitarister – bakket op af de<br />
mange horn og slaginstrumenter<br />
og keyboards og hvad de ellers spiller<br />
<strong>på</strong> New Jungle Orchestra.<br />
Lederen af orkestret, Pierre Dørge,<br />
er en af Danmarks mest farverige<br />
musikere, altid <strong>på</strong> jagt efter inspiration<br />
i fjerne eller nære afkroge<br />
af verden, men ofte med rod i det<br />
bluesy. På lige fod med James Ulmer.<br />
Og Dørge har <strong>også</strong> studeret ’harmolodisk’<br />
musik hos Ornette Coleman.<br />
Liges<strong>om</strong> James Ulmer.<br />
Når de to guitarherrer skal mødes<br />
ved dagens koncert er det, s<strong>om</strong><br />
det tit er i <strong>jazz</strong>en: Uden at have<br />
sindssygt <strong>meget</strong> øvetid skal de finde<br />
hinandens melodi. I det konkrete<br />
tilfælde har Pierre Dørge haft flere<br />
lange telefonsamtaler med James<br />
Ulmer, s<strong>om</strong> han ikke har mødt<br />
før. James Blood Ulmer har sendt ti<br />
numre til Danmark <strong>på</strong> en cd med<br />
tilhørende nodemateriale – det er<br />
de stykker, ameri<strong>kan</strong>eren gerne vil<br />
spille i dag.<br />
»Noderne og filerne passer godt<br />
nok ikke helt sammen, men efter sigende<br />
har han klare ideer i sit hoved,<br />
s<strong>om</strong> han er god til at give videre,<br />
så det skal nok gå alt sammen,<br />
når vi mødes og får indøvet tingene«,<br />
lød det fra Pierre Dørge fredag<br />
aften, inden han <strong>om</strong> lørdagen skulle<br />
have en lang øve-session med sin<br />
ameri<strong>kan</strong>ske kollega.<br />
Koncerten <strong>på</strong> Toldboden vil formentlig<br />
blive stærkt præget af James<br />
Bloods numre, »... for han er ikke<br />
sådan helt åben over for at spilles<br />
andres numre, men lad os nu se«,<br />
s<strong>om</strong> det finurligt blev formuleret af<br />
Pierre Dørge fredag.<br />
Uden al tvivl vil han og Jungleorkestret<br />
<strong>også</strong> gerne liste nogle af deres<br />
egne eksotiske numre ind i koncerten.<br />
Under alle <strong>om</strong>stændigheder <strong>kan</strong><br />
publikum forvente, at det danske<br />
jungleorkester denne gang k<strong>om</strong>mer<br />
til at spille usædvanlig funky<br />
JAZZLIVE 7<br />
JAMES BLOOD ULMER<br />
Født 2. februar 1942 i St. Matthews,<br />
South Carolina, USA<br />
Indspillede sin første plade med<br />
orgelspilleren John Patton i 1962.<br />
Flyttede til New York i 1971 og<br />
spillede med Art Blakey’s Jazz<br />
Messengers, Joe Henderson, Paul<br />
Bley og mange andre.<br />
Var den første elektriske guitarist<br />
s<strong>om</strong> spillede med den stilskabende<br />
saxofonist Ornette Coleman.<br />
Dannede senere blandt andet<br />
gruppen Music Revelation Ensemble<br />
og bandet Odyssey.<br />
med en rockfeeling – <strong>mere</strong> end de<br />
plejer – og det bliver nok <strong>også</strong> med<br />
noget guitar-chase, mener Pierre<br />
Dørge.<br />
»Hvis vi spiller alle kort rigtigt.<br />
<strong>kan</strong> det blive helt fantastisk, når vi<br />
to skal krydse gribebrætter«.<br />
flemming.christiansen@pol.<strong>dk</strong><br />
James Blood Ulmer & The New Jungle<br />
Orchestra, 15. juli kl. 20.30, Toldboden