Download PDF - Finansforbundet

finansforbundet.dk

Download PDF - Finansforbundet

underbetalt

IBM i Danmark har i flere

tilfælde ansat østeuropæiske

it-eksperter til en fjerdedel af

danske medarbejderes løn

Læs side 12

Finansforbundets magasin nr. 6 2009


Mange pensionsopsparinger er blevet mindre over night.

Men det behøver ikke at ødelægge din nattesøvn.

Det er ikke sjovt at bekymre sig om sin pensionsopsparing. Men det har mange

forståeligt nok gjort i 2008. Navnlig hvis de, ligesom du og andre ansatte i finans-

sektoren, har oplevet krisen indefra.

Heldigvis er pension jo en langtidsopsparing, så du trods kriseår stadig kan få en sjov

pension, når du trækker dig tilbage. Særligt når du er medlem af Bankpension.

Vores strategi går ud på at give dig det højest mulige afkast på lang sigt. På kort sigt

indebærer det en lidt højere risiko. Men aldrig så høj, at vi går på kompromis med

vores økonomiske ansvar. Du kan derfor fortsat sove roligt om natten.

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

BANKPENSION SER FREMAD

Bankpension har indgået et

samarbejde med Letpension;

et af branchens nye initiativer.

Læs mere på Bankpension.dk


16-21

Vi er her ikke For

Vores egen skyld

cheFen er VægtVogter

26-29

32-41

tema: de gale

Videnskabsmænd

12 it-eksperter til 12.000 kroner om mÅneden

IBM i Danmark hyrer østeuropæere til en fjerdedel af danske

medarbejderes løn

16 Vi er her ikke For Vores egen skyld

Finans har besøgt Danmarks mindste pengeinstitut i Vestjylland,

som beskæftiger 0,7 fuldtidsmedarbejder

4-11 nyheder

7 leder

42-43 globalt

48 bankhistorie

50-51 spørgehjørnet

52 ajour – om Forbundet

53 arrangementer For ledige og seniorer

indhold

22 bankmand og diamantsmugler

Tidligere UBS-ansat hjalp velhavende amerikanere med at snyde i skat

26 cheFen er VægtVogter

Velkommen på jobbet, der giver dig sundhed, rygestop, slankekure,

psykologhjælp og motion

30 FinansForbundet pure FriFundet

Højesteret: Det var ikke ulovligt at videregive intern viden om fusion

32 tema: de gale Videnskabsmænd

Finanskoncernerne hentede midt i 1990’erne fysikere ind til at udvikle modeller,

som kunne udføre handler automatisk. Det skulle de aldrig have gjort

44 gear ned Før Ferien

Skrivebordet bør ikke være ryddet, når du tager på ferie

46 gode historier Fra Fortiden

Pensionerede bankfolk går på jagt i fortidens arkiver på Dansk Pengemuseum

49 bagom den perFekte storm

Økonomer har skrevet en fremragende bog om finanskrisen

56 stor eFterspørgsel pÅ karriererÅdgiVning

Medlemmer er vilde med Finansforbundets tilbud

det faste

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 6, juni 2009 . Næste nummer fredag 7. august 2009• Udgiver: Finansforbundet,

Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk

• Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Sabina Furbo sf@

finansforbundet.dk • Jonatan Lykke-Olesen jlo@finansforbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk

Læserindlæg: Læserindlæg senest 22. juni. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto:

Territorium.

Finans juni 2009 3


4 Finans juni 2009

Nyheder

højesteretssag

om medarbejderaktier

Fra den 13.-15. september 2010 skal sagen om udlodning af

medarbejderaktier til tidligere ansatte behandles af Højesteret, og

omkring 1. oktober 2010 forventes der at falde dom.

Med i Højesteretssagen er ordningerne for Sparekassen Faaborg,

Fionia Bank, Sydbank, Sparekassen Lolland, Amagerbanken, Nørresundby

Bank, Nordjyske Bank og Alm. Brand Bank. Finansforbundet fik

helt eller delvist medhold i sagerne mod de fire førstnævnte pengeinstitutter

ved Sø- og Handelsretten i juni 2008. Den såkaldte medarbejderaktiesag

udspringer af en tidligere dom fra Sø- og Handelsretten

fra december 2005, hvor Finansforbundet på vegne af tre

tidligere medarbejdere i Jyske Bank fik medhold i, at de skulle have

en andel af de medarbejderaktier, Jyske Bank udloddede for 2003

og 2004. Aktierne blev nemlig udloddet på baggrund af resultater i

den periode, de tre var ansat.

En lignende sag om medarbejderaktier i Danske Bank ventes

snarest berammet af Sø- og Handelsretten.

Læs mere om sagerne på FinansForbundet.dk

krisen kVæler ægteskaber

Finanskrisen får skyld for meget, nu bliver den også beskyldt

for en stigning i antallet af skilsmisser. Efter et fald

fra 2006 viser tal fra Danmarks Statistik, at antallet af

skilsmisser i 2008 er fire procent højere end i 2007.

14.695 par valgte sidste år at gå hver til sit.

Forklaringen skal, ifølge Danske Banks privatøkonomiske

ekspert, Las Olsen, findes i den økonomiske krise.

”Stigende arbejdsløshed og faldende huspriser gør det

sværere at få enderne til at mødes i mange hjem, og for

nogle bliver resultatet altså, at folk går fra hinanden“, siger

Las Olsen til Politiken.

ebh bank a/s næsten solgtom tobak

Ud af 11 filialer mangler nu kun to afdelinger af EBH Bank A/S at blive

solgt. Hovedsædet i Fjerritslev, som har ca. 7.000 kunder og 26 ansatte,

er blevet overtaget af Sparekassen Himmerland, som i forvejen

havde købt EBH Banks afdeling i Århus. Samtidig har Sparekassen

Vendsyssel, som også har købt filialer i Tranum, Skovsgaard og Halvrimmen,

overtaget afdelingen i Brovst.

”Vi er yderst tilfredse med aftalerne og rigtig glade for, at det lykkedes

at nå til enighed med de to sparekasser, som begge er veldrevne

og seriøse pengeinstitutter, men ikke mindst er dybt forankret i den

nordjyske måde at tænke og gøre tingene på“, siger Erik B. Hansen,

direktør i EBH Bank A/S.

Sparekassen Midtfjord har købt Aggersund. Sparekassen Thy har

købt Vesløs og Frøstrup, og Nørresundby Bank har købt aktiverne i

Gjøl. Kun afdelingerne i Horsens og København mangler en køber,

men Erik B. Hansen udtaler, at han forventer at have solgt filialen i

København inden sommerferien.

Foto: Stig Stasig


ankrÅdgiVere gør

det generelt godt

Finansforbundet hilser det velkomment, at Finanstilsynet nu vil undersøge bankrådgivernes kompetencer.

Mediernes fokusering på, at mange danskere

har oplevet at få forkert eller mangelfuld

rådgivning, som har givet dem store personlige

tab under krisen, får nu Finanstilsynet til

at kigge bankrådgiverne efter i kortene.

I de kommende måneder vil tilsynets medarbejdere

drage rundt i landet for at finde ud

af, hvor gode eller dårlige bankrådgivere er til

at rådgive.

”Ideen er at finde ud af, om det er bankrådgivernes

kompetencer, der er skyld i de

mange sager om dårlig rådgivning“, siger

Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, til

Berlingske Business.

Finansforbundets næstformand, Michael

Budolfsen, betegner Finanstilsynets kontrolbesøg

som et udmærket tiltag, men han tror

ikke på, at kontrollen vil afsløre, at rådgivernes

kompetencer er for dårlige.

”Uddannelsesniveauet i sektoren er rigtig

højt. Der bliver brugt mange penge på at

kompetenceudvikle medarbejderne, så det vil

overraske mig, hvis Finanstilsynets besøg vil

afsløre, at rådgiverne ikke generelt er klædt

ordentligt på til at yde god rådgivning af kunderne“,

siger Michael Budolfsen til Nyhedsbrevet

Finans.

Han henviser til, at to større undersøgelser

om rådgivning de seneste år har dokumenteret,

at bankrådgivere generelt gør et godt

stykke arbejde.

En rundspørge til 3.229 rådgivere i juni 2008

foretaget af Finansforbundet viser, at rådgiverens

interessekonflikt mellem at være

sælger for banken og rådgiver for kunden kun

i 0,3 procent af det samlede antal rådgivninger

får en negativ konsekvens for kunden.

I december 2007 gennemførte analyseinstituttet

Zapera for Finansrådet en spørgeundersøgelse

blandt 1.379 kunder, som viste,

at 91 procent opfatter deres primære bankrådgiver

som kvalificeret i høj grad eller nogen

grad. Og 77 procent svarede, at de er tilfredse

eller meget tilfredse med den rådgivning, de

får i deres bank eller sparekasse.

Derfor er Michael Budolfsen overbevist

om, at bankrådgiverne sagtens kan bestå den

eksamen, som flere medier betegner Finanstilsynets

forestående kontrolbesøg som.

”Det er helt fint, at Finanstilsynet foretager

deres egen undersøgelse. Det kan vores medlemmer,

som beskæftiger sig med rådgivning,

sagtens stå på mål for. Man skal også huske

på, at hensigten med Finanstilsynets kontrol

ikke er at lokke rådgiveren i en fælde eller at

afsløre et så højt antal fejl som muligt”,

uddyber næstformanden i Finansforbundet.

Finanstilsynet har tidligere været fremme

med forslag om at etablere en certificeringsordning

for bankrådgivere, som skal medvirke

til at sikre en højere kvalitet i rådgivningen.

”En certificering kan være en udmærket

løsning for at dokumentere de kompetencer,

som rådgiverne har, men man skal selvfølgelig

huske på, at et certifikat aldrig kan være

garant for den perfekte rådgivning. Desuden

skal man sikre, at et certifikat også tager højde

for den praktiske erfaring, som rådgiverne har.

Uddannelse i sig selv kan ikke stå alene“,

mener Michael Budolfsen./CJO

Michael Budolfsen.

nyheder

Finans maj 2009 5


nyheder

ekstra skat pÅ

Finansansatte

Finansforbundet kritiserer, at regeringen stik imod tidligere

udmeldinger, øger skatten på arbejdskraften i den finansielle sektor

I første omgang var der i forbindelse med

skattereformen ikke lagt op til at øge lønsumsafgiften,

hvilket hænger fint sammen med de

fleste politikeres udmeldinger om, at der ikke

skal lægges yderligere skat på arbejdskraften.

I stedet skulle finanssektoren fra 2013 betale

ekstra 1,25 procent af deres overskud oven i

den lønsumsafgift på 9,13 procent, der gælder

i dag.

Men nu tyder alt på, at det bliver ved en

forøgelse af lønsumsafgiften – hvilket Finansforbundet

kritiserer skarpt.

”Med en lønsumsafgift sker der en præmiering

af de virksomheder, der kan tjene mange

penge på at have færrest mulige medarbejdere

amagerbankens ledelse

gik ned i løn

I det seneste nummer af Finans skrev vi om lønningerne

til ledelserne i finanssektoren. Det

fremgik, at ledelsen i Amagerbanken fik en stigning

i 2008 på 31,4 procent fra 19,0 millioner

kroner til 24,9 millioner kroner. Tallene er korrekte,

men er påvirkede af en engangsudbetaling

til boet efter direktør Knud Christensen, der

døde i oktober. Dette beløb dækker hele stigningen.

Den øvrige ledelse har haft en lønnedgang.

6 Finans juni 2009

ansat. Det betyder, at de finansielle virksomheder

nu får en tilskyndelse til at afskedige

medarbejdere og lade de tilbageværende løbe

endnu stærkere, end de allerede gør“, siger

Finansforbundets formand Allan Bang.

Undervejs i forløbet har Finansrådet foretaget

en kovending. Den 2. februar udsendte

brancheorganisationen en pressemeddelelse,

hvor man tager afstand fra forslaget om at øge

lønsumsafgiften. Men i høringssvaret har Finansrådet

ændret standpunkt, hvilket kritiseres

skarpt af Finansforbundet.

”Det ligger snublende nær at antage, at

Finansrådet hellere vil have lønsumsafgiften,

fordi virksomhederne – i modsætning til en af-

ledigheden stiger

sVagt

De seneste tal fra de finansansattes a-kasse,

FTF-A, viser, at ledigheden blandt Finansforbundets

medlemmer er svagt stigende. Seneste

opgørelse fra marts fastslår at ledighedsprocenten

er steget til 1,25 procent mod 1,1

procent i februar. Omregnet til fuldtidsstillinger

bliver det til 420 ledige. Set i forhold til 2006

og 2007 er der derimod sket et lille fald i ledigheden,

hvor ledigheden i martsmåned begge

år var over 2 procent.

gift på overskuddet – kan skrue ned for det

beløb, de skal af med. Et hurtigt regnestykke

viser, at omtrent 700 finansansatte vil miste

deres arbejde, hvis sektoren pønser på at gøre

ekstra-afgiften udgiftsneutral. Derfor har vi

sendt et åbent brev til skatteministeren, hvor vi

advarer mod konsekvenser af at gennemføre

forhøjelsen af lønsumsafgiften”, siger Allan

Bang.

Det var den borgerlige regering i 1988,

der indførte lønsumsafgiften, der i dag giver

staten over tre milliarder kroner om året./JLO

+ CJO

arbejdsskadestyrelsen

reVurderer sager

Arbejdsskadestyrelsen skal ændre sin praksis

omkring genoptagelse af arbejdsskadesager.

Det slog Højesteret fast med en dom den 22.

april. Siden 2002 er 10.000 anmodninger om

genoptagelse af en arbejdsskadesag blevet afvist.

De afviste får med dommen nyt håb for at

få ændret erstatningens størrelse, da dommen

udelukkende fokuserer på sager, hvor der kan

være tvivl om erstatningens størrelse. Arbejdsskadestyrelsen

opfordrer tilskadekomne til at

være opmærksomme på, om de har en relevant

sag, der bør genoptages.


sejr For FagbeVægelsen

Vi er både glade for og stolte oVer, at Højesteret

Har blåstemplet, at Vores og Hele fagbeVægelsens

rolle som rådgiVer for medarbejderValgte

bestyrelsesmedlemmer er Helt legitim

Formand Allan Bang, næstformand Kent Petersen, og næstformand Michael Budolfsen

D er blev sat punktum for en lang, sej og dyr

kamp, da en enig Højesteret 14. maj frifandt

Allan Bang, formand for Finansforbundet, og

Knud Grøngaard, tidligere medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem

i RealDanmark, for at have overtrådt Værdipapirloven ved

at videregive intern viden. Sagen har været undervejs i ni år

og været gennem samtlige retsinstanser. Men det har været

det hele værd. For nu står Finansforbundet med en blåstempling af sin legitimitet som professionel rådgiver for

vores medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer (MAB). Og det betyder, at vi kan fortsætte den praksis, som

vi hele tiden har anset for at være fornuftig, nødvendig og helt legal.

Frifindelsen er ikke alene en sejr for Finansforbundet, men for hele fagbevægelsen. Og så er den en cementering

af den danske opfattelse af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers rolle. Dommen fra Højesteret ligestiller

nemlig MAB’erne med de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer, der har adgang til at søge råd uden for bestyrelseslokalet.

Fremover kan MAB’erne trygt gå til deres forbund, og fagbevægelsen kan rådgive MAB’erne uden

at ryste på hånden.

Vi kunne godt have ønsket os, at dommen var faldet, inden vi stødte ind i den seneste turbulente tid med

finansielle vanskeligheder og mange massefyringer. Der har ganske givet siddet MAB’er i kriseramte virksomheder,

der har været usikre på, om det var helt i orden at søge råd hos Finansforbundet, når bestyrelsen drøftede indgreb,

der ville få store konsekvenser for virksomhed og medarbejdere.

Til gengæld er det betryggende, at vi har klare linjer, inden den konsolidering i sektoren, som Finansforbundet

på linje med eksperter og sektoren selv - forventer vil ske fremover. Vi vil se fusioner og opkøb, der kan få store

konsekvenser for medarbejderne. I de situationer er det helt afgørende, at MAB’erne kan drøfte situationen med

deres bagland. Også for Finansforbundet er det utroligt vigtigt, at vi i god tid får information om planlagte indgreb,

der kan resultere i fyringer af medarbejdere. Det tager nemlig tid at bygge et beredskab op, så vi er parate til at

tage hånd om de medarbejdere, der bliver ramt.

Ingen tvivl – det havde været nemmere og billigere at bøje nakken og tage imod bøden i Byretten på 5.000

kroner! Men vi tog kampen op, fordi vi vidste, at spørgsmålet var principielt, og at en afgørelse ville få konsekvenser,

der rakte langt videre end Finansforbundet.

leder

Finans juni 2009 7


nyheder

kraV om kontantFrie banker

Det svenske Finansforbund ønsker at fjerne kontanter fra bankerne, så risikoen for bankrøverier elimineres.

Det er en smuk, men urealistisk tanke, lyder det fra Finansforbundets næstformand, Kent Petersen

Mere end en firedobling i antallet af røverier begået

i Sverige i de seneste otte år fra blot 24 i 2000 til

hele 110 i 2008 får nu det svenske Finansforbund til

at kræve kontantfrie banker. Målet er at eliminere

risikoen for bankrøverier ved at afskaffe kontanthåndteringen

i banker landet rundt.

”Bankrøverier og angsten for at blive udsat for et

bankrøveri er et alvorligt arbejdsmiljøproblem for

Finansforbundets medlemmer. Derfor har vi taget

initiativ til kampagnen ”Kontantfrit.nu“, der vil arbejde

langsigtet på at afskaffe kontanter i bankerne“, siger

kommunikationschef i det svenske Finansforbund

Leif Karlsson.

I Danmark har såkaldte kontantfrie filialer allerede

set dagens lys. Der er her tale om enten rådgivningsfilialer,

hvor der, som ordet antyder, kun foregår

kunderådgivning, samt filialer med såkaldte cash in/

cash out-automater, hvor kunderne både indbetaler

og får udbetalt penge via en automat. Finansrådet

vurderer, at der i øjeblikket er mellem 125 og 150

FaVorisering aF store banker

Regeringens skattereform favoriserer ifølge Lokale

Pengeinstitutter de store banker på bekostning af

de små og mellemstore pengeinstitutter. Formanden

for Lokale Pengeinstitutter, Bent Naur, appellerer

nu til politikerne om at ændre reglerne, så mindre

og mellemstore pengeinstitutter, der er tvunget

8 Finans maj 2009

kontantfrie filialer ud af de knap 2.000 filialer i

Danmark.

Men selvom Finansrådet gerne så flere af sådanne

filialer, så har Niels Crone Lyngkjær fra Finansrådet

ikke fantasi til at forestille sig kontantfrie filialer

overalt.

”Der vil altid være grupper af befolkningen,

eksempelvis kontanthjælpsmodtagere, der ikke kan

få kort, og som derfor er afhængig af kontanter.

Men vi arbejder da på at minimere risikoen for røverier,

og her er det altafgørende, at jo sværere det

er for røverne at komme til pengene, jo færre bankrøverier.

I den sammenhæng mener vi helt klart, at

såkaldte cash in/cash out-automater er vejen frem i

samspil med de andre tiltag, såsom tidslåse, lav kassebeholdning

og videoovervågning, der minimerer

risikoen for røveri“, siger Niels Crone Lyngkjær.

Eksempelvis har Nordea sat cash in/cash outautomater

op i cirka 40 af deres filialer, der har været

hårdt ramt af røverier.

til at få produktleverancer fra fælles forsyningsselskaber,

ikke skal betale mere i skat end de store

finanskoncerner, som har datterselskabsaktier i

denne type virksomhed.

”Tag eksempelvis PBS og Værdipapircentralen.

Det er begge selskaber, hvor både store og små

Foto: Scanpix

I Danmark er antallet af røverier i årets første fire

måneder på niveau med sidste år. Således har

Finansrådet registeret 25 røverier per 30.4. i år,

mens der sidste år på samme tidspunkt var registreret

24.

Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet,

synes, at tanken om kontantfrie filialer er en smuk,

omend urealistisk tanke.

”Jeg er mere interesseret i, at vi videreudvikler det

arbejde, vi er i gang med, eksempelvis i forhold til

indførelsen af cash in/cash out-automater og de

sikkerhedssystemer, der er omkring kontanter i dag.

Derudover er en høj opklaringsprocent det vigtigste i

forhold til at gardere sig mod risikoen for røverier.

Derfor er det vigtigt, at virksomhederne sætter

overvågningskameraer op, som de har ret til via loven

om tv-overvågning, som Finansforbundet pressede

hårdt på for at få vedtaget i 2007. Der er stadigvæk

mange virksomheder, der ikke har gjort det“, siger

næstformanden. /SF

banker er aktionærer. Men de store banker slipper

med beskatning én gang, mens alle vi andre, der ejer

under ti procent, belastes af dobbeltskat – først i

selskabet og derefter af udbyttet eller kursavancen.

Det er da konkurrenceforvridning, så det basker“,

siger Bent Naur til Berlingske Business.


FinansFolk glemte at

hæVe 3,5 millioner

Den samlede sum feriepenge, som medlemmer af Finansforbundet

ikke hævede, steg med 25 procent fra 2007 til 2008

Selvom der er finanskrise, så betyder det ikke, at de

ansatte i finanssektoren passer bedre på deres

penge. I hvert fald ikke deres feriepenge. I 2008

glemte Finansforbundets medlemmer at hæve

næsten 3,5 millioner kroner. Det er en stigning på

25 procent i forhold til året før.

Den store sponsor er de ansatte i Nordea, der i

2008 gavmildt glemte over en million kroner. Det

er mere end ti gange så mange penge som de

ansatte i den store konkurrent Danske Bank. De

lagde kun 87.000 kroner i kassen i 2008.

Men også hos Saxo Bank er der råd til at forære

penge væk. Over en halv million blev det i 2008.

Pengene skulle være hævet inden 1. maj 2009 og

er nu i princippet tabt for den enkelte. Der er dog

nogle få muligheder for alligevel at få fingre i sine

glemte feriepenge. De er beskrevet på Arbejdsdirektoratets

hjemmeside, adir.dk.

De glemte feriepenge går til Finanssektorens

Feriefond, der bruger pengene til ferieboliger til

Finansforbundets medlemmer.

Set i det store billede er det dog en begrænset

udgift pr. medlem. Det er omkring 65 kroner om

året, medlemmerne glemmer./JSI

HVIS DU EN DAG

MISTER JOBBET

ER DIN A-KASSE KLAR MED

FØRSTEHJÆLP TIL DIG!

Meld dig ind i FTF-A,

Finansforbundets a-kasse,

på www.ftf-a.dk. Eller ring 70 13 13 12.

KURSER

JOBSØGNING

nyheder

top 10 oVer ”sponsorer“ i

Finanssektorens FerieFond

2008 Kroner

Nordea Bank 1.054.176,86

Saxo Bank 555.984,99

Jyske Bank 397.098,60

Topdanmark Forsikring 253.395,53

Zalaris HR Services 197.632,00

Tryg Forsikring 150.860,73

Danske Bank 87.326,40

Nykredit Forsikring 77.116,52

Lån&Spar Bank 66.655,55

BRF Kredit 66.416,20

Hele Finansforbundet i 2008 3.438.785,78

Hele Finansforbundet i 2007 2.746.674,98

8987_ann_kampagne_215x126_01.indd 1 11/03/09 15:49:03

Finans maj 2009 9


nyheder

mindst 41 Vil haVe

del i bankpakke ii

Godt en måned før Økonomi- og Erhvervsministeriet lukker statskassen i, har i alt 41

penge- og realkreditinstitutter valgt at søge om ansvarlig lånekapital hos staten i Bankpakke

II. De konkrete låneansøgninger tegner sig for et samlet beløb på knap 50 milliarder kroner

Tirsdag den 30. juni er sidste frist for landets

penge- og realkreditinstitutter for at søge om

de statslige lån i Bankpakke II. Og godt en

måned før fristen udløber, har i alt 41 pengeog

realkreditinstitutter valgt at søge om kapitalindskud

hos staten gennem Bankpakke II.

Grundet tavshedspligt kan Økonomi- og Erhvervsministeriet

ikke oplyse navnene på de

pågældende ansøgere, eller hvor meget de enkelte

har ansøgt om. Men ifølge specialkonsulent

Thomas Broeng Jørgensen fra ministeriets

såkaldte taskforce for kapitalindskud tegner de

41 ansøgere sig samlet for et beløb på knap 50

Så Meget VIL BAnkeRne Låne AF StAten

10 Finans maj 2009

milliarder kroner. Beløbet er inklusive de ansøgninger,

der allerede er udbetalt.

Herudover har ministeriet fået tilkendegivelser

fra flere penge- og realkreditinstitutter,

som har tænkt sig at søge. Disse tilkendegivelser

er ikke inkluderet i de 41. Ministeriet registrerer

tilkendegivelserne, men vil ikke oplyse,

hvor mange det drejer sig om. Men at dømme

ud fra Jyllands-Posten den 6. maj er bankerne

ved at gøre et godt indhug i deres del af Bankpakke

II på 75 milliarder kroner. Til avisen sagde

økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen

(K) følgende:

Listen herunder er baseret på informationer, som er gengivet i dagspressen. ikke alle pengeinstitutter

har meldt ud, hvor meget de vil låne af staten. og på grund af Økonomiministeriets

tavshed kan nyhedsbrevet Finans ikke bringe en fuldstændig liste over 40 pengeinstitutter.

alm. brand bank 900 millioner kroner

amagerbanken 1,4 milliarder kroner

danske bank 26 milliarder kroner

diba bank 170 millioner kroner

eik bank ?

FiH erhvervsbank 1,7 milliarder kroner

Jyske bank 3,1 milliarder kroner

max bank 200 millioner kroner

morsø bank ?

nordfyns bank 50 millioner kroner

salling bank ?

skjern bank ?

skælskør bank 170 millioner kroner

sparbank 650 millioner kroner

sparekassen Hvetbo 65 millioner kroner

spar nord bank 1,2 milliarder kroner

sydbank 1,2 milliarder kroner

totalbanken 92,5 millioner kroner

tønder bank ?

Vestfyns bank ?

Vestjysk bank ?

Vordingborg bank 32 millioner kroner

århus Lokalbank ?

”På nuværende tidspunkt har 39 banker søgt,

og det beløber sig til omkring 45 milliarder kroner.

Derudover er der andre banker, der i offentligheden

har tilkendegivet, at de også ønsker

at søge om kreditpakken, og det er så

yderligere omkring 18 milliarder kroner. Så vi er

faktisk ved at være ret langt oppe“.

I Bankpakke II er afsat 75 milliarder kroner

til bankerne og 25 milliarder kroner til realkreditinstitutterne.

Hvor stor en andel bankerne

og realkreditinstitutterne hver især tegner sig

for, vil ministeriet imidlertid ikke ud med. Men

en gennemgang af de seneste måneders avisartikler

giver et godt indblik i en pæn del af

ansøgerfeltet. Søgningen viser, at 23 pengeinstitutter

offentligt har tilkendegivet, at de

søger om kapitaltilskud fra staten igennem

Bankpakke II. Herudover har pengeinstitutter

som Nykredit, Nørresundby Bank og Møns Bank

meldt ud, at de stadig overvejer at deltage,

mens pengeinstitutter som Hvidbjerg Bank,

Ringkjøbing Landbobank og Svendborg Sparekasse

har meldt ud, at de ikke vil tage del i

pakken.

Langtfra alle pengeinstitutter har offentliggjort

tallet på deres låneansøgning, men ud fra

de, som har sat konkrete tal på lånet, varierer

størrelsen på beløbet alt afhængig af pengeinstitutternes

størrelse. Danske Bank topper således

listen med sin ansøgning om 26 milliarder,

mens Vordingborg Bank med ønsket om 32

millioner kroner ligger i den lave ende.

Behovet for ekstra polstring til svære tider er

et argument, der går igen, når landets bankdirektører

argumenterer for, hvorfor de vælger

at gå med i pakken. Den aktuelle krise på de finansielle

markeder og et reduceret væksttempo

i dansk økonomi har øget pengeinstitutternes

usikkerhed omkring fremtiden. Derudover

er pengeinstitutternes betaling til Bankpakke I

også et argument, der tæller for en ansøgning

om kapitalindskud fra staten./BV


anker tabte 15 millioner om dagen

Tilsammen tabte de 101 pengeinstitutter i Danmark, som har en

arbejdende kapital på over 250 millioner kroner, 5,5 milliarder

kroner i 2008 svarende til 15 millioner kroner om dagen eller

626.000 kroner i timen.

Det skuffende resultat kommer efter de to hidtil bedste resultater

for sektoren samlet set. I 2006 tjente de samme banker

tilsammen 42,4 milliarder kroner før skat, og i 2007 var beløbet

39,7 milliarder kroner.

Ifølge Finanstilsynets rapport ”Markedsudviklingen for pengeinstitutterne

i 2008” blev de mellemstore banker i den såkaldte

gruppe 2, der blandt andet omfatter Roskilde Bank, Forstædernes

Bank, Amagerbanken og Fionia Bank, hårdest ramt og kom

ud med store underskud. De store banker formåede trods store

tab at få sorte tal på bundlinjen i 2008.

Midt i stimen af dårlige tal kan bankerne dog glæde sig over,

at kerneindtjeningen i form af nettorente- og gebyrindtægter

går fremad. Således steg disse indtægter med 8,2 milliarder

kroner fra 64 i 2007 til 72,2 sidste år, hvilket svarer til knap

13 procent.

De 101 pengeinstitutter i analysen nedskrev sidste år 28,2

milliarder på udlån, hvilket er rekordhøjt i absolutte termer.

Relativt – i procent af udlån og garantier – var nedskrivningerne

dog ikke helt på højde med de årlige hensættelser til tab i

starten af 1990’erne.

En anden negativ rekord er indlånsunderskuddet, som i løbet

af 2008 voksede med godt 100 milliarder, så det nu er på 600

milliarder kroner for sektoren som helhed. For tre år siden var

tallet lige under 200. /CJO

Finans nomineret til Fornem pris

Fotograf Territorium ved Jes Larsen er for andet år i træk

nomineret til at modtage årets fotopris for sine fremragende

billeder i Finans, ved uddelingen af Anders Bording-prisen

inden for Dansk Fagpresse. Dommerkomiteen er i lighed med

Finans' redaktion så begejstrede for Jes Larsen's billeder, at

han blandt 11 indstillede fotografer nu er blandt de tre nominerede

til at modtage prisen, der uddeles ved en højtidelighed

på Københavns Rådhus fredag den 12. juni.

NLP

LAD OS

SAMMEN

SE FREMTIDEN

I ØJNENE

Bliv NLP Financial Practitioner

Et målrettet certificeret uddannelsesforløb til dig, der tror på,

at morgendagens rådgiver og leder skaber sin succes ved at

flytte fokus fra kampagner og statistikker til psykologien!

Du har nu muligheden for at blive en af de første i Danmark.

Se mere på mindstep.dk og på hald-lie.dk

eller kontakt os på 9640 1111 eller 7020 9339.

Instituttet

a change of mind is a change of life!

Finans juni 2009 11


underbetaling

Af Jens Sillesen, freelancejournalist

Foto: Christoffer Regild

12 Finans juni 2009

It-ekspert til

12.000 kr.

om måneden

IBM i Danmark har i de seneste år haft flere østeuropæiske it-eksperter ansat til en

månedsløn, der blot er en fjerdedel af deres danske kollegers, selvom de udfører

samme type arbejdsopgaver. Fuldstændigt uacceptabelt, mener Finansforbundet

Det er mandag morgen. Peter møder ind på arbejde hos

IBM et sted i Danmark. Han arbejder i netværksafdelingen

og laver det samme som sine danske kolleger. Han har den

samme chef som kollegerne, og det er den samme type

opgaver, han får. Selv kaffen er den samme. Peter er ikke i

Danmark for at løse en tidsbegrænset opgave. Han indgår

som alle andre i den daglige drift. Men så stopper ligheden

også. For som østeuropæer på ”forretningsrejse“ så er forholdene

anderledes.

Peter (som ønsker at være anonym – hans rigtige navn

er redaktionen bekendt) kommer til Danmark i begyndelsen

af måneden. Arbejder i fire uger og tager så tilbage til Brno i

Tjekkiet. Er der nogle få dage, og så tager han til Danmark.

Måned efter måned. En tilværelse i evig pendulfart uden

det store sociale liv.

”Det er hårdt at leve sådan og ikke et liv for alle. Det er

som en sømand, der er væk et halvt år“, fortæller Peter.

Når Peter er i Danmark, så bor han på hotel sammen med

de andre østeuropæere, der arbejder for IBM. IBM havde en

fast aftale om at udfylde overskudskapaciteten på hotellet.

Det betyder også, at polakkerne og tjekkerne måtte rykke

ud, hvis der var andre, der havde brug for værelserne. Så

står den på nogle dage på et andet hotel. De danske hoteller

er af udmærket kvalitet, men alligevel er det ikke noget,

Peter mindes med glæde.

”Jeg var 1.000 km hjemmefra, så Skype blev brugt flittigt.

Det var o.k., men det var ikke et normalt liv“, forklarer

Peter.

samme løn som i tjekkiet

Peter er ikke taget til Danmark, fordi han drømmer om at

arbejde i Vesten. Han forklarer, at det ikke længere er nogen

trend blandt de veluddannede østeuropæere. Det er de faglige

udfordringer med et spændende arbejde, der trak ham

mod vest. Det er ikke pengene, der gør en forskel. Han får

nemlig den samme løn, som han fik i Tjekkiet. Den svarer til

cirka 12.000 danske kroner før skat. Langt mindre end de

danske kolleger, der laver de samme opgaver. Danske netværksspecialister

får normalt omkring 50.000 kroner i

måneden. Altså fire gange så meget før skat.

Peter var ikke den eneste østeuropæer, der arbejdede til

de lave lønninger. Det er sket i flere omgange, at de er kom-


”det er Hårdt at leVe sådan

og ikke et liV for alle. det er som

en sømand, der er Væk et HalVt år“.

”peter“, tidl. østeuropæisk it-medarbejder

hos ibm i danmark

underbetaling var lovlig

Lave lønninger til østeuropæiske it-medarbejdere er ikke i strid

med dansk lovgivning, idet it er et område med individuel løn

Af Jens Sillesen, freelancejournalist

Siden optagelsen af 10 nye lande i 2004 har der været en lang strøm af historier i medierne om østeuropæiske håndværkere

og landarbejdere, der ulovligt har arbejdet i Danmark for lønninger, langt under hvad danskere får. Arbejdsgiverne

har brudt Østaftalen, der skulle forhindre, at Danmark blev oversvømmet af billig arbejdskraft. Men det er ikke

kun hakning af roer og maling af landejendomme, der er blevet udført af østeuropæere til meget lave lønninger.

IBM har haft en række it-eksperter fra Østeuropa i Danmark i de senere år. Det er dog ikke en overtrædelse af Østaftalen,

der blev indført i forbindelse med udvidelsen af EU i 2004. Reglerne krævede, at en ansat fra et af de nye

medlemslande enten skal ansættes i forhold til overenskomsten eller på vilkår, der svarer til det normale for værtslandet.

Det gælder dog ikke for områder, der ikke er dækket af overenskomst. Det vil sige, at på områder med individuel løn

har der været åbent for lønninger langt under de danske, uden at det var en overtrædelse af lovgivningen. Så hvor en

industriarbejder var sikret det samme som danskere, så var der ingen sikring af ansatte som it-specialister.

Derfor har tjekkiske og polske netværkseksperter arbejdet side om side med deres danske kolleger, men har fået

langt mindre i løn. Finans har fået bekræftet, at det drejer sig om lønninger på 12.000 danske kroner om måneden.

Østaftalen udløb 1. maj 2009.


Finans juni 2009 13


It-ekspert til

12.000 kr.


14 Finans juni 2009

om måneden

met til Danmark. Første gang var i 2007, hvor fem var heroppe

i fire måneder. En af dem, Peter arbejdede sammen

med, er Oluf Nielsen, der er tillidsmand hos IBM. Han er ikke

tilfreds med den måde, hans udenlandske kolleger er blevet

behandlet på.

”Problemet er, at de skal have en ordentlig og rimelig løn.

Det synes jeg ikke, at de får. Man kan ikke flytte folk fra

Tjekkiet eller andre steder med langt lavere leveomkostninger

end Danmark og så holde dem på den lavere løn“, siger

tillidsmand Oluf Nielsen.

ibM: løn på niveau med mange danskere

Hos IBM mener de, at de følger reglerne, og at den løn,

de østeuropæiske medarbejdere får, har været i orden.

”Vedrørende IBM's generelle retningslinjer kan man sige,

at medarbejdere på assignment i Danmark ud over deres

normale lokale løn får et tillæg til leje af en bolig samt tillæg

til at dække øgede leveomkostninger“, siger IBM’s pressechef,

Carsten Grønning.

Han forklarer, at østeuropæerne dermed når op på en

reel løn ”på niveau eller over mange danskeres“.

Hotelopholdet bliver betalt af IBM, og tillægget til at dække

øgede leveomkostninger er på 50 euro om dagen, altså cirka

375 kroner. Til forskel fra den almindelige løn er diæterne

skattefrie. Men danskere hos IBM, der rejser i forbindelse

med arbejde, får statens takster. De varierer, alt efter hvilket

”Man kan ikke flytte folk fra Tjekkiet

eller andre steder med langt lavere

leveomkostninger end Danmark og

så holde dem på den lavere løn“,

siger Oluf Nielsen, tillidsmand hos

IBM

”det er fuldstændigt uacceptabelt, at en

VirksomHed udnytter muligHeden for at underbetale

it-medarbejdere på denne måde“.

kent petersen, næstformand i Finansforbundet

land medarbejderen tager til, men der er som udgangspunkt

455 kroner i døgnet i diæter plus betalt ophold. Så heller

ikke her er niveauet ens.

uacceptabel underbetaling

Den store forskel i lønningerne falder næstformand i Finansforbundet

Kent Petersen for brystet.

”Det er fuldstændigt uacceptabelt, at en virksomhed

udnytter muligheden for at underbetale it-medarbejdere på

denne måde“, siger Kent Petersen.

Han mener, at det havde været acceptabelt, hvis det

havde været tidsbegrænsede opgaver, it-medarbejderne

udførte. Det svarer til, hvis danskere bliver udstationeret i

udlandet. Men det ser det ikke ud til at være i IBM’s tilfælde.

Netværksfolkene gik ind i den daglige drift helt på linje med

deres danske kolleger.

”Det er ikke bare en problemstilling for Finansforbundet. Det

er et spørgsmål for den samlede danske fagbevægelse, om

de vil acceptere en sådan udfordring af systemet“, siger Kent

Petersen.

Umiddelbart kan det forekomme vanskeligt for fagforeningerne

at forhindre denne form for løndumping i forbindelse

med globaliseringen. Problemet for Finansforbundet og andre

fagforeninger i forhold til IBM er, at virksomheden ikke ønsker

at tegne en overenskomst, som vil ligestille alle it-medarbejdere

i Danmark.

”Måden, vi kan komme det her til livs på, er at blive en

endnu stærkere fagforening, som også får overenskomster

med IBM og andre internationale koncerner“, siger Kent

Petersen.

IBM outsourcede netværksafdelingen til AT&T i december

2008, men har som en naturlig del af deres drift mange

udlændinge i Danmark i andre afdelinger. n

Peter er ikke den østeuropæiske it-medarbejders rigtige

navn, men redaktionen kender hans rigtige identitet.


Mellemskat

Marginalskat

Skattefri grøn check

Multimedieskat

Skatteloft

Bundskat

Topskat

FIND SKATTEN!

...MEN VED DU NOK OM SKATTEREFORMEN?

Få din viden om skattereformen ajourført på

Se e-learning-kurset: Forårspakken 2009 og læs mere om temadagene...








Skovsvinget 10

8660 Skanderborg

Telefon Finans8993 juni 2009 3333

15


danMarks Mindste pengeinstitut

”Vi skal jo ikke

Være her for

Vores egen skyld.

Vi skal Være her,

fordi der er

nogen, som har

glæde af os“

16 Finans juni 2009

Jens Ebbensgaard er fulgt i sin fars og farfars fodspor, som direktør i Ulfborg

Sparekasse, der med 0,7 fuldtidsmedarbejder er Danmarks mindste pengeinstitut

Af Jonatan Lykke-Olesen jlo@finansforbundet.dk Foto: Jakob Mark


ulFborg sparekasse

stiftet: 1869

kunder: cirka 450

egenkapital: 6,8 millioner kroner

balance: 23 millioner kroner

speciale: Indlån

ansatte: 0,7 fuldtidsstillinger fordelt på to ansatte

bestyrelse: 7 personer

repræsentantskab: 27 personer

Finans juni 2009 17


danMarks Mindste pengeinstitut

➼ På gruspladsen ved den gamle vognmandsforretning på

hjørnet af Vembvej og Præstevænget bremser en knallert.

En mand i termodragt og træsko står af og går ind i et rødt

murstenshus.

”Jeg vil gerne oprette en sparekassebog til en konfirmand.

Den skal være på 444 kroner og 44 øre, så har I tjent seks

øre“, griner manden.

Jens Ebbensgaard går straks i gang med at udfylde en tom

blå sparekassebog. På skranken står en metaldåse med farvede

bolsjer til børn. Et skilt på væggen med udskiftelige

plasticbogstaver angiver renten. Indlånsrenten er denne dag

3,5 procent. Manden med termodragten betaler den nyoprettede

sparekassebog med en femhundredkroneseddel.

”Resten skal ind på min bankbog, og de sidste seks øre

tjener du“, siger han igen.

Det er ikke meget, der går til spilde i det vestjyske. Bortset

fra adressen har ikke meget forandret sig i Ulfborg Sparekasse,

siden den blev stiftet en majdag for 140 år siden.

”Det er en møjsom og en mager egn. Det er en del af kulturen

at passe på pengene. Her er ingen, der har brug for at være

statussymboler. Herovre er princippet, at en månedsløn skal

slå til i en måned“, fortæller Jens Ebbensgaard.

Jens Ebbensgaard er familiens tredje generation af sparekassedirektører

i Ulfborg Sparekasse. Han kender hovedparten

af sparekassens 450 kunder. De fleste har været kunder

der hele deres liv. Der er tradition for, at børn i Ulfborg får

en sparekassebog af deres bedsteforældre i dåbsgave. På

den måde holdes fødekæden i gang.

18 Finans juni 2009

danmarks mindste pengeinstitut

Ulfborg Sparekasse er langtfra glasfacader og bonede gulve.

Den er det mindste medlem af Lokale Pengeinstitutter og

kan derfor med rette kaldes Danmarks mindste pengeinstitut.

Der gik 100 år fra grundlæggelsen i 1869, før sparekassen

nåede en egenkapital på 1 million kroner, så der er

på ingen måde tale om big business, men det har heller

aldrig været meningen. Det er en indskydersparekasse for

de lokale, hvor idégrundlaget er det samme som ved

grundlæggelsen. Der er ingen fremmed kapital, og der skal

i princippet ikke være anden profit end til indskyderne.

”Vi skal ikke tjene til nogen aktionærer. Det eneste,

vi skal, er at give noget fra gavefonden til velgørende

formål“, siger Jens Ebbensgaard.

Senest donerede Ulfborg Sparekasse en halv million til det

lokale forsamlingshus. Et imponerende beløb, set i lyset af

at egenkapitalen i 2008 var på 6,8 millioner kroner.


Sparekassen har ikke tabt penge i årevis, men under finanskrisen

er fondsbeholdningen skrumpet ind. Kunderne har kunnet

mærke det på renterne, men her er ingen sure miner at

spore, og Jens frygter heller ikke for fremtiden.

”Jeg bryder mig ikke om ordet ’krise’. For mig er der ikke

krise, der er vækstpause. Hver generation skal lige lære, at der

er nogle ting, man skal huske. De gamles erfaringer kan folk

ikke lære af. Hver generation skal gøre sine erfaringer“, siger

han.

ingen rådgivning

Selvom Ulfborg Sparekasse primært er en indskydersparekasse,

kan det godt lade sig gøre at få et lån. Men vil man

rådføre sig med sin bankmand, må man gå et andet sted hen.

”Vi går ikke ind i nogen form for rådgivning, det holder vi os

helt fri af. Vi spørger folk, hvad vi skal gøre, og forklarer dem,

at det ikke er rådgivning, de får. Det er de gamle sparekassedyder“,

siger Jens.

Langt de fleste udlån, sparekassen giver, er blankolån,

og det kan kun lade sig gøre i kraft af Jens’ og sparekassens

dybdegående lokalkendskab. Jens kender ganske enkelt

kunderne, og det kan give kunderne visse fordele.

”Jeg har da mødt kunder i Brugsen, som stod og manglede

1.000 kroner, og sagt: Dem kan du da lige låne af mig. Så

kan vi ordne det, næste gang jeg har åbent“, siger Jens.

Men Jens går ikke og sludrer om kundernes økonomi.

Han ved, hvad faren ved et snævert lokalsamfund kan være.

”Bestyrelseslokalet er hermetisk tæt, for hvis der bare en

gang smutter oplysninger ud, så ryger hele tilliden, og så vil

folk ikke komme her mere. Der skal være 100 procent garanti

for, at diskretionen og professionalismen er der i forhold til

folks penge. Her går jeg ikke på akkord“.

flere kasketter

Jens Ebbensgaard startede som direktør for Ulfborg Sparekasse

i 1993. Men inden da havde han haft en lang karriere

med flere forskellige job og poster. Netop som Jens færdiggjorde

sin adgangseksamen til højere læreanstalter (studentereksamen,

red.), var Cubakrisen på sit højeste. Jens tog

aktivt stilling.

”Det var virkelig Den Kolde Krig, og enten var man for eller

imod. Jeg meldte mig frivilligt til forsvaret og begyndte i Jyske

Dragonregiment 1. juli 1963“, siger han.

Som ung løjtnant gjorde Jens tjeneste på både Cypern i

1965 og på Sinai og i Gaza i 1966. Sidenhen tog han alle

reserveofficersuddannelser helt op til generalstabskurset. Når

snakken falder på tiden i Jyske Dragonregiment, bliver Jens

entusiastisk.

”Det var skønt at være i forsvaret“, siger han og fortsætter

efter en pause:

”Og der burde jeg nok være blevet“.

Jens var fast tjenestegørende, indtil hans far i 1973 ringer

og spørger, om det er nu, han skal overtage fødegården.

Det var i virkeligheden ikke rigtig et spørgsmål.

hjem på gården

Efter militærtiden blev rifler og uniformer afløst af svin og

planteavl. Fra et liv som soldat gik Jens over og blev landmand

og gårdejer på slægtsgården Ebbensgaard. Det blev af familien

betragtet som en selvfølge, at han skulle fortsætte den

mellemstore svineproduktion med de tilhørende marker.

”Dybest set har jeg aldrig været bonde, kun af indstilling.

Jeg har haft så mange andre gøremål og lyster“, siger Jens.

Men der er ingen bitterhed at spore i Jens’ stemme, når

han taler om det, for han har nydt de friheder, jobbet som

landmand har givet.

”Der er jo intet job, der giver større frihed. I et 8-16-job

havde jeg aldrig kunnet foretage mig alle de ting, jeg har gjort.

Arbejdet skulle gøres, men jeg bestemte selv hvornår“.

Jens solgte gården i 1999. Nogle år forinden var hans kone

død af kræft, og da ingen af deres to døtre, Lise eller Trine,

ønskede at overtage gården, solgte han den uden det store

vemod.

Sideløbende med landbruget har Jens blandt andet passet

et job som informationsmedarbejder i EU-Kommissionen og

flere poster i Holstebro Kommune. Det politiske har altid fyldt

og fylder stadig godt op i kalenderen hos Jens. I dag sidder han

i kommunalbestyrelsen for Venstre i Holstebro Kommune,

hvor han er formand for arbejdsmarkedsudvalget og medlem

af økonomiudvalget. Man får ikke fornemmelsen af, at Jens

ønsker at skabe politiske revolutioner, men det er tydeligt, at

det ligger dybt i ham at gøre noget for andre mennesker og

især for de lokale.

”Det er den folkelige del af det, der driver mig. Ikke den

folkelige del med bajere, men det er hele grundholdningen

omkring, at vi eksisterer sammen og skal yde hinanden gensidig

respekt“, siger han.

gensidigt socialt ansvar

Den samme tankegang dannede også grundlaget for tilblivelsen

af Ulfborg Sparekasse. I årene efter krigen i 1864

begyndte folkeoplysningen at vinde indpas. Højskoler skød op,


Finans juni 2009 19


danMarks Mindste pengeinstitut


20 Finans juni 2009

”HVis et ungt par skal HaVe et lån, og det

ikke lige passer med Vores åbningstider,

så tager jeg bare papirerne med og kører

forbi i weekenden. folk kan sådan set

ringe Hjem til mig, når de Vil. bare det

ikke er alt for tidligt om morgenen, for

og selvbevidstheden i bondesamfundene bliver større. Samfundet

omkring Ulfborg var dynamisk og især drevet af

Grundtvigs tanker. Danmarks første folkebogssamling, datidens

bibliotek, blev startet i Ulfborg. Hidtil havde småsparerne

ikke haft noget sted at gå hen med deres penge, men i 1870,

et år efter stiftelsen, bliver de første 1.031 rigsdaler sat ind

i Ulfborg Sparekasse. Følelsen af at have ansvar for lokalbefolkningen

er ikke kun gået en vej. Indskyderne i Ulfborg

Sparekasse har også taget hensyn til sparekassen, når der har

været brug for det.

”Sidst i trediverne var der en del snak blandt folk om,

hvorvidt man kunne være bekendt at gå ned og sætte

penge ind. Pengene var jo ikke noget værd dengang, så på den

måde har der været et gensidigt socialt ansvar“, fortæller

Jens.

Lodrette persienner sikrer, at Jens og sparekassens eneste

anden ansatte, Anne Grethe, kan se, hvad der står på computerskærmene

foran dem. Det er ikke fladskærme, de stirrer ind

i, og backuppen klares med disketter, for her er hverken USB

eller internet. Det passer Jens fint, for så er der ingen, der kan

hacke sig ind. I det hele taget passer det ham fint, at sparekassen

får lov til at leve sit eget rolige liv. Det forestående 140års-jubilæum

skal ikke fejres hverken med hornmusik eller

billige lån.

der er jeg altså ikke god“.

”Det er nævnt i protokollen, at vi har 140-års-jubilæum. Vi

gjorde meget ud af det, da vi rundede 125. Der fik vi taget

et billede at bestyrelsen og spiste med kniv og gaffel“, siger

Jens og smiler.

ingen volumensyge

I en lang årrække har den danske finanssektor været præget af

økonomisk vækst, og væksten er da heller ikke gået Ulfborg

Sparekasse forbi. Men en tårnhøj egenkapital har aldrig været

et mål i sig selv. Sparekassen har i modsætning til andre aldrig

fået volumensyge, som Jens kalder det. Med 0,7 fuldtidsstillinger

bliver administrationsomkostningerne holdt på et

absolut minimum.

”Når vi ikke har større volumen, kan vi lige så godt bogføre i

hånden. Sikkerheden er mindst lige så stor“, siger Jens.

Protokollen er skrevet med sirlig håndskrift, og det vil

den også fremover være. Fondsstyring og revisionsrapporter

er outsourcet, og clearing med PBS klares gennem Landbobanken.

”Vi er afhængige af en masse forskellige virksomheder,

men det er jo også derfor, vi er så livskraftige og kan leve

så uhyre billigt, når vi skal“, siger Jens.

Man kunne tro, at Ulfborg Sparekasse grundet den sparsommelige

levevis er firkantet og ufleksibel. Der er ingen


dankortautomat, der er kun åbent tirsdag og fredag fra

14-16, og der er ingen netbank. Men til gengæld bedriver

Jens sin helt egen form for fleksibilitet.

”Hvis et ungt par skal have et lån, og det ikke lige passer

med vores åbningstider, så tager jeg bare papirerne med

og kører forbi i weekenden. Folk kan sådan set ringe hjem til

mig, når de vil. Bare det ikke er alt for tidligt om morgenen,

for der er jeg altså ikke god“, siger han.

nej til fusion

Den store fusionsbølge skyllede i firserne ind over de danske

banker og sparekasser. Mange mindre vestjyske pengeinstitutter

blev i perioden opkøbt eller fusioneret med større

nationale banker. Også Ulfborg Sparekasse var i andre bankers

søgelys og fik flere tilbud om at fusionere, men svaret var

hver gang nej. Jens forklarer hvorfor:

”Man ønskede fortsat at være her og kunne se, at hvis

sparekassen lukkede, ville opbakningen til det lokale kulturelle

liv også forsvinde. Og det er i virkeligheden vores eksistensberettigelse.

Så længe vi kan hjælpe de lokale foreninger og

forsamlingshuset, så er der en berettigelse for os. Vi skal jo

ikke være her for vores egen skyld. Vi skal være her, fordi

der er nogen, som har glæde af os“.

Jens har i sin tid som sparekassedirektør ikke fået konkrete

tilbud om fusion, men i hans fars tid tilbød flere banker favorable

fratrædelsesordninger, hvis man ønskede at lade sig

overtage. Men lokalliv vejede tungere end løn.

tredje generation

Jens’ bedstefar, som sad i direktionen i sparekassen fra 1926-

1965, gik aldrig på pension.

”Han boede i sparekassen. En dag han skulle holde åbent,

havde han lige været oppe at hente nogle penge. Inden han

åbnede, ville han lige hvile sig lidt, men han glemte at stå op

igen. Han døde i sparekassen, og han var 85 år“.

Jens’ far har også været direktør i sparekassen, men stoppede

”allerede” som 80-årig.

Jens har nået den alder, hvor de fleste vælger at sige farvel

og tak og trække sig tilbage. Men med sine 65 år føler han på

ingen måde, han er klar til at blive pensionist.

”Hvad skulle jeg ellers lave? Selvfølgelig fortsætter jeg

med at arbejde. Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at skulle

have noget at tage mig til“, siger sparekassedirektøren.

I dag bor Jens sammen med Eva, som har været 40 år i

vestjysk Bank. Sammen spiller de golf og bridge og tager

ud at rejse. I den nuværende ansættelseskontrakt står, at

direktøren kan fortsætte, indtil han runder 75 år. n

”jeg bryder mig

ikke om ordet

’krise’. for mig

er der ikke krise,

der er Vækstpause“.

Finans juni 2009 21


skattesnyd

bankmand og

diamantsmugler

Af Stephan Alsman, freelancejournalist

“Jeg var ansat ved UBS og blev betalt en høj løn og fik bonus for at udføre den slags forretninger“,

forklarede Bradley Birkenfeld i retten om de utrolige ulovligheder, han havde begået for at hjælpe

bankens kunder. Blandt andet havde han købt afrikanske diamanter med sorte penge for sin

amerikanske klient, proppet dem ned i en tube tandpasta og smuglet diamanterne ind i USA

Bankfolks ry for at være kedelige led slem overlast,

da dommer William Zloch fik tilståelsen fra bankmanden

foran sig, Bradley Birkenfeld.

Over syv tætskrevne sider beskrev Bradley Birkenfeld,

hvordan han i en af verdens mest velrespekterede

banker, UBS, havde begået utrolige

ulovligheder for at hjælpe bankens kunder. Ulovlighederne

har rystet bankverdenen i en sådan grad,

at wealth management – et fænomen, der stammer

helt tilbage fra 1600-tallet – aldrig vil blive

det samme.

Og hvad de amerikanske myndigheder fik at

vide, har i den grad givet dem blod på tanden. USA

har erklæret krig mod den schweiziske tradition

for bankhemmelighed.

Dommer William Zloch tog sin tid og kiggede

igen på tilståelsen i det tætpakkede, lumre retslokale

i Fort Lauderdale, Florida. Bradley Birkenfelds

tilståelse bestod af utrolige ting, han havde begået

i UBS’ tjeneste. Blandt andet havde han, helt bizart,

købt afrikanske diamanter med sorte penge for sin

22 Finans juni 2009

amerikanske klient, proppet dem ned i en tube

tandpasta og smuglet diamanterne ind i USA.

Dommer William Zloch var tydeligvis rystet.

”Hvorfor gjorde du den slags“, spurgte han.

”Jeg var ansat ved UBS og blev betalt en høj løn

og fik bonus for at udføre den slags forretninger“,

lød svaret fra Birkenfeld.

”Selvom det var svindel?“

”Ja“.

Det vidneudsagn har rystet bankverdenen. Birkenfeld

er i dag berygtet i Schweiz. Hans tilståelser

har ført til en diplomatisk krise mellem Schweiz og

USA, og på de store landes topmøde, G20, erklærede

man krig mod de bankhemmeligheder, som

Bradley Birkenfeld beskrev. Så sent som i maj måned

offentliggjorde USA’s præsident, Barack Obama, et

initiativ rettet mod skattely og bankhemmeligheder.

Situationen har medført, at nogle af verdens

højest placerede bankfolk nu er på flugt fra loven.

Den følgende beskrivelse er baseret på udskrif-

Foto Scanpix

ter fra retssagen mod Birkenfeld og sagsakter, som

Finans er kommet i besiddelse af.

Birkenfelds arbejdsplads, UBS, sponsorerede

rigmands-begivenheder som kunstmessen Art

Basel Miami og tennisturneringer for at komme tæt

på rige kunder. Endda arrangerede banken ture for

USA’s rigmænd på Americas Cup-skibet Alinghi.

Det hele klinger af James Bond-agtig glamour.

”Man gik til sportsbegivenheder, biludstillinger

eller vinsmagninger .... Det handlede i virkeligheden

om at komme de samme steder som de rige og så

gå hen og tale med dem“, forklarede Bradley Birkenfeld

til retten.

Og arbejdet gav godt for Birkenfeld, en amerikaner,

der nu bor i Schweiz: Han havde en lejlighed

på Cours de Rive i det chikke østlige Geneve, og

i weekenderne kørte han sin BMW til sit hus i

Zermatt, ved foden af Matterhorn-bjerget.

Men Bradley Birkenfelds tilståelse har også synliggjort,

hvordan arbejdet i UBS, verdens største

bank for wealth management, under overfladen var


eskidt. Birkenfeld beskrev, hvordan han stoppede

sorte penge og værdier ind i bankbokse, hvordan

han købte smykker og kunst for penge skjult på

hemmelige konti, og hvordan han manuelt destruerede

alle fysiske beviser på, at hans kunders havde

penge skjult i de schweiziske bankbokse.

Arbejdsdagene var lange, og arbejdet med at

servicere kunderne foregik under massivt pres for

at skjule formuer for de amerikanske skattemyndigheder.

UBS opererede med to systemer for bankens

godt 52.000 amerikanske kunder: Et for dem,

der havde udfyldt formularerne til skattevæsenet

(kun omkring fem procent af kunderne har banken

senere erkendt). Og et andet system for de resterende,

de såkaldte ”undeclared“. Bradley Birkenfelds

”man gik til sportsbegiVenHeder, biludstillinger eller

Vinsmagninger .... det Handlede i VirkeligHeden om at komme de

samme steder som de rige og så gå Hen og tale med dem“.

job var at sørge for, at de skjulte formuer forblev

skjulte.

papirer blev makuleret

Det betød et knoklearbejde med sindrige selskabskonstruktioner

på tværs af landegrænser og ekstrem

forsigtighed med kommunikation. UBS’ interne

retningslinjer fra 2002 specificerede, at de ansatte

på ”intet tidspunkt måtte bruge det amerikanske

postvæsen, e-mail, budservice eller fax, når det

drejer sig om klienters beholdninger“.

Alt papirarbejde blev inden for bankens tykke

mure. De skjulte formuer måtte end ikke diskuteres

over telefonen. En gang om året kom kunden og

kiggede alt igennem. ”Derefter tog vi papirerne ind i

Bradley Birkenfeld, fhv. UBS-ansat

det store makulerings-rum og destruerede alt“,

forklarede Bradley Birkenfeld. UBS kunne til gengæld

bruge de strenge procedurer for diskretion

som reklame: ”Vi forstår, hvis du er bekymret om

UBS’ holdning til at holde information om amerikanske

kunder strengt fortrolig .... vi skriver til dig for at

forsikre dig, at den frygt er unødvendig“, skrev UBS

til bankens amerikanske kunder.

Ironisk nok var det Bradley Birkenfelds bedste

kunde, den russiskfødte amerikaner Igor Olenicoff,

der førte til hans fald: Igor Olenicoff var en ejendomsmatador,

der havde aktiver for over en milliard

dollars og gode forbindelser til Boris Jeltsin.

Sammen med en konsulent fra Lichtenstein, Mario

Staggl, begyndte Birkenfeld fra 2002 for alvor at


Finans juni 2009 23


skattesnyd


bearbejde Olenicoffs formue. Store summer blev

rykket rundt i utallige skuffe- og holdingselskaber,

og alle beviser blev destrueret.

snakker som en papegøje

Problemet var bare, at de amerikanske skattemyndigheder,

Internal Revevue Service (IRS), allerede

var begyndt at overvåge Olenicoffs imperium. Og

da IRS begyndte at stykke Olenicoffs svindelnummer

sammen, stødte de på Bradley Birkenfelds

navn.

I maj 2008 fløj Bradley Birkenfeld hjem til Boston

for at deltage i en klassefest for sin gymnasieklasses

25-års-jubilæum. Politiet anholdt ham, da han steg

ud af flyet.

På det tidspunkt havde Birkenfeld forladt UBS

efter en uoverensstemmelse om størrelsen af hans

bonus.

Nu begyndte et forløb, hvor han forgæves forsøgte

at købe sig til en mildere straf ved at fortælle

om, hvordan UBS hjalp amerikanere med at undgå

skat. Særligt underholdt han om, hvordan hans

24 Finans juni 2009

bedste klient, Olenicoff, snød skattevæsenet. Blandt

andet ved at få smuglet diamanter ind i landet i en

tube tandpasta.

”Den son of a bitch .... han snakker som en papegøje

til politiet“, rasede Olenicoff til et lokalt californisk

medie.

Olenicoff er senere blevet dømt for at have skjult

200 millioner dollar for det amerikanske skattevæsen.

For de amerikanske skattemyndigheder kunne

Birkenfelds papegøjesnak dog ikke være kommet

mere belejligt. De var allerede i gang med at opbygge

en sag mod UBS, og de labbede nu alt, hvad Birkenfeld

sagde, i sig. Han leverede utrolige mængder

ammunition til et planlagt opgør mod UBS.

skjulte milliarder af dollar

Den 1. juli 2008 sendte IRS en stævning til UBS i

Schweiz. Myndighederne krævede alle dokumenter

vedrørende 19.000 af UBS’ amerikanske kunder

udleveret. Titlen var: ”John Doe vs. UBS AG“. John

Doe er en amerikansk fællesbetegnelse for alle

amerikanere. Centralt i anklagen står Bradley Birkenfeld.

”Baseret på oplysninger, givet til retten af tidligere

UBS-bankmand Bradley Birkenfeld, har UBS’

ansatte hjulpet velhavende amerikanske kunder

med at skjule deres aktiver i skattely“, lød det i

stævningen, der anslog UBS til at have skjult

rystende 20 milliarder dollar for de amerikanske

myndigheder.

I forsøget på at købe sig fri var Birkenfeld blevet

ansigtet på USA’s kamp mod UBS.

Stævningen var uhørt. De amerikanske skattemyndigheder

kunne lige så godt have bedt UBS

snitte pulsårerne op og udlevere hjerteblodet. I over

300 år har den schweiziske bankhemmelighed

været nøglen til alpelandets stolte banktradition.

Schweiziske banker anslås at ligge inde med 3000

milliarder dollars som følge af deres tradition for

wealth management. For Schweiz står bankhemmeligheden

hævet over alt. Og i tvivlstilfælde også

amerikansk lov.

UBS balancerede nu på en juridisk knivsæg, hvor


den skulle adlyde både USA’s love samtidig med de

schweiziske. Hvis banken fulgte opfordringen fra

USA, ville banken forbryde sig mod den schweiziske

banklov. Banken kunne ikke gøre andet end at

udsende en stakåndet meddelelse:

”UBS tager denne sag meget alvorligt og arbejder

med både schweiziske og amerikanske myndigheder,

i overensstemmelse med schweizisk lov“.

ubs-chef sat i husarrest

I mellemtiden optrappede de amerikanske skattemyndigheder

blot presset. Baseret på Birkenfelds

oplysninger var chefen for UBS Wealth Mangement

Americas, Martin Liechti, blevet anholdt på vej mod

Latinamerika, da han skulle skifte fly i Miami. Nu

havde USA både Birkenfeld og hans chef. Kort sagt:

De amerikanske skattemyndigheder havde for alvor

fat i kraven på UBS.

Martin Liechti blev sat i husarrest på Hotel Four

Seasons i Miami i over tre måneder uden at blive

tiltalt. I august sidste år fløj han pludselig hjem til

Schweiz. Schweiziske medier spekulerede vildt om,

hvordan han havde købt sig fri.

I januar i år anklagede USA den globale topchef

for UBS Wealth Management, Raoul Weil. Han har

ikke meldt sig til politiet og er nu internationalt

eftersøgt.

UBS har efterfølgende beordret, at deres bankfolk

ikke må forlade Schweiz. Simpelthen af frygt

for, at de skal blive anholdt.

”En omfattende inspektion af guidelines og regler

for opførsel i forbindelse med international

wealth management“, som en UBS-talsmand formulerede

det.

I slutningen af marts i år oplyste UBS, at Martin

Liechti ikke længere var ansat ved banken.

UBS’ stolte tradition for wealth management

styrtbløder nu. Ved andet kvartal i år har velhavere

trukket 15,8 milliarder dollars ud af banken. Den 11.

februar i år blev presset for stort for UBS’ bestyrelse.

”Bestyrelsen beslutter at erkende anklagerne fra

USA“, stod der nøgternt i et bestyrelsesreferat.

UBS indgik et forlig med de amerikanske myn-

digheder, hvor banken tilstod bedrag og svindel.

Banken betalte 780 millioner dollars i bøde til USA

og udleverede navne på 250 amerikanske kunder.

Ikke godt nok, lød det fra USA, der nu kræver

navne og dokumenter på samtlige 52.000 af UBS’

amerikanske kunder.

Schweiz, sammen med Lichtenstein, har indledt

forhandlinger med USA om udveksling af information.

Schweiz stritter stadig officielt imod. Men de

schweiziske banker har reelt allerede givet op. UBS,

og senest Credit Suisse, har opsagt deres amerikanske

kunders konti.

Manden bag en af de største bankers knæfald,

Bradley Birkenfeld, blev idømt fem års ubetinget

fængsel – en dom, han netop nu venter på at

begynde afsoningen af. n

Finans ville gerne have bragt et billede af Bradley

Birkenfeld, men det har ikke været muligt, idet UBS

har censureret alle professionelle pressefotos af

manden.

Finans juni 2009 25


Mig og Min sundhed

26 Finans juni 2009

cheFen er

VægtVogter

Velkommen på jobbet, der giver dig sundhedstjek, rygestop, slankekure, psykologhjælp og

motion. Sagen er, at når du vejer for meget, så provokerer du synligt en samfundsmoral

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel

Er du fed, er du ryger, lever du usundt? Ja, så er det ikke

længere en privatsag men et problem, din arbejdsplads kan

hjælpe dig med at løse.

For tyve år siden var det helt utænkeligt, at en arbejdsgiver

blandede sig i medarbejdernes kropsvægt og motionsvaner.

Ugebrevet A4 afslørede i foråret, at et klart flertal af danskerne

støtter arbejdspladsens ret til at styre overvægtige

mod en sundere livsstil.

”Forklaringen er, at de værdier, der bærer samfundet, gradvist

ændrer sig. Vi opdager det ikke, lige når det sker“, siger

Nanna Mik-Meyer, sociolog og lektor på CBS, hvor hun forsker

i de nye ledelsesstrategier, der kræver, at medarbejderne

skal tage vare på egen sundhed.

Ӯndringen er et samfund, som er blevet meget mere indi-

vidualiseret, det vil sige, at de værdier, der går på fællesskabet,

i stigende grad er skiftet ud med værdier, der tager

udgangspunkt i individet. Når man har stærk fokus på individets

evne til netop at tage ansvar for sit liv og kontrollere sig

selv, så bliver de grupper, der bryder sig mod værdierne, fordi

de ikke kan kontrollere sig selv og ikke viser ansvar, så er det

dem, man skal arbejde med“, siger Nanna Mik-Meyer.

Den store fokus på især rygere og overvægtige skyldes, at

de provokerer helt grundlæggende ved, at de får de livsstilssygdomme,

der bliver en kæmpe økonomisk udfordring for

sundhedsvæsenet. Det er en økonomisk tilgang, men der er

også en mere moralsk tilgang om, at de provokerer ved ikke at

tage det ansvar, som andre gør.

”Vi skal jo styre os og føre kontrol med os selv. Specielt de


overvægtige demonstrerer med deres store krop, at de

overhovedet ikke tager de værdier seriøst“, siger Nanna Mik-

Meyer.

skyld og skam

Når arbejdspladsen fokuserer på sundhed, er der flere grunde.

De gør det også for at være en attraktiv arbejdsplads, for

stadig flere medarbejdere efterspørger sundhed på arbejdspladsen.

Nanna Mik-Meyer har undersøgt samtaler mellem

overvægtige medarbejdere og sundhedskonsulenten, hvor de

sidder og taler om en persons krop.

”Det gør man ved, at den overvægtige krop bliver adskilt

fra personen og gjort til et objekt, som den overvægtige og

sundhedskonsulenten i fællesskab kan fordømme som problematisk.

Det er ikke vanskeligt, når den moral er samfundets

moral. De, der bærer rundt på den tykke krop, de er skyldige,

og de ved godt, at de måske bliver en økonomisk belastning,

så de er fyldt med skyld og skam“, forklarer Nanna Mik-

Meyer.

sundhed i Mus-samtalen

Hvor man førhen diskutere ekskludering af indvandrere, ser

man nu ekskludering af andre grupper, ved at man gør det

til en norm med en bestemt sundhedstilstand, siger Nanna

Mik-Meyer:

”De virksomheder, jeg har talt med, de beskriver selv det

her paradoks. De er klar over, at i virksomheden taler de om

mangfoldighed, om plads til alle, samtidig kan de godt se, at

sundhedspolitik faktisk er med til at udstøde nogle grupper fra

virksomheden. Det er bare ikke det, de ønsker, men det er

bagsiden af medaljen“, siger Nanna Mik-Meyer og tilføjer:

”De fleste arbejdspladser gør disse ting frivilligt. Men hvis du

er overvægtig og ansat på en virksomhed, der arbejder målrettet

med overvægt, og hvis sundhed er en del af din MUSsamtale,

så er spørgsmålet, hvor frivilligt det egentlig er, hvis

du ikke gør noget ved det, som virksomheden har udpeget

som sit problem“.

Ole Fogh Kirkeby, der er filosof og professor på CBS, understreger,

at det ikke i sig selv er forkert, hvis arbejdspladsen

giver sine ansatte sundhedstilbud, bare det ikke er tvunget:

”At opføre sig hensynsfuldt over for sit eget legeme er

ens egen moralske forpligtigelse. Derimod kan jeg ikke se, at

fedme skulle genere andre mennesker, medmindre de skal

befinde sig sammen i en telefonboks“, siger Ole Fogh Kirkeby

og peger på, at der i dag ikke er nogen nævneværdig gruppesolidaritet,

som medarbejderne kan stå imod med, når ledelsen

farer for voldsomt frem med en sundhedspolitik.

Forebyggelseskommissionen kom i april med et udspil til at

få danskerne til at leve tre år længere ved at stille skarpt på de

såkaldte KRAM-aktiviteter (kost, rygning, alkohol og motion).

40 procent af al sygdom skyldes uhensigtsmæssig livsstil.

Ifølge formanden for Forebyggelseskommissionen, Mette

Wier, kan man iværksætte alle forebyggelsestiltag på arbejdspladsen,

men der er ikke dokumentation for, at det er mere

effektivt at gøre det på jobbet. Men halvdelen af alle førtidspensioner

kan føres tilbage til kost, rygning og motion.

”Arbejdspladsen har sin berettigelse, fordi folk tilbringer så

mange timer i døgnet på jobbet. Det kan være billigere at gøre

en indsats, hvis arbejdsgiveren betaler noget, og det kan være

hyggeligere og måske tidsbesparende at gøre noget i tilknytning

til arbejdstiden. Men sundhedstiltag må ikke være stigmatiserende,

løftede pegefingre eller grænseoverskridende.

Noget er privat og må ikke ske i plenum“, understreger Mette

Wier. n


Finans juni 2009 27


Mig og Min sundhed


28 Finans juni 2009

en sund krop

i kælderen

Skal den tykke på slankekur? Sundhed på arbejdspladsen er en balancegang, fordi

det berører de ansattes privatliv. Tre medarbejdere på PBS diskuterer grænser

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

Fra venstre ses Stig Vestergaard, Benjamin Jørgensen og Jesper Christensen.


62-årige Jesper Christensen, der er konsulent hos PBS,

er lidt af et dydsmønster, når det gælder sunde vaner. Han

holder sig i form på racercyklen og lægger frugt og grønt i

indkøbsposerne.

”Jeg har holdt den samme livvidde, siden jeg var 25 år“,

siger han i en samtale om sundhed. I selskab med to kolleger,

Stig Vestergaard og Benjamin Jørgensen, er vi gået i fitnessrummet

på PBS i Ballerup for at diskutere, hvor meget eller

lidt arbejdspladsen bør blande sig i medarbejdernes vaner

og sundhed. PBS har allerede taget initiativ til at oprette

en sund kantineordning, motionsordning og massage, og for

nylig kom sundhedsguruen Chris MacDonald forbi og gav

personalet en peptalk om sundhed. Det opfattes nemlig

som både ansvarligt og som en god forretning at investere

i sunde medarbejdere.

Det er helt i orden, at arbejdsgiveren sætter overvægtige

på slankekur. Det mener et bredt flertal af danskerne

ifølge en undersøgelse i Ugebrevet A4. Der er klart sket et

skred, der afspejler en tendens i tiden, som også er kommet

til PBS, der er leverandør af betalingsløsninger og tilknyttede

servicer til pengeinstitutter.

”Det er ikke et beskyttet værksted, vi er ansat i. Her er

nogle regler, så for min skyld kan de gå langt. De forandringer

og sundhedsinitiativer, der har været det sidste par år,

har ikke generet mig, så jeg har ikke noget imod, hvis firmaet

blander sig i vores sundhed. De må gerne komme med tilbud

om, hvad man kan gøre, men det skal stadig være frivilligt“,

siger systemudvikler Benjamin Jørgensen, der er 31 år og

altid har været meget aktiv i fritiden. Men jobbet som

systemudvikler er temmelig stillesiddende, så forbrændingen

er ikke, som da han var postbud og kunne tillade sig

at spise og drikke hvad som helst.

giver den kun gas til fester

”Det generer ikke mig, hvis en kollega er oppe i den tunge

vægtklasse. Noget andet er at se det ud fra firmaet, hvor

det drejer sig om repræsentation“, siger tillidsmand Stig

Vestergaard, der er 53 år og faktisk har dyrket rigtig meget

motion indtil midten af 40’erne, hvor problemer med ryggen

satte ham ud af spillet på badmintonbanen.

”Nu spiller jeg golf. Mens jeg tidligere røg 20-30 smøger

om dagen, giver jeg den kun gas til fester, hvor jeg spiser og

drikker, hvad jeg har lyst til“, siger han med et højt grin,

der får Jesper Christensen til at forklare:

”Jeg kan godt forstå, at mennesker kan miste noget af

deres selvrespekt, når de er blevet godt overvægtige og har

brug for at spise slik og kager. Men er der en grænse for,

hvor overvægtig, du kan være? Er det 130 kilo eller 100?

Du er straks ude i etiske problemer. Hvis man er svært overvægtig,

har man måske ikke styr på sit liv, og arbejdsgiveren

kan med rette spørge, om man har styr på jobbet“, siger

Jesper Christensen, og Benjamin Jørgensen tilføjer:

”I vores jobbeskrivelse står, at vi skal repræsentere PBS

på bedste vis. Er du ude hos kunder, virker det mere troværdigt,

hvis du viser, at du også kan passe på dig selv. Hvis du

har et handicap som at være overvægtig, kræver det, at

du virkelig brænder igennem på det faglige”.

ingen tvang

I PBS’ fitnessrum er der enighed om, at ledelsen aldrig kan

fyre en medarbejder, fordi han er for tyk, og ingen ønsker at

komme dertil, hvor der kun er ansat sunde og veltrimmede

medarbejdere.

”Her i huset er man i gang med at kortlægge vores kompetencer,

så der vil være nogle, som skal have et kompetenceløft.

Det er jo i firmaets interesse at have sunde medarbejdere,

der møder på kontoret hver dag, men dybest set er

de ligeglade med, hvordan jeg har det personligt“, siger Stig

Vestergaard og bliver suppleret af Jesper Christensen:

”Ledelsen i PBS er udmærket klar over, at hvis medarbejderne

har det godt, så får de mere ud af os. Når firmaet

starter en sundhedsordning, er det for at skabe mere vækst.

Men man skal ikke begynde at sætte mål om vægt på de

ansatte, for alle kan ikke veje 67 kilo. Det må aldrig blive

tvang“.

”Hvis man samler information om medarbejdernes vægt

og kolesteroltal, så går det efter min mening for tæt på.

Sundhedstest er i orden, så længe det er anonymt, for det er

rart at få et helbredstjek“, siger Stig Vestergaard og tilføjer,

at PBS har lovet, at de ikke får resultatet af de individuelle

sundhedstest. Hvis det er nødvendigt, kan en medarbejder

efter testen få skruet et sundhedsprogram sammen, hvor

der både kan indgå samtale med psykolog og adgang til

motionscenter. n

Finans juni 2009 29


højesteretsdoM

30 Finans juni 2009

FinansForbundet

pure FriFundet

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk

Foto: Stig Stasig

Syv højesteretsdommere har i fuld enighed frifundet Finansforbundets formand,

Allan Bang, og tidligere medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem i RealDanmark

Knud Grøngaard for at overtræde loven ved at videregive intern viden i

forbindelse med RealDanmarks fusion med Danske Bank i oktober 2000

Finansforbundets formand, Allan Bang, og tidligere personaleformand

og medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i RealDanmark

Knud Grøngaard blev i januar 2008 hver idømt en bøde

på 5.000 kroner i Østre Landsret, hvilket var en stadfæstelse

af den dom, Københavns Byret i november 2006 kom frem til.

Men da sagen om videregivelse af intern viden blev behandlet

ved Højesteret torsdag den 30. april, blev udfaldet anderledes.

De syv højesteretsdommere var enige om at frikende Allan

Bang og Knud Grøngaard for at overtræde værdipapirloven,

da de videregav intern viden fra bestyrelsen i RealDanmark om

en forestående fusion med Danske Bank i efteråret 2000.

”Jeg er meget tilfreds med, at syv højesteretsdommere nu

har sagt, at det var sagligt begrundet, det vi gjorde. Det er en

meget principiel sag, og vi har absolut ikke anket den helt til

Højesteret for at slippe for at betale en bøde på 5.000 kroner

hver. For hele fagbevægelsen er det vigtigt, at det nu er fastslået,

at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har ret til

at rådføre sig med deres fagforening om en forestående

fusion”, siger Allan Bang.

Selvom indholdet i retssagen har været principielt, og

anklagen ikke har været rettet mod noget, som han personligt

har haft vinding af, er Allan Bang lettet over frifindelsen i

Højesteret.

”Hele vejen igennem har Finansforbundet og Hovedbestyrelsen

støttet mig, og det er jeg rigtig glad for”, siger han.

Advokat Lars Kjeldsen, der har været forsvarer for Knud

Grøngaard i sagen, hæfter sig ved, at Højesteret i dommen

citerer den vejledning fra 1998, som Finansforbundet har

udarbejdet til tillidsrepræsentanter, hvor der blandt andet står,

at de trygt kan kontakte forbundets sekretariat for at få råd

om fusioner og virksomhedsovertagelser.

”Denne afgørelse har ikke kun betydning for medarbejdervalgte

bestyrelsesrepræsentanters retsstilling. Der er med

dommen sket en ligestilling mellem dem og de aktionærvalgte

bestyrelsesmedlemmer“, siger Lars Kjeldsen.

fusion mellem realdanmark og danske bank

Sagen har sit udspring i fusionen mellem RealDanmark og

Danske Bank tilbage i oktober 2000.

Knud Grøngaard sad dengang som repræsentant for 7.000

ansatte i RealDanmarks bestyrelse og valgte at rådføre sig om

fusionen med Finansforbundets formand, Allan Bang, en

måned inden den blev offentliggjort den 2. oktober i 2000.

Knud Grøngaard blev tiltalt for at have overtrådt værdipapirlovens

§ 36 om videregivelse af intern viden, som lyder

således: ”Den, der er i besiddelse af intern viden, må ikke

eftergive denne viden til andre, medmindre videregivelsen er

et normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse,

erhverv eller funktion“.

Allan Bang blev tiltalt for at have overtrådt den samme

paragraf, fordi han efterfølgende rådførte sig om den forestående

fusion med sine to næstformænd og sine to nærmeste

medarbejdere.


sag for ef-domstolen

Da fusionen blev offentliggjort, steg værdien af både Danske

Bank- og RealDanmark-aktier dramatisk på Københavns

Fondsbørs. Hverken Allan Bang eller Knud Grøngaard brugte

dog den interne viden til at handle aktier. Sagen drejer sig

udelukkende om videregivelse af intern viden.

I 2001, et år efter at de blev sigtet for at have lækket fortrolige

oplysninger, anmodede Knud Grøngaard og Allan Bang

Københavns Byret om at få sagen for EF-Domstolen, fordi §

36 i værdipapirloven stammer fra et EU-direktiv, som ikke har

været brugt i Danmark før.

to ansatte bortVist

sagen om videregivelse af fortrolig viden er ifølge

juridisk konsulent søren rasmussen, som blandt

andet underviser i arbejdsret, dukket op på grund

af to sager om insiderhandel blandt tidligere ansatte

i Finansforbundet.

knud Christensen og Jørgen borre Larsen blev

begge bortvist fra Finansforbundet i oktober

2000.

knud Christensen, som var betroet medarbejder

for formandskabet, blev tiltalt for insiderhandel.

det kom frem, at han i perioden op til offentlig-

Advokat Lars Kjeldsen (til venstre) og Allan Bang glæder sig over, den meget klare dom fra Højesteret.

gørelsen af fusionen mellem realdanmark og

danske bank havde erhvervet sig realdanmarkaktier

for 1,5 millioner kroner, som han videresolgte

med en fortjeneste på 1,2 millioner kroner,

da fusionen 2. oktober 2002 blev annonceret. den

19. februar 2002 modtog han en dom på seks

måneders fængsel for insiderhandel.

Jørgen borre Larsen var som sekretariatschef

dybt involveret i Finansforbundets håndtering af

sagen, herunder bortvisningen af knud Christensen.

da han også blev sigtet for insiderhandel – og

I 2005 slog EF-Domstolen fast, at man har ret til at videregive

intern viden, hvis det sker som et normalt led i udøvelsen af

ens beskæftigelse, erhverv eller funktioner. Domstolen tog

dog i den forbindelse ikke stilling til, om den viden, Allan Bang

og Knud Grøngaard videregav, konkret kan kategoriseres som

et normalt led i udøvelsen af deres funktioner.

Men det har den danske Højesteret nu slået fast, at det kan

den. Læs også Lederen side 7.

På finansforbundet.dk kan du se en kronologisk oversigt over

sagen fra august 2000 til maj 2009. n

ikke havde oplyst forbundsformand allan bang om,

at han også havde købt realdanmark-aktier –

valgte formandskabet og Hovedbestyrelsen at

bortvise ham 27. oktober. i maj 2001 frafaldt

bagmandspolitiet sigtelserne mod Jørgen borre

Larsen, som efterfølgende stævnede Finansforbundet

med krav om 1,5 millioner kroner i erstatning

for uberettiget fyring. såvel landsretten som

Højesteret fastslog i henholdsvis marts 2003 og

februar 2004, at bortvisningen var berettiget.

Finans juni 2009 31


teMA: de gale videnskabsMænd

mislykket

eksperiment

Finanskoncerner på Wall Street begyndte midt i

1990'erne at hyre fysikere til at udvikle stadigt mere

komplicerede kvantitative modeller, der kunne udføre

handler automatisk. Det skulle de aldrig have gjort

Foto: Territorium

32 Finans juni 2009



XXX

Finans juni 2009 33


teMA: de gale videnskabsMænd

matematiske Formler

bag Wall streets Fald

En gruppe superintelligente videnskabsmænd blev sat til at skabe maskiner, der kunne styre

finansverdenens ufattelige rigdomme. Men deres maskiner, som de havde fodret med formler, tog

magten fra dem. De blev så selvkørende, at de endte med at blive en tikkende bombe under systemet

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Foto: Territorium

I begyndelsen af 1960’erne beslutter en politimand i Maos Kina at

flytte sin familie ud på landet for at undslippe Maos kulturrevolution,

der var ved at gå amok. Familiens eneste søn, David Li, udmærker sig

tidligt i den lille skole på landet ved at have særdeles gode evner inden

for matematik. Ude på landet, hvor de færreste gør sig håb om at nå

længere end 10. klasse, bliver David en mønsterbryder, der kommer

på det berømte Nankai-universitet uden for Beijing.

Få kunne vide, at David Li få årtier efter ville affyre startskuddet til

en revolution, der i global rækkevidde og økonomisk ødelæggelse fuldt

ud kunne måle sig med Maos kulturrevolution: Den nuværende finansielle

krise, der har sænket den globale økonomi og ramt tusinder af

familier med arbejdsløshed og tvangsauktioner.

Familien Lis flugt fra Maos kulturrevolution skulle i kombination med

David Lis ekstraordinære matematiske begavelse placere ham centralt i

verdens største banker på Wall Street – finanskrisens ground zero.

Efter at have fået en doktorgrad i statistik i Canada blev David Li

optaget i en hastigt ekspanderede klike af videnskabsmænd, der over

en årrække havde fået job på Wall Street – langt væk fra deres sædvanlige

laboratorier og støvede kontorer på universiteter. Efter den

kolde krig var arbejdspladser for en lang række partikelfysikere, atomfysikere

og kvantefysikere forsvundet. Heldigvis faldt det sammen

34 Finans juni 2009

”der foregik obskur finansiel ingeniørkunst,

som ingen forstod, men som matematiske eksperter Var

Villige til at stole på. det kastede os i afgrunden“.

Paul Volcker, formand for Obamas Economic Recovery Advisory Board

med, at Wall Street var begyndt at hyre videnskabsmændene til at

udvikle stadigt mere komplicerede kvantitative modeller. Samlet gik

de under øgenavnet ”quants“. David Li blev en quant i 1997, samtidig

med at Wall Street var begyndt at have stor succes med at udfærdige

meget komplicerede finansielle produkter, de såkaldte derivater.

robotter stod for handlerne

Gruppen af quants på Wall Street opfandt maskiner, der kunne udføre

handler automatisk. Uden menneskelig indblanding. Det var computere

og robotter snarere end mennesker, der foretog handler med investeringer

i lån, såkaldte algotrades. Da det toppede, blev 40 procent af alle

handler på London Stock Exchange foretaget af robotter, og i USA var

det nogle steder op mod 80 procent af alle handler, der var automatiserede.

”Der foregik obskur finansiel ingeniørkunst, som ingen forstod, men

som matematiske eksperter var villige til at stole på. Det kastede os i

afgrunden“, sagde Paul Volcker, formand for Obamas Economic Recovery

Advisory Board og tidligere formand for Federal Reserve, på en

konference i marts måned.

Til forskel fra andre revolutionære skikkelser så var David Li aldrig

typen, der stod foreviget på sort-hvide fotos med cigar i munden og


gevær over skulderen. Tværtimod er han en sky videnskabsmand, hvis

væsentligste bidrag til den største finansielle krise i moderne tid

begyndte, da han en dag i 1997 filosoferede over emnerne kærlighed

og død.

formel gjorde investeringsmiljø elektrisk

I slutningen af 1990’erne nørklede David Li med et centralt problem,

som han håbede kunne overføres til finansverdenen. Det fænomen,

som David Li var blevet besat af, var det, som aktuarer i USA’s forsikringsverden

kalder “Broken Heart“. Basalt set går det ud på, at livsforsikringsselskaber

kan konstatere, at efter en ægtefælles dødsfald så er

der statistisk sandsynlighed for, at den overlevende ægtefælle vil følge

efter ganske hurtigt.

David Li lavede en model for, hvordan det samme fænomen ville

gøre sig gældende mellem forskellige lån og investeringer. Med andre

ord: Han ville udregne, hvordan risikoen for konkurs bag ét lån ville statistisk

være forbundet med andre låns konkursrisiko. I 2000 offentliggjorde

han i Journal of Fixed Income den formel, der blev kendt som

Gaussian Copula-formlen. Det var en smuk, enkel ligning, der ved hjælp

af ét tal forklarer risikoen bag hele serier af huslån eller andre investeringer.

Davids Lis formel gjorde investeringsmiljøet totalt elektrisk. Formlen

var netop, hvad den finansielle verden havde sultet efter. Det var

nemt og hurtigt, og computere kunne foretage handlerne automatisk.

Hele kliken af quants tog formlen til sig og udviklede den, så den kunne

proppes ind i enhver computer. Alle kunne nemt udregne risiko – uden

overhovedet at kigge på, hvordan virkeligheden så ud. Nemt!

sÅdan tVang Videnskabsmændene Wall street i knæ

Videnskabsmændene arbejdede med en nemmere måde at vurdere

risikoen bag lån på end det tidskrævende og besværlige arbejde med

at kigge på hvert enkelt lån.

Jp morgan-quant’en, david Li, opfandt derfor gaussian Copulaformlen

(en copula kobler to separate enheders måde at påvirke hinanden

med en sandsynlighed for et bestemt udfald). Han navngav

Finanshusene tog hans formel og gjorde den til sandhed. At kreditvurdere

enkelte lån var jo besværligt og tidskrævende, og tiderne skreg på

hurtige måder at sælge investeringer på. Det argument blev accepteret

af alle, fra banker, investeringsbanker til rating-bureauerne, der godkendte

metoden.

Quants’enes overordnede snuppede formlerne og maskinerne ud af

hænderne på videnskabsmændene og kastede sig ud i det vildeste

boom, den finansielle verden har set i nyere tid.

ren alkymi for finansverdenen

Derivater, altså salg af risikoen bag eksempelvis huslån, voksede fra at

basere sig på selve huslånet til at sælge derivater baseret på andre

derivater. En slags væddemål om risikoen bag risikoen (det hedder CDO

Squared). Det er klart, at den slags har mulighed for at vokse langt

større end selve markedet for lån, fordi det ikke længere er direkte

knyttet an til huset, familien, nabolaget etc. etc. bag huslånet.

Quants'ene opfandt med Copula-formlen et tal, der ville overskue

risikoen - ikke baseret på historiske og faktiske tal om boligpriser og

konkurser, men ud fra prisen på andre låns risiko.

Grundsubstansen bag Wall Streets investeringer var bil-, hus- og

studielån for cirka 1.000 milliarder dollar. Med David Lis formel og

quants’enes hjælp eskalerede værdien af investeringerne til rystende

cirka 62.000 milliarder dollar. Men der var stadig kun grundlæggende

lån for 1.000 milliarder dollar.

Hvor bankerne tidligere kun kunne sælge derivater videre baseret

på underliggende lån, så kunne de nu med Copulaen i hånden sælge

uendeligt mange investeringer baseret på det samme enkelte huslån.

den efter den tyske matematiker Carl Friedrich gauss. i formlen blev

næsten ens lån vurderet ud fra deres pris i videresalg mellem banker,

snarere end de faktiske omstændigheder bag eksempelvis et huslån.

det muliggjorde, at banker og finanshuse begyndte at sælge og

spekulere i at købe hinandens risiko. Lis formel muliggjorde, at der på

baggrund af lån for 1.000 milliarder dollars blev væddet for næsten

62.000 milliarder dollars.


Finans juni 2009 35


teMA: de gale videnskabsMænd


Men hvad der var endnu bedre – og måske det nærmeste, som finansverdenen

nogensinde kommer på ren alkymi – så var det muligt at tage en grundsubstans

af lån, hvis risiko var vurderet af ratingbureauer til at være under middel, og

køre den gennem maskinerne, så den pludselig blev vurderet til at have langt

bedre risiko.

Finten var, at de afledte derivater blev udsat for Copula-formlen, og fordi

risikovurderingen ikke forholdt sig til det faktiske hus, der var bag lånet, men

derimod salgspriser på derivater, blev risikovurderingen langt bedre. Copulaformlen

kunne skabe de bedste aaa-ratede derivater på basis af langt dårligere

ratede lån.

Quants’ene troede, at de havde opfundet gyldne matematiske formler, som

gjorde, at maskinerne kunne udregne risiko uden om mennesker.

Og det gik strygende. Strålende. Fremragende.

Lige indtil finanskrisen.

blind tillid til formler var katastrofal

En af de centrale svagheder i David Li’ formel opstår, når Copula-formlen kommer

under pres. Når huset bag det første lån, og dermed derivat, bliver mindre

værd, påvirker det de tusinder af senere derivater. Store fælles begivenheder

(kaldet korrelation) kan dermed ryste hele bunken. Ja, faldende huspriser og

finansiel krise er netop den slags.

Den nuværende krise, hvor banker og finanshuse på stribe modtager statsstøtte

og kæmper med at komme af med de investeringer, som de købte på

baggrund af Copula-formlen, de såkaldte toxic-assets, viser med al tydelighed,

hvor katastrofalt det har været, at den finansielle verden stolede blindt på de

matematiske formler.

Det svirrer nu i miljøet omkring quants’ene med beskyldninger om, hvor

skylden ligger.

Selvom det er oplagt at fremstille David Li og de andre quants som en flok

gale videnskabsmænd, der fodrede maskiner med formlen, som de selv kun

delvist forstod, og derefter lod maskinerne gå amok, så er det også muligt, at de

gode tider var så gode, at det kollektive pres for at lade som ingenting var så

stort under kreditboblen, at ingen, selv de klogeste videnskabsmænd, havde

styrken – eller lysten – til at ødelægge den gode stemning.

I hvert tilfælde, David Li og de andre quants råbte enten ikke vagt i gevær,

eller også råbte de ikke højt nok. Men måske var der også blandt kliken af

videnskabsmænd enkelte, der simpelthen ikke forstod, hvad der skete?

Nogle kritikere siger, at de kom fra så fjerne akademiske miljøer, at de simpelthen

ikke havde tænkt over, hvad konsekvenserne kunne blive i en virkelig

virkelighed.

Markeder rykkes af det uforudsigelige

En af de største kritikere af quants’ene er forfatteren og analytikeren Nassim

Nicholas Taleb. Han har længe advaret om, at finansverdenens største svaghed

er, at ingen vil erkende, at de ikke ved, hvad fremtiden bringer.

36 Finans juni 2009



Finans juni 2009 37


teMA: de gale videnskabsMænd


38 Finans juni 2009

”banksystemet Har i 12 år opbygget kæmpe risici

på basis af noget, som Vi ikke forstår. de sagde,

de forstod det, men det gjorde de ikke“.

Som han argumenterer i sin bestseller ”Black Swans”, så bruger finansverdenen

ufattelige mængder af energi på at analysere det normale og forudsige

fremtiden, mens det, der virkelig får markederne til at rykke, er de store,

uforudsigelige begivenheder, som han kalder black swans.

I hans optik er verden regeret af en fundamental tilstand af uforudsigelighed,

og den nuværende krise viser blot, at selvom alle banker hyrede hele

hære af quants med utallige ph.d.er, så står det nu klart, at ingen kunne

overskue de risici, der var i systemet.

“Banksystemet har i 12 år opbygget kæmpe risici på basis af noget,

som vi ikke forstår. De sagde, de forstod det, men det gjorde de ikke”, sagde

Nassim Nicholas Taleb på en konference for nylig.

formlens bagmand tilbage i kina

Drengen ude fra landet i Kina, der leverede den centrale Copula-formel, der

gjorde verdens finansielle systemer til et vaklende korthus, har ikke deltaget

meget i debatten om den nuværende finansielle krise.

Sidste år flyttede David Li tilbage til Kina, hvor han nu arbejder for China

International Capital Corporation (CCIC). Finans ville gerne have talt med

David Li, men CCIC’s presseafdeling afviste en samtale med David Li med

den begrundelse, at arbejdet med hans Copula-model er foregået ved en

anden arbejdsplads.

Alligevel var Copula-formlens bagmand, David Li, tilsyneladende allerede

i 2005 klar over, at noget var ved at løbe markedet af hænde.

”Det farligste sker, når folk begynder at tro på alt, hvad der kommer ud af

formlen“, sagde han i et 2005-interview om sin formel.

Han klagede allerede dengang over, at det kunne gå galt.

”Meget få mennesker forstår essensen af modellen“. n

Nassim Nicholas Taleb, forfatter og analytiker

øVerst pÅ listen oVer skyldige

darrell duffie, øverste chef for american Finance association og

professor ved stanford university, er ikke i tvivl om, at på den lange

liste over folk, der har medvirket til den nuværende finansielle krise,

så er quants’ene skyldige.

”de står øverst på listen over de mest skyldige. alle dem der, der stod

for kvantitative modeller, havde alt for lidt fokus på potentielle ændringer

i økonomien“, forklarer darrell duffie fra sit kontor ved stanford

university. Han mener, at videnskabsmændene simpelthen lod sig gribe

af guldfeberen. ”man overlod tankearbejdet til forsimplede klip en hæl

og cut en tå-modeller som eksempelvis den gaussianske Copula“, lyder

det fra darrell duffie.

alt For stor kulturForskel

en tidligere quant, nu professor ved Columbia university og forfatter

til bogen my life as a Quant, emanuel derman, fortæller om uforenelig

kulturforskel mellem videnskabsmændenes baggrund og arbejdet på

Wall street. Forskellen var efter hans vurdering medvirkende til at forstærke

problemerne.

”i fysikkens verden vil der måske en dag være en teori, der dækker

alt. i finans og andre sociale videnskaber er man heldig, hvis der er en

teori, der virker på noget som helst“, siger emanuel derman om den

centrale kulturforskel.


danske selskaber

lokket med pÅ bølgen

Også danske pensionskasser var med på trenden, hvor man

kunne købe investeringer, som modelberegninger viste havde

meget lille risiko. Sampension er et af de selskaber, der virkelig

har fået tæsk på investeringerne, fordi selskabet troede på

modellerne.

”Det har overrasket os, at også ting, vi mente var ganske

sikre, har tabt betydeligt i markedsværdi“, siger Henrik Olejasz,

investeringsdirektør i Sampension.

Ved indgangen til 2008 havde Sampension investeringer i

såkaldt non-investment grade-struktureret kredit for omkring

fire milliarder kroner. Ved årets udgang var de barberet ned til

1,7 milliarder kroner.

”Man antog i modellerne, at ting, der var næsten ens, skulle

prissættes næsten ens. Men nu ved vi, at den slags simplificering

ikke virker i stressede markeder. Selv meget små forskelle

kan give store forskelle i markedsværdier og risici“.

Nordea Liv og Pension har tabt mellem 30 og 40 procent på

investeringerne i kreditderivater, der udgør cirka to procent af

investeringsaktiverne.

”Modellerne fra 2000 var sådan set ikke forkerte. Men

ingen i den finansielle sektor havde forudset den eksplosive

boble, der opstod i blandt andet boligsektoren, og det antal af

konkurser, der fulgte“, siger investeringschef i Nordea Liv og

Pension Peter Schmiegelow, der peger på, at det netop har

været boligboblen og den aggressive belåning i især USA,

der har spredt sig til resten af det finansielle system.

”Jeg tror, vi kommer til at se, at hele investeringsmiljøet

vil prissætte meget konservativt i de kommende år“, lyder det

fra Nordea Liv og Pension. n


Finans juni 2009 39


teMA: gale videnskabsMænd


modellerne

skal ForFines

Det er farligt at udpege modelkonstruktørerne til skurkene bag finanskrisen, mener Steve Wilcockson,

fra The MathWorks. Alle var medskyldige og blev mere og mere grådige, da kagen begyndte at hæve

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk

De syntetiske produkter som CDO og MBS har fået deres del af skylden

for finanskrisen. En anden udnævnt skurk i den store fortælling om,

hvordan det kunne gå så galt, er risikomodellerne og deres bagmænd.

Men så enkelt er det ikke, hævder Steve Wilcockson, Industry

Manager for Computational Finance i firmaet The MathWorks, et firma

med 2.000 ansatte, der på verdensplan har udviklet modeller til blandt

andet den finansielle sektor i 15 år.

”Modellerne kan give dig flere informationer, end dine øjne kan se.

Derfor kommer vi ikke uden om modellerne, men vores opgave er at

forfine dem og justere dem“.

Og så skal kulturen i den finansielle sektor ændres, er matematikerens

bud.

”Topposterne var i de seneste år blevet besat med folk, der havde

været gode til at tjene penge. Indtjeningspresset lå tungt på direktionerne.

Alle blev mere og mere grådige og ville have en del af kagen, da

den begyndte at hæve. Kunderne, aktionærerne, de ansatte med deres

bonusordninger og direktørerne med deres incitamentsprogrammer.

Du og jeg. Vi var alle medskyldige“, siger Steve Wilcockson og fortsætter:

”Traderne var ’The Masters of The Universe’, det var dem, der tjente

pengene og genererede de enorme summer på bundlinjerne. Deres ord

var lov. I det miljø var det meget vanskeligt for videnskabsmændene,

matematikerne og risikoanalytikerne at få ørenlyd. Men indrømmet,

måske var de også for dårlige til at kommunikere deres budskaber. Som

folkefærd er de nok lidt mere indadvendte end traderne, men jeg ved,

at de forsøgte“, siger Steve Wilcockson, der arbejder tæt sammen med

risikoanalytikerne i Londons finanscenter.

40 Finans juni 2009

holistiske analyser

Modellerne er uundværlige, men de skal være bedre, blandt andet skal

de være i stand til at vurdere risici på forskellige niveauer og integrere

analyserne, indrømmer Steve Wilcockson.

Og det gælder både risikotest på individniveau, afdelingsniveau og

virksomhedsniveau. Samtidig er det nødvendigt at granske forretningsstrategier

og værdisæt. Selvransagelse og selvkritik bliver vigtige discipliner.

Opgaven er nu at gøre risici ”mindre risikable”, og det kræver en

fintuning af modellerne og en mere holistisk tilgang til risici.

”Om det lykkes, og om vi virkelig forstår ’risici’, vil først vise sig om

10 år“, siger Steve Wilcockson.

Han indrømmer, at der er et indbygget problem med en forretningsmodel,

der skal være hurtig, tilpasningsdygtig og har risikovillighed som

en del af sin eksistensberettigelse. Måske vil det altid være sådan, at

der bliver råbt på regler og forslag til sikre systemer, lige når det er gået

galt. Men når økonomien igen glider, går det så hurtigt, at statistikerne

kommer til kort med deres modeller.

skepsis, fornuft og dialog

Steve Wilcockson kunne ønske sig betingelser som de kolleger, der

analyserer risici for fly- og automobilbranchen, og som har år til at gøre

det. Men har også forståelse for, at det nødvendigvis må gå hurtigere i

den finansielle sektor, hvor man ikke har årevis til at udvikle produkter

og forretningsstrategier. Samtidig er flyvere og biler lukkede kredsløb,

maskiner omgærdet af et skrog af aluminium. I den finansielle sektor

flyder påvirkninger ind og ud. Der er både psykologi, sociologi og ukontrollable

kædereaktioner med i spillet.


”traderne Var ”tHe masters of tHe

uniVerse“, og det Var dem, der tjente

pengene og genererede de enorme

summer på bund-linjerne. i det miljø

Var det meget Vanskeligt for Viden-

skabsmændende, matematikerne og

tisikoanalytikerne at få ørenlyd“.

steve Wilcockson, industry manager i the mathworks

”Modellerne skal være udgangspunkt for dialog mellem beslutningstagerne.

De bliver nødt til at snakke sammen og prøve at forstå hinanden,

selvom det kan være svært. Der skal være en virksomhedskultur, hvor

man af et ærligt hjerte prøver at undersøge, fortolke og forstå risici.

Begge parter skal være indstillet på at forklare sig og acceptere kritik“,

siger Steve Wilcockson.

En forudsætning for, at det lykkes, er skepsis, sund fornuft og dialog.

Steve Wilcockson citerer et klassisk mundheld blandt statistikere:

”Alle modeller er forkerte, men nogle af dem er nyttige“.

En af forhindringerne for at opbygge bedre modeller er, at pengeinstitutter

ofte vil være uvillige til at dele deres viden. Netop håndteringen

af risici er et vigtigt konkurrenceparameter, og de er ikke meget for

at afsløre deres strategier.

En stor analyse fra FSA, Financial Services Authority, det engelske

finanstilsyn, bekræfter Steve Wilcocksons vurdering af, at det nu ikke

gælder om at skrotte modellerne, men at forfine dem. Også Andy Haldane,

Executive Director i Finan-cial Stability, Bank of England, understreger

behovet for, at de øverste ledelser sætter sig ind i, hvad deres

risk-managere kommer frem til, og at der er større gennemsigtighed

om risikoanalyserne og deres effekter på bankernes forretningsstrategier.

”Metoderne kan ikke forhindre nye kriser, men de kan hjælpe

krisestyringen på rette vej”. n

anbefalinger fra fsa

Financial Services Authority, det engelske finanstilsyn, har i en stor

rapport peget på fire punkter, der skal fokuseres på, for at undgå

lignende kriser i fremtiden:

› Den øverste ledelse skal engagere sig i og overvåge omfattende

og koordinerede stress- og scenario-testprogrammer.

Informationerne fra dem skal indarbejdes i beslutningsgrundlaget.

› I risikomodellerne skal der tages højde for ”smitte“ og dynamikker,

der forstærker og skaber nye sammenhænge. Det var

ofte fraværende i modeller, der hovedsageligt byggede på

historiske data.

› Indarbejde et holistisk syn på risici for hele den integrerede

virksomhed, et syn, der også forholder sig til de mindre åbenlyse

risici og risici for alle de mere komplekse produkter.

› Modellerne skal tage højde for likviditetsproblemer i et kriseramt

marked.

Se hele analysen her: http://www.fsa.gov.uk/pubs/cp/cp08_24.

pdf, der sine steder er en ren gyser i beretningen om ledelser, der

ikke forholdt sig til risici, der forkastede de mere ekstreme scenarier,

analytikerne kom op med.

Finans juni 2009 41


42 Finans juni 2009

globalt

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Foto: Scanpix

tillidsboblen bristet

Det tyske ugemagasin Der Spiegel svinger i en

lang artikel pisken over bankrådgivningen i landet

og konkluderer, at tilliden til bankrådgiveren

er tabt og irreparabel i lang tid fremover. Magasinet

bygger sine udsagn blandt andet på en

undersøgelse foretaget af Evers und Jung, et

forskningsinstitut fra Hamburg, på foranledning

af det tyske ministerium for forbrugerbeskyttelse.

Af analysen fremgår det, at borgerne i Tyskland

hvert år mister mellem 20 og 30 milliarder

euro på grund af dårlig og forkert bankrådgivning.

Fejlagtige og forkerte ydelser er reglen snarere

end undtagelsen, hedder det i analysen.

Standarderne er mangelfulde, og reguleringsgraden

er langt under det, der bliver pålagt

håndværkere.

”Investorernes tillid bliver alt for ofte skuffet“,

siger den tyske minister for forbrugerbeskyttelse,

Ilse Aigner, der nu vil skærpe lovgivningen.

syge oFFentlige banker

Den enkelte bankansattes personlige grådighed

og jagt på endnu større bonus er ved at være

standardforklaringen på, hvordan det kunne gå

så galt. Imidlertid er nogle af de værste finansielle

handler i Tyskland ifølge ugemagasinet

Economist blevet foretaget af agtværdige embedsmænd

i de tyske offentlige banker eller

”Landesbanken“ og ikke af de bonusdrevne

horder i Frankfurt. Landesbankerne er primært

ejet af de tyske forbundsstater.

En analyse udarbejdet af Bafin (Bundesanstalt

für Finanzdienstleistungen) og lækket af

”Süddeutsche Zeitung viser, at Landesbankerne

ligger inde med ”toxic assets“, de meget omtalte

giftige aktiver, for 816 milliarder euro. Den 6.

maj nedgraderede Standard Poors fem Landesbanker.

I stedet for at beklage håber Economist dog

på, at det nu endelig giver anledning til en

gennemgribende reform af et banksystem, der

ifølge det liberale ugemagasin er fragmenteret

og meget lidt rentabelt.

”Tit er bankrådgiverne som tjenere,

der aldrig har sat deres ben i køkkenet“.

journalisten ralf hoppe i der spiegel

Illustration: Mikkel Henssel

skattestudehandel

under opsejling

Amerikanske og schweiziske embedsmænd

arbejder for tiden på at få en ny skatteaftale i

stand, der skal forhindre, at amerikanere misbruger

den schweiziske bankhemmelighed.

Den schweiziske finansminister, Hans-Rudolf

Merz, fortalte på et indledende møde sin

amerikanske kollega, Tim Geithner, at det ville

blive meget svært at opnå enighed om en ny

skatteaftale i det schweiziske parlament for

ikke at tale om i den efterfølgende nødvendige

folkeafstemning, hvis de amerikanske skattemyndigheder

fortsatte deres aggressive undersøgelse

af schweizerbanken UBS, hvor ledende

medarbejdere er under mistanke for at

hjælpe amerikanere med at undgå at betale

skat. Der er annonceret 800 yderligere job i

det amerikanske ”Internal Revenue Service“ til

at tjekke virksomhedernes selvangivelser, og

der varsles om mere lovgivning. Skattemyndighederne

i USA oplyser til Financial Times, at

amerikanske virksomheder betalte en effektiv

skat på 2,3 procent af de 700 milliarder dollar,

de i 2004 tjente i udlandet. Læs også side 24.


nyt liV til imF

Med en kapitalindsprøjtning på 500 milliarder dollar er den internationale valutafond IMF genoplivet

som en vigtig international økonomisk spiller. Det kommer også de store skandinaviske banker til

gode, at IMF får midler til at forhindre sammenbrud i eksempelvis de baltiske lande

Globaliseringen har hidtil været noget, der primært

udspandt sig på virksomhedsniveau. Men i de seneste

måneder er der taget vigtige skridt for at tilpasse

også de internationale institutioner til en ny global

virkelighed.

G8 er blevet til G20, så alle de vigtigste store

udviklingsøkonomier er kommet med i det forum,

der drøfter verdens økonomiske udfordringer, og et

af de mest konkrete skridt på det sidste G20-møde

var at tredoble pengene til IMF, International Monetary

Fund, til i alt 750 milliarder dollar.

IMF blev stiftet i 1944, da repræsentanter fra 45

regeringer på de allieredes side mødtes i Bretton

Woods i New Hampshire, USA, for at drøfte rammerne

for internationalt økonomisk samarbejde efter

krigen. Den 27. december 1945 blev IMF-aftalen

formelt skrevet under.

Formålet med IMF, dengang som nu, er at stabilisere

valutakurser og befordre økonomisk udvikling.

Derfor overvåger IMF det internationale finansielle

system og medlemslandenes makroøkonomiske politikker,

især de aspekter, der har indflydelse på valutakurser

og betalingsbalance. Derudover giver IMF

finansiel og teknisk assistance til de nu 185 medlemslande

og fungerer som ”lender of last resort” – som vi

så eksempel på, da Islands økonomi kuldsejlede.

I de senere år har IMF ellers mistet indflydelse. Valutafonden

havde omkring 250 milliarder dollar på

kistebunden, men efterspørgslen efter pengene

blev mindre og mindre, efterhånden som det blev

lettere at skaffe penge på de internationale kapitalmarkeder.

De fattige lande frygtede IMF, og de rige

lande foragtede fonden. IMF stillede skrappe krav til

de lande, fonden lånte penge til. Som regel lød

hestekuren: Renterne op, og de offentlige udgifter

ned. Upopulære tiltag, der førte til politisk ballade,

strejker og uro.

”IMF var næsten per definition upopulær, men det

kan ikke være anderledes. Når økonomier kollapser,

er der ingen lette veje. Det gør ondt, når der skal rettes

op, og IMF stillede skrappe krav, måske nogle

gange for skrappe. Men politikerne brugte også organisationen

som prügelknabe for de upopulære, men

nødvendige, beslutninger, de ikke selv turde tage“,

siger professor Ole Risager, CBS, der arbejdede i

IMF fra 2000 til 2003.

I de seneste måneder er respekten øget. IMF reddede

Islands økonomi på stregen, og siden har flere

østeuropæiske økonomier fået nødvendige saltvandsindsprøjtninger

fra IMF. Samtidig har fonden

revurderet og justeret de krav, den stiller i forbindelse

med ydelsen af lån. Den afgørende anerkendelse kom

globalt

på G20-mødet i London, og en synlig lettet direktør,

den tidligere franske finansminister Dominique

Strauss-Kahn, vurderede, at alle de vigtigste afsnit i

G20-mødets sluterklæring på den ene eller anden

måde var relateret til IMF’s arbejde.

En af grundene til, at G20-landene kunne blive

enige om at putte penge, opgaver og ansvar i fonden,

var også en dyster bulletin om den private kapitals

flugt fra udviklingsøkonomierne. Kapitalstrømmen til

de lande vurderes at blive 80 procent lavere end i

2007 med alvorlige konsekvenser for hele verdens

økonomi til følge. En anden bremse på verdensøkonomien

var, at flere og flere lande selv pugede valuta

sammen som værn mod hårde tider, fordi de ikke

turde satse på IMF som sikkerhedsnet – ligeledes en

alvorlig bremse på udveksling af varer og økonomisk

vækst.

Hvor de mange penge skal komme fra, ligger

endnu ikke fast. Indtil videre har EU, Kina, Japan,

Norge og Canada meldt sig på banen. Sikkert er det

også, at USA bidrager, ligesom der forventes bidrag

fra nogle af udviklingsøkonomierne og fra Saudi-Arabien.

Desuden er der givet grønt lys for, at IMF sælger

ud af sine guldreserver. /et

Finans juni 2009 43


teMposkift

44 Finans juni 2009

Træt, mat og dårlig tilpas. Sådan oplever mange af os

begyndelsen på det, vi ellers har set frem til med længsel

– sommerferien.

”Næsten alle oplever en mathed og uoplagthed i begyndelsen

af ferien, og nogle føler sig varme eller får ligefrem

feber og muskelsmerter – influenzalignende symptomer, som

fortager sig efter 4-7 dage. Først da er de helt klar til at holde

ferie“, siger leder af Center for Arbejds- og organisationspsykologi

på Aalborg Universitet Einar Baldursson.

Hvis du får det sådan, er det tegn på, at du har arbejdet

for hårdt op til ferien:

”Psyken er ikke så indviklet, som vi indimellem gør den til.

Den reagerer på, at den har været udsat for høj belastning, og

lukker ned, når det er overstået. Resultatet er, at man bliver

frygtelig uenergisk”.

Einar Baldurssons anbefaling er derfor, at du begynder at

geare ned allerede inden ferien, så krop og psyke indstiller sig

på et andet tempo:

”Det er en rigtig dårlig idé at arbejde som død og helvede

for at efterlade sig et tomt skrivebord. Det er en tvangsforestilling

fra industrisamfundets tid. Arbejde er ikke længere en

afgrænset størrelse, som man gør færdig op til ferien. Hvis

man efterlader et tomt skrivebord, bestemmer man heller

ikke, hvad der ligger på det, når man vender tilbage fra ferien”,

gear ned

Før Ferien

Glem alt om at rydde skrivebordet, inden du tager på ferie.

I stedet skal du geare ned i ugen op til din ferie, for det er

bedst for både dig og din arbejdsgiver, siger specialist i

arbejds- og organisationspsykologi

påpeger arbejdspsykologen.

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

Illustration: Datagraf A/S

ikke kun afslapning

Inden for de seneste årtier har arbejde generelt ændret karakter,

så der i dag stilles store krav til det kreative, det udviklingsorienterede,

fleksible og sociale hos den enkelte medarbejder.

Det indebærer også, at feriens rolle er ændret:

”Man kan ikke opbygge sine kreative evner, hvis man ikke

har andre oplevelser at trække på end dem, man får på arbejde.

Ferien er et af de bedste bud på et tidspunkt, hvor man kan få

andre livsoplevelser. Det betyder også, at det er problematisk

at holde gammeldags ferie, hvor man bare lader være at foretage

sig noget“, siger Einar Baldursson.

Omvendt skal man heller ikke, som mange børnefamilier er

tilbøjelige til, lægge et skema ned over hele ferien og nærmest

forsøge at spænde over mere, end man gør i det daglige,

advarer han.

”Variation er det vigtigste. Man skal prøve at skifte mellem

det, hjernen oplever som strakt og komprimeret tid. Det sidste

oplever man, når man er dybt optaget og engageret og har

en oplevelse af at have været i gang i fem minutter, selv om

der er gået to timer. Den strakte tid er tiden, hvor man sanser

sekundet. Måske ved at sidde på verandaen i skumringstimen


10 rÅd til en god og aFstressende sommerFerie

1. brug ferien til at slappe af i og til at komme væk fra hverdagen og arbejdet.

2. Hold mindst tre ugers sammenhængende ferie, og gerne to uger hjemmefra.

3. afstem alles forventninger på forhånd, også børnenes.

4. drop alle hektiske udflugter. Lav højst noget hver anden dag. Hold børnene glade, for så får alle en god ferie.

5. Hvis i ønsker at opleve mange forskellige ting, så hold lang ferie, eller gem noget til næste gang.

6. Vær 100 procent nærværende på ferien, både over for rejsedeltagerne og stedet.

7. Lad mobiltelefonen blive hjemme. indtal en besked om, at du er på ferie.

8. gå ikke på internettet. Heller ikke for at tjekke e-mails. sæt autosvar på e-mailen.

9. Hvis du virkelig er uundværlig på arbejdet, så aftal på forhånd, i hvilke tilfælde og hvornår du kan kontaktes.

Lad familien kende aftalen.

10. Vid, at du bliver en bedre chef/medarbejder/kollega ved at komme helt væk fra dit arbejde i mindst tre uger,

du får mere energi og overblik bagefter.

med en kop kaffe og se ud over markerne. Den type oplevelser

er utroligt vigtige, fordi de skaber en særlig mental fordøjelse,

som igen skaber forudsætningen for kreativitet”.

En kreativitet, som arbejdsgiverne efterspørger og derfor

også skal være med til at skabe rammerne for, mener arbejdspsykologen.

For eksempel ved at lade medarbejderne geare

ned til ferie og tilsvarende skrue langsomt op for arbejdstempoet

igen – det kan umiddelbart virke ineffektivt, men på

den lange bane er det faktisk effektivt, for det opbygger de

ressourcer hos de enkelte, som de behøver for at udføre

deres arbejde bedst muligt, forklarer Einar Baldursson.

tre uger i rap

Og så skal du helst holde minimum tre ugers ferie i forlængelse

af hinanden, råder han:

”Tre uger er godt, og mindre end to sammenhængende

uger er en katastrofe”.

Men hvorfor har danskernes brug for så lang sommerferie

i et stræk, når man i andre lande, både i og uden for Europa,

kan klare sig med mindre?

”Det skyldes, at den danske kultur har en høj grad af effektivitet.

Når danskere er på arbejde, er de virkelig på, og det

danske system er meget arbejdsorienteret. I andre lande, for

eksempel England og USA, er der ikke den samme optagethed

af, at der skal komme noget ud af hver enkelt time – de

er ikke nær så effektive”, fastslår Einar Baldursson. n

5 rÅd til eFter Ferien

1. start langsomt op. tag fat på bunkerne af e-mails og opgaver

stille og roligt. du skal have mindst lige så meget energi, når du

kommer hjem, som når du kommer på arbejdet, ellers er du

startet for hårdt.

2. Hvis du var stresset før ferien, så vær ekstra forsigtig. måske

føler du dig klar efter sommerferien, men er det ikke nødvendigvis.

mærk efter, hvornår du når din grænse.

3. udnyt chancen til at se på arbejdet og arbejdssitua tionen med

nye øjne. Lige efter en ferie er et rigtig godt tidspunkt at gøre

det på, da vi har brudt vores vaner.

4. sørg for tid til at snakke med kollegerne og høre om hinandens

sommerferier. det sociale aspekt på en arbejdsplads er meget

vigtigt for det psykiske arbejdsmiljø.

5. Øv dig i at forebygge stress efter ferien. når der er noget,

der stresser, bør du handle på det eller bruge et af de tre ord:

neJ, HJæLp eller pYt.

Kilde: Forebygstress.dk

Finans juni 2009 45


pensionistliv

46 Finans juni 2009

Jørgen Hansen: ”Vi er med til at bevare

historien om det fag, vi har tjent hele

livet, og det synes jeg er en god ting“.


gode historier

Fra Fortiden

Breve fra Jens Otto Krag, svindelsager underskrevet af Alberti og breve til

Thorvald Stauning. Det er ikke småting, pensionerede bankfolk støder på, når de

hver torsdag hjælper Dansk Pengemuseum med at gå på jagt i fortidens arkiver

Af Jonatan Lykke-Olesen jlo@finansforbundet.dk

Foto: Jakob Mark

Der er flæskesteg med sprød svær og surt til middagsmad, og

kaffen er friskbrygget og i rigelige mængder. Men denne torsdags

seks fremmødte pensionerede bankfolk på Dansk Pengemuseum

i Horsens er ikke kommet for frokostens skyld. De er

kommet for at dykke ned i fortidens bankhistorie, så museets

gæster kan få et indblik i, hvordan en dansk bank har set ud og

fungeret, længe før computeren gjorde sit indtog.

”Vi er med til at bevare historien om det fag, vi har tjent hele

livet, og det, synes jeg, er en god ting“, siger Jørgen Hansen,

som er gruppens talsmand.

Han startede som bankelev midt i halvtredserne og endte sin

karriere næsten et halvt århundrede senere i Sydbanks Horsensafdeling.

Han og de andre frivillige har masser af viden og gode

historier om sektoren, og når de tidligere bankansatte mødes

hver torsdag, støder de ofte på finurlige, morsomme og opsigtsvækkende

historier i arkivalierne.

”I forbindelse med julen blev vi spurgt, om vi kunne finde ud

af, hvordan man pyntede op i en bank i trediverne. Vi fandt ud af,

at man pyntede overhovedet ikke til jul, men da vi undersøgte

omkostningskonti i banken omkring juletid, var der en ting, der

var anderledes. Hver måned var der bogført indkøb af en kasse

cigarer til ti kroner. Men i december står der en kasse cubacigarer

25 kr. Og det gentog sig år efter år“, fortæller Jørgen Hansen.

Matadorbank

Og i museets bank står der skam også cigarer fremme på direktørens

bord. Gasværksbestyrerens gamle embedsbolig på Gasvej

har fået ny funktion. Nu huser det gule murstenshus en

dansk bank anno 1930. Og så snart man træder ind, føler man

sig hensat til Korsbæk og Matador. På det sort- og hvidternede

gulv står mahognitræskranken fra Svendborg Sparekasse, hvor

man kan bladre i originale bankbøger fra forskellige sparekasser.

På bankdirektørens kontor er cigarer sat frem på bordet til

byens vigtige kunder, og man må tage sig selv i at kigge efter

bankdirektør Varnæs. En af pensionistgruppens opgaver er at

vise rundt og fortælle røverhistorier i banken. Til jul var de sågar

hoppet i skjorte, slips og mørkt tøj, og da Jørgen Hansen satte

sig bag direktørens bord, blev det næsten for virkeligt for en

besøgende dreng.

”Jeg sad på bankdirektørens kontor en lørdag, så kom en

dreng ind og kiggede på mig og sagde: ’mor er ham derhenne

levende’“, siger Jørgen Hansen og griner.

historien gentager sig

Det sociale er vigtigt, når de gamle bankfolk mødes. Men det er

ikke kun fortiden, de diskuterer over den sorte kaffe. Finanskrisen

bliver i den grad interessant, når man som gruppen har

adgang til fortidens arkivalier.

”Det sjove er jo, at når vi sidder og læser de ting, vi har fra

tyverne og trediverne, så er det fuldstændig som at læse avisen

i dag. Historien gentager sig, det er fantastisk“, siger Ejner Mørk

Hansen, som ligesom Jørgen Hansen startede i en bank i midten

af halvtredserne og sluttede i Sydbank.

nok at tage fat i

Dansk Pengemuseum overtog i 2005 Sparekassemuseets samling.

Museumsinspektør Brian Wiborg havde brug for hjælp til

at registrere de mange genstande og samlede derfor gruppen.

Samlingen er næsten færdigsorteret og registreret, men der

er arbejde til de frivillige længe endnu, for i 2010 overtager

museet Nationalbankens samling, som er unægtelig bliver en

endnu større mundfuld.

Dansk Pengemuseum har løbende særudstillinger, og vil

man have en god historie med i entreen, bør man kigge forbi en

torsdag.

få Mere inforMation på www.industriMuseet.dk

Finans juni 2009 47


ankhistorie

arkivet

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

en ny bank i byen

I dag konkurrerer pengeinstitutterne om de samme kunder. Førhen var der en arbejdsdeling mellem lokale

banker og sparekasser, så en ny bank i byen kunne give en del turbulens. Horsens Bank er et typisk eksempel

Landbobanken tog sig af gårdmænd, mens landbosparekassen tog sig

af husmænd og andelsforeninger. Købstadsbankens kunder var byens

erhvervsliv og bedrestillede borgere, mens sparekassen i byen havde

mindre erhvervsdrivende og småkårsfolk stående i hovedbogen.

Efter dette praktiske del og hersk-princip fungerede det finansielle

liv overalt i Danmark i 1800-tallet. Men blev der oprettet en konkurrerende

bank i byen, gav det ubalance i tingene og gerne en hel del

splid også.

Indtil 1896 fandtes der fem banker og sparekasser i Horsens, og de

delte markedet i byen og oplandet mellem sig. Byens altdominerende

bank, Banken for Horsens og Omegn, blev oprettet i 1855. Den var

bank for byens voksende industri- og handelsliv og det eneste sted

at gå hen, hvis man drev en virksomhed af rimelig størrelse.

I 1881 blev Banken for Horsens og Omegn overtaget af Københavns

Handelsbank, og Horsens Banks vellidte direktør Poulsen tog sin afsked.

I hans sted ansatte man A. Raffenberg, som drev banken mindre

dristigt end sin forgænger. Hvor Poulsen gerne lånte penge ud til byens

erhvervsliv, sad Raffenberg meget tungere på pengekassen. Det vakte

postyr især blandt byens handelsdrivende.

Den besværliggjorte adgang til kapital afstedkom flere forsøg på et

oprette en ny bank i byen. I 1895 lykkedes det så at få samlet en

gruppe af byens førende handelsfolk, som i fællesskab oprettede aktieselskabet

Horsens Bank.

På side 1 i Horsens Banks første forhandlingsprotokol fremgår motivationen

for oprettelsen af banken tydeligt: Byens førende bank ... ”stillede

for store vanskeligheder for købmandsstanden, når dennes medlemmer

undertiden ønskede at disponere over større pengesummer“.

Kredsen bag Horsens Bank blev til bankens egentlige bankråd, og

samme personer garanterede for halvdelen af bankens aktiekapital,

som blev sat til 100.000 kroner. Den anden halvdel af aktierne blev sat

til salg offentligt.

48 Finans juni 2009

Den 2. maj 1896 åbnede Horsens Bank dørene for første gang. Dermed

var der to banker i direkte konkurrence med hinanden i byen, og

storebroderen, Banken for Horsens og Omegn, gik straks i offensiven

med en massiv reklamekampagne i de lokale aviser og med stærke

henstillinger til Horsens Bank for at få den til at ændre sit navn. Horsens

Bank havde ikke penge til at reklamere for sig selv, men i stedet

henvendte man sig direkte til byens virksomheder for at kapre dem

som kunder på bekostning af konkurrenten. Horsens Bank oplevede

siden en meget sløj begyndelse på tilværelsen på grund af nogle

uheldige engagementer i et par lokale industrivirksomheder, men i

løbet af 1910’erne voksede banken sig stærk og overhalede konkurrenten

i volumen.

Ved åbningen af Horsens Bank i 1896 blev der som altid dengang

forfattet en sang til lejligheden. Vers 5 og 6 fortæller den korte version

af historien:

Glæden steg og Fryd og Gammen

Blev der i vor gamle By,

Alle Borgere tilsammen

Skynde sig til Banken ny;

Penge faa, hver glæder sig:

Raffenberg han svarer: Nej!

Skuffelse og Skræk sig maler

I hver Kjøbmands Ansigtstræk;

De ved Møder holder Taler

Om fra Banken at gaa væk!

Hvis en ny vi fik, maaske

Raffenberg blev flinkere.


ag om den

perFekte storm

Økonomerne Jesper Berg og Morten Bech har

skrevet en fremragende bog om finanskrisen

Af Elisabeth Teisen et@finansfobundet.dk

”Finansernes Fald” er spændende som en kriminalroman.

Den eneste forskel er, at der ikke

er én, men mange skyldige. Og måske er de

ikke engang skyldige i traditionel kriminalistisk

forstand, men er blot tilsammen årsag

til, at det globale banksystem har oplevet det

mest alvorlige sammenbrud i næsten hundrede

år, og at enorme formuer er tabt.

Bogen er skrevet af Jesper Berg og Morten

Bech, hhv. ansat i den danske og den

amerikanske centralbank. De har en kolossal

viden, men går til opgaven med passende

ydmyghed. Milliarder af faktorer har spillet

ind og har skabt det, de kalder ”den perfekte

storm”. Og de erkender, at ingen har det fulde

overblik. Økonomer er bedre til at se sammenhængene

bagefter end til at se dem før,

indrømmer de, og selvom vi nu med deres

bog får en grundig analyse af, hvad der gik

galt, skal vi ikke gøre os illusioner om, at det

bliver den sidste finansielle krise.

Alene i USA har husholdningerne oplevet

et fald i værdien af deres aktiver, der overstiger

deres årlige indkomst. Regeringer har

forpligtet sig til garantier, der overskrider

deres årlige budgetter. Banker og finansielle

institutioner er faldet på stribe. Oftere og

oftere har man i den sidste tid hørt udsagn

om, at det er en krise i vores hoveder, en krise

skabt af journalister. Glem det.

Det har været det værste chok i det finansielle

system siden den store depression, og

med de to forfatteres ord er vi nu på vej ind i

anden halvleg af en fodboldkamp efter at

have fået bøllebank i første halvleg. Den

anden halvleg vil blive spillet på ”Main Street”

– i realøkonomien – og støtten fra ”Wall

Street” vil være begrænset. Vi kender endnu

ikke fuldt ud de makroøkonomiske konsekvenser,

men det har allerede været slemt.

Økonomien og de finansielle markeder er

midlertidigt indlagt på intensivafdelingen,

symptomerne er lette at få øje på, men hvad

var det, der gik galt? Så galt, at effekterne

nåede helt ind i sportens verden.

”Når Newcastle og Manchester United

mødes to gange om året i Premier League, er

det indirekte en kamp mellem Bank of England

og Federal Reserve qua deres ufrivillige

kontrol over klubbernes sponsorer (hhv.

Northern Rock og AIG)”.

En af de mere paradoksale årsager var den

succes, centralbankerne har haft i håndteringen

af en række akutte kriser i de seneste 20

år. En succes, der skabte en tro på, at der kun

var begrænset risiko for, at det kunne gå galt

på de finansielle markeder. Hertil kom skævvredne

incitamenter, der medvirkede til at

skabe boligboblen og senere ødelagde den.

Der opstod en tro på, at finansielle alkymister

kunne skabe virtuelt guld, og alle sprang

med på vognen. Både økonomisk teori og

empirisk økonomisk forskning viser, at højt

afkast er forbundet med høj risiko. Men den

menneskelige natur løb af med sejren i sin tilbøjelighed

til at købe historier om ubegrænsede

muligheder. Så var der gearingen. Investorerne

kørte på den store klinge og

lånefinansierede en del af investeringerne. Da

værdien af investeringerne faldt, blev de nødt

til at sælge, fordi bankerne krævede deres

penge – årsagen til et yderligere nedadgående

pres på priserne på finansielle aktiver.

En lang række kontroller og sikkerhedsventi-

ny bog

ler svigtede. Ratingbureauerne, der blev

betalt af udstederne af de mere og mere

komplekse finansielle instrumenter, kom med

urealistiske vurderinger og fik økonomisk

tvivlsomme investeringer til at ligne dagens

bedste tilbud. De statistiske risikomodeller

var ikke i stand til at håndtere de meget

omskiftelige kvantespring. Tilsynsmyndigheder

havde pauvre ressourcer. Og sidst, men

ikke mindst, var der bestyrelser, der var blevet

sengekammerater med ledelserne.

Jesper Berg og Morten L. Bech:

Finansernes Fald. Hvordan den perfekte

storm væltede de finansielle markeder.

gyldendal. 320 sider.

Finans juni 2009 49


50 Finans juni 2009

spørgehjørNet

krav om flytning til

anden filial

Jeg er ansat i en større bank med filialer spredt

ud over det ganske danske land. Jeg har arbejdet

i samme filial (i Jylland) i 21 år og håber og

tror, at jeg skal fortsætte med det – men nu

er jeg blevet lidt nervøs for, om min arbejdsgiver

kunne finde på at forflytte mig, da jeg

har hørt om, at det er sket andetsteds. Min

nervøsitet er forstærket af finanskrisen og de

mange nedjusteringer, der sker rundt om i

andre pengeinstitutter. Jeg tror, at det står i

min ansættelseskontrakt, at jeg arbejder for

hele banken og alle dens filialer (eller noget i

den stil). Jeg ved, at der er en ledig stilling

svarende til min i en filial på Sjælland og vil

derfor spørge, om jeg kan risikere at skulle

flytte dertil, hvis min arbejdsgiver kræver det?

Jeg har tre skolesøgende børn, som jeg meget

nødig vil flytte.

med venlig hilsen

otto k. Haraldsen

Svar:

Det er ikke usædvanligt inden for finanssektoren,

at det er aftalt, at ansættelse sker i

”hele banken“, som du skriver. Uanset at det

måtte være aftalt, at man arbejder i hele banken,

vil en flytning fra en filial til en anden

skulle vurderes konkret med henblik på at få

afklaret, om flytningen indebærer en væsentlig

ændring af ansættelsesforholdet eller ej.

Hvis en flytning til en anden filial er en væsent-

lig ændring, skal flytningen varsles med et

varsel, der svarer til ens individuelle opsigelsesvarsel

– og man vil kunne betragte sig som

opsagt, hvis man ikke kan acceptere ændringen.

I dit tilfælde vil en meddelelse om flytning

til en filial på Sjælland være en væsentlig

ændring, som altså skal varsles.

Hvis du ikke kan/vil flytte, vil du kunne

betragte dig som opsagt og fratræde efter

udløbet af varslet. Hvis du bliver mødt med et

krav om flytning til en anden filial (også hvis

det måtte være en filial tættere på din bopæl),

vil jeg anbefale, at du kontakter din tillidsmand/kreds

eller Finansforbundet for at få

vurderet den varslede ændrings væsentlighed,

inden du meddeler banken din beslutning.

med venlig hilsen

rikke agervig Helles, juridisk koordinator

supplerende dagpenge

Kan jeg få en gennemgang af reglerne for at få

supplerende dagpenge? Jeg troede, at denne

mulighed var blevet afskaffet, men min nabo

siger, at hun har fået en ny kollega, som arbejder

på nedsat tid og får suppleret op fra

a-kassen.

Venlig hilsen

t. s.

Skriv til redaktionen:

Finansforbundets eksperter sidder klar til at

svare på dine spørgsmål om alt, hvad der

vedrører dit job.

skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller

Finansforbundet, applebys plads 5, 1411 københavn k.

Svar:

Muligheden for at få supplerende dagpenge

eksisterer fortsat, dog med visse stramninger,

som trådte i kraft sidste år.

Når man er på supplerende dagpenge,

betragtes man som ledig, og man skal derfor

følge de samme regler, som om man var på

fulde dagpenge. Det vil sige, at man skal være

tilmeldt jobcentret, stå til rådighed for

arbejdsmarkedet og være aktivt jobsøgende.

Man skal møde op til de samtaler, som både

a-kassen og jobcentret indkalder til, og man

skal overholde den plan for jobsøgning, som

man aftaler med sin a-kasse.

Man må ikke være bundet af et opsigelsesvarsel,

hvilket betyder, at man skal have

en frigørelsesattest. Frigørelsesattesten er en

erklæring, hvori arbejdsgiveren giver afkald på

det opsigelsesvarsel, medarbejderen har. Det

betyder, at arbejdsgiveren skal være indforstået

med, at medarbejderen kan fratræde

jobbet med dags varsel, og arbejdstageren

skal også være indstillet på at tiltræde i et nyt

job med 1 dags varsel.

Man kan så få supplerende dagpenge i op

til 30 uger inden for 104 uger, og kun hvis

arbejdstiden er maks. 29,6 timer om ugen.

Retten til de supplerende dagpenge afgøres

konkret af a-kassen, derfor er det en god

idé at kontakte sin a-kasse for at få en konkret

vurdering.

med venlig hilsen

Cristina puig petersen

FtF-a kontakten i Finansforbundet


Fyring under graviditet

Jeg er ansat i et pengeinstitut og gravid med

forventet fødsel midt i juli 2009. Der er desværre

sket det, at der er varslet afskedigelser

i virksomheden, og jeg er nu bekymret for, om

jeg bliver opsagt. Jeg mener jo at blive ramt

dobbelt, da det i givet fald vil gå ud over min

barselsorlov. Hvad kan Finansforbundet gøre?

med venlig hilsen

ulla nøørdahl

Svar:

Skulle det ske at du bliver opsagt, vil jeg anbefale

dig – som altid – at tale med os om årsagen

til opsigelsen. Da du er gravid, er du

beskyttet af Ligebehandlingsloven, og arbejdsgiver

skal her bevise, at opsigelsen ikke skyldes

graviditet.

Herudover har du en ekstra beskyttelse

i Standardoverenskomsten § 93 stk. 2, der

siger, at du ikke kan afskediges af virksomheden

de sidste 3 måneder før forventet fødsel,

medmindre der foreligger forhold, som fra din

side berettiger en bortvisning.

Så kontakt os endelig, hvis du skulle blive

opsagt, så vi kan vurdere opsigelsen.

Venlig hilsen

bente kjær koch, advokatfuldmægtig

dagpenge som lån

Jeg har i næsten fem år været ansat hos en

ejendomsmægler. Da jeg mødte op på arbejdet

i dag, blev jeg orienteret om, at der var

blevet indgivet en konkursbegæring mod

ejendomsmæglervirksomheden. Jeg blev ligeledes

orienteret om, at jeg ikke skulle forvente

at få den løn, som jeg måtte have til gode.

Eftersom jeg har regninger, som skal betales,

kan jeg ikke undvære min månedsløn. Kan jeg

i stedet søge om dagpenge fra a-kassen/

FTF-A?

med venlig hilsen

b. sørensen

Svar:

Når din arbejdsgiver er gået konkurs eller

ophørt og insolvent, er det Lønmodtagernes

Garantifond (LG), som kan hjælpe dig, hvis du

for eksempel har løn og feriepenge til gode.

Mens sagen er under behandling hos LG,

har du mulighed for at søge om dagpenge som

lån i a-kassen/FTF-A.

Ansøgning om dagpenge som lån er først og

fremmest betinget af følgende:

1) at virksomheden er gået konkurs,

2) at der er blevet anmeldt et krav over for

LG,

3) at kravet over for LG overdrages til FTF-A.

Da LG-sager/sager om dagpenge som lån skal

behandles efter de almindelige regler for

udbetaling af dagpenge, er det vigtigt, at du

er tilmeldt jobcenteret som værende ledig og

til rådighed for arbejdsmarkedet samt søger

arbejde i låneperioden.

Venlig hilsen

bodil rheder

FtF-a kontakten i Finansforbundet

spørgehjørnet

bente kjær koch,

advokatfuldmægtig

bodil rheder

FtF-a kontakten

rikke agervig Helles,

juridisk koordinator

Cristina puig petersen

FtF-a kontakten

Finans juni 2009 51


a jour

meddeLeLser

nYHeder

serViCetiLbud

TæTTere konTakT mellem medlem og forbund

Det nye politiske ansvarsområde i Finansforbundet;

Medlem og Forbund, som beskæftiger sig med medlemmer

og tillidsvalgte og relationerne mellem dem,

har sat navne på de politisk ansvarlige og fagligt

ansvarlige for udvalgte medlemsgrupper af forbundet.

I ansvarsområdet Medlem og Forbund arbejder

man blandt andet med at hverve flere medlemmer til

Finansforbundet.

MeDLeMSgRUppe

Ledere

Unge

Servece/teknikere

Ledige

Seniorer

Akademikere

52 Finans juni 2009

pOLItISk AnSVAR FOR

Det LøBenDe ARBeJDe

Ole Skov

osk@sparnord.dk

Steen Lund

steeo@danskekreds.dk

Peter Mollerup

peter.mollerup@tryg.dk

Niels Jørgen Ellegaard

niels@kredssyd.dk

Kristian Bengaard

krb@nykredit.dk

Steen Lund Olsen

steeo@danskekreds.dk

oVerblik oVer rejseForsikringer

Den offentlige rejsesygesikring dækker langt mindre end tidligere, og det har medført

en stor interesse for rejseforsikringer. Det er for alvor gået op for danskerne, at de

skal have styr på forsikringen, når de skal ud at rejse, siger Finansforbundet pensionsog

forsikringsrådgiver Claus Jens Hansen.

De nye regler for den offentlige rejsesygesikring betyder, at du altid skal tjekke,

om du er ordentligt forsikret, når du skal på ferie.

På finansforbundet.dk kan du via rejseforsikringsmåleren få et hurtigt og klart

overblik over, hvilke forsikringer du har brug for, når du skal ud at rejse og læse om

de forskellige forsikringer. Du har også mulighed for at beregne prisen på forsikringen,

og bestille et tilbud via hjemmesiden.

”Vi har undersøgelser blandt ikke-medlemmer på

flere store virksomheder, som viser, at mange egentlig

gerne vil være medlem af Finansforbundet, hvis de

får en konkret henvendelse eller opfordring til det“,

siger Kristian Bengaard, der er politisk ansvarlig for

Medlem og Forbund.

Selvom Finansforbundets medlemstal er steget

støt de seneste par år til rekordhøje 54.668 ved årsskiftet,

er organisationsprocenten faldet, så lidt under

FAgpeRSOn I SekRetARIAtet

Lone Petersen

lp@finansforbundet.dk

Mette Søndergaard

mes@finansforbundet.dk

Mette Søndergaard

mes@finansforbundet.dk

Steen Jensen

sj@finansforbundet.dk

Linda Munch

lm@finansforbundet.dk

Mette Søndergaard

mes@finansforbundet.dk

80 procent af medarbejderne i sektoren i dag er

medlemmer af Finansforbundet. Men det håber man

at kunne rette op på i det kommende år med en øget

hverveindsats. Her er tillidsmandens rolle helt central,

da hun eller han er forbundets repræsentant tættest

på medlemmerne. Du kan også som medlem hjælpe

med at kontakte kolleger, som ikke er medlem, og

bede dem om at kontakte en tillidsmand.

Tillidsmændene er også i fokus i det politiske

arbejde i Medlem og Forbund.

”Til efteråret er der tillidsmandsvalg på arbejdspladserne,

og her håber vi med målrettede kampagner

at kunne få valgt endnu flere tillidsmænd end ved

sidste valg for halvandet år siden. Vi har desværre

stadigvæk en del arbejdspladser uden en tillidsmand“,

fortæller Kristian Bengaard.

I forbindelse med tillidsmandsvalget skal der også

vælges sikkerhedsrepræsentanter, og her er der også

behov for et stort benarbejde for at få flere medlemmer

gjort interesserede i at blive valgt til sikkerhedsrepræsentant.

Ansvarsområdet Medlem og Forbund arbejder

også med at understøtte MAB'ere (medarbejdervalgte

i bestyrelserne), hvor finanskrisen virkeligt har

sat fokus på denne gruppes rolle.


ledige og seniorer

neTværk nordjylland

Sommerudflugt til Svinkløv

Vi skal nyde den dejlige natur i området omkring Fosdalen og

Svinkløv, hvor vi går en tur sammen med en naturvejleder.

Frokosten serveres på Svinkløv Badehotel. Vi slutter på Harmonikamuseet,

hvor vi får eftermiddagskaffe, alt imens en

spillemand giver et nummer på sin harmonika. Forventet

hjemkomst sidst på eftermiddagen. Der er mulighed for at

støde til ved Naturcenter Fosdalen. Transport med turistbus

eller i privatbil afhængig af antal tilmeldte.

SE EVT. HTTP://WWW.SVINKLOEV-BADEHOTEL.DK

tid: Onsdag d. 24. juni klokken 9.00.

sted: Kunstmuseet i Aalborg.

pris: Gratis.

Frist: Torsdag den 11. juni.

tilmelding: Susanne Skov, Finansforbundet,

ss@finansforbundet.dk eller telefon 3296 4600.

Oplys medlemsnummer, mail-adresse, telefonnummer og by

ved tilmelding. Praktiske spørgsmål eller eventuelle afbud

(så tidligt som muligt) til: Birgit Davids, tlf. 9815 5804/2423

0269 eller mail bdavids@gvdnet.dk.

Lone Rasmussen, tlf. 9818 8610/5189 4544 eller

mail: naturligvis@privat.dk.

neTværk mIdTjylland

”kør selv tur“ til Silkeborg

Vi mødes ved KunstCentret Silkeborg Bad som har til huse i

helt unikke omgivelser i de tidligere kurbygninger tæt ved

Ørnsø.

I løbet af året vises skiftende udstillinger og samtidskunst

fra ind- og udland. I denne periode vises udvalgte fotografiske

arbejder af Tune Andersen, der ofte med sit fokus på kroppen

og sin realisme giver urovækkende og provokerende tolkninger

af livet, som det også er.

Derefter bevæger vi os gennem den smukke Silkeborg by

og samles kl. 17.30 ved Gl. Skovridergård, Marienlundvej 36

til en let anretning.

jeg TIlmelder mIg arrangemenTeT:

netværk nordjylland

Sommerudflugt til Svinkløv, 24. juni

netværk Midtjylland

”Kør selv tur” til Silkeborg, 25. juni

Arranger eventuelt fællestransport.

tid: Torsdag, den 25. juni kl. 13.30.

sted: KunstCentret Silkeborg Bad, Gjessøvej 40,

Silkeborg

pris: Gratis

Frist: 18. juni

tilmelding: Bente Randrup, Vasen 10, 7500 Holstebro

tlf..: 9742 9811/ 2521 4345

( bedst kl. 17-18 ) mail: Bente@vasenti.dk

SenIorgruppen, rIbe

Sommerspil i varde

Vi mødes i Pavillonen på Hotel Arnbjerg til middag/buffet og

kaffe. Derefter skal vi se ”Skønheden og Udyret – Beauty and

the Beast“.

seniorgruppen ribe

Sommerspil i Varde, 8. juli

seniorgruppen sønderjylland

Golfintroduktion, 16. juni

Tid: 8. juli klokken 17.30.

sted: Hotel Arnbjerg i Varde, Pavillonen.

Drikkevarer bestilles – for egen regning

– og vi er klar til at spise klokken 18.

Klokken 20 starter forestillingen.

pris: Medlem: 100 kroner – Ledsager: 300 kroner.

Reg.nr. 2430 Kontonr.: 6266 790 293.

Frist: 15. juni .

tilmelding: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 Ribe.

(Træffes ikke i perioden 26/6 til 5/7).

e-mail: midtfenner@stofanet.dk.

SenIorgruppen, Sønderjylland

golfintroduktion

Golf er blevet en meget populær sport ikke mindst for seniorer,

så derfor vil vi gerne invitere interesserede medlemmer,

som kunne tænke sig at høre om spillet og også få lov til at

prøve at svinge golfkøllen.

tid: 16. juni klokken 14.

sted: Sønderjyllands Golfklub, Golfbanevej 3,

6360 Tinglev.

pris: 50 kroner per deltager.

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

seniorgruppen ringkøbing

Sommerudflugt til Fanø, 17. juni

seniorgruppen roskilde

Sommertur til Fuglsang Herregaard,

17. juni

Frist: 11. juni.

tilmelding: Einer Ross Rasmussen, Grønningen 19,

6230 Rødekro.

e-mail: aros@webspeed.dk.

SenIorgruppen, rIngkøbIng

Sommerudflugt til fanø

Morgenkaffe serveres klokken 10.00. Færgeoverfart fra

Esbjerg cirka 11.30. Bytur i Nordby. Frokost på Fanø Bad

klokken 13.00. Strandkørsel mod Sønderho med drageflyvning.

Guidet bytur i Sønderho og besøg i Hannes Hus. Eftermiddagskaffe.

Besøg Victorias Palace. Færge mod Esbjerg

klokken 18.30. Aftensmad cirka 19.15. Hjemkomst Herning

klokken 20.45 og Holstebro klokken 21.15.

tid: Onsdag 17. juni.

sted: Start Holstebro – fra parkeringspladsen ved

Kvickly Xtra – bussen kører klokken 8.00.

Opsamling i Herning - fra Markedspladsen

– bussen kører klokken 8.45.

pris: Gratis – dog drikkevarer for egen regning.

Frist: 12. juni.

tilmelding: Else Marie Møller. E-mail: emc@kabelmail.dk.

bemærkninger: Tilmelding telefon 40472660 bedst 9-10.

Du kan kontakte os i bussen på samme nummer. Begrænset

deltagerantal, derfor efter ”først til mølle-princippet“.

Næste arrangement: 26. august - besøg hos TV/Midt-Vest.

SenIorgruppen, roSkIlde

Sommertur til fuglsang Herregaard

Turen går gennem Sydsjælland til det skønne Fuglsang, hvor vi

kan nyde parken, inden vi indtager buffet i cafeen. Herefter er

der rundvisning. Turen går derefter til en cafe, hvor vi får kaffe,

og når vi er færdige, går turen hjemad.

tid: Onsdag 17. juni.

sted: Hyrdehøjcenteret i Roskilde klokken 8.30 - Solrød

Station klokken 9.00. Hjemkomst cirka klokken

19.30.

pris: Medlemmer gratis, ledsager 350 kroner.

Kontonummer: 3131-3191551273.

Frist: Fredag den 12. juni.

tilmelding: Birgit Cady Larsen, Irishaven 2,

4070 Kirke Hyllinge. E-mail: birgit_cady@pc.dk.

bemærkninger: NB: Begrænset deltagerantal. Ledsagere er

velkomne i det omfang, der er plads. Husk, talon skal indsendes

med tydelig navn, adresse og telefonnummer.

SenIorgruppen, veSTSjælland

Teatertur til folketeatret

Vi skal ind til Folketeatret i København og se et nyt stykke, der

hedder ”Skrump“, som er skrevet af Flemming Jensen – se

eventuelt nærmere på www.folketeatret.dk

Tid: Onsdag den 23. september.

Bemærk venligst, at denne teatertur erstatter den tidligere

annoncerede tur til Menstrup den 30. oktober 2009.

Yderligere oplysninger og tilmelding kommer i augustnummeret

af Finans.

Finans juni 2009 53


ftf-a

medLemsserViCe

for 8 kroner om dagen kan du SIkre dIg dagpengene

Som regel skal man have været medlem af en

a-kasse i 1 år, før man optjener ret til dagpenge.

Som finansøkonom og finanselev kan du melde dig

ind i FTF-A senest 14 dage efter endt uddannelse

og opnå en række særlige rettigheder.

husk 14 dages-fristen!

Din uddannelse er færdig, den dag du har bestået

den sidste eksamen og fået alle dine karakterer, eller

datoen for udstedelsen af dit eksamensbevis. 14

dages-fristen kan tælles fra begge dage. Du kan

nemt blive meldt ind i FTF-A på www.ftf-a.dk.

Er du ved at uddanne dig som finansøkonom og

bliver ansat som trainee, skal du huske at melde dig

ind senest 14 dage efter endt finansøkonomuddannelse,

fordi ansættelsesperioden som trainee ikke er

arbejde I danmark

– bopæl I SverIge

Så længe du er i arbejde, skal du være arbejdsløshedsforsikret

i det land, hvor du arbejder.

Hvis du arbejder i Danmark og bor i for eksempel

Sverige, og du vender hjem til Sverige hver dag eller

mindst én gang om ugen, er du ”grænsearbejder“, og

så skal du være arbejdsløshedsforsikret i Danmark.

Som udgangspunkt er det den svenske a-kasse/

bopælslandet, som skal udbetale dagpenge, hvis du

bliver ledig efter at have arbejdet i Danmark.

Hvis du kun bliver delvist eller periodisk ledig,

kan du dog få udbetalt ydelser fra Danmark/

beskæftigelseslandet. Det drejer sig om følgende

ydelser:

54 Finans juni 2009

FriVillig udbetaling aF sp-opsparing

I forbindelse med skatteforliget er det aftalt, at alle, der har indbetalt det

særlige pensionsbidrag, kan få det udbetalt. FTF-A kan oplyse, at udbetalingen

ikke medfører fradrag i arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn.

læs Mere oM sp på atp’s hjeMMeside www.atp.dk

en del af finansøkonomuddannelsen. Melder du dig

først ind efter ansættelsesperioden som trainee,

skal du opfylde de almindelige regler for at opnå dagpengeret,

dvs. 1 års medlemskab og 1 års arbejde.

hvad kan du få

Hvis du overholder 14 dages-fristen, opnår du ret

til dagpenge 1 måned efter endt uddannelse. Din

dagpengesats svarer til 82 % af den maksimale

dagpengesats, det vil sige 12.890 kroner om måneden

før skat. Dagpengene udbetales bagud.

Som finanselev gælder det, at du har ret til

ansættelse i 3 måneder efter endt elevtid. Bliver du

ledig efter de 3 måneders ansættelse, kan du få 82

% af den maksimale dagpengesats. Er du ledig i

mere end 4 måneder, kan du, på baggrund af de 3

• Supplerende dagpenge

• Dagpenge under uddannelse (VEU-godtgørelse)

• Feriedagpenge.

fuldt ledig

Bliver du fuldt ledig, overgår arbejdsløshedsforsikringen

til bopælslandet/Sverige. Det vil sige, at det

er den svenske a-kasse, som skal udbetale dagpenge/ydelser

til dig. Derfor, skal du i tilfælde af

fuld ledighed meldes ind i en svensk a-kasse. Hvis

du får en attest E301 fra din danske a-kasse, kan du

medregne dine forsikrings- og arbejdsperioder i

Danmark.

Hvis du rejser hjem til Sverige/bopælslandet

mindre end en gang om ugen, er du ”anden arbejds-

måneders ansættelse, få en højere dagpengesats.

Denne højere dagpengesats svarer til 100 %-satsen,

eller 15.700 kroner om måneden.

Dagpengene fra FTF-A er uafhængige af, hvad

du ejer og har af værdier, modsat gælder det for

retten til at modtage kontanthjælp fra kommunen.

hvad koster det

Medlemskabet af FTF-A koster 373 kroner om

måneden før skat. Det svarer til cirka 8 kroner om

dagen efter skat. Vi opkræver kontingentet kvartalsvis

og forud.

besøg os på vores hjeMMeside

www.ftf-a.dk, og læs Mere oM

vores Mange MedleMsfordele.

tager end grænsearbejder“. Hvis du er ”anden

arbejdstager end grænsearbejder“, og bliver fuldt

ledig, kan du selv vælge, om du vil have ydelserne

udbetalt fra Danmark eller Sverige. Vælger du at

få ydelser fra Danmark, skal du stå til rådighed for

det danske arbejdsmarked. Du skal være tilmeldt

et Jobcenter i Danmark, og du bliver sidestillet med

ledige, der bor i Danmark.

vær særligt opmærksom på:

Hvis du skal meldes ud af FTF-A, fordi du skal forsikres

i Sverige, kan du blive meldt ud fra den dag,

hvor du er omfattet af den svenske forsikring, hvis

vi modtager dokumentation på, at du er omfattet

af den svenske forsikring.


FÅ din karriere

pÅ rette kurs

læs side 56

Finans juni 2009 55


finansjob

stor eFterspørgsel

pÅ karriererÅdgiVning

Hundredvis af medlemmer har den seneste tid udnyttet Finansforbundets tilbud om gratis og uvildig

karriererådgivning. Fyrede bankfolk har fået hjælp til at søge job i andre brancher, nogle er blevet mere

bevidste om deres eget potentiale, og andre har fået mod på at uddanne sig yderligere

56 Finans juni 2009

Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk Foto: Jasper Carlberg

Et gammelt ordsprog siger, at det er i nødens stund, man skal

kende sine venner.

En moderne tilføjelse kunne være, og det er i krisetider, man skal

bruge det fællesskab og den service, som ens fagforening tilbyder.

Mange hundrede medlemmer har de seneste måneder gjort brug

af Finansforbundets job- og karrierecenter finansjob.dk, som de er

blevet opmærksomme på ved de orienteringsmøder, der har været

holdt for afskedigede medlemmer.

”Vi arbejder for, at medlemmerne kan bevare deres markedsværdi.

Værktøjerne er blandt andet individuelle karriereudviklingssamtaler,

vejledning om uddannelsesmuligheder, hjælp til CV og jobsøgning

og en såkaldt Thomas’ Person Profil Analyse, som kan sige noget om

personens styrker og be-grænsninger“, fortæller arbejdsmarkedskonsulent

Morten Knudsen Stick.

De seks konsulenter i teamet, Steen Jensen, Susanne Grantzau,

Peter Weng, Søren Petersen, Jan Michael Lindgreen og Morten

Knudsen Stick, hjælper medlemmerne til at skaffe sig et overblik

over deres karriere. Udnytter du dit potentiale, kan dit jobindhold

justeres, eller skal du helt skifte spor?

Derefter tilbyder de rådgivning om ansøgninger, CV og uddannelsesmuligheder.

Nogle samtaler klares telefonisk, men ofte giver

konsulenterne rådgivning ansigt til ansigt.

”Man kan godt sige, at vi laver en karriereguide for medlemmerne.

Ud fra en Thomas’ Person Profil Analyse identificeres den enkeltes

styrker og begrænsninger. Derefter kan vi diskutere, om det er det

rigtige sted, den pågældende er havnet jobmæssigt. Det er det ofte,

men andre har behov for at komme videre og måske tage noget mere

uddannelse“, forklarer Morten Knudsen Stick og henviser til jobportalen

finansjob.dk, hvor karriererådgivningen er yderligere beskrevet.

kurser i regnskab

Bankernes afskedigelse af over 1.500 bankfolk det seneste års tid

har givet ekstra mange henvendelser til forbundets arbejdsmarkedskonsulenter.

”De fleste af de opsagte er godt klar over, at det for tiden er svært at

finde andre job i sektoren. Derfor vælger mange at tage kurser og

uddannelse. For eksempel er der en del, som tager kurser i regnskab,

som de så kan bruge til at søge job i andre brancher“, siger Morten

Knudsen Stick.

Andre vælger at læse fag på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning,

og man har faktisk mulighed for at videreuddanne sig på

den såkaldte SVU-ordning (Statens Voksenuddannnelse), der giver

den studerende et beløb svarende til dagpenge. Betingelsen er dog,

at man begynder studiet, mens man er i opsigelsesperioden. Hvis

man har ”glemt“ at melde sig ind i a-kassen og derfor står uden

dagpenge efter en fyring, kan det også være en løsning at læse på

SVU-ordningen.

et par ugers ventetid

Andre vælger at bruge deres afskedigelse som afsæt til at forfølge en

drøm om at beskæftige sig med noget helt andet end finanssektoren.

Og de får også rådgivning af Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter.

”Rigtig mange af dem, vi er kommet i kontakt med på grund af

afskedigelserne i sektoren, siger: ”Bare vi dog tidligere havde vidst,

at vi kunne få karriererådgivning i fagforeningen“. Aldersmæssigt

er det meget spredt, hvem der henvender sig for at få rådgivning,

men der er nok en overvægt af folk i 40’erne og 50’erne“, fortæller

Morten Knudsen Stick.

Efterspørgslen på karriererådgivning er så stor lige nu, at man må

forvente en ventetid på cirka 14 dage, fra man henvender sig, til man

kan få en individuel samtale – men telefonisk vender arbejdsmarkedskonsulenterne

hurtigt tilbage. n

kontakt susanne skov ss@finansforbundet.dk 3266 1455,

hvis du ønsker en saMtale Med en af konsulenterne i

finans job.dk – dit job og karrierecenter.


finansjob

Finansforbundets team, der yder karriererådgivning. Fra venstre Morten Knudsen Stick, Susanne Grantzau,Søren Petersen, Steen Jensen, Jan Michael Lindgreen og Peter Weng.

lidt aF en redningsplanke

Jette brink, som blev opsagt fra sit job i marketing-afdelingen i Forstædernes

bank, er meget glad for den sparring og rådgivning, hun har fået fra Finansforbundets

arbejdsmarkedskonsulent, susanne grantzau.

”susanne har været lidt af en redningsplanke for mig. Jeg havde et stort virvar

af tanker inde i mit hoved omkring, hvad jeg skulle efter min opsigelse. Hun

hjalp mig til at komme op i helikopteren og se tingene fra oven”, fortæller Jette

brink.

Hun har både været i telefonisk kontakt med susanne grantzau og har holdt

flere individuelle møder, hvor hendes kompetencer og fremtidige jobønsker har

været på dagsordenen. Forinden havde hun på finansjob.dk fået lavet en personprofil,

som var udgangspunkt for dialogen.

”Jeg er blevet afklaret om, at jeg også vil arbejde med marketing fremover, og

derfor søger jeg job inden for dette område, selvom det kan være svært at finde

noget her under finanskrisen”, siger Jette brink, der især er begejstret for

den form af coaching, som rådgivningen har haft.

”Jeg troede, at hun (susanne grantzau, red.) skulle give mig svarene på, hvor

jeg skulle bevæge mig hen. men det skulle jeg i virkeligheden selv”, smiler hun.

det var en tillidsmand i Forstædernes bank, som gjorde hende opmærksom på,

at hun kunne få karriererådgivning i Finansforbundet. et tilbud, hun er meget

glad for at have benyttet.

”Jeg havde ikke forventet, at Finansforbundet havde disse kompetencer at tilbyde

medlemmerne”, siger Jette brink.

Finans juni 2009 57


finansjob

døren til europa er Åben

Akademiuddannelsen i finansiel rådgivning har fået en europæisk blåstempling,

som betyder, at færdiguddannede kan virke som rådgivere i flere europæiske lande.

Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, glæder sig over den nye certificering,

som han også ser nationale fordele i

Af Berit Villadsen bv@finansforbundet.dk

Til sommer kan 300 nyuddannede finansielle rådgivere rejse ud med deres

akademiuddannelse. Det sker, efter at akademiuddannelse i finansiel rådgivning

er blevet EFPA-certificeret. For de danske akademiuddannede i finansiel

rådgivning betyder den europæiske blåstempling af uddannelsen, at det nu

bliver nemmere at dokumentere sit danske uddannelsesniveau i 11 EFPA-certificerede

lande i Europa, som blandt andet tæller lande som England, Frankrig,

Tyskland, Spanien og Polen.

Certificeringen gælder også omvendt, så englændere og franskmænd med

en certificeret EFPA-uddannelse får lettere adgang til den finansielle sektor i

Danmark. Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, glæder sig over

akkrediteringen af akademiuddannelsen, som Finansforbundet og Finansrådet

har arbejdet adskillige år på at opnå. Han ser både et internationalt og nationalt

perspektiv i akkrediteringen.

”Det er enormt stærkt og rart at få en europæisk anerkendelse af det

niveau, som vores uddannelse er på. Nationalt er timingen også rigtig god.

Herhjemme har der været debat om behovet for en regulering, og her er det

oplagt at tage udgangspunkt i den akkrediterede akademiuddannelse i finansiel

rådgivning, fordi det er det niveau, som bliver anvendt i den øvrige del af

det finansielle marked i Europa“, siger Michael Budolfsen.

Danmark er det første nordiske land, som bliver en del af det europæiske

certificeringssystem, men Michael Budolfsen håber, de nordiske lande snart

følger trop. Ifølge næstformanden er de mest oplagte lande Norge og Finland,

fordi deres centralt koordinerede uddannelsessystem minder meget om det

danske, i modsætning til det svenske uddannelsessystem, som regionalt er

præget af forskellige uddannelsesudbydere.

Herhjemme har de danske banker kunnet se en fordel i certificeringen,

efter de har bevæget sig uden for landets grænser.

”Danske Bank fik øjnene op for en europæisk certificering, da banken købte

banker i Irland. I Irland har man ligesom i England krav om certificering, når det

gælder ansatte i den finansielle sektor. Det gav derfor god mening for banken

at arbejde for en europæisk certificering, hvis banken ville anvende sin arbejdsstyrke

mere fleksibelt“, siger Michael Budolfsen. n

SIDDER DU I DRØMMEJOBBET…ELLER?

Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit

arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige

uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455

ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale

med en af vores konsulenter.

WWW.FINANSJOB.DK – DIT JOB OG KARRIERECENTER


FORÅRSFORGLEMMELSER

Glem alt om finanskrise. Nyd foråret og lad Carlos være din jobagent.

Hvorfor sidde derhjemme og svede tran med blikket

rettet stift mod pc-skærmen i håbet om, at der snart

dukker et spændende job op hos BEC?

Var det ikke en bedre idé at lade jobagenten Carlos

holde øje for dig, så du i stedet kunne stikke udenfor

og nyde det danske forår?

Det eneste, du behøver at gøre, er at oprette en profil

på www.bec.dk/jobagent – så ordner Carlos resten.

Så snart vi har en ledig stilling, der matcher dine

ønsker, får du direkte besked. Meget nemmere kan

det vel ikke blive?

Op af stolen, ud af døren, og nyd det gode vejr,

mens Carlos tager sig af jobsøgningen.

Don’t call him.

He’ll call you…

Roskilde & Herning l 46 38 24 00 l www.bec.dk

BEC – Bankernes EDB Central – er et it-hus for virksomheder i den finansielle sektor. Vi er over 900 ansatte.

97 % af os er tilfredse eller meget tilfredse med BEC som arbejdsplads, og 82 % vil anbefale andre at søge job i BEC.

BEC


SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

More magazines by this user
Similar magazines