Fremtidens videnskab - DIFØT

difoet.dk

Fremtidens videnskab - DIFØT

diføt nyt 95.4

at få »et bedre liv«, men ikke inspirere os

til det langt vigtigere – at føre »et rigtigere

liv«.

»Det som først giver videnskaben dens

sande værdi, er den filosofiske påvisning af

dens resultaters rent menneskelige betydning.«

Vi kommer ikke udenom videnskaben,

men vi kan ikke være tilfreds med den i

den form som vi kender i dag.

»Det nytter ikke at videnskaben leverer

os flere kendsgerninger – i fremtiden må

den levere os et bedre handlingsgrundlag.«

Nogen vil her indvende at jeg bevæger

mig ind i nogle filosofiske spørgsmål,

som det ikke er videnskabens opgave at

tage stilling til. Forkert! Fremtidens videnskab

bliver nødt til at tage stilling til

dette fordi:

»Videnskab uden filosofi er blind, og filosofi

uden videnskab er lam.« Det er nu på

tide at indse hvorledes disse to områder

ikke kan adskilles. De er gensidigt afhængige.

Fremtidens videnskab bør ikke betragtes

som et alternativ til den bestående videnskab,

hvis metoder og resultater må

beundres og anerkendes fuldt ud. Det

nye må opfattes som en udvidelse og uddybning

af det allerede foreliggende.

Når det imidlertid udtales at:

»Videnskabens problem er at den ikke er

videnskabelig nok«, så må vi kikke nærmere

på hvad der kan menes med det.

Videnskaben registrerer og rubricerer,

men den giver os ingen virkelig forståelse

af de årsager der fører til de virkninger

som konstateres. Forståelse opstår når en

given ting finder sin rigtige plads i en

4

større sammenhæng, og jo større denne

sammenhæng kan gøres desto dybere

bliver forståelsen. Mange, også indenfor

videnskabens egne områder, har allerede

indset betydningen af de såkaldte

tværfaglige videnskaber. Man er dog

ikke nået særlig langt i udviklingen af

disse, fordi denne udvikling bremses af

en dominerende tendens til at prioritere

specialisering og analyse frem for generalisering

og syntese.

Den videnskabelige udvikling foregår

på den måde, at man udspekulerer

nye hypoteser og søger at bevise disse

ved iagttagelse af dertil passende eksperimenter.

Man håber at eksperimentet

kan bekræfte hypotesen, som derved

avancerer til en anerkendt teori. Her

overses det imidlertid, at der måske også

kunne findes en anden teori – ikke baseret

på spekulation men på tænkning –

som også kunne bekræftes af det samme

eksperiment og dermed føre videnskabsudviklingen

ud af den blindgyde

som spekulationerne i mange tilfælde

har ført den ind i.

Men hvad er da forskellen på »spekulation«

og »tænkning« kunne man spørge.

I det tyske sprog findes der to ord –

»Gedacht« og »Ausgedacht« – som meget

klart illustrerer denne forskel. Frit oversat

kunne vi her tale om noget der enten

er »tænkt« eller »udtænkt«. I begge tilfælde

er der tale om noget der ikke iagttages

med det fysiske øje, men i det første

tilfælde er der tale om en sandhed der

hører til virkelighedens verden og viser

sig nyttig her. Og det er netop dette der

har hjulpet os til en forståelse af selve

sandhedsbegrebet som det her formuleres:

»Sandheden er det der er frugtbart.«

More magazines by this user
Similar magazines