Fremtidens videnskab - DIFØT

difoet.dk

Fremtidens videnskab - DIFØT

diføt nyt 95.4

mere, så viser det sig imidlertid, at der

også eksisterer noget andet som er

mindst lige så vigtigt for videnskabens

udvikling som logikken. Der eksisterer

også det man med et noget forkætret udtryk

kalder intuition. Denne intuition må

imidlertid anvendes indenfor nogle meget

afgørende områder.

»Når man skal bevise de allerede kendte

matematiske sætninger, må man bruge logikken.

Skal man derimod opdage og udvikle

nye matematiske områder må man bruge

intuitionen.«

Dem der har gjort de store videnskabelige

opdagelser kender til betydningen af

dette. De bruger også her begreber som

»inspiration« eller »fantasi« når de forsøger

at forklare hvad det er de taler om. En

af vor tids mest anerkendte videnskabsmænd

udtrykte det fx således:

»Fantasi er vigtigere end viden.«

Det er i virkeligheden intuitionen eller

fantasien (som man normalt henviser til

det kunstneriske område) der må bane

vejen for en udvidelse af vores forståelse.

Og denne »udvidelsen af forståelsen«

betegner, som før nævnt, et meget vigtigt

aspekt som bremser vores adgang til

fremtidens videnskab. Et enkelt eksempel

kan illustrere dette. En interessant

samtale mellem to atomfysikere sluttede

således:

»I mit foredrag viste jeg denne model,

men tilhørerne forstod den ikke – de troede

at atomerne må opfattes som små kugler. –

Men vil de så nogensinde kommet til at forstå

hvad atomer er? – Ja, men så må man

først udvide selve begrebet forståelse.«

Denne »udvidelse af forståelsen« hænger

nøje sammen med det vi kan sige om

6

de »forkerte« og de »rigtige« begreber,

der igen danner baggrunden for at tale

om forskellen på »spekulation« og

»tænkning«. Vi kan starte med at stille

dette spørgsmål til en videnskabsmand,

der mener at være på sporet af en ny opdagelse:

»Hvordan fik du ideen til din

nye hypotese?« Formodentlig kunne

han svare således: »Jeg kom pludselig til

at tænke på nogle nye sammenhænge

der kunne bruges som et grundlag.«

Men hvor kommer sådanne tanker fra

spørger vi videre. Hvis han ikke bliver os

svar skyldig her, vil han sikkert mene, at

tankerne på én eller anden måde skabes i

hjernen. Men her må vi efterlyse en større

konsekvens i hans måde at formulere

og fastholde begreberne på. Da man i erfaringsvidenskaberne

kun går ud fra det

der fysisk kan iagttages, så kan han ikke –

da ingen har iagttaget et »jeg« – udtale

sig således. Helt logisk (konsekvent)

måtte han sige: »Min hjerne kom til at

tænke –«Foreholder vi ham det på én

gang logiske, men også meningsløse i en

sådan udtalelse, så kunne vi måske i en

fortsat samtale nå til enighed om, at tankerne

ganske vist aktiveres i hjernen,

men de skabes ikke af hjernen. Det må

kunne indses at tankerne i deres oprindelige

form – inden de aktiveres i hjernen

– eksisterer som noget objektivt

overalt omkring os. Som det er sagt:

»Universet er en tanke – og tanker kan

tænkes!«

Men hvad er det da for en aktivitet der

foregår i hjernen? Det er en aktivitet der

går ud på at skabe begreber for det vi ser

når vi iagttager verdens forskellige genstande

og fænomener. Men disse begreber

kan altså dannes ud fra et rigtigt eller

et forkert grundlag.

More magazines by this user
Similar magazines