26.07.2013 Views

SØK årsberetning 2010 (1489.48K) - Politiets

SØK årsberetning 2010 (1489.48K) - Politiets

SØK årsberetning 2010 (1489.48K) - Politiets

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Samarbejde med myndighederne

Kan give mildere StraF

I ”Stein Bagger-sagen” – en af de mest spektakulære sager i nyere

tid – henviste Retten i Lyngby i sin dom af den 12. juni 2009

blandt andet til bestemmelserne i straffelovens § 82, nr. 10 og 11,

om strafformildelse. Der blev ved strafudmålingen lagt vægt på,

at Stein Bagger i et ekstraordinært omfang dels havde medvirket

til sagens opklaring, således at sagen, på trods af sit betydelige

omfang, havde kunnet fremmes til dom inden for syv måneder

efter anmeldelsen til politiet, dels havde givet oplysninger, der var

afgørende for opklaringen af strafbare handlinger begået af andre.

Stein Bagger blev idømt 7 års fængsel for bedrageri af særlig grov

beskaffenhed for et beløb på knap 863 mio. kr. og dokumentfalsk

for et beløb på knap 110 mio. kr. Strafmaksimum for bedrageri

af særlig grov beskaffenhed er fængsel i 8 år, men i denne sag

fandt retten, at strafforhøjelsesbestemmelsen i straffelovens §

88 var anvendelig, og straffen kunne derfor være gået helt op til

fængsel i 12 år. Dommen viser dermed den betydning, som straffelovens

regler om mulighed for strafformildelse ved samarbejde

med myndighederne har for strafudmålingen.

Medgerningsmanden, der ikke havde medvirket til sagens opklaring,

blev ved Østre Landsrets ankedom af 17. november 2010

”alene” dømt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed til et

beløb på ca. 262 mio. kr. Han blev også straffet med fængsel i

7 år. Strafmaksimum i medgerningsmandens sag var 8 år, idet

retten ikke fandt strafforhøjelsesbestemmelsen i straffelovens

§ 88 anvendelig.

8

Straffelovens regler om nedsat straf

Ifølge straffeloven kan straffen nedsættes, når gerningsmanden

frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuld tilståelse. I 2004 blev

der tilføjet en bestemmelse om, at der også kan ske nedsættelse

af straffen, når gerningsmanden har givet oplysninger, som er afgørende

for opklaringen af strafbare handlinger begået af andre

(straffelovens § 82, nr. 10).

Bestemmelserne om ”rabat” for samarbejde med myndighederne

åbner mulighed for at tilgodese den gerningsmand, der muliggør

en hurtigere og smidigere sagsbehandling – ikke blot hos politi

og anklagemyndighed, men også hos domstolene. Stein Baggersagen

er en af de første sager om alvorlig økonomisk kriminalitet,

hvor bestemmelsen om opklaring af strafbare handlinger begået

af andre er anvendt.

Straflempelse for kartelvirksomhed

På konkurrencelovsområdet er der med henblik på at øge opklaringen

af overtrædelser af konkurrenceloven specifikke regler

om hel eller delvis fritagelse for bødestraf ved selvanmeldelse.

Der er således den 1. juli 2007 indført bestemmelser, hvorefter

den gerningsmand, der som den første fra et kartel anmelder den

ulovlige virksomhed og samarbejder fuldt ud under hele sagen,

helt kan slippe for bødestraf. Derudover er der mulighed for at

opnå nedsættelse af den bøde, den pågældende ellers ville kunne

blive pålagt for at have deltaget i kartellet.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!