8. mødedag, tirsdag d. 7. Oktober 2008 Dagsordenens ... - Inatsisartut

inatsisartut.gl

8. mødedag, tirsdag d. 7. Oktober 2008 Dagsordenens ... - Inatsisartut

8. mødedag, tirsdag d. 7. Oktober 2008

Dagsordenens punkt 78

Nordisk Redegørelse 2008.

(Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender)

(1.behandling)

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Næste punnkt bliver fremlagt af Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender.

Per Berthelsen, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender. Siumut.

Det har været et godt år for det nordiske samarbejde, som vi har deltaget i. Vi har for første gang

oplevet at en grønlandsk teaterforestilling har været på en 3 måneder lang turné i både de nordiske

lande og det øvrige Europa.

Vi har i tæt samarbejde med Nordisk Ministerråd og dets svenske formandskab haft EU –

kommissionen til møde i Ilulissat, for at drøfte EU’s arktiske politikker.

Vi har på de nordiske fiskeriministres årlige møde fået vedtaget en fælles nordisk erklæring om

forvaltning af sæler ud fra de principper om bæredygtig udnyttelse, som gælder i hele Norden.

Når det gælder det generelle samarbejde i Nordisk Ministerråd må vi konstatere, at de nordiske

lande fortsat ikke ønsker at udvide Ministerrådets totale budget. Dette betyder, at nye aktiviteter

skal prioriteres på den måde at eksisterende aktiviteter får en mindre budgetpost.

Statsministrenes beslutning fra 2007 om at gennemføre det såkaldte globaliseringsinitiativ har

således medført, at alle sektorer i Nordisk Ministerråd er blevet nedskåret med mellem 2% til 5%.

For vores vedkommende har dette kunnet mærkes på kulturområdet og på fiskeriområdet. På begge

områder har man måtte foretage væsentlige omprioriteringer.

På den anden side giver globaliseringsinitiativet også nye muligheder, og det er landsstyrets håb, at

de grønlandske forskningsinstitutioner har kræfter til at deltage i nogle af de nye programmer, som

1


det nordiske topforskningsinitiativ vil gennemføre. Dette vil også understøtte landsstyrets initiativ i

forhold til Nordforsk, som er nævnt i den skriftlige redegørelse her til Landstinget.

Det første nordiske globaliseringsforum med deltagelse af statsministrene blev afholdt i

Nordsverige i april måned. Ved denne lejlighed blev repræsentanter for erhvervsliv, organisationer

og forskningsinstitutioner direkte inddraget i en dialog om, hvorledes de nordiske velfærdsamfund

skal forholde sig til den udfordring, som globaliseringen stiller os overfor. En klar konklusion fra

disse drøftelser var bl.a., at der skal satses massivt på uddannelse og kompetenceudvikling i Norden

for at sikre, at der også fremover vil være økonomisk basis for velfærdssamfund i de nordiske

lande.

I 2008 bliver det Island, der skal være vært for det nordiske globaliseringsforum, og vi vil fra

landsstyrets side sikre os, at vi også her indgår i den nordiske dialog, som finder sted under

statsministrenes ledelse.

I forbindelse med kulturministrenes omlægning af deres nordiske samarbejde fik Nordens Institut i

Grønland - NAPA - styrket sin stilling med henblik på udbredelsen af kendskabet til det nordiske

samarbejde i Grønland. Hertil kommer, at det også er et formål at styrke kendskabet i Norden til

Grønland. Jeg vil på landsstyrets vegne ved denne lejlighed gerne sige, at Nordisk Institut i

Grønland fuldt ud har fortjent denne styrkelse af budgettet, og vi er meget glade for de resultater,

der er opnået.

De nye hindringer for den frie handel med sælskind, som EU - kommissionen har foreslået i juli i

år, har givet anledning til stor utilfredshed i landsstyret. Vi har gjort - og vil fortsætte med at gøre -

vores indflydelse gældende i Bruxelles på dette område. I denne situation er det derfor glædeligt, at

vi også har fået nordisk opbakning til fangst og udnyttelsen af sæler, som er i vores farvande. De

nordiske fødevareministre vedtog på deres møde i Växjö i juni måned en fælles erklæring om

forvaltning af sæler i norden. Dette betyder, at vi nu i sælspørgsmålet kan være sikker på de

nordiske EU landes støtte i Brussel.

Jeg tror ikke, at der var nogen i landsstyret, der i 1999 havde forestillet sig, at vi skulle helt frem til

2008 før ”Det arktiske vindue” i EU’s Nordlige Dimension for alvor blev åbnet. På konferencen

Commen Corcern for the Arctic, som vi havde i Ilulissat i sidste måned, var der flere af deltagerne,

der anførte, at ”vinduet” nu var vokset til at være ”en stor port” !.

2


I landsstyret er vi meget glade for at vores forslag om denne konference blev bakket så kraftigt op

af alle de nordiske samarbejdsministre og af Nordisk Ministerråds generalsekretær. En talstærk

delegation fra EU med EU’s fiskerikommissær i spidsen deltog i konferencen.

Der er sket meget siden 1999. Klimaspørgsmålet og den globale opvarmning har bragt Grønland og

Arktis i fokus, som et af de områder, hvor virkningerne er umiddelbart synlige.

Men når vi taler om CO2 – udslip må vi desværre konstatere, at der også her er områder, hvor EU

taler med to tunger. Som vi alle ved, fik EU–kommissionen i år gennemført, at alle EU lande skulle

være imod den videnskabeligt begrundede anmodning om flere hvaler til vores hvalfangst. Og også

hvalfangst har en andel af CO2 - udledningen, men den er langt mindre pr. kilogram kød, end når vi

taler om oksekød. Landsstyret benyttede således Ilulissat konferencen til at påpege at produktion af

kødkvæg efterlader et langt større CO2 fodaftryk end hvalfangst.

Faktisk er det sådan at et måltid med kokød efterlader lige så meget CO2 som 8 måltider med hval.

På miljøområdet har landsstyret sammen med Danmark aktivt arbejdet for at få gennemført

nordiske markeringer i forbindelse med det kommende klimatopmøde i København i november -

december 2009. Dette ligger i naturlig forlængelse af vores egen satsning på at markere os ved dette

møde.

I år har vi også for første gang haft officielt besøg af Islands udenrigsminister. Dette ser landsstyret

som et vigtigt skridt i styrkelsen af forbindelserne med Island. Vi har jo i forbindelse med vores

aluminiumsundersøgelser allerede haft stor glæde af at studere de islandske erfaringer på dette

område. For at styrke samarbejdet i Vestnorden har jeg aftalt med min islandske kollega, at vi

sammen med Færøerne skal søge at afholde et årligt fælles møde.

Landsstyret har også i år haft en god dialog med Vestnordisk Råd. Jeg vil i den forbindelse særligt

nævne den konference i Torshavn, som Vestnordisk Råd afholdt i juni omkring sikkerhed og sejlads

i nordatlantiske og arktiske farvande. Der er for landsstyret ingen tvivl om, at vi her står overfor

nogle meget store udfordringer i de kommende år. Store dele af vores turisterhverv er afhængig af,

at det er sikkert, at sejle i arktiske farvande. Landsstyret er i dialog med de danske myndigheder,

som fortsat har et stort ansvar på beredskabsområdet. Denne dialog omfatter bl.a. hvilke krav til

øget sikkerhed, vi kan få gennemført på internationalt plan i FN’s marine organisation IMO.

3


I det kommende års nordiske samarbejde vil landsstyret være i konstant dialog med Island, som skal

være formand for Nordisk Ministerråd i 2009. Landsstyret har derfor styrket kontakterne til Island,

og jeg har således i år haft møde med min islandske udenrigsministerkollega. Landsstyre har fuld

tillid til, at Island vil gøre, hvad de kan for at give hele Vestnorden en positiv markering under deres

formandskabsprogram.

Vittus Mikaelsen, suppleant til 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Det sagde Landsstyremedlemmmet for Finanser og Udenrigsanliggender. Og nu går vi videre til

partiernes ordførere, først Jonathan Motzfeldt, Siumut.

Jonathan Motzfeldt, Siumuts ordfører.

Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender har fremsat Nordisk redegørelse 2008,

og deri også for Grønland flere markante og spændende opgaver. Siumut vil ikke kommentere alle

punkterne, men vil fremføre det for os vigtigste områder.

Interessen og spørgelysten vedrørende Grønland har aldrig været større i disse år, hvor

klimaforandringen har været på alles læber på global plan – også fra Nordiske lande.

Det er med glæde, at vi erfarer, at Nordisk Ministerråd’s forslag om at spare på udgifterne til

kulturelle aktiviteter i 2009 blev nedstemt bl.a. fra socialdemokratisk side – og med støtte fra

Grønland. Hvis ministerrådets forslag om at spare 2-5 procent på alle sektorer var blevet godkendt,

ville støtten f.eks. til NAPA blevet formindsket betragteligt – med det resultat, at Landskassen

skulle presses til større forbrug til dette formål.

EU-kommissionen har foreslået hindringer for den frie handel med sælskind i EU. Med dette som

emne blev der holdt møde i Växjö, hvor de nordiske fødevareministre vedtog en fælles erklæring

om forvaltning af sæler i Norden. Dette resulterer i, at vi har fået allierede vedrørende

sælspørgsmålet fra Nordiske EU-lande – og dette kan vi kun være glade over og taknemmelige for.

Det er også værd at bemærke, at Grønland er inviteret til at være med til at udforme EU’s

fremtidige arktiske politik.

Danmark overtager formandskabet i Arktisk Råd i 2009 – dette har været umuligt, hvis Grønland

ikke er med i rigsfællesskabet. For at drage nytte af dette formandskab, er der lagt flere planer, hvor

man i den kommende finanslov har taget højde for den økonomiske del.

4


Island overtager formandskabet i Nordisk Ministerråd i 2009, og Siumut er glad for, at Landsstyret

har været fremsynet til at konsolidere vore kontakter i Island, for derigennem at fremkomme klarere

med vore synspunkter. Dette arbejde har også resulteret i, at Islands og Grønlands udenrigsministre

for fremtiden holder møde mindst én gang om året, med det resultat, at Landsstyret derigennem

bliver mere synlig uden for Grønland.

Med disse ord accepterer Siumut redegørelsen som helhed, og opfordrer Landsstyret om at fortsætte

det gode samarbejde med Nordisk Råd, med de bedste resultater for vort land.

Vittus Mikaelsen, suppleant til 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Og det var Siumut’s ordfører, den næste er Ane Hansen, Inuit Ataqatigit. Efter hende bliver det

Augusta Salling, Atassut.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak. Vi siger tak for Landsstyrets Nordiske Redegørelse 2008.

I begyndelsen af Redegørelsen nævner Landsstyrets Polaroid, skuespillet som nordmanden og

skuespilsforfatteren Jo Strømgren har lavet i samarbejde med NAPA, som et eksempel på den

nordiske samarbejde.

Skuespillet, som må anses at være en god reklame for Grønland, er lige kommet op og turnere. Man

har indtil nu vist skuespillet i Estland, Irland og Ålborg, hvor den er blevet vist 13 gange, hvor folk

har taget godt imod den, og den vil yderligere blive vist i Norge 28 gange.

Vi mener fra Inuit Ataqatigiit’s side at det er godt, at man i samarbejde med Nordisk Ministerråd, i

2006 fik EU-mødet op at stå, hvor man drøftede de arktiske forhold, en aftale som kom op at stå, da

partiet havde en udenrigsminister siddende. Vi havde haget os ved, at man i EU, hvor 25 lande

sidder som medlemmer, ikke havde en samlet og overordnet politik for de arktiske lande, det giver

store nu forhåbninger, at man går den rette vej.

Men vi finder det uacceptabelt, at man under mødet med EU, at man ikke har kunnet nå frem til

noget, i forbindelse med bæredygtigt fangst af havpattedyr.

5


Landsstyret siger godt nok i deres oplæg, at de godt nok har fået en godkendelse af fangst samt brug

af sæler. Man vi skal her huske på at de nordiske lande, Finland, Sverigesamt Danmark, er bundet

til EU.

Når man lægger mrke til hvorlangt man er nået verdenssamfund, kan vi nævne 3 områder, som vi

har problemer med og det er:

1) Den økonomiske afmatning

2) Overbebyrdelse af energikilde ressouserne og

3) Fødevaremængden som bliver mindre

For at undgå den faldende fødevaremængde, har EU’s medlemslande ophævet fredningen af

græsmarker, som ellers var gældende fra 1987.

De græsmarker som kan gødes, ligger som regel på langs af elve og søer. Det vil sige at man kan

regne med at elve og søer kan blive yderligere forurenet af indholdet i gødningen.

Idet levnedsmidler som grøntsager er stegen i pris, er dette med til at friste landmændene til atter at

gøde græsmarker.

Lande, som kører godt økonomisk, udnytter det her. Rige lande kører med store tilskud til

landmændene. Dette har medført at det ikke har været konkurrencedygtigt for landmændene i

udviklingslandene. Her vil man ikke kun kunne forbedre kvaliteten, men man ville ellers kunne

bekæmpe, den faldende fødevaremænde, som rammer hele jorden.

Disse forhold har gjort at vi her i vores land, er blevet ramt økonomisk samt at den har ramt vores

selvforsyning på flere punkter.

• Man vil gerne sætte det lave tilskud til husdyrsavlerne, som en udfordring for

verdenssamfundet.

• For det andet er det deres hensigt, at man helt skal lukke af for produktioner af hval samt sæler

Vi fra Inuit Ataqatigiit vil på det kraftigste opfordre til at Landsstyret på dette punkt, bliver mere

fremfusende, at man skal kunne høre dem og de skal være mere synlige i det her.

Landsstyret siger endvidere, at vi er kommet det land, som er os nærmest, nærmere. For det første

mener vi, at forbindelsen mellem borgerne, som har været der i årevis, ikke bør overses.

6


Fåreavlerne sydpå har et godt samarbejde med med fåreavlerne i Island, trawlerejerne har et godt

samarbejde med Island, omkring besætningsmedlemmer, endvidere har Ammassalik samt

Illoqqortoormiut kommune et godt samarbejde indenfor turisme og kulturelle arrangementer.

For det andet bør Landsstyret ikke overse, at det økonomiske samarbejde med Island kan blive

forøget og at man være påpasselig med hensyn til følgerne af det.

Vi vi også opfordre Landsstyret til at bide mærke i samarbejdet mellem Island og ikke mindst

Færøerne omkring ulykker samt katastrofer, hvor samarbejdet mellem det offentlige og den almene

befolknings frivillige arbejde, er meget veludviklet, og som vi kan hente nogle ideer fra, alt dette

kom frem under mødet i Vest Nordisk Råd i sommers.

Til sidst vil jeg gerne sige noget om om den konklution, som de nordiske statsministre nåede frem

til, under deres møde i Sverige, for at følge med i den udvikling, hvor landegrænser ikke længere

spiller en større rolle, er kommet frem til, at der bør gøres noget mere med hensyn til opgraderingen

af uddannelser og evner, dette minder os om, at vi på dette punkt, må gøre os større anstrengelser,

hvis vi ikke vil komme bagud med hensyn til uddannelser og opgradering af evner.

Med disse ord tager vi Landsstyrets fremlæggelse vedrørende Nordisk Redegørelse 2008 til

efterretning. Tak.

Vittus Mikaelsen, suppleant til 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Det sagde Ane Hansen på vegne af Inuit Ataqatigiit. Den næste er Augusta Salling, Atassut, efter

hende er det Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Augusta Salling, Atassuts ordfører.

Vi skal fra ATASSUT fremkomme med følgende bemærkninger til Nordisk Redegørelse 2008,

fremsat af landsstyret:

Vi finder det meget vigtigt i ATASSUT, at Grønlands deltagelse i det nordiske samarbejde hele

tiden bliver styrket, for vi er i ATASSUT ikke i tvivl om at Grønland, der til stadighed bestræber

sig på at styrke sin position i verdenssamfundet, har store fordele i at være en del af det nordiske

samarbejde.

Nordisk Råd er en stor videnbank, de enkelte befolkninger i de Nordiske lande tager beslutninger i

samarbejde med hinanden om mange forskellige områder og afklarer de globale udfordringer, heri

7


tænkes der især på de kulturelle -, undervisnings, - forsknings, - og miljømæssige ansvarsområder,

og ATASSUT er ikke i tvivl om, at dette vil styrke varetagelse af de ovennævnte ansvarsområder.

Landsstyrets redegørelse, om det forgangne samarbejde i Nordisk Råd, dokumenterer at man på

Nordisk Råds regi, på trods af de stramme økonomiske dispositioner, har opnået støtte og

opbakning i væsentlige spørgsmål og sager der vedrører grønland, og det er vi i ATASSUT godt

tilfredse med.

Vi skal ikke her gengive Landsstyrets dokumentering af det gode og for os fordelagtige samarbejde

med de nordiske lande, skal vi fra ATASSUT opfordre Landsstyret til at arbejde for at de

grønlandske forskningsinstitutioner kan få de nødvendige kræfter til at deltage i nogle af de nye

programmer der her bliver nævnt.

Vi er i ATASSUT godt tilfredse med at de nordiske lande forstår og støtter os i vores bestræbelser

på at sælskind og færdigproducerede tøj af sælskind og sælskindsprodukter fortsat og uhindret skal

kunne eksporteres fra Grønland.

Vi er i ATASSUT ligeledes godt tilfredse med at man for at sprede viden og kendskab til det gode

samarbejde i Nordisk Råd og de mange gode muligheder der er etableret og finansieret af Nordisk

Råd og at man for at sprede denne viden vil styrke NAPA´s arbejde.

Fra ATASSUT støtter vi Landsstyret fuldt ud i bestræbelserne og arbejdet for at opnå bedre

samarbejdsrelationer med Island, både i dens egenskab som formand næste år, men også som

naboland, for vi er i ATASSUT ganske sikre på at et større samarbejde med Island helt sikkert vil

være til begge landes fordel.

Det var hvad vi fra gerne ville fremkomme med i forbindelse med Nordisk Redegørelse 2008, og

med disse bemærkninger tager vi fra ATASSUT Landsstyrets redegørelse til efterretning.

Vittus Mikaelsen, suppleant til 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Det sagde Augusta Salling, Atassut. Den næste er Palle Christiansen, Demokraterne.

Palle Christiansen, Demokraternes ordfører.

Demokraterne tager det fremførte til efterretning.

8


Vittus Mikaelsen, suppleant til 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Det var Palle Christiansen, Demokraterne. Næste taler er Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit

Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Vi vil fra Kattusseqatigiit Parti med interesse kommentere redegørelsen således:

Indledningsvis vil Kattusseqatigiit Parti klage over nordisk ministerråds sidste møde samt

forskellige generalforsamlinger om klimaændringen afholdt i Ilulissat med udenlandske deltagelse,

blandt mange andre, afholdt hen over hovedet af befolkningen, hvor deltagelsen af fiskere og

fangeres organisation eller foreninger havde været højst naturligt, har man i stedet drøftet

klimaændringen med fremmede, der dels aldrig har sagt deres fødder i landet, hvilket

Kattusseqatigiit Parti anser som ringeagtelse af fastboende og derfor uacceptabelt.

Idet vi mener gæster eller direkte sagt turister ellers kunne få indblik i landets reelle forhold gennem

fiskere og fangere, der som bekendt lever side om side med naturen og dens forandringer og er

derfor første kilde til naturens, fiskenes og dyrenes adfærd.

Kattusseqatigiit Parti vil derfor opfordre Landsstyret til at huske at delegation af fiskere og fangeres

repræsentanter ved generalforsamlinger vedrørende naturen, fangstdyr og fisk eller andre lignende

arrangementer med danske ministre.

Skønt redegørelsen ikke er fuldent har vi bemærket adskillige ting foruden ovennævnte og

Kattusseqatigiit Parti støtter bevillingen af 1,3 mio. kr. til styrkelse for samarbejdet med vestnorden

for forenkling af deltagelse i sportskonkurrencer dels i Island, Færøerne og Grønland –

generalforsamlinger vedrørende forskellige kulturelle emner – digitale planlægning af projekter i

nordiske lande – opgaver vedrørende initiativer indenfor uddannelse og forskning, bearbejdelsen af

uddannelse for unge og voksne delt i fire stykker, og ikke mindst hvad omverdenen i de seneste år

har sat så meget fokus på, aktiske forhold.

Der er således ønske om forskning og koordinering af klimaændringen samt dens følger for

samfundet i de nordiske lande ifølge Nordisk Ministerråds bestemmelser fra 2005.

9


Kattusseqatigiit Parti mener der er behov for deltagelse af fiskere og fangere i vedtagelse af mål og

initiativer der gælder fremtiden vedrørende udvikling baseret på bevaring i de nordiske lande. Idet

det er disse, der har viden om landets levende ressourcer.

Det er yderst ærgerligt for Kattussqatigiit Parti at Landsstyret ikke havde den mindste interesse i

høyvik aftalen, Færøernes og Islands handelsaftale, der ellers blev tilbudt sidste år. Hvor man ellers

utvivlsomt kan halvere omkostningerne til skibstransport af varer og lignende, med hensyn til

landets forsyning fra udlandet, såfremt høyvik aftalen var godkendt?

Kattusseqatigiit Parti vil derfor stærkt opfordre undersøgelse af et tættere handelssamarbejde med

Færøerne og Island, hvilket også må omfatte større samarbejde ved sundhedsvæsenet.

Med disse korte bemærkninger tager Kattusseqatigiit Parti redegørelsen til efterretning.

Vittus Mikaelsen, suppleant til 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Det sagde Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Den næste på talerstolen er

Landsstyremedlemmet for finanser og Udenrigsanliggender.

Per Berthelsen, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Siumut.

Først vil jeg sige tak til partierne støtte til redegørelsen. Det er blevet sagt at man støtter indholdet,

dette kan gøre det videre arbejde stærkere.

Selvfølgelig vil der forekomme kritikpunkter, når der køres med så store projekter. Det er der belæg

for og det kan man tage til efterretning i det videre arbejde. Jeg vil lige svare lidt på de kritikpunkter

som er kommet frem.

Selvfølgelig er det nordiske samarbejde værdifuldt for os. Vort land har behov for at samarbejde på

det økonomiske område, som kan komme os til gode, og der er flere ting der er værdifulde, blandt

andet med hensyn til tilskud til arbejdet på vigtige områder. Sådan ligger det, omkring vores store

nordiske samarbejde.

Udfra Siumut indlæg, kan man høre at samarbejdet værdsættes i høj grad. Og det blev præsiceret at

man nu får et godt samarbejde med hensyn til sælfangst og det skal vi gøre stor brug af i det videre

arbejde.

10


Jeg er glad for at Inuit Ataqatigiit nævnte skuespillet Polaroid eller Polaroids, jeg ved ikke hvordan

man udtaler det, blev nævnt.

Her tydeliggøres reklamen for vort land. Den er blevet vist 3 gange i Estland, Irland og Ålborg, og

skal endvidere vises 28 gange i de næste måneder.

Man kan endvidere på de trykte sager se at man via skuespillet, gør en stor reklame for Grønland.

Dette er, ud fra vort kultur, at bane vej til en økonomisk mulighed, på det punkt vil de forberende

planer få indflydelse på Finansloven.

Vi fra Inuit Ataqatigiit har påpeget at det er ønskeligt, at vi viser vort ansigt ud ad til i større grad,

og det på en måske hårdere måde, når der er tale om havpattedyr, det passer præcis til de mål man

har sat sig for, under samarbejdet med de nordiske lande. Og jeg vil her love at man ikke bare tager

det til efterretning, men at man også skal kæmpe for at få et tilfredsstillende resultat.

Men disse ting kan man opnå, hvis man samarbejder bredt, ikke mindst vil jeg nævne at der under

Aleqa Hammonds samtale med fiskerikommissær Joy Bogh, i Ilulissat blev sagt og ikke mindst

blev udmeldt fra EU parlamentets formand, at man fra EU’s side ikke er tilfredse med forslagene.

Derved kan man se, at der bliver vist ansigt ud ad til, og at man går hårdere til under arbejdet og det

vil det altid gøre.

Jeg vil også sige tak til Atassut, idet man kan høre deres tydelige tilslutning. Jeg er enig med dem i,

at man for fremtiden skal sikre at NAPA står stærkt og at man fra vores side altid vil støtte det

indflydelsesrige arbejde, som NAPA udfører.

Der er ytret ønsker om at samarbejdet med Island skal forbedres, det tager jeg til efterretning og

vender tilbage til det.

Jeg siger tak til Demokraterne for deres indlæg, fordi de uden yderligere kommentarer godkender

redegørelsen. Dertil kan jeg sige at det vil være en styrkelse, idet det viser at vi kører i den rigtige

retning.

Jeg har en del at sige omkring Kattusseqatigiit Partiiat’s indlæg. Kattusseqatigiit Partiiat, kritiserer

ikke direkte arbejdet, men kommer med nogle enkelte kritikpunkter, og mener at der er behov at de

enkelte personer, som har med arbejdet at gøre, bliver indlemmet mere i arbejdet, især omkring de

forhold der berører vort land.

11


Jeg har ikke nogen egentlig undskyldning, men vi vil selvfølgelig under planlægningen, sørge for at

der vil være en bred vifte af personer, som på vore vejne kan komme med udtalelser. Idet

dagsordenspunkteren i sig selv kan sætte nogle begrænsninger. I stedet for at stoppe der, kan vi ved

koordineret arbejde, under stærk fælleskab vise ansigt ud ad til.

Det omtalte møde i Ilulissat, var et møde blandt politikere og embedsmænd, og der fremlagde

Aqqaluk Lynge fra ICC en masse oplysninger om havpattedyr.

Når vi ser på deltagerne, kan vi se, at vi på forsvarlig vis har nogle delegater, som kan vise ansigt ud

ad til, idet de fleste lande jo har 3 delegater under møderne. Vi vil være med til at man selvfølgelig

arbejder for, at samlige personer, der har berøring med nogle af emnerne, bliver indlemmet.

Kattusseqatigiit Partiiat påpeger at det lader til at der ikke udvises interesse for den aftale som blev

lavet i Højvik. Dertil kan jeg sige at vi har en god, måske kan man endda sige, en udmærket

kommunikation med Færøerne og Island.

Styrkelse af samhandelen samt styrkelse af andre samarbejdsområder bliver løbende taget op. Men

det er fra vort lands side vigtigt, at man er en god ambassadør og at man samtidig får udbytte af det.

Selv om man kan opfatte det som tilbageholdenhed, kan jeg sige at man er ved at forberede sig til

de kommende samtaler med Færøernes samt Islands udenrigsministre, under den kommende

Nordisk Råds sesssion, og jeg kan sige at der allerede kører en del projekter.

Selvfølgelig kan man sige, at jeg godt kunne have fremlagt det brede samarbejde med en masse ord,

men udfra indlæggene og kritikpunkterne, kan jeg sige, at jeg så vidt muligt har fremlagt det jeg

kunne sige.

Jeg vil endnu engang sige tak til alle partiernes, hvor det er tydeligt at alle værdsætter det gode

samarbejde. Tak.

Vittus Mikaelsen, suppleant til 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Det var Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender. Udenfor partiernes ordførere

Aleqa Hammond, Siumut.

Aleqa Hammond, udenfor partiets ordfører, Siumut.

Jeg siger tak. Vi har gennem de sidste par år, under vort lands globalisering, været igennem en

masse problemer, dette bliver også påpeget at Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, hvor hun kommer ind

12


på forskellige begrænsninger indenfor el- og energiforsyningen, de stigende fødevarepriser, samt de

store udfordringer som vi kommer i, på grund af lovgivningen.

Vi har gennem mange år, under vort lands globalisering, savnet et fælles og tydeligt ansigt ud ad til,

men det er som om at vi de sidste par år går mere op i vores deltagelse i globaliseringen. Og det er

ikke bare tilfældigt.

Det skyldes at man er blevet mere interesseret i havet omkring os, på grund af den globale

opvarmning. Man er på grund af klimaændringerne, blevet mere interesseret i havene i de arktiske

egne, og man er vidende om at klimaændringen kan medføre at der kommer andre indtægtskilder.

Det er ikke kun os der ser det, men rundt om på kloden, har man øjnene vendt mod de arktiske

områder. Derfor er det vigtigt, at man rundt om i verdenen er vidende om at man er ved at

udarbejde en politik omkring de arktiske egne, EU er bare først her.

Det er meget vigtigt, at man hører på befolkningen i de arktiske lande, under udarbejdelsen af

politikken omkring de arktiske lande og at deres meninger tages med under udarbejdelsen.

Hvis ikke det sker, vil der blevet udarbejdet en politik, hvor det ser ud som om der arbejdes med at

stykke land som ikke har nogle indbyggere. Hvis denne kommende politik skal komme os gode, er

det vigtigt at vores politikere træder frem og gør sig nogle indflydelser, såfremt vi skal have en

optimal udnyttelse af det her.

Vi har gennem masser af år måttet kæmpe imod EU’s begrænsninger med hensyn til sælskind. Vi er

stødt ind i mange problemer, på grund af erhvervet samt på grund af vort behov for kød.

EU er ved ar udarbejde en politik om de arktiske egne, det er meget vigtigt at at vi får dem til at

lytte mere til dem, der bor i de arktiske egne og dermed bane vej, for at få en større indflydelse på

den politik de er ved at udforme.

Som det er blevet sagt, så overtager Danmark formandskabet i Arktisk Råd i 2009, dette

formandskab ville de ikke have fået såfremt Grønland ikke hørte ind under rigsfællesskabet.

Derfor er det vigtigt at man ikke er tilbageholdende og jeg opfordrer til at man ikke skal være

tilbageholdende, når det drejer sig om formandskab under de forskellige seminarer og med hensyn

til forskellige arbejdsgrupper.

13


Næste år skal man samles under det er betegnes som Cup 15 i København, hvor der holdes møde

om konsekvenserne af klimaændringen. Det må vi udnytte og være mere fremfusende. Det er

vigtigt at man samarbejder med dem som kan være Grønlands venner og med dem som kan bistå

os, derved kan vi opnå større indflydelse hos beslutningstagerne.

Vi har haft deltagelse i Vest Nordisk Råd, hvor man drøftede beredskabet til søs samt

forsvarsberedskabet. Det er vigtigt at man følger op på det vigtige arbejde, så man kan sikre det

kommende og øgede søtrafik, så vi må være årvågne overfor, hvilke konsekvenser det får for

omgivelserne og miljøet.

Jeg synes at det er meget vigtigt at vi får størst mulig indflydelse på EU’s kommende arktiske

politik.

Lad os sige at det lykkes EU at lave en god politik omkring de arktiske egne. De skal være med til

at bane vejen for atvi får indflydelse på udformningen af den arktiske politik.

Jeg vil derfor opfordre til at Grønland ikke skal gå på listefødder, i forbindelse med udarbejdelsen

af den arktiske politik, vi har muligheder for at samarbejde og vi får mulighed for at blive hørt,

derved kan vi få større indflydelse. Det vil jeg opfordre til. Tak

Vittus Mikaelsen, suppleant til 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Næste taler bliver Siumut’s ordfører Jonathan Motzfeldt.

Jonathan Motzfeldt, Siumuts ordfører.

Vi skal gå videre med debatten og jeg taler om Vest Nordisk Råds udtalelser om deres samarbejde,

vi kommer frem til det vi skal drøfte og stemme om her, men jeg vil gerne sige noget om det

positive der er blevet sagt eller jeg vil gerne sige noget omkring 2 punkter her.

Grønland har i lange tider kørt et ikke helt tilrettelagt samarbejde med Island, som det allerede er

blevet nævnt, så har man et samarbejde omkring landbrug og fåreavl, grønlandske fåreavlere har i

mange år taget uddannelser i Island omkring fåreavl. Der køres nu et godt tilrettelagt samarbejde.

Der er også kulturel samarbejde, især sydpå. Og man holder sammentræf i Island. Det næste der

nok kommer er nok et samarbejde med Island omkring trafiksturkturen.

14


Men det vi snakker om, er det gode samarbejde og som vil køre videre, hvor vi vil udveksle

erfaringer, som kan tages op i Nordisk Råd. Det er godt at der fra Landstingets side bliver kørt

samarbejde omkring de ting der skal rettes op på, og det køres med fuld forståelse for hinanden. Det

har medført at man via NAPA har opnået samtaler med statsministre og ministre, selv om det på

nogle områder har medført økonomiske problemer, er problemerne blevet løst.

Men vi har ikke overset at man kan indlemme det nordiske samarbejde ind under samarbejdet med

EU.

Island og Grønland, har endnu ikke opnået alle fiskeriaftaler med island.

Vi er endnu ikke kommet til fuld forståelse med Island om fiskeriet på østkysten. Selv om vi har

haft et tæt samarbejde i 30 år.

Hvis vi skal have et godt samarbejde med EU samt De Nordiske Lande, må sætte os for at vi i fuld

forståelse for hinanden har et godt samarbejde, for eksempel vedrørende rødfisk.

Det er disse ting som vi kan sammenlignes med, at vi nogle gange træder på en sten med vores

kamikker på og det gør meget ondt, dette kan vi komme over, når vi finder nogle punkter, som vi

kan samarbejde om og får en ordning på det.

Vi vil altid fra Siumut’s side støtte sådanne sammenhold, hvor man arbejder med gensidig respekt,

og at vi støtter medlemskab af Nordisk Råd.

Vi har via ICC et godt samarbejde med vores stammefrænder i Canada og Alaska, udfra

udformningen af ICC, det er ud fra denne udformning, vi gerne vil bruge denne model, som vi fra

Qassimiut plejer at sige, gerne bruge denne model til samarbejdet med De Nordiske Lande.

Dette er blevet ordnet med fuld forståelse.

Jeg ønsker Landsstyret god arbejdslyst. Der skal ikke herske tvivl om at vi Grønland arbejder for at

vedligeholde forbindelsen til og får et godt samarbejde med De Nordiske Lande.

Vittus Mikaelsen, suppleant til 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Det var Siumut’s ordfører Jonathan Motzfeldt. Næste taler er Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit

Partiiat.

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører.

Ja, vi har ikke haft et indlæg, bare for at kræve noget for ingenting, især omkring udarbejdelse af en

politik, hvis vi skal deltage og have fuld udbytte af det, så skal vi gå ud fra kendsgerningerne, og

15


det er at det er de personer, der har viden om fiskeriet i de arktiske lande, og som kører

fiskerierhvervet, der skal deltage ved drøftelserne og det er dem som skal fortælle om følgerne af

klimaændringerne.

Vi har gennem flere år vidst, at man fra andre landes side, især fra EU’s side har haft en negativ

indflydelse på fangersamfundet, hvor der disse steder sidder personer, som ikke har kendskab til de

faktiske forhold omkring fiskeri og fangst, for eksempel dyreværnsforkæmpere, som uden kendskab

til forholdene har haft en negativ indvirkning.

Dette er et godt eksempel på, at sådan noget ikke skal gentage sig igen, det er derfor at vi fra

Kattusseqatigiit Partiiat har noget imod, at det kun er politikere samt deres embedsmænd der har

deltaget i så vigtigt et arbejde.

Det er sket, det kan vi ikke vende tilbage til, jeg vil gerne have at man i så vigtige anliggender,

arbejder veltilrettelagt omkring disse ting og at man søger veje, for at forholdene for dem som har

erhvervet bliver forbedret og ikke forringes, når man arbejder med noget der er så vigtigt, og vi vil

endvidere gerne have at Landstinget fortæller om disse forhold, når vi har gæster på besøg.

Jonathan Motzfeldt nævnte stenen i kamikken som et eksempel, jeg mener at den bør fjernes helt.

Man må have en kamik af god kvalitet og den må være varm, derfor må vi for alt i verden, rette op

på disse forhold.

Vi glæder os også til det der skal fremlægges om Vest Nordisk Råd og vi glæder os til at være med

til drøftelserne. Tak.

Vittus Mikaelsen, suppleant til 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Næste taler er Inuit Ataqatigiit’s ordfører Ane Hansen.

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

Tak, først vil jeg sige tak til Landsstyret og ordførerne, idet de har taget godt imod det der er blevet

fremført.

Vi mener fra Inuit Ataqatigiit’s side at det er meget vigtigt at, at man i vores samhandel, arbejder

målrettet på at få gode resultater med hensyn til vores udnyttelse af de levende ressouser. Det er

vigtigt især i denne tid, hvor der har været og stadig forekommer mange problemer med hensyn til

salg af sælskind, det være sig over hele jorden, men også indenfor EU’s egne medlemmer.

16


Det er meget glædeligt, at ICC, godt nok som den eneste, på vore og vores stammefrænders vegne

har kørt oplysningskampagner omkring fangernes fangst og omkring deres handel med sælskind.

Derfor mener vi fra Inuit Ataqatigiit at man skal støtte ICC, og vi mener endvidere at handelen med

sælskind må udbasuneres, idet vi jo ved at forholdene for handel af sælskind, har været det dårligste

i år og det sker ,selv om vi ved, at sælerne ikke en udryddelsestruet dyreart.

Selv om vores fangere gennem deres erhverv gerne vil være med til verdenssamhandelen, så er der

så mange forhindringer de kommer ud for, og det bliver værre og værre. Derfor har vi behov at

Landsstyret er mere fremfusende og meget mere synlig på dette punkt.

I denne forbindelse, vil jeg efterlyse, hvorlangt Landsstyreformanden er nået med sin

samarbejdsaftale med Nunavut’s Landsstyreformand Poul Ukalik, hvor man satte sig for at skulle

lave oplysningskampagner om fangerforholdene i de nordiske lande og om deres produktioner,

overfor EU-landene, dette er ikke blevet gennemført, hvilket nok også har medført at der køres en

dårlig samhandel.

Vi skal nok regne med at vi snart vil blive berørt af den store fødemangel over hele jorden. Vi vil

derfor også opfordre til, at man under samarbejdet med de nordiske lande fremfører, at vi meget

gerne vil køre samhandel med andre lande omkring vores levende ressourser, uden alt for mange

forhindringer. Vores minimale tilskud til fangere og landmænd anses for at konkurrenceforvridende

i forbindelse med verdenssamhandelen.

Vi vil også opfordre til at man også arbejder på at forandre indstillingen til det at være

selvforsynende. Tak.

Vittus Mikaelsen, suppleant til 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Næste taler er Atassut’s ordfører Augusta Salling.

Augusta Salling, Atassuts ordfører.

Tak. Vi siger også tak til Landstinget for deres svar til vores indlæg.

Vi mener at det har sin vigtighed, at vi følger godt med og deltager i det nordiske samarbejde.

Derfor kan man opnå fælles samarbejde og få mulighed for at hente større kræfter.

Vi har også i vores indlæg sagt at det vil være en hjælp, hvis vi bliver støttet af de nordiske lande i

forbindelse med handelen med sælskind. Derved er det vigtigt at jordens befolkning kan få støre

udbytte af det.

17


Vi ved også at der bliver større interesse omkring besejlingen nord om Grønland. Derfor er det

vigtigt, at vort land sidder med under forhandlingerne og er med til at fastslå, på hvilke punkter vi

skal være varsomme.

Fordi vi kan regne med, at vi bliver ramt hårdest, såfremt der skulle ske en forurening.

Siumut’s ordfører har sagt at der køres med besparelser i de nordiske lande, dertil vil jeg gerne sige,

at dette er rigtigt og ministrenes forslag har skabt røre blandt partierne.

De er blevet enige om, at de skal finde arbejdsmetoder til for fremtiden, at kunne få projekter

igennem uden forhindringer. Dette vil vi herfra gerne være med til, fordi det kan komme til at

berøre nogle sager, som kan være af afgørende ting for Grønland.

Inuit Ataqatigiit har sagt at vi kan blive berørt af den globale mangel på fødevarer. Dette er sket.

Landsmændende og fåreavlerne er allerede blevet hardt ramt økonomisk i forbindelse med

anskaffelse af foder, som følge af den globale fødevaremangel.

Derfor må vi også være årvågne overfor disse områder. Det er sandt at næringsdrivende har et stort

behov for at blive støttet. Ikke kun med tilskud, men også med hensyn til at der skal banes vej for

dem.

Derfor er det vigtigt at vi deltager i de forskellige arbejdsgrupper og gør vores indflydelse. Tak.

Vittus Mikaelsen, suppleant til 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Næste taler er uden for partiernes ordførere Aleqa Hammond, Siumut. Dernæst bliver

Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender.

Aleqa Hammond, Udenfor partiernes ordførere, Siumut.

Jeg siger tak.

Vores udenrigspolitik vedrører ofte fisk og hvaler. Det har stor indflydelse for vores behov for

fødevarer og stor indflydelse på økonomien.

Men det er også vigtigt, at vi i vores fremtidige arbejde tænker, på at det politisk ikke kun er fisk og

hvaler det drejer sig om.

18


Der er også nogle udfordringer i forbindelse med infrastrukturen. Man bliver mere interesseret i

vores muligheder indenfor energiforsyningen. Forsvarsmæssigt ser man meget på de arktiske egne.

Hele jorden deltager i kampen om Nordpolen. Det rører os meget at turismeområdet er øget meget.

Vores projekter i forbindelse med samhandel og i forbindelse med forurening bliver ramt, for at

nævne nogle eksempler.

Derfor et det meget vigtigt, at vi udarbejder vores politik for de arktiske lande, ud fra samfundets

behov, og tilpasser den fordi vi også er borgere i verdenssamfundet. Også ud over de vigtige fisk og

hvaler. Tak.

Vittus Mikaelsen, suppleant til 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Den næste er Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender. Dernæst bliver det

Landsstyreformanden.

Per Berthelsen, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Siumut.

Jeg siger tak for tillægsindlæggene. Der er kommet en masse opfordringer frem, dem tager jeg til

mig og sluger dem.

Der skal ikke herske tvivl om at det vi skal komme frem med, skal være ud fra vort lands interesser

og opgaven er at få folk udefra til at bemærke disse.

Med hensyn til sæler og sælskind, er det vigtigt at der bliver flere indhandlingssteder og et af de

vigtigste punkter man skal arbejde med, er at få gode priser ved handel.

Vi snakker jo jævnligt med EU’s fiskerikommissær, og sådan skal det være. Jeg kan også oplyse at

der er planer om, at tage til Bruxelles, hvor hensigtem er at skulle lave oplysning om og udredning

omkring havpattedyr.

Men jeg har nu taget opfordringerne til efterreting og jeg har siddet og noteret, og jeg vil sige at der

vil blive arbejdet for at oplysningerne laves tydeligt og udfra vort lands interesser.

Vittus Mikaelsen, suppleant til 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Det var Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender. Den næste er

Landsstyreformanden.

19


Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Jeg vil gerne præsicere noget som Inuit Ataqatigiit’s ordfører Ane Hansen kom frem med og

som kan opfattes som om Landsstyret ikke har lavet oplysningskampagner.

Det forholder sig ikke sådan, Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst er i EU for holde møder

om sælskind. Jeg kan også oplyse at jeg har haft kontakt med Nunavut’s Landsstyreformand

omkring en eventuel samarbejde omkring oplysningskampagner.

Det er ærgerligt at dette ikke er blevet til noget, dette skyldes at han bliver forhindret i sit arbejde af

den Canadadiske regering, de har ikke samme åbenhed omkring deres arbejde, som vi har med den

danske regering.

Dette er uden vores vidende så nået frem til EU, vel sagtens for at forhindre vores deltagelse, jeg

forstår det sådan, at han er blevet påduttet til at gøre det. Dette er en skam, fordi vi ellers i fælles

front ellers er meget stærke.

Men Landsstyret anstrenger sig forbindelse med sælskind, vi har til stadighed kontakt med EU’s

ledere, men vi er nødt til at anstrenge os meget, når følelserne kommer ind i spillet, kan det være

svært at opnå noget politisk.

Derfor kan indflydelsen være meget lille. Men vi stopper ikke der, vi har inviteret Kinas

ambassadør, der skal vi tale om samhandelsmuligheder vedrørende sælskind.

Jeg håber at det får en vellykket udgang, men det beror også på forholdene i Kina, men vi har

orienteret ham om hvad det er vi skal tale om.

Vi anstrenger os, der er ingen, som ikke laver noget. Vi anstrenger os sammen med ICC, dertil vil

jeg gerne rose ICC, som ud over Landsstyrets arbejde, har gjort meget for os på dette punkt. Jeg

håber at deres arbejde får indflydelse engang i fremtiden.

Men landsstyret anstrenger sig hårdt, vi anstrenger os fordi, vi med hensyn til sælskind er nået et

punkt, hvor vi er nødt til at kæmpe.

Vittus Mikaelsen, suppleant til 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

20


Det var Landstingsformanden. Hvis der ikke er flere, der har rakt hånden op, er vi færdige med

punkt 78 vedrørende Nordisk Redegørelse, hvor partierne har taget den til efterretning og man har

fra Landsstyrets side lovet, at man vil tage indlæggene med i det videre arbejde.

Næste dagsordenspunkt nr. 98.

21

More magazines by this user
Similar magazines