Mundpleje, hvor der er specielt behov - Zendium tandpasta

Mundpleje, hvor der er
specielt behov
professional dental care

Forord
Denne pjece er udarbejdet af Gunhild
Langballe og Margrethe Skov. Begge
er autoriserede tandplejere og har
en lang og bred klinisk erfaring med
mundpleje på den kompromitterede
patient. Pjecen udkom første gang i
udgave.
Pjecen er ikke evidensbaseret,
men er en beskrivelse af praktiske
erfaringer.
Gunhild Langballe og Margrethe Skov
er der suppleret med billeder af hyppige slimhindeproblemer.
Mundhulen er et af menneskets mest følsomme og intime områder.
side 19
kigge dem i munden. Det kan derfor være vanskeligt for plejepersonalet
at få adgang til mundhulen.
Det er heller ikke altid, at plejepersonalet bryder sig om at børste tænder
på en patient, hvis munden ikke er ren.
Hvad skal der observeres, hvad er sundt, og hvad er patologisk?
Munden og dermed tænderne har ikke blot betydning for vores udseende
og vores tale, men er en meget vigtig del af fordøjelsessystemet. Smerter
i munden gør det vanskeligt at spise, medfører ofte uønsket vægttab
samt problemer med fordøjelsen. Derudover forringes patientens
livskvalitet betydeligt.
I plejepersonalets uddannelse bliver der oftest kun brugt et par
timer til mundhulen. Der bliver måske praktiseret tandbørstning på
medstuderende/-elever, som almindeligvis er unge mennesker uden
mundproblemer.
Vores håb med denne pjece er, at læseren får opdateret sin faglige viden
og derved kan medvirke til at opprioritere mundplejen hos patienter med
særlige behov.
Klinisk konsulent hos zendium Lene Heilskov har ydet faglig støtte i udarbejdelse af pjecen.

Indholdsfortegnelse
Tandsygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Non-oral-ernærede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Spyt og dets betydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Værktøjskassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Teknik, hvor der ikke er kooperation . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tandprotetiske erstatninger og pleje . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Midler til forebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre mundskyllemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Spyterstatninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Den tørre mund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Mundpleje efter strålebehandling, hvor
spytkirtler er blevet påvirket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Eksempler på en sund mund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Eksempler på hyppige slimhindeproblemer . . . . . . . . . . . . . . . 19
4
5
7
7
9
11
12
13
14
14
16
17
18

4
Tandsygdomme
Mundhulens mikroflora findes på slimhinder og tænder. Den optager
plads og næring, så nye og patogene mikroorganismer har svært ved at
formere sig. Derfor er mundfloraen med til at beskytte mennesker mod
sygdomme. På tænderne kan mundfloraen danne belægninger også
kaldet tandplak. Forstyrres disse belægninger ikke, kan plakken blive så
tyk og have en sammensætning, der kan medvirke til tandsygdomme, fx
caries og tandkødsbetændelse, der også kan udvikle sig til parodontitis.
Forstyrres disse kolonier ikke ved fx grundig tandbørstning, dannes der
belægninger (plak).
Plak er årsag til huller – caries – i tænderne og tandkødsbetændelse.
Tandkødsbetændelse / parodontitis
Sundt tandkød er blegrødt med en nubret overflade og ligger stramt ind
til tanden.
Ved tandkødsbetændelse forårsager bakteriebelægningerne langs
tandkødsranden betændelse.
Udviklingen fra tandkødsbetændelse (gingivitis) til parodontitis
Sundt tandkød Tandkødsbetændelse Paradentose
skyldes en ændring af mikroorganismerne kombineret med et
ændret immunforsvar i området. Klinisk ses samme symptomer ved
tandkødsbetændelse og parodontitis, men destruktionen omfatter
nu ikke kun tandkødet men også de dybereliggende fibre og knogle.
Tanden bliver efterhånden løs.
Tandkødet bliver mere og mere rødt og blødende, hvis belægningerne
får lov at udvikle sig.
Huller i tænderne – caries
Bakterierne formerer sig, når de har gunstige vækstvilkår. Som led i
bakteriernes stofskifte dannes der syre. Syren opløser emaljen. Får
plakken lov til at udvikle sig i fred, kan emaljen afkalkes, hvilket ses som
en hvidlig misfarvning, der føles ru på tandens overflade.
Disse afkalkninger kan heles igen, når tandoverfladen holdes helt fri for

akteriebelægninger, idet kalk i spyttet vil udfældes i den ru overflade,
som herved heles.
Børstes belægningerne ikke væk, får afkalkningen derimod lov til at
fortsætte, og tandoverfladen vil gå helt i stykker. Nu kan hullet ikke
mere hele af sig selv – uanset hvor ren tandoverfladen holdes. Hullet
skal repareres hos tandlægen.
Forebyggelse
Forebyggelse af ovennævnte sygdomme kræver god mundhygiejne og
gode kostvaner.
For at få caries skal der være tre faktorer til stede i munden, nemlig
tænder, bakterier og kost (sukker).
Dette illustreres ved Key’s Triade, hvor disse tre faktorer er til stede i
figurens centrum.
Vi kan påvirke alle tre faktorer og herved reducere risikoen for
caries. Det gøres ved:
- Ændre kostvaner
- mindre sukkerindhold
- God mundhygiejne
- fjerne plak
- At styrke tænderne
med fluor
Føde
Ernærings-
substrat
For at udvikle tandkødsbetændelse
skal der kun være to
faktorer til stede, nemlig tænder
og plak.
Her kan risikoen reduceres ved at fjerne
al plak fra tænderne omkring tandkødsranden.
Tænder
Værtsorganisme
Caries
Bakterier
Mikroorganismer
Søde drikkevarer
Det er en kendsgerning, at alvorligt syge har behov for hurtige kalorier
og proteiner. Det første opnås gennem søde drikke. Proteinerne opnås let
og effektivt gennem mælkeprodukter, som samtidig virker smørende på
sårbare slimhinder.
Både søde mælkeprodukter og søde drikke giver øget tendens til cariesaktivitet,
fordi det indtages løbende hen over hele døgnet. Hvis der ikke
foretages en grundig mundhygiejne mindst en gang i døgnet, påføres
5

6
patienterne endnu et problem – nemlig en dårligere tandstatus end før
indlæggelsen.
Dette problem kan synes minimalt i forhold til patientens almensituation,
især hvis der er tale om en livstruende tilstand. Men så snart den akutte
fase er overstået, bør der også foretages en prioritering af mundhygiejnen.
Spyttet har en naturlig evne til at neutralisere den syre, bakterierne
producerer, men det tager ca. 1 - 1½ time under normale omstændigheder.
Det er altid en god idé at skylle munden med rent vand eller
danskvand. Herved bliver det resterende sukker fortyndet, men det
erstatter dog ikke en tandbørstning.
Ved nedsat spytproduktion er det ikke tilstrækkeligt at foretage
tandbørstning kun en gang om dagen. Her er det vigtigt altid at have en
ren mund. Er det ikke muligt at børste tænder efter hvert måltid, er en
grundig mundskylning med vand/danskvand vigtig – ikke sukkerholdige
drikke. Ligeledes vil brug af zendium Saliva Fugtgel lindre.
Se i øvrigt under afsnit hvor der ikke er kooperation.
Mundtørhed medfører ud over øget risiko for caries og tandkødsbetændelse
også risiko for candida. Tørre slimhinder kan være
smertefulde og føles brændende, og det kan være meget ubehageligt,
hvis maden er for krydret.
Se endvidere afsnittet om spyt og dets betydning på side 7.
Vores erfaring
At have rene tænder og fugtige slimhinder er en lille, men også en
essentiel del af den enkelte patients livskvalitet. Det er også vores
erfaring, at det ikke er særlig nemt at børste tænder på andre, og
med manglende evne til at samarbejde kan det være en næsten
umulig opgave. I øvrigt gør vi opmærksom på, at det kan være meget
ubehageligt for patienten at få børstet tænder af andre. Skal patienten
ligge ned eller sidde op? Hvor meget kan patienten selv klare, og
hvornår skal der hjælp til?
Mundpleje er også et spørgsmål om prioritering. Hvilke andre plejeopgaver
er der hos den enkelte patient?
Når vi ser på patientens daglige hygiejne, oplever vi tit, at mundplejen
er det sidste, der udføres. Vi har været i dialog med studerende og
færdiguddannet personale om, hvorfor mundpleje udføres til sidst i
seancen? Det kan der ikke gives noget klart svar på.
Vi foreslår derfor, at mundplejen foretages som det første i
hygiejne-forløbet.

Det begrunder vi med:
• At patienten er mere oplagt og mindre træt i starten af seancen end i
slutningen.
• At plejepersonalet, der arbejder med patienten i dette forløb, giver
patienten mulighed for at have en ren mund at kommunikere med.
Munden er nu hverken fuld af madrester eller indtørret slim. Og ikke
mindst har patienten en mulighed for at udstråle velvære og en god
ånde.
• At der som regel, når hygiejneseancen er slut, bliver sat forskellige
drikkevarer ind til patienten. Når mundplejen foretages som det første,
giver det mundhulen en chance for at få lidt ro i rene omgivelser.
• At hvis patienten er for træt i slutningen af seancen og ikke orker at
skulle have børstet tænder på dette tidspunkt, er det en let løsning at
lade ham/hende få noget at drikke og så vende tilbage til mundplejen
senere. Men hvornår bliver det …?
Non-oral-ernærede
Den non-oral-ernærede patient er svækket og er derfor ekstra
modtagelig for luftvejsinfektioner. Hvis denne patient ikke får renset
munden og tænderne grundigt, vil der i denne i løbet af et par dage
opstå dårlig ånde. En egentlig tandkødsbetændelse vil udvikle sig i
løbet af cirka tre dage.
Bagest på tungeryggen sker der samtidig en proces, hvor særlige
mundhulebakterier danner en svovlholdig forbindelse, der medfører
dårlig ånde. Derfor omfatter god mundpleje både tandbørstning og
rensning af tungen med en lille ekstra blød børste eller mundplejepind.
Se side 11.
Den dårlige ånde kan også stamme fra svælget eller maven.
Spyt og dets betydning
Mindst 10 % af befolkningen har mundtørhed og 30 % af befolkningen
over 65 år antages at have problemer med mundtørhed. Gener med
mundtørhed forringer patientens livskvalitet.
7

8
Spyttet har talrige funktioner
• Spyttet har en beskyttende virkning på mundhulens slimhinder og
tænder.
• Spyttet har en rensende effekt på tænderne efter et måltid. Det
indeholder stoffer, der genopretter mundhulens neutrale pH efter
indtagelse af føde
• Spyttet har bl.a. baktericide, fungicide og antivirale egenskaber.
Den initiale fordøjelse starter i mundhulen, hvor særlige spytenzymer
spalter føden.
Det er meget vigtigt for tænderne, om der er meget eller lidt syre,
omkring dem. Er der meget syre, går tandens hårde mineral i opløsning.
Mængden af syre måles i såkaldte pH-værdier, og vores tænder har det
bedst i et neutralt miljø med pH på cirka 7. Spyttet er under normale
omstændigheder i stand til at genoprette neutralt pH i mundhulen igen
i løbet af 1 – 1½ time, og særlige bestanddele i spyttet vil reparere den
opståede skade på tandvævet.
Følger af mangel på spyt = xerostomi (mundtørhed):
Ændringer i mundhulens flora
som kan medføre
• Ubehag/sarte slimhinder
• Øget cariesaktivitet
• Tandkødsbetændelse
• Parodontose
• Svampeinfektioner
• Dårlig ånde
Forringelse af livskvaliteten idet
det påvirker
• Talefunktionen
• Spisefunktionen.
• Mave / tarmfunktionen
Forskellige medikamenter/behandlinger kan nedsætte
den naturlige spytproduktion.
Det kan bl.a. være:
• Psykofarmaka
• Morfikapræparater
• Kemoterapi
• Vanddrivende
• Strålebehandling på hoved- og halsregionen
Desuden kan systemiske sygdomme såsom diabetes og neurologiske
sygdomme påvirke spytsekretionen.

Værktøjskassen
Hvad er der i patientens toilettaske?
Hvis der er behov for, at patienten skal have hjælp til mundpleje, er det
en god idé at orientere sig om patientens daglige vaner. Spørg ind til
patientens rutiner og hjælpemidler.
Nedenfor er beskrevet anvendelsesmetoder og brug af de almindelige
hjælpemidler til daglig mundpleje.
Tandbørste
Brug en blød tandbørste med et lille hoved og et skaft, der ligger godt i
hånden.
Læg børsten på overgangen mellem tandkød og tand (tandkødsrand)
som vist på billedet, og børst med små vandrette/cirklende
gnubbe-bevægelser. Børst med let pres, så hårene renser ind mod
mellemrummene og ved tandkødsranden.
Gå systematisk frem. Begynd fx ved den bageste kindtand i overkæben
og børst indvendigt hele vejen rundt.
Flyt børsten til den udvendige side af overkæben og børst alle flader
her. Til sidst afsluttes med tygge-fladerne, og underkæben børstes på
samme måde. Det er vigtigt, at bevægelserne hele tiden er små, så
børstehårene kommer godt ind mod mellemrummene.
Elektrisk tandbørste
Mange vælger i dag at bruge elektrisk
tandbørste og kan have stor gavn af dette.
Dette gælder generelt patienter, hvor
motorikken er nedsat, fx gigt-patienter.
En el-børste er også til stor gavn for
plejepersonalet.
Når der børstes med el-tandbørste, bliver
tandbørstningen mere simpel at udføre.
Man skal kun lægge børsten rigtigt an, idet børsten selv udfører de
korrekte cirkel bevægelser.
• Kom tandpasta på børsten:
Vent med at tænde for el-tandbørsten, før du holder den mod
tænderne, for at undgå, at tandpastaen sprøjter.
• Indersiden:
Placer børsten vandret og bevæg den langsomt langs tandkødsranden.
Brug et par sekunder på hver tand.
9

10
• Ydersiden:
Bevæg tandbørsten ligeledes langsomt fra tand til tand langs
tandkødsranden.
• Tyggeflader:
Børst tyggefladerne og brug et par sekunder på hver tand. Sæt
børstehårene let mod tænderne, og lad børsten gøre arbejdet.
Tandtråd
Afriv et passende
stykke tandtråd,
ca. 30 – 40 cm.
Sno tråden om
2 fingre, eller
bind en løkke af
tråden, eller anvend
tandtrådsholder.
Før forsigtigt tråden
ind mellem tænderne
Sno tråden om 2 fingre Lad tråden følge tandens
side i mellemrummet
med en savende bevægelse langs den ene tandflade.
Løft tråden over tandkødstoppen, og rens den anden flade i tandmellemrummet
på samme måde.
Husk at lade tråden følge tandens side i mellemrummet, så alle
belægninger fjernes.
Tandstikker
Tandstikker er velegnede til at massere tandkød i et tandsæt, hvor der
er plads mellem tænderne. Tandstikkeren skal være trekantet.
- Fugt tandstikkeren inden den anvendes.
- Vend den brede side mod tandkødet, så den passer til mellemrummet
og udfylder det.
- Før tandstikkeren ind i mellemrummet, til den lige kiler sig let fast,
og bevæg den frem og tilbage ca. 5-10 gange
med et let pres mod tandkødet.
OBS! Tandstikkeren er ikke velegnet, hvor
der tydeligt ses sundt tandkød i
mellemrummene.
Mellemrumsbørste
Mellemrumsbørste er velegnet til
rengøring af store tandmellemrum.
Børsten føres ind i de mellemrum,

hvor den kan glide ind uden at beskadige tænderne og tandkødet. Den
bevæges ind og ud, så begge tandflader i mellemrummet bliver rene.
Solobørste
Børsten har et meget lille børstehoved. Den er let at komme til med,
hvor der kun er lidt plads, fx ved de bageste tænder. Børsten lægges an
med spidsen mod tandkødet, og føres frem og tilbage med let hånd i en
malende bevægelse langs tandkødsranden.
Hele børstebundet presses ind i tandmellemrummet,
som rengøres med
roterende bevægelse.
Børstning af tunge
Med en ekstra blød tandbørste eller mundplejepind ”fejes” toppen af
tungen. Start bagfra og børst fremad. Brug kun vand eller danskvand
på børsten eller mundplejepinden.
Pres ikke for hårdt, da det kan udløse brækrefleksen.
Somme tider kan det være nødvendigt at børste tungen en gang i timen
for at få den ren. Afslut med at smøre med zendium Saliva. Se side 15.
For at undgå utilsigtet luftvejsinfektion hos den svækkede patient
anvendes der klorhexidin 2 gange dagligt.
Teknik, hvor der ikke er kooperation
1. Fjern slim og madrester fra slimhinderne
og tænderne med swabs /
mundplejepinde fugtet i vand eller
dansk vand.
2. Børst tænderne og rens tandmellemrummene.
3. Rens igen med swabs / mundplejepinde
fugtet i vand eller dansk vand.
Her er spidsen af tandstikkeren et godt
redskab til at rense rent med.
4. Rens igen med en swabs / mundplejepinde
fugtet i vand eller dansk vand.
5. Slut af med at applicere Klorhexidin
Gel med en tandbørste eller
mundplejepind.
11

12
Der bruges Klorhexidin Gel to gange dagligt. Er der behov for tandpasta,
bruges det på andre tidspunkter af døgnet.
Hvis det er vanskeligt at nå de bageste tænder, fordi patienten ikke kan
kooperere, kan du føre din pegefinger ind i mellemrummet langs med
tændernes yderside og kindens inderside. Når fingeren når gummerne
bag de bageste tænder i over- og underkæbe, presses forsigtigt det
yderste af fingeren ind på gummerne.
Patienten vil nu automatisk åbne munden og kun blive lidt irriteret af
fingeren.
Det giver nu mulighed for at undersøge og børste bagsiden og tyggefladerne
samt tungen og ganen.
Fugt mundens slimhinder flere gange i løbet af døgnet med danskvand
eller spyterstatning (omtales senere side 14). Husk også at smøre
læberne med en god fed creme (fx Danatekt creme).
Tandprotetiske erstatninger og pleje
Man benytter sig af to forskellige proteser, når det gælder om at erstatte
et delvis tandtab. Man taler om fastsiddende og aftagelige proteser.
Fastsiddende proteser:
Fyldninger, kroner, broer, implantater. Det er erstatninger, der sidder
fast i munden på de naturlige tænder/kæben og erstatter mistet
tandsubstans eller tænder.
Dagligt renhold:
Kroner og broer skal børstes og renholdes som naturlige tænder ved
daglig grundig tandbørstning og evt. ved hjælp af mellemrumsbørste,
tandtråd, tandstikker og/eller solobørste.
Aftagelig protese:
Delprotese og helprotese.
Det er løstsiddende protetiske erstatninger, der erstatter tandtab.
Delprotese:
Der findes to typer, der henholdsvis kan være med støbt stålstel eller
acryl. Herpå er fastgjort de kunstige tænder samt bøjler, der støtter på
de naturlige tænder.

Dagligt renhold af del- og helproteser
Vær opmærksom på, om patienten har hel- eller delprotese.
Proteserne tages ud ad munden, når de skal børstes.
En delprotese er udformet med bøjler, der hviler på de naturlige tænder.
Når protesen tages ud, skal der tages fat omkring bøjlerne med
fingrene og skubbes op/ned.
En uren protese med bøjler giver en høj risiko for caries og
tandkødssygdomme i de naturlige tænder, der støder op til protesen.
Alle flader skal børstes grundigt og skylles af under rindende vand.
Bøjlerne skal også børstes rene.
Proteserne børstes rene med en protesebørste og mild flydende sæbe.
Børstningen foregår over en skål under rindende vand.
De tandløse gummer, ganen og tungen børstes med en blød
tandbørste.
Det er godt at tage aftagelige proteser ud af munden om natten, så
gummerne kan hvile. Opbevar proteserne tørt, så er der mindre risiko
for bakterievækst på protesen.
Midler til forebyggelse
Forebyggelse af caries
Fluorbehandling
Til forebyggelse af caries er fluor et effektivt middel.
I den daglige mundpleje er det derfor vigtigt at bruge fluortandpasta.
Er der risiko for mere udbredt caries, kan nedenstående anvendes
efter aftale med tandplejer/tandlæge:
- Mundskylning med 0,2 % NaF-opløsning (receptpligtig). 10 ml skylles i
et minut hver 14. dag.
- Duraphat fluortandpasta (receptpligtig). Anvendes ved hver
tandbørstning ifølge aftale med tandplejer/tandlæge.
- Fluortyggegummi. En voksen person må tygge op til seks stykker
fordelt over hele dagen (uden recept).
Forebyggelse af tandkødssygdomme
Klorhexidin
Klorhexidin har en bakteriehæmmende virkning i 12 timer. Den rene
mund skylles med 10 ml. Klorhexidin 0,1 % i 1 minut, hvorefter det
spyttes ud. Det gøres to gange dagligt.
Den efterfølgende time må der ikke skylles, spises eller drikkes.
Klorhexidin kan misfarve tænderne/tungen, men kan holdes nede ved
tandbørstning eller kan pudses af ved næste besøg på tandklinikken.
13

14
Skummemidlet i stærkt skummende tandpastaer hæmmer effekten
af klorhexidin, og der skal derfor gå cirka en halv time mellem
tandbørstning og behandling med klorhexidin. Dette gæder dog
ikke tandbørstning med zendium tandpasta eller zendium Saliva.
Skummemidlet i zendium er så mildt, at det ikke interagerer kemisk med
klorhexidinen.
* Interaction between Chlorhexidine Gluconate and Sodium Lauryl Sulfate in vivo. J. clin.
periodontol. 1989: 593-595. Barkvoll P et al.
Andre mundskyllemidler
Saltvand
Skyl munden med tre-fire mundfulde saltvand. Det hjælper til at tynde ud
på slimet i munden. Saltvandopløsning: 2 tsk. køkkensalt til 1 liter vand.
Danskvand
Skyl munden med tre-fire mundfulde danskvand. Det løsner eventuelt
slim og madrester og giver samtidig en frisk mund. Afslut med en
mundfuld postevand. Erstatter ikke tandbørstning.
Kan anvendes flere gange dagligt
og med fordel umiddelbart før
måltiderne for at friske munden op.
Kamillete
Skyl munden med afkølet kamillete
uden sukker (lavet af hele kamilleblomsten),
ikke pose te. Det virker
lindrende på følsomme, tørre og
brændende slimhinder.
zendium mundskyl
med 0,05 % natrium-fluorid kan
også anvendes.
Denne mundskyl er uden alkohol
og er meget mild mod mundens
slimhinder.
Spyterstatninger
Hjemmelavet
1 del glycerol + 1 del vand + et par citrondråber eller en dråbe pebermynteolie
i et glas. Munden skylles med 1-2 ml, og det overskydende
spyttes ud. Denne opløsning har 3 dages holdbarhed i køleskab.

Sugetabletter
På apoteket fås forskellige typer sugetabletter med forskellige
smagsvarianter til at stimulere spytsekretionen
Sukkerfrit tyggegummi og sukkerfrie pastiller
At tygge på et stykke tyggegummi eller en pastil giver bevægelse i
kæberne, og derved stimuleres spytkirtlerne, og munden fugtes.
zendium Saliva Fugtgel
zendium Saliva gel giver en langvarig fugtning af mundens slimhinder.
Anvend en ærtestor mængde 8 x dagligt.
Gel fås på apoteket og matas.
zendium Saliva Fugtgel er udviklet i samarbejde med et forskerteam på
Københavns Universitet.
* Pedersen AM, Andersen LT, Reibel J,
Holmstrup P, Nauntofte B
Oral Findings in patients with primary Sjögren’s syndrome and oral lichen planus - a
premilinary study on the effects of bovine colostrumcontaining oral hygiene products.
Clin Oral Invest (2002) 6: 11-20
Milde og effektive produkter fra zendium
15

16
Den tørre mund
Når patienten trækker vejret gennem munden, og sejt spyt og slim fra
svælget forbliver i mundhulen, vil dette spyt og slim blive til tørre hårde
og stive skorper. Disse skorper kan strække sig fra tungeryggen og op
på ganen, så tungen ikke får fri bevægelighed. Trækkes disse skorper
af med en pincet, vil det efterlade en øm blottet og måske blødende
slimhinde.
Mundpleje på den ekstremt tørre mund:
1. Fugt læbernes inderside, mundvige og derefter ind i kinderne med
vand/danskvand eller zendium Saliva gel. Det giver en bedre
smidighed i vævet.
2. Smør gel ind over tungen og ganen. Brug gerne fingeren for
på denne måde at kunne føle de indtørrede skorper i hele
mundhulen. Når slimhinden begynder at blive blød, vil skorperne
efterhånden løsne sig og dermed kunne fjernes fra munden.
3. Det kan være nødvendigt at anvende en pincet for at få godt fat i
det indtørrede slim. Hvis der er slimet sekret, der smutter
af mundplejepind eller pincet, er gazeswabs egnet til at
gribe fat om slimet. Pas på ikke at trække så meget, at det bløder.
4. Det kan være anstrengende for patienten, at skulle gabe i længere
tid, så det kan være nødvendigt at foretage denne grundige
fjernelse af indtørret slim over nogle timer.
Efter hver rensende behandling, afsluttes der med et frisk lag zendium
Saliva gel, hvorved slimhinderne forhindres i at tørre ind igen Når
ovenstående er foretaget, er det vigtigt at bevare mundens slimhinder
fugtige med zendium Saliva gel.
I oprensningsfasen, som beskrevet ovenfor, anvendes en del gel lokalt.
i mundhulen. Men følges guidelines, er det kun en ubetydelig mængde,
der føres videre i fordøjelsessystemet.

Mundpleje efter strålebehandling, hvor
spytkirtler er blevet påvirket
Patienter, der har modtaget strålebehandling på hoved- og
halsregionen, hvor spytkirtlerne er blevet bestrålet, vil opleve et
delvist eller helt ophør af spytkirtlernes funktion. Det vil umiddelbart
opleves som en forringelse af livskvalitet, idet mangel på spyt
vanskeliggør fordøjelsen.
Se afsnittet om spyt og dets betydning på side 7.
• Det er meget vigtigt, at disse patienter er ekstremt omhyggelige
med deres daglige mundpleje:
- Tandbørstning med fluorholdig tandpasta på en blød
tandbørste efter hvert måltid.
- Grundig rensning af tandmellemrum med eksempelvis
tandtråd, mellemrumsbørste eller tandstikker se siderne 10–11.
• Undgå sukkerholdige drikke eller bolsjer for at smøre
slimhinderne og halsen.
• Skyl munden hyppigt med vand og brug spyterstatninger, se
side 14.
• Forebyggende behandling hos tandplejer / tandlæge minimum
4 gange om året for at undgå tandkødsbetændelse /
paradentose og caries.
Er der givet stråler på kinder og kæbeled, er det vigtigt at holde disse
i god bevægelse hele tiden for at undgå, at led og muskelvæv stivner
med nedsat gabeevne til følge.
På de næste sider ses eksempler på sunde forhold samt eksempler
på hyppige slimhindeproblemer.
17

18
Sunde forhold
Hele læber
Tungeryg
Gane
Under tungen
Tænder og tandkød
Fugtig kind-slimhinde
Tungerand
Billeder er venligst udlånt af: Bo Danielsen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet,
Anne Marie Lynge Pedersen, Tandlægeskolen, Københavns Universitet og Henning Lehmann Bastian
www. tandogmund.dk

Slimhindeproblemer
After Tør blank tungeryg Tør slimhinde
Herpes
Protesegardiner
Svamp i kind og på tunge
Protese Stomatit
Belagt tunge
Patienter med slim-
hinde problemer bør
undersøges af læge
eller tandlæge
19

www.zendium.dk
a/s blumøller
Kundeservice: tlf. 76 33 94 52
Produktinformation Oral Care: tlf. 63 14 12 47