Indsatsplan

xn..vandrdet.e0a.dk

Indsatsplan

Indsatsplan

til beskyttelse af grundvandet

2010


Dato:

Sagsnr.: 200900562-6

Natur- og Miljøafdelingen

Middelfart Kommune

Østergade 21

5580 Nørre Aaby

www.middelfart.dk

UDKAST til

Indsatsplan til beskyttelse af grundvandet, Middelfart 2010.

Med nærværende Indsatsplan ophæves Indsatsplanen for grundvand, Middelfart

2006 – 2010.

Forord

Byrådet i Middelfart har den 6. april 2010 vedtaget, at udsende indsatsplanen for

grundvandsbeskyttelse i Middelfart i offentlig høring. Der er tale om en revision af den plan,

som Fyns Amtsråd vedtog 6. marts 2006. Planen dækker den østlige del af Middelfart by og

området umiddelbart øst for byen.

Gennem tiden har der været store udfordringer for drikkevandsforsyningen i

Middelfartområdet. Sidst i 1970erne gav tørre år anledning til saltvandsindtrængning i boringer

ved Strib, og 1980ernes store vandforbrug satte spørgsmålstegn ved, om det var muligt at

indvinde grundvand nok til at dække behovet. Derudover begyndte der at vise sig problemer

med vandkvaliteten i form at forhøjet indhold af nitrat, pesticider og miljøfremmede stoffer.

Imidlertid skete der op gennem 1990erne et betydeligt fald i vandforbruget, og dette lettede

presset på grundvandsforekomsterne.

Den seneste kortlægning viser, at der kan indvindes tilstrækkeligt grundvand af god kvalitet til

sikring af Middelfarts drikkevandsforsyning. I området mellem Staurby og Røjle ligger en indtil

videre uudnyttet grundvandsforekomst. Sammen med vandledningen under Lillebælt er der

således tilstrækkelig forsyningskapacitet omkring Middelfart by og området øst herfor.

Imidlertid er den naturlige beskyttelse af grundvandet flere steder dårlig, og der er behov for

at gøre en indsats for at bevare en god drikkevandskvalitet. I vandværkernes

indvindingsområder er der behov for en ændring i håndteringen af gødning og pesticider, som

anvendes på disse arealer.

Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i Middelfart er udført af Middelfart Kommune i

samarbejde med vandværkerne og landbrugsorganisationerne.

1. Resumé

Telefon +45 8888 5500

Direkte +45 8888 4836

Fax +45 8888 5501

Rikke.Clausen@middelfart.dk

Indsatsområde Middelfart har et areal på i alt 34,6 km 2 og omfatter oplandet til Strib,

Staurbyskov, Svenstrup, Vejlby Fed og Skrillinge-Russelbæk vandværker. De fem vandværker

har en samlet indvinding på godt 1,25 mio m 3 om året (2008). Forsyningsselskabet TRE-FOR

Vand, der ejer Staurbyskov og Svenstrup vandværker er, med en indvinding på godt 880.000

m 3 , den største indvinder i området.

Den naturlige beskyttelse af grundvandsforekomsterne i indsatsområdet er begrænset. Dårligst

er den i området omkring Staurbyskov vandværk, hvor der helt mangler beskyttende lerlag


over grundvandet. Forurening fra jordoverfladen har derfor let ved at trænge ned i

grundvandet, der flere steder er forurenet med nitrat og pesticider.

I indsatsområdet findes der i alt 16 forurenede grunde, der vurderes at udgøre en mulig

trussel mod grundvandet.

Kortlægningen har vist, at der er tilstrækkeligt grundvand i indsatsområdet til at dække

behovet for drikkevand. Forsyningssikkerheden er tilfredsstillende, efter etableringen af en

vandledning under Lillebælt med forsyningsledninger fra TRE-FOR Vand til de øvrige

vandværker. Størstedelen af drikkevandet bliver dog fortsat indvundet fra de fynske

kildepladser. Bevaring af disse kildepladser kræver, at der gøres en indsats for at beskytte

grundvandet. De væsentligste tiltag til denne beskyttelse er:

1) Udpegning af indsatsområder for nitrat på 7,4 km 2 svarende til 22 % af det kortlagte

område. Her må nitratudvaskningen ikke øges, og der skal gøres en aktiv indsats for at

nedbringe udvaskningen. I den første planperiode 2006-2010 blev det undersøgt, om

der var mulighed for statslig skovrejsning. Der var ikke støtte fra lodsejerne til

skovrejsning. Middelfart Kommune stiller vilkår til husdyrbrug om ændret

gødskningspraksis (miljøgodkendelser).

2) Udpegning af indsatsområde for pesticider på 1,19 km 2 af det kortlagte areal svarende

til 3,5 % af det kortlagte område. Her er grundvandet meget sårbart overfor

pesticidforurening. Her skal vandværkerne søge at indgå aftaler med jordejerne om

pesticidfri drift.

3) Prioritering af oprydningen på de forurenede grunde i indsatsområdet. Formålet med

prioriteringen er at minimere risikoen for forurening af de vigtigste kildepladser i

indsatsområdet. Denne prioritering er sat i gang i den første planperiode 2006-2010, og

16 forurenede grunde er enten under oprydning, undersøgelse, eller endnu ikke

undersøgt.

2. Indledning

I 1998 vedtog Folketinget en ændring af Vandforsyningsloven. Ved ændringen fik de

daværende amter til opgave at kortlægge grundvandet og udarbejde indsatsplaner for

grundvandsbeskyttelse i indsatsområderne. Kortlægningen ligger nu i Statens Miljøcentre,

mens en ny bekendtgørelse i 2006 overdrog udarbejdelsen af indsatsplanerne til kommunerne.

Hvad er en indsatsplan?

En indsatsplan har til formål at sikre grundvandet mod alle forureningskilder. Den beskriver,

hvad der konkret skal gøres for at beskytte grundvandet og dermed sikre forsyningen af rent

drikkevand. Et vigtigt element i indsatsplanen er endvidere et overvågningsprogram, der skal

kontrollere, at forureningen af grundvandet holdes under det målsatte niveau. Overvågningen

danner grundlag for at vurdere, om den vedtagne indsats er tilstrækkelig. Indsatsplanen tages

op til vurdering hvert 4 år.

Før udarbejdelsen af den første indsatsplan (2006-2010), blev der foretaget en kortlægning af

grundvandet. Resultatet af kortlægningen dokumenterer grundvandsmagasinernes kvalitet og

udbredelse, den naturlige beskyttelse af grundvandet og forureningskilderne. Kortlægningen er

fortsat grundlag for de konkrete tiltag i nærværende reviderede indsatsplan. I 2013 foretages

en vurdering af, om der er baggrund for en revidering af nærværende plan.

Indsatsområde Middelfart

I regionplanen, der nu er ophævet til Landsplandirektiv, blev der foretaget en prioritering af

indsatsområderne. Indsatsområde Middelfart er udpeget som et indsatsområde med højeste

prioritet. Dels er grundvandsressourcerne ved Middelfart begrænsede i forhold til

2


vandværkernes behov, og dels er grundvandet flere steder forurenet af pesticider, nitrat og

truet af forurening fra forurenede grunde.

Figur 2.1 Afgrænsning af indsatsområdet og placering af vandværkerne.

Den tekniske arbejdsgruppe

I forbindelse med udarbejdelsen af den reviderede indsatsplan har der været nedsat en

teknisk arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra vandværkerne,

landbrugsorganisationerne og Middelfart Kommune.

Læsevejledning

3


Indsatsplanen er bygget op, så det vigtigste kommer først. Handlingsplanen præsenteres i

kapitel 3. Her kan man læse, hvordan grundvandsressourcerne i området skal udnyttes og

hvilke tiltag, der skal gennemføres for at beskytte grundvandet.

I kapitel 4 præsenteres en opsummering af grundlaget for udarbejdelsen af handlingsplanen.

Her beskrives vandindvindingen i området, geologien, grundvandet, arealanvendelsen og

forureningskilderne. Afslutningsvis beskrives områderne, der er sårbare overfor forurening.

For en mere detaljeret beskrivelse af grundlaget for handlingsplanen henvises til litteraturlisten

i bilag 3.

En oversigt over tiltagene i handlingsplanen fremgår af bilag 1 og kan læses uafhængigt af den

øvrige indsatsplan. Det fremgår af oversigten, hvem der er ansvarlig for at gennemføre

tiltagene og tidsplanen herfor.

3. Handlingsplan med oversigt over indsatser

Status for indsatser

Indsatsplanen 2006-2010 fremlagde en handlingsplan for indsatserne med dertil hørende

tidsplan for gennemførelsen af disse.

Nedenfor præsenteres handlingsplanen for den fremtidige vandindvinding og

grundvandsbeskyttelse i Indsatsområde Middelfart. Handlingsplanen tager udgangspunkt i, at

kortlægningen viser, at der er tilstrækkeligt med grundvand i indsatsområdet til at dække

Middelfart Kommunes behov for drikkevand.

Status for indsatser i handlingsplanen

Fokusområde Indsats Status 2010

Tilpasning af vandindvinding Udnyttelse af kildeplads øst Ingen værker ønsker at

for Staurby.

udnytte kildepladsen.

TRE-FOR Vand overvejer ny

kildeplads uden for

indsatsområdet.

Nitrat Indsatsområde med hensyn Det er indtil videre ikke

til nitrat. Skovrejsning i muligt at rejse skov i området

oplandet til Staurbyskov, pga. manglende

Strib og Vejlby Fed

vandværker.

lodsejertilslutning.

Lodsejeraftaler

Miljøgodkendelser af

husdyrbrug.

Pesticider Intensiveret tilsyn med

planteavlsbrug.

Lodsejeraftaler

Vandværker ønsker ikke at

indgå dyrkningsaftaler.

Der stilles vilkår om

nitratudvaskningen i

Miljøgodkendelser af

husdyrbrug.

Tilsyn på planteavlsbrug

hører under

Plantedirektoratet.

TRE-FOR Vand planlægger

aftaler med lodsejere på

sårbare arealer med stor

infiltration.

Kampagne med fokus på Pjece udarbejdet og planlagt

privates brug af pesticider. udsendt til biblioteker.

Forurenede grunde Undersøgelse og oprensning En grund er under

4


af i alt 16 forurenede grunde

– heraf 8 med høj prioritet

Spildevand Ingen tiltag

Gamle brønde og boringer Sløjfningskampagne vedr.

ubenyttede brønde og

boringer. Skærpede krav til

anvendelse af private brønde

og boringer på ejendomme,

der er tilsluttet

vandværkerne.

Overvågning 6 af det tidligere Fyns Amts

undersøgelsesboringer er

overtaget af vandværkerne

Tabel 3.1 Oversigt over indsatser.

Tilpasning af

boringskontrollen på

Staurbyskov og Strib

vandværker på baggrund af

pesticidanvendelsen i

beskyttelseszonerne.

revurdering; tre grunde er

undersøgt og 12 grunde er

endnu ikke undersøgt.

Miljø- og Forsyningsudvalget

har vedtaget retningslinjer for

anvendelse af private brønde

og boringer.

TRE-FOR Vand har overtaget

5 af overvågningsboringerne,

mens Vejlby Fed Vandværk

har overtaget 1 boring i

sommeren 2009.

Boringskontrollen indeholder

analyser for pesticider, der

anvendes i oplandet, og som

det er muligt at analysere.

Forsyningssikkerheden på vandværkerne er forbedret væsentligt med etableringen af

vandledningen under Lillebælt og forsyningsledninger fra TRE-FOR Vand til de øvrige

vandværker. Efter etableringen af vandledningen under Lillebælt medfører trykforskellen

mellem ledningsnettet i Jylland og på Fyn en årlig import af drikkevand på op til 300.000 m³,

hvilket svarer til ca. 23 % af indvindingen på vandværkerne i indsatsområdet. Dette har

mindsket presset på TRE-FOR Vands kildepladser ved Svenstrup og Staurbyskov. Efter

etableringen af vandledningen under Lillebælt er det dog fortsat målet at indvinde størstedelen

af drikkevandet lokalt (Middelfart Kommune, 2005).

Vandledningen åbner dog på længere sigt mulighed for import af op til 1 mio. m³ drikkevand

om året i perioder, hvor forurening eller tekniske problemer gør det nødvendigt. Det vil dog

kræve en udbygning af ledningsnettet i Jylland. Kortlægningen viser dog, at bevaring af

kildepladserne i indsatsområdet kræver, at der gøres en aktiv indsats for at beskytte

grundvandet. Hvad denne indsats omfatter, er sammenfattet i ovenstående tabel.

Indsatsen er beskrevet udførligt i nedenstående afsnit.

3.1 Tilpasning af vandindvindingen

Med henblik på at sikre forsyningen af rent drikkevand har der været behov for en gradvis

tilpasning af vandindvindingen i indsatsområdet. Således undersøger TRE-FOR Vand, der ejer

Staurbyskov og Svenstrup vandværker muligheden for at etablere ny kildeplads øst for

Svenstrup Vandværk uden for Indsatsområdet. Der er tale om mulig indvinding fra den

”begravede dal”, der løber ind i indsatsområdet ved Kauslunde. Strib Vandværk har undersøgt

muligheden for at anvende den grundvandsforekomst inden for indsatsområdet, som

kortlægningen afslørede. Forekomsten ligger i et område med få forureningskilder og en

forholdsvis god naturlig beskyttelse mod nitrat (jf.figur 3.1). Grundvandsforekomsten findes i

det samme magasin som vandværkerne i indsatsområdet indvinder fra i dag, men området

nordøst for Staurby er uudnyttet. Her er der således mulighed for at etablere en ny kildeplads.

Det er uvist hvor meget grundvand, der kan indvindes. Modelberegninger viser, at der kan

5


indvindes mere end 250.000 m 3 om året. Et højt mangan- og jernindhold har dog betydet, at

ingen vandværker er interesserede i at anvende kildepladsen.

Skrillinge-Russelbæk Vandværk

Der er stor risiko for, at vandkvaliteten på Skrillinge-Russelbæk Vandværk forværres på

længere sigt, da der findes mange forureningskilder tæt på vandværket. Der er kendskab til 23

forurenede grunde, der udgør en trussel mod grundvandet, indenfor oplandet til vandværket.

Dertil kommer de talrige diffuse forureningskilder, der findes i byområder. Det fremgår af

retningslinje 7.2.14 i Regionplan 2005, at nye boringer til almen vandforsyning så vidt muligt

skal placeres opstrøms byområder og andre forureningskilder, så boringerne ikke udsættes for

forureningsrisiko. Der er dog indtil videre ikke påvist forurening i vandværkets boringer, men

pga. af forureningstruslen fra byen vurderes vandværket på længere sigt at være nødsaget til

at finde en ny kildeplads udenfor byen. Den eneste alternative indvindingsmulighed findes i

området nordøst for Staurby. Vandværket har givet udtryk for, at det ikke ønsker at deltage i

en udnyttelse af evt. ny indvindingsboring ved Staurby. Værket har en TRE-FORnødvandsforsyning,

som vil komme i brug, såfremt værket bliver ramt af en forurening.

Skrillinge-Russelbæk Vandværk Foto: Troels Bjerre

Staurbyskov Vandværk

Der er ikke behov for en tilpasning af vandindvindingen. Vandværkets kildeplads er godt

placeret, hvor den ligger i dag. Endvidere er der intet der tyder på, at der er risiko for

saltvandsindtrængning ved den nuværende indvindingsmængde. Tværtimod tyder

modelberegninger på, at hele vandværkets indvindingstilladelse på 750.000 m³ om året kan

udnyttes uden risiko for saltvandsindtrængning.

Afværgepumpningen på den nordlige del af kildepladsen forventes at kunne nedtrappes i takt

med, at BAM-forureningen klinger af, hvorved afværgeboringerne kan tages i produktion igen,

eller fortsætte som overvågningsboringer. I perioden 2005 til 2009 (begge inklusive) er der

dog ikke sket nogen nævneværdig ændring i afværgeboringernes indhold af BAM og

Hexazinon.

6


Strib Vandværk

Der vil sandsynligvis på længere sigt være behov for en tilpasning af vandindvindingen.

Årsagen er, at indvindingsmulighederne øst for Strib er meget ugunstige.

Grundvandsforekomsterne er således meget sårbare overfor forurening og dårligt ydende.

Der kan derfor inden længe blive behov for nye indvindingsboringer eller en ny kildeplads, hvis

vandværket fortsat vil være selvforsynende. Den eneste alternative indvindingsmulighed findes

i området nordøst for Staurby. Det er således også denne kildeplads Strib Vandværk, som det

eneste inden for indsatsområdet, har været interesseret i at undersøge. Det vil endvidere være

perspektivløst at genåbne den gamle kildeplads ved vandværket syd for Strib, da kildepladsen

ligger nedstrøms forureningskilderne i Strib og endvidere er meget udsat for

saltvandsindtrængning.

Alternativt kan vandværket forsynes fra TRE-FOR Vand. Via rørledningen under Lillebælt kan

TRE-FOR Vand levere de nødvendige 200.000 m³ om året til Strib Vandværk uden at øge

indvindingen på Staurbyskov og Svenstrup Vandværk.

Strib Vandværk Foto: Troels Bjerre

Svenstrup Vandværk

På længere sigt vil oplandet til vandværket blive mere og mere præget af bymæssig

bebyggelse. Der vil derfor til stadighed være behov for nøje at tilpasse indvindingsstrategien i

forhold til forureningstruslerne i området ligesom det sker i dag ved Rebbelsgrave Losseplads.

TRE-FOR Vand undersøger 2009/2010 mulighederne for ny indvinding øst for Svenstrup i ”den

begravede dal”.

Vejlby Fed Vandværk

Vandværkets kildeplads er godt placeret, hvor den ligger i dag. Når der på længere sigt bliver

behov for nye indvindingsboringer, kan de dog med fordel etableres øst for vandværket, hvor

den naturlige beskyttelse af grundvandet er bedre.

7


Figur 3.1 OSD med angivelse af indvindingsoplande, boringer samt mulig kildeplads.

3.2 Område med Særlig Drikkevandskvalitet – OSD – revideret

Under kortlægningen af indsatsområdet i 2001-2004 blev kendskabet til

grundvandsmagasinernes beliggenhed, naturlig beskyttelse og strømningsforhold, samt de

tilstedeværende forureningskilder forbedret. Efterfølgende kunne indsatsområdets udstrækning

og dermed udstrækningen af OSD revideres.

Ved revisionen blev den sydøstlige grænse af OSD flyttet knap 1 km mod nord, da der ikke

findes betydende grundvandsforekomster i dette område. Status for det berørte områder blev

ændret til et Område med Drikkevandsinteresser (OD).

Nordøst for Kauslunde blev OSD udvidet med henblik på at omfatte de fjerneste dele af

oplandet til Svenstrup Vandværk.

8


Øst for Vejlby blev udbredelsen af OSD reduceret, da kortlægningen viste, at grundvandet

strømmer mod øst i retning af Båring Vig. Der er ingen betydende grundvandsmagasiner i

området på nær en tynd udløber af Middelfartmagasinet. Det berørte område ændrede status

til OD.

Endelig flyttedes den vestlige grænse af OSD op til én km i østlig retning mod bygrænsen af

Middelfart. Det berørte område ændrede status til OD. Baggrunden var, at der i området findes

i alt 36 forurenede grunde, der er en trussel mod grundvandet. Endvidere ligger området

nedstrøms i forhold til de vigtigste grundvandsforekomster og kildepladser ved Middelfart.

Ændringen medførte en nedprioritering af oprydningsindsatsen på de 36 forurenede grunde i

området. Skrillinge-Russelbæk Vandværk indvinder i størrelsesordenen 35.000 m³ vand om

året i dette område. Indvindingen udgør knap 3 % af den samlede indvinding i Middelfart

Kommune. I dag er kvaliteten af det oppumpede vand god. Men det er meget sandsynligt, at

vandkvaliteten med tiden vil blive påvirket af de i alt 23 forurenede grunde, der findes indenfor

oplandet til vandværket. Da hele vandværkets opland endvidere er bebygget, er der også stor

risiko for, at det med tiden vil have en afsmittende effekt på vandkvaliteten. Vandværket

vurderes derfor på længere sigt at være nødsaget til at finde en ny kildeplads

udenfor bygrænsen eller blive forsynet fra TRE-FOR Vand.

3.3 Nitrat

Det fremgår af kortlægningen, at grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat i store dele

af indsatsområdet. Derfor er der udpeget indsatsområder med hensyn til nitrat i de

nitratsårbare områder (jf. figur 3.2). Her må den nuværende nitratbelastning ikke øges, og der

skal gennemføres beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at nedbringe

nitratudvaskningen.

Indsatsområderne med hensyn til nitrat har et areal på i alt 7,35 km². Det er en væsentlig

reduktion i forhold til de 12,9 km², der var udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder i

Regionplan 2005. Der er foretaget en opdeling af indsatsområderne med hensyn til nitrat i

områder med 1. og 2. prioritet med et areal på henholdsvis 2,23 og 5,12 km².

Indsatsområderne med 1. prioritet er koncentreret i området umiddelbart øst for Staurbyskov.

Baggrunden herfor er beliggenheden tæt på Staurbyskov Vandværk og en meget høj grad af

sårbarhed overfor nitrat. For indsatsområderne med 1. prioritet skulle der gøres en indsats for

at nedbringe nitratudvaskningen i perioden 2008 – 2009. For områder med prioritet 2 skulle

der ske en indsats i 2010- 2015. På kortet (figur 3.2) er der ikke skelnet mellem første og

anden prioritet. I miljøgodkendelser af husdyrbrug indskriver og håndhæver Middelfart

Kommune, at udvaskning fra markernes rodzone i disse områder ikke må overstige

udvaskningen fra planteavlsbrug.

9


Figur 3.2 Indsatsområder med hensyn til nitrat.

Bemærk, at udpegningen af indsatsområder med hensyn til nitrat følger primært matrikel- og

markskel. Enkelte steder er grænserne trukket på tværs af matrikler og markblokke for at

opnå en tilfredsstillende overensstemmelse mellem kortlægningen og udpegningen. Et smalt

bælte fra Svenstrup mod sydøst, der er kortlagt som nitratsårbart er ikke udpeget som

indsatsområde med hensyn til nitrat, da området er lille og endvidere ligger perifert. Et mindre

område sydøst for Kauslunde og øst for Vejlby er ligeledes ikke udpeget med samme

begrundelse.

Indsatsområderne med hensyn til nitrat danner grundlag for udpegningen af de Særligt

Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder), til hvilke jordejere kan søge støtte. Planen for

GRØN VÆKST giver mulighed for at søge støtte til 1) Pleje af græs- og naturarealer, 2)

udyrkede arealer og 3) Ekstensivt landbrug. Alternativt kan vandværkerne indgå

10


dyrkningsaftaler direkte med de berørte landmænd. Dyrkningsaftalerne kan finansieres via

vandprisen. I stedet for dyrkningsaftaler med landbruget, kan skovrejsning komme på tale.

Ved skovrejsning reduceres nitratudvaskningen markant og dermed sikres en god

grundvandskvalitet i de nitratsårbare områder. Store dele af indsatsområdet er i Regionplan

2005 udpeget som skovrejsningsområde, hvor der er mulighed for at søge støtte til privat

skovrejsning. Middelfart er endvidere udpeget som et indsatsområde for statslig skovrejsning

(Skov- og Naturstyrelsen, 2003a). Det betyder, at staten er villig til at rejse skov ved

Middelfart, hvis der lokalt er vilje til medfinansiering. Statslig skovrejsning gennemføres ad

frivillighedens vej og har en tidshorisont på op til 30 år.

Figur 3.3 Interesseområde for skovrejsning omkring Staurbyskov og Vejlby Feds boringer.

Der har tidligere været drøftelser mellem staten og Middelfart Kommune om skovrejsning i

skovrejsningsområdet, der er udpeget i Regionplan 2005. Drøftelserne gav intet resultat.

På baggrund af kortlægningen er det muligt at afgrænse interesseområdet for statslig skov-

rejsning mere præcist i forhold til vandindvindingsinteresserne i området (jf. figur 3.3).

Før og under udarbejdelsen af Indsatsplanen 2006-2010 har Staten interviewet lodsejere i

området, men der har ikke været basis for etablering af skov inden for indsatsområdet.

Kortlægningen viser således, at grundvandet er særligt sårbart overfor nitrat i store dele af

oplandet til Staurbyskov Vandværk. Samtidig viser kortlægningen, at en stor del af

grundvandsressourcerne i indsatsområdet findes netop her, og at dette område derfor spiller

en helt central rolle i indsatsplanen.

Interesseområdet for skovrejsning har et areal på i alt 4,19 km². Der er indtil videre ikke

indgået aftaler om skovrejsning mellem vandværker og lodsejere i oplandet til værkerne.

11


Indgås der en aftale om statslig skovrejsning, vil der blive tale om løvskov, der vil blive drevet

ekstensivt med stor vægt på de rekreative værdier. Endvidere vil skoven blive drevet uden

brug af pesticider i henhold til retningslinjerne for god statslig skovrejsning (Skov og

Naturstyrelsen, 2003b).

Ifølge Indsatsplanen fra 2006 skal der ikke gøres en indsats for at indgå aftaler med

landbruget med henblik på at nedbringe nitratudvaskningen til grundvandet, før det er afklaret

om der er mulighed for statslig skovrejsning i oplandet til Staurbyskov Vandværk.

Selvom der indtil videre ikke er indgået aftaler om skovrejsning, er der imidlertid heller ikke

indgået dyrkningsaftaler mellem vandværker og jordejere i området.

3.4 Pesticider

Tilsyn

Middelfart Kommune fører tilsyn med jordbrugsvirksomheder. Der føres tilsyn med store

husdyrbrug hvert 2.-3. år. På mindre husdyrbrug føres tilsyn hvert 5. år. Tilsynet omfatter

blandt andet oplag og håndtering af pesticider.

Ved tilsynene er der tidligere indhentet oplysninger om vaske- og fyldepladser. Middelfart

Kommune vurderer, om der i henhold til Miljøbeskyttelsesloven er behov for at stille krav til

indretningen af vaske- og fyldepladser for at undgå forurening af grundvandet. Imidlertid er

denne del af tilsyn med landbrugsvirksomheder overgået til Plantedirektoratet, ifølge

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af

plantebeskyttelsesmidler, nr. 268 af 31. marts 2009.

På planteavlsbrug, gartnerier, planteskoler og frugtplantager er frekvensen betydeligt lavere,

og der er endnu ikke fastsat en konkret hyppighed. Da disse typer af virksomhed kan oplagre

og håndtere pesticider, er det dog Middelfart Kommunes vurdering, at tilsynet med

virksomhederne skal intensiveres.

TRE-FOR Vand har givet udtryk for, at der generelt ønskes et mere grundvandsrelateret tilsyn

med landbruget, der sigter mod indsamling af detailoplysninger omkring driftsforhold med

fokus på nitrat og pesticider. Hvad angår vaskepladser må dette tilsyn således udføres af

Plantedirektoratet.

Indsatsområde for pesticider

Det fremgår af Regionplan 2005, at det kan være relevant at udpege indsatsområde for

pesticider tæt på indvindingsboringer, hvis grundvandsforekomsterne ligger tæt på

jordoverfladen, grundvandsdannelsen er stor, og grundvandet er ungt.

Disse forhold gør sig gældende i den nordvestlige del af indsatsområdet omkring Strib og

Staurbyskov Vandværk. Her er der endvidere påvist en udbredt pesticidforurening af

grundvandet (jf. afsnit 4.4). Med henblik på at undgå pesticidforurening af grundvandet

fremover skal Strib og Staurbyskov Vandværk søge at indgå aftaler med lodsejere om

pesticidfri dyrkning af jorden i indsatsområdet for pesticider omkring indvindingsboringerne.

Aftalerne kan finansieres via vandprisen. Sådanne aftaler er indtil videre ikke indgået mellem

vandværkerne og lodsejere.

Afgrænsningen af indsatsområdet for pesticider fremgår af figur 3.4. Omkring Strib Vandværks

kildeplads dækker indsatsområdet for pesticider et areal på 40 hektar, og omkring

Staurbyskov Vandværks kildeplads dækker det 79 hektar.

Bemærk, at der i forbindelse med udpegningen ikke er skelnet mellem forskellige former for

12


arealanvendelse. Der er således både udpeget landbrugsarealer, skov og bebyggede områder,

da kortlægningen viser, at disse former for arealanvendelse alle har bidraget til

pesticidforureningen af grundvandet.

Der er ved udpegningen taget udgangspunkt i de områder, der ligger mindre end 300 meter

fra indvindingsboringerne. Dernæst er der foretaget en justering i forhold til grundvandets

strømningsretning. Ved Strib Vandværk betyder det i praksis, at indsatsområdet for pesticider

er gjort bredere opstrøms og smallere nedstrøms indvindingsboringerne. Den samme justering

i forhold til grundvandets strømningsretning er ikke foretaget omkring indvindingsboringerne

på Staurbyskov Vandværk, da indvindingen er væsentlig større, og vandværkets opland derfor

breder sig forholdsvis langt nedstrøms kildepladsen.

Ved udpegningen er det i videst muligt omfang forsøgt at følge matrikel- og markskel.

Grænsen skal fungere som udgangspunkt for konkrete forhandlinger mellem vandværket og

skovejeren.

13


Figur 3.4 Pesticidfølsomme zoner omkring indvindingsboringer.

Andre tiltag overfor pesticider

Med henblik på at mindske risikoen for pesticidforurening af grundvandet i fremtidige

byområder indenfor oplandene til vandværkerne, har Middelfart Kommune tinglyst deklaration

om forbud mod brug af pesticider på areal omfattet af lokalplan 106. Denne praksis vil dog

ikke fremover finde anvendelse, da By- og Landskabsstyrelsen har vurderet, at privatretlige

servitutter ikke er egnede til at beskytte grundvandet mod forurening. Det må derfor

overvejes, om andre indsatser kan tages i anvendelse.

Der er udarbejdet udkast til pjece om korrekt brug af sprøjtemidler. Det er hensigten, at

pjecen skal ligge på biblioteker i området, samt på kommunens hjemmeside.

3.5 Forurenede grunde

På baggrund af kendskabet til forurenede grunde i indsatsområdet samt resultaterne, der

er opnået ved kortlægningen, er der foretaget en prioritering. Prioriteringen er et udtryk for

rækkefølgen, hvormed de forurenede grunde skal undersøges og evt. oprenses. Ved

prioriteringen er der bl.a. set på følgende forhold: Placeringen i forhold til vandværkernes

oplande, den naturlige beskyttelse af grundvandet og forureningens karakter. Resultatet

fremgår af bilag 2. Bemærk, at prioriteringen kun forholder sig til risikoen for forurening af

grundvandet. Er der risiko for f.eks. indeklimaproblemer som følge af forureningen kan det

give anledning til en ændret prioritering.

Der er foretaget en prioritering af de 16 forurenede grunde, der ligger indenfor den reviderede

afgrænsning af OSD. Det skal pointeres, at prioriteringen alene er sket i forhold til de lokale

interesser. Prioriteringen skal efterfølgende indgå i den regionale prioritering. Det kan derfor

tage lang tid, før alle forurenede grunde i indsatsområdet er undersøgt og opryddet.

3.6 Spildevand

Med den nuværende placering af vandværkernes kildepladser er der ingen konflikt mellem

vandindvindingsinteresserne i indsatsområdet og planerne om forbedret spildevandsrensning i

det åbne land. Etableres der en ny kildeplads i området nordøst for Staurby, vil det heller ikke

give anledning til konflikt, da området er ubeboet og de omkringliggende landsbyer er

kloakeret. Indsatsplanen omfatter derfor ingen indsats overfor spildevand. Området er dels

under kloakering, dels etableres en del minirenseanlæg (se p. 32).

3.7 Gamle brønde og boringer

Det er vigtigt at sløjfe boringer og brønde, der ikke længere anvendes, da de ellers kan virke

som transportvej for forurening fra jordoverfladen til grundvandet. Middelfart Kommune

meddeler påbud om sløjfning af ubenyttede eller overflødige brønde og boringer, til hvilke der

ikke kan opnås indvindingstilladelse til erhvervsmæssigt brug. Eventuelle påbudsvarsler om

sløjfning meddeles i henhold til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde

på land (Miljøministeriet, 2007).

14


Figur 3.5 Placering af indvindingsboringer og seks overvågningsboringer .

3.8 Overvågning

I forbindelse med kortlægningen af indsatsområdet udførte Fyns Amt 9 undersøgelsesboringer.

Placeringen af boringerne fremgår af figur 3.5. Seks af boringerne er overdraget til

vandværkerne med henblik på overvågning af grundvandets kvalitet, da de ligger indenfor

eller på kanten af vandværkernes oplande. Analyseparametrene fremgår af tabel 3.2.

Boringerne skal pejles hvert år.

I bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg er der fastsat krav om

overvågning af vandkvaliteten i vandværkernes indvindingsboringer (Miljøministeriet, 2007).

Kommunen har dog mulighed for at stille skærpede krav, såfremt der vurderes at være øget

risiko for forurening af grundvandet. Denne mulighed har Middelfart Kommune tidligere

15


enyttet sig af. Der er således indgået en aftale med Strib Vandværk, hvor der analyseres for

pesticider i alle indvindingsboringer én gang årligt.

Boring Vandværk Analyseparameter Frekvens

analyser/år

Begrundelse

134.1427 Staurbyskov

Klorid 1 Saltvandsindtrængning

Vandværk

fra Lillebælt

134.1428 Staurbyskov Miljøfremmede

½ Forureningsrisiko fra

Vandværk stoffer og pesticider

byområdet.

135.1364 Staurbyskov Nitrat og pesticider 1 Nitratindsatsområder.

Vandværk

Pesticider i grundvand.

135.1365 Svenstrup

Vandværk

Nitrat ½ Nitratindsatsområder.

135.1366 Svenstrup

Vandværk

Nitrat ½ Nitratindsatsområder.

135.1367 Vejlby Fed

Vandværke

Nitrat ½ Nitratindsatsområder.

Tabel 3.2 Analyseparametre og –frekvens for overvågningsboringerne i indsatsområdet.

3.9 Indsatsplanens retsvirkninger

Indsatsplanens retsvirkninger er fastlagt i vandforsyningslovens §§ 13 og 14 om Indsatsplaner

(Bekendtgørelse om indsatsplaner nr. 1430 af 13. 12 2006). Nedenfor beskrives, hvilken

betydning indsatsplanen har for henholdsvis lodsejere, vandværker, og kommuner. Ønskes en

mere præcis og udførlig beskrivelse henvises til vandforsyningsloven.

Lodsejere og andre rettighedshavere

Kommunen eller vandværket kan indgå aftaler med ejere eller indehavere af andre rettigheder

over en ejendom om dyrkningspraksis og andre restriktioner i arealanvendelsen.

Aftaler skal som udgangspunkt indgås frivilligt, og de kan tinglyses på ejendommen. Hvis der

ikke kan indgås aftaler på frivillige vilkår kan kommunen dog ekspropriere råderetten over en

ejendom for at gennemføre en indsatsplan, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 26a.

Vandværker

Hvis et vandværk ønsker at indgå aftale med ejere eller indehavere af andre rettigheder over

en ejendom om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen, skal vandværket

først orientere kommunen. Kommunen har derefter en frist på to uger til at gøre indsigelse.

Hvis kommunen indgår en sådan aftale om dyrkningspraksis mv., kan vandværket efter en

høring blive pålagt helt eller delvist at betale erstatningsbeløbet i forbindelse med aftalen.

Kommunen

Kommunalbestyrelsens afgørelser må ikke stride mod indsatsplanens retningslinjer.

Kommunens vandforsyningsplan må ikke stride mod indsatsplanen.

Ingen klagemuligheder

Kommunalbestyrelsernes afgørelser om indsatsplaner og aftaler efter §§ 10-17 i

vandforsyningsloven kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Andre lovbestemmelser

For at gennemføre indsatserne i denne plan kan kommunen blandt andet anvende de regler,

der er nævnt nedenfor.

Påbud om ændring af vaske- og fyldepladser i landbruget

Kommunen kan give påbud over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende

risiko for væsentlig forurening (Miljøbeskyttelsesloven, § 42).

16


Påbud om sløjfning af ubenyttede brønde og boringer

Kommunen kan give påbud til den enkelte lodsejer om foranstaltninger til beskyttelse af

vandet i et vandindvindingsanlæg mod forurening eller påbud om sløjfning af overflødige

brønde eller boringer (Vandforsyningslovens § 36 og cirkulære nr. 64 af 28.2.1980 om

vandindvinding og vandforsyning, kapitel 3, pkt. 4).

Påbud om spildevandsrensning

Kommunen kan give påbud om spildevandsrensning i medfør af § 8 i

Spildevandsbekendtgørelsen og § 30 i Miljøbeskyttelsesloven.

4. Baggrund for handlingsplan

Indsatsområde Middelfart er beliggende i Middelfart Kommune på Vestfyn. Indsatsområdet,

der dækker et areal på 29,5 km², omfatter oplandet til Skrillinge-Russelbæk, Staurbyskov,

Strib, Svenstrup og Vejlby Fed Vandværk.

Alle vandværkerne indvinder fra forholdsvis dårligt beskyttede grundvandmagasiner, der er

truet af forurening fra flere sider. Med disse trusler for øje er grundvandet i indsatsområdet

blevet kortlagt i perioden fra 2001 til 2004. Formålet med kortlægningen har været at danne

grundlaget for en løsning på de problemer, der er forbundet med at indvinde rent grundvand i

indsatsområdet. I dette kapitel er resultatet af kortlægningen beskrevet.

4.1 Vandindvinding i indsatsområdet

I Indsatsområde Middelfart findes der i alt 5 vandværker. Skrillinge-Russelbæk, Strib og Vejlby

Fed Vandværker er privatejede. Staurbyskov og Svenstrup Vandværk ejes af

forsyningsselskabet TRE-FOR Vand. De 5 vandværker har tilsammen tilladelse til at indvinde

knap 2 mio. m³ pr. år. I 2008 blev der indvundet i alt 1,7 mio. m³. Indvindingen har dog

været væsentlig højere. I starten af firserne blev der således indvundet tæt på det dobbelte.

Tabel 4.1 viser vandværkernes indvindingstilladelse og den indvundne vandmængde i 2008.

Beliggenheden af vandværkerne fremgår af figur 4.1. Her kan man også se beliggenheden af

vandværkernes indvindingsboringer. Der findes i alt 55 enkeltindvindere i Middelfart

Kommune, med tilladelse til at indvinde grundvand med henblik på vanding eller andre

erhvervsmæssige formål. Tilsammen har de tilladelse til at indvinde knap 600.000 m³ pr. år,

men i praksis indvindes væsentligt mindre. Det fremgår af Regionplan 2005, at der er knaphed

på grundvandsressourcerne ved Middelfart, og at der derfor ikke kan tillades nye anlæg med

en indvinding, der overstiger 3.000 m³/år.

Vandværk Indvindingstilladelse (m 3 /år) Indvinding 2008 (m 3 )

Skrillinge-Russelbæk 61.000 35.000

Strib 250.000 210.000

Vejlby Fed 155.000 128.000

Staurbyskov 750.000 410.000

Svenstrup 688.000 471.000

I alt 1.904.000 1.254.000

Tabel 4.1 Indvindingsmængder på vandværkerne i indsatsområdet.

I det følgende er indvindings- og forsyningsforholdene på de 5 vandværker i indsatsområdet

beskrevet i korte træk. Grundvandsforekomsterne, der refereres til, er beskrevet mere

udførligt i afsnit 4.2.

17


Figur 4.1 Udbredelse af magasiner samt placering af vandværker og tilhørende boringer.

Skrillinge-Russelbæk Vandværk

Skrillinge-Russelbæk Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer – henholdsvis 134.177 og

134.469. Placeringen af boringerne fremgår af figur 4.1. Boringerne er filtersat i

Middelfartmagasinet. Der er ikke påvist forurening i indvindingsboringerne.

Vandværkets indvinding toppede i starten af firserne med en årlig oppumpning på op til

120.000 m³. Siden da er indvindingen faldet markant til et niveau omkring 35.000 m³.

Af det seneste tilsyn med vandværket fremgår det, at vandværkets maskinelle- og

bygningsmæssige vedligeholdelsesstand er god.

Vandværkets ledningsnet blev i 2005 koblet sammen med TRE-FOR Vands ledningsnet.

Dermed er forsyningssikkerheden forbedret markant.

18


Strib Vandværk

Strib Vandværk har 3 aktive indvindingsboringer – 126.73, 126.74 og 126.82. Det overvejes at

geninddrage en boring (135.172), der tidligere har været pesticidbelastet. Placeringen af de

producerende boringer fremgår af figur 4.1.

Boring 126.73, 126.74 og 126.82, der ligger ved Røjle Mose øst for Strib, er filtersat i

Røjlemagasinet. Det er vanskeligt at indvinde vand fra Røjlemagasinet. Mange af Strib

Vandværks forsøg på at finde vand i området har derfor været resultatløse.

Boring 135.172 ligger lidt længere vestpå i udkanten af Strib. Boringen er filtersat i

Middelfartmagasinet. Seneste råvandsanalyse viser BAM-indhold lavere end

drikkevandskravet.

Der er også påvist forurening med pesticider (bentazon og mechlorprop) i én af boringerne

ved Røjle Mose. Da boringerne i Røjle Mose er placeret tæt på hinanden, er der stor risiko for,

at forureningen vil spredes til de andre indvindingsboringer.

Strib Vandværk afværgepumper fra en boring ved Røjle Mose (135.1231), hvor grundvandet er

forurenet med mechlorprop. Boringen er filtersat i Røjlemagasinet. Denne boring er blot én af

mange, det har været nødvendigt at tage ud af drift pga. forurening.

Indvindingen på Strib Vandværk toppede i midten af firserne med en årlig oppumpning på

op til 380.000 m³. Dengang blev størstedelen af grundvandet indvundet ved vandværket

umiddelbart syd for Strib. Siden da er indvindingen faldet markant til et niveau omkring

200.000 m³. Der indvindes ikke længere fra boringerne ved vandværket, da de alle er

forurenede med pesticider (BAM). Hele indvindingen finder derfor sted ved Røjle Mose. Her er

vandmængderne begrænsede, og boringerne kan kun lige netop yde den vandmængde, som

vandværket har behov for. Da der også her er fundet pesticider i grundvandet, er der risiko

for, at vandværket ikke kan blive ved med at være selvforsynende.

Vandværkets ledningsnet blev i 2004 sammenkoblet med TRE-FOR Vands ledningsnet. Dermed

er forsyningssikkerheden forbedret markant.

Vejlby Fed Vandværk

Vejlby Fed Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer – henholdsvis 135.154 og 135.1088.

Placeringen af boringerne fremgår af figur 4.1.

Alle boringerne er filtersat i Middelfartmagasinet. Der er ikke påvist forurening i

indvindingsboringerne.

Vandværkets indvinding toppede i starten af firserne med en årlig oppumpning på ca. 200.000

m³. Siden da er indvindingen faldet til et niveau omkring 128.000 m³.

Vandværkets ledningsnet blev i 2004 sammenkoblet med TRE-FOR Vands ledningsnet. Dermed

er forsyningssikkerheden forbedret markant.

Staurbyskov Vandværk

Staurbyskov Vandværk har 8 aktive indvindingsboringer – henholdsvis 134.620, 135.327,

135.1078, 135.1112, 135.1118, 135.1138, 135.1232 og 135.1233. Placeringen af boringerne

fremgår af figur 4.1.

Alle boringerne er filtersat i Middelfartmagasinet. I halvdelen af indvindingsboringerne er der

påvist et forhøjet nitratindhold. Endvidere er der påvist forurening med pesticider (BAM) i 6 af

indvindingsboringerne. Indenfor de seneste år er der dog kun registreret overskridelser af

grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter i 2 af boringerne.

For at forhindre, at forureningen med BAM forværres, afværgepumpes der fra 3 boringer

19


(135.315, 135.316 og 135.370) i den nordlige udkant af kildepladsen, hvor forureningen er

værst. Der afværgepumpes endvidere fra en enkelt boring ved vandværket (134.462), hvor

der er påvist forurening af grundvandet med pesticidet hexazinon.

Vandværkets indvinding toppede i starten af firserne med en årlig oppumpning på helt op til

1,8 mio. m³. Siden da er indvindingen faldet markant til et niveau omkring 500.000 m³.

Staurbyskov og Svenstrup Vandværk har fælles ledningsnet. For at forbedre forsyningssikker-

heden yderligere, blev der i 2005 etableret en rørledning under Lillebælt. Vandledningen vil på

længere sigt kunne levere op til 1 mio. m³ drikkevand om året fra TRE-FOR Vands kildepladser

i Jylland til forbrugerne på Fyn. Det er dog planen, at der kun skal leveres op til 300.000 m³

om året. Det vil ske helt automatisk, da der er et højere tryk på ledningsnettet i Jylland end på

Fyn. Dermed vil den samlede indvinding på TRE-FOR Vands kildepladser på Fyn falde

tilsvarende.

Svenstrup Vandværk

Svenstrup Vandværk har 7 aktive indvindingsboringer fordelt på 2 kildepladser. Omkring

vandværket i Svenstrup er der således 4 indvindingsboringer – henholdsvis 134.759, 134.766,

135.241 og 135.1074. Denne del af kildepladsen vil fremover blive kaldt for Svenstrup Syd.

Ca. 1,5 km mod nord har vandværket yderligere 3 indvindingsboringer - 135.1205, 135.1206

og 135.1207. Denne del af kildepladsen vil fremover blive kaldt for Svenstrup Nord.

Placeringen af boringerne fremgår af figur 4.1. Alle boringerne er filtersat i

Middelfartmagasinet.

Svenstrup Nord blev etableret i 1996 for at forhindre en forurening med klorerede

opløsningsmidler fra Rebbelsgrave Losseplads i at strømme ned til vandværket. Der indvindes i

alt 145.000 m³ pr. år ved Svenstrup Nord. Oppumpningen styres nøje for at sikre, at

forureningen ved Rebbelsgrave Losseplads holdes i skak.

Vandværkets indvinding toppede i starten af firserne med en årlig oppumpning på omkring

700.000 m³. Siden da er indvindingen faldet til et niveau omkring 470.000 m³.

Import af vand

Allerede i 1972 blev det for første gang overvejet at importere drikkevand fra Jylland via en

rørledning under Lillebælt. Middelfart Kommunale Forsyningsselskaber (MKF) deltog således i

en undersøgelse af vandindvindingsmulighederne i Trekantsområdet med henblik på import af

vand herfra.

Et par varme og tørre år fra 1976 til 1978, hvor et fald i grundvandsspejlet medførte

saltvandsindtrængning ved Strib, satte for alvor skub i tingene. Hændelsen viste, at der var

behov for at skrue ned for pumperne. Da der samtidigt på daværende tidspunkt var udsigt til

et stigende vandforbrug, blev det vurderet, at import af op til 2 mio. m³ vand til Middelfart

Kommune var nødvendigt. Import fra Fredericia Forsyning blev undersøgt og fundet teknisk og

økonomisk fordelagtigt. Denne løsning kunne dog ikke umiddelbart godkendes af Vejle Amt.

Vejle Amt besluttede således i 1980, at der først kunne træffes en afgørelse, når MKF og Fyns

Amt havde undersøgt indvindingsmulighederne på Nordvestfyn.

I første omgang blev indvindingsmulighederne ved Båring Banke undersøgt nærmere. Her

findes en dybtliggende grundvandsforekomst (Magasin 97, jf. afsnit 4.2), der i dag udnyttes

af Blanke-Roerslev Vandværk. Undersøgelsen viste dog, at der ikke var tilstrækkeligt med

grundvand i magasinet til at dække behovet. Fra 1986 udførte MKF dernæst undersøgelser

ved Skåstrup i Bogense Kommune. Undersøgelserne viste, at det var muligt at indvinde 0,7 til

1 mio. m³ vand om året. Det var dog ikke helt tilfredsstillende for MKF. Endvidere blev det

vurderet, at det ville koste 24 mio. kr. at udnytte ressourcen, hvorimod det kun ville koste 11

mio. at importere vandet fra Fredericia Forsyning (1987 priser). MKF opretholdt derfor ønsket

om import af vand fra Fredericia Forsyning. Fyns Amt støttede dette ønske.

20


Et faldende vandforbrug op gennem firserne mindskede presset på grundvandsmagasinerne

ved Middelfart. I 1995 var vandforbruget således faldet markant, og Fyns Amt vurderede nu,

at MKF havde behov for en reservekapacitet på 1 mio. m³ vand om året.

I 1996 gav Vejle Amt tilladelse til eksport af 1 mio. m³ drikkevand til Middelfart. Et par år

senere blev TRE-FOR dannet ved sammenlægning af forsyningsselskaberne i Fredericia,

Middelfart og Vejle.

Op gennem 90’erne fortsatte vandforbruget med at falde. Planerne om etablering af en

rørledning under Lillebælt blev dog ikke skrinlagt af den grund. Tværtimod gjorde den stigende

erkendelse af forureningstruslen fra pesticider og forurenede grunde planerne højaktuelle. Af

samme grund blev etablering af en rørledning under Lillebælt indføjet i Middelfart Kommunes

vandforsyningsplan i 1994 (Middelfart Kommune, 1995).

I starten af det dette årti besluttede Middelfart Kommune at drøfte etablering af

nødforsyningsledninger med vandværkerne på baggrund af nye vejledninger fra

Beredskabsstyrelsen om akutte drikkevandsforureninger og Miljøstyrelsens vejledning

om planlægning af beredskab for vandforsyningen (Miljøstyrelsen, 2002). På baggrund

af drøftelserne ansøgte TRE-FOR Vand om tilladelse til at etablere en vandledning under

Lillebælt, for at opfylde vandforsyningsplanens mål om import af vand fra Jylland og

myndighedernes vejledninger om god forsyningssikkerhed.

I oktober 2004 gav Kystdirektoratet endelig tilladelse til etablering af en vandledning under

Lillebælt. Anlægsarbejdet med etablering af den 1200 m lange vandledning blev etableret i

2005.

4.2 Geologi

Landskabet i indsatsområdet er ligesom den resterende del af Danmark formet af de talrige

gletsjere, der dækkede området i istiderne. Da isen smeltede bort for 14.000 til 15.000 år

siden efterlod den et meget varieret landskab. I den sydlige del af indsatsområdet er

landskabet forholdsvis fladt og ensartet. I den nordlige del af indsatsområdet er landskabet

derimod stærkt kuperet. Den nordøstlige del af indsatsområdet kaldes for Røjle Banke. Røjle

Banke er en såkaldt randmoræne, der ligesom Båring Banke længere mod sydøst blev dannet,

da en gletsjer i den sidste istid skubbede og foldede de underliggende lag. Resultatet er et

bakkeparti, der rejser sig op til 70 meter over havet. Røjle Banke er furet af en lang række

erosionsdale, der præger landskabet omkring Staurbyskov og Strib.

Istiderne formede ikke blot landskabet. De efterlod også store mængder moræneler og

smeltevandssand. Smeltevandssandet blev aflejret på de udstrakte sletter foran isen. Det er

disse aflejringer af smeltevandssand, der i dag indvindes grundvand fra. Under istidslagene

ligger der fed ler, der er aflejret i et hav som dækkede hele om rådet i tertiærtiden for ca. 50

millioner år siden. Denne ler er meget kompakt, og der kan derfor ikke indvindes grundvand

fra den og den udgør den absolutte bund for grundvandsmagasinerne i området.

Tykkelsen af istidslagene er meget varierende. Omkring Røjle Banke er istidslagene mange

steder tynde, usammenhængende eller helt fraværende. I et strøg fra Staurbyskov over

Staurby og Svenstrup til Gamborg Fjord er istidslagene derimod helt op til 100 meter tykke.

Årsagen er en såkaldt ”begravet dal”, der skærer sig ned i de gamle aflejringer af fed ler. Da

den begravede dal under istiderne er blevet fyldt med sand og ler, er den i dag skjult under

nutidens landskab. Den begravede dal spiller en væsentlig rolle i forbindelse med

vandindvindingen i indsatsområdet, da det er her de store sandforekomster er, og derfor også

her de største grundvandsforekomster findes.

Der findes i alt 3 grundvandsmagasiner indenfor indsatsområdet – Middelfartmagasinet,

Røjlemagasinet samt en udløber af et dybtliggende grundvandsmagasin i den sydøstlige del af

indsatsområdet ved Gamborg, (Magasin 97).

21


I det følgende er udbredelsen, tykkelsen og den naturlige beskyttelse af magasinerne

beskrevet.

Figur 4.2 Udbredelsen og tykkelsen af Middelfart og Røjle magasinerne.

Middelfartmagasinet

Middelfartmagasinet er et regionalt grundvandsmagasin på 30 km², der består af

smeltevandssand og -grus. Udbredelsen af Middelfartmagasinet fremgår af figur 4.2, som

viser, at magasinet har en meget varierende tykkelse. Tykkelsen er størst langs den begravede

dal, hvor den typisk svinger mellem 15 og 30 meter. I resten af indsatsområdet er tykkelsen

mere begrænset. Store dele af drikkevandet i Middelfart Kommune indvindes fra

Middelfartmagasinet. Den naturlige beskyttelse af Middelfartmagasinet i form af lerdæklag er

dårlig i store dele af indsatsområdet (jf. figur 4.3). Den dårligste beskyttelse ses omkring

Staurbyskov og Strib, hvor lerdæklagene generelt er mindre end 5 meter tykke eller helt

22


fraværende. Beskyttelsen er noget bedre i den sydlige del af indsatsområdet. Kun lokalt ses

der dog mere end 15 meter ler over grundvandsmagasinet. Det er bl.a. tilfældet omkring

Svenstrup Vandværk, ved Staurby og sydøst for Kauslunde.

Figur 4.3 Lerlagenes tykkelse over grundvandsmagasinerne. 0-5 m lertykkelse er angivet med

meget lys farve, > 30m lertykkelse er angivet med meget mørk farve. Øvrig inddeling: 5-10m,

10-15m og 15-30m. Skravering angiver, at lertykkelsen ikke er kendt.

Røjlemagasinet

Røjlemagasinet er et lokalt grundvandsmagasin på 1 km², der består af smeltevandssand og

morænesand. Udbredelsen af Røjle Magasinet fremgår af figur 4.2, men skal nok tages med et

vist forbehold. Geologien er nemlig meget kompleks i området. Røjle Magasinet er derfor en

samling af tynde mere eller mindre sammenhængende sand og gruslag med en begrænset

23


udbredelse. Af samme grund er det svært at indvinde vand fra magasinet. Alligevel udnytter

Strib Vandværk dette magasin.

Røjle Magasinet er generelt beskyttet af mellem 15 og 30 meter ler. Men da geologien er

kompleks giver det et falsk billede af beskyttelsen, da lerlaget ikke er sammenhængende.

Magasin 97

Magasin 97 er et dybtliggende 12 km² grundvandsmagasin, der består af smeltevandssand og

grus. Udbredelsen af magasinet fremgår ikke af figur 4.2, da størstedelen af magasinet ligger

udenfor indsatsområdet. Der findes dog en udløber af magasinet i den sydøstlige del af

indsatsområdet omkring Gamborg. Herfra strækker magasinet sig mod nordøst til Båring

Banke.

Fyns Amt har tidligere vurderet, at dette grundvandsmagasin er uegnet som alternativ til den

nuværende indvinding ved Middelfart, da vandmængderne er begrænsede. Det vil derfor ikke

blive behandlet yderligere.

4.3 Grundvandet

På baggrund af resultaterne af kortlægningen er der opstillet en såkaldt grundvandsmodel.

Grundvandsmodellen er bl.a. brugt til at beregne grundvandsdannelsen til

grundvandsmagasinerne, grundvandets strømningsretning og oplandene til vandværkerne i

indsatsområdet.

Grundvandsdannelse

Ved Middelfart falder der ca. 800 mm nedbør om året. Størstedelen af nedbøren fordamper

igen, optages af planter eller strømmer væk på jordoverfladen via vandløb. Resten siver ned i

jorden og bliver til grundvand. Grundvandsdannelsen ved Middelfart er i størstedelen af

området på mellem 250 og 300 mm om året. En del af grundvandet strømmer ud i havet via

dræn og vandløb efter kort tid i jorden. Resten siver ned til grundvandsmagasinerne og bliver

til ”drikkevand”.

Den største grundvandsdannelse ses i et strøg fra Staurbyskov til Gamborg Fjord, hvor der

dannes mere end 300 mm grundvand om året. Til gengæld er grundvandsdannelsen lille i Strib

og Middelfart. Det skyldes, at en stor del af nedbøren løber i kloakkerne.

Denne andel er størst på sandjord, hvorimod en del af grundvandet strømmer væk via dræn

på lerjord, hvor vandet har sværere ved at trænge ned. Figuren viser heller ikke, at der

enkelte steder i indsatsområdet slet ikke sker grundvandsdannelse til grundvandsmagasinerne.

Det er tilfældet i Staurby Mose og på Møllemaden, hvor der sker udstrømning af grundvand fra

grundvandsmagasinerne til overfladevand.

Grundvandsspejlet

Beliggenheden af grundvandsspejlet bestemmer grundvandets strømningsretning.

Grundvandet i Middelfartmagasinet strømmer hovedsageligt i vestlige retninger mod Lillebælt

og Gamborg Fjord. Vandene skiller omtrent ved hovedvejen mellem Middelfart og Odense.

Nord for hovedvejen strømmer grundvandet mod Lillebælt og syd for hovedvejen mod

Gamborg Fjord. Undtagelsen er området omkring Vejlby, hvor grundvandet strømmer mod øst

i retning af Båring Vig. Grundvandsspejlet ligger højest omkring Røjle Banke og i et område

nordøst for Kauslunde, hvor det når op til 8 meter over havniveau.

Grundvandet i Røjlemagasinet strømmer også mod vest fra Røjle Banke til Strib, hvor det i

sidste ende havner i Middelfartmagasinet. Det skyldes at der er god hydraulisk kontakt mellem

Røjlemagasinet og Middelfartmagasinet.

Vandværkernes oplande

24


Med grundvandsmodellen er der foretaget en beregning af oplandene til vandværkerne i

indsatsområdet. Oplandene viser, hvor det oppumpede vand på vandværkerne kommer fra.

Resultatet fremgår af figur 4.1 (p. 18). Her ses det, at oplandene strækker sig mod øst i

retning af de områder, hvor grundvandsspejlet ligger højest. Den eneste undtagelse er

Skrillinge-Russelbæk Vandværk, der henter alt grundvandet umiddelbart omkring vandværket.

Der er stor forskel på størrelsen af vandværkernes oplande. Det afspejler primært den store

forskel mellem vandværkernes indvinding. Staurbyskov Vandværk har således det største

opland – et opland der strækker sig helt fra Staurbyskov til Vejlby. Svenstrup Vandværk har

en tilsvarende indvinding, men her er den fordelt på to kildepladser – henholdsvis Svenstrup

Syd og Svenstrup Nord. Der indvindes mest på Svenstrup Syd, hvilket også ses tydeligt på

oplandets størrelse.

Oplandene til Skrillinge-Russelbæk, Strib og Vejlby Fed Vandværk er forholdsvis små pga. den

mere begrænsede indvinding. Bemærk, at hele Vejlby Fed Vandværks indvindingsopland ligger

indenfor oplandet til Staurbyskov Vandværk.

Arealanvendelsen i indsatsområdet er beskrevet nærmere i afsnit 4.5. Her skal blot nævnes, at

størstedelen af oplandet til Staurbyskov, Strib, Svenstrup og Vejlby Fed Vandværk er

landbrugsjord. Derimod er hele oplandet til Skrillinge-Russselbæk Vandværk byområde.

Ved hjælp af grundvandsmodellen er der foretaget en beregning af alderen på det oppumpede

grundvand. Beregningen viser, at grundvandet, der indvindes på Svenstrup Vandværks

kildepladser, er ungt. På Svenstrup Syd er det således typisk 5 til 20 år, når det pumpes op og

på Svenstrup Nord 5 til 10 år. På Skrillinge-Russelbæk Vandværk er grundvandet næsten

ligeså ungt. Her er det således 10 til 20 år gammelt, når det pumpes op.

På Staurbyskov og Vejlby Fed Vandværk er størstedelen af det oppumpede grundvand også 10

til 20 år gammelt, men en mindre del af det oppumpede grundvand er helt op til 200 år

gammelt. Det gamle vand kommer fra de fjerneste dele af oplandet på skråningerne op mod

Røjle Banke.

På Strib Vandværk er størstedelen af det oppumpede grundvand også 10 til 20 år gammelt. En

mindre del af det oppumpede grundvand er dog op til 100 år gammelt.

Grundvandets alder er et udtryk for, hvor lang tid der går inden en indsats med henblik på at

beskytte grundvandet for alvor slår igennem på kvaliteten af grundvandet, der pumpes op.

4.4 Grundvandets kvalitet

Nitrat

Nitrat er et livsnødvendigt næringsstof for planter. Nitrat dannes naturligt i jorden, når døde

plantedele rådner. Ved tilførsel af kunst- og husdyrgødning, kan nitratindholdet i jorden blive

så stort, at planterne ikke optager det hele. Den overskydende nitrat siver med regnen ned til

grundvandet. Er grundvandet dårligt beskyttet mod forurening, bliver nitrat ikke nedbrudt og

forurener derfor grundvandet.

Grundvandsmagasinerne ved Middelfart er dårligt beskyttet mod nitratforurening. Det skyldes,

at der flere steder kun er få meter beskyttende ler over grundvandsmagasinerne. De steder,

hvor de beskyttende lerlag er tynde eller helt mangler, er grundvandet forurenet med nitrat.

Det er i særdeleshed tilfældet i den nordvestlige del af indsatsområdet omkring Strib og

Staurbyskov. Her er der flere steder målt nitratkoncentrationer på mere end 25 mg/l –

umiddelbart øst for Staurbyskov helt op til 85 mg/l. Der er også påvist nitrat i grundvandet i

den østlige del af indsatsområdet omkring Kauslunde og Vejlby. Her er tykkelsen af de

beskyttende lerlag ligeledes begrænset. Der er ikke er påvist nitrat i alle boringer indenfor

områderne, hvor grundvandet er dårligt beskyttet. Men kortlægningen viser, at jordens evne

25


til at nedbryde nitrat er ved at være brugt op, og der er derfor stor risiko for gennembrud af

nitrat indenfor en overskuelig fremtid.

I de områder, hvor grundvandsmagasinerne er beskyttet af mere end 10 meter ler, er der

derimod en klar tendens til, at der ikke forekommer nitrat i grundvandet. Det største

sammenhængende område med mere end 10 meter ler ses i et strøg fra den sydvestlige del af

indsatsområdet til området omkring Staurby. I den nordlige del af indsatsområdet ved

Røjlemagasinet er overensstemmelsen mindre god, hvilket formodentlig skyldes, at lerlagene

over grundvandsmagasinet på trods af tykkelsen kun yder en begrænset beskyttelse som følge

af den komplekse geologi (jf. afsnit 4.2).

De seneste råvandsanalyser viser ingen statistisk signifikant tendens til op- eller nedadgående

nitratkoncentration.

Saltvand

Oppumpning af grundvand i kystnære områder er en balancegang. Pumpes der for kraftigt, vil

havvand trænge ind i grundvandsmagasinerne. Indtrængende havvand medfører et forhøjet

indhold af klorid i grundvandet. Grænseværdien for klorid på 250 mg/l er fastsat for at

forhindre tæring af vandrør med deraf følgende opløsning af tungmetaller. Overskridelser af

grænseværdien kan dog også smages - vand smager salt ved en kloridkoncentration på 400

mg/l.

I størstedelen af indsatsområdet svinger kloridkoncentrationen mellem 30 og 70 mg/l, hvilket

kan betegnes som et naturligt baggrundsniveau. Der er tidligere målt forhøjede

kloridkoncentrationer på Strib Vandværks gamle kildeplads syd for Strib. Grænseværdien på

250 mg/l var dog ikke overskredet. Sådan har det dog ikke altid været. I 70’erne blev der

således målt op til 9000 mg/l samme sted.

I slutningen af 70’erne og starten af 80’erne var der således store problemer med

indtrængende havvand syd for Strib. Problemerne opstod i en periode, hvor der blev oppumpet

ca. fire gange så meget grundvand i området som i dag. Resultatet var store overskridelser af

grænseværdien for klorid. Strib Vandværk indvinder ikke længere fra kildepladsen syd for

Strib, og Staurbyskov Vandværk har rykket indvindingen lidt længere mod øst. Det har

sammen med et faldende vandforbrug løst problemet.

Størstedelen af det saltvand, der trængte ind i grundvandsmagasinerne fra Lillebælt i 70’erne

og 80’erne, er skyllet ud af grundvandsmagasinerne. Der er intet der tyder på, at der med den

nuværende indvinding er risiko for saltvandsindtrængning, men præcis hvor meget der kan

indvindes fra grundvandsmagasinerne ved Middelfart uden risiko for saltvandsindtrængning er

vanskeligt at sige. Det afhænger af, hvor meget der indvindes, hvor indvindingen finder sted

og klimaet. Modelberegninger udført i forbindelse med kortlægningen tyder dog på at

Staurbyskov Vandværk kan udnytte hele indvindingstilladelsen på 750.000 m³ om året uden

risiko for saltvandsindtrængning.

Pesticider

Pesticider bruges både på marker, i haver, langs veje og jernbaner, i plantager og på

gårdspladser. Desværre finder man dem også i grundvandet. Flere pesticider er blevet forbudt

pga. risikoen for forurening af grundvandet.

De forskellige pesticider virker forskelligt på menneskekroppen; nogle er akut giftige, nogle er

hormonforstyrrende, og andre er tilsyneladende ikke giftige i små koncentrationer. Fælles for

dem alle er, at grænseværdien i drikkevand er 0,1 mikrogram pr. liter.

En af de mest forekommende pesticidrester i grundvandet er 2,6-dichlorbenzamid, der i daglig

tale kaldes BAM. BAM er et nedbrydningsprodukt fra et ukrudtsmiddel, der blev solgt under

betegnelserne Prefix eller Casoron i perioden fra 1965 til 1997. Prefix og Casoron blev typisk

brugt til ukrudtbekæmpelse i haver, på gårdspladser, langs veje og i frugtplantager. Selv om

26


stoffet er forbudt i dag, indvindes der stadig grundvand, der er forurenet med BAM.

Grundvandet har nemlig mange år på bagen, når det pumpes op, og forureningen skyldes

derfor ”fortidens synder”. Det vil tage mange år inden forureningen er skyllet væk.

Der er fundet BAM i grundvandet mange steder i indsatsområdet. Fundene

er koncentreret i den nordvestlige del af indsatsområdet omkring Strib og Staurbyskov. Både

på Staurbyskov og Strib Vandværk er indvindingsboringer taget ud af drift pga. BAMforurening.

Indenfor oplandet til Staurbyskov Vandværk er der udtaget jordprøver fra bl.a. gårdspladser

og indkørsler, der viser, at der stadig findes pesticidrester i jorden. Forureningskilderne, der er

koncentreret i den sydlige udkant af Strib, frigiver derfor stadig BAM til grundvandet.

Grundvandet vil være forurenet med BAM i mange år fremover. Koncentrationen vil dog

næppe blive særlig høj på Staurbyskov Vandværk pga. fortynding med rent grundvand fra den

resterende del af oplandet (Miljøstyrelsen, 2002). Desuden sikrer afværgepumpning mellem

Strib og Staurbyskov Vandværk, at forureningen fra den sydlige udkant af Strib ikke strømmer

til kildepladsen (jf. afsnit 4.1).

Strib Vandværk har pga. BAM-forurening været nødsaget til at opgive at indvinde grundvand

omkring vandværket, der ligger umiddelbart syd for Strib. Det er ikke overraskende, da

vandværket ligger nedstrøms de mange kilder til BAM-forurening i Strib, hvilket giver

anledning til en mere massiv BAM-forurening af grundvandet end der ses på Staurbyskov

Vandværk.

Grundvandet i indsatsområdet er også forurenet med andre pesticider. Her skal blot nævnes

de vigtigste fund. Der er fundet hexazinon i grundvandet fra 2 aktive indvindingsboringer på

Staurbyskov Vandværk. Hexazinon blev anvendt til ukrudtbekæmpelse i bl.a.

juletræsbevoksninger frem til 1995, hvor stoffet blev forbudt. Det er derfor sandsynligt, at

forureningen skyldes anvendelse af hexazinon i skoven omkring vandværket.

De seneste råvandsanalyser viser ikke nogen statistisk signifikant tendens til op- eller

nedadgående koncentration for de analyserede pesticider. Udviklingen følges fortsat.

Arsen

Arsen er et grundstof, der er en naturlig bestanddel af grundvand. Et højt indhold af arsen i

grundvandet er imidlertid uønsket, da det er meget giftigt og endvidere anses for at være

kræftfremkaldende.

Flere steder indenfor indsatsområdet er der påvist et forhøjet indhold af arsen i grundvandet.

Ved de seneste analyser er der således registreret en overskridelse af grænseværdien på 5

mikrogram pr. liter i 2 aktive indvindingsboringer, hvilket svarer til ca. 8 % af

indvindingsboringerne i indsatsområdet. Problemerne er dog forholdsvis begrænsede

sammenlignet med Fyn som helhed, hvor grænseværdien er overskredet i ca. 30 % af alle

indvindingsboringer (Fyns Amt, 2004). En stor del af grundvandets arsen fjernes desuden i

forbindelse med den almindelige vandbehandling på vandværkerne. Alle vandværkerne i

indsatsområdet leverer derfor drikkevand, der overholder grænseværdien.

Det skal nævnes, at der er påvist arsenforurening af grundvandet i den sydøstlige del af

indsatsområdet ved Kauslunde. Her er arsenforureningen ikke ”naturlig” men stammer

derimod fra en træimprægneringsvirksomhed, der lå i området fra ca. 1900 til 1971 (Fyns

Amt, 1995). Forureningen vurderes dog ikke længere at udgøre en trussel mod grundvandet.

Andre forureninger

Ved Rebbelsgrave Losseplads er der påvist en kraftig forurening af grundvandet med klorerede

opløsningsmidler i koncentrationer på op til 45 mikrogram pr. liter. Bemærk, at forurenede

27


grunde er behandlet særskilt i afsnit 4.6. Her er forureningen af grundvandet ved

Rebbelsgrave Losseplads beskrevet mere udførligt.

Ca. en kilometer nord for Skrillinge-Russelbæk Vandværk er der endvidere påvist en

omfattende forurening af grundvandet med zink. Forureningen stammer fra en

galvaniseringsvirksomhed, der nu ikke længere er i drift.

På Staurbyskov Vandværk blev der i 2002 påvist en forurening af grundvandet med klorerede

opløsningsmidler i boring 135.1232. Ved en omprøve samme år var det dog ikke muligt at

genfinde forureningen. Årsagen til forureningen er ukendt.

Endelig er der enkelte steder påvist et højt indhold af organisk materiale i grundvandet.

Eksempelvis nordøst for Staurby. Forklaringen er, at der mange steder langs den begravede

dal (jf. afsnit 4.2) er fundet tørve- og gytjelag i grundvandsmagasinet, der kan frigive organisk

materiale til grundvandet. Disse lag skal undgås, når nye indvindingsboringer filtersættes.

4.5 Områdets anvendelse

Indsatsområde Middelfart er domineret af intensivt landbrug. Landbrugsarealerne dyrkes

fortrinsvist med enårige afgrøder, og der er en dyretæthed på ca. 1,1 dyreenheder pr. hektar

Ca. 50 % af dyreenhederne er kvæg, ca. 40 % er svin og ca. 10 % er andre husdyr. Der er

udarbejdet ny beregning siden 2005. Landbrugsarealerne inklusiv spredt bebyggelse udgør 78

% af indsatsområdets areal, hvilket svarer til ca. 27 km². 15 % af indsatsområdets areal er

byområder, hvilket svarer til ca. 5 km². Byområdernes forholdsvis store andel af

indsatsområdets areal skyldes, at indsatsområdet omfatter den østlige del af Middelfart og

Strib.

Skovområder udgør 4,4 % af indsatsområdets areal, hvilket svarer til ca. 1,5 km². Bortset fra

nogle små og isolerede skovområder i den nordlige del af indsatsområdet findes størstedelen

af skovarealet i Staurbyskov, der har et areal på knap 1 km². Ca. to tredjedele af arealet i

Staurbyskov består af løvskov, hvorfra der produceres tømmer. Løvskoven omkring Staurby

Mose er dog udlagt som naturskov. I den resterende tredjedel af skoven (28,3 hektar)

produceres pyntegrønt (Mette Brorsen, 2005).

Moser, enge og andre beskyttede naturtyper (ekskl. skovområder) udgør 2 % af

indsatsområdets areal, hvilket svarer til ca. 0,7 km². Størstedelen af arealet findes i Staurby

Mose i den nordvestlige del af indsatsområdet.

Ovenstående viser, hvordan arealerne indenfor indsatsområdet anvendes i dag, men ligeså

vigtigt er det at kende planerne for den fremtidige anvendelse. I forhold til

grundvandsinteresser er det typisk planer om byvækst, skovrejsning, landbrug og

råstofindvinding, der er i fokus. Nedenfor er disse temaer gennemgået enkeltvis.

Byvækst

Figur 4.4 viser de nuværende byzoneområder samt kommende by- og erhvervsudviklingsområder.

Figuren viser også oplandene til vandværkerne med henblik på at illustrere

modstridende areal-interesser. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at hele oplandet til

Skrillinge-Russelbæk Vandværk ligger indenfor bygrænsen. Sådan har det ikke altid været. Da

vandværket i sin tid blev bygget lå det ca. 1 km øst for Middelfart. Men i takt med at byen er

vokset, er vandværket og oplandet blevet indlemmet i byen.

Byen vokser stadig. I forhold til grundvandsinteresserne i indsatsområdet er det derfor værd at

bemærke, at der allerede er udpeget store arealer som nuværende eller kommende byzone øst

for Middelfart. På Svenstrup Vandværks sydlige kildeplads er 30 % af oplandet udpeget som

byzone. På den nordlige del af oplandet er mere end 50 % udpeget som kommende

erhvervsområde. Endnu er kun en meget begrænset del af oplandet til vandværket bebygget,

men det vil ændre sig gradvist i fremtiden.

28


På Staurbyskov, Strib og Vejlby Fed Vandværk er der kun i meget begrænset omfang overlap

mellem oplandene til vandværkerne og planerne for fremtidig byvækst. Det skal dog

bemærkes, at der i den sydøstlige udkant af Strib er udpeget et fremtidigt byzoneområde

indenfor oplandet til Staurbyskov Vandværk tæt på vandværkets kildeplads.

Figur 4.4 By- og Erhvervsudvikling.

Retningslinie for byudvikling og grundvandsbeskyttelse

Byudvikling skal ske under hensyntagen til grundvandet og må som hovedregel ikke placeres i

områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker.

Hvor dette ikke er muligt, planlægges med særlige forholdsregler til beskyttelse af

grundvandsressourcer.

Skovrejsning

29


I Regionplan 2005 er der udpeget skovrejsningsområder, hvor der er mulighed for at søge om

støtte til privat skovrejsning samt områder, hvor skovrejsning er uønsket. Det fremgår af figur

4.5, at der kan søges om støtte til privat skovrejsning i et bredt bælte fra Gamborg Fjord over

Staurby til området øst for Strib. I andre dele af indsatsområdet er skovrejsning derimod

uønsket. Det er tilfældet omkring landsbykirkerne i Kauslunde og Vejlby med henblik på at

sikre synligheden i landskabet, i den nordligste del af indsatsområdet pga. landskabelige

hensyn samt i de områder, der er udpeget som kommende byzoneområder ved Middelfart og

Strib.

Figur 4.5 Skovrejsningsarealer (grøn) samt arealer, hvor der ikke ønskes skovrejsning (rød)

Landbrug

Store dele af indsatsområdet, bl.a. oplandet til Staurbyskov Vandværk, er udpeget som

Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder) med henblik på at beskytte grundvandet

mod forurening med nitrat fra landbruget. I disse områder kan landmænd søge tilskud til

30


Miljøvenlig Jordbrugsdrift (MVJ). Der er primo 2010 to bekendtgørelser om hhv. ekstensiv

landbrugsdrift og pleje af permanente græsarealer i høring. Der vil fremover kunne søges

tilskud til denne form for miljøvenlig jordbrugsdrift på de SFL-områderne.

Råstofindvinding

Der findes ingen aktive råstofgrave indenfor indsatsområdet. Tidligere er der kun blevet

indvundet råstoffer i betydeligt omfang i det område, der i dag kendes som Rebbelsgrave

Losseplads. Grusgravene var aktive i både det 19. og 20. århundrede. Da indvindingen af sand

og grus ophørte, blev gravene efterfølgende brugt som losseplads for Middelfart Kommune.

Det har givet anledning til en forurening af grundvandet, der er beskrevet nærmere i afsnit

4.6.

4.6 Forureningskilder

Landbrug

Forureningskilderne fra landbrug er typisk nitrat og pesticider. For nitrats

vedkommende er det navnlig husdyrgødning, der er kilden til forurening. Ikke al nitrat, der

frigives til jorden, optages af planterne. Såfremt jordens evne til at nedbryde nitrat samtidig er

opbrugt, transporteres den med nedbøren til grundvandet eller vandløbene.

For pesticidernes vedkommende stammer forureningen typisk fra gårdspladser, vaske- og

fyldepladser for marksprøjter samt i forbindelse med ukrudtbekæmpelse i frugtplantager.

Middelfart Kommune fører tilsyn med store husdyrbrug hvert 2.-3. år, mens frekvensen på

planteavlsbrug, gartnerier, planteskoler og frugtplantager er lang lavere. Ved tilsynet

fokuseres der bl.a. på oplag og håndtering af pesticider.

Skovbrug

I forbindelse med skovbrug er der kun få forureningskilder. Dog kan der i bevoksninger med

juletræs- og pyntegrøntkulturer være et forholdsvis stort forbrug af pesticider, der udgør en

væsentlig forureningsrisiko. Endvidere sker der en forholdsvis stor nitratudvaskning fra

juletræs- og pyntegrøntkulturer i forhold til almindelig skovdrift (Gundersen m.fl., 2003).

I indsatsområdet er størstedelen af skovarealerne koncentreret i Staurbyskov. Som nævnt i

afsnit 4.5 består ca. en tredjedel af skovens areal af pyntegrøntkulturer. Arealerne med

pyntegrønt er primært koncentreret i den sydlige del af skoven (Mette Brorsen, 2005).

Byområder

Der findes talrige forureningskilder i byområder, der kan give anledning til

grundvandsforurening. Forureningerne omfatter typisk olie- og benzinprodukter,

opløsningsmidler samt pesticider. Forurening med pesticider finder man omkring

parcelhushaver, sportspladser, kirkegårde, parker samt langs veje og stier.

Spildevand

Alle byer i indsatsområdet er kloakeret. Det gælder således også landsbysamfundene Aulby,

Røjle, Staurby, Svenstrup, Kauslunde og Vejlby. Spildevandet ledes til Middelfart Kommunes

rensningsanlæg i Staurbyskov. I det åbne land er der derimod kun i meget begrænset omfang

kloakeret. I Regionplan 2005 er størstedelen af det åbne land indenfor indsatsområdet

udpeget som et område, hvor der bør gennemføres forbedret spildevandsrensning inden

udgangen af 2005. Derfor har Middelfart Kommune i foråret 2005 udstedt et påbud om

forbedret spildevandsrensning til ejerne af 120 ejendomme i det åbne land med henblik på at

sikre opfyldelse af kravene i Regionplan 2005.

I indsatsområdet mangler, pr. september 2009, ca. 30 ejendomme at etablere forbedret

spildevandsrensning. Ud af disse bliver ca. 20 ejendomme kloakeret i perioden 2009-2013.

31


Derudover er ca. 12 ejendomme placeret i områder, hvor der ikke kan stilles krav om

forbedret spildevandsrensning.

Forbedret spildevandsrensning i det åbne land kan ske via etablering af nedsivningsanlæg.

Nedsivningsanlæg skåner vandmiljøet, men er samtidig en kilde til forurening af grundvandet.

Af samme grund er der i retningslinje 7.2.17 i Regionplan 2005 fastsat et afstandskrav på 300

meter fra nedsivningsanlæg til vandværksboringer. En alternativ løsning er etablering af

sandfilter eller minirenseanlæg med udledning til recipient via en fast ledning. Afstandskravet

til vandværksboringer reduceres i så fald til 50 meter.

Inden for indsatsområdet er det vanskeligt at finde velegnede nedsivningssteder. Derfor sker

spildevandsrensningen på en stor del af ejendommene ved enten sandfilter eller biologiske

minirenseanlæg.

Der er ikke umiddelbart konflikter mellem vandindvindingsinteresser og planerne om forbedret

spildevandsrensning i det åbne land inden for indsatsområdet med den nuværende placering af

vandværkernes kildepladser.

Afslutningsvis skal det nævnes, at utætte kloaker også kan være en kilde til forurening af

grundvandet. Kloakering er dog under alle omstændigheder at foretrække frem for nedsivning.

Gamle boringer og brønde

Det er vigtigt, at sløjfe boringer og brønde, der ikke længere anvendes, da de ellers kan virke

som transportvej for forurening fra jordoverfladen til grundvandet.

Den tidligere Middelfart Kommune har gjort en særlig indsats for at få styr på, hvilke private

ejendomme der har egen boring eller brønd. Tiltaget er nærmere beskrevet i Middelfart

kommunes Vandforsyningsplan fra 2005. Endvidere er der i den ny Middelfart kommune

udarbejdet retningslinjer for bibeholdelse af private boringer og brønde til erhvervsmæssig

udnyttelse.

Forurenede grunde

Der er kendskab til i alt 16 forurenede grunde indenfor indsatsområdet. På disse forurenede

grunde vurderes det, at der være risiko for forurening af grundvandet med tungmetaller

eller miljøfremmede stoffer - opløsningsmidler, olie og benzin m.v. Placeringen fremgår af figur

4.6. Figuren viser, at størstedelen af de forurenede grunde ligger i den sydlige del af

indsatsområdet. Særligt tæt ligger de i industriområdet i den østlige udkant af Middelfart.

Af alle de forskellige forurenende stoffer, der kan optræde på forurenede grunde, er det

forurening med klorerede opløsningsmidler, der udgør det største problem. Klorerede

opløsningsmidler mistænkes for at være kræftfremkaldende og kan endvidere transporteres

med grundvandet over store afstande. Desuden er det meget vanskeligt og bekosteligt at

fjerne forurening med klorerede opløsningsmidler. Klorerede opløsningsmidler stammer typisk

fra renserier og virksomheder, der foretager affedtning af metaldele. Ved Middelfart er det dog

en nedlagt losseplads (Rebbelsgrave Losseplads), der er skyld i en alvorlig forurening af

grundvandet med klorerede opløsningsmidler. Lossepladsen ligger midt i indsatsområdet

tæt på Svenstrup Vandværk. Der er lavet afværgeforanstaltninger for at sikre vandværkets

indvinding.

Nedenfor er forureningen ved Rebbelsgrave Losseplads beskrevet mere udførligt.

32


Figur 4.6 Forurenede grunde.

Rebbelsgrave Losseplads

Fra 1950 til 1974 blev de gamle grusgrave ved Rebbelsgrave brugt som kommunal losseplads

for Middelfart Kommune. I grusgravene er der deponeret industriaffald, dagrenovation og

storskrald. Forurening fra lossepladsen siver uhindret ned i Middelfartmagasinet, da det

beskyttende lerlag stort set er gravet væk i de gamle grusgrave.

Der er fundet klorerede opløsningsmidler i grundvandet under lossepladsen i koncentrationer

på op til 45 mikrogram pr. liter. Grænseværdien for de fleste klorerede opløsningsmidler i

drikkevand er 1 mikrogram pr. liter. Forureningen af grundvandet breder sig fra lossepladsen

og ca. 500-600 meter nedstrøms i sydvestlig retning mod Svenstrup Vandværk, der ligger 1

km fra lossepladsen.

33


Af samme grund blev der i 1997 iværksat afværgepumpning for at forhindre yderligere

spredning af forureningen. Der pumpes både fra en boring ved lossepladsen, der skal opsamle

fremtidig forurening, og fra 2 boringer knap 400 meter sydvest for lossepladsen, der skal

opsamle den forurening, der allerede findes i grundvandsmagasinet.

Fra de 3 boringer pumpes der ca. 50.000 m³ forurenet grundvand op af Middelfartmagasinet

hvert år. Det forurenede grundvand renses og ledes ud i et vandløb syd for Svenstrup.

Som nævnt i afsnit 4.1 har Svenstrup Vandværk en kildeplads kun 200 meter nord for

lossepladsen – Svenstrup Nord. Kildepladsen er etableret med henblik på at mindske

grundvandsstrømningen under lossepladsen og dermed mindske forureningsspredningen.

4.7 Sårbare områder

Kortlægningen viser, at grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat i en stor del af

indsatsområdet. På baggrund af kortlægningen er der foretaget en afgrænsning af de områder,

hvor Middelfartmagasinet og Røjlemagasinet er sårbart overfor nitratforurening. Ved

udpegningen af nitratsårbare områder i Middelfart indgår følgende parametre:

grundvandskemiske analyser af nitrat og sulfat, analyser af sedimentets reduktionskapacitet

(navnlig pyritindholdet), tykkelse af lerlag over magasinet, grundvandsspejlets beliggenhed,

magasinforhold og udveksling af vand mellem lagene. Resultatet er vist på figur 4.7.

34


Figur 4.7 Afgrænsning af nitratsårbare områder. Grøn markerer ikke-sårbart område, rød

markerer nitratsårbarhed og gul markerer ukendt nitratsårbarhed.

Figur 4.7 viser, at Middelfartmagasinet er godt beskyttet mod nitrat i et strøg fra den

sydvestlige del af indsatsområdet til området omkring Staurby. Forklaringen er

tilstedeværelsen af tykke og sammenhængende lerdæklag, der er i stand til at nedbryde nitrat,

der udvaskes fra rodzonen. Det samme gør sig gældende i et område øst for Kauslunde.

Lerdæklagene beskytter ikke Middelfartmagasinet i samme grad i den resterende del af

indsatsområdet. Her er lerdæklagene tynde og derfor kun i begrænset omfang i stand til at

nedbryde den nitrat, der udvaskes fra rodzonen, hvilket mange steder giver anledning til et

højt nitratindhold i grundvandet. Den resterende del af Middelfartmagasinet er derfor udpeget

som sårbart overfor nitrat med undtagelse af et mindre område i Staurbyskov, hvor der ikke

sker grundvandsdannelse (Staurby Mose), og en del af Middelfart by, hvor nitratsårbarheden

er ukendt.

35


Der findes ikke på nuværende tidspunkt et anvendeligt koncept for udpegning af områder, der

er sårbare overfor pesticider. Alligevel er det vigtigt at holde fast ved, at de talrige fund, der er

gjort i den nordvestlige del af indsatsområdet, viser, at den manglende beskyttelse af

grundvandsmagasinerne har indflydelse på forekomsten af pesticider i grundvandet.

Grundvandet i den nordvestlige del af indsatsområdet må derfor betegnes som sårbart overfor

anvendelse af pesticider. Dermed ikke sagt at anvendelse af godkendte pesticider i området

giver anledning til pesticidforurening af grundvandet, men risikoen er der, fordi

grundvandsmagasinerne er dårligt beskyttet. I forhold til vandværksdrift er det i særdeleshed

pesticidanvendelse og pesticidhåndtering på de boringsnære arealer, der udgør en trussel.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bilag

Bilag 1

Indsatser

Indsats Ansvarlig Tidsplan Bemærkning

1. Tilpasning af vandindvindingsstrukturen

1.1 Gradvis tilpasning Vandværkerne 2010 - Strib Vandværk har

af vandindvindingen på

besluttet ikke at

vandværkerne.

2. Nitrat

udnytte kildeplads

ved Staurby.

TREFOR overvejer ny

kildeplads uden for

indsatsområdet.

2.1 Vilkår om

Middelfart Kommune 2010 - Dette er allerede

nitratudvaskning i

praksis og vil

miljøgodkendelser af

husdyrbrug

3. Pesticider

fortsætte.

3.1 Tilsyn med

Plantedirektoratet 2010 - Middelfart Kommune

planteavlsbrug

fører tilsyn med

husdyrbrug.

Plantedirektoratet

fører tilsyn med

planteavlsbrug.

3.2 Aftaler med

TRE-FOR Vand 2010 - TRE-FOR Vand

lodsejere omkring

overvejer

punktkilder

kortlægning er

arealer med særlig

stor infiltration mhp.

lodsejeraftaler.

Der laves aftaler om

sløjfning af brønde og

boringer inden for

300 meter-zonen.

3.3 Kampagne med Vandværker og 2010 Pjece er udarbejdet

fokus på privates brug

af pesticider

Middelfart Kommune

og distribueres.

4. Forurenede grunde

4.1 Prioritering af de Region Syddanmark 2010 - Af oprindeligt 16

forurenede grunde.

grunde er 3

undersøgt (af disse er

36


5. Spildevand

Ingen tiltag

6. Gamle brønde og boringer

6.1 Krav til anvendelse

af private brønde og

boringer.

6.2 Bibeholdelse af

brønde og boringer til

erhverv.

Middelfart Kommune

og vandværker

1 afmeldt), og 12

grunde er stadig ikke

undersøgt.

2010 - Overflødige brønde

og boringer kræves

lukket. Der er

udarbejdet

retningslinjer for

bibeholdelse af

brønde og boringer til

erhvervsmæssigt

brug.

6.3 Sløjfning

6.4 Udarbejdelse af Middelfart Kommune 2010 – 2011 Der udarbejdes en

strategi for at finde og

prioriteret liste over

sløjfe gamle brønde og

sløjfning af gamle

boringer

7. Overvågning

brønde og boringer.

7.1 Boringerne

TRE-FOR Vand 2010 Analyseprogrammet

134.1427, 134.1428,

135.1364, 135.1365

og 135.1366

overvåges af TRE-FOR

Vand

skal revideres i 2010

7.2 Boring 135.1367 Vejlby Fed Vandværk 2010 Analyseprogrammet

overvåges af Vejlby

Fed Vandværk

skal revideres i 2010

7.3 Boring 135.1368

8. Byudvikling

Middelfart Kommune 2010 Boring er placeret på

den kildeplads, som

ingen af værkerne

ønsker at udnytte.

Boringen sløjfes.

Begrænsning af Middelfart Kommune 2010 - Der stilles særlige

byudvikling i OSD

krav i kommuneplanen

vedrørende

udlæg af by- og

erhvervszoner.

Bilag 2

Oversigt over forurenede grunde

Lokalitet Lokalitets- Arbejdsopgave Myndighed Priori- Begrundelse

betegnelse

tering

445- Rebbelsgrave Under revurdering Region

1 Ligger i oplandet

00005 Losseplads med det formål at Syddanmark

til Svenstrup

optimere anlægget

til sikring af

vandindvinding på

Svenstrup

Vandværk.

V2-kortlagt.

Vandværk

445- Uno-X Benzin Benzinsalg er Oliebranchens 3 Inden for

37


55133 undersøgt af

Oliebranchens

Miljøpulje.

445-

70149

445-

70134

445-

00023

445-

04034

445-

70123

445-

70124

Fabrikken AFI

Svenstrup

Smedie (445-

70134)

Lerbjerg

Maskinstation

Kauslunde

Traktor- og

Motorcomp.

Industrismeden

v.

Steffen

Jensen

Region

SydDanmark har

ikke undersøgt

autoværkstedet.

V1-kortlagt.

Er blevet

undersøgt og efter

fund af olieprodukter

er den blevet

kortlagt som V2.

Er blevet

undersøgt og

afværget frivilligt,

og er dermed

udgået af

kortlægningen.

Yderligere

undersøgelse.

V2-undersøgelse af

autoværksted og

kemivirksomhed.

Undersøgt i 3.

kvartal 2009,

afventer resultat.

Miljøpulje og

Region

Syddanmark

Region

Syddanmark

Region

Syddanmark

Region

Syddanmark

Region

Syddanmark

V2-undersøgelse Region

Syddanmark

Kajs Auto V2-undersøgelse

Undersøgt i 3.

kvartal 2009,

afventer resultat.

Region

Syddanmark

betydende

grundvandsforekomst,

men kun

lille risiko for

grundvandsforurening

(immobile

stoffer).

** Inden for oplandet

til Svenstrup

Vandværk og

risiko for

grundvandstruend

e forurening

(mobile stoffer).

* Placeret meget

tæt på Svenstrup

Vandværks

indvindingsboringer.

3 Uden for

betydende

grundvandsforekomst,

men

forholdsvis tæt på

oplandet til

Staurbyskov

Vandværk. Der er

påvist forurening

af grundvandet

med BTEX’er.

* Inden for oplandet

til Svenstrup

Vandværks

kildepladser.

Muligvis

grundvandstruend

e forurening fra

kemivirksomhed.

1 Inden for

betydende

grundvandsforekomst,

men kun

lille risiko for

grundvandsforurening

(immobile

stoffer).

* Inden for

betydende

grundvandsforekomst.

Uafklaret i

hvor høj gad der

er risiko for

grundvandstruen-

38


445-

70125

445-

70127

445-

70140

445-

70141

445-

70147

445-

70150

445-

70151

445-

90001

Axel Knudsen

Maskinforretning

Thomas

Sonne Junior

A/S

TH’s

Svejsninger

Smedemester

Gert Hansen

Benzinsalg v.

Vejlby

Brugsforening

Kjærsgaards

Eftf.

Middelfart

ApS

Kragmann

Middelfart

ApS

Trådfabrikken

Klaus Bahn &

V2-undersøgelse

Undersøgt i 3.

kvartal 2009,

afventer resultat.

V2-undersøgelse

Undersøgt i 3.

kvartal 2009,

afventer resultat.

V2-undersøgelse

Undersøgt i 3.

kvartal 2009,

afventer resultat.

V2-undersøgelse

Undersøgt i 3.

kvartal 2009,

afventer resultat.

Er undersøgt.

Fund af høje oliekoncentrationer

betyder, at

grunden nu er V2kortlagt.

V2-undersøgelse

Undersøgt i 3.

kvartal 2009,

afventer resultat.

V2-undersøgelse

Undersøgt i 3.

kvartal 2009,

afventer resultat.

Region

Syddanmark

Region

Syddanmark

Region

Syddanmark

Region

Syddanmark

Region

Syddanmark

Region

Syddanmark

Region

Syddanmark

V2-undersøgelse Region

Syddanmark

de forurening.

* Inden for oplandet

til Svenstrup

Vandværks

kildepladser. Stor

risiko for grundvandsforurening.

* Inden for

betydende

grundvandsforekomst,

hvor den

naturlige

beskyttelse er

dårlig (


Co grundvandsforekomst,

men uden

for oplandende til

vandværkerne.

Grundvandsforurening

med olie.

”V1” betyder, at der er mistanke om at arealet er forurenet (V1-kortlagt)

”V2” betyder, at en mistanke om forurening er undersøgt og fundet begrundet (V2-kortlagt)

”V2-undersøgelse” betyder, at en undersøgelse er planlagt.

”*” betyder, at lokaliteten ligger i det 3. højeste prioriterede område i Region Syddanmark

med prioritet 1 i indsatsen.

”**” betyder, at lokaliteten ligger i det 3. højeste prioriterede område i Region Syddanmark

med lavere prioritet i indsatsen.

Bilag 3

Litteraturliste

Fyns Amt (1995): ”Forureningsundersøgelse. Affaldsdepot nr. 445-8. Kauslunde Træimprægneringsvirksomhed”.

Fyns Amt (1997): ”Sårbarhedskortlægning. Slæbegeoelektrisk profilering”, udarbejdet af Dansk

Geofysik.

Fyns Amt (2001): ”Kortlægning i indsatsområdet ved Middelfart. Fase 1”, udarbejdet af HOH

Vand & Miljø.

Fyns Amt (2002): ”Boringsregistrering og synkronpejling ved Middelfart”, udarbejdet af HOH

Vand & Miljø.

Fyns Amt (2002): ”Kortlægning i indsatsområdet ved Middelfart. Fase 2 – geofysisk kortlægning

med TEM og MEP”, udarbejdet af HOH Vand & Miljø.

Fyns Amt (2003): ”MEP-kortlægning i den sydlige del af OSD-Middelfart”, udarbejdet af

Rambøll.

Fyns Amt (2003): ”TEM-kortlægning i den sydlige del af OSD-Middelfart og revurdering af den

geologiske model for OSD-Middelfart”, udarbejdet af Rambøll.

Fyns Amt (2004): ”Grundvandsmodel for Indsatsområde Middelfart. Milepæl 1 - Hydrogeologisk

tolkningsmodel”, udarbejdet af Rambøll.

Fyns Amt (2004): ”Grundvand 2003. Vandmiljøovervågning”. Fyns Amt (2005): ”Regionplan 2005 –


Gundersen, P., Schmidt, I.K., Hansen, K., Pedersen, L.B. og Vesterdal L. (2003): ”Nitrat i vand

under skove”, i ”Grundvand fra skove – muligheder og problemer”, Raulund-Rasmussen, K. og

Hansen, K. (eds.), Skovbrugsserien nr. 34, Skov & Landskab, Hørsholm, 2003.

Mette Brorsen, skovejer i Staurbyskov: Personlig kommunikation, maj 2005.

Middelfart Kommune (1995): ”Vandforsyningsplan 1994 - 2005”.

Middelfart Kommune (2005): ”Vandforsyningsplan 2006 – 2015”.

40


Miljø- og Energiministeriet (1991): ”Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse”, nr. 358 af 6. juni

1991.

Miljø- og Energiministeriet (2006): ”Bekendtgørelse om indsatsplaner”, nr. 1450 af 13. december

2006.

Miljøministeriet (2007): ”Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg”,

nr. 1449 af 11. december 2007.

Miljøministeriet (2007): ”Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land”,

nr. 1000 af 26. juli 2007.

Miljøstyrelsen (2000): ”Typetal for nitratudvaskning”, arbejdsrapport nr. 11.

Miljøstyrelsen (2002): ”Kilder til BAM-forurening og forureningsudbredelse.

Undersøgelseserfaringer. Delrapport 2”, arbejdsrapport nr. 34.

Miljøstyrelsen (2002): ”Vejledning om planlægning af beredskab for vandforsyningen”, vejledning

nr. 8 af 1. januar 2002.

Miljøstyrelsen (2004): ”Økonomisk vurdering af forskellige strategier til at imødegå BAM-problemer

på vandværker”, miljøprojekt nr. 915.

Skov- og Naturstyrelsen (2003a): ”Skovrejsning og grundvand”, udgivet af Skov- og Naturstyrelsen

i samarbejde med Foreningen af Vandværker i Danmark og Dansk Vand- og Spildevandsforening.

Skov- og Naturstyrelsen (2003b): ”God statslig skovrejsning – checkliste for god statslig

skovrejsning”.

41

More magazines by this user
Similar magazines