Læs side 20-21 i MiljøDanmark nr. 4, 2005

mim.dk

Læs side 20-21 i MiljøDanmark nr. 4, 2005

20

❙ DYREVARSLER ❙ AF NANNA TECKEMEIER ❙

Spørg ternen

Er du dus med himlens fugle, så kan

du måske spare dig selv for en våd

sok eller en badedag, der blæser

væk. Fuglenes adfærd kan nemlig

give et fingerpeg om, hvordan vejret

bliver.

Den danske sommer er lunefuld. Pludselige

byger kvæler sensommerbålet, eller den blide

brise forvandler sig til skarp kuling. Meteorologerne

prøver med skiftende held at forudsige

vejret, og det er en klassisk sommerbeskæftigelse

at beklage sig til naboer, kolleger

og familie, når meteorlogerne tager fejl. Men

allerede længe før der var noget, der hed

Danmarks Meteorologiske Institut, har danskerne

afkrævet verjrprofeter svar på, hvad vi

havde i vente.

Fiskere, jægere og landmænd har igennem

århundreder taget varsler om vejret ud fra

den måde, dyrene opførte sig på. Hvad enten

det var vinterens komme eller sandsynligheden

for en regnbyge mente man, at dyrene

på overnaturlig vis besad en viden, som menneskene

ikke gjorde og afslørede den igennem

deres adfærd. Det mener Jan Kjærgård

fra Silkeborg Skovdistrikt nu ikke.

– Der er ikke noget mystisk ved dyrenes

adfærd. Hvis de kan mærke, at der er regn på

vej, så reagerer de på det, ligesom du ville

gøre, hvis der var en regnbyge på vej. Fordi

deres sanser er skarpere end vores, så fornemmer

de selvfølgelig forandringer i vejret

tidligere end vi mennesker. Når mennesket

ser dyret opføre sig på en måde og observerer

et skift i vejret lidt efter, så tror vi, at dyrene

kan spå. Men de reagerer bare naturligt,

siger Jan Kjærgård.

– Han mener, at mange af de gamle dyre-

MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2005

varsler er ren overtro, der er opstået ved en

tilfældighed. For eksempel at det varsler en

streng vinter, hvis egernet samler meget føde

eller at sommeren nødvendigvis bliver varm,

hvis svalen kommer tidligt.

Andre vejrvarsler er det faktisk muligt at

give en naturlig forklaring på.

Her præsenterer vi nogle dyr, som det er

værd at holde øje med, hvis man vil have

et forspring til det danske sensommervejr:

Hvis svalen flyver lavt over vandoverfladen,

så er der et regnvejr på vej.

Sandt. Når der er lavtryk, så flyver insekterne

længere nede mod jorden, end når der er

højtryk. Svalerne følger efter i deres jagt på

insekterne og flyver derfor også lavere. Et

lavtryk er ofte lig med regn, så derfor er der

noget sandhed i, at svaler der flyver lavt varsler

byger.

Hvis ternerne flyver ind over land, er det

et varsel om snarlig storm og regn.

Sandt. Den sort-hvide havfugl finder normalt

sin føde langt fra land. Men den vil søge ind

til kysten for at finde læ, hvis det blæser meget

ude på havet. Og så kan man godt forvente,

at blæsten når land inden længe. Ternen

vil aldrig flyve helt ind over land for at

jage. Hvis den kommer derind, er den ført

derind af blæsten – og så er stormen nok allerede

over os.

Når mågerne sætter sig på vandoverfladen,

er det tegn på godt vejr.

Sandt. Mågerne vil normalt lande og sætte

sig på vandoverfladen, når det er nær vindstille.

De er i høj grad svæveflyvere, og vil

gerne have blæst, ellers er det for besværligt

for dem at flyve. Stille vejr er typisk højtryksvejr

og for det meste godt vejr. Så er der jo

også den lille tvist ved det, at når der er vindstille,

så kan du se mågerne, der sidder på

havet – det kan du jo ikke, hvis der er bølger.

Det varsler dårligt vejr, når lærken bliver

nær jorden.

Falsk. I hvert fald er der ikke nogen videnskabelig

grund til at tro på det. Bevæger man sig

ud på landevejen tidligt om morgenen i august,

kan man ofte se lærken sidde på vejen

og synge. Det gør den, fordi luften er kold

ved jorden og varm længere oppe. Imellem de

to luftlag kan lærkens sang bæres flere kilometer

væk. Lyden stiger af sig selv op til det

varme luftlag, så lærken kan sidde mageligt

på jorden og lade luften bære tonerne væk.

Vejrfænomenet kaldes inversion og kan give

knas med radioen samt problemer med smog

i byerne, når røg og os hober sig op i det

midterste luftlag.


Et par varsler, der kan give et

fingerpeg om den kommende

vinter:

Hvis silkehalen kommer allerede

sidst på efteråret, så bliver

vinteren streng.

Sandt. Silkehalen kommer nordfra

og overvintrer i Danmark. Når silkehalen

kommer tidligt, så er det

blevet tidligt vinter nord for os.

Hvis der ligger store mængder

kulde nord for Danmark, så vil

den kulde også komme til Danmark,

hvis vinden slår om i nord.

Den risiko er der ikke, hvis der

ikke ligger kulde nord for os.

Når mange edderfugle samler

sig i flokke, bliver vinteren

streng.

Sandt. Hvis edderfuglene, og andre

havfugle, samles i flokke, så

er det fordi vinteren allerede er

begyndt at blive streng. Der er

begyndt at samle sig is i fjorden,

og fuglene samles i de isfrie områder

for at finde føde. Når der

begynder at samle sig is, så betyder

det, at havet er meget koldt,

og så er der stor risiko for, at det

bliver en streng vinter. Det kolde

hav vil nemlig køle hele landet

ned.

FOTO: BAARD NÆS/SAMFOTO

❙ GLOBALT MILJØ ❙ AF ANNE TORTZEN ❙

Miljøet i fokus på

globalt topmøde

Danmark vil styrke den globale miljøindsats

via de såkaldte 2015-mål fra Årtusindtopmødet.

I midten af september mødes verdens ledere

i FN for at gøre status over de første

fem år med de såkaldte 2015-mål – dvs.

de otte mål for verdens udvikling, som

176 regeringer enedes om på FN’s Årtusindtopmøde

i september 2000 i New

York.

Hvis det står til Danmark, kommer beskyttelse

af det globale miljø til at stå

højt på topmødets dagsorden. En effektiv

beskyttelse af det fælles miljø og en styrket

indsats mod global opvarmning er

blandt de vigtigste emner, den danske

delegation vil arbejde for bliver medtaget

i den erklæring, som bliver resultatet af

topmødet.

Miljømålene fortjener et særligt fokus.

Uden en stærkere indsats for at beskytte

naturressourcerne og afbøde de negative

virkninger af klimaforandringer undermineres

muligheden for at opfylde 2015målene

og for at bekæmpe sult og fattigdom.

Den indsats, der bliver gjort globalt

på miljøområdet i dag, er utilstrækkelig,

mener den danske regering.

Derfor arbejder Danmark for, at Topmødeerklæringen

kobler miljømålsætningerne

fra Verdenstopmødet i Johannesburg

om Bæredygtig Udvikling i 2002

sammen med 2015-udviklingsmålene.

Miljømålene om energi, kemikalier og

biodiversitet er blandt de væsentlige prioriteringer,

som søges indarbejdet – hertil

kommer målene for sanitet og vand.

Desuden vil den danske delegation arbejde

for at sætte verdens klima på topmødets

dagsorden: Der skal tages hul på

en drøftelse af, hvad der skal ske efter

2012, når Kyoto-aftalen løber ud. Håbet

er, at verdens ledere på mødet kan lægge

fundamentet til en langsigtet strategi til

at bekæmpe den globale opvarmning.

Endelig vil Danmark gøre sit til at sætte

den proces i gang, der skal omdanne

FN’s miljøprogram til en FN-særorganisation

for miljø. Det er regeringens holdning

at, hvis de overordnede miljømålsætninger

skal nås og implementeres, så

kræver dette en mere stabil og velfunderet

international miljøstruktur.

Den overordnede danske holdning er,

at miljø- og udviklingspolitik må gå

hånd i hånd, hvis målene skal realiseres.

Otte mål for en bedre verden

2015-målene er udarbejdet på baggrund af

’Årtusindeerklæringen’, som er den internationale

aftale nogen sinde, flest lande har

tilsluttet sig. Den indeholder otte mål for

den globale udvikling:

1. Bekæmpe fattigdom og sult.

2. Sikre grundskoleuddannelse

for alle inden 2015.

3. Fremme ligestilling og styrke

kvinders rettigheder.

4. Reducere spædbarnsdødeligheden

og børnedødeligheden.

5. Reducere dødeligheden blandt

gravide og fødende kvinder.

6. Standse udbredelsen af HIV/AIDS,

malaria og andre sygdomme, der

truer menneskeheden inden 2015.

7. Sikre en miljøvenlig og bæredygtig

udvikling.

8. Opbygge et globalt partnerskab

for udvikling.

MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2005

21

More magazines by this user
Similar magazines