nr. 2/2010 - Brødremenighedens Danske Mission

bdm.dk.dk

nr. 2/2010 - Brødremenighedens Danske Mission

02/2010

167. ÅRGANG

BRØDREMENIGHEDENS BRØDREMENIGHEDENS DANSKE DANSKE MISSION MISSION

BDM

NYT


BDMnyt udgives af Brødremenighedens Danske Mission

Oplag: 3800. 10 nr. årligt; ISSN 0901 - 330X

Ansv. redaktør Vibeke V. Gravesen – T: 9732 3854

Formand Mogens Kappelgaard – T: 9732 3535

Landssekretær Sten Nielsen – T: 7456 2233

Tryk: A. Rasmussens Bogtrykkeri, Ringkøbing

Layout: Orla F. Møller, T: 3115 4890

Forsidebillede: Hus fra Kigomaområdet, Tanzania

DER VIL ALTID VÆRE FATTIGE I LANDET; DERFOR

GIVER JEG DIG DENNE BEFALING: LUK DIN HÅND

OP FOR DIN LANDSMAND, FOR ALLE TRÆNGENDE

OG FATTIGE I DIT LAND.

5. Mosebog 15,11

Man kan næppe påstå, at der er en fattigdom i vores del af

verden, der på nogen måde kan sammenlignes med den

fattigdom, der fandtes på Gammel Testamentes tid. For os

hører det fortiden til, også selvom det er en del af virkeligheden

i mange u-lande.

Alligevel er buddet om at ”lukke sin hånd op” for sit medmenneske

stadig en del af vores kristne tro og arv. Sådan

er det, fordi der findes mange slags fattigdom.

Den materielle rigdom har tilsyneladende fortrængt den

åndelige rigdom i vores del af verden. I fattige u-lande er

det ofte modsat. Derfor kalder buddet og Ordet fra Gud

stadig på handling hjemme som ude: Gå og forkynd det

gode budskab i ord og i handling. Det er mission – og det

er Guds vilje med os.

MØDER:

Ønsker I et mere indgående kendskab

til BDMs arbejde i Albanien, Tanzania

og D.R. Congo, så henvend jer gerne til

sekretariatet på tlf. 7456 2233

Sten Nielsen:

03. febr. kl. 14.00: Middelfart IM

11. febr. kl. 19.30: Sunds IM

22. febr. kl. 19.00: Teen-klub,

Sommersted

Brødremenighedens Danske Mission

Nørregade 14

6070 Christiansfeld

T: 74 56 22 33

bdm@dmr.org - www.bdm-dk.dk

Giro: (01) 400-6666

Bank: 9743 4672 131928

Generalsekretær Erik Baun – T: 7586 1395

Så med fornyet aktualitet lyder kaldet helt fra Moses´ dage

også til os i dag: Gå, verden venter!

Fra verdens morgenstund udgår

Guds nådes kald så vide,

hans store vingård åben står,

mens dagens timer skride;

han kalder altid fler og fler,

mod aftenstund han til dem ser,

så er det lønningstide.

DS 170,1

Erik Baun:

01. febr. kl. 19.00: Børkop IM

03. febr. kl. 10.30: Gudstjeneste,

Gram

Sten Nielsen

Af Conni Kappelgaard

Medlem af BDMnyts

redaktionsudvalg

AT GIVE

MED HJERTET

De ord, der møder os de første dage i det nye år igen og

igen, er ”Godt nytår”. Hvad indebærer et godt nyt år for os

selv eller vores næste? Jeg tror, at det, der ligger mange af

os nærmest, er sundhed for os selv og vores familie, økonomisk

ubekymrethed samt alt det, vi føler giver os livskvalitet.

Der er dog endnu en dimension, der er vigtigere end alt

andet. Det udtrykte kong David med ordene: ”At leve Gud

nær er min lykke”.

Livsforvandlende møde

Vi har netop fejret jul og glædet os over Jesus, der kom til

verden ”for at lyse for dem, der sidder i mørke og dødens

skygge”.

Vore missionærer i BDM er sendt med budskabet om

Ham, der kan bringe lys ind i en håbløs livssituation.

Jeg tænker ofte med glæde på Knud Elmo Knudsens

beretning i efteråret om arbejdet i D.R. Congo, hvor menneskers

møde med Jesus har været livsforvandlende. Men

der sker jo noget med mennesker også alle de andre steder,

hvor evangeliet forkyndes. Hvilken gave, hvilken opgave at

være med til at evangeliet bringes ud til de unåede.

Sten Nielsen opfordrer til at give til

BDM ved missionsfest 2009

Et gammelt ord lyder: ”Du får ved at give”. Det gælder i alle

livets forskellige situationer og i særdeleshed også i Guds

rige. Julens glade budskab fejrer vi ved at give hinanden

gode gaver.

I det nye års begyndelse kan vi igen glæde os selv og

andre med fantastiske udsalgstilbud, men tænk også på,

hvad vi har brugt vore penge til i de sidste to måneder.

Måske er det nu, vi skal give med hjertet, give en rigtig

god gave, der kan medvirke til, at mennesker får Verdens

Lys at se. Noget større og bedre kan vi ikke bruge vores

penge til.

Skål på bordet

Da vi var missionærer i Afrika, samledes vi med de andre

missionærer, også dem fra andre lande, til bibelkreds. Ikke

alle havde meget at give af. Alligevel stod der på bordet,

hver gang vi mødtes, en skål, hvor vi samlede ind til missionens

arbejde.

Det kunne jo være en mulighed også her i landet at gøre

missionens arbejde kendt og give et bidrag, stort eller lille,

når man er sammen til bibelkreds.

Det kunne bringe velsignelse til både giver og modtager.

3

BDMnyt 02/2010


4

BDMnyt 02/2010

Af Jørgen Bøytler,

Medlem af BDMs bestyrelse

MELLEM PALMER

OG KAKERLAKKER

At man virkelig kan få lejlighed til at se noget, som ellers

er et postkortmotiv, blev bekræftet. Som silhuetter foran

den nedgående sols ildhav, står nogle palmer med den

helt klassiske palmeform. Få minutter går og det hele bliver

mørkere og mørkere, og de mørke silhuetter forsvinder

også, palmerne går i et med nattens mørke.

Den aften i Mwene Ditu i det centrale D.R. Congo kunne

man i det tiltagende mørke og i det storslåede natursceneri

let glemme den virkelighed, der lå imellem beskueren

og solnedgangen. Det er jo Afrika, og man kan tegne det

idealiserede, romantiske billede af et kontinent, hvor solen

skinner og mennesker lever frit og enkelt.

Ind i eller ud af D.R. Congo

Tanken kan melde sig, om det er rigtigt, at arbejde på at

lave udviklingsarbejde her, er de europæiske idealer så

attråværdige? I samme åndedrag er det så vigtigt, at der

laves missionsarbejde, at der dannes kirke, Brødrekirke i

D.R. Congo.

Hvis blikhuse, mudderhytter, manglende infrastruktur,

veje, der omdannes til rivende floder, når det regner, hvis

et liv i konstant mangel på selv de basale fornødenheder,

hvis kakerlakker og andet kryb i huset, hvis elendige toiletforhold,

hvis meget høj børnedødelighed, hvis stort set

manglende hospitalshjælp, hvis AIDS-epidemi af bibelske

dimensioner, altså, hvis et liv i mangel, usikkerhed og ubehag

er betydeligt bedre end det komfortable og privilegerede

liv, vi har i Danmark og i Vesten, ja, så bør man ikke

støtte udviklingsarbejde, heller ikke i D.R. Congo.

Hvis et liv i frygt for skæbne og ånder, hvis et liv i frygt for,

hvad der sker efter døden, hvis afhængighed af medicinmænd,

hvis undertrykkelse af kvinder, dårlig behandling af

børn, hvis et liv uden noget reelt håb om en bedre fremtid

er ligegyldigt, ja, så har et missionsarbejde, der støtter den

congolesiske Brødrekirke ikke noget at skaffe.

Kirker og religion

Med henblik på at agitere for BDMs arbejde i D.R. Congo,

og for den sags skyld i Tanzania, kan man let forfalde til at

tegne et unuanceret billede, at alt er godt i Danmark, og

alt er elendigt i D.R. Congo. Virkeligheden er selvfølgelig

langt mere kompliceret. Men at fremstille forskellene mellem

D.R. Congo og Europa som ubetydelige, er at gøre vold

på virkeligheden.

De langvarige konflikter i landet har kostet millioner af

menneskeliv. Taler man med yngre mennesker, så er det, at

have alt for lidt, håbløsheden, opgivenheden den stadigt

tilbagevendende reaktion. Der er næsten intet arbejde at

få, og skulle man få det, er betalingen elendig.

Så er der trods alt anderledes håb i kirken. Her taler jeg

ikke kun om Brødrekirken, men også om de mange andre

kirker, der findes. Ser man på statistikker kan man forledes

til at tro, at det er et meget kristnet land. Og der findes

bestemt mange kristne. Der er både de kirker, der er indført

fra Europa gennem missionsarbejde, der er de såkaldt

AICs, (African Instituted Churches), altså kirker, der er opstået

her og så findes der en urskov af mere eller mindre

sekteriske grupper og kirker.

Brødrekirken og det hele menneske

Brødrekirken i D.R. Congo er villet af congoleserne. De har

selv ”hentet” den i Tanzania, og hver gang man spørger,

hvorfor de vil have Brødrekirken er svaret, at de finder dens

fokusering på Jesus Kristus, dens demokratiske styreform

og liturgiske gudstjeneste, samt dens historie og teologiske

indhold meningsfuld.

Medlemmerne er ikke kommet til gennem ”hyttefadsfi-

Tanganyikasøen. Foto: BDM

skeri” i andre kirker. Man ser, hvordan menigheder opstår,

når kirkens folk laver evangelisation.

Meget vigtigt er det, at Brødrekirken forholder sig til det

hele menneske, at den står på to ben, nemlig forkyndelsen

i ord, den ”åndelige” side af livet, om man vil, og så en forholden

sig til menneskers livssituation, den ”legemelige”

side af livet.

Nu er verdensbilledet her sådan skruet sammen, at det

åndelige og det legemlige ikke er to adskilte rum, de flyder

i høj grad sammen.

Brødrekirken i D.R. Congo ser det som sin opgave at

være kirke for hele mennesket. Kirken viser en forbløffende

livskraft og initiativ.

Kirkens liv og vækst

Livet i menighederne er præget af en stærk åndelig bevidsthed,

bøn og faste, en klar forkyndelse af evangeliet, en

musiktradition, der somme tider må kunne gøre selv engle

misundelige (selv om det nok ikke er muligt for engle).

Dette åndelige liv foregår i høj grad på congolesiske

præmisser, det er meget mere end en kopi af en europæisk

Brødrekirke.

5

BDMnyt 02/2010


6

BDMnyt 02/2010

Den liturgiske tradition er videreført, man har nu oversat

Brødremenighedens liturgier fra swahili til fransk, lingala

og chilupa, de sprog, der tales i Brødremenigheden. Man

har skrevet en kirkehistorie, både en oversigt over Brødrekirkens

historie generelt, de teologiske tyngdepunkter og

den congolesiske Brødrekirkes korte historie.

Universitet etableret

Man har et universitet. Det har fire fakulteter: Et teologisk,

et medicinsk, et landbrugsfakultet og et juridisk. Ialt har

man nu ca. 250 studerende, heraf 17 teologistuderende.

Det teologiske studium er foreløbigt treårigt, man er nu

igang med 2. årgang. En afsluttende eksamen her er på bachelor

niveau. Underviserne er lektorer og professorer, der

giver kortere kurser på måske to uger. De rejser så videre til

andre fakulteter og kommer senere tilbage og giver et nyt

kursus. Alle de fire uddannelser er statsanerkendte.

Det må betragtes som imponerende, at man har fået en

universitær uddannelse etableret, så hurtigt og så billigt.

BDM støtter Brødrekirkens teologiske studerende, og

man får meget for pengene, ca. 800 dollars pr. studerende

Congolesisk landsby. Foto: BDM

om året. Universitetet har til huse i en grundskole, hvis

bygninger benyttes om eftermiddagen, når skolens elever

ikke er der.

Inklusive den faste stab af administrationspersonale og

lærere, er medarbejderstaben på ca. 55 mennesker. 5 ordinerede

præster er startet på den teologiske uddannelse,

det er vigtigt for kirken, at præsterne er veluddannede.

Store muligheder stadig

Der er stadig mange muligheder i D.R. Congo. Det er påfaldende,

hvor godt de muligheder, der gives, bliver udnyttet

her.

BDM er hovedstøtten for Brødrekirken i D.R. Congo, og

er således en særdeles aktiv deltager i opbygningen af en

kirke, der i dag har knap 15.000 medlemmer. Vil man have

meget mission for pengene, er Brødrekirken i D.R. Congo

støtteværdig.

Af Erik Baun

BDMs generalsekretær

SÅ ER

VI SMÅ …

Natten til 4. december fejede en tyfon igennem Kipili ved

Tanganyikasøen. Hvor tyfonen kom frem, forårsagede den

store ødelæggelser.

I landsbyen blev 46 huse helt eller delvis ødelagt. Missionærboligerne,

gæstehusene, mobilklinikkens ene medarbejderhus

samt klinikkens kontorbygning fik også store

skader.

Ingen mennesker kom alvorligt til skade, men mange

lider efterfølgende, fordi de mangler et sted at bo. Det er

regntid, og det forværrer situationen.

En snak med Knud E. Knudsen

I en telefonsamtale med Knud E. Knudsen om situationen

og skadernes omfang slog det mig: Hvor er vi mennesker

små, når naturen tager fat.

Spørgsmålet meldte sig, om og hvordan man kan sikre

sit hus mod en tyfons ødelæggelser.

Hjælp på vej

Da BDM’s sekretariat fik meddelelsen om tyfonen, gik vi

i gang med at finde midler, sådan at vi kunne hjælpe de

mange ramte familier i landsbyen. Knud E. Knudsen har

oplyst, at godt 300 børn og voksne fik helt eller delvis ødelagt

deres hjem.

Det er også gået hårdt ud over missionens huse!

Dansk Missionsråds Udviklingsafdelings nødhjælpspulje

trådte til med 60.000 kr., tre virksomheder gav tilsammen

kr. 55.000, og dertil kom bidrag fra en lang række missionsvenner.

To missionærboliger i Kipili hærget af Tyfon

Foto: Knud Elmo Knudsen

Et vigtigt samarbejde

Landsbyens formand har sammen med Knud E. Knudsen

udarbejdet en rapport over skaderne på husene i landsbyen.

Der er opstillet et budget, og der vil ”kun” blive hjulpet

med materialer til reparationer og genopbygning. De

ramte familier forestår selv genopbygningen af deres hus.

Brødrekirken i Rukwaprovinsen er inddraget i arbejdet,

men Knud E. Knudsen er den ansvarlige på stedet.

Godt på vej

Når dette læses, er mange huse i Kipili blevet repareret og

ved at blive genopbygget, og de ramte familier er så småt

på plads igen med hjælp fra Danmark.

Tak for hjælpen

Tak til alle, som har støttet Kipili i den vanskelige situation

efter tyfonen med gaver og forbøn!

7

BDMnyt 02/2010


8

BDMnyt 02/2010

Af Knud Elmo Knudsen

missionær i Kipili, Tanzania

BØNHØRELSE

MIDT I

ARBEJDET

Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.

(Johs. 14,14)

Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I

beder ham om det. (Matt. 6,8)

Jeg kan huske, jeg som barn havde en bue og et pilekogger,

som jeg var meget glad for. Desværre tabte jeg koggeret

og trods omhyggelig eftersøgning fandt jeg det ikke.

Jeg tyede til udvejen at bede, for det kendte jeg, og for at

vise alvoren i min bøn, knækkede jeg buen. Jeg fandt koggeret

umiddelbart efter, men havde nu ikke længere megen

glæde af det, da jeg nu manglede buen.

Vi kan smile ad et barns handling – men jeg har oplevet

voksne herude, både missionærer og lokale, med samme

udgangspunkt, når det drejer sig om bønhørelse. Noget

for noget - en købeslåen med Gud.

Det er for os mennesker svært at forstå, at alt er af Guds

nåde; vi vil gerne medvirke bare lidt. Måske af stolthed;

måske fordi vi vil have del i æren? Men Guds kraft virker

kun gennem vor egen magtesløshed, så kun ved at give sig

Gud i vold, får man del i ham. Derfor må vi begynde hver

eneste dag med en bøn, hvor vi lægger os i hans hænder.

Den daglige bønhørelse

Dag efter dag oplever vi, hvordan han griber ind i vort liv

og ændrer tingene til det gode. Personligt har jeg haft disse

oplevelser utallige gange, hvilket har gjort mig ’frygtløs’

– for hvem kan være imod mig, når Gud er med? Jeg har

været udsat for løgnagtige beskyldninger lige fra ægte-

Marjo og Bert Muizebelts hus

skabsbrud til våben- og menneskesmugling; jeg er blevet

mødt og truet med maskinpistoler; jeg har været udsat for

stormvejr, hvor andre holdt sig hjemme eller gik ned – men

aldrig har jeg følt mig alene og angst.

Dette er nok den største bønhørelse, jeg har haft. Foruden

det kommer alle de gange, jeg har været i økonomisk

klemme og måttet sige nej til at kunne hjælpe andre, hvor

der så pludselig alligevel er dukket en mulighed op, så jeg

kunne vende tilbage til dem og sige ’det er i orden’. Disse

små oplevelser modtager jeg med stor glæde, for det bekræfter

i høj grad, hvad vi kan læse hos Mattæus ovenfor.

Ske din vilje

I skrivende stund har vi lige haft en tyfons hærgen over

Kipili, og mange har mistet tag over hovedet, men ingen

mistede livet eller kom alvorligt til skade. En ældre kone

løb ud af sit hus, knælede og bad: ”Hvis det er sådan, det

skal være, så ske din vilje”. Da hun var færdig var deres nye

hus blot en bunke brokker, men hun og ægtefællen overlevede.

Gud hører vore bønner også nu, hvor vi er slået til jorden

og trænger til hjælp for at komme på fode igen. Husk også

os i jeres forbøn.

AFSLUTNING AF

ØKONOMISØJLEN 2009

Indsamlingsbudget i kroner:

3.600.000

Indsamlet pr.

31.12.09

Kr. 3.410.600

3.000.000

2.000.000

1.000.000

Tak til venner og støtter for trofast hjælp i 2009. Vi glæder

os til det nye år med dets opgaver og udfordringer.


10

BDMnyt 02/2010

Bente og Per Jerup

Strandby

NØDVENDIG MISSION

Bente og Per Jerup fortæller om deres oplevelser efter et besøg hos

missionærparret Susanne og Just Lauridsen i Kigoma-området i

Tanzania.

Vi rejste i sommeren 2009 til Kigoma i Tanzania for at besøge

BDMs missionærpar i Kigoma, Susanne og Just Lauridsen

og deres tre piger.

Det var en kæmpe oplevelse at være sammen med dem

og få indsigt i, hvordan deres hverdag fungerer og se, hvad

de arbejder med i Kigoma-området. Brødrekirken i Kigoma

er en kirke i vækst.

I Kigoma by er mere end halvdelen af befolkningen muslimer,

den første Brødrekirke blev bygget i 1975 og i dag er

der et større antal Brødrekirke-menigheder, der i mange

tilfælde også har egen kirkebygning.

Vi erfarede, at det at være missionær, ikke kun er et kald,

men også et afkald - afkald fra familie, venner og den luksus,

vi kender i Danmark, og som vi tager for givet, såsom

strøm, vand, mad, renovation og meget andet.

Lysten til at støtte

Når man ser de forhold, missionærerne arbejder under, bliver

man ydmyg og samtidig vokser lysten til at gøre alt,

hvad man kan for at støtte og hjælpe dem med de evner,

gaver og midler, vi har fået betroet.

Derfor samler vi penge ind til arbejdet i Kigoma. Og det

nytter – pengene rækker langt i Tanzania.

Inden vi tog af sted, havde vi samlet ind i Strandby IM,

som også har valgt BDMs missionsarbejde i Kigoma som

missionsprojekt. Fra tidligere besøg vidste vi, at der er

hårdt brug for penge.

Gudstjeneste i tørvejr

En stor oplevelse var det at besøge en flygtningelejr med

flygtninge fra D.R. Congo. I lejren var der en kirke med en

menighed på ca. 300 personer. De stod foran regntiden,

og taget på kirken var utæt og kunne ikke klare endnu en

regntid.

De kunne selv finde strå, men presenningen til at lægge

under havde de ikke penge til. I dag har de fået nyt tag og

kan holde gudstjeneste i tørvejr.

Pige på vej i livet ...

Stort var det også at høre om den forældreløse unge pige,

der gik på landbrugsskole. For en ringe pris kan hun få et

års uddannelse inkl. kost og logi. Det giver mulighed for en

fremtid på trods af hendes skæbne.

Vi glemmer heller ikke drengen, der ville sælge os en 30

cm. håndskåret træfigur – prisen var det samme som en

kuglepen koster. Han manglede en kuglepen, og det var

kravet for at være med i undervisningen i skolen.

Så næste gang vi skal til Tanzania, skal vores overskudskilo

i kufferten udfyldes med kuglepenne.

Missionær og stærk bil

Nødvendigheden af en missionær og en stærk bil på stedet,

der kan klare det ufremkommelige terræn, blev også

meget klart for os.

Landsbymøde ved Kigoma. Foto: Jerup

En missionær, der både kan hjælpe med at administrere de

penge, der bliver sendt fra BDM til den lokale Brødrekirkes

arbejde og koordinere aktiviteterne i kirken, og så samtidig

være chauffør og undervise dem, der er kommet til tro

sammen med lokale præster og evangelister, vise film om

Jesus, fortælle om sundhed, aids og andet.

På vores tur blev der en aften vist Jesus-film i en landsby,

og bagefter var der 15, der ville døbes og derfor skulle oplæres.

Mission - det hele menneske

Vi kan godt li´ den måde, BDM arbejder på – der er en fin

balance mellem evangelisation og diakoni. Så har vi rigtig

mange gange hørt sætningen: ”’Vi skal ikke sætte noget i

gang, vi ikke kan forlade”.

Det er rigtig vigtigt, at kirken i Kigoma bliver oplært til at

klare sig selv – at de den dag, der måske ikke er missionærer

i området, selv kan varetage opgaven.

Kirkebyggeri - samarbejde

Det viser sig også i den måde, BDM hjælper på. Skal der

bygges en kirke, skal de lokale selv arbejde med og komme

med deres bidrag i form af arbejdskraft og andet. BDM

kan så støtte med tag og spær m.v. Det giver også menigheden

større ejerskab overfor deres egen kirke.

For at få en kirke har de brug for økonomisk støtte. Skulle

de bygge en kirke uden økonomisk støtte, ville det koste

én mands hele løn i 8-10 år. Men ikke mange har overskud

at lægge til side af, når der også er en stor familie at brødføde,

så det er urealistisk at skulle spare op til en hel kirke

uden økonomisk støtte fra os.

For lige at sætte det i perspektiv koster en kirke i Tanzania

ca. det samme som en uges charterferie for to voksne på

Tenerife!

Så pengene rækker langt i Afrika – det nytter at give!

”Jeg vil måske også gerne hjælpe ...”

Sidder du nu og tænker: ”Jeg kunne godt tænke mig at

hjælpe BDM med at samle penge ind i min by eller nærområde”,

men ikke lige ved, hvordan du kommer i gang, så er

du meget velkommen til at kontakte os.

Det kan være, vi har nogle idéer, du kan bruge, og du har måske

også nogle ideer til os – vores telefonnr. er 6199 0512.

Tænker du på at gå i gang med at samle ind til BDMs arbejde,

vil BDM være behjælpelig med materialer og andet,

så kontakt BDM forinden.

11

BDMnyt 02/2010


Afsender: BDM

Nørregade 14

6070 Christiansfeld

De har brug for din hjælp

Missionsselskaberne sender missionærer og

volontører ud i alverden for at fortælle om

Jesus Kristus og hjælpe mennesker i nød

med mad, medicin, pleje og uddannelse.

Arbejdet drives for frivillige gaver.

Vi arbejder sammen med selvstændige

kirker som beder os om hjælp.

Du kan hjælpe ved at købe denne

lodseddel!

Tak for din støtte!

Børn, der vokser op med ansvar for mindre søskende

og arbejdet med at skaffe mad, går en usikker fremtid

imøde - Din hjælp kan sikre familiens basale behov og

skolegang til børnene.

20,-

Pris

Landslotteri for Ydre Mission

Tillykke! 1 gavekort

til en værdi af

kr. 30.000,-

Gevinster for 136.930,- kr.

Skrab og se straks

om du har vundet

inkl. afgifter

Ydre Missions lodseddel

udkommer i februar. Husk

at bestille en lille stak til

salg i din omgangskreds.

For hver lodseddel du sælger

støttes BDM med 15 kr.

Udgiveradresseret

Maskinel magasinpost

ID-nr. 42388

BDM

Brødremenighedens

Danske Mission

More magazines by this user
Similar magazines