26.07.2013 Views

AktionærNYT 2009

AktionærNYT 2009

AktionærNYT 2009

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>AktionærNYT</strong> <strong>2009</strong><br />

Nr. 1 » Marts <strong>2009</strong> « 15. årgang<br />

1


Tilfredse aktionærer<br />

2<br />

Direktør Oluf Vestergaard gennemgik regnskabets tal.<br />

Hvidbjerg Bank afviklede forleden den ordinære generalforsamling<br />

i Midtpunktet på Thyholm med deltagelse af<br />

ca. 350 af bankens ca. 2.900 aktionærer.<br />

Finanskrisen<br />

Formanden Mogens Knudsen indledte beretningen med en<br />

grundig orientering om finanskrisen og dens betydning for<br />

Hvidbjerg Bank. 2008 startede egentlig ganske fornuftigt.<br />

Udviklingen i første halvår var tilfredsstillende uden at være<br />

prangende, men hen over efteråret og i særdeleshed i 4. kvartal<br />

brød ”uvejret” løs. Krisen startede i USA, hvor mange af<br />

de såkaldte sub-prime lån ikke kunne indfries. Det bredte sig<br />

<strong>AktionærNYT</strong> nr. 1 - <strong>2009</strong><br />

Udgives af:<br />

Hvidbjerg Bank / Østergade 2 / 7790 Thyholm<br />

Tlf. 9695 5200 / post@hvidbjergbank.dk<br />

Ansvarshavende: Karl K. Seerup / Mette Grønning<br />

Redaktion: Hvidbjerg Bank Marketing<br />

Oplag: 3.000 stk.<br />

Tryk: Dantryk AS - 191285<br />

hurtigt til Europa og dermed Danmark. For at imødegå krisen<br />

sænkede centralbankerne renten, og der blev vedtaget<br />

hjælpepakker på svimlende milliardbeløb for at imødegå de<br />

massive tab.<br />

Bankpakken<br />

Herhjemme fik vi en bankpakke der gælder i to år. Den indeholder<br />

en ubetinget statsgaranti, som betyder, at simple<br />

kreditorer garanteres fuld sikkerhed for deres tilgodehavender<br />

i de institutter, der deltager i pakken, og det gør 133 ud<br />

af 140 mulige. Det koster naturligvis at være med til at skabe<br />

denne sikkerhed, og for vores vedkommende beløber det sig<br />

til ca. 2,5 mio. kr. i hvert af de to år, som ordningen varer.<br />

Samlet bidrager de deltagende pengeinstitutter med op til<br />

35 milliarder. Først derefter træder staten til. Bankpakken<br />

administreres af Det Private Beredskab og er opdelt i tre<br />

dele.<br />

For det første stilles en kaution til rådighed på 10 milliarder<br />

kr., som forfalder i det omfang et pengeinstitut får brug for<br />

statsstøtte. For det andet betaler sektoren en garantiprovision<br />

på 7,5 milliarder kroner årligt, altså i alt 15 milliarder<br />

i den to-årige løbetid. Denne garantiprovision er en form for<br />

forsikringspræmie mod den ubetingede statsgaranti. Såfremt<br />

pengene ikke er brugt ved ordningens ophør, tilfalder de i øvrigt<br />

staten.<br />

Endelig er sektoren forpligtet til at dække yderligere 10 milliarder<br />

kr., hvis det samlede tab på ordningen overstiger 25<br />

milliarder kr.


Udover de økonomiske omkostninger påvirker bankpakken<br />

også flere andre områder i form af lovmæssige krav.<br />

Helt overordnet skal der udvises tilbageholdenhed og tænkes<br />

på økonomisk konsolidering i ordningens løbetid. Der<br />

må ikke udloddes udbytte, iværksættes aktietilbagekøbsprogrammer,<br />

etableres aktieoptionsprogrammer og deltagerne<br />

må heller ikke spekulere i garantiordningen. Vi må heller ikke<br />

påtage os en øget risiko begrundet i den øgede adgang til<br />

likviditet, og vi er omfattet af ret strenge betingelser med<br />

hensyn til, hvor meget vores udlån må vokse i de næste to år.<br />

Helt præcis må vi maximalt forøge vort udlån (incl. garantier)<br />

med 8% om året, oplyste formanden.<br />

Kreditpakke<br />

Det stod ret hurtigt klart, at bankpakken ikke kunne stå alene<br />

og i januar præsenterede Folketinget endnu en pakke – kaldet<br />

Kreditpakken.<br />

Staten tilbyder her pengeinstitutter og realkreditselskaber<br />

statslige indskud eller lån på nærmere vilkår. Hvis vi udnytter<br />

den nye Kreditpakke, vil vi kunne styrke bankens kernekapital<br />

med 3% og det svarer til at tilføre ca. 20 mio. kr. Det vil<br />

samtidig forøge vores solvenspct. med ca. 3% til godt 20%.<br />

Vi kan godt drive banken uden at deltage i Kreditpakken, idet<br />

vi allerede nu opfylder det niveau for kapital, som arkitekterne<br />

Ca. 350 aktionærer deltog i årets generalforsamling.<br />

bag kreditpakken anbefaler og deltagelse i Kreditpakken er<br />

naturligvis heller ikke uden omkostninger. Lånet skal tilbagebetales<br />

med en forrentning på 9-11% og dertil kommer yderligere<br />

en række krav, som deltagerne skal efterleve.<br />

Derfor overvejer vi indtil videre, om vi ønsker at deltage i<br />

Kreditpakken, sagde Mogens Knudsen.<br />

Hold hjulene i gang<br />

På trods af bankpakker, der skal være med til at stabilisere<br />

udviklingen og rentenedsættelser i flere omgange bl.a. for at<br />

forsvare kronens værdi over for euro’en, viser udviklingen i<br />

samfundet fortsat negative tendenser, og det ændrer ikke<br />

ved, at ejendomspriserne er faldet ikke mindst i Østdanmark,<br />

arbejdsløsheden stiger, konkurser og tvangsauktioner stiger,<br />

og der forventes faktisk en negativ vækst i Danmark i <strong>2009</strong>.<br />

Alle disse negative tendenser påvirker naturligvis os alle.<br />

Det er dog vigtigt, at vi ikke udelukkende fokuserer på alt det<br />

negative, men også forsøger at kigge fremad og se de positive<br />

tendenser. Vi må alle bidrage til at holde hjulene i gang. Såvel<br />

virksomheder som private skal foretage de investeringer, der<br />

er fornuftige og rentable og i den sammenhæng må den finansielle<br />

sektor også være med. Nogle familier har fået flere<br />

penge til rådighed via nye skatteregler og Folketinget er på<br />

vej med yderligere tiltag.<br />

3


Hovedtal<br />

dRIFTsRegNsKAB (1000 kr.)<br />

4<br />

2008 2007 Index<br />

Netto rente- og gebyrindtægter 42.305 34.480 123<br />

Kursreguleringer 1.457 2.848 51<br />

Omkostninger 35.236 32.772 108<br />

Nedskrivninger på udlån 3.836 -1.958 -<br />

Resultat før skat 2.528 5.292 48<br />

ResUlTAT eFTeR sKAT 1.844 4.510 41<br />

BAlANcepOsTeR (1000 kr.)<br />

Aktiekapital<br />

Egenkapital 79.884 78.703 102<br />

Balancesum 823.593 779.554 106<br />

Udlån 589.527 590.183 100<br />

Indlån 528.403 522.740 101<br />

Garantier m.v. 205.682 303.925 68<br />

sorte tal<br />

Hvidbjerg Bank klarede sig pænt igennem 2008, om end vi<br />

måtte konstatere, at årets resultat ikke levede op til vore forventninger.<br />

Opbremsningen i sidste halvår af 2008 var markant, og det<br />

påvirker naturligvis indtjeningen. Vi oplevede også et øget<br />

behov for nedskrivninger, og bankens kursreguleringer blev<br />

ligeledes påvirket af de kraftige kursfald på de finansielle<br />

markeder.<br />

Årets resultat før skat blev på 2,5 mio. kr. mod 5,3 året før og<br />

efter skat blev årets resultat på 1,8 mio. kr. mod 4,5 mio. kr.<br />

året før. Forretningsomfanget er ca. 100 mio. kr. mindre end<br />

året før. Det skyldes dog primært, at garantierne er faldet<br />

De seneste 5 års nøgletal<br />

markant, faktisk 142 mio. kr., som følge af en ny samarbejdsmodel<br />

med Totalkredit.<br />

Renteindtægterne steg med 34% til godt 56 mio. kr., medens<br />

vore renteudgifter steg med hele 47% til 22,9 mio. kr.<br />

Baggrunden er først og fremmest en stigning i det generelle<br />

renteniveau.<br />

Bankens gebyr- og provisionsindtægter steg med 9% til 9 mio.<br />

kr. Her måtte vi notere et fald i handel med værdipapirer – en<br />

naturlig følge af finanskrisen.<br />

Efter at vi igennem tre år har haft indtægter på tabskontoen<br />

må vi nu atter foretage nedskrivninger som en følge af konjunkturudviklingen.<br />

Årets nedskrivning blev på 3,8 mio. kr. og det<br />

svarer til en halv procent af de samlede udlån og garantier.<br />

Banken har en betydelig branchespredning og andelen af<br />

store engagementer var ved årsskiftet bragt helt i bund, ligesom<br />

vi heller ikke har deltaget i store ejendomsprojekter<br />

uden for vort virkeområde. Vore kreditrisici er derfor relativt<br />

beskedne og jeg er sikker på, at hverken direktion eller bestyrelse<br />

har ligget søvnløs på grund af bankens engagementer,<br />

konkluderede formanden.<br />

Det betyder dog ikke, at vi ikke kan risikere at skulle forøge<br />

nedskrivningerne igen i år. Fortsætter krisen vil vi formentlig<br />

også kunne mærke en mangel på tilbagebetalingsevne fra<br />

nogle af vore kunder, men vi er fornuftigt polstret til at imødegå<br />

generelle nedskrivninger.<br />

Trods den voldsomme uro på finansmarkedet kunne vi notere<br />

positive kursreguleringer på 1,5 mio. kr. En stor del af denne<br />

2008 2007 2006 2005 2004<br />

HOvedTAl (1000 kr.)<br />

Primo egenkapitalforrentning før skat 3,2 7,1 14,3 12,8 11,7<br />

Solvensprocent - lovkrav 8% 17,3 13,5 12,2 13,0 15,0<br />

Årets nedskrivningsprocent 0,5 -0,2 -0,7 -0,1 0,3<br />

Resultat før skat, kr. pr. aktie 12,3 35,3 65,4 55,4 47,7<br />

Udbytte, kr. pr. aktie 0 7 7 7 7<br />

Aktiens indre værdi 546 537 512 457 431<br />

Kurs/indre værdi 0,6 1,7 1,7 1,4 1,2<br />

Børskurs 308 896 873 635 529<br />

Gennemsnitlig antal medarbejdere 42,3 40,9 32,5 28,3 26,8


indtægt stammer fra sektorejede selskaber,<br />

Totalkredit, DLR, Bankinvest m.fl.<br />

Efter overførsel af årets overskud udgør bankens<br />

egenkapital nu 79,9 mio. kr. og det svarer<br />

til en kernekapitalpct. på 12. Efter tillæg<br />

af efterstillede kapitalindskud på 35 mio. kr.<br />

udgjorde basiskapitalen 114,7 mio. kr. og det<br />

svarer til en solvens på 17,3 pct. mod 13,5<br />

pct. året før. Lovens krav er som bekendt 8%.<br />

Hvidbjerg Bank er således solid som aldrig<br />

før med en kapitalmæssig overdækning på<br />

116% eller ca. 62 mio. kr.<br />

Billig aktie<br />

Som vedtaget på sidste års generalforsamling<br />

gennemførte vi et aktiesplit fra 100 kr. til<br />

20 kr. Hvis vi havde kunnet forudse aktiemarkedets<br />

voldsomme nedtur, ville vi formentlig<br />

have valgt et andet tidspunkt. Baggrunden<br />

for at foretage et aktiesplit var jo netop at<br />

gøre aktien billigere pr. stk., men det skete<br />

faktisk helt af sig selv, idet kursen faldt med<br />

hele 60% i 2008, og en 20 kr.’s aktie sluttede<br />

på kurs 61,60. Aktien handles i øvrigt fortsat<br />

i dette niveau, og det er billigt set i forhold til<br />

indre værdi.<br />

Regnskab, vedtægter og valg<br />

Direktør Oluf Vestergaard gennemgik regnskabets<br />

hoved- og nøgletal, og generalforsamlingen<br />

godkendte efterfølgende en<br />

række ændringer af bankens vedtægter.<br />

Til repræsentantskabet genvalgtes salgschef<br />

Mogens Knudsen, gdr. og politiassistent<br />

Knud Steffensen, fhv. smedemester Gunnar<br />

Volsgaard og gdr. Niels Lyngs. Gdr. Jan Houe<br />

og manufakturhandler Per Hansen nyvalgtes<br />

i stedet for rådgiver Kurt Knudsen og kroejer<br />

Steen Rysgaard, der ikke ønskede genvalg.<br />

Aftenens dirigent, advokat Rasmus Kronborg<br />

kunne efterfølgende afslutte den ordinære<br />

generalforsamling, som traditionen tro sluttede<br />

med spisning og hyggeligt samvær.<br />

V<br />

Nye medarbejdere<br />

Annette Friis blev ansat d. 1.7.2008 i Hvidbjerg afdelingen, hvor hun arbejder<br />

som kundemedarbejder. Annette kommer fra forsikringsbranchen,<br />

hvor hun har arbejdet de sidste 27 år i henholdsvis Tryg og Codan.<br />

Annette og hendes mand flyttede fra Århus for 4 år siden, og er nu bosat<br />

på Venø. De har sammen 2 voksne børn, samt et lille barnebarn der alle<br />

bor i Århus.<br />

Hendes fritid går med roning, gymnastik, foreningsarbejde, læsning af bøger,<br />

og ikke mindst sejlbåden, som Annette og hendes mand nyder at sejle<br />

rundt i, og besøge alle de skønne steder i Limfjorden. Annette er derudover<br />

startet på basis rådgiveruddannelse, som hun forventer at afslutte<br />

om ca. 10 mdr.<br />

Merete Jensen er pr. 1.1.<strong>2009</strong> ansat i Holstebro afdelingen, som kundemedarbejder.<br />

Merete er 28 år, og kommer fra en stilling som ejendomsmæglerassistent<br />

hos EDC i Lemvig, hvor hun har arbejdet siden 2007. Hun er oprindelig<br />

uddannet ved Retten i Struer tilbage i 2003.<br />

Hun er opvokset i Mejdal, men bor nu i Holstebro hvor hendes fritid bliver<br />

brugt på at læse finansiel rådgivning, samt at spille serie 2 håndbold. I<br />

fritiden bliver der dog også tid til, at gå en tur i biografen og teater når<br />

muligheden byder sig.<br />

Hanne Binderup er efter endt orlov ansat pr. 1.1.<strong>2009</strong> i Hvidbjerg afdelingen<br />

som finansmedarbejder. Hanne er oprindelig uddannet i Hvidbjerg<br />

Bank.<br />

Hun kommer fra en stilling som kundemedarbejder i Vestjyskbank,<br />

Thisted afd., hvor hun har arbejdet siden 1998 som backup for kunderådgiverne.<br />

Hanne bor i Lyngs sammen med Bjarne og deres 3 piger.<br />

Fritiden bliver brugt på familie, foreningsarbejde, samt en del gå og cykelture<br />

i naturen – gerne sammen med familien.


Museum i superligaen<br />

6<br />

struer Museum er et glimrende eksempel på, at der også<br />

sker en masse spændende aktiviteter vest for valby bakke.<br />

Med åbningen af det nye struer Museum i 2008 tog struer<br />

Kommune et kvantespring og placerede sig helt i top, når<br />

det handler om formidling af kulturhistorie via nye moderne<br />

digitale og interaktive medier.<br />

Historie<br />

Struer Museum kunne igennem mange år betegnes som et<br />

traditionelt bymuseum med mindre udstillinger i små rum,<br />

der fortalte om livet på egnen. I Struer var det først og fremmest<br />

forfattermiljøet omkring Limfjorden, der blev skildret<br />

via forfatteren Johs. Buchholtz. Søfart og fiskeri, jernbanens<br />

historie, limfjordsmalere og sidst men ikke mindst Bang &<br />

Olufsen var andre emner, der blev skildret på det kommunalt<br />

ejede museum der havde til huse i den gamle købmandsgård<br />

(museets hovedbygning) og i Johannes Buchholtz hus.<br />

I 1984 blev museet statsanerkendt, men udstillingerne var<br />

fortsat skildringer af livet på en provins-egn opstillet i 30’erne<br />

og delvis fornyet i 70’erne. I 1996 tiltrådte Torben Holm som<br />

leder af museet. Det satte skub i udviklingen og et langt, krævende<br />

men spændende projekt gik i gang - en modernisering<br />

og udbygning af museet.<br />

Nyt museum<br />

I slutningen af halvfemserne fik museet uventet besøg af<br />

nogle hollandske gæster. De skulle have besøgt B&O, men<br />

aftalen var glippet og i stedet mødte de op på Struer Museum.<br />

De kom fra en forening, der hed BeoFriends og som har design<br />

som hobby og derfor skulle de have besøgt B&O. Museet<br />

havde to små rum med B&O-produkter, men vi havde masser<br />

af apparater på vort magasin og jeg viste frem og fortalte<br />

om produkterne, fortæller Torben Holm. I år 2000 holdt jeg<br />

et foredrag om Struer og her provokerede jeg tilhørerne med<br />

historien om det lukkede B&O og et elendigt museum, hvor<br />

vi måtte ty til at fremvise en del af vort magasin for at kunne<br />

tilfredsstille vore gæster. Min konklusion var klar: Det kan<br />

Struer ikke være bekendt.<br />

Det hørte Jens Bang og han var helt enig. ”Jeg er parat til at<br />

yde 2 mio kr. til en udvidelse. Kan du løse denne opgave”,<br />

spurgte han og jeg indvilgede i at gøre forsøget, fortæller<br />

Torben Holm.<br />

Det varede dog ikke længe før end projektet måtte opgives,<br />

men så trådte Bang Fonden hjælpende til og bevilgede 10<br />

mio. kr.<br />

Med udgangspunkt i den franske Louvre pyramide tog den lokale<br />

arkitekt Freddy Nielsen fat på opgaven og tegnede den<br />

Museumsleder Torben Holm ved busten af Johannes Buchholtz<br />

i museets foyer.<br />

ca. 2.400 kvm. store tilbygning der delvis nedgravet er tilpasset<br />

området uden at tage magten fra de gamle bygninger. Det<br />

var dog ikke muligt at gennemføre dette projekt inden for de<br />

økonomiske rammer og derfor blev projektet udskudt. Det<br />

lykkedes senere at få amt og kommune med til at finansiere<br />

projektet og med yderligere bistand fra Bang Fonden, kunne<br />

projektet realiseres. Da det hele var afsluttet i 2008 havde projektet<br />

kostet ca. 40 mio. kr. I år afsluttes projektet så endeligt<br />

med renovering og nyanlæg af udendørsarealet. Realdania<br />

har støttet dette arbejde der bl.a. indebærer, at gymnasiet,<br />

erhvervsskolen og museet bindes sammen med Tegltorvet via<br />

belægninger, beplantninger m.v., siger Torben Holm.<br />

Johs. Buchholtz<br />

Forfatteren Johannes Buchholtz har haft stor betydning<br />

for Struer Museum. I 20’erne og 30’erne var han den mest<br />

læste forfatter herhjemme og en række af de kendte<br />

Limfjordsforfattere og digtere var hyppige gæster i huset i<br />

Struer. Johs. Buchholtz elskede træer og de gamle lindetræer<br />

som bl.a. er bevaret ved museets indgang er først og fremmest<br />

en hyldest til ham. Forfatteren skrev en lang række romaner<br />

og de sidste leveår formåede han at leve af sin hobby.<br />

Han døde i 1940 kun 58 år gammel og hans enke, Olga blev<br />

boende i huset til sin død i 1957. Huset var testamenteret til<br />

Struer Kommune og det er bevaret uændret og indgår i dag<br />

som en væsentlig del af museet.<br />

det nye museum<br />

Et besøg på museet overrasker særdeles positivt. Med omfattende<br />

samlinger fra daglige gøremål fra 1500-tallet og frem<br />

fortælles kulturhistorien på fortræffelig vis, når man bevæger


sig rundt i de smukke lokaler. Specialudstillinger om søfart<br />

og fiskeri, en omfattende samling af model og flaskeskibe,<br />

adskillige kunstneres landskabsbeskrivende malerier, jernbanens<br />

historie og som nævnt forfattermiljøet er blot nogle af<br />

de mange spændende udstillinger.<br />

Struer Kajak har også sin egen afdeling på museet og Struers<br />

historie udvides dagligt ved hjælp af byskriveren og de mange<br />

input fra de besøgende, som via en interaktiv skærm kan fortælle<br />

om alt og alle i det samfund, som vi alle er en del af.<br />

Endelig fortælles historien om Bang & Olufsen på helt fantastisk<br />

vis. Med brug af de mest moderne hjælpemidler præsenteres<br />

denne solstrålehistorie med et væld af effekter lige<br />

fra de allerførste radioapparater til de helt moderne og smukt<br />

designede TV-skærme. Her forenes lyd og billede, som kun<br />

B&O-produkter kan præstere – en fornøjelse for øje og øre.<br />

Mere end et museum<br />

Men det stopper skam ikke her. Museet har etableret et mediecenter<br />

sammen med seks andre kommuner og centret<br />

indeholder komplette studier til lyd-, foto- og videoproduktioner<br />

– og museet viser masser af eksempler på fornemt<br />

brug af de nye teknikker. Museet har endvidere eget arkiv og<br />

værksted og har flere eksterne udstillingssteder, der fortæller<br />

om det lokale brandvæsens udvikling, sejlklubbens gamle<br />

hus på havnen hvor historien om sejlklubben, havnen og fiskeriet<br />

fortælles. Alene denne del af museet besøges årligt<br />

af 11-13.000 personer. Endelig er Thyholm Egnsmuseum i<br />

Søndbjerg og Æ’ Fywerhus på Jegindø også tilknyttet museet.<br />

Lokalhistorisk arkiv rummer også betydningsfuldt materiale<br />

og bidrager som en del af museet med masser af skriftligt<br />

dokumentation.<br />

Fremtiden<br />

I år forventes ny besøgsrekord – nemlig ca. 20.000 personer.<br />

Der er således nok at gøre for de 18 ansatte der med et budget<br />

på 8 mio. kr. skal få i alt 7 ejendomme til at fungere optimalt<br />

og det handler om alt fra reception til direktion.<br />

Hvad det næste projekt omhandler ville Torben Holm ikke<br />

røbe under vort besøg. Der er dog ingen tvivl om, at nye projekter<br />

er på vej – Nothing stays the same – som det udtrykkes<br />

i museets nyeste slogan.<br />

Tillykke med superliga-museet!<br />

Museumsleder Torben Holm har her slået sig ned i et af de mange inspirerende B&O-udstillinger.<br />

7


Ny direktør i Viborg<br />

8<br />

Ved årsskiftet tiltrådte René Bysted som ny afdelingsdirektør<br />

for Hvidbjerg Bank i Viborg. Trods sine kun 33 år er den<br />

nye direktør allerede en erfaren bankmand. Han er født og<br />

opvokset i Nykøbing Mors og efter at have aftjent sin værnepligt<br />

ved Dronningens Livregiment, kom han i lære i Morsø<br />

Sparekasse.<br />

Efter endt uddannelse fulgte en række år, hvor René Bysted<br />

prøvede lidt af hvert i en række forskellige banker, og lynhurtigt<br />

avancerede til stillinger på chefniveau. Turen startede hos<br />

Sparbank i Skive som fjernkunderådgiver for bankens kunder<br />

i Grønland. I 2000 åbnede Sparbank en afdeling i Silkeborg,<br />

og her fulgte Rene Bysted med, indtil han i 2003 rykkede til<br />

Djurslands Bank i Århus som souschef og senere chef.<br />

I 2007 skiftede karrieren gear. Her etablerede den dengang<br />

fremstormende Bank Trelleborg et finanscenter i Århus, og<br />

René Bysted lod sig friste af en ny udfordring som chef for<br />

finanscenteret. Men som bekendt måtte Bank Trelleborg i<br />

begyndelsen af 2008 lade sig overtage af Sydbank. I den forbindelse<br />

fik Rene Bysted til opgave at sælge finanscenteret,<br />

og det lykkedes også, idet Den Jyske Sparekasse overtog centeret.<br />

Efter få måneder skiltes parternes veje imidlertid, og<br />

René Bysted fortsatte sin karriere som leder af Ringkjøbing<br />

Banks afdeling i Silkeborg. Men da denne bank efter få måneder<br />

overraskende fusionerede med Vestjysk Bank betød det<br />

igen, at den unge bankmands jobvilkår blev ændret i forhold<br />

til den oprindelige aftale. Og derfor krævede det ikke stor<br />

overtalelse, da han blev tilbudt stillingen som afdelingsdirektør<br />

i Hvidbjerg Banks afdeling i Viborg.<br />

glæder sig<br />

”Jeg glæder mig nu til at komme til at arbejde i en bank, der<br />

befinder sig i smult vande i forhold til finanskrisen og som tilbyder<br />

en attraktiv platform med stor frihed i jobbet,” udtaler<br />

René Bysted.<br />

”Hvidbjerg Bank er allerede veletableret i Viborg, men samtidig<br />

er der et stort potentiale for fortsat udvikling, og det er en<br />

spændende opgave,” siger den nye afdelingsdirektør videre.<br />

Og han røber samtidig, at han personligt har en meget ambitiøs<br />

tilgang til den nye udfordring.<br />

Aktiv<br />

Sideløbende med bankgerningen har René Bysted læst sig til<br />

en HD i finansiering og organisation, og til sommer starter han<br />

på en MBA. Privat bor han i Over Hornbæk uden for Randers<br />

sammen med sin kone, Charlotte, der arbejder i SparInvest,<br />

samt børnene Victoria og Alexander på henholdsvis 4 og<br />

1½ år. I fritiden er han aktiv i Junior Chamber International<br />

René Bysted, afdelingsdirektør Hvidbjerg Bank, Viborg.<br />

og har også været det i Rotary samt forretningsnetværket<br />

Business Network International. Sidstnævnte er efter tiltrædelsen<br />

i Viborg blevet skiftet ud til fordel for ProNetwork, som<br />

Hvidbjerg Bank sponserer.<br />

Og så spiller den aktive bankmand også golf og løber en del i<br />

sin fritid. Golfhandicappet er 32, og det får René Bysted nu en<br />

helt legitim mulighed for at forbedre, idet Hvidbjerg Bank er<br />

hovedsponsor for ’onsdagsherrerne’ i Viborg Golfklub, hvor<br />

det forventes, at han lejlighedsvis møder op og repræsenterer<br />

banken.<br />

Til klassisk musik og Ac/dc<br />

I bilen på vej til arbejde lytter René Bysted gerne til Radio<br />

ABC eller Radio Viborg. Ellers lytter han helst til klassisk musik,<br />

men er i øvrigt åben for mange genrer – lige fra AC/DC til<br />

Grand Prix musik. Der ligger sjældent en bog på natbordet,<br />

for når han går i gang med en bog, lægger han den sjældent<br />

fra sig før han når til sidste side. Lige for tiden rangerer Stieg<br />

Larsson højt på hans personlige hitliste, og René Bysted glæder<br />

sig til filmatiseringen af Larssons populære trilogi.<br />

Apropos film, så holder den nytiltrådte afdelingsdirektør<br />

mest af store episke film med heltemodige riddere, som opsøger<br />

eventyr og forsvarer skønne jomfruer.


Ny i bestyrelsen<br />

I forbindelse med vedtagelsen af bank- og kreditpakken<br />

har Folketinget stillet en række krav til pengeinstitutterne.<br />

Institutter med en balance på mere end 500 mio. kr. skal<br />

fremover have et revisionsudvalg. Udvalget skal bestå af bestyrelsesmedlemmer,<br />

og skal have mindst et medlem med en<br />

revisions- eller regnskabsmæssig baggrund. Det krav kunne bestyrelsen<br />

i banken ikke imødekomme og derfor valgte kroejer<br />

Steen Rysgaard, at udtræde af bestyrelsen for at give plads til<br />

et nyt medlem med de krævede kvalifikationer.<br />

Nyt bestyrelsesmedlem blev Lars Jørgensen, Borbjerg. Han er<br />

cand. merc. aud. fra Handelshøjskolen i København. Har arbejdet<br />

som revisor hos Arthur Andersen i London og København<br />

og hos KPMG i København. Efterfølgende var han koncernøko-<br />

Lars Jørgensen. Steen Rysgaard.<br />

Generalforsamling<br />

nomichef og projektchef hos RM Industrial Group A/S i Ballerup,<br />

inden han blev adm. direktør for og medejer af ElefantRiste<br />

A/S i Holstebro. Senest har han været direktør for og medejer<br />

af Brdr. Jørgensen Components A/S i Holstebro.<br />

Steen Rysgaard har siddet i repræsentantskabet siden 1989 og<br />

fra 1990 har han været med i bestyrelsen. Formanden Mogens<br />

Knudsen takkede, på generalforsamlingen Steen Rysgaard for<br />

hans mangeårige indsats for banken. ”Du har varetaget hvervet<br />

på bedste vis og har bidraget meget til bankens udvikling<br />

gennem årene. Du har været en god sparringspartner i bestyrelsesarbejdet<br />

og du har været en glimrende ambassadør for<br />

banken”, sagde formanden.<br />

Næste års generalforsamling finder sted<br />

onsdag den 10. marts 2010 kl. 18.30<br />

i Midtpunktet på Thyholm.<br />

9


RFID-iværksættere satser på<br />

at få bid af gigantisk kage<br />

10<br />

Om få år vil RFId være et lige så almindeligt begreb som<br />

den stregkode, den nye teknologi er på vej til at erstatte. Og<br />

det åbner store perspektiver for Holstebro-virksomheden<br />

prosign.<br />

RFID står for Radio Frequency Identification og er en fællesbetegnelse<br />

for teknologier, der anvender radiobølger til at<br />

identificere mennesker og objekter – altså en form for elektronisk<br />

stregkode. Men for det lille Holstebro-firma ProSign kan<br />

RFID også oversættes med noget i retning af ’Ret Fantastisk<br />

IndtjeningsDrøm’. Den nye teknologi spås i hvert fald en ret<br />

fantastisk fremtid med gennemsnitlige vækstrater på over 50<br />

% årligt de næste 15 år. Og den kage satser de to iværksættere<br />

bag ProSign på at få deres bid af. Men indtil markedet<br />

boom’er er de dog glade for at have Hvidbjerg Bank i ryggen<br />

som finansiel partner.<br />

ProSign blev etableret i 2007 af makkerparret Aage Stentoft<br />

Jensen (41) og Michael Jensen (38), der begge har en mangeårig<br />

fortid som IT-folk i produktionsmiljøer. Virksomheden<br />

har til huse i Nupark ved Holstebro, og i deres lille kontor og<br />

Ministerbesøg 2008.<br />

værksted har de to iværksættere brugt de sidste par år på<br />

udvikling, opsøgende arbejde og pilotprojekter.<br />

Intelligente kyllinger<br />

Fælles for pilotprojekterne er, at de har været omgærdet<br />

med stor interesse fra både medier og offentligheden i øvrigt.<br />

ProSigns rammer i Nupark har således allerede dannet ramme<br />

om flere prominente ministerbesøg, og i medierne har især et<br />

samarbejde med Rose Poultry og mobilgiganten Nokia om udvikling<br />

af ’intelligente kyllinger’ påkaldt sig stor opmærksomhed.<br />

Projektet handler om, at forbrugerne ved hjælp af en mobiltelefon<br />

kan få oplysninger om kyllingens oprindelsessted,<br />

vækst- og livsforløb samt holdbarhed, ligesom forbrugerne<br />

kan få tips og ideer til, hvordan kyllingen tilberedes.<br />

”Og udviklingen stopper ikke her,” fortæller Michael Jensen.<br />

”Man kan fx forestille sig, at den intelligente kylling selv gør<br />

opmærksom på, hvilken vin der smager bedst til den og hvor<br />

man finder netop denne vin i supermarkedet. Eller den giver<br />

anvisning på, hvordan emballagen skal affaldssorteres, hvis<br />

man som forbruger ønsker at være miljøbevidst.”


[ FAKTA ]<br />

Om RFID<br />

RFID-tags er små computerchips. De fungerer grundlæggende<br />

på samme måde som en stregkode, men kan indeholde<br />

langt flere informationer og identificerer den<br />

enkelte vare som et unikt objekt. I modsætning til stregkoden<br />

behøver en FRID-tag ikke at være synlig, og det er<br />

muligt at aflæse mange chips på én gang, hvor stregkoder<br />

skal scannes enkeltvis. Fx kan en indkøbsvogn fyldt med<br />

varer eller en palle med mange forskellige produkter registreres<br />

på et øjeblik blot ved at køre indkøbsvognen eller<br />

pallen forbi en scanner. Herudover kan RFID-tags’ne fungere<br />

som tyverisikring og avancerede informationsbærere.<br />

Teknologien anvendes i dag primært til produktions- og<br />

lagerstyring, men kan bruges i alle brancher, hvor det er<br />

vigtigt at kunne identificere, spore og genkende varer.<br />

Hvis du er interesseret, kan du læse mere om RFID og<br />

ProSign på www.prosign.dk<br />

elektronisk nummerplade til grise<br />

Michael Jensen nævner i den forbindelse, at ProSign fra årsskiftet<br />

har indledt tre-årigt udviklingssamarbejde med Dansk<br />

Svineproduktion og Danish Meat Association om udvikling<br />

af en ny form for øremærkning af grise baseret på RFIDteknologi.<br />

”Visionen er at registrere alle tænkelige forhold omkring grisens<br />

liv, fra den bliver født til den ender hos forbrugerne som<br />

flæskesteg eller fars til frikadeller og på en sådan måde, at<br />

eventuelle problemer kan identificeres helt ned til en enkelt<br />

besætning, en bestemt transport eller et slagteri eller forarbejdningssted.<br />

Målet er at opnå en unik sporbarhed, men<br />

samtidig at skabe grundlag for en mere effektiv produktion<br />

– fx ved at kunne identificere årsagerne til, at nogle grise er<br />

sundere eller vokser hurtigere end andre.”<br />

produktionsstyring, logistik og tyverisikring<br />

På den korte bane er det dog inden for produktion samt<br />

lagerstyring og logistik – dvs. hele vareflow’et fra produktion<br />

til butik – at ProSign ser de største perspektiver i RFIDteknologien.<br />

”Fordelen ved at bruge RFID-tags i stedet for stregkoder er,<br />

at man ikke behøver at scanne den enkelte vare, men kan<br />

scanne et helt læs på en palle eller i en indkøbsvogn i én<br />

arbejdsgang og helt automatisk. Disse egenskaber gør i høj<br />

grad RFID velegnet til at effektivisere logistik-processerne i<br />

en virksomhed. Hertil kommer fordele i forbindelse med tyverisikring.<br />

RFID-senderen behøver nemlig ikke at være synlig,<br />

men kan indbygges i fx et møbel og alligevel registreres af<br />

en scanner,” pointerer Michael Jensen og nævner endnu et<br />

pilotprojekt, som ProSign netop har involveret sig i.<br />

Samarbejdspartneren er Pack and Sea i Thyborøn, der lejer<br />

fiskekasser ud i 10 danske fiskerihavne. Firmaet har omkring<br />

200.000 fiskekasser i cirkulation, og ved at udstyre kasserne<br />

med RFID-tags forventer Pack and Sea at opnå en betydelig<br />

effektiviseringsgevinst.<br />

”Med RFID bliver det enklere at opkræve den rette lejeafgift<br />

ved udlevering og på auktionerne, ligesom det bliver lettere<br />

at frigøre lejerne for deres ansvar og forpligtelser, når kassen<br />

ankommer til en af de 10 havnes vaskehaller. Samtidig giver<br />

den nye teknologi muligheder for at lægge oplysninger om<br />

fangstdato, fangststed, art og hvad man ellers kan tænke sig<br />

at lægge ind på taggen,” siger Michael Jensen.<br />

Boom’et kan komme når som helst<br />

Hverken Michael eller hans partner er i tvivl om, at vi fremover<br />

kommer til at bruge RFID alle de steder, hvor vi i dag<br />

bruger stregkoder. Og hertil kommer alle de helt nye anvendelsesområder.<br />

Lige nu venter de imidlertid på, at markedet<br />

bliver modent til den nye teknologi – og her er økonomi en<br />

vigtig faktor.<br />

”Allerede i dag er investering i RFID-teknologi rentabel set i<br />

forhold til det overordnede vareflow. Når det gælder enkeltprodukter<br />

kan producenter og forhandlere af dyrere mærkevarer,<br />

fx møbler og tøj også med fordel udnytte teknologien.<br />

Men den er stadigvæk for dyr til mærkning af den enkelte<br />

dåse flåede tomater. Derfor venter vi i øjeblikket på, at nogle<br />

af de helt store spillere tager det afgørende skridt ind på det<br />

nye marked. Det kan ske når som helst, og så er vi parate,”<br />

lyder det fortrøstningsfuldt fra Michael Jensen.<br />

Ministerbesøg 2008.<br />

11


Flere forsikrer sig mod fald i<br />

rådighedsbeløb ved ledighed<br />

12<br />

Frygten for at blive ramt hårdt på pengepungen af ledighed<br />

får flere kunder i Hvidbjerg Bank til at tegne en privat<br />

tillægsforsikring som overbygning til den almindelige dagpengeordning.<br />

Aviserne oversvømmes i denne tid af advarsler om, at arbejdsløsheden<br />

vil stige dramatisk i det kommende år. Lokalt<br />

har vi allerede mærket en snert af pisken i form af nedskæringer<br />

i medarbejderstaben på bl.a. B&O og vinduesfabrikken<br />

Rationel. For mange er det en helt uvant situation at blive<br />

ramt af arbejdsløshed. Ikke mindst kan det komme som en<br />

stor overraskelse, hvor hårdt en ledighedsperiode rammer én<br />

på pengepungen. Mange risikerer således at få halveret deres<br />

bruttoindkomst, hvis de bliver fyret.<br />

Sådan siger Peter Olesen, der er kunderådgiver i Hvidbjerg<br />

Bank i Humlum. Og han råder lønmodtagere, der føler sig i<br />

farezonen for at miste deres job, til at overveje selv at forsikre<br />

sig mod en stor nedgang i indkomsten. Det kan nemlig lade<br />

sig gøre ved at få en privat tillægsforsikring, der kan tegnes i<br />

Hvidbjerg Bank som overbygning til den almindelige dagpengeordning.<br />

Koster 250 kr. om måneden efter skat,<br />

hvis du tjener 30.000<br />

”For en forholdsvis rimelig penge kan det lade sig gøre at<br />

tegne en forsikring, som sikrer dig op imod 90 % af den normale<br />

løn efter skat i op til 12 måneder ad gangen. Det giver<br />

dig lidt bedre tid til at finde et nyt job, hvis du bliver fyret –<br />

uden at du mister alt for meget i månedligt rådighedsbeløb,”<br />

siger Peter Olesen.<br />

Som eksempel nævner Peter Olesen, at det koster ca. 400 kr.<br />

om måneden for en person, som tjener 30.000 kr. og som i<br />

forvejen er berettiget til dagpenge via en A-kasse, at forsikre<br />

sig maksimalt – dvs. en samlet udbetaling på 80 % af den<br />

normale månedsløn før skat.<br />

De 80 % er den grænse, som lovgivningen sætter for forsikringer<br />

af denne slags. Men da der ikke skal betales arbejds-<br />

markedsbidrag på 8 % af hverken dagpengene eller udbetalingerne<br />

fra tillægsforsikringen, så svarer den samlede<br />

udbetaling snarere til 90 % af den normale løn efter skat. Og<br />

så er præmien for tillægsforsikringen i dette eksempel på de<br />

400 kr. i øvrigt fradragsberettiget. Den reelle udgift er derfor<br />

ca. 250 kr. pr. måned efter skat.<br />

skal være tegnet 90 dage før en opsigelse<br />

Peter Olesen gør opmærksom på, at forsikringen skal være<br />

tegnet 90 dage inden man bliver opsagt eller arbejdsløs. Det<br />

er imidlertid ikke nogen hindring for at tegne forsikringen, at<br />

man fx allerede er på arbejdsfordeling.<br />

Hvidbjerg Bank har i løbet af de sidste par måneder mærket<br />

en stærkt voksende interesse for overbygningen til den<br />

almindelige dagpengeordning, som banken markedsfører<br />

under betegnelsen Økonomisikring. På bankens hjemmeside<br />

findes der uddybende information om forsikringsformen.<br />

Peter Olesen, kunderådgiver i Hvidbjerg Bank, Humlum.


Ikke mere for den 25-øre<br />

Fra den 1. oktober sidste år var det slut med at anvende<br />

25-øren som betalingsmiddel.<br />

Igennem 134 år har man kunnet anvende en 25-øre som<br />

betalingsmiddel, men nu er det altså slut. Nationalbanken<br />

meddelte sidste år, at 25-øren ikke længere havde nogen<br />

selvstændig købekraft og at fremstillingsprisen var højere<br />

end møntens værdi i reel handel. Dette blev den lille mønts<br />

endeligt, og Folketinget vedtog derfor, at 25-øren skulle udgå<br />

af det danske møntsystem. Den lille mønt i tinbronze var den<br />

ottende 25-øre igennem de 134 år.<br />

lille og rød<br />

Da den sidste udgave kom på gaden i 1991 fik den hurtigt<br />

øgenavnet ”Anker Jørgensen”, opkaldt efter landets forhenværende<br />

socialdemokratiske statsminister. Begrundelsen var<br />

at mønten var lille, rund og rød og det passede på statsministeren.<br />

1,4 milliard mønter<br />

Igennem de 134 år med 25-ører er der i alt fremstillet ca. 1,4<br />

milliarder stk.. Det svarer i runde tal til 5.300 tons. Der var<br />

sidste år ca. 800 mio. stk. 25-ører i omløb hvilket svarer til ca.<br />

160 pr. indbygger i Danmark.<br />

Tilbage i 1973 sagde vi farvel til 1 og 2 ørerne, i 1989 var det<br />

5 og 10 ørerne der forsvandt fra det danske møntsystem, og<br />

nu er det så slut med 25-øren.<br />

Selvom 25-øren ikke længere er gyldigt som betalingsmiddel<br />

kan den fortsat indløses i banker og sparekasser indtil den 1.<br />

oktober 2011.<br />

13


Her køber man kaffe og får hygge<br />

14<br />

To af ildsjælene, Grete Grønning og Edel Husted Petersen, klar til at byde velkommen i Dom-Caféen.<br />

lige ved siden af domkirken i viborg finder man en lille<br />

café, kaldet ”dom-caféen”. den er indrettet i sognegården<br />

for viborg domsogn og vender ud mod stænderpladsen.<br />

Vi satte ”bagmændene” for caféen stævne, (i dette tilfælde<br />

er ”bagmændene” dog alle kvinder) for at høre nærmere om<br />

stedet og dens funktioner.<br />

Allerede da jeg trådte ind af døren til den lille hyggelige café,<br />

kunne jeg dufte kaffen og mærke den hyggelige stemning.<br />

Jeg blev budt velkommen af sognemedhjælper Bodil Frøsig<br />

og Dorte Storm, som er medlem af menighedsrådet, samt<br />

to af de 30-40 ildsjæle der rent praktisk driver caféen, Edel<br />

Husted Petersen og Grete Grønning.<br />

Historien<br />

Dom-Caféen er startet i 1998. Det er Viborg domsogn der<br />

står bag projektet og det blev igangsat som et kirkeligt socialt<br />

projekt. Der var flere formål med projektet. Driften skulle<br />

gerne klares af frivillige, som derved kunne blive en del af<br />

et netværk eller fællesskab. Overskuddet fra driften skulle<br />

anvendes til velgørende formål eller aktiviteter der gør en<br />

forskel. Caféen måtte endvidere gerne være et kirkeligt mø-<br />

dested, dog uden egentlige ”stamkunder”, som man kender<br />

fra mange andre sammenhænge. Endelig skulle prisniveauet<br />

være beskedent, således at alle har råd til at kommer her.<br />

Formålene er alle indfriet, fortæller Bodil Frøsig og Dorte<br />

Storm. Det har været en fornøjelse at se stedet ”blomstre” og<br />

selv om der selvfølgelig er nogle praktiske gøremål omkring<br />

stedet f.eks. at få ”arbejdsplanen” til at gå op og være tovholder<br />

i forskellige sammenhænge, ja, så er det faktisk gået<br />

over al forventning, siger Bodil Frøsig, der har ansvaret for det<br />

praktiske. Og medens kaffen og de lune boller fortæres, er<br />

det nu blevet ildsjælenes tur til at fortælle om aktiviteterne<br />

og driften.<br />

det handler om hygge<br />

Atmosfæren i caféen oser af hygge og det er en væsentlig<br />

ingrediens på menukortet. Det står dog ikke skrevet, men er<br />

en selvfølge for Edel og Grete, som fortæller med entusiasme<br />

om stedet. Det skal være hyggeligt for vore gæster, men det<br />

skal også være hyggeligt for alle os der arbejder i caféen. Vi<br />

er ca. 35 frivillige mellem 62 og 82 år, som deler vagterne.<br />

Caféen er åben fra midten af maj til midten af september og<br />

har en daglig åbningstid fra 11.00 til 16.00, der holdes dog


lukket om mandagen. Når vi er så mange som arbejder her,<br />

er det vigtigt, at menuen er overskuelig og at der er system<br />

i arbejdsgangen og det er der, siger Grete Grønning og Edel<br />

Husted Petersen.<br />

Vi har billige priser og det har altid været et mål, at en familie<br />

skulle kunne få råd til at købe kaffe eller en let frokostret uden<br />

at blive ”ruineret” og det falder i ”god jord” hos vore kunder.<br />

Vi tilbyder kaffe, kage, boller, is og et par lette frokostretter –<br />

enkle produkter, som vi får leveret som halvfabrikata. Et mindre<br />

udvalg giver mindre spild og vore gæster finder altid et eller<br />

andet fra menukortet som de kan tænke sig. Håndteringen<br />

og tilberedningen har alle fået undervisning i og alle har i øvrigt<br />

gennemgået et 3-dages hygiejnekursus, som der kræves<br />

for at drive caféen. Det er i øvrigt tilladt at medbringe sin egen<br />

madpakke, dog skal drikkevarerne købes her.<br />

Ingen ”fnidder” i krogene<br />

Der er et godt sammenhold blandt de mange frivillige. Vi har<br />

ingen sure miner eller ”fnidder” i krogene, fortæller Edel og<br />

Grete. Vi er gode til at acceptere vore forskelligheder. Det er<br />

rart at deltage i arbejdet her. Det giver nye bekendtskaber<br />

og gruppen er i øvrigt åben, for alle der har lyst til at give<br />

en ”hånd” med. Selvom vi ikke er på vagt hver dag, er man<br />

alligevel med i en slags netværk og når vi har det rart og så<br />

samtidig kan være med til at gøre en forskel for andre, ja, så<br />

kan det vil ikke være bedre.<br />

Caféen besøges hver sæson af 2.000-2.500 gæster og der<br />

kan godt forudbestilles plads til grupper. Vi har dog kun<br />

plads til ca. 20 personer af gangen, men det fungerer udmærket.<br />

Nogle gange deler busselskaber sig op, hvor halvdelen<br />

ser domkirken, medens de øvrige drikker kaffe og så<br />

videre. Det skal dog altid være muligt for andre at kunne<br />

blive betjent, så vi lukker aldrig på grund af selskaber.<br />

Selvom vi har billige priser, giver driften hvert år et pænt<br />

overskud og pengene skænkes til mange forskellige formål.<br />

Vi har støttet Kirkens Korshærs varmestue, Mødrehjælpen<br />

har fået tilskud til ”den rullende kagemand”, Frk. Jensens<br />

Pensionat har fået støtte og fælles for dem alle er, at det<br />

ikke må gå til daglig drift, men skal anvendes til aktiviteter<br />

som ellers ikke ville blive gennemført. Derved er vi med til<br />

at gøre en forskel og det er rart siger, Grete Grønning og<br />

Edel Husted Petersen, der begge glæder sig til at kalenderen<br />

hedder maj, så de kan komme i gang med en ny sæson<br />

i Dom-Caféen.<br />

Fra venstre: Dorte Storm, Grete Grønning, Bodil Frøsig og Edel Husted Petersen glæder sig til en ny sæson i Dom-Caféen.<br />

15


Pensiontjek<br />

sættes i system<br />

16<br />

Hvidbjerg Bank vil fremover løbende minde kunderne om,<br />

at pensioner og forsikringer kræver regelmæssige eftersyn<br />

Danskerne har i gennemsnit fire forskellige pensionsordninger.<br />

Det er mange slet ikke klar over. Og endnu flere glemmer,<br />

at det er en god idé løbende at tjekke, om pensionsopsparingen<br />

er skruet fornuftigt sammen. Således oplever over en<br />

million danskere mindst en gang om året en begivenhed, som<br />

bør give anledning til at tjekke pensionen.<br />

Det er baggrunden for, at Hvidbjerg Bank fremover målrettet<br />

vil udsende breve til bankens kunder med jævne mellemrum,<br />

for at minde dem om pensions- og forsikringsspørgsmålet.<br />

Informationsbrev til fire aldersgrupper<br />

”Vi har besluttet systematisk at udsende informationsbreve<br />

til fire aldersgrupper, nemlig kunder, der i det pågældende<br />

år fylder 24, 35, 53 og 59 år,” fortæller Gitte Johnsen, der er<br />

pensionsrådgiver i Hvidbjerg Bank.<br />

”Når vi har valgt netop disse aldersgrupper, så er det fordi<br />

Hvidbjerg Bank har en række pensions- og forsikringstilbud,<br />

som er tilpasset efter, hvor man befinder sig i sin livscyklus.<br />

Og netop de fire aldersgrupper repræsenterer typiske cyklusskift,”<br />

tilføjer pensionsrådgiveren og uddyber her begrundelsen<br />

for valget af de fire aldersgrupper:<br />

Hvorfor netop disse aldersgrupper<br />

”Omkring 24-års alderen starter man typisk på arbejdsmarkedet,<br />

stifter familie og får egen bolig. Samtidig vil vi gerne<br />

fortælle denne aldersgruppe, at det er vigtigt at komme<br />

i gang med pensionsopsparing så tidligt i livet som muligt.<br />

Tidshorisonten betyder nemlig utrolig meget for, hvor lidt<br />

man kan slippe med at indbetale. Og fx når det gælder livsforsikringer<br />

er det også vigtigt at få tegnet sådan en i de unge år,<br />

mens man er sund og rask,” pointerer Gitte Johnsen.<br />

”I midten af 30’erne er man blevet mere etableret, har fået<br />

børn og skifter måske til en større bolig – alt sammen noget<br />

der bør give anledning til et pensions- og forsikringstjek.”<br />

”Når man runder de 50 er det igen en god idé at få en grundig<br />

pensionssnak. Og derfor tilbyder vi et ’Kompas+ eftersyn’,<br />

hvor vi kommer hele vejen rundt om kompasset, når det gælder<br />

investering og formuepleje, pension, bolig, op- og nedsparing,<br />

samt arv og testamente.”<br />

”Og når man fylder 59, er det ved at være sidste udkald for<br />

at træffe vigtige pensionsbeslutninger, ligesom det er på tide<br />

at få snakket igennem, hvordan man bedst muligt kan høste<br />

frugterne af sin pensionsopsparing.”<br />

[ FAKTA ]<br />

Tommelfingerregler<br />

Som en tommelfingerregel bør du tjekke din pensionsopsparing<br />

minimum hvert femte år, eller når en af følgende<br />

begivenheder indtræffer:<br />

• Første job<br />

• Bliver skilt<br />

• Flytter sammen • Børnene flytter hjemmefra<br />

• Får børn<br />

• Bliver syg eller ramt af ulykke<br />

• Gifter sig<br />

• Pensionering<br />

• Køber ejerbolig • Dødsfald<br />

• Skifter job<br />

Tøv ikke med at bruge os<br />

Gitte Johnsen understreger, at man selvfølgelig ikke behøver<br />

at vente, til man får et brev fra banken, med at gøre noget ved<br />

sine pensions- eller forsikringsforhold.<br />

”Som en tommelfingerregel bør man tjekke sine ordninger<br />

minimum hvert femte år eller når der indtræffer større skift i<br />

ens livssituation. Så hvis du føler, at et af punkterne herover<br />

eller i faktaboksen med tommelfingerregler rammer dig, så er<br />

du velkommen til at kontakte os når som helst,” siger Gitte<br />

Johnsen.<br />

Består en eller flere af dine pensionsordninger af både en<br />

opsparingsdel og en forsikringsdel er der ekstra god grund<br />

til at foretage et regelmæssigt eftersyn i samarbejde med<br />

din bankrådgiver i Hvidbjerg Bank. Her siger tommelfingerreglen,<br />

at du i de yngre år bør prioritere forsikringsdelen. Og<br />

jo højere, du kommer op i alderen, jo mere bør du prioritere<br />

opsparingsdelen.<br />

Gitte Johnsen, pensionsrådgiver Hvidbjerg Bank.


Kunst i banken<br />

Hvidbjerg Bank har igennem<br />

flere år haft en lang række<br />

skiftende udstillinger af lokale<br />

kunstnere i såvel hovedsædet<br />

samt bankens øvrige afdelinger<br />

og denne tradition fortsættes.<br />

Udstillingerne skiftes som<br />

regel efter tre til fire måneder<br />

og det er med til at give et frisk<br />

pust til såvel kunder som personalet.<br />

I øjeblikket er det Karen<br />

Trelborg fra Galleri K, der<br />

udstiller i den nyrenoverede<br />

Humlum-afdeling og i Viborg<br />

præsenteres en række forskellige<br />

kunstnere, udstillet<br />

af Midtjyllands Kunstcenter,<br />

der i øvrigt er beliggende i<br />

Bryrup, hvor de repræsenterer<br />

45 kunstnere i det næsten 800<br />

kvm. store galleri.<br />

I Humlum kan Peter Olesen og bankens kunder kigge nærmere på værker af Karen Trelborg.<br />

René Bysted ses her ved et af de udstillede malerier af kunstneren Pia Amdi i Viborg afdelingen.<br />

17


Nyt look i Humlum<br />

18<br />

Bankens medarbejdere og kunderne i Humlum-afdelingen<br />

kan her midt i finanskrisen helt bogstaveligt se mere lyst på<br />

det hele. Afdelingen og ikke mindst ekspeditionslokalet er<br />

nemlig blevet gennemrenoveret fra gulv til loft. Ny gulvbelægning,<br />

nye gardiner, en ny skranke samt nye lyse farver på<br />

væggene har ændret lokalet totalt og det er en helt ny fornemmelse<br />

at opholde sig i rummet for både kunder og personalet.<br />

Der tales ofte om arbejdsmiljø og gode rammer i mange<br />

sammenhænge. Med det nye ”look” i Humlum er afdelingen<br />

nu helt up-to-date.


Skal man stoppe indbetaling til efterløn<br />

hvis det bliver tilbudt?<br />

Efterlønsreglerne er for nylig blevet ændret. Det betyder, at<br />

nogle kommer til at indbetale til efterløn i for lang tid. De berørte<br />

har derfor fået et brev med tilbud om, at de kan stoppe<br />

Fordele<br />

Indbetalingen kan i stedet bruges til:<br />

- indbetaling på en ratepension<br />

- hurtigere tilbagebetaling af gæld<br />

- at lette en evt. stram økonomi<br />

- at lette økonomien ved orlov<br />

Nyt grafisk design<br />

Hvidbjerg Bank fik i slutningen af 2008 udarbejdet en ny designlinje,<br />

som bl.a. indebærer en modernisering af bankens<br />

logo med ny moderne skrifttype.<br />

deres indbetaling i en periode. Men er det nu en god idé at<br />

stoppe indbetalingen til efterløn, hvis det bliver tilbudt? Her<br />

er listet nogle fordele og ulemper op:<br />

Ulemper<br />

Indbetalingerne kan stige i de sidste år i forhold til<br />

de første år<br />

Pengene kan blive svære at undvære senere, hvis<br />

økonomien er stram<br />

Hvis du vælger at stoppe indbetalingen i en periode,<br />

skal du huske at korrigere forskudsskemaet for fradraget.<br />

Ellers kommer du til at betale efterskat.<br />

Bomærket, som er en illustration af den skulptur der er opstillet<br />

foran bankens hovedsæde i Hvidbjerg, er bevaret og<br />

dermed er genkendelsen også optimal.<br />

Der er arbejdet med skrift og lay-out på forskellige elektroniske<br />

og trykte produkter og bl.a. bankens nye hæfte med<br />

værdigrundlaget og bankens årsrapport er udarbejdet efter<br />

de nye retningslinjer. Også AktionærNyt, som du netop læser<br />

i, er tilnærmet det nye moderne design.<br />

19


20<br />

Hovedsæde<br />

Hvidbjerg<br />

Østergade 2<br />

7790 Thyholm<br />

Tlf. 9695 5200<br />

Fax 9695 5249<br />

Afdelinger<br />

Struer<br />

Toldbodstræde 10<br />

7600 Struer<br />

Tlf. 9695 5250<br />

Fax 9695 5279<br />

Humlum<br />

Kirstensvej 1<br />

7600 Struer<br />

Tlf. 9695 5280<br />

Fax 9695 5299<br />

Viborg<br />

Vævervej 5<br />

8800 Viborg<br />

Tlf. 9695 5330<br />

Fax 9695 5359<br />

Holstebro<br />

Lavhedevej 48A<br />

7500 Holstebro<br />

Tlf. 9695 5300<br />

Fax 9695 5329<br />

www.hvidbjergbank.dk E-mail: post@hvidbjergbank.dk A/S.Reg.nr.: 5682 CVR-nr.: 64 85 54 17

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!